Meningsmåling: Danskerne vil ikke presse flere i arbejde

Transkript

1 nr.29_side_11-15.qxd :33 Side 11 Arbejdsmarked Meningsmåling: Danskerne vil ikke presse flere i arbejde Indgreb. Der er ikke folkelig forståelse for, at flere skal i arbejde - Regeringens kommende arbejdsmarkedsreform er upopulær - Befolkningen støtter fagbevægelsens kritiske linje - Selv blandt regeringens egne vælgere er der modstand mod stramninger af hjælpen til de ledige Befolkningen og politikerne taler hvert sit sprog, når det gælder velfærdsstatens måske vigtigste udfordring. Borgerne har meget lille forståelse for behovet for at få flere i arbejde. De mener ikke, det er rimeligt, at staten skærer i hjælpen til de ledige for at få arbejdsmarkedet til at fungere mere fleksibelt. Dermed står regeringen til at tabe vælgere på stribe, hvis den gør alvor af tankerne om at stramme i de arbejdsløses rettigheder. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er endda på kollisionskurs med sit politiske bagland. For selv i regeringens egne rækker er der massiv modstand mod forringelser af de arbejdsløses vilkår. Derimod ligger danskerne næsten helt på linje med fagbevægelsen, når det gælder holdningerne til regeringens planer for en ny arbejdsmarkedsreform. Det viser en meningsmåling, analyseinstituttet ACNielsen AIM har foretaget for Ugebrevet i samarbejde med professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet. Undersøgelsen er foretaget ved telefoninterview i perioden august 2002 og omfatter i alt 544 repræsentativt udvalgte danskere. Undersøgelsens svarfordelinger kan studeres i detaljer på Målingen falder lige op til den sidste runde forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen, som der ventes indkaldt til i næste uge. Befolkningen mener ikke, man kan være bekendt at skære i støtten til svage grupper i samfundet. De synes simpelthen, det er udansk. Og de tror ikke, de arbejdsløse kommer i arbejde af det, siger Jørgen Goul Andersen, der betegner undersøgelsens resultat som overraskende, fordi modstanden mod indgrebene er bemærkelsesværdig markant. Arbejdsmarkedsreformen er udset til at være en af de større indenrigspolitiske sager i et i øvrigt reformfattigt efterår. Men meningsmålingerne her tyder på, at regeringen har mere at tabe end at vinde på denne sag, vurderer Goul Andersen. Regeringen står i en farlig situation. Den kan konstatere, at vælgerne har en stor appetit, når det gælder regeringens løfter om bedre service, kortere ventelister og lavere skatter. Men måske netop derfor er vælgerne ikke i humør til forringelser på andre områder - som f.eks. de lediges rettigheder - også selvom der med en større målestok ikke er tale om markante indgreb. Befolkningen mener ikke, man kan være bekendt at skære i støtten til svage grupper i samfundet. De synes simpelthen, det er udansk. Jørgen Goul Andersen, professor Aalborg Universitet Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen anerkender dilemmaet: Jeg ved godt, at øretæverne flyver lavt. Men det er et spørgsmål om almindelig hæderlighed at rejse problemerne. Vi kan ikke have lommer i systemet, hvor det nærmest er sådan, at hvis folk havner i dem, så er de dømt til evig offentlig forsørgelse. Det er moralsk forkasteligt. Det kan meget vel være, at jeg ikke kan få flertal i Folketinget. Men så er det ikke mig, der ikke har gjort mit arbejde ordentligt, siger Hjort Frederiksen. Fagbevægelsen har en vinder I maj lancerede regeringens topministre en stort opsat kampagne, Flere i arbejde. I de kommende år bliver der nemlig stadig færre aktive i job til at forsørge det Nr september

2 nr.29_side_11-15.qxd :33 Side 12 stigende antal ældre på pension. Men tankerne vinder ikke megen støtte ude på arbejdspladserne. Meningsmålingen fra AIM viser, at danskerne ikke støtter mange af de indgreb, regeringen mener der skal til for at få flere personer ud på arbejdsmarkedet - tiltag, der fortrinsvis er rettet mod unge, ældre og indvandrere. Vælgerne tager overvejende negativt imod størstedelen af de reformforslag, der har været fremlagt. Størst modstand er der mod forringelser for de nyuddannede og i lediges uddannelser. Flere end 2 ud af 3 danskere mener ikke, det er rimeligt at gennemføre besparelser på de kurser, ledige på aktivering modtager. Og 60 pct. af vælgerne er imod at forringe vilkårene for nyuddannede akademikere. Der er også stor modstand mod planerne om, at ældre over 55 år kan smides ud af dagpengesystemet eller konstant tvinges i aktivering på linje med andre ledige. Danskerne tager dog pænt imod planerne om at ændre reglerne for lediges overgang fra kontanthjælp til revalidering, skærpede krav til lediges jobsøgning samt udlicitering af opgaver fra arbejdsformidlingen. Undersøgelsens besked til fagbevægelsen er dog entydig: Hold fast i kritikken - gå ikke på akkord med de lediges rettigheder. Og det gør ikke de kommende politiske forhandlinger lettere. Projekt Flere i arbejde er krumtappen i regeringens økonomiske politik, der bl.a. skal skabe et økonomisk råderum for skattelettelser. Men planen hænger efterhånden i laser. Uden for referat beretter flere økonomer på Slotsholmen, at de slet ikke kan få øje på de tiltag, der kan få regeringens regnestykker til at gå op. De ligger hermed helt på linje med overvismand Torben M. Andersen, der i sidste uge advarede regeringen om, at alt for mange stadig er på passiv forsørgelse. Venstres top kalkulerer i øjeblikket med risikoen for, at arbejdsmarkedsreformen helt sander til, fordi det politiske spil bliver mere og mere speget. På den ene side vil Dansk Folkeparti ikke høre tale om stramninger af reglerne for ældre ledige. På den anden side står et Socialdemokrati i intern krise, der endnu ikke har markeret, hvilke reformer det vil være med til. Socialdemokratiet er bl.a. påvirket af flere forbunds krav om en hardliner-politik over for Fogh-regeringen. LO kan derfor heller ikke give indrømmelser, men satser på at komme ind under de politiske forhandlinger. Hr. Hansen finder stramninger umoralske Goul Andersen mener, at borgerne afviser mange af regeringens planer ud fra en vurdering af retfærdighed. For danskerne er der ikke tale om en økonomisk problemstilling, men en moralsk. De synes ikke, det offentlige kan være bekendt at skære i de lediges rettigheder. Og de tror ikke, at det ville hjælpe på beskæftigelsen. Selvom mange aktiveringskurser f.eks. har en ret lav troværdighed i befolkningens øjne, synes danskerne ikke, det er rimeligt at skære dem bort. De er trods alt bedre end ingenting, vurderer borgerne. Danskerne er efterhånden helt med på at kræve pligter for rettigheder. Men så skal der også være nogle rettigheder. Og dem er vi ikke villige til at fire på. Det opfattes ikke som retfærdigt. Vi frygter at få den type af marginalisering, man også kender fra USA, hvor de sociale ordninger er så ringe, at folk er presset til at tage et hvilket som helst job - de såkaldte working poor, siger Jørgen Goul Andersen. Målingen kan selvfølgelig kun bruges som en generel strømpil af, hvordan danskerne er indstillet på at omlægge de arbejdsmarkedspolitiske ordninger. Goul Andersen peger imidlertid på, at målingen er tilrettelagt sådan, at spørgsmålenes formulering i sig selv giver regeringen medvind. Der er nemlig en vis medløbseffekt i retning af, at folk erklærer sig enig, når de kun bliver præsenteret for et positivt ladet synspunkt i modsætning til både argumentet for og imod. Claus Hjort Frederiksen anerkender, at regeringen står over for en pædagogisk opgave af dimensioner: Jeg kan godt forstå, at danskerne er skeptiske. De fleste mennesker har behov for tryghed. De tænker - hvad nu hvis det var mig selv, der blev arbejdsløs. Omvendt har vi nogle store problemer på arbejdsmarkedet. Vi har endda afskåret os fra en række virkemidler som f.eks. at pille ved efterlønnen eller den generelle dagpengesats. Det gør vores opgave så meget større. Hjort Frederiksen mener, at det største problem er at få befolkningen til at forstå, at der er en sammenhæng mellem velfærd og skattetryk på den ene side og antallet af arbejdspladser på den anden. Jo flere der er i beskæftigelse, des større velfærd. Danskerne skubber problemstillingen fra sig. Mange opfatter den demografiske udvikling - hvor der bliver stadig færre til at forsørge stadig flere - som en prognose. Men det er det ikke. Vi kender personnumrene, adressen og navnet på de mennesker, vi taler om. Vi baserer ikke vores politik på gæt, men på viden, fastslår han. Ifølge beskæftigelsesministeren er den demografiske udvikling både en udfordring og en mulighed: Vi har en enestående chance for at få de sidste med - komme ud i hjørnerne af dagpenge- og kontant- 12 Nr september 2002

3 nr.29_side_11-15.qxd :33 Side 13 Et politisk minefelt Opinionsbalance, pct. enige minus pct. uenige Uenig Enig Flere af arbejdsformidlingens opgaver bør udliciteres til private firmaer Ledige skal ikke kunne tjene på at gå fra kontanthjælp over på revalidering - ydelsen bør være den samme Det bør kræves, at ledige aktivt søger job, mens de er i gang med et kursus eller en uddannelse Ledige bør allerede fra første ledighedsdag have pligt til at tage ethvert arbejde, også selv om det ikke svarer til deres uddannelse eller kvalifikationer De særlige regler for ledige under 25 år bør udvides til også at gælde ledige mellem 25 og 29 år, så de får halveret dagpengene efter 6 måneder, hvis de ikke selv finder sig et arbejde eller en uddannelse årige ledige skal ikke kunne friholdes fra aktivering, men bør aktiveres på linje med alle andre Man bør ophæve særreglen om, at ledige over 55 år kan blive i dagpengesystemet, selv om dagpengeperioden er udløbet Nyuddannede bør først kunne blive medlem af en a-kasse og få dagpenge, når de har haft 26 ugers arbejde Dagpengesatsen for nyuddannede - den såkaldte dimittendsats - bør skæres ned fra 82 til 70 procent Der bør gennemføres besparelser på uddannelser og kurser til de ledige Kontanthjælpen bør forbedres, så der ikke sker så stor en modregning i kontanthjælpen for ægtefællens indkomst, f.eks. hvis ægtefællen kommer i arbejde Figur 1: Der er ikke bred opbakning i befolkningen til at skære i de lediges rettigheder - tværtimod. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen hjælpssystemet. Danskerne vil ikke acceptere, at vi skruer ned for velfærden om 10 år, når vi mangler arbejdskraft. Så vi sidder på et bundet mandat. Og hvis ikke det lykkes for os at nedbringe antallet af personer på overførsler nu, er toget kørt. Skal vi bryde den sociale arv, må vi gøre en kraftanstrengelse. Alternativet er, at virksomhederne flytter ud af landet, eller vi skal importere store mængder af arbejdskraft, advarer Claus Hjort Frederiksen. VK-vælgere: Rør ikke ved dimittenderne Undersøgelsen har testet et batteri af de ideer, der er i spil i forbindelse med en reform af arbejdsmarkedet. Analysens hovedspørgsmål fremgår af figur 1. Listen omfatter både regeringens centrale forslag og nogle af de forslag, arbejdsgiverne og fagbevægelsen har fremsat. Der forligger endnu ikke et officielt reformudspil fra regeringen. Men målingen tager udgangspunkt i det fortrolige aftaleudkast, som Beskæftigelsesministeriet har lagt frem for parterne den 7. juni samt en række andre notater. På regeringens forslag til finanslov for næste år er der i forbindelse med Flere i arbejde indregnet en besparelse på 350 millioner kr. Beløbet stiger til en halv milliard i Pengene skal findes ved at harmonisere regler og ydelser og styrke den enkelte lediges tilskyndelse til at søge et job. Regeringen har lovet ikke at nedsætte ydelserne til de arbejdsløse over en bred kam. Det vil den kun gøre i hjørner af systemet. Det kan bl.a. ske ved f.eks. at reducere den såkaldte dimittendsats for nyuddannede til 70 pct. mod nu 82 pct. af de maksimale dagpenge eller ved, at unge nyuddannede først skal kunne optages i a- kasse efter 26 ugers arbejde. Men begge forslag møder massiv modstand blandt vælgerne. Sænkningen af dimittendsatsen støttes kun af 25 pct. af danskerne, mens 59 pct. er afvisende. Og afskaffelse af retten til dagpenge for nyuddannede, indtil de har haft 26 ugers arbejde, støttes kun af 30 pct. Dobbelt så mange er imod. Modstanden mod forslagene er næsten lige stor på tværs af aldersgrupper. Også partipolitisk er der bred Nr september

4 nr.29_side_11-15.qxd :33 Side 14 enighed om at afvise disse forslag. Indførelse af en 26 ugers regel for nyuddannede møder massiv modstand selv blandt regeringspartiernes vælgere. Kun 30 pct. støtter sænkning af dimittendsatsen, mens 60 pct. er imod. Indførelse af 26 ugers-regel møder også modstand - denne gang dog kun fra 45 pct., mens andelen af tilhængere er 33 pct. Se figur 2. Borgerne er heller ikke til sinds at opgive de ældres rettigheder. Det har bl.a. været foreslået at afskaffe reglen om, at årige er undtaget for kravet om aktivering. Men det forslag støttes kun af 41 pct. af vælgerne, mens 49 pct. er imod. Og planen om at afskaffe de åriges beskyttelse mod at ryge ud af dagpengesystemet møder også stor modstand: 45 pct. er imod, kun 32 pct. for. Ugebrevet har endda benyttet en spørgsmålsformulering, der kan være svagt ledende. Der henvises til, at ældre ledige aktiveres på linje med alle andre. Men end ikke dette har appel til flertallet af danskerne. De ældre er selvsagt mest kritiske over for forslagene, men tankerne vinder ikke gehør i nogle alderskategorier. VK-vælgerne er delt nogenlunde midt over på forslagene. Dansk Folkeparti ligger mere på linje med Socialdemokratiet, men de partipolitiske forskelle er i det hele taget små. Når det gælder besparelser på uddannelse og kurser for de ledige, har regeringen planer om at slække på kravet om, at de ledige skal være i aktivering i mindst 75 pct. af tiden og forsøge at omlægge aktivering via uddannelse til jobtræning. Hvis denne strategi ikke skal møde massiv kritik, er det vigtigt, at de ledige rent faktisk kommer i praktik og jobtræning på arbejdspladserne. For undersøgelsen viser, at hele 67 pct. af vælgerne er imod at skære på uddannelsesindsatsen. Modstanden er størst i Socialdemokratiet og på venstrefløjen, men også hos regeringspartiernes vælgere er der markant flertal - 58 pct. - mod besparelser. Men her går Claus Hjort Frederiksen i rette med sine vælgere: Som minister har jeg ansvaret for et system, hvis fornemste opgave er at få folk i arbejde - ikke i uddannelse. Vi kan ikke via aktivering råde bod på mange års forsømmelser i uddannelsespolitikken. De ledige skal den kortest mulige vej mod et job. Jo længere tid folk står uden arbejde, des sværere er det at få et. Jeg forstår godt, det kan være personligt udfordrende at komme De borgerlige vælgere i syv sind Opinionsbalance, pct. enige minus pct. uenige Flere af arbejdsformidlingens opgaver bør udliciteres til private firmaer Ledige skal ikke kunne tjene på at gå fra kontanthjælp over på revalidering - ydelsen bør være den samme Det bør kræves, at ledige aktivt søger job, mens de er i gang med et kursus eller en uddannelse Ledige bør allerede fra første ledighedsdag have pligt til at tage ethvert arbejde, også selv om det ikke svarer til deres uddannelse eller kvalifikationer De særlige regler for ledige under 25 år bør udvides til også at gælde ledige mellem 25 og 29 år, så de får halveret dagpengene efter 6 måneder, hvis de ikke selv finder sig et arbejde eller en uddannelse årige ledige skal ikke kunne friholdes fra aktivering, men bør aktiveres på linje med alle andre Man bør ophæve særreglen om, at ledige over 55 år kan blive i dagpengesystemet, selv om dagpengeperioden er udløbet Nyuddannede bør først kunne blive medlem af en a-kasse og få dagpenge, når de har haft 26 ugers arbejde Dagpengesatsen for nyuddannede - den såkaldte dimittendsats - bør skæres ned fra 82 til 70 procent Der bør gennemføres besparelser på uddannelser og kurser til de ledige Venstrefløj Socialdem. Midterpartier VK Dansk Folkeparti Figur 2: Regeringen skal holde godt fast i sine vælgere, hvis den skal gennemføre en ny arbejdsmarkedsreform. De er ikke meget for at forringe vilkårene for unge akademikere. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. 14 Nr september 2002

5 nr.29_side_11-15.qxd :33 Side 15 på kurser. Men min hovedopgave er at få folk i arbejde, siger han med fast stemme. Hjort Frederiksen beretter om alle de personlige breve og henvendelser han får fra mennesker i aktivering og på kurser. De kan ikke forstå, hvordan det forløb, de er placeret i, kan være den korteste vej tilbage til arbejdsmarkedet. Det kan godt være, at vælgerne synes, det er sympatisk med uddannelse, men det er altså også det område, hvor der er flest klager, forklarer ministeren. Bred støtte til at udlicitere AF Regeringen møder ikke modstand mod alle de forslag, den har på tegnebrættet. Til forhandling er blandt andet et forslag om, at flere af Arbejdsformidlingens opgaver skal udliciteres. Det har der været bred enighed om blandt arbejdsmarkedets parter i årevis. AF køber samtidig allerede en lang række aktiveringsforløb ude i byen. Det kan godt være, at vælgerne synes, det er sympatisk med uddannelse, men det er altså også det område, hvor der er flest klager. Claus Hjort Frederiksen, beskæftigelsesminister Selvom vælgernes tilslutning til udlicitering tog et dyk i forbindelse med en række sager i medierne for et par år siden, er der betydelig tilslutning til forslaget. 47 pct. er for, kun 29 pct. imod, mens resten har mere blandede følelser. Udlicitering af AF-opgaver er det spørgsmål i undersøgelsen, hvor de partipolitiske skel er størst. Mens forslaget nyder bred støtte både i regeringen og hos Dansk Folkeparti, er der et relativt flertal imod i de øvrige partigrupper. Modstanden er dog behersket. Blandt socialdemokrater er kun 40 pct. imod, mens 35 pct. er for forslaget om at udlicitere. Endnu større tilslutning er der til forslaget om, at ledige ikke skal kunne tjene på at gå fra kontanthjælp til revalidering. Hele 64 pct. af vælgerne er enige, kun 18 pct. uenige. Det dækker over, at der er flertal for forslaget selv blandt vælgere på venstrefløjen. Der er dog nok grænser for, hvor fast forankrede holdningerne er, da forslaget ikke har været meget oppe i debatten. Et alternativt tiltag, der har været drøftet over sommeren, er LOs forslag om at ændre kontanthjælpen, så der ikke i så høj grad modregnes for ægtefælles indkomst ved udmålingen af kontanthjælpsmodtagerens ydelse. Et forslag, der især tager sigte på at gøre det mere attraktivt at arbejde for familier - ofte indvandrerfamilier - hvor begge parter er på kontanthjælp. En sådan forbedring er der også forholdsvis stor tilslutning til. For at begrænse risikoen for, at folk ureflekteret svarer enig, er der eksplicit henvist til, at kontanthjælpen bør forbedres. Alligevel erklærer et relativt flertal på 46 pct. sig enige i forslaget, mens kun 27 pct. er uenige. Forslaget samler flertal i alle politiske lejre på nær midten. Der er også tilslutning til kravet om, at ledige aktivt skal søge job, mens de er i gang med et kursus eller en uddannelse. Her er der akkurat flertal imod på venstrefløjen, mens et pænt flertal af socialdemokraterne tilslutter sig forslaget. To temmeligt vidtgående forslag til yderligere stramninger mønstrer et relativt flertal. Således går 46 pct. af vælgerne ind for, at ledige allerede fra første ledighedsdag bør have pligt til at tage ethvert arbejde, også selvom det ikke svarer til deres uddannelse eller kvalifikationer. Kun 40 pct. er imod. Den anden stramning er forslaget om at udstrække den særlige ungeindsats. Den blev i 1996 gennemført for unge under 25 år, så de får halveret dagpengene efter 6 måneder og herefter har pligt til 1½ års uddannelse på halverede dagpenge, hvis de ikke - som det var tilfældet med et stort flertal under den eksisterende ordning - selv finder et arbejde eller en uddannelse. Nu vil regeringen udvide ordningen til de årige. Forslaget var omdiskuteret under valgkampen bl.a. i en tv-duel mellem Nyrup og Fogh. Det får i dag tilslutning hos 46 pct. af vælgerne, mens 38 pct. er imod. Ugebrevets undersøgelse viser, at de arbejdere, der stemte borgerligt ved sidste valg, er lige så skeptiske over for regeringens planer som danskerne som helhed. De er endda særligt uenige med regeringen i synet på at sænke dagpengesatsen samt på spørgsmålet om at sløjfe særreglerne for de årige dagpengemodtagere. Den borgerlige regering vandt først og fremmest valget, fordi det lykkedes Venstre, Konservative og Fremskridtspartiet at erobre massiv tilslutning fra Socialdemokratiets tidligere kernevælgere: arbejderne. Arbejdsmarkedspolitikken er hermed et sprængfarligt felt for regeringen og dens støtteparti. Claus Hjort Frederiksen gambler i disse dage med støtten fra tusinder af vælgere, fordi arbejderne langtfra deler regeringens reformlyst. Jasper Steen Winkel jsw@mm.dk Nr september