EU-finansieret risikostyring af løbsk vandløb. Tværkommunalt samarbejde om klimatilpasning og vandmiljø for Usserød Å

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU-finansieret risikostyring af løbsk vandløb. Tværkommunalt samarbejde om klimatilpasning og vandmiljø for Usserød Å"

Transkript

1 EU-finansieret risikostyring af løbsk vandløb Tværkommunalt samarbejde om klimatilpasning og vandmiljø for Usserød Å

2 The Usserød Å Project Vandet kender ikke nogen kommunegrænser. Oversvømmelsestrusler nedstrøms kræver løsninger og handlinger opstrøms Som joint ventures hen over grænserne! Usserød Å projektet er igangsat netop med det formål 2

3 Climate change adaptation across municipal boundaries 3

4 The Usserød Å Project Tre kommuner - én å Overalt i Danmark arbejder kommunerne på at integrere klimatilpasningen i kommunens øvrige aktiviteter til gavn for borgere og miljø. Det unikke ved LIFE-projekt Usserød Å er, at tre kommuner her har sat sig sammen og udarbejdet én fælles miljø og klimatilpasnings-strategi for deres fælles vandløb. Erfaringerne er universelle. Usserød Å-projektet har skabt en organisationsmodel, der kan eksporteres! Projektmodellen Projektets overordnede formål er at skabe rammerne for et tværkommunalt samarbejde, der kan realisere visionen for Usserød Å: At minimere risikoen for oversvømmelser, og samtidig bevare og udvikle vandløbet som en rekreativ naturressource. For at opnå dette hovedmål har udviklingsprojektet arbejdet efter en projektmodel med 3 underliggende delmål (objectives) Se figur 01. Projektet er gennemført i en klassisk projektorganisering, hvor en projektgruppe bestående af medarbejdere fra projektpartnerne har forestået den praktiske gennemførelse, under ledelse af en udpeget fuldtids projektleder. En styregruppe bestående af direktører og chefer fra de 6 partnere i Usserød Å Samarbejdet har været ansvarlige for projektets gennemførelse, med reference til de politiske bestyrelser. Projektgennemførelsen har været understøttet af fælles administrative processer og systemer, som er opbygget under LIFE projektet og som ligesom styregruppen videreføres i det permanente Usserød Å Samarbejde. Delmål: Projekt aktivitet ( spor ) At udvikle en organisationsmodel for Usserød Å samarbejdet der kan indstilles til politisk vedtagelse Den fælles organisering Kortlægge udfordringer og beskrive konkrete løsningsmodeller og arbejdsgange At tilvejebringe tekniske værktøjer og måleudstyr til brug for fælles styring og regulering af vandsystemet Værktøjskassen: Udvikling af fælles computer model for vandsystemet Installering af on-line målestationer langs hele åsystemet Udvikling af varslingssystem for høj vandstand At gennemføre fælles anlægsprojekter som kan modvirke oversvømmelser Konkrete fysiske anlæg og styringsmetoder: Ny regulerende sluse ved Mortenstrupvej i Hørsholm Ny styringsstrategi for slusen ved Sjælsø Figur 01 4

5 Climate change adaptation across municipal boundaries Noget måtte gøres Et voldsomt skybrud og deraf følgende oversvømmelser omkring Usserød Å blev i 2010 et wake-up call for de tre kommuner Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg, som Usserød Å løber igennem. Det var ikke første gang, åen løb over sine bredder og gjorde skader på miljø og ejendom. Men denne gang beløb skaderne på bl.a. oversvømmede huse og kældre sig til omkring 250 mio. kr. Usserød Å løber gennem tæt befolket/bebygget område, og nye oversvømmelser kunne få uoverskuelige følger for beboerne. Både i form af vandskader og i form af forurening fra spildevand. Nivå Øresund Kokkedal Usserød Usserød Å Isterød Hørsholm Sjælsø 5

6 The Usserød Å Project Dige 2 m bræmme i landzone Kronekant Vandløb Dobbeltprofilskråning Vandløbsskråning / brink Dobbeltprofilbredde Bundbredde Projektet er i dag gjort permanent De tre kommuner valgte at gå utraditionelt til værks. Som en konsekvens af at vandet løber, som det vil og ikke stopper ved kommunegrænsen, måtte også de kommunale embedsmænd/politikere træde over kommunegrænserne og arbejde på tværs. I erkendelse af naturlovene vedtog borgmestrene i de tre kommuner derfor tilbage i marts 2011 en fælles miljø- og klimatilpasningsstrategi for deres fælles vandløb Usserød Å. Projektet gik i korthed ud på at begrænse risikoen for oversvømmelse uden at ødelægge åens rekreative og naturmæssige værdier/ressourcer. Usserød Å skulle både være et rekreativt og attraktivt naturfænomen og et eksempel på moderne klimatilpasning. Projektet blev i opbygningsfasen støttet af EU`s LIFE-program i en fireårsperiode, og er fra januar 2016 gjort permanent. Som følge af projektet er der i dag et tæt og projekt-integreret samarbejde mellem de tre kommuner Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg samt de respektive forsyningsselskaber Rudersdal Forsyning, Hørsholm Vand og Fredensborg Forsyning. Indsatsen mod de miljømæssige følger af klimaforandringer foregår i Danmark både på statsligt og kommunalt niveau i 6 landets 98 kommuner. Det unikke ved Usserød Å-projektet var, at indsatsen blev så integreret mellem de tre kommuner, som tilfældet var. I erkendelse af det fælles problem blev det helt fra start besluttet, at klimatilpasningen omkring åen skulle planlægges og gennemføres ud fra åen som helhed. Nedstrøms oversvømmelser kræver ofte opstrøms løsninger og handlinger. Forebyggelse af oversvømmelse i én kommune foregår måske bedst via tiltag i en af de andre kommuner. I samarbejde hen over kommunegrænserne. Usserød Å-projektet blev til for at etablere netop dette samarbejde helt konkret.

7 Climate change adaptation across municipal boundaries Usserød Å Usserød Å er ca. 8 km lang og har et samlet opland på ca. 75 km 2. Den har sit udspring i Sjælsø, løber herfra mod nord i det kuperede morænelandskab gennem Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg og munder ud i Øresund. Undervejs løber den dels gennem fredede områder dels gennem områder med bebyggelse og boliger tæt på åbredden. Et afgørende succesparameter har været, at Usserød Å kan rumme og bortlede både de nuværende og fremtidens forøgede regnmængder, således at ejendomme og huse ikke oversvømmes. At åen samtidig er en værdifuld naturressource, der skaber et attraktivt og rekreativt miljø. En stor del af LIFE-projektet handler om at samarbejde på tværs af kommunerne og om at indrette kloakker og tekniske anlæg, så regnvandet i oplandet forsinkes på sin vej til åen. På længere sigt skulle projektet også gerne resultere i bedre levesteder for fisk, planter og smådyr. I et længere perspektiv skal vi mennesker blive bedre til at leve med de klimaændringer, vi sandsynligvis kan forvente i fremtiden. Vi skal blive langt bedre til at leve med og tolke naturens luner/uforudsigelighed. Mennesket har til alle tider været draget af naturen og har bosat sig tæt på floder og andre vandløb. Det gælder også de nordsjællændere, der har bosat sig tæt på Usserød Å. Men naturen har det med at bide fra sig. Der er ikke noget naturstridigt ved, at en å går over sine bredder, det vil den gøre med mellemrum i et historisk perspektiv. Men den risiko er måske gået lidt i glemmebogen i en moderne tid, hvor vi mennesker er vant til at have styr på alt. Når oversvømmelsen først er sket, har det hidtil været svært at placere ansvaret. Nogle vil mene, at oversvømmelse er en kalkuleret risiko, når man vælger at bo så tæt på vandet. Omvendt vil andre måske mene, at konsekvenserne af voldsomme naturfænomener er et samfundsanliggende, så borgerne må forvente hjælp fra det offentlige, den dag katastrofen sker, og åen går over sine bredder. Det er det dilemma, de tre nordsjællandske kommuner nu søger at tackle med deres intense overvågning af vandstanden i Usserød Å. Problematikken er dog ikke unik for åen her. Det er derimod en universel udfordring, der ikke kun gælder Danmark, men også i resten af Europa, hvor mennesker har bosat sig i nærheden af vandløb og floder, som med fremtidens klimaforandringer oftere og oftere må frygtes at ville gå over deres bredder. Det er begrundelsen for, at EU har valgt at støtte Usserød Å-projektet med midler fra LIFE-programmet. 7

8 The Usserød Å Project Varsling og beredskab Det fælleskommunale LIFE-projekt blev afsluttet med udgangen af september Det er tid til at gøre status. Når projektleder, miljøbiolog Klaus Pallesen ser tilbage, har skabelsen af en handlekraftig organisation været den største hurdle. Den organisatoriske udfordring i projekt Usserød Å har været at få forskellige kulturer i de kommunale teknik- og miljøforvaltninger og i de private/selvstændige vandforsyningsselskaber til at samarbejde. Der er tale om tre kommuner, som er organiseret vidt forskelligt både på forvaltningssiden og på tekniksiden. En yderligere udfordring for samarbejdet var, at den offentlige vandforsyning og kloakering i Danmark i 2010 var blevet udskilt i selvstændige virksomheder og ikke længere lå under kommunernes administration. Historisk set havde de tre kommuner heller ikke haft tradition for at samarbejde. Langs Usserød Å eksisterer i dag en del kloakudløb, hvor regnvand og spildevand løber sammen. I tilfælde af pludselige, store regnskyl, risikerer man, at kloakkerne løber over og ud i åen. Når en kommune længere oppe ad åløbet på den måde udleder sit regnvandsoverskud i Usserød Å, oversvømmer og forurener den således ikke alene sin egen strækning af vandløbet, men eksporterer også problemet til sine naboer. Alligevel var de tre kommuner, Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg, hver for sig ikke før projektets start for alvor gået ind i fælles analyser og problemløsning for deres fælles å på dens vej gennem de to andre kommuner. Man har hel8 ler ikke haft nogen stor indsigt i vandkvalitet, vandmængde/ flow eller vandstand på den anden side kommunegrænsen. Det lyder som en nær sagt umulig opgave. Hvordan blev den udfordring tacklet af de tre nordsjællandske kommuner? Usserød Å-modellen er kun en minimodel af de problemer, kommunerne omkring de store floder i Sydeuropa slås med. Når det lykkedes omkring Usserød Å, skyldes det, at man havde en fælles mission og tog action på den. Alle var med på, at de havde en egen interesse i at få det her projekt til at lykkes.

9 Donse å Climate change adaptation across municipal boundaries Organisation Kick-off møde 2013 med alle 6 partnere, direktører og ledere fra Usserød-projektet. Nivå Fredensborg Kokkedal Usserød Hørsholm Isterød Sjælsø Rudersdal Ordet ORGANISATION viste sig hurtigt at være opskriften på succes: Erfaringerne fra Usserød-projektet viser, at de involverede først og fremmest skal bruge tid på den proces, det er at få afdækket, hvad der er de øvrige involveredes interesser i projektet. Samtidig skal man have viljen til at bruge penge og den nødvendige tid på organisationsudvikling og på at få politikerne med på idéen. En del kviede sig f.eks. i begyndelsen ved tanken om gruppearbejde og workshops. Det kan måske lyde banalt, men alle led i kæden fra bund til top skal involveres fra start og være indstillet på at samarbejde. De skal have ejerskab til projektet, lyder erfaringerne. Den tekniske del af projektet har ikke mindst været drevet af fagmedarbejdernes engagement. Man har fra forvaltningsside også været nødt til at tænke utraditionelt for at komme udenom evt. juridiske og administrative barrierer. Rent formelt må man ikke bruge skattepenge fra kommune X til noget, der foregår i kommune Y. I det aktuelle projekt blev problemet løst ved at lade vandforsyningsselskabet, Hørsholm Vand, stå som den officielle bygherre. Der var nemlig intet til hinder for, at de tre kommuner kunne deltage i et fælles projekt med en fælles bygherre. En vigtig parameter var, at alle formalia skulle overholdes, så lovgrundlaget var i orden. Projektledelsen kan i dag meget minutiøst vise, hvordan man ud af ingenting har designet en organisationsmodel og samarbejdsorganisation, som man også vil kunne drage nytte af andre steder. Med kommissorium, samarbejdsprocesser og mødekompetencer. Samabejdsmodellen er gennemtænkt og grundigt beskrevet ned til mindste detalje og allerede testet i praksis. 9

10 The Usserød Å Project Online overvågning Information til borger Overvågning med hydrauliske målesystemer SMS Fælles vidensdatabase. I dag er Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg kommuner gået sammen om et fælles beredskab imod oversvømmelse og en fælles vidensdatabase. Et fælles system af hydrauliske målestationer er blot ét af elementerne i den fælles værktøjskasse, der gør det muligt for de tre kommuner at indsamle løbende data og på den måde overvåge vandstand, vandgennemstrømning og iltindhold i Usserød Å. Hele den 8 km lange Usserød Å er kortlagt meter for meter. Det er dels sket gennem fælles åvandringer, hvor åløbet er blevet studeret i haletudseperspektiv. Dels gennem en omfattende kortlægning af åens løb ved hjælp af droneteknologi. Opgaven har ikke blot bestået i at samle fælles viden, men også i at skabe en samlet computermodel af vandsystemet, som kan simulere tænkte klimascenarier. Hvad sker der f.eks. i tilfælde af skybrud? Hvad er effekten af 10 millimeter regn? Hvor meget påvirker det vandstanden? Hvis Danmarks Meteorologiske Institut, DMI f.eks. varsler et skybrud med 100 millimeter regn på to timer, kan man lynhurtigt forudsige, hvornår det vil blive kritisk. Man kender den aktuelle vandstand og kan ved hjælp af en nyudviklet computermodel beregne, at vandstanden i Usserød Å vil stige med et vist antal centimeter indenfor en given tidsramme. I dag ved man på milimeter, hvornår åens vandstand rammer det kritiske niveau, der vil kræve evakuering af beboerne i bestemte områder tæt på åen. Den viden har man bl.a. fået gennem simuleringer og øvelser, hvor der har været fokus på tidligere oversvømmelsesscenarier og på forebyggelse af fremtidige oversvømmelsesscenarier. Borgerne har også mulighed for at følge med i udviklingen i åen på egen hånd. En tur langs Usserød Å behøver ikke kun have et rekreativt formål. Ved nogle af målestationerne er der opsat en pæl med en qr-kode, som kan scannes med smartphone eller tablet. Det betyder, at borgeren på sin tur langs åen, kan komme direkte til Usserød Å s hjemmeside og blive opdateret på åens aktuelle vandstand. Ved varsel om forhøjet vandstand vil de tre kommuner i Usserød Å Samarbejdet aktivere det fælles beredskab og advisere boligejere i de områder, der tidligere har oplevet oversvømmelser. Der er opsat ialt ni målestationer i åen og yderligere tre i Donse Å, der er det største tilløb til Usserød Å. 10

11 Climate change adaptation across municipal boundaries 11

12 The Usserød Å Project Værktøjskassen Foruden de omtalte målestationer indeholder den fælles værktøjskasse også etablering af såkaldte vådenge og slusesystemer. Vådenge er betegnelsen for en slags bufferzoner omkring dele af åen, som i tilfælde af høj vandstand og oversvømmelse kan fungere som oversvømmelsesbassiner. I perioder med ekstremregn kan vådengen tilbageholde større mængder regn i en kort periode. Samtidig er der etableret særlige overgange og stisystemer, som tager højde for en evt. højere vandstand. I tilfælde af høj vandstand vil åen blot fremstå bredere end normalt og stadig være smukt integreret i naturen. Ved ekstremt høj vandstand og reelle oversvømmelser, vil også de omliggende vådenge blive oversvømmet. Samtidig gør et udbygget, forfinet slusesystem, det muligt at regulere vandmængderne i Usserød Å ikke bare til hverdag, men også i tilfælde af ekstremregn. Her er slusen i områdets store sø, det tidligere drikkevandsreservoir, Sjælsø, en vigtig krumtap i de tre kommuners fælles regulering af vandmængderne. Det handler således om at holde vandet tilbage i Sjælsø, så man undgår overløb i Usserød Å, men alligevel sikrer, at vandet kan holdes tilbage uden at skabe problemer for Sjælsøs bredejere. Ved varsel om skybrud lukkes for slusen, og vandet holdes tilbage i Sjælsø. Udover at sikre mod oversvømmelser skal strategien også bruges til at formindske risikoen for, at algerigt vand fra Sjælsø i sommerperioden løber ud i Usserød Å, da det kan betyde iltsvind i åen. Som sidegevinst er det lykkedes at forbedre vandmiljøet i selve Sjælsø. Det skyldes bl.a., at man her har skabt en styringsstrategi, hvor man via computerstyring kan regulere vandstanden i søen op og ned i de perioder, hvor rovfiskene gyder. Jo flere rovfisk, der er i søen, jo færre skidtfisk og jo færre alger. Det vurderes, at man langs Usserød Å har skabt et overvågningssystem, der vil kunne klare morgendagens klimaforandringer og udfordringer. Dige 2 m bræmme i landzone Kronekant Vandløb Dobbeltprofilskråning Vandløbsskråning / brink Dobbeltprofilbredde 12 Bundbredde T=0,5 vsp=15.24 m; vol= 21 m3 T=1 vsp=15.29 m; vol= 47 m3 T=5 vsp=15.39 m; vol= 350 m3 T=10 vsp=15.89 m; vol= 6900 m3 T=20 vsp=15.98 m; vol= 8650 m3 T=50 vsp=16.05 m; vol= m3 T=100 vsp=16.09 m; vol= m3 T=200 vsp=16.14 m; vol= m3 Den aktive vådengs udbredelse ved ekstrem regn. (T=0,5 betyder to gange hvert år, medens T=5 betyder én gang hvert 5 år. VSP betyder vandspejlskote, den højde over havoverfladen vådengen vil stige til).

13 Climate change adaptation across municipal boundaries 13

14 The Usserød Å Project Værktøjskassen - skabt af LIFE projektet LIFE projektet har nået alle sine delmål, og som konkrete resultater har Usserød Å Samarbejdet fået mange nye værktøjer til sit videre arbejde med klimatilpasning og miljøbeskyttelse langs åen: Værktøj: Anvendelse og resultat: Ny fælles hydrodynamisk MIKE URBAN computermodel af hele Usserød Å vandsystemet Den fælles computermodel gør det muligt for os at: Identificere de mest effektive tiltag imod oversvømmelser og miljøbelastning Designe fysiske indgreb for klimatilpasning Forudsige kritiske vandstande ved en given vejrudsigt Nyt fælles system af faste on-line målestationer Det nye fælles målersystem gør det muligt for os at: Få konstant opdaterede data om vandstand, flow (vandmængder pr. sekund) og iltindhold Løbende at justere computermodellen så den bliver stadig mere korrekt Løbende at kunne følge udviklingen i vandstand, til brug for information og varsling Nyt fælles system for information og varsling Det nye fælles varslings- og informationssystem gør det muligt for os at: Via internettet at informere borgere i oversvømmelsesrisiko om den øjeblikkelige vandstand og oversvømmelsesrisiko Iværksætte beredskabsindsats Indsamle og bearbejde data til brug for fælles vandløbsfagligt myndighedsarbejde Nyt regulerende slusebygværk i Hørsholm Det nye regulerende slusebygværk i Hørsholm gør det muligt for os at: Holde meget store vandmængder tilbage ved skybrud således, at villakvarterer nedstrøms ikke oversvømmes, som det tidligere er sket I stedet at dirigere vandmængderne hen i naturområder, der er robuste over for periodiske oversvømmelser Ny fælles styringsstrategi for Sjælsø slusen Den nye fælles styringsstrategi for Sjælsø slusen gør det muligt for os at: Regulere vandstanden i søen efter økologisk optimalt princip Afbryde tilløbet til åen ved skybrudsvarsel 14

15 Climate change adaptation across municipal boundaries Fem gode råd Om tværkommunalt samarbejde vedrørende klimatilpasning I Usserød Å LIFE projektet har vi igennem en periode på 3 år arbejdet intensivt med at afdække, diskutere og udfordre de rammebetingelser, som gælder for alle de offentlige parter, der er involveret i tværkommunalt samarbejde om klimatilpasning.fra disse erfaringer har vi udvalgt 5 gode råd til andre kommuner, som overvejer at etablere et lignende organisatorisk samarbejde. Samarbejdet SKAL kunne hvile på solide PRINCIPPER som alle parter tilslutter sig - Afse den fornødne tid til at gennemarbejde disse principper i en tæt proces med de relevante chefer, og gå ikke ud fra at alle parter på forhånd kender hinandens rammebetingelser og succeskriterier Når først principperne ligger fast skal de underliggende spilleregler være fleksible og tillade individuelt politisk spillerum for alle parter - Undgå organisering, der anfægter etablerede kompetenceforhold og parternes autonomi Det er en stor fordel, hvis der kan tilvejebringes en politisk rammesætning top-down i startfasen af samarbejdet Betydningen af, at forsyningsselskaberne er selvstændige virksomheder skal forstås og respekteres Råderum for samarbejdet må skabes af parterne selv. Rammebetingelserne i den kommunale verden understøtter ikke tværkommunalt samarbejde 15

16 LIFE11 ENV/DK/889 Tværkommunalt samarbejde om klimatilpasning og vandmiljø for Usserød Å Projekt deltager (Støttemodtager) Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Medfinansierende Fredensborg Forsyning AS partnere Hørsholm Vand aps Rudersdal Forsyningen AS Koordinerende støttemodtager Budget Kontakt Tekst Foto Fredensborg Kommune Total projekt omkostning: EURO Medfinansierende partneres bidrag EURO LIFE+ programmet har støttet med EURO Fredensborg Kommune Rådhuset, Egevangen 3B 2980 Kokkedal Annette Hagerup Klaus Pallesen Thomas Arnbo Design/illustration M2AD.DK / H. A. Meulengrath

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser Usserød Å Projektet Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser En ny vision for Usserød Å På et møde 22 marts 2011 vedtog borgmestrene fra Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg en ny Miljø og klimatilpasningsstrategi

Læs mere

Usserød A Samarbejdet Seminar om tværkommunalt samarbejde 27. januar 2016

Usserød A Samarbejdet Seminar om tværkommunalt samarbejde 27. januar 2016 Usserød A Samarbejdet Seminar om tværkommunalt samarbejde 27. januar 2016 Motivationen for projektet Skybrud august 2010 Fredensborg Oversvømmede villakvarterer! Regnvandsudløb fra Kokkedal Udløb fra Hørsholm

Læs mere

Katalog over miljømålsaktiviteter

Katalog over miljømålsaktiviteter 30. januar 2015 Bilag til miljømålsaftale for forsyningerne i Usserød Å Samarbejdet 1 Indledning og baggrund... 2 2 Katalog over aktiviteter... 3 Kortlægning af kapaciteten i det samlede regnvandssystem...

Læs mere

Fælles beredskabsplan for oversvømmelse langs Usserød Å

Fælles beredskabsplan for oversvømmelse langs Usserød Å Juni 2016 Fælles beredskabsplan for oversvømmelse langs Usserød Å Procedure og handlinger i Usserød Å Samarbejdet før, under og efter en oversvømmelse 1 Indledning og baggrund... 2 1.1 Formålet med en

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

Fælles beredskabsplan for oversvømmelser Usserød Å

Fælles beredskabsplan for oversvømmelser Usserød Å Fælles beredskabsplan for oversvømmelser Usserød Å Version 0 22. marts 2011 Rudersdal Kommune Hørsholm Kommune Fredensborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning...3 2 Normalt beredskab før regnen /oversvømmelsen...5

Læs mere

Ny UÅ-samarbejdsorganisation: Spørgsmål og svar

Ny UÅ-samarbejdsorganisation: Spørgsmål og svar 28. januar 2015 USSERØD Å SAMARBEJDET Ny UÅ-samarbejdsorganisation: Spørgsmål og svar Organisering er på vej i pilotfase - få svar på de vigtigste spørgsmål i den forbindelse 1 Intro... 2 2 Sp.1: Hvad

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Organisering internt og tværkommunalt. Tina Krüger, teamleder Vand og Natur Fredensborg Kommune

Organisering internt og tværkommunalt. Tina Krüger, teamleder Vand og Natur Fredensborg Kommune Organisering internt og tværkommunalt Tina Krüger, teamleder Vand og Natur Fredensborg Kommune Den 14. august 2010 1979 2007 2008 2009 2010 2011 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990

Læs mere

Hvordan bruger vi recipienterne forskellige ønsker?

Hvordan bruger vi recipienterne forskellige ønsker? Hvordan bruger vi recipienterne forskellige ønsker? EVA-temadag, torsdag d. 31. maj 2012 på Hotel Nyborg Natur- og Miljøchef Lis Thodberg, Rudersdal Kommune Hvad har solsikker med Usserød Å at gøre? Vi

Læs mere

Klage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej 140 i Birkerød

Klage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej 140 i Birkerød Statsforvaltningen Tilsynet Storetorv 10 6200 Aabenraa Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen Øverødvej 2 2840 Holte Redegørelsen er sendt digitalt til Tilsynet Klage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Om Usserød Å Beskrivelse åens natur, miljø og rekreative udnyttelse

Om Usserød Å Beskrivelse åens natur, miljø og rekreative udnyttelse Om Usserød Å Beskrivelse åens natur, miljø og rekreative udnyttelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Naturbeskyttelse og kultur 3. Regulativet 4. Åens miljø- og vandkvalitet 5. Spildevandsplanlægning

Læs mere

Har du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde

Har du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde Har du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde 1 Færre oversvømmelser og bedre vandkvalitet Der sker i dag oversvømmelser visse steder langs Kagså

Læs mere

Regnvand skaber udvikling og værdi i Vejle

Regnvand skaber udvikling og værdi i Vejle Regnvand skaber udvikling og værdi i Vejle Søren Ahle Hansen, direktør, ØsterBO Michael Sloth, direktør, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Kokkedal 26. september 2017 Vejle med Vilje Vejle og Vækst Klimatilpasning

Læs mere

Usserød Å Samarbejdet

Usserød Å Samarbejdet 22. marts 2016 Usserød Å Samarbejdet Rammer, organisering og processer 1 Indledning og sammenfatning... 2 2 Samarbejdets politiske grundlag... 3 2.1 Den fælleskommunale, politiske vision... 3 3 Samarbejdets

Læs mere

Vandet er Kokkedals fremtid

Vandet er Kokkedals fremtid Vandet er Kokkedals fremtid Pressemeddelelse 22. august 2012 Borgerne i Kokkedal kan se frem til en ny stor og bæredygtig bydel langs Usserød Å. Men skal bydelen have kanallandskaber og et centrum omkranset

Læs mere

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Stenløse Å Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Egedal Kommune har de seneste 10 år registreret et stigende antal oversvømmelser

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner. Indledning Vinteren er snart over os, og sandsynligheden for, at det bliver en hvid vinter, er markant større, end den var for bare få år siden. Paradoksalt nok er det en konsekvens af klimaændringerne.

Læs mere

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring - Oplæg til fællestemasdrøftelse 1 Spørgsmål til drøftelse Det indstilles, at de to udvalg drøfter de to forskellige alternativer, herunder

Læs mere

Erfaringer fra LIFE projektet Usserød Å Naturstyrelsens informationsmøde 25. juni 2014 Klaus Pallesen, klpa@fredensborg.dk

Erfaringer fra LIFE projektet Usserød Å Naturstyrelsens informationsmøde 25. juni 2014 Klaus Pallesen, klpa@fredensborg.dk Erfaringer fra LIFE projektet Usserød Å Naturstyrelsens informationsmøde 25. juni 2014 Klaus Pallesen, klpa@fredensborg.dk Lidt om baggrunden for Usserød Å projektet Ansøgningen som ramme for gennemførelsen

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Høringssvar til forslag til vandplan

Høringssvar til forslag til vandplan Naturstyrelsen Naturstyrelsen, Roskilde Høringssvar til forslag til vandplan Generelt Side 1/7 Virkemidler Med de foreslåede virkemidler for opnåelse af god økologisk tilstand i søer og vandløb i 2015

Læs mere

Hvorfor er skybrud blevet interessant?

Hvorfor er skybrud blevet interessant? Hvorfor er skybrud blevet interessant? mm Derfor! Årsregn over Danmark 1870 til 2010 Regn 2011-9 % mere regn end på et normalt år - Ca. 14 % mindre nedbør end det vådeste år (1999) - Den næst vådeste sommer

Læs mere

Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark

Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark Ole Mark Forsknings- og Udviklingschef, DHI Hvorfor en ny klimatilpasningsstrategi? 1. Selvom verdenssamfundet i dag fastfrøs/stoppede dets udledning af drivhusgasser,

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Spørgsmål om klimatilpasningstiltag i et naturområde Udarbejdet af MOLT WENGEL Advok atpartnerselskab, oktober 2015

Spørgsmål om klimatilpasningstiltag i et naturområde Udarbejdet af MOLT WENGEL Advok atpartnerselskab, oktober 2015 Spørgsmål om klimatilpasningstiltag i et naturområde Udarbejdet af MOLT WENGEL Advok atpartnerselskab, oktober 2015 Klikovand har bedt MOLT WENGEL Advokatpartnerselskab om at udarbejde nærværende case-story

Læs mere

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien

Læs mere

Usserød Å projektet 1995-2002

Usserød Å projektet 1995-2002 Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet

Læs mere

Notat om afvanding i Boelsvang. Notat om afvanding i Boelsvang

Notat om afvanding i Boelsvang. Notat om afvanding i Boelsvang Notat om afvanding i Boelsvang Notat til medlemmerne i Grundejerforeningen Boelsvang Boelsvang den 8. oktober 2012 I forlængelse af et enkelt medlems fremsendte skrivelser, skal bestyrelsen hermed i hovedtræk

Læs mere

Ekstremnedbør og risiko for oversvømmelser - hvad stiller vi op? 12. september 2012

Ekstremnedbør og risiko for oversvømmelser - hvad stiller vi op? 12. september 2012 Ekstremnedbør og risiko for oversvømmelser - hvad stiller vi op? 12. september 2012 2012 Indholdsfortegnelse Side ORGANISERING INTERNT OG TVÆRKOMMUNALT 1 Teamleder Vand og Natur, Tina Krüger, Fredensborg

Læs mere

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras. Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:

Læs mere

Fælles beredskabsplan for oversvømmelser, Usserød Å

Fælles beredskabsplan for oversvømmelser, Usserød Å Fælles beredskabsplan for oversvømmelser, Usserød Å Rudersdal Kommune Hørsholm Kommune Fredensborg Kommune Version 3 oktober 2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 FØR: Forebyggende beredskab...

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Klimatilpasning. En befolkningsundersøgelse

Klimatilpasning. En befolkningsundersøgelse Klimatilpasning En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Klimatilpasning Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Alle analyser tyder på, at denne udvikling fortsætter

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

HVIDBOG den 23. april 2013

HVIDBOG den 23. april 2013 HVIDBOG den 23. april 2013 Høringssvar til forslag til Roskilde Kommunes strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning Høringsperiode fra 31. januar til 22. marts 2013 Nr./ dato Organisation/ borger

Læs mere

Sommerhusområderne Marielyst og Gedesby. Information om forebyggelse af skader forvoldt af oversvømmelser GULDBORGSUND FORSYNING

Sommerhusområderne Marielyst og Gedesby. Information om forebyggelse af skader forvoldt af oversvømmelser GULDBORGSUND FORSYNING Sommerhusområderne Marielyst og Gedesby Information om forebyggelse af skader forvoldt af oversvømmelser GULDBORGSUND FORSYNING En række områder i Danmark har i sommeren 2011 været ramt af monsterregnvejr,

Læs mere

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Optagelse af Brønsholmdalgrøften som spildevandsteknisk anlæg August 2014 Billede indsættes i stedet for denne tekstboks Størrelsen på billedet

Læs mere

2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S

2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S 2-PARTSAFTALE mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kloak A/S om koordinering af klimatilpasnings- og skybrudsprojekter i Frederiksberg Kommune. 1. AFTALEN Aftalen består udover nærværende 2-partsaftale

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLAN

FORSLAG TIL TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLAN 2013-06-14 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 2 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR 3 5. PROJEKTBESKRIVELSE OG AFVANDINGSFORHOLD 3 6. Forslag til opdateringer/ændringer til spildevandsplanen 5 Ændring

Læs mere

Gennem fusion mellem vandselskaber til større enheder vil der kunne opnås konsolidering og robusthed til at kunne imødegå disse udfordringer.

Gennem fusion mellem vandselskaber til større enheder vil der kunne opnås konsolidering og robusthed til at kunne imødegå disse udfordringer. Udkast til kommissorium Undersøgelse af muligheder for formelt samarbejde/fusion af de kommunalt ejede vandselskaber i Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Furesø, Hørsholm, Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk,

Læs mere

Er borgerne bare farligere i Danmark? Søren Gabriel, Orbicon

Er borgerne bare farligere i Danmark? Søren Gabriel, Orbicon Er borgerne bare farligere i Danmark? Søren Gabriel, Orbicon Udgangspunkt i de forskelle, jeg ser mellem Australien og USA på den ene side og Danmark på den anden side Borgernes rolle i regnvandshåndtering

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Beskæftigelsesudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 16-08-2011 Dato: 08-08-2011 Sag nr.: 42 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [X] Økonomiudvalget

Læs mere

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt. NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Tevandsbækken - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Sommerhusområderne Marielyst og Gedesby. Information om forebyggelse af skader forvoldt af oversvømmelser. Guldborgsund Forsyning

Sommerhusområderne Marielyst og Gedesby. Information om forebyggelse af skader forvoldt af oversvømmelser. Guldborgsund Forsyning Sommerhusområderne Marielyst og Gedesby Information om forebyggelse af skader forvoldt af oversvømmelser Guldborgsund Forsyning Landene i Europa risikerer langt mere ekstremvejr på grund af klimaændringer

Læs mere

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo

Læs mere

Risikohåndtering af regn- og havvand i Vejle

Risikohåndtering af regn- og havvand i Vejle Samfund/Løsninger Risikohåndtering af regn- og havvand i Vejle Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Vejle med Vilje - udvikling - vandudfordringer Løsninger

Læs mere

Bedre vandmiljø og billigere regnvandsafledning/klimatilpasning

Bedre vandmiljø og billigere regnvandsafledning/klimatilpasning Bedre vandmiljø og billigere regnvandsafledning/klimatilpasning Afledning af regnvand fra separatkloakerede områder er ikke nødvendigvis et problem: Sikring eller genskabelse af våd natur vandhuller, ellesumpe,

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Spørgsmål om klimatilpasningstiltag i et naturområde

Spørgsmål om klimatilpasningstiltag i et naturområde Spørgsmål om klimatilpasningstiltag i et naturområde Udarbejdet af MOLT WENGEL Advokatpartnerselskab, oktober 2015 Klikovand har bedt MOLT WENGEL Advokatpartnerselskab om at udarbejde nærværende case-story

Læs mere

DEN INNOVATIVE SPILDEVANDSPLAN

DEN INNOVATIVE SPILDEVANDSPLAN 1 DEN INNOVATIVE SPILDEVANDSPLAN Hvad er behovet for at innovere spildevandsplanen? Hvad er fordelene ved at innovere spildevandsplanen? Hvad er den innovative spildevandsplan version 0.1? Hvad er potentialerne

Læs mere

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK..

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK.. I Køge Kommune varetages beredskabet af Brand & Redning, som udover at assistere ved ekstreme klimahændelser også varetager brandslukning og redningsopgaver, som navnet antyder. Dette notat har til formål

Læs mere

Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan

Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan 2014-2022 Klimatilpasning af Det Lille Erhvervsområde samt det grønne område mod syd 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 3 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land

Klimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land Klimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land eller Hvordan man undgår at Elling svømmer væk Side 1 Centerchef Boie Frederiksen Outline Hovedpointer Frederikshavn Kommune Klimatilpasningsplan Elling

Læs mere

LIFE projekt praktik fra Usserød Å Naturstyrelsens informationsmøde Odense 11. juni 2015

LIFE projekt praktik fra Usserød Å Naturstyrelsens informationsmøde Odense 11. juni 2015 LIFE projekt praktik fra Usserød Å Naturstyrelsens informationsmøde Odense 11. juni 2015 Case historien Usserød Å, kort Projektverdenen ifølge LIFE Kontrakten med LIFE Hvorfor er planen så vigtig? Hvad

Læs mere

KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS

KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS Side 1 af 15 KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS Projektet 'Landmanden som Vandforvalter' har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations

Læs mere

23. februar Kommissorium for projekt Nyt forsyningsselskab

23. februar Kommissorium for projekt Nyt forsyningsselskab Kommissorium for projekt Nyt forsyningsselskab 1. Mål og idégrundlag På baggrund af en række gennemførte analyser i 2015 af potentialerne ved øget samarbejde på forsyningsområdet (primært vand- og spildevandsområdet)

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

København den 2. juli 2011

København den 2. juli 2011 København den 2. juli 2011 Lykke Leonardsen Områdechef Teknik- og Miljøforvaltningen Sonia Sørensen Sektionsleder Københavns Energi Skybrud Hvad gør vi nu? 2011-10-06 Ekstrem skybrud lørdag aften 2. juli

Læs mere

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY FORMÅL, IDEFASE OG LAYOUT Ingeniør Ole Helgren, Aarhus Kommune, Natur og Miljø

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Smukkere kyster. Åben land konference juni Workshop B Kysten og klimaforandringer Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet

Smukkere kyster. Åben land konference juni Workshop B Kysten og klimaforandringer Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Åben land konference 2011 9.-10. juni 2011 Workshop B Kysten og klimaforandringer Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Konsekvenser af havspejlsstigning Permanent oversvømmelse Øget kysterosion 2 Konsekvenser

Læs mere

OMOVAST - Udvikling af ny teknologi Margit Lund Christensen, HOFOR

OMOVAST - Udvikling af ny teknologi Margit Lund Christensen, HOFOR OMOVAST - Udvikling af ny teknologi Margit Lund Christensen, HOFOR Indhold Indledning Forudgående projekter og status OMOVAST Specifikt om beredskabsbehov Perspektiver Uddrag fra HOFORs spildevandsstrategi

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Kommissorium for projekt Ny rensestruktur i området omkring Usserød Å

Kommissorium for projekt Ny rensestruktur i området omkring Usserød Å Kommissorium for projekt Ny rensestruktur i området omkring Usserød Å Baggrund Allerød, Fredensborg, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner har gennemført en indledende undersøgelse i 2015, der

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION VANDKVALITET I SKYBRUDSVAND

KRAVSPECIFIKATION VANDKVALITET I SKYBRUDSVAND KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen 13.08.2013 Sagsnr. 2013-0165378 Dokumentnr. 2013-0165378-2 KRAVSPECIFIKATION Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Beskrivelse af de enkelte ydelser 5

Læs mere

9. december Survey undersøgelse. Måling af den samfundsmæssige effekt

9. december Survey undersøgelse. Måling af den samfundsmæssige effekt 9. december 2015 Survey undersøgelse Måling af den samfundsmæssige effekt Survey undersøgelse 1 Projektdesign.. 2 Survey 1. 3 Survey 2. 4 Survey 3. Omslag.docx Side 1 af 4 9. december 2015 Survey 1 Sommer

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

NØDPUMPESTATION ISHØJ HAVN VED

NØDPUMPESTATION ISHØJ HAVN VED NØDPUMPESTATION VED ISHØJ HAVN 1 Indhold 1. Baggrund for anlæggelse af nødpumpestation ved Ishøj Havn 2. Øvrige gennemførte projekter 3. Hydraulisk grundlag 4. Tidsplan 5. Design samt placering af nødpumpestationen

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Overfladevandsindvinding i Tissø løsning af en kompliceret udfordring med en holistisk tilgang

Overfladevandsindvinding i Tissø løsning af en kompliceret udfordring med en holistisk tilgang 1 Overfladevandsindvinding i Tissø løsning af en kompliceret udfordring med en holistisk tilgang Facts Udfordringer og "løsninger" vandbehov Udfordringer og "løsninger" vandkvalitet Anders Refsgaard, COWI.

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Udfordringer ved klimatilpasning - et af tre danske eksempler: Sluse og pumpeanlæg i Aarhus Å

Udfordringer ved klimatilpasning - et af tre danske eksempler: Sluse og pumpeanlæg i Aarhus Å Udfordringer ved klimatilpasning - et af tre danske eksempler: Sluse og pumpeanlæg i Aarhus Å Karen Elsborg Civilingeniør i planlægning Projektleder og sagsbehandler, klima og spildevand, Natur og Miljø

Læs mere

Klimatilpasning fra en vejs synspunkt Klimatilpasning i fællesskab mellem Brøndby & Vallensbæk Kommune & Forsyning

Klimatilpasning fra en vejs synspunkt Klimatilpasning i fællesskab mellem Brøndby & Vallensbæk Kommune & Forsyning Klimatilpasning fra en vejs synspunkt Klimatilpasning i fællesskab mellem Brøndby & Vallensbæk Kommune & Forsyning Vejforum 5. december 2013 Samarbejde om klimatilpasningsplanen Frank Brodersen, direktør

Læs mere

Klimatilpasningsstrategi

Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasningsstrategi Herning Kommune Klimatilpasningsstrategi Udarbejdet i marts 2013 af Herning Kommune i samarbejde med Herning Vand Fotos: Herning Kommune To fotos på side 7, Mogens Nielsen Sdr.

Læs mere

VAND & KLIMATILPASNING

VAND & KLIMATILPASNING SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE OG FORSYNING hvordan sikres det i strategien for klimatilpasning? DANVA Temadag om vandhandleplaner Den 4. oktober 2012 Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune Plan-

Læs mere