Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler"

Transkript

1 Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017

2 Indledning Udsendelse af spørgeskema Undersøgelsen er udført ved hjælp af et elektronisk spørgeskema, der blev sendt ud i perioden 15. april til 15. maj til alle skoleledere af folkeskoler og specialskoler. Spørgeskemaet er adresseret direkte til skolelederen på den enkelte skole, i det omfang det har været muligt at indhente skolelederens e- mailadresse på skolens hjemmeside. Når kun skolelederens navn har været tilgængeligt, har vi sendt spørgeskemaet til skolens adresse. Vi vurderer, at dette er tilfældet for omkring 0 pct. af skolerne. Inden det elektroniske spørgeskema blev sendt, modtog skolelederne et brev fra Institut for Menneskerettigheder, der orienterede omkring undersøgelsens formål og indhold. Det meste herfra blandt andet en definition af begrebet skolevægring blev gentaget som introduktion i det elektroniske spørgeskema. I de tilfælde, hvor flere skoler er lagt sammen og optræder som afdelinger, er der sendt spørgeskema til afdelingslederne frem for den overordnede distriktsleder. Dette gælder dog ikke når der er tale om afdelinger for indskoling, mellemtrin og udskoling. Der er sendt spørgeskemaer ud til 1370 skoleledere. Af dem har der været en automatisk tilbagemelding om, at vedkommende er fratrådt stillingen permanent eller midlertidigt i 13 tilfælde, som oftest pga. pension. Bortset fra dem er alle regnet med i beregningen af svarprocenten også dem, der har været på ferie i perioden dvs. en population på Af dem svarede 35 skoleledere på hele spørgeskemaet. Det giver en svarprocent på 6. Delvise besvarelser af spørgeskemaet indgår ikke i undersøgelsen. Analyse & Tal har stået for indhentning af spørgeskemabesvarelser og al efterfølgende databehandling. Afsenderen på spørgeskemaet og på varslingsbrevet var Signe Stensgaard Sørensen fra Institut for Menneskerettigheder og på det tidspunkt leder på projektet. Respondenter versus populationen De skoleledere, der har svaret på spørgeskemaet, ligner nogenlunde populationen i forhold til de tre parametre, vi vurderer kan have indflydelse på, hvordan man svarer på spørgeskemaet nemlig om man er skoleleder på en specialskole eller folkeskole, antallet af elever på skolen og skolens geografiske placering. Antallet af specialskoler er en smule overrepræsenteret, 17 pct. blandt respondenter mod pct. i hele populationen. Analyse & Tal 017

3 Skoletyper (i procent) Respondenter Population Antallet af store skoler med over 00 elever er en smule underrepræsenteret, 3 pct. blandt respondenter mod 3 pct. i populationen. Dette kan blandt andet skyldes, at vi har inddelt flere af de store skoler i deres underafdelinger for at få fat i de skoleledere, der havde tættere kontakt til eleverne. Når man zoomer ind på størrelse af henholdsvis specialskoler og folkeskoler er fordelingen mellem respondenter fra forskellige skolestørrelser nogenlunde lig fordelingen i populationen. Antal elever (i procent) r - Respondenter r - populationen r - respondenter r - Population I alt - Respondenter I alt - Populationen Under Over De skoleledere, der har svaret på undersøgelsen er fordelt rundt i landet. Region Hovedstaden er lettere underrepræsenteret, 17 pct. blandt respondenter og pct. i hele populationen. Derudover er Region Syddanmark lettere overrepræsenteret, 6 pct. blandt respondenter mod pct. i populationen. Analyse & Tal 017

4 Geografisk fordeling (i procent) Fordeling af respondenter Fordeling af skolerne i Danmark Region Hovedstaden 17, 1,5 Region Midtjylland 6,3 5,1 Region Nordjylland 1,1 1,6 Region Sjælland 18,1 18,6 Region Syddanmark 6,3,3 De små afvigelser i relevante karakteristika mellem respondenterne og population betyder, at der kan være mindre forskelle på fordelingen af besvarelser blandt respondenterne og i den fulde population. Da afvigelserne dog befinder sig i den lavere ende, bør undersøgelsen stadig give et værdifuldt indblik i oplevelser og holdninger hos landets skoleledere. Vi har af samme årsag valgt ikke at vægte tallene, men præsenterer de faktiske besvarelser med forbehold for, at de kan afvige en smule fra, hvad der var fremkommet, hvis alle skoleledere havde besvaret det udsendte skema. Resultaterne for spørgeskemabesvarelserne vil ofte blive præsenteret opdelt på disse tre kategorier. Det mest interessante er en skelnen mellem folkeskoler og specialskoler, men ledere for begge skoletyper har sin egen kategori for ikke at mudre billedet af de to skoletyper. Analyse & Tal 017

5 Problemets omfang Der er bevidst ikke spurgt direkte ind til, hvor mange elever, der lider af skolevægring på de enkelte skoler, da elever med skolevægring af forskellige grunde ikke nødvendigvis registreres af skolelederne. Derfor vil deres angivelse af antallet ikke give et validt billede af antallet af elever med skolevægring. Vi har derimod spurgt, hvor mange elever med skolevægring, de kender til. Det giver en fornemmelse af problemets omfang og medvirker til, at skoleledere uden kendskab til skolevægring blandt eleverne kan sorteres fra ved en række af spørgsmålene. Besvarelsen til det spørgsmål ses her: Ca. hvor mange elever har du kendskab til, der inden for de seneste 6 måneder har haft skolevægring (dvs. ikke magter at være i skole)? 0 elever 1- elever 3-5 elever 6- elever -0 elever Flere end 0 elever 1% 38% 3% 13% % 1% 1 pct. svarer, at de ikke kender til elever med skolevægring inden for det seneste halvår. Stort set alle andre svarer 1-, 3-5 eller 6- elever. Ud fra skoleledernes kendskab at dømme, er skolevægring altså et problem, man kender til på langt de fleste skoler, om end det gælder en mindre håndfuld elever. Ved de spørgsmål, der omhandler elevernes baggrund for skolevægring, er skolelederne, der ikke har kendskab til elever med skolevægring inden for de sidste seks måneder, ikke taget med. Analyse & Tal 017

6 Baggrund for problemer med skolevægring Den første gruppe af figurer omhandler problemer, der ifølge skolelederne er medvirkende til de tilfælde af skolevægring, de kender til på deres skole. Vi har bedt dem vurdere omfanget af problemer med: Elevens psykiske handicap (fx angst, autisme eller ADHD) Elevens fysiske handicap Manglende forældreopbakning Manglende mulighed for støtte af eleven i klassen fx i form af -lærerordning eller lignende Udfordringer i klassen med fx mobning Den første figur viser den procentvise fordeling af hver enkelt kategori for alle skolelederne, der har kendskab til elever med skolevægring inden for de sidste 6 måneder. Figur 1: I hvilket omfang har et eller flere af følgende problemer været medvirkende til skolevægring inden for de sidste 6 måneder? (procent) Elevens psykiske handicap Manglende forældreopbakning Elevens fysiske handicap Manglende mulighed for støtte til eleven i klassen Udfordringer i klassen fx med mobning Altid Ofte Af og til Sjældent Aldrig Ved ikke 31 Det problem, der oftest medvirker til skolevægring, er elevens psykiske handicap. 0 pct. af skolelederne svarer, at det altid gør sig gældende, og yderligere 8 pct. svarer, at det ofte er et problem. Manglende forældreopbakning udgør også et problem mange steder, mens fysiske handicap, manglende mulighed for støtte i klassen og mobning udgør mindre problemer, når det gælder baggrunden for skolevægring. I det følgende ses besvarelserne opdelt efter, om skolelederne er ledere på en folkeskole, en specialskole eller begge dele. Analyse & Tal 017

7 Figur : Udfordringer i klassen er medvirkende til skolevægring - fordelt på skoletype (procent) Altid Ofte Af og til Sjældent Aldrig Ved ikke 31 For en god ordens skyld skal det noteres, at der er statistisk forskel imellem skoletyperne på, hvorvidt udfordringer i klassen vurderes som et problem for skolevægring. Det er dog næsten kun andelen af besvarelser på hhv. sjældent og aldrig, der varierer imellem skoletype, så der synes ikke at være nogen tendens til, at udfordringer i klassen er et problem på én type skole, men ikke den anden. Figur 3: Elevens fysiske handicap er medvirkende til skolevægring - fordelt på skoletype (procent) Altid Ofte Af og til Sjældent Aldrig Ved ikke ikke 31 Elevers fysiske handicap udgør sjældent et problem for skolevægring, og det gør ingen forskel om det gælder folkeskoler eller specialskoler. Analyse & Tal 017

8 Figur : Elevens psykiske handicap er medvirkende til skolevægring - fordelt på skoletype (procent) Altid Ofte Af og til Sjældent Aldrig Ved ikke 31 Der er signifikant forskel imellem skoletyperne på, om elevers psykiske problemer er medvirkende til skolevægring. Ikke overraskende anses dette altid for at være gældende blandt pct. af skolelederne på specialskolerne, der netop har mange elever med udfordringer af psykisk karakter. Selvom der er signifikant færre ledere på folkeskoler, der altid mener det er medvirkende, er det dog et kendt problem, idet halvdelen svarer, at psykiske handicap ofte er medvirkende til skolevægring. Figur 5: Manglende mulighed for støtte i klassen - fordelt på skoletype (procent) Altid Ofte Af og til Sjældent Aldrig Ved ikke 31 Manglende mulighed for støtte i klassen fx i form af en -lærerordning er ikke et udbredt problem i relation til skolevægring i hvert fald ikke på Analyse & Tal 017

9 specialskoler. Ser man alene på folkeskoler, er der en fjerdedel af skolelederne, der af og til oplever det som et problem, som kan medvirke til skolevægring. 6 pct. mener, at det ofte eller altid er et problem. Omtrent den samme svarfordeling gælder for dem, der både er leder for specialskoler og folkeskoler, mens der hos specialskoleledere er ganske få i disse kategorier. Figur 6: Manglende forældreopbakning - fordelt på skoletype (procent) Altid Ofte Af og til Sjældent Aldrig Ved ikke 31 Manglende forældreopbakning er den faktor, der, næst efter elevens psykiske handicap, bliver anset for at være medvirkende til skolevægring af flest skoleledere. Blandt folkeskoleledere er der signifikant flere, der anser det som et problem i relation til skolevægring. Her mener 7 pct. at manglende forældreopbakning altid er medvirkende til skolevægring og 6 pct. at det ofte er det, mod hhv. 0 og 1 pct. på specialskolerne. Ud af de muligheder, vi har spurgt til, mener lederne på specialskoler først og fremmest, at det er elevernes psykiske problemer, der medvirker til skolevægring. På almindelige folkeskoler er denne faktor også det hyppigst angivne problem i relation til skolevægring, men her vurderes manglende forældreopbakning og manglende muligheder for støtte i klassen også som et problem af en betydelig andel skoleledere. Når fravær kræver handling Vi har spurgt lederne om, hvornår en elevs fravær anses for at være af en sådan karakter, at det kræver handling. Det må formodes at variere, hvis ikke skolerne opererer med en entydig definition af, hvornår de skal sætte ind over for en elevs fravær. Målet er således at blive klogere på skolernes praksis og omfanget af skoler, der har en klar definition af bekymrende fravær. Analyse & Tal 017

10 I figuren nedenfor ses skoleledernes besvarelser på en række forskellige muligheder. De vandrette søjler angiver andelen af skoledere fra hhv. folkeskoler specialskoler og begge dele, der har svaret ja til den enkelte kategori. Figur 7: Hvornår anses en elevs fravær at være så bekymrende, at det kræver handling? (procent) Vi har en klar definition af bekymrende fravær Når forældrene anser det for bekymrende Ved lærernes samlede vurdering Ved et bestemt niveau af samlet fravær Ved et bestemt niveau af ulovligt fravær * Ved et bestemt niveau af sygefravær * Note: * markerer, at forskellen mellem skoletyperne er 35 Lærernes samlede vurdering er den mest udbredte metode til at identificere bekymrende fravær på skolerne. Hhv. 78 og 71 pct. af skolelederne angiver dette på folkeskolerne og specialskolerne. Der er dog også omkring en tredjedel af lederne, der har svaret ja til de øvrige kategorier herunder forældres bekymringer og niveauet af fravær. Det peger imod, at bekymrende fravær ikke er et entydigt og klart afgrænset fænomen, men noget skolerne forsøger at håndtere fra elev til elev. Dette understøttes af, at kun 30 pct. af folkeskolerne og 19 pct. af specialskolerne har en klar definition af bekymrende fravær. Analyse & Tal 017

11 Procedure for håndtering af skolevægring Håndtering af skolevægring foregår heller ikke nødvendigvis efter en afgrænset procedure. Her er dog flere, der har skrevet ned, hvordan skolen skal agere. Figur 8: Har I en nedskrevet procedure for, hvordan I håndterer bekymrende fravær? fordelt på skoletype (procent) Ja Nej Ved ikke ikke 35 Omkring halvdelen af skolelederne svarer, at de har en nedskrevet procedure for, hvordan bekymrende fravær håndteres på skolen. Der er en tendens til, at dette oftere gælder for folkeskoler end for specialskoler (61 mod pct.), men denne tendens er ikke statistisk signifikant. Tilsammen har 59 pct. af skolerne en nedskrevet procedure (indgår ikke i figuren). For dem, der har svaret, at de har en nedskrevet procedure, har vi spurgt ind til indholdet af denne. Besvarelserne fremgår af nedenstående figur. Analyse & Tal 017

12 Figur 9: Indhold i skolernes procedurer (procent) Inddrage forældrene Forsøge løsninger gennem dialog Involvere kommunen i øvrigt Involvere PPR Foretage foranstaltninger i klassen Igangsætte hjemmeundervisning Note: Forskellene er ikke testet for signifikans pga. flere celler med under 5 observationer. 07 Fælles for stort set alle de nedskrevne procedurer er, at skolen inddrager forældrene og går i dialog med eleven. I mere end tre ud af fire af skolernes nedskrevne procedurer indgår desuden, at skolen involverer PPR og kommunen i øvrigt. I omkring to tredjedele indgår foranstaltninger i klassen, mens det for lidt over en tredjedel er fastlagt, at der skal igangsættes hjemmeundervisning. Udover de fastlagte svarkategorier svarede flere ledere i et åbent svarfelt, at de inddrog sundhedsplejersker og forskellige typer af fagkonsulenter, og nogle nævnte hjemmeundervisning ved hjælp af robotter. Der findes altså ikke én gennemgående procedure på skolerne, men mange forskellige måder at håndtere skolevægring. Der er dog tydelige fællesnævnere, som figuren ovenfor angiver. Analyse & Tal 017

13 Handling I det følgende præsenterer vi besvarelserne til en række spørgsmål om, hvad skolerne rent faktisk gør ift. skolevægring, ifølge skoleledernes eget udsagn. Figur : Hvor tit har I gjort følgende? (procent) Forsøgt løsninger gennem dialog med forældrene 91 8 Forsøgt løsninger gennem dialog med eleven Foretaget pædagogiske tiltag i klassen Involveret PPR Involveret kommunen i øvrigt Igangsat hjemmeundervisning Altid Ofte Af og til Sjældent Aldrig Ubesvaret 31 På linje med de nedskrevne procedurer, så handler skolerne først og fremmest ved at gå i dialog med forældrene og eleven. Omkring tre ud af fire skoler foretager altid eller ofte tiltag i klassen, og lidt færre involverer PPR og kommunen i øvrigt. Hjemmeundervisning bliver for pct. af skolerne altid igangsat, 8 pct. gør det ofte, mens halvdelen sjældent eller aldrig gør det. I det næste undersøger vi, om der er forskel på skolernes handling (ifølge deres eget udsagn), alt efter om de har en procedure for netop disse tiltag. Hypotesen er, at en nedskrevet procedure vil øge hyppigheden af de enkelte tiltag. Figur 11: Indsatser ved skolevægring fordelt på, om de har en nedskrevet procedure for netop den indsats (procent) Analyse & Tal 017

14 Har forsøgt løsninger gennem dialog med forældrene Har procedure for dette Har ikke procedure for dette Har forsøgt løsninger gennem dialog med eleven Har procedure for dette Har ikke procedure for dette Har foretaget pædagogiske tiltag i klassen Har procedure for dette Har ikke procedure for dette Har involveret PPR Har procedure for dette Har ikke procedure for dette Har involveret kommunen i øvrigt Har procedure for dette 30 5 Har ikke procedure for dette Har igangsat hjemmeundervisning Har procedure for dette Har ikke procedure for dette Altid Ofte Af og til Sjældent Aldrig Ved ikke Note: * markerer, at svarfordelingerne er signifikant forskellige ved et 95 pct. signifikansniveau 35 Figuren viser, at der ikke er nogen klar forskel på, hvordan skoler hhv. med og uden nedskrevne procedurer reagerer på elever med skolevægring. Det kunne se ud til, at skolerne med de pågældende procedurer en smule oftere igangsætter forskellige tiltag, men denne tendens ikke er statistisk signifikant. Analyse & Tal 017

15 Skolernes oplevede udfordringer med skolevægring Det sidste afsnit handler om, hvorvidt skolelederne oplever skolevægring som en udfordring, og hvad, de mener, er årsag til dette. Figur 1: Oplever I udfordringer med at håndtere elever med skolevægring? - fordelt på skoletype (procent) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke ikke 35 Omkring halvdelen af skolelederne oplever i høj grad eller i nogen grad udfordringer ved håndtering af skolevægring det gælder både folkeskoler og specialskoler. Under pct. af skolelederne oplever ikke udfordringer ved skolevægring på deres skole. Der er ikke nogen signifikant forskel på andelen, der anser skolevægring som en udfordring at håndtere, hvad enten skolen har en procedure for håndtering eller ej. Figur 13: Oplever I udfordringer med at håndtere elever med skolevægring? fordelt på, om man har en nedskrevet procedure omkring skolevægring (procent) Vi har en nedskrevet procedure Vi har ikke en nedskrevet procedure 5 1 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke ikke 35 Analyse & Tal 017

16 Derimod er der forskel i skoleledernes vurdering af udfordringen alt efter hvor stor en skole, de er leder for. Figur 1: Oplever I udfordringer med at håndtere elever med skolevægring? fordelt på antallet af elever (procent) elever elever elever elever I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 35 Ledere på de store og mellemstore skoler hhv elever og elever mener i langt højere grad end de andre, at de har udfordringer med håndtering af skolevægring. Omkring dobbelt så mange ledere på disse skoler mener, at det i høj grad eller i nogen grad er en udfordring. På de store skoler med over 500 elever er der stort set ingen (1 pct.), der slet ikke anser håndteringen af skolevægring som en udfordring. I det følgende ses ledernes vurdering af, hvad der er årsag til deres udfordringer med skolevægring. Her er lederne, der svarede, at de slet ikke oplever udfordringer med håndteringen af elever med skolevægring, ikke spurgt og indgår således ikke. Analyse & Tal 017

17 Figur 15: I hvor høj eller lav grad vurderer du, at følgende faktorer er årsag til jeres udfordringer med at håndtere skolevægring? (procent) Forældrene støtter ikke eleven tilstrækkeligt Skolen har ikke de økonomiske ressourcer til at støtte eleven tilstrækkeligt Elevens handicap vanskeliggør tilbagevenden til skolen Lærerne er ikke uddannet til at håndtere elever med skolevægring Eleven er ikke korrekt placeret på skolen (bør visiteres til andet skoletilbud) 8 5 Skolen har ikke tilstrækkelig viden om, hvilken støtte eleven har krav på Skolen har ikke tilstrækkelig viden om, hvilken støtte eleven har behov for I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 313 Blandt de ledere der mener, at skolevægring er en udfordring, er der flest der angiver utilstrækkelig støtte fra forældrene som årsag. 18 pct. mener, at dette i høj grad er en årsag til udfordringerne, og 9 pct. mener at det i nogen grad er det. Også mangel på økonomiske ressourcer og elevens handicap angives af halvdelen af lederne i høj grad eller nogen grad som årsag. For de resterende muligheder er der relativt få, der vurderer dem som udfordringer. Der er væsentlig forskel i disse besvarelser alt efter, om man er leder på en folkeskole eller privatskole. Derfor præsenteres hver enkelt faktor fordelt på skoletype i det følgende. Analyse & Tal 017

18 Figur 16: Forældrene støtter ikke eleven tilstrækkeligt - fordelt på skoletype (procent) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 313 Manglende støtte fra forældrene er oftere et problem på folkeskoler end på specialskoler. Figur 17: Elevens handicap vanskeliggør tilbagevenden til skolen fordelt på skoletype (procent) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 313 Der er flere ledere, der vurderer elevens handicap som et problem for tilbagevenden til skolen på specialskoler end på folkeskoler. Der vil i sagens natur også være flere elever på specialskoler, som har handicap, da mange netop går på specialskoler på grund af disse handicap. Analyse & Tal 017

19 Figur 18: Skolen har ikke de økonomiske ressourcer til at støtte eleven tilstrækkeligt - fordelt på skoletype (procent) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 313 Der er relativt stor forskel på, hvorvidt lederne vurderer, at de har for få ressourcer til at støtte elever med skolevægring. Halvdelen af lederne på folkeskolerne mener, at det i høj eller nogen grad er en årsag til udfordringerne, mens dette kun gælder for en femtedel af skolelederne på specialskolerne. Figur 19: Skolen har ikke tilstrækkelig viden om, hvilken støtte eleven har behov for fordelt på skoletype (procent) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 313 Analyse & Tal 017

20 Ligeledes er manglende viden om, hvilken støtte der skal til, et større problem på folkeskoler, skønt der generelt er færre, der ser det som en årsag til deres udfordringer. Figur 0: Skolen har ikke tilstrækkelig viden om, hvilken støtte eleven har krav på fordelt på skoletype (procent) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke ikke 313 Der er ingen statistisk signifikant forskel mellem skoletyper på, hvorvidt skolerne har tilstrækkelig viden om den støtte, eleven har krav på. Det er desuden også en faktor, som i meget lille grad angives som en udfordring. Figur 1: Eleven er ikke korrekt placeret på skolen (bør visiteres til andet skoletilbud) fordelt på skoletype (procent) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 313 Analyse & Tal 017

21 De fleste skoleledere vurderer, at elevens placering på skolen i mindre grad eller slet ikke udgør en årsag til deres udfordringer med skolevægring. Der er dog signifikant flere ledere på folkeskolerne end på specialskolerne, der i nogen grad ser dette som en udfordring. Analyse & Tal 017

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Forhold til ledelsen. 20. november 2017

Forhold til ledelsen. 20. november 2017 20. november 2017 Forhold til ledelsen 2 ud af 3 FOA-medlemmer mener, at deres nærmeste leder er god til at lede sine medarbejdere, men kun lidt under halvdelen af medlemmerne oplever, at de får støtte

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen KANTAR Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen.

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen. 8. juli 2016 Arbejdstid 1 ud af 3 af FOAs medlemmer har ikke fast dagarbejde, men arbejder enten med skiftende arbejdstider eller har fast aften- eller natarbejde. Det viser en undersøgelse, som FOA har

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Temaer om trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af figurer... 3 1.4 Vejledning og inspiration til det

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet

Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet Familier, Børn og Unge 2015 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Ungdomscentret UDGIVER Ressourcestyring Socialforvaltningen, Aarhus Kommune

Læs mere

Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning

Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning Januar 2015 Danmarks Lærerforening har i januar 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i folkeskolen om understøttende

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

BRUGERTILFREDSHED FORÆLDRE TIL ELEVER I FOLKESKOLER (INKL. SPECIALSKOLER) LANDSDÆKKENDE BASELINEMÅLING 2017

BRUGERTILFREDSHED FORÆLDRE TIL ELEVER I FOLKESKOLER (INKL. SPECIALSKOLER) LANDSDÆKKENDE BASELINEMÅLING 2017 BRUGERTILFREDSHED FORÆLDRE TIL ELEVER I FOLKESKOLER (INKL. SPECIALSKOLER) LANDSDÆKKENDE BASELINEMÅLING 2017 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 04 Afsnit 03 Sammenfatning

Læs mere

TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT. Tjele Efterskole, klassetrin Viborg Kommune

TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT. Tjele Efterskole, klassetrin Viborg Kommune TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT Viborg Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser... 2 1.3 Rapportens indhold... 3 1.4

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab

Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab FOA Kampagne & Analyse 30. marts 2009 Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab Denne undersøgelse er gennemført via FOAs elektroniske medlemspanel i marts 2009. 2.031 FOA-medlemmer har medvirket

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 01 Introduktion 2 02 Sammenfatning 3 03 Læsevejledning 7 04 Dagtilbud 9 05 Skole 29 06 SFO 47 07 Klub 62 08 Metode 79 1 01. INTRODUKTION Forældretilfredshed

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Kommuneundersøgelse 2007 - Børneulykkesforsikring

Kommuneundersøgelse 2007 - Børneulykkesforsikring Kommuneundersøgelse 2007 - Børneulykkesforsikring Metodebeskrivelse I august 2007 sendte vi spørgeskemaer via e-mail til 96 af landets 98 kommuner (vi fik ikke sendt spørgeskema til Solrød og Rebild kommune)

Læs mere

En fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads.

En fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads. 16. januar 2014 Vold i psykiatrien FOA har i dagene 3.-12. januar 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om vold blandt medlemmer, der arbejder i psykiatrien. 792 medvirkende oplyste, at de arbejder

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Arbejdsliv og privatliv

Arbejdsliv og privatliv 4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Procedurer for arbejde i glatføre

Procedurer for arbejde i glatføre 19. december 2017 Procedurer for arbejde i glatføre Kun 4 ud af 10 af FOAs medlemmer har en procedure på deres arbejdsplads for, hvad der skal ske, hvis føret bliver glat om vinteren. Dette gælder, selv

Læs mere

Forhold til kolleger og ledelse

Forhold til kolleger og ledelse 16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT. 3A Skole 1, ABC Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT. 3A Skole 1, ABC Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT 3A Skole 1, ABC Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer 3 1.2 Temaer om trivsel 3 1.3 Rapportens indhold 3 1.4 Læsning af figurer 4 1.5 Vejledning og

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde

Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde FOA Kampagne og Analyse 21. april 2009 Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde Forbundet har i perioden 1.-14. april 2009 gennemført en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

EJERSKIFTE. Statistik om ejerskifter i Danmark baseret på resultater fra spørgeskemaundersøgelse

EJERSKIFTE. Statistik om ejerskifter i Danmark baseret på resultater fra spørgeskemaundersøgelse EJERSKIFTE Statistik om ejerskifter i Danmark baseret på resultater fra spørgeskemaundersøgelse Okt./nov. 2009 for Erhvervs- og Byggestyrelsen og INSEAD med DI og Håndværksrådet 1. Andel af ejerne der

Læs mere

Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS

Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS Analysenotat Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS Dansk Erhverv har i februar 2010 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalpolitikere. Undersøgelsen omhandler blandt

Læs mere

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet 5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens

Læs mere

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Gigtforeningen Udarbejdet af Christian Brüggemann og Rikke Korsgaard Januar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. 26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske

Læs mere

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING /17 SKOLERAPPORT. Privatskolen Nakskov, klassetrin Lolland Kommune

PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING /17 SKOLERAPPORT. Privatskolen Nakskov, klassetrin Lolland Kommune PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING 2017 2016/17 SKOLERAPPORT Lolland Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Det samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 12.000 over de sidste fem år. Omkring 82 procent af eleverne går i en

Læs mere

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK. Hilsner fra det offentlige sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.DK INDHOLD RESULTATERNE KORT...3 Hvordan skal et digitalt

Læs mere

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Skanderborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

Ledsagerordningen på landets bosteder

Ledsagerordningen på landets bosteder 3. juni 2014 Ledsagerordningen på landets bosteder FOA har i perioden 24. maj til 2. juni 2014 gennemført en undersøgelse af ledsagerordningen blandt omsorgsmedhjælpere på landets bosteder. 530 medlemmer

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Mette

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Årsager til jobskifte

Årsager til jobskifte 9. maj 2017 Årsager til jobskifte Mere end hvert tredje medlem overvejer at søge væk fra deres nuværende arbejdsplads. Det er derfor blevet undersøgt, hvilke faktorer i arbejdsmiljøet, der har størst indflydelse

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

Konflikter med brugere/pårørende og arbejdspres

Konflikter med brugere/pårørende og arbejdspres 8. oktober 2014 Konflikter med brugere/pårørende og arbejdspres FOA har i perioden den 9. til den 19. maj foretaget en undersøgelse blandt medlemmerne via forbundets elektroniske medlemspanel. 4.782 medlemmer

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Skænderier og konflikter

Skænderier og konflikter 11. september 2017 Skænderier og konflikter Hvert fjerde medlem oplever skænderier eller konflikter på arbejdspladsen månedligt eller oftere. Undersøgelsen viser desuden, at skænderier og konflikter påvirker

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Spørgsmålene blev stillet til FOAs medlemspanel i perioden 25. november til 6. december 2016, hvor i alt medlemmer svarede.

Spørgsmålene blev stillet til FOAs medlemspanel i perioden 25. november til 6. december 2016, hvor i alt medlemmer svarede. 31. januar 2017 Ulønnet overarbejde Næsten 4 ud af 10 medlemmer i FOA arbejder mere, end de får betaling for, mindst én gang om ugen. Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført via sit medlemspanel.

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014 Svar på spørgsmål om understøttende undervisning og bevægelse, der indgik i Scharling-undersøgelse i Folkeskolens lærerpanel september 2014 Spm. 1: Har du fået mere bevægelse ind i din undervisning i fagene,

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014 Dato 27..205 Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 204 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering. BILAG 2 Spørgeskemaundersøgelsens resultater

Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering. BILAG 2 Spørgeskemaundersøgelsens resultater Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering BILAG 2 Spørgeskemaundersøgelsens resultater Lena Basse Hans Månsson Dorthe Bleses Rune N. Jørgensen Nationalt Videncenter for Læsning

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014 BRUGERUNDERSØGELSE PÅ INDHOLD 1. Indledning.. 3 2. Svarprocent 4 3. Del 1 I. Valg af skole... 5 II. Information... 19 III.Tilfredshed med folkeskolen..... 24 IV. Konklusion del 1........ 32 4. Del 2 I.

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Glostrup, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Glostrup, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Temaer om trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre arbejde

Læs mere

Kommunal genoptræning - 2015

Kommunal genoptræning - 2015 Kommunal genoptræning - 2015 Danske Fysioterapeuter/Danske Handicaporganisationer/Ældre Sagen November 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen. 3 Lovgivning 4 Hovedkonklusioner.... 5 Genoptræningsplaner

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE /18 SKOLERAPPORT. Stenløse Privatskole, klassetrin Egedal Kommune

TRIVSELSUNDERSØGELSE /18 SKOLERAPPORT. Stenløse Privatskole, klassetrin Egedal Kommune TRIVSELSUNDERSØGELSE 2017 2017/18 SKOLERAPPORT Egedal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår FOA Kampagne og Analyse Januar 2012 Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår Dette notat fortæller om FOAs arbejdsmiljørepræsentanter deres udfordringer, vilkår og ikke mindst muligheder for at

Læs mere