D O M. Sagsøgte, Rigspolitiet, har påstået frifindelse.

Transkript

1 D O M Afsagt den 15. november 2016 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne Birgitte Grønborg Juul, John Mosegaard og Lisbeth Walthersdorf Katafai (kst.)). 13. afd. nr. B : 1) A (advokat Poul Hvilsted) 2) B (advokat Poul Hvilsted, besk.) mod Rigspolitiet (Kammeradvokaten v/advokat Flemming Orth) Denne sag, der er anlagt ved Retten i Odense (BS 5-74/2015), er ved kendelse af 9. marts 2015 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens 226, stk. 1. Sagsøgerne, A og B, har nedlagt påstand om, at Rigspolitiet tilpligtes at anerkende, at Rigspolitiets afgørelse af 19. december 2014 om aflivning af hunden Frigg (chipnummer ) og hunden Marley/Sara (chipnummer ) er ugyldig og ansvarspådragende. Sagsøgte, Rigspolitiet, har påstået frifindelse. Efter hundelovens 1a er det blandt andet forbudt at besidde en hund af racen amerikansk staffordshire terrier (herefter amstaff ) eller krydsninger, hvor en sådan hunderace indgår (herefter blandingshund ). Denne sag drejer sig om, hvorvidt hundene Frigg og Marley/Sara er omfattet af dette forbud. Der er i øvrigt i sagen rejst forvaltningsretlige spørgsmål og spørgsmål om statens mulige indgreb i den grundlovssikrede ejendomsret m.v. Sagsfremstilling Hundene Frigg og Marley/Sara stammer fra samme kuld, hvorfor sagens dokumenter som udgangspunkt er identisk for begge hunde.

2 - 2 - Efter en anonym anmeldelse om ulovlige hunde rettede betjente fra Fyns Politi den 11. juni 2014 henvendelse på hundejerne A og Bs da fælles adresse. De mødte ingen hjemme, men så de to hunde, som de beskrev og optog fotos af. A og B er i Dansk Hunderegister registreret som ejere af hundene og for begge med angivelse af primær race: Blanding, mellem og ingen angivelse under sekundær race. Møns Dyrlæger, der foretog chipning og registreringen i Dansk Hunderegister, er af politiet spurgt om Møns Dyrlæger objektivt forholder sig til hundenes udseende og registrerer i overensstemmelse med dette, eller om der alene registreres oplysninger ud fra hundeejerens oplysninger. Møns Dyrlæger svarede i en af 18. juni 2014 således: Hos Møns Dyrlæger har vi valgt at følge den udmelding, der er kommet fra Den Danske Dyrlægeforening. Vi vurderer derfor ikke hundene på baggrund af udseende. Vi vil selvfølgelig følge den gældende lovgivning, vis der enten foreligger en stambog eller ejer oplyser at hunden er ulovlig hunderace eller en blanding heraf. De af politiet optagne fotos blev i digital form den 15. august 2014 sendt til dyrlæge Bille Ruwald med anmodning om en udtalelse om hundenes formodede race eller blanding af denne. Dyrlæge Bille Ruwald svarede i af 19. august 2014 således: Jeg har pr mail modtaget billeder med hunde med anmodning om at det evt. kan dreje sig om hunde tilhørende ulovlige hunde i Danmark. Der er fremsendt 8 billeder af hunde formentlig fotograferet gennem et vindue. Der ses skiftevis 1 og 2 hunde på billederne. Hundene virker unge (unghunde) og der ses ikke tegn på hankønsorganer (penis) på nogen af billederne. Ved sammenligning med døråbningen drejer det sig formentlig om mellemstore hunde. Kroppen på alle hundene virker kompakte og muskuløse. Hovederne virker kraftige med et halv kort snudeparti. Ørerne virker små til mellemstore med et karakteristisk knæk. Farverne ser brunlige ud med hvide aftegn. Pelsen virker kort og glat. Ekstremiteterne (benene) virker slanke. Der er efter min mening bestyrket mistanke om at det drejer sig om unghunde af en forbudt race eller en blanding deraf.

3 - 3 - Unghundenes udseende kunne meget vel være Amstaff (american staffordshire terrier) unghunde. Min vurdering er foretaget gratis. Politiet rettede herefter den 8. september 2014 på ny henvendelse på ejernes adresse, hvor de nu mødte A og B, der blev opfordret til at fremlægge dokumentation for hundenes race eller type. Politiet traf samme dag beslutning om at anbringe hundene i en hundepension, hvor hundene fortsat er anbragt. Det fremgår af politiets ligelydende skriftlige afgørelser herom af 9. september 2014, at politiet særligt har lagt vægt på, at ejerne ikke straks tilstrækkeligt har kunnet dokumentere hundenes race eller type, ligesom dyrlægen (Bille Ruwald) har vurderet racen som værende amerikansk staffordshire terrier eller en blanding heraf. Det fremgår endvidere, at der ikke er lagt vægt på ejernes oplysninger om, at hundene var søde og ikke har gjort noget, og ejernes mening om, at lovgivningen er urimelig. Under den efterfølgende partshøring blev ejerne bistået af Foreningen Fair Dog, der ønskede hundene vurderet af C fra HappyHound og Co. Foreningen oplyste i sin henvendelse til Fyns Politi, at C tidligere havde vurderet herreløse hunde for både Københavns og Vestegnens politi i forbindelse med sit arbejde for Dyreværnet i Rødovre. Politiet svarede den 23. september 2014, at man var indforstået med, at C undersøgte hundene, men politiet ønskede ikke at deltage, herunder omkostningsmæssigt, og skrev i øvrigt om undersøgelsen: Fyns Politi skal tillige oplyse, at de anførte besigtigelser og undersøgelser ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan udelukke, at hundene indeholder en del af racen amerikansk staffordshire terrier og kan derfor ikke udgøre dokumentation som krævet efter hundelovens 1 b. Accepten af indhentelse af erklæringer om hundene kan derfor ikke forstås som en anerkendelse af at resultatet vil kunne udgøre den fornødne dokumentation.

4 - 4 - C undersøgte herefter begge hunde og afgav herom udaterede erklæringer benævnt Racevurdering med bilag af 6. oktober 2014 Adfærdstest. C angav sig som Exam. adfærdsbehandler & hundeinstruktør, Exam. veterinær ernæringsterapeut (VET). Racevurderingen omfattede en beskrivelse af den undersøgte hund i forhold 17 karakteristika samt punktet Andet og med tilhørende raceforslag. Der indgik ingen ulovlige hunde under raceforslag. Racen labrador indgik under 9 af disse karakteristika. Racevurderingen førte til samme konklusion for begge hunde, her for hunden Frigg: Udfra ovenstående vurderes det at Frigg er en blanding af flere racer. Disse vurderes til at være Beagle, Basenji, Labrador, og Viszla (eller lignende type som for eksempel Weimeraner). Det vurderes ikke at hun indeholder hverken Amerikansk Staffordshire Terrier eller Pittbull Terrier da hendes fenotypiske træk på flere områder ikke er som hos disse. Som eksempler på hvor hun afviger fra racestandarden på Amerikansk Staffordshire Terrier og Pitbull Terrier kan nævnes: Ørerne er for store Halsen for lang og slank Hun er alt for høj Brystet er for smalt Knoglestrukturen i både for- og bagben er for spinkel Bagbenene er for lige Hun er alt for spinkel og lang i kroppen Hendes stop er for lille Kæberne alt for spinkle Kindernes muskulatur er slet ikke fremtrædende Tandstillingen for forkert og alt for smal bagtil. Ydermere viser hun i adfærdstesten intet tegn på Terrier sind overhovedet.

5 - 5 - Adfærdstesten var også enslydende, her med konklusionen for hunden Frigg: Frigg er ligesom Marley er en super sød, kærlig, venlig og harmonisk hund. På trods af at hun har stået på internat i tre uger virker hun på ingen måde overgearet eller stresset. Dette er især imponerende i betragtning af hendes unge alder. Hun er udpræget samarbejdende og meget blød i munden og overhovedet ikke madvogtende på nogen måde. I forhold til håndtering er hun ekstremt blød. Hun viser intet tegn på Terrier Sind. Hun er hurtigt til at falde ned efter at være stresset op af tester. Hun er som sagt glad men ikke overglad eller overivrig men bare villig og kontaktsøgende. Vil hellere lege sammen med mennesker end alene. Er meget god til at respektere når der ikke rigtig sker noget. Hun er i det hele taget meget blid og blød men samtidig er hun på ingen måde bange eller usikker i forhold til nye og fremmede ting. På baggrund af testen vurderes det at hun ikke indeholder hverken Amerikansk Staffordshire Terrier eller Pittbull Terrier. Foreningen Fair Dog videresendte Cs erklæringer til Fyns Politi og skrev den 14. oktober 2014 blandt andet: FD har haft kontakt til og besøgt D D (D) bekræfter at det er hans 6 år gammel og høje blandingstæve Sandie af lovlige racer som er mor til hvalpene (Sandie er registreret på adressen).

6 - 6 - Derudover kan JS berette at hanhunden til hvalpene er en omstrejfende brun labrador retriever som har boet i lokalområdet. Fyns Politi traf den 17. oktober 2014 ligelydende afgørelser om aflivning af hundene på det da foreliggende grundlag, herunder de fra Foreningen Fair Dog modtagne oplysninger om sælger af hvalpene E og tidligere ejer D og erklæringerne fra C. Det fremgår af afgørelserne, her for hunden Frigg, blandt andet: Ved afgørelsen er der lagt afgørende vægt på, at De ikke, som har fremlagt fornøden dokumentation for, at Deres hund ikke er en blandingsrace, hvori der ikke indgår en af de forbudte racer, jf. hundelovens 1 a, stk. 1, nr. 3 og 1 a, stk. 2, idet De ikke har kunne eller ønsket at fremlægge erklæringer fra personer, der kan redegøre for hundens afstamning, ligesom De ikke har kunne eller ønsket, at fremlægge stambog eller lignende vedrørende hundens forældre. De har oplyst, at mor til hvalpene er en 6 år gammel blandingstæve af lovlige racer og far til hvalpene en omstrejfende brun labrador. Sammenfattende har Fyns Politi ikke fundet, at de af Fair Dog initierede racevurderinger og adfærdstest af Frigg den 6. oktober 2014, der blev foretaget af C fra Happyhound kan anses for at udgøre tilstrækkelig dokumentation, som krævet efter hundelovens 1b. De oplysninger som Fair Dog antageligt mundtligt har modtaget fra de tidligere ejere E og D kan ikke føre til andet resultat. Disse afgørelser blev påklaget til Rigspolitiet. Foreningen Fair Dog fremsendte den 2. december 2014 til Rigspolitiet en udateret salgsaftale underskrevet af E, hvorefter hun til A havde solgt 2 BL. HUNDE for kr. Foreningen Fair Dog fremsendte endvidere den 8. december 2014 til Rigspolitiet en erklæring af 7. december 2014 fra D om tæven til hvalpene, hunden Sandy, idet D har udfyldt en blanket

7 - 7 - udarbejdet af Foreningen Fair Dog om denne hunds herkomst. Punktet Race/Blanding er udfyldt med teksten Mellem blanding af fuldt lovlige racer. Både punkterne Mors stamdata og Fars stamdata er udfyldt med teksten Ukendt. Hunden oplyses købt i Odense gennem bekendte. Rigspolitiet stadfæstede den 19. december 2014 Fyns Politis afgørelse om aflivning af begge hunde. Det hedder i afgørelsen blandt andet: Begrundelse Rigspolitiet finder, at Fyns Politi på baggrund af besigtigelse af hundene Sara/Marley og Friggy samt på baggrund af oplysningerne i den dyrlægefaglige udtalelse af 19. august 2014 vedrørende vurdering af hundenes udseende havde en rimelig formodning for, at hundene kunne være af racen amerikansk staffordshire terrier eller en krydsning, hvori denne race indgår. Det fremgår af oplysningerne i den dyrlægefaglige udtalelse af 19. august 2014 bl.a., at kroppen på hundene virker kompakte og muskuløse, at hovederne virker kraftige med et halv kort snudeparti, og at ørerne virker små til mellemstore med et karakteristiske knæk. Det fremgår endvidere, at farverne ser brunlige ud med hvide aftegn, at pelsen virker kort og glat, og at benene virker slanke. Det fremgår videre, at det er dyrlægens opfattelse, at der er en bestyrket mistanke om, at det drejer sig om unghunde af en forbudt race eller en blanding deraf, og at unghundene på baggrund af deres udseende ligner racen amerikansk staffordshire terrier. Rigspolitiet finder således, at den dyrlægefaglige udtalelse ikke har afkræftet politiets formodning om, at hundene tilhører en af de forbudte racer eller krydsninger heraf. For så vidt angår Deres bemærkninger vedrørende politiets vurdering af hundene, herunder den anvendte formodningsregel i hundelovens 1 b, stk. 2, henviser Rigspolitiet til

8 - 8 - bemærkningerne til denne bestemmelse i lov nr. 717 af 25. juni 2010 om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven, hvoraf det bl.a. fremgår. Bestemmelsen er udtryk for en omvendt bevisbyrde. Det er således besidderen af en hund og ikke politiet der skal fremlægge den nødvendige dokumentation for, at den pågældende hund ikke er omfattet af forbuddet. Politiet skal dog i første omgang f.eks. på baggrund af en hunds udseende eller oplysninger fra besidderen eller andre have rimelig grund til at formode, at der kan være tale om en hund, der er omfattet af forbuddet, før det kan kræves, at besidderen opfylder dokumentationskravet. Politiet kan altså ikke forlange dokumentation fra en besidder af en hund, når der ikke er nogen nærmere anledning til det. f.eks. hvis hunden på ingen måde ser ud som en af de hun de, der er omfattet af forbuddet. Det er således forudsat i lovbemærkningerne, at den rimelige grund til at formode, at der kan være tale om en forbudt hund, kan blive skabt alene på baggrund af en vurdering af en hunds udseende. Bemærkningerne skal endvidere efter Rigspolitiets opfattelse forstås således, at det kan ske alene på baggrund af politiets vurdering af hundens udseende, og der stilles ikke i bemærkningerne krav om, at de personer, der foretager denne vurdering, skal have særlige faglige kvalifikationer eller uddannelse i relation til vurdering af hunderacer. Rigspolitiet henleder desuden opmærksomheden på det anførte om, at politiet ikke kan forlange dokumentation fra en besidder, hvis hunden på ingen måde ser ud som en af de forbudte hunde. På denne baggrund finder Rigspolitiet, at betingelserne for at anmode Deres klienter om at fremlægge dokumentation for, at hundene ikke tilhører en af de forbudte racer eller krydsninger heraf, var opfyldt, jf. hundelovens 1 b, stk. 2. Rigspolitiet har forbindelse med sagens behandling lagt til grund, at begge hunde ifølge oplysningerne fra dansk Hunderegister er blandingsracer født den 5. januar Rigspolitiet finder ikke, at A og B, har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at hundene Sara/Marley og Frigg ikke tilhører racen amerikansk staffordshire terrier eller krydsninger heraf.

9 - 9 - Ad adfærdstest Rigspolitiet finder ikke, at de af foreningen Fair Dog initierede adfærdstests af hundene, der blev foretaget af C fra Happyhound & Co den 6. oktober 2014, kan anses for at udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at hundene ikke er af en af de racer eller krydsninger heraf, som er omfattet hundelovens 1 a (forbudte hunderacer). Rigspolitiet finder således ikke, at det på baggrund af besigtigelser og undersøgelser af en sådan karakter, som dem, der er foretaget af C fra Happyhound & Co, med tilstrækkelig sikkerhed kan udelukkes, at hunden er af eller indeholder racen amerikansk staffordshire terrier, og Rigspolitiet finder derfor ikke, at det fremlagte kan udgøre tilstrækkelig dokumentation som påkrævet efter hundelovens 1 b. Rigspolitiet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af de udførte ad-færdstest for såvel Sara/Marley som Frigg, at hundene er en blanding af flere racer, at disse vurderes at være Beagle, Basenji, Labrador og Viszla (eller lignende type som for eksempel Weimerancer) og Det vurderes ikke, at hun indeholder hverken Amerikansk Staffordshire Terrier eller Pittbull Terrier da hendes fenotypiske træk på flere områder ikke er som hos disse. Rigspolitiet finder, at der ved disse besigtigelser og undersøgelser alene kan være skabt tvivl om, hvorvidt hundene er af eller indeholder indeholder racen amerikansk staffordshire terrier. Rigspolitiet finder således, at det på baggrund heraf alene kan fastslås, at hundene Sara/Marley og Frigg muligvis (tillige) indeholder de racer, som er foreslået af C. Ad salgsaftale Rigspolitiet finder ikke, at den af foreningen Fair Dog fremsendte kopi af salgsaftale indgået mellem køber A og sælger E på tilstrækkelig vis kan dokumentere, at hundene Sara/Marley og Frigg ikke tilhører racen amerikansk staffordshire terrier eller en krydsning, hvori denne race indgår. Rigspolitiet har i denne forbindelse lagt vægt på, at den udaterede salgsaftale omhandler 2 bl.hunde, og at det således ikke nærmere er anført, hvilke hunde aftalen omfatter, herunder hvilke/n hunderace/r eller blandingsrace/r disse hunde er af.

10 Ad oplysninger fra tidligere ejere Rigspolitiet finder endelig ikke, at foreningen Fair Dogs oplysninger om, at D, tidligere ejer af hundene Sara/Marley og Frigg, til foreningen Fair Dog har oplyst, at moderen til hundene er en blandingstæve af lovlige racer, samt at faderen til hundene er en omstrejfende brun labrador retriever, som har boet i lokalområdet, udgør tilstrækkelig dokumentation som påkrævet i medfør af hundelovens 1 b. Rigspolitiet har i den forbindelse lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, hvilke racer, moderen indeholder, ligesom det heller ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at de nævnte hunde er forældre til Sara/Marley og Frigg. Rigspolitiet skal herved igen henvise til bemærkningerne til 1 b, stk. 2, i lov nr. 717 af 25. juni 2010 om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven, hvoraf det videre fremgår: Som en konsekvens heraf er det nødvendigt med en højere grad af agtpågivenhed hos personer, der fremover køber en hund, der fysisk ligner hunde omfattet af forbuddet, idet disse købere må sikre sig, at der ikke er tale om en hund omfattet af forbudsordningen, og at de kan dokumentere dette, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt hunden er omfattet af forbuddet. Der stilles ikke i lovteksten nærmere krav til, hvordan besidderen dokumenterer, at der ikke er tale om en forbudt hund. Besidderen kan f.eks. fremlægge en stambog eller dnaattest vedrørende hunden og dens forældre, eller besidderen kan fremlægge erklæringer fra personer, der kan redegøre for hundens afstamning. Det vil i første gang være politiet, der vurderer ægtheden af den dokumentation, som besidderen fremlægger. Politiet vil i den forbindelse f.eks. kunne kontakte den stambogsførende klub, hvis der er tvivl om ægtheden af en fremlagt stambog. Hvis en sag bliver indbragt for domstolene, vil det være retten, som skal vurdere ægtheden af den fremlagte dokumentation. For så vidt angår foreningen Fair Dogs bemærkninger om, at Fyns Politi ikke af egen drift forsøgte at kontakte tidligere ejere af hundene med henblik på at belyse hundenes race, skal Rigspolitiet bemærke, at det fremgår af forarbejderne til hundelovens (lovbekendtgørelse nr. 254 af 8. marts 2013) 1 b, stk. 2, at Bestemmelsen er udtryk for en omvendt bevisbyrde. Det er således besidderen af en hund og ikke politiet der skal fremlægge den nødvendige dokumentation for, at den pågældende hund ikke er omfattet af forbuddet.

11 ( ) I praksis vil bestemmelsen indebære, at besiddere af hunde, der kan forveksles med en af de forbudte hunderacer, skal kunne skaffe den nødvendige dokumentation for, at deres hund ikke er omfattet af forbuddet. Som en konsekvens heraf er det nødvendigt med en højere grad af agtpågivenhed hos personer, der fremover køber en hund, der fysisk ligner hunde omfattet af forbuddet, idet disse købere må sikre sig, at der ikke er tale om en hund omfattet af forbudsordningen, og at de kan dokumentere dette, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt hunden er omfattet af forbuddet. (...) Der stilles ikke i lovteksten nærmere krav til, hvordan besidderen dokumenterer, at der ikke er tale om en forbudt hund. Besidderen kan f.eks. fremlægge en stambog eller dna-attest vedrørende hunden og dens forældre, eller besidderen kan fremlægge erklæringer fra personer, der kan redegøre for hundens afstamning. Det vil i første omgang være politiet, der vurderer ægtheden af den dokumentation, som besidderen fremlægger. Politiet vil i den forbindelse f.eks. kunne kontakte den stambogsførende klub, hvis der er tvivl om ægtheden af en fremlagt stambog. Hvis en sag bliver indbragt for domstolene, vil det være retten, som skal vurdere ægtheden af den fremlagte dokumentation. Det fremgår således af ovenstående, at det påhviler hundebisidderne og ikke politiet at tilvejebringe tilstrækkelig dokumentation for, at hundene ikke er omfattet af forbuddet i hundelovens 1a. Sagen blev herefter indbragt for domstolene. Under sagens behandling ved Østre Landsret blev Marit Sunde udmeldt som skønsmand til at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmål 1:

12 Skønsmanden bedes oplyse, om skønsmanden med sikkerhed kan udelukke, at Frigg henholdsvis Marley/Sara tilhører én af de racer eller krydsninger heraf, som er omfattet af listen i hundelovens 1a, jf. 1b, stk. 2 og stk. 4. Det bemærkes, at der er følgende racer på denne liste. 1) Pitbull terrier. 2) Tosa inu. 3) Amerikansk staffordshire terrier. 4) Fila brasilerio. 5) Dogo aregetino. 6) Amerikansk bulldog. 7) Boerboel. 8) Kangal. 9) Centralasiatisk ovtcharka. 10) Kaukasisk ovtcharka. 11) Sydrussisk ovtcharka. 12) Tornjak. 13) Sarplaninac. (Spørgsmålet er formuleret, som det fremgår af hundelovens 1b, stk. 4, men skønsmanden skal lægge til grund, at det har været hensigten, at bestemmelsen skal omfatte krydsninger, hvori også kan indgå hunderacer, der ikke er nævnt på listen i hundelovens 1 a). Spørgsmål 2: Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, bedes skønsmanden oplyse, hvilken race hundene tilhører, eller hvilken kombination af racer der indgår i hundene, samt redegøre for det grundlag og data, hvorpå svaret på spørgsmål 1 er baseret. Spørgsmål 3:

13 Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, bedes skønsmanden oplyse og redegøre for, med hvilken grad af sandsynlighed skønsmanden kan udelukke, at hundenes racemæssige oprindelse (delvist) henhører eller kan henføre til én eller flere af de racer eller krydsninger heraf, som er omfattet af listen i hundelovens 1a, jf. 1b, stk. 2 og stk. 4, med et bidrag, der er henholdsvis (i) mindre end 51%, (ii) mindre end 30%, (iii), mindre end 10% eller (iv) mindre end 3%. Spørgsmål 4 Skønsmanden bedes vurdere Fyns Politis besigtigelsesrapport af 15. august 2014 med tilhørende otte billeder og herefter redegøre for, om der på grundlag af en faglig vurdering af hundenes udseende har været en rimelig grund til at formode, at der er tale om en hund, der tilhører én af de af listen i hundelovens 1a nævnte racer eller krydsninger, hvori disse racer indgår. Skønsmanden svarede således i erklæring af 13. oktober 2015: SPØRSMÅL 1 Det er for meg nesten uetisk og hypotetisk og be om at en skal utelukke event. innlemme 2 valper som har fler blandingskombinasjoner bak seg. SPØRSMÅL 3 Disse to unghundene er ikke homogene, men for meg kan det ligge staffordshire bulterrier, boxer, harrier og wippet bak. Når det gjelder Marley/Sara så kan en muligens utelukke boxer ihvertfall har hun nok flere gener fra wippet. Det er ingenting i deres framferd og utseende som kan gik mer enn 3% likhet. SPØRSMÅL 4

14 Den likhet som den vanlige menigmann finner fra amerikansk staffordshire terrier er forståelig. Det fleste går ud fra farge, bredde på skallen og det hvite bilsset. Men dette finnes også på mange andre raser. I norden er det ikke noe annet land enn Danmark som har en så lang liste med forbudte raser 13 raser mot 5 i Norge og ingen i Sverige. Ett annet problem som er typisk i Danmark, er at de fleste vil ha en hund som de ikke behøver papirer på og som gjerne kan være blanding mest pga pris. Det skaper virkelig problemer og de må en snuoperasjon til at få rettet opp dette. Det burde stadfestes at alle blandingskull skal steriliseres. Vel det finnes ingen registrering av disse men i lokalpressen og på FaceBook kan en finne dem. Som bilag til erklæringen er vedlagt Racevurdering med en beskrivelse af de undersøgte hunde i forhold til 17 karakteristika samt punktet Andet og med raceforslag, der dog alene er udfyldt under Pels og hud med staffordshire bullterrier, boxer-harrier og beagle-wippet som forslag. Konklusionen, der er den samme for begge hunde, er følgende: Begge hundre bør steriliseres og leveres tilbake til eier. Den likhet som mange finner med Am.staff er der, men det utseende kan også komme fram gjennom blanding av Staffordshire Bull Terrier boxer harrier beagle og wippet. Avkom etter avkom som i generasjoner er av blandingsraser og hvor likhet med enkelte raser på den forbudte liste kan det for menig mann lett antas at de tilhører en eller fler av disse raser.

15 Dette er kullsøsken som overhodet ikke har noen homogene trekk. Frikk viser en mer blanding af en større rase, tydelig staffordshire bullterrier trekk farger fra boxer og wippet, som også har gitt den doble noe grå silkeaktige dekpels. Marley/Sara derimot har mer av trekk av wippet, størrelse, smal kropp, lengre grå hode og med samme lyse fargen med den grå silkeaktige dekkpels. Skønsmanden angiver sig som Int. FCI allround dommer, Oppdretter siden 1961 og dommer siden Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af parterne A og B, vidnet dyrlæge Bille Ruwald og skønsmand Marit Sunde. A har forklaret blandt andet, at han før Frigg har haft to andre hunde, som også i dag ville være lovlige hunde. Han købte både Frigg og Marley af E, der boede i Korsør, og som annoncerede hunde til salg i Gul og Gratis. Han vidste, at der var en forbudsliste med ulovlige hunde. E oplyste, at det var blandingshunde. Det var 8-9 måneder gamle hundehvalpe. Han tog begge hunde med hjem til bopælen, og her var de, til politiet hentede dem. Han har aldrig oplevet problemer med hundene. De var ikke aggressive, og de løb ikke frit rundt. Han har spurgt naboerne, og de har heller ikke oplevet hundene være aggressive. B boede dengang til leje hos ham. De på de optagne fotos viste iturevne aviser må være nogle aviser, som hundene har leget med. Politifolkene mødte hundene, før han selv kom ud. Han gav dem de papirer, han havde, nemlig dyrlægebog, udskrift fra hunderegistret og købskontrakten med E. De sagde blot, at han skulle dokumentere hundenes ophav. Han kender ikke selv den tidligere ejer, D eller Møns Dyrlægeklinik, som den tidligere ejer øjensynligt har benyttet. Han har fremlagt alt, hvad han har, og som han har kunnet fremskaffe. Han kan ikke selv gøre mere. Han har gennem Fair Dog søgt at finde mere. Hundene er fjernet med henblik på aflivning og har nu været pensionsanbragt i 2 år. Det, synes han, ikke er på sin plads, når hundene ikke har gjort noget. B har forklaret blandt andet, at Marley er hans første egen hund. Da han så hvalpene, fik han ikke den tanke, at det kunne være en ulovlig hunderace. Det var søde hunde, som de fandt

16 gennem Gul og Gratis, hvor de var annonceret som en labradorblanding. De så almindelige ud. Han har overhovedet ikke interesseret sig for at få andet end en god hund. Det var det behov, han søgte opfyldt. Han har aldrig oplevet hundene være aggressive. De er kun løbet ud én gang. Han er derfor meget uforstående over for indholdet i den anonyme anmeldelse. De har gjort, hvad der står i deres magt for at oplyse hundenes ophav. De kontaktede Fair Dog og andre specialister. Selv stod de meget hjælpeløse og overlod det derfor til nogen, der vidste mere. Bille Ruwald har forklaret blandt andet, at han er dyrlæge med egen praksis. Han beskæftiger sig næsten udelukkende med hunde, men har dog også lidt at gøre med katte og fugle. Han bekræfter sin vurdering af hundene på grundlag af fotos, som den fremgår af en af 19. august Han er bekendt med, at Dyrlægeforening ikke mener, det er muligt at racebestemme hunde ved inspektion/ billeder. Han er imidlertid selv dyrlæge med 38 års erfaring i hunde, og han har også norsk og tysk autorisation som dyrlæge. Han er kontraktansat til at udføre opgaver for både dansk og norsk politi, og han udfører også opgaver for tysk politi. Han har herunder på et tysk optagested set mange beslaglagte hunde. Hans vurdering af hvilke racer, der indgår i en blandingshund, er subjektiv. Vidnet gennemgik herefter den vurdering, som han foretager af en hunds fænotype. Han sætter det hele sammen. Jo flere fotos han har, jo bedre. På spørgsmål om med hvilken grad af sikkerhed og signifikans vidnet kan udtale sig om de to hunde i denne sag, svarer vidnet, at han er helt overbevist, før han sender en vurdering af sted. Sådan var det også med den vurdering, han sendte den 19. august Ellers gør han det ikke, men svarer, at han ikke kan foretage bestemmelsen. Han genkender fotos af hundene. Fænotyper kan vurderes ud fra disse fotos, men det er selvfølgelig bedst selv at se hundene. Vidnet gennemgik herefter under anvendelse af billeder af hunde af amstaff racen til sammenligning grundlaget for sin vurdering efter de træk, han kan se på fotos af de to hunde, herunder en mellemstor krop, muskulatur, skulder, hovedform, kind- og snudeparti, ører, pels, ben mv., der er forenelig med amstaffracen. Samlet er han herefter 99,9 % sikker på, at der er amstaff i disse hunde. Ordvalget bestyrket mistanke i e- mailen betyder for vidnet, at han overhovedet ikke er i tvivl, og at han udtaler sig med høj signifikans. Vidnet er sagkyndig i retssager om hundespørgsmål. Han har som sagkyndig også medvirket i drabssager i Norge og i Tyskland. Han har ikke foretaget racebestemmelser i Tyskland. Det

17 har de mange andre, der kan i Tyskland. Efter hans samlede vurdering er de to hunde uden tvivl forenelig med racen amstaff. Han ser i Tyskland en masse racer, der er forbudt i Danmark, herunder har han også set hunde af racen amstaff. Hans dyrlægeklinik ligger meget nær den dansk-tyske grænse, og han har derfor jævnlig kontakt til Tyskland. Ordet virker i hans udtalelse er for vidnet ikke et forbehold. Han er 100 % sikker. Det var han også, da han skrev en. Han husker ikke, hvor lang tid han brugte til at vurdere de to hunde. Han har lavet rigtig mange vurderinger af hunderacer for politiet og på grundlag af fotografier. Fotografierne i denne sag er rigtig gode, tydelige og skarpe. Han fik dem tilsendt elektronisk og kunne derfor også forstørre dem på sin computerskærm. Fænotypisk kan det godt være et mix af racer, men for ham var hundene racerene amstaff eller et mix deraf med f.eks. en tætliggende terrierrace. Han har udført vurderingen gratis, fordi han er godt honoreret for andre opgaver. Han har været kredsformand for Dyrenes beskyttelse i over 20 år. Han har set mange nu ulovlige hunde. Skønsmand Marit Sunde har vedstået sin erklæring og forklaret blandt andet, at hun efter erklæringens afgivelse har gennemgået en del billedmateriale som udelukker, at de pågældende hunde er af amstaffracen eller en blanding heraf. Hun har herunder set på billeder af amstaffracen, der ikke var typiske af udseende, og hunde med typiske tegn, men som ikke var racerene. Hun kan i dag sige, at de to hunde ikke indeholder blandinger af amstaffracen. Hun har set og været sammen med hundene. De virkede trivelige, med godt gemyt og ingen gøen. De kom venligt mod hende. Hun kunne vedrørende svar på spørgsmål 3 se, at det var blandingshunde, men hun har ikke modtaget oplysninger, der gør det muligt at sige hvor mange generationer, der ligger bag denne blanding. Der er ikke noget amstaff i disse hunde. Skønsmanden fremviste diverse billeder af hunde af denne race og af andre hunde til illustration. Hun har som udstillingsdommer bedømt racehunde i næsten 50 år. Bedømmelsen sker ud fra de standarder, der findes i racens hjemland, og internationale standarder (FCI). USA har således deres standard for amstaffracen. Den svarer til den internationale standard for racen. Hun har bedømt de to hunde ud fra standarden for amstaffhunde. De racerene hunde har stamtavler. I Danmark er hunde med stamtavler ikke så udbredte. I Danmark betyder det mere, at hunden er billig. Ved køb af blandingshunde skal man købe af en erfaren opdrætter. Folk flest ser på hundenes farve og striben på hovedet og når derfor frem til, at det er en forbudt race. Det er for skønsmanden det samme som at overføre racehad. Hun har været sagkyndig i en lignende sag i sit hjemland Norge. Politiet bør kontakte kennelklubber for

18 oplysning om racer. Når hun i skønserklæringen foreslår sterilisering af blandingshunde, er det, fordi det åbenbart er så stort et problem i Danmark. Så bør man sterilisere i tvivlstilfælde. Skønsmanden har som angivet i skønserklæringen været opdrætter side 1961 og hundedommer siden Hun er uddannet som hundedommer, og det er en lang uddannelse. Det er ikke hendes profession, men hendes interesse. Den manglende besvarelse af spørgsmål 1 og henvisningen til det etiske skal forstås sådan, at man ikke kan anmode hende om at svare ja eller nej på spørgsmålet om racebestemmelse, når hun ikke kender dyrets baggrund, og som hun derfor skal bedømme efter dyrets udseende. Der vil altid være en usikkerhed, når man ikke kan se generationer bagud. Hun er imidlertid efter erklæringens afgivelse nået frem til, at der ikke er noget amstaff i disse hunde. Denne race kan altså udelukkes. Hun har herunder gennemgået billedmateriale for dyr af denne race og med blanding af denne race. Når hun i spørgsmål 3 skrev, at der ikke var noget i dyrenes fremfærd og udseende, som kunne give mere end 3% lighed, havde det også sammenhæng med spørgsmålets formulering. Hun udelukker nu racen amstaff helt, fordi hun nu har set på yderligere materiale for denne race og hunde, der har lighed med de to hunde i nærværende sag, som ikke er en blanding med denne race. Der er ligheder, som kan forveksles med racen amstaff på grund af aftegning i ansigt og i farven. Sterilisering af en blandingshund vil være en mulighed i tilfælde, hvor forveksling kan ske med de 13 forbudte hunderacer. Det retlige grundlag Det fremgår af forarbejderne til hundelovens 1a og 1b (lovforslag nr. 163 af 17. marts 2010) i de almindelige bemærkninger blandt andet: 2. Forbud mod hold af særligt farlige hunde 2.2. Anbefalinger fra Udvalget om hunde. Justitsministeriets Udvalg om hunde har overvejet muligheden for at indføre et forbud mod hold af visse hunderacer og krydsninger, hvori disse racer indgår. Der er enighed i udvalget om, at de hidtidige erfaringer i Danmark og i udlandet fører til, at et eventuelt raceforbud - for at kunne håndhæves effektivt i praksis må bygge på en model med omvendt bevisbyrde, som er inspireret af den regulering, der findes i Norge. Den

19 omvendte bevisbyrde indebærer, at det er hundeejeren, der i tvivlstilfælde skal dokumentere hundens race eller type. Udvalget bemærker, at man ikke har noget sikkert statistisk eller erfaringsmæssigt grundlag for, hvilke racer der bør omfattes af et eventuelt forbud. Hvis forbuddet skal omfatte de hunde, som i almindelighed anses som kamp- eller muskelhunde, og som findes i Danmark, samt de hunde, der tilhører gruppen af hyrde- og vagthunde fra Syd- og Østeuropa samt Asien, og som kan forventes at blive næste generation af farlige hunde i Danmark, finder udvalget, at forbuddet ville kunne omfatte følgende 14 hunderacer og krydsninger, hvori disse racer indgår. Et flertal af udvalgets medlemmer (udvalgets formand og medlemmer udpeget efter indstilling fra Dansk Kennel Klub, Danmarks civile Hundeførerforening, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsrådet og Den Danske Dyrlægeforening) kan dog ikke anbefale, at der gennemføres et forbud mod visse hunderacer. Disse medlemmer peger på, at der ikke er noget sikkert statistisk grundlag for at udpege bestemte hunderacer som mere farlige end andre, og at der ikke er nogen sikkerhed for, at et raceforbud mærkbart vil mindske problemet med farlige hunde. Disse medlemmer finder endvidere, at det forbud vil ramme for bredt, idet det vil være vanskeligt for borgerne at tilbagevise politiets påstand om, at man er indehaver af en forbudt hund, ligesom forbuddet også vil ramme velfungerende hunde af de nævnte racer. Samtidig finder disse medlemmer, at forbuddet vil ramme for snævert og ikke løse problemet med farlige hunde, idet der også findes farlige hunde inden for andre racer. Et mindretal af udvalgets medlemmer (medlemmer udpeget efter indstilling fra Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Justitsministeriet) er enig i, at en række forhold isoleret set kan anføres imod et forbud mod visse hunderacer. Der kan imidlertid også efter mindretallets opfattelse anføres stærke grunde til at foreslå en forbudsordning. Mindretallet finder, at det er et væsentligt problem, når der i den brede befolkning skabes frygt for at blive angrebet af hunde, som man møder på offentlige gader og veje, uanset om denne frygt statistisk set er velbegrundet, Mindretallet bemærker endvidere, at selv om den foreslåede forbudsmodel muligvis ikke vil kunne håndhæves fuldt ud effektivt, vil ordningen kunne have den effekt, at

20 antallet af hunde omfattet af ordningen gradvist reduceres. Mindretallet finder således, at spørgsmålet om indførelse af en forbudsordning i sidste ende må bero på en politisk afvejning af de forskellige til dels modsatrettede hensyn som gør sig gældende på området Justitsministeriets overvejelser Forbud mod besiddelse og avl af visse hunderacer mv. Som anført er der enighed i udvalget om, at en eventuel forbudsordning må bygge på den såkaldte norske model, hvor det er besidderen, der i tilfælde af tvivl skal dokumentere, at vedkommende hund ikke tilhører en af de forbudte racer eller krydsninger heraf. Justitsministeriet er enig i, at en række forhold isoleret set kan anføres imod at indføre en sådan forbudsordning. Ordningen vil således ikke kunne afgrænses så præcist, at den i alle situationer rammer eller kun rammer hunde, der kan udgøre en konkret fare for omgivelserne. Hertil kommer bl.a., at også en ordning, der bygger på en model med omvendt bevisbyrde, kan være vanskelig at håndhæve på en måde, der er fuldt ud effektiv. Der kan imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse også anføres stærke grunde til at foreslå en forbudsordning. Som anført i udvalgets delbetænkning er det således et væsentligt problem, når der i den brede befolkning skabes frygt for at blive angrebet af hunde, som man møder på offentlige gader og veje, uanset om denne frygt statistisk set er velbegrundet. Det må i den forbindelse efter Justitsministeriets opfattelse fremhæves, at der både tidligere, men i høj grad i de allerseneste år har været fokus på, at nogle hundeejere ligefrem tilstræber at have en hund, der af omgivelserne bliver opfattet som farlig og dermed efter omstændighederne egnet til at skabe frygt hos omgivelserne. Hertil kommer, at der er almindelig enighed om, at der findes visse racer eller typer af hunde, som stiller særlige krav til ejerens håndtering og opdragelse, og det gælder, hvad enten man vælger at betegne disse hunde som farlige eller krævende hunde.

21 I lyset af det anførte og de seneste års offentlige debat på området er det Justitsministeriets opfattelse, at udbredelsen af forskellige racer og typer af hunde har udviklet sig på en sådan måde, at der bør indføres yderligere grænser for, hvilke hunde der lovligt kan besiddes. Det bemærkes i den forbindelse, at selv om den omtalte model for en forbudsordning næppe vil kunne håndhæves fuldt ud effektivt i praksis, vil en sådan ordning under alle omstændigheder kunne have den effekt, at antallet af farlige hunde gradvist vil kunne blive reduceret i de kommende år. Formålet med en forbudsordning skal således være at varetage hensynet til borgernes sikkerhed og tryghed. Samtidig er det vigtigt at understrege, at politiet bør håndhæve en forbudsordning på en smidig måde, således at der ikke blive tale om en form for forfølgelse af hundeejere. På den anførte baggrund foreslår Justitsministeriet, at der indføres et forbud mod besiddelse og avl af følgende hunderacer og krydsninger, hvori disse racer indgår: Som anført ovenfor lægger Justitsministeriet vægt på, at forbudsordningen må håndhæves på en smidig måde, således at der ikke bliver tale om en form for forfølgelse af hundeejere. Det forudsættes i den forbindelse, at besidderens forpligtelse til at dokumentere, at hunden ikke tilhører en af de forbudte racer, først vil blive aktualiseret, hvis politiet f.eks. på baggrund af hundens udseende eller oplysninger fra besidderen eller andre har rimelig grund til at formode, at der kan være tale om en hund, der er omfattet af forbuddet. I praksis vil bestemmelsen i sådanne tilfælde indebære, at besiddere af hunde skal kunne skaffe den nødvendige dokumentation for, at deres hund ikke er omfattet af forbuddet. Forbudsordningen forudsættes derimod ikke at indebære, at politiet kan forlange en sådan dokumentation fra en besidder af en hund i tilfælde, hvor der ikke er nogen nærmere anledning til det. Justitsministeriet finder ikke, at der i lovteksten bør stilles nærmere krav til, hvordan besidderen dokumenterer, at der ikke er tale om en forbudt hund. Besidderen kan f.eks.

22 fremlægge en stambog eller dna-attest vedrørende hunden og dens forældre, eller besidderen kan fremlægge erklæringer fra personer, der kan redegøre for hundens afstamning. Kravet om dokumentation indebærer, at der stilles højere krav til agtpågivenheden hos personer, der fremover køber en hund, idet de må sikre sig, at der ikke er tale om en hund omfattet af forbudsordningen, og at de kan dokumentere dette, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt hunden er omfattet af forbuddet. Det hedder videre under bemærkninger til 1a og 1b blandt andet: Besidderens forpligtelse til at dokumentere, at hunden ikke tilhører en af de forbudte racer, vil således kunne blive aktualiseret, hvis politiet, f.eks. på baggrund af hundens udseende eller oplysninger fra besidderen eller andre, har rimelig grund til at formode, at der kan være tale om en hund, der er omfattet af forbuddet. I praksis vil bestemmelsen indebære, at besiddere af hunde, der kan forveksles med en af de forbudte hunderacer, skal kunne skaffe den nødvendige dokumentation for, at deres hund ikke er omfattet af forbuddet. Der ses ikke under Folketingets forhandlinger fremført noget af særskilt betydning for lovfortolkningen. Det bemærkes dog, at justitsministeren under spørgsmål 5 fra Retsudvalget har kommenteret en henvendelsen af 5. april 2010 fra Amerikansk Staffordshire Terrier i Dansk Terrier Klub, der anfører, at hunde af racen amerikansk staffordshire terrier (amstaff) ikke bør omfattes af det foreslåede forbud. Der henvises blandt andet til, at erfaringer viser, at racespecifik lovgivning ikke løser problemerne med farlige hunde samt til, at der ikke findes statistisk eller videnskabeligt grundlag for at fastslå, at bestemte hunderacer er farligere end andre. Justitsministeren henviste i sit svar til Retsudvalget til Hundeudvalgets betænkning og lovforslagets almindelige bemærkninger. Justitsministeren har i svar på Retsudvalgets

23 spørgsmål 13 om, hvilke konkrete beviser en hundeejer skal have for at bevise, at vedkommendes hund ikke er af en forbudt race, gentaget lovforslagets bemærkninger. Justitsministeriets vejledning om hundelovens forbudsordning (vejledning nr. 59 af 2. juli 2010) indeholder blandt andet følgende: 4. Hunde, der ser ud som en af de forbudte hunde 4.1. Hvad indebærer den såkaldte omvendte bevisbyrde? Hvis der er tvivl om, hvorvidt en hund tilhører en af de racer eller krydsninger heraf, som er forbudt, kan politiet stille krav om, at besidderen dokumenterer hundens race eller type. Det er således besidderen af hunden, der skal bevise, at hunden ikke er omfattet af forbuddet. Politiet skal dog i første omgang f.eks. på baggrund af en hunds udseende eller oplysninger fra besidderen eller andre have rimelig grund til at formode, at der kan være tale om en hund, der er omfattet af forbuddet, før det kan kræves, at besidderen skal skaffe den nødvendige dokumentation for, at den pågældende hund ikke er omfattet af forbuddet. Politiet kan altså ikke forlange dokumentation fra en besidder af en hund, når der ikke er nogen nærmere anledning til det, f.eks. hvis hunden på ingen måde ser ud som en af de hunde, der er omfattet af forbuddet Hvilken dokumentation skal jeg fremskaffe? Der er ikke i hundeloven fastlagt krav til, hvilken dokumentation besidderen skal kunne fremlægge for at bevise hundens race. Besidderen af en hund kan f.eks. fremlægge en stambog vedrørende hunden, eller besidderen kan fremlægge erklæringer fra personer, der kan redegøre for hundens afstamning.

24 Det er i dag ikke umiddelbart muligt ved hjælp af dna-test eller for en dyrlæge at bestemme en hunds race. Man bør derfor sikre sig f.eks. en stamtavle, hvis man anskaffer sig en hund, der ligner en af de racer, der er omfattet af forbuddet. I den forbindelse er det naturligvis en forudsætning, at oplysningerne er korrekte Hvordan skal man være særligt opmærksom på at sikre sig dokumentation for en hunds race eller type? ( positivlisten ) Køber man en hund, der har udseendemæssige træk til fælles med en af de forbudte hunde, anbefales det at være særligt opmærksom på at få dokumentation for hundens race eller type, jf. pkt Følgende hunde har visse udseendemæssige træk til fælles med en eller flere af de forbudte racer, og man bør ved anskaffelse af sådanne hunde være særligt opmærksom på at sikre sig dokumentation for hundens race eller type ( positivlisten ). Det blev ved ændringen af hundeloven i 2010 forudsat, at forbudsordningen skulle evalueres, når ordningen havde været i kraft i 3 år. Denne evaluering er omtalt i de almindelige bemærkninger i et senere forslag til ændring af hundeloven (lovforslag nr. 92 af 5. december 2013). Fødevareministeriet fandt (som ny ressortministerium) ikke anledning til at foreslå ændringer i forbudsordningen, men med tilføjelse: Fødevareministeriet finder dog, i relation til den omvendte bevisbyrde og besidderens mulighed for at dokumentere, at dennes hund ikke tilhører en forbudt race, anledning til at præcisere, hvad der forstås ved erklæringer fra personer, der kan redegøre for hundens afstamning. Disse erklæringer kan ikke alene basere sig på en vurdering af hundens udseende og adfærd. Der skal i stedet være tale om erklæringer, der vedrører hundens forældre, søskende eller tidligere generationer. Det er ikke nødvendigt, at erklæringerne er udarbejdet af fagpersoner, f.eks. dyrlæger.

25 Procedure Sagsøgerne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med et fælles påstandsdokument med følgende indhold: SAGENS PROBLEMSTILLING OG RETSGRUNDLAG Denne sag omhandler lovligheden og gyldigheden af Rigspolitiets afgørelse af 19. december 2014 (bilag 20), hvor Rigspolitiet traf afgørelse om, at hunden Frigg (chipnummer ) (herefter "Frigg") og hunden Marley/Sara (chipnummer ) (herefter "Marley/Sara") skal aflives, jf. hundelovens 1b, stk. 1, jf. 1a, stk. 1, nr. 3, og 1a, stk. 2. Disse bestemmelser i hundeloven er indsat i 2010 under overskriften "forbud mod besiddelse og avl af visse hunderacer mv.", og de indeholder et forbud mod besiddelse og avl af 13 forskellige hunderacer eller krydsninger heraf, som skulle administreres inden for følgende rammer: "Den foreslåede forbudsordning bygger på et princip om, at det er besidderen, der i tilfælde af tvivl om, hvorvidt en hund tilhører én af de racer eller krydsninger heraf, som er omfattet af forbuddet i 1 a, skal dokumentere hundens race eller type. Hvis besidderen ikke inden for den frist, som politiet fastsætter, har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at hunden ikke tilhører én af de forbudte racer eller krydsninger heraf, anses hunden for at være holdt i strid med forbuddet i 1 a. Konsekvensen heraf er, at hunden skal aflives ved politiets foranstaltning." Forbudsordningen blev indført efter, at Hundeudvalget havde afgivet en delbetænkning, hvori man havde behandlet muligheden for et forbud. Et flertal i udvalget fandt, at der ikke burde indføres en sådan forbudsordning, idet "der ikke er noget sikkert statistisk grundlag for at udpege bestemte hunderacer som mere farlige end andre", imens et mindretal bestående af

26 medlemmer udpeget efter indstilling fra Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Justitsministeriet anbefalede en forbudsordning. Justitsministeriet valgte da også i deres lovforslag at foreslå indførelsen af en forbudsordning, men man understregede, "at politiet bør håndhæve en forbudsordning på en smidig måde, således at der ikke bliver tale om en form for forfølgelse af hundeejere". Denne sag er den første af sin art i Danmark, hvorfor sagen som bekendt er henvist fra byretten til Landsretten. Det principielle ved sagen er at få fastlagt samspillet mellem den formodning, politiet skal have, og det modbevis, som besidderen skal præstere for at dokumentere hundens race, når bevisbyrden er vendt. Dette samspil bør fastlægges ved en konkret begrundet vurdering af den dokumentation og de oplysninger, der er tilvejebragt før og under sagen, både hver for sig og samlet. Det er således væsentligt, at der bliver taget stilling til hvert enkelt led i sagsøgers argumentation, idet rammerne for politiets forvaltning af hundeloven, som præges af, at politiet afviser "alt", endnu ikke er fastlagt. Begrundelsen for, at Rigspolitiet vil aflive hundene i den konkrete sag, er således, at Rigspolitiet har en formodning om, at de to hunde tilhører racen Amerikansk Staffordshire Terrier, som er en af de "forbudte" racer, jf. hundelovens 1a, stk. 1, nr. 3, eller en krydsning heraf, samt at hundenes ejere, A og B, ikke har kunnet fremlægge tilstrækkelig dokumentation for, at hundene ikke tilhører racen Amerikansk Staffordshire Terrier eller en krydsning heraf. Sagsøger og dennes mandanter bestrider sagligheden og lovligheden af Rigspolitiets "formodning" og bestrider sagligheden og lovligheden af Rigspolitiets afvisning af før og under retssagen at lægge de tilvejebragte oplysninger fra sagsøgerne til grund endsige tillægge disse oplysninger en betydning. Afgørelsen er hermed grundlæggende udtryk for en ulovlig administration af hundeloven, som sagsøgerne i øvrigt generelt og i den konkrete sammenhæng med den anfægtede afgørelse vil gøre gældende er ulovlig for så vidt angår hundelovens 1b, stk. 2, om omvendt bevisbyrde.

27 Det bemærkes, at A er ejer af Frigg, og at B er ejer af Marley/Sara. Desuden bemærkes det, at tæverne Frigg og Marley/Sara er søskende fra samme kuld. ANBRINGENDER Det gøres gældende, at Rigspolitiet retsstridigt har undladt at anerkende resultatet og autoriteten af de sagkyndige erklæringer fra C (race-vurderingerne i bilag 10 og bilag 12, samt adfærdstests i bilag 11 og bilag 13). Det fremgår entydigt af disse vurderinger, at det af faglig kompetent ekspertise anses for udelukket, at Frigg og Marley/Sara tilhører eller kan tilhøre en af de forbudte racer, der er nævnt i hundelovens 1a, stk. 1, eller en krydsning heraf. Frigg og Marley/Sara er derfor retsstridigt anset for omfattet af forbuddet i hundelovens 1a, stk. 1, og stk. 2, og retsstridigt gjort til genstand for en afgørelse om aflivning. I tillæg hertil kommer den afgivne skønserklæring (bilag 27), herunder særligt besvarelsen af spørgsmål 3, hvori skønsmanden har vurderet, at der er ingenting ved Frigg og Marley/Sara, som kan give en lighed på mere end 3 % med en eller flere af de 13 forbudte racer. Den fremlagte skønserklæring er således et langt bedre bevis end en stambog eller erklæringer fra tidligere ejere, idet skønsmanden som nævnt har vurderet, at der er ingenting ved Frigg og Marley/Sara, som kan give en lighed på mere end 3 % med en eller flere af de 13 forbudte racer. Dette svarer til mange generationers avl. Det bestrides i øvrigt, at skønsmandens andre bemærkninger formindsker bevisværdien af skønserklæringen eller kan anses at have betydning for skønsmandens faglige vurdering eller kompetence. Endvidere bekræftes ekspertvurderingernes resultat af oplysninger fra de tidligere ejere af hundene, E, og D, som har oplyst, at moderen til Frigg og Marley/Sara, Sandie, er en blanding