Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets fordeling på budgetområder ses af nedenstående oversigt. Tillægsbevillinger. budget 2010

Transkript

1 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Udvalgets hovedopgaver På overordnet niveau dækker Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets ansvarsområder behandling, rådgivning, aktivering, servicering og udbetaling af forsørgelsesydelser til kommunens borgere. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets ansvarsområde omfatter desuden organisering og administration af opgaver med 100 % refusion såsom fleksydelse, sygedagpenge og dagpenge ved barsel, graviditet og fødsel, som i udgør 32,7 mio. kr. Idet området har finansiel betydning, og er 100 % finansieret af staten, hører området til område 9.02 Finansforskydning og finansiering under Økonomi- og Planudvalget. I det følgende fremdrages nogle af de resultater, der i er opnået på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område. Regnskabet på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område udviser i udgifter på 423,2 mio. kr. og indtægter på 181,3 mio. kr. Det vil sige kommunale nettoudgifter på 241,9 mio. kr. Dette er 15,4 mio. kr. mindre end oprindeligt lagt. Inden for servicerammen er der et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. på udvalgets område i forhold til oprindeligt lagt. Der er i årets løb givet tillægsbevillinger til udvalgets område, som har resulteret i et korrigeret på 261,3 mio. kr. I forhold til det korrigerede er der et mindreforbrug på udvalgets område på 19,4 mio. kr. Der overføres i alt 2,8 mio. kr. til 2011 efter Greve Kommunes overførselsregler. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets fordeling på områder ses af nedenstående oversigt. Oprindeligt Overførsler og omplaceringer Tillægsbevillinger Regnskab overført til 2011 Budgetområde Budgetområde Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Budgetområde 6.01 Forsørgelsesudgifter giver et mindreforbrug på 9,1 mio. kr. Der er ingen overførsler til Budgetområde 6.02 giver et mindreforbrug på 10,3 mio. kr. Der overføres et mindreforbrug på 2,8 mio. kr. til 2011 efter Greve Kommunes regler om overførsel. Nettoforbruget fordelt på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets områder ses af nedenstående figur.

2 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning Nettoforbrug pr. område i i alt -241,9 mio. kr Aktivitetstilbud -39,3 mio. kr. -16% 6.01 Forsørgelsesudgifter -202,6 mio. kr. -84% Opfølgning på udgifter indenfor servicerammen Fordelingen af udgifterne på udvalgets område på henholdsvis serviceudgifter og udgifter udenfor servicerammen fremgår nedenfor. Nettoforbrug i -242,1 mio. kr. Indenfor servicerammen -30,5 mio. kr. -13% Udenfor servicerammen -211,6 mio.kr. -87% På Erhvervs- og Beskæftigelsesområdet indgår indtægter og udgifter på følgende opgaver i aftalerne om servicevækstrammer for de kommunale udgifter: Produktionsskoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning Turisme og erhvervsservice Løn til forsikrede ledige ansat i løntilskudsjob i kommunen Jobcenteradministration Fællesudgifter og administration For opgaver inden for servicerammen på udvalgets område viser regnskabet for et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. på udvalgets område i forhold til det oprindeligt lagte. Udgifter uden for servicerammen Staten har undtaget udgifter til overførsler og forsørgelse, når der beregnes servicevækstramme. Der har i været nettoudgifter på i alt 211,6 mio. kr. uden for servicerammen på udvalgets område.

3 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning Overførsler og forsørgelsesudgifter er karakteriseret ved at være retsbestemte ydelser. Hovedparten af udgifterne løser den forsørgelsesmæssige side, mens enkelte af udgiftstyperne er de redskaber, der anvendes til at kunne opfylde reglerne for udbetaling af forsørgelse. Udgifterne kan opdeles under hovedoverskrifterne: Introduktionsprogram og introduktionsydelse Kontanthjælp og aktivering Sygedagpenge Revalidering Løntilskud Revalidering Seniorjob Beskæftigelsesordninger Kommunerne modtager under ét kompensation for flere eller færre udgifter ved regulering over bloktilskuddet. Hertil kommer en særlig garanti for visse af forsørgelsesudgifterne samt beskæftigelsestilskud. Samlet er princippet dog, at kompensation gives for virkninger, der påvirker kommunerne under ét. Udvalgets opfølgning på strategiske udviklingsmuligheder i Budget I det følgende gives en sammenfatning og perspektivering af hovedresultaterne i indenfor Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område er ikke repræsenteret med projekter i Direktionens strategiplan. Det skyldes bl.a. at meget af den strategiske udvikling på området er samlet i en Beskæftigelsesplan. På beskæftigelsesområdet er der i arbejdet for en styrkelse af indsatsen for unge. Det er sket gennem projekt Unge godt i gang. Et projekt i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen om implementering af Ungepakke 2, hvor området har fået en ny rolle i forhold til de årige, der står uden uddannelse eller arbejde. har i det hele taget været præget af en indsats for i endnu højere grad at sammentænke beskæftigelses- og socialindsatsen for den enkelte borger. Desuden har der været fokus på en strategi for involvering af private virksomheder, hvilket har stillet kommunen godt i forhold til den nye lovgivning om refusion i forbindelse med aktivering.

4 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 6.01 ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Beskrivelse af område 6.01 Forsørgelsesudgifter Budgetområdet Forsørgelsesudgifter omfatter udgifter til såvel midlertidig forsørgelse i form af tilbud til udlændinge, samt kontante ydelser som dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp og ydelser til aktiverede kontanthjælpsmodtagere, revalidering, ledighedsydelse samt løntilskud til personer i fleksjob. Herudover omfatter området udgifter til arbejdsmarkedsforanstaltninger som jobtræningsordninger samt service- og seniorjob. Økonomi - så meget koster område 6.01 Forsørgelsesudgifter Oprindeligt Overførsler og omplaceringer Tillægsbevillinger Regnskab overført til 2011 Udgifter Indtægter Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt Budget Det oprindelige for var på 212,1 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger til netto mindreforbrug på i alt 0,4 mio. kr. Tillægsbevillingerne er givet til forventede netto mindreudgifter som følge af reviderede skøn over aktiviteterne på området. De væsentligste tillægsbevillinger er givet til følgende formål: Mindreforbrug på forsikrede ledige på 5,6 mio. kr. Mindreforbrug på seniorjobs på 1,1 mio. kr. Merforbrug på kontanthjælp og aktivering på 4,3 mio. kr. Merforbrug på sygedagpenge på 1,2 mio. kr. Merforbrug på jobtræning og introydelse på i alt 0,8 mio. kr. Årsregnskab sammenholdt med korrigeret Budget Regnskabet viser et forbrug på 202,6 mio. kr. mod et korrigeret på 211,7 mio. kr. Det svarer til et mindreforbrug på området på 9,1 mio. kr. eller 4,3 %. Nettomindreforbruget er sammensat af såvel mersom mindreforbrug på en række områder. De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret er følgende: Mindreforbrug på 4,2 mio. kr. til sygedagpenge Mindreforbrug på 1,7 mio. kr. til kontanthjælp og aktivering Merforbrug på 1,0 mio. kr. til dagpenge til forsikrede ledige Mindreforbrug på 2,2 mio. kr. til flexjob og ledighedsydelse Mindreforbrug på 1,8 mio. kr. på løntilskud til forsikrede ledige (jobtræning) Diverse mindreforbrug på 0,2 mio. kr. på øvrige konti

5 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 6.01 Sygedagpenge Der har i været 596 helårspersoner på sygedagpenge (over 4 uger). I 2009 var der 545 helårspersoner på sygedagpenge (over 4 uger). Mindreforbruget på sygedagpenge på 4,2 mio. kr. skyldes især, at der i har været 612 forløb, hvor sygemeldte borgere har været delvist raskmeldte (i arbejde på arbejdspladsen i minimum 10 timer) mod 522 forløb i Dette medfører mindreudgifter til sygedagpenge i de timer de sygemeldte borgere arbejder. Kommunen får 65 % refusion på sygedagpengeudgiften for delvist raskmeldte. Udover delvis raskmelding har aktiveringsprocenten på de sygemeldte borgere været højere end teret. Herudover er der for ca. 2,6 mio. kr. sygedagpenge (brutto før refusion) i, som først bogføres i Denne forskydning er større end tidligere år. Dette giver samlet ovennævnte mindreforbrug på sygedagpenge. Kontanthjælp og aktivering Antallet af borgere på kontanthjælp er højere end lagt. Der er dog et mindreforbrug på udgifter til kontanthjælp og aktivering i på 1,7 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at der i var en større andel unge ikke forsørgere på kontanthjælp, som modtager en væsentlig lavere ydelse, samt at en stor del af disse var i aktivering (bl.a. i løntilskud i kommunen). Antallet af forsørgere over 25 har samtidig været lavere end lagt. Dette giver samlet ovennævnte mindreforbrug på kontanthjælp og aktivering. Forsikrede ledige Merforbruget på forsikrede ledige skyldes primært, at der ved midtvejsreguleringen blev trukket 5,4 mio. kr. på området, svarende til at staten nedsatte antallet af helårspersoner i forhold til det tidligere af staten udmeldte antal, med 110 personer, til i alt 889. sluttede med 914 helårspersoner, hvilket resulterede i ovennævnte merforbrug. Kommunen bliver dog stort set kompenseret for dette merforbrug ved efterregulering (beskæftigelsestilskud) i Flexjob og ledighedsydelse Mindreforbruget på 2,2 mio. kr. til flexjob og ledighedsydelse skyldes forskydninger mellem årene. En anden årsag er, at det pga. finanskrisen har været sværere at få personer ud i flexjob. Dette gælder såvel nyvisiterede som personer, der har mistet deres flexjob pga. krisen. Dette har medført, at der har været 14 færre personer i flexjob end lagt. Derfor har de samlede udgifter til ledighedsydelse været højere end lagt. Samlet set er antallet af helårspersoner i flexjob og på ledighedsydelse stagnerende. Løntilskud til forsikrede ledige Løntilskud til forsikrede ledige blev efter Budgetopfølgning 2 i begrænset til 57 helårspladser for at begrænse presset på servicerammen. Mindreforbruget på 1,8 mio. kr. skyldes, at det fra var muligt at placere kontanthjælpsmodtagere i løntilskud i kommunen med samme tilskud pr. time som forsikrede ledige. Sidst på året blev det konstateret, at der pga. en procedurefejl var kontanthjælpsmodtagere, der havde modtaget løntilskud fra tet for forsikrede ledige. Dette blev rettet. Imidlertid betød det et lavere forbrug på løntilskud, end der var lagt med. Budgetoverførsler fra til 2011 Der er på området ikke overført midler fra til Opfølgning på fokusområder og bemærkninger fra Budget Fokusområde Nedbringe sygefraværet på kommunens arbejdspladser og gøre en ekstra indsats for arbejdsfastholdelse ved længerevarende sygemelding.

6 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 6.01 Opfølgning Job & Socialservice søgte sammen med kommunens HR afdeling om midler fra Forebyggelsesfonden til et projekt om en tidlig sygedagpengeindsats for kommunens ansatte. Et projekt hvis formål var at igangsætte tiltag/aktive tilbud før den sygemeldte blev indkaldt til den første lovgivningsmæssige sygeopfølgningssamtale. Forebyggelsesfonden gav imidlertid afslag på ansøgningen. Det er obligatorisk for alle kommunens ledere med personaleansvar samt tillidsrepræsentanter at deltage i kommunens kurser om velfærdssamtaler. På disse kurser er Job & Socialservice repræsenteret som oplægsholdere omkring sygedagpengelovens regler samt vigtigheden af, at de enkelte kommunale arbejdspladser hurtigt, og før tidspunktet for den lovgivningsmæssige opfølgningssamtale, involverer Job & Socialservice, hvis der er risiko for, at den sygemeldte vil være syg i længere tid. Budgetbemærkning Direktionen anmodes om halvårligt at følge op på, hvorvidt den forretningsmæssige investering vedr. nedbringelse af sygedagpengeudgifter udvikler sig som forudsat i forslaget, dvs. hvorvidt investeringen med opnormering med to medarbejdere i Jobcentret giver det forventede afkast i form af faldende sygedagpengeudgifter. Opfølgning Den forretningsmæssige investering var forudsat at medføre en besparelse på sygedagpengetet på netto 2,8 mio. kr. Regnskab endte med et mindreforbrug på 4,2 mio. kr., jvf. ovenfor. Målet med den forretningsmæssige investering må derfor siges at være indfriet.

7 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 6.02 ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Beskrivelse af område 6.02 Aktivitetstilbud Budgetområde 6.02 Aktivitetstilbud omfatter udgifter til Ungdommens Uddannelsesvejledning, produktionsskoler, erhverv og turisme, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud, revalidering og beskæftigelsesordninger. Området omfatter driftsudgifter til Jobcentret, Jobcentrets aktive tilbud og danskundervisning til personer, som ikke er omfattet af integrationsloven, samt udgifter for lediges deltagelse i AMU, handelsskole, teknisk skole eller andre forløb, der medvirker til opkvalificering med henblik på udslusning til arbejdsmarkedet. Derudover omfatter området også erhvervsrelaterede udgifter til Udviklingspark Øresund samt turisme. Økonomi - så meget koster område 6.02 Aktivitetstilbud Oprindeligt Overførsler og omplaceringer Tillægsbevillinger Regnskab overført til 2011 Udgifter Indtægter Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt Budget Det oprindelige for var på 45,2 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger til nettomerforbrug på 3,2 mio. kr. Tillægsbevillingerne er givet til dækning af forventede netto merudgifter som følge af reviderede skøn over aktiviteten, og dels til konkrete formål. De væsentligste tillægsbevillinger er givet til følgende formål: Merforbrug på lægeerklæringer på 0,6 mio. kr. Merforbrug på Ungdommens Uddannelsesvejledning på 0,8 mio. kr. Merforbrug på introduktionsprogram for udlændinge på 0,5 mio. kr. Merforbrug på 1,3 mio. kr. på husleje pga. ikke indfriet besparelse, som følge af forsinket lokaleplan Årsregnskab sammenholdt med korrigeret Budget Regnskabet viser et forbrug på 39,4 mio. kr. mod et korrigeret på 49,6 mio. kr. Det svarer til et mindreforbrug på området på 10,3 mio. kr. eller 20,7 %. Nettomindreforbruget er sammensat af mindreforbrug på en række områder. De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret er følgende:

8 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 6.02 Mindreforbrug på 0,6 mio. kr. på aktivering af forsikrede ledige Mindreforbrug på 6,3 mio. kr. på beskæftigelsesordninger Mindreforbrug på 1,0 mio. kr. på lokalt Beskæftigelsesråd Mindreforbrug på 0,3 mio. kr. på introduktionsprogram til udlændinge Aktivering forsikrede ledige Mindreforbruget på aktivering af forsikrede ledige på 0,6 mio. kr. skyldes en lavere aktiveringsgrad end lagt. Årsagen hertil er primært, at flytningen af aktivitetstilbud til Hundigeskolen ikke blev en realitet i samtidig med, at der var færre forsikrede ledige i løntilskud i kommunen end lagt. Beskæftigelsesordninger Mindreforbruget på beskæftigelsesordninger på 6,3 mio. kr. skyldes hovedsageligt 2 forhold: 1. Lavere aktiveringsgrad 2. Ekstraordinære indtægter Lavere aktiveringsgrad Byrådet besluttede i forbindelse med, at en del af den aktivering, som blev købt hos eksterne leverandører, skulle insources. Dette forudsatte dog, at der blev stillet lokaler til rådighed for den hjemtagne aktivering. Da en del af aktiveringen skulle insources, har der været et vist mådehold med at købe aktiveringsforløb hos eksterne aktører. Imidlertid er der først i slutningen af truffet beslutning om tildeling af lokaler. Dette har betydet at aktiveringsgraden var faldende i, herunder udgifterne til aktivering. Ekstraordinære indtægter En anden årsag er ekstraordinære indtægter fra et tiltag Aktivt hurtigere tilbage som fandt sted i 2009, og hvor der er lavet endeligt regnskab og afregning i. Herudover har der været ekstraordinært store indtægter i forhold til afregning af sygedagpenge- og ledighedsydelsesforløb i Jobcentrets Aktive Tilbud (JAT), hvor staten refunderer 50 %. På området overføres 0,7 mio. kr. til etablering og indretning af ovennævnte lokaler til brug for aktiveringstilbud. Samtidig overføres 0,3 mio. kr., som er ikke forbrugte midler til læse/skrivekursus, der skal tilbagebetales til staten. Lokalt Beskæftigelsesråd Mindreforbruget på 1,0 mio. kr. til lokalt Beskæftigelsesråd består af uforbrugt tilskud fra staten, der skal overføres til Heraf skal 0,6 mio. kr. tilbagebetales til staten, medens 0,4 mio. kr. tilføres lokalt Beskæftigelsesråd i Introduktionsprogram til udlændinge Mindreforbruget på 0,3 mio. kr. skyldes en kombination af færre udlændinge, som opfylder betingelserne for tilbud om danskundervisning, samt lavere priser på danskundervisning i 4. kvartal. Budgetoverførsler fra til 2011 Der er på området overført i alt 2,8 mio. kr. fra til 2011 efter Greve Kommunes overførselsregler. Beløbet er fordelt med 0,8 mio. kr. til overførsler efter reglerne om Én pose penge samt 2,0 mio. kr. til formålsbestemte overførsler, som Byrådet har godkendt.

9 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 6.02 Én pose penge overførsler: Beløb i kr. Drift Job & Socialservice 808 I alt = mindreforbrug/merindtægt i, -= merforbrug/mindreindtægt i Formålsbestemte overførsler: Beløb i kr. Lokalt Beskæftigelsesråd Aktivering kontanthjælpsmodtagere 694 Regne og Læsekursus 250 I alt = mindreforbrug/merindtægt i, -= merforbrug/mindreindtægt i Opfølgning på fokusområder og bemærkninger fra Budget Fokusområde Opkvalificering af eksisterende arbejdsstyrke. Eksempelvis ved særlig uddannelsesindsats over for ufaglærte unge, investering i merituddannelser, indførelse af rotationsordning med henblik på efteruddannelse af medarbejdere etc. Opfølgning I forhold til opkvalificering af eksisterende arbejdsstyrke har der i været 3 jobrotationsordninger indenfor lægesekretærer, daginstitutionsområdet i samarbejde med selvejende institutioner i kommunen, samt Park & Vej. Formålet har været dels at opkvalificere allerede ansatte og dels at opkvalificere ledige, der har skullet overtage de fastansatte medarbejderes arbejdsopgaver, når de var på uddannelse. Fokusområde Etablere eksterne samarbejder via København Syd, regionalt samarbejde, internationalt samarbejde, etc. for at sikre synergieffekter i beskæftigelsesindsatsen. Opfølgning Der er i samarbejde mellem København Syd samarbejdet og Ungdommens Uddannelsesvejledning etableret fælles vejledningsforløb for unge. Herudover er der også etableret fælles samarbejde omkring unge årige, der ikke befinder sig i en tilfredsstillende uddannelses- eller beskæftigelsessituation.