Målet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner"

Transkript

1 Målet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner Infektionspakken Introduktion og indhold Version 1, udgivet april 2015

2 Infektionspakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India Infektionspakken vil løbende blive revideret. Den seneste opdaterede version kan findes på projektets hjemmeside isikrehænder.dk Infektionspakken er et led i det tre-årige demonstrationsprojekt I sikre hænder. Projektet er et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. 2 Infektionspakken Intro, indhold og målinger

3 Indhold i Infektionspakken 1. Blærekatetre 2. Mund- og tandhygiejne 3. Håndhygiejne Introduktion Infektionspakken er en del af forbedringsprojektet I sikre hænder. Infektioner er hyppigt forekommende utilsigtede hændelser blandt de patienter, der modtager sundhedsydelser i kommunerne. Infektioner kan have en række alvorlige konsekvenser og i værste fald medføre sygehusindlæggelse, blivende invaliditet eller død. Fra rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser ved vi, at over 1000 af de ca rapporterede hændelser i kommunerne i 2013 handlede om infektioner. De hyppigste rapporterede infektioner var urinvejs- og luftvejsinfektioner. En lang række faktorer medvirker til at øge risikoen for, at en patient får en infektion. Nogle af disse risikofaktorer kan reduceres eller fjernes helt, så infektionsrisikoen for den enkelte patient nedsættes. Det forudsætter, at sundhedsprofessionelle, der udfører pleje og behandling, er opmærksomme på infektionsrisici og systematisk forsøger at forebygge. Infektionspakken skal gøre det nemmere at sikre, at denne proces gennemføres systematisk, så forebyggelige infektioner undgås. Målet med pakken i kommunens plejecentre er: at reducere antallet af kateterrelaterede urinvejsinfektioner med 50 procent. at reducere antallet af patienter med blødning på grund af tandkødsbetændelse med 50 procent at reducere hyppigheden af lungebetændelser med 25 procent. Pakken er i første omgang målrettet kommunernes plejecentre. Det skyldes, at der her er tale om en velafgrænset population med forventeligt højere forekomst af forebyggelige infektioner, samt at evidensen for effekt af pakkerne generelt er stærkest dokumenteret på plejecentre. En pakke er et redskab, der understøtter systematiske arbejdsgange. Pakken beskriver i punktform de vigtigste handlinger inden for et bestemt klinisk område og har til formål at sikre, at alle patienter modtager den pleje og behandling, som sundhedsfaglige eksperter på forhånd er enige om, er den rette. Det er ikke hensigten at indføre nye pleje- eller behandlingsprincipper eller at ændre eksisterende retningslinjer. Pakken bygger i princippet på allerede gældende nationale infektionshygiejniske retningslinjer (1-3), og det forudsættes, at arbejdsopgaverne gennemføres efter den arbejdsdeling, der i øvrigt gælder i kommunen. I pakkerne i I sikre hænder anvendes som hovedregel betegnelsen patienter, selv om der i kommunerne ofte anvendes andre betegnelser som borgere, beboere, brugere eller lignende. Infektionspakken Intro, indhold og målinger 3

4 Blærekatetre Der er to delpakker om blærekateter: anlæggelse/kateterskift og daglig pleje Anlæggelse og kateterskift indeholder to elementer, som tilsammen beskriver den bedste kliniske praksis på området. 1) Korrekt håndhygiejne før og efter proceduren (hånddesinfektion og håndvask) 2) Aseptisk teknik, desinfektion og gel Vedr. 1. Håndhygiejne: Hånddesinfektion skal foretages før al kontakt med et kateter, ved anvendelse af transurethralt blærekateter og indbefatter også brug af engangshandsker. Der skal anvendes sterile handsker i forbindelse med aseptiske procedurer. Vedr. 2. Aseptisk teknik, desinfektion og gel Der skal foretages afdækning, vask og desinfektion af området omkring urinrørsåbningen, og anvendelse af gel i korrekt mængde før anlæggelse og skift af blærekateter. Urinpose og slange skal placeres, så der er frit afløb. Korrekt hånddesinfektion og aseptisk teknik ved kateterhåndtering er hjørnestenene til forebyggelse af kateterrelaterede urinvejsinfektioner. Ved aseptisk teknik forstås en procedure, hvor materiale, udstyr og personaleadfærd er reguleret for at holde den mikrobielle og partikulære kontamination på et accepteret niveau. Ved non-touch teknik forstås en teknik, der sikrer, at man ved at anvende rent/sterilt udstyr ikke forurener andet rent/sterilt udstyr eller patienten. Daglig pleje ved kateterhåndtering, tømning af urinpose og/eller nedre toilette indeholder to elementer, som tilsammen beskriver den bedste kliniske praksis på området. 1) Korrekt håndhygiejne før og efter proceduren (hånddesinfektion og håndvask) 2) Handsker 3) Dato for poseskift Engangshandsker anvendes, og der skal altid udføres håndvask og hånddesinfektion efter brug af handsker. Plastforklæde eller engangsovertrækskittel anvendes ved risiko for stænk med biologisk materiale. Urinposen skiftes efter behov og sædvanligvis én gang ugentligt. Posen skal placeres under blæreniveau og må ikke røre gulvet. Hvorfor er pakken om blærekatetre vigtig? Tilstedeværelsen af et permanent blærekateter (kateter á demeure, KAD) øger risikoen for urinvejsinfektion. Infektionen kan komme ved selve anlæggelsen af katetret, og ved uren pleje af kateteret, men den kan også skyldes tilstedeværelsen af et fremmedlegeme i urinvejene. Jo længere tid katetret ligger, desto større er risikoen for urinvejsinfektion. Urinvejsinfektioner forekommer hyppigt blandt de patienter, der modtager sundhedsydelser i kommunerne - i særlig høj grad blandt bærere af blærekatetre. Infektionerne kan have en række alvorlige konsekvenser blandt andet blodforgiftning, der i svære tilfælde kan medføre dødsfald. Det er vigtigt, at blærekateter kun anlægges, hvor der er indikation for det, at det anlægges korrekt med brug af steril teknik, og at kateteret fjernes, når der ikke længere er indikation for det. Det kræver, at det personale, der har ansvar for pleje og behandling, er opmærksomme på patienter med katetre og følger op på, om de skal fjernes. Anlæggelse og fjernelse af blærekateter udføres af plejepersonale efter lægens ordination. 4 Infektionspakken Intro, indhold og målinger

5 Mund- og tandhygiejne Mund- og tandhygiejnepakken indeholder tre elementer, som tilsammen beskriver den bedste kliniske praksis på området. 1) Vurdering af behov for hjælp til tandbørstning, mund- og tandhygiejne samt eventuelt protesepleje. 2) Der udarbejdes en plan for patienter, der har behov for hjælp til for mund-, tand- og protesehygiejne. 3) Plan for mund-, tand- og protesehygiejne udføres. Beboere, der vurderes at have behov for det, visiteres til kommunens omsorgstandpleje, som eventuelt udfører behandling og kommer med anvisninger til plejepersonalet om den daglige mund-, tand- og protesehygiejne for den enkelte beboer. Anvisningerne indarbejdes i plejeplanen. For nye beboere udarbejdes planen herunder eventuel henvisning til omsorgstandplejen inden 14 dage fra indflytningen. Hvorfor er pakken om mund- og tandhygiejne vigtig? Mund- og tandproblemer forekommer hyppigt blandt de beboere der modtager sundhedsydelser i kommunerne. Dårlig mund- og tandhygiejne kan medføre tandkødsbetændelse, dannelse af plak og tab af tænder. Lokal infektion i mundhulen kan have en række alvorlige konsekvenser blandt andet lungebetændelse, som i svære tilfælde kan medføre dødsfald. Det er derfor vigtigt, at personalet udfører mund- og tandpleje hos de patienter, der ikke selv kan børste tænder, rengøre tandproteser m.m. Mund- og tandhygiejnepakken skal gøre det nemmere at sikre, at mund- og tandhygiejnen gennemføres systematisk, så problemer med tænder og mundslimhinde undgås. Vurdere behovet for hjælp til mund- og tandhygiejne NEJ JA Revurdering ved ændring i beboers tilstand Udarbejde plan for mund- og tandhygiejne Udførelse af planen 1x/dag Infektionspakken Intro, indhold og målinger 5

6 Målinger For at sikre at beboerne får leveret den ydelse, der er planlagt, er det nødvendigt at følge forbedringen over tid. Måling af kvalitet med henblik på udvikling og forbedring sker typisk med små hyppige eller daglige stikprøver. Til at måle forbedringer af indsatsen på et givet område benyttes indikatorer. Indikatorer kan groft opdeles i resultatindikatorer og procesindikatorer. Resultatindikatorer kan for eksempel være antal urinvejsinfektioner hos bærere af blærekatetre. Procesindikatorer er de arbejdsgange og processer, som leder frem til resultatet. Eksempelvis andel patienter der får udført mund og tandhygiejne. Resultatindikator for blærekatetre Dage mellem KAD-relateret urinvejsinfektion. Procesindikatorer for blærekatetre Andel kateteranlæggelser og -skift hvor der er: a) Udført korrekt håndhygiejne før og efter proceduren (hånddesinfektion og håndvask) b) Anvendt aseptisk teknik, desinfektion og gel Indikatoren udtrykkes som all-or-none indikator, dvs. både a og b skal være opfyldt. Andel situationer i forbindelse med daglig kateterpleje, hvor der er; a) Udført korrekt håndhygiejne før og efter proceduren (hånddesinfektion og håndvask) b) Anvendt handsker c) Er dato for poseskift overholdt (max 1 uge) Indikatoren udtrykkes som all-or-none indikator, dvs. både a, b og c skal være opfyldt. Forslag til tjeklister til brug ved hhv. anlæggelse/skift og daglig håndtering af urinvejskateter findes i bilag 1. En nærmere beskrivelse af målinger i I sikre hænder findes i dokumentet Mål og indikatorer, som ligger på Resultatindikatorer for mund- og tandhygiejne Andel patienter med behov for hjælp til daglig mund- og tandhygiejne, som har tandkødsblødning i forbindelse med udførelse. Antal dage imellem en patient, der modtager hjælp til daglig mund- og tandhygiejne, kommer i behandling for lungebetændelse. Procesindikator for mund- og tandhygiejne Andel patienter med behov for hjælp til daglig mund- og tandhygiejne, der får udført daglig mund- og tandhygiejne i henhold til udarbejdet plan. En nærmere beskrivelse af målinger i I sikre hænder findes i dokumentet Mål og indikatorer, som ligger på 6 Infektionspakken Intro, indhold og målinger

7 Håndhygiejne 1. Korrekt valg af håndesinfektion og/eller håndvask Hånddesinfektion udføres: Før rene procedurer. Efter urene procedurer, hvis hænder, håndled og eventuelt underarme er rene og tørre. Efter håndvask, når hænderne er helt tørre. Før og efter brug af handsker, når hænder, håndled og eventuelt underarme er synligt rene og tørre. Håndvask udføres: Efter urene procedurer og brug af handsker, hvor hænder, håndled og eventuelt underarme er blevet fugtige, våde og/eller synligt forurenede. Efter kontakt med patienter med infektiøs diarre. Efter toiletbesøg. Før håndtering af fødevarer. Håndvask skal altid efterfølges af hånddesinfektion, hvor hænder, håndled og evt. underarme skal være helt tørre. 2. Udførelse af korrekt hånddesinfektion Hånddesinfektion udføres på synligt rene og tørre hænder, håndled og eventuelt underarme Der tilføres så meget hånddesinfektionsmiddel, at det kan holde huden fugtig i 30 sekunder, og det fordeles og indgnides på hver finger, mellem fingre, på håndrygge, på håndflader, omkring håndled og eventuelt på underarme. Hånddesinfektionsmidlet gnides ind, indtil hænderne, håndled og eventuelt underarme er helt tørre. 3. Udførelse af korrekt håndvask Hænder, håndled og eventuelt underarme skylles under rindende tempereret vand, inden håndsæbe bliver påført. Håndsæbe fordeles på hver finger, mellem fingre, på håndrygge, på håndflader, omkring håndled og even tuelt på underarme, der derefter bearbejdes mekanisk i mindst 15 sekunder. Håndsæbe skylles omhyggeligt af under rindende, tempereret vand. Hænder tørres umiddelbart af efter håndvask med rent, hudvenligt og sugende håndklæde til engangsbrug. Håndbetjente vandhaner lukkes med engangshåndklæde. 4. Brug af engangshandsker Handsker anvendes på begge hænder i pleje- og behandlingsopgaver, hvor der er risiko for kontakt med blod, sekreter, ekskreter eller andet biologisk materiale. Hvis patienten har en smitsom sygdom (for eksempel infektiøs diarré) eller er i isolation, anvendes handsker, hvor der er risiko for kontakt med patienten, dennes udskillelser og omgivelser. Valget af handsker skal svare til opgavens karakter og forventede varighed. Handsker er til engangsbrug. Handsker tages fra beholderen med rene og tørre hænder. Handsker tages af straks efter endt procedure og kasseres. Handsker skiftes mellem procedurer - også hos den samme patient. Handsker skiftes, hvis de perforeres eller på anden måde beskadiges. Infektionspakken Intro, indhold og målinger 7

8 Hvorfor er håndhygiejne vigtig? Hygiejniske forholdsregler for personalet herunder systematisk anvendelse af håndhygiejne og handsker i kontakten med patienterne er en central del af indsatsen for at forebygge infektioner og overførsel af smitte i sundhedsvæsenet (3,4). Håndhygiejneelementerne i Infektionspakken skal gøre det nemmere at sikre, at denne proces gennemføres systematisk, så patienterne undgår forebyggelige infektioner. Målet med pakken om håndhygiejne er at sikre, at håndhygiejne udføres korrekt i alle de situationer, hvor det er påkrævet. Der tilstræbes compliance på 95 procent. Målinger Procesindikatorer Andel situationer, hvor der skal anvendes håndhygiejne/engangshandsker, hvor anvendelsen er korrekt udført Data indsamles og opgøres på enhedsniveau. En eller flere udpegede personer på skift observerer på skift mindst 20 situationer med krævet håndhygiejne. Der benyttes et på forhånd udarbejdet observationsskema. Data overføres fra observationsskemaet til et registreringsskema/database. Det besluttes lokalt, om observationerne skal ske på faste tidspunkter eller fordeles over døgnet. En tjekliste ved observation for håndhygiejne findes i bilag 2. En nærmere beskrivelse af målinger i I sikre hænder findes i dokumentet Mål og indikatorer, som ligger på 8 Infektionspakken Intro, indhold og målinger

9 Om I sikre hænder Den samlede infektionspakke er en del af forbedringsprojektet I sikre hænder, som løber frem til udgangen af Projektet skal øge patientsikkerheden i kommunerne markant og give borgerne i ældreplejen en mere sikker pleje og behandling. Udover infektionspakken omfatter projekt I sikre hænder tre kliniske indsatser mod tryksår, medicinfejl og fald. Målet for de fire indsatsområder er at reducere antallet af skader ved at sikre, at den rette patient får den rette pleje og behandling til den rette tid. Frederiksberg, Lolland, Sønderborg, Thisted og Viborg Kommuner deltager i I sikre hænder, og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og KL står bag projektet. Forbedringsledelse På tværs af de fire kliniske indsatsområder arbejder I sikre hænder med to organisatoriske indsatsområder: forbedringsledelse samt patient- og pårørendesamarbejde. Ledere på alle niveauer har en altafgørende rolle i arbejdet med at implementere pakkerne under de fire kliniske indsatsområder. De skal sikre fremdrift i arbejdet og har ansvaret for, at forbedringerne fastholdes på langt sigt. Det gør ledelserne blandt andet ved at prioritere området højt og sætte patientsikkerhed øverst på dagsordenen. På den måde kan de være med til at skabe rammerne for, at det bliver muligt at implementere infektionspakken og de øvrige pakker i de daglige arbejdsgange. En nærmere beskrivelse af forbedringsledelse i I sikre hænder findes i dokumentet Idékatalog til ledelse af forbedringsprojekter, som ligger på Patient- og pårørendesamarbejde Samarbejde med patienter og pårørende er en vigtig del af arbejdet med infektionspakken og de tre andre kliniske indsatsområder i I sikre hænder, da de udgør en vigtig ressource, som kan yde et stort bidrag til at øge sikkerheden og kvaliteten af plejen og behandlingen. Det vil altid være de sundhedsprofessionelle, der har ansvaret for at yde en sikker behandling af høj kvalitet. Men patienter og pårørende ser systemet fra et andet perspektiv og kan bidrage med nye idéer til forbedringer. Derfor bør personalet bevidst informere og inddrage patienterne og de pårørende, så man kan få gavn af deres ressourcer. En nærmere beskrivelse af patient- og pårørendesamarbejde i I sikre hænder findes i dokumentet Idékatalog til patient- og pårørendesamarbejde, som ligger på Infektionspakken Intro, indhold og målinger 9

10 Bilag 1. Forslag til tjeklister til brug ved hhv. anlæggelse/skift og daglig håndtering af urinvejskateter Beboer Dato A. Ved kateteranlæggelse og -skift JA NEJ Ikke relevant Udført håndhygiejne? Anvendes sterile urinvejskatetre og aseptisk teknik ved anlæggelsen? Anvendes sterile handsker ved anlæggelsen? Anvendes gel korrekt ved anlæggelsen? Er slange og pose korrekt placeret og fikseret, så fri drænage er sikret ved alle kropsstillinger og posen ikke rører gulvet? Beboer Dato B. Ved daglig hygiejne, anden kateterhåndtering og skift/tømning af urinpose JA NEJ Ikke relevant Udført håndhygiejne? Anvendes rene handsker? Er der udført almindelig nedre hygiejne med lunkent vand en gang dagligt? Er slange og pose korrekt placeret og fikseret, så fri drænage er sikret ved alle kropsstillinger og posen ikke rører gulvet? Er dato for skift af posen overholdt (max 1 uge)? Er dato for kateterskift overholdt? Kilde: Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer til forebyggelse af urinvejsinfektion i forbindelse med urinvejsdrænage og inkontinenshjælpemidler. Statens Serum Institut, Infektionspakken Intro, indhold og målinger

11 Bilag 2: Forslag til tjekliste ved observation for håndhygiejne Observation af praksis JA NEJ JA NEJ JA NEJ JA NEJ JA NEJ JA NEJ Er der i en observeret relevant situation udført håndhygiejne? Hånddesinfektion Anvendes der korrekt volumen? Dækkes alle hånd- og håndledsflader? Indgnides hele hånd- og håndledsfladen? Indgnides der i korrekt tidsrum (30 sekunder)? Håndvask Skylles hænderne først? Indsæbes alle hånd- og håndledsflader? Indsæbes der i korrekt tidsrum (15 sekunder)? Skylles hænderne korrekt? Tørres hænder helt tørre? Lukkes vandhanen korrekt? Engangshandsker Anvendes handsker i alle situationer hvor det er påkrævet? Er hænder rene, når handsker tages fra handskedispenser? Skiftes handskerne mellem ren og uren procedure? Udføres der håndhygiejne efter brug af handsker? Infektionspakken Intro, indhold og målinger 11

12 Litteratur 1) Nationale infektionshygiejniske retningslinjer til forebyggelse af urinvejsinfektion i forbindelse med urinvejsdrænage og inkontinenshjælpemidler. Statens Serum Institut, Infektionshygiejne/NIR/NIR%20Urinvejsinfektion%20-1%20udg% ashx 2) Om håndhygiejne. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer. 1. udgave. Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Seruminstitut NIR%20Hndhygiejne%20kl1218.ashx 3) Om behandling af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer. 4. udgave. Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Seruminstitut Smitteberedskab/Infektionshygiejne/NIR/NIR%20Isolation%204%20udgave%202011%20web.ashx 12 Infektionspakken Intro, indhold og målinger

13 Baggrund og evidens Infektionspakken Baggrund og evidens Version 1, udgivet april 2015

14 Infektionspakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India Infektionspakken vil løbende blive revideret. Den seneste opdaterede version kan findes på projektets hjemmeside isikrehænder.dk Infektionspakken er et led i det tre-årige demonstrationsprojekt I sikre hænder. Projektet er et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. 14 Infektionspakken Baggrund og evidens

15 Blærekateterpakken Baggrund og evidens Ifølge Årsberetning 2013 fra DanskPatientSikkerhedsDatabase (DPSD) omhandlede cirka 1% af de rapporterede utilsigtede hændelser fra kommunerne infektioner (1). Omkring to tredjedele var urinvejsinfektioner, og mindst 17% af urinvejsinfektionerne omfattede anvendelse af blærekateter (1). Ifølge årsopgørelserne fra Sønderborg Kommune om de rapporterede utilsigtede hændelser var der cirka 100 urinvejsinfektioner om året. 71 af dem var i 2013 kategoriseret som alvorlige eller moderate (2). En prævalensundersøgelse på syv danske plejehjem i har vist, at 9,4-11,8% af beboerne havde blærekateter. 3,2% havde ved analysen i 2010 tegn eller symptomer på urinvejsinfektioner, og 1,4% var i aktuel behandling for urinvejsinfektioner. 8% af beboerne fik medicin, som skulle forebygge mod urinvejsinfektioner (3). En undersøgelse på alle plejehjem i Aarhus har vist, at 10% af beboerne havde en urinvejsinfektion i løbet af 2009 (AM Andersen, personlig meddelelse). Norge opgør løbende prævalensen af urinvejsinfektion blandt beboerne på plejehjem. I 2013 var tallet 2,9-4,1% (4). I Sverige viste en analyse i 2009, at 8% af plejehjemsbeboerne havde blærekateter (17 % af mændene og 4% af kvinderne), og en tredjedel oplevede komplikationer (5). Kateterrelaterede urinvejsinfektioner på sygehuse Både i Danmark og internationalt er urinvejsinfektioner den hyppigste af de infektioner, som patienterne får under indlæggelse på sygehuset. Den landsdækkende prævalensundersøgelse i Danmark fra 2014 viste, at sygehuserhvervede urinvejsinfektioner udgjorde 21% af alle sygehuserhvervede infektioner. Prævalensen var 1,6%, hvilket repræsenterer et væsentligt fald fra 5,5% i 1979 (7, 8). Faldet er sket samtidig med en reduktion i andelen af patienter med sygehuserhvervede infektioner, som også havde et blærekateter à demeure (7). Reduktionen tilskrives indsatsen for at nedbringe anvendelsen af blærekatetre á demeure (7). Således har udenlandske undersøgelser på sygehuse vist, at 21-54% af blærekatetrene var anlagt uden klinisk indikation, og at 47-54% af katetrene ligger længere, end der er indikation for (6). I den forbindelse har KAD-pakken i forbedringsprojektet Patientsikkert Sygehus vist, at kateterrelaterede infektioner kan reduceres (9). Årsager til kateterrelaterede urinvejsinfektioner Urinvejsinfektioner er defineret som forekomst af mikroorganismer (oftest bakterier) i urinvejene. Der skelnes mellem asymptomatisk kolonisation og infektion med invasiv bakteriuri/symptomatisk infektion (7). I blærekateterpakken er kateterelaterede urinvejsinfektioner defineret som symptomatisk urinvejsinfektion hos en patient, der anvender blærekateter. Diagnosen skal være stillet eller bekræftet af læge. Anvendelse af urinvejskateter er den væsentligste risikofaktor for sygehuserhvervede urinsvejsinfektioner. Bakterierne, som primært stammer fra patientens egen bakterieflora, spredes via katetrets lumen eller urinrøret uden på katetret og op i blæren. Risikoen for infektion afhænger af forskellige tekniske og patientrelaterede forhold men først og fremmest katetrets liggetid (7). Rapporterede hyppigheder af bakteriuri spænder fra 1-5% ved enkeltstående katerisation til op mod 100 % ved kateterliggetid på tre uger eller mere. Således øges hyppigheden af bakteriuri med 3-7% for hver dag patienten har kateter (7, 10-14). Ifølge Statens Seruminstitut er risikoen for, at en patient med permanent blærekateter udvikler bakteriuri, 10-40%. Blandt patienter med bakteriuri udvikler 10-30% symptomer på urinvejsinfektioner (6). Infektionspakken Baggrund og evidens 15

16 Hvis katetret kun ligger i få dage, kan risikoen for bakteriuri reduceres ved at efterleve retningslinjer med afgrænsede indikationer for anlæggelse af kateter samt forholdsregler i forbindelse med brug og vedligeholdelse. Ved længerevarende kateteranvendelse er det ikke muligt. Her er målet at undgå, at bakteriurien giver symptomatisk infektion (7). Blandt patienter med bakteriuri udvikler 1-4% bakteriæmi (7). Af disse dør 13-30% (13). Langvarig bakteriuri under kateterbehandling kan også medføre andre symptomatiske infektioner som cystitis, prostatitis, epididymitis og pyelonephritis. Desuden kan kateterbehandling i sig selv medføre komplikationer i form af ubehag, smerter, læsioner af urinvejene, stendannelser i urinblæren, tryklæsioner eller forsnævring (striktur) i urinrøret (7). Forebyggelse af kateterrelaterede urinvejsinfektioner 17-69% af kateterelaterede urinvejsinfektioner kan forebygges, hvis anbefalede retningslinjer følges (15). Strategien for forebyggelse af kateterelaterede UVI fokuserer på at reducere de modificérbare risikofaktorer. Den vigtigste er som nævnt katetrets liggetid. Derfor bør anvendelse af kateter á demeure begrænses og liggetiden minimeres. I korrekt anvendelse af kateter indgår overholdelse af aseptiske teknikker, når det bliver anlagt. Det forudsætter uddannelse af det personale, der anlægger og vedligeholder katetre. Den aseptiske teknik omfatter afdækning, aseptisk håndtering af utensilier, afvaskning af genitalområdet, instillation af desinficerende gel i urethra og steril væske til ballonen (7). Litteratur 1) DPSD Årsrapport %20DEL%201.ashx 2) Årsberetning utilsigtede hændelser Sønderborg Kommune, ) CEI NYT april ) Fagernes M et al. Grundleggende om urinveisinfeksjoner. Folkehelseinstituttet ) Hedelin H. Kateter bliver kvar både ofta och länge. Punktprevalensstudie i Skaraborg. Läkartidningen 2009;106:584-5) 6) Værd at vide om kateterrelaterede urinvejsinfektioner. e-læring, Statens Serum Institut. Infektionshygiejne/Uddannelse/Undervisning.aspx 7) Nationale infektionshygiejniske retningslinjer til forebyggelse af urinvejsinfektion i forbindelse med urinvejsdrænage og inkontinenshjælpemidler. Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut ) Landsprævalensundersøgelse forår 2014, CEI. Infektionshygiejne/Praevalensundersogelser/Data%20fra%20landspraevalens/Landspr%C3%A6valensunders%C3%B8gelsen%20 For%C3%A5r%202014_til%20IHE.ashx 9) Evaluering af Patientsikkert Sygehus. Endelig rapport. COWI, april SUNDHED/Kvalitet%20og%20forskning/Evaluering%20af%20Patientsikkert%20Sygehus_2014.ashx 10) Kunin CM. Care of the urinary catheter in Urinary tract infections. Detection, prevention, and management. Fifth edition Williams & Wilkins ) Tenke P, Kovacs B, Bjerklund Johansen TE, Matsumoto T, Tambyah PA, Naber KG. European and Asian guidelines on management and prevention of catheter-associated urinary tract infections. Int J Antimicrob Agents Feb;31 Suppl 1:S ) Kunin CM, McCormack RC. Prevention of catheter-induced urinary-tract infections by sterile closed drainage. N Engl J Med May 26;274(21): ) Taylor L et al. Guidelines for the prevention of infection associated with short-term indwelling urethral catheters. In: V. Ward, J. Wilson, L. Taylor, B. Cookson & A Glynn. Preventing hospital-acquired infection. Clinical guidelines. Public Health Laboratory Service 1997: ISBN X. 14) Pratt RJ, Pellowe CM, Wilson JA, Loveday HP, Harper PJ, Jones SR, McDougall C, Wilcox MH. epic2: National evidence-based guidelines for preventing healthcare-associated infections in NHS hospitals in England. J Hosp Infect Feb;65 Suppl 1:S ) National Quality Forum. Safe Practices for Better Healthcare 2010 Update. National Quality Forum Infektionspakken Baggrund og evidens

17 Mund- og tandhygiejnepakken Baggrund og evidens Prævalensundersøgelsen fra Statens Seruminstitut/Centrale Enhed for Infektionshygiejne, på plejehjem, viste at urinvejsinfektioner optrådte med 3,2% og luftvejsinfektion (pneumoni) med 0,6% (1). Andre analyser har vist en sammenhæng mellem mund- og tandpleje og forekomsten af pneumoni herunder aspirationspneumoni (lungebetændelse forårsaget af opkastning til lungerne) (2-4). Sammenhængen antages at bero på dels en særlig disfavorabel bakteriekolonisation af tænder mv. ved forekomsten af belægninger. Bakterierne forårsager blandt andet gingivitis (tandkødsbetændelse) og parodontitis (prodontose - betændelse i tandbærende kæbe), der kan resultere i en række kroniske tilstande og infektioner. Desuden er disse mikroorganismer særligt farlige ved aspiration, dvs. fejlsynkning til lungerne, i forhold til den alm. forekommende bakterieflora i mundhulen (2). Derudover forårsager en række mundhule og tandproblemer fejlsynkning og forringelse af ernæringstilstanden (2). Problematikken med mund- og tandhygiejne er stigende, fordi flere ældre mennesker i modsætning til tidligere bevarer deres egne tænder (2). Samtidig kan mere end 75% af beboerne på plejecentrene ikke selv udføre tilstrækkelig mundhygiejne og tandbørstning, men alligevel får mange af dem ikke hjælp (6, 7). Erfaringer fra sygehusene tyder også på, at personalet er tilbageholdende med at udføre mund- og tandpleje hos de patienter, der har behov for det (8). En udredning fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har konkluderet, at omsorgstandplejen er et underprioriteret område med store lokale forskelle mellem kommunerne. Derfor bør området ifølge udredningen opprioriteres (5). Mund- og tandhygiejneindsatser Erfaringer fra ældretandplejen i Københavns kommune viser, at det er muligt at forbedre plejehjemsbeboeres tandpleje og forekomsten af tandkødsbetændelse gennem undervisning, hvor tandplejepersonalet sidemandsoplærer plejepersonalet (9). Erfaringer fra Sverige viser, at man ved at uddanne plejepersonale til at udføre mund- og tandpleje, kan reducerer dannelse af plak og blødning fra tandkødet hos ældre mennesker (10, 11). I Københavns kommune er der i omsorgstandplejens regi indført programmet Shared oral care, der skal klæde personale på plejecentre på i forhold til at udføre mund- og tandhygiejne. Formålet er, at de beboere, der ikke kan børste tænder, bevarer egne tænder og ikke mister funktionen af velfungerende tandproteser. Derudover skal programmet bidrage til, at beboerne ikke bliver syge af infektioner herunder lungebetændelse (12). Shared oral care er gennemført på fem plejecentre i Københavns Kommune med 549 beboere. Over en periode på ni måneder sidemandsoplærte én tandplejer og seks klinikassistenter plejepersonalet i at udføre korrekt mundhygiejne, tandbørstning og protesehygiejne. I begyndelsen børstede klinikassistenterne beboernes tænder og udførte mundhygiejne, men efterhånden overtog plejepersonalet opgaven, og klinikassistenterne fik en mere vejledende rolle. Beboernes mund-, tand- og protesehygiejne blev målt ved plakindeks, indeks for blødning fra tandkødet samt protesehygiejneindeks, og der var markante forbedringer for alle tre effektmål (13). Forebyggelse af lungebetændelse Udenlandske plejehjem og lignende institutioner har reduceret pneumonier ved en aktiv forbedring af tandhygiejnen blandt beboerne (14-16). To oversigtsartikler peger på behovet for at forbedre indsatsen, og at systematisk gennemført mund- og tandhygiejne kan reducere forekomsten af lungebetændelse (6,6-11,7%) (2, 4). Konklusionen var blandt andet baseret på resultater fra interventionsstudier i japanske plejehjem (15, 16). Infektionspakken Baggrund og evidens 17

18 Retningslinjer for mund- og tandhygiejne Der eksisterer danske evidensbaserede retningslinjer for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos patienter, som er indlagt på sygehus og ikke selv er istand til selv at klare mund- og tandhygiejne (17). Retningslinjerne er også relevante for patienter udenfor hospitalsvæsenet, der ikke selv kan børste tænder. De udviklet redskaber, som plejepersonale kan bruge. Det er eksempelvis ROAG (17) og THROAT (18). Redskaberne er relative komplekse, hvilket kan betyde, at personalet er mindre tilbøjelige til at anvende dem (18). Derfor kan det være en fordel at anvende en mere enkel screening som kan gennemføres af plejepersonale hos alle patienter, der har behov for hjælp til mund- og tandhygiejne. Det omtalte københavnske program Shared oral care bygger på sådan en model. Den forebyggende effekt af indsatsen er ikke dokumenteret hos hjemmeboende, der modtager sundhedsydelser fra den kommunale hjemmepleje. Litteratur 1) Antibiotikaaudit på plejehjem og lignende institutioner. CEI-NYT, april ) Barnes CM. Dental hygiene intervention to prevent nosocomial pneumonias. J Avid Base dent Pact 2014; 145: ) Pace CC et al. The association between oral microorganisms and aspiration pneumonia in the institutionalized elderly: Review and recommendations- Dysphagia 2010; 25: ) Sjögren P et al. A systematic review of the preventive effect of oral hygiene on pneumonia and respiratory tract infection in elderly people in hospitals and nursing homes: effect estimates and methodological quality of randomized controlled trials. J Am Geriatri Soc. 2008; 56: ) Rapport om serviceeftersyn af Sundhedslovens krav til indholdet af omsorgstandplejen. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, marts ) Hede B. Problemer med tænder og mund en overset helbredsrisiko hos svage ældre. Gerontologi 2010; 26: ) Forsell M et al. Need of assistance with daily oral hygiene measures among nursing home resident elderly versus the actual assistance received from the staff. The Open Denstry Journal 2009; 3: ) Fardrup L. Husk lige tandbørsten. Sygeplejersken 2013; 12: ) Hede B et al. Forebyggende tandpleje på plejehjem baseret på sidemandsoplæring. Tandplejeren 2011; nr. 12, pp ) Forsell M. An evidence-based oral hygiene education program for nursing staff. Nurse Education in Practice 2011; 11: ) Kullberg E. Dental hygiene education for nursing staff in a nursing home for older people. J Adv Nurs Jun;66(6): doi: /j x. 12) Shared Oral Care. Omsorgstandplejen i Københavns Kommune, 201x. 13) Hede B et al. Shared oral care. Evaluering af et forebyggelsesprogram på fem plejecentre. Under publikation. 14) Adachi M et al. Professional oral health care by dental hygienists reduced respiratory infections in elderly persons requiring nursing care. Int J Dent Hyg May;5(2): ) Adachi M et al. Effect of professional oral health care on the elderly living in nursing homes. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2002; 94: ) Yoneyyama T et al. Oral care reduces pneumonia in older patients in nursing homes. J Am Geriatr Soc 2002; 50; ) Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter. Center for kliniske retningslinjer, ) Skjoldgaard JW et al. Screeningredskaber skal revurderes kontinuerligt. Sygeplejersken 2014; 11: Infektionspakken Baggrund og evidens

19 Håndhygiejnepakken Baggrund og evidens Cirka 1% af de rapporterede utilsigtede hændelser fra kommunerne omhandlede infektioner, viste Årsberetning 2013 fra DanskPatientSikkerhedsDatabase (DPSD) (1). Hygiejniske forholdsregler for personalet herunder systematisk anvendelse af håndhygiejne og handsker i kontakten med patienterne er en central del af indsatsen for at forebygge infektioner og overførsel af smitte i sundhedsvæsenet. I de senere år er der også udarbejdet nationale hygiejniske retningslinjer for det kommunale område (2,3). Disse retningslinjer udgør det væsentligste faglige grundlag for håndhygiejnepakken, som er en del af infektionspakken i forbedringsprojektet I sikre hænder. Den Danske Kvalitetsmodel omfatter standarder for generel hygiejne på det kommunale område. Det vil sige retningslinjer for forebyggelse af infektioner og overførsel af smitte (2.6.1) samt standarder for hånd- og uniformshygiejne (2.6.2). Sidstnævnte indeholder krav om, at der skal foreligge retningslinjer for korrekt udførelse af håndhygiejne herunder hånddesinfektion, håndvask og brug af engangshandsker. Standarderne er ikke obligatoriske i alle kommuner, da det er frivilligt at tilmelde sig akkrediteringen (4). Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem har de senere år vist en høj målopfyldelse (> 95%) af hygiejneforholdene herunder undladelse af håndsmykker og armbåndsure (5). Tilsynet indeholder målepunkter om personalets adgang til handsker, engangshandsker, håndvask og håndsprit, men det vurderer ikke standarder om korrekt udført håndhygiejne og brug af værnemidler ved observation. En Cochrane-oversigt fra 2010 over effekten af interventioner, der skulle øge compliance på håndhygiejne og reducere infektioner har vist blandede resultater. Oversigten fokuserer dog primært på sygehusafdelinger (6). Senere studier, der omfattede plejehjem og lignende institutioner med længerevarende plejeforløb, viste, at en intensiveret indsats havde effekt på personalets overholdelse af retningslinjer for håndhygiejne ved direkte observation samt forekomsten af lunge- og MRSA-infektioner (7-9). Litteratur 1) DPSD Årsrapport %20DEL%201.ashx 2) Om håndhygiejne. Nationale infektionshygiejniske retningslinier. 1. udgave. Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Seruminstitut NIR%20Hndhygiejne%20kl1218.ashx 3) Om behandling af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation. Nationale infektionshygiejniske retningslinier. 4. udgave. Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Seruminstitut Smitteberedskab/Infektionshygiejne/NIR/NIR%20Isolation%204%20udgave%202011%20web.ashx 4) Akkrediteringsstandarder for kommuner. IKAS ) Plejehjemstilsynet Årsrapport, Sundhedsstyrelsen https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2014/~/media/ D85313D747FE44B4B2B8C5B28147BD96.ashx 6) Gould DJ et al. Interventions to improve hand hygiene compliance in patient care Cochrane Database Syst Rev 2010 Sep 8;(9):CD doi: / CD pub3. 7) Schweon SJ et al. Effectiveness of a comprehensive hand hygiene program for reduction og infection rates in a long-term care facility. Am J infect Control 2013; 41: ) Yeung WK. Clustered Randomized Controlled Trial of a Hand Hygiene Intervention Involving Pocket-Sized Containers of Alcohol-Based Hand Rub for the Control of Infections in Long-Term Care Facilities. Infect Contr Hosp Epidemiol 2011; 32: ) Ho M et al. Effectiveness of Multifaceted Hand Hygiene Interventions in Long-Term Care Facilities in Hong Kong: A Cluster- Randomized Controlled Trial. Infect Contr Hosp Epidemiol 2012; 33: Infektionspakken Baggrund og evidens 19

20

Målet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner

Målet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner Målet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner Infektionspakken Introduktion og indhold Version 1, udgivet april 2015 www.isikrehænder.dk Infektionspakken Udgivet af Dansk Selskab for

Læs mere

Baggrund og evidens Infektionspakken Baggrund og evidens Version 1, udgivet april 2015

Baggrund og evidens Infektionspakken Baggrund og evidens Version 1, udgivet april 2015 Baggrund og evidens Version 1, udgivet april 2015 www.isikrehænder.dk Infektionspakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India Infektionspakken vil løbende

Læs mere

Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder og metoder til at minimere antallet af skader og unødige dødsfald.

Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder og metoder til at minimere antallet af skader og unødige dødsfald. Formålet med KAD-pakken er, at reducere antallet af sygehuserhvervede, kateterrelaterede urinvejsinfektioner hos patienter, der har fået anlagt transurethralt blærekateter á demeure (KAD). Patientsikkert

Læs mere

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene

Læs mere

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Udgivet af Dansk Selskab

Læs mere

Databilag til Status på I Sikre Hænder november 2015

Databilag til Status på I Sikre Hænder november 2015 SSA staben Enhed: Modernisering og Kvalitet Sagsbeh.: Merete Larsen Dato:oktober 2015 Databilag til Status på I Sikre Hænder november 2015 Projektet I Sikre Hænder er et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening,

Læs mere

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Introduktion, indhold

Læs mere

PROCEDURE Nefrostomikateter

PROCEDURE Nefrostomikateter Hospice Sønderjylland Oprettet d. 01-08-2010 af: HLE Sidst revideret d. 23.04.2014 af: TS Nefrostomikateter Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG Formål: At sikre korrekt

Læs mere

Mål og indikatorer Version 5, marts 2016

Mål og indikatorer Version 5, marts 2016 Mål og indikatorer Version 5, marts 2016 1 Indledning I sikre hænder er et projekt, som har til formål at vise, at det er muligt med en målrettet indsats at reducere unødige skader på borgere i primærsektoren.

Læs mere

Forebyggelse af urinvejsinfektioner

Forebyggelse af urinvejsinfektioner Forebyggelse af urinvejsinfektioner Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Definition på urinvejsinfektion Positiv urindyrkning med >10 4 kolonier/ml urin med

Læs mere

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 3, udgivet januar 2017 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Udgivet af Dansk Selskab

Læs mere

Til 26. juni 2013 Formand for Sundheds- og Velfærdsudvalget Jesper Hammer Sundhedschef Lisbeth Pedersen. Kære Jesper og Lisbeth

Til 26. juni 2013 Formand for Sundheds- og Velfærdsudvalget Jesper Hammer Sundhedschef Lisbeth Pedersen. Kære Jesper og Lisbeth Til 26. juni 2013 Formand for Sundheds- og Velfærdsudvalget Jesper Hammer Sundhedschef Lisbeth Pedersen Kære Jesper og Lisbeth Den kommunale tandpleje har valgt at deltage i projektet Hvorfor skal Bedste

Læs mere

Tand- og Mundpleje af ældre borgere

Tand- og Mundpleje af ældre borgere Tand- og Mundpleje af ældre borgere Varde Kommunes Ældreområde Kick-off 13APR2016 Det Store Tandplejeprojekt Varde Kommunale Tandpleje og Tandplejeinformation 2 Diskussionen i dag Først lidt om seniorer

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 1- RESUME Afvask af meatusområdet, valg af transuretrale, permanente katetertyper (kateter à demeure/kad) og ballonvæske hos voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante patienter. Arbejdsgruppe Brigitta

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge

Læs mere

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

Forebyggelse af urinvejsinfektioner

Forebyggelse af urinvejsinfektioner Forebyggelse af urinvejsinfektioner Hvorfor fokus på UVI? Udsagn fra hjemmeplejen og plejecentre jeg synes vi har så mange urinvejsinfektioner Undervisning gav indikation på flere indsatsområder: Opbevaring

Læs mere

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 6: Krav til brug af urinvejskatetre og urininkontinenshjælpemidler

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 6: Krav til brug af urinvejskatetre og urininkontinenshjælpemidler Dansk standard DS 2451-6 2. udgave 2012-10-01 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 6: Krav til brug af urinvejskatetre og urininkontinenshjælpemidler Infection control in the health care

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Børge Hede Er munden og mundpleje et problem hos den den svage ældre? Det er af betydning at alle sygeplejersker kan give effektiv mundpleje til syge og

Læs mere

TANDPLEJEREN FEBRUAR 2015

TANDPLEJEREN FEBRUAR 2015 SHARED ORA 18 TANDPLEJEREN FEBRUAR 2015 L CARE (SOC) Forebyggelsesprogrammet Shared Oral Care er et permanent mundplejeprogram i Københavns Kommune, der implementeres på samtlige plejecentre i kommunen

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet

Læs mere

Generelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune

Generelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune September 2014 Generelt om hygiejne Når du er beskæftiget med pleje og borgerkontakt i Jammerbugt Kommunes hjemmepleje og på kommunens plejecentre, skal du følge de hygiejniske retningslinjer, der gælder

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,

Læs mere

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard Hygiejne i psykiatrien Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard Udfordringer 30 forskellige matrikler Samling af forskellige kulturer / organisationer Bygninger fra en tid med andre normer Forskellige faggrupper

Læs mere

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

Høringsversion NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER

Høringsversion NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER TIL FOREBYGGELSE AF URINVEJSINFEKTION I FORBINDELSE MED URINVEJSDRÆNAGE OG IN- KONTINENSHJÆLPEMIDLER Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2014 ISBN

Læs mere

Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk

Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk * Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk Agenda *Officielle Krav til Infektionshygiejne i lægepraksis *Den Danske Kvalitetsmodel og lægepraksis *Eksempler på Infektionshygiejnearbejde

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker

Læs mere

Mål og indikatorer Tryksår og medicin

Mål og indikatorer Tryksår og medicin Mål og indikatorer Tryksår og medicin Mål og indikatorer Tryksår og medicin Version 1, udgivet februar 2017 Indledning I Sikre Hænder har til formål at vise, at det er muligt med en målrettet indsats at

Læs mere

Formålet med de 5 DDKM Lommekort er, at forbedre dit kendskab til: e-dok Hygiejne Beredskab ved brand Hjertestop Utilsigtede Hændelser

Formålet med de 5 DDKM Lommekort er, at forbedre dit kendskab til: e-dok Hygiejne Beredskab ved brand Hjertestop Utilsigtede Hændelser lommekort Formålet med de 5 DDKM Lommekort er, at forbedre dit kendskab til: e-dok Hygiejne Beredskab ved brand Hjertestop Utilsigtede Hændelser Det er vigtigt, at du kender til retningslinjer, politikker

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Vedvarende kvalitetsudvikling gennem innovation

Vedvarende kvalitetsudvikling gennem innovation Vedvarende kvalitetsudvikling gennem innovation Jens Kjølseth Møller Specialechef, Professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Rådet for Bedre Hygiejne DTU, Mødelokale 1,

Læs mere

At spredning af Clostridium difficile forebygges

At spredning af Clostridium difficile forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen.

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. STANDARD FOR NEDBRINGELSE AF INFEKTIONER Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. Baggrund Antallet af nosokomielle

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Hørsholm Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Hørsholm Kommune J. nr. 4-17-256/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hørsholm Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, Blok D-E 2400 København NV Tlf. 72 22 74 50 Fax 72 22 74 20

Læs mere

RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN EFFEKTEN AF VÆRNEMIDLER. Afholdt d. 5. maj 2014

RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN EFFEKTEN AF VÆRNEMIDLER. Afholdt d. 5. maj 2014 RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN EFFEKTEN AF VÆRNEMIDLER Hvilke faggrupper deltog? 1057 (69%) 79 (5%) 102 (7%) 26 (2%) 11 (0,7%) 255 (17%) I alt 1542 Sygeplejerske Læge Social og sundhedsassistent

Læs mere

Uniforms- og håndhygiejne

Uniforms- og håndhygiejne Til medarbejdere Uniforms- og håndhygiejne Vælg billede Vælg farve Medicinsk Afdeling Uniforms- og håndhygiejne Uniformshygiejne Uniformshygiejnen skal forhindre smittespredning fra patient til personale

Læs mere

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER FOREBYGGELSE AF URINVEJSINFEKTION I FORBINDELSE MED URINVEJSDRÆNAGE OG INKONTINENSHJÆLPEMIDLER

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER FOREBYGGELSE AF URINVEJSINFEKTION I FORBINDELSE MED URINVEJSDRÆNAGE OG INKONTINENSHJÆLPEMIDLER NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER FOREBYGGELSE AF URINVEJSINFEKTION I FORBINDELSE MED URINVEJSDRÆNAGE OG INKONTINENSHJÆLPEMIDLER Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hillerød Kommune 2014 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hillerød Kommune 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER Idekatalog til ledelse af forbedringsprojekter Version 3, 1. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Årsrapport utilsigtede hændelser 2013 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune

Årsrapport utilsigtede hændelser 2013 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune Årsrapport utilsigtede hændelser 201 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune 1 Årsrapport utilsigtede hændelser 201 i Vordingborg kommune. Indledning Formålet med rapporteringen af UTH

Læs mere

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Nyborg Strand 14. maj 2014 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail: annemand@rm.dk 15-05-2014 Mie Andersen 1 Multiresistente

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Frederikshavn Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Frederikshavn Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Frederikshavn Kommune 2014 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Frederikshavn Kommune 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode

Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Rapport over baggrund, formål, metode, registrering og perspektiv Kilde: www.fhi.no Rapport udarbejdet af Infektionshygiejnisk Enhed

Læs mere

Kvalitetsstrategi 2011-2014

Kvalitetsstrategi 2011-2014 Kvalitetsstrategi 2011-2014 Fire indsatser om Patientsikkerhed www.centerforkvalitet.dk Baggrundsmateriale til Sygehusledelsesseminar 5-6. marts 2012 1. WHO s»sikker Kirurgi Tjekliste«Målsætning WHO-tjeklisten

Læs mere

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard: 1 of 5 Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard: Hygiejne Godkendt: Oktober 2016 Revideres: Oktober 2017 Formål: At forebygge og reducere infektioner og smitterisiko for borgere

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9. Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors

Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9. Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9 Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors Baggrund: Inspiration fra Læringsseminar 8: How to Design a Bundle from the Topic Area to

Læs mere

Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Herning Kommune 2014 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Herning Kommune 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker

Læs mere

FAQ frequently asked questions

FAQ frequently asked questions FAQ frequently asked questions om MRSA; behandling, pleje og adfærd jf. Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning, 2012 Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) får tilbagevendende spørgsmål om MRSA. CEI har

Læs mere

Patientsikkert Sygehus er et samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Patientsikkert Sygehus er et samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Opdateret 2015 Formålet med PVK-pakken er at optimere anvendelse og pleje af perifere venekatetre (PVK) og at forebygge sygehuserhvervede infektioner relateret til PVK. Om Patientsikkert Sygehus - et forbedringsprojekt

Læs mere

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Case Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Modtageafsnit Fru Olsen indlægges 8. oktober akut med diarre Hvordan vil I placere hende i afsnittet? Skal hun have eget toilet? Det har

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15 3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent

Læs mere

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Temadag for hygiejnesygeplejersker den 4. marts 2015 Den dagkirurgiske patient Phønix Fremtidens hus for

Læs mere

Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik. Efterår 2016 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle

Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik. Efterår 2016 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik Efterår 2016 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle Pointer ~50% af behandlinger for urinvejsinfektion er overflødige Positiv urinstix

Læs mere

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut jho@ssi.dk INFEKTIONSHYGIEJNE OG SMITTE Smitte sker fx gennem

Læs mere

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Dorte Buhl Hygiejnesygeplejerske Amtssygehuset i Herlev Tlf: 44884338 dorbuh01@herlevhosp.kbhamt.dk Fund af MRSA på plejehjem 1. Mikrobiolog kontakter praktiserende

Læs mere

En strategi til udvikling af kliniske retningslinjer

En strategi til udvikling af kliniske retningslinjer En strategi til udvikling af kliniske retningslinjer Jeannette Borchersen Klinisk udviklingssygeplejerske Med.afd. Kvalitetsenheden - Roskilde Sygehus Hvad med mundpleje? Nåede vi det idag?? Formål for

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

Hvorfor og hvordan. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen

Hvorfor og hvordan. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen Mundpleje Hvorfor og hvordan - en kvikguide til plejepersonale Omsorgstandplejen Hvorfor mundpleje? Mundhulen er et følsomt og intimt område. Derfor kan det være vanskeligt for plejepersonale at få lov

Læs mere

Indikator 4.1 Hygiejne

Indikator 4.1 Hygiejne Indikator 4.1 Hygiejne Dokumentnavn: Håndtering af hygiejne Dato for ikrafttrædelse: 1. December 2015 Revideres senest: 1. December 2018 Ansvarlig for dokumentet: Berit Lassen, Aneta Søgaard, Tina Lindberg

Læs mere

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere

Læs mere

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe Baggrund At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Frederiksberg Kommune 2014 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Frederiksberg Kommune 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Patient vejledning. Hickmann-kateter central venekateter

Patient vejledning. Hickmann-kateter central venekateter Patient vejledning Hickmann-kateter central venekateter 2 Vejledning til patienter med hickmann-kateter Hygiejne og opbevaring... side 4 Forbindskift... side 7 Indledning Mennesker, som af en eller anden

Læs mere

Hvordan kan vi standardisere observation af håndhygiejneteknik

Hvordan kan vi standardisere observation af håndhygiejneteknik Hvordan kan vi standardisere observation af håndhygiejneteknik Lisbeth Kyndi Bergen, hygiejnesygeplejerske, Rigshospitalet Helle Amtsbiller, hygiejnesygeplejerske, CEI, Statens Serum Institut Torsten Slotsbjerg,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i J.nr. /1-17-172/1 sif Tlf. 72227990 Fax 72227439 E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. E-post nord@sst.dk Thisted Kommune 2010 Tilsynene i Thisted Kommune har gennemført i alt otte tilsynsbesøg

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i J. nr. 4-17-257/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Ishøj Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, Blok D-E 2400 København NV Tlf. 72 22 74 50 Fax 72 22 74 20 E-mail

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i 19. januar 2015 Sagsnr. 5-2910-5/1 Helsingør Kommune 2014 Tilsynene i Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt otte tilsynsbesøg på følgende botilbud

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

hi-slip Brugervejledning hi-slip. hi-slip plus. hi-slip kit

hi-slip Brugervejledning hi-slip. hi-slip plus. hi-slip kit hi-slip Brugervejledning hi-slip. hi-slip plus. hi-slip kit 2 Denne folder indeholder informationer, som skal lette udførelsen af intermitterende kateterisation. Vi har gjort vort bedste for at forklare,

Læs mere

Tilsynsrapport 2009. Ældreboligcentret Lyngehus. J. nr.: 4-17-3/4 P nr.: 1003625248. Adresse: Hillerødvej 48A, 3540 Lynge.

Tilsynsrapport 2009. Ældreboligcentret Lyngehus. J. nr.: 4-17-3/4 P nr.: 1003625248. Adresse: Hillerødvej 48A, 3540 Lynge. J. nr.: 4-17-3/4 P nr.: 1003625248 Tilsynsrapport 2009 Ældreboligcentret Lyngehus Adresse: Hillerødvej 48A, 3540 Lynge Kommune: Allerød Leder: Bente Nees Dato for tilsynet: 25. juni 2009 Telefon: 48 16

Læs mere

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Rødovre Kommune. Den 3. juli 2012 J.nr. 5-2210-57/1. Embedslægerne Hovedstaden

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Rødovre Kommune. Den 3. juli 2012 J.nr. 5-2210-57/1. Embedslægerne Hovedstaden Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Rødovre Kommune 2011 Den 3. juli 2012 J.nr. 5-2210-57/1 Embedslægerne Hovedstaden Borups Alle 177 2400 København NV Tlf. 72227450 Fax 72227420 E-post info@sst.dk

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune ROSKILDE KOMMUNE Sundhedsplejen Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune Institution og dato. Korallen 28/1 2013 Antal børn 2o-24 Leder Annette Lindgren Christoffersen Hygiejne

Læs mere

Personaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet

Personaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet Personaleintroduktion Sygehushygiejne Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet Indledning Smittespredning er et alvorligt problem på alle sygehuse. Med denne vejledning ønsker sygehusets infektionshygiejneråd

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i 9. april 2013 Sagsnr. 5-2210-1529/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Nordfyns Kommune 2013 Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Syddanmark, Nytorv 2, 6000 Kolding Tlf. 72 22 79 50 Fax 72

Læs mere