Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan"

Transkript

1 G R E V E K O M M U N E Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan Revision : 1.3 Revisionsdato : Sagsnr. : Projektleder : JNKU Udarbejdet af : KDJO Godkendt af : Greve Kommune Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Den geologiske forståelse af Greve modelområde Datagrundlag Den geologiske og geofysiske tolkning Geologiske tolkningsprofiler i Geoscene3D Datatæthed for de kvartære aflejringer i Greve modelområde Datatæthed for de prækvartære aflejringer i Greve modelområde Præsentation af resultater fra opdatering af geologisk model De kvartære aflejringer De Prækvartære aflejringer Sammenfatning den geologiske modelopdatering Referencer Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 1 af 28

3 1 Indledning I forbindelse med revision af indsatsplanen for Greve Kommune har ALECTIA revideret den geologiske model for Greve indsatsområde. Fokus for opdateringen af den geologiske model har været at få implementeret de geofysiske datasæt i tolkningen af geologien i området. Den geologiske model opdateres i tolkningsprogrammet Geoscene3D. Den geologiske model skal danne grundlaget for efterfølgende opstilling af en fuldt integreret hydrologisk model for indsatsområdet. Delresultater i form af dæklag over grundvandsmagasiner skal anvendes til eventuel revision af sårbarhedsudpegningen inden for indsatsområdet. Det geologiske modelområde fremgår af Figur 1.1 og området har et omfang på ca. 110 km 2. Modelområdet for den geologiske model i Greve har nedenstående udstrækning: UTM32_Xmin_Euref89: UTM32_Xmax_Euref89: UTM32_Ymin_Euref89: UTM32_Ymax_Euref89: Figur 1.1. Geologisk modelområde for den geologiske model for Greve. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 2 af 28

4 2 Den geologiske forståelse af Greve modelområde Den geologiske forståelsesmodel for et område skal give et indblik i områdets stratigrafi og den generelle geologiske opbygning af området. Den geologiske forståelsesmodel er et vigtigt redskab i udarbejdelsen af den tredimensionelle geologiske- /hydrostratigrafiske model, og den er velegnet til at give et overblik over områdets geologi. Den geologiske forståelsesmodel for Greve bygger dels på den geologiske forståelse udarbejdet for Roskilde Amt /2/og /7/og fra DK modellen /6/. På basis af eksisterende geologiske forståelsesmodeller samt litteratur er der opstillet en geologisk forståelsesmodel for Greve, se Figur 2.1. Figur 2.1 Geologisk forståelsesmodel for Greve. Den prækvartære lagpakke består af Skrivekridt, Danienkalk (grøn), Grønsandskalk (blå) og Kerteminde Mergel (orange). Den prækvartære lagpakke overlejres af lerede kvartære aflejringer (brun), som indeholder sand- og grusmagasiner (rød). ALECTIA har valgt et relativt stort modelområde for den geologiske model ift. Greve indsatsområde, hvilket skyldes sikringen af sømløse overgange mellem DKmodellen for Sjælland (det eksisterende datagrundlag) og de nye geologiske tolkninger for den geologiske model i Greve. 3 Datagrundlag Datagrundlaget for opstilling af den lokale geologiske model for Greve består dels af udtræk fra Jupiter (boringer), forskellige geofysiske datasæt samt nogle strukturelle GIS data-sæt fra de eksisterende geologiske modeller fra området. Ved opstilling af den geologiske model for Greve er følgende digitale datasæt blevet benyttet for at forbedre/optimere tolkningsarbejdet. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 3 af 28

5 Højdemodel for Sjælland fra 2010 (5 meter koteintervaller) Udtræk fra PC Jupiter per 7. april Tolkningspunkter fra Sjællandsmodellen udtrukket 1. november 2014 (I teksten kan det evt. eksplicit nævnes at den opdaterede geologiske model fra Lejre- Osted kortlægningen i august 2014 er inkluderet i det setup vi har taget udgangspunkt i) PACES målinger fra Greve Landevej /5/ PACES målinger Greve-Solrød PACES målinger fra Havdrup /4/ Schlumberger målinger TEM_40 målinger /4/ og /5/ MEP målinger /4/ Geologisk model Roskilde Amt Geologisk model for Greve /1/ Jordartskortet (1:25.000) På Figur 3.1 ses den geologiske og geofysiske datadækning for den geologiske model i Greve. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 4 af 28

6 Figur 3.1. den geologiske og geofysiske datadækning for Greve modelområde. 4 Den geologiske og geofysiske tolkning Formålet med opdateringen af den geologiske model for Greve har været at forbedre datagrundlaget for tolkningen af især de kvartære aflejringer herunder udbredelsen af de kvartære sandlag og mægtigheden af kvartære lerlag over de prækvartære aflejringer. Den geologiske og geofysiske tolkning i området har endvidere bevirket at udbredelsen af de prækvartære aflejringer er blevet vurderet under tolkningsprocessen. Hovedtrækkene for tolkningsarbejdet har været: Klargøring af datasæt og oprettelse af et Geoscene3D projekt for modelområdet, hvor alle relevante datasæt indlæses: Boringer fra Jupiter Eksisterende tolkningspunkter fra den geologiske Sjællandsmodel og NIRAS opdatering af den geologiske model for GREVE, se Tabel 4.1 Geofysiske datasæt: borehulslogs, MEP, PACES, TEM_40 og Schlumberger sonderinger, se Tabel 4.1 Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 5 af 28

7 Optegning af profilnet med fokus på de geologiske strukturer, geologiske og geofysiske datasæt Kvalitetsmærkning af tolkningspunkter jf. nedenstående Tabel 4.2. Tabel 4.1. Kategorisering af tolkningspunkter Datagrundlag Omfang Kategorisering af data Boringer 3541 stk. 1 Borehulslogging (gammalog, 20 stk. 2 induktionslog, kaliber og flowlog) MEP ca. 49 km 3 PACES ca. 82 km 3 TEM_40 ca. 610 stk. 3 Støttepunkt - 4 Støttepunkt nultykkelse - 5 Eksisterende tolkningspunkter - - Tabel 4.2. Kvalitetstempel af nye tolkningspunkter Datagrundlag Kvalitetsstempel Bemærkninger Boringer og geofysiske datasæt 1 Boringer med velbeskrevet lithologi (dobbelt-symbol) og geofysiske datasæt med tydelige resistivitetskontraster som kan korreleres med aflejringsgrænser baseret med projicerede boringer Boringer og geofysiske datasæt 2 Boringer med beskrevet lithologi (enkeltsymbol) og geofysiske datasæt med resistivitetskontraster som kan korreleres med boringer Støttepunkter 3 Supplerende tolkningspunkter baseret på geologiske og geofysiske datasæt Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 6 af 28

8 I forbindelse med opdateringen af den geologiske model for Greve er Geovejledning 3 /8/ anvendt i tolkningsarbejdet og dokumentationen af den geologiske og geofysiske tolkning. 4.1 Geologiske tolkningsprofiler i Geoscene3D Til tolkning af de geofysiske datasæt og geologiske data for Greve modelområde er der optegnet et profilnet med faste tolkningsprofiler. Tolkningsprofilerne er placeret parallelt med de geofysiske datasæt (primært PACES, MEP og TEM) og vinkelret på eller parallelt med kendte geologiske strukturer (aflejringsgrænserne for de prækvartære enheder) således, at profilerne gennemskærer vigtige boringer, se Figur 4.1. Profilerne er endvidere udlagt således, at boringerne ligger maksimum 200 meter fra et tolkningsprofil. Tolkningsprofilerne er lagt gennem modelområdet med hhv. en Vest-Øst og Syd-Nord orientering. Der er i alt udlagt 23 tolkningsprofiler med en orientering Syd-Nord og 12 tolkningsprofiler med en orientering Vest-Øst orientering. Figur 4.1. Greve modelområde med datadækning og tolkningsprofiler Datamængden for Greve modelområde består af flere forskellige datasæt og alle datasæt har bidraget til forbedring af den geologiske opløselighed og til tolkning af de kvartære aflejringer i modelområdet. Datamængden i modelområdet er generelt meget høj. Det er dog især PACES og MEP data, som har været i stand til at opløse Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 7 af 28

9 de geologiske formationer i kortlægningsområdet pga. resistivitetskontrasten mellem kvartært sand og ler. Det har ligeledes været muligt at kortlægge de prækvartære aflejringer vha. de geofysiske datasæt i kortlægningsområdet (TEM_40 og Schlumberger sonderinger). Datatætheden er visualiseret på basis af kort med tolkningspunkter for de enkelte geologiske formationer og her er kvaliteten for de enkelte tolkningspunkter også præsenteret. I de nedenstående afsnit er datatætheden for de enkelte geologiske formationer præsenteret. 4.2 Datatæthed for de kvartære aflejringer i Greve modelområde Datatætheden for toppen af det lokale kvartære sandlag (KS1) er vist på Figur 4.2, og her fremgår det, at det kvartære sandmagasin (KS1) kun er tolket i nogle velafgrænsede områder i Greve. Det kvartære sandlag KS1 er især tolket i den nordlige del af områder og enkelte steder ved Karlstrup og centralt i Greve. Da hovedparten af de afsatte tolkningspunkter er baseret på konkrete geologiske data (boringer) vurderes kvaliteten at være god. På Figur 4.2 ses endvidere, at tolkningsgrundlaget for toppen af KS1 også består af gamle tolkningspunkter fra de eksisterende geologiske modeller. Figur 4.2. Datatæthed for toppen af det kvartære magasin KS1. Datatætheden for toppen af det lokale kvartære sandlag (KS2) er vist på Figur 4.3, og her fremgår det, at det kvartære sandmagasin (KS2) generelt er tolket i store Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 8 af 28

10 dele af modelområdet i Greve. Det kvartære sandlag KS2 er dog især tolket i den nordlige/nordvestlige og vestlige del af modelområdet (Hedelandsformationen) og enkelte andre steder. Hovedparten af de afsatte tolkningspunkter er baseret på konkrete geologiske data (boringer) og geofysiske datasæt (primært PACES og MEP). Kvaliteten af tolkningspunkterne vurderes generelt at være god. På Figur 4.3 ses endvidere, at tolkningsgrundlaget for KS2 også består af gamle tolkningspunkter fra de eksisterende geologiske modeller. Figur 4.3. Datatæthed for toppen af det kvartære sandlag KS2. Datatætheden for toppen af det lokale kvartære sandlag (KS3) er vist på Figur 4.4, og her fremgår det, at det kvartære sandmagasin (KS3) er tolket i nogle velafgrænsede områder i Greve. Det kvartære sandlag KS3 er dog især tolket i den nordlige del af modelområdet og enkelte andre steder i den østlige del af modelområdet. Hovedparten af de afsatte tolkningspunkter er baseret på konkrete geologiske data (boringer). Kvaliteten af tolkningspunkterne vurderes generelt at være god. På Figur 4.4 ses endvidere, at tolkningsgrundlaget for KS3 også består af gamle tolkningspunkter fra de eksisterende geologiske modeller. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 9 af 28

11 Figur 4.4. Datatæthed for toppen af det kvartære magasin KS3 4.3 Datatæthed for de prækvartære aflejringer i Greve modelområde Datatætheden for bunden af prækvartær ler (Kerteminde Mergel) er vist på Figur 4.5, og her fremgår det, at det prækvartære ler er tolket i den vestlige del af modelområdet. Hovedparten af de afsatte tolkningspunkter er baseret på konkrete geologiske data (boringer) samt geofysiske datasæt f.eks. borehulslogs og TEM_40 målinger. Korrelationen mellem de geologiske oplysninger fra boringerne og resistivitetskontrasterne fra nogle af TEM_40 sonderingerne i området, har bevirket en forbedring af tolkningsgrundlaget for tolkningen af prækvartært ler. Kvaliteten af tolkningspunkterne vurderes generelt at være god. På Figur 4.5 ses endvidere, at tolkningsgrundlaget for tolkning af det prækvartære ler også består af gamle tolkningspunkter fra eksisterende geologiske modeller. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 10 af 28

12 Figur 4.5. Datatæthed for Bunden af Prækvartær ler (Kerteminde Mergel) Datatætheden for bunden af Grønsandskalk (Top af Danien Kalk) er vist på Figur 4.6, og her fremgår det, at Grønsandskalk primært er tolket vest for Køge Bugt motorvejen i modelområdet. Hovedparten af de afsatte tolkningspunkter er baseret på konkrete geologiske data (boringer) samt ganske få geofysiske datasæt f.eks. borehulslogs og enkelte TEM_40 sonderinger, som er korreleret med geologiske oplysninger fra boringer. Kvaliteten af tolkningspunkterne vurderes generelt at være god. På Figur 4.6 ses endvidere, at tolkningsgrundlaget for tolkning af bunden af Grønsandskalk i den vestlige del af model primært består af gamle tolkningspunkter fra eksisterende geologiske modeller. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 11 af 28

13 Figur 4.6. Datatæthed for bunden af Grønsandskalk Datatætheden for bunden af Danien Kalk (Top Skrivekridt) er vist på Figur 4.7. Bunden af Danien Kalk er primært tolket i den østlige del af modelområdet, hvor aflejringsgrænsen mellem Bryozokalk og Skrivekridt er påvist. Hovedparten af de afsatte tolkningspunkter er baseret på konkrete geologiske data (boringer) samt ganske få geofysiske datasæt fra borehulslogs. Kvaliteten af tolkningspunkterne vurderes generelt at være god. Der er ikke tidligere afsat tolkningspunkter for Bunden af Danien Kalk eller Toppen af Skrivekridt i området, hvilket primært skyldes at Toppen af Skrivekridt udgør Prækvartæroverfladen i modelområdet. I /1/ er der afsat tolkningspunkter for top og bund af selandien i forholdsvis begrænset omfang, men der er ikke skelnet mellem prækvartært ler (kertemindemergel) og grønsandskalk. Tilsvarende gør sig gældende for Sjællandsmodellen. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 12 af 28

14 Figur 4.7. Datatæthed for Bund Danien Kalk 5 Præsentation af resultater fra opdatering af geologisk model Resultaterne fra tolkningen af de geofysiske datasæt i Greve modelområde har øget datatætheden og dermed datagrundlaget for tolkning af de kvartære sandmagasiner og de prækvartære aflejringer (Kerteminde Mergel, Grønsandskalk, Danien Kalk og Skrivekridt) i området. 5.1 De kvartære aflejringer Opdateringen af den geologiske model for Greve har ført til udarbejdelsen af hydrostratigrafiske lag for Greve indsatsområde. For at sikre sømløse overrgange mellem de nye geologiske tolkninger i modelområdet med de eksisterende tolkningspunkter fra den geologiske DK-model er de hydrostratigiske lag interpoleret ud over modelområdet. Med udgangspunkt i de hydrostratigrafiske lag er der udarbejdet mægtighedskort for de kvartære sandlag i modelområdet. Minimumstykkelse på de nedenstående figurer for de kvartære sandmagasiner er 0,5 meter. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 13 af 28

15 Figur 5.1 Udbredelse og mægtighed for det terrænnære kvartære magasin KS1. Mangler signatur for Mægtighed = 0 (ingen farve). Gælder også de andre figurer 5.2, 5.3 På Figur 5.1 ses udbredelsen og mægtigheden af det kvartære sandlag KS1. KS1 er primært tolket i den vestlige og nordlige del af modelområdet, hvor de kvartære aflejringer blandt andet udgøres af f.eks. Hedelandsformationen. I den nordvestlige og ved Tune udgør mægtigheden af det kvartære sandlag flere steder omkring meter, og KS1 har en maksimal mægtighed på ca. 25 meter i disse områder. Det fremgår også af Figur 5.1, at KS1 generelt ikke er tolket/påvist i Greve indsatsområde. Dog er KS 1 tolket i den centrale del af Greve indsatsområde, men udgør kun < 5 meter mægtighed. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 14 af 28

16 Figur 5.2. Udbredelse og mægtighed af det lokale kvartære sandlag KS2. På Figur 5.2 ses udbredelsen og mægtigheden af det kvartære sandlag KS2. KS2 er generelt tolket i hele modelområdet, men i den vestlige del af modelområdet udgør mægtigheden af KS2 over 20 meter. I den nordvestlige del af modelområdet består det lokale kvartære magasin af Hedelandsformationen. I indsatsområdet for Greve er mægtigheden af KS2 generelt < 5 meter og i enkelte områder er KS2 ikke påvist f.eks. i området mellem Karlslunde og Kildebrønde samt vest og nord for Hundige. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 15 af 28

17 Figur 5.3. Udbredelse og mægtighed for det regionale kvartære sandlag KS3 På Figur 5.3 ses udbredelsen og mægtigheden af det regionale kvartære sandlag KS3. KS3 er generelt tolket i hele modelområdet, og i den vestlige del af modelområdet udgør mægtigheden af KS3 mellem meter. I den nordvestlige del af modelområdet består kvartære magasin af Hedelandsformationen. I den vestlige del af indsatsområde for Greve (fra Tune til Greve) er det regionale kvartære magasin ikke tilstede, mens mægtigheden det kvartære magasin i den østlige del af modelområdet og Greve indsatsområde generelt udgør mellem 5-10 meter. I forbindelse med opdateringen af den geologiske model for Greve indsatsområde har et af de primære formål været at få opdateret det kvartære lerdæklag over Prækvartæroverfladen i modelområdet. På Figur 5.4 ses lerdæklaget over Prækvartæroverfladen for modelområdet, og der kan tydelig ses store variationer i lerdæklaget i modelområdet. I den nordvestlige og sydlige del af modelområdet udgør lerdæklaget ofte < 10 meter. I den østlige del af modelområdet og Greve indsatsområde er mægtigheden af det kvartære lerdæklag generelt > 15 meter. Flere steder nord (Kildebrønde) og syd (Karlstrup) for Greve er det kvartære lerdæklag > 10 meter. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 16 af 28

18 Figur 5.4. Kvartært lerdæklag over Prækvartæroverfladen 5.2 De Prækvartære aflejringer Opdateringen af den geologiske model for Greve har ført til udarbejdelsen af hydrostratigrafiske lag for Greve. For at sikre sømløse overgange mellem de nye geologiske tolkninger i modelområdet med de eksisterende tolkningspunkter fra den geologiske DK-model er de hydrostratigiske lag interpoleret ud over modelområdet. Med udgangspunkt i de hydrostratigrafiske lag er der udarbejdet mægtighedskort for de prækvartære aflejringer hhv. Prækvartært ler (Kerteminde Mergel), Grønsandskalk og Danien Kalk. På Figur 5.5 ses udbredelsen og mægtigheden af det prækvartære ler Kerteminde Mergel. Prækvartært ler er kun tolket i den vestlige del af modelområdet og her udgør det prækvartære ler mellem 5-10 meter. I den nordvestlige del af modelområdet udgør mægtigheden af det prækvartære ler mellem meter. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 17 af 28

19 Figur 5.5. Udbredelse og mægtighed for Kerteminde Mergel På Figur 5.6 ses udbredelsen og mægtigheden af Grønsandskalken. Grønsandskalken er kun tolket i den vestlige hele modelområdet. Aflejringsgrænsen mellem Grønsandskalk og Danien kalk er kun bestemt på basis af geologiske oplysninger fra boringer og disse geologiske oplysninger kan være usikre, da de to geologiske formationer kan være svære at adskille pga. relativ ens lithologisk sammensætning. Mægtigheden af Grønsandskalk i modelområde er generel 5-10 meter, men mægtigheden stiger i vestlig retning og ved Vindinge og Snoldelev udgør Grønsandskalken mellem meter. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 18 af 28

20 Figur 5.6. Udbredelse og mægtighed af Grønsandskalk På Figur 5.7 ses udbredelsen og mægtigheden af Danien Kalk (Bryozokalk). Danien Kalk er næsten tolket i hele modelområdet undtagen øst for Køgebugt Motorvejen. Aflejringsgrænsen mellem Danien Kalk (Bryozokalk) og Skrivekridt er generelt bestemt på basis af geologiske oplysninger fra boringer, og disse geologiske oplysninger er ofte meget sikre pga. forskellene i den lithologiske sammensætning mellem de to formationer. Mægtigheden af Danien Kalk i modelområdet er generel > 10 meter og mægtigheden stiger i vestlig retning til over 40 meter vest for Tune. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 19 af 28

21 Figur 5.7. Udbredelse og mægtighed af Danien kalk I forhold til tidligere vurderinger er der sket en justering af grænserne mellem prækvartært ler (kertemindemergel), grønsandskalken, danienkalken og skrivekridtet jævnfør figur 5.8. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 20 af 28

22 Figur 5.8. Tolkning af grænser mellem prækvartære enheder. Oprindelige øverst og nye nederst. 6 Sammenfatning den geologiske modelopdatering Den geologiske/hydrostratigrafiske model for Greve er i forbindelse med den revision af indsatsplanen for Greve indsatsområde, blevet opstillet på basis af geologiske og geofysiske data. Modelområdet for den geologiske/hydrostratigrafiske model udgør ca. 190 km 2. Modellen danner grundlag for dels en vurdering af sårbarhedsforhold (udbredelse af magasin og akkumulereret dæklag) samt modelinput til opstilling af den hydrologi- Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 21 af 28

23 ske model for Greve indsatsområde. Den geologiske og hydrostratigrafiske viden er formidlet videre til hydrologerne, som har opstillet den hydrologiske model for Greve. Den tidligere geologiske og hydrostratigrafiske model for Greve var udarbejdet på basis af geologiske oplysninger fra boringer mm /1/ og /2/. I forbindelse med opdateringen af den geologiske model for Greve er eksisterende geofysiske datasæt fra modelområdet benyttet til at tolke geologien og hydrostratigrafien i modelområdet. Det drejer sig primært om geofysiske datasæt såsom PACES, TEM_40, MEP og Schlumberger sonderinger. Tolkningen af de geologiske og især de geofysiske datasæt har dels bekræftet udbredelsen de 3 kvartære sandmagasiner (KS1 til KS3) i modelområdet, herunder især udbredelsen af de kvartære magasiner. De geofysiske datasæt fra området har især bidraget til afgrænsningen af det lokale kvartære magasin KS2 i modelområdet, hvilket især skyldes anvendelsen af de geofysiske datasæt og korrelationen med de geologiske oplysninger fra boringer. Tolkningen af de geologiske og geofysiske datasæt har endvidere været medvirkende årsag revision af aflejringsgrænserne mellem de prækvartære aflejringer i modelområdet herunder udbredelsen af prækvartlært ler (Kerteminde Mergel), Grønsandskalk og Danien Kalk. Den overordnede tolkningssikkerhed er stor for det regionale sandmagasin KS2. Tolkningen af det terrænnære magasin KS1 vurderes at være moderat sikker for tolkningen af toppen og bunden af laget. Tolkningen af KS3 vurderes ligeledes at være moderat sikker. Prækvartæroverfladen og toppen af Danien Kalk er i høj grad sammenfaldende i den østlige del af modelområdet, og det vurderes at tolkningerne her generelt er sikre. Der er en vis usikkerhed mht. det prækvartære ler (Kerteminde Mergel) og Grønsandskalken i den vestlige del af kortlægningsområdet pga. manglende lithologiske oplysninger fra boringer, som gennemskærer disse aflejringer. Det gælder naturligvis for hele tolkningsforløbet, at usikkerheden i tolkningerne er størst, hvor datadækningen er sparsom eller manglende. Den opdaterede geologiske model indbygges i Sjællandsmodellen. Processen er, at tolkningpunkter i en ACCESS database fremsendes til GEUS inklusiv shapefiler for udbredelse af lagene samt huller i lerlagene. Efter godkendelse hos GEUS indbygges de reviderede tolkningspunkter i Sjællandsmodellen og forbedrer GEUS s Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 22 af 28

24 grundlag og DK-modellen. Andre interessenter har derefter også adgang til de opdaterede data. Den opdaterede geologiske model er opbygget i et Geoscene projekt til Greve Kommune. Eksempler på geologiske tværsnit er vist i bilag 1. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 23 af 28

25 7 Referencer /1/ Notat - Opstilling af geologisk model for Greve Kommune i Geoscene, Niras /2/ Opstiling af regional hydrostratigrafisk model for Roskilde Amt. Delrapport 2: Opstilling af hydrostratigrafisk model, Watertech. /3/ Geofysisk kortlægning ved Køge, Ejby og Vemmedrup, Roskilde Amt. /4/ Geofysisk kortlægning i et område ved Havdrup, Roskilde Amt. /5/ Slæbegeoelektrisk og TEM-kortlægning ved Greve Landevej, Roskilde Amt /6/ Kvalitetssikring af den geologiske Sjællandsmodel Hovedrapport. Rambøll, januar /7/ Konceptuel geologisk model for Roskilde Amt. Notat vedr. indledende geologiske vurdering, Watertech /8/ Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering. GeoVejledning 3. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland GEUS, pp. Jørgensen, F., Kristensen, M., Højberg, A. L., Klint, K. E., Hansen, C., Jordt, B. E., Richardt,N. og Sandersen, P. /9/ Fractured Aquifers Formation Evaluation by Well Testing. Nielsen, K. A., Groundwater. Volume 47, Issue 6, pages , November/December 2009 Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 24 af 28

26 BILAG 1 Geologiske tværsnit Geologisk forståelsesmodel for Greve. Den prækvartære lagpakke består af Skrivekridt, Danienkalk (grøn), Grønsandskalk (blå) og Kerteminde Mergel (orange). Den prækvartære lagpakke overlejres af lerede kvartære aflejringer (brun), som indeholder sand- og grusmagasiner (rød). Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 25 af 28

27 NV-SØ geologisk tværtsnit Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 26 af 28

28 SV-NØ geologisk tværsnit Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 27 af 28

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Kristian Bitsch og Christina Hansen, Rambøll Opgaven er udført i samarbejde med NST Roskilde og GEUS ATV gå-hjem-møde

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 DK-model geologi Status, visioner og anvendelse ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Lars Troldborg (ltr@geus.dk)

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Geologisk model. Oplandsmodel for landovervågningsopland. Delrapport, 16. september 2008

Geologisk model. Oplandsmodel for landovervågningsopland. Delrapport, 16. september 2008 M I L J Ø C E N T E R N Y K Ø B I N G F A L S T E R M I L J Ø M I N I S T E R I E T Geologisk model Oplandsmodel for landovervågningsopland 1 Delrapport, 16. september 2008 M I L J Ø C E N T E R N Y K

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger SSV-beregningen fra Lolland Introduktion til SSV-metoden

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

DK-model2009. Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering 2005-2009. Per Nyegaard, Lars Troldborg & Anker L. Højberg

DK-model2009. Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering 2005-2009. Per Nyegaard, Lars Troldborg & Anker L. Højberg DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/80 DK-model2009 Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering 2005-2009 Per Nyegaard, Lars Troldborg & Anker L. Højberg DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN. Vindinge, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN. Vindinge, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN Vindinge, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller

Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller Slutrapport: Dokumentation af informationer om modeller sikring af fremtidig anvendelse (+ datablade) Dokumentation

Læs mere

Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Slimminge

Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Slimminge Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Kortlægningsområde Slimminge Ny Østergade 7 4000 Roskilde Tlf. 72546500

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 INDHOLD SSV-metoden SSV-modellering på Samsø Anvendelse af SSV i den

Læs mere

DK-model2009 - Opdatering 2005-2009

DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering: Teknisk løsningl Lars Troldborg, GEUS Disposition Geologisk opdatering

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/16 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 Kortlægning af Danienkalk-Skrivekridt grænsen samt forkastninger i denne

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,

Læs mere

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 11/ 43 Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland DK-model2009 Jacob Kidmose,

Læs mere

Thue Weel Jensen. Introduktion

Thue Weel Jensen. Introduktion Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Indledning Temadag 16. dec Procedurer og anbefalinger ved udarbejdelse af potentialekort udarbejdelse af potentialekort - Ny Geovejledning

Indledning Temadag 16. dec Procedurer og anbefalinger ved udarbejdelse af potentialekort udarbejdelse af potentialekort - Ny Geovejledning Indledning Temadag 16. dec. 2009 Procedurer og anbefalinger ved udarbejdelse af potentialekort udarbejdelse af potentialekort - Ny Geovejledning Indledende overvejelser - geologiske og hydrologiske forhold

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø

Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø Flemming Jørgensen, Anne-Sophie Høyer, Rasmus Rønde Møller og Anders Vest Christiansen Geological

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning

Læs mere

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning

Læs mere

Appendiks C Beregning af reduceret ler (akkumulerede lertykkelseskort)

Appendiks C Beregning af reduceret ler (akkumulerede lertykkelseskort) Naturstyrelsen Appendiks C Beregning af reduceret ler (akkumulerede lertykkelseskort) GEOLOGISK OG HYDROSTRATIGRAFISK MODEL SYDØSTFYN Udført af: Kvalitetssikring: Godkendt af: Anders Juhl Kallesøe, Mette

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller

Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller - strategier, detaljeringsgrad, skala og usikkerheder Geolog Peter Sandersen Møde om GERDA-data og geologiske modeller d. 23. september 2010 1

Læs mere

INDDRAGELSE AF MRS I DET HYDROSTRATIGRAFISKE MODELARBEJDE PÅ SYDSAMSØ 4. NOVEMBER 2011 GERDA-DATA OG GEOLOGISKE MODELLER

INDDRAGELSE AF MRS I DET HYDROSTRATIGRAFISKE MODELARBEJDE PÅ SYDSAMSØ 4. NOVEMBER 2011 GERDA-DATA OG GEOLOGISKE MODELLER INDDRAGELSE AF MRS I DET HYDROSTRATIGRAFISKE MODELARBEJDE PÅ SYDSAMSØ DISPOSITION Kort indledning til udfordringerne på Sydsamsø MRS-metoden MRS-sonderinger i den hydrostratigrafiske model Fremtidsmuligheder

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1,

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen

Læs mere

Seismisk tolkning i Lindved Indsatsområde. Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008

Seismisk tolkning i Lindved Indsatsområde. Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008 Seismisk tolkning i Lindved Indsatsområde Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008 1 Indhold Indledning------------------------------------------------------------------------------------------------------------------3

Læs mere

Metoden og KS af kortlægning af redoxgrænsen og beregning af tykkelsen af reduceret ler

Metoden og KS af kortlægning af redoxgrænsen og beregning af tykkelsen af reduceret ler Projekt: Opgavebeskrivelse Titel: Metoden og KS af kortlægning af redoxgræsen og beregning af tykkelsen af reduceret ler Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: SVANA Godkendt af: NALJE Dato: 01-02-2017

Læs mere

Geofysik og geologisk kortlægning.

Geofysik og geologisk kortlægning. Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning - forhistorie Fladedækkende geofysik nye muligheder

Læs mere

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Rekvirent

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for GKO Odsherred Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Kort: Copyright

Læs mere

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Hydrogeolog Thomas Wernberg, ALECTIA Geolog Mads Kjærstrup, Miljøcenter Ringkøbing Introduktion til Analytiske

Læs mere

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark NIELS SKYTTE CHRISTENSEN Christensen, N.S. 2003-15-11: Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark. DGF Grundvandsmøde 18.

Læs mere

Hovedtemaerne fra sidste år

Hovedtemaerne fra sidste år Hovedtemaerne fra sidste år Organisering af Den nationale grundvandskortlægning Centrale faglige emner Nitratsårbarhed Indvindingsoplande ERFA-samarbejdet Interessentinddragelse Administrationsgrundlag

Læs mere

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard Cityringen Evalueringer og faglige resultater Jesper Damgaard COWI Foto: Roy William Gabrielsen 1 Geologisk model, Cityringen Formål med geologiske og hydrogeologiske undersøgelser Opdatere og udvide COWIs

Læs mere

Betydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse

Betydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse Betydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse Hydrogeolog Claus Holst Iversen Viborg Kommune Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, e-mail: cli@viborg.dk,

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

ANBEFALINGER TIL GEOLOGISK MODELOPSTILLING I FORBINDELSE MED GRUNDVANDSMODELLERING

ANBEFALINGER TIL GEOLOGISK MODELOPSTILLING I FORBINDELSE MED GRUNDVANDSMODELLERING ANBEFALINGER TIL GEOLOGISK MODELOPSTILLING I FORBINDELSE MED GRUNDVANDSMODELLERING Geolog Birthe Jordt Orbicon A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET 6. - 7. marts 2007

Læs mere

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Oplandsberegninger Oplandsberegninger Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Disposition Indledning Oplandsberegninger hvorfor og hvordan AEM modeller Hvad er det? Sammenligning af oplande med forskellige

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981. Miljøcenter Århus Århus Vest - trin 1 kortlægning NOTAT Til Miljøministeriet Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Att.: Tom Hagensen Fra Mette Danielsen Sag 13708020 Dato Juli 2008 Projektleder

Læs mere

Geofysik og geologisk kortlægning.

Geofysik og geologisk kortlægning. Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning/forhistorie Gebyrkortlægningen Geofysiksamarbejdet Hvor

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Opstartsmøde i projektgruppe om geovejledning i kemisk kortlægning d. 17. april 2008 fra ca. 13-16 hos GEUS, Århus

Opstartsmøde i projektgruppe om geovejledning i kemisk kortlægning d. 17. april 2008 fra ca. 13-16 hos GEUS, Århus Referat Opstartsmøde i projektgruppe om geovejledning i kemisk kortlægning d. 17. april 2008 fra ca. 13-16 hos GEUS, Århus 14. maj 2008 J.nr. GEUS Ref. BGH Deltagere: Afbud: Vibeke Erntsen (VE), GEUS Claus

Læs mere

Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering

Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering Flemming Jørgensen, Margrethe Kristensen, Anker Lajer Højberg, Knud Erik Strøyberg Klint, Christina Hansen, Birthe Eg Jordt, Niels Richardt og

Læs mere

Geologisk modellering

Geologisk modellering Geologisk modellering Smålyng Gislum Haderup Viborg Kasted Grindsted Thyregod Skuldelev Gladsaxe Ishøj Frederiksberg Torkildstrup Store Fuglede Nyborg Abild Vesterborg )LJXU 3ODFHULQJHQDIGH*5802RPUnGHUGHUHUXGYDOJWWLOJHRORJLVNPRGHOOHULQJ

Læs mere

Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2. - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk

Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2. - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2 - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk Projektramme mål og forudsætninger Mål Udvikling af en metode/applikation, der

Læs mere

Geologiske modeller i Århus Vest

Geologiske modeller i Århus Vest M I L J Ø C E N T E R Å R H US Geologiske modeller i Århus Vest Rumlig geologisk model Rapport, juni 2010 ALECTIA A/S Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr.

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

GEUS-NOTAT Side 1 af 5 Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Salt og andre forekommende stoffer

Salt og andre forekommende stoffer Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-138 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

1 GeoAtlas Live - Virtuel boreprofil

1 GeoAtlas Live - Virtuel boreprofil GeoAtlas Live Manual Virtual Boring Version: 0.1 Revisionsdato: 2017-08-25 1 GeoAtlas Live - Virtuel boreprofil Det virtuelle boreprofil tilgås ved on/off knappen nederst i GeoAtlas LIVE, se Figur 1. Figur

Læs mere

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup

Læs mere

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde NY-5 Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Geofysiske metoder til detaljeret kortlægning af lossepladser og associeret perkolat

Geofysiske metoder til detaljeret kortlægning af lossepladser og associeret perkolat Geofysiske metoder til detaljeret kortlægning af lossepladser og associeret perkolat Jesper B. Pedersen, Aurélie Gazoty, Gianluca Fiandaca, Anders V. Christiansen & Esben Auken HydroGeofysik Gruppen Aarhus

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Boringsforslag til kortlægningsområde NY - 7 Til Fra Projektleder Annelise Hansen

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN Kr. Hyllinge, Lejre Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET

NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET BAGGRUND FOR PROJEKTET I GLADSAXE KOMMUNE I Gladsaxe Kommune har der været stor interesse for at nedsive regnvand lokalt, da borgerne er blevet belønnet

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Tune, Greve Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Tune, Greve Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 3-2011 SAND, GRUS, STEN Tune, Greve Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder

Læs mere