KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 Temaer og metoder i følgeforskningen Kick-off konference, Herning Kongrescenter, Østergade 37, 7400 Herning

Transkript

1 KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 Temaer og metoder i følgeforskningen Kick-off konference, Herning Kongrescenter, Østergade 37, 7400 Herning Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Institut for Statskundskab Aalborg Universitet mpk@dps.aau.dk

2 Hvem er vi?

3 Følgeforskning ikke evaluering Carmas rolle at er levere følgeforskning. Cowi står for selve projektevalueringen. Carma laver 2 delrapporter og 1 hovedrapport. Derudover laver Carma et antal forskningspublikationer i form af tidsskriftartikler og / eller bogkapitler Data består af observationer, interviews og muligvis survey Udvalgte LKS er fungere som cases i følgeforskningen

4 Hvad er følgeforskning egentlig? Følgeforskning handler om, at kombinere en løbende evaluering, hvor man giver sparring og rådgivning, med forskningsmæssige kompetencer ( ) Følgeforskning sikrer, at projektet kigges på med opdaterede faglige briller, men skaber også mulighed for at forskningen kan hente ny viden i projektet ( ) Følgeforskning, frem for udelukkende sluttelig evaluering, giver mulighed for potentielt at justere indsatsen og dermed øge sandsynligheden for, at den bliver succesfuld.

5 til mangel på kompetencer

6 Grundlaget for at styrke samordningen mellem forskellige politikområder Kilde: VEU-ekspertgruppen (2017) Nye kompetencer hele livet

7 Brancheforeninger og arbejdsgiverorganisationer A-kasser Fagforeninger Fagforbund

8 Snitfladeproblematikker 1. Analyseaktiviteter mhp. afdækning af fremtidens behov for kompetencer og arbejdskraft Der mangler i vid udstrækning et fælles videngrundlag og en effektiv brug af ressourcerne til analyseaktiviteter på tværs af de tre systemer. 2. Det virksomhedsopsøgende arbejde En væsentlig problematik handler om at sikre en effektiv koordinering og videndeling blandt de konsulenter, som udfører den virksomhedsopsøgende indsats med henblik på at sikre virksomhederne en effektiv og helhedsorienteret service. Mulighed for komplementaritet Finansiering af VEU En problamatik handler om at sikre brugerne overblik og bedst mulig brug af de mange forskellige finansieringsmuligheder, herunder at kunne sammenstykke finansiering af VEU via forskellige økonomiske kilder. 4. Institutionalisering af samarbejdet rutinemæssige videndeling, opbygning af fælles CRMsystemer, fælles kompetenceudvikling for virksomhedskonsulenter, virkeliggørelse af énindgang-til-den offentlige sektor (digitalt og fysisk) Kilde: IRIS Group

9 Forskningsspørgsmål: Er det muligt og hvis ja, i hvilken grad at institutionalisere horisontal koordinering på tværs af de vertikale politikområder via nye partnerskaber? Uddannelse LKS Erhvervsfremme Beskæftigelse

10 Graden af samarbejde og integration i LKS erne Kantinen Vagt mandat Forskellige mål Aftaler og møder afhængige af ildsjæle Få medarbejdere Begrænset tid Konkurrence, mistillid Kortsigtet tidshorisont Klubben Klart mandat med sigte på fælles programteori Kompatible mål Aftaler og møder er fastlagte Flere medarbejdere og ledelsesmæssig involvering Samarbejde, tillid Mellemlang tidshorisont Kompagniet Strategisk alliance og forpligtende programteori Fælles målsætning på tværs af de tre områder Mange medarbejdere og stærk ledelsesmæssig koordination Komplementaritet og synergi Lang tidshorisont (LKS er fortsætter efter projektperioden) Lav grad af integration Høj grad af integration

11 I hvor høj bidrager LKS erne til at tackle snitfladeproblemerne mellem de tre sektorer? Fælles analyser og videngrundlag Kantinen Klubben Kompagniet Koordinering af den virksomhedsopsøgende indsats Institutionalisering af én-indgang-tilden-offentlige sektor

12 Koblingskompetence Sættet af kommunikative, koordinerende og kooperative evner og færdigheder, der skal til for at bringe aktører sammen om grænsekrydsende arbejde i det offentlige Koblingskompetencer er dermed ikke reserveret til bestemte ledere, stillingskategorier eller persontyper. Det er noget, som skal bredes ud til alle typer af ansatte, hvis partnerskaber skal lykkes.

13 Hvorfor er KOMPETENCEFORSYNINGmidt spændende - set vores briller? - Projektets målsætning om at skabe bedre koordination mellem tre politikområder indeholder svar på en række samfundsudfordringer - Projektet er innovativt; det skaber nogle nye fora LKS som gør det muligt for os at studere, hvad der sker, når nye styringsformer og organisationer implementeres oveni i eksisterende strukturer - Projektet er ambitiøst: Kan det overhovedet lade sig gøre, at skabe fælles fodslag om kompetencebaseret vækstpolitik på tværs af tre politikområder, der i udgangspunktet har forskellige politiske målsætninger, forskellige styringsrationaler og stor variation i ledelses- og personalemæssige kompetencer?

14 Typiske problemstillinger i store, bløde udviklingsprojekter, der er interessante at studere

15 Projektet kan ses som case på New Public Governance (NPG) og som kontrast til New Public Management (NPM) Osborne (2006) The New Public Governance, Public Management Review, 8:3, pp

16 Aalborg Universitet Center for Arbejdsmarkedsforskning Fibigerstræde Aalborg Ø.