Grundvand Maj VANDMILJØovervågning

Transkript

1 Rapporten indeholder en vurdering af resultaterne af 15 års grundvands overvågning i Fyns Amt. Grundvandet overvåges i vandværkernes boringer samt i seks særlige overvågningsområder. Overvågningen omfatter både miljøfremmede stoffer, herunder pesticider, og stoffer, der naturligt forekommer i grundvandet, for eksempel nitrat, jern og sulfat. VANDMILJØovervågning Grundvand 2003 VANDMILJØovervågning Grundvand 2003 I Vandmiljøplanen, der blev vedtaget af Folketinget i 1987, blev der fastlagt nationale mål for nedbringelse af næringsstofbelastningen af vandmiljøet, og indgået en aftale mellem stat og amter om en landsdækkende overvågning af vandmiljøet. I 1998 blev der iværksat et nyt nationalt overvågningsprogram, NOVA 2003, med større vægt på overvågning af bl.a. miljøfremmede stoffer. Hvert år udarbejder amterne rapporter over resultaterne af overvågningen. Samtidig hermed er amterne efter lovgivningen myndighed for miljøovervågning og -planlægning. Amterne udarbejder regionplaner, hvor målsætninger for vandmiljøets kvalitet fastsættes, og gennemfører en regional overvågning for at kunne vurdere om de fastlagte målsætninger bliver opfyldt. Maj 2004

2 VANDMILJØovervågning Grundvand 2003 Maj 2004

3 Titel: Udgiver: Grundvand VANDMILJØovervågning Fyns Amt Miljø- og Arealafdelingen Ørbækvej Odense SØ Udgivelsesår: Maj 2004 Telefon Telefax Forfattere: Grafik: Teknisk assistance: Bedes citeret: Forside: Kortmateriale: Jakob Qvortrup Christensen Troels Kærgaard Bjerre Vagn Kristoffersen Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Christina Hoff Jørgen Demkjær Marianne Brems Pedersen Jens Kock Fyns Amt (2003): Grundvand Vandmiljøovervågning. Miljø- og Arealafdelingen, Fyns Amt. Foto: Troels Kærgaard Bjerre. Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KC ISBN Tryk: Fyns Amt Oplag: 250

4 Forord Forord Tilbage i 1987 vedtog Folketinget en handlingsplan (Vandmiljøplanen), der skal nedbringe næringsstofbelastningen af det danske vandmiljø. Målet med Vandmiljøplanen er at reducere den samlede kvælstofudledning til overflade vand og grundvand med 50 % fra til tons pr. år og fosforudledningen med 80 % fra til tons pr. år. Vandmiljøplanen indebar bl.a. øget spildevandsrensning for kommuner og industri samt krav til jordbruget med henblik på at mindske tilførslerne af nærings stoffer til vandmiljøet. I februar 1998 indgik Regeringen en aftale om Vandmiljøplan II. Vandmiljøplan II søger gennem vedtagelse af en række supplerende virkemidler at sikre opnåelse af reduktionsmålene i Vandmiljøplanen fra 1987 om en 50 % reduktion af kvælstofudvaskningen fra landbruget. Et fagligt oplæg til de politiske drøftelser om Vandmiljøplan III forelå i efteråret 2003, og der blev i foråret 2004 indgået forlig om Vandmiljøplan III mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Vandmiljøplanerne samt vandmiljøovervågningen skal også medvirke til at sikre, at Danmark lever op til de internationale reduktionsmål for belastning af vandmiljøet og internationale krav om overvågning af vandmiljøet fastsat i Helsinki-konventionen, OSPAR-konventionen, og i EU s direktiver om vandmiljøforhold. Samtidig med Vandmiljøplanen blev der fra 1989 iværksat en øget overvågning af vandmil jøet med det formål at følge effekten af Vandmiljøplanen. Vandmiljøplanens overvågnings program blev revideret pr. 1. januar 1998, hvor et nyt nationalt overvågningsprogram for vandmiljøet trådte i kraft (NOVA 2003). Over vågningen i NOVA 2003 omfatter alle de forskellige led i vandkredsløbet. Amterne er ansvarlige for gennemførelse af overvågningsak tiviteterne, der omfatter følgende områder: Grundvand, vandløb, søer, særlige landovervåg ningsoplande, punktkilder (kommunale og industrielle spildevandsudled ninger) samt kystnære havområder. NOVA 2003 afsluttes i 2003, og afløses fra og med 2004 af et kombineret vand- og naturovervågningsprogram, NOVANA. I 2000 vedtog EU Vandrammedirektivet. Vandrammedirektivet blev implementeret i dansk lovgivning i 2003, og de nuværende amtsråd blev udpeget som vanddistriktsmyndigheder. Vandrammedirektivet opererer med 3 typer overvågning: kontrolovervågning, operationel overvågning og undersøgelsesovervågning. I NOVANA indgår Vandrammedirektivets overvågningsforpligtelse vedrørende kontrolovervågning af grundvand og overfladevand. Endvidere vil NO- VANA for de vandområder/vandforekomster og oplande hertil som er omfattet af programmet, kunne dække helt eller delvist den operationelle overvågning. På baggrund af erfaringer fra NOVANA og arbejdet i EU om fastlæggelse af overvågningsstrategien og kravene foretages i løbet af 2005 og 06 de fornødne justeringer af NOVANA og det regionale tilsyn/den regionale overvågning for at dække direktivets krav med virkning fra 1. januar Amterne udarbejder årligt rapporter over resultater af disse overvågningsopgaver. Tilsvaren de udarbejder Danmarks Miljøundersøgelser rapport om atmosfærisk stoftilførsel via ned bør og nedfald. Dette års rapporter vil således være den sidste afrapportering af NOVA Rapporterne danner baggrund for landsdækkende oversigter, som udarbejdes af Miljøstyrel sen, Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser. Endelig sammenfattes de lands dækkende oversigter til en årlig redegørelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Nærværende rapport udgør en del af Fyns Amts samlede rapportering af vandmil jøover vågningen i 2003, som omfatter følgende rapporter: Punktkilder 2003 (ISBN ) Kystvande 2003 (ISBN ) Grundvand 2003 (ISBN ) Atmosfærisk nedfald 2003 (ISBN ) Vandløb 2003 (ISBN ) Arreskov Sø 2003 (ISBN ) Søholm Sø 2003 (ISBN ) Landovervågning 2003 (ISBN ). Lillebælt 2003 ( ) Rapporten Lillebælt 2003 udgives af Lillebæltsamarbejdet, d.v.s. Vejle, Sønderjyllands og Fyns amter i fællesskab. Rapporterne fra årene kan hentes fra Fyns Amts hjemmeside på adressen Grundvand 2003

5

6 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 1. Sammenfatning og konklusioner Grundvandets hovedbestanddele Uorganiske sporstoffer Organiske mikroforureninger Pesticider og nedbrydningsprodukter Vandressource Grundvandsmodellering Indledning Grundvandets hovedbestanddele Nitrat Nitrat i overvågningsområderne Grundvandets redoxforhold Grundvandets alder Effekten af vandmiljøplanerne Sammenfatning Fosfor Ammonium Uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer i overvågningsområderne Arsen i grundvandet Organiske mikroforureninger Resultater Organiske mikroforureninger i overvågningsområderne Organiske mikroforureninger i vandværksboringerne Diskussion Pesticider og nedbrydningsprodukter Resultater Pesticider i overvågningsområderne Pesticider i vandværksboringer Diskussion Vandressource Grundvandspotentiale Vandindvinding 2002, forbrug og ressource Grundvandsmodellering Status for modellering Nr. Søby Geologisk model Opsætning af strømningsmodellen Revision af opland...63 Grundvand 2003

7 Indholdsfortegnelse 9. Tekniske forhold Eksisterende boringer Etablering af korte boringer Referencer Figurfortegnelse/Tabeloversigt Bilag Måle- og analyseprogram Grundvand 2003

8 1. Sammenfatning og konklusioner 1. Sammenfatning og konklusioner Der er i forbindelse med NOVA-2003 overvågningsprogrammet indsamlet data fra grundvandsovervågningsområderne samt fra vandværkernes boringskontrol. Disse data er sammenstillet og vurderet. På den baggrund er grundvandskvaliteten i Fyns Amt belyst. Endvidere er grundvandsressourcens størrelse og indvinding beskrevet. I forbindelse med dette års rapport er der udarbejdet en strømnings- og partikelbanemodel for overvågningsområdet ved Nr. Søby. 1.1 Grundvandets hovedbestanddele Nitratbelastningen af grundvandet i overvågningsområderne er fortsat meget begrænset. Høje nitratkoncentrationer er indtil videre kun observeret i punktmoniterende fi ltre lokaliseret i kvartære aflejringer. Forholdene i disse få fi ltre kan på ingen måde siges at være repræsentative for den generelle udvikling indenfor de enkelte overvågningsområder. Der er således intet, der på nuværende tidspunkt tyder på en udvikling i grundvandskvaliteten, der kan have konsekvenser for vandværker i overvågningsområderne på kort sigt. Det fremgår af bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, at grænseværdien for ammonium er blevet sænket fra 0,5 mg/l til 0,05 mg/l ved indgang til forbrugerens ejendom i forhold til den forrige bekendtgørelse fra Den primære årsag til sænkningen af grænseværdien er, at tilstedeværelsen af ammonium kan virke fremmende for bakteriel vækst i vandværkernes rentvandsbeholdere og ledningsnet med dannelse af det meget giftige stof nitrit til følge. Ammonium er vidt udbredt i grundvandet på Fyn. De højeste koncentrationer ses i reduceret grundvand. Her er der i overvågningsområderne målt ammoniumkoncentrationer på op til 5 mg/l. Størstedelen af de gennemførte analyser viser en ammoniumkoncentration, der er mindre end 1 mg/l. Det er derimod mere reglen end undtagelsen, at grænseværdien på 0,05 mg/l er overskredet i grundvandet. Fra ca. 93 % af alle fi ltre i overvågningsområderne indvindes der grundvand, som overskrider grænseværdien for drikkevand. Procentdelen af overskridelser i aktive vandværksboringer er næsten identisk. Ammonium fjernes dog fra vandet i forbindelse med den almindelige vandbehandling på vandværkerne, så det vand der sendes ud til forbrugerne overholder grænseværdien. Størstedelen af grundvandet, der indvindes i Fyns Amt, er reduceret. Reduceret grundvand indeholder fra naturens side stoffer, der er uønskede i drikkevand ammonium, jern, mangan, methan og svovlbrinte m.fl. Fælles for disse stoffer er, at de alle i stort omfang fjernes ved den almindelige vandbehandling på vandværkerne. Ved vandbehandlingen omdannes ammonium til nitrat. Jern og mangan omdannes til henholdsvis rust og brunsten. Methan og svovlbrinte omdannes til vand og henholdsvis kul- og vovldioxid. 1.2 Uorganiske sporstoffer Før 2001 var overvågningen af grundvandets indhold af uorganiske sporstoffer på vandværkerne forholdsvis tilfældig og usystematisk med undtagelse af nikkel og aluminium. Nikkel og aluminium har siden 1988 været en del af den obligatoriske boringskontrol. For aluminiums vedkommende med en bemærkning om, at der kun skal analyseres i surt vand, hvilket er en sjældenhed i Fyns Amt. Nikkelanalyser udgør derfor størstedelen (ca. 37 %) af de sporstofanalyser, der hidtil er blevet udført i forbindelse med boringskontrollen på vandværkerne. Overvågningen af grundvandets indhold af uorganiske sporstoffer er blevet intensiveret væsentligt i forbindelse med den nye bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Ifølge den nye bekendtgørelse er det fra den 1. januar 2002 obligatorisk at udføre boringskontrol for sporstofferne aluminium, arsen, barium, bor og nikkel. I takt med at der på vandværkerne gennemføres boringskontrol i henhold til den nye bekendtgørelse vil kendskabet til forekomsten af disse sporstoffer i grundvandet øges markant. Boringskontrollen på vandværkerne i Fyns Amt tyder ikke på, at der generelt er problemer med uorganiske sporstoffer i grundvandet. Arsen er dog en undtagelse. I forbindelse med den nye bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med Grundvand

9 1. Sammenfatning og konklusioner vandfor syningsanlæg er grænseværdien for arsen i drikkevandet blevet sænket fra 50 til 5 µg/l. Det er tidligere vist, at der for de reducerede vandtypers vedkommende tilsyneladende er regionale variationer i de målte arsenkoncentrationer. På den østlige og sydøstlige del af Fyn ses der generelt meget lave arsenkoncentrationer i grundvandet, gennemsnitligt mindre end 3 µg/l. Dette område adskiller sig samtidig fra den resterende del af øen geologisk set. Det prækvartære underlag på den østlige og sydøstlige del af Fyn består således af bryozokalk i modsætning til den resterende del af øen, hvor der findes marint tertiært ler umiddelbart under istidsaflejringerne. En undersøgelse i Århus Amt har vist, at marint tertiært ler tilsyneladende er en vigtig naturlig kilde til arsenforurening af grundvandet. Det skyldes sandsynligvis, at arsen har en tendens til at blive koncentreret i reducerede marine sedimenter, der kan indeholde op til 3000 mg. arsen pr. kg. En nærliggende forklaring på, hvorfor der ikke ses forhøjede arsenkoncentrationer i grundvandet på den østlige og sydøstlige del af Fyn er derfor, at den naturlige kildestyrke er forholdsvis begrænset, da der ikke fi ndes marint tertiært ler under istidsaflejringerne i størstedelen af området. Derimod findes der på resten af Fyn problemer med arsen i grundvandet, fordi det tertiære ler ligger under istidsaflejringerne. Arsen fjernes dog fra vandet i forbindelse med den almindelige vandbehandling på vandværkerne. 1.3 Organiske mikroforureninger Fund af organiske mikroforureninger er for de fleste fi ltres vedkommende begrænset til enkeltstående fund. Afhængig af hvilken parameter der er tale om, kan der være forskellige årsager til dette. Det er således kun i få boringer hvori der er fundet chlorerede opløsningsmidler, MTBE og aromatiske kulbrinter, at forureningen kan kobles til en punktforureningskilde. For en lang række stoffers vedkommende, herunder PAH er, phenoler og LAS, kan de også stamme fra fladeforureninger i form af udspredning af husdyrgødning og slam. Problemet er endvidere, at analysefrekvensen ikke er tilstrækkelig hyppig, og at perioden, hvor der er taget analyser for organiske mikroforureninger, er forholdsvis kort. I forbindelse med udarbejdelse af generelle vejledninger til Vandrammedirektivet er det således anbefalet, at tendenser minimum beskrives af 8 datapunkter, såfremt der er tale om årlige analyser. Ved beskrivelse af tendensændringer anbefales det at anvende minimum 14 datapunkter, såfremt der er tale om årlige analyser. Kun i meget få tilfælde overholder analyseserier fra overvågningsområderne og vandværksboringerne disse anbefalinger. Endvidere er antallet af korte boringer, hvor man netop vil forvente at belastningen af organiske mikroforureninger er størst, begrænset. Det er således ikke muligt at vurdere udviklingen af grundvandskvaliteten, og det er således heller ikke muligt at vurdere konsekvenserne for vandforsyningen, samt for det øvrige hydrologiske kredsløb. 1.4 Pesticider og nedbrydningsprodukter I Fyns Amt er det primært BAM som udgør et problem for vandforsyningen. I forhold til rapporten for 2002 ses der ingen ændringer mht. fordeling af BAM-forurening i forhold til arealanvendelse eller dybde af fi lteret. På baggrund af data fra både vandværksfi ltre og fi ltre fra overvågningsboringerne er det ikke muligt at se nogen udvikling i forureningen. Andre forhold kan forklare de variationer, der observeres i fi ltrene, f.eks. perioder med stort nedbørsoverskud som kan ændre opholdstid og strømningsmønster. Endvidere har analysefrekvensen for de enkelte pesticider ikke været tilstrækkelig høj, og perioden, hvor der er udført analyse for pesticider, er også forholdsvis kort. Antallet af korte boringer, hvori man vil forvente at observere en ændring i belastningen af pesticider, er endvidere begrænset. Det er således, på baggrund af data fra vandværks- eller overvågningsfi ltre, ikke muligt at vurdere udviklingen i grundvandskvaliteten. 2 Grundvand 2003

10 1. Sammenfatning og konklusioner 1.5 Vandressource Registrering og pejling af grundvandsstanden kan give vigtige oplysninger om dannelsen af grundvand og er af stor betydning for vandindvindingen. Mens det terrænnære grundvand er direkte påvirket af klima og arealanvendelse, afspejler det dybereliggende og mere beskyttede grundvand langtidsfluktuationer i grundvandsstanden. I vandindvindingsområder kan grundvandspotentialet være påvirket af indvindingen. Fyn har på årsbasis i 2003 været et nedbørsfattigt år. Årsnedbøren for Fyn i 2003 er på 583 mm, hvilket er 24 % mindre end årsnormalnedbøren på 763 mm (opgjort i perioden ). Vinternedbøren i 2002/2003 er på 355 mm, hvilket er 13 % mindre end vinternormalnedbøren på 406 mm(opgjort i perioden ). Betragtes nedbørsforholdene på månedsbasis har februar og marts været særdeles tørre med nedbørsmængder på 1/3-1/6 af det normale. Efterårsmånederne har ligeledes været mere tørre end normalt. Derimod har maj og juni været mere nedbørsrige end sædvanligt. Der kan dog være forskelle afhængig af, hvor på Fyn man befinder sig. I perioden 1988 til 2002 er vandværkernes samlede indvinding faldet fra ca. 55,0 mill. m 3 /år til ca.35,5 mill. m 3 /år og personforbruget faldet fra 120 m 3 /år til ca. 77 m 3 /år. Vandværkernes spild er i perioden faldet fra 10 mill. m 3 /år til ca. 2,4 mill. m 3 /år. Der er indtil videre opstillet geologiske modeller for alle overvågningsområderne i Fyns Amt. Endvidere er der opstillet strømnings- og partikelbanemodeller for Jullerup, Nr. Søby og Svendborg. Tidsplanen for gennemførelse af modelarbejdet i overvågningsområdet ved Nyborg er blevet justeret i forhold til tidsplanen. Justeringerne, der er gennemført med accept fra GEUS, er foretaget med henblik på at koordinere modelarbejdet, der skal gennemføres i forbindelse med overvågningsprogrammet, med den modellering, der laves i forbindelse med den generelle kortlægning af grundvandsressourcerne. I 2003 er der udarbejdet en strømnings- og partikelbanemodel for Nr. Søby. Allerede i 2002 blev der foretaget en foreløbig revision af oplandet til Nr. Søby Vandværk på basis af en strømningsmodel fra Partikelbanemodelleringen fra 1999 antydede, at størstedelen af overvågningsboringerne ved Nr. Søby var placeret uhensigtsmæssigt i forhold til indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland til vandværket. Der blev dog samtidig rejst tvivl om pålideligheden af modelarbejdet. Tvivlen bundede hovedsageligt i et usikkert datagrundlag, der i mellemtiden er forbedret væsentligt i forbindelse med kortlægningen af grundvandet i Indsatsområde Nr. Søby. Den nyligt opstillede strømningsmodel er derfor et bedre grundlag for en revision af oplandet til Nr. Søby Vandværk. Der er god overensstemmelse mellem den oprindelige afgrænsning af oplandet fra 1989 og partikelbanemodelleringen. Designet af overvågningsområdet eller med andre ord placeringen af de eksisterende overvågningsboringer vurderes derfor på basis af partikelbanemodelleringen at være hensigtsmæssig. Størstedelen af overvågningsboringerne er således beliggende i det smalle spor partiklerne danner. 1.6 Grundvandsmodellering Grundvand

11

12 2.Indledning 2. Indledning Denne rapport indeholder resultater og vurderinger af grundvandsovervågningen i år 2003 gennemført i Fyns Amt. Rapporten følger det paradigme der er fastlagt for det nationale program for overvågning af vandmiljøet , NOVA Formålet med overvågningen er: at følge udviklingen i grundvandets indhold af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer herunder pesticider og opløsningsmidler, at være med til at sikre at drikkevandet opfylder de sundhedsmæssige, æstetiske og teknisk betingede krav, at skabe større viden om de processer, der styrer udviklingen af grund vandskvaliteten, at bestemme de naturlige koncentrationer for en række stoffer, at følge udviklingen i grundvandsressourcens størrelse. Overvågning af grundvandet sker til dels gennem et udbygget måleprogram i seks udvalgte indvindingsoplande, der repræsenterer karakteristiske nationale eller regionale reservoirtyper. Områderne ligger ved Harndrup, Jullerup, Borreby, Nyborg, Nr. Søby og Svendborg, figur 2.2. Desuden indgår resultaterne af vandværkernes løbende tilsyn med råvand i overvågningen i det omfang Fyns Amt har modtaget resultater af disse undersøgelser. Rentvandsanalyser fra vandværkerne er medtaget i det omfang de er relevante, f.eks. i forbindelse med stoffer som generelt overskrider grænseværdierne for drikkevand i grundvandet, men som fjernes fra vandet i forbindelse med den almindelige vandbehandling på vandværkerne. I overvågningsområderne er grundvandet siden 1989 overvåget i 112 fi ltre fordelt på 55 moniteringsboringer. Placeringen af boringerne er vist i bilag 6. Hos vandværkerne overvåges grundvandet bl.a. i 730 aktive vandværksboringer. Denne kontrol følger Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, bekendtgørelse nr. 871 af 21. september Endvidere foretager vandværkerne kontrol med grundvandet i en række passive boringer. En aktiv boring er defineret som en vandværksboring der er i drift, mens en passiv boring er en vandværksboring der ikke er i drift. Antal vandværker, boringer mv. er vist i tabel 2.1. Det markante fald i antallet af aktive boringer fra 772 til 730, og den markante stigning i antallet af passive boringer fra 474 til 693 siden 2003 skyldes en gennemgang af amtets database. Kvaliteten af grundvandet er beskrevet i kapitel 3 til 6. Kapitlerne behandler grundvandets hovedbestanddele, uorganiske sporstoffer, organiske mikroforureninger samt pesticider og nedbrydningsprodukter. Grundvandsressourcens størrelse og indvindingsmængde er beskrevet i kapitel 7. I rapportens kapitel 8 er Nr. Søby overvågningsområdet beskrevet mere detaljeret. Der er i 2003 opstillet strømnings- og partikelbanemodel for overvågningsområdet ved Nr. Søby. Type Antal Antal aktive vandværker 251 Antal aktive forsyningsselskaber 8 Antal aktive vandværksboringer 730 Antal passive vandværksboringer 693 Tabel 2.1: Oversigt over antal aktive vandværker, antal forsyningsselskaber, antal aktive vandværksboringer samt antal passive vandværksboringer hvori der er udført vandanalyser. Grundvand

13 2. Indledning Figur 2.2: Kortet viser beliggenheden af de 6 grundvandsovervågningsområder i Fyns Amt henholdsvis Borreby, Harndrup, Jullerup, Nr. Søby, Nyborg og Svendborg, samt placering af landovervågningsoplandet Lillebæk Harndrup Jullerup Borreby Nyborg Nr. Søby Lillebæk Svendborg 6 Grundvand 2003

14 3. Grundvandets hovedbestanddele 3. Grundvandets hovedbestanddele Grundvand indeholder opløste stoffer, der optræder i meget varierende koncentrationer. De såkaldte hovedbestanddele er stoffer, der typisk forekommer i koncentrationer større end 1 mg/l, mens sporstofferne almindeligvis optræder i mindre koncentrationer. Grundvandets vigtigste hovedbestanddele fremgår af tabel 3.1. Siden 1980 har kommunerne været forpligtet til at underrette amtet om resultatet af tilsyn med vandkvaliteten på vandværkerne (Miljøministeriet, 1980). Amtets database indeholder derfor regelmæssige målinger af grundvandets indhold af hovedbestanddele fra 1980 og frem til i dag. I takt med øget bevågenhed omkring grundvandsforurening skete der i slutningen af firserne en intensivering af kommunernes tilsyn. Intensiveringen af tilsynet medførte en kraftig stigning i antallet af indberetninger til amtet. Overvågningen af grundvandets indhold af hovedbestanddele på vandværkerne har derfor været intensiv siden slutningen af firserne. I overvågningsområderne er overvågningen af grundvandets hovedbestanddele også intens. Således er der i flere overvågningsfi ltre blevet udtaget over 30 prøver til analyse for hovedbestanddele siden starten af overvågningsprogrammet i Dette kapitel inde holder en beskrivelse af forekomsten af udvalgte hoved bestanddele i grundvandet. Datagrundlaget er resultatet af grundvandsovervågningen på de fynske vandværker og i de 6 overvågningsområder på Fyn henholdsvis Borreby, Harndrup, Jullerup, Nr. Søby, Nyborg og Svendborg. I dette års rapport er det valgt at fokusere på nitrat, fosfat og ammonium. Ammonium er medtaget pga. den nye bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Den nye bekendtgørelse stiller skærpede krav til vandbehandlingen på vandværkerne med henblik på at mindske risikoen for, at ammonium omdannes til det giftige stof nitrit i vandværkernes rentvandsbeholdere og ledningsnet (Miljø- og Energiministeriet, 2001). Det er valgt ikke at medtage chlorid og sulfat, da disse hovedbestanddele tidligere er blevet behandlet udførligt, og der ikke vurderes at være sket en nævneværdig udvikling siden sidst. 3.1 Nitrat Nitratkoncentrationen i grundvandet afhænger af sedimenternes evne til at reducere den mængde nitrat, der udvaskes fra rodzonen. Udvaskningens størrelse afhænger primært af arealanvendelsen og sammensætningen af jorden. Den største nitratudvaskning ses generelt på sandet landbrugsjord, hvorimod nitratudvaskningen på uopdyrkede arealer er meget begrænset. En stor nitratudvaskning behøver dog ikke nødvendigvis at medføre nitratforurenet grundvand. Årsagen til dette er, at nitrat er et meget nemt omsætteligt stof. En effektiv omsætning af nitrat kræver dog iltfrie forhold og tilstedeværelsen af reducerede forbindelser, der er villige til at reagere med nitrat. Villigheden kan med et andet ord kaldes for nitratreduktionskapaciteten. Nitratreduktionskapaciteten afhænger primært af jordens indhold af letnedbrydeligt organisk materiale og pyrit. Fe(II)-silikater i form af bl.a. lermineraler kan dog også spille en rolle (Appelo og Postma, 1997). Hvilken nitratreduktionspro- Stofgrupper Hovedbestanddele (kationer) Hovedbestanddele (anioner) Sporstoffer Gasarter Organiske forbindelser Naturligt forekommende stoffer i grundvandet Calcium (Ca 2+ ), magnesium (Mg 2+ ), natrium (Na + ), kalium (K + ), ammonium (NH 4 + ), jern (Fe 2+ ) og mangan (Mn 2+ ) m.fl. Hydrogencarbonat (HCO 3 - ), chlorid (Cl - ), fluorid (F - ), sulfat (SO 4 2- ), nitrat (NO 3 - ) og fosfat (PO 4 3- ) m.fl. Aluminium (Al), arsen (As) nikkel (Ni) og zink (Zn) m.fl. Ilt (O 2 ), nitrogen (N 2 ), kuldioxid (CO 2 ), methan (CH 4 ), svovlbrinte (H 2 S) m.fl. Humusstoffer Tabel 3.1: Gruppering af de naturligt forekommende stoffer i grundvandet. Grundvand

15 3. Grundvandets hovedbestanddele Tabel 3.2: Oversigt over nitratindholdet i undersøgte aktive vandværksboringer. For alle boringer er der foretaget en midling af analyser gennemført i perioden mellem den 1. januar 1999 og den 31. december 2003 Nitratkoncentration Undersøgte aktive vandværksboringer Procentdel < 5 mg/l , mg/l 45 6, mg/l 20 3,0 > 50 mg/l 4 0,6 Sum % ces der er den dominerende, vil afspejles i grundvandets kemi. Eksempelvis vil nitratreduktion med organisk materiale ofte medføre en øget alkalinitet og højere ph-værdi af grundvandet. Nitratreduktion med pyrit vil derimod medføre en øget sulfatkoncentration og lavere ph-værdi. I rodzonen spiller organisk materiale en dominerende rolle i nitratreduktionsprocessen, da det organiske materiale optræder i høje koncentrationer og er forholdsvis letnedbrydeligt. Nedenfor ses reaktionsligningen for nitratreduktion med organisk materiale som reduktionsmiddel eller med andre ord denitrifi kation. 5C + 2H 2 O + 4NO 3-2N 2 + 4HCO CO 2 Anderledes forholder det sig dog under rodzonen. Her optræder organisk materiale generelt kun i meget lave koncentrationer. Endvidere er det organiske materiale sædvanligvis gammelt og svært nedbrydeligt og kan derfor ikke fungere som vækstgrundlag for denitrificerende bakterier i betydeligt omfang (Appelo og Postma, 1997). Pyrit er derfor den primære årsag til nitratreduktion under rodzonen. Nedenfor ses reaktionsligningen for nitratreduktion med pyrit som reduktionsmiddel. 2FeS 2 + 6NO H 2 O 3N 2 + 2FeOOH + 4SO H + Nitratreduktionskapaciteten vil med tiden blive opbrugt i takt med, at der tilføres ilt og nitrat fra rodzonen. Dette medfører i sagens natur nitratforurening af grundvandet. Størstedelen af vandværkerne i Fyns Amt indvinder grundvand, hvor denne proces endnu ikke er så fremskredet, at det har direkte indflydelse på kvaliteten af det oppumpede vand. Hovedparten af vandværkerne indvinder med andre ord grundvand uden nitrat eller med et meget lavt nitratindhold. Det fremgår af tabel 3.2, at der kun er registreret 4 aktive vandværksboringer, hvor der indvindes grundvand, der overskrider grænseværdien på 50 mg/l. Det te er dog ikke et udtryk for, at der ikke forekommer nitrat i grundvandet på Fyn. Det er derimod et udtryk for, at nitratproblemerne primært forekommer i det overfladenære grundvand, der kun i meget begrænset omfang udnyttes i forbindelse med vandindvinding til almene vandforsyninger. At det overfladenære grundvand er nitratbelastet fremgår af de målinger, der foretages af grundvandskvaliteten i private brønde og boringer, hvor der generelt indvindes fra mere terrænnære grundvandsmagasiner. Her er grundvandskvaliteten ofte stærkt påvirket af nitratudvaskningen fra landbrugsarealer, og mange steder overstiger nitratkoncentrationen grænseværdien på 50 mg/l Nitrat i overvågningsområderne Antallet af nitratbelastede fi ltre i overvågningsområderne i Fyns Amt er meget begrænset. De fi ltre, hvor der mindst én gang siden overvågningsprogrammets start i 1989 er blevet målt en nitratkoncentration svarende til en årlig medianværdi på mere end 1 mg/l, vil derfor i det følgende blive behandlet enkeltvis. På fi gur 3.3 til 3.8 er der præsenteret områdespecifi kke tidsserier for de fi ltre, der opfylder dette kriterium. Det fremgår af figurerne, at der ved Borreby, Harndrup, Jullerup, Nr. Søby, Nyborg og Svendborg er henholdsvis 1, 6, 5, 3, 1 og 4 fi ltre, der opfylder kriteriet. Fælles for de 20 fi ltre er, at de alle er enten punkt- eller liniemoniterende og alle er fi ltersat i kvartære aflejringer i form 8 Grundvand 2004

16 3. Grundvandets hovedbestanddele af diluvialsand, diluvialgrus, moræneler eller interglacialt sand. Endvidere er de alle fi ltersat i spændte grundvandsmagasiner med undtagelse af og ved Jullerup. Betragtes hele overvågningsperioden fra 1989 til i dag, er det kun i overvågningsområdet ved Harndrup, der viser en entydig tendens for nitrats vedkommende. I dette indtag er der i hele overvågningsperioden registreret en stabil stigning i grundvandets nitratindhold. I de resterende indtag er nitratindholdet generelt noget lavere, og tidsserierne er mindre entydige. En stor del af de observerede variationer afspejler sandsynligvis et varierende strømningsmønster i grundvandet. Dette er eksempelvis tilfældet ved i Nyborg, der er fi ltersat i moræneler ca. 13 meter under terræn. Figur 3.9 viser, hvorledes nitratkoncentrationen og vandspejlet svinger som funktion af tiden. Det fremgår af figuren, at de højeste nitratkoncentrationer er sammenfaldende med perioder med forholdsvis højtstående grundvand. Vandspejlets årstidsvariationer afspejles endvidere til en vis grad i grundvandets nitratindhold dog sløret fra 1998 og frem som følge af en ændret analysefrekvens for nitrat. Bemærk, at den tørre periode fra 1995 til 1997 gav anledning til et markant fald i vandspejlet og nitratkoncentrationen. En nærliggende forklaring på den positive korrelation mellem grundvandets nitratindhold og grundvandsspejlets beliggenhed er, at der i perioder med et stort nedbørsoverskud sker en hurtigere transport gennem sprækkerne i moræneleren. Grundvandets opholdstid i moræneleren reduceres derved. Da opholdstiden har afgørende indflydelse på, hvor effektivt nitrat nedbrydes, ses der i perioder med et stort nedbørsoverskud et forhøjet nitratindhold i grundvandet. Nitratkoncentrationen i grundvandet fra er altså i højere grad styret af, hvor meget grundvand der dannes frem for hvor meget nitrat, der udvaskes fra rodzonen. Figur 3.10 viser nitratkoncentrationen og vandspejlets beliggenhed som funktion af tiden i ved Harndrup det eneste indtag i de 6 overvågningsområder, hvor der som tidligere beskrevet kan ses en entydig tendens for nitrats vedkommende. Det fremgår af figuren, at årstidsvariationerne i vandspejlets beliggenhed omkring dette indtag ligeledes kan forklare mindre variationer i grundvandets nitratindhold. Den overordnede tendens er dog på ingen måde styret af vandspejlets beliggenhed (jf. afsnit 3.1.4) Grundvandets redoxforhold Siden 1998 er der konsekvent foretaget feltmålinger af grundvandets iltindhold i overvågningsområderne. Feltmålingerne tyder på, at alle nitratbelastede fi ltre er karakteriseret ved en vandtype, der generelt indeholder mindre end 1 mg ilt pr. liter. Den eneste undtagelse er ved Jullerup, hvor der ved 3 ud af 4 målinger er målt mere end 1 mg ilt pr. liter. Det bør dog i denne forbindelse bemærkes, at der dog på intet tidspunkt er foretaget en feltmåling af grundvandets iltindholdet i , og , da disse fi ltre blev nedlagt i starten af 90 erne. Et iltindhold på 1 mg/l er lavt set i forhold til den mængde ilt, der kan opløses ved en temperatur, der er almindelig for grundvandet i Danmark (ca. 12 mg/l ved 8 O C). Typisk vælges et iltindhold på 1 mg/l som grænsen mellem, hvad der kan betegnes som oxisk og anoxisk grundvand. Med andre ord indvindes der generelt iltfrit grundvand fra alle nitratbelastede fi ltre i overvågningsområderne. Nitratkoncentrationen i vandprøverne, der udtages fra de pågældende fi ltre, kan derfor ikke opfattes som et mål for, hvor stor en udvaskning der sker fra rodzonen, da vandprøverne er udtaget i et miljø, hvor der forekommer nitratreduktion. Dette miljø kaldes nitratzonen. I nitratzonen kan man forvente en meget varierende nitratkoncentration, der aftager med dybden fra en koncentration i toppen af zonen, der ideelt set er identisk med udvaskningen fra rodzonen, til en koncentration på 0 mg/l umiddelbart under nitratzonen Grundvandets alder Grundvandet i de fi ltre, hvor man finder nitrat, er forholdsvis ungt. Den primære årsag til denne sammenhæng er at ungt grundvand generelt også er forholdsvis terrænnært grundvand, der er mere sårbart overfor nitratudvaskning. Denne Grundvand

17 3. Grundvandets hovedbestanddele Figur 3.3: Nitratindholdet i grundvandet ved Borreby udtrykt som årlige medianværdier for de fi ltre, hvor der mindst én gang er blevet påvist et nitratindhold svarende til en årlig medianværdi på over 1 mg/l. Nitrat (mg/l) Borreby : 21,75 mut. Figur 3.4: Nitratindholdet i grundvandet ved Harndrup udtrykt som årlige medianværdier for de fi ltre, hvor der mindst én gang er blevet påvist et nitratindhold svarende til en årlig medianværdi på over 1 mg/l. Nitrat (mg/l) Harndrup : 55 mut : 11,2 mut : 6,2 mut : 12,5 mut : 20,8 mut : 25,00 mut Figur 3.5: Nitratindholdet i grundvandet ved Jullerup udtrykt som årlige medianværdier for de fi ltre, hvor der mindst én gang er blevet påvist et nitratindhold svarende til en årlig medianværdi på over 1 mg/l. Nitrat (mg/l) Jullerup : 49,5 mut : 18 mut : 49,5 mut : 14 mut : 37,20 mut : 35,00 mut 10 Grundvand 2004

18 3. Grundvandets hovedbestanddele Nitrat (mg/l) Nr. Søby Figur 3.6: Nitratindholdet i grundvandet ved Nr. Søby udtrykt som årlige medianværdier for de fi ltre, hvor der mindst én gang er blevet påvist et nitratindhold svarende til en årlig medianværdi på over 1 mg/l : 20,5 mut : 27 mut : 14 mut. Nitrat (mg/l) Nyborg Figur 3.7: Nitratindholdet i grundvandet ved Nyborg udtrykt som årlige medianværdier for de fi ltre, hvor der mindst én gang er blevet påvist et nitratindhold svarende til en årlig medianværdi på over 1 mg/l : 12,8 mut Nitrat (mg/l) Svendborg Figur 3.8: Nitratindholdet i grundvandet ved Svendborg udtrykt som årlige medianværdier for de fi ltre, hvor der mindst én gang er blevet påvist et nitratindhold svarende til en årlig medianværdi på over 1 mg/l : 14,6 mut : 11,4 mut : 60,3 mut : 25,0 mut. Grundvand

19 3. Grundvandets hovedbestanddele Figur 3.9: Nitratkoncentrationen og grundvandsspejlets beliggenhed i ved Nyborg som funktion af tiden. Nitrat (mg/l) Filter ved Nyborg GVS (meter over havniveau) Nitrat Pejling sammenhæng ses på figur 3.11, der illustrerer nitratkoncentrationen som funktion af grundvandets alder i de 65 fi ltre, hvor der er foretaget en succesfuld CFC-datering. Det fremgår af figur 3.11, at det yngste grundvand som forventet er det mest nitratbelastede. Den højeste nitratbelastning og det yngste grundvand ses i grundvandet fra Dateringen viser, at grundvandet i dette indtag er 10 år gammelt. Ud af de 65 fi ltre, hvor der er foretaget en succesfuld grundvandsdatering, er det eneste, hvorfra der indvindes grundvand, der er yngre end Vandmiljøplanen. Dette indtag er med andre ord det eneste, hvor det kan forventes, at ændringer i nitratudvaskningen fra rodzonen som følge af Vandmiljøplanen vil kunne måles indenfor en overskuelig årrække. Det bør dog i denne forbindelse bemærkes, at der ikke er foretaget en succesfuld datering af grundvandet fra , , , , og Fælles for disse fi ltre er, at der mindst én gang siden overvågningsprogrammets start i 1989, er blevet målt et nitratindhold svarende til en årlig medianværdi på over 1 mg/l, og grundvandet må derfor forventes at være forholdsvis ungt Effekten af vandmiljøplanerne På grund af den særlige interesse, der er knyttet Figur 3.10: Nitratkoncentrationen og grundvandsspejlets beliggenhed i ved Harndrup som funktion af tiden.. Nitrat (mg/l) Filter ved Harndrup GVS (meter over havniveau) Nitrat Pejling 12 Grundvand 2004

20 3. Grundvandets hovedbestanddele Nitrat (mg/l) CFC-alder Figur 3.11: Nitratindholdet i de fi ltre, hvor der i 1998 blev gennemført en succesfuld CFC-datering, og hvor der blev analyseret for nitrat i Bemærk, at resultatet af CFCdateringerne er fremskrevet med 5 år. til , er der på figur 3.12 vist et mere detaljeret billede af udviklingen i de grundvandskemiske forhold på lokaliteten siden overvågningsprogrammets start i Det fremgår af figuren, at der i hele overvågningsperioden er sket en generel stigning i grundvandets nitratindhold fra et niveau i nærheden af 0 mg/l i starten af perioden til et niveau omkring 50 mg/l i slutningen. Denne stigning er ikke et udtryk for en øget udvaskning men derimod et udtryk for, at det pågældende indtag i starten af overvågningsperioden var placeret umiddelbart under nitratzonen, men pga. nitratzonens bevægelse har været under større og større indflydelse af den nitratbelastede vandtype, der ses i nitratzonen. Sideløbende er der sket et fald i grundvandets indhold af jern og mangan, hvilket er en typisk konsekvens af udviklingen af en mere oxideret vandtype. Inden for en begrænset årrække vil der sandsynligvis indvindes iltholdigt grundvand fra med en nitratkoncentration, der afspejler udvaskningen fra rodzonen Sammenfatning Nitratbelastningen af grundvandet i overvågningsområderne er fortsat meget begrænset. Høje nitratkoncentrationer er indtil videre kun observeret i punktmoniterende fi ltre lokaliseret i kvartære aflejringer. Forholdene i disse få fi ltre kan på ingen måde siges at være repræsentative for den generelle udvikling indenfor de enkelte Koncentration (mg/l) Filter ved Harndrup Figur 3.12: Tidsserier for henholdsvis sulfat, nitrat, jern og mangan i grundvandet fra Nitrat Sulfat Mangan Jern Grundvand

21 3. Grundvandets hovedbestanddele Figur 3.13: Box-diagrammet viser grundvandets fosforindhold i overvågningsområderne. Diagrammet er fremstillet på basis af samtlige fosforanalyser, der er gennemført i perioden fra 1989 til Bunden af kasserne er 25 % fraktilen, toppen af kasserne er 75 % fraktilen. De tynde linier henholdsvis over og under kasserne viser hele variationsbredden i datamængden. overvågningsområder. Der er således intet, der på nuværende tidspunkt tyder på en udvikling i grundvandskvaliteten, der kan have konsekvenser for vandværker i overvågningsområderne på kortere sigt. I 1998 blev der gennemført en CFC-datering af grundvandet i overvågningsområderne. Resultatet af grundvandsdateringen viser, at ud af de 65 fi ltre, hvor der blev gennemført en succesfuld datering, er der kun et enkelt fi lter, hvor der indvindes grundvand, der er yngre end Vandmiljøplanen. Nitratindholdet i dette indtag er steget markant siden overvågningsprogrammets start. Der kan med andre ord ikke registreres nogen effekt af Vandmiljøplanens iværksættelse i I forbindelse med det nye overvågningsprogram NOVANA 2009, der iværksættes fra 2004, vil der blive fokuseret mere på det unge grundvand. Dette vil blive realiseret ved etablering af nye boringer i Harndrup, Jullerup, Nr. Søby, Nyborg og Svendborg. Boringerne skal fi ltersættes i det øverste og yngste grundvand og derved forbedre kendskabet til den del af grundvandsmagasinerne i overvågningsområderne, hvor nitratbelastningen forventeligt er størst og hvor effekten af de tiltag, der er gennemført siden den første vandmiljøplan fra 1989, tidligst kan registreres. Denne udvidelse af overvågningsindsatsen vil medføre et mere korrekt billede af nitratforureningens omfang i overvågningsområderne. Fosfor (mg/l) 2 1,5 1 0, Fosfor Grundvandets fosforindhold i overvågningsområderne fremgår af figur Figuren viser, at grundvandet ved Svendborg har et markant højere indhold af fosfor end grundvandet i de resterende overvågningsområder. De høje fosforkoncentrationer forekommer primært i de indtag, der er lokaliseret i Det Hvide Sand - en karakteristisk sandaflejring fra starten af den sidste istid. Det hvide sand kan genfindes mange steder i den sydøstlige del af amtet. De høje fosforkon centrationer i grundvandet ved Svendborg er derfor sandsynligvis forårsaget af de geologiske forhold. Som tidligere beskrevet kan et højt fosforindhold i grundvandet også være menneskeskabt. Høje fosforkoncentrationer i det terrænnære grundvand tolkes ofte som et tegn på menneske skabt fosforforurening. Kun få indtag i overvågningsområderne på Fyn viser dog tegn på dette. De tydeligste tegn ses i grundvandet fra og ved Jullerup samt ved Svendborg. Fælles for disse indtag er, at de alle er fi ltersat i terrænnære og sekundære grundvandsmagasiner bestående af smeltevandssand, og at der mindst én gang i overvågnings perioden er målt en fosforkoncentration svarende til en årlig medianværdi på mere end 0,15 mg/l. På figur 3.14 ses tidsserier for de pågældende indtag. Det fremgår af figuren, at der siden 1995 er sket en kraftig stigning i grundvandets fosforindhold ved Tidsserierne for de resterende indtag viser store udsving men ingen entydig Borreby Harndrup Jullerup Nr. Søby Nyborg Svendborg 14 Grundvand 2004

22 3. Grundvandets hovedbestanddele Fosfor (mg/l) 0,4 0,3 0,2 0, Figur 3.14: Grundvandets fosforindhold i de indtag, der er fi ltersat mindre end 20 meter under terræn, og hvor der mindst én gang er påvist et fosforindhold svarende til en årlig medianværdi på over 0,15 mg/l. Filtrene , og er fi ltersat henholdsvis 18 m, 8 m og 11,4 m under terræn tendens. 3.3 Ammonium Størstedelen af grundvandet, der indvindes i Fyns Amt, er reduceret. Reduceret grundvand indeholder fra naturens side stoffer, der er uønskede i drikkevand ammonium, jern, mangan, methan og svovlbrinte m.fl. Fælles for disse stoffer er, at de alle i stort omfang fjernes ved den almindelige vandbehandling på vandværkerne, der omfatter beluftning, iltning og fi ltrering. Ved vandbehandlingen omdannes ammonium til nitrat; jern og mangan omdannes til henholdsvis rust og brunsten; methan og svovlbrinte omdannes til vand samt henholdsvis kul- og svovldioxid. Den almindelige vandbehandling på vandværkerne er dog ikke altid lige effektiv og overskridelser af grænseværdierne for specielt ammonium, jern og mangan er derfor almindeligt forekommende. Grænseværdierne for jern og mangan er udelukkende fastsat af hygiejniske og æstetiske hensyn, og overskridelserne har derfor ingen sundhedsmæssig betydning. Anderledes forholder det sig dog for ammonium. Da bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, der trådte i kraft i 2001, stiller skærpede krav til rentvandets indhold af ammonium, er det valgt at behandle dette emne mere indgående. Det fremgår af bekendtgørelsen, at grænseværdien for ammonium er blevet sænket fra 0,5 mg/l til 0,05 mg/l ved indgang til forbrugerens ejendom i forhold til Tilsynsbekendtgørelsen fra Den højest tilladelige værdi ved afgang fra vandværket er tilsvarende fastsat til 0,05 mg/l. Ammonium er i sig selv ikke giftigt i de koncentrationer, der måles i grundvandet. Den primære årsag til sænkningen af grænseværdien er derimod, at tilstedeværelsen af ammonium kan være fremmende for bakteriel vækst i vandværkernes rentvandsbeholdere og i ledningsnet under dannelse af det meget giftige stof nitrit. Nitrit forhindrer iltoptagelse i blodet og kan derfor i værste fald medføre kvælning. Ammoniumkoncentrationer på op til 0,5 mg/l kan dog accepteres på de vandværker, hvor drikkevandet ikke fi ltreres, og hvor det kan påvises, at ammonium ikke omdannes til nitrit i ledningsnettet. Overholdes bekendtgørelsens krav om en iltkoncentration på minimum 5 mg/l ved indgang til forbrugerens ejendom vil denne omdannelse ikke finde sted i tilstrækkeligt omfang. Ammonium er vidt udbredt i grundvandet på Fyn. De højeste koncentrationer ses i reduceret grundvand. Her er der i overvågningsområderne målt ammoniumkoncentrationer på op til 5 mg/l. På basis af samtlige analyser i overvågningsområderne, kan der beregnes en 25 % og 75 % fraktil på henholdsvis 0,08 mg/l og 0,43 mg/l. Størstedelen af de gennemførte analyser viser med andre ord en ammoniumkoncentra- Grundvand

23 3. Grundvandets hovedbestanddele Tabel 3.15: Tabellen viser grundvandets gennemsnitlige ammoniumkoncentration i overvågningsområderne og på de fynske vandværker. For vandværkernes vedkommende er der foretaget en beregning af ammoniumkoncentrationen i henholdsvis råvandet og rentvandet på basis af samtlige analyser gennemført i perioden mellem den 1. januar 1999 og den 31. december 2003 GRUMO Undersøgte indtag Undersøgte aktive vandværksboringer Vandværker Undersøgte aktive vandværker Ammonium Antal Procentdel Antal Procentdel Antal Procentdel < 0,05 mg/l 8 7,4 % 50 8,1 % % 0,05 0,10 mg/l 17 15,7 % 34 5,5 % 22 8,5 % 0,10 0,25 mg/l % ,7 % 17 6,6 % 0,25 0,50 mg/l 31 28,7 % ,8 % 7 2,7 % 0,50 1,00 mg/l 19 17,6 % ,2 % 3 1,2 % > 1,00 mg/l 6 5,6 % 47 7,6 % 0 0 % Sum % % % tion, der er mindre end 1 mg/l. Omvendt er det mere reglen end undtagelsen at grænseværdien på 0,05 mg/l er overskredet. Det fremgår af tabel 3.15, at der i ca. 93 % af alle indtag i overvågningsområderne ses grundvand, der overskrider grænseværdien. Procentdelen af overskridelser i aktive vandværksboringer er næsten identisk (jf. tabel 3.15). De forholdsvis høje ammoniumkoncentrationer i grundvandet understreger vigtigheden af en effektiv vandbehandling på vandværkerne. Ved en effektiv vandbehandling kan ammonium tilnærmelsesvis omdannes fuldstændigt til nitrat. Reaktionsligningen er opskrevet nedenfor. Det fremgår af tabel 3.15, at grænseværdien for ammonium i rentvandet er overskredet på 49 vandværker i Fyns Amt, hvilket svarer til 19 % af alle vandværker. Det er derfor nødvendigt at optimere vandbehandlingen på de 49 vandværker, hvor grænseværdien er overskredet. En optimering af vandbehandlingen med henblik på at opnå en mere effektiv fjernelse af ammonium vil typisk omfatte en mere effektiv iltning af råvandet og en reduceret fi lterhastighed (Stamer og Andersen, 2002). Under alle omstændigheder er vandbehandlingen en proces, der altid skal tilpasses den aktuelle råvandskvalitet, hvis kravene i bekendtgørelsen skal overholdes. 2NH O 2 2NO H 2 O Det fremgår af reaktionsligningen, at der kræves store mængder ilt for at reaktionen kan forløbe. Er råvandet meget iltkrævende, er der derfor risiko for en ufuldstændig omdannelse af ammonium, hvis råvandet ikke iltes i tilstrækkelig grad under vandbehandlingen. Betegnelsen meget iltkrævende refererer til grundvand med høje koncentrationer af ammonium, jern og mangan, da methan og svovlbrinte typisk fjernes ved en effektiv beluftning af råvandet. 16 Grundvand 2004

24 4. Uorganiske sporstoffer 4. Uorganiske sporstoffer De uorganiske sporstoffer er betegnelsen på de stoffer, der under naturlige forhold generelt forekommer i koncentrationer på mindre end 1 mg/l i grundvandet. Påvisning af uorganiske sporstoffer er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for, at grundvandet er forurenet. I visse tilfælde kan menneskelig påvirkning i form af forurening eller overudnyttelse af grundvands ressourcen dog medføre en øget koncentration af disse sporstoffer i grundvandet. Et godt eksempel på dette er tungmetallet nikkel. Nikkelforurening optræder typisk i forbindelse med den kraftige afsænkning af grundvandsspejlet, der ses ved overudnyttelse af grundvandsres sourcen. Forureningen er forårsaget af reaktionen mellem atmosfærisk ilt og det nikkelholdige mineral pyrit. Pyrit indeholder endvidere små mængder arsen, og iltning af pyrit kan derfor ligeledes forårsage forhøjede arsenkoncentrationer i grundvandet (Appelo og Postma, 1996). Før 2001 var overvågningen af grundvandets indhold af uorganiske sporstoffer på vandværkerne forholdsvis tilfældig og usystematisk med undtagelse af nikkel og aluminium. Nikkel og aluminium har siden 1988 været en del af den obligatoriske boringskontrol (Miljøministeriet, 1988). For aluminiums vedkommende med en bemærkning om, at der kun skal analyseres i surt vand, der er en sjældenhed i Fyns Amt. Nikkelanalyser udgør derfor ca. 37 % af de sporstofanaly ser, der hidtil er blevet udført i forbindelse med boringskontrollen på vandværkerne. Overvågningen af grundvandets indhold af uorganiske sporstoffer er blevet intensiveret væsentligt i forbindelse med den nye bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Ifølge den nye bekendtgørelse er det fra den 1. januar 2002 obligatorisk at udføre boringskontrol for sporstofferne aluminium, arsen, barium, bor og nikkel (Miljø- og Energiministeriet, 2001). I takt med at der på vandværkerne gennemføres boringskontrol i henhold til den nye bekendtgørelse vil kendskabet til forekomsten af disse sporstoffer i grundvandet øges markant. Boringskontrollen på vandværkerne i Fyns Amt tyder ikke på, at der generelt er problemer med uorganiske sporstoffer i grundvandet. Arsen er dog en undtagelse. I forbindelse med den nye bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandfor syningsanlæg er grænseværdien for arsen blevet sænket fra 50 til 5 µg/l (Miljø- og Energimi nisteriet, 2001). Årsagen til sænkningen af grænseværdien er en erkendelse af, at arsen er meget giftigt og endvidere anses for at være kræftfremkaldende (GEUS, 2001). 4.1 Uorganiske sporstoffer i overvågningsområderne I forbindelse med grundvandsovervågningen analyseres der for en lang række uorganiske sporstoffer, der forekommer naturligt i grundvandet. Formålet med analyserne er bl.a. at øge kendskabet til stoffernes baggrundskoncentration under vekslende geologiske forhold samt at påvise eventuelle forureningskilder. Sporstofferne analyseres med varierende frekvens. Eksempelvis analyseres der for aluminium, arsen, barium, bly, cadmium, kobber, nikkel, selen og zink hvert år i fi ltre med ungt grundvand, hvorimod der kun analyseres hvert 6. år i fi ltre med gammelt grundvand. Gammelt og ungt grundvand skal i denne forbindelse opfattes som grundvand dannet henholdsvis før og efter 1950 (Miljøstyrelsen, 2000). Alle andre sporstoffer analyseres generelt hvert 6. år i både ungt og gammelt grundvand. Undtagelsen er antimon, sølv, thallium og tin, der analyseres hvert 3. år. I Fyns Amt er der siden starten af overvågningsprogrammet i 1989 i alt analyseret for op til 23 forskellige uorganiske sporstoffer i 95 fi ltre. I tabel 4.1 og 4.2 ses sporstofferne, der er omfattet af dette års rapportering. Iod, sølv, thallium og tin er ikke medtaget, da Miljøstyrelsen ikke har udpeget godkendte laboratorier. Bemærk, at der i forbindelse med den nye bekendtgørelse er fastsat nye grænseværdier for en lang række uorganiske sporstoffer. Eksempelvis er grænseværdien for aluminium sænket fra 200 til 100 µg/l og grænseværdien for arsen og bly er sænket fra 50 til 5 µg/l. Grænseværdien for barium er derimod hævet fra 100 til 700 µg/l (Miljø- og Energiministeriet, 2001). Koncentrationer på helt op til µg/l har dog ifølge WHO ingen påviselig sundhedsskadelig effekt (Eureau, 1991). Bemærk, at størstedelen af sporstofferne, der Grundvand

25 4. Uorganiske sporstoffer Tabel 4.1: Tabellen viser resultatet af samtlige uorganiske sporstofanalyser, der er gennemført i forbindelse med overvågningsprogrammet i perioden fra 1993 til Bemærk, at tabellen ikke er områdespecifi k. Sporstof Total antal analyser Total antal filtre Filtre med fund Antal Antal over GV Oplysningerne i tabel 4.1 er visualiseret på figur 4.3. Det fremgår af figur 4.3, at der kun er registreret overskridelser af grænseværdierne for aluminium, arsen, bly, cyanid, nikkel og zink. Grænseværdien for bly er overskredet i fi lter ved Nr. Søby i et enkelt tilfælde. Det er ikke muligt at give en forklaring på bly- Medianværdi µg/l Max. værdi µg/l Aluminium , Antimon < 0,20 0,27 2 Arsen , Barium Grænseværdi µg/l * Bly ,063 5,4 5 Bor , *** Bromid Cadmium ,006 0,63 2 Chrom ,08 5,5 20 Cyanid < Kobber , Kviksølv ,0008 0,019 1** Lithium Molybden , Nikkel , **** Selen < 0, Strontium Vanadium < 0, Zink , * Grænseværdi = værdi ved indgang til ejendom ** Det bør tilstræbes at levere vand med så lavt indhold af kviksølv som muligt og bedst under 0,1 µg/l *** Det bør tilstræbes at levere vand med et så lavt indhold af bor som muligt og bedst under 300 µg/l **** Der er tale om en midlertidig grænseværdi, som vil være gældende, mens Miljøstyrelsen undersøger, hvorledes den præcise fordeling skal være mellem værdi ved indgang til ejendom og værdi ved forbrugers taphane. er omfattet af rapporteringen, er metaller med undtagelse af arsen, bor, brom, selen og cyanid. Endvidere er størstedelen af metallerne tungmetaller med undtagelse af aluminium, barium, lithium og strontium. Oplysningerne i tabel 4.1 og 4.2 er baseret på samtlige sporstofanalyser gennemført i perioden fra 1993 til Årsagen til at analyser fra 1989 til 1992 ikke er medtaget er, at det i denne programperiode ikke var obligatorisk at fi ltrere vandprøverne. Ufi ltrerede vandprøver kan give anledning til fejlagtige analyseresultater pga. suspenderet partikulært materiale. 18 Grundvand 2003

26 4. Uorganiske sporstoffer Borreby Harndrup Jullerup Nr. Søby Nyborg Svendborg Sporstof Medianværdi µg/l Aluminium 1,20 4,40 2,60 3,80 0,875 2,50 Antimon < 0,20 < 0,20 < 0,20 < 0,20 < 0,20 < 0,125 Arsen 9,50 6,05 1,20 2,20 0,32 0,805 Tabel 4.2: Tabellen viser resultatet af samtlige uorganiske sporstofanalyser, der er gennemført i forbindelse med overvågningsprogrammet i perioden fra 1993 til Bemærk, at tabellen er områdespecifi k. Barium 98, Bly 0,05 0,07 0,09 0,08 0,045 0,071 Bor , ,5 Bromid 77, Cadmium < 0,005 0,01 < 0,005 0,008 < 0,005 < 0,005 Chrom 0,07 0,11 0,10 0,10 0,05 0,07 Cyanid < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 Kobber 0,0955 0,19 0,09 0,18 0,08 0,08 Kviksølv < 0,0005 0,0008 0,0007 0,001 0,0009 0,0007 Lithium ,2 6, Molybdæn 2,5 2,2 1,4 1,3 1,4 0,475 Nikkel 0,33 0,54 0,42 0,195 0,22 0,08 Selen < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 < 0,1 Strontium Vanadium < 0,5 < 0,5 < 0,5 < 0,5 < 0,5 < 0,5 Zink 1,3 2,0 1,3 1,0 1,45 1,7 forureningen. Endvidere er grænseværdien for cyanid overskredet i fi lter ved Nyborg i et enkelt tilfælde. Således blev der i 2000 målt en koncentration på 110 µg/l. I 2001 blev der dog kun målt en koncentration på 2 µg/l i dette fi lter. Det er ikke muligt at give en forklaring på cyanidforureningen. I fi lter ved Borreby er der registreret en overskridelse af grænseværdien for nikkel. Der blev således i 2002 målt en nikkelkoncentration på 36 µg/l. Få hundrede meter syd for overvågningsboringen ligger Brylle Vandværk. Det kan ikke udelukkes, at den forhøjede nikkelkoncentration i grundvandet skyldes iltning af pyrit som følge af grundvandssænkningen omkring vandværkets kildeplads. I 22 punkt- og liniemoniterende fi ltre er der i enkelte tilfælde registreret en aluminiumkoncentration, der overskrider grænseværdien på 100 µg/l. Høje aluminiumkoncentrationer optræder i forbindelse med surt vand. Da der ikke forekommer surt vand i overvågningsområderne på Fyn, skyldes overskridelserne sandsynligvis, at aluminium forekommer i form af suspenderet partikulært materiale, der er for finkornet til at blive bortfi ltreret med de 0,45 µm fi ltre der anvendes (Århus Amt, 2001). Grundvand

27 4. Uorganiske sporstoffer Figur 4.3: Figuren viser, hvor mange fi ltre der er analyseret for uorganiske sporstoffer i overvågningsområderne. Endvidere viser fi guren, i hvor mange fi ltre der henholdsvis er fund under og over grænseværdien. Bemærk, at overskridelse af grænseværdien for fl ere sporstof fer i samme fi lter forekommer i enkelte tilfælde. Antal filtre Aluminium Antimon Arsen Barium Bly Bor Bromid Cadmium Chrom Cyanid Kobber Kviksølv Lithium Molybden Nikkel Selen Strontium Vanadium Zink Intet fund Fund under grænseværdi Fund over grænseværdi I grundvandet fra 9 punkt- og liniemoniterende fi ltre er der endvidere i enkelte tilfælde registreret en zinkkoncentration, der overskrider grænseværdien på 100 µg/l. Overskridelserne ses i alle overvågningsområder med undtagelse af Nyborg. En mulig forklaring på et forhøjet zinkindhold i grundvandet kan være spredning af slam og husdyrgødning på landbrugsarealer. Naturligt forekommende kilder i form af eksempelvis tertiært ler kan dog have den samme effekt. De omtalte overskridelser af grænseværdierne vil sandsynligvis ikke have konsekvenser for vandforsyningerne i overvågningsområderne på hverken kort eller langt sigt. Hvorvidt det samme er tilfældet for arsen er mere tvivlsomt. Således er der i 34 ud af 85 fi ltre fundet arsen i en koncentration, der overskrider grænseværdien på 5 µg/l. Ud af de 34 fi ltre med overskridel ser af grænseværdien er henholdsvis 9 og 15 fi ltre lokaliseret i Borreby og Harndrup. I Borreby og Harndrup er overskridelserne observeret i både punkt-, linie- og volumenmoni terende fi ltre. De højeste arsenkoncentrationer forekommer i overvågningsområdet ved Borreby. Her er der målt en overskridelse af grænseværdien for arsen ved næsten 80 % af alle analyser. Arsen i grundvandet vil blive behandlet mere udførligt i afsnit 4.2. Nyborg er det eneste overvågningsområde i Fyns Amt, hvor der ikke er målt overskridelser af grænseværdien for arsen. En mulig forklaring på dette fremgår af afsnit 4.2. Forekomsten af uorganiske sporstoffer i grundvandet ved Nyborg adskiller sig dog på flere punkter. Eksempelvis er grundvandet i overvågningsområdet ved Nyborg kendetegnet ved en bor-, bromid-, lithiumog strontiumkoncentration, der er væsentlig højere end koncentrationen i de resterende overvågningsområder. Havvand indeholder bor, bromid, lithium og strontium i forholdsvis store mængder (Clark og Fritz, 1997). Da der ses en positiv korrelation mellem koncentrationen af de pågældende sporstoffer og grundvandets chloridindhold i overvågningsområdet ved Nyborg, er årsagen til de forhøjede sporstofkoncentrationer sandsynligvis opblanding med gammelt havvand (Fyns Amt, 2002). Den bedste korrelation ses mellem grundvandets bromid- og chloridindhold, hvilket sandsyn ligvis skyldes, at bromid ligesom chlorid er en konservativ ion, der følger grundvandsstrøm men passivt. De målte chlorid- og bromidkoncentrationer ved Nyborg følger tilnærmelsesvis blandingslinien mellem havvand og upåvirket grundvand (Fyns Amt, 2002). Der er på nuværende tidspunkt blevet analyseret for uorganiske sporstoffer op til ca. 9 gange i de fi ltre, der er omfattet af overvågningsprogrammet. De målte sporstofkoncentrationer er generelt meget svingende. Endvidere er det forholdsvis få stoffer, der er blevet analyseret med tilstrækkeligt lave detektionsgrænser i hele overvågningsperioden, hvilket har medført en afskæring af de tidsserieperioder, der har været præget af sporstofkoncentrationer under detek- 20 Grundvand 2003

28 4. Uorganiske sporstoffer tionsgrænsen. Det eksisterende datagrundlag vurderes derfor generelt at være for spinkelt til at præsentere sporstofanalyserne som tidsserieplot, da det kan give anledning til en overfortolkning af de opnåede resultater. 4.2 Arsen i grundvandet I forbindelse med den nye bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandfor syningsanlæg er grænseværdien for arsen blevet sænket fra 50 til 5 µg/l (Miljø- og Energimi nisteriet, 2001). Årsagen til sænkningen af grænseværdien er en stigende international erkendelse af arsens giftighed. Giftigheden skyldes i høj grad, at arsen kemisk set ligner fosfor og derved interfererer i biologiske processer, hvor fosfor indgår (Ayres og Hellier, 1998). Denne egenskab er samtidig årsagen til at arsen tidligere var meget anvendt i produktionen af pesticider. Ifølge den nye bekendtgørelse skal alle vandforsyningsanlæg med en indvinding på mere end 3000 m 3 om året fra den 1. januar 2002 analysere for arsen på selve anlægget og i de tilhørende indvindingsboringer. Den nye bekendtgørelse har allerede sat tydelige spor i antallet af indberetninger til amtet. Datagrundlaget vurderes derfor nu at være tilstrækkeligt til at give et overblik over forekomsten af arsen i grundvandet på amtsplan. I overvågningsområderne på Fyn er der som tidligere beskrevet registreret talrige overskridelser af grænseværdien på 5 µg/l. Det samme er tilfældet på vandværkerne. Tabel 4.4 viser således, at der fra ca. 31 % af alle undersøgte aktive vandværksboringer indvindes grundvand, der overskrider grænseværdien. De talrige overskridelser af grænseværdien vurderes primært at være forårsaget af naturlige kilder i form af bl.a. sulfider og jernhydroxider. Lokalt kan menneskeskabt forurening fra eksempelvis træimprægnering, gødningsproduktion og lodsepladser dog også medføre forurening af grundvandet med arsen. En stor del af råvandets arsen fjernes i forbindelse med den almindelige vandbehandling på vandværkerne. Ikke alle steder er vandbehandlingen dog tilstrækkelig. På ca. 7 % af de undersøgte aktive vandværker er der således målt en arsenkoncentration, der overskrider grænseværdien (jf. tabel 4.4). Overskridelserne vil dog kunne undgås ved en optimering af vandbehandlingen. Vandbehandlingen vil kunne forbedres ved at sikre en effektiv iltning og fi ltrering af råvandet, da iltning medfører omdannelse af arsen(iii) til arsen(v), der udfælder sammen med jern og mangan i vandværkernes fi ltre. Af samme grund kan okkerslammet fra vandværksfi ltre indeholde ret store mængder arsen (Aktor, 2002). I grundvand forekommer arsen typisk som enten arsen(iii)syre (H 3 AsO 3 ) eller arsen(v)syre (H 3 AsO 4 ). Under oxiderede forhold er arsen(v)syre dominerende, hvorimod arsen(iii)syre er dominerende under reducerede forhold. Da arsen(v) adsorberes kraftigere end arsen(iii) under neutrale ph-forhold, ses de højeste arsenkoncentrationer generelt i reduceret grundvand (Aktor, 2002). Redoxforholdenes betydning for arsenkoncentrationen fremgår af figur 4.5. Det er valgt at skelne mellem 3 vandtyper henholdsvis A, B og C. Vandtype A repræsenterer grundvand med Undersøgte aktive vandværksboringer Undersøgte aktive vandværker Arsen Antal Procentdel Antal Procentdel < 1 µg/l 81 21, ,6 1 3 µg/l , ,0 3-5 µg/l 64 16,7 14 6, µg/l 78 20,4 13 6,0 > 10 µg/l 40 10,4 2 0,9 Sum % Tabel 4.4: Tabellen viser grundvandets gennemsnitlige arsenkoncentration på de fynske vandværker. Der er foretaget en beregning af arsenkoncentrationen i henholdsvis råvandet og rentvandet på basis af alle arsenanalyser gennemført i perioden fra 1989 til 2003 Grundvand

29 4. Uorganiske sporstoffer Figur 4.5: Figuren viser arsenkoncentrationens fordeling for vandtype A, B og C. Figuren er baseret på samtlige arsenanalyser udført i forbindelse med overvågningsprogrammet og vandværkernes boringskontrol i perioden fra 1989 til Der er foretaget en midling i de tilfælde, hvor der er gennemført fl ere analyser på vandprøver fra det samme indtag. Hver prik repræsenterer således ét indtag Procentfraktil Grænseværdi Arsen (µg/l) Vandtype A Vandtype B Vandtype C Grænseværdi et nitratindhold på mere end 3 mg/l, vandtype B repræsenterer grundvand med et nitratindhold på mindre end 3 mg/l og et sulfatindhold på mere end 30 mg/l, og vandtype C repræsenterer grundvand med et nitrat- og sulfatindhold på mindre end henholdsvis 3 mg/l og 30 mg/l. Figuren er baseret på samtlige arsenanalyser udført i forbindelse med overvågningsprogrammet og vandværkernes boringskontrol i perioden fra 1989 til Der er foretaget en midling i de tilfælde, hvor der er gennemført flere analyser på vandprøver fra det samme indtag. Hver prik repræsenterer således ét indtag. Det fremgår af figur 4.5, at der ved vandtype C ses en overskridelse af grænseværdien for arsen i ca. 46 % af alle indtag, hvor der er analyseret for arsen. For vandtype B og A ses der en overskridelse af grænseværdien i henholdsvis 30 % og 3 % af alle indtag. Overskridelser af grænseværdien for arsen optræder altså hyppigst i reduceret grundvand, der kan klassificeres som enten vandtype B eller C. Det største antal overskridelser og de højeste koncentrationer ses i vandtype C. Det er værd at bemærke, at der fra mere end 90 % af alle aktive vandværksboringer i Fyns Amt indvindes grundvand, der kan klassificeres som enten vandtype B eller C. Det er tidligere vist, at der for de reducerede vandtypers vedkommende tilsyneladende er regionale variationer i de målte arsenkoncentrationer (Fyns Amt, 2003). For at illustrere denne tendens, er der på basis af de data, der er vist på figur 4.5, foretaget en beregning af den gennemsnitlige arsenkoncentration på amtsplan i et kvadratnet med en cellestørrelse på 10*10 km. Resultatet af beregningen fremgår af figur 4.6. Eet af de mest åbenbare resultater af beregningen er, at der på den østlige og sydøstlige del af Fyn generelt ses meget lave arsenkoncentrationer i grundvandet. Langs kyststrækningen fra Nyborg til Svendborg viser alle beregningsceller således en gennemsnitlig arsenkoncentration på mindre end 3 µg/l. Dette område adskiller sig samtidig fra den resterende del af øen geologisk set. Det prækvartære underlag på den østlige og sydøstlige del af Fyn består således af bryozokalk i modsætning til den resterende del af øen, hvor der fi ndes marint tertiært ler umiddelbart under istidsaflejringerne. En undersøgelse i Århus Amt har vist, at marint tertiært ler tilsyneladende er en vigtig naturlig kilde til arsenforurening af grundvandet (Århus Amt, 2002). Det skyldes sandsynligvis, at arsen har en tendens til at blive koncentreret i reducerede marine sedimenter, der kan indeholde op til 3000 mg arsen pr. kg (Mandal og Suzuki, 2002). En nærliggende forklaring på, hvorfor der ikke ses forhøjede arsenkoncentrationer i grundvandet på den østlige og sydøstlige del af Fyn er derfor, at den naturlige kildestyrke er forholdsvis begrænset, da der ikke findes marint tertiært ler under istidsaflejringerne i størstedelen af området. Statistisk set er datagrundlaget for beregningen, der danner grundlaget for udarbejdelsen af figur 4.6, stadigvæk forholdsvis spinkelt. Det vil der dog blive ændret på i fremtiden i takt med, at 22 Grundvand 2003

30 4. Uorganiske sporstoffer Vandtype A Vandtype B Vandtype C Signaturforklaring 0-1 mikrogram AS pr. liter (middelværdi) 1-3 mikrogram AS pr. liter (middelværdi) 3-5 mikrogram AS pr. liter (middelværdi) 5-10 mikrogram AS pr. liter (middelværdi) >10 mikrogram AS pr. liter (middelværdi) Beregningsgrundlag (As-analyser) Figur 4.6 Figuren viser en beregning af den gennemsnitlige arsenkoncentration på amtsplan i et kvadratnet med en cellestørrelse på 10*10 km. Ved beregningen er det valgt at se bort fra celler med mindre end 2 analyser. Cellernes farve viser den gennemsnitlige arsenkoncentration. Beregningen er baseret på alle arsenanalyser gennemført i perioden fra 1989 til Grundvand

31 4. Uorganiske sporstoffer der analyseres for arsen i henhold til den nye bekendtgørelse, hvor arsen indgår som en obligatorisk del af boringskontrollen. Fremover vil der derfor blive mulighed for at tegne et mere nuanceret billede af de geografiske variationer i grundvandets arsenkoncentration, figur 4.6 antyder eksistensen af. 24 Grundvand 2003

32 5. Organiske mikroforureninger 5. Organiske mikroforureninger De organiske mikroforureninger omfatter en lang række stoffer med meget forskellige fysiske og kemiske egenskaber. Det vurderes, at der i Danmark markedsføres ca forskellige kemiske stoffer (Miljøstyrelsen, 1996). Stofferne bliver oftest tilført grundvandet via punktkilder i form af udslip fra virksomheder, tankanlæg eller affaldsdepoter, samt fra fladeforureninger hvor forskellige stoffer bliver spredt ud på jorden. De seneste års undersøgelser viser dog, at grundvandsforurening med organiske mikroforureninger oftest ses i byområder, eller i tilknytning til punktkilder i det åbne land. Af praktiske årsager er pesticider ikke beskrevet i dette kapitel, men i kapitel 6. Visse stoffer som f.eks. chlorphenoler, kan kædes sammen med flere forskellige anvendelser, og de vil derfor kunne behandles i begge kapitler. Det er dog valgt at behandle disse stoffer i kapitel 5. I kapitlet er stofferne inddelt i nært beslægtede stofgrupper hhv. aromatiske kulbrinter, MTBE, chlorerede opløsningsmidler, phthalater, phenoler og methylphenoler, nonylphenoler, chlorphenoler, anioniske detergenter samt olie mv. Nedbrydningsprodukter er beskrevet i samme stofgruppe som moderstoffet. 5.1 Resultater Der er i 2003 analyseret for 21 forskellige stoffer i 78 forskellige fi ltre i overvågningsområderne. Hos vandværkerne er der i 2003 analyseret for 51 forskellige stoffer i 260 fi ltre, hvoraf der ikke tidligere har været analyseret for organiske mikroforureninger i 8 fi ltre. Kun i ét af de fi ltre, hvori der ikke tidligere er analyseret, blev der fundet organisk mikroforurening, i dette tilfælde toluen og M+P-xylen Organiske mikroforureninger i overvågningsområderne I 2003 er der ikke gjort førstegangsfund af organiske mikroforureninger i overvågningsområderne. Parameter Analyserede indtag Filtre med fund Filtre med fund over grænseværdi (µg/l) Grænseværdi (µg/l) 1,1,1-trichlorethan Trichlorethen Trichlormethan (Chloroform) Tetrachlorethen Tetrachlomethan Tabel 5.1: Fund af udvalgte organiske mikroforureninger i overvågningsområderne. Tabellen er baseret på data fra samtlige analyser, der er blevet udført i forbindelse med overvågningsprogrammet i perioden fra 1989 til 2003 Chlorethen (Vinylchlorid) ,3 MTBE Toluen Benzen O-xylen M+P-xylen Phenol ,5 Naphthalen Grundvand

33 5. Organiske mikroforureninger Figur 5.2: Antal analyserede fi ltre og fund af aromatiske kulbrinter i overvågningsboringerne i perioden Endvidere viser fi guren i hvor mange fi ltre der er fundet aromatiske kulbrinter henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. Antal filtre Intet fund Fund under grænseværdi Fund over grænseværdi Tabel 5.1 viser i hvor mange fi ltre der er fund af organiske mikroforureninger hhv. under og over grænseværdien i overvågningsområderne i perioden 1993 til Fund af aromatiske kulbrinter har været fordelt jævnt over perioden, figur 5.2. I de fleste filtre er der kun gjort fund af aromatiske kulbrinter én gang, og der er generelt kun fundet en enkelt stofparameter i hvert fi lter. I er der dog fundet både benzen, toluen, o-xylen og m+p-xylen. Endvidere er der gjort genfund af o- xylen. Der er dog ingen registrerede eller oplagte forureningskilder i nærheden af denne boring. Endvidere er der ingen registrerede eller oplagte forureningskilder i nærheden af de øvrige boringer, hvori der er gjort fund af aromatiske kulbrinter. Der er kun fundet MTBE i to fi ltre. I forhold til de øvrige parametre er det begrænset hvor mange filtre, der endnu er analyseret for MTBE, figur 5.3. I det ene fi lter er der blevet gjort genfund af MTBE. Boringen er placeret i udkanten af en tidligere fyld/losseplads, hvor der er deponeret bl.a. byjord. Det kan således overvejes om fyld/lossepladsen er kilde til MTBE forureningen. Fund af chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter har været jævnt fordelt igennem perioden, figur 5.4. I alle fi ltre, hvor der er gjort fund, er det enkelte stof kun fundet én gang, og der er kun fundet én enkelt stofpa- Figur 5.3: Antal analyserede fi l- tre og fund af MTBE i overvågningsboringerne i perioden Endvidere viser fi guren i hvor mange fi ltre der er fundet MTBE henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. Antal filtre Intet fund Fund under grænseværdi Fund over grænseværdi 28 Grundvand 2003

34 5. Organiske mikroforureninger Antal filtre Figur 5.4: Antal analyserede fi l t r e o g f u n d a f chlorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter i overvågningsboringerne i perioden Endvidere viser fi guren i hvor mange fi ltre der er fundet chlorerede opløsningsmidler henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. Intet fund Fund under grænseværdi Fund over grænseværdi rameter i hvert fi lter. Der er ingen registrerede eller oplagte forureningskilder i nærheden af disse boringer. Stofgruppen phthalater dækker over de tre stoffer benzylbutylphthalat, di-n-octylphthalat og dibuthylphthalat. Der er udelukkende gjort fund af dibuthylphthalat i 1998 og 1999, figur 5.5. Der er ikke gjort senere genfund i fi ltrene, og de positive analyser må derfor regnes som falske positive (GEUS, 2000). Fund af phenol og methylphenol fordeler sig generelt jævnt over perioden Der er ikke siden 1999 analyseret for stofferne, se figur 5.6. I perioden er stofferne fundet i 7 fi l- tre. I 3 af fi ltrene, hhv , og i har der været genfund af phenol og/ eller 4-methylphenol. I og i er der fundet både phenol og 4-methylphenol, mens der kun er fundet phenol i Det er ikke muligt at se en sammenhæng mellem en potentiel kilde til forureningen og fundene i overvågningsfi ltrene. Stofgruppen nonylphenoler dækker både nonylphenoler og nonylphenolethoxylat. Der er kun analyseret for stofferne siden hhv og I 1998 og 1999 blev der gjort fund af nonylphenol i 17 fi ltre, figur 5.7. I ingen af fi l- trene er nonylphenol siden blevet genfundet, og det har siden vist sig, at de positive analyser var fejlbehæftede og derfor betragtet som falske positive (GEUS, 2000). Det antages således, at der Antal filtre Figur 5.5: Antal analyserede fi l t r e o g f u n d a f phthalater i overvågningsboringerne i perioden Endvidere viser fi guren i hvor mange fi ltre der er fundet phthalater henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand Intet fund Fund under grænseværdi Fund over grænseværdi Grundvand

35 5. Organiske mikroforureninger Figur 5.6: Antal analyserede fi l- tre og fund af phenoler og methylphenoler i overvågningsboringerne i perioden Endvidere viser fi guren i hvor mange fi ltre der er fundet phenoler og methylphenoler henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. Antal filtre Intet fund Fund under grænseværdi Fund over grænseværdi Figur 5.7: Antal analyserede fi ltre og fund af nonylphenoler samt nonylphenolethoxylat i overvågningsboringerne i perioden Endvidere viser fi guren i hvor mange fi ltre der er fundet nonylphenoler samt nonylphenolethoxylat henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. Antal filtre Nonylphenoler Nonylphenolethoxylat Intet fund Fund under grænseværdi Fund over grænseværdi Figur 5.8: Antal analyserede fi l- tre og fund af anioniske detergenter i overvågningsboringerne i perioden Endvidere viser fi - guren i hvor mange fi ltre der er fundet anioniske detergenter henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. Antal filtre Intet fund Fund under grænseværdi Fund over grænseværdi 30 Grundvand 2003

36 5. Organiske mikroforureninger Parameter Antal filtre med førstegangsfund i 2003 under grænseværdi Antal filtre med førstegangsfund i 2003 over grænseværdi Olie 5 3 MTBE 4 0 Figur 5.9: Fund af organiske mikroforureninger i 2003 i vandværksfi l- trene. O-xylen 1 0 M+P-xylen 12 0 Toluen 18 0 Ethylbenzen 3 0 Vinylchlorid 3 0 Chloroform 1 0 Cis, 1,2 - dichlorethyl 1 0 2,6 - dimethylphenol 1 0 1,2,4 trimethylbenz 1 0 ikke er gjort positive fund af denne stofgruppe i overvågningsboringerne. Fund af anioniske detergenter er også spredt over hele perioden. Hovedparten af de positive fund er dog gjort først i perioden, figur 5.8. Der er i denne sammenstilling udelukkende medtaget fund over 10 µg/l Organiske mikroforureninger i vandværksboringer. I 2003 er der gjort en række nye fund af organiske mikroforureninger i vandværksboringerne, tabel 5.9. I visse boringer er fundet flere stoffer for første gang i 2003, og der er således fundet organisk mikroforureninger for første gang i 25 fi ltre i En lang række af disse fund relaterer sig til MTBE og olie samt aromatiske kulbrinter bl.a. toluen og M+P-xylen. Antal filtre Figur 5.10: Antal analyserede fi ltre og fund af aromatiske kulbrinter i vandværksboringerne i perioden Endvidere viser fi guren i hvor mange fi ltre der er fundet aromatiske kulbrinter henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. Intet fund Fund under grænseværdi Fund over grænseværdi Grundvand

37 5. Organiske mikroforureninger Tabel 5.11: Antal analyserede fi ltre og fund af olie mv. i vandværksboringerne i perioden Endvidere viser fi guren i hvor mange fi ltre der er fundet olie og lign. henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. Antal filtre Intet fund Fund under grænseværdi Fund over grænseværdi Fundhyppigheden af aromatiske kulbrinter stiger mod slutningen af perioden, figur Der er således fundet aromatiske kulbrinter i 87 forskellige fi ltre i perioden I 55 af fi ltrene er der fundet flere forskellige aromatiske kulbrinter. Endvidere er der genfund af de enkelte stoffer i 18 fi ltre. I perioden har vandværkerne også analyseret for olie i en lang række fi ltre, og der er således fundet olie i 146 ud af 352 analyserede fi ltre, svarende til en fundprocent på 41, figur I ca. 1/3 af fi ltrene er der gjort genfund af olie. Der findes dog ingen længerevarende analyseserier. Mediankoncentrationen og fundprocenten falder ikke i forhold til dybden af fi ltret, hvilket man ville forvente, hvis der var tale om en punktkilde. Endvidere er det kun i få fi ltre, hvori der er fundet aromatiske kulbrinter eller olie, muligt at udpege en boringsnær kilde. Det er således muligt at en lang række af de positive fund stammer fra selve boringen, eller prøvetagningen Fund af MTBE relaterer sig til 43 fi ltre. Der er i alt analyseret for MTBE i 321 fi ltre, hvilket giver en fundprocent på 13 %. I 12 boringer er der gjort genfund af MTBE. I december 2000 anbefalede Miljøstyrelsen vandværkerne at få udført analyse for MTBE, hvorfor antallet af analyser i 2001 er markant højere end i de øvrige år, figur De boringer hvori der er gjort genfund har for det meste deres indvindingsopland i forbindelse med byområder, hvor der er flere Figur 5.12: Antal analyserede fi ltre og fund af MTBE i vandværksboringerne i perioden Endvidere viser fi guren i hvor mange fi ltre der er fundet MTBE henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. Antal filtre Intet fund Fund under grænseværdi Fund over grænseværdi 32 Grundvand 2003

38 5. Organiske mikroforureninger Antal filtre Figur 5.13: Antal analyserede fi l- tre og fund af chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter i vandværksboringerne i perioden Endvidere viser fi guren i hvor mange fi ltre gruppen er fundet henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. Intet fund Fund under grænseværdi Fund over grænseværdi potentielle kilder til MTBE. Fund af chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter har været fordelt jævnt over perioden, figur Således er gruppen fundet i 57 fi ltre i perioden I langt de fleste fi ltre er der kun gjort fund én gang, og der er endvidere for det meste kun fundet en enkelt stofparameter i hvert fi lter. I en række fi ltre, hvor der over en periode har været genfund findes der dog potentielle forureningskilder i nærheden af boringerne. En lang række af fi ltrene findes i byområder, hvor der må forventes at være flere potentielle kilder. I de øvrige fi ltre, hvor der er fundet chlorerede opløsningsmidler eller nedbrydningsprodukter er det ikke muligt at se om der er sammenhæng mellem fund og placering i forhold til potentielle forureningskilder. Visse nedbrydningsprodukter af chlorerede opløsningsmidler kan dannes naturligt, f.eks. chloroform samt de højmolekylære chlorforbindelser som går ind under betegnelsen chlor, org, AOX (Engvild, K.C., 2000). Endvidere er der i grundvand under nåleskov fundet naturligt dannet chloroform i koncentrationer op til 1,6 µg/l (Laturunus m.fl., 2000). Fund af phenoler og methylphenoler fordeler sig generelt jævnt over perioden , figur Der er i perioden gjort fund af denne stofgruppe i 40 fi ltre. I langt de fleste af filtrene er der dog kun fundet ét enkelt stof og ingen genfund. Dette gør sig gældende i 36 fi ltre. Kun i 6 fi ltre er der gjort genfund af phenoler Antal filtre Figur 5.14: Antal analyserede fi ltre og fund af phenoler og methylphenoler i vandværksboringerne i perioden Endvidere viser fi guren i hvor mange fi ltre der er fundet phenoler og methylphenoler henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. Intet fund Fund under grænseværdi Fund over grænseværdi Grundvand

39 5. Organiske mikroforureninger Figur 5.15: Antal analyserede fi ltre og fund af nonylphenoler samt nonylphenolethoxylat i overvågningsboringerne i perioden Endvidere viser fi guren i hvor mange fi ltre der er fundet nonylphenoler samt nonylphenolethoxylat henholdsvis under og over grænseværdien Antal filtre Intet fund Fund under grænseværdi Fund over grænseværdi eller methylphenoler. I langt de fleste af fi ltrene, hvor stofgruppen phenoler og methylphenoler er fundet, er der endvidere fundet andre organiske mikroforureninger. Olie og chlorerede opløsningsmidler ses oftest. Der er dog ingen sammenhæng mellem fund af phenoler og indholdet af organisk stof, carbon NVOC, i fi ltrene. Stofgruppen nonylphenoler dækker både nonylphenoler samt nonylphenolethoxylat. Der er kun blevet analyseret for stofferne siden hhv og I 2003 er der ikke blevet analyseret for stofgruppen hos vandværkerne. Der er ikke gjort fund af denne stofgruppe i vandværksboringerne, figur Dette kan skyldes, at der kun er analyseret i 9 fi ltre. Chlorphenoler er en hyppigt analyseret stofgruppe. Der er i perioden dog kun gjort fund i 5 fi ltre, og kun af stofferne pentachlorphenol og 2,6-dichlorphenol, figur I to af fi ltrene er der gjort genfund af pentachlorphenol. I de seneste analyser fra disse fi ltre er stoffet dog ikke fundet. Der er generelt kun lavet få analyser for phthalater i vandværksboringer, figur I 2003 er der ikke blevet analyseret for stofgruppen hos vandværkerne. Der er således kun analyseret for phthalater i 5 vandværksboringer. Datagrundlaget for phthalater er derfor for lille til at kunne Figur 5.16: Antal analyserede fi l- tre og fund af chlorphenoler i vandværksboringerne i perioden Endvidere viser fi guren i hvor mange fi ltre der er fundet chlorphenoler henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. Antal filtre Intet fund Fund under grænseværdi Fund over grænseværdi 34 Grundvand 2003

40 5. Organiske mikroforureninger Antal filtre Figur 5.17: Antal analyserede fi ltre og fund af phthalater i vandværksboringerne i perioden Endvidere viser fi guren i hvor mange fi ltre der er fundet phthalater henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand Intet fund Fund under grænseværdi Fund over grænseværdi vurdere fundhyppigheder mv. Fund af anioniske detergenter ligger også spredt over hele perioden, figur Dog er der gjort flest fund i begyndelsen af perioden. Der er i denne sammenstilling udelukkende medtaget fund over 10 µg/l. Det er ikke muligt, at skelne mellem baggrundsstøj og faktiske forekomster ved fund under 10 µg/l (Miljøstyrelsen, 1997). Der er ikke gjort fund over grænseværdien for drikkevand på 100 µg/l i perioden. Der er ingen sammenhæng mellem fund over 10 µg/l med hensyn til genfund og dybdefordeling set i forhold til fund under 10 µg/l. Det vurderes således, at selv om der udelukkende medtages fund over 10 µg/l, er det alligevel vanskeligt at vurdere, om det er et reelt udslag på indhold af anioniske detergenter, eller om der er tale om interferens med f.eks. organisk stof i vandprøven. Der findes dog ingen sammenhæng mellem mængden af organisk stof målt ved carbon NVOC og anioniske detergenter. 5.2 Diskussion Det er i en lang række tilfælde vanskeligt at finde en sammenhæng mellem et fund af organiske mikroforureninger i et bestemt fi lter og en kilde til forureningen. Endvidere er der så få data fra en lang række boringer, at det ikke Antal filtre Figur 5.18: Antal analyserede fi ltre og fund af anioniske detergenter i vandværksboringerne i perioden Endvidere viser fi guren i hvor mange fi ltre der er fundet anioniske detergenter henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. Intet fund Fund under grænseværdi Fund over grænseværdi Grundvand

41 5. Organiske mikroforureninger er muligt at vurdere udviklingen af de enkelte stofparametre i grundvandet. Selv om der findes flere datapunkter over en årrække kan det være svært eller ligefrem umuligt at observere en tendens, hvilket ses af figur I 840 vandværksboringer er der udført i alt forskellige analyser. I 1122 tilfælde er der udført 5 eller flere analyser for det samme stof i den samme boring. I 73 af de 1122 tilfælde viste udviklingen sig at være fluktuerende svarende til udviklingen som ses på figur I 3 tilfælde ses der en tydelig nedadgående tendens, og i 0 tilfælde ses en opadgående tendens. I de resterende 1046 tilfælde ses en stabil tendens. I 998 af disse tilfælde er de analyserede stoffer overhovedet ikke blevet fundet, og i 6 tilfælde ses der et stabilt indhold af miljøfremmede stoffer. På baggrund af dette, kan det konkluderes at selv om der findes mange analyser fra en lang række boringer vil det givetvis kun være i meget få boringer hvor det er muligt at observere en nedadgående eller en opadgående tendens. Årsagen til dette skal givetvis findes i at analysefrekvensen ikke er tilstrækkelig hyppig, og at perioden, hvori der er taget analyser for organiske mikroforureninger, er forholdsvis kort. I forbindelse med udarbejdelse af generelle vejledninger til Vandrammedirektivet anbefales det, at trends minimum beskrives af 8 datapunkter, såfremt der er tale om årlige analyser, Grath, J. (2001). Ved beskrivelse af trendændringer anbefales det at anvende minimum 14 datapunkter, såfremt der er tale om årlige analyser. Kun i meget få tilfælde overholder analyseserier fra overvågningsområderne og vandværksboringerne disse anbefalinger, og beskrivelse af trends og trendændringer vil derfor ikke overholde de kriterier, der sættes i vejledningen. Det er således i de fleste tilfælde ikke muligt at vurdere udviklingen af grundvandskvaliteten, og det er således heller ikke muligt at vurdere konsekvenserne for vandforsyningen, samt for det øvrige hydrologiske kredsløb. Fund af organiske mikroforureninger er for de fleste fi ltres vedkommende begrænset til enkeltstående fund. Afhængig af hvilken parameter der er tale om kan der være forskellige årsager til dette. Det er således kun i få boringer hvori der er fundet chlorerede opløsningsmidler, MTBE og aromatiske kulbrinter, at forureningen kan kobles til en punktforureningskilde. Figur 5.19: Fund af udvalgte chlorerede opløsningsmidler i boring Fund af 1,1,1, trichlorethan, chloroform og trichlorethylen er vist på den højre y-akse, mens fund af tetrachlorethylen er vist på den venstre y-akse. Koncentration i µg/l 0,45 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0, Dato Chloroform Trichlorethylen 1,1,1-trichlorethan Tetrachlorethylen 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Koncentration i µg/l 36 Grundvand 2003

42 6. Pesticider og nedbrydningsprodukter 6. Pesticider og nedbrydningsprodukter Igennem de seneste 10 år har der været en markant stigning i antallet af pesticidfund i grundvandet. Årsagen til denne markante stigning skal skyldes bl.a. at man i dag analyserer for langt flere stoffer end blot for nogle få år siden, og at man i dag er i stand til at finde pesticider i grundvand ved en lavere koncentration end tidligere. De pesticider vi finder i grundvandet i dag kan derfor have været der i længere tid. Det har dog vist sig ikke kun at være aktivstofferne som udgør et problem for miljøet, men i høj grad også nedbrydningsprodukterne. Nogle af disse nedbrydningsprodukter har vist sig at være mindre nedbrydelige end selve aktivstoffet. Det er derfor de fysiske og kemiske egenskaber af aktivstoffet og dets nedbrydningsprodukter, der er afgørende for, hvorvidt stofferne findes i grundvandet, og dermed ikke blot den anvendte mængde af stoffet. Således er dichlobenils nedbrydningsprodukt 2,6-dichlorbenzamid (BAM) det hyppigste fundne stof i både overvågningsområderne og i vandværksboringerne; dette på trods af, at det pesticid hvori dichlobenil var aktivstoffet, mængdemæssigt kun var det 44. mest solgte pesticid i perioden op til det blev forbudt i 1997 (Miljøstyrelsen, 1997). I kapitlet vil betegnelsen pesticider således referere både til pesticider og til deres nedbrydningsprodukter. 6.1 Resultater I 2003 blev der i overvågningsområderne analyseret for 46 forskellige pesticider i 67 forskellige fi lt re. På vandværkerne er der i 2003 analyseret for 63 forskellige pesticider i 268 forskellige boringer. Der er således indtil videre analyseret for pesticider i 908 vandværksboringer. 830 af de 842 aktive vandværksboringer, dvs. boringer som pt. er i drift, er kontrolleret for pesticider. De Parameter Antal indtag med nye fund i 2003 under grænseværdi øvrige 78 boringer er således taget ud af driften af forskellige grunde, herunder forurening med pesticider Pesticider i overvågningsområderne Der i 2003 fundet pesticider for første gang i 2 fi ltre, tabel 6.1. Der er fundet 4-nitrophenol i Nyborg. 4-nitrophenol er et nedbrydningsprodukt af insektmidlet parathion, som har været anvendt i landbruget. I i Nr. Søby er der fundet dinoseb, et ukrudtsmiddel som siden 1992 har været ulovligt at anvende i Danmark. I 2003 er der analyseret for pesticider i 67 fi ltre og i 10 fi ltre har der været fund, svarende til ca. 15 %. I ét fi lter er der fundet op til 4 forskellige pesticider. Der er i 2003 fundet BAM i 7 boringer, svarende til 11 % af de analyserede fi ltre, figur 6.2. I 5 af fi ltrene er der observeret BAM over grænseværdien for drikkevand. I to af fi ltrene og i Svendborg overvågningsområde er der længere analyseserier med observationer af BAM i højere koncentrationer. For de øvrige pesticider fundet i 2003 ligger antallet af fund på 1-2 svarende til en fundprocent på mellem 2 % og 4 %. Tabel 6.3 viser fund af pesticider i overvågningsområderne i perioden Endvidere viser tabellen i hvor mange fi ltre, der er fund henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. Der er indtil videre fundet BAM i 19,8 % af de fi ltre, der er analyseret for BAM, og i 9,3 % er der fundet BAM over grænseværdien for drikkevand. Dichlorprop er fundet i 8,6 % af fi ltrene, og i ca. 1 % er stoffet fundet over grænseværdien for drikkevand. Der er indtil videre fundet pesticider i 27 fi ltre, hvilket svarer til, at der er fundet pesticider i 28,7 % af alle fi ltrene i overvågningsområderne. Antal filtre med nye fund i 2003 over grænseværdi 4 - nitrophenol 0 1 Dinoseb 0 1 Tabel 6.1: Oversigt over nye fund af pesticider fundet i overvågningsområderne i 2003, dvs. i fi ltre i overvågningsområderne, hvori det enkelte stof ikke er fundet tidligere. Tabellen viser også i hvor mange fi ltre, der er fund henholdsvis over og under grænseværdien for drikkevand.. Grundvand

43 6. Pesticider og nedbrydningsprodukter Figur 6.2: Figur over antal fi ltre i alt i overvågningsområderne, antal fi l- tre analyseret i 2003, samt antal fi ltre med fund i 2003 hhv. over og under grænseværdien for drikkevand. Antal indtag ,6-Dichlorbenzamid 4-Nitrophenol Atrazin Atrazin, desethyl- Mechlorprop Bentazon Hexazinon Dinoseb Ikke analyserede indtag i 2003 Fund under grænseværdi Analyserede indtag 2003 uden fund Fund over grænseværdi Tabel 6.3: Oversigt over pesticider fundet i overvågningsområderne i perioden Tabellen er baseret på samtlige analyser, der er udført i forbindelse med overvågningsprogrammet. Parameter Undersøgte filtre Filtre med fund Filtre med fund over grænseværdien for drikkevand (0,1 µg/l) 2,6-dichlorbenzamid ,6-dichlorbenzosyre CCP Nitrophenol Atrazin Atrazin, desethyl Atrazin, desisopropyl Atrazin, hydroxy Bentazon Chloridazon Clopyralid Dichlobenil Dichlorprop Dinoseb Hexazinon MCPA Mechlorprop Metamitron Simazin Triadimenol Grundvand 2003

44 6. Pesticider og nedbrydningsprodukter GRUMO-område Borreby Harndrup Jullerup Nr. Søby Nyborg Svendborg Fundne pesticider 2,6-Dichlorbenzamid Atrazin, hydroxy- Chloridazon Dichlobenil Hexazinon 4-Nitrophenol 2,6-Dichlorbenzamid 2,6-Dichlorbenzosyre Dichlorprop Simazin 4 CCP Atrazin, desisopropy- Bentazon Clopyralid Dichlorprop Mechlorprop 2,6-Dichlorbenzamid Atrazin Atrazin, desisopropy- Dichlorprop Dinoseb Hexazinon Mechlorprop 2,6-Dichlorbenzamid 4 - Nitrophenol Atrazin Atrazin, desethyl- Atrazin, desisopropy- Atrazin, hydroxy- Bentazon Hexazinon MCPA Metamitron 2,6-Dichlorbenzamid 2,6-Dichlorbenzosyre Bentazon Dichlorprop Triadimenol Tabel 6.4: Oversigt over hvilke pesticider der er fundet inden for de enkelte overvågningsområder i perioden Der er forskel på, hvilke pesticider der er fundet inden for de enkelte overvågningsområder. Tabel 6.4 viser, hvilke pesticider der er fundet indenfor de enkelte overvågningsområder i perioden Fundprocenten af pesticider varierer fra år til år i perioden , figur 6.5. Det skyldes til dels, at antallet af stoffer og antallet af analyserede fi ltre for de enkelte stoffer øges i perioden. I 1995 begyndte man at analysere for BAM, hvilket bevirkede at fundprocenten steg fra 5 til 14 %. I perioden op til 1998 steg fundprocenten til ca. 26 %, og faldt derefter til ca. 15 % i Det er specielt fund af BAM, men også hexazinon og triaziner, som er medvirkende til stigningen i fundprocenten. Stoffer som phenoxysyrer og dinoseb findes kun i mindre omfang Pesticider i vandværksboringerne I 14 vandværksboringer er der i 2003 fundet pesticider for første gang. BAM står for ca. 60 % af disse fund. Fordelingen af nye fund er vist i tabel 6.6. De næsthyppigste nye fund er pesticider som bentazon, mechlorprop og dichlorprop. Grundvand

45 6. Pesticider og nedbrydningsprodukter Figur 6.5: Antal analyserede fi ltre og fund af pesticider i perioden henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. Antal filtre Intet fund Fund under grænseværdi Fund over grænseværdi Fordelingen af pesticidfund i vandværksboringerne er vist på figur 6.7. I 2003 er der analyseret for BAM i ca. 33 % af de aktive fi ltre, mens der kun er analyseret for clopyralid i 2 % og 2,3,6 TBA i 0,26 % af de aktive fi ltre. Fundhyppigheden af de to sidstnævnte stoffer er dog høj, clopyralid findes i 11 % af de analyserede indtag, mens 2,3,6 TBA, et ukrudtsmiddel, findes i 100 % af de analyserede indtag. Stoffet er dog analyseret i andre boringer tidligere, hvor der ikke har været fund. Fundhyppigheden samt fordelingen af fund hhv. under og over grænseværdien for drikkevand har i perioden 1990 til 2003 varieret markant fra år til år, figur 6.8. Dette skyldes flere faktorer bl.a., hvilke stoffer der er analyseret for, antallet af analyserede fi ltre, samt udvælgelse af fi ltre med en særlig mistanke om pesticidforurening. I starten af perioden blev der primært analyseret for atrazin, mechlorprop, simazin, MCPA, DNOC, dinoseb, dichlorprop og 2,4-D. Efter at flere nedbrydningsprodukter, herunder BAM, er taget med i analyserne er fundhyppigheden steget markant. I perioden 1991 til 2003 er der fundet pesticider i 261 aktive vandværksboringer, dvs. boringer som pt. er i drift, tabel 6.9. De hyppigst fundne pesticider er BAM, mechlorprop, bentazon, hexazinon og dichlorprop, idet pesticiderne er fundet i henholdsvis 23,6 %, 2,6 %, 2,6 %, 2,3 Figur 6.6: Førstegangsfund af pesticider i vandværksfi ltre i 2003 fordelt på det enkelte pesticid. Der er i 2003 fundet pesticider for første gang i 14 fi ltre. I nogle fi ltre er der for første gang fundet fl ere forskellige pesticider. Parameter Filtre med første fund i 2003 Heraf filtre med fund over grænseværdien for drikkevand (0,1 µg/l) 2,6-dichlorbenzamid 9 1 Bentazon 5 0 2,3,6 TBA 2 0 Atrazin, hydroxy 1 0 Atrazin, desisopropoxy nitrophenol 2 1 Mechlorprop 3 0 Dichlorprop Grundvand 2003

46 6. Pesticider og nedbrydningsprodukter Antal indtag Atrazin 4-Nitrophenol 2,6-Dichlorbenzamid 2,3,6 - TBA clopyralid Hexazinon Bentazon Mechlorprop Atrazin, desethyl- Terbuthylazin Dichlorprop Atrazin, hydroxy - Atrazin, desisopropy- 2,6 - DCPP Figur 6.7: Fordelingen af pesticidfund i vandværksfi ltre i Ud af 765 aktive vandværksfi ltre er der i 2003 analyseret for et eller fl ere pesticider i de 268. Ikke analyserede indtag i 2003 Fund under grænseværdi Analyserede indtag 2003 uden fund Fund over grænseværdi % og 2,0 % af de undersøgte aktive boringer. Atrazin og nedbrydningsprodukter ses i 0,5-1 % af de aktive vandværksboringer. Fundhyppighederne er således på niveau med 2001 (Fyns Amt, 2002). Den totale andel af analyserede vandværksboringer, hvor der er fundet BAM, har været faldende fra ca. 50 % i 1995 til 24 % i 2003, figur Siden 1999 har der dog været en svagt stigende tendens. Tallene dækker både aktive og passive vandværksboringer. Fyns Amt er det primært BAM som udgør et problem for vandforsyningen. Lokalt udgør andre pesticider herunder dichlorprop og mechlorprop et problem. I forhold til rapporten fra 2002 (Fyns Amt, 2003) ses der ingen ændringer mht. fordeling af BAM forurening i forhold til arealanvendelse eller i forhold til dybde af fi ltret. 6.2 Diskussion Ændringer i pesticidindholdet er undersøgt i fi l- tre hvor der er analyseret for et bestemt pesticid 5 eller flere gange. Ud af forskellige analyser, forskellige stoffer i forskellige fi ltre, er det kun i tilfælde, at der er analyseret for et bestemt pesticid i en boring, 5 eller flere gange, Antal filtre Tabel 6.8: Antal analyserede vandværksfi ltre samt fordelingen af fund hhv. under og over grænseværdien for drikkevand i perioden 1990 til Intet fund Fund under grænseværdi Fund over grænseværdi Grundvand

47 6. Pesticider og nedbrydningsprodukter Tabel 6.9: Fund af pesticider i aktive vandværksfi l- tre, dvs. fi ltre som er i drift. Parameter Undersøgte aktive filtre Aktive filtre med fund Aktive filtre med fund over grænseværdien for drikkevand (0,1 µg/l) 2,6-dichlorbenzamid ,6-dichlorbenzosyre chlor, 2-methylphenol Atrazin Atrazin, desethyl Atrazin, desisopropyl Atrazin, hydroxy Bentazon Clopyralid Cyanazin ,6-DCPP Dichlobenil Dichlorprop DNOC Hexazinon Isoproturon Mechlorprop Pendimethalin Simazin ,3,6 - TBA nitrophenol Terbutylazin tabel I 214 tilfælde er der fundet pesticider. I 57 af disse tilfælde er udviklingen stabil. I 128 tilfælde er der observeret et fluktuerende indhold, mens der kun i 21 tilfælde er observeret et opadgående indhold og i 8 tilfælde et nedadgående indhold. På baggrund af data fra både vandværksfi ltre og fi ltre fra overvågningsboringerne er det ikke muligt at se nogen generel udvikling i forureningen. Mediandybden til topfi lter for boringer hvori der ses en nedadgående trend for BAM er 19 meter, hvorimod mediandybden til topfi lter for boringer hvori der ses en opadgående trend for BAM er 20 meter. Som tidligere nævnt (Fyns Amt 2003) har andre forhold kunne forklare de variationer, der observeres i fi ltrene, f.eks. perioder med stort nedbørsoverskud som kan ændre opholdstid og strømningsmønster. Endvidere er det vigtigt at bemærke at analysefrekvensen for de enkelte pesticider ikke har været tilstrækkelig hyppig, og perioden, hvori der er udført analyse for pestici- 44 Grundvand 2003

48 6. Pesticider og nedbrydningsprodukter Antal boringer År Procent Figur 6.10: Det totale antal vandværksfi ltre hvori der hhv. er analyseret for og fundet BAM. Endvidere vises i hvor mange procent, der er fundet BAM. Analyserede boringer Boringer med fund Fundprocent Parameter Antal % Analyser i alt ,00 Analyser med mere end 5 datapunkter ,12 Tabel 6.11: Antal boringer hvor der er analyseret for et stof fl ere gange, samt resultat af trendanalysen. Analyser med mere end 5 datapunkter hvor der er fund af pesticider 214 1,77 Fluktuerende 128 1,06 Stabilt indhold 57 0,47 Opadgående 21 0,17 Nedadgående 8 0,07 der også er kort, (Fyns Amt 2003). Antallet af korte boringer, hvori man vil forvente at observere en ændring i belastningen af pesticider, er endvidere begrænset. Det er således, på baggrund af data fra vandværks- eller overvågningsboringer, i de fleste tilfælde ikke muligt at vurdere udviklingen i grundvandskvaliteten, og det er således heller ikke muligt at vurdere konsekvenserne for vandforsyningen, samt for det øvrige hydrologiske kredsløb. Grundvand

49

50 7. Vandressource 7. Vandressource Fyn har på årsbasis i 2003 været et nedbørsfattigt år. Betragtes nedbørsforholdene på månedsbasis har februar og marts været særdeles tørre med nedbørsmængder på 1/3-1/6 af det normale. Efterårsmånederne har ligeledes været mere tørre end normalt. Derimod har maj og juni været mere nedbørsrige end sædvanligt. Der kan dog være forskelle afhængig af, hvor på Fyn man befinder sig. Når nedbørsforhold omtales og præsenteres i dette kapitel vil der altid, med mindre andet er angivet, være tale om den korrigerede nedbør (nedbør ved jordoverfladen). Den er korrigeret for vind- og wettingtab jvf. DMI `s retningslinier (DMI, 1998). Den korrigerede nedbør er således lidt større end den målte nedbør. På figur 7.1 er årsnedbøren og vinternedbøren i perioden opgjort. Årsnedbøren er beregnet som en midling af nedbøren fra 7 nedbørsstationer på Fyn, mens vinternedbøren er beregnet som en midling af nedbøren fra oktober til april fra disse stationer. Årsnedbøren for Fyn i 2003 er på 583 mm, hvilket er 24 % mindre end årsnormalnedbøren på 763 mm (opgjort i perioden ). Vinternedbøren i 2002/ 2003 er på 355 mm, hvilket er 13 % mindre end vinternormalnedbøren på 406 mm(opgjort i perioden ). Betragtes nedbørsforholdene indenfor den sidste ti-års periode, kan det registreres at året 1994 var særdeles nedbørsrigt, mens årene 1995, 1996 og 1997 var nedbørsfattige med årsnedbør under normalnedbøren. I 1998 og 1999 indtraf store nedbørshændelser og som følge heraf årsnedbørsmængder langt over normalen. Herefter fulgte to år med nedbørsmængder tæt på årsnormalen, hvorefter der i 2002 igen kunne opleves et vådt år. Senest kunne året 2003 registreres som et særdeles tørt år. Der har således de seneste år været meget varierende nedbørsforhold. Nedbørsmængderne varierer fra egn til egn, men normalnedbøren vil typisk indenfor amtet variere mellem 650 og 850 mm på årsbasis. Der falder typisk mest nedbør på Midtfyn og mindst ved kysterne. Om sommeren går al nedbøren til planternes vandoptagelse, fordampning på jordoverfladen samt til afstrøm ning i vandløbene. Det er generelt kun i vinterperioden fra oktober til april, at der dannes nyt grundvand. Vinternedbøren er opgjort på figur Grundvandspotentiale Registrering og pejling af grundvandsstanden (-potentialet) kan give vigtige oplysninger om dannelsen af grundvand og er af stor betydning for vandindvindingen. Mens det terrænnære grundvand er direkte påvirket af klima og arealanvendelse, afspejler det dybereliggende (mm) korr. vinternedbør korr. årsnedbør Figur 7.1: Korrigeret årsnedbør og vinternedbør for Fyns Amt i perioden Grundvand

51 7. Vandressource Figur 7.2: Nettonedbør, potentiel fordampning og grundvandspotentiale i overvågningsområdet ved Nr. Søby. Målepunktskote : 65,6 m og : 66,7 m. Nedbørsstation nr Grundvandspotentialet er beskrevet i meter under målepunkt (m.u.mp). md. nettonedbør (mm) / md. pot. fordampning (mm) grundvandspotentiale (m.u.mp.) pot. fordampning nettonedbør og mere beskyttede grundvand langtidsfluktuationer i grundvandsstanden. I vandindvindingsområder kan grundvandspotentialet være påvirket af indvindingen. Registrering af pejlemålinger kan anvendes i forbindelse med overvågningen af den tidslige udvikling i grundvandets potentialeforhold, herunder sæsonvariationer og langtidsfluktuationer. Herudover kan målingerne anvendes ved kalibrering af grundvandsmodeller. Ser man endvidere på nedbørsforhold kan relative sammenhænge mellem nedbør og grundvandsstanden belyses. Ændringer i grundvandsstanden er korreleret til den overordnede variation i nedbøren. Disse ændringer vil typisk være med en vis forsinkelse, afhængig af tykkelsen ad den umættede zone, lerdækkets tykkelse, transmissiviteten og magasinets mægtighed. Her kan vandindvindingsforhold naturligvis også have en betydning. Som det fremgår af figurerne, har der været flere år med særdeles omskiftelige og ekstreme nedbørsforhold, med relative store variationer i grundvandsstanden til følge. Ved udgangen af 2003 kan der registreres potentialeforhold, som svarer til lidt under det normale. En»normalisering«skal dog ikke tages som udtryk for at grundvandsma gasinerne er fyldt op, men derimod reetableret i forhold til disse hændelser. Figur 7.2 til 7.5 viser tidsserieplot af pejleserier i relation til nedbøren. Figurerne viser pejleserier 48 Grundvand 2003

52 7. Vandressource fra de dybereliggende magasiner i overvågningsområderne. Desuden er der medtaget enkelte pejleserier fra de øvre magasiner. Det ses tydelig, hvordan grundvandspotentialet afhænger af de årlige variationer i nedbørsmængderne. De meget nedbørsfattige vintre 1995/96 og 1996/ 97 medførte mindre grundvandsdannelse og sænkning af grundvandsstanden i de dybereliggende magasiner på 0,5-2,0 m under normaltilstanden. De nedbørsrige år 1998 og 1999 gjorde at grundvandsstanden blev genetableret, og endog nogen steder var over det normale. Nedbørsmængderne i 2000, 2001 og 2002 medførte normaliserede potentialeforhold, hvorimod der igen i det nedbørsfattige 2003 kan registreres en sænkning af grundvandsstanden, der ved årets udgang er 0,5-1,5 m under normaltilstanden. Figur 7.2 viser tidsserieplot af to pejleserier i relation til den potentielle fordampning og nettonedbøren. Den potentielle fordampning er beregnet ud fra klimatiske faktorer. Nettonedbøren i området udgør den korrigerede nedbør fratrukket fordampningen. De to pejleserier er fra Nr. Søbyområdet, henholdsvis fra boring , fi ltersat 49,5-50,0 mut., i et dybereliggende magasin og boring , fi ltersat 14,4-14,9 mut., i et øvre magasin. Boringerne er placeret i umiddelbar nærhed af hinanden. Udover de ovenstående generelle tendenser kan der her registreres, at det øvre og nedre magasin responderer synkront og har samme sæsonvariation med amplitude på typisk 1,0 m. Der må her antages at være fuld hydraulisk kontakt mellem magasinerne, da man ellers måtte forvente større sæsonvariation og fluktuationer i det øvre magasin, mens det dybereliggende og mere beskyttede magasin ville respondere mere afdæmpet. I øvrigt kan det registreres, hvordan den ringe vinternedbør i 2002/2003 kraftigt påvirker potentialeforholdene. Ved udgangen af 2003 kan registreres grundvandspotentialer 1,0-1,5 m under normaltilstanden. Figur 7.3 viser tidsserieplot af pejleserie i relation til den korrigerede nedbør fra en nærliggende nedbørsstation. Pejleserien er fra et dybereliggende magasin i Harndrupområdet på Nordfyn. I denne boring , fi ltersat 83,0-84,0 mut. kan senest registreres potentialeforhold, som er ca. 0,5 m under normaltilstanden. Tilsvarende viser figur 7.4 tidsserieplot fra Borrebyområdet, dog her fra både et dybereliggende og et øvre magasin i samme boring. Der er tale om , fi ltersat 47,5-48,5 mut., og , fi ltersat 11,5-12,5 mut., hvor der i øvrigt i foråret 2000 er opsat datalogger. Denne datalogger registrerer kontinuert trykniveauerne i det øvre og nedre magasin, for således at give et mere nuanceret billede af variationer i grundvandsstanden i dette område. Figuren viser, hvordan det øvre magasin responderer kraftigt på nedbørsændringer og har sæsonvariationer med en amplitude på 1,0-1,5 m, mens det dybere og mere beskyttede magasin responderer mere afdæmpet og har en sæsonvariation med en amplitude på 0,5-1,0 m. Ved udgangen af 2003 kan der i det øvre magasin registreres potentialeforhold omkring 1,0 m under det normale, mens det dybereliggende magasin har potentiale forhold 0,5 m under normaltilstanden. I 2003 er det i øvrigt værd at bemærke at det øvre magasin, som følge af den ringe nedbør i vinterhalvåret 2002/2003 og mindre grundvandsdannelse, har maximum i grundvandsstanden allerede sidst i januar. Det dybereliggende magasin har som forventet maximum i begyndelsen af april. Endvidere kan der i det dybe magasin registreres en beskeden påvirkning fra vandindvinding i området. Figur 7.5 viser tidsserieplot af lange pejleserier fra tre boringer, der indgår i det nationale pejlestationsnet. Der er tale om tre boringer i dybereliggende magasiner, henholdsvis boring , fi ltersat 43,0-47,0 mut., ved Morud på Nordvestfyn, boring , fi ltersat 26,9-29,3 mut., ved Vejstrup på Sydøstfyn og boring , fi ltersat 28,0-29,0 mut., ved Måre på Vestfyn. Pejlingerne er sat i relation til den korrigerede årsnedbør. Der ses god overensstemmelse i variationsmønsteret og det samme gør sig gældende for langtidsfluktuationerne. Der ses dog lidt større sæsonvariation i boringen fra Vejstrup, hvor grundvandsstanden i 1997 har været helt nede på samme lave niveau som i de tørre år 1975 og Ved udgangen af 2003 kan der i denne boring registreres en sænkning i grundvandsstanden på 1,5-2,0 m under normaltilstanden. Boringen i Vejstrup er formentlig også påvirket af sæsonbetinget vandindvinding. Som led i et regionalt pejlestationsnet er der opsat dataloggere med kontinuert dataopsamling. Grundvand

53 7. Vandressource Figur 7.3: Korrigeret månedsnedbør og grundvandspotentiale i overvågningsområdet ved og Harndrup. Målepunktskote : 43,3 m. Nedbørsstation nr korr. md. nedbør (mm) grundvandspotentiale (m.u.mp.) Figur 7.4: Korrigeret månedsnedbør og grundvandspotentiale i overvågningsområdet ved Borreby. Målepunktskote : 42,5 m og : 42,5 m. Nedbørsstation nr korr. md. nedbør (mm) grundvandspotentiale (m.u.mp.) Figur 7.5: Korrigeret årsnedbør og lange pejleserier fra Vejstrup, Morud og Måre. Målepunktskote : 32,0 m, : 37,3 m og : 65,0 m. korr. årsnedbør (mm) Vejstrup Morud Måre grundvandspotentiale (m.u.mp.) 50 Grundvand 2003

54 7. Vandressource korr. md. nedbør (mm) grundvandspotentiale (m.u.mp.) Figur 7.6: Korrigeret månedsnedbør og pejleserier fra dataloggere ved Nr. Søby Målepunktskote: : 38,4 m, : 24,7 m, : 39,8 m, : 19,6 m og : 46,2 m. Nedbørsstation nr Det er valgt primært at have dataloggere opstillet i boringer i grundvandsmagasiner indenfor de hovedmagasiner, der dækker de største nuværende og potentielle indvindinger. Dataloggerne kan i forhold til manuelle pejlinger være med til at give et mere nuanceret billede af potentialeforholdene. Der er i det regionale pejlestationsnet opstillet 12 dataloggere rundt om på Fyn samt 6 dataloggere i amtets Landovervågningsområde. I 2004 overdrages 6 pejlestationer fra det nationale pejlestationsnet til Fyns Amt med henblik på inddragelse i det regionale pejlestationsnet. Figur 7.6 viser tidsserieplot af pejleserier fra dataloggere opsat i 5 boringer indenfor det store regionale magasin nr. 8, ved Nr. Søby, der udbredelsesmæssigt er det største på Fyn. Målingerne er vist i relation til den korrigerede nedbør fra en nærliggende nedbørsstation. De 5 boringer er henholdsvis , fi ltersat 25,5-33,5 mut., , fi ltersat 33,0-33,5 mut., , fi ltersat 34,2-42,7 mut., , fi ltersat 15,0-19,0 mut., og , fi ltersat 28,5-33,5 mut.. Det er hensigten, at en del af Odense Vandselskabs eventuelt kommende kildeplads skal ligge indenfor dette område. Variationsmønstret i potentialerne viser god overensstemmelse, og der kan registreres sæsonvariationer i grundvandsstanden med amplituder på 1,0-1,5 m og normalt som forventet maximum i april og minimum i oktober. I 2003 ses maximum dog allerede i begyndelsen af februar. Ligeledes registreres det, hvordan den tørre oktober medvirker til at grundvandsdannelsen først indtræffer senere end normalt. Ved udgangen af 2003 registreres potentialeforhold 0,5-1,0 m under normaltilstanden. Det fremgår endvidere, at enkelte af boringerne er påvirket af vandindvinding. Dette registreres især i boring og boring ved mange kortidsfluktuationer. Indvindingsmønstret vil ændre sig, hvis Odense Vandselskab påbegynder en egentlig indvinding fra dette område. På nuværende tidspunkt er der kun etableret enkelte prøveboringer. 7.2 Vandindvinding 2002, forbrug og ressource. Efter bestemmelserne i vandforsyningsloven skal alle større vandindvindere hvert år indberet te, hvor meget vand der er indvundet. Fyns Amt har endnu ikke modtaget alle indberetningerne for 2003, og derfor er opgørelsen i denne rapport baseret på de indberettede indvindinger for I tabel 7.7 er vandindvinderne opdelt i følgende forbrugskategorier: offentlige vandværker, private vandværker, små, ikke almene anlæg (anlæg med 2-9 forbrugere), enkeltindvindere med egen boring eller brønd (indvindingen er skønnet), industri med egen vandindvinding, landbrug og gartneri med egen indvinding til vanding, varmepumpeanlæg, afværgepumpnin ger og andet. Figur 7.8. viser tidsserieplot over udviklingen i Grundvand

55 7. Vandressource Tabel 7. 7: Opgørelse over indvundne vandmængder fordelt på de enkelte indvindingskategorier. Kategori Grundvand Overfladevand Formål 1000 m3 % 1000 m3 % Offentlige vandværker Private vandværker Små, ikke almene anlæg, skønnet 28 0 Enkeltanlæg, skønnet Industri Vanding Varmepumpe, skønnet 14 0 Afværgepumpninger, skønnet Andet I alt vandforbruget for forskellige indvindingskategorier. Figuren er ikke direkte sammenlignelig med figuren i tidligere års rapporter. I de senere år er der sket en privatisering af en række kommunalt ejede vandforsyninger i Fyns Amt, idet vandforsy ningerne er omdannet til aktieselskaber. I indvindingsopgørelserne for 1998 og 1999 er disse vandværker regnet som private. Da ejerskabet af disse selskaber dog stadig i alt væsentligt er kommunalt, vil Fyns Amt fremover angive indvindingerne som offentlige. I Fyns Amt er befolkningstallet i perioden 1988 til 2002 steget fra ca til ca I samme periode er vandværkernes samlede indvinding faldet fra ca 55,0 mill. m 3 /år til ca 35,5mill m 3 /år og personforbruget faldet fra 120 m 3 /år til ca. 77 m 3 /år. Vandværkernes spild er i perioden faldet fra 10 mill. m 3 /år til ca. 2,4 mill. m 3 /år. Udviklingen er vist på figur 7.9. Denne udvikling har betydet en mere hensigtsmæssig udnyttelse af grundvandsressourcen, og har sparet vandværkerne for udbygning af vandbehandlingsanlæg og kildepladser. Årsagen til udviklingen er, at der i denne periode er sket en generel indførelse af vandmålere hos forbrugerne, samt at der har været ført oplysningskampagner om at spare på vandet. Vandmålerne har givet vandværkerne et bedre Figur 7.8 Udviklingen i vandforbruget i perioden 1986 til 2002 fordelt på indvindingskategorier Mill kubikmeter Offentlige vandværker Private vandværker Enkeltanlæg Institutioner Industri Vanding Andet I alt 52 Grundvand 2003

56 7. Vandressource Vandforbrug i m3 og indvinding i mill. m Antal indbyggere i Fyns Amt Figur 7.9: Udvikling i befolkningstal, forbrug pr. indbygger og vandværkernes indvindingg. Årstal Vandværkernes indvinding i mill. m3 Vandforbrug pr. indbygger i m3 Antal indbyggere i Fyns Amt overblik over spild i ledningsnettet. Vandværkerne har også øget forbrugernes bevidsthed om, at vandinstallationer skal være tætte. Endelig er prisen på vand steget markant i perioden, fordi der er indført afgift og fordi spildevandsafgiften indregnes i vandprisen. Amternes kortlægning af grundvandsressourcen er siden 1999 delvist fi nancieret af vandindvinderne, idet amterne kan opkræve gebyr ved disse. Gebyret beregnes som et ørebeløb pr. m 3 vandindvindingstilladelse. Dette har siden gebyrets indførelse medført, at stort set alle vandværker i Fyns Amt har fået nedsat størrelsen af deres indvindingstilladelse. Den samlede tilladte indvindingsmængde afspejler derfor på nuværende tidspunkt det reelle vandbehov. Flere små vandværker har gennem de senere år nedlagt egen indvinding og fået forsyning fra større nabovandværker. De små vandværker fortsætter som forsyningsselskaber med ansvar for udpumpning af rentvand og vedligeholdelse af ledningsnet. Årsagerne hertil angives som dels forurening af kildepladser og dels problemer med at få økonomien til at hænge sammen bl.a. grundet stigende udgifter til råvandsanalyser. Desuden angives, at interessen for at deltage i bestyrelsesarbejde er faldende Grundvand

57

58 8. Grundvandsmodellering 8. Grundvandsmodellering I overvågningsprogrammet bruges størstedelen af ressourcerne på analyser af grundvandets kemiske sammensætning. Anvendeliggørelse af analyseresultaterne kræver dog et indgående kendskab til de geologiske og hydrogeologiske forhold i overvågningsområderne. For at forbedre forståelsen af vand og stoftransporten i overvågningsområderne skal der opstilles strømningsmodeller for alle overvågningsområder, der vurderes at være modelleringsegnede. Overvågningsområdernes modelleringsegnethed er tidligere blevet vurderet udfra en evaluering af datadækningen og datarepræsentativiteten (Fyns Amt, 2001). Vurderingen viser, at Borreby og Harndrup ikke er modelleringsegnede primært pga. meget komplekse geologiske forhold. Anderledes forholder det sig for de resterende overvågningsområder på Fyn (jf. tabel 8.1). I dette kapitel er den nyligt opstillede strømnings og partikelbanemodel for overvågningsområdet ved Nr. Søby beskrevet. 8.1 Status for modellering En tidsplan og status for modelarbejdet fremgår af tabel 8.1. Tabellen viser, at der er opstillet geologiske modeller for alle overvågningsområderne i Fyns Amt. Endvidere er der opstillet strømnings og partikelbanemodeller for Jullerup, Nr. Søby og Svendborg. Bemærk, at tidsplanen for gennemførelse af modelarbejdet i overvågningsområdet ved Nyborg er blevet justeret i forhold til tidsplanen, der fremgår af paradigmaet for Justeringerne, der er gennemført med accept fra GEUS, er foretaget med henblik på at koordinere modelarbejdet, der skal gennemføres i forbindelse med overvågningsprogrammet, med den modellering, der laves i forbindelse med den generelle kortlægning af grundvandsressourcerne. Det fremgår af paradigmaet, at alle relevante data vedrørende strømningsmodeller opstillet i forbindelse med NOVA, skal rapporteres i skemaform. Det er valgt ikke at efterleve dette krav, da skemaformen ikke er en hensigtsmæssig måde at beskrive de opstillede modeller på. 8.2 Nr. Søby Overvågningsområdet ved Nr. Søby er beliggende ca. 15 kilometer syd for Odense (jf. figur 8.2). Nr. Søby Vandværk er lokaliseret i ét af de højest prioriterede indsatsområder i Fyns Amt Nr. Søby Indsatsområdet. Kortlægningen af indsatsområdet har bidraget væsentligt til forståelsen af geologien i overvågningsområdet. Der er i forbindelse med kortlægningen udarbejdet en detaljeret geologisk model, der efterfølgende er brugt som grundlag for opstilling af en strømningsmodel. Den strømningsmodellen er anvendt ved en kortlægning af indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande til vandværkerne i indsatsområdet. Kendskabet til oplandene skal bl.a. bruges i forbindelse med udpegningen af indsatsområder med hensyn til nitrat og prioritering af indsatsen overfor punktkilder. Konceptuel geologisk model Matematisk/ geologisk model Revision af opland Strømningsmodel Partikelbanemodel Modelleringsegnethed Tabel 8.1: Status for modellering. Borreby Ja Ja Nej Nej Nej Uegnet Harndrup Ja Ja Nej Nej Nej Uegnet Jullerup Ja Ja Ja Ja 2003 Egnet Nr. Søby Ja Ja Ja Ja 2002/ 2004 Egnet Nyborg Ja Ja Egnet Svendborg Ja Ja Ja Ja 2002 Egnet Grundvand

59 8. Grundvandsmodellering På basis af modellen er der endvidere foretaget en beregning af transporttiden fra de grundvandsdannende områder til vandværkernes indvindingsboringer. Resultatet af disse beregninger skal bruges til at give et bud på, hvor lang tid der i givet fald vil gå, før effekten af eventuelle tiltag på jordoverfladen kan registreres på vandværkerne. Endelig er modellen brugt til bestemmelse af infiltrationsområder og den arealdistribuerede grundvandsdannelse samt til en vurdering af påvirkningen af tidslige og rumlige afstrømningsmønstre som følge af den nuværende og fremtidige vandindvinding. I resten af dette kapitel er det gennemførte modelarbejde beskrevet. Der tages udgangspunkt i den geologiske model, der er opsat i forbindelse med kortlægningen af indsatsområdet ved Nr. Søby (jf. afsnit 8.2.1). Dernæst beskrives strømningsmodellen (jf. afsnit 8.2.2). Til sidst redegøres for, hvordan den strømningsmodellen er benyttet i forbindelse med en revision af afgrænsningen af overvågningsområdet ved Nr. Søby (jf. afsnit 8.2.3) Geologisk model I 2001 blev der udarbejdet en geologisk model for overvågningsområdet ved Nr. Søby. Samtidig blev områdets geologiske historie beskrevet i detaljer (Fyns Amt, 2001). I forbindelse med kortlægningen af grundvandsressourcerne i Indsatsområde Nr. Søby er der dog foretaget en opdatering af den geologiske model på baggrund af de nyeste kortlægningsresultater. Afgrænsningen af modelområdet fremgår af figur 8.2. Inden for dette område er der i alt blevet optegnet 20 geologiske profilsnit ved hjælp af det geologiske modelværktøj GeoBase. Opdateringen af den geologiske model er foretaget af WaterTech for Fyns Amt. Der henvises til de udarbejdede rapporter, hvor resultatet af dette arbejde er beskrevet i detaljer (WaterTech, 2003) Opsætning af strøningsmodellen Baggrund og modelstruktur Projektets hovedformål bestod i etablering af en matematisk strømnings model, skal kunne anvendes til: Beregning af grundvandsstrømme og vandbalancer for området. Detaljeret kortlægning af indvindings og grundvandsdannende oplande til de eksi sterende kildepladser og til alternative kil depladser i indsatsområdet. Beregning af transporttiden fra de grund vandsdannende områder til vandværker nes indvindingsboringer. Bestemmelse af den arealdistribuerede grundvandsdannelse herunder bestem melse at infiltrationsområder samt til en vurdering af vandløbspåvirkningen som følge af grundvandsindvindingen. DHI Institut for Vand & Miljø stod for udvikling af en dynamisk strømningsmodel i overensstemmelse med de ovennævnte krav og under anvendelse af MIKE SHE modelsystemet (DHI, 2004). Oversigt over anvendte modelkomponenter For Nr. Søby modellen anvendes følgende modelkomponenter: En tredimensional finitedifferens grundvandsmodel baseret på en lokal forfining af Fyns modellen for lokalområdet omkring Nr. Søby. Grundvandsmodellen beregner hydraulisk trykniveau og grundvandsstrømninger distribueret i tid og sted. En simpel konceptuel rodzonemodel, der beregner fordampning og grundvandsdannelse distribueret i tid og sted. En vandløbsmodel baseret på MIKE11 modelsystemet. Vandløbsmodellen beregner daglig afstrømning og vandstand under anvendelse af MIKE 11s mest simple hydrauliske løser, hvor afstrømningstransformering i vandløbet 56 Grundvand 2004

60 8. Grundvandsmodellering (forsinkelse) ignoreres, og hvor vandstanden beregnes vha. Manning formlen. Vandløbsmodellen inkluderer de primære vandløb i området. Sekundær dræning, både naturlig og kunstig, er inkluderet konceptuelt via MIKE SHE s dræn modul. MIKE SHE PT (particletracking) er blevet anvendt til identificering af grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande. AUTOCAL er anvendt til automatisk parameteroptimering (ShuffledComplexEvolution metoden) samt til følsomhedsanalyse. Figur 8.2: Afgrænsningen af det geologiske modelområde med placeringen af overvågningsområdet og de tilhørende overvågningsboringer ved Nr. Søby. Figuren viser endvidere afgrænsningen af området, hvor der er opstillet en strømningsmodel. Signaturforklaring Strømningsmodel Geologisk modelområde Overvågningsområde Overvågningsboring Grundvand

61 8. Grundvandsmodellering Tabel 8.3: Oversigt over anvendte beregningsmoduler og metoder. Modelkomponent MIKE SHE SZ Primært output Grundvandsstrømning og grundvandspotentiale i tid og sted Dynamisk koblet til MIKE 11 vandløbsmodel DIM Grundlæggende lining 3-d Boussinesq s ligning MIKE 11 vandløbsmodel Afstrømning og vandstand i vandløb distribueret i tid og sted MIKE SHE SZ 1-d Ingen hydrograph routing MIKE SHE UZ Aktuel fordampning og grundvandsdannelse MIKE SHE SZ 1-d Manning formel til vandstandsberegning MIKE SHE PT Partikel transport baner og partikel alder Anvender resultater fra MIKE SHE SZ 3-d Tipping-bucket princip samt simpel massebalance MIKE SHEs overlandflow løser er inkluderet i modellen, men er i praksis slået fra ved at specificere et Manning s M på 0. Dette er gjort for at optimere modellens numeriske effektivitet (beregningshastighed), og fordi decideret overland flow vurderes at være af minimal betydning for anvendelse af modellen. Grundvandsmodellen Det samlede areal af modelområdet udgør omkring 160 km². Modelområdets størrelse giver, med 125x125 meter celler, omtrent beregningsceller pr. lag i grundvandsmodellen. Vertikalt inddeles modellen i 7 beregningslag, hvilke konceptuelt de øverste 7 beregningslagene i DKmodel Fyn. Det samlede antal beregningspunkter i grundvandsmodellen er dermed Det fri magasintal varierer mellem 0,1 (ler) og 0,15 (magasinerne), mens magasinkoefficienten for artesiske magasiner ligger på 5e x 106. Modelområdet gennemskæres af 3 større vandløb og omfatter 7 vandløbsoplande. Hovedvandløbet indenfor hvert af de 7 vandløbsoplande inkluderes i såvel den konceptuelle som i den matematiske model (DHI, 2004). Nr. Søby modellen er opstillet som en integreret MIKE SHE model. Distribuerede tidsserier for nedbør og potentiel fordampning gives dermed som input til den umættede zone model og udgør, sammen med jordtyper og vegetationstyper, grundlaget for beregningen af grundvandsdannelsen i modelområdet. Fyns Amt benytter DMIs klimagrid data med daglige værdier. Disse er anvendt i modelopstillingen, selvom sammenligning med nedbørsdata fra lokale målestationer kan afvige fra klimagriddata. Nr. Søby modelområdet dækkes af fire 10 km x 10 km klimagridceller (nedbør) og en 20 km x 20 km gridcelle (fordampning). Beregning af nettonedbør MIKE SHE indeholder tre forskellige modeller til beregning af strømning i den umættede zone. Den mest avancerede er den fulde Richard s ligning, som bl.a. anvendes i DAISY. Derudover findes en simplificeret udgave af Richard s ligning, som kun betragter gravitationsstrømning, dvs. ingen kapillærer kræfter. Endelig har DHI for nylig udviklet en endnu simplere model, som beregner et gennemsnitsvandindhold i 2 lag (lag 1: rodzonen, lag 2: fra rodzonen til grundvandsspejlet). Fordelen ved at anvende denne simple Tabel 8.4: Nøjagtighedskrav til Nr. Søby modellen. ME er middelfejlen, RMS er middelværdien af kvadratafvigelsessummen. Datatype ME middelfejl RMS Hydraulisk Trykniveau (m) < 1,94 m < 1,94 m Vandføring (% af Q middel) < 10 % < 30 % 58 Grundvand 2004

62 8. Grundvandsmodellering 2-lags model er først og fremmest at den, i forhold til de Richard s ligning baserede løsninger, er hurtig og robust, men dog stadig bygger på et dynamisk link mellem nedbør, fordampning, fugtighedsforhold i rodzonen og dybden til grundvandsspejlet. En af årsagerne til at Fyns Amt ønskede at inkludere den umættede zone i Nr. Søby modellen er netop ønsket om at tage hensyn til samspillet mellem fordampning og dybde til grundvandsspejlet i områder med højt grundvandsspejl (vådområder). Idet den simple 2-lags model ikke tidligere har været anvendt hos Fyns Amt, gives her en kortfattet og principiel beskrivelse af modellens funktion. Den simple 2-lags model består principielt af 2 koblede komponenter, en fordampningskomponent og en strømningskomponent. Beregningerne foretages sekventielt: Nedbør tilføres modellen og vandet fordeles imellem plantedække (canopy storage), jordoverfladen (ponding) og rodzonen som følger: En del af nedbøren fanges af planterne (canopy storage), beregnet på grundlag af LAI (Leaf- AreaIndex) samt en vegetationsparameter. Hvis nedbøren overskrider den beregnede canopy storage [mm], så sendes den resterende nedbør videre til jordoverfladen. Herfra, foretages en simpel infiltrationsberegning på grundlag af en konstant infiltrationskapacitet [mm/dag]. Hvis infiltrationskapaciteten for den pågældende jordtype overskrides forbliver en del af nedbøren på jordoverfladen (ponding), mens en vandmængde svarende til infiltrationskapaciteten sendes til rodzonen. Sidstnævnte vandmængde giver herefter anledning til en forøgelse af vandindholdet i rodzonen. Vandindholdet i rodzonen beregnes som et simpelt gennemsnitsvandindhold for hele rodzonen. Hermed er nedbøren, som er faldet indenfor beregningstidsskridtet (f.eks. 24 timer), altså fordelt mellem plantedække, overfladen (ponding) og rodzonen. Næste skridt er derefter at beregne den aktuelle fordampning. Zone-navn (navnekonvention følger GEUS' digitale jordartskort 1:25.000) Horisontal ledningsevne Vertikal ledningsevne Lag 1+2, DL 2e-7 1e-8 Tabel 8.5 Kalibrerede ledningsevner for zonerede modellag anvendt i strømningsmodellen Lag 1+2, FT 4e-7 4e-8 Lag 1+2, FP, FS, ML 2e-7 1e-8 Lag 1+2, DS+TS 1e-4 1e-5 Lag 3, Magasin 3e-4 3e-5 Lag 3, Moræneler 1e-4 1e-7 Lag 4, Moræneler 2e-7 3e-8 Lag 5, Moræneler (<1 meter) 2e-7 2e-8 Lag 5, Magasin (1-10 m) 1e-4 5e-5 Lag 5, Magasin (10-20) 8e-4 8e-5 Lag 5, Magasin (20+ m) 6e-4 5e-5 Lag 6, Ler 4e-7 4e-8 Lag 7, Magasin 6,49e e-5 Lag 7, Ler 6e-8 6e-9 Grundvand

63 8. Grundvandsmodellering Fordampning beregnes ved at fjerne vand fra plantedækket, jordoverfladen, rodzonen og evt. direkte fra grundvandet. Den potentielle fordampning (input) udgør den maksimale fordampning. Princippet i fordampningsberegningen er, at modellen sekventielt forsøger at opnå potentiel fordampning ved at fjerne vand fra de forskellige vandreservoirer (plantedække, overflade, rodzone og grundvand). Først fjernes vand fra plantedækket. Vandet fjernes med potentiel fordampningsrate, hvilket ofte vil fjerne alt vand oplagret i plantedækket. Hvis fordampningen fra plantedækket (canopy storage) ikke opfylder potentiel fordampningsrate, så fjernes derefter det vand, der måtte stå på jordoverfladen (ponding). Hvis potentiel fordampningsrate stadig ikke er opfyldt fjernes derefter vand fra rodzonen (transpiration). Fra rodzonen kan der fjernes vand ned til et minimums gennemsnitligt vandindhold (beregnet under antagelse af visnegrænse ved jordoverfladen og mætning ved grundvandsspejlet). Hvis potentiel fordampning stadig ikke er opnået, kan der endelig fjernes vand direkte fra grundvandet, hvis grundvandsspejlet ligger indenfor den kapillære stighøjde. Fordampningsraten skaleres lineart fra 0 til fuld fordampningsrate indenfor den kapillære zone. Endelig beregnes grundvandsdannelsen (recharge). Hvis det gennemsnitlige vandindhold i rodzonen overskrider et maximalt vandindhold (beregnet under antagelse af feltkapacitet ved jordoverfladen og mætning ved grundvandsspejlet) sendes den overskydende vandmængde videre til grundvandsmodellen. Modelkalibrering og validering Modellen er kalibreret og valideret mod en kombination af grundvandspotentialer og vandløbsafstrømninger. Kalibreringen er blevet foretaget for perioden , mens valideringen blev udført på de samme stationer for perioden Som grundlag for kalibrering og validering er der udvalgt 36 boringer med pejledata, hvoraf 15 boringer indgår i AUTOCAL optimeringen. Udvælgelsen af de 36 boringer har været relativt arbitrær, men først og fremmest der udvalgt boringer med mange pejlinger, og samtidig er det sikret at boringerne er rimeligt fordelt over hele modelområdet, dog med tyngde omkring den centrale del af modelområdet (Nr. Søby området). Endelig er rene pejleboringer prioriteret højere end pejlinger i indvindingsboringer. Mange pejlinger er foretaget i indvindingsboringer. Pejlinger foretaget i indvindingsboringer er behæftet med en væsentlig usikkerhed, som både relaterer til proceduren omkring selve pejlingen, herunder hvorvidt pejlingen er påvirket af naboindvindinger som stadig pumper, og hvad den præcise pumpeydelse har været. Modellen anvender årlige indvindingsmængder, og den reelle tidslige variation i indvindingsmængder er derfor ikke detaljeret repræsenteret i modellen. Endelig er der ved flere kildepladser usikkerhed omkring den præcise anvendelse af indvindingsboringer og for nogle kildepladser betyder det, at der er usikkerhed om hvorvidt der pumpes i modellag 3 eller i modellag 5. Afstrømningsmålinger med data indenfor kalibrerings og valideringsperioden er til rådighed for Lindved Å umiddelbart før sammenløbet med Odense Å. Imidlertid ligger den nordlige del af Lindved Å oplandet udenfor Nr. Søby modelområdet og afstrømningsmålingerne kan derfor ikke umiddelbart anvendes til modelkalibrering. Afstrømningsmålinger er vigtige for at kunne kalibrere/ verificere modellens evne til at reproducere den korrekte vandbalance. For, i det mindste, at få et rimeligt estimat af afstrømningen hvor Lindved Å skærer Nr. Søby modellens nordlige rand, er den målte afstrømning i Lindved Å, skaleret lineært (reduceret) i forhold til oplandsarealet, som ligger indenfor modelområdet og det totale oplandsareal til Lindved Å. Etablering af nøjagtighedskrav til modellen følger retningslinierne givet af Henriksen m.fl. (2001). Nøjagtighedskravene for Nr.Søby modellen er blevet fastlagt Jf. tabel 8.4. Disse udtrykker gennemsnitsværdier for hele modelområdet. Dvs. at nøjagtighedskravene godt kan være opfyldt selvom en eller flere pejleboringer ikke opfylder kriterierne. For at undgå at områder af modellen er uacceptabelt dårligt kalibreret, skal ovenstående kvantitative kriterier suppleres med mere kvalitative kriterier, der sikrer at residualerne er fornuftigt fordelt i tid og sted. Nøjagtighedskravene til den simulerede vandføring, kan pga. manglende vandføringsmålinger indenfor modelområdet, også kun anvendes som en kontrol af at størrelsesorden og dynamik for den simulerede afstrømning er 60 Grundvand 2004

64 8. Grundvandsmodellering realistisk. Som vist i tabel 8.4 er der på forhånd opstillet nøjagtighedsmål med udgangspunkt i Ståbiens anbefalinger. For grundvandspotentialer blev nøjagtighedskravene fastlagt til 1,94 meter for både ME og RMSE. Den opstillede model for Nr. Søby opfylder disse krav for både kalibrerings og valideringsperioden. I gennemsnit reproducerer modellen de målte potentialer med en RMSE på 1,57 m og 1,62 for henholdsvis kalibrerings og valideringsperioden. Generelt er modellen i stand til at simulere de observerede potentialer med en RMSE indenfor 1,5 meter. Tabel 8.5. viser de horisontale og vertikale ledningsevner identificeret for den endelige, optimerede modelopsætning. To enkelte pejleboringer skiller sig ud med store fejl på ca. 4 og 7 meter. Begge er beliggende i området sydøst for Nr. Søby og begge er pejlet i det øvre primære magasin (lag 3), samtidig simulerer modellen for lavt potentiale. Dette område er karakteriseret ved store topografiske hældninger fra øst mod vest såvel som stor hældning på bunden af lag 3. Der er endvidere tale om store potentialegradienter med hældning fra øst mod vest. Generelt er de øvre kvartære aflejringer komplicerede med mange lokale magasiner, som nok ofte er lokale magasiner, men som måske også kan stå i forbindelse med de mere regionale magasiner. Omkring de to pejleboringer er der, ifølge geologiske profiler præsenteret, et lokalt magasin med nogen udstrækning og mægtighed. Den geologiske model beskriver ikke dette lokale magasin, og det vil ikke være muligt at justere modellen væsentligt gennem kalibrering. I begge boringer er der målt et potentiale omkring terræn. Det målte potentiale ved den ene boring indikerer artesisk vandspejl, hvilket ikke kan forklares via den konceptuelle geologiske model, der anvendes i den numeriske model. Meget tyder dog på at pejlingerne er korrekte, idet der er vådt (vandhuller, moser, vandløbsudspring) i området, men det må skyldes et lokalt terrænnært magasin, som også omfatter det højere liggende område mod øst. Dette kan forklare de nævnte artesiske forhold, som ikke kan simuleres af modellen. I det nedre primære magasin, som er det vigtigste magasin i relation til vandindvinding, forekommer der ikke samme åbenlyse afvigelser mellem observerede og simulerede potentialer. Som en del af modelvalideringen er der anvendt pejledata fra en langtidsprøvepumpning foretaget i september/oktober 2002 i en enkel boring ( ). Modellering af sænkninger og stigninger genereret af en prøvepumpning regnes generelt for en skrap test af modellen. I Nr. Søby modellen er pumpetesten yderligere udelukkende anvendt som validering, og pejlinger er foretaget i boringer som end ikke indgår i modelkalibreringen. Vurdering af modelkvaliteten Modellen er tilsyneladende i stand til at simulere de observerede sænknings og stigningsforløb realistisk i det primære magasin. I den vestlige del af modelområdet har modellen generelt problemer med at reproducere den observerede grundvandsdynamik i det primære magasin. Dette skyldes, at det primære magasin, jvf. den geologiske model, er overlejret af 1030 meter ler. I realiteten er der meget, som tyder på, at der er talrige lokale overfladenære grundvandsmagasiner som bidrager til den observerede grundvandsdynamik. Lokalt kan der endog være kontakt mellem overfladenære magasiner og det primære grundvandsmagasin. Med den indbyggede geologi kan modellen ikke reproducere de observerede grundvandsvariationer. Med hensyn til afstrømning undersimulerer modellen den skalerede observerede afstrømning med ca. 30 %. Desværre kan den skalerede afstrømning ikke anvendes som et stringent kalibreringsmål, men det ser ud til at modellen ikke producerer tilstrækkelig afstrømning til Lindved Å. Der er selvfølgelig mulighed for at Lindved Å modtager store vandmængder på det nederste stykke af åen før sammenløbet med Odense Å. Den skalerede observerede vandføring antager at alle dele af oplandet bidrager med samme afstrømning. Der ser dog ud til at være et problem med det simulerede baseflow niveau, som ligger væsentligt under det observerede niveau. I forbindelse med modelkalibreringen er der arbejdet med dette problem, uden at der dog er fundet nogen løsning, som signifi- Grundvand

65 8. Grundvandsmodellering Figur 8.6: Resultatet af partikelbanemodelleringen. Den nye afgrænsning af overvågningsområdet, der er baseret på resultatet af partikelbanemodelleringen, er vist sammen med den gamle afgrænsning af overvågningsområdet fra Partiklerne, der repræsenterer det grundvandsdannende område, er vist med rødt (lag 1 + 2). Partiklerne, der repræsenterer indvindingsoplandet til vandværket, er vist med gult (lag 3) og grønt (lag 5) Nr. Søby Signaturforklaring Partikler opfanget af indvindingen på Nr. Søby Vandværk lag 1-2. Partikler opfanget af indvindingen på Nr. Søby Vandværk lag 3. Partikler opfanget af indvindingen på Nr. Søby Vandværk lag meter Grundvandsspejl med kote angivelse Overvågningsboring Gammel afgrænsning af overvågningsområdet Ny afgrænsning af overvågningsområdet 62 Grundvand 2004

66 8. Grundvandsmodellering kant forbedrer baseflow simuleringen. En mulig forklaring kan være, at der i realiteten er flere lokale magasiner, som dræner til Lindved Å. Den konceptuelle geologiske model inkluderer ikke sådanne lokale magasiner. Yderligere er det øvre primære magasin (lag 3) ikke udbredt i Lindved å området. I den konceptuelle model, og dermed i den matematiske model, er der altså ikke overfladenære magasiner i den nedre (nordlige) del af Lindved Å oplandet, og det kan derfor ikke forventes, at der kan simuleres en væsentlig baseflow afstrømning. Det skal dog igen noteres at den observerede afstrømning kun skal opfattes som en rettesnor for modelkalibreringen og ikke som et egentligt kalibreringsmål. Men der er indikationer på, at der er et problem i den konceptuelle hydrogeologiske model. Yderligere afstrømningsdata er endvidere til rådighed for tilløbet til Søby Sø for Disse data kom til rådighed på et forholdsvist sent tidspunkt i modelopstillingen og er kun anvendt i valideringen (og er altså en absolut blind test af modellen). Modellen reproducerer kvalitativt den observerede afstrømning fornuftigt, bortset fra at modellen undersimulerer afstrømningen i foråret 2001, mens modellen generelt tenderer til at oversimulere peakflows. Afvigelsen mellem simuleret og observeret afstrømning er meget stor i foråret og tyder på, at den anvendte nedbør ikke repræsenterer den faktiske lokale nedbør i foråret Baseflow niveauet reproduceres fint af modellen, hvilket tyder på at baseflow beregningen er korrekt i den øvre del af Lindved Å systemet, hvor den geologiske model er af god kvalitet. Dermed er det også rimeligt at anvende modellen til at estimere påvirkningen af minimumsafstrømninger i den øvre del af Lindved Å systemet, hvilket samtidig inkluderer hovedparten af detailkortlægningsområdet omkring Nr. Søby Revision af opland Allerede i 2002 blev der foretaget en foreløbig revision af oplandet til Nr. Søby Vandværk på basis af en strømningsmodel fra 1999 (Fyns Amt, 2002). Partikelbanemodelleringen antydede, at størstedelen af overvågningsboringerne ved Nr. Søby er placeret uhensigtsmæssigt i forhold til indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland til vandværket. Der blev dog samtidig rejst tvivl om pålideligheden af modelarbejdet. Tvivlen bundede hovedsageligt i et usikkert datagrundlag, der i mellemtiden er forbedret væsentligt i forbindelse med kortlægningen af grundvandet i Indsatsområde Nr. Søby. Den nyligt opstillede strømningsmodel er derfor et bedre grundlag for en revision af oplandet til Nr. Søby Vandværk. Ved opstillingen af den nye strømningsmodel er beregningen af oplandet til Nr. Søby Vandværk bestemt på baggrund af indvindingen i perioden fra 1990 til I denne periode er vandværkets indvinding faldet fra omkring m³/ år i starten af halvfemserne til ca m³/år i Indvindingen er ved modelopsætningen blevet fordelt jævnt mellem vandværkets indvindingsboringer (146.6, og ). Men da alle indvindingsboringerne er filtersat i beregningslag 5 og endvidere er placeret få meter fra hinanden, betyder det i realiteten, at alt grundvandet modelteknisk set hentes fra én og samme celle i strømningsmodellen. Beregningen af oplandet til Nr. Søby Vandværk er foretaget med et partikelbanemodul i MIKE SHE (MIKE SHE PT). Der er tildelt 5 partikler til hver celle i beregningslag 1, 2, 3, 5 og 7, hvilket svarer til ca partikler pr. beregningslag (DHI, 2004). Resultatet af partikelbanemodelleringen fremgår af figur 8.6. Figuren viser alle partikler opfanget af indvindingen ved Nr. Søby Vandværk med andre ord fællesmængden af indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Afgrænsning af oplandet til vandværket er optegnet på basis af partiklernes beliggenhed tillagt en buffer, der øges svagt i sydøstlig retning for at tage hensyn til beregningsusikkerheden, der stiger i takt med afstanden til vandværket. Bemærk, at afgrænsningen af det grundvandsdannende opland til vandværket ud fra en konservativ betragtning kan opfattes som fællesmængden af partikler opfanget fra de 2 øverste lag i modellen henholdsvis lag 1 og 2. Indvindingsoplandet kan derimod opfattes som fællesmængden af partikler opfanget fra beregningslag 3 og 5 i modellen. I forbindelse med partikelbanemodelleringen er der foretaget en beregning af grundvandets Grundvand

67 8. Grundvandsmodellering alder, når det pumpes op på vandværket. Beregningen viser, at Nr. Søby Vandværk primært indvinder forholdsvis ungt grundvand med en alder på mellem 10 og 20 år. En mindre andel af det oppumpede grundvand er dog mellem 50 og 100 år gammelt. CFCdateringen af grundvandet fra boring viser en alder på 42 år, hvilket er i overensstemmelse med modelresultatet. Det fremgår af figur 8.6, at der er god overensstemmelse mellem den oprindelige afgrænsning af oplandet fra 1989 (Fyns Amt, 1990) og partikelbanemodelleringen. Designet af overvågningsområdet eller med andre ord placeringen af de eksisterende overvågningsboringer vurderes derfor på basis af partikelbanemodelleringen at være hensigtsmæssig. Størstedelen af overvågningsboringerne er således beliggende i det smalle spor partiklerne danner. Kun 2 boringer er placeret mindre hensigtsmæssigt i forhold til det modellerede strømningsbillede henholdsvis boring og Disse boringer ligger udenfor den reviderede afgrænsning af overvågningsområdet. Overvågningsboringerne vurderes dog stadigvæk at være både geologisk og geokemisk repræsentative for oplandet til Nr. Søby Vandværk. En tendens, der registreres i disse boringer, vil derfor med stor sandsynlighed også afspejle en tendens, der er gældende for overvågningsområdet. Grundvandet, der moniteres ved disse boringer, havner blot ikke i indvindingsboringerne på Nr. Søby Vandværk. Generelt kan det konkluderes at modellen har vist sig i stand til at reproducere målte grundvandspotentialer og afstrømninger indenfor fastlagte nøjagtighedskrav. Modellen opfylder de opstillede kalibreringskrav og er generelt i stand til at simulere målte grundvandspotentialer med en afvigelse på godt 1 meter. Modellen er opstillet, kalibreret og valideret i henhold til Miljøstyrelsens standarder (Miljøstyrelsen 2001). 64 Grundvand 2004

68 9.Tekniske forhold 9. Tekniske forhold 9.1 Eksisterende boringer I overvågningsområderne har der i 2003 været problemer med fi ltre i to boringer, henholdsvis fi lter ved Nr. Søby og fi lter ved Jullerup. Filter var efter vurderinger i arbejdsrapporten Grundvandsovervågningsboringers egnethed til analyse (GEUS, 2002) samt efterfølgende tryktests, udset til at skulle renoveres. Dette viste sig midlertidig ikke muligt og prøvetagning har således heller ikke kunnet gennemføres. Dette fi lter vil blive erstattet af en ny boring i forbindelse med etablering af korte boringer i I fi lter er der opstået defekt lokaliseret til ca. 0,75 meter under terræn. Der er dog en en god mulighed for, at defekten kan udbedres. Dette kræver dog fjernelse af tørbrønd og efterfølgende opgravning, hvilket forventes at kunne ske i løbet af foråret I boringerne holdes en række fi ltre under særlig observation, således at der er bevågenhed på eventuelle symptomer på blandingsvand. Der er tale om fi ltre, hvor der i arbejdsrapporten Grundvandsovervågningsboringers egnethed til analyse (GEUS, 2002) er sat spørgsmålstegn ved deres egnethed, men som efterfølgende er vurderet tætte. Fyns Amt har igennem årene, specielt i , erstattet en hel del montejusboringer med nye boringer, som alle er installeret med dykpumper. Andre montejusboringer er, de første år efter overvågningens opstart, blevet renoveret. Der er ikke kendskab til nye forureninger i boringernes nære opland eller omgivelser, som menes at have indflydelse på analyseresultaterne. 9.2 Etablering af korte boringer. I forbindelse med NOVANA skal Fyns Amt etablere 44 korte boringer, tabel 9.1. Formålet med boringerne er at overvåge indholdet af hovedbestanddele, uorganiske sporstoffer, pesticider og nedbrydningsprodukter i det øverste grundvand. Endvidere skal grundvandets alder dateres med CFC-analyser, dels for at kende alderen på det grundvand der prøvetages til analyse og dels for at sikre at disse boringer virkelig repræsenterer det yngste grundvand. Hver boring etableres med ét indtag, der placeres så tilpas dybt at det lige netop kan forventes altid at befinde sig under grundvandsspejlet, også i tørre perioder. Dog etableres der ikke indtag dybere end de oxiske og/eller nitratholdige redox-zoner. Endvidere skal der i forbindelse med boringernes etablering foretages en registrering af beliggenheden af redox-zoner i sedimenterne i den gennemborede lagpakke. Det forventes at der etableres boringer i De resterende boringer forventes etableret i Nyborg Borreby Svendborg Nr. Søby Harndrup Jullerup I alt Antal Tabel 9.1: Antal korte boringer som skal etableres i de enkelte overvågningsområder. Grundvand

69

70 10.Referencer 10. Referencer Aktor, Henrik (2002): Fjernelse af arsen i grundvand og drikkevand, Aktor Innovation, notat af 24. september Appelo, C.A.J. og Postma, D. (1997): Geochemistry, groundwater and pollution, A.A.Balke ma, Rotterdam. Ayres, D.C. og Hellier, D.G. (1998): Dictionary of environmentally important chemicals, Blackie Acedemic & Professional. Clausen, L. og Larsen, F. (2001). Sorption og nedbrydning af dichlobenil og BAM. ATV møde, Vintermøde om Grundvandsforurening, Clark, I. og Fritz, P. (1997): Environmental isotopes in hydrogeology, Lewis Publishers. DHI (2004): Grundvandsmodellering ved Nr. Søby. Modelopstilling og modelanvendelse. Februar Engvild, K.C. (2000): Naturlige halogenforbindelser, I Kemiske stoffer i miljøet, red. Arne Helweg, Gads Forlag, Eureau (1991). Drinking Water Directive 80/ 778/EC. Proposals for modification. Views of Eureau. Eureau, dec Fyns Amt (1990): Grundvand Vandmiljøovervågning. Maa, Fyns Amt April Fyns Amt (2001): Grundvand Vandmiljøovervågning. Maa, Fyns Amt Maj Fyns Amt (2002). Grundvand Vandmiljøovervågning Miljø- og Arealafdelingen, Fyns Amt, Fyns Amt (2003): Grundvand Vandmiljøovervågning, Miljø- og Arealafdelingen, Fyns Amt. GEUS (2000): Grundvandsovervågning 2000 GEUS, (2000). Grath, J., Scheidleder, A., Uhlig, S., Weber, K., Kralik, M., Keimel, T., and Gruber, D. (2001):»The EU Water Framework Directive: Statistical aspects of the identification of groundwater pollution trends, and aggregation of monitoring results. Final Report. Austrian Federal Ministry of Agriculture and Forestry, Environment and Water Management, European Commission, in kind contributions by project partners. Vienna, Henriksen, H.J., Refsgaard, J.C., Sonnenborg, T.O., Gravesen, P., Brun, A., Refsgaard, A. og Jensen, K.H. (2001) STÅBI i grundvandsmodellering. GEUS rapport 2001/56. Laturnus, F., Lauritsen, F.R. and Grøn, C. (2000): Chloroform in a pristine aquifer system: Toward an evidence of biogenic origin. Water Resources Research, Vol. 36, , Mandal, B.K. og Suzuki, K.T. (2002): Arsenic round the world: a review, Talanta 58 (2002), s Miljø- og Energiministeriet (2001): Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, Miljø- og Energiministeriet, bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001, Miljøministeriet (1980): Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, bekendtgørelse nr. 6 af 4. januar Miljøministeriet (1988): Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, bekendtgørelse nr. 515 af 9. august, Miljøstyrelsen (1996): Status og perspektiver for kemikalieområdet., Debatoplæg fra Miljøstyrelsen, Miljøstyrelsen (1997): Boringskontrol på vandværker, Vejledning fra Miljøstyrelsen 2/1997, GEUS (2001): Grundvandsovervågning 2001, Miljø- og Energiministeriet. Grundvand

71 10. Referencer Miljøstyrelsen (2000): NOVA Programbeskrivelse for det nationale program for overvågning af vandmiljøet i Danmark, , Redegørelse fra Miljøstyrelsen 1/2000. Miljøstyrelsen (2001): Retningslinier for opstilling af grundvandsmodeller. Arbejdsrapport Nr. 17, Stamer, C. og Andersen, J. N. (2002): Undersøgelse af vandbehandlingsmetoder på en række danske vandværker, miljøprojekt nr. 715, Miljøstyrelsen. WaterTech (2003): Supplerende undersøgelser i Nr. Søby indsatsområdet. Delrapport nr. 4: Opdatering af den geologiske model samt hydrogeologiske vurderinger. Juni Århus Amt (2001): Grundvandsovervågning i Århus Amt, Statusrapport Århus Amt (2002): Arsen i grundvandet et fænomen i de tertiære begravede dale?. Baggrundsrapport, december Grundvand 2003

72 11. Figurfortegnelse/Tabeloversigt 11. Figurfortegnelse/Tabeloversigt Tabel 3.1: Gruppering af de naturligt forekommende stoffer i grundvandet. Tabel 3.2: Oversigt over nitratindholdet i undersøgte aktive vandværksboringer. For alle boringer er der foretaget en midling af analyser gennemført i perioden mellem den 1. januar 1999 og den 31. december Figur 3.3: Nitratindholdet i grundvandet ved Borreby udtrykt som årlige medianværdier for de fi ltre, hvor der mindst én gang er blevet påvist et nitratindhold svarende til en årlig medianværdi på over 1 mg/l. Figur 3.4: Nitratindholdet i grundvandet ved Harndrup udtrykt som årlige medianværdier for de fi ltre, hvor der mindst én gang er blevet påvist et nitratindhold svarende til en årlig medianværdi på over 1 mg/l. Figur 3.5: Nitratindholdet i grundvandet ved Jullerup udtrykt som årlige medianværdier for de fi ltre, hvor der mindst én gang er blevet påvist et nitratindhold svarende til en årlig medianværdi på over 1 mg/l. Figur 3.6: Nitratindholdet i grundvandet ved Nr. Søby udtrykt som årlige medianværdier for de fi ltre, hvor der mindst én gang er blevet påvist et nitratindhold svarende til en årlig medianværdi på over 1 mg/l. Figur 3.7: Nitratindholdet i grundvandet ved Nyborg udtrykt som årlige medianværdier for de fi ltre, hvor der mindst én gang er blevet påvist et nitratindhold svarende til en årlig medianværdi på over 1 mg/l. Figur 3.8: Nitratindholdet i grundvandet ved Svendborg udtrykt som årlige medianværdier for de fi ltre, hvor der mindst én gang er blevet påvist et nitratindhold svarende til en årlig medianværdi på over 1 mg/l. Figur 3.9: Nitratkoncentrationen og grundvandsspejlets beliggenhed i ved Nyborg som funktion af tiden. Figur 3.10: Nitratkoncentrationen og grundvandsspejlets beliggenhed i ved Harndrup som funktion af tiden. Figur 3.11: Nitratindholdet i de fi ltre, hvor der i 1998 blev gennemført en succesfuld CFCdatering, og hvor der blev analyseret for nitrat i Bemærk, at resultatet af CFC-dateringerne er fremskrevet med 5 år. Figur 3.12: Tidsserier for henholdsvis sulfat, nitrat, jern og mangan i grundvandet fra Figur 3.13: Box-diagrammet viser grundvandets fosforindhold i overvågningsområderne. Diagrammet er fremstillet på basis af samtlige fosforanalyser, der er gennemført i perioden fra 1989 til Bunden af kasserne er 25 % fraktilen, toppen af kasserne er 75 % fraktilen og stregen i midten af kasserne er medianen. De tynde linier henholdsvis over og under kasserne viser hele variationsbredden i datamængden. Figur 3.14: Grundvandets fosforindhold i de indtag, der er fi ltersat mindre end 20 meter under terræn, og hvor der mindst én gang er påvist et fosforindhold svarende til en årlig medianværdi på over 0,15 mg/l. Filtrene , og er fi ltersat henholdsvis 18 m, 8 m og 11,4 m under terræn. Tabel 3.15: Tabellen viser grundvandets gennemsnitlige ammoniumkoncentration i overvågningsområderne og på de fynske vandværker. For vandværkernes vedkommende er der foretaget en beregning af ammoniumkoncentrationen i henholdsvis råvandet og rentvandet på basis af samtlige analyser gennemført i perioden mellem den 1. januar 1999 og den 31. december Tabel 4.1: Tabellen viser resultatet af samtlige uorganiske sporstofanalyser, der er gennemført i forbindelse med overvågningsprogrammet i perioden fra 1993 til Bemærk, at tabellen ikke er områdespecifi k. Tabel 4.2: Tabellen viser resultatet af samtlige uorganiske sporstofanalyser, der er gennemført i forbindelse med overvågningsprogrammet i perioden fra 1993 til Bemærk, at tabellen er områdespecifi k. Grundvand

73 11. Figurfortegnelse/Tabeloversigt Figur 4.3: Figuren viser, hvor mange fi ltre der er analyseret for uorganiske sporstoffer i overvågningsområderne. Endvidere viser figuren, i hvor mange fi ltre der henholdsvis er fund under og over grænseværdien. Bemærk, at overskridelse af grænseværdien for flere sporstof fer i samme fi lter forekommer i enkelte tilfælde. Tabel 4.4: Tabellen viser grundvandets gennemsnitlige arsenkoncentration på de fynske vandværker. Der er foretaget en beregning af arsenkoncentrationen i henholdsvis råvandet og rentvandet på basis af alle arsenanalyser gennemført i perioden fra 1989 til Figur 4.5: Figuren viser arsenkoncentrationens fordeling for vandtype A, B og C. Figuren er baseret på samtlige arsenanalyser udført i forbindelse med overvågningsprogrammet og vandværkernes boringskontrol i perioden fra 1989 til Der er foretaget en midling i de tilfælde, hvor der er gennemført flere analyser på vandprøver fra det samme indtag. Hver prik repræsenterer således ét indtag. Figur 4.6: Figuren viser en beregning af den gennemsnitlige arsenkoncentration på amtsplan i et kvadratnet med en cellestørrelse på 10*10 km. Ved beregningen er det valgt at se bort fra celler med mindre end 2 analyser. Cellernes farve viser den gennemsnitlige arsenkoncentration. Beregningen er baseret på alle arsenanalyser gennemført i perioden fra 1989 til Tabel 5.1: Fund af udvalgte organiske mikroforureninger i overvågningsområderne. Tabellen er baseret på data fra samtlige analyser, der er blevet udført i forbindelse med overvågningsprogrammet i perioden fra 1989 til Figur 5.2: Antal analyserede fi ltre og fund af aromatiske kulbrinter i overvågningsboringerne i perioden Endvidere viser figuren i hvor mange fi ltre der er fundet aromatiske kulbrinter henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. Figur 5.3: Antal analyserede fi ltre og fund af MTBE i overvågningsboringerne i perioden Endvidere viser figuren i hvor mange fi ltre der er fundet MTBE henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. Figur 5.4: Antal analyserede fi ltre og fund af chlorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter i overvågningsboringerne i perioden Endvidere viser figuren i hvor mange fi ltre der er fundet chlorerede opløsningsmidler henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. Figur 5.5: Antal analyserede fi ltre og fund af phthalater i overvågningsboringerne i perioden Endvidere viser figuren i hvor mange fi ltre der er fundet phthalater henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. Figur 5.6: Antal analyserede fi ltre og fund af phenoler og methylphenoler i overvågningsboringerne i perioden Endvidere viser figuren i hvor mange fi ltre der er fundet phenoler og methylphenoler henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. Figur 5.7: Antal analyserede fi ltre og fund af nonylphenoler samt nonylphenolethoxylat i overvågningsboringerne i perioden Endvidere viser figuren i hvor mange fi ltre der er fundet nonylphenoler samt nonylphenolethoxylat henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. Figur 5.8: Antal analyserede fi ltre og fund af anioniske detergenter i overvågningsboringerne i perioden Endvidere viser figuren i hvor mange fi ltre der er fundet anioniske detergenter henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. Tabel 5.9: Fund af organiske mikroforureninger i 2003 i vandværksfi ltrene. Figur 5.10: Antal analyserede fi ltre og fund af aromatiske kulbrinter i vandværksboringerne i perioden Endvidere viser figuren i hvor mange fi ltre der er fundet aromatiske kulbrinter henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. Figur 5.11: Antal analyserede fi ltre og fund af olie mv. i vandværksboringerne i perioden Endvidere viser figuren i hvor mange fi ltre der er fundet olie og lign. henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. 70 Grundvand 2003

74 10. Figurfortegnelse/Tabeloversigt Figur 5.12: Antal analyserede fi ltre og fund af MTBE i vandværksboringerne i perioden Endvidere viser figuren i hvor mange fi ltre der er fundet MTBE henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. Figur 5.13: Antal analyserede fi ltre og fund af chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter i vandværksboringerne i perioden Endvidere viser figuren i hvor mange fi ltre gruppen er fundet henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. Figur 5.14: Antal analyserede fi ltre og fund af phenoler og methylphenoler i vandværksboringerne i perioden Endvidere viser figuren i hvor mange fi ltre der er fundet phenoler og methylphenoler henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. Figur 5.15: Antal analyserede fi ltre og fund af nonylphenoler samt nonylphenolethoxylat i overvågningsboringerne i perioden Endvidere viser figuren i hvor mange fi ltre der er fundet nonylphenoler samt nonylphenolethoxylat henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. Figur 5.16: Antal analyserede fi ltre og fund af chlorphenoler i vandværksboringerne i perioden Endvidere viser figuren i hvor mange fi ltre der er fundet chlorphenoler henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. Figur 5.17: Antal analyserede fi ltre og fund af phthalater i vandværksboringerne i perioden Endvidere viser figuren i hvor mange fi ltre der er fundet phthalater henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. Figur 5.18: Antal analyserede fi ltre og fund af anioniske detergenter i vandværksboringerne i perioden Endvidere viser figuren i hvor mange fi ltre der er fundet anioniske detergenter henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. Figur 5.19: Fund af udvalgte chlorerede opløsningsmidler i boring Fund af 1,1,1, trichlorethan, chloroform og trichlorethylen er vist på den højre y-akse, mens fund af tetrachlorethylen er vist på den venstre y-akse. Tabel 6.1: Oversigt over nye fund af pesticider fundet i overvågningsområderne i 2003, dvs. i fi ltre i overvågningsområderne, hvori det enkelte stof ikke er fundet tidligere. Tabellen viser også i hvor mange fi ltre, der er fund henholdsvis over og under grænseværdien for drikkevand. Figur 6.2: Figur over antal fi ltre i alt i overvågningsområderne, antal fi ltre analyseret i 2003, samt antal fi ltre med fund i 2003 hhv. over og under grænseværdien for drikkevand. Tabel 6.3: Oversigt over pesticider fundet i overvågningsområderne i perioden Tabellen er baseret på samtlige analyser, der er udført i forbindelse med overvågningsprogrammet. Tabel 6.4: Oversigt over hvilke pesticider der er fundet inden for de enkelte overvågningsområder i perioden Figur 6.5: Antal analyserede fi ltre og fund af pesticider i perioden henholdsvis under og over grænseværdien for drikkevand. Tabel 6.6: Førstegangsfund af pesticider i vandværksfi ltre i 2003 fordelt på det enkelte pesticid. Der er i 2003 fundet pesticider for første gang i 14 fi ltre. I nogle fi ltre er der for første gang fundet flere forskellige pesticider. Figur 6.7: Fordelingen af pesticidfund i vandværksfi ltre i Ud af 765 aktive vandværksfi ltre er der i 2003 analyseret for et eller flere pesticider i de 268. Figur 6.8: Antal analyserede vandværksfi ltre samt fordelingen af fund hhv. under og over grænseværdien for drikkevand i perioden 1990 til Tabel 6.9: Fund af pesticider i aktive vandværksfi ltre, dvs. fi ltre som er i drift. Figur 6.10: Det totale antal vandværksfi ltre hvori der hhv. er analyseret for og fundet BAM. Endvidere vises i hvor mange procent, der er fundet BAM. Grundvand

75 11. Figurfortegnelse/Tabeloversigt Tabel 6.11: Antal boringer hvor der er analyseret for et stof flere gange, samt resultat af trendanalysen. Tabel 7.7: Opgørelse over indvundne vandmængder fordelt på de enkelte indvindingskategorier. Figur 7.8: Udviklingen i vandforbruget i perioden 1986 til 2002 fordelt på indvindingskategorier. Figur 7.9: Udvikling i befolkningstal, forbrug pr. indbygger og vandværkernes indvinding Tabel 8.1: Status for modellering. Figur 8.2: Afgrænsningen af det geologiske modelområde med placeringen af overvågningsområdet og de tilhørende overvågningsboringer ved Nr. Søby. Figuren viser endvidere af-grænsningen af området, hvor der er opstillet en strømningsmodel. Tabel 8.3: Oversigt over anvendte beregningsmoduler og metoder. Tabel 8.4: Nøjagtighedskrav til Nr. Søby modellen. ME er middelfejlen, RMS er middelværdien af kvadratafvigelsessummen. Tabel 8.5: Kalibrerede ledningsevner for zonerede modellag anvendt i strømningsmodellen. Figur 8.6: Resultatet af partikelbanemodelleringen. Den nye afgrænsning af overvågningsom-rådet, der er baseret på resultatet af partikelbanemodelleringen, er vist sammen med den gamle afgrænsning af overvågningsområdet fra Partiklerne, der repræsenterer det grundvands-dannende område, er vist med rødt (lag 1 + 2). Partiklerne, der repræsenterer indvindingsop-landet til vandværket, er vist med gult (lag 3) og grønt (lag 5) Tabel 9.1: Antal korte boringer som skal etableres i de enkelte overvågningsområder. 72 Grundvand 2003

76 12. Bilag 12. Bilag, bilagsoversigt Bilag 1 og 2: For hvert overvågningsområde er der udarbejdet et skema, der indeholder oplysninger om den tekniske udbygning af alle GRUMO-boringerne. Skemaerne indeholder endvidere oplysninger om hvilke fi ltre, der er blevet oprettet/nedlagt i årets løb samt en angivelse af ændringer i pumpetype, fore- og stigrørsmaterialer. Bilag 3: For hvert overvågningsområde er der udarbejdet et skema, der indeholder oplysninger om arealanvendelsen, de enkelte fi ltre generelt vurderes at afspejle. Skemaerne indeholder endvidere en vurdering af, hvorvidt de enkelte fi ltre formodes at afspejle den generelle udvikling i nitratindholdet inden for overvågningsområdet. Bilag 4: En skematisk oversigt over analyseresultater fra grundvandsovervågningen og boringskontrollen i 2002 i det omfang indholdet overskrider grænseværdien for drikkevand. Oversigten er opdelt i fire stofgrupper - henholdsvis pesticider, organiske mikroforureninger, olie og uorganiske sporstoffer. Bilag 5: En skematisk oversigt over vandindvindingsboringer, der er taget ud af drift. For alle boringer er der angivet et årstal og så vidt muligt en årsag samt boringernes aktuelle status. Vandværkerne registrerer generelt ikke, hvor meget der oppumpes fra de enkelte boringer. Derfor indeholder skemaet ikke oplysninger om oppumpede vandmængder. Bilag 6: En geografisk oversigt over samtlige GRUMO-boringers beliggenhed i overvågningsområderne i Fyns Amt - Borreby, Harndrup, Jullerup, Nr. Søby, Nyborg og Svendborg. Grundvand

77

78 Teknisk udbygning af GRUMO-boringerne 12. Bilag 1 og 2 OVERVÅGNINGSOMRÅDE: HARNDRUP DGU-nr. GRUMO nr. Moniteringstype Pumpetype Forerør/ Stigrør Indtagsplacering P=Primær magasin S=Sekundær magasin Jordlag Indtag Oprettet/ nedlagt Egnethed Specialanalyser Volumen- Dyk- Jern/- P: 59,00-77,00 m.u.t. DS/DG Egnet Linie- Montejus- PVC/PVC P: 88,20-88,70 m.u.t. DS/(DG) 01.89/05.01 Uegnet Linie- Montejus- PVC/PVC P: 55,00-55,50 m.u.t. DS/(DG) Egnet Punkt- Montejus- PVC/PVC S: 20,20-20,70 m.u.t. DS/(DG) Egnet Punkt- Montejus- PVC/PVC S: 11,20-11,70 m.u.t. DS/(DG) Egnet Punkt- Montejus- PVC/PVC S: 6,20-6,70 m.u.t. DS/(DG) Egnet Linie- Montejus- PVC/PVC P: 82,20-82,70 m.u.t. DS/DG 01.89/11.01 Uegnet Linie- Montejus- PVC/PVC P: 62,20-62,70 m.u.t. DS/DG / Uegnet Punkt- Montejus- PVC/PVC S: 51,20-51,70 m.u.t. DS/DG 01.89/11.01 Uegnet Punkt- Montejus- PVC/PVC S: 27,20-27,70 m.u.t. DS/DG Egnet Punkt- Montejus- PVC/PVC S: 45,00-45,50 m.u.t. DS/DG Egnet Punkt- Montejus- PVC/PVC S: 36,00-36,50 m.u.t. DS/DG Egnet Punkt- Montejus- PVC/PVC S: 28,80-29,30 m.u.t. DS/DG Egnet Punkt- Montejus- PVC/PVC S: 22,60-23,10 m.u.t. DS/DG Egnet Punkt- Montejus- PVC/PVC S: 34,00-34,50 m.u.t. DS/(DG) Egnet Punkt- Montejus- PVC/PVC S: 20,80-21,70 m.u.t. DS/(DG) Egnet Linie- MP1 Dyk- PEH/PEL P: 83,00-84,00 m.u.t. DS/DG Egnet Linie- MP1 Dyk- PEH/PEL P: 69,00-70,00 m.u.t. DS/DG Egnet Punkt- MP1 Dyk- PEH/PEL S: 48,00-49,00 m.u.t. DS/DG Egnet Punkt- MP1 Dyk- PEH/PEL S: 25,00-26,00 m.u.t. DS/DG Egnet Punkt- MP1 Dyk- PEH/PEL S: 12,50-13,50 m.u.t. DS Egnet Grundvand

79 12. Bilag 1 og 2 Teknisk udbygning af GRUMO-boringerne OVERVÅGNINGSOMRÅDE: NYBORG DGU-nr. GRUMO nr. Moniteringstype Pumpetype Forerør/ Stigrør Indtagsplacering P=Primær magasin S=Sekundær magasin Jordlag Indtag Oprettet/ nedlagt Egnethed Specialanalyser Punkt- Dyk- S: 17,00-20,00 m.u.t. DS Egnet Linie- Montejus- PVC/PVC P: 47,40-47,70 m.u.t. BK / Uegnet: lidt vand Linie- Montejus- PVC/PVC P: 46,20-46,50 m.u.t. BK / Uegnet Linie- Montejus- PVC/PVC P: 44,70-45,00 m.u.t. BK / Uegnet Linie- Montejus- PVC/PVC P: 42,50-42,80 m.u.t. BK / Uegnet Linie- Montejus- PVC/PVC P: 36,20-36,50 m.u.t. BK / Uegnet Linie- Montejus- PVC/PVC P: 31,90-32,20 m.u.t. BK / Uegnet Linie- Montejus- PVC/PVC P: 24,30-24,70 m.u.t. BK / Uegnet Volumen- Borerør P: 24,00-40,50 m.u.t. BK Egnet Punkt- Dyk- S: 12,50-14,50 m.u.t. DS / Uegnet:lidt vand Linie- Dyk- P: 30,00-45,00 m.u.t. K Egnet Punkt- Montejus- PVC/PVC P: 15,90-16,40 m.u.t. PL/PK Egnet: lidt vand Linie- Montejus- PVC/PVC P: 14,70-15,20 m.u.t. DG/PK Egnet: lidt vand Linie- Montejus- PVC/PVC S: 11,86-12,36 m.u.t. DS/DG / Uegnet: lidt vand Punkt- Montejus- PVC/PVC S: 3,90-4,40 m.u.t. ML / Uegnet: lidt vand Punkt- Montejus- PVC/PVC S: 11,60-12,10 m.u.t. S Egnet Punkt- Montejus- PVC/PVC S: 15,50-16,00 m.u.t. ML Egnet: lidt vand, langsom reetablering Punkt- Montejus- PVC/PVC S: 13,80-14,30 m.u.t DS Egnet Linie- MP1 Dyk- PEH/PEL P: 54,00-55,00 m.u.t. K Egnet Linie- MP1 Dyk- PEH/PEL P: 44,00-45,00 m.u.t. K Egnet Linie- MP1 Dyk- PEH/PEL P: 34,00-35,00 m.u.t. K Egnet Punkt- MP1 Dyk- PEH/PEL S: 12,80-13,80 m.u.t. ML Egnet 76 Grundvand 2003

80 Teknisk udbygning af GRUMO-boringerne 12.Bilag 1 og 2 OVERVÅGNINGSOMRÅDE: BORREBY DGU-nr. GRUMO nr. Moniteringstype Pumpetype Forerør/ Stigrør Indtagsplacering P=Primær magasin S=Sekundær magasin Jordlag Indtag Oprettet/ nedlagt Egnethed Specialanalyser Volumen- Dyk- P: 30,00-38,20 m.u.t. DS Egnet Linie- Montejus- Stål/ P: 27,50-33,50 m.u.t. DS 01.89/01.94 Uegnet Linie- Dyk- Jern/ P. 68,00-75,00 m.u.t. DS Egnet Linie- Dyk- Jern/- P: 29,50-36,20 m.u.t. DS 01.89/01.94 Uegnet Linie- Montejus- PVC/ P. 13,50-19,50 m.u.t. DS 01.89/01.91 Uegnet Volumen- Montejus- PVC/PVC P: 65,10-69,40 m.u.t. DS Egnet Volumen- Montejus- PVC/PVC P: 60,70-64,90 m.u.t. DS 03.90/03.90 Uegnet Linie- Montejus- PVC/PVC P: 18,12-18,62 m.u.t. DS Egnet Punkt- Montejus- PVC/PVC S: 5,62-6,12 m.u.t. ML 01.89/01.91 Uegnet Linie- Montejus- PVC/PVC P: 36,70-37,20m.u.t. DL/DG 01.89/01.91 Egnet Linie- Montejus- PVC/PVC P. 28,45-28,95 m.u.t. DS 01.89/01.91 Uegnet Punkt- Montejus PVC/PVC S 21,75-22,25 m.u.t. ML 01.89/01.91 Uegnet Punkt- Montejus PVC/PVC S: 16,90-17,40 m.u.t. DS 01.89/01.91 Egnet Punkt- Montejus PVC/PVC S: 14,00-14,50 m.u.t. DS 01.89/01.91 Uegnet Linie- MP1 Dyk- PEH/PEL P: 29,50-30,60 m.u.t. DS Egnet Linie- MP1 Dyk- PEH/PEL P: 47,50-48,50 m.u.t. (S/Z/G) Egnet Linie MP1 Dyk PEH/PEL P: 27,00-28,00 m.u.t. S Egnet Punkt- MP1 Dyk PEH/PEL S: 11,50-12,50 mu.t. (Z,G) Egnet Linie- MP1 Dyk- PEH/PEL P: 85,00-86,00 m.u.t. ML Egnet Linie- MP1 Dyk- PEH/PEL S: 30,00-31,00 m.u.t. ML Egnet Linie MP1 Dyk- PEH P: 36,50-37,50 m.u.t. ML Egnet Linie MP1 Dyk- PEH S: 21,30-24,30 m.u.t. ML Egnet Grundvand

81 12. Bilag 1 og 2 Teknisk udbygning af GRUMO-boringerne OVERVÅGNINGSOMRÅDE: JULLERUP DGU nr. GRUMO nr. Moniteringstype Pumpetype Forerør/ Stigrør Indtagsplacering P=Primær magasin S=Sekundær magasin Jordlag Indtag Oprettet/ nedlagt Egnethed Specialanalyser Volumen Dyk- PVC/- P: 47,25-55,25 m.u.t. DS/DG Egnet Linie- Montejus- PVC/PVC P: 58,00-58,50 m.u.t. DS/DG Egnet Linie- Montejus- PVC/PVC P: 32,00-32,50 m.u.t. DS/DG Egnet Linie- Montejus- PVC/PVC P: 49,50-50,00 m.u.t. DS/DG / Uegnet Linie- Montejus- PVC/PVC P: 37,20-37,70 m.u.t. DS/DG Egnet Punkt- Montejus- PVC/PVC S: 18,00-18,50 m.u.t. DS/DG Begrænset egnet Linie- Montejus- PVC/PVC P: 49,50-50,50 m.u.t. DS/DG Egnet Linie- Montejus- PVC/PVC P: 35,00-35,50 m.u.t. DS/DG Egnet Punkt- Montejus- PVC/PVC S: 14,00-14,50 m.u.t. DS/DG / Uegnet: uren, lidt vand, langsom reetablering Punkt- Montejus- PVC/PVC S: 20,80-21,30 m.u.t. DS/DG midlt. ude af drift Begrænset egnet: uren, lidt vand, langsom reetablering Punkt- Montejus- PVC/PVC S: 33,80-34,30 m.u.t. DS/DG Begrænset egnet: langsom reetablering Punkt- Montejus- PVC/PVC S: 8,00-8,50 m.u.t. DS/DG Egnet Linie- MP1 Dyk- PEH/PEL P: 54,00-55,00 m.u.t. DS Egnet Linie- MP1 Dyk- PEH/PEL P: 41,00-42,00 m.u.t. DS/(I) Egnet Punkt- MP1 Dyk- PEH/PEL S: 23,70-24,70 m.u.t. DS Egnet 78 Grundvand 2003

82 Teknisk udbygning af GRUMO-boringerne 12.Bilag 1 og 2 OVERVÅGNINGSOMRÅDE: NR. SØBY DGU-nr. GRUMO nr. Moniteringstype Pumpetype Forerør/ Stigrør Indtagsplacering P=Primær magasin S=Sekundær magasin Jordlag Indtag Oprettet/ nedlagt Egnethed Specialanalyser Volumen Dyk- PVC/- P: 42,00-48,00 m.u.t. DS/DG Egnet Linie- Montejus- PVC/PVC P: 54,00-54,50 m.u.t. DS/DG / Egnet Linie- Montejus- PVC/PVC P: 41,00-41,50 m.u.t. DS/DG Egnet Linie- Montejus- PVC/PVC S: 22,00-22,50 m.u.t. DS/DG / Uegnet: uren, lidt vand, langsom reetablering Linie- Montejus- PVC/PVC P: 45,00-45,50 m.u.t. DS/DG Egnet Linie- Montejus- PVC/PVC S: 21,00-21,50 m.u.t. DS/DG Egnet Punkt- Montejus- PVC/PVC S: 17,80-18,30 m.u.t. DS/DG Uegnet Punkt- Montejus- PVC/PVC S: 27,00-27,50 m.u.t. DS/DG Egnet Punkt- Montejus- PVC/PVC S: 14,00-14,50 m.u.t. DS/DG Begrænset egnet: uren, lidt vand, langsom reetablering Punkt- Montejus- PVC/PVC S. 20,50-21,00 m.u.t. DS/DG Egnet Punkt- Montejus- PVC/PVC S: 14,50-15,00 m.u.t. DS/DG / Uegnet Linie- Montejus- PVC/PVC P: 50,00-50,50 m.u.t. DS/DG Egnet Linie- Montejus- PVC/PVC P: 42,00-42,50 m.u.t. DS/DG Egnet Punkt- Montejus- PVC/PVC S: 27,50-28,00 m.u.t. DS/DG Egnet Punkt- Montejus- PVC/PVC S: 14,40-14,90 m.u.t. DS/DG Egnet Grundvand

83 12. Bilag 1 og 2 Teknisk udbygning af GRUMO-boringerne OVERVÅGNINGSOMRÅDE: SVENDBORG DGU-nr. GRUMOnr. Moniteringstype Pumpetype Forerør/ Stigrør Indtagsplacering P=Primær magasin S=Sekundær magasin Jordlag Indtag Oprettet/ nedlagt Egnethed Specialanalyser Linie- Montejus- PVC/P VC P: 46,00-46,50 m.u.t. DG/IS Egnet Linie- Montejus- PVC/PVC P: 36,80-37,30 m.u.t. DG/IS Begrænset egnet Linie- Montejus- PVC/PVC P: 47,00-47,50 m.u.t. DG/IS Egnet Linie- Montejus- PVC/PVC P: 40,00-40,50 m.u.t. DG/IS Egnet Linie- Montejus- PVC/PVC P: 47,00-47,50 m.u.t. DG/IS Egnet Linie- Montejus- PVC/PVC S: 38,70-39,30 m.u.t. ML / Uegnet: langsom reetablering Linie- Montejus- PVC/PVC P: 36,00-36,50 m.u.t. DG/IS Egnet Linie- Montejus- PVC/PVC S: 30,00-30,50 m.u.t. L/I Egnet Linie- Montejus PVC/PVC P: 46,00-46,50 m.u.t. DG/IS Egnet Linie- Montejus- PVC/PVC P: 34,60-35,10 m.u.t. DG/IS Egnet Punkt- Montejus- PVC/PVC S: 18,50-19,00 m.u.t. DG/IS Egnet Punkt- Montejus- PVC/PVC S: 25,00-25,50 m.u.t. L/I Begrænset egnet Punkt- Montejus- PVC/PVC S: 14,60-15,10 m.u.t. DG/IS Egnet Linie- MP1 Dyk- PEH/PEL P: 60,30-61,30 m.u.t. DS/I Uegnet Linie- MP1 Dyk- PEH/PEL P: 45,30-46,30 m.u.t. DS/(I) Egnet Punkt- MP1 Dyk- PEH/PEL S: 11,40-12,60 m.u.t. DS Egnet Volumen- Dyk- PVC/- P: 38,58-44,40 m.u.t. DG/IS Egnet 80 Grundvand 2003

84 Arealanvendelse 12. Bilag 3 Arealanvendelse - Borreby Område DGU nr. GRUMO nr. Beskrivelse Indtagstop P = primær magasin S = sekundær magasin Moniteringstype Magasinbjergart Tidslig nitratudvikling Borreby B1 75 % - C2 15 % - C1, B2, B3, B4, C4 10 % P : 30,00 m.u.t. Volumen- DS/DG Nej Borreby B1 50 % - C2 50 % P : 68,00 m.u.t. Linie- DS Nej Borreby B1 90 % - C4, B3 10 % P : 18,12 m.u.t. Linie- DS Nej Borreby B1 75 % - C2 15 % - B2,B3,B4 10 % P : 65,10 m.u.t. Volumen DS Nej Borreby B1 50 % - C1, C2, B3 50 % P : 29,50 m.u.t. Linie- DS Nej Borreby B1 100 % P : 47,50 m.u.t. Linie- (S/Z/G) Nej Borreby B1 100 % P : 27,00 m.u.t. Linie- S Nej Borreby B1 100 % S : 11,50 m.u.t. Punkt- (Z/G) Nej Borreby B1 100 % P : 85,00 m.u.t. Linie- ML Nej Borreby B1 100 % S : 30,00 m.u.t. Linie- ML Nej Borreby B1 100 % P : 36,50 m.u.t. Linie- ML Nej Borreby B1 100 % S : 21,30 m.u.t. Linie- ML Nej B1 = Landbrugsarealer i omdrift. B2 = Landbrugsarealer i omdrift med stort dyrehold. B3 = Landbrugsarealer med græs/vedvarende græs. B4 = Braklagt. C1 = Nåleskov C2 = Løvskov. C4 = Frugtplantager Grundvand

85 12. Bilag 3 Arealanvendelse Arealanvendelse - Harndrup Område DGU nr. GRUMO nr. Beskrivelse Indtagstop P = primær magasin S= sekundær magasin Moniteringstype Magasinbjergart Tidslig nitratudvikling Harndrup B1 90 % - A1, C1, C2, B3 10 % P : 59,00 m.u.t. Volumen- DS/DG Nej Harndrup B1 90 % - A1, C1, C2, B3 10 % P : 88,20 m.u.t. Linie- DS/(DG) Nej Harndrup B1 90 % - A1, C1, C2, B3 10 % P : 55,00 m.u.t. Linie- DS/(DG) Nej Harndrup B1 90 % - A1, C1, C2, B3 10 % S : 20,20 m.u.t. Punkt- DS/(DG) Nej Harndrup B1 100 % S : 11,20 m.u.t. Punkt- DS/(DG) Ja Harndrup B1 100 % S : 6,20 m.u.t. Punkt- DS/(DG) Ja Harndrup B1 85 % - A1, C1, C2, B3 15 % P : 82,20 m.u.t. Linie- DS/DG Nej Harndrup B1 100 % S : 51,20 m.u.t. Punkt- DS/DG Nej Harndrup B1 100 % S : 27,20 m.u.t. Punkt- DS/DG Nej Harndrup B1 100 % S : 45,00 m.u.t. Punkt- DS/DG Nej Harndrup B1 100 % S : 36,00 m.u.t. Punkt- DS/DG Nej Harndrup B1 100 % S : 28,80 m.u.t. Punkt- DS/DG Nej Harndrup B1 100 % S : 22,60 m.u.t. Punkt- DS/DG Nej Harndrup B1 100 % S : 34,00 m.u.t. Punkt- DS/(DG) Nej Harndrup B1 100 % S : 20,80 m.u.t Punkt- DS/(DG) Nej Harndrup B1 100 % P : 83,00 m.u.t. Linie- DS/DG Nej Harndrup B1 100 % P : 69,00 m.u.t. Linie- DS/DG Nej Harndrup B1 90 % - A1, C1, C2, B3 10 % S : 48,00 m.u.t. Punkt- DS/DG Nej Harndrup B1 90 % - A1, C1, C2, B3 10 % S : 25,00 m.u.t. Punkt- DS/DG Ja Harndrup B1 90 % - A1, C1, C2, B3 10 % S : 12,50 m.u.t. Punkt- DS Ja A1 = Bebyggede og befæstede arealer. B1 = Landbrugsarealer i omdrift. B3 = Landbrugsarealer med græs/vedvarende græs C1 = Nåleskov C2 = Løvskov. 82 Grundvand 2003

86 Arealanvendelse 12.Bilag 3 Arealanvendelse - Jullerup Område DGU nr. GRUMO nr. Beskrivelse Indtagstop P = primær magasin S = sekundær magasin Moniteringstype Magasinbjergart Tidslig nitratudvikling Jullerup B1 95 % - A1, B3, C2 5 % P : 47,25 m.u.t. Volumen- DS/DG Nej Jullerup B1 95 % - A1, B3, C2 5 % P : 58,00 m.u.t. Linie- DS/DG Nej Jullerup B1 95 % - A1, B3, C2 5 % P : 32,00 m.u.t. Linie- DS/DG Nej Jullerup B1 95 % - A1, B3, C2 5 % P : 37,20 m.u.t. Linie- DS/DG Nej Jullerup B1 50 % - B3 50 % S : 18,00 m.u.t. Punkt- DS/DG Ja Jullerup B1 50 % - A1 50 % S : 33,80 m.u.t. Punkt- DS/DG Nej Jullerup B1 50 % - A1 50 % S : 8,00 m.u.t. Punkt- DS/DG Nej Jullerup B1 95 % - A1, C2 5 % P : 49,50 m.u.t. Linie- DS/DG Nej Jullerup B1 95 % - A1, C2 5 % P : 35,00 m.u.t. Linie- DS/DG Nej Jullerup B1 50 % - A1 50 % S : 20,80 m.u.t. Punkt- DS/DG Nej Jullerup B1 95 % - B3, C2 5 % P : 54,00 m.u.t. Linie- DS Nej Jullerup B1 95 % - B3, C2 5 % P : 41,00 m.u.t. Linie- DS(I) Nej Jullerup B1 95 % - B3, C2 5 % S : 23,70 m.u.t. Punkt- DS Nej A1 = Bebyggede og befæstede arealer. B1 = Landbrugsarealer i omdrift. B3 = Landbrugsarealer med græs/vedvarende græs. C2 = Løvskov. Grundvand

87 12. Bilag 3 Arealanvendelse Arealanvendelse Nr. Søby Område DGU nr. GRUMO nr. Beskrivelse Indtagstop P = primær magasin S = sekundær magasin Moniteringstype Magasinbjergart Tidslig nitratudvikling Nr. Søby B1 90 % - B2, B3, C2, D1, D2 10 % P : 42,00 m.u.t. Volumen- DS/DG Nej Nr. Søby B1 90 % - B2, B3, C2, D1, D2 10 % P : 54,00 m.u.t. Linie- DS/DG Nej Nr. Søby B1 90 % - B2, B3, C2, D1, D2 10 % P : 41,00 m.u.t. Linie- DS/DG Nej Nr. Søby B1 90 % - B2, C2, D1, D2 10 % P : 45,00 m.u.t. Linie- DS/DG Nej Nr. Søby B1 90 % - B2, C2, D1, D2 10 % S : 21,00 m.u.t. Linie- DS/DG Nej Nr. Søby B1 100 % S : 17,80 m.u.t. Punkt- DS/DG Nej Nr. Søby B1 100 % P : 50,00 m.u.t. Linie- DS/DG Nej Nr. Søby B1 100 % P : 42,00 m.u.t. Linie- DS/DG Nej Nr. Søby B1 100 % S : 27,50 m.u.t. Punkt- DS/DG Nej Nr. Søby B1 100% S : 14,40 m.u.t. Punkt- DS/DG Nej Nr. Søby B1 50 % - C2 50 % S : 27,00 m.u.t Punkt- DS/DG Nej Nr. Søby B1 50 % - C2 50 % S : 14,00 m.u.t. Punkt- DS/DG Nej Nr. Søby B1 50 % - C2 50 % S : 20,50 m.u.t. Punkt- DS/DG Ja B1 = Landbrugsarealer i omdrift. B2 = Landbrugsarealer i omdrift med stort dyrehold. B3 = Landbrugsarealer med græs/vedvarende græs. C2 = Løvskov. D1 = Heder og overdrev m.m. (Naturarealer) D2 = Sid bund; enge, søer og vandløb. 84 Grundvand 2003

88 Arealanvendelse 12.Bilag 3 Arealanvendelse - Svendborg Område DGU nr. GRUMO nr. Beskrivelse Indtagstop P = primær magasin S = sekundær magasin Moniteringstype Magasinbjergart Tidslig nitratudvikling Svendborg B1 80 % - C4 10 % - B3, C1, C2 10 % P : 38,58 m.u.t. Volumen- DG/IS Nej Svendborg B1 80 % - C4 10 % - B3, C1, C2 10 % P : 46,00 m.u.t. Linie- DG/IS Nej Svendborg B1 80 % - C4 10 % - B3, C1, C2 10 % P : 36,80 m.u.t. Linie- DG/IS Nej Svendborg B1 90 % - C1, C2, C4 10 % P : 47,00 m.u.t Linie- DG/IS Nej Svendborg B1 90 % - C1, C2, C4 10 % P : 40,00 m.u.t. Linie- DG/IS Nej Svendborg B1 100 % S : m.u.t. Punkt- DG/IS Ja Svendborg B1 90 % - C1, C2, 10 % P : 47,00 m.u.t. Linie- DG/IS Nej Svendborg B1 100 % P : 36,00 m.u.t. Linie- DG/IS Nej Svendborg B1 100 % S : 30,00 m.u.t. Linie- L/I Nej Svendborg B1 100 % P : 46,00 m.u.t. Linie- DG/IS Nej Svendborg B1 100 % P : 34,60 m.u.t. Linie- DG/IS Nej Svendborg B1 50 % - B2 50 % S : 18,50 m.u.t. Punkt- DG/IS Nej Svendborg B1 100 % S : 25,00 m.u.t. Punkt- L/I Nej Svendborg B1 100 % P : 60,30 m.u.t. Linie- DS/I Nej Svendborg B1 100 % P : 45,30 m.u.t. Linie- DS/(I) Nej Svendborg B1 50 % - C2 50 % S : 11,40 m.u.t. Punkt- DS Ja B1 = Landbrugsarealer i omdrift. B2 = Landbrugsarealer i omdrift med stort dyrehold. B3 = Landbrugsarealer med græs/vedvarende græs. C1 = Nåleskov. C2 = Løvskov. C4 = Frugtplantager og gartnerier. Grundvand

89 12. Bilag 3 Arealanvendelse Arealanvendelse - Nyborg Område DGU nr. GRUMO nr. Beskrivelse Indtagstop P = primær magasin S = sekundær magasin Moniteringstype Magasinbjergart Tidslig nitratudvikling Nyborg B1 65 % - A1, B2, B4, C2, D2 35 % P : 24,00 m.u.t. Volumen- BK Nej Nyborg B1 70 % - A1, B2, B4, C2 30 % P : 30,00 m.u.t. Linie- K Nej Nyborg B1 50 % - B3 50 % S : 17,00 m.u.t. Punkt- DS Nej Nyborg B1 95 % - A1 5 % P : 15,90 m.u.t. Punkt- PL/PK Nej Nyborg B1 95 % - A1 5 % P : 14,70 m.u.t. Linie- DG/PK Nej Nyborg B1 100 % S : 11,60 m.u.t. Punkt- S Nej Nyborg D1 100 % S : 15,50 m.u.t. Punkt- ML Nej Nyborg D1 100 % S : 13,80 m.u.t. Punkt- DS Nej Nyborg B1 100 % P : 54,00 m.u.t. Linie- K Nej Nyborg B1 100 % P : 44,00 m.u.t. Linie- K Nej Nyborg B1 100 % P : 34,00 m.u.t. Linie- K Nej Nyborg B1 65 % - A1 35 % S : 12,80 m.u.t. Punkt- ML Ja A1 = Bebyggede og befæstede arealer. B1 = Landbrugsarealer i omdrift. B2 = Landbrugsarealer i omdrift med stort dyrehold. B3 = Landbrugsarealer med græs/vedvarende græs. B4 = Braklagt. C2 = Løvskov. D1 = Heder og overdrev m.m. (Naturarealer) D2 = Sid bund; enge, søer og vandløb. 86 Grundvand 2003

90 Overskridelser af grænseværdi for drikkevand 12. Bilag 4 Uorganiske sporstoffer Vandværksnavn DGU-nr Dato Standat kode Parameter Målt Enhed GRUMO-Borreby Aluminium 250 µg/l GRUMO-Nr. Søby Aluminium 200 µg/l GRUMO-Nr. Søby Aluminium 214 µg/l GRUMO-Nr. Søby Aluminium 307 µg/l GRUMO-Nr. Søby Aluminium 380 µg/l GRUMO-Nr. Søby Aluminium 680 µg/l Brobyværk vandværk Arsen 6,7 µg/l DANISH CROWN Arsen 6,9 µg/l DANISH CROWN Arsen 7,3 µg/l Fjelsted vandværk Arsen 8,2 µg/l Flemming Andersen Arsen 6,1 µg/l Flemming Andersen Arsen 11 µg/l Flemming Andersen Arsen 12 µg/l Flemming Andersen Arsen 13 µg/l Gislev vandværk Arsen 14 µg/l GRUMO-Borreby Arsen 6,4 µg/l GRUMO-Borreby Arsen 8,7 µg/l GRUMO-Borreby Arsen 9 µg/l GRUMO-Borreby Arsen 11 µg/l GRUMO-Borreby Arsen 12 µg/l GRUMO-Borreby Arsen 15 µg/l GRUMO-Borreby Arsen 26 µg/l GRUMO-Harndrup Arsen 6,1 µg/l GRUMO-Harndrup Arsen 6,3 µg/l GRUMO-Harndrup Arsen 9,7 µg/l GRUMO-Harndrup Arsen 15 µg/l GRUMO-Harndrup Arsen 18 µg/l GRUMO-Jullerup Arsen 10 µg/l GRUMO-Jullerup Arsen 11 µg/l GRUMO-Nr. Søby Arsen 5,4 µg/l Grundvand

91 12. Bilag 4 Overskridelser af grænseværdi for drikkevand Uorganiske sporstoffer Vandværksnavn DGU-nr Dato Standat kode Parameter Målt Enhed GRUMO-Nr. Søby Arsen 6,7 µg/l GRUMO-Nr. Søby Arsen 8 µg/l GRUMO-Nr. Søby Arsen 8,8 µg/l GRUMO-Svendborg Arsen 5,3 µg/l GRUMO-Svendborg Arsen 8 µg/l Indsatsområde Arsen 9,5 µg/l Indsatsområde Kerteminde Arsen 5,9 µg/l GRUMO-Nr. Søby Arsen 6,7 µg/l GRUMO-Nr. Søby Arsen 8 µg/l Indsatsområde Kerteminde Arsen 6,3 µg/l Indsatsområde Kerteminde Arsen 7,5 µg/l Indsatsområde Nr. Søby Arsen 6,1 µg/l Indsatsområde Nr. Søby Arsen 11 µg/l Indsatsområde Nr. Søby Arsen 12 µg/l Indsatsområde Nr. Søby Arsen 13 µg/l Indsatsområde Nyborg Arsen 7,7 µg/l Indsatsområde Nyborg Arsen 9,1 µg/l Indsatsområde Søndersø Arsen 10 µg/l Indsatsområde Søndersø Arsen 11 µg/l Kerteminde kommunale Vandforsyning Arsen 5,9 µg/l Kerteminde kommunale Vandforsyning Arsen 7,5 µg/l Kværndrup vandværk Arsen 13 µg/l Kværndrup vandværk Arsen 30 µg/l Nørre Åby vandværk Arsen 39 µg/l Odense Vandselskab A/S: Borrebyværket Arsen 7,6 µg/l Odense Vandselskab A/S: Borrebyværket Arsen 8,7 µg/l Odense Vandselskab A/S: Borrebyværket Arsen 9 µg/l Odense Vandselskab A/S: Borrebyværket Arsen 12 µg/l Odense Vandselskab A/S: Holmehaveværket Arsen 5,1 µg/l Odense Vandselskab A/S: Holmehaveværket Arsen 6,3 µg/l 88 Grundvand 2003

92 Overskridelser af grænseværdi for drikkevand 12.Bilag 4 Uorganiske sporstoffer Vandværksnavn DGU-nr Dato Standat kode Parameter Målt Enhed Odense Vandselskab A/S: Holmehaveværket Arsen 7,5 µg/l Odense Vandselskab A/S: Holmehaveværket Arsen 8,4 µg/l Odense Vandselskab A/S: Holmehaveværket Arsen 9,5 µg/l Odense Vandselskab A/S: Lindvedværket Arsen 9,1 µg/l Rynkeby vandværk Arsen 6,3 µg/l Skrillinge-Russelbæk vandværk Arsen 9,4 µg/l Skrillinge-Russelbæk vandværk Arsen 9,4 µg/l Strib vandværk Arsen 9,4 µg/l Søhus vandværk Arsen 10 µg/l Søhus vandværk Arsen 13 µg/l Tarup vandværk Arsen 7,2 µg/l Tarup vandværk Arsen 7,5 µg/l Tarup vandværk Arsen 7,8 µg/l Tarup vandværk Arsen 12 µg/l TREFOR VAND A/S: Svenstrup vandværk Arsen 21 µg/l Trøstrup og Omegn vandværk Arsen 9,5 µg/l Aarup vandværk Arsen 9,6 µg/l Aarup vandværk Arsen 16 µg/l DANISH CROWN Bor 340 µg/l Frede Lindegaard Nielsen Bor 360 µg/l Indsatsområde Nyborg Bor 360 µg/l Indsatsområde Nyborg Bor 360 µg/l Indsatsområde Nyborg Bor 430 µg/l GRUMO-Borreby Nikkel 36 µg/l Grundvand

93 12. Bilag 4 Overskridelser af grænseværdi for drikkevand Pesticider Vandværksnavn DGU-nr Dato Standat kode Parameter Målt Enhed Kildebakkens Vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,11 µg/l Kildebakkens Vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,13 µg/l Kildebakkens Vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,14 µg/l Kildebakkens Vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,19 µg/l Kildebakkens Vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,24 µg/l Kildebakkens Vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,25 µg/l Fangel vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,16 µg/l GRUMO-Nyborg ,6-Dichlorbenzamid 0,12 µg/l GRUMO-Svendborg ,6-Dichlorbenzamid 0,56 µg/l GRUMO-Svendborg ,6-Dichlorbenzamid 0,59 µg/l Hasmark vandværk I/S ,6-Dichlorbenzamid 0,12 µg/l Hasmark vandværk I/S ,6-Dichlorbenzamid 0,14 µg/l Hasmark vandværk I/S ,6-Dichlorbenzamid 0,14 µg/l Hasmark vandværk I/S ,6-Dichlorbenzamid 0,17 µg/l Kværndrup vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,13 µg/l Kværndrup vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,18 µg/l Kværndrup vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,19 µg/l Kværndrup vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,22 µg/l Kildebakkens Vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,11 µg/l Kildebakkens Vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,13 µg/l Kværndrup vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,24 µg/l Klavsenskov vandværk ,6-Dichlorbenzamid 9,5 µg/l Millinge Østerby vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,3 µg/l Millinge Østerby vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,31 µg/l Millinge Østerby vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,33 µg/l Millinge Østerby vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,39 µg/l Odense Vandselskab A/S: Dalumværket ,6-Dichlorbenzamid 0,11 µg/l Odense Vandselskab A/S: Dalumværket ,6-Dichlorbenzamid 0,12 µg/l Odense Vandselskab A/S: Dalumværket ,6-Dichlorbenzamid 0,13 µg/l Odense Vandselskab A/S: Dalumværket ,6-Dichlorbenzamid 0,13 µg/l 90 Grundvand 2003

94 Overskridelser af grænseværdi for drikkevand 12.Bilag 4 Pesticider Vandværksnavn DGU-nr Dato Standat kode Parameter Målt Enhed Strib vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,15 µg/l Landet vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,28 µg/l Landet vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,54 µg/l Tarup vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,12 µg/l Staurbyskov vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,11 µg/l Staurbyskov vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,13 µg/l Staurbyskov vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,15 µg/l Staurbyskov vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,18 µg/l Staurbyskov vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,19 µg/l Staurbyskov vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,37 µg/l Staurbyskov vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,47 µg/l Svenstrup vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,11 µg/l Svenstrup vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,12 µg/l Svenstrup vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,62 µg/l Årslev vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,12 µg/l Årslev vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,17 µg/l Årslev vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,24 µg/l Årslev vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,27 µg/l Årslev vandværk ,6-Dichlorbenzamid 0,49 µg/l Klavsenskov vandværk Atrazin 0,12 µg/l Klavsenskov vandværk Atrazin, desethyl- 0,24 µg/l GRUMO-Jullerup Bentazon 0,31 µg/l Indsatsområde Søndersø Bentazon 0,31 µg/l Årslev vandværk Bentazon 0,12 µg/l Årslev vandværk Bentazon 0,14 µg/l GRUMO-Nyborg Hexazinon 1 µg/l Flemming Longgård Knudsen Mechlorprop 0,33 µg/l Indsatsområde Kerteminde Mechlorprop 0,33 µg/l Årslev vandværk Mechlorprop 0,12 µg/l Grundvand

95 12. Bilag 4 Overskridelser af grænseværdi for drikkevand MTBE Vandværksnavn DGU-nr Dato Standat kode Parameter Målt Enhed Grubbemølleværket B MTBE 32 µg/l Grubbemølleværket B MTBE 33 µg/l Grubbemølleværket B MTBE 34 µg/l Olie Vandværksnavn DGU-nr Dato Standat kode Parameter Målt Enhed Holmehaveværket Olie 14 µg/l Lindved vandværk Olie 6,2 µg/l Bellinge Vest vandværk Olie 5,4 µg/l DANISH CROWN Olie 5,1 µg/l DANISH CROWN Olie 5,7 µg/l Rolfsted vandværk Olie 9,8 µg/l Rolfsted vandværk Olie 25 µg/l Aarup vandværk Olie 18 µg/l Klorholdige opløsningsmidler Vandværksnavn DGU-nr Dato Standat kode Parameter Målt Enhed TREFOR VAND A/S: Staurbyskov vandværk Trichlorethylen 10 µg/l 92 Grundvand 2003

96 Vandindvindingsboringer der er taget ud af drift 12. Bilag 5 Kommune DGU-nr. Vandværk Vandværks ID Skønnet indvinding Taget ud af drift år Sløjfet år Status Bogense Guldbjerg-Nr.Sandager Vandværk Nr Faaborg Millinge Østerby Nr Faaborg Millinge Østerby Nr Kerteminde Kerteminde kommunale Vandforsyning Nr Kerteminde Kerteminde kommunale Vandforsyning Nr Middelfart Staurbyskov Vandværk Nr Nørre-Aaby A Båring-Asperup Vandværk Nr Odense Lumby Strand Vandværk Nr Odense Eksercermarken Kildeplads Nr Otterup Hasmark vandværk I/S Nr Otterup Hasmark vandværk I/S Nr Svendborg Svendborg Vand: Skarø Vandværk Nr Søndersø Veflinge Vandværk Nr Søndersø Ejlby-Lunde Vandværk Nr Status: 7.1: Afværgeboring, 7.2: Overvågningsboring, 7.3: Sløjfet, 7.4: Passiv - taget ud af drift midlertidig (< 1 år), 7.5: Taget ud af drift permanent,7.6: Ukendt, 7.7: Anden status, 7.8: Drikkevandsboring med avanceret vandbehandling. Grundvand

97

98 Boringernes beliggenhed 12. Bilag ,5 0,5 11 kilometer kilometer Grundkortsmateriale: Grundkortsmateriale: KMS KMS copyright copyright Overvågningsområde Harndrup overvågningsområde Grundvand 2003 overvågningsboring med DGU nummer 95

99 12. Bilag 6 Boringernes beliggenhed ,5 kilometer 1 Grundkortsmateriale: KMS copyright Overvågningsområde Nyborg overvågningsområde overvågningsboring med DGU nummer 96 Grundvand 2003

100 Boringernes beliggenhed 12. Bilag ,5 0,5 kilometer kilometer Grundkortsmateriale: Grundkortsmateriale: KMS KMS copyright copyright Overvågningsområde Borreby overvågningsområde Grundvand 2003 overvågningsboring med DGU nummer 97

101 12. Bilag 6 Boringernes beliggenhed ,5 1 kilometer Grundkortsmateriale: KMS copyright Overvågningsområde Jullerup overvågningsområde overvågningsboring med DGU nummer 98 Grundvand 2003

102 Boringernes beliggenhed 12. Bilag ,5 0,5 11 kilometer kilometer Grundkortsmateriale: Grundkortsmateriale: KMS KMS copyright copyright Overvågningsområde Nr. Søby overvågningsområde ny grænse for overvågningsområde Grundvand 2003 overvågningsboring med DGU nummer 99

103 Boringernes beliggenhed 12. Bilag ,5 0, kilometer kilometer Grundkortsmateriale: Grundkortsmateriale: KMS KMS copyright copyright Overvågningsområde Svendborg overvågningsområde ny grænse for overvågningsområde overvågningsboring med DGU nummer Grundvand 2003