Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling"

Transkript

1 Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88

2 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres ret til at deltage Den ekskluderende skolepraksis: Her kategoriseres eleverne i De normale de specielle S N N N N S Inde i skolen udenfor skolen Emnenavn Alenkær, 2008, 2008, s. 14 s november 2011

3 Rummelighed Den fysiske rummelighed Den institutionelle Den relationelle rummelighed (Alenkær, 2008, s. 19) Emnenavn 25. november 2011

4 Fra rummelighed til inklusion Rummelighed: at være på tålt ophold Inklusion: At være en aktiv deltager i fællesskaber (Madsen, 2009) Emnenavn 25. november 2011

5 Hvad er inklusion? Emnenavn 25. november 2011

6 Inklusion i skolen Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle elever. I denne proces tages der særligt hensyn til de elever, som er i faregruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte. Rasmus Alenkær, 2008, s. 22 Emnenavn 25. november 2011

7 Inklusion At være inkluderet betyder, at man oplever sig som en naturlig og værdifuld deltager i et fællesskab Alenkær, 2008, s. 21

8 Faglig og social inklusion Faglig inklusion At eleven oplever sig som en værdifuld og naturlig bidragyder til de opgaver, der stilles i undervisningen Social inklusion At eleven oplever sig som en værdifuld og naturlig del af det person-relationelle fællesskab, der er mellem jævnaldrende. At eleven har venner Emnenavn Alenkær, 2008, s november 2011

9 Specialpædagogik versus inklusion Susan Tetler i Alenkær, 2008

10 Et paradigmeskifte i læringssynet fra: Specialpædagogikkens udspring Udspringer fra et medicinsk-psykologisk paradigme Læringssynet at eleven er ansvarlig for egen læring Når elever ikke lærer, er der noget galt med dem Den pædagogiske behandling udspringer af diagnosen Tetler i Alenkær, 2008, s. 32

11 Et paradigmeskifte i læringssynet til: Børn har forskellige tilgange til læring Læringsudtryk varierer, fordi børn ikke blot lærer på skellig måde og har forskellige holdninger til læring, men de udtrykker også det, de har lært, på forskellig måde Alle eleverer velkommen som fuldgyldige og aktive deltagere i fællesskabet Jf. Salamanca Erklæringen: De, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skole, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn Tetler i Alenkær, 2008

12 Diskurser om inklusion En etisk diskurs: Ethvert menneske har ret til at deltage aktivt i alle samfundets sociale og kulturelle sammenhænge. En politisk diskurs: Samfundets sammenhængskraft, undgå social uro og ustabilitet En økonomisk diskurs: Effekter af velfærdsindsatser Den pragmatiske diskurs: Udvikling af strategier, metoder og procedurer, så intentionerne bedst muligt kan realiseres i praksis Dilemmaer: Lighedsperspektiver versus rettighedsperspektivet: Udfordringen er at støtte uden at stigmatisere og give for aktiv deltagelse Tetler i Alenkær, 2008

13 Faktorer, der kalder på udvikling Danmark sender tre gange så mange børn i specialklasser og skoler som i resten af Norden. Kommunernes udgifter til specialundervisning er vokset med 18 procent i perioden fra 2007 til En tredjedel af alle udgifter til folkeskolen i dag bliver brugt til specialundervisning og specialklasser. Det vil sige til 14 procent af børnene. I Denmark er 58 proces af voksne med handicap beskæftiget på det ordinære arbejdsmarked, mens tallet i Island er 95 procent. Finansministeriet, 2010

14 Inklusionstanke og rettighedsprincip Inklusion er en rettighed Lærerens opgave er at etablere læringsfællesskaber, hvor diversitet ikke opleves som en hindring Fællesskabet skal tage ansvar for den enkeltes ret til deltagelse Det er nødvendigt med et brug med enhedsskolen Hedegaard-Hansen, 2009 Lene Maltzahn 14

15 HVAD VED VI OM KLASSELEDELSE? Teachers effectiveness John Hatties forskningsprojekt bygger på og opsummerer 800 metaanalyser baseret på studier med 83 millioner elever. Betingelser tilknyttet skoleniveau og organisering er blevet tillagt overdreven stor betydning Læreren er den enkeltfaktor, der har størst betydning for elevernes læringsudbytte Hattie, J. (2009): Visible learning Helle Plauborg mfl.; Læreren som leder s.62

16 HVAD VED VI OM KLASSELEDELSE? Teachers effectiveness Kilde: John Hattie 2009 Områder Reduceret klassestørrelse Niveau-differentiering (A, B, C) Traditionel klassedannelse/fleksible klasser Læreres feedback til eleverne Læreres klarhed og struktur i undervisningen Relationen mellem lærer og elev Forældrenes socioøkonomiske baggrund Effektvurdering Lille effekt Ingen effekt Ingen effekt Stor effekt Stor effekt Stor effekt Middel effekt Hattie, J. (2009): Visible learning. Helle Plauborg mfl.; Læreren som leder s.63

17 HVAD VED VI OM KLASSELEDELSE? Teachers effectiveness Sven Erik Nordenbo Der er tre kompetencer, du skal besidde for at være en god lærer: Relationskompetence Ledelseskompetence. Faglig kompetence Interview med professor Sven Erik Nordenbo i Asterisk (juni-juli 08) Helle Plauborg mfl.; Læreren som leder s.66 Metaanalyse udført af Dansk Clearingshouse* Opdrag: Hvilken kompetence hos lærere kan gennem effektstudier påvises at bidrage til læring hos børn og unge?

18 Forældresamarbejde Lene Maltzahn 18

19 Lovgrundlaget 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. LBK nr. 998 af 16/08/2010 Lene Maltzahn,

20 Forældre har brug for information fra personalet Forældre er interesseret i deres barns deltagelse i venskaber og fællesskaber, men det er nødvendigt at personalet taler med forældrene om sammenhængen mellem forældrenes barn og institutionens fællesskaber (Højholt, 2005) Forældres indblik i børns venskaber og fællesskaber og derigennem forståelse for deres eget barns deltagelse er afhængigt af forældrenes relation til pædagogerne (Højholt, 2005) Højholt red Lene Maltzahn,

21 Når idealet i samarbejdet er harmoni Der arbejdes på at opretholde den gode stemning Jeg tror, det er vigtigt, at børnene kan mærke, at der er en harmoni imellem forældre og pædagoger, fordi børn kan jo godt mærke, hvis det er noget, der ikke stemmer. (Højholt, 2005, s. 149) Som forældre er man lidt gidsel, for man er bange for at uoverensstemmelser går ud over ens eget barn (Højholt, 2005, s. 152) Lene Maltzahn,

22 Den ansvarstagende forældre et nyt fænomen I dag spørger vi: Hvordan får vi forældrene til at tage deres ansvar? Globaliseringsrådet, 2005 I 70 erne: Urolige elever ansås som et samfundsskabt problem som følge af økonomisk krise og dårlige sociale forhold For 100 år siden: Her påtog skolen sig retten til at disciplinere barnet. Her var ingen ide om at få forældrene på banen Knudsen, 2010 Lene Maltzahn,

23 Skole-hjem samtalen Formålet med samtalen er at informere forældrene og dermed gøre det muligt for dem at bakke op om skolens arbejde med deres barn Det gængse forløb Oftest taler læreren som ekspert vurdering af eleven og i noget omfang af forældrene Eleven er objekt - vurderinger af elevens indsats og opførsel Forældre er lyttere Knudsen, 2010 Lene Maltzahn,

24 Dilemmaer i forældresamarbejdet Skole-hjem-samtalen Det lægges op til, at forældrene har ansvar for Klassens sociale liv Deres barns læring Deres barns opførsel Samtalen rummer oftest ikke mulighed for, at forældre eller børn kan være subjekter, deltagere i samtalen. Pointe: Når vi i dag forventer os ansvarstagende forældre, er det nødvendigt at skabe mulighed for dialog og deltagelse Lene Maltzahn, Knudsen, 2010

25 Anderkendelse og inklusion Emnenavn 25. november 2011

26 Anerkendende pædagogik Anerkendelse er en væsentlig forudsætning for individets udvikling Anerkendelse er at udfordre relevant Anerkendelse er også at være til rådighed på sidelinjen social støtte Anerkendelse er ikke det samme som ros Lynge, 2007 Lene Maltzahn 26

27 Identifikation af udsathed Fællesskabet producerer dominerende fortællinger om det normale og tilpassede barn Det enkelte barn placeres i denne fortælling Hvis barnet ikke passer ind i fortællingen, begrunder vi det i barnet og ikke i fortællingen (og det normalitetssyn, som den er udtryk for) Konsekvensen er, at vi individualiserer problemet (Hedegaard Hansen, DPU, 2009) Lene Maltzahn 27

28 Inklusionstanke og rettighedsprincip Inklusion er en rettighed Lærerens opgave er at etablere læringsfællesskaber, hvor diversitet ikke opleves som en hindring Fællesskabet skal tage ansvar for den enkeltes ret til deltagelse Det er nødvendigt med et brug med enhedsskolen Hedegaard-Hansen, 2009 Lene Maltzahn 28

29 Enhedsskolen versus den inkluderende skole Enhedsskolen og den inkluderende skole har forskellige formål og logikker Lærerens forståelse af, hvad der skal til for at få undervisningen til at fungere, har betydning for elevers in-/ eksklusion I den inkluderende skole ses elevens handlinger som en reaktion på lærerens handlinger Fra homogent - til heterogent læringsfællesskab(er) Hedegaard-Hansen, 2009 Lene Maltzahn 29

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 4. november 2013 OECD- review 2011 om evaluering i grundskolen Væsentlige styrker Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af

Læs mere

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det?

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? 04/11/14 Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? Oplæg Round table Sorø Karen Sørensen & Bo Clausen PræsentaJon kan frit hentes på www.inkluderet.dk 04.11.14 1 Fortællingen om Jonas 04.11.14

Læs mere

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. 18. marts 2015 AKT-konferencen

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. 18. marts 2015 AKT-konferencen Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk 18. marts 2015 AKT-konferencen 1 Hvad er inklusion? Børnesyn og værdier Pædagogik Neurovidenskab Økonomi Forvaltningspolitik Specialpædagogik? Menneskerettigheder 2 Vi er gået

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,

Læs mere

Den fælles forståelse af begrebet inklusion

Den fælles forståelse af begrebet inklusion Inklusion Alle børn og unge skal mærke at være del af et fællesskab. Ingen børn eller unge med behov for støtte må blive overset, glemt eller opgivet. Sagsgange og faggrænser skal være tilpasset barnet

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) < Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Inklusionens konceptgørelse

Inklusionens konceptgørelse Inklusionens konceptgørelse Koncepter er blevet svaret på inklusion Af Line Holst, konsulent Artiklen retter fokus på, hvordan tidens mange skolekoncepter kan få negative konsekvenser for udviklingen af

Læs mere

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Hørsholm 13. marts 2014 Vores arbejdsmodel GOD PRAKSIS Observation/video LEDER/VEJLEDER PÆDAGOG/LÆRER Mikael Axelsen 2 Lidt om begreberne hvad er nu hvad?

Læs mere

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordøst AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Inklusion - for elevernes skyld

Inklusion - for elevernes skyld Inklusion - for elevernes skyld Af Micki Sonne Kaa Sunesen og Karina Mathiasen Bragt i Specialpædagogik tidsskrift for specialpædagogik og inklusion. Nr. 3 2014. Årgang 34 Der er taget en politisk beslutning

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Inklusionseftersynet hvordan styrker vi inklusionen?

Inklusionseftersynet hvordan styrker vi inklusionen? Inklusionseftersynet hvordan styrker vi inklusionen? Børne- og Ungekonferencen 2016 Lørdag den 12. november 2016 Bo Clausen, leder af Pædagogisk Udvikling & Inklusion Disponering af den næste time Begreberne

Læs mere

KVALITET I PÆDAGOGISKE PROCESSER FORUDSÆTNING OG VIRKELIGGØRELSE AF INKLUSION

KVALITET I PÆDAGOGISKE PROCESSER FORUDSÆTNING OG VIRKELIGGØRELSE AF INKLUSION KVALITET I PÆDAGOGISKE PROCESSER FORUDSÆTNING OG VIRKELIGGØRELSE AF INKLUSION Tanja Miller ph.d. 05.11. 2012 Pædagogisk Udviklingsforum Lindholm brygge tnm@ucn.dk tlf. 72690334 HVAD KOMMER JEG IND PÅ!

Læs mere

Inkluderende byggesten

Inkluderende byggesten Velkommen 1 Inkluderende byggesten 2 1 Opgaven 1. At give en praksisrelateret definition på fænomenet inklusion 2. At introducere IC3-modellen 3. At give redskaber til det videre arbejde 3 Basal inklusion/eksklusion

Læs mere

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING DI A LOGMØDE D. 5.12.2011 SUSAN TETLER OG METTE MOLBÆK TETLER@DPU.DK MEM@VI A UC.DK 1 FOKUS OG INDHOLD Hvad ved vi noget om, og hvor

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring. Susan Tetler. Tirsdag 11/10-2011

Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring. Susan Tetler. Tirsdag 11/10-2011 Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring Tirsdag 11/10-2011 Susan Tetler Ins:tut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Tetler@dpu.dk De generelle tendenser i Norden... og globalt

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

INKLUSION i Assens Kommune

INKLUSION i Assens Kommune INKLUSION i Assens Kommune Sådan definerer vi INKLUSION i Assens Kommune: Et barn med særlige behov er inkluderet, når barnet har udbytte af den pædagogiske praksis og deltager aktivt i det sociale fællesskab

Læs mere

Inklusion og forældresamarbejde

Inklusion og forældresamarbejde Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede? Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig

Læs mere

Rebild d. 28 oktober

Rebild d. 28 oktober Rebild d. 28 oktober - 2014 Inklusion et fælles ansvar - et opgør med dem og os kulturen. Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 72690408 Inklusion hvorfor? Hvorfor alt det bøvl! Lovgivning folkeskolelov,

Læs mere

Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk

Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014 Børn skal have en opdragelse, der svarer ikke til den nuværende, men derimod den fremtidigt muligt bedre tilstand for menneskeheden.

Læs mere

Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion. www.nvie.dk ANBRINGELSE I ET INKLUSIONSPERSPEKTIV

Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion. www.nvie.dk ANBRINGELSE I ET INKLUSIONSPERSPEKTIV Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion www.nvie.dk ANBRINGELSE I ET INKLUSIONSPERSPEKTIV Foreningen af for Børn og Unge Årsmøde 5. November 2009 Videncenterleder Bent Madsen Nationalt Videncenter

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis

Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis Inklusion Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk Begrundelser for inklusion Forståelser af inklusion Inklusion i praksis Sidemandsopgave, 2 minutter til hver: 1. Fortæl: Hvorfor blev du pædagog/medhjælper/leder?

Læs mere

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014 Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik 18. September, 2014 Velkommen Inden klokken 16.00 har I mødt (Programmet er udleveret) 1. Torben Bloksgaard (Axept) 2.

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. 5. september 2014 Inklusion - Skole, Samfund og faglighed v. ADHD-foreningen

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. 5. september 2014 Inklusion - Skole, Samfund og faglighed v. ADHD-foreningen Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk 5. september 2014 Inklusion - Skole, Samfund og faglighed v. ADHD-foreningen 1 Vi er gået fra At se specialundervisning som en løsning på problemet ikke alle elever passer ind

Læs mere

PROGRAM. Hvordan kan vi understøtte inklusionsarbejde med etisk kvalitet?

PROGRAM. Hvordan kan vi understøtte inklusionsarbejde med etisk kvalitet? PROGRAM * 17.00-17.45: Oplæg om etik og inklusion * 17.45-18.10: Pause og mad på bordene * 18.10-18.50: Dilemmaspil * 18.50-19.15: Fælles dialog ud fra dilemmaspillet * 19.15-19.30: Film om inklusion fra

Læs mere

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er

Læs mere

Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune

Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune En introduktion til inklusionsindsatsen på 0-18 års området 2015 Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune 1. december 2015 Denne tekst er en introduktion

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Fritidshjemmet Glentevej. Aftale mellem Randers Byråd og Fritidshjemmet Glentevej 2012 & 2014

Fritidshjemmet Glentevej. Aftale mellem Randers Byråd og Fritidshjemmet Glentevej 2012 & 2014 Fritidshjemmet Glentevej Aftale mellem Randers Byråd og Fritidshjemmet Glentevej 2012 & 2014 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

Nærmere beskrivelse af CEMELI, Ph.D. projektets indhold og effekten af indsatsen

Nærmere beskrivelse af CEMELI, Ph.D. projektets indhold og effekten af indsatsen Nærmere beskrivelse af CEMELI, Ph.D. projektets indhold og effekten af indsatsen Hvad er CEMELI CEMELI er en forkortelse for Center for medieret læring og inklusion. Centeret arbejder forskningsbaseret

Læs mere

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Social inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Hvor skal vi hen, du? Hovedpersonen i et mentorforløb er den, som har brug for hjælp til at komme videre

Læs mere

POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE

POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE Med baggrund i FOLKESKOLELOVEN Folkeskolelovens kapitel 1 om folkeskolens formål. I 1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 1 Morgenens program 09.00-09.45 Inklusion (oplæg & diskussion) 09.45-10.30 En profession i forandring (oplæg & diskussion) 2 Vi

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

ipad som inklusionsværktøj

ipad som inklusionsværktøj ipad som inklusionsværktøj Udarbejdet af Lone Diget Kim Rundell Maj 2014 1 1 Vejleder: Hanne Forsberg Antal anslag: 19280 Opgaven må gerne udlånes 1 Indhold Indledning... 3 Problemfelt... 4 Problemformulering...

Læs mere

Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne

Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne Susan Tetler tetler@dpu.dk DPU, Aarhus Universitet Marts 2011 1 Indhold Ændrede problemforståelser og deres betydning for praksis Der relationsorienterede

Læs mere

Ledelse af læring og Visible learning

Ledelse af læring og Visible learning Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret

Læs mere

In INKLUSIONSPOLITIK

In INKLUSIONSPOLITIK In INKLUSIONSPOLITIK Vision I Vesthimmerlands Kommune vil vi samarbejde om, at alle børn kan inkluderes i de almindelige børnemiljøer. Nogle børn vil dog stadig have brug for et specialtilbud. Mission

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt

Læs mere

Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund

Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Undervisningsministeriets informationsmøde, Kolding 26. oktober 2009 At være konsulent Bidrage til udfomningen af kommunens skolepolitik

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Klasseledelse og ro i klassen

Klasseledelse og ro i klassen Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Læringsmiljø og organisering af undervisning Niels Egelund Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning

Læringsmiljø og organisering af undervisning Niels Egelund Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning Læringsmiljø og organisering af undervisning Niels Egelund Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning Otterup 18. september 2010 Uddannelsesforskningen i Norden

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med

Læs mere

Professionel relationskompetence

Professionel relationskompetence Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Tirsdag d. 7.juni 2016 Professionel relationskompetence Hvad Hvorfor Hvordan Elsborg, 1999 Mønsterbryderforskning Kvalitative relationer har mere end noget

Læs mere

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater! 1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

STATUS PÅ INKLUSION. Opsamling på spørgeskemaer til børn og forældre på 0-6 års området

STATUS PÅ INKLUSION. Opsamling på spørgeskemaer til børn og forældre på 0-6 års området STATUS PÅ INKLUSION Opsamling på spørgeskemaer til børn og forældre på -6 års området Børn og Pædagogik, august 16 1 Indhold Baggrund og metode...3 Opsamling på spørgeskemaundersøgelse blandt børn...4

Læs mere

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere