TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING

Transkript

1 Gør tanke til handling VIA University College TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING ULLA HJØLLUND LINDEROTH MARTIN KRABBE SILLASEN Big Bang marts

2 HVILKET UDBYTTE FÅR ELEVER AF TVÆRFAGLIG UNDERVISNING? HVAD LÆRER ELEVERNE? HVORDAN LÆRER DE DET? GENNEM FORLØBET MED DEN FÆLLESFAGLIGE PRØVE 27. marts

3 PROGRAM PRÆSENTATION OG INTRO TVÆRFAGLIGHED HVORFOR OG HVAD? KOMPETENCER I DE ENKELTE NATURFAG VURDERING AF KOMPETENCER TO MODELLER PAUSE PROGRESSIONSTRÆ I FAGTEAMET FÆLLESTRÆK VED NATURFAGENE OUTRO 27. marts

4 OM TVÆRFAGLIGHED I LOVGRUNDLAGET LOV OM FOLKESKOLEN , STK.1: INDHOLDET I UNDERVISNINGEN VÆLGES OG TILRETTELÆGGES, SÅ DET GIVER ELEVERNE MULIGHED FOR FAGLIG FORDYBELSE, OVERBLIK OG OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG. UNDERVISNINGEN SKAL GIVE ELEVERNE MULIGHED FOR AT TILEGNE SIG DE ENKELTE FAGS ERKENDELSES- OG ARBEJDSFORMER. I VEKSELVIRKNING HERMED SKAL ELEVERNE HAVE MULIGHED FOR AT ANVENDE OG UDBYGGE DE TILEGNEDE KUNDSKABER OG FÆRDIGHEDER GENNEM UNDERVISNING I TVÆRGÅENDE EMNER OG PROBLEMSTILLINGER. (UVM marts

5 FAG OG TVÆRFAGLIGHED UNDERVISNINGEN HAR SIDEN ANTIKKEN VÆRET INDDELT I OMRÅDER, I DAG KALDET FAG, HVOR HVERT FAG HAR FORSKELLIGE BETRAGTNINGSMÅDER AT ANSKUE VERDEN PÅ. (NATURFAGENE) I GRUNDSKOLEN AFSPEJLES I VIDT OMFANG AF DET VIDENSKABELIGE STUDIE PÅ UNIVERSITETSPLAN (DEN STORE DANSKE). TVÆRFAGLIGHEDEN OPSTÅR, FORDI NYE OPGAVER KRÆVER EN FAGLIGHED, SOM IKKE KAN LØSES AF DE EKSISTERENDE FAG. DE NYE OPGAVER KRÆVER EN KOMBINATION AF FLERE FAG ELLER MÅSKE EN HELT NY FAGLIGHED, SOM AFVIGER FRA DEN EKSISTERENDE (BREINDAHL 1990). 27. marts

6 OM TVÆRFAGLIGHED KÆRT BARN : TVÆRFAGLIGHED, FÆLLESFAGLIGHED, FLERFAGLIGHED, EMNEARBEJDE, PROJEKTARBEJDE,. FORSKELLIGE FORMER FOR TVÆRFAGLIGHED: FORMEL TVÆRFAGLIGHED FUNKTIONEL TVÆRFAGLIGHED (KRISTENSEN 2009) 27. marts

7 FORSTÅELSEN AF FÆLLESFAGLIG UNDERVISNING Voksende sagsorientering Voksende integration af fagelementer fra forskellige fag (Klausen 2011)

8 PARVIST DEL MED HINANDEN: HVILKE TYPER AF TVÆRFAGLIGT ARBEJDE HAR I INDGÅET I? 27. marts

9 EKSEMPEL TIL ILLUSTRATION AF TO SAMSPILSTYPER FLERFAGLIG TILGANG ( FORMEL TVÆRFAGLIGHED ): FÆLLES EMNE: ENERGI OG BÆREDYGTIGHED BIO-BIDRAG: BIOENERGI (ENERGISKOV, BIOGAS ) & CO 2 -NEUTRALITET FYSIK-KEMI-BIDRAG: VINDMØLLER OG SOLCELLER GEO-BIDRAG: BEFOLKNINGSUDVIKLING, RESSOURCER/RESERVER FÆLLESFAGLIG TILGANG ( FUNKTIONEL TVÆRFAGLIGHED ): FÆLLES PROBLEMSTILLING SAG FREM FOR FAG FÆLLES PROBLEMSTILLING: HVILKEN ENERGIFORSYNING SKAL DK SATSE PÅ FREM MOD 2050 NÅR DER TAGES HENSYN TIL NATURGRUNDLAGET ( BÆREDYGTIGHED ) OG CENTRALE SAMFUNDSINTERESSER? FAGENE INDDRAGES I DET OMFANG OG NÅR DET ER RELEVANT FOR GRUPPENS PROBLEM-BELYSNING

10 NATURFAGLIGE KOMPETENCER 27. marts

11 Kompetenceområde Efter 2. klasse Efter 4. klasse Efter 6. klasse Efter 9. klasse Undersøgelse Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi, fysik/kemi og geografi Modellering Eleven kan anvende naturtro modeller Eleven kan anvende modeller med stigende abstraktionsgrad Eleven kan designe enkle modeller Eleven kan anvende og vurdere modeller i biologi, fysik/kemi og geografi Perspektiverin g Eleven kan genkende natur og teknik i sin hverdag Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster Eleven kan perspektivere natur/teknologi til omverdenen og aktuelle hændelser Eleven kan perspektivere biologi, fysik/kemi og geografi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Kommunikatio n Eleven kan beskrive egne undersøgelser og modeller Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske problemstillinger Eleven kan kommunikere om natur og teknologi Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi, fysik/kemi og geografi

12 UNDERSØGELSESKOMPETENCEN GÅ SAMMEN I 3-4 MANDSGRUPPER, SÅ ALLE FAGENE ER REPRÆSENTERET. HVAD VIL DET SIGE AT UNDERSØGE I HHV. FYSIK/KEMI, GEOGRAFI OG BIOLOGI? FORTÆL PÅ SKIFT OM EN UNDERSØGELSE I JERES FAG LAV EN BRAINSTORM PÅ UNDERSØGELSER I FAGENE HVILKE LIGHEDER OG FORSKELLE ER DER FAGENE IMELLEM?

13 MODELLERINGSSKOMPETENCEN GÅ SAMMEN I 3-4 MANDSGRUPPER, SÅ ALLE FAGENE ER REPRÆSENTERET. HVAD VIL DET SIGE AT MODELLERE I HHV. FYSIK/KEMI, GEOGRAFI OG BIOLOGI? FORTÆL PÅ SKIFT OM EN MODEL I JERES FAG LAV EN BRAINSTORM PÅ MODELLER I FAGENE HVILKE LIGHEDER OG FORSKELLE ER DER FAGENE IMELLEM?

14 OVERVEJELSE I HVILKET OMFANG HAR DEN FÆLLESFAGLIGE UNDERVISNING I NATURFAGENE FLYTTET PÅ JERES FORSTÅELSE AF TVÆRFAGLIGHED?

15 HVORDAN VURDERES KOMPETENCER? FYSIK/KEMI BLADET DEC marts

16 27. marts

17 VURDERINGSKEMA ASTRA/ Keld Nørgaard marts

18 I BLANDEDE FAGGRUPPER: VURDERE 2 EVALUERINGSVÆRKTØJER SAMMENLIGNING AF RUBRIC OG VURDERINGSSKEMA: HVORDAN SKAL ELEVERNE PRÆSTERE INDENFOR DE ENKELTE KOMPETENCEOMRÅDER? VURDER UD FRA FØLGENDE FOTOS. ER RUBRIC/VURDERINGSSKEMAET FYLDESTGØRENDE? ER DER FORSKEL PÅ AT VURDERE EN UNDERSØGELSE DE LAVER UNDER PRØVEN OG EN DE LAVER SOM FORBEREDELSE TIL PRØVEN? 27. marts

19 27. marts

20 27. marts

21 PROGRESSIONSTRÆ SOM REDSKAB

22 ALT DET FÆLLES - FÆLLESFAGLIGE FOKUSOMRÅDER PRODUKTION MED BÆREDYGTIG UDNYTTELSE AF NATURGRUNDLAGET BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ LOKALT OG GLOBALT PLAN DRIKKEVANDSFORSYNING FOR FREMTIDIGE GENERATIONER DEN ENKELTES OG SAMFUNDETS UDLEDNING AF STOFFER STRÅLINGS INDVIRKNING PÅ LEVENDE ORGANISMERS LEVEVILKÅR TEKNOLOGIENS BETYDNING FOR MENNESKERS SUNDHED OG LEVEVILKÅR

23 ARBEJDE MED PROGRESSIONSTRÆ UDVÆLG ET FÆLLESFAGLIGT FOKUSOMRÅDE SKRIV FAGBEGREBER, UNDERSØGELSER OG MODELLER PÅ INDENFOR GEOGRAFI, BIOLOGI OG FYSIK/KEMI 27. marts

24 FRA PLAN TIL VIRKELIGHED HVORDAN GÅR MAN FRA PROGRESSIONSTRÆ TIL HENSIGTSMÆSSIGT TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE? 27. marts

25 NATURFAGENES FÆLLESTRÆK OG UDFORDRINGER 27. marts

26 OUTRO OPGAVER I FAGTEAMET Samarbejde med ledelsen om placering og fordeling af timer klasse Samarbejde med ledelsen om placering af naturfagene på skemaet (blokdage, fordybelsesuger, sammenhængende årgangsdelt undervisning...) Samarbejde med ledelsen om fagfordeling - hensyn til det faglige fællesskab og muligheder for teamsamarbejde Fælles plan for de min. seks forløb klasse Fælles planlægning af hvert af de min. seks fælles forløb Fælles/koordineret gennemførelse af de min. seks fælles forløb Fælles/koordineret evaluering af elevernes målopnåelse efter hvert af de min. seks fælles forløb Fælles opgivelser Fælles vejledningsforløb fra tidligst 1. april Fælles formulering af uddybende spørgsmål Fælles prøve og en masse mikrokoordinering!

27 LITTERATURLISTE BREINDAHL, P. (1990): OM FAGLIGHED OG OM TVÆRFAGLIGHED. KVAN, ÅRGANG 10, NR. 27. S KLAUSEN, S.H. ET AL. (2011). PÅ TVÆRS AF FAG FAGLIGT SAMSPIL I UNDERVISNING, FORSKNING OG SAMARBEJDE. KAP. 3: DET FAGLIGE SAMSPILS FORMER. AKADEMISK FORLAG KRISTENSEN, H.J. (2009): DIDAKTIK OG PÆDAGOGIK AT NAVIGERE I SKOLEN, TEORI OG PRAKSIS. 1.UDGAVE, 2.OPLAG. GYLDENDALS LÆRERBIBLIOKET. PRØVEBEKENDTGØRELSEN, SE PKT. 5 SAMLET NYT OM FÆLLES NATURFAGSPRØVE: FILM OVER FORLØBET: WØHLK, E. OG A. SØNDERUP (2016): DE FØRSTE ERFARINGER MED DEN FÆLLES PRØVE I BIOLOGI, FYSIK/KEMI OG GEOGRAFI (KOMMENTAR). MONA marts

28 27. marts

29 27. marts