Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5
|
|
- Rebecca Frederiksen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af : Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Lektor Lis Grove-Nielsen Sygeplejerskeuddannelsen Forår 2017
2 side 2
3 side 3 Hvorfor samarbejde på tværs?
4 side 4 Hvorfor samarbejde på tværs? 1 Effektiviserings argumentet Der er evidens for bedre effekt af indsatsen og økonomisk gevinst (bedre brug af ressourcerne) Sundhedsloven. Sammenhæng i indsatsen og sammenhæng i sundhedssektoren for at understøtte kvaliteten og den effektive ressourceudnyttelse i opgaveløsningen 2 Innovations argumentet Man bliver klogere på sin egen og de andres faggrupper kompetenceudvikler og der opstår merviden. Kvalitetsudvikling. 3 Borger argumentet For borgerens/patientens/klientens skyld. En helhedsorienteret indsats kontinuitet og sammenhæng. Bedre borger oplevelse.
5 Evidens for bedre effekt af indsatsen og økonomisk gevinst ved tværfagligt samarbejde Metaanalyser (af RCT*) En bedre overlevelse efter hoftefraktur En økonomisk analyse Bedre funktionsevne for patienter med kroniske rygsmerter En MTV** viser god effekt af tværfagligt samarbejde omkring indsatsen til personer med erhvervet hjerneskade i hospitalsregi MTV Hjerneskaderehabilitering : %20en%20medicinsk%20teknologivurdering.aspx * RCT: Randominiseret Kontrolleret Forsøg ** MTV: Medicinsk TeknologiVurdering
6 side Effekt af multidisciplinær intervention-akut og post akut Der er god evidens for effekten af den sygehusbaserede specialiserede multidisciplinare rehabilitering i den akutte og i den postakutte fase af apopleksi. Data viser positiv effekt på død eller udskrivelse til plejehjem og på død eller afhængighed i ADL. uanset patientens køn, alder, anden sygelighed og sygdommens svarhedsgrad, og effekten er fortsat til stede både fem og ti år efter.... Danske undersøgelser Et studie (moderat evidens) fandt, at apopleksipatienter behandlet af personale, som deltog i et interdisciplinært team-traningsforløb, opnåede et bedre aktivitetsniveau end patienter behandlet af personale, der kun modtog information MTV Hjerneskaderehabilitering s.80
7 side 7 Samarbejde Hvad vi gør i fællesskab for at nå mål vi ikke kan nå alene
8 side 8 Monofaglighed Når man udfører et konkret fag eller en profession et særligt vidensområde (teoretisk og tilegnet i praksisfeltet) en særlig praksis Det er nødvendigt med en stærk faglighed specialeuddannelse, efteruddannelse og monofaglige møder/sparring Faggrupperne har haft behov for at udvikle egen faglige identitet parallelt med den tværfaglige udvikling Det tværfaglige samspil kræver noget af den enkelte fagperson: o o o skal kende og udvikle sin egen kernefaglighed Skal kunne spille sammen med og få øje på hvor andre professioner har deres kernefaglighed Skal finde sin egen rolle i det tværfaglige samspil
9 side 9 Øvelse Beskriv din egen kernefaglighed. o Hvad er din faglighed og hvordan kommer den til udtryk i praksis? Spørg en anden faggruppe om noget du gerne vil vide om hans/ hendes faglighed.
10 side 10 Tværfaglighed Forskellige former for organisering og samarbejdsrelationer
11 side 11 Summe samarbejdsformer slide min. pr. samarbejdsform i alt ca. 7 min. Summe : Forklar samarbejdsformerne for hinanden Giv et eksempel fra praksis indenfor eget fagområde Afklar hvilke relationer, der kan opnås i eksemplet Stil spørgsmål til det, I har svært ved at forstå eller ønsker andre eksempler på. (når vi samler op) Formål: at forstå hvordan samarbejdsformerne kan foregå i forskellige fagprofessionelle praksis hvilke relationer forskellige samarbejdsformer kan give
12 side 12 Tværdisciplinær At sætte forskellige fag i spil ( eks. Omsorg, sygdomslære, kommunikation) Udarbejdelse af fælles kliniske retningslinjer i forhold til en sygdomstilstand Belyse en problematik ud fra forskellige videnskabelige perspektiver Tværfaglige forskningsmiljøer Just og Nordentoft 2012
13 side 13 Flerfaglighed Faggrupper organiseret hver for sig varetager særlige opgaver. Har eget praksisfællesskab. Evt. daglige aftalte rutiner eller en fælles kliniske retningslinje. Koordination via eks. Stuegang eller ad hoc møder
14 side 14 Flerfaglighed Arbejder parallelt, uafhængigt med del-aspekt af samme problemkompleks/problemstilling Mødes og informerer hinanden om hvor man er i processen Laver aftaler En seriel proces patienten bevæger sig mellem flere delprocesser Koordineret samarbejde om den enkelte borger/pt. for at skabe kontinuitet i indsatsen Flere fagpersoner forholder sig til og arbejder med opgaven ud fra hver deres perspektiv De udøver deres fag og funktioner uafhængigt og parallelt af de øvrige faggrupper (ikke teams) Kan rumme forskellige forståelsesrammer
15 side 15 Tværfaglighed Fælles mål/visioner Gensidig afhængighed mellem faggrupperne Fælles organisering i tid og rum Megen kommunikation
16 side 16 Tværdisciplinært og tværprofessionelt samarbejde Der samarbejdes ud fra fælles mål og visioner, hvor borger/patient og pårørende er inddraget Hver fagperson byder ind med sin faglige ekspertise De faglige indsatser og begrundelser diskuteres og tilpasses, så de sammen bidrager til at patienten når de fælles aftalte mål Indsatserne koordineres og jævnligt (dagligt - ugentligt), skaber kontinuitet og tidlig indsats og planlægning Bygger på gensidig respekt, loyalitet og forpligtelse Bygger på fælles forståelsesramme Udvikling af fælles ny viden
17 side 17 De tre lag i det Tværfaglige /Tværprofessionelle samarbejde BEGREBER fra JUST! Særfaglighed Just&Nordentoft s.25 Bioanalytiker
18 side 18 Stuegang Radiograf Samarbejdsfora afhænger af opgaven og hvem der i øvrigt er involveret i patientens behandling. Røntgenkonference - Radiografen deltager ind imellem Primært radiologer og læger fra de enkelte afdelinger, der har bestilt de radiologiske undersøgelser
19 side 19 Den traditionelle stuegang Rigshospitlalet 1915 ( Dansk sygeplejehistorisk museum) Nytænkning om stuegang: Rigshospitalet Diakonissestiftelsen 1952 ( Dansk Sygeplejehistorisk museum) Glostrup 2016 Pårørende kvalificerer behandlingsforløb: ( 4 min)
20 side 20 Den involverende stuegang (DIS) Tid:30 min. 1 x ugentligt på et fast ugedag & tidspunkt Forberedelse: Monofaglig forberedelse- 15 min. Ingen tværprofessionel forberedelse Deltagere: patient & pårørende & patientens behandlingsteam (læge, sygepl., fys, ergo, evt. talepædagog, neuropsykolog) Sted: Mødelokale omkring et bord. Læge (mødeleder) sidder ved siden af patienten Fast dagsorden (Kan tilpasses ud fra patientens behov) Status på træning, pleje og behandling Diskussion af behandlingsmuligheder og træningsmål. Lægge plan for den næste uges rehabiliteringsforløb Spørge ind til patientens trivsel og tanker mm. KILDE: Den Involverende stuegang I. Ledelse f brugerinddragelse Tre casebaserede eksempler. Christina Holm-Petersen og Laura Emdal Navne KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse of Forskning. [lokaliseret på]
21 side 21 Stuegang Hvad er formålet med stuegang? Hvad er der af forskel i de præsenterede måder at afholde stuegang på? (i relation til samarbejdsformer) Hvordan lever de forskellige måder at afholde stuegang op til at der er krav om tværprofessionelt samarbejde i den offentlige sektor?
22 Brugerintegreret samarbejde (Lauvås s. 63) F Fælles indsigt Fag 2 Bruger Fag 1 Lis Grove - Nielsen August
23 side 23 Brugerindflydelse..effekten af indflydelse afhænger af holdningen blandt dem der møder brugerne, såvel som blandt andre aktører indenfor sundhedstjenesterne ( Lauvås 2006, s. 57) Patientinddragelse: Ikke bare sygdom patientinddragelse i Finsencenteret på Rigshospitalet. Planetree-Projektet har været i gang i 2 år. Videnscenter for brugerinddragelse. Video 16 min. Hvilke argumenter for brugerinddraglese kommer frem i videoen?
24 side 24 SST.dk Borgerinddragelse Politik om brugerinddragelse Sundhedsstyrelsen, juni 2013 Brugerinddragelse i praksis Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Brugerinddragelse og brugerundersøgelser i sundhedsvæsenet Borgerinddragelse og inddragelse af nærmiljøet Socialstyrelsen.dk Retningslinjer for borgerinddragelse Feedback Informed Treatment (FIT) til børn og unge KORA.dk det nationale institut for kommuners og regioners analyse og forskning Ledelse af brugerinddragelse Tre casebaserede eksempler. ttp:// SFI.dk Modsigelse og paradoks i brugerinddragelse (i socialt arbejde) Kvalitet gennem brugerinddragelse (i socialt arbejde)
25 side 25 Grupper
26 side 26 Sammenhængskraft i grupper Mekanisk solidaritet fremherskende i homogene grupper Baseret på ensartethed Samlende kraft: gruppens medlemmer deler karakteristika- muligheder-interesser Eks: professioner arbejdsgrupper Risiko o o Processer kan fremstå som konservative & selvbekræftende Tendens til at lukke sig om sig selv og holde fast i velkendte fremgangsmåder Organisk solidaritet fremherskende i heterogene grupper Baseret på medlemmernes forskellighed - Kan løse en bred vifte af opgaver Eks: hospital Risiko o de forskellige faglige tilgange modarbejder hinanden Kræver høj grad af samordning og regelstyring, konsensus om mål og metoder (Larsen NS 2013)
27 Hvordan samarbejde formelt samarbejde tværfagligt - interprofessionelt Elektronisk Patient Journal (EPJ) Teammøder konferencer - supervision Fælles mål og planer drøftes (inddrage pt/borger) Der evalueres og justeres Kontinuitet og sammenhæng sikres Relationer og viden udvikles Dialog Fordrer: Kommunikation Struktur (inkl. Mødeledelse) Rammer Ledelsesmæssig opbakning
28 Hvordan samarbejde uformelt samarbejde Når fysioterapeuten ikke kan gennemskue, hvorfor en patient får mere og mere ondt i sit knæ. Hun tilkalder lægen, som med sit lægefaglige blik undersøger og diagnosticerer patienten, mens fysioterapeuten er til stede. Kilde: Just & Nordentoft 2012
29 Hvordan samarbejde uformelt samarbejde I det daglige arbejde hvor det praktiske er i fokus: Når vi finder fælles fodslaw i de daglige rutiner Når vi kommunikerer om opgaveløsningen Når vi spørger ind til hinandens opgaveløsning og forsøger at skifte til den andens perspektiv (perspektiv overtagelse) Kommunikerer om den forskellige værdi, vi som faggrupper tillægger oplevelser/observationer af patienten Kommunikerer om det vi har sagt og forstået for at undgå misforståelser
30 Hvordan samarbejde Relationel Samarbejdsmetode (Gittell) 1. Fælles mål 2. Fælles viden 3. Gensidig respekt 4. Problemløsende kommunikation 5. Hyppig kommunikation 6. Rettidig kommunikation 7. Korrekt information Kilder: Sandager Samarbejdets eminente magt & Vestergaard B.Relationel koordinering. Fundet :
31 Hvordan vil du samarbejde relationelt? Skriv 1-3 korte eksempler som svar på spørgsmålet: Hvordan vil jeg handle for at fremme relationelt samarbejde i min Tidsskriftsgruppe- 1. Fælles mål: -for at se og praktisere mål der er fælles på tværs af fagligheder, funktioner (opgave, rolle i gruppen osv)? 2. Fælles viden: - for at jeg og andre gruppemedlemmer forstår hvordan min udførelse af opgaven har betydning for de øvriges udførelse af deres det af opgaven og det samlede udkomme af arbejdsprocessen? 3. Gensidig respekt: - for at vise min respekt for andre faggruppers arbejde som led i den store opgaveløsning? 4. Problemløsende kommunikation: - for at vi sammen forsøger at løse problemet uden at skylde skylden på andre? 5. Hyppig kommunikation: - for at jeg og vi i gruppen kommunikerer så hyppigt som der er behov for? Øvelsen laves i grupperne i studietid 6. Rettidig kommunikation: - for at jeg kommunikerer på rette tidspunkt for at vi i gruppen kan handle klogt? 7. Korrekt information: - for at den information jeg giver i gruppen undervejs i arbejdsprocessen er korrekt, så vi i gruppen kan koordinere arbejde og fagligt artikelindhold klogt?
32 side 32 God mødeledelse en nødvendighed i tværprofessionelt samarbejde 15 råd 1. Mødeindkaldelse udsendes i god tid 2. Udpeg mødeleder og referent på forhånd 3. Start mødet til tiden, uanset hvor mange 4. Afsæt tid til kontekstafklaring/ forventningsafklaring til mødet 5. Afsæt tid til hvert punkt (og hold den) 6. Mødeleder: vær opmærksom på processen 1. Overvej nødvendighed af en runde, hvor alle kommer til orde 2. Overvej adskillelse af tale- og lyttesekvenser (på skift holdes indlæg om emnet-øvrige lytter) 7. Overvej værdien af at starte med en siden sidst-runde evt. hvor hver mødedeltager har fokus på fremtiden: hvad vil du sætte fokus på. 8. Gør ved hvert punkt kart, om der er tale om: Information drøftelse-beslutning 9. Vær aktivt lyttende 10 Hold mødet på sporet gennem anerkendelse og stram styring: Spændende, men den diskussion har vi forladt Det synspunkt inddrager vi senere Lad os lige blive ved diskussionen lidt endnu 11 Vær bevidst om, at tempoet i mødet har betydning for kvaliteten af mødet 12 Hold (evt. ultrakorte) pauser for at skabe energi 13 Driv mødet fremad, bind opsamlende sløjfer er vi så enige om? Har vi besluttet at? Betyder det at.? 14 Skab beslutninger med fokus på fremadrettede handlinger 15 Slut gerne 15 min. Før tid. Kilde: Højholdt, A Den Tværprofessionelle praktiker. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.
33 side 33 Samarbejde 5 grundforståelser Samarbejde som en kollektiv enhed Samarbejde som et hold Fig. 2 s.31 Fig.1 s.27 Samarbejde som overlevering Fig. 4 s.38 Samarbejde som et fleksibelt team Fig.3 s.34 Samarbejde som løst netværk Kilde: Højholdt A Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. Hans Reitzels forlag Fig. 5 s.41
34 side 34 Samarbejde som en kollektiv enhed Alle yder indsats - samme tidspunkt styrmand koordinerer fælles mål vi :kollektiv handling! Fælles retningslinjer, normer, sanktioner Fig.1 s.27 Samarbejde som et hold Hver gør det de er bedst til [kompetencer] fælles samlet strategi: lægges og styres af coach individuel metodefrihed men fælles mål Samarbejde som overlevering Den enkelte skal være fagligt kompetent [kunne sit kram AH] levere til de rette samarbejdspartnere & til rette tid (timing) aflevere på rette måde+kvalitet & modtages/forstås på rette måde [overgange, overlevering, kommunikation/dialog/vidensudveksling] Fig. 2 s.31 Fig. 4 s.38 Kilde: Højholdt A Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. Hans Reitzels forlag
35 side 35 Samarbejde som et fleksibelt team Ændrer sig løbende ift. de krav der stilles f.eks. specifik problemstilling [hvem kan bidrage ift. løsning af denne problemstilling] [og/eller arbejdsproces] på dette tidspunkt af behandlings- / rehabiliterings-forløb. ofte fast koordinator/leder Fig.3 s.34 Samarbejde som løst netværk Individualister ikke forpligtet på kontinuitet & fast deltagelse [eks. neurorehab Hammel/ hj.skl rådgivn. tilsvarende afdelinger i andet speciale] værdien af netværket afhænger af relationerne i netværk [åben dialog dele erfaringer og viden] Fig. 5 s.41 Kilde: Højholdt A Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. Hans Reitzels forlag
36 side 36 5 grundforståelser af samarbejde: Hvad vi gør i fællesskab for at nå mål, vi ikke kan nå alene 1. Find et eksempel på hvordan du har samarbejdet svarende til af de 5 grundforståelser af samarbejde Skriv nogle stikord ned på et stykke papir 2. Find sammen 2 personer ulige rækker vender sig om (1-9) Pkt.1: 2 min Pkt.2: 1 min 3. En person præsenterer sit eksempel Angiv samarbejds-grundforståelse. Giv én begrundelse for at dit eksempel illustrer denne samarbejds-grundforståelse. 4. Den anden deltager giver en yderligere begrundelse for at eksemplet illustrer den angivne samarbejds-grundforståelse Hvis den anden mener, at eksemplet ikke illustrer den angivne samarbejds-grundforståelse, giver personen en begrundelse for hvorfor ikke. Pkt.3: 2 min Pkt.4: 2 min 10 min Næste person starter fra punkt 3
37 side 37 Om samarbejde At være sammen er begyndelse At holde sammen er fremskridt At arbejde sammen er succes Henry Ford
38 side 38 Spørgsmål vedr. case arbejde
39 side 39 Kildeliste Bagger B Diagnostik og behandling. I.. I: Bagger B, Lindahl M & Sørensen LV 2013, Interprofessionelt samarbejde i sundhedsvæsnet. Rammer udfordringer og muligheder. Gads forlag Kap. 5. Just E & Nordentoft HM 2012, Tværfaglig praksis. Hans Reitzels Forlag. Kap. 1 Højholt, A 2016, Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. 2. udgave. Hans Reitzels forlag Larsen NS 2013, Profession og samarbejde. I: Bagger B, Lindahl M & Sørensen LV 2013, Interprofessionelt samarbejde i sundhedsvæsnet. Rammer udfordringer og muligheder. Gads forlag Kap. 2 og 5. Lauvås og Lauvås ( 2006) : Tværfagligt samarbejde. Perspektiv og strategi. 2. udgave Klim. S
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af : Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Lektor Lis Grove-Nielsen Sygeplejerskeuddannelsen Efterår 2015 16-08-2016 side 2 Hvorfor samarbejde
Læs mereMono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af : Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Lektor Lis Grove-Nielsen Sygeplejerskeuddannelsen Forår 2015 06-02-2015 side 2 Hvorfor samarbejde
Læs mereMono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen 31-01-2014 side 2 Hvorfor samarbejde på tværs? 31-01-2014 side 3 Hvorfor samarbejde på tværs?
Læs mereMono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Tilpasset af GREN Udarbejdet af Dorte Nielsen
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Tilpasset af GREN Udarbejdet af Dorte Nielsen 11-11-2013 side 2 Hvorfor samarbejde tværfagligt? For borgerens/patientens/klientens skyld. En helhedsorienteret
Læs mereTværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?
Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden
Læs mereStudieplan for modul 5: Tvær Sund
Studieplan for modul 5: Tvær Sund Studieplan for modulets uge 1 modul 5: Tvær-Sund 1. Det tværprofessionelle samarbejde Dato Emne Litteratur Lekt. Stud.akt. Underviser Lokaler 25.08.14 Introduktion til
Læs mereStudieplan for modul 5: Tvær Sund
Studieplan for modul 5: Tvær Sund Studieplan for modulets uge 1 modul 5: Tvær-Sund Dato Emne Litteratur Lekt. Stud.akt. Underviser Lokaler Dag 1 24.08.15 Introduktion til forløbet inkl. Tværprofessionel
Læs mereAftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle
Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18
Læs mereNeuro-rehabilitering i Tønder Kommune
Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering
Læs mereNår gode, sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb er det fælles mål
Når gode, sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb er det fælles mål Neurologisk afdeling, Hospitalsenhed Midt Evalueringsrapport for projekt 45 Udarbejdet af Oversygeplejerske Ulla Veng & Kvalitets-
Læs mereSide 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken
Læs mereInterprofessionel læring og samarbejde - IPLS. anmark.dk
Interprofessionel læring og samarbejde - IPLS Interprofessionel læring og samarbejde Hvorfor vedvarende fokus på tværfaglighed, teamwork, læring og samarbejde indenfor sygehusvæsenet? Hvorfor ordet interprofessionalitet?
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereNotat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereAftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereIntroduktion til. Modul 5, Forår 2014 Ergoterapeut-, fysioterapeut-og radiografuddannelsen
Introduktion til TværSund Modul 5, Forår 2014 Ergoterapeut-, fysioterapeut-og radiografuddannelsen Dagsorden Kontaktpersoner/modulkoordinatorer Modulbeskrivelsen Overblik over modul 5 og TværSund En lille
Læs mereHjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs merePatientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland
Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version
Læs mereGodkendt: August 2016
1 of 5 Overskrift: Hjerneskadekoordinering Akkrediteringsstandard: Hjerneskaderehabilitering Godkendt: August 2016 Revideres næste gang: August 2017 Formål: At sikre at borgere med følger efter hjerneskader
Læs mereHvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?
Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske
Læs mereRelationel Koordinering - CSSM
Relationel Koordinering - CSSM CSSM - organisering Frederikshavn kommune CSSM organisering siden 2010 Formål: styrke samarbejdet - bedre kommunikation bevare høj faglighed. Side 2 1 Indførelse af RK Baggrund
Læs mereRadiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 5. Fokusområde: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv
Modul 5 Fokusområde: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Gældende fra februar 2015 1 1. Introduktion til modulet Introduktion
Læs mereVIA Sundhed Sundhedsuddannelserne i Aarhus Modulbeskrivelse Modul 5 Tværprofessionel virksomhed
Modulets tværprofessionelle temaer og læringsudbytte Tema: Tværfagligt modul -tværprofessionel virksomhed Modulet retter sig mod sundhedsprofessioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet
Læs mereSYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereModul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511
Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Erg511 August 2012 Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse modul 5: Tværprofessionel virksomhed... 1 Retningslinjer for intern prøve - modul 5 - Tværprofessionel virksomhed...
Læs mereModul 5 Tværprofessionel virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed
Læs mereModul 12 Selvstændig professionsudøvelse
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter
Læs mereP O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
P O L I T I K Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken udtrykker vores fælles holdning til,
Læs mereUdfordringerne i tværprofessionelt samarbejde
Gerontologisk Årskonference November 2016 Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Sine Lehn-Christiansen Ph.d., Lektor, Uddannelsesleder, Forskningsgruppeleder Center for Sundhedsfremmeforskning
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereTVÆRFAGLIGHED I KLINISK PRAKSIS
FSUS NSF FUFF KONFERENCE 2. OG 3. NOVEMBER 2017 FÆLLES DANSK NORSK KONFERENCE COMWELL ROSKILDE DORTHE YOON RAVN SØRENSEN SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION UDDANNELSE, UNDERVISNING OG UDVIKLING
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereHjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft
Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Forfattere Rasmus Antoft, Sociolog, lektor Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Ana Lisa
Læs mereHvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?
Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Vores ståsted Tanja: Sygeplejerske. Klinisk vejleder i Neurokirurgisk Afdeling. Vejleder i InterTværs. Uddannet interprofessionel facilitator.
Læs mereSet, hørt - og forstået
Strategi for inddragelse af patienter og pårørende 2015-2018 Set, hørt - og forstået Somatiske sygehuse i Region Syddanmark Vedtaget af regionsrådet xx. dato Hvorfor denne strategi? Set, hørt og forstået
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereIntroduktion til TværSund
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Introduktion til TværSund Modul 5 Efterår 2016 v. Lise Kofoed og Uffe L. W. Jakobsen UNIVERSITY COLLEGE Kontaktpersoner - TværSund Grethe Egmont Nielsen, gren@ucl.dk Ergoterapeutuddannelsen
Læs mereTre effektive mødemodeller som understøtter relationel koordinering
Tre effektive mødemodeller som understøtter relationel koordinering Målet med den næste time. er at præsentere praksiseksempler som beskriver, hvad relationel koordinering i mødepraksis kan gøre for borgeren
Læs mereTema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet
Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet Indhold/Absalon Praktik- Studie aktivitet Refleksioner Mål for læringsudbytte Fra semesterplanen
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mere4. semester, overgangssemester efteråret 2017
4. semester, overgangssemester efteråret 2017 Tema- 4. semester Varighed 8 uger Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsen Forventningssamtale med klinisk vejleder Uge 2. Valgfrie element: i borgers oplevelse
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mere1) Virksomhedsgrundlag
Sydvestjysk Sygehus - Tværgående Sydvestjysk Sygehus - 1 LEDELSE - 1.01 Virksomhedsgrundlag - Politikker og strategier Dokumentbrugere: SVS Læseadgang: Alle Tværgående Sydvestjysk Sygehus Udskrevet er
Læs mereTværsektorielt samarbejde
Tværsektorielt samarbejde Dina Kreiner-Møller Hjerneskadekoordinator Lyngby-Taarbæk kommune Derfor koordinering! visitator hjem. pleje Fys Ergo pleje Logo pæd Eksterne leverandører koor spl. hjælpe midler
Læs mereUdfordringer for undervisere og studerende. Helle Antczak underviser
Udfordringer for undervisere og studerende Helle Antczak underviser Tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Introduktion til temaet, tværprofessionelt samarbejde,
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 5. Lokalt tillæg til studieordningen. Tværprofessionel virksomhed. August 2015 ASLD og BEJO / TRHJ og LIFP
Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 ASLD og BEJO / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 5 består af studieaktivitetsmodellen,
Læs mereInspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde
Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereSygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)
Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereRigshospitalet. Patienternes verden. Mødet med patienten, inddragelse, samarbejde og tværfaglige indsatser i patientforløbet
Mødet med patienten, inddragelse, samarbejde og tværfaglige indsatser i patientforløbet Birgitta Nordenhof 15-05-2017 1 Informeret samtykke Patienter skal informeres, men skal de også inddrages? Hvornår
Læs mereCase: Børn og bevægelseskultur - spørgsmål til diskussion
NOTAT Case: Børn og bevægelseskultur - spørgsmål til diskussion Mathilde Sederberg Rollefordeling og faglighed 1. Hvem har hvilke roller? 2. Hvem gør hvad, og hvilken betydning tænker du/i, at det har
Læs mereTværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver
På prøve i hverdagens arbejdsopgaver Forudsætninger: Ligeværdighed Fagligt fundament At kunne se sig selv som en brik i en større sag At kunne dele ud af sin viden At respektere forskellige faggrupper
Læs mereBaggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen
Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen
Læs mereSygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?
Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og
Læs merehuman first Indsatsområder
human first Indsatsområder 2018-2020 2 Human first Human First er et partnerskab på sundhedsområdet mellem VIA University College, Region Midtjylland og Aarhus Universitet, hvor vi sammen stræber efter
Læs mereLæringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien
Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien Temaer i praktikken: Den arbejdsproces, herunder evidensbaseret praksis Sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation Tværprofessionelt
Læs mereDen involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)
Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet
Læs mereTag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov
Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,
Læs mereDSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet
DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres
Læs mereProfessioner, relationer og et spil
TVÆRSUND 2. SEMESTER Professioner, relationer og et spil Studieplan TværSund 2. semester Styregruppen bag TværSund Efterår 2017 Indhold 1. Baggrund... 3 2. De forskellige aktører... 3 2.1 Studerende...
Læs mereFysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske
Læs mereModul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010
Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1
Læs mereRegion Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens
s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereKommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel
Læs mereFokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland
Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs mereDen aktive borger under rehabilitering
Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering
Læs mereBilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse
Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Semester 1 Observation og vurdering af borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere,
Læs mereHvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien
Hvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien Carsten Johansen Centerchef, Aalborg Kommune Carsten Møller
Læs mereUddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.
Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet, Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø Afsnit 4101 Tlf: 35454433 www.ungdomsmedicin.dk Mail: ungdomsmedicin.rigshospitalet@regionh.dk eller pernille.hertz@regionh.dk Ungeambassadør
Læs mereIKAS. 4. december 2009
IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Anæstesiologisk afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Akutafdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereEfter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:
Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At
Læs mereHvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Temadag for kliniske vejledere Københavns Kommune, SUF Gitte K. Jørgensen Lektor,
Læs mereTerminal palliativ indsats
Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereRegion Hovedstaden Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse PÅRØRENDE I BESLUTNINGS- RUMMET
PÅRØRENDE I BESLUTNINGS- RUMMET HVEM ER VI? 1998: Enheden for Brugerundersøgelser etableres 2009: Enheden flytter til Frederiksberg Hospital 2014: Navneændring til Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
Læs mereKan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?
Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag
Læs mereKorsør, 28 januar Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden. Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS
Korsør, 28 januar 2016 Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS Hvem er jeg og hvad arbejder jeg med? Forsker i ledelse og organisering
Læs mereNationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge
25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereSærlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt
På Ortopædkirurgisk afsnit arbejder eleven med praktikmålene i forhold til afsnittets patientkategorier: Elektive hofte- og knæ patienter Akutte patienter Amputationer Sår Fod- og håndkirugi Traumepatienter
Læs mere