Sådan står det til med sundheden i Læsø Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan står det til med sundheden i Læsø Kommune"

Transkript

1 Sådan står det til med sundheden i Læsø Kommune

2 Sådan står det til i Læsø kommune 2007 Udgivet august 2007 af: Læsø Kommune i samarbejde med: Region Nordjylland Niels Bohrs vej Aalborg Ø Telefon & Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5A København K Tekst og analyse: Niels Kristian Rasmussen, Statens Institut for Folkesundhed Hans Ole Steffensen, Læsø Kommune Jane Pedersen, Region Nordjylland Anja Lønne Kallestrup, Region Nordjylland Vickie Sandra Hayes, Region Nordjylland Statistisk bearbejdning: Niels Kristian Rasmussen, Statens Institut for Folkesundhed Ulrik Hesse, Statens Institut for Folkesundhed Grafisk design: AM Production Layout og tryk: Prinfo Aalborg I Perioden November Februar 2007 udsendte TNS GALLUP på vegne af Region Nordjylland og de nye nordjyske kommuner et spørgeskema til borgere i alderen år borgere i Læsø Kommune fik et spørgeskema, og 648 valgte at svare, hvilket giver en svarprocent på 44 %. Resultaterne fra undersøgelsen er repræsentative for kommunens borgere i aldersgruppen år. Dog skal resultaterne vedrørende unge i alderen år tages med et vist forbehold, idet et meget lille antal unge har deltaget i undersøgelsen. En samlet unge-profil vil blive udarbejdet på regionsniveau.

3 3 Sådan står det til i Læsø kommune Læsø Kommunes borgmester Olav Juul Gaarn Larsen (V) Sammen med de andre kommuner i Region Nordjylland har vi fået undersøgt vores sundhed og levevilkår. Vi har fået at vide, hvordan det står til med sundhedstilstanden på Læsø, og vi kan sammenligne os med de øvrige kommuner og hele regionen. Vi har fået sat tal på vores helbred, livsstil, levevilkår og adgang til sundhedstilbud. Det har været en stor og spændende undersøgelse, og vi har fået et godt redskab, når vi nu og i fremtiden sætter sundheden på dagsordenen. Kommunalbestyrelsen har vedtaget en sundhedspolitik, der sammen med sundhedsprofilen kan sikre den rigtige kurs for det forebyggende arbejde og vores sundhedsfremmende initiativer og tiltag. Det er kommunens ønske, at NATURLIG SUND FOR- NUFT PÅ LÆSØ bliver overskriften, der styrer indholdet for sundhedsindsatsen på Læsø. Den ny viden og kommunens sundhedspolitik, skal inspirere os alle til at gøre endnu mere for at fremme sundheden i dagligdagen både derhjemme, i institutionen, på arbejdspladsen og i vores fritidsliv. Sundhed handler på Læsø om at kunne håndtere livets mange udfordringer, have god trivsel, livskvalitet, sunde vaner og et godt helbred, så sygdom kan undgås. På Læsø vil vi ikke pakkes ind i vat, men vi skal selv kunne træffe valg og forme vores liv. Vi forventer, at tiltagene på sundhedsområdet bliver endnu en grund til, at det er godt at bo på Læsø.

4 4 Lidt om Læsø Kommunes Sundhedsopgave: Læsø Kommune har som både landets og regionens mindste kommune den udfordring, at opgaverne ofte skal løses lidt utraditionelt. Beliggenheden midt i Kattegat med 1½ times færgesejlads til fastlandet og specielle befolkningsmæssige forhold giver nogle helt specielle rammer og opgaver i forbindelse med udviklingen af sundhedsfremme og forebyggelse. Vi har valgt at se disse forhold som udfordringer. Vi går gerne mod strømmen for hos os bliver alt ikke bare større og større. Selvom Læsø Kommune er en lille kommune i den store sammenhæng, ser vi det som en styrke, at opgaverne løses på bedste vis for borgerne. Til gengæld giver overskueligheden os gode muligheder for at tage fat de rigtige steder. Det gælder også for sundhedsområdet. Vi ser det derfor som godt for fremme af sundhedstilstanden på Læsø: at vi har en 115 km 2 dejlig ø til rådighed at der stadig bor godt forholdsvis sunde borgere på øen at vi er omgivet af frisk luft, hav, strand og natur at serviceniveauet for børn, unge og ældre er godt at der bliver flere ældre og seniorer de kommende år at der flytter nye familier med børn til øen at der er kort vej fra ide, til beslutning og handling Læsø Kommune har med sundhedsprofilen fået et godt redskab, der kan målrette og kvalificere indsatsen af sundhedsplanlægningen og indsatsen med sundhedsopgaverne i de kommende år. Dermed fortsættes den gode linje på sundhedsområdet, der gennem mange år er blevet skabt gennem samarbejdet med Nordjyllands Amt om sundhedsaftalerne.

5 5 Om sundhedsprofilundersøgelsen I denne pjece bringes hovedresultaterne fra den befolkningsundersøgelse om borgernes sundhedstilstand, der blev gennemført i februar måned Borgerne har besvaret en lang række spørgsmål om bl.a. helbred, livsstil, sociale forhold og sygelighed. I undersøgelsen indgår spørgsmål vedr. deltagelse i lokalsamfundet, tillid til andre mennesker og offentlige institutioner. Tilsammen danner borgernes besvarelser en sundhedsprofil af kommunen og Region Nordjylland. Undersøgelsen kaldes derfor en sundhedsprofilundersøgelse. Lignende undersøgelser er gennemført i de andre kommuner i Region Nordjylland. Resultaterne bibringer viden om den aktuelle sundhedstilstand i kommunerne og i regionen, som kan bruges til at planlægge de indsatsområder, der kan fremme borgernes sundhed. Resultaterne fra undersøgelsen peger på variationer styrker og svagheder - i sundhed og livskvalitet blandt borgerne i Læsø Kommune. I pjecen peges på de ændringspotentialer og udfordringer, der er for den enkelte borger og for Læsø Kommunes indsats på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet. Sundhedsprofilundersøgelsen bygger på et såkaldt rumligt sundhedsbegreb, som ser sundhed som andet end fravær af sygdom. Sundhed handler også om fysisk, psykisk og socialt velvære. I det rumlige sundhedsbegreb ligger også en forståelse af, at borgernes sundhed påvirkes af den mellemmenneskelige kontakt, den generelle tillid og tryghed samt af samfundets/lokalsamfundets rammer og muligheder også kaldet social kapital. Med udgangspunkt i dette sundhedsbegreb beskrives forekomsten af en række sundhedsforhold og faktorer, der har betydning for sundhedstilstanden - både for Læsø Kommune som helhed, og for undergrupper i kommunen. Resultaterne for Læsø Kommune sammenlignes med resultaterne for hele Region Nordjylland. Pjecen omhandler udvalgte dele af undersøgelsens 9 hovedområder. Efterfølgende udarbejdes mere detaljerede delanalyser på både kommunalt og regionalt niveau. Undersøgelsens 9 hovedområder 1) Social og psykisk funktion og livskvalitet Selvvurderet helbred, Stress 2) Helbred, sygdom og gener 3) Ressourcer i det omgivende miljø Lokalsamfundets serviceydelser, Lokalsamfundets sociale miljø, Tilknytning til lokalsamfundet 4) Belastning og risikofaktorer i miljøet Arbejdsmiljø, Vold og hærværk i lokalområdet, Lokal forurening 5) Ressourcer hos individet Forandringsparathed og motivation, Sund livsstil, Tilknytning til socialt netværk 6) Belastning og risikofaktorer for individet Overvægt, Daglig rygning, Overskridelse af genstandsgrænser, Fysisk inaktivitet 7) Helbredsbetinget udstødelse og marginalisering Varige aktivitetsbegrænsninger, Sygefravær 8) Håndtering, handlekompetence og mestring Håndtering af ydre krav, Brug af læge, Brug af medicin 9) Social deltagelse Deltagelse i foreningsliv, Tillid til andre og til samfundet

6 6 Livskvalitet og personlig velbefindende En vigtig del af borgernes livskvalitet er, hvordan de selv synes, de har det. I undersøgelsen er der bl.a. spurgt om borgernes egen vurdering af deres helbred og stressniveau. Denne vurdering er et godt udtryk for borgernes generelle helbredstilstand og kan anvendes som supplement til andre vurderinger, der f.eks. er foretaget af læger og andre professionelle indenfor social- og sundhedsvæsenet. Andre undersøgelser viser, at befolkningens selvvurderede helbred er en god målestok for senere udvikling i både sygelighed og dødelighed i befolkningen. Således har borgerne svaret på spørgsmålet om deres egen vurdering af helbredet: Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed? Læsø Kommune Regionen Virkelig god 14,0 % 18,4 % God 54,5 % 52,9 % Nogenlunde 25,2 % 22,1 % Dårlig 4,4 % 4,4 % Meget dårlig 0,4 % 1,2 % Ved ikke 1,5 % 1,0 % Langt de fleste borgere på Læsø synes deres helbred er godt eller virkeligt godt. Meget få vurderer, at helbredet er dårligt eller meget dårligt. Niveauet er det samme som i hele regionen. Oplevelsen af eget helbred hænger sammen med alder. Der er klare forskelle mellem de forskellige aldersgrupper, hvilket ses af nedenstående figur. Der er klart færre blandt de ældre, der vurderer, at deres helbred er godt eller virkelig godt. Det er dog over halvdelen af de +65-årige, der vurderer, at de har et godt helbred. Flere kvinder end mænd oplever, at deres helbred er godt. Og det gælder for alle aldersgrupper på nær de +65-årige. Godt eller virkelig godt helbred (i %) år år år 65+ år I alt Mænd Kvinder

7 7 Stress Længerevarende stress er skadeligt for helbredet, idet stress er en tilstand, der påvirker mennesker både fysisk og psykisk. I undersøgelsen er borgerne blevet spurgt, om de selv synes, de er stressede. I Læsø Kommune er det i alt 3,2 %, der oplyser, at de ofte føler sig stressede, og 39,2 % oplever, at de af og til er stressede. Niveauet i Læsø Kommune er klart lavere end i regionen som helhed. Føler du dig stresset i din dagligdag? Læsø Kommune Regionen Ja, ofte 3,2 % 7,3 % Ja, af og til 39,2 % 47,1 % Nej/næsten aldrig 54,0 % 43,5 % Ved ikke/ubesvaret 3,5 % 2,0 % Ofte oplevelse af stress i dagligdagen (i %) år år år 65+ år I alt Mænd Kvinder Der er så godt som ingen blandt de +65-årige og de helt unge, der angiver at være stresset. Der er flere kvinder end mænd, der oplever stress, især blandt de årige.

8 8 Sygdom Sygdom og konsekvenser af sygdom Sygdom viser sig på mange måder. I undersøgelsen er borgerne bl.a. blevet spurgt, om de lider af forskellige konkrete sygdomme, og om de har kronisk eller længerevarende sygdom. De er spurgt, om de har begrænsninger i udførelse af dagligdagsaktiviteter og om brug af praktiserende læge. I alt 54 % af borgerne oplyser at have en eller flere af en række oplistede sygdomme. I tabellen er det anført, hvor hyppigt de forskellige sygdomme forekommer. Ligeledes er det anført, hvor mange af de syge, der har været begrænset i udførelse af dagligdagsaktiviteter på grund af sygdom. Slidgigt eller leddegigt er den sygdom eller lidelse, som flest borgere på nuværende tidspunkt lider af, nemlig 20 %. Den tilsvarende andel i regionen er 17 %. Heraf oplyser 26 %, at de har været begrænset i udførelsen af dagligdagsaktiviteter inden for de sidste 14 dage. Blandt alle borgere i Læsø Kommune med en eller flere sygdomme er der 20 %, der har været begrænset eller besværet i at udføre dagligdagsaktiviteter. Den tilsvarende andel i regionen er 19 %. De sygdomme, der belaster mest er hjerneblødning, angst, depression og anden psykisk lidelse samt blodprop i hjertet. Disse meget belastende sygdomme forekommer blandt relativt Andel i Læsø Kommune, der har sygdommen nu små grupper af borgerne. Flere kvinder (55 %) end mænd (53 %) angiver sygdomme, og forekomsten er klart stigende med alderen. Andel i regionen, der har sygdommen nu Andel af syge i regionen, der har været begrænset i udførelse af dagligdagsaktiviteter Slidgigt, leddegigt 20 % 17 % 26 % Forhøjet blodtryk 18 % 13 % 17 % Rygsygdom 12 % 12 % 35 % Allergi 9 % 12 % 18 % Tinitus 8 % 7 % 21 % Migræne/hovepine 8 % 10 % 27 % Astma 4 % 5 % 25 % Diabetes 3 % 3 % 20 % Grå stær 3 % 2 % 20 % Kronisk angst, depression 2 % 3 % 41 % Kronisk bronkitis, rygerlunger 2 % 3 % 34 % Blodprop i hjertet, hjertekrampe 1 % 1 % 39 % Knogleskørhed 1 % 1 % 35 % Kræftsygdom 1 % 1 % 35 % Anden psykisk lidelse 1 % 2 % 45 % Hjerneblødning/blødning i hjernen 0,1 % 0,1 % 50 % En eller flere af ovenstående 54 % 52 % 19 % Andel af borgere i Læsø Kommune med en eller flere sygdomme, der har været begrænset i dagligdagen 20 %

9 9 Når man opgør sygdomsforekomsten i forhold til borgernes uddannelse, ses, at der er en klar større forekomst blandt borgere med kort uddannelse (57,9 %) end blandt borgere med lang uddannelse (45,5 %). Andel med sygdom (i %) Blandt alle borgerne i Læsø Kommune er der 69 %, der oplyser, at de helt sikkert kan få hjælp til praktiske problemer ved sygdom. For langt de fleste borgere, der har en sygdom, er det færre, der kan få hjælp. Især blandt borgere i Region Nordjylland, der har hjerneblødning, kræft, psykisk lidelse, grå stær, kronisk bronkitis og knogleskørhed er der relativt få, der kan få hjælp. Det kan bl.a. skyldes, at der er mange ældre i disse sygdomsgrupper, og at netværket måske ikke er så stort. Andelen blandt de syge, der har haft kontakt til læge inden for de sidste 3 måneder, varierer meget blandt de forskellige sygdomsgrupper. Der er især mange blandt borgere i Region Nordjylland med hjerneblødning, kræft, blodprop i hjertet og psykiske lidelser, der har været i kontakt med læge inden for de sidste 3 måneder. Tallene viser, at 42 % af alle borgere på Læsø har haft kontakt med læge indenfor de sidste 3 måneder. I regionen som helhed er det 48,4 % Kort Mellem Lang Uddannelsesniveau Sygdom, brug af læge og socialt netværk Borgere, der er syge, har brug for hjælp både fra det professionelle sundhedsvæsen og fra det private sociale netværk, familie og venner. Af tabellen fremgår det, hvor mange af de borgere, der har sygdom, der dels oplyser, at de kan få hjælp ved sygdom, og dels at de har været ved læge indenfor de sidste tre måneder. Det kan være både praktiserende læge eller læge på sygehus og ambulatorium. I langt de fleste af tilfældene vil det være kontakt til praktiserende læge. andel, der kan få hjælp til praktiske problemer ved sygdom (regionstal) Andel med kontakt til læge (regionstal) Allergi 77 % 55 % Astma 73 % 70 % Diabetes 70 % 81 % Migræne/hovedpine 70 % 63 % Slidgigt, leddegigt 65 % 72 % Forhøjet blodtryk 64 % 77 % Tinitus 64 % 59 % Rygsygdom 63 % 71 % Blodprop i hjertet, hjertekrampe 62 % 85 % Kronisk angst, depression 62 % 81 % Knogleskørhed 61 % 77 % Kronisk bronkitis, Rygerlunger 61 % 71 % Grå stær 60 % 80 % Anden psykisk lidelse 59 % 82 % Kræftsygdom 55 % 93 % Hjerneblødning 55 % 90 % Blandt alle borgere i Læsø Kommune 69 % 42 %

10 10 Social støtte og netværk Social kapital er kendetegnet ved opbygningen/strukturen af lokalsamfundet og dets sociale sammenhængskraft og solidaritet. Det omfatter både de uformelle sociale bånd mellem mennesker og de mere formelle bånd, der knytter mennesker til samfundet f.eks. via skolen, klubber, foreninger, arbejdspladser m.m. Menneskets sociale netværk og samvær har betydning for dets sundhed og helbred. Personer med stærke netværk bliver ikke så ofte syge som personer med svage netværk, og de har også lettere ved at komme sig efter sygdom. Social samhørighed gensidig tillid og respekt i interessefællesskaber og i samfundet som helhed medvirker til at beskytte mennesker og deres helbred. En væsentlig forudsætning for, at der kan dannes holdbare sociale netværk er, at der er tillid mellem folk. I undersøgelsen er borgerne blevet spurgt, om de mener, de kan stole på andre mennesker. Man kan stole på de fleste mennesker Læsø Kommune Regionen Helt uenig 2,0 % 2,4 % Uenig 11,2 % 11,8 % Enig 61,5 % 65,8 % Helt enig 13,4 % 12,6 % Ved ikke/ubesvaret 11,9 % 7,4 % 74,9 % af borgerne er enige i, at man kan stole på de fleste mennesker. Der er en tendens til, at færre blandt de yngste og de ældste mener, man kan stole på andre mennesker. Man kan stole på folk (i %) år år år 65+ år I alt Mænd Kvinder Der er også en klar tendens til, at flere borgere med lang uddannelse oplever, at man kan stole på andre mennesker (86 %) end blandt de kortest uddannede (68 %). Deltagelse i lokalsamfundets aktiviteter giver mulighed for at udvikle netværk og venskaber. Mange deltager i foreningsliv og andre sociale aktiviteter i fritiden. I alt 35,8 % er aktive mindst en gang om måneden. Det er lidt flere end i regionen som helhed.

11 11 Deltager du i foreningsliv, møder eller lign. (f.eks. bestyrelsesarbejde, aftenskole m.m.), og hvis ja, hvor ofte? Læsø Kommune Regionen Ja, dagligt 1,5 % 1,6 % 1 eller 2 gang om ugen 17,3 % 15,3 % 1 eller 2 gange om måneden 17,0 % 15,6 % Sjældnere 29,7 % 25,3 % Aldrig 31,7 % 39,8 % Ved ikke 2,8 % 2,2 % En vigtig del af befolkningens sociale netværk og rammer for hverdagslivet er de offentlige institutioner. Borgerne er blevet spurgt om, hvor stor tillid de har til forskellige offentlige institutioner. Hvor stor tillid har du til følgende institutioner? Læsø Kommune Regionen Meget stor eller ganske stor tillid til: - Sundhedsvæsenet 68,0 % 72,4 % - De sociale myndigheder 57,7 % 49,2 % - Skolen 51,3 % 64,8 % Der er en relativ stor andel af borgerne, der udtrykker stor tillid til sundhedsvæsenet og de sociale myndigheder, men andelen der har tillid til skolen er mindre i Læsø Kommune end i regionen som helhed. Fysiske og sociale omgivelser og miljø Det rumlige sundhedsbegreb omfatter også faktorer i de sociale og fysiske omgivelser. Disse omgivelser kan både være ressourcer eller barrierer for den enkelte persons sundhedsfremmende handlinger. Barriererne kan i sig selv udgøre en sundhedsrisiko. Borgerne er blevet bedt om at svare på, om de synes, der er tilstrækkeligt med butikker, kulturudbud, fritidsmuligheder og idrætsanlæg, om der forekommer støj og luftforurening, samt om det psykosociale arbejdsmiljø blandt erhvervsaktive opleves belastende. Læsø Kommune Regionen Andele, der oplever at der er butikker, kulturtilbud og fritidsfaciliteter tilstede 49,1 % 56,9 % Andele, der oplever at være udsat for forurening eller støj 13,3 % 26,2 % Andele, der ikke har tid nok til sit arbejde 27,3 % 34,9 % Andele, som har meget begrænset indflydelse på udførelse af arbejde 19,7 % 16,3 % Ca. halvdelen af Læsøs befolkning oplyser, at de mangler servicefunktioner i deres lokalområde. Undersøgelsen viser også, at der kun er 13,3 % af borgerne på Læsø, der føler sig påvirket af støj og forurening. I regionen som helhed er det 26,2 %. I forhold til arbejdsmiljøet, er der en del borgere på Læsø, der er belastet af manglende tid og indflydelse.

12 12 Sundhedsvaner og livsstil Menneskets helbred og sundhed påvirkes af, hvordan man lever sit liv. Borgerne er derfor også blevet spurgt om deres ryge- alkohol- kost- og motionsvaner. Derved skabes der et overblik over forekomsten af disse risikofaktorer i befolkningen. Dette overblik gør det muligt at målrette forebyggelsesindsatsen. Dog skal resultaterne for aldersgruppen år tages med et vist forbehold, idet antallet af unge der har deltaget i undersøgelsen er relativt lille. Rygning Tobaksrygning er den enkeltfaktor, der udgør den største sundhedsrisiko i den vestlige verden. En meget stor del af danskernes overdødelighed skyldes rygning. Andelen, der ryger dagligt, er på Læsø 24,5 %. Det er lidt flere end i hele regionen. Ryger du, eller har du tidligere røget? Læsø Kommune Regionen Ja, dagligt 24,5 % 22,7 % Ja, mindst en gang om ugen 1,0 % 1,2 % Ja, men sjældent 3,1 % 2,9 % Nej, jeg er holdt op 27,8 % 23,3 % Nej, jeg har aldrig røget 43,2 % 48,9 % Ved ikke /ubesvaret 0,4 % 1,0 % Flere mænd end kvinder er rygere. Der er flest rygere blandt mænd i aldersgruppen år, og der er færre rygere blandt de unge end blandt de ældre. I de senere år er der sket en klar nedgang i antallet af rygere. Mange rygere er opmærksomme på det risikable ved at ryge, og har overvejet at holde op. Det er 34 % af rygerne på Læsø, der udtrykker, at det er vigtigt for dem at holde op med at ryge. Forekomsten blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper fremgår af nedenstående figur: Rygning (i %) år år år 65+ år I alt Mænd Kvinder Alkohol En stor del af den danske befolkning drikker jævnligt alkohol. Storforbrug af alkohol har været en medvirkende årsag til danskernes overdødelighed, idet personer med et stort alkoholforbrug har større dødelighed end personer med moderat eller intet forbrug. I Læsø Kommune oplyser 11 % af den voksne befolkning, at de indenfor den sidste uge har drukket flere genstande end Sundhedsstyrelsen anbefaler. Dette er noget højere end i regionen som helhed, hvor 8 % har overskredet genstandsgrænsen. Overordnet er der klart flere mænd end kvinder, der har overskredet genstandsgrænsen.

13 13 Overskredet genstandsgrænsen (i %) Fysisk aktivitet i fritiden Fysisk aktivitet har mange positive effekter på både den fysiske og psykiske helbredstilstand. For mange er de fysiske krav i dagligdagen, f.eks. på arbejde, blevet mindre. Det vil sige, at mange udelukkende har stillesiddende arbejde. Derfor er det vigtigt at være fysisk aktiv i fritiden. På Læsø oplyser 20 %, at de træner hårdt, dyrker motionsidræt eller laver tungt havearbejde. Det er lidt færre end i hele regionen år år år 65+ år I alt Mænd Kvinder Undersøgelsen viser, at 20 % af borgerne, 2 eller flere gange inden for den sidste måned, har drukket mere en 5 genstande ved samme lejlighed. Det er kun 5 % af borgerne på Læsø, der synes, det er vigtigt for dem at drikke mindre. Blandt dem, der har overskredet genstandsgrænsen er det kun 10 %, der synes, det er vigtigt at drikke mindre. Det er således langt de færreste af dem, der har overskredet genstandsgrænsen, der finder det vigtigt at reducere alkoholforbruget. Fakta om alkohol Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder højst drikker 14 genstande om ugen, og at mænd højst drikker 21 genstande om ugen. Samtidig anbefales, at man ikke drikker mere end 5 genstande ved samme lejlighed.

14 14 Indenfor det sidste år, hvad ville du så sige passer bedst som beskrivelse på din aktivitet i fritiden? Læsø Regionen Træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen 1,8 % 4,5 % Dyrker motionsidræt eller tungt havearbejde mindst 4 timer pr. uge 18,2 % 18,4 % Spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst 4 timer pr. uge (medregn også søndagsture, lettere havearbejde og cykling/gang til arbejde) 58,3 % 54,8 % Læser, ser fjernsyn, bruger computeren eller har anden stillesiddende beskæftigelse 12,6 % 15,7 % Ved ikke/ubesvaret 9,1 % 6,6 % I Læsø Kommune er 12,6 % af borgerne fysisk inaktive. Det er markant lavere end i regionen som helhed, hvor 15,7 % er inaktive. Det er især gruppen af årige mænd og kvinder, der ikke er motionsaktive, idet 18,6 % af mændene og 20,5 % af kvinderne i denne aldersgruppe er fysisk inaktive. Ses gruppen af inaktive i forhold til uddannelse, er det borgere med en kort uddannelse, der er mest fysisk inaktive, nemlig 14,7 % mod 9,7 % af dem med lang uddannelse. Ca. halvdelen af de adspurgte borgere (56 %) synes, at det er vigtigt for dem at være fysisk aktive. Det er især dem, der allerede er fysisk aktive, der betragter det som vigtigt (84 %), hvorimod det alene gælder for 49 % af dem, som er mindre eller slet ikke aktive. Fakta om fysisk aktivitet Regelmæssig fysisk aktivitet kan være med til at bevare kroppen sund og rask samt forebygge en række sygdomme og lidelser. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive 30 minutter dagligt, og at børn er fysisk aktive 60 minutter dagligt. Personer, som normalt er inaktive, kan forbedre deres helbred og fysiske velvære ved at bevæge sig regelmæssigt. Vægt og overvægt Antallet af personer i befolkningen, der er overvægtige eller svært overvægtige har været stærkt stigende de senere år i Danmark som helhed. I Region Nordjylland har stigningen været knap så udtalt. Svær overvægt øger risikoen for en lang række folkesygdomme som hjerte-karsygdomme, diabetes, forhøjet blodtryk og belastningslidelser i bevægeapparatet. Den stigende andel overvægtige skyldes sandsynligvis manglende fysisk aktivitet og for højt fedtindhold i kosten. På Læsø er 15,7 % svært overvægtige, hvilket er markant flere end i hele regionen. Læsø Kommune Regionen Undervægt 1,4 % 1,7 % Normalvægt 40,5 % 47,5 % Overvægt 36,1 % 33,7 % Svær overvægt 15,7 % 11,6 % Uoplyst 6,2 % 5,5 %

15 15 Der er generelt flere mænd end kvinder, der er svært overvægtige. Især ses der en problematisk tendens blandt de helt unge mænd, i gruppen af årige kvinder og de årige mænd. Svær overvægt (i %) år år år 65+ år I alt Mænd Kvinder Mere end hver fjerde af borgerne på Læsø (34 %) synes, at det er vigtigt for dem at ændre vægt. 60 % af de svært overvægtige synes, det er vigtigt for dem at tabe sig. Fakta om vægt Svær overvægt beregnes ved at sammenstille kropsvægt og kropshøjde hermed fås en værdi for Body Mass Index (BMI). Formlen for beregningen er: Vægt i kg Højde i m højde i m BMI på 30 og derover betegnes svær overvægt. Udfordringer på sundhedsområdet for Læsø Kommune Sundhedsprofilen tegner et billede af, at langt de fleste borgere på Læsø har det godt. Men der er alligevel områder både hos den enkelte borger og i forhold til de forskellige sociale og fysiske sammenhænge, borgeren er en del af, der fortæller, at ikke alle borgere har det godt nok. Dette giver en række udfordringer for Læsø Kommune. Det drejer sig bl.a. om: at en del ældre borgere har et lavt selvvurderet helbred at 54 % af kommunens borgere har en eller flere sygdomme at ikke alle borgere har et netværk, der kan træde til ved sygdom at borgere med lav uddannelse har høj sygelighed at over hver 3. mand i alderen år er ryger at 15 % af mændene på Læsø drikker mere end Sundhedsstyrelsen anbefaler at markant flere borgere på Læsø er svært overvægtige end i regionen som helhed Mange borgere er dog meget motiverede for at gøre noget aktivt for at forbedre deres sundhedstilstand. Den fremadrettede opgave for Læsø Kommune består derfor i at samarbejde med borgerne, foreningerne, institutionerne og andre myndigheder om at tilvejebringe tilbud og rammer, som kan støtte den enkelte og fællesskabet i bestræbelserne på at opnå højst mulig sundhed og livskvalitet.

16

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune Sådan står det til i Thisted kommune 2007 Udgivet august 2007 af: Thisted Kommune i samarbejde med: Region Nordjylland Niels Bohrs vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune af - evt. forfatter mm. Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Sådan står det til i Brønderslev

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune Sådan står det til i Hjørring kommune 2007 Udgivet august 2007 af: Hjørring Kommune i samarbejde med: Region Nordjylland Niels Bohrs vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune Sådan står det til i Aalborg kommune 2007 Udgivet august 2007 af: Aalborg Kommune i samarbejde med: Region Nordjylland Niels Bohrs vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune

Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune Sådan står det til i VESTHIMMERLANDS kommune 2007 Udgivet august 2007 af: Vesthimmerlands Kommune i samarbejde med: Region Nordjylland Niels Bohrs

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Omsætning af viden til handling

Omsætning af viden til handling Omsætning af viden til handling Ulla Solvang Formand for projektudvalget for Sundhed HOLBÆK KOMMUNE Omsætning af viden til handling: Kort introduktion til Holbæk Kommune Sundhedsorganisationen Dialog om

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 21 Om Vesthimmerlands Kommune 1/11-21 Mænd Kvinder I alt Samlet befolkning 19.24 18.686 37.926 2.171 1.798 3.969 4.467 4.133 8.6 5.456 5.256 1.712

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 2010 THISTED KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 2010 THISTED KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 21 THISTED KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i thisted Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Thisted Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Thisted

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune 2010 MORSØ KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune 2010 MORSØ KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune 2 MORSØ KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i morsø Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Morsø Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Morsø Kommune

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Frederikshavn Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Frederikshavn Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Frederikshavn Kommune 21 Om Frederikshavn Kommune 1/11-21 Mænd Kvinder I alt Samlet befolkning 3.782 3.851 61.633 3.14 2.764 5.94 6.77 6.53 13.273 9.51 9.334 18.835 65

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2 Mylund Mylund Stenum Stenum Serritslev Serritslev Sterup Sterup Tolstrup Tolstrup Kirkholt Kirkholt Thise Thise Manna Manna Ø. Ø. Hjermitslev Hjermitslev

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2).

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2). SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 4. FYSISK AKTIVITET Formålet med dette kapitel er at give en beskrivelse af befolkningens fysiske aktivitetsniveau med særligt fokus på den mindst aktive del

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Sammenfatning. Introduktion. Helbred og trivsel. 6 Sundhedsprofil 2013

Sammenfatning. Introduktion. Helbred og trivsel. 6 Sundhedsprofil 2013 6 Sundhedsprofil 2013 Sammenfatning Introduktion Det overordnede formål med denne sundhedsprofil er at beskrive de nordjyske borgeres sundhedstilstand både på regionalt og kommunalt niveau. Sundhedsprofilen

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Nordjylland. - Sundhedsprofil for Region Nordjylland og 11 nordjyske kommuner

Sådan står det til med sundheden i Nordjylland. - Sundhedsprofil for Region Nordjylland og 11 nordjyske kommuner Sådan står det til med sundheden i Nordjylland Sundhedsprofil for Region Nordjylland og 11 nordjyske kommuner Sådan står det til med sundheden i Nordjylland Udgivet august 2007 af: Region Nordjylland Niels

Læs mere