Salg af Post Danmark kan give 15 milliarder kr. til statskassen

Transkript

1 Salg af Post Danmark kan give 15 milliarder kr. til statskassen Post Danmark kan blive et guldæg for statskassen - Postens reelle overskud i år bliver over én milliard kr. - Med en normal handelsværdi på gange overskuddet vil et frasalg kunne indbringe 15 milliarder kr. til statskassen - Delvis privatisering og børsnotering inden for 1-2 år sandsynligt - Overskud kan øges yderligere ved posthus-lukninger, automatisering og nordisk alliance på pakkepost Post Danmark er ved at udvikle sig til et veritabelt guldæg, som finansminister Mogens Lykketoft kan få milliarder kr. for ved et frasalg, viser en analyse, Mandag Morgen har udarbejdet. Allerede i dag er Posten en guldrandet virksomhed. Det reelle overskud vil i år nærme sig 1,1 milliarder kr. før skat og stige yderligere de kommende år. Sammenlignelige virksomheder handles til gange overskuddet. Det betyder, at Post Danmark kan indbringe mindst 15 milliarder kr. ved et frasalg. Ledelsen for Post Danmark erkender, at opgaven de kommende år vil være at strømline postvæsenet yderligere op til en privatisering. Givetvis vil statsvirksomheden blive delvist privatiseret ved en børsnotering - ligesom det skete med Girobank. Også andre steder i Europa står postvæsenerne foran en privatisering. Det gælder blandt andre det hollandske PTT Post. Adm. direktør Helge Israelsen vil ikke kommentere Mandag Morgens skøn på en realistisk salgspris. Men han vurderer, at Post Danmark har gode muligheder for at øge indtjeningen yderligere de kommende år. Afgørende bliver det, at vi formår at effektivisere forretningen yderligere, og det tror vi på vil lykkes. Inden for det første års tid er et delvist frasalg næppe sandsynligt. Dels skal det afklares, hvordan posten håndterer statstjenestemænd ved en privatisering. Dels har postvæsenet nogle oplagte udviklingsmuligheder, som kan styrke virksomhedens markedsposition og øge markedsværdien. Finansminister Mogens Lykketoft har også udmeldt, at regeringen skal overveje modellen for en privatisering det næste halve år. Selvom brevpost-monopolet står for fald om 2-3 år, er Post Danmark på vej til at udvikle sig til en meget stærk postvirksomhed på det nordiske marked:! For det første er postvæsenets indtjening allerede i dag særdeles flot. Det seneste halvårsregnskab viser overskudsfremgang på næsten 50 pct. i forhold til året før - til 240 millioner kr. Hvis det officielle regnskab korrigeres for kunstige forhold, som trækker ned, er halvårets overskud næsten 400 millioner kr.! For det andet er det danske postvæsen i fuld gang med at omstille sig fra en støvet etatkultur til en moderne og effektiv postvirksomhed, som har styrke til at foretage betydelige opkøb og blive dominerende i en nordisk postalliance.! For det tredie står de nordiske postvæsener netop foran dannelsen af et fælles selskab, hvor al pakkepost fra Posten i Danmark, Norge og Sverige samles i en stærk enhed. Selskabet er allerede stiftet, og det ventes at blive aktivt omkring nytår.! For det fjerde viser erfaringerne efter liberaliseringen i Sverige, at det er meget vanskeligt for private postfirmaer at kapre markedsandele. Konkurrenter inden for brevpost udfører målrettede aktioner mod attraktive storbykunder. Private virksomheder kan ikke hamle op med postvæsenets effektive landsdækende logistik og distributionssystem. Samtidig har Post Danmark enorme muligheder for yderligere effektiviseringer. Blandt andet ved at omdanne egne mindre og urentable posthuse til postbutikker i supermarkeder og købmandsforretninger. Tendensen bekræftes af, at Post Danmark har fornyet sin aftale med FDB og De Samvirkende Købmænd om etablering af interne postbutikker i forretninger. Der ligger mange penge i at effektivisere posthusnettet. Flere dagblades nylige historier om, at der skal nedlægges 500 posthuse - som blev dementeret af Post Danmark - skal derfor nok mest opfattes som en klar tendens, ikke som konkrete aktuelle planer. Ad åre vil mange af de 600 selvstændige Post Danmark-posthuse blive erstattet af automater og postbutikker i supermarkeder, tankstationer og rådhuse. Allerede i dag er andre 600 postbutikker placeret sådanne steder. Nr november

2 Tabel 1: Post Danmark har øget overskuddet i år, bl.a. på grund af en portoforøgelse. Overskud før skat stiger til ca. 800 millioner kr. i år Allerede i dag er Post Danmarks indtjening meget stærk. I første halvår steg omsætningen 8 pct. til 5,4 milliarder kr. Resultat før skat steg hele 41 pct. til 379 millioner kr. Fremgangen skyldes delvis en portoforhøjelse på breve, som gav ekstra 190 millioner kr. Øgede pensionsbetalinger til tjenestemænd spiste dog 95 millioner kr. af merindtjeningen. Mm Fremgang i posten Hovedtal for Post Danmark Post 1H99* 1H98* 1998 Nettoomsætning Resultat før finansielle poster Finansielle poster Resultat før skat Nettoresultat Egenkapital Overskudsgrad Egenkap.forrentn Note*: 1. halvår 1999, 1. halvår Kilde: Post Danmark. For hele året kan forventes et før skat-resultat omkring millioner kr. Det skal sammenholdes med, at Post Danmark i disse år investerer betydelige beløb i ny teknik. Anlæggene og inventar afskrives ret aggressivt med ca. en halv milliard kr. årligt, hvortil kommer afskrivning af goodwill på en kvart milliard kr. årligt. Da Post Danmark blev dannet, var goodwill for 2,5 milliarder kr. statens indskud. Om ca. fem år vil Post Danmark blive lettet for denne fiktive regnskabstekniske byrde, der - ligesom de øvrige afskrivninger - ikke har likviditetsmæssig effekt. Post Danmark genererer derfor væsentlig mere fri likviditet fra driften, end det regnskabsmæssige overskud viser. I år kommer det til at dreje sig om op mod 1,4 milliarder kr. Heraf fragår ca. en halv milliard kr. til staten i form af udbytte og selskabsskat. Resten - omkring 900 millioner kr. årligt - kan anvendes til at udvikle virksomheden og foretage strategiske virksomhedsopkøb. Post Danmark står således finansielt set meget stærkt og har gode muligheder for at positionere sig til fremtidens skærpede konkurrence. Det danske postvæsen er økonomisk set klædt bedre på end både det svenske og norske. Utilfredsstillende resultat for svensk postvæsen Den seneste kvartalsrappport fra det svenske postvæsen viser således et dramatisk dyk i indtjeningen. Overskuddet før skat dykkede for de første tre kvartaler af året fra 714 millioner SEK sidste år til 230 millioner SEK i år. Af dykket kan 260 millioner SEK forklares med øgede pensioner, godtgørelser for aftrædelser og andre engangsudgifter. Postledelsen kalder selv resultatudviklingen utilfredsstillende og har varslet en spareplan på 500 millioner SEK de næste år arbejdspladser forventes at forsvinde - i forhold til en samlet medarbejderstab på Ligesom i Danmark er brevposten i Sverige den helt afgørende indtjeningskilde med et overskud på 869 millioner kr. ud af en omsætning på millioner SEK svarende til en overskudsgrad på 8 pct. Men i forhold til året før er brevpost-resultatet næsten dykket en halv milliard kr. Den vigtigste forklaring er givetvis skærpet konkurrence på brevmarkedet, som reelt blev liberaliseret i Sverige for nogle år siden. Kun én stor aktør har for alvor taget kampen op mod Posten, nemlig firmaet CityMail, som med 151 millioner breve sidste år har sat sig på 5 pct. af markedet. Omkring 65 andre lokale private omdelerfirmaer har taget yderligere en halv pct. af brevmarkedet. For det svenske postvæsen er problemet, at konkurrenterne kun går efter de lukrative tætbefolkede geografiske områder i de større byer, bl.a. Stockholm-området, Malmö og Göteborg. Posten har forsøgt at imødegå konkurrencen i storbyerne ved at dumpe priserne i visse byområder, men har samtidig fået en konkurrencesag på halsen, som Posten sidenhen tabte. Marknadsdomstolen har stillet krav til Posten om at dokumentere, at der fremover ikke sker forvridning af konkurrencen. Selvom det svenske postvæsen ikke har mistet særlige markedsandele, er det altså gået mærkbart ud over indtjeningen. I Danmark vil konkurrenter lettere kunne komme til at konkurrere med Post Danmark, fordi befolkningen er mere koncentreret i større bysamfund, og fordi de geografiske afstande er langt mindre. En landsdækkende infrastruktur vil dog stille store krav til logistik og lokale fordelingssteder. Derfor vil det blive meget svært at true de nationale postvæseners markedsdominans på brevposten i mange år frem. 2 Nr november 1999

3 Post Danmark henter også hovedparten af sit overskud fra brevposten og de adresseløse forsendelser. Brevene, som fortsat er under monopol herhjemme, gav sidste år et overskud på 361 millioner kr. Et beløb, som stiger til omkring 750 millioner kr. i år, blandt andet på grund af portoforhøjelsen. Overskuddet herfra stiger givetvis yderligere de kommende år. Sortering af breve automatiseres yderligere, så store anlæg kommer til at sortere brevposten ikke kun til de enkelte lokale posthuse, men helt ned i postbudets taske i den rigtige rækkefølge, så den følger ruten. Mulighederne for at spare mandskab er således ganske betydelige. Til gengæld må Post Danmark også efter en liberalisering forvente et pres på indtjeningen fra brevposten, vurderer Helge Israelsen. Store ligheder mellem dansk og norsk strategi Posten i Norge har også en ganske pæn økonomi. Regnskabet for tredie kvartal viser et overskud før skat på 421 millioner NOK - svarende til to tredjedele af Post Danmarks overskud. Det danske postvæsen er således p.t. den stærke nordiske postforretning. Nordmændene offentliggjorde for nylig en strategiplan, som har mange ligheder med Post Danmarks strategi. Planen omfatter blandt andet at opretholde landsdækkende kundebetjening, men med langt flere post i butikken og servicekontorer. Problemet er, at det belaster postvæsenernes overskud mere og mere at opretholde et fintmasket net af posthusfilialer. Indtjeningsgrundlaget fra posthusene smuldrer, men omkostningerne er der stadig. Regningsbetaling med girokort over skranken falder år for år, og det har tidligere finansieret en stor del af posthuspersonalet. Posthusenes funktion bliver reduceret til sælge frimærker og modtage breve og pakker. Grundlæggende kan de opgaver løses af avancerede selvbetjeningsautomater. Virksomheder med større leverancer af udgående post - breve eller pakker - kan uden de store problemer køre lidt længere, hvis nærmeste posthus flytter 5-10 kilometer væk. Eller posten kan aftale at afhente udgående post hos virksomheden. For at bevare postbetjening lokalt vil hovedparten af alle poststeder om nogle år være placeret i et hjørne i det lokale supermarked, hos købmanden, på trankstationen eller ved siden af rådhusbutikken. Et mindre antal større posthuse vil blive udvidet med en lang række andre serviceydelser. Post Danmark vil fortsætte med at sælge bl.a. blokke og brevpapir på posthuset, men overvejer at ændre sortiment-sammensætningen. Der skal simpelthen andre varer på hylderne for at lokke kunderne ind og for at skabe omsætning. Heller ikke samarbejdet med BG Bank om at drive bankforretning fra de større posthuse har været en ubetinget succes. Oprindeligt var det aftalen, at der i dag skulle være bankfilialer på 75 posthuse, men tallet er kun 28. Planen er nu at ændre formen og foretage udbygningen langsommere. Filialnettet en økonomisk klods om benet Opretholdelse af filialnettet er i sig selv en dårlig forretning, men både landspolitisk, lokalpolitisk og fagforeningspolitisk er lukning af posthuse en varm kartoffel. Meldingen for nylig om lukning af 500 posthuse blev også mødt med en hurtig reaktion fra trafikministeren om, at hun ønskede en redegørelse om sagen fra Posten. Af de nuværende poststeder er halvdelen stadig Post Danmarks egne posthuse. Dette tal vil efter alt at dømme falde de kommende år. Post Danmark har for nylig indgået en ny aftale med FDB og De Samvirkende Købmænd om postbutikker. Posten har anmeldt aftalen til Konkurrencerådet, som den 27. oktober meldte tilbage, at aftalen ikke er omfattet af konkurrencelovens forbud mod aftaler, som begrænser konkurrencen. Helge Israelsen bekræfter, at tendensen helt klart vil gå i retning af færre egne posthuse til fordel for flere postbetjeningssteder i supermarkeder, købmandsforretninger og tankstationer. Spørgsmålet er mere tempoet. Det vil afhænge af, hvor gode vi er til at tiltrække forretning til vores posthuse og sælge andre ydelser. Samtidig vil lokale forhold spille en rolle. Vi skal jo finde lokale samarbejdspartnere til at stå for postbetjeningen. Svenskernes helt store problembarn er netop posthusnettet. Filialerne under Posten Forsäljning gav et underskud på 671 millioner SEK de første ni måneder af året. Ligesom i Danmark har der for nylig været presseomtale om posthusnettets fremtid i Sverige. Post Danmark offentliggør ikke regnskabstal for posthusnettet. Men der er næppe tvivl om, at de mange selvejede posthuse er en økonomisk klods om benet på det danske postvæsen. Nr november

4 Hård konkurrence om pakkepost Engelske Royal Mail har overtaget en større aktiepost i det 3.-største tyske pakkepostselskab, German Parcel. Franske La Poste har overtage en aktiepost i det største tyske pakkepostselskab, DPD, som også er til stede i Danmark. La Poste har også indgået et joint venture med det spanske postvæsen. Tredjestørst herhjemme er Pakketrans, som ejes af en række speditører. Overskuddet sidste år var 10 millioner kr. Største globale operatører er United Parcel Service (UPS), som netop er blevet børsnoteret i USA. UPS er verdens største inden for pakker med en omsætning på 22 milliarder USD og med håndtering af over tre milliarder pakker årligt. Næst i rækken kommer Federal Express, som har specialiseret sig i hurtige leveringer overnight, samt DHL og TNT, som alle er aktive i Danmark. Post Danmark samarbejder herhjemme med DHL. Inden for kurerpost herhjemme har Post Danmark styrket sin position ved at overtage Budstikken, som skal integreres med Post Danmarks egen kurervirksomhed, Jetpost. Til gengæld er omdeling af adresseløse forsendelser - reklamer og tryksager - en glimrende forretning trods fri konkurrence. Blandt de største konkurrenter er Forbruger- Kontakt, som ejes af det børsnoterede Søndagsavisen. Voldsom konsolidering og alliancer inden for pakkepost i Europa Pakkeposten er indtil videre nok den forretning, som er mest udsat for konkurrencen fra ligeværdige aktører. Konkurrencen vil blive yderligere skærpet, og håndtering af pakker kan ikke effektiviseres og automatiseres i samme omfang som brevposten. Der kræves langt tungere og mere vidtgående logistikløsninger. Til gengæld ventes markedet for stykgods og pakkepost at vokse støt de kommende år. Dels fordi virksomhederne arbejder hen imod mindre lagre, som giver flere og mindre pakker, dels ventes internet-handel og den almindelige internationalisering også at udløse vækst i antallet af pakker. Største hjemlige konkurrent er A Post, som for nylig blev overtaget af Deutsche Post. A Post gav sidste år et underskud på 13 millioner kr. af en omsætning på 325 millioner kr. mod Post Danmarks pakke-omsætning på 1,2 milliarder kr. Deutsche Post er nu for alvor gået ind i Norden. I Sverige har det tyske postvæsen overtaget kontrollen med transportselskabet ASG, som også det svenske postvæsen har forsøgt at overtage. Konsolideringen i den europæiske pakkepost-sektor er således i fuld gang. Store aktører positionerer sig til benhård konkurrence med øget service til virksomhederne. Det vil blandt andet kræve sammenhængende logistik-løsninger og konkurrencedygtige priser. Se også tekstboks om konkurrencen inden for pakkepost. Allerede til nytår ventes de nordiske postvæsener ekskl. det finske at gå sammen om at håndtere pakkepost i Norden. Dels på grund af den skærpede konkurrence fra store kontinental-europæiske koncerner, dels på grund af behovet for at hente yderligere stordriftsfordele i håndteringen. I praksis ventes de nationale postvæsener at outsource deres pakkepost til det nye selskab, PNL, Pan Nordic Logistics. Visionen med PNL er at skabe et effektivt, samordnet og finmasket nordisk net, som fungerer over hele regionen. Det vil samtidig være interessant for en større global partner at blive knyttet til den nordiske konstellation. Meningen er, at en sådan stærk alliance skal holde større konkurrenter ude af Norden. Vi må opbygge et stærkt nordisk selskab og senere lænke os på en stor international kædevirksomhed, har koncernchefen for Posten i Sverige udtalt for nylig. Helge Israelsen oplyser, at parterne er meget tæt på en beslutning om at påbegynde tæt samarbejde om pakkepost over grænserne i Norden. Næste fase, som vi ikke er færdige med at diskutere, er at samle pakkeposten i det danske, svenske og norske postvæsen. Målet er at knytte forretningerne sammen til ét koncept, én logistikløsning og én samlet styringsløsning. Tidsperspektivet på denne del er ét år, siger Helge Israelsen. Svenskerne er af flere grunde stærkt interesseret i en nordisk løsning. Svenskernes pakkepost under forretningsenheden Posten Logistik gav de første ni måneder af året et underskud på 118 millioner SEK. En del af underskuddet kan dog henføres til en ret så ekspansiv strategi på dette felt. Ud over det nordiske samarbejde er det svenske postvæsen ved at opbygge en infrastruktur i Polen, de baltiske lande og det nordvestlige Rusland for at 4 Nr november 1999

5 tilbyde komplette logistikløsninger. Samtidig bliver svenskerne stærkt angrebet på hjemmebanen efter Deutsche Post fik held med at overtage transportfirmaet ASG. Post Danmark på udkig efter opkøbsemner Herhjemme synes DSV at være et oplagt opkøbsemne for Post Danmark. De Samvirkende Vognmænd er noteret på Københavns Fondsbørs med en markedsværdi på ca. 2 milliarder kr. De kontrollerende A-aktier ejes af 48 vognmænd, mens institutionelle investorer har en del af B-aktierne. Selskabet ventes at omsætte for over 4 milliarder kr. i dette regnskabår og give et overskud før skat på ca. 100 millioner kr. Selskabet handles til en aktiekurs svarende til ca. 20 gange selskabets overskud, svarende til nøgletallet for price/earning. En anden, men større mundfuld for Post Danmark er at overtage DFDS, som dog kontrolleres af Lauritzen Holding. DFDS er bl.a. stærk på logistik og transport i det meste af Nord- og Østeuropa. Selskabet ventes at omsætte for ca. 15 milliarder kr. i år, og markedsværdien er ca. 2,5 milliarder kr. Aktiekursen er givetvis under stærkt pres på grund af den fastlåste ejerstruktur, og selskabet er netop ved at hente ekstra kapital ved en aktieudvidelse. Derfor er selskabet næppe til salg. Et mere ligeværdigt samarbejde med DFDS Dan Transport i mindre målestok er allerede etableret. Post Danmark etablerede for nylig sammen med DFDS et fælles e- handels-selskab, WebLogistics, som skal tilbyde en samlet logistikløsning til virksomheder, som tilbyder sine produkter over internettet. Handel over internettet ventes således at understøtte væksten i postens basisforretninger. Derfor er der intet, som tyder på, at det totale marked bliver mindre. Men der er heller ikke tvivl om, at konkurrencen skærpes betydeligt ad åre. Post Danmark har imidlertid i kraft af sin nuværende position et solidt afsæt til at udnytte udviklingen positivt. Men det vil i høj grad afhænge af, om staten i tide slipper posten løs - eksempelvis ved en privatisering. Nr november