Europa taber slaget om kloge udlændinge

Transkript

1 10 Europa taber slaget om kloge udlændinge EU-landene er fastlåste i diskussioner om problemer med lavtuddannede udlændinge Det spærrer for en aktiv politik, der skal tiltrække de højtuddannede På længere sigt får det negativ effekt for europæisk økonomi, advarer belgisk tænketank Vejen frem er at fange de helt unge Pointsystem bør introduceres i Europa, og Danmark kunne være foregangsland, siger udenlandsk ekspert Højtuddannde går uden om EU Vidensarbejdere fra Middelhavsområdet foretrækker at slå sig ned i fjerntliggende lande som Canada og Australien frem for europæiske lande. verdens bedst uddannede fravælger i stort tal Europa, når de skal finde sig et job i et andet land. Ikke alene taber Europa konkurrencen om at tiltrække talenterne og de kloge hoveder fra de nye dynamiske økonomier som Kina og Indien. Europa taber også kampen om de kloge udlændinge, som befinder sig i vores eget nabolag. Det gælder for eksempel de højtuddannede fra Middelhavsområdet, der klart foretrækker Nordamerika frem for Europa. En undersøgelse bestilt af Europa-Kommissionen viser, at 54 pct. af de universitetsuddannede førstegenerationsindvandrere fra Middelhavsområdet bor i USA og Canada, mens 87 pct. af de dårligst uddannede immigranter fra samme område bor i Europa. Se figur 1. Europas manglende tiltrækningskraft overfor vidensarbejdere kan få alvorlige konsekvenser. Europa skal passe på, hvis vi ikke skal tabe den globale kamp om de bedste talenter og dermed forringe den økonomiske dynamik i Europa, siger den tyske forsker Jakob von Weizsäcker, der er ansat ved den anerkendte økonomiske tænketank Bruegel i Bruxelles. Tænketanken har netop udgivet rapport Welcome to Europe om den globale talentkrig. Og først ramt bliver de lande i Europa, der allerede i dag har en voksende mangel på arbejdskraft - for eksempel Danmark. Effekten af, at Europa i høj grad forbigås, kan allerede mærkes herhjemme. Der mangler akut ingeniører, it-specialister og folk til byggeriet og den finansielle sektor. Økonomerne advarer om, at arbejdsmarkedet nu viser tendenser til at rykke fra det gule advarselsfelt og op i det røde alarmområde. Vi nærmer os bare ledige. Fænomenet er globalt. Ligesom kampen om de klogeste hoveder er det. Hidtil er de danske virksomheder ikke blevet begunstiget i den konkurrence af de hjemlige ordninger. Sidste år kom der kun 609 højtuddannede udlændinge til Danmark via den såkaldte jobkortordning heraf var de 447 it-specialister. Regeringen har erkendt, at de nuværende muligheder langtfra er tilstrækkelige til at tilfredsstille danske virksomheders behov for international arbejdskraft. Derfor er der nu stillet forslag om at udvide ordningen til at omfatte flere faggrupper. Udsigt til en høj løn skal fremover også være adgangsbillet til Danmark. Forslaget lyder, at alle med en årlig løncheck over kr. er velkomne. Endelig, som noget ganske nyt, skal der laves en green card-ordning. Den skal give højtuddannede udlændinge mulighed for at

2 11 opholde sig i Danmark i seks måneder, mens de søger job. Hos Dansk Industri hilser man forslagene velkomne. Hvis de to initiativer går hjem, vil de klart forbedre danske virksomheders muligheder for at rekruttere i udlandet. De vil også være et signal til omverdenen om, at det er muligt og en god ide at komme til Danmark, siger Rasmus Anderskouv, konsulent i DI. Forslagene indgår i den forhandlingspakke, regeringen har med til de igangværende velfærdsforhandlinger. Mens Danmark allerede har et akut problem med mangel på højtuddannet arbejdskraft, er emnet også centralt placeret på andre EU-landes dagsorden. Alle kan forudse, at kampen om de klogeste hoveder intensiveres, og der er en voksende bevidsthed om problemets omfang. Derfor er der overalt i Europa nationale bestræbelser på at tiltrække de bedst begavede udlændinge. Mange EU-lande har introduceret ordninger, som er beregnet på at gøre ophold i netop deres land attraktivt for talentfulde udlændinge fra lande uden for EU. I sidste uge præsenterede den franske indenrigsminister, Nicolas Sarkozy, et nyt lovforslag, som skal lette yderligere for immigration for højtuddannede til Frankrig. Men trods en række nationale forsøg i Europa på at tiltrække de eftertragtede udlændinge viser det sig nu, at et land som Australien f.eks. er langt mere attraktiv. Og det handler ikke kun om det engelske sprogområde, hvilket blandt andet Schweiz er et bevis på. Forklaringen ligger i høj grad i, at Europas bestræbelser på at holde MM Kloge foretrækker USA Andel immigranter fra middelhavslandene fordelt efter uddannelsesniveau USA Canada Frankrig Østrig Tyskland Spanien Pct Indvandrere med længere videregående uddannelse Indvandrere med kort og mellemlang videregående uddannelse Indvandrere uden videregående uddannelse Figur 1: Mere end hver anden højtuddannede, som immigrerer fra middelhavsområdet, flytter til USA og Canada. 87 pct. af de dårligst uddannede immigrerer til Europa. Note 1 : Middelhavslandene er: Tyrkiet, Marokko, Algeriet, Tunesien, Egypten, Libanon, Syrien, Israel, Jordan og det palæstinensiske område. Kilde: Migrations méditerranéennes Rapport Alarmklokkerne ringer Flere EU-lande inklusive Danmark forsøger med særlige ordninger at tiltrække højtuddannede udlændinge. Europa skal passe på, hvis vi ikke skal tabe den globale kamp om de bedste talenter og dermed forringe den økonomiske dynamik i Europa. Jakob von Weizsäcker, forskningstipendiat de lavtuddannede immigrater borte fra det europæiske arbejdsmarked i høj grad spænder ben for, at de højtuddannede havner i Europa. Mange EU-landes problemer med integrationen af udlændinge har ifølge Jakob von Weizsäcker ført til en situation, hvor mange nationale politikere er nødt til at udsende tvetydige signaler om deres lands ønsker om udenlandsk arbejdskraft. I de fleste lande foregår der for øjeblikket en svær politisk proces omkring den lavtuddannede arbejdskraft. Her er der en tendens til at sige, at vi skal håndtere det spørgsmål, inden vi for alvor lukker op for de højtuddannede. Men det er forkert. Der er ikke nogen sammenhæng mellem at tage imod højtuddannet arbejdskraft og lavtuddannet. Den højtuddannede indvandrer tager ikke pladsen fra den lavtuddannede, siger Jakob von Weizsäcker til Ugebrevet. Tyskland er et eksempel på, hvordan tvetydige budskaber og diskussioner om begrænsninger af indvandringen kan gøre en succes til en fi-

3 12 Kontraeffekt Europas bestræbelser på at holde lavtuddannede immigranter ude fra det europæiske arbejdsmarked er med til at spænde ben for højtuddannede. MM Schweiz topper Andel højtuddannede udlændinge i forhold til landets samlede befolkning Polen Spanien Portugal Danmark Frankrig Holland Tyskland Belgien Sverige England USA Schweiz Canada Australien Pct Figur 2: Schweiz kopierede for et årti siden det canadiske pointsystem, som gør det lettere for højt kvalificeret arbejdskraft at komme til landet, og det har givet klare resultater. Kilde: Breugel Policy Brief. asko. For nogle år siden skulle den tyske forbundskansler Gerhard Schröder tale ved den store CEBIT-udstilling, som er et af verdens største it-arrangementer. Ved den lejlighed placerede Schröder budskabet om, at Tyskland manglede it-folk, og at de ville blive tilbudt særlige ordninger og let adgang til landet. I løbet af et par år kom der it-folk til Tyskland. Efterfølgende skulle ordningen erstattes af en mere generel tysk green card-ordning, som også skulle lette adgangen til det tyske arbejdsmarked for højtuddannede. Men denne ordning blev samtidig indrettet, så den også skulle fungere restriktivt i forhold til anden uønsket indvandring. Slutresultatet blev ifølge Jakob von Weizsäcker, at der sidste år kun kom meget få itfolk til Tyskland. Den tyske forsker påpeger, at mange nationale diskussioner tager udgangspunkt i den fejlagtige opfattelse, at et land kun samlet kan optage en bestemt mængde udlændinge. Det leder straks til en politisk diskussion om, hvor mange af pladserne der bør reserveres til trængende flygtninge, hvor mange der bør gå til familiesammenføringer osv. Og til argumenter om, at man i et land ikke bør tage imod nye indvandrere, så længe alle de gamle endnu ikke er kommet ud på arbejdsmarkedet og er ordentligt integrerede. Den type diskussioner fører til en forfærdelig konflikt mellem moral og økonomi og bliver i sidste ende en hindring for at få vedtaget europæiske regler, som kan sikre tilstrækkelig indvandring af højtkvalificeret arbejdskraft, siger Jakob von Weizsäcker. De nationale diskussioner om, hvor mange indvandrere, det er muligt at integrere nationalt, munder typisk ud i nationale regler, som gør det sværere for udlændinge at få permanent ophold og en permanent fremtid i Europa. Det nye franske lovforslag er et eksempel på den tendens. Indenrigsminister Sarkozy vil gøre det lettere for højtuddannet arbejdskraft fra tredjelande at komme til Frankrig men kun med henblik på ophold i en treårig periode. Derefter skal spørgsmålet om forlængelse op til diskussion. Samtidig vil den franske indenrigsminister fjerne den regel, som i dag giver udlændinge ret til permanent opholdstilladelse i Frankrig, når de har boet i landet i mere end 10 år. Den usikkerhed, som den slags foranstaltninger medfører for udlændinge, der overvejer at bo og arbejde i Europa, er en stor barriere for at tiltrække de højtuddannede. MM Canada ja tak Det canadiske pointsystem blev skabt 1967 og revideret i 2001 for især at tage højde for højtkvalificeret arbejdskraft. Kun personer, der har erfaring som kvalificeret arbejdskraft, kan blive bedømt efter det canadiske pointsystem. Den person, som har fået mindst 67 point, har ret til at få ophold og arbejde i Canada. Pointene er opdelt i forskellige kategorier: Uddannelse (op til 25 point). Indsigt i landets officielle sprog (op til 20 point). Erfaring (op til 21 point). Alder, hvor yngre immigranter får højere point (op til 10 point). Allerede fundet arbejde (op til 10 point). Evne til integration herunder familiebånd til landet (op til 10 point). Grænser for den fri bevægelighed En anden barriere er de begrænsede muligheder for at flytte på tværs af de europæiske lande. Netop det spørgsmål er for øjeblikket til diskussion i EU. I dag har borgere fra et EU-land ret til at bo og arbejde i et andet EU-land. I EU diskutreres det, om tredjelandsborgere, som har fået permanent opholdstilladelse i ét EU-land, også frit skal kunne flytte til og bosætte sig og arbejde i et andet EU-land og med de samme rettigheder som borgere fra EU-landene. Jakob von Weizsäcker nævner i den forbindelse Danmark som et eksempel på et land, hvis muligheder for at tiltrække højtuddannede svækkes af manglende europæisk samarbejde. Danmark hører til blandt de EU-lande, som har en meget lav andel af højtuddannede indvandrere fra tredjelande i forhold til befolkningens størrelse. Og ifølge den tyske forsker er det især de små lande, der betaler prisen for det manglende europæiske samarbejde. Hvis man tænker sig en højtuddannet udlænding, som overvejer at søge arbejde i Danmark i en periode, hvilket problem har han så? I Danmark er der kun to byer, hvor han kan finde et arbejde, som passer til netop hans kvalifikationer. Hvis han vil fortsætte med at udvikle sig efter nogle år, vil han altså være tvunget til at lede efter opholdsmuligheder i et andet land det kunne eksempelvis være Stockholm. Men i dag giver ophold i et EU-land i et par år ikke nødvendigvis ret til at flytte til et andet EU-land og fortsætte med at arbejde der, forklarer Jakob von Weizsäcker. I praksis betyder det ikke bare, at de største eu-

4 13 ropæiske lande har bedre muligheder for at tiltrække højtuddannet udenlandsk arbejdskraft en mindre lande. Det betyder også, at EU-landene fortsat vil være mindre attraktive end lande uden for EU. Den dobbelte ulempe sprogforskelle og dårligere muligheder for permanent ophold i Europa svækker EU afgørende. Pointsystem virker At det ikke er Europa som sådan, der er uattraktivt, er Schweiz et godt eksempel på. Schweiz har en langt større andel af højtuddannede udlændinge end resten af Europa. Se figur 2. En væsentlig del af forklaringen er ifølge Bruegel det særlige pointsystem for udlændinge, som Schweiz indførte Pointsystemet er kopieret fra Canada, som introducerede det allerede i 1967, og anses for hovedårsagen til, at Canada i dag har en langt større andel højtuddannede udlændinge end selv USA. Se også tekstboks. De fleste europæiske lande forsøger i dag at definere enkeltområder, hvor der er eller forudses at blive mangel på højtkvalificeret arbejdskraft, og laver derefter forskellige typer af fast track-ordninger for at tiltrække netop den type af arbejdskraft. Et eksempel er den tidligere tyske forbundskansler Gerhard Schröders udspil på Zebit-udstillingen i Men det politiske ønske om en restriktiv indvandringspolitik primært beregnet på lavere uddannet arbejdskraft skaber problemer for alle de arbejdsgivere, som ønsker at hente højtuddannede udlændinge til et EU-land. Ofte skal de bruge mange ressourcer på at diskutere med immigrationsmyndigheder, og de mødes i det hele taget af et omfattende bureaukrati, som er opbygget for at holde folk ude snarere end at lukke dem ind. Det er her, Bruegel-tænketanken mener, at det øvrige Europa bør skele til det schweiziske pointsystem. Systemet er ifølge Jakob von Weizsäcker attraktivt af flere årsager. Frem for alt er det gennemskueligt det står helt klart for enhver udlænding, hvilke krav og forventninger der skal indfris, før det vil være muligt at arbejde i et EU-land. Det betyder blandt andet, at den udlænding, som endnu ikke har tilstrækkeligt med point til at få ophold, nøjagtig ved, hvad der skal til. Gennem erhvervelsen af point viser kandidaten samtidig, at interessen for ophold er oprigtig. Ud over pointsystemet er incitamenter til studerende ifølge tænketanken det vigtigste sted at sætte ind. Al forskning viser, at det er personer i tyverne og starten af trediverne, som er mest mobile og villige til at flytte. De er også de absolut mest attraktive og dem, som Europa mest af alt burde kæmpe for at få fat i. Samtidig vil det være meget lettere at få unge til at lære landets sprog. En indvandrer, som er 50, er væsentligt mindre interesseret i at lære dansk end en på 25, siger Jakob von Weizsäcker. Den tyske forsker anser, at man i diskussionerne om indvandring ofte overser, at de unge indvandrere har den alder, hvor de arbejder meget og sjældent er syge. De er med andre ord økonomisk attraktive, fordi de bidrager meget til samfundet og kun koster meget lidt. EU tager forsigtige skridt I december sidste år præsenterede Europa- Kommissionen en policy-plan om legal immigration. Planen er, at den i løbet af de kommende år skal føre til flere forskellige direktiver, som skal skabe mere ens regler for indvandringen til Europa. Se tekstboks. Men der er tale om en meget besværlig proces. Allerede i starten af 2005 præsenterede Europa-Kommissionen en grønbog om indvandring, som sidste år var genstand for en omfattende høringsproces blandt medlemslandenes politikere, organisationer og borgere. Høringssvarene viser, at kun meget få lande er villige til at afgive national suverænitet, når MM EU-regler på vej Europa-Kommissionen planlægger en række initiativer omkring immigration: 2006 Konsultationer med medlemslande og eksperter om fremtidig EU-lovgivning om tredjelandsborgeres indrejse og ophold i EU. Indsamling af studier og materiale om nationale ordninger for at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft og undersøge muligheden for eventuelt at introducere en europæisk green cardordning Forventet præsentation af forslag til EU-direktiv om betingelser for adgang og ophold i EU for højtkvalificeret arbejdskraft Forslag til EU-direktiv om adgangs- og opholdsbetingelser for sæsonarbejdere fra tredjelande Forslag til to direktiver om adgang og opholdsbetingelser for henholdsvis trainees og for flytning af medarbejdere inden for store virksomheder med kontorer i og uden for EU. Succes i Schweiz Tænketank anbefaler EUlandene at skele til det schweiziske pointsystem for udlændinge.

5 14 EU lægger planer Europa-Kommissionen ønsker fælles europæiske regler på området men går forsigtigt til værks. MM Mange studenter overalt Antal studerende ved højere læreanstalter i 2004 EU-15 EU-10 Tyrkiet Rusland Nabolande Kina Indien Figur 3: Der er mange højtuddannede i EUs nabolag. I Rusland og det tidligere Sovjet er der 16 millioner, i Tyrkiet næsten to. I Kina og Indien er udvalget endnu større. Kilde: Bruegel Policy Brief 3,3 1,9 8,1 7,9 13,7 15,2 11,3 Mio det handler om, hvilke og hvor mange udlændinge der får mulighed for at søge ophold. Dette ønske kan volde problemer i forhold til ønskerne om at lave fælles europæiske regler for tredjelandes borgeres rettigheder især den attraktive mulighed for efter en årrække i et EU-land at flytte videre til et andet. Når EU-landene inden længe skal i gang med forhandlinger om et sådant direktiv, skal de balancere mellem ønsket om at gøre Europa mere attraktiv for udenlandske talenter og hensynet til den nationale selvbestemmelse. Den policy-plan, som Europa-Kommissionen præsenterede lige inden jul, er forholdsvis forsigtig og lægger først og fremmest op til at igangsætte en række studier, som kan blotlægge, hvilken effekt fælles europæiske regler på området kan få. Studierne ventes også at have en pædagogisk effekt og berolige den politiske debat i lande, hvor nogle sætter lighedstegn mellem udlændinge og terrorister eller voldtægtsforbrydere. Danmark kan deltage i diskussionerne, men vil ikke være omfattet af kommende regler, da immigrationspolitikken er omfattet af Danmarks forbehold. Danmark vil i stedet skulle søge en særlig aftale med de øvrige EU-lande for at blive omfattet af fælles regler. Hidtil har det været meget besværligt for Danmark at få den type ordninger. Stort potentiale i Rusland og Tyrkiet I den offentlige debat har der været en del diskussion om det moralsk rigtige i, at Europa og Nordamerika forsøger at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra fattigere og mindre velstående lande. Men den diskussion er kun relevant i forhold til meget begrænsede områder. Antallet af højtuddannede vokser eksplosivt på globalt plan. Ifølge Bruegel har verdens ti mest folkerige lande gennem de seneste 15 år forøget antallet af studenter med 156 pct. Den hastigt voksende skare af højtuddannede i lande som Kina og Indien betyder, at det såkaldte brain drain fra fattige til rige lande, er et betydeligt mindre problem, end de senere års diskussion har givet indtryk af. Brain drain er stadig en trussel, men kun for alvor et problem på begrænsede områder f.eks. sundhedssektoren, hvor mangel på læger skaber problemer for verdens fattigste lande som eksempelvis landene på det afrikanske kontinent. Tal fra den belgiske tænketank viser i stedet, at der faktisk findes et stort potentiale af højtuddannede i EUs nabolag, som ville være oplagte højt-kvalificerede immigranter til Europa. I 2004 var der f.eks. indskrevet 8,1 millioner studerende på Ruslands højere læreanstalter og 1,9 millioner studerende på de tyrkiske. Se figur 3. Ser man længere bort, så var der i Kina i ,2 millioner studerende på højere læreanstalter, mens tallet for Indien var 11,3 millioner. Til sammenligning havde de 15 gamle EU-lande det år 13,7 millioner mennesker indskrevet på deres højeste uddannelsesinstitutioner. MM Ole Vigant Ryborg or@mm.dk Marianne Kristensen Schacht mak@dk Referencer Bruegel: Welcome to Europe, bruegelpolicybrief, 2006/03. European University Institute: Mediterranean Migration, 2005.