Sådan står det til med sundheden i Læsø Kommune

Transkript

1 Sådan står det til med sundheden i Læsø Kommune

2 Sådan står det til i Læsø kommune 2007 Udgivet august 2007 af: Læsø Kommune i samarbejde med: Region Nordjylland Niels Bohrs vej Aalborg Ø Telefon & Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5A København K Tekst og analyse: Niels Kristian Rasmussen, Statens Institut for Folkesundhed Hans Ole Steffensen, Læsø Kommune Jane Pedersen, Region Nordjylland Anja Lønne Kallestrup, Region Nordjylland Vickie Sandra Hayes, Region Nordjylland Statistisk bearbejdning: Niels Kristian Rasmussen, Statens Institut for Folkesundhed Ulrik Hesse, Statens Institut for Folkesundhed Grafisk design: AM Production Layout og tryk: Prinfo Aalborg I Perioden November Februar 2007 udsendte TNS GALLUP på vegne af Region Nordjylland og de nye nordjyske kommuner et spørgeskema til borgere i alderen år borgere i Læsø Kommune fik et spørgeskema, og 648 valgte at svare, hvilket giver en svarprocent på 44 %. Resultaterne fra undersøgelsen er repræsentative for kommunens borgere i aldersgruppen år. Dog skal resultaterne vedrørende unge i alderen år tages med et vist forbehold, idet et meget lille antal unge har deltaget i undersøgelsen. En samlet unge-profil vil blive udarbejdet på regionsniveau.

3 3 Sådan står det til i Læsø kommune Læsø Kommunes borgmester Olav Juul Gaarn Larsen (V) Sammen med de andre kommuner i Region Nordjylland har vi fået undersøgt vores sundhed og levevilkår. Vi har fået at vide, hvordan det står til med sundhedstilstanden på Læsø, og vi kan sammenligne os med de øvrige kommuner og hele regionen. Vi har fået sat tal på vores helbred, livsstil, levevilkår og adgang til sundhedstilbud. Det har været en stor og spændende undersøgelse, og vi har fået et godt redskab, når vi nu og i fremtiden sætter sundheden på dagsordenen. Kommunalbestyrelsen har vedtaget en sundhedspolitik, der sammen med sundhedsprofilen kan sikre den rigtige kurs for det forebyggende arbejde og vores sundhedsfremmende initiativer og tiltag. Det er kommunens ønske, at NATURLIG SUND FOR- NUFT PÅ LÆSØ bliver overskriften, der styrer indholdet for sundhedsindsatsen på Læsø. Den ny viden og kommunens sundhedspolitik, skal inspirere os alle til at gøre endnu mere for at fremme sundheden i dagligdagen både derhjemme, i institutionen, på arbejdspladsen og i vores fritidsliv. Sundhed handler på Læsø om at kunne håndtere livets mange udfordringer, have god trivsel, livskvalitet, sunde vaner og et godt helbred, så sygdom kan undgås. På Læsø vil vi ikke pakkes ind i vat, men vi skal selv kunne træffe valg og forme vores liv. Vi forventer, at tiltagene på sundhedsområdet bliver endnu en grund til, at det er godt at bo på Læsø.

4 4 Lidt om Læsø Kommunes Sundhedsopgave: Læsø Kommune har som både landets og regionens mindste kommune den udfordring, at opgaverne ofte skal løses lidt utraditionelt. Beliggenheden midt i Kattegat med 1½ times færgesejlads til fastlandet og specielle befolkningsmæssige forhold giver nogle helt specielle rammer og opgaver i forbindelse med udviklingen af sundhedsfremme og forebyggelse. Vi har valgt at se disse forhold som udfordringer. Vi går gerne mod strømmen for hos os bliver alt ikke bare større og større. Selvom Læsø Kommune er en lille kommune i den store sammenhæng, ser vi det som en styrke, at opgaverne løses på bedste vis for borgerne. Til gengæld giver overskueligheden os gode muligheder for at tage fat de rigtige steder. Det gælder også for sundhedsområdet. Vi ser det derfor som godt for fremme af sundhedstilstanden på Læsø: at vi har en 115 km 2 dejlig ø til rådighed at der stadig bor godt forholdsvis sunde borgere på øen at vi er omgivet af frisk luft, hav, strand og natur at serviceniveauet for børn, unge og ældre er godt at der bliver flere ældre og seniorer de kommende år at der flytter nye familier med børn til øen at der er kort vej fra ide, til beslutning og handling Læsø Kommune har med sundhedsprofilen fået et godt redskab, der kan målrette og kvalificere indsatsen af sundhedsplanlægningen og indsatsen med sundhedsopgaverne i de kommende år. Dermed fortsættes den gode linje på sundhedsområdet, der gennem mange år er blevet skabt gennem samarbejdet med Nordjyllands Amt om sundhedsaftalerne.

5 5 Om sundhedsprofilundersøgelsen I denne pjece bringes hovedresultaterne fra den befolkningsundersøgelse om borgernes sundhedstilstand, der blev gennemført i februar måned Borgerne har besvaret en lang række spørgsmål om bl.a. helbred, livsstil, sociale forhold og sygelighed. I undersøgelsen indgår spørgsmål vedr. deltagelse i lokalsamfundet, tillid til andre mennesker og offentlige institutioner. Tilsammen danner borgernes besvarelser en sundhedsprofil af kommunen og Region Nordjylland. Undersøgelsen kaldes derfor en sundhedsprofilundersøgelse. Lignende undersøgelser er gennemført i de andre kommuner i Region Nordjylland. Resultaterne bibringer viden om den aktuelle sundhedstilstand i kommunerne og i regionen, som kan bruges til at planlægge de indsatsområder, der kan fremme borgernes sundhed. Resultaterne fra undersøgelsen peger på variationer styrker og svagheder - i sundhed og livskvalitet blandt borgerne i Læsø Kommune. I pjecen peges på de ændringspotentialer og udfordringer, der er for den enkelte borger og for Læsø Kommunes indsats på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet. Sundhedsprofilundersøgelsen bygger på et såkaldt rumligt sundhedsbegreb, som ser sundhed som andet end fravær af sygdom. Sundhed handler også om fysisk, psykisk og socialt velvære. I det rumlige sundhedsbegreb ligger også en forståelse af, at borgernes sundhed påvirkes af den mellemmenneskelige kontakt, den generelle tillid og tryghed samt af samfundets/lokalsamfundets rammer og muligheder også kaldet social kapital. Med udgangspunkt i dette sundhedsbegreb beskrives forekomsten af en række sundhedsforhold og faktorer, der har betydning for sundhedstilstanden - både for Læsø Kommune som helhed, og for undergrupper i kommunen. Resultaterne for Læsø Kommune sammenlignes med resultaterne for hele Region Nordjylland. Pjecen omhandler udvalgte dele af undersøgelsens 9 hovedområder. Efterfølgende udarbejdes mere detaljerede delanalyser på både kommunalt og regionalt niveau. Undersøgelsens 9 hovedområder 1) Social og psykisk funktion og livskvalitet Selvvurderet helbred, Stress 2) Helbred, sygdom og gener 3) Ressourcer i det omgivende miljø Lokalsamfundets serviceydelser, Lokalsamfundets sociale miljø, Tilknytning til lokalsamfundet 4) Belastning og risikofaktorer i miljøet Arbejdsmiljø, Vold og hærværk i lokalområdet, Lokal forurening 5) Ressourcer hos individet Forandringsparathed og motivation, Sund livsstil, Tilknytning til socialt netværk 6) Belastning og risikofaktorer for individet Overvægt, Daglig rygning, Overskridelse af genstandsgrænser, Fysisk inaktivitet 7) Helbredsbetinget udstødelse og marginalisering Varige aktivitetsbegrænsninger, Sygefravær 8) Håndtering, handlekompetence og mestring Håndtering af ydre krav, Brug af læge, Brug af medicin 9) Social deltagelse Deltagelse i foreningsliv, Tillid til andre og til samfundet

6 6 Livskvalitet og personlig velbefindende En vigtig del af borgernes livskvalitet er, hvordan de selv synes, de har det. I undersøgelsen er der bl.a. spurgt om borgernes egen vurdering af deres helbred og stressniveau. Denne vurdering er et godt udtryk for borgernes generelle helbredstilstand og kan anvendes som supplement til andre vurderinger, der f.eks. er foretaget af læger og andre professionelle indenfor social- og sundhedsvæsenet. Andre undersøgelser viser, at befolkningens selvvurderede helbred er en god målestok for senere udvikling i både sygelighed og dødelighed i befolkningen. Således har borgerne svaret på spørgsmålet om deres egen vurdering af helbredet: Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed? Læsø Kommune Regionen Virkelig god 14,0 % 18,4 % God 54,5 % 52,9 % Nogenlunde 25,2 % 22,1 % Dårlig 4,4 % 4,4 % Meget dårlig 0,4 % 1,2 % Ved ikke 1,5 % 1,0 % Langt de fleste borgere på Læsø synes deres helbred er godt eller virkeligt godt. Meget få vurderer, at helbredet er dårligt eller meget dårligt. Niveauet er det samme som i hele regionen. Oplevelsen af eget helbred hænger sammen med alder. Der er klare forskelle mellem de forskellige aldersgrupper, hvilket ses af nedenstående figur. Der er klart færre blandt de ældre, der vurderer, at deres helbred er godt eller virkelig godt. Det er dog over halvdelen af de +65-årige, der vurderer, at de har et godt helbred. Flere kvinder end mænd oplever, at deres helbred er godt. Og det gælder for alle aldersgrupper på nær de +65-årige. Godt eller virkelig godt helbred (i %) år år år 65+ år I alt Mænd Kvinder

7 7 Stress Længerevarende stress er skadeligt for helbredet, idet stress er en tilstand, der påvirker mennesker både fysisk og psykisk. I undersøgelsen er borgerne blevet spurgt, om de selv synes, de er stressede. I Læsø Kommune er det i alt 3,2 %, der oplyser, at de ofte føler sig stressede, og 39,2 % oplever, at de af og til er stressede. Niveauet i Læsø Kommune er klart lavere end i regionen som helhed. Føler du dig stresset i din dagligdag? Læsø Kommune Regionen Ja, ofte 3,2 % 7,3 % Ja, af og til 39,2 % 47,1 % Nej/næsten aldrig 54,0 % 43,5 % Ved ikke/ubesvaret 3,5 % 2,0 % Ofte oplevelse af stress i dagligdagen (i %) år år år 65+ år I alt Mænd Kvinder Der er så godt som ingen blandt de +65-årige og de helt unge, der angiver at være stresset. Der er flere kvinder end mænd, der oplever stress, især blandt de årige.

8 8 Sygdom Sygdom og konsekvenser af sygdom Sygdom viser sig på mange måder. I undersøgelsen er borgerne bl.a. blevet spurgt, om de lider af forskellige konkrete sygdomme, og om de har kronisk eller længerevarende sygdom. De er spurgt, om de har begrænsninger i udførelse af dagligdagsaktiviteter og om brug af praktiserende læge. I alt 54 % af borgerne oplyser at have en eller flere af en række oplistede sygdomme. I tabellen er det anført, hvor hyppigt de forskellige sygdomme forekommer. Ligeledes er det anført, hvor mange af de syge, der har været begrænset i udførelse af dagligdagsaktiviteter på grund af sygdom. Slidgigt eller leddegigt er den sygdom eller lidelse, som flest borgere på nuværende tidspunkt lider af, nemlig 20 %. Den tilsvarende andel i regionen er 17 %. Heraf oplyser 26 %, at de har været begrænset i udførelsen af dagligdagsaktiviteter inden for de sidste 14 dage. Blandt alle borgere i Læsø Kommune med en eller flere sygdomme er der 20 %, der har været begrænset eller besværet i at udføre dagligdagsaktiviteter. Den tilsvarende andel i regionen er 19 %. De sygdomme, der belaster mest er hjerneblødning, angst, depression og anden psykisk lidelse samt blodprop i hjertet. Disse meget belastende sygdomme forekommer blandt relativt Andel i Læsø Kommune, der har sygdommen nu små grupper af borgerne. Flere kvinder (55 %) end mænd (53 %) angiver sygdomme, og forekomsten er klart stigende med alderen. Andel i regionen, der har sygdommen nu Andel af syge i regionen, der har været begrænset i udførelse af dagligdagsaktiviteter Slidgigt, leddegigt 20 % 17 % 26 % Forhøjet blodtryk 18 % 13 % 17 % Rygsygdom 12 % 12 % 35 % Allergi 9 % 12 % 18 % Tinitus 8 % 7 % 21 % Migræne/hovepine 8 % 10 % 27 % Astma 4 % 5 % 25 % Diabetes 3 % 3 % 20 % Grå stær 3 % 2 % 20 % Kronisk angst, depression 2 % 3 % 41 % Kronisk bronkitis, rygerlunger 2 % 3 % 34 % Blodprop i hjertet, hjertekrampe 1 % 1 % 39 % Knogleskørhed 1 % 1 % 35 % Kræftsygdom 1 % 1 % 35 % Anden psykisk lidelse 1 % 2 % 45 % Hjerneblødning/blødning i hjernen 0,1 % 0,1 % 50 % En eller flere af ovenstående 54 % 52 % 19 % Andel af borgere i Læsø Kommune med en eller flere sygdomme, der har været begrænset i dagligdagen 20 %

9 9 Når man opgør sygdomsforekomsten i forhold til borgernes uddannelse, ses, at der er en klar større forekomst blandt borgere med kort uddannelse (57,9 %) end blandt borgere med lang uddannelse (45,5 %). Andel med sygdom (i %) Blandt alle borgerne i Læsø Kommune er der 69 %, der oplyser, at de helt sikkert kan få hjælp til praktiske problemer ved sygdom. For langt de fleste borgere, der har en sygdom, er det færre, der kan få hjælp. Især blandt borgere i Region Nordjylland, der har hjerneblødning, kræft, psykisk lidelse, grå stær, kronisk bronkitis og knogleskørhed er der relativt få, der kan få hjælp. Det kan bl.a. skyldes, at der er mange ældre i disse sygdomsgrupper, og at netværket måske ikke er så stort. Andelen blandt de syge, der har haft kontakt til læge inden for de sidste 3 måneder, varierer meget blandt de forskellige sygdomsgrupper. Der er især mange blandt borgere i Region Nordjylland med hjerneblødning, kræft, blodprop i hjertet og psykiske lidelser, der har været i kontakt med læge inden for de sidste 3 måneder. Tallene viser, at 42 % af alle borgere på Læsø har haft kontakt med læge indenfor de sidste 3 måneder. I regionen som helhed er det 48,4 % Kort Mellem Lang Uddannelsesniveau Sygdom, brug af læge og socialt netværk Borgere, der er syge, har brug for hjælp både fra det professionelle sundhedsvæsen og fra det private sociale netværk, familie og venner. Af tabellen fremgår det, hvor mange af de borgere, der har sygdom, der dels oplyser, at de kan få hjælp ved sygdom, og dels at de har været ved læge indenfor de sidste tre måneder. Det kan være både praktiserende læge eller læge på sygehus og ambulatorium. I langt de fleste af tilfældene vil det være kontakt til praktiserende læge. andel, der kan få hjælp til praktiske problemer ved sygdom (regionstal) Andel med kontakt til læge (regionstal) Allergi 77 % 55 % Astma 73 % 70 % Diabetes 70 % 81 % Migræne/hovedpine 70 % 63 % Slidgigt, leddegigt 65 % 72 % Forhøjet blodtryk 64 % 77 % Tinitus 64 % 59 % Rygsygdom 63 % 71 % Blodprop i hjertet, hjertekrampe 62 % 85 % Kronisk angst, depression 62 % 81 % Knogleskørhed 61 % 77 % Kronisk bronkitis, Rygerlunger 61 % 71 % Grå stær 60 % 80 % Anden psykisk lidelse 59 % 82 % Kræftsygdom 55 % 93 % Hjerneblødning 55 % 90 % Blandt alle borgere i Læsø Kommune 69 % 42 %

10 10 Social støtte og netværk Social kapital er kendetegnet ved opbygningen/strukturen af lokalsamfundet og dets sociale sammenhængskraft og solidaritet. Det omfatter både de uformelle sociale bånd mellem mennesker og de mere formelle bånd, der knytter mennesker til samfundet f.eks. via skolen, klubber, foreninger, arbejdspladser m.m. Menneskets sociale netværk og samvær har betydning for dets sundhed og helbred. Personer med stærke netværk bliver ikke så ofte syge som personer med svage netværk, og de har også lettere ved at komme sig efter sygdom. Social samhørighed gensidig tillid og respekt i interessefællesskaber og i samfundet som helhed medvirker til at beskytte mennesker og deres helbred. En væsentlig forudsætning for, at der kan dannes holdbare sociale netværk er, at der er tillid mellem folk. I undersøgelsen er borgerne blevet spurgt, om de mener, de kan stole på andre mennesker. Man kan stole på de fleste mennesker Læsø Kommune Regionen Helt uenig 2,0 % 2,4 % Uenig 11,2 % 11,8 % Enig 61,5 % 65,8 % Helt enig 13,4 % 12,6 % Ved ikke/ubesvaret 11,9 % 7,4 % 74,9 % af borgerne er enige i, at man kan stole på de fleste mennesker. Der er en tendens til, at færre blandt de yngste og de ældste mener, man kan stole på andre mennesker. Man kan stole på folk (i %) år år år 65+ år I alt Mænd Kvinder Der er også en klar tendens til, at flere borgere med lang uddannelse oplever, at man kan stole på andre mennesker (86 %) end blandt de kortest uddannede (68 %). Deltagelse i lokalsamfundets aktiviteter giver mulighed for at udvikle netværk og venskaber. Mange deltager i foreningsliv og andre sociale aktiviteter i fritiden. I alt 35,8 % er aktive mindst en gang om måneden. Det er lidt flere end i regionen som helhed.

11 11 Deltager du i foreningsliv, møder eller lign. (f.eks. bestyrelsesarbejde, aftenskole m.m.), og hvis ja, hvor ofte? Læsø Kommune Regionen Ja, dagligt 1,5 % 1,6 % 1 eller 2 gang om ugen 17,3 % 15,3 % 1 eller 2 gange om måneden 17,0 % 15,6 % Sjældnere 29,7 % 25,3 % Aldrig 31,7 % 39,8 % Ved ikke 2,8 % 2,2 % En vigtig del af befolkningens sociale netværk og rammer for hverdagslivet er de offentlige institutioner. Borgerne er blevet spurgt om, hvor stor tillid de har til forskellige offentlige institutioner. Hvor stor tillid har du til følgende institutioner? Læsø Kommune Regionen Meget stor eller ganske stor tillid til: - Sundhedsvæsenet 68,0 % 72,4 % - De sociale myndigheder 57,7 % 49,2 % - Skolen 51,3 % 64,8 % Der er en relativ stor andel af borgerne, der udtrykker stor tillid til sundhedsvæsenet og de sociale myndigheder, men andelen der har tillid til skolen er mindre i Læsø Kommune end i regionen som helhed. Fysiske og sociale omgivelser og miljø Det rumlige sundhedsbegreb omfatter også faktorer i de sociale og fysiske omgivelser. Disse omgivelser kan både være ressourcer eller barrierer for den enkelte persons sundhedsfremmende handlinger. Barriererne kan i sig selv udgøre en sundhedsrisiko. Borgerne er blevet bedt om at svare på, om de synes, der er tilstrækkeligt med butikker, kulturudbud, fritidsmuligheder og idrætsanlæg, om der forekommer støj og luftforurening, samt om det psykosociale arbejdsmiljø blandt erhvervsaktive opleves belastende. Læsø Kommune Regionen Andele, der oplever at der er butikker, kulturtilbud og fritidsfaciliteter tilstede 49,1 % 56,9 % Andele, der oplever at være udsat for forurening eller støj 13,3 % 26,2 % Andele, der ikke har tid nok til sit arbejde 27,3 % 34,9 % Andele, som har meget begrænset indflydelse på udførelse af arbejde 19,7 % 16,3 % Ca. halvdelen af Læsøs befolkning oplyser, at de mangler servicefunktioner i deres lokalområde. Undersøgelsen viser også, at der kun er 13,3 % af borgerne på Læsø, der føler sig påvirket af støj og forurening. I regionen som helhed er det 26,2 %. I forhold til arbejdsmiljøet, er der en del borgere på Læsø, der er belastet af manglende tid og indflydelse.

12 12 Sundhedsvaner og livsstil Menneskets helbred og sundhed påvirkes af, hvordan man lever sit liv. Borgerne er derfor også blevet spurgt om deres ryge- alkohol- kost- og motionsvaner. Derved skabes der et overblik over forekomsten af disse risikofaktorer i befolkningen. Dette overblik gør det muligt at målrette forebyggelsesindsatsen. Dog skal resultaterne for aldersgruppen år tages med et vist forbehold, idet antallet af unge der har deltaget i undersøgelsen er relativt lille. Rygning Tobaksrygning er den enkeltfaktor, der udgør den største sundhedsrisiko i den vestlige verden. En meget stor del af danskernes overdødelighed skyldes rygning. Andelen, der ryger dagligt, er på Læsø 24,5 %. Det er lidt flere end i hele regionen. Ryger du, eller har du tidligere røget? Læsø Kommune Regionen Ja, dagligt 24,5 % 22,7 % Ja, mindst en gang om ugen 1,0 % 1,2 % Ja, men sjældent 3,1 % 2,9 % Nej, jeg er holdt op 27,8 % 23,3 % Nej, jeg har aldrig røget 43,2 % 48,9 % Ved ikke /ubesvaret 0,4 % 1,0 % Flere mænd end kvinder er rygere. Der er flest rygere blandt mænd i aldersgruppen år, og der er færre rygere blandt de unge end blandt de ældre. I de senere år er der sket en klar nedgang i antallet af rygere. Mange rygere er opmærksomme på det risikable ved at ryge, og har overvejet at holde op. Det er 34 % af rygerne på Læsø, der udtrykker, at det er vigtigt for dem at holde op med at ryge. Forekomsten blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper fremgår af nedenstående figur: Rygning (i %) år år år 65+ år I alt Mænd Kvinder Alkohol En stor del af den danske befolkning drikker jævnligt alkohol. Storforbrug af alkohol har været en medvirkende årsag til danskernes overdødelighed, idet personer med et stort alkoholforbrug har større dødelighed end personer med moderat eller intet forbrug. I Læsø Kommune oplyser 11 % af den voksne befolkning, at de indenfor den sidste uge har drukket flere genstande end Sundhedsstyrelsen anbefaler. Dette er noget højere end i regionen som helhed, hvor 8 % har overskredet genstandsgrænsen. Overordnet er der klart flere mænd end kvinder, der har overskredet genstandsgrænsen.

13 13 Overskredet genstandsgrænsen (i %) Fysisk aktivitet i fritiden Fysisk aktivitet har mange positive effekter på både den fysiske og psykiske helbredstilstand. For mange er de fysiske krav i dagligdagen, f.eks. på arbejde, blevet mindre. Det vil sige, at mange udelukkende har stillesiddende arbejde. Derfor er det vigtigt at være fysisk aktiv i fritiden. På Læsø oplyser 20 %, at de træner hårdt, dyrker motionsidræt eller laver tungt havearbejde. Det er lidt færre end i hele regionen år år år 65+ år I alt Mænd Kvinder Undersøgelsen viser, at 20 % af borgerne, 2 eller flere gange inden for den sidste måned, har drukket mere en 5 genstande ved samme lejlighed. Det er kun 5 % af borgerne på Læsø, der synes, det er vigtigt for dem at drikke mindre. Blandt dem, der har overskredet genstandsgrænsen er det kun 10 %, der synes, det er vigtigt at drikke mindre. Det er således langt de færreste af dem, der har overskredet genstandsgrænsen, der finder det vigtigt at reducere alkoholforbruget. Fakta om alkohol Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder højst drikker 14 genstande om ugen, og at mænd højst drikker 21 genstande om ugen. Samtidig anbefales, at man ikke drikker mere end 5 genstande ved samme lejlighed.

14 14 Indenfor det sidste år, hvad ville du så sige passer bedst som beskrivelse på din aktivitet i fritiden? Læsø Regionen Træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen 1,8 % 4,5 % Dyrker motionsidræt eller tungt havearbejde mindst 4 timer pr. uge 18,2 % 18,4 % Spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst 4 timer pr. uge (medregn også søndagsture, lettere havearbejde og cykling/gang til arbejde) 58,3 % 54,8 % Læser, ser fjernsyn, bruger computeren eller har anden stillesiddende beskæftigelse 12,6 % 15,7 % Ved ikke/ubesvaret 9,1 % 6,6 % I Læsø Kommune er 12,6 % af borgerne fysisk inaktive. Det er markant lavere end i regionen som helhed, hvor 15,7 % er inaktive. Det er især gruppen af årige mænd og kvinder, der ikke er motionsaktive, idet 18,6 % af mændene og 20,5 % af kvinderne i denne aldersgruppe er fysisk inaktive. Ses gruppen af inaktive i forhold til uddannelse, er det borgere med en kort uddannelse, der er mest fysisk inaktive, nemlig 14,7 % mod 9,7 % af dem med lang uddannelse. Ca. halvdelen af de adspurgte borgere (56 %) synes, at det er vigtigt for dem at være fysisk aktive. Det er især dem, der allerede er fysisk aktive, der betragter det som vigtigt (84 %), hvorimod det alene gælder for 49 % af dem, som er mindre eller slet ikke aktive. Fakta om fysisk aktivitet Regelmæssig fysisk aktivitet kan være med til at bevare kroppen sund og rask samt forebygge en række sygdomme og lidelser. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive 30 minutter dagligt, og at børn er fysisk aktive 60 minutter dagligt. Personer, som normalt er inaktive, kan forbedre deres helbred og fysiske velvære ved at bevæge sig regelmæssigt. Vægt og overvægt Antallet af personer i befolkningen, der er overvægtige eller svært overvægtige har været stærkt stigende de senere år i Danmark som helhed. I Region Nordjylland har stigningen været knap så udtalt. Svær overvægt øger risikoen for en lang række folkesygdomme som hjerte-karsygdomme, diabetes, forhøjet blodtryk og belastningslidelser i bevægeapparatet. Den stigende andel overvægtige skyldes sandsynligvis manglende fysisk aktivitet og for højt fedtindhold i kosten. På Læsø er 15,7 % svært overvægtige, hvilket er markant flere end i hele regionen. Læsø Kommune Regionen Undervægt 1,4 % 1,7 % Normalvægt 40,5 % 47,5 % Overvægt 36,1 % 33,7 % Svær overvægt 15,7 % 11,6 % Uoplyst 6,2 % 5,5 %

15 15 Der er generelt flere mænd end kvinder, der er svært overvægtige. Især ses der en problematisk tendens blandt de helt unge mænd, i gruppen af årige kvinder og de årige mænd. Svær overvægt (i %) år år år 65+ år I alt Mænd Kvinder Mere end hver fjerde af borgerne på Læsø (34 %) synes, at det er vigtigt for dem at ændre vægt. 60 % af de svært overvægtige synes, det er vigtigt for dem at tabe sig. Fakta om vægt Svær overvægt beregnes ved at sammenstille kropsvægt og kropshøjde hermed fås en værdi for Body Mass Index (BMI). Formlen for beregningen er: Vægt i kg Højde i m højde i m BMI på 30 og derover betegnes svær overvægt. Udfordringer på sundhedsområdet for Læsø Kommune Sundhedsprofilen tegner et billede af, at langt de fleste borgere på Læsø har det godt. Men der er alligevel områder både hos den enkelte borger og i forhold til de forskellige sociale og fysiske sammenhænge, borgeren er en del af, der fortæller, at ikke alle borgere har det godt nok. Dette giver en række udfordringer for Læsø Kommune. Det drejer sig bl.a. om: at en del ældre borgere har et lavt selvvurderet helbred at 54 % af kommunens borgere har en eller flere sygdomme at ikke alle borgere har et netværk, der kan træde til ved sygdom at borgere med lav uddannelse har høj sygelighed at over hver 3. mand i alderen år er ryger at 15 % af mændene på Læsø drikker mere end Sundhedsstyrelsen anbefaler at markant flere borgere på Læsø er svært overvægtige end i regionen som helhed Mange borgere er dog meget motiverede for at gøre noget aktivt for at forbedre deres sundhedstilstand. Den fremadrettede opgave for Læsø Kommune består derfor i at samarbejde med borgerne, foreningerne, institutionerne og andre myndigheder om at tilvejebringe tilbud og rammer, som kan støtte den enkelte og fællesskabet i bestræbelserne på at opnå højst mulig sundhed og livskvalitet.

16