Torsdag d. 26. april 2012, kl Kirsten Schiøtt Hansen University College Sjælland. Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 1

Transkript

1 OPLÆG med efterfølgende DEBAT OM INKLUSION i Folkeskolen - mål, midler og fremtidige opgaver for ergoterapeuter og fysioterapeuter Møde i det selvorganiserende netværk af børneergoterapeuter og børnefysioterapeuter i Region Sjælland Torsdag d. 26. april 2012, kl Kirsten Schiøtt Hansen University College Sjælland Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 1

2 Slagets gang og dagens spørgsmål Præsentation Hvad er inklusion? Hvor kommer begrebet fra? Hvilken ideologi og menneskesyn ligger der til grund for inklusionstanken? Rundt om fire diskurser - etik, økonomi, politik og pragmatik. Hvor står vi? Hvor står I? Debat: Mål, midler og fremtidige opgaver for ergoterapeuter og fysioterapeuter. Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 2

3 Formål med oplægget At formidle indsigt i begrebet inklusions baggrund og indhold samt kendskab til inklusionsbestræbelserne i folkeskolen/daginstitutionerne som oplæg og inspiration til fælles meningsudveksling og debat. Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 3

4 Præsentation Uddannet folkeskolelærer Master i voksenundervisning Pædagogisk konsulent Adjunkt ved University College Sjælland Underviser på diplomuddannelserne Udviklingsprojekter i kommunerne Fagpersonlige udgangspunkt: Humanistisk-kritisk dialektisksocialkonstruktionisk ksh@ucsj.dk Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 4

5 Baggrund HVAD ER INKLUSION? HVOR KOMMER BEGREBET FRA? Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 5

6 Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 6

7 Bent Madsen Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 7

8 Inklusion mellem fire poler Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 8

9 Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 9

10 Inklusion i to niveauer som vision og styringsredskab Inklusion som politisk vision Inklusion som didaktik og hverdagspraksis Visionen om det inkluderende samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i demokratiske processer og lige adgang til dets ressourcer og fællesskaber Styringsredskabet er internationale regler og konventioner, nationale love og lokale politikker, fx Børne- og ungepolitikker Målet om at skabe udviklings- og læringsmiljøer, som inkluderer alle børn inden for almene institutioner Styringsredskabet er pædagogisk refleksion og praksisudvikling (frit fra Madsen/Kornerup) Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 10

11 Inkluderende læringsmiljøer og sociale fællesskaber Inklusion er en proces, der skal bidrage til at minimere og eliminere de mest virksomme eksklusionsfaktorer i børn og unges liv. Inklusion er ganske enkelt at undgå eksklusion. (Bent Madsen) 11 Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ

12 Inklusion til forskel fra rummelighed og integration Rummelighed handler grundlæggende om at være til stede (lige adgang). Ikke om at skabe forudsætninger for deltagelse. Integration handler at den enkelte skal passe ind i fællesskabet. Ikke at fællesskaber skal tilpasses den enkelte. (Bent Madsen) Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 12

13 Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 13

14 To paradigmer på forholdet mellem individ og fællesskab INTEGRATION (kompensation) Afvigelse defineres individuelt Intervention over for individet Resurser tilføres individet Normalisering (ensartethed) Forskellighed som problem Udvikling -identitet - behov Integration kræver segregering INKLUSION (deltagelse) Afvigelse defineres relationelt Intervention i det sociale miljø Resurser tilføres fællesskabet Diversitet (mangfoldighed) Forskellighed som resurse Læring -deltagelsemedborger Inklusion - at undgå eksklusion Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 14

15 Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 15

16 Inklusion Deltagelse Læring Trivsel Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 16

17 Inklusion som hverdagspraksis en virkelighedsnær definition Inklusion er en proces, hvor barnet aktivt og ligeværdigt deltager i institutionens læringsaktiviteter og øvrige børnefællesskaber (frit fra Tetler, I: Larsen) Det vil sige.. Inklusion er grundlæggende noget socialt,- bundet til deltagelse. Inklusion handler om at være med i fællesskabet - ud fra de forudsætninger, man har. Som udgangspunkt er barnets deltagelse i leg og læreprocesser potentielt inkluderende. Lærere og pædagoger skal støtte op om deltagelsesprocessen ved at hjælpe til udformningen af fleksible grænser for medlemskab og indhold. SÅ alle kan være med! Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 17

18 Om at skabe fællesskab et eksempel fra den pædagogiske verden..alle er gået i kælderen og de fleste børn leger enten med bolde eller byggematerialer. Kristian siver alene omkring og gør et par gange forsøg at komme i kontakt med nogen af de andre drenge, som afviser hans initiativ. Pædagogen nærmer sig og spørger om at han lyst at prøve at slå en kolbøtte fra den store bløde bold. Kristian ligger sig op på bolden og slå en kolbøtte. Pædagogen roser ham. Flere kommer til, kigger lidt. Så vil de også prøve at slå en kolbøtte. Legen tager fat. (forkortet/fri udg. fra Bech Hansen 83-84, 2009) Relationen mellem barn og fællesskab er i fokus Pædagogen skaber deltagelsesmuligheder ved at intervenere ved at ændre på kontekst (der skabes en ny social sammenhæng for Kristian) og krav (pædagogen stiller ikke krav om selvforvaltning) Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 18

19 Eksempler fra jeres professionelle virke Relationen mellem barn og fællesskab er i fokus Den professionelle skaber deltagelsesmuligheder ved at intervenere ved at ændre på kontekst og krav Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 19

20 Inklusion-eksklusion Viden om mekanismer, der ekskluderer for at udvikle en pædagogik, der inkluderer Et menneskesyn ikke bare en metode Alle børn skal have muligheder for at være deltagere i fællesskaber af jævnaldrende inden for almeninstitutionens rammer (daginstitution, skole, fritid). Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 20

21 En gang til: Inklusion og eksklusion to sider af samme sag For at vide, hvad der inkluderer, skal man vide, hvad der ekskluderer Inklusion giver kun mening i professionelt arbejde, når det tænkes og praktiseres på basis af analyser af strukturer og processer der i hverdagen bidrager til eksklusion (Bent Madsen) Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 21

22 Summe summe summe summe Når nu inklusion ikke er en metode, men en måde at tænke på, hvordan kan arbejdet med inklusion forstås og udvikles? (Christian Quvang) Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 22

23 Hvad siger forskningen om inklusion og eksklusion i skolen og i institutionen? En antal nyere kvalitative forskningsarbejder peger på, at praksis i dagtilbud utilsigtet favoriserer og dermed inkluderer ressourcestærke, velfungerende børn, der har forudsætninger for at begå sig inden for givne regler og rammer for opførsel. (fx Palludan 2005; Gulløv & Bundgaard 2008) Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 23

24 Hvor står vi? Bjørg Kjær Børn med særlige behov udskilles i et hidtil uset omfang mod alle hensigter. Det almindelige system er for normalt og det specialiserede system er for afvigende. Forskningsmæssigt diskuteres effekten af pædagogiske tiltag. Noget virker, men vi ved ikke præcist hvad, der virker! Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 24

25 Og hvad gør vi så nu? Hvad går igen i undersøgelserne? Fokus på sig selv centralt at arbejde med sig selv som professionsudøver; objektivere egne ståsteder, normalitetsforståelsen, kulturelle logikker og de børnebilleder man har Fokus på samspilsprocesserne og relationskompetencen Fokus på situationel, relationel og processuel didaktik ikke på konceptpædagogikken Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 25

26 Muligheder og betingelser for deltagelse Vi har været vant til at arbejde med de børn, der faldt ud af fællesskabet, men vi har ikke arbejdet med det, de faldt ud af. Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 26

27 Børneperspektiver og forskning på tværs At vende blikket så vi ikke ser PÅ barnet, når vi vil forstå vanskelighederne men FRA barnet. Samt ser på børns handlinger og vanskeligheder i sammenhæng med de sociale praksisser, hvor børn deltager. (Deltagerperspektiv). Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 27

28 Kulturanalytisk forskningstradition Undersøgelse af de institutionskulturelle dele eller aspekter, der betinger praksis. At fremdrage det selvfølgelige. At undersøge det underforståede for at tydeliggøre og analysere de indre sammenhænge, dilemmaer, paradokser og konflikter. (Bjørg Kjær) Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 28

29 Kultur som samlebegreb Begrebet dækker den betydningsbærende og betydningsskabende praksis, personalet etablerer med hinanden og som udgør institutionens interne rammer og forudsætninger for det pædagogiske arbejde. Der er naturligvis forbindelser til de ydre rammer, vilkår, normeringer, kvalifikationer osv. (Bjørg Kjær) Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 29

30 Den historisk periode, kultur, kønsperspektiver, retlige forhold og krav fra arbejdsmarkedet. NORMALITETSBEGREBET FLYTTER SIG Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 30

31 Normalitetsbegrebet I det postmoderne dyrkes anderledesheden af de allerede accepterede og hvert individ kæmper for at iscenesætte sit eget særpræg. Samtidig diagnosticeres og kategoriseres anderledesheden i større og større omfang. Hvornår og under hvilke betingelser bliver det særlige et problem og hvorfor konstrueres anderledesheden som et problem? Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 31

32 Tre videnskabsteoretiske spor NATUR- VIDENSKAB Positivisme Analytisk Effektivitet Dokumentation Benchmarking og konkurrence Synlig dokumentation Styring og strategi New Public Management HUMAN- VIDENSKAB Hermeneutik Psykodynamisk Subjektive handlinger Meningsuniverser Børneperspektiv Anerkendelse Autencitet og empati SAMFUNDS- VIDENSKAB Socialkonstruktionisme & -tivisme Analyse af vilkår og kontekst Fællesskaber Systemer & processer Fokus på kontekst Fællesskaber og systemer Processer & inklusion Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 32

33 To tilgange Naturvidenskabelig tilgang Rationel tænkning Individorienteret / problemet er i individet Forklaring ud fra årsag-virkning Metoderne er individorienterede Eksperter skal helbrede individet Målet er integration (og ellers udskillelse til specialforanstaltning) Humanvidenskabelig tilgang Socialkonstruktivistisk tænkning Relationelt / problemet sker i samspillet med omgivelserne Forståelse ud fra sociale mønstre Metoderne går på strategier i individets kontekst Eksperter er proceskonsulenter og faglige medspillere Målet er social inklusion / differentierede fællesskaber Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 33

34 Evidenslogikken forskyder balancen, så objektiviteten får forrang- kvalitetssikring! Objektivering At kunne stille den rigtige diagnose gennem diagnosticering af problemet. En diagnose siger noget om, hvad individet har til fælles med andre individer Sygdommen er interessant Kroppen objektgøres Tolkningen er biomedicinsk Videnskab Faglig viden Subjektivering Patienten som subjekt og unik person. Patienten tolkes ud fra egen livsverden Adgangen til kropssubjektet forudsætter dialog og kommunikation Praksis Kan ikke standardiseres Er kontekstuel af natur Didaktisk dannelsestænkning Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 34

35 DET RELATIONELLE Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 35

36 Det dobbelte perspektiv Elevens/barnets læring og udvikling Det relationelle Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 36

37 DavidSkidmore/ Uri Bronfenbrenner MAKRO-NIVEAU EKSO- NIVEAU MAKROPERSPEKTI MIKRO-NIVEAU Ki rs te n S c hi øt t H a MESO-NIVEAU 37

38 Hvordan forstår vi: ligeværdig deltagelse og fleksibelt fællesskab? Den ligeværdige deltagelse handler om: At alles deltagelse som baseres på helt særlige forudsætninger anerkendes og værdsættes som et betydningsfuldt bidrag til det man er sammen om (frit fra Bech Larsen 79, 2009) Det fleksible fællesskab handler om: At (børne)fællesskabets indhold hele tiden - af både voksne og børn - tilskrives ny betydning i samspil med deltagernes forudsætninger og bidrag (frit fra Røn Larsen 2004) Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 38

39 Oplæg til debat: det faglige og fagpersonlige ståsted før dialogen Det faglige ståsted Hvordan vil jeg fagligt begrunde og forholde mig til at indarbejde med et inklusionsperspektiv i min professionelle tænkning og praksis? Det personlige ståsted Hvor stærkt er mit engagement og hvad synes jeg egentlig om inklusion? Er det en god eller dårlig udvikling og hvorfor? Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 39

40 UDGANGSPUNKT: den kritisk psykologiske forståelse/ det subjektsvidenskabelige paradigme Hvad hænger vanskelighederne i skolelivet sammen med for børnene, hvordan griber de specialpædagogiske indsatser ind i børns hverdagsliv og hvilke betydninger ser indsatserne ud til at få i børns liv? Analyser af børns perspektiver tilbyder åbning for ubrugte muligheder, og dermed refleksion over det pædagogiske arbejde som individ-isammenhæng. Og ikke individet-i-sig selv. Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 40

41 UDGANGSPUNKT: den kritisk psykologiske forståelse/ det subjektsvidenskabelige paradigme På den ene side et opgør med forståelsen af et universelt, kontekstuafhængigt barn. På den anden side også et opgør med den forståelse af et socialiseret, kontekstdetermineret barn. Men en bestræbelse på at begribe barnet som et subjekt, der må forstås i relation til de kontekster, det lever sit liv i, som en aktør, der også selv har indflydelse på sine livsbetingelser. (Røn Larsen) Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 41

42 Undersøgelse af organisationskultur De mønstre og sammenhænge som er mulige at identificere i institutionen/skolen. De mønstre, sammenhænge og betydningsdimensioner, personalegrupperne på forskellige måder selv er med til at etablere. At afdække de mønstre og logikker, som ordner og systematiserer menneskers handlinger, positioner, roller og relationer og giver dem mening. (Bjørg Kjær) Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 42

43 To optikker i pædagogisk arbejde Kompensatorisk tænkning: Barnets afvigelse forstås som individuelle mangler, der søges korrigeret og normaliseret Problemet er barnet først fejlfinding dernæst korrektion Den pædagogiske opgave handler om at kompensere for disse mangler (se fx Røn Larsen 2004, Thomas Gitz-Johansen 2010 m.fl.) Systemisk tænkning: Barnets afvigelse forstås relationelt og situationelt i forhold til fællesskabets/ aktiviteters form og indhold Problemet er konteksten organisatorisk og kulturelt Den pædagogiske opgave handler om at hjælpe (alle) børn til at organisere fællesskaber, så der er plads til alles bidrag Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 43

44 Kirkebæk, Birgit (2010): Almagt og afmagt. Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og dilemmaer, Akademisk Forlag. Kjær, Bjørg(2010): Inkluderende pædagogik god praksis og gode praktikere, Akademisk Forlag. Madsen, Bent(2009) Socialpædagogik- Integration og inklusion i det moderne samfund. Gyldendal Akademisk Tetler, Susan og Søren Langager(2009) Specialpædagogik i skolen, Gyldendal. Nørgaard, Britta(2005) Axel Honneth og en teori om anerkendelse, I: Tidskrift for socialpædagogik nr. 16, 2005 Tetler, Susan m. fl. (2011) Inkluderet i skolens læringsfællesskab? En fortløbende problemidentifikation- og løsningsstrategi. Dafolo Alenkær, Rasmus (2009) Den inkluderende skole i praksis, Frydenlund Pedersen, Carsten (2009) Inklusionens pædagogik. Fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen, Hans Reitzels Forlag Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 44

45 Tak for nu! Kirsten Schiøtt Hansen UCSJ 45