Målet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner"

Transkript

1 Målet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner Infektionspakken Introduktion og indhold Version 1, udgivet april 2015

2 Infektionspakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India Infektionspakken vil løbende blive revideret. Den seneste opdaterede version kan findes på projektets hjemmeside isikrehænder.dk Infektionspakken er et led i det tre-årige demonstrationsprojekt I sikre hænder. Projektet er et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. 2 Infektionspakken Intro, indhold og målinger

3 Indhold i Infektionspakken 1. Blærekatetre 2. Mund- og tandhygiejne 3. Håndhygiejne Introduktion Infektionspakken er en del af forbedringsprojektet I sikre hænder. Infektioner er hyppigt forekommende utilsigtede hændelser blandt de patienter, der modtager sundhedsydelser i kommunerne. Infektioner kan have en række alvorlige konsekvenser og i værste fald medføre sygehusindlæggelse, blivende invaliditet eller død. Fra rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser ved vi, at over 1000 af de ca rapporterede hændelser i kommunerne i 2013 handlede om infektioner. De hyppigste rapporterede infektioner var urinvejs- og luftvejsinfektioner. En lang række faktorer medvirker til at øge risikoen for, at en patient får en infektion. Nogle af disse risikofaktorer kan reduceres eller fjernes helt, så infektionsrisikoen for den enkelte patient nedsættes. Det forudsætter, at sundhedsprofessionelle, der udfører pleje og behandling, er opmærksomme på infektionsrisici og systematisk forsøger at forebygge. Infektionspakken skal gøre det nemmere at sikre, at denne proces gennemføres systematisk, så forebyggelige infektioner undgås. Målet med pakken i kommunens plejecentre er: at reducere antallet af kateterrelaterede urinvejsinfektioner med 50 procent. at reducere antallet af patienter med blødning på grund af tandkødsbetændelse med 50 procent at reducere hyppigheden af lungebetændelser med 25 procent. Pakken er i første omgang målrettet kommunernes plejecentre. Det skyldes, at der her er tale om en velafgrænset population med forventeligt højere forekomst af forebyggelige infektioner, samt at evidensen for effekt af pakkerne generelt er stærkest dokumenteret på plejecentre. En pakke er et redskab, der understøtter systematiske arbejdsgange. Pakken beskriver i punktform de vigtigste handlinger inden for et bestemt klinisk område og har til formål at sikre, at alle patienter modtager den pleje og behandling, som sundhedsfaglige eksperter på forhånd er enige om, er den rette. Det er ikke hensigten at indføre nye pleje- eller behandlingsprincipper eller at ændre eksisterende retningslinjer. Pakken bygger i princippet på allerede gældende nationale infektionshygiejniske retningslinjer (1-3), og det forudsættes, at arbejdsopgaverne gennemføres efter den arbejdsdeling, der i øvrigt gælder i kommunen. I pakkerne i I sikre hænder anvendes som hovedregel betegnelsen patienter, selv om der i kommunerne ofte anvendes andre betegnelser som borgere, beboere, brugere eller lignende. Infektionspakken Intro, indhold og målinger 3

4 Blærekatetre Der er to delpakker om blærekateter: anlæggelse/kateterskift og daglig pleje Anlæggelse og kateterskift indeholder to elementer, som tilsammen beskriver den bedste kliniske praksis på området. 1) Korrekt håndhygiejne før og efter proceduren (hånddesinfektion og håndvask) 2) Aseptisk teknik, desinfektion og gel Vedr. 1. Håndhygiejne: Hånddesinfektion skal foretages før al kontakt med et kateter, ved anvendelse af transurethralt blærekateter og indbefatter også brug af engangshandsker. Der skal anvendes sterile handsker i forbindelse med aseptiske procedurer. Vedr. 2. Aseptisk teknik, desinfektion og gel Der skal foretages afdækning, vask og desinfektion af området omkring urinrørsåbningen, og anvendelse af gel i korrekt mængde før anlæggelse og skift af blærekateter. Urinpose og slange skal placeres, så der er frit afløb. Korrekt hånddesinfektion og aseptisk teknik ved kateterhåndtering er hjørnestenene til forebyggelse af kateterrelaterede urinvejsinfektioner. Ved aseptisk teknik forstås en procedure, hvor materiale, udstyr og personaleadfærd er reguleret for at holde den mikrobielle og partikulære kontamination på et accepteret niveau. Ved non-touch teknik forstås en teknik, der sikrer, at man ved at anvende rent/sterilt udstyr ikke forurener andet rent/sterilt udstyr eller patienten. Daglig pleje ved kateterhåndtering, tømning af urinpose og/eller nedre toilette indeholder to elementer, som tilsammen beskriver den bedste kliniske praksis på området. 1) Korrekt håndhygiejne før og efter proceduren (hånddesinfektion og håndvask) 2) Handsker 3) Dato for poseskift Engangshandsker anvendes, og der skal altid udføres håndvask og hånddesinfektion efter brug af handsker. Plastforklæde eller engangsovertrækskittel anvendes ved risiko for stænk med biologisk materiale. Urinposen skiftes efter behov og sædvanligvis én gang ugentligt. Posen skal placeres under blæreniveau og må ikke røre gulvet. Hvorfor er pakken om blærekatetre vigtig? Tilstedeværelsen af et permanent blærekateter (kateter á demeure, KAD) øger risikoen for urinvejsinfektion. Infektionen kan komme ved selve anlæggelsen af katetret, og ved uren pleje af kateteret, men den kan også skyldes tilstedeværelsen af et fremmedlegeme i urinvejene. Jo længere tid katetret ligger, desto større er risikoen for urinvejsinfektion. Urinvejsinfektioner forekommer hyppigt blandt de patienter, der modtager sundhedsydelser i kommunerne - i særlig høj grad blandt bærere af blærekatetre. Infektionerne kan have en række alvorlige konsekvenser blandt andet blodforgiftning, der i svære tilfælde kan medføre dødsfald. Det er vigtigt, at blærekateter kun anlægges, hvor der er indikation for det, at det anlægges korrekt med brug af steril teknik, og at kateteret fjernes, når der ikke længere er indikation for det. Det kræver, at det personale, der har ansvar for pleje og behandling, er opmærksomme på patienter med katetre og følger op på, om de skal fjernes. Anlæggelse og fjernelse af blærekateter udføres af plejepersonale efter lægens ordination. 4 Infektionspakken Intro, indhold og målinger

5 Mund- og tandhygiejne Mund- og tandhygiejnepakken indeholder tre elementer, som tilsammen beskriver den bedste kliniske praksis på området. 1) Vurdering af behov for hjælp til tandbørstning, mund- og tandhygiejne samt eventuelt protesepleje. 2) Der udarbejdes en plan for patienter, der har behov for hjælp til for mund-, tand- og protesehygiejne. 3) Plan for mund-, tand- og protesehygiejne udføres. Beboere, der vurderes at have behov for det, visiteres til kommunens omsorgstandpleje, som eventuelt udfører behandling og kommer med anvisninger til plejepersonalet om den daglige mund-, tand- og protesehygiejne for den enkelte beboer. Anvisningerne indarbejdes i plejeplanen. For nye beboere udarbejdes planen herunder eventuel henvisning til omsorgstandplejen inden 14 dage fra indflytningen. Hvorfor er pakken om mund- og tandhygiejne vigtig? Mund- og tandproblemer forekommer hyppigt blandt de beboere der modtager sundhedsydelser i kommunerne. Dårlig mund- og tandhygiejne kan medføre tandkødsbetændelse, dannelse af plak og tab af tænder. Lokal infektion i mundhulen kan have en række alvorlige konsekvenser blandt andet lungebetændelse, som i svære tilfælde kan medføre dødsfald. Det er derfor vigtigt, at personalet udfører mund- og tandpleje hos de patienter, der ikke selv kan børste tænder, rengøre tandproteser m.m. Mund- og tandhygiejnepakken skal gøre det nemmere at sikre, at mund- og tandhygiejnen gennemføres systematisk, så problemer med tænder og mundslimhinde undgås. Vurdere behovet for hjælp til mund- og tandhygiejne NEJ JA Revurdering ved ændring i beboers tilstand Udarbejde plan for mund- og tandhygiejne Udførelse af planen 1x/dag Infektionspakken Intro, indhold og målinger 5

6 Målinger For at sikre at beboerne får leveret den ydelse, der er planlagt, er det nødvendigt at følge forbedringen over tid. Måling af kvalitet med henblik på udvikling og forbedring sker typisk med små hyppige eller daglige stikprøver. Til at måle forbedringer af indsatsen på et givet område benyttes indikatorer. Indikatorer kan groft opdeles i resultatindikatorer og procesindikatorer. Resultatindikatorer kan for eksempel være antal urinvejsinfektioner hos bærere af blærekatetre. Procesindikatorer er de arbejdsgange og processer, som leder frem til resultatet. Eksempelvis andel patienter der får udført mund og tandhygiejne. Resultatindikator for blærekatetre Dage mellem KAD-relateret urinvejsinfektion. Procesindikatorer for blærekatetre Andel kateteranlæggelser og -skift hvor der er: a) Udført korrekt håndhygiejne før og efter proceduren (hånddesinfektion og håndvask) b) Anvendt aseptisk teknik, desinfektion og gel Indikatoren udtrykkes som all-or-none indikator, dvs. både a og b skal være opfyldt. Andel situationer i forbindelse med daglig kateterpleje, hvor der er; a) Udført korrekt håndhygiejne før og efter proceduren (hånddesinfektion og håndvask) b) Anvendt handsker c) Er dato for poseskift overholdt (max 1 uge) Indikatoren udtrykkes som all-or-none indikator, dvs. både a, b og c skal være opfyldt. Forslag til tjeklister til brug ved hhv. anlæggelse/skift og daglig håndtering af urinvejskateter findes i bilag 1. En nærmere beskrivelse af målinger i I sikre hænder findes i dokumentet Mål og indikatorer, som ligger på Resultatindikatorer for mund- og tandhygiejne Andel patienter med behov for hjælp til daglig mund- og tandhygiejne, som har tandkødsblødning i forbindelse med udførelse. Antal dage imellem en patient, der modtager hjælp til daglig mund- og tandhygiejne, kommer i behandling for lungebetændelse. Procesindikator for mund- og tandhygiejne Andel patienter med behov for hjælp til daglig mund- og tandhygiejne, der får udført daglig mund- og tandhygiejne i henhold til udarbejdet plan. En nærmere beskrivelse af målinger i I sikre hænder findes i dokumentet Mål og indikatorer, som ligger på 6 Infektionspakken Intro, indhold og målinger

7 Håndhygiejne 1. Korrekt valg af håndesinfektion og/eller håndvask Hånddesinfektion udføres: Før rene procedurer. Efter urene procedurer, hvis hænder, håndled og eventuelt underarme er rene og tørre. Efter håndvask, når hænderne er helt tørre. Før og efter brug af handsker, når hænder, håndled og eventuelt underarme er synligt rene og tørre. Håndvask udføres: Efter urene procedurer og brug af handsker, hvor hænder, håndled og eventuelt underarme er blevet fugtige, våde og/eller synligt forurenede. Efter kontakt med patienter med infektiøs diarre. Efter toiletbesøg. Før håndtering af fødevarer. Håndvask skal altid efterfølges af hånddesinfektion, hvor hænder, håndled og evt. underarme skal være helt tørre. 2. Udførelse af korrekt hånddesinfektion Hånddesinfektion udføres på synligt rene og tørre hænder, håndled og eventuelt underarme Der tilføres så meget hånddesinfektionsmiddel, at det kan holde huden fugtig i 30 sekunder, og det fordeles og indgnides på hver finger, mellem fingre, på håndrygge, på håndflader, omkring håndled og eventuelt på underarme. Hånddesinfektionsmidlet gnides ind, indtil hænderne, håndled og eventuelt underarme er helt tørre. 3. Udførelse af korrekt håndvask Hænder, håndled og eventuelt underarme skylles under rindende tempereret vand, inden håndsæbe bliver påført. Håndsæbe fordeles på hver finger, mellem fingre, på håndrygge, på håndflader, omkring håndled og even tuelt på underarme, der derefter bearbejdes mekanisk i mindst 15 sekunder. Håndsæbe skylles omhyggeligt af under rindende, tempereret vand. Hænder tørres umiddelbart af efter håndvask med rent, hudvenligt og sugende håndklæde til engangsbrug. Håndbetjente vandhaner lukkes med engangshåndklæde. 4. Brug af engangshandsker Handsker anvendes på begge hænder i pleje- og behandlingsopgaver, hvor der er risiko for kontakt med blod, sekreter, ekskreter eller andet biologisk materiale. Hvis patienten har en smitsom sygdom (for eksempel infektiøs diarré) eller er i isolation, anvendes handsker, hvor der er risiko for kontakt med patienten, dennes udskillelser og omgivelser. Valget af handsker skal svare til opgavens karakter og forventede varighed. Handsker er til engangsbrug. Handsker tages fra beholderen med rene og tørre hænder. Handsker tages af straks efter endt procedure og kasseres. Handsker skiftes mellem procedurer - også hos den samme patient. Handsker skiftes, hvis de perforeres eller på anden måde beskadiges. Infektionspakken Intro, indhold og målinger 7

8 Hvorfor er håndhygiejne vigtig? Hygiejniske forholdsregler for personalet herunder systematisk anvendelse af håndhygiejne og handsker i kontakten med patienterne er en central del af indsatsen for at forebygge infektioner og overførsel af smitte i sundhedsvæsenet (3,4). Håndhygiejneelementerne i Infektionspakken skal gøre det nemmere at sikre, at denne proces gennemføres systematisk, så patienterne undgår forebyggelige infektioner. Målet med pakken om håndhygiejne er at sikre, at håndhygiejne udføres korrekt i alle de situationer, hvor det er påkrævet. Der tilstræbes compliance på 95 procent. Målinger Procesindikatorer Andel situationer, hvor der skal anvendes håndhygiejne/engangshandsker, hvor anvendelsen er korrekt udført Data indsamles og opgøres på enhedsniveau. En eller flere udpegede personer på skift observerer på skift mindst 20 situationer med krævet håndhygiejne. Der benyttes et på forhånd udarbejdet observationsskema. Data overføres fra observationsskemaet til et registreringsskema/database. Det besluttes lokalt, om observationerne skal ske på faste tidspunkter eller fordeles over døgnet. En tjekliste ved observation for håndhygiejne findes i bilag 2. En nærmere beskrivelse af målinger i I sikre hænder findes i dokumentet Mål og indikatorer, som ligger på 8 Infektionspakken Intro, indhold og målinger

9 Om I sikre hænder Den samlede infektionspakke er en del af forbedringsprojektet I sikre hænder, som løber frem til udgangen af Projektet skal øge patientsikkerheden i kommunerne markant og give borgerne i ældreplejen en mere sikker pleje og behandling. Udover infektionspakken omfatter projekt I sikre hænder tre kliniske indsatser mod tryksår, medicinfejl og fald. Målet for de fire indsatsområder er at reducere antallet af skader ved at sikre, at den rette patient får den rette pleje og behandling til den rette tid. Frederiksberg, Lolland, Sønderborg, Thisted og Viborg Kommuner deltager i I sikre hænder, og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og KL står bag projektet. Forbedringsledelse På tværs af de fire kliniske indsatsområder arbejder I sikre hænder med to organisatoriske indsatsområder: forbedringsledelse samt patient- og pårørendesamarbejde. Ledere på alle niveauer har en altafgørende rolle i arbejdet med at implementere pakkerne under de fire kliniske indsatsområder. De skal sikre fremdrift i arbejdet og har ansvaret for, at forbedringerne fastholdes på langt sigt. Det gør ledelserne blandt andet ved at prioritere området højt og sætte patientsikkerhed øverst på dagsordenen. På den måde kan de være med til at skabe rammerne for, at det bliver muligt at implementere infektionspakken og de øvrige pakker i de daglige arbejdsgange. En nærmere beskrivelse af forbedringsledelse i I sikre hænder findes i dokumentet Idékatalog til ledelse af forbedringsprojekter, som ligger på Patient- og pårørendesamarbejde Samarbejde med patienter og pårørende er en vigtig del af arbejdet med infektionspakken og de tre andre kliniske indsatsområder i I sikre hænder, da de udgør en vigtig ressource, som kan yde et stort bidrag til at øge sikkerheden og kvaliteten af plejen og behandlingen. Det vil altid være de sundhedsprofessionelle, der har ansvaret for at yde en sikker behandling af høj kvalitet. Men patienter og pårørende ser systemet fra et andet perspektiv og kan bidrage med nye idéer til forbedringer. Derfor bør personalet bevidst informere og inddrage patienterne og de pårørende, så man kan få gavn af deres ressourcer. En nærmere beskrivelse af patient- og pårørendesamarbejde i I sikre hænder findes i dokumentet Idékatalog til patient- og pårørendesamarbejde, som ligger på Infektionspakken Intro, indhold og målinger 9

10 Bilag 1. Forslag til tjeklister til brug ved hhv. anlæggelse/skift og daglig håndtering af urinvejskateter Beboer Dato A. Ved kateteranlæggelse og -skift JA NEJ Ikke relevant Udført håndhygiejne? Anvendes sterile urinvejskatetre og aseptisk teknik ved anlæggelsen? Anvendes sterile handsker ved anlæggelsen? Anvendes gel korrekt ved anlæggelsen? Er slange og pose korrekt placeret og fikseret, så fri drænage er sikret ved alle kropsstillinger og posen ikke rører gulvet? Beboer Dato B. Ved daglig hygiejne, anden kateterhåndtering og skift/tømning af urinpose JA NEJ Ikke relevant Udført håndhygiejne? Anvendes rene handsker? Er der udført almindelig nedre hygiejne med lunkent vand en gang dagligt? Er slange og pose korrekt placeret og fikseret, så fri drænage er sikret ved alle kropsstillinger og posen ikke rører gulvet? Er dato for skift af posen overholdt (max 1 uge)? Er dato for kateterskift overholdt? Kilde: Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer til forebyggelse af urinvejsinfektion i forbindelse med urinvejsdrænage og inkontinenshjælpemidler. Statens Serum Institut, Infektionspakken Intro, indhold og målinger

11 Bilag 2: Forslag til tjekliste ved observation for håndhygiejne Observation af praksis JA NEJ JA NEJ JA NEJ JA NEJ JA NEJ JA NEJ Er der i en observeret relevant situation udført håndhygiejne? Hånddesinfektion Anvendes der korrekt volumen? Dækkes alle hånd- og håndledsflader? Indgnides hele hånd- og håndledsfladen? Indgnides der i korrekt tidsrum (30 sekunder)? Håndvask Skylles hænderne først? Indsæbes alle hånd- og håndledsflader? Indsæbes der i korrekt tidsrum (15 sekunder)? Skylles hænderne korrekt? Tørres hænder helt tørre? Lukkes vandhanen korrekt? Engangshandsker Anvendes handsker i alle situationer hvor det er påkrævet? Er hænder rene, når handsker tages fra handskedispenser? Skiftes handskerne mellem ren og uren procedure? Udføres der håndhygiejne efter brug af handsker? Infektionspakken Intro, indhold og målinger 11

12 Litteratur 1) Nationale infektionshygiejniske retningslinjer til forebyggelse af urinvejsinfektion i forbindelse med urinvejsdrænage og inkontinenshjælpemidler. Statens Serum Institut, Infektionshygiejne/NIR/NIR%20Urinvejsinfektion%20-1%20udg% ashx 2) Om håndhygiejne. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer. 1. udgave. Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Seruminstitut NIR%20Hndhygiejne%20kl1218.ashx 3) Om behandling af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer. 4. udgave. Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Seruminstitut Smitteberedskab/Infektionshygiejne/NIR/NIR%20Isolation%204%20udgave%202011%20web.ashx 12 Infektionspakken Intro, indhold og målinger

13 Baggrund og evidens Infektionspakken Baggrund og evidens Version 1, udgivet april 2015

14 Infektionspakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India Infektionspakken vil løbende blive revideret. Den seneste opdaterede version kan findes på projektets hjemmeside isikrehænder.dk Infektionspakken er et led i det tre-årige demonstrationsprojekt I sikre hænder. Projektet er et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. 14 Infektionspakken Baggrund og evidens

15 Blærekateterpakken Baggrund og evidens Ifølge Årsberetning 2013 fra DanskPatientSikkerhedsDatabase (DPSD) omhandlede cirka 1% af de rapporterede utilsigtede hændelser fra kommunerne infektioner (1). Omkring to tredjedele var urinvejsinfektioner, og mindst 17% af urinvejsinfektionerne omfattede anvendelse af blærekateter (1). Ifølge årsopgørelserne fra Sønderborg Kommune om de rapporterede utilsigtede hændelser var der cirka 100 urinvejsinfektioner om året. 71 af dem var i 2013 kategoriseret som alvorlige eller moderate (2). En prævalensundersøgelse på syv danske plejehjem i har vist, at 9,4-11,8% af beboerne havde blærekateter. 3,2% havde ved analysen i 2010 tegn eller symptomer på urinvejsinfektioner, og 1,4% var i aktuel behandling for urinvejsinfektioner. 8% af beboerne fik medicin, som skulle forebygge mod urinvejsinfektioner (3). En undersøgelse på alle plejehjem i Aarhus har vist, at 10% af beboerne havde en urinvejsinfektion i løbet af 2009 (AM Andersen, personlig meddelelse). Norge opgør løbende prævalensen af urinvejsinfektion blandt beboerne på plejehjem. I 2013 var tallet 2,9-4,1% (4). I Sverige viste en analyse i 2009, at 8% af plejehjemsbeboerne havde blærekateter (17 % af mændene og 4% af kvinderne), og en tredjedel oplevede komplikationer (5). Kateterrelaterede urinvejsinfektioner på sygehuse Både i Danmark og internationalt er urinvejsinfektioner den hyppigste af de infektioner, som patienterne får under indlæggelse på sygehuset. Den landsdækkende prævalensundersøgelse i Danmark fra 2014 viste, at sygehuserhvervede urinvejsinfektioner udgjorde 21% af alle sygehuserhvervede infektioner. Prævalensen var 1,6%, hvilket repræsenterer et væsentligt fald fra 5,5% i 1979 (7, 8). Faldet er sket samtidig med en reduktion i andelen af patienter med sygehuserhvervede infektioner, som også havde et blærekateter à demeure (7). Reduktionen tilskrives indsatsen for at nedbringe anvendelsen af blærekatetre á demeure (7). Således har udenlandske undersøgelser på sygehuse vist, at 21-54% af blærekatetrene var anlagt uden klinisk indikation, og at 47-54% af katetrene ligger længere, end der er indikation for (6). I den forbindelse har KAD-pakken i forbedringsprojektet Patientsikkert Sygehus vist, at kateterrelaterede infektioner kan reduceres (9). Årsager til kateterrelaterede urinvejsinfektioner Urinvejsinfektioner er defineret som forekomst af mikroorganismer (oftest bakterier) i urinvejene. Der skelnes mellem asymptomatisk kolonisation og infektion med invasiv bakteriuri/symptomatisk infektion (7). I blærekateterpakken er kateterelaterede urinvejsinfektioner defineret som symptomatisk urinvejsinfektion hos en patient, der anvender blærekateter. Diagnosen skal være stillet eller bekræftet af læge. Anvendelse af urinvejskateter er den væsentligste risikofaktor for sygehuserhvervede urinsvejsinfektioner. Bakterierne, som primært stammer fra patientens egen bakterieflora, spredes via katetrets lumen eller urinrøret uden på katetret og op i blæren. Risikoen for infektion afhænger af forskellige tekniske og patientrelaterede forhold men først og fremmest katetrets liggetid (7). Rapporterede hyppigheder af bakteriuri spænder fra 1-5% ved enkeltstående katerisation til op mod 100 % ved kateterliggetid på tre uger eller mere. Således øges hyppigheden af bakteriuri med 3-7% for hver dag patienten har kateter (7, 10-14). Ifølge Statens Seruminstitut er risikoen for, at en patient med permanent blærekateter udvikler bakteriuri, 10-40%. Blandt patienter med bakteriuri udvikler 10-30% symptomer på urinvejsinfektioner (6). Infektionspakken Baggrund og evidens 15

16 Hvis katetret kun ligger i få dage, kan risikoen for bakteriuri reduceres ved at efterleve retningslinjer med afgrænsede indikationer for anlæggelse af kateter samt forholdsregler i forbindelse med brug og vedligeholdelse. Ved længerevarende kateteranvendelse er det ikke muligt. Her er målet at undgå, at bakteriurien giver symptomatisk infektion (7). Blandt patienter med bakteriuri udvikler 1-4% bakteriæmi (7). Af disse dør 13-30% (13). Langvarig bakteriuri under kateterbehandling kan også medføre andre symptomatiske infektioner som cystitis, prostatitis, epididymitis og pyelonephritis. Desuden kan kateterbehandling i sig selv medføre komplikationer i form af ubehag, smerter, læsioner af urinvejene, stendannelser i urinblæren, tryklæsioner eller forsnævring (striktur) i urinrøret (7). Forebyggelse af kateterrelaterede urinvejsinfektioner 17-69% af kateterelaterede urinvejsinfektioner kan forebygges, hvis anbefalede retningslinjer følges (15). Strategien for forebyggelse af kateterelaterede UVI fokuserer på at reducere de modificérbare risikofaktorer. Den vigtigste er som nævnt katetrets liggetid. Derfor bør anvendelse af kateter á demeure begrænses og liggetiden minimeres. I korrekt anvendelse af kateter indgår overholdelse af aseptiske teknikker, når det bliver anlagt. Det forudsætter uddannelse af det personale, der anlægger og vedligeholder katetre. Den aseptiske teknik omfatter afdækning, aseptisk håndtering af utensilier, afvaskning af genitalområdet, instillation af desinficerende gel i urethra og steril væske til ballonen (7). Litteratur 1) DPSD Årsrapport %20DEL%201.ashx 2) Årsberetning utilsigtede hændelser Sønderborg Kommune, ) CEI NYT april ) Fagernes M et al. Grundleggende om urinveisinfeksjoner. Folkehelseinstituttet ) Hedelin H. Kateter bliver kvar både ofta och länge. Punktprevalensstudie i Skaraborg. Läkartidningen 2009;106:584-5) 6) Værd at vide om kateterrelaterede urinvejsinfektioner. e-læring, Statens Serum Institut. Infektionshygiejne/Uddannelse/Undervisning.aspx 7) Nationale infektionshygiejniske retningslinjer til forebyggelse af urinvejsinfektion i forbindelse med urinvejsdrænage og inkontinenshjælpemidler. Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut ) Landsprævalensundersøgelse forår 2014, CEI. Infektionshygiejne/Praevalensundersogelser/Data%20fra%20landspraevalens/Landspr%C3%A6valensunders%C3%B8gelsen%20 For%C3%A5r%202014_til%20IHE.ashx 9) Evaluering af Patientsikkert Sygehus. Endelig rapport. COWI, april SUNDHED/Kvalitet%20og%20forskning/Evaluering%20af%20Patientsikkert%20Sygehus_2014.ashx 10) Kunin CM. Care of the urinary catheter in Urinary tract infections. Detection, prevention, and management. Fifth edition Williams & Wilkins ) Tenke P, Kovacs B, Bjerklund Johansen TE, Matsumoto T, Tambyah PA, Naber KG. European and Asian guidelines on management and prevention of catheter-associated urinary tract infections. Int J Antimicrob Agents Feb;31 Suppl 1:S ) Kunin CM, McCormack RC. Prevention of catheter-induced urinary-tract infections by sterile closed drainage. N Engl J Med May 26;274(21): ) Taylor L et al. Guidelines for the prevention of infection associated with short-term indwelling urethral catheters. In: V. Ward, J. Wilson, L. Taylor, B. Cookson & A Glynn. Preventing hospital-acquired infection. Clinical guidelines. Public Health Laboratory Service 1997: ISBN X. 14) Pratt RJ, Pellowe CM, Wilson JA, Loveday HP, Harper PJ, Jones SR, McDougall C, Wilcox MH. epic2: National evidence-based guidelines for preventing healthcare-associated infections in NHS hospitals in England. J Hosp Infect Feb;65 Suppl 1:S ) National Quality Forum. Safe Practices for Better Healthcare 2010 Update. National Quality Forum Infektionspakken Baggrund og evidens

17 Mund- og tandhygiejnepakken Baggrund og evidens Prævalensundersøgelsen fra Statens Seruminstitut/Centrale Enhed for Infektionshygiejne, på plejehjem, viste at urinvejsinfektioner optrådte med 3,2% og luftvejsinfektion (pneumoni) med 0,6% (1). Andre analyser har vist en sammenhæng mellem mund- og tandpleje og forekomsten af pneumoni herunder aspirationspneumoni (lungebetændelse forårsaget af opkastning til lungerne) (2-4). Sammenhængen antages at bero på dels en særlig disfavorabel bakteriekolonisation af tænder mv. ved forekomsten af belægninger. Bakterierne forårsager blandt andet gingivitis (tandkødsbetændelse) og parodontitis (prodontose - betændelse i tandbærende kæbe), der kan resultere i en række kroniske tilstande og infektioner. Desuden er disse mikroorganismer særligt farlige ved aspiration, dvs. fejlsynkning til lungerne, i forhold til den alm. forekommende bakterieflora i mundhulen (2). Derudover forårsager en række mundhule og tandproblemer fejlsynkning og forringelse af ernæringstilstanden (2). Problematikken med mund- og tandhygiejne er stigende, fordi flere ældre mennesker i modsætning til tidligere bevarer deres egne tænder (2). Samtidig kan mere end 75% af beboerne på plejecentrene ikke selv udføre tilstrækkelig mundhygiejne og tandbørstning, men alligevel får mange af dem ikke hjælp (6, 7). Erfaringer fra sygehusene tyder også på, at personalet er tilbageholdende med at udføre mund- og tandpleje hos de patienter, der har behov for det (8). En udredning fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har konkluderet, at omsorgstandplejen er et underprioriteret område med store lokale forskelle mellem kommunerne. Derfor bør området ifølge udredningen opprioriteres (5). Mund- og tandhygiejneindsatser Erfaringer fra ældretandplejen i Københavns kommune viser, at det er muligt at forbedre plejehjemsbeboeres tandpleje og forekomsten af tandkødsbetændelse gennem undervisning, hvor tandplejepersonalet sidemandsoplærer plejepersonalet (9). Erfaringer fra Sverige viser, at man ved at uddanne plejepersonale til at udføre mund- og tandpleje, kan reducerer dannelse af plak og blødning fra tandkødet hos ældre mennesker (10, 11). I Københavns kommune er der i omsorgstandplejens regi indført programmet Shared oral care, der skal klæde personale på plejecentre på i forhold til at udføre mund- og tandhygiejne. Formålet er, at de beboere, der ikke kan børste tænder, bevarer egne tænder og ikke mister funktionen af velfungerende tandproteser. Derudover skal programmet bidrage til, at beboerne ikke bliver syge af infektioner herunder lungebetændelse (12). Shared oral care er gennemført på fem plejecentre i Københavns Kommune med 549 beboere. Over en periode på ni måneder sidemandsoplærte én tandplejer og seks klinikassistenter plejepersonalet i at udføre korrekt mundhygiejne, tandbørstning og protesehygiejne. I begyndelsen børstede klinikassistenterne beboernes tænder og udførte mundhygiejne, men efterhånden overtog plejepersonalet opgaven, og klinikassistenterne fik en mere vejledende rolle. Beboernes mund-, tand- og protesehygiejne blev målt ved plakindeks, indeks for blødning fra tandkødet samt protesehygiejneindeks, og der var markante forbedringer for alle tre effektmål (13). Forebyggelse af lungebetændelse Udenlandske plejehjem og lignende institutioner har reduceret pneumonier ved en aktiv forbedring af tandhygiejnen blandt beboerne (14-16). To oversigtsartikler peger på behovet for at forbedre indsatsen, og at systematisk gennemført mund- og tandhygiejne kan reducere forekomsten af lungebetændelse (6,6-11,7%) (2, 4). Konklusionen var blandt andet baseret på resultater fra interventionsstudier i japanske plejehjem (15, 16). Infektionspakken Baggrund og evidens 17

18 Retningslinjer for mund- og tandhygiejne Der eksisterer danske evidensbaserede retningslinjer for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos patienter, som er indlagt på sygehus og ikke selv er istand til selv at klare mund- og tandhygiejne (17). Retningslinjerne er også relevante for patienter udenfor hospitalsvæsenet, der ikke selv kan børste tænder. De udviklet redskaber, som plejepersonale kan bruge. Det er eksempelvis ROAG (17) og THROAT (18). Redskaberne er relative komplekse, hvilket kan betyde, at personalet er mindre tilbøjelige til at anvende dem (18). Derfor kan det være en fordel at anvende en mere enkel screening som kan gennemføres af plejepersonale hos alle patienter, der har behov for hjælp til mund- og tandhygiejne. Det omtalte københavnske program Shared oral care bygger på sådan en model. Den forebyggende effekt af indsatsen er ikke dokumenteret hos hjemmeboende, der modtager sundhedsydelser fra den kommunale hjemmepleje. Litteratur 1) Antibiotikaaudit på plejehjem og lignende institutioner. CEI-NYT, april ) Barnes CM. Dental hygiene intervention to prevent nosocomial pneumonias. J Avid Base dent Pact 2014; 145: ) Pace CC et al. The association between oral microorganisms and aspiration pneumonia in the institutionalized elderly: Review and recommendations- Dysphagia 2010; 25: ) Sjögren P et al. A systematic review of the preventive effect of oral hygiene on pneumonia and respiratory tract infection in elderly people in hospitals and nursing homes: effect estimates and methodological quality of randomized controlled trials. J Am Geriatri Soc. 2008; 56: ) Rapport om serviceeftersyn af Sundhedslovens krav til indholdet af omsorgstandplejen. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, marts ) Hede B. Problemer med tænder og mund en overset helbredsrisiko hos svage ældre. Gerontologi 2010; 26: ) Forsell M et al. Need of assistance with daily oral hygiene measures among nursing home resident elderly versus the actual assistance received from the staff. The Open Denstry Journal 2009; 3: ) Fardrup L. Husk lige tandbørsten. Sygeplejersken 2013; 12: ) Hede B et al. Forebyggende tandpleje på plejehjem baseret på sidemandsoplæring. Tandplejeren 2011; nr. 12, pp ) Forsell M. An evidence-based oral hygiene education program for nursing staff. Nurse Education in Practice 2011; 11: ) Kullberg E. Dental hygiene education for nursing staff in a nursing home for older people. J Adv Nurs Jun;66(6): doi: /j x. 12) Shared Oral Care. Omsorgstandplejen i Københavns Kommune, 201x. 13) Hede B et al. Shared oral care. Evaluering af et forebyggelsesprogram på fem plejecentre. Under publikation. 14) Adachi M et al. Professional oral health care by dental hygienists reduced respiratory infections in elderly persons requiring nursing care. Int J Dent Hyg May;5(2): ) Adachi M et al. Effect of professional oral health care on the elderly living in nursing homes. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2002; 94: ) Yoneyyama T et al. Oral care reduces pneumonia in older patients in nursing homes. J Am Geriatr Soc 2002; 50; ) Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter. Center for kliniske retningslinjer, ) Skjoldgaard JW et al. Screeningredskaber skal revurderes kontinuerligt. Sygeplejersken 2014; 11: Infektionspakken Baggrund og evidens

19 Håndhygiejnepakken Baggrund og evidens Cirka 1% af de rapporterede utilsigtede hændelser fra kommunerne omhandlede infektioner, viste Årsberetning 2013 fra DanskPatientSikkerhedsDatabase (DPSD) (1). Hygiejniske forholdsregler for personalet herunder systematisk anvendelse af håndhygiejne og handsker i kontakten med patienterne er en central del af indsatsen for at forebygge infektioner og overførsel af smitte i sundhedsvæsenet. I de senere år er der også udarbejdet nationale hygiejniske retningslinjer for det kommunale område (2,3). Disse retningslinjer udgør det væsentligste faglige grundlag for håndhygiejnepakken, som er en del af infektionspakken i forbedringsprojektet I sikre hænder. Den Danske Kvalitetsmodel omfatter standarder for generel hygiejne på det kommunale område. Det vil sige retningslinjer for forebyggelse af infektioner og overførsel af smitte (2.6.1) samt standarder for hånd- og uniformshygiejne (2.6.2). Sidstnævnte indeholder krav om, at der skal foreligge retningslinjer for korrekt udførelse af håndhygiejne herunder hånddesinfektion, håndvask og brug af engangshandsker. Standarderne er ikke obligatoriske i alle kommuner, da det er frivilligt at tilmelde sig akkrediteringen (4). Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem har de senere år vist en høj målopfyldelse (> 95%) af hygiejneforholdene herunder undladelse af håndsmykker og armbåndsure (5). Tilsynet indeholder målepunkter om personalets adgang til handsker, engangshandsker, håndvask og håndsprit, men det vurderer ikke standarder om korrekt udført håndhygiejne og brug af værnemidler ved observation. En Cochrane-oversigt fra 2010 over effekten af interventioner, der skulle øge compliance på håndhygiejne og reducere infektioner har vist blandede resultater. Oversigten fokuserer dog primært på sygehusafdelinger (6). Senere studier, der omfattede plejehjem og lignende institutioner med længerevarende plejeforløb, viste, at en intensiveret indsats havde effekt på personalets overholdelse af retningslinjer for håndhygiejne ved direkte observation samt forekomsten af lunge- og MRSA-infektioner (7-9). Litteratur 1) DPSD Årsrapport %20DEL%201.ashx 2) Om håndhygiejne. Nationale infektionshygiejniske retningslinier. 1. udgave. Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Seruminstitut NIR%20Hndhygiejne%20kl1218.ashx 3) Om behandling af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation. Nationale infektionshygiejniske retningslinier. 4. udgave. Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Seruminstitut Smitteberedskab/Infektionshygiejne/NIR/NIR%20Isolation%204%20udgave%202011%20web.ashx 4) Akkrediteringsstandarder for kommuner. IKAS ) Plejehjemstilsynet Årsrapport, Sundhedsstyrelsen https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2014/~/media/ D85313D747FE44B4B2B8C5B28147BD96.ashx 6) Gould DJ et al. Interventions to improve hand hygiene compliance in patient care Cochrane Database Syst Rev 2010 Sep 8;(9):CD doi: / CD pub3. 7) Schweon SJ et al. Effectiveness of a comprehensive hand hygiene program for reduction og infection rates in a long-term care facility. Am J infect Control 2013; 41: ) Yeung WK. Clustered Randomized Controlled Trial of a Hand Hygiene Intervention Involving Pocket-Sized Containers of Alcohol-Based Hand Rub for the Control of Infections in Long-Term Care Facilities. Infect Contr Hosp Epidemiol 2011; 32: ) Ho M et al. Effectiveness of Multifaceted Hand Hygiene Interventions in Long-Term Care Facilities in Hong Kong: A Cluster- Randomized Controlled Trial. Infect Contr Hosp Epidemiol 2012; 33: Infektionspakken Baggrund og evidens 19

20

Baggrund og evidens Infektionspakken Baggrund og evidens Version 1, udgivet april 2015

Baggrund og evidens Infektionspakken Baggrund og evidens Version 1, udgivet april 2015 Baggrund og evidens Version 1, udgivet april 2015 www.isikrehænder.dk Infektionspakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India Infektionspakken vil løbende

Læs mere

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene

Læs mere

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 6: Krav til brug af urinvejskatetre og urininkontinenshjælpemidler

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 6: Krav til brug af urinvejskatetre og urininkontinenshjælpemidler Dansk standard DS 2451-6 2. udgave 2012-10-01 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 6: Krav til brug af urinvejskatetre og urininkontinenshjælpemidler Infection control in the health care

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Børge Hede Er munden og mundpleje et problem hos den den svage ældre? Det er af betydning at alle sygeplejersker kan give effektiv mundpleje til syge og

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER Idekatalog til ledelse af forbedringsprojekter Version 3, 1. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Hygiejniske retningslinier

Hygiejniske retningslinier Hygiejniske retningslinier Godkendt 10 juni 2009 Virksomhedslederne Ældreområdet og sygeplejen Social & Sundhed 2009 Varde kommune Dok 578543 Sag 255 165 1 Indholdsfortegnelse side Generelt om hygiejne

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt

Læs mere

Mund- og tandhygiejne

Mund- og tandhygiejne Mund- og tandhygiejne Børge Hede Comwell Middelfart 6. maj 2015 Mundhulens bakterieflora WHO In several Western industrialized countries, oral health services are made available to the population, comprise

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge. Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

Hospitalsinfektioner - hvordan smittes man og hvorfor går det så ofte galt?

Hospitalsinfektioner - hvordan smittes man og hvorfor går det så ofte galt? HOSPITALS- HYGIEJNE 2014 Paneldebat - hvad har vi opnået de sidste 10 år og hvor skal de næste 10 år føre os hen? KONFERENCE DEN 26. og 27. februar 2014 - KØBENHAVN First Hotel Copenhagen Hør talere fra:

Læs mere

Målet med faldpakken er at reducere antallet af fald og faldudløste skader

Målet med faldpakken er at reducere antallet af fald og faldudløste skader Målet med faldpakken er at reducere antallet af fald og faldudløste skader Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Faldpakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann &

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Rebild Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Rebild Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Rebild Kommune 10. april 2013 Sagsnr. 5-2210-12/1/ Reference DSP T 7222 7990 E nord@sst.dk 2012 Tilsynene i Rebild Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt

Læs mere

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Take your cleaning and Hygiene standards to an entirely new level with the revolutionizing, three- step effect of Guardian Technology. G-Line Tattoo - Rengøringsskema

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-33/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-33/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden Den j.nr. 5-2210-33/1/MAT Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. 7222 7496 E-post hvs@sst.dk

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune Jr. nr.: 1-17-140/7 P-nr.: 1003377423 SST-id: PHJSYN-00001085 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Karen Marie Dencker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato:

Læs mere

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18.

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18. Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18. august 2015 Formål og forberedelse Læringsforløbet i Læringscenter Midt

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Sunde tænder hele livet

Sunde tænder hele livet Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 80 Offentligt Sunde tænder hele livet Ældres tand- & mundsundhed inspiration til social- og sundhedspersonale & pårørende Daglig tandpleje

Læs mere

December 2012. Region Hovedstaden. Hygiejne i lægepraksis

December 2012. Region Hovedstaden. Hygiejne i lægepraksis December 2012 Region Hovedstaden Indhold Forord Forord...3 Håndhygiejne...4 Værnemidler...5 Forholdsregler for patienter med smitsomme sygdomme i lægepraksis...6 Instrumenter... 10 Desinfektion af hud-

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Randers Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Randers Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i 1. maj 2013 Sagsnr. 5-2210-1582/1 Reference DSP T 7222 7970 E midt@sst.dk Randers Kommune 2012 Tilsynene i Randers Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ikast-Brande Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ikast-Brande Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i 11. april 2013 Sagsnr. 5-2210-1581/1 Reference DSP T 7222 7970 E midt@sst.dk Ikast-Brande Kommune 2012 Tilsynene i Ikast-Brande Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført

Læs mere

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk Jr. nr.: 4-17-53/6 P-nr.: 1003282764 SST-id: PHJSYN-00002125 Tilsynsførende: Sonja Aasted Ansvarlig embedslæge: Anna Lise Wagner Embedslægeinstitution: Embedslægerne Hovedstaden Besøgsdato: 14. februar

Læs mere

Hoved søgeord: Udskillelse af affaldsstoffer.

Hoved søgeord: Udskillelse af affaldsstoffer. Titel Søgeord Klinisk retningslinje for afvask af meatusområdet, valg af permanente katetertyper (kateter à demeure/kad) og ballonvæske hos voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante patienter. Hoved søgeord:

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede

3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede Nyhedsbrev 1. 2009 1. Siden sidst..2 Nyhedsbrev x 2 årligt p.gr.a videreuddannelse. Ombygning og flytning af afd.- husk at invitere hygiejneorganisationen med Store rengøringsdag 2. Status 2008.... 3 Sprit

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Tilsynsrapport 2013. Tullebølle Centret. Adresse: Annexstræde 76, 5953 Tranekær. Kommune: Langeland. Leder: Pia Clausen.

Tilsynsrapport 2013. Tullebølle Centret. Adresse: Annexstræde 76, 5953 Tranekær. Kommune: Langeland. Leder: Pia Clausen. Tilsynsrapport 2013 11. juli 2013 Sagsnr. J. nr. 5-2211-1202/1 Tullebølle Centret Adresse: Annexstræde 76, 5953 Tranekær Kommune: Langeland Leder: Pia Clausen Telefon: 63516590 E-post: pcl@langelandkommune.dk

Læs mere

Tilsynsrapport 2013. Rødekro Ældrecenter. Adresse: Funkevej 9A, 6230 Rødekro. Kommune: Aabenraa. Leder: Christian Schrøder.

Tilsynsrapport 2013. Rødekro Ældrecenter. Adresse: Funkevej 9A, 6230 Rødekro. Kommune: Aabenraa. Leder: Christian Schrøder. Tilsynsrapport 2013 6. september 2013 Sagsnr. 5-2211-495/1 Rødekro Ældrecenter Adresse: Funkevej 9A, 6230 Rødekro Kommune: Aabenraa Leder: Christian Schrøder Telefon: 73766200 E-post: csc@aabenraa.dk Dato

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Ann Filippa Madsen Baggrund for oprettelse af kurser inden for infektionshygiejne RegH s infektionskontrolprogram er anført, at der skal

Læs mere

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Dansk Standard DS 2451-5 1. udgave 2001-08-21 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Infection control in the health care sector Part 5: Requirements

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Afvask af meatusområdet, valg af transuretrale, permanente katetertyper (kateter à demeure/kad) og ballonvæske hos voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante patienter. CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Læs mere

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Kontaktperson Dato Vurdering udført af Barnets væresteder: Garderobe Delt i tørt og fugtigt område Skab/garderobe

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 RIBERHUS PLEJEHJEM. Adresse: Sct Nicolaj Gade 18, 6760 Ribe. Kommune: Esbjerg. Leder: Jytte Hedegaard Lorenzen

Tilsynsrapport 2013 RIBERHUS PLEJEHJEM. Adresse: Sct Nicolaj Gade 18, 6760 Ribe. Kommune: Esbjerg. Leder: Jytte Hedegaard Lorenzen Tilsynsrapport 2013 4. november 2013 Sagsnr. 5-2211-551/1 RIBERHUS PLEJEHJEM Adresse: Sct Nicolaj Gade 18, 6760 Ribe Kommune: Esbjerg Leder: Jytte Hedegaard Lorenzen Telefon: 76 16 71 00 E-post: jyhe@esbjergkommune.dk

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Hygiejnepolitik Formål: Smitte: Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Tilsynsrapport 2013. Plejecentret Vesterbo. Adresse: Vesterled 42, 5471 Søndersø. Kommune: Nordfyns. Leder: Bodil Pedersen. Telefon: 64 82 83 50

Tilsynsrapport 2013. Plejecentret Vesterbo. Adresse: Vesterled 42, 5471 Søndersø. Kommune: Nordfyns. Leder: Bodil Pedersen. Telefon: 64 82 83 50 Tilsynsrapport 2013 21. november 2013 Sagsnr. 5-2211-178/1 Plejecentret Vesterbo Adresse: Vesterled 42, 5471 Søndersø Kommune: Nordfyns Leder: Bodil Pedersen Telefon: 64 82 83 50 E-post: bpe@nordfynskommune.dk

Læs mere

I forbindelse med tilsynet i 2013 vil der blive taget stilling til, om plejehjemmet skal have tilsyn i 2014.

I forbindelse med tilsynet i 2013 vil der blive taget stilling til, om plejehjemmet skal have tilsyn i 2014. Tilsynsrapport 2013 31. juli 2013 J. nr. 5-2211-407/1] Områdecenter Broager Adresse: Møllegade 18, 6310 Broager Kommune: Sønderborg Leder: Centerleder Mette Hansen Telefon: 88724545 E-post: mhde@sonderborg.dk

Læs mere

Hoved søgeord: Udskillelse af affaldsstoffer.

Hoved søgeord: Udskillelse af affaldsstoffer. Titel Indeksering Klinisk retningslinie for afvask af meatusområdet, valg af transuretrale, permanente katetertyper (kateter à demeure/kad) og ballonvæske hos voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter. CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt dato: 20/9 2010 Revisions

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 ÆLDRECENTRET TOFTEGÅRDEN. Adresse: Solvej 2, 6520 Toftlund. Kommune: Tønder. Leder: Centerleder Ingrid Jørgensen

Tilsynsrapport 2013 ÆLDRECENTRET TOFTEGÅRDEN. Adresse: Solvej 2, 6520 Toftlund. Kommune: Tønder. Leder: Centerleder Ingrid Jørgensen Tilsynsrapport 2013 16. december 2013 Sagsnr. 5-2211-175/1 ÆLDRECENTRET TOFTEGÅRDEN Adresse: Solvej 2, 6520 Toftlund Kommune: Tønder Leder: Centerleder Ingrid Jørgensen Telefon: 74929910 / 74929891 E-post:

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Konference 30. maj 2013 på Ankerhus

Konference 30. maj 2013 på Ankerhus Konference 30. maj 2013 på Ankerhus Lektor Anette Kamuk akm@ucsj.dk Viffos, UCSJ 1 Hvordan kan der sættes fokus på og ændre arbejdsgange i storkøkkener? Kurser i fødevaresikkerhed fører til øget viden

Læs mere

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem.

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Viborg Kommunes Handicappolitik I Viborg Kommune skal borgere med handicap i videst muligt omfang have de samme muligheder som

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE BILAG 1 RESUME Klinisk retningslinje for pleje og håndtering af centralt venekateter og permanent central intravenøs port hos voksne (>19 år) patienter Arbejdsgruppe Projektansvarlige: Udviklingssygeplejerske

Læs mere

Hygiejne validering af Integralventil Delrapport 1

Hygiejne validering af Integralventil Delrapport 1 Hygiejne validering af Integralventil Delrapport 1 Dato Oktober 2013 Rekvirent Gellert Innovation ApS Rapport nr. 8001-050-01 Per Væggemose Nielsen IPU Bio- og FødevareTeknologi Søltofts Plads, Bygning

Læs mere

Tilsynsrapport 2010 Biersted Plejecenter

Tilsynsrapport 2010 Biersted Plejecenter J. nr.: 1-17-131/6 P nr.: 1009008094 Tilsynsrapport 2010 Biersted Plejecenter Adresse: Teglværksvej 17, Biersted, 9440 Aabybro Kommune: Jammerbugt Leder: Gruppeleder/ social- og sundhedsassistent Kirsten

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Den praktiske side af sondemad i hjemmet. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012.

Den praktiske side af sondemad i hjemmet. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012. Den praktiske side af sondemad i hjemmet Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012. Bliv tryg ved sondemad Denne brochure indeholder information om de mere

Læs mere

BUCADOG. Mundhygiejne til hund BUCACAT. Mundhygiejne til kat

BUCADOG. Mundhygiejne til hund BUCACAT. Mundhygiejne til kat BUCADOG Mundhygiejne til hund BUCACAT Mundhygiejne til kat Mundhygiejne HAR HUNDEN ELLER KATTEN DÅRLIG ÅNDE? Hvis din hund eller kat lugter dårligt ud af munden, kan det have flere årsager, f.eks infektioner

Læs mere

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Trouble shooter Indholdsfortegnelse Spørgsmål vedr. brug og pleje Side Mic-Key sonden 1. Det er svært at få Mic-Key knappen sat i igen, hvorfor?... 2 2. Skal Mic-Key

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Region Hovedstaden. KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013

Region Hovedstaden. KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013 Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013 Hvorfor en kvalitetshandlingsplan? Formålet med kvalitetshandlingsplanen

Læs mere

Evt. kommentarer til rapporten fremsendes til Embedslægerne Midtjyl- land midt@sst.dk

Evt. kommentarer til rapporten fremsendes til Embedslægerne Midtjyl- land midt@sst.dk Tilsynsrapport 2010 Skovvænget Ældrecenter J.nr. 2-17-10/5 Embedslægerne Midtjylland Lyseng Alle 1 8270 Højbjerg TLF 7222 7970 Fax 7222 7448 E-post midt@sst.dk Adresse: Skovvejen 47 A, 8850 Bjerringbro

Læs mere

Overvågning af udvalgte nosokomielle infektioner. Infektioner relateret til brug af centrale intravaskulære katetre

Overvågning af udvalgte nosokomielle infektioner. Infektioner relateret til brug af centrale intravaskulære katetre Infektionskontrolprogram for Rigshospitalet Udgiver Rigshospitalet Dokumenttype Politik Version 4 Forfattere Infektionshygiejnisk Udvalg (IHU) Gældende fra 08-01-2015 Fagligt ansvarlig Klinikchefen i Klinisk

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedshjælperelever. Ikast-Brande Kommune

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedshjælperelever. Ikast-Brande Kommune Indledning Inspirationskatalog for skriftlige opgaver Social- og sundhedshjælperelever Ikast-Brande Kommune Velkommen til dette inspirationskatalog med forslag til opgaver i elevtiden for social og sundhedshjælperne.

Læs mere

Tilsynsrapport 2013. Rise Plejehjem. Adresse: Rise Bygade 62 A, 6230 Rødekro. Kommune: Aabenraa. Leder: Plejehjemsleder Ida Tang.

Tilsynsrapport 2013. Rise Plejehjem. Adresse: Rise Bygade 62 A, 6230 Rødekro. Kommune: Aabenraa. Leder: Plejehjemsleder Ida Tang. Tilsynsrapport 2013 29-07-2013 Sagsnr. 5-2211-1218/1 Rise Plejehjem Adresse: Rise Bygade 62 A, 6230 Rødekro Kommune: Aabenraa Leder: Plejehjemsleder Ida Tang Telefon: 73766500 E-post: ita@aabenraa.dk og

Læs mere

Vejledning OM arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren

Vejledning OM arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren Vejledning OM arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren 2011 Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere