DANMARKS NATIONALBANK
|
|
- Trine Skaarup
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 9. NOVEMBER 17 NR. STRESSTEST I hårdt recessionsscenarie mangler enkelte banker kapital Enkelte af de største banker opfylder ikke kravene til kapitalbuffere i et hårdt recessionsscenarie i Nationalbankens halvårlige stresstest. De resterende opfylder kravet, men med en smal margin. Hvis bufferkravene ikke opfyldes, må bankerne forvente, at det kan blive dyrt eller vanskeligt at hente ekstern finansiering på de finansielle markeder. Dette halvårs stresstest har fokus på markedsrisiko og de tab, som bankerne lider som følge af aktieprisfald, renteændringer og stigende kreditspænd. INDHOLD 3 SÅDAN FUNGERER STRESSTESTEN 3 BANKERNE STÅR OVER FOR FORSKELLIGE MARKEDSRISICI 5 NY MODEL FOR MARKEDSRISIKO 7 BILAG 1: POPULATION I STRESSTESTEN 8 BILAG : SCENARIER I NATIONALBANKENS REGNSKABSBASE- REDE STRESSTEST 1,8 mia. kr. mangler SIFI erne ved udgangen af i et scenarie med hård recession,3 mia. kr. mangler de ikke-systemiske banker ved udgangen af i det hårde senarie Ny model for markedsrisiko med scenarier for aktie-, rente- og kreditrisiko Læs mere Læs mere Læs mere
2 Siden finanskrisen er stresstest i stigende grad benyttet som et værktøj til at sikre, at banksektoren er tilstrækkeligt kapitaliseret. Nationalbanken foretager hvert halve år en stresstest af den danske banksektor. I testen sammenholdes bankernes kapital under stress med de gældende kapitalkrav, der består af både lovmæssige minimumskrav og yderligere bufferkrav. Stresstesten omfatter pengeinstitutdelen af de 15 største danske bankkoncerner. Stresstesten viser, at enkelte af de største banker, de såkaldte SIFI er, ikke har kapital til at opfylde de bufferkrav, der stilles til bankers kapital, mens de resterende opfylder kravene med en smal margin, jf. figur 1. 1 Ingen SIFI er dog tæt på at komme under de lovmæssige minimumskrav til kapitalen. Hvis institutternes kapital kommer under bufferkravet, indtræder en række begrænsninger for institutterne, fx i forhold til udbyttebetalinger, mens mulighederne for at hente ekstern finansiering på de finansielle markeder også kan blive svækket. SIFI erne er tæt på bufferkrav Figur 1 Pct. af risikovægtede eksponeringer Grundforløb Lavvækst Hård recession Institutter med kapitaloverdækning Institutter med kapitalbehov Anm.: Figuren viser, hvor meget kapital, målt som en procentdel af de risikovægtede aktiver, SIFI erne samlet set enten har i overskud eller underskud i forhold til kapitalkravet inklusive buffere. Kilde: Finanstilsynet og egne beregninger. For at opfylde alle kapitalkrav i det hårde recessionsscenarie mangler SIFI erne 1,8 mia. kr. ved udgangen af, mens de fra 19 mangler,7 mia. kr. Fra 19 og frem er kapitalbevaringsbufferen og SIFI-kapitalbufferen fuldt indfasede, jf. figur, og kapital kravene antages derfra at være konstante. Den kontracykliske buffer er ikke aktiveret i Danmark. Hvis den kontracykliske buffer allerede var aktiveret og bankerne havde øget deres kapitalisering tilsvarende ville bankerne stå stærkere i en stresssituation, da bufferen kunne frigives og dermed give luft til bankerne. Banker står over for stigende kapitalkrav frem mod 19 Pct. af risikovægtede eksponeringer Lovmæssige minimumskrav Solvensbehovstillæg (eksempel) SIFI-kapitalbuffer (eksempel) Kapitalbevaringsbuffer minimumskrav Figur minimumskrav inkl. buffere Anm.: Eksempel på udviklingen i kapitalkrav frem mod. Solvensbehovstillæg er forskellige fra bank til bank, mens SIFI-kapitalbufferen kun påvirker SIFI er og er forskellig fra SIFI til SIFI afhængig af deres systemiskhed. 1 SIFI er er systemisk vigtige finansielle institutter. Fire SIFI er, Danske Bank, Jyske Bank, Nykredit Bank og Sydbank, indgår i stresstesten. Der er også en risiko for, at banker, der ligger tæt på deres bufferkrav, strammer deres kreditgivning, hvilket påvirker makroøkonomien og dermed forstærker stresset. En sådan feedback-mekanisme er ikke direkte indarbejdet i stresstesten. Hvis bufferen var aktiveret og kunne frigives, kunne den negative effekt på realøkonomien modvirkes. Se Finansiel Stabilitet,. halvår 17, for en beskrivelse af den kontracykliske kapitalbuffer.
3 3 Enkelte af de mindre, ikke-systemiske banker er alvorligt udfordrede i stresstesten, og nogle kan ikke opfylde minimumskapitalkravet. Få af bankerne mangler allerede kapital i det første år af stresstesten til at opfylde bufferkravene. I mangler bankerne samlet 85 mio. kr. for at opfylde minimumskravet og,3 mia. kr. for at opfylde minimumskravet inkl. buffere. Figur 3 viser udviklingen i kapital i forhold til bufferkravet. Inden de ikke-systemiske banker rammer minimumskravet, vil brud på bufferkravene gøre det muligt for myndighederne at gribe ind. Selv om myndighederne har tilstrækkelige redskaber til at håndtere en sådan situation, kan de berørte bankers ejere og kreditorer lide tab, hvis institutterne skal genoprettes eller afvikles. De fleste ikke-systemiske institutter opfylder bufferkrav, men enkelte har store vanskeligheder Pct. af risikovægtede eksponeringer Figur Grundforløb Lavvækst Hård recession Institutter med kapitaloverdækning Institutter med kapitalbehov (samlet krav) Sådan fungerer stresstesten Anm.: Figuren viser, hvor meget kapital, målt som en procentdel af de risikovægtede aktiver, de ikke-systemiske institutter samlet set enten har i overskud eller underskud i forhold til kapitalkravet inklusive buffere. Kilde: Finanstilsynet og egne beregninger. Udgangspunktet for Nationalbankens stresstest er tre makroøkonomiske scenarier over tre år: et grundforløb, lavvækst og en hård recession. Grundforløbet er baseret på Nationalbankens makroøkonomiske prognose, fulgt af en mekanisk fremskrivning over det sidste år i perioden. I lavvækstscenariet rammes økonomien af en mindre indenlandsk recession med svag BNP-vækst og et fald i huspriserne. I det hårde recessionsscenarie reduceres eksportmarkedsvæksten, og stigende pessimisme hos forbrugere og virksomheder fører til et faldende forbrug og færre investeringer. Som følge heraf falder BNP og huspriser. Arbejdsløsheden, som har stor betydning for bankernes nedskrivninger, stiger til 9 pct. ved udgangen af det hårde recessionsscenarie. Udviklingen i de finansielle variable følger i grundforløbet markedsforventningerne, men i stressscenarierne er de påvirkede af de makroøkonomiske variable med faldende aktiepriser, ændrede rentekurver og stigende kreditspænd til følge. For de fleste danske banker er det særligt nedskrivningerne, der påvirker resultatet under stress. I stresstesten stiger nedskrivningerne på toppen til niveauer svarende til tidligere kriser, jf. figur, mens de samlede nedskrivninger over den 3-årige periode er på niveau med perioden Markedsrisiko, dvs. risikoen for negative kursreguleringer, som følge af udviklingen i priserne på finansielle aktiver kan også væsentligt påvirke institutternes indtjening. Det gælder både SIFI erne og de mindre banker. Bankerne står over for forskellige markedsrisici De danske banker investerer både i aktier og obligationer, generelt med større andele i obligationer end i aktier. Gennemgående har de danske banker store 3 I stresstesten er der ikke taget højde for effekterne af, at bankerne fra 18 overgår til at nedskrive efter nye regnskabsregler (IFRS9). Overgangen kan have en engangseffekt i form af øgede hensættelser og vil også betyde, at bankerne fremadrettet skal tage nedskrivningerne tidligere i en krisesituation.
4 BNP falder og nedskrivninger stiger under stress Figur BNP-vækst Pct. - - Nedskrivninger Pct 3,,5, 1,5 1,,5, - -, Grundforløb Lavvækst Hård recession Anm.: Højre figur: Nedskrivninger beregnet i procent af udlån og garantier før nedskrivninger. Den historiske serie frem til og med 15 er baseret på pengeinstitutter i Finanstilsynets gruppe 1-3. Nedskrivningerne fra 1 og frem samt de estimerede nedskrivnings - procenter i 18- er et vægtet gennemsnit for de 15 pengeinstitutter i stresstesten. Kilde: Cato Baldvinsson, Torben Bender, Kim Busch-Nielsen og Flemming Nytoft Rasmussen, Dansk Bankvæsen, 5. udgave, Forlaget Thomson (5), Finanstilsynet, Danmarks Statistik og egne beregninger. andele i danske stats- og realkreditobligationer, da disse bl.a. bruges i bankernes likviditetsstyring. Obligationsinvesteringerne indebærer betydelige renterisici, som dog i stort omfang afdækkes ved brug af fx renteswaps. De store banker har store tab på realkredit og aktier Kumulative kursreguleringer Mia. kr. 1 Figur 5 Bankerne investerer i mindre grad i virksomhedsobligationer, hvorved de kan øge deres eksponeringer over for specifikke sektorer. Disse investeringer er i større omfang påvirket af kreditrisici, dvs. risikoen for kursfald som følge af forringelser i virksomhedernes kreditværdighed. Figur 5 viser en dekomponering af bankernes tab og gevinster på forskellige aktivklasser i det hårde recessionsscenarie i stresstesten Aktier Virksomhedsobligationer Realkredit Afledte aktiver Stat Total SIFI erne lider primært tab i begyndelsen af stresstesten, hvor de taber næsten 5 mia. kr. De rammes af et stort fald i aktiepriserne samt tab på realkreditobligationer. Efterfølgende indhenter de noget af det tabte, da aktivpriserne begynder at stige igen. Kreditspændene stiger kraftigt over det første år, hvorefter de gradvist aftager igen. Der er stigende renter over de tre år i alle scenarier, men også hældningen på rentekurven ændrer sig, hvilket især fører til tab på realkreditobligationer. Anm.: Figuren viser SIFI ernes samlede kumulative kursreguleringer fordelt på aktier, stats-, realkredit- og virksomhedsobligationer samt afledte aktiver på renterisiko. Kilde: Finanstilsynet, egne beregninger.
5 5 Effekten af kursreguleringer er relativt størst for de mindre banker, da de har større andele af aktier. De mindre banker mister 1,5 mia. kr. næsten udelukkende på aktier, jf. figur. Ny model for markedsrisiko De små banker har store tab fra aktier Figur Kumulative kursreguleringer Mia. kr. 1-1 I den seneste stresstest er Nationalbankens model for markedsrisiko ændret væsentligt. Med afsæt i scenarierne for de makroøkonomiske variable genererer modellen scenarier for finansielle variable som aktiekurser, rentekurver og kreditspænd og beregner derefter indtjeningseffekten af disse ændringer for hver bank. Modellen tager udgangspunkt i en opdeling af markedsrisici i tre kategorier: aktie-, rente- og kreditrisiko. Figur 7 giver et overblik over komponenterne i modellen og deres samspil Aktier Realkredit Stat Virksomhedsobligationer Afledte aktiver Total Anm.: Figuren viser de mindre bankers samlede kumulative kursreguleringer fordelt på aktier, stats-, realkredit- og virksomhedsobligationer samt afledte aktiver på renterisiko. Kilde: Finanstilsynet og egne beregninger. Logikken i aktieprismodellen er som følger: I en recession sker der et fald i forbruget. Eftersom husholdninger gerne vil opretholde det samme forbrug, som de er vant til, gør det dem mere tøvende over for at holde risikable aktiver som aktier. 5 Aktieprisen falder derfor. Det er de mest risikovillige investorer, der ejer flest aktier, og de rammes hårdest. De mere risikoaverse investorer kommer dermed til at fylde relativt mere i markedet. De kræver et højere for ventet afkast for at holde aktier, hvilket også dæmper aktiepriserne. Figur 8 viser udviklingen i aktiepriserne i stresstestens tre scenarier. Modellen producerer et betydeligt aktieprisfald i det hårde recessionsscenarie. Faldet er sammenligneligt i størrelse med udviklingen under finanskrisen. Stigende hældning på rentekurven påvirker kursreguleringerne For at håndtere kursreguleringer fra obligationer og afledte aktiver skal hele rentekurven modelleres. Rentekurven beskrives typisk ved tre faktorer, dens niveau, hældning og kurvatur. Hver af disse faktorer modelleres som en funktion af makroøkonomiske variable, og der estimeres separate modeller for stats- og swaprenterne. Rentekurven for realkreditobligationer følger swapkurven, men tillægges et løbetidsafhængigt spænd, der er knyttet til bl.a. udviklingen i huspriserne. Under stress fører det til en stigende hældning på realkreditkurven. Værdien af bankernes derivater antages at afhænge af udviklingen i swapkurven. I stresstesten fokuseres der på bankernes beholdninger af noterede aktier. Vores model er baseret på C. R. Nelson og A. F. Siegel, Parsimonious modeling of yield curves, Journal of Business, Konkret tager aktieprismodellen udgangspunkt i Yeung Lewis Chan og Leonid Kogan, Catching Up with the Joneses: Heterogenous Preferences and the Dynamics of Asset Prices, NBER Working Paper, nr. 8+7,.
6 Overblik over markedsrisiko i Nationalbankens stresstest Figur 7 Makroøkonomiske scenarier Aktieprismodel Rentekurvemodel scenarier for aktiepriser, forventede afkast, volatilitet, Kreditrisikomodel tab på obligationsbeholdninger som følge af ændringer i niveau, hældning og kurvatur på rentekurver tab på aktier pga. aktieprisfald og højere risikovægte som konsekvens af øget volatilitet udvidelse af kreditspænd og tab på især de mest risikable obligationer Det gør, at banker med beholdninger af realkreditobligationer kan lide tab, selv om de har afdækket deres renterisici, på grund af forskelle i realkredit- og swapkurverne. I modellen stiger realkreditrenterne mere end swaprenterne, og det fører til tab for bankerne. Kreditspænd og risikovægte stiger I modellen stiger kreditspændene især for de mest risikable obligationer. Udviklingen i kreditspændene er i modellen knyttet til udviklingen i aktiepriserne. 7 Når aktieprisen falder, er det udtryk for, at virksomhedernes samlede aktiver er mindre værd i forhold til virksomhedernes gæld. Det betyder, at sandsynligheden for en konkurs stiger, og effekten er størst for de virksomheder, der i forvejen er i vanskeligheder. Som kompensation kræver investorerne derfor et højere afkast for at holde de nu mere risikable obligationer. Aktiepriser under stress Figur 8 Aktieindeks Grundforløb Lavvækst Hård recession Anm.: Figuren viser aktieprisen historisk og i de tre scenarier. Kilde: Egne beregninger. Den sidste komponent i modellen for markedsrisiko er risikovægte. De største banker, Danske Bank og Nykredit, benytter interne modeller til at beregne risikovægtede aktiver på handelsporteføljen. Risikovægtene hænger tæt sammen med volatiliteten i markedet, og bankerne oplever derfor stigende risikovægte på grund af forhøjet volatilitet. 7 Modellen for kreditspænd er baseret på H. E. Leland og K. B. Toft, Optimal capital structure, endogenous bankruptcy, and the term structure of credit spreads. The Journal of Finance, 199.
7 7 Bilag 1: Population i stresstesten Systemiske pengeinstitutter Danske Bank Jyske Bank Sydbank Nykredit Bank Ikke-systemiske pengeinstitutter Spar Nord Bank Arbejdernes Landsbank Ringkjøbing Landbobank Sparekassen Kronjylland Vestjysk Bank Nordjyske Bank Lån og Spar Bank Jutlander Bank Sparekassen Sjælland Den Jyske Sparekasse Sparekassen Vendsyssel
8 8 Bilag : Scenarier i Nationalbankens regnskabsbaserede stresstest Scenarier: Udvalgte nøgletal Grundforløb Lavvækst Hård recession 18 BNP, pct. år-år 1,8 -, -,5 Privatforbrug, pct. år-år, -, -3, Eksportmarkedsvækst, pct. år-år 3,7 3,7-9,8 Boligpriser, pct. år-år,9 -, -1,5 Bruttoledighed, pct. af arbejdsstyrke,9 3,,7 Obligationsrente,8,8,8 19 BNP, pct. år-år 1,7,9-1,7 Privatforbrug, pct. år-år,1 -,5-1,9 Eksportmarkedsvækst, pct. år-år 3,7 3,7-3,3 Boligpriser, pct. år-år,8 -, -7,7 Bruttoledighed, pct. af arbejdsstyrke,9, 7,7 Obligationsrente 1,1 1,1 1,1 BNP, pct. år-år 1, 1,8 1,1 Privatforbrug, pct. år-år,1,,3 Eksportmarkedsvækst, pct. år-år 3, 3, 3,1 Boligpriser, pct. år-år 1,9 1, -,5 Bruttoledighed, pct. af arbejdsstyrke,9,3 9, Obligationsrente 1,5 1,5 1,5 Anm.: Årsgennemsnit. Boligpriser angiver kontantpris på enfamiliehuse
9 OM ANALYSE Som en konsekvens af Nationalbankens rolle i samfundet udarbejdes analyser af økonomiske og finansielle forhold. Analyserne udkommer løbende og omfatter bl.a. vurderinger af den aktuelle konjunktursituation og den finansielle stabilitet. DANMARKS NATIONALBANK HAVNEGADE KØBENHAVN K Redaktionen er afsluttet. november 17 Søren Korsgaard Principal Stress Test Expert FINANSIEL STABILITET
DANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 31. MAJ 1 NR. 5 STRESSTEST De største banker kommer tæt på bufferkrav i stresstest De systemisk vigtige banker har kapital til at modstå et hårdt recessionsscenarie, men flere
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 3. NOVEMBER 18 NR. 1 STRESSTEST De største banker overholder kapitalkrav i stresstest Enkelte systemiske banker er tæt på bufferkrav Stresstesten viser, at de systemisk vigtige
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 27.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 7. MAJ 19 NR. 1 STRESSTEST Banker skal forholde sig til nye krav i stresstest Systemiske banker overholder kapitalkrav Stresstesten viser, at de systemiske banker overholder
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 14.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 1. JUNI 17 NR. 1 STRESSTEST De største banker er tæt på bufferkrav i stresstest De største banker har generelt kapitaloverdækning i et scenario med nedskrivninger lidt over
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.
Læs mereNy EU-stresstest: Danske storbanker kan modstå hård recession
Finanstilsynet 2. november 2018 Ny EU-stresstest: Danske storbanker kan modstå hård recession Den fælleseuropæiske stresstest viser, at de fire største danske banker vil opretholde en positiv kapitaloverdækning
Læs mereInternationale stresstest
147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede
Læs mereSolvensbehovsrapport halvår 2019
Broager Sparekasses Solvensbehovsrapport halvår 219 Søjle III - oplysninger 1. Formål og indhold Formål Hensigten med nærværende risikorapport er at leve op til søjle III-oplysningsforpligtelserne i CRRforordningen,
Læs mereVejledning om stresstest for små og mellemstore pengeinstitutter
6. september 2019 Vejledning om stresstest for små og mellemstore pengeinstitutter 1. Indledning Pengeinstitutter udfører makroøkonomiske stresstest i forbindelse med udarbejdelsen af blandt andet genopretningsplaner
Læs meremarts 2018 Indtjening i sektoren
marts 218 Indtjening i sektoren Bank- og realkreditkoncerners årsregnskaber 217 INTRODUKTION Fremgangen i dansk økonomi har for alvor bidt sig fast. De gode tider slår også igennem i bankerne, som har
Læs mereRisikostyring i Danske Bank
Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 6.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 6. JUNI 2017 NR. 9 Øget kapital i banker rammer ikke BNP-vækst Pengeinstitutterne har øget kapitalprocenten BNP-væksten er ikke blevet ramt af øget kapitalprocent Velkapitaliserede
Læs mereFortsat pæn indtjening i bankerne
Fortsat pæn indtjening i bankerne De danske bank- og realkreditkoncerner har fortsat pæn indtjening, selv om resultatet er lidt lavere i 1. halvår 2018 end i samme periode i 2017. Sektoren opbygger fortsat
Læs mereRISIKO RAPPORT TILLÆG 30. JUNI 2019
RISIKO RAPPORT TILLÆG 30. JUNI 2019 1 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Solvensbehov 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 30. juni 2019
Læs mereRisikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.
Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen
Læs mereNye kapitalkrav efter finanskrisen
Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige
Læs mereRISIKO RAPPORT TILLÆG 31. MARTS 2019
RISIKO RAPPORT TILLÆG 31. MARTS 2019 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Solvensbehov 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2019
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014
DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015
Læs mereHvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?
17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført
Læs mereTILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2017 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Læs mereBASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012
Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Udgivet 22. marts 2013 Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv. Den interne proces Sparekassens bestyrelse
Læs merehttp://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852.
Bilag 4 http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx Markedskoncentrations ratio 2010 2009 2008 2007 Summen af de seks største virksomheder 2.122.730
Læs mereRisikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov
Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 25. oktober 2017) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget
Læs mereInformation om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2018
Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2018 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereTILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2018 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Læs mereMyter og fakta om bankerne
Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt
Læs mereInformation om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2017
Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2017 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereAnalyse: Prisen på egenkapital og forrentning
N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny
Læs mereRisikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.
Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. december 2013) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal
Læs mereDen finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv
Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 3. AFSLUTNING... 4
3. september 218 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet...2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 3. september 218...4
Læs mereInformation om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014
Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet...3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereSparekassen Sjælland A/S
Risikooplysninger Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag pr. 30-09-2015 Sparekassen Sjælland A/S Lovgrundlag Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen
Læs mereDet er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.
Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Borbjerg Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet.
Læs mereDanmarks Nationalbank. Stresstest 2. halvår D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K
Danmarks Nationalbank Stresstest 2. halvår 2009 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 9 Stresstest, 2. halvår 2009 Det lille billede på forsiden viser et karakteristisk udsnit af Nationalbankens
Læs mereTILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2016 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Læs mereTILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q CVR-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2019 CVR-nr. 80050410 1/8 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Læs mereRisikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov
Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelser af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier 5 3. Kommentarer
Læs mereRisikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr
Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og Risikooplysninger pr. 30.06.2013 for A/S Nørresundby Bank. Indhold Side Indledning 2 1-4. Offentliggøres pt. kun ultimo året 3 5. Beskrivelse
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL REGULERING OG DEN FINANSIELLE SEKTORS UDFORDRINGER Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Indlæg på PWC finanskonference Disposition Indtjeningen i danske kreditinstitutter
Læs mereRisikooplysninger for Kreditbanken Kvartalsvis redegørelse om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 30.
1. Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag, CRR artikel 438, litra a Bankens metode til vurdering af, hvorvidt solvensbehovet er tilstrækkelig til at understøtte nuværende og kommende aktiviteter
Læs mereIndhold. Solvensrapport. Side
2017 Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport december
Læs mereRisikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt
Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for
Læs mere1 Indledning 3 2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehovet 3 3 Kapitalgrundlag/solvensmæssig overdækning 5
1 Indhold Side 1 Indledning 3 2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehovet 3 3 Kapitalgrundlag/solvensmæssig overdækning 5 2 1. Indledning Nærværende opdatering af oplysningsforpligtelse om kapitalforhold
Læs mereRisikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt
Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 18. august 2016) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces
Læs mereRealkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år
Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både
Læs mere1. Indledning Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6
Solvensbehov 2018 1 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6 4. Solvensmæssig overdækning 8 2 1. Indledning Nærværende tillæg
Læs mereDANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK JANUAR 2017 NR. 1 Too-big-to-fail kan løses billigt Et krav om nedskrivningsegnede passiver til realkreditinstitutterne på 8 pct. af deres passiver vil løse too-big-to-fail
Læs mereIndividuelt solvensbehov 30. september 2012
Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse
Læs mereDet er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.
Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Sparekassen Den lille Bikubes bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen
Læs mereKapitalbehov 4. kvartal 2017
Kapitalbehov 4. kvartal 2017 Risikooplysninger for koncernen Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag (pr. 31. december 2017) Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen
Læs mereSolvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015)
Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) CVR nr. 34 47 90 89 Indhold Side 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov
Læs mereDet er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.
Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Sønderhå-Hørsted Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen
Læs mereRisikorapport pr. 30. juni 2013
pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...
Læs mereFrøs Herreds Sparekasse
Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne
Læs mereLangå Sparekasse. Solvensbehov (Basel II Søjle III)
Langå Sparekasse Solvensbehov 1.1. 2012 (Basel II Søjle III) 1 Oplysninger om solvensbehov Kapitalbekendtgørelsens 64 stiller krav om at pengeinstitutterne skal offentliggøre oplysninger om solvensbehovet
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 3. AFSLUTNING... 3
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet...1 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 218...3 Sparekassen...3
Læs mereRealkreditinstitutter. Halvårsartikel 2016
Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2016 1 Halvårsartikel 2016 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutternes samlede overskud før skat faldt
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Pr. 30. juni 2019 NORÐOYA SPARIKASSI 1 Indledning Formålet med dette risikotillæg om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov er at opfylde oplysningsforpligtelserne
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 30. september 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag. 1. kvartal 2019
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 1. kvartal 2019 Risikooplysninger for koncernen Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag (pr. 31. mars 2019) Ifølge
Læs mereInformation om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015
Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2015 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereIndhold. Indhold risikorapport Side
Indhold Indhold risikorapport 30.09.2015 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning... 6 Solvensmål...
Læs mereINDIVIDUELT KAPITALBEHOV
WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. december 2011
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2011 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereHalvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted
Halvårsregnskab Sparekassen Thy Store Torv 1 7700 Thisted www.sparthy.dk 2011 2 Indhold: Ledelsesberetning...side 3-6 5 års hoved- og nøgletal... side 7 Ledelsesberetning HOVEDAKTIVITET Sparekassen Thy
Læs mereINDIVIDUELT KAPITALBEHOV
WWW.SPKS.DK INDIVIDUELT KAPITALBEHOV 2011201220132014201520 CVR: 29 15 78 12 SIDEN 1825 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereOpgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr Indledning og baggrund
Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.12 2009 Indledning og baggrund Som led i implementering af Bankpakke I blev det politisk aftalt, at der i lovgivningen skulle indsættes et krav
Læs mereFinanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer
Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Koncernchef Peter Engberg Jensen Nykredit 11. januar 2010 De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 2 Hvad skabte krisen?
Læs mereRisikorapport. pr. 31. marts 2014
Risikorapport pr. 31. marts 2014 Indhold Indhold risikorapport 31.03.2014 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig
Læs mereRisikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015
Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1 risiko redegørelse 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 2 indhold 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesområde... 3 3. Kapitalgrundlag... 3 4. Kapitalkrav...
Læs mereTILLÆG TIL RISIKORAPPORT 31. MARTS 2019
2018 TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 31. MARTS 2019 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2019 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis i forbindelse med bankens offentliggørelse
Læs mereRisikorapport pr. 30. juni 2014
pr. 30. juni 2014 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2014 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 31. marts 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereSolvensbehov og Solvensoverdækning
Solvensbehov og Solvensoverdækning Sparekassen Koncern Sparekassens solvens på. 20,86% 19,77% opfylder solvensbehovet på 8,60% 8,41% med. 242,56% 235,08% Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse)
Læs mereIndhold. Indhold. Side
2016 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport
Læs mereRisikorapport pr. 31. marts 2015
pr. 31. marts 2015 Indhold Indhold risikorapport 31.03.2015 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...
Læs mereFinansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008
Finansiel stabilitet Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Introduktion Finansiel stabilitet: det finansielle system er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer
Læs mereRisikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt
Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces
Læs mereForeløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter
Ekspertgruppe om Baselkomitéens anbefalinger 11. august 2017 Foreløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter Introduktion Baselkomitéen forventes
Læs mereIndledning Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier Kommentering af sparekassens solvensbehov... 4 Kreditrisici...
Indledning... 3 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier... 4 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov... 4 Kreditrisici... 4 Markedsrisici... 5 Operationelle risici... 6 Øvrige forhold...
Læs mereRisikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26.
Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26. oktober 2011) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget
Læs mere21.08.2014 10042. Risikorapport
21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.
Læs mereHalvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted
Halvårsregnskab Sparekassen Thy Store Torv 1 7700 Thisted www.sparthy.dk 2010 2 Indhold: Ledelsesberetning...side 3-6 5 års hoved- og nøgletal... side 7 Ledelsesberetning Hovedaktivitet Sparekassen Thy
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Pr. 30. juni 2017 NORÐOYA SPARIKASSI 1 1. Indledning Formålet med dette risikotillæg om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov er at opfylde oplysningsforpligtelserne
Læs mereRisikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr.
Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 30 august 2011) Opmærksomhedens henledes på, at redegørelsen er opbygget således,
Læs mereIndividuelt solvensbehov pr. 31. marts 2011
Individuelt solvensbehov pr. 31. marts 2011 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereRisikooplysninger for Kreditbanken Kvartalsvis redegørelse om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 30.
1. Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag, CRR artikel 438, litra a Bankens metode til vurdering af, hvorvidt den interne kapital er tilstrækkelig til at understøtte nuværende og kommende
Læs mereIndhold. Indhold. Side
Solvensrapport 2015 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Den interne proces... 4 Beskrivelse af metode... 4 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov...
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. juni 2011
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. juni 2011 1 1 Indledning...3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov...3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...6 3.1
Læs mereTeknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test
2. marts 2010 Teknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test Indhold 1. Indledning... 2 2. De makroøkonomiske scenarier... 3 3. Metodemæssige antagelser... 3 3.1 Aktiekurser... 4 3.2 International
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. kvartal 2016pr. 30. september 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereTilsynsmæssige udfordringer ved Basel II. Kontorchef Kristian Madsen Finanstilsynet
Tilsynsmæssige udfordringer ved Basel II Kontorchef Kristian Madsen Finanstilsynet Dagsorden Finansielt tilsyn Pengeinstitutter og regnskabsregler Basel II og udfordringer ved Basel II Finansielt tilsyn
Læs mereIndledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...
2 Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...5 Markedsrisici...6 Operationelle risici... 7 Øvrige forhold...8 8.
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 31.12.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af tilstrækkeligt kapitalgrundlag / solvensbehovet på
Læs mere