Haderslev Kommune Samarbejde og samskabelse
|
|
- Birthe Jespersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektkatalog Haderslev Kommune Samarbejde og samskabelse Projektkatalog om udviklingsforløbet Understøttelse og udvikling af samarbejde og samskabelse i Haderslev Kommune. Udarbejdet i samarbejde med Center for Frivilligt Socialt Arbejde og Institut for Relationspsykologi.
2 2017 Haderslev Kommune, Center for Frivilligt Socialt Arbejde og Institut for Relationspsykologi. P r o j e k t k a t a l o g e t o m u d v i k l i n g s f o r l ø b e t Understøttelse og udvikling af samarbejde og samskabelse i Haderslev Kommune er udarbejdet af udviklingsleder Dorte Nørregaard, Center for Frivilligt Socialt Arbejde og adm. direktør Jonas Norgaard Mortensen, Institut for Relationspsykologi. Redaktion og Styregruppen for udviklingsforløbet: Charlotte Scheppan, Gitte Grønborg Kirkegaard, Gitte Würtz, Lise Boiskouv Pedersen, Martin Hørlück Aunsborg, Mette Møller Rauch og Peter Chortsen Isak. Grafisk design: Institut for Relationspsykologi ISBN: oplag september 2017
3 Stemmer fra Samskabelse I udviklingsforløbet Understøttelse og udvikling af samarbejde og samskabelse i Haderslev Kommune har der været fokus på personer og relationer. Velfærd handler om personer og relationer. Hvordan engagerer vi os, hvilket ansvar tager vi, hvor møder og skaber vi gode relationer, og hvor føler vi os elsket og respekteret? Igennem dette redskabs- og idékatalog møder du nogle af de personer og relationer, der skaber velfærd sammen. Mød Ole, der er frivillig; Jens, der er leder; Signe, der er sygehjælper; Annemette, der er koordinator; Christel, der er frivillig; Rasmus fra Frivilligcentret og mange flere. De er gennemgående i denne publikation - helt ligesom de er det i velfærden i Haderslev Kommune. 3
4 Forord: Velkommen til en rejse Ejerskabsfølelse er dybest set det, som det hele går ud på. Ejerskab, ansvar for eget liv, tilfredshed med eget liv, ligesom man føler, man er en del af et større fællesskab, og det giver social tilfredshed. Charlotte Scheppan, Direktør for Voksen- og sundhedsservice, Haderslev Kommune Mange tiltag kan godt realiseres, hvis bare man er lidt kreativ. Vi når længst, hvis vi har borgeren i midten, og så er vi måske ti samarbejdspartnere omkring, som kan trække på hinandens ressourcer. På den måde bliver den enkelte handleplan borgerens, og ikke vores som tidligere. Lise Boiskouv Pedersen, Fællestillidsrepræsentant, Haderslev Kommune Charlotte Scheppan, Direktør Voksen- og sundhedsservice Mette Møller Rauch, Afdelingschef Peter Chortsen Isak, Afdelingschef Lise Boiskouv Pedersen Fællestillidsrepræsentant
5 i samskabelse i Haderslev I Haderslev Kommune tror vi på, at relationer og samarbejde er helt afgørende for velfærd. I Voksen og Sundhedsservice har vi derfor igangsat projektet Understøttelse o g u d v i k l i n g a f s a m a r b e j d e o g samskabelse med det overordnede formål at skabe bevidsthed om værdien af samarbejde og samskabelse. Samskabelse og relationel velfærd er nye ord og metoder, men hele tanken om at sætte borgerne og relationer i centrum og engagere fællesskaber og frivillige i velfærden er ikke ny. Det har altid været en bærende værdi i velfærden - og det skal det blive ved med. I dette projektkatalog kan du læse om selve projektet; formål og mål, målgruppe og organisering, definitioner, projektanalyser mm Projektkataloget er et projektteknisk tillæg til det store Redskabs- og idékatalog om udviklingsforløbet U n d e r s t ø t t e l s e o g u d v i k l i n g a f samarbejde og samskabelse i Haderslev Kommune Med venlig hilsen Redaktion og styregruppen Udviklingsforløbet Understøttelse og udvikling af samarbejde og samskabelse i Haderslev Kommune Med projektet har Haderslev Kommune ønsket at understøtte og udvikle samarbejde og samskabelse, så det fortsat er en daglig og levende del af vores faglighed, hverdag, institutioner, arrangementer, kommune og velfærd. Dorte Nørregaard, Udviklingsleder, Center for Frivilligt Socialt Arbejde Martin Hørlück Aunsborg, Udviklingskonsulent Gitte Grønborg Kirkegaard Demens- og frivillighedskoordinator Gitte Würtz, Fællestillidsrepræsentant Jonas Norgaard Mortensen, Adm. direktør, Institut for Relationspsykologi
6 Haderslev Kommune Projektbeskrivelse Projektformål, organisering, faser, aktiviteter mm. fra udviklingsforløbet Understøttelse og udvikling af samarbejde og samskabelse i Haderslev Kommune. Udarbejdet i samarbejde med Center for Frivilligt Socialt Arbejde og Institut for Relationspsykologi.
7 Indholdsfortegnelse Forord 4 Indholdsfortegnelse 7 Formål og mål med projektet 8 Målgruppe og organisering 11 Kontaktpersoner for samskabelse 12 Definitioner af samarbejde og samskabelse 14 Telefoninterviews: fra projekt til praksis 16 Bæredygtighed i projektet 19 7
8 Projektbeskrivelse Formål og mål med projektet Formål og mål i projektet Det overordnede formål med udviklingsforløbet om "Samarbejde og samskabelse" er to-delt: 1. Bevidsthed om værdi af samarbejde og samskabelse Det er målet at skabe en bevidsthed om værdien af frivillighed og civilsamfund hos ledere og medarbejdere i Voksen og Sundhedsservice i Haderslev Kommune. Forløbet skal konkret skabe forståelse for og anledninger til, at medarbejdere kan arbejde med relationer hos brugerne og koble til lokale foreninger, frivillige og ikke mindst bakke op om brugernes eget frivillige engagement. 2. Overblik og formidlingsstruktur Det er også målet at skabe et overblik og en formidlingsstruktur om samarbejdet med den frivillige verden og civilsamfundet. Det handler om at skabe de bedste muligheder for, at alle arbejdspladser får mere viden, samt at vurdere, justere og intensivere den enkelte arbejdsplads egen indsats på frivillighedsområdet. Målet er samtidigt, at der etableres en formidlingsstruktur, hvor udpegede kontaktpersoner på de enkelte arbejdspladser kan være brobyggere og ankerpersoner i arbejdet og samarbejdet i hverdagen. Formålet søges opnået gennem følgende mål: - Give viden og redskaber til ledere og medarbejdere omkring frivillighed, samskabelse og samarbejde. Herunder udveksle allerede opnåede erfaringer. - Etablering af netværk af kontaktpersoner fra alle arbejdspladser i hele Voksen og Sundhedsservice. - Forankre viden og indsatser omkring frivillighed hos ledere og medarbejdere på de enkelte arbejdspladser. Målene nås gennem følgende aktiviteter: - Kompetenceudviklingsforløb (3 temadage) for ledere og medarbejdere (særlig del for kontaktpersoner). 8
9 - Udpegning af en kontaktperson til den frivillige verden på alle arbejdspladser. - Bibringe kontaktpersonerne særlig viden og redskaber til samarbejdet med den frivillige verden/ civilsamfundet. - Informations- og formidlingsindsats om frivillighed i nyhedsbreve. - Udarbejdelse af små videoer med gode eksempler på samarbejde i kommunen. - Gennemføre telefoninterviews med kontaktpersoner om høstede erfaringer. - Udarbejdelse af opsamlings- og idékatalog til det videre arbejde på området. Udviklingsforløbet tager udgangspunkt i Haderslev Kommunes politik for medborgerskab, spilleregler og værdigrundlag. Igennem et kompetenceudviklingsforløb for ledere og medarbejdere kan intentioner og værdier fra kommunens frivillig- og/eller aktivt medborgerskabspolitik omsættes til virkelighed blandt de ledere og medarbejdere, der i praksis skal være med til at skabe, drive og udvikle samarbejdet med frivillige og borgere. Udviklingsforløbet bygger på en præmis om, at den individuelle forandring og læring i processen (formation) skal føre til ændringer i organisationen (transformationen) på den enkelte arbejdsplads. 9
10
11 Projektbeskrivelse Målgruppe og organisering Målgruppe Målgruppen for indsatsen er ledere og medarbejdere i Voksen og Sundhedsservice bredt. Deltagerne er dog kun ledere, TR, AMR og andre fra MED-udvalget. Målet er, at disse skal være med til at sprede viden og redskaber til alle medarbejdere på de enkelte arbejdspladser. I projektet udpeges kontaktpersoner på alle arbejdspladser. Disse kontaktpersoner udgør en særlig målgruppe i projektet, da de er centrale kræfter i at opstarte og drive samarbejdet med den frivillige verden lokalt. Samtidigt kan de på sigt fungere som brobyggere og videnpersoner på området. Styregruppen består af: Projektejer Charlotte Scheppan Afdelingschefer: Mette Møller Rauch, Afdelingschef, Pleje og træning Peter Chortsen Isak, Afdelingschef, Handicap og psykiatri Lise Boiskouv Pedersen, fællestillidsmand. Gitte Grønborg Kirkegaard, Demensog Frivilligkoordinator Gitte Würtz, fællestillidsrepræsentant Dorte Nørregaard, udviklingsleder, Center for Frivilligt Socialt Arbejde Jonas Norgaard Mortensen, adm. direktør, Institut for Relationspsykologi. Projektets organisering Projektejer i projektet er Charlotte Scheppan, direktør for Voksen og Sundhedsservice. Projektleder i Haderslev Kommune er Martin H. Aunsborg. Konsulenter fra Institut for Relationspsykologi og Center for Frivilligt Socialt Arbejde: Jonas Norgaard Mortensen og Dorte Nørregaard. 11
12 Projektbeskrivelse Kontaktpersoner for samskabelse Kontaktpersoner er en helt afgørende del af udviklingsforløbet Understøttelse og udvikling af samarbejde og samskabelse i Haderslev Kommune. Kontaktpersonerne er ambassadører for samskabelse og holder kontakt til projektet og lokalsamfundet. Helt overordnet er en kontaktperson på frivillighedsområdet en udpeget medarbejder, som er ansvarlig for kontakten med frivillige, foreninger udadtil og til dialog omkring frivillighed indadtil i kommunen. Der udpeges en kontaktperson på hver arbejdsplads. Definitionen af arbejdsplads og dermed det konkrete område, som en kontaktperson skal dække drøftes med leder og projektleder. Der skal være plads til lokale variationer i forhold til kontaktpersonens område, opgaver og ansvar. Ud over de tre faste opgaver skal rollen og opgaverne aftales med ledelsen. Faste opgaver for kontaktpersonen Følgende opgaver ligger fast for kontaktpersonerne: 1. Ambassadør Kontaktpersonen er ambassadører for samarbejdet med civilsamfund og frivillige på arbejdspladsen. 2.Kontakt til samskabelses-projektet Kontaktpersonen fungerer som kontakt for dialog og indsatser omkring frivillighed (blandt andet det nuværende udviklingsprojekt om samskabelse) indadtil i kommunen. Det vil sige kontakt til projekt- leder, serviceområdet og ledelse på området. Kontaktpersonen skal være registreret med navn og kontaktinformationer på serviceområdets/ projektlederens oversigt over kontaktpersoner. 3. Kontakt til lokalsamfundet Kontaktpersonen er den person, foreninger, frivillige og aktive medborgere kan henvises til, hvis de ønsker dialog med et særligt fagområde eller en konkret institution. Kontaktpersonen behøver ikke selv at være opsøgende, men kan kontaktes udefra. 12
13 Mulige opgaver for kontaktpersonen Baseret på en lokal prioritering af roller og opgaver i forhold til kontakt og samarbejde med civilsamfundet kan en kontaktperson have følgende opgaver og roller: 1. Kontakt og brobygger til lokalsamfund, foreninger og frivillige. Opsøgende i forhold til lokalsamfund, naboer, foreninger og frivillige i nærheden eller kontakt til en særlig gruppe borgere. Koordinere dialog og samarbejde med foreninger, frivillige og aktive medborgere. Er arbejdspladsens ansigt udadtil over for foreninger, frivillige og aktive medborgere. 2. Igangsættelse af nye samarbejds- og samskabelses-initiativer. Tænke civilsamfund og frivillighed aktivt ind i arbejdspladsens opgaver, indsatser og udfordringer. Have øje for, hvordan samskabelse og samarbejde kan støtte og styrke den faglige indsats og kobles til kerneopgaven. At være hjælper for kollegaer og ledelse med gode ideer til samarbejde og samskabelse. At være hjælper for interesserede foreninger, frivillige og borgere, som ønsker at gøre en frivillig indsats. At være initiativtager til og igangsætter af nye projekter. 13
14 Samarbejde og samskabelse Definitioner i projektet Der er i disse år en stor interesse for samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige, og begreber som samarbejde, partnerskaber og samskabelse bliver brugt i flæng. På tværs af både praktikere og forskere er der enighed om, at definitionen af begreberne ikke er fastlagt, og at der er brug for fremadrettet at debattere og blive klarere på, hvad vi egentligt taler om. I projektet i Haderslev Kommune har vi arbejdet med følgende definition af, hvad samarbejde og samskabelse er i praksis: Samarbejde Samarbejde er et bredt begreb, som dækker over alle former for uformel, formel, simpel og mere kompliceret samarbejde. I et samarbejde er det ikke vigtigt, hvem der har fået ideen til et projekt, eller hvordan det er udviklet. Man kan samarbejde om aktiviteter eller koncepter, som allerede er fastlagte fx besøgsvenner. Samarbejde har som fordel, at det skaber dialog og kombinerer indsatser og aktiviteter fra den kommunale og frivillige verden til gavn for borgerne. Eksempler fra Haderslev: Samarbejdet med venneforeninger på plejecentre. Samarbejdet med pårørende, studerende eller andre venner af huset, som er frivillige i forbindelse med udflugter eller lignende. Henvisning til foreningernes tilbud i forbindelse med genoptræning, behov for socialt samvær eller lignende. Samarbejde med Røde Kors og Ældre Sagen om besøgsvenner. Samarbejde med lokale borger- og idrætsforeninger om aktiviteter i byen. 14
15 Samskabelse Samskabelse handler specifikt om at udvikle nye løsninger sammen og måske endda på vejen ændre på den udfordring man starter fra. Når man samskaber drøfter forskellige parter (kommune, foreninger og borgerne selv) udfordringer eller behov og skaber i fællesskab nye løsninger. Eksempler fra Haderslev: Et rart sted at være. Samlingssted for mennesker med handicap, deres pårørende og andre med interesse for området. Huset er opstået i et samspil mellem handicap-foreninger, brugere, pårørende og Haderslev Kommune. Ordet samskabelse handler dermed mere om processen eller metoden, hvorpå man udvikler nye aktiviteter, koncepter eller samarbejder. Samskabelse har som fordel, at det er muligt at finde og udvikle helt nye løsninger og aktiviteter sammen med andre dermed styrkes nytænkning, innovation og tæt kobling til brugernes behov. 15
16 Telefoninterview Fra projekt til praksis I forbindelse med sidste temadag for kontaktpersoner og ledere blev der gennemført telefoninterviews med 23 kontaktpersoner fra Haderslev Kommunes institutioner på tre forskellige fagområder: Pleje og træning, Handicap og psykiatri samt Sundhed og forebyggelse. Formålet med telefoninterviews var to-delt: Dels at afdække, hvordan det står til med frivillighed og samskabelse ude i den enkelte institution; dels at evaluere på samskabelsesforløbet, som kommunen har været involveret i det sidste år. Interviewene har givet liv til tre interessante spørgsmål: Hvad har vi allerede? Hvad er der sket med holdningen til frivillighed? Hvor er vi på vej hen? Hvad har vi allerede? Ud fra samtalerne med kontaktpersonerne er det blevet tydeliggjort, at der allerede findes en hel del frivillighed og samskabelse i kommunen. Det viser sig både gennem samarbejder med frivillige foreninger og samarbejder med frivillige enkeltpersoner, som ikke er organiseret igennem en frivilligforening. Fælles for alle disse samarbejder er, at de ikke er nye, og flere af dem har stået på i mange år. Størstedelen af dem udgøres af vennekredse og støtteforeninger, der har samarbejder med plejecentrene. Derudover ses hjemmeplejens henvisninger til frivillige organisationer også som et af de eksisterende samarbejder. Blandt frivillige enkeltpersoner kan nævnes tidligere ansatte, der kommer og bidrager, eller frivillige som er besøgsvenner af og til. Selv om størstedelen af de eksisterende samarbejder med frivillige foregår på plejecentrene, er der også flere gode eksempler på faste samarbejder med frivillige inden for Handicap I første omgang var tanken om frivillighed åh nej ikke og Psykiatri. en opgave mere. Jeg havde svært ved at se frivilligheden her. Beboerne er meget dårlige og det er derfor svært at indtænke frivillighed. Vi har så fundet ud af, at frivilligheden er her allerede, den skal bare italesættes fx flere pårørende som gerne vil bidrage - Kontaktperson Handicap og Psykiatri 16
17 Det samarbejde, der udspiller sig inden for Handicap og psykiatri, bærer præg af at være båret af det lokalsamfund, som den enkelte institution befinder sig i. I disse samarbejder er den frivillige altså ikke nødvendigvis en person, der opfatter sig selv som frivillig. Der kan i lige så høj grad være tale om naboen, der lige giver en hånd med, eller børnehaven og plejecentret, der mødes og lader deres to borgergrupper være fælles om at skabe relationer på tværs. Hvad er der sket med holdningen? Kigger man på holdningen og indstillingen til frivillighed og samarbejde ude i den enkelte institution er det tydeligt at se, at der er sket en ændring i løbet af det år, hvor Haderslev Kommune har investeret tid og ressourcer i frivillighed og samskabelse. Langt størstedelen af kontaktpersonerne giver udtryk for, at holdningen er gået fra kritisk eller skeptisk til overvejende positiv. Dette gælder også de institutioner, som har samarbejdet med frivillige i mange år. Disse institutioner har ikke været decideret kritiske, da forløbet startede, da de har været bevidst om kvaliteterne i f.eks. en venneforening eller støttekreds, men de er blevet mere opmærksomme på, hvilken betydning det frivillige arbejde reelt set har for borgerne, samt hvordan det understøttes bedst muligt. Selv om indstillingen er positiv, lever der også stadig en sund skepsis, som flere af kontaktpersonerne italesætter det. Den sunde skepsis handler om, at den enkelte institution i sidste ende skal huske at passe på borgeren og ikke bare lave frivillig samarbejder, fordi det står på dagsordenen. Frivilligheden skal give mening for borgeren, før den kan få lov at leve på institutionen. Samarbejds- og samskabelsesforløbet i Haderslev Kommune tyder altså på at have ændret italesættelsen af frivillighed og samskabelse, hvilket for langt størstedelen af de adspurgte kontaktpersoner og deres arbejdspladser har resulteret i et mind-setskifte i tilgangen til frivillighed og samarbejde. 17 I starten var det lidt op af bakke, hvad er nu det for n o g e t? S k a l v i s å a f m e d personale? osv. Men det er jo overhovedet ikke udgangspunktet, derimod handler det om, at vi skal prøve at gøre livet mere interessant for borgerne. Der har indstillingen virkelig vendt sig hele vejen rundt. - Kontaktperson Handicap og Psykiatri
18 Hvor er vi på vej hen? Den øgede positivitet og det ændrede mind-set har ført til, at langt størstedelen af de adspurgte kontaktpersoner nu er i gang med, i samarbejde med deres kolleger, at søsætte fremtidige samarbejder med frivillige enkeltpersoner eller foreninger. Samarbejds- og samskabelsesforløbet har ikke direkte ført et mylder af nye etablerede frivilligsamarbejder med sig. Som flere af kontaktpersonerne giver udtryk for, så tager det tid at skabe store forandringer, hvilket nok også i høj grad er forklaringen på, at der ikke ses et hav af nye samarbejder efter et år. Alt tyder dog på, at de fremtidige samarbejder med frivillige er godt på vej, da 19 ud af de 23 adspurgte institutioner netop gav udtryk for, at de arbejder på at få samskabelse og frivillighed inden for murerne. En af de ting, der har haft stor betydning for mange kontaktpersoner igennem forløbet, har været det netværk, der er blevet skabt kontaktpersonerne imellem. Det har været med til at give ideer, skabe energi og inspiration således, at den enkelte kontaktperson har kunnet gå tilbage til sin arbejdsplads og fortælle om, hvordan frivillighed og samskabelse foregår andre steder i kommunen. For at ideerne på tegnebrættet fremadrettet skal lykkes, er det vigtigt, for langt størstedelen af kontaktpersonerne, at opretholde dette netværk. Netværket skaber forpligtelse til at føre ideerne ud i livet, når den travle hverdag indhenter medarbejdere, ledere og borgere. Netværket mellem kontaktpersonerne fortsættes efter det formelle projekts afslutning. Vi har snakket om at få et samarbejde med spejdere, hvor de kan komme og lave bål. Det er noget, vi arbejder stille og roligt med. Vi er også ved at åbne op for, at man gerne skal kunne komme på vores grønne arealer og bruge dem. Ikke være så bange for at være på de ældres område. Vi vil gerne, at lokalområdet er til stede i vores baghave. Det vil også give de ældre meget. - Kontaktperson Pleje og Træning 18
19 Samarbejde og samskabelse Bæredygtighed i projektet Som telefoninterviewene viser, har forløbet i Haderslev Kommune betydet en række positive forandringer i samarbejdet med frivillige. Dette drejer sig både om indstilling og holdning til frivillighed og samarbejde internt blandt ledere og medarbejdere og om det konkrete samarbejde med frivillige, foreninger og lokalsamfund. At skabe bæredygtighed og forankring på begge områder er en vedvarende udfordring, da dette fokus på frivillighed meget hurtigt kan drukne i alt det andet, ledere og medarbejdere skal forholde sig til. Baseret på erfaringer fra andre kommuner og projekter er her seks gode råd til at skabe bæredygtighed i samarbejdet med frivillige og lokalsamfund. Seks gode råd til bæredygtighed At fastholde ledere og medarbejderes opmærksomhed på frivillighed og samarbejde 1. Bliv ved med at tale om frivilligheden og samarbejdet i hverdagen på arbejdspladsen. Synliggør erfaringerne fra frivilliges indsats og samarbejde. 2. Hold fokus på, hvad frivilligheden kan i forhold til borgerne og hvad kommune og den frivillige verden kan sammen. 3. Lad så vidt muligt ledere og medarbejdere finde deres egne svar på, hvordan samarbejdet med civilsamfundet skal udfolde sig. At skabe bæredygtighed i samarbejdet med frivillige og lokalsamfund 1. Relationer er afgørende! Skab og udbyg dialog og gode relationer med frivillige og lokalsamfund. 2. Forsøg at opbygge en struktur, der sikrer, at den etablerede dialog og samarbejdet kan fortsætte selv hvis kontaktpersonen stopper. 3. Accepter at frivillige kan være en forstyrrelse i den kommunale hverdag. Lad deres spørgsmål være en anledning til at diskutere og udfordre egen praksis. 19
20 Projektkatalog
Haderslev Kommune Projektbeskrivelse
Haderslev Kommune Projektbeskrivelse Projektfor mål, organisering, faser, aktiviteter mm. fra udviklingsforløbet Understøttelse og udvikling af samarbejde og samskabelse i Haderslev Kommune. Udarbejdet
Læs mereHaderslev Kommune Artikel om samarbejde og samskabelse
Haderslev Kommune Artikel om samarbejde og samskabelse Artiklen Samskabende relationer mellem kommune, professionelle og frivillige om udviklingsforløbet Understøttelse og udvikling af samarbejde og samskabelse
Læs mereHaderslev Kommune Redskaber, inspiration og metoder
Haderslev Kommune Redskaber, inspiration og metoder Redskaber, inspiration og metoder fra udviklingsforløbet Understøttelse og udvikling af samarbejde og samskabelse i Haderslev Kommune. Udarbejdet i samarbejde
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereBørn og Families Strategiplan
Børn og Families Strategiplan 2017-2019 KERNEOPGAVEN Kerneopgaven i Børn og Familie er at skabe udvikling, sundhed, læring og trivsel for børn og unge i Ringkøbing- Skjern Kommune på et højere niveau,
Læs mereUdsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK
INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk
Læs mereLivet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab
Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...
Læs mereFrivillighedspolitik UDKAST
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 4 Frivillighedspolitik Vi vil udbrede frivilligheden på Frederiksberg Frivilligheden skal spire på Frederiksberg. Som kommune vil vi derfor styrke og udvikle vores relationer
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereSamarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)
Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter
Læs mereStrategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet
GRIB MULIGHEDEN Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet INDHOLD Forord... 3 Formål... 4 Vision... 5 Mental Frikommune... 6 Indsatsområder 1 Samarbejde... 8 Aktive borgere skaber det
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereHØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi
Læs mereMIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I
Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives
Læs mereHandleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015
Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Indledning Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes politik på det frivillige sociale område, som er vedtaget i efteråret 2014.
Læs mereVELKOMMEN. Fra viden til handling
VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme
Læs merePolitik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
Læs mereLivet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019
Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8
Læs mereFÆLLES OM ALBERTSLUND
FÆLLES OM ALBERTSLUND En politik for fællesskab, medborgerskab og ligeværdig deltagelse 2. UDKAST 1 FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereUDSATTEPOLITIK
UDSATTEPOLITIK 2015-2018 Titel: Udsattepolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk Tryk:
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereVersion. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab
Version PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for som fællesskab Projektbeskrivelse Projekt: Strategi for som fællesskab Projektejer: Direktionen Dato: Maj 2014 Baggrund for projektet: I er der et politisk ønske
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige
Læs mereHaderslev Kommune Samarbejde og samskabelse
Haderslev Kommune Samarbejde og samskabelse Redskabs- og idékatalog om udviklingsforløbet Understøttelse og udvikling af samarbejde og samskabelse i Haderslev Kommune. Udarbejdet i samarbejde med Center
Læs mereStrategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm
Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,
Læs mereStrategi for aktivt medborgerskab og frivillighed
FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereSkabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Læs mereMennesker møder mennesker - Det skal ses og mærkes (ordlyd er forenklet)
Mennesker møder mennesker - Det skal ses og mærkes (ordlyd er forenklet) Andre forslag: - sammen når vi endnu længre - sammen skaber vi fremtiden - sammen mod fremtiden - sammen skaber vi velfærd - og
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereFornyelse af Region Syddanmarks Frivillighedsstrategi
Fornyelse af Region Syddanmarks Frivillighedsstrategi Kontaktforum for handicap Onsdag den 27. marts 2019 Budgetaftale Aftaleparterne ønsker på baggrund af de første erfaringer at sætte fornyet fokus på
Læs mereHøring af medborgerskabspolitik
Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereFrivillighedspolitik
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart
Læs mereFrivillige på bibliotekerne
Frivillige på bibliotekerne - 2. møde Gentofte Hovedbibliotek, d. 5. okt. 2011 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og rundstykker 09.00-09.30: Velkomst og opsamling på hjemmeopgave 09.30-10.00: Frivilligcase
Læs mereUdvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave
Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Acadre sag: 15/32530 Dokument nr.: 13 Side 1 af 8 Indhold 1. Projektets formål... 3 2. Målsætning og mål for Frivillighedscenter...
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereStrategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse
Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende
Læs mereNy organisering i Ungdommens Røde Kors
Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde
Læs mereLeder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse
SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende
Læs mereCivilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereProgrambeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund
Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere
Læs mereStatusoversigt 16/ Side 1 af 7
Statusoversigt Der er handleplanen for 2016-17 arbejdet med en bred vifte af indsatser på frivillighedsområdet med henblik på at realisere politikkens fire strategimål: Strategimål 1: Vi skaber gode rammer
Læs merePolitik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune
Politik for frivilligt socialt arbejde Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Forord I Solrød Kommune er vi privilegerede. Vi har et alsidigt og stærkt frivilligt socialt engagement.
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mere17, stk. 4 udvalg. Velfærd og Frivillighed. Anbefalinger og afrapportering til byrådet
17, stk. 4 udvalg Velfærd og Frivillighed Anbefalinger og afrapportering til byrådet Senest revideret: 11. december 2012 2 Afrapportering Forord 17, stk. 4-udvalget Velfærd og Frivillighed har i hele 2012
Læs mereOpfølgning på høringssvar
Opfølgning på høringssvar Politik for medborgerskab og samspil med frivillige har været i høring fra den 14. juni til 2. august 2013. Der er indkommet 10 høringssvar. De høringsparter, der har indgivet
Læs mereInternationale principper. for Aalborg Kommune
Internationale principper for Aalborg Kommune 2018-2021 De internationale principper for Aalborg Kommune sætter dagsordenen for, at vi kan blive bedre og opnå mere ved aktivt at inddrage internationale
Læs mereSpørgsmål og svar (Q and A)
Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og bemærkninger fra høringsprocessen med tilhørende svar fra medborgerskabsudvalget. Q and A offentliggøres også på medborgerskabiaarhus.dk sammen med øvrige bilag
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige
Læs mereDe Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST
De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til
Læs mereSundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn
Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...
Læs mereStatusnotat. Inddragelse af frivillige i Psykiatrien. PsykInfo
Statusnotat Inddragelse af frivillige i Psykiatrien PsykInfo Louise Friis Kusk, konsulent Anne Mette Billekop, leder 1. februar 2017 Baggrund Siden december 2014 har der været ansat én frivillighedskoordinator
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereTRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR
AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereAktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab
Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem
Læs mereSpilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler
Læs mereUdvikling af Knabstrup Aktionslæringsforløb: Metoder til lokaludvikling og samskabelse
Kundens navn Tilbuddets titel. Udvikling af Knabstrup Aktionslæringsforløb: Metoder til lokaludvikling og samskabelse Den DAG. MÅNED, ÅR Aktionslæring: Lokaludvikling og samskabelse Aktionslæring betyder,
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereDet gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen
Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs mereAlle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail
HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal
Læs merePOLITIK for det frivillige sociale arbejde
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,
Læs mereBØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber
BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereUdkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereHvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.
Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter
Læs mere2. Det vi skaber sammen
2. Det vi skaber sammen Inddragelse af borgere, frivillige og civilsamfund i udviklingen og løsningen af de kommunale velfærdsopgaver har vundet mere og mere indpas på både nationalt og internationalt
Læs mereKompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil
Læs mereBilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre
Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv
Læs mereMindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion
MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereDen kommunale ungeindsats i Næstved Kommune
Den kommunale ungeindsats i Næstved Kommune - Fra 1. august 2019 Hvorfor en ny sammenhængende ungeindsats? I juni 2018 kom der en ny Lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Loven bygger på følgende:
Læs mereUDKAST Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Økonomi- og Ledelsessekretariatet Den 5. oktober 2012 Svend Bayer UDKAST Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Nedenfor
Læs mereFrivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7
Læs mereMedborgerskab En tværgående politik 2015
Medborgerskab En tværgående politik 2015 En politik for medborgerskab Sønderborg Byråd har en vision om, at kommunen skal være i vækst og et sted, hvor borgerne lever det gode liv. Vækst og arbejdspladser
Læs mereDelprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens
Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i
Læs mereTemadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge
Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs mereFrivillighedspolitik. Bo42
Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for
Læs mereRealiseringsplan Marts 2019
Realiseringsplan Marts 2019 1 Visionen Tæt på hinanden - tæt på naturen skal sætte retningen for fremtidens Allerød I 2019 har Allerød Kommune fået en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces,
Læs mereIshøjs medborgerpolitik
Ishøjs medborgerpolitik Kom med, borger Bland dig i byen Ishøj Kommune Kom med, borger I Ishøj er mangfoldighed en styrke. Derfor går Ishøj Kommune nye veje ved at indføre en medborgerpolitik, der er for
Læs mere