Sammenlægningsgrundlag Hvad vil en sammenlægning med Uddannelsesforbundet betyde for dig, og hvad er baggrunden for forslaget

Transkript

1 Sammenlægningsgrundlag Hvad vil en sammenlægning med Uddannelsesforbundet betyde for dig, og hvad er baggrunden for forslaget

2 Forord På HL s repræsentantskabsmøde i april 2017 gav repræsentantskabet sin opbakning til bestyrelsens indstilling om at indlede realitetsforhandlinger med Uddannelsesforbundet med henblik på en sammenlægning. Forhandlingerne er nu overstået, og i dette hæfte kan du læse mere om baggrunden og det sammenlægningsgrundlag, som begge foreninger skal godkende. I HL skal sammenlægningen besluttes ved en urafstemning blandt alle primære medlemmer. Proceduren er beskrevet nærmere i det vedlagte følgebrev og på hl.dk/urafstemning. Jeg er overbevist om, at en sammenlægning er den rigtige måde at sikre fortsat merkantil interessevaretagelse på skolerne og i det uddannelsespolitiske miljø. Det er samtidig en mulighed for at tilbyde en endnu bedre medlemsservice fra et større sekretariat med mere specialviden. Derudover vil en sammenlægning af fagforeningerne betyde, at medarbejderne på de merkantile og tekniske erhvervsuddannelsesinstitutioner kan forene deres kræfter i bestræbelserne på at opnå og sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår på institutionerne. Bestyrelsen ansér en sammenlægning for at være den eneste farbare vej for HL s medlemmer. Som lille, selvstændig fagforening får HL stadig sværere ved at varetage medlemmernes interesser. I en tid, hvor skoler fusionerer, embedsværket professionaliseres og HL s aftaleområde gradvist formindskes, er HL s økonomi presset til det yderste for at følge med medlemmernes berettigede ønsker og behov. 2

3 Jeg håber, at alle vil deltage i urafstemningen. Det er en stor beslutning, der skal træffes og for at sikre et tydeligt mandat er det vigtigt, at alle tilkendegiver deres holdning til sammenlægningen. Endelig vil jeg takke for de konstruktive bidrag, der er indkommet i løbet af forhandlingerne og på de afholdte møder i løbet af efteråret. I 60 år har undervisere og ledere på de merkantile uddannelser været bedst tjent med at få varetaget deres interesser i Handelsskolernes Lærerforening. Fremadrettet vil de være bedst tjent i Uddannelsesforbundet og Uddannelseslederne. Det er bestyrelsens enstemmige anbefaling. På bestyrelsens vegne Kontaktpersoner Har du spørgsmål til sammenlægningsgrundlaget og baggrunden for forslaget, kan du kontakte: Formand Christoffer Jørgensen chrj@hl.dk, Chefkonsulent Mette Pust mp@hl.dk, (tast 1) Har du spørgsmål til, hvordan du deltager i urafstemningen, kan du kontakte: Kommunikationskonsulent Morten Juul mj@hl.dk, Christoffer Jørgensen Formand 3

4 Baggrund Faldende medlemstal Siden 2013 har HL mistet en tredjedel af sine medlemmer. Årsagerne er mange; blandt andet: Kortere grundforløb som følge af erhvervsuddannelsesreformen. Det merkantile grundforløb, hvor hovedparten af HL s medlemmer underviser, blev reduceret kraftigt. Samtidig er elevsøgningen til erhvervsuddannelserne på et lavt niveau. Flere akademisk uddannede lærere. Skolerne oplever en større fleksibilitet ved at ansætte akademisk uddannede lærere til at undervise på tværs af uddannelser og niveauer, end ved at bruge HL s tjenestemandslignende ansatte lærere. Samtidig overgår flere HL-medlemmer til AC-området, i takt med de i stadig højere grad underviser på gymnasialt niveau. Regeringsindgrebet i OK 13 og Lov 409 fjernede den hidtidige arbejdstidsaftale og forberedelsesfaktor. Der ansættes færre lærere, som til gengæld pålægges flere undervisningstimer. Tilsammen betyder dette, at der løbende bliver færre lærere på HL s aftaleområde, og der er ikke nogen tegn på, at udviklingen vil ændre sig markant de kommende år. Da HL allerede organiserer langt størstedelen af de tjenestemandslignende ansatte merkantile lærere, er det heller ikke et spørgsmål om at rekruttere flere medlemmer. De potentielle medlemmer er der simpelt hen ikke. 4

5 Udviklingen i HL's samlede medlemstal / / / / / /

6 Presset økonomi Det faldende medlemstal betyder, at HL i flere år har kørt med driftsunderskud. For skoleåret er det budgetterede underskud 1,8 millioner kroner trods en kontingentstigning på 50 kroner om måneden. HL har en reservefond, hvor afkastet hidtil har dækket driftsunderskuddet. Det gør det ikke længere nu trækkes der direkte på reservefondens formue. HL s reservefond udgør knap 30 millioner kroner. Fonden har kunnet bidrage til HL s drift, idet HL s medlemmer som tjenestemandslignende ansatte hverken kan lockoutes eller strejke. Ved OK-forhandlingerne mødes HL af og til med et ønske fra arbejdsgiverne om at overgå til overenskomstansættelse. Hvis det på et tidspunkt skulle blive gennemført, vil HL s reservefond ikke længere være en reserve, foreningen kan bruge til drift, men en decideret strejkefond, der kan støtte medlemmer i tilfælde af lockout eller strejke. Uden tilskud fra reservefonden kan HL ikke opretholde det hidtidige niveau af medlemsservice og indsats i forhold til overenskomster, arbejdsmiljø og uddannelsespolitik. HL s bestyrelse er enig i, at niveauet i så fald vil blive så lavt, at medlemmerne ikke kan være tjent med det. Ved en sammenlægning indgår HL s formue i Uddannelsesforbundets heraf bliver en forholdsmæssig del øremærket HL s nuværende medlemmer i lokale foreninger og ledermedlemmer. Læs mere i sammenlægningsgrundlaget side 16 og side 17. 6

7 Dalende indflydelse HL har altid haft indflydelse på de merkantile uddannelsesområder gennem en lang række formelle og uformelle adgangsveje til ministerier, skoler, organisationer og politikere. Udover at forhandle overenskomster og lokale aftaler, har den uddannelsespolitiske indflydelse været afgørende for foreningens berettigelse. I kraft af det faldende medlemstal er den politiske indflydelse løbende blevet mindre. HL har stadig en plads i Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, men er blot stedfortræder i det nyere Rådet for Ungdomsuddannelser, og HL blev helt forbigået, da undervisningsministeren i 2017 sammensatte en særlig sparringsgruppe på ungdomsuddannelsesområdet. Alle disse steder er Uddannelsesforbundet fuldgyldige medlemmer. Lokalt svinder indflydelsen i takt med, at tidligere handelsskoler fusioneres ind i større institutioner og campusser. Her udgør HL s medlemmer en meget lille del af den samlede medarbejderskare, og den merkantile indflydelse bliver stadig mindre, uanset hvor stor indsats tillidsrepræsentanten yder. En tillidsrepræsentant med både Uddannelsesforbundets og HL s nuværende medlemmer i ryggen vil stå langt stærkere. 7

8 Om Uddannelsesforbundet Uddannelsesforbundet organiserer undervisere, vejledere, konsulenter og ledere, som overvejende arbejder på almene og erhvervsrettede uddannelser og sprogcentre. Fra 1. januar 2018 udskilles Uddannelseslederne fra Uddannelsesforbundet og bliver en selvstændig medlemsorganisation (læs mere om ledernes organisering på side 13). Uddannelsesforbundet arbejder for at få størst mulig indflydelse på voksen- og ungdomsuddannelserne både på rammer og indhold. Ligesom HL indgår Uddannelsesforbundet overenskomster, har tillidsrepræsentanter på skolerne og hjælper de enkelte medlemmer i forbindelse med ansættelse, sygdom, opsigelse med videre. Uddannelsesforbundet er ligesom HL medlem af hovedorganisationen FTF og Lærernes Centralorganisation (LC) og er partipolitisk neutralt. Forbundet blev grundlagt i 2007 som en fusion mellem Danske Produktionshøjskolers Lærerforening (DPL), Dansk Teknisk Lærerforbund (DTL) og Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervidere (LVU). Pt. har Uddannelsesforbundet cirka medlemmer fordelt på cirka erhvervsaktive medlemmer og cirka seniorer. Omkring halvdelen af medlemmerne underviser på erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner. De har typisk en erhvervsbaggrund med en pædagogisk videreuddannelse. Den anden halvdel er ansat på forskellige offentlige og private uddannelsesinstitutioner. Lokale foreninger Uddannelsesforbundet er opdelt i sektioner og foreninger. På erhvervsskoleområdet vil HL s medlemmer blive medlem af en lokal forening for alle på samme overenskomst på skolen. Foreningens medlemmer vælger en formand, der samti- 8

9 dig er tillidsrepræsentant. På større skoler vil der også blive valgt en fællestillidsrepræsentant. De lokale foreninger opkræver typisk et lokalt kontingent, som varierer fra skole til skole. De holder egne generalforsamlinger, møder, arrangementer med videre, og de vælger delegerede til forbundets kongres. De indgår desuden i regionssamarbejde og holder formandsmøder. Forbundets struktur Kongressen er Uddannelsesforbundets højeste myndighed. Der afholdes kongres hvert tredje år, og her vælges blandt andet medlemmer til hovedbestyrelsen. Kongressen består af delegerede fra lærergruppens foreninger og sektioner samt hovedbestyrelsens medlemmer. Mellem kongresserne er repræsentantskabet Uddannelsesforbundets højeste myndighed. Der afholdes repræsentantskabsmøde hvert år. Repræsentantskabet består af lærerforeningernes formænd, syv repræsentanter for hver lærersektion samt hovedbestyrelsens medlemmer. Mellem kongresserne og repræsentantskabsmøderne er hovedbestyrelsen forbundets højeste myndighed. Hovedbestyrelsen består af formand, næstformand og 10 lærerrepræsentanter, der alle vælges på kongressen. Efter en sammenlægning vil HL s formand indtræde i Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse med garanteret plads frem til HL s formand bliver også medlem af Udvalget for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne (E-udvalget), som er bindeled mellem hovedbestyrelsen og de lokale foreninger. Læs mere i sammenlægningsgrundlaget på side 14. 9

10 Kontingent og medlemstilbud Uddannelsesforbundet har et grundkontingent til forbundet plus et kontingent til den lokale forening. Grundkontingentet er pt. på 435 kroner om måneden, mens den lokale forening selv bestemmer sin kontingentsats. Til sammenligning er fuldtidskontingentet i HL pt. 442 kroner om måneden. Uddannelsesforbundet har mange af de samme medlemstilbud som HL. Det gælder blandt andet adgang til Lærerstandens Brandforsikring, Tjenestemændenes Låneforening, Forbrugsforeningen og Lån & Spar Bank. Derudover har Uddannelsesforbundet egne ferieboliger, som medlemmerne kan leje, og et medlemsblad, der udkommer otte gange årligt. Læs mere om Uddannelsesforbundets medlemstilbud på kortlink.dk/ry85 Medlemmer med en helbredssikring gennem HL kan fortsætte i ordningen efter sammenlægningen. Tilbuddet gælder kun HL-medlemmer, der har tilmeldt sig helbredssikring inden udgangen af april 2018, idet Uddannelsesforbundet ellers ikke tilbyder helbredssikring. Medlemmer med en supplerende gruppelivsforsikring via HL flyttes over på Uddannelsesforbundets ordning, hvor der er en højere dødsfaldsdækning. Prisen er 597 kroner årligt, hvilket er lavere end HL s ordning, der koster 720 kroner årligt. Uddannelsesforbundets ordning er imidlertid uden ægtefælledækning. Forenede Gruppeliv, der administrerer ordningen, undersøger pt., om det er muligt at tilmelde en ægtefælle på samme vilkår. Det vil ikke kræve afgivelse af nye helbredsoplysninger. 10

11 Hvordan er du stillet som... Underviser på erhvervsskole, erhvervsgymnasium eller amu tjenestemandslignende ansat Uddannelsesforbundet overtager aftale- og forhandlingsretten fra HL. Det betyder, at Uddannelsesforbundet er den eneste faglige organisation, der kan forhandle overenskomst samt indgå lokale aftaler om løn og arbejdstid på dine vegne. Det gælder, uanset om du underviser på eud, eux, hhx, amu, kursusafdeling med videre. Du bevarer de løn- og ansættelsesvilkår, du har i dag, da Uddannelsesforbundets medlemmer generelt har samme overenskomst som HL s medlemmer på erhvervsskolerne. Er du på en handelsskole, hvor du og dine HL-kolleger har egen tillidsrepræsentant, vil I fortsætte med at have det, blot i regi af en lokal forening under Uddannelsesforbundet. Er du på en handelsskole med for få medlemmer til at vælge egen tillidsrepræsentant, vil du enten kunne få hjælp i Uddannelsesforbundets sekretariat eller ved at være medlem af den lokale forening på en naboskole. Er du på en kombinationsskole med særskilt merkantil afdeling, beholder du typisk din tillidsrepræsentant. Er du på en kombinationsskole uden særskilt merkantil afdeling, vælger du og dine HL-kolleger sammen med Uddannelsesforbundets medlemmer en tillidsrepræsentant, som dermed repræsenterer både merkantile og tekniske lærere fremover. Alle HL-medlemmer på kombinationsskoler optages i Uddannelsesforbundets eksisterende lokale forening. 11

12 Underviser på erhvervsakademi Uddannelsesforbundet overtager aftale- og forhandlingsretten fra HL. Det betyder, at Uddannelsesforbundet er den eneste faglige organisation, der kan forhandle overenskomst samt indgå lokale aftaler om løn og arbejdstid på dine vegne. Du bevarer de løn- og ansættelsesvilkår, du har i dag, da Uddannelsesforbundets medlemmer har samme overenskomst på erhvervsakademierne som HL's medlemmer. Er du underviser på et erhvervsakademi, hvor der er minimum fem medlemmer, vil I have egen tillidsrepræsentant. Derudover vil der blive etableret en faglig sammenslutning eller et netværk på tværs af flere erhvervsakademier, så I får indflydelse og inddrages i Uddannelsesforbundets arbejde på området. Adjunkt/lektor Som adjunkt/lektor bevarer du de løn- og ansættelsesvilkår, du har i dag, samt rettigheder hvad angår tjenestemandspension. Der etableres et særlig udvalg for Adjunkt/lektorgruppen, der serviceres af sekretariatet. Udvalget mødes i forbindelse med forberedelse af OK-forhold eller andre ændringer af løn- og ansættelsesvilkår og får dækket transport og tabt arbejdsfortjeneste. 12

13 Leder Som leder bliver du medlem af Uddannelseslederne, som er en ny, selvstændig lederorganisation i LC, Lærernes Centralorganisation. Uddannelseslederne overtager således aftale- og forhandlingsretten fra HL. Sekretariatsbetjening, faglig assistance og koordinering af overenskomstkrav sker i regi af LC Lederforum. Overordnet uddannelsespolitisk interessevaretagelse sker som udgangspunkt via Uddannelsesforbundets repræsentationer i diverse råd og udvalg. Se i øvrigt lederafsnittet i sammenlægningsgrundlaget på side

14 Sammenlægningsgrundlag Her er sammenlægningsgrundlaget i sin fulde ordlyd. Grundlaget er aftalt med Uddannelsesforbundet, og det er samme ordlyd, som Uddannelsesforbundets kongres godkendte 17. november Det er sammenlægningsgrundlaget, der stemmes om til urafstemningen. HL sammenlægges med Uddannelsesforbundet den A. HL s plads i den centrale politiske struktur Hovedbestyrelsen (HB) HL s formand (pr ) får sæde i Uddannelsesforbundets Hovedbestyrelse (HB). Han er 100 % frikøbt og modtager ordinært HB-honorar. Han skal i den kommende kongresperiode varetage de merkantile interesser. Opgaven beskrives nærmere. Hans hverv ophører uden varsel ved kongresperiodens udløb herefter er den merkantile stemme på valg på lige vilkår med HB-medlemmer i øvrigt, og vilkårene er som andre nyvalgte HB-medlemmer. Hvis HL s formand (pr ) fratræder inden udgangen af 2018, får HL s næstformand (pr ) sæde i HB. HL s formand deltager i Uddannelsesforbundets HB-møder fra den 1. januar E-udvalget HL s formand får plads i E-udvalget (EUD/AMU) i kongresperioden. Hvis HL s formand fratræder i kongresperioden, vælges et nyt medlem til E-udvalget blandt de merkantile TR ere. Efter kongressen i 2020 indskrives i reglerne for e-udvalget, at det merkantile område (på linje med AMU-området) sikres repræsentation i e-udvalget. (Den enkelte region indstiller sin repræsentant til HB, som træffer beslutning om e-udvalgets medlemssammensætning, og i den sammenhæng sikres AMU-/mer- 14

15 kantil-repræsentationen. Foreningsområdet, dvs. EUD og AMU, er inddelt i 4 regioner. Regionerne er ikke formaliserede og vedtægtsbestemte og fungerer ikke helt ensartet. Typisk er kredsen i møderne foreningsformænd og næstformænd, og dvs. at i hvert fald foreningsformanden på de merkantile monoskoler vil deltage.) E-udvalget har ansvaret for afholdelse af TR-kursus for foreningsområdet 2 gange om året. Her deltager foreningsformænd og næstformænd samt enkelte yderligere bestyrelsesmedlemmer fra de største skoler. Regionerne arrangerer hvert 2. år Åbne medlemsmøder. De afholdes fredag kl lørdag kl Adjunkt/lektorgruppen Adjunkt/lektorgruppen består af adjunkter og lektorer ansat i det akademiske lønrammeforløb med tjenestemandspensionsret. Gruppen er grænsedraget til AC, der har uddelegeret forhandlingsretten for adjunkt/lektorgruppen til HL under forudsætning af, at gruppens valgte repræsentanter selvstændigt træffer beslutning om OK-forhold på gruppens vegne. Gruppen bevarer sin repræsentation i AC s bestyrelse gennem TOAC (valggruppe), ligesom gruppen fortsat kan udtage OK krav, for så vidt angår gruppens egne specielle krav. Gruppen kan lade sig repræsentere af en sekretariatsmedarbejder fra Uddannelsesforbundet. Der etableres et særlig udvalg for gruppen, der serviceres af sekretariatet. Udvalget mødes i forbindelse med forberedelse af OK-forhold eller andre ændringer af løn- og ansættelsesvilkår og får dækket transport og tabt arbejdsfortjeneste. 15

16 Lederne Lederne organiseres efter den og senest den i Uddannelseslederne, der er en selvstændig lederorganisation i LC. Uddannelseslederne varetager faglige spørgsmål vedr. løn og ansættelsesvilkår herunder OK krav. Hvad angår de uddannelsespolitiske og arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål, varetages disse i et koordinationsudvalg bestående af Uddannelseslederne og Uddannelsesforbundet. Uddannelseslederne er tilknyttet LC Lederforum, der bl.a. koordinerer OK krav, men også bidrager med sekretariatsbetjening og faglig assistance. (Uddannelseslederne har endnu ikke helt færdigudarbejdet deres vedtægtsgrundlag. Det påtænkes i vedtægten at operere med landsforeninger, med henblik på at de enkelte større grupper (f.eks. erhvervsskolelederne) får repræsentation i bestyrelsen. Endvidere kan de enkelte grupper etablere netværk eller foreninger, men de er ikke en del af Uddannelsesledernes formelle struktur.) Der overføres fra HL s formue et beløb svarende til antal HL-ledermedlemmer gange det beløb, som Uddannelsesforbundets ledere får overført pr. medlem ved etablering af den nye lederforening. 16

17 B. HL s plads i den lokale TR-struktur Ifølge HL s vedtægter, afvikles der TR-valg i marts/april måned i lige år disse gennemføres. På erhvervsskoleområdet indgår HL med sine medlemmer i Uddannelsesforbundets struktur på foreningsområdet. (De lokale foreninger har egne vedtægter, formand, bestyrelse mm.) Uddannelsesforbundet og HL s formand gennemfører i første halve år af 2018 en proces med henblik på at forberede opbygning af foreninger på monoskoler samt samarbejde og fællesskab i foreninger på kombinationsskoler. Bl.a. inviteres HL s TR ere med til Uddannelsesforbundets TR-temakursus den , og på kurset afholdes en af workshopperne med indhold målrettet HL s TR ere. Yderligere indhold i processen afklares i foråret 2018, og om nødvendigt tilbydes yderligere opkvalificering af TR. På kombinationsskolerne optages HL s medlemmer i den eksisterende lokale forening under Uddannelsesforbundet den Foreningsformanden og/eller fællestillidsrepræsentanten bistår HL s nuværende TR i processen. Uddannelsesforbundet er behjælpelig via en central indsats. De lokale foreninger afholder valg af formand og bestyrelse umiddelbart efter optagelsen af HL s medlemmer. Der overføres fra HL s formue et beløb svarende til antallet af HL-medlemmer gange det beløb, som den lokale forening har i formue pr. medlem. 17

18 På monoskoler (med TR) hjælper Uddannelsesforbundet og HL s formand med at oprette lokale foreninger med vedtægter, foreningsformand, bestyrelse, fælles TR mm. De nye foreninger får tilført et beløb fra HL s formue svarende til de øvrige foreningers gennemsnitlige formue pr. medlem gange antallet af medlemmer i den nye forening. På monoskoler uden TR bistår Uddannelsesforbundet medlemmerne med faglige sager, eller alternativt er de medlemmer af en naboskoleforening og får varetaget deres interesser her. Disse medlemmer betaler suppleringskontingent; afhænger dog af kongresbeslutning i Uddannelsesforbundet i Erhvervsakademier Såfremt der ikke kan etableres en forening(er) på området, etableres en faglig sammenslutning eller et netværk, der sikrer erhvervsakademimedlemmernes inddragelse i forbundets arbejde og indflydelse på forbundets politik på området. C. HL's plads i den centrale administrative struktur Medarbejdere i HL s sekretariat den virksomhedsoverdrages til Uddannelsesforbundet, således at de oppebærer nuværende rettigheder som individuelle rettigheder. Uddannelsesforbundet gennemfører individuelle samtaler med medarbejderne i HL s sekretariat om fremtidige arbejdsopgaver mv. Denne proces igangsættes efter den

19 D. Vedtægter HL s medlemmer optages i Uddannelsesforbundet med de rettigheder og pligter, der fremgår af forbundets vedtægter (kortlink.dk/ry82). Desuden indstilles en række forslag til vedtægtsændringer på forbundets kongres i november Disse kan læses her: kortlink.dk/ry84 19

20 Dette hæfte indeholder en præsentation af og begrundelse for forslaget om, at HL sammenlægges med Uddannelsesforbundet. Sidst i hæftet er det sammenlægningsgrundlag, som sendes til urafstemning i december Hæftets indhold samt øvrig information om den foreslåede sammenlægning og urafstemningen kan findes på hl.dk/urafstemning Snorresgade 15, 2 sal 2300 København S hl@hl.dk