Kompendium til brug ved besvarelse af skriftlig samfundsfag. - Konkrete eksempler, gode råd samt retteark.

Transkript

1 Kompendium til brug ved besvarelse af skriftlig samfundsfag - Konkrete eksempler, gode råd samt retteark. Ved Ulrik Knudsen Helsingør Gymnasium,

2 Indholdsfortegnelse: De små spørgeord: - Argumentér for/imod s. 3 - Opstil en model s. 5 - Anvend en model s. 8 - Hvad kan udledes (beregn) s Opstil hypoteser s. 16 De store spørgeord: - Sammenligning s Undersøgelse s Diskussion s Skriv et notat s. 35 Notat om Chi 2 -test i samfundsfag s. 39 2

3 Eksempel på besvarelse af spørgeordet Argumentér for/imod inkl. retteark. Som nævnt i skriveskabelonen skal du altså i denne opgavegenre forholde dig argumenterende for eller imod et givent synspunkt. Et eksempel på en sådan opgaveformulering kunne se sådan her ud: Som det er angivet i tjeklisten i skriveskabelonen, så er det vigtigt, at du forholder dig konkret til det udsagn, du skal argumentere (i dette tilfælde) imod. Du bør derfor løbende i din besvarelse præsentere centrale synspunkter/pointer fra den modpart, du skal argumentere imod eks. med anvendelse af citater. Du skal så på denne baggrund lave en tydelig modargumentation, hvor du fremfører dine egne argumenter ud fra det faglige krav, der stilles i opgaveformuleringen i dette tilfælde en liberalistisk grundholdning. Du skal altså løbende inddrage relevante faglige begreber og udtryk i din besvarelse og på den baggrund forsøge at vinde debatten. Besvarelsen: Pernille Skipper påstår, at jo mere lige et samfund er, des stærkere en økonomi er der. Et klassisk socialistisk argument, hvor staten påtager sig en stor omfordelende rolle. Som liberal må jeg afvise denne argumentation. Jeg tror i stedet, som neoklassikerne, at det giver en stærkere økonomi, hvis staten blander sig uden om og i stedet har tillid til at det enkelte individ selv er i stand til at foretage rationelle valg og via den vej sikre sig økonomisk velstand. Det er ikke ligheden, der gør økonomien stærk, men derimod individer, der er drevet af ambitionen om at skabe sin egen lykke og får friheden til at gøre det. 3

4 Skipper mener, at højrefløjspolitikere bør tale om, hvordan man skaber arbejdspladser. Løsningen her er tydeligvis ikke som Skipper ønsker det, at der via mindstelønninger skabes et unaturligt højt lønniveau og på det måde forringer arbejdsudbuddet eller at staten kunstigt via høje overførsler fjerner ethvert incitament til at tage et arbejde, når det for an stor del af befolkningen slet ikke kan betale sig. I stedet bør lønningerne på arbejdsmarkedet gives fri og overførsler som kontanthjælp og dagpenge beskæres kraftigt. Selvfølgelig er der de absolut svageste i samfundet, som har brug for en vis statslig hjælp, men langt de fleste af os kan altså godt tage et arbejde. Mennesket er stærkt og fornuftigt, og det vil som udgangspunkt tage rationelle valg. Derfor skal kontanthjælpen sættes ned, så lavlønsarbejde kan betale sig i forhold til kontanthjælpen. Ikke blot er det bedre for dem selv, det er også bedre for vores fælles samfund. Så hvis vi ikke gør noget for at få sat folk i arbejde, Pernille Skipper, så VIL vi ødelægge det stærke fællesskab. Jeg tror på, at arbejde ikke skal beskattes særlig meget, for ellers vil det dæmpe arbejdsudbuddet, og så er vi tilbage i den onde cyklus, hvor arbejdsudbuddet falder, så falder produktionen og forbruget, der igen påvirker arbejdsudbuddet og så fremdeles. Ulighed er ikke, som Skipper påstår, noget negativt. Tværtimod skaber det en dynamik, hvor dem, der er ringe stillet, vil stræbe efter at opnå en bedre tilværelse. Og denne indsats vil komme hele samfundet til gode og bør ikke hæmmes af venstrefløjens forældede Robin Hood-princip Bedømmelsen: Ovennævnte besvarelse har altså et tydeligt fokus på opgaveformuleringen, en tydelig modargumentation, der er fagligt forankret med inddragelse af relevante begreber. De fleste censorer ved den skriftlige eksamen bedømmer opgaven ved hjælp af et såkaldt retteark, hvor man ret hurtigt kan danne sig et overblik over elevens genreforståelse, fokus på opgaveformuleringen/problemstillingen samt faglige niveau. Det er derfor helt afgørende, at disse elementer udtrykkes klart i din besvarelse!! Et retteark til denne besvarelse kunne se sådan her ud: Genrebevidsthed (argumenter): JA Delvist NEJ Forståelse for ideologi (primært liberalisme) : JA Delvist NEJ - Individets eget ansvar (egen lykkes smed) - Incitament/motivation - Øko./personlig. frihed - Ulighed skaber dynamik - Lønniveau via markedsmekanisme - Mindre statslig indblanding - Skattelettelser = Flere i arbejde - Menneskesyn Fokus på P. Skippers pointer (modargumenteres der?) JA Delvist NEJ Andre kommentarer: Bedømmelse af delopgave: Det er derfor en god idé, at skæve til disse fokuspunkter og bruge dem som tjekliste, når du laver din besvarelse. God fornøjelse /UK

5 Eksempel på besvarelse af spørgeordet Opstil en model inkl. retteark. Vi tager afsæt i eksemplet fra skriveskabelonen: Eksempel: Opstil en model om årsager til ændringer i beskæftigelsen. Modellen skal underbygges af faglige begrundelser. Forarbejde Find ud af: Hvad er det for en problemstilling, du skal opstille en model for? I dette tilfælde handler det altså om at finde en række årsager, der hver især påvirker beskæftigelsen. Bemærk at der her ikke stilles specifikt krav om et bestemt antal årsager. I andre tilfælde kan det opleves, at opgaveformuleringen angiver mere specifikke krav. Hvilke mulige sammenhænge er der angående problemstillingen? I denne genre SKAL der opstilles en grafisk model, der illustrerer problemstillingen i dette tilfælde altså årsager til ændringer i beskæftigelsen. Du skal overveje, hvilken grafisk fremstilling, der bedst kan illustrere dette. I de fleste tilfælde vil en simpel input-modul være tilstrækkelig (se nedenfor), men i nogle tilfælde kan det give mening at lave en anden udformning eks. en model, der viser flere årsag-virkningsammenhænge eller har en output-del med også. Desuden kan det overvejes om man grafisk med tykkelsen på pilene eller forskellige farver vil illustrere en forskel i de forskellige input. Det er op til din kreativitet (og opgaveformuleringens krav) at bestemme hvilken model-løsning, der er den bedste. Hvilke begreber, teorier og faglig viden kan bruges for at understøtte din model? I forbindelse med dette eksempel skal du altså hive fat i relevante begreber, teorier og faglig viden, der på forskellig vis relaterer sig til beskæftigelse. Her kan din viden om eks. kriterier for god økonomisk udvikling, finanspolitiske effekter, konkurrenceevne, Det økonomiske kredsløb, strukturpolitik, Flexicurity osv. osv. altså komme i spil. Den grafiske fremstilling: Selve modellen kunne i dette tilfælde se således ud (en simpel input-model): Økonomisk vækst Finans- og pengepolitik Konkurrenceevnen Beskæftigelse Aktiv arbejdsmarkedspolitik Eksport 5

6 Modellen kan dog ikke stå alene. Det er et krav, at modellen understøttes af faglige begrundelser. Lav en lille overskrift til hver af de valgte årsager, og forklar herefter de faglige sammenhænge. Det er i denne del af besvarelsen, du demonstrerer din faglige viden, så spar ikke på relevante faglige begreber. De faglige begrundelser kunne i denne opgave se ud som følgende: Økonomisk vækst Det er yderst afgørende for beskæftigelsen, at der er økonomisk vækst i samfundet. I en periode med højkonjunktur (typisk en vækst i BNP på over 2 %) er der forøget efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser. I det tilfælde vil virksomheder have behov for at ansætte medarbejdere for at imødekomme den stigende efterspørgsel. Med flere personer i beskæftigelse vil det private forbrug i samfundet samlet også stige, hvilket i sig selv understøtter en fortsat øget beskæftigelse. Finans- og pengepolitik Beskæftigelsen bliver påvirket af den finanspolitik, der føres i det pågældende land. Hvis der fx føres ekspansiv finanspolitik vil dette betyde, at man øger offentlige udgifter eller sænker skatten, hvilket vil medvirke til en øget beskæftigelse. Dette er også tilfældet for ekspansiv pengepolitik, hvor renten sættes ned. Dette medfører højere investeringer samt højere forbrug. Når der på denne måde trædes på speederen bliver efterspørgslen større, hvilket vil føre til en højere beskæftigelse samt lavere ledighed. Multiplikatoreffekten vil forstærke denne tendens. Det modsatte vil ske, hvis der i stedet føres kontraktiv finans- eller pengepolitik, der grundlæggende går ud på at sænke aktivitetsniveauet i økonomien og derfor også har den modsatte effekt. Konkurrenceevne Den øgede globalisering har medført, at den nationale konkurrenceevne er af stor betydning for det enkelte lands økonomi. Hvis landets konkurrenceevne ikke er solid, kan landets virksomheder ikke klare sig i den internationale konkurrence, og de vil efterhånden lukke eller evt. flytte produktionen til udlandet. Dette vil medføre et voldsomt tab af arbejdspladser og vil derfor påvirke beskæftigelsen. Konkurrenceevnen kan også blive svækket af fx kursfald i andre lande samt højere relative lønstigninger (lønkonkurrenceevnen) i forhold til de lande, der handles med. Aktiv arbejdsmarkedspolitik I et land som Danmark, hvor Flexicurity-modellen udgør en central del af det danske arbejdsmarked, spiller en aktiv arbejdsmarkedspolitik en stor rolle ift. ændringer i beskæftigelsen. Hvor de to øverste årsager i modellen i høj grad påvirker konjunkturarbejdsløsheden, så vil en aktiv arbejdsmarkedspolitik påvirke strukturarbejdsløsheden. Det kunne komme til udtryk i form af eks. efteruddannelse og opkvalificeringsordninger, tilbud om vejledning i jobsøgning, praktikordninger (jobtræning) o.l. Her spiller såvel den offentlige sektor som det private erhvervsliv en vigtig rolle. Eksport Den internationale efterspørgsel efter fx danske varer og tjenester beskæftiger en meget stor del af den danske befolkning. Eksporten er altså den primære vækstmotor i den danske økonomi og med en negativ udvikling i eksporten vil dette medføre, at aktiviteten vil falde væsentligt, og der vil dermed også ske en væsentlig reduktion af beskæftigelsen. 6

7 Bedømmelsen: Ovennævnte besvarelse har altså et tydeligt fokus på opgaveformuleringen, en grafisk fremstilling (selve modellen) samt grundige faglige begrundelser. De fleste censorer ved den skriftlige eksamen bedømmer opgaven ved hjælp af et såkaldt retteark, hvor man ret hurtigt kan danne sig et overblik over elevens genreforståelse, fokus på opgaveformuleringen/problemstillingen samt faglige niveau. Det er derfor helt afgørende, at disse elementer udtrykkes klart i din besvarelse!! Et retteark til denne besvarelse kunne se sådan her ud: Genrebevidsthed samlet set (Opstil en model): JA Delvist NEJ Opstilles en grafisk model? JA NEJ Har modellen fokus på problemstillingen? JA Delvist NEJ Understøttes modellen af relevante faglige begrundelser? JA Delvist NEJ Forståelse for årsager til beskæftigelse: JA Delvist NEJ Andre kommentarer: Bedømmelse af delopgave: Det er derfor en god idé, at skæve til disse fokuspunkter og bruge dem som tjekliste, når du laver din besvarelse. God fornøjelse /UK

8 Eksempel på besvarelse af spørgeordet Anvend en model inkl. retteark. Du kan også komme ud for at skulle anvende en model. Her udleveres en model i bilagsmaterialet, som du så skal bruge til at tydeliggøre nogle faglige sammenhænge. En opgave af den type kunne eks. se sådan her ud: Som i alle andre opgavetyper skal du også her være opmærksom på fokus i opgaveformuleringen. Du skal altså i dette tilfælde opstille 5 faktorer (hverken mere eller mindre!), der hver især kan siges at have en betydning for amerikansk udenrigspolitik som så skal understøttes med faglige begreber. Modellen hjælper dig på vej. Her fremgår det, at du som minimum kan tage fat i de ydre omgivelser (udenfor USA s grænser), indre omgivelser (indenfor USA s grænser) samt selve beslutningstagerne. Desuden siger feedback-pilen noget om, hvordan beslutningerne modtages - både af den amerikanske befolkning samt af andre stater. 8

9 Start med at overveje hvilke faktorer, der er relevante for hver af de tre niveauer. Ydre omgivelser: Her vil eks. relationerne/magtforholdene i det internationale system (Uni-, bi- eller multipolært) være relevante. Andre faktorer kunne være opblomstring af terrororganisationer, olieinteresser, oprustning hos andre stater o.l. Indre omgivelser: Determinanter, Kapabiliteter, Instrumenter (Se eks. Branner, Global Politik 2. udg. s. 193). Det kunne også være den indenrigsøkonomiske situation (budgetovervejelser). Beslutningstagere: Er præsidenten Demokrat eller Republikaner? Har personen flertal i Kongressen? Er præsidenten overvejende realist eller idealist. Desuden kan feedback-pilen som nævnt også inddrages i et fokus på i hvilken udstrækning USA tager højde for reaktioner på den førte politik (Støtte/krav a la Eastons model). En besvarelse på ovenstående opgave kunne derfor se sådan her ud. Besvarelse: Figur 2 er en model, der viser hvordan den udenrigspolitiske beslutningsproces er påvirket af forskellige faktorer, der enten stammer fra de ydre omgivelser (udenfor statens grænser), de indre omgivelser (indenfor statens grænser) eller på beslutningstagerniveau. På baggrund af input fra disse tre niveauer træffes en udenrigspolitisk beslutning (et output). Desuden er der en feedback-pil, der peger tilbage til beslutningstagerne. Det fremgår altså også, at reaktionen (støtte/krav) på beslutningen også indgår som en del af processen. På denne måde minder modellens struktur om David Eastons model for det politiske system. På baggrund af modellen opstilles 5 faktorer, der har betydning for amerikansk udenrigspolitik. 1. Den første faktor kommer fra de ydre omgivelser. Når USA tager en udenrigspolitisk beslutning spiller det internationale systems karakter en stor rolle. Er USA hegemonen i et unipolært system, hvor andre stater må underlægge sig uden større mulighed for at komme med modreaktioner, eller skal USA agere i et multipolært system, hvor andre stormagter har militære muskler eller økonomiske ressourcer til at komme med reaktioner. 2. Den anden faktor kommer ligeledes fra de ydre omgivelser. USA har siden Første Verdenskrig spillet en aktiv rolle i international udenrigspolitik enten i samspil med andre stor- eller supermagter eller som verdens politibetjent i en hegemon-rolle. Derfor er det naturligt, at USA vil komme med udenrigspolitiske reaktioner hvis andre stater begynder at opruste eller overtræder internationale aftaler eller menneskerettigheder. Det kunne også være fremvæksten af terrororganisationer som Al Qaeda eller ISIS, der nødvendiggør en udenrigspolitisk reaktion. 3. Også de indre omgivelser spiller en betydende rolle. En stats udenrigspolitiske muligheder og dermed indflydelse i international politik afhænger af statens determinanter (areal, befolkningstal, beliggenhed, historie, naturressourcer o.l.), kapabiliteterne (våben, BNP, handel, diplomati, teknologi osv.) samt instrumenterne (trusler, økonomiske sanktioner, bløde/hårde magtressourcer, argumenter osv.). USA står stærkt på alle disse områder, og har derfor store muligheder for at træffe betydningsfulde udenrigspolitiske beslutninger. 4. Desuden spiller også selve beslutningstagerniveauet en stor rolle. Det har naturligvis en betydning om præsidenten er demokrat eller republikaner, om han/hun er overvejende realist eller idealist samt om der er opbakning til den førte politik fra Kongressen, da de skal bevillige penge til et evt. udenrigspolitisk indgreb. 9

10 5. Endeligt må det også antages, at den reaktion en evt. beslutning forventeligt vil blive mødt af også indgår i selve beslutningsprocessen. Er der støtte eller modstand ift. beslutningen? Og hvordan kommer den til udtryk fra hhv. de omkringliggende stater samt den USA s egen befolkning? Bedømmelsen: Ovennævnte besvarelse har altså et tydeligt fokus på opgaveformuleringen, en tydelig forståelse OG anvendelse af selve modellen samt grundige faglige begrundelser. De fleste censorer ved den skriftlige eksamen bedømmer opgaven ved hjælp af et såkaldt retteark, hvor man ret hurtigt kan danne sig et overblik over elevens genreforståelse, fokus på opgaveformuleringen/problemstillingen samt faglige niveau. Det er derfor helt afgørende, at disse elementer udtrykkes klart i din besvarelse!! Et retteark til denne besvarelse kunne se sådan her ud: Genrebevidsthed samlet set (Anvend en model): JA Delvist NEJ Er der forståelse for modellen? JA NEJ Har besvarelsen fokus på problemstillingen? JA Delvist NEJ Opstilles 5 faktorer på baggrund af modellen? JA NEJ Understøttes faktorerne af relevante faglige begrundelser? JA Delvist NEJ Andre kommentarer: Bedømmelse af delopgave: Det er derfor en god idé, at skæve til disse fokuspunkter og bruge dem som tjekliste, når du laver din besvarelse. God fornøjelse /UK

11 Eksempel på besvarelse af spørgeordet Hvad kan udledes (beregn) inkl. retteark. Denne opgavetype kan tage sig ud på forskellig vis, da det udleverede materiale enten kan være en tabel eller en figur. Nedenfor vil der være eksempler på begge typer opgaver samt tilhørende besvarelser. Om det er en tabel eller figur gør dog ingen forskel i forhold til det fokus, der skal være i opgaven. Som i andre opgavetyper er det helt afgørende, at du er opmærksom på selve opgaveformuleringen altså, hvad er kravet til din besvarelse (fokus) og stilles der evt. nogle krav til besvarelsen, eks. krav om beregninger e.l.? Eksempel på opgave med figur (inkl. regression): Besvarelsen: 1b Figur 1, der viser antal års uddannelse og årsløn før skat i den private sektor i 2013, består af to lineære regressioner, hvor hver regression er lavet ud fra 5 punkter. Den ene regression er for kvinder og den anden er for mænd og x-aksen, den uafhængige variabel, viser antal års uddannelse, mens y-aksen, den afhængige variabel, viser lønnen. Grafen for mænd har en forklaringsgrad, R 2, på 84%, hvilket betyder at 84% af variationen i mænds lønniveau kan forklares med uddannelseslængde, mens forklaringsgraden, R 2, for kvinder er på 79%. Der er altså en sammenhæng mellem længde på uddannelse og løn for begge køn. De resterende henholdsvis 16% og 21% skal forklares med andre faktorer eks. at selvom der generelt er en sammenhæng, findes der velbetalte erhverv med korte uddannelser. Erhverv som tømrer eller murer kan sikre en høj løn efter få års uddannelse. Visse andre specialerhverv, som f.eks. sprogofficer, har meget korte uddannelser, men alligevel en høj løn. Det fremgår tydeligt, at der er et spring for personer, der blot har afsluttet folkeskolen efter 10. klasse ift. personer, der har gennemført gymnasiet, men ikke videreuddannet sig. 11

12 Det kan ud fra figuren udledes at der er kønsforskelle i hvor meget løn folk modtager i Danmark, når uddannelseslængden overstiger 9 år. Hældningskoefficienten viser at for kvinder stiger årslønnen med kr. pr. ekstra uddannelsesår, mens det for mænd er kr. Jo længere uddannelsen er, jo større afstand, og altså lønforskel, er der mellem de to grafer, hvilket betyder at mænd med lange uddannelser får markant højere løn end kvinder med lange uddannelser. Forskellen kan forklares med, at selv i det senmoderne samfund hvor ligestilling er vigtigt for mange i Danmark, er der stadig nogle stereotype forestillinger omkring køn og hvad mænd og kvinder kan på arbejdsmarkedet, der stammer tilbage fra det moderne samfund, hvor det hovedsageligt var manden der tjente pengene. Dette resulterer i at mænd oftere ender i lederstillinger, mens kvinderne sidder fast lidt længere nede i hierarkiet på arbejdspladsen og derfor bliver forskellen også tydeligere jo længere uddannelsen er, for det er her de ledende stillinger er på spil og her favoriseres mænd. Kvinder prioriterer desuden ofte familielivet højere end mænd er pga. de traditionelle kønsnormer, og tager eks. længere barselsorlov end mænd. Bedømmelsen: Ovennævnte besvarelse har altså et tydeligt fokus på opgaveformuleringen og på det, der kan udledes af figuren. Desuden ses nuancer i figuren (forskelle på antal uddannelsesår samt forskelle mellem køn) og nuancerne forklares med faglige begreber samt viden fra undervisningen. Vigtigt i denne besvarelse er også, at der grudigt tages stilling til regressionen, og der kommenteres på både R 2 samt hældningskoefficienten. De fleste censorer ved den skriftlige eksamen bedømmer opgaven ved hjælp af et såkaldt retteark, hvor man ret hurtigt kan danne sig et overblik over elevens genreforståelse, fokus på opgaveformuleringen/problemstillingen samt faglige niveau. Det er derfor helt afgørende, at disse elementer udtrykkes klart i din besvarelse!! Et retteark til denne besvarelse kunne se sådan her ud: Anvender figuren + beskriver hvad den viser? JA Delvist NEJ Inddrages R 2 -værdien? JA NEJ Forståelse for R 2 -værdi: JA Delvist NEJ Inddrages hældningskoefficienten.? JA NEJ Forståelse for hvad hæld.koef. viser? JA Delvist NEJ Styr på afhængig (årsløn)/uafhængig (antal års udd.) variabel? JA Delvist NEJ Nævnes ikke Ser nuancer i figuren JA Delvist NEJ Faglige forklaringer?: JA Delvist NEJ Andre kommentarer: Det er derfor en god idé, at skæve til disse fokuspunkter og bruge dem som tjekliste, når du laver din besvarelse. 12

13 Opgave med tabel Som nævnt i starten kan opgavetypen Hvad kan der udledes også indeholde en tabel. Nedenfor gives et eksempel på dette. Eksempel på opgave med tabel (inkl. Chi 2 -test): I denne opgave er der altså et krav om beregninger, og da data er opgivet i absolutte tal, skal der foretages en relevant omregning. Det er op til dig at vurdere, hvilken beregning, der er relevant i forskellige tilfælde. Oftest er det dog indekstal eller andele, der skal omregnes til. I dette tilfælde vil andele være mest relevant. OBS på at man både kan regne horisontalt og vertikalt. Eksempel på horisontal beregning: Hvor stor en del af dem der synes, at forældrenes uddannelse er Meget vigtig kommer fra Soc.dem.? Dette beregnes ved at tage det specifikke antal soc.dem. (16) og dividere med det samlede antal, der synes at forældres uddannelse er meget vigtig (153) og derefter gange med 100. (16/153) x 100 = 10,5 % (afrundet). Den samlede resultat vil se således ud: Beregning af andele (horisontalt) SD RV K SF DF V LA EL Total Meget vigtigt 10,5 16,3 9,2 14,4 8,5 9,2 12,4 19,6 100 Ret vigtigt 11,5 15,5 12,3 12,5 11,2 12,5 12,8 11,7 100 Ikke særlig vigtigt 14,2 6,6 15,2 11,8 17,1 15,6 12,3 7,1 100 I alt 12,0 13,1 12,4 12,7 12,3 12,7 12,6 12,0 100 Eksempel på vertikal beregning: Hvor stor en andel af soc.dem. vælgere synes, at forældrenes uddannelse er meget vigtig? Dette beregnes dermed som følgende: (16/89) x 100 = 18 % (afrundet). Det samlede resultat vil se således ud: 13

14 Beregning af andele (vertikalt) SD RV K SF DF V LA EL Total Meget vigtigt 18,0 25,8 15,2 23,4 14,3 14,9 20,4 33,7 20,7 Ret vigtigt 48,3 59,8 50,0 50,0 46,2 50,0 51,6 49,4 50,7 Ikke særlig vigtigt 33,7 14,4 34,8 26,6 39,6 35,1 28,0 16,9 28,6 I alt Disse beregninger foretages naturligvis mest enkelt i Excel eller andre lignende programmer. Når du har foretaget dine beregninger, klippes tabellen med beregninger ind i din opgave og danner udgangspunkt for din besvarelse. I denne opgave fremgår det, at der er foretaget en Chi 2 -test på datamaterialet og at p-værdien er p<0,01. Det fremgår altså, at der er tale om en stikprøve samt at der er opstillet følgende hypoteser: H 0 (nul-hypotesen): Der er ingen sammenhæng mellem partivalg og holdningen til forældrenes uddannelses betydning. H 1: Der er en sammenhæng mellem partivalg og holdningen til forældrenes uddannelses betydning. Da p<0,01 (og altså er mindre end 0,05) forkastes nulhypotesen ( Der er ingen sammenhæng mellem partivalg og holdningen til forældrenes uddannelses betydning ). Underforstået: Der ER en sammenhæng! Denne viden SKAL også inddrages i besvarelsen. Se dokumentet Chi 2 -test i samfundsfag på HG-paletten for mere information om inddragelsen af p-værdi i besvarelsen. Dette vises i nedenstående eksempel på besvarelse. Besvarelsen: Tabel 1 viser holdningen til om forældrenes uddannelse har en betydning for, om man kommer frem i livet fordelt på et vælgerudsnit fra 8 forskellige partier. I alt er spurgt en stikprøve på 739 personer, der fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem de 8 partier (mellem % fra hvert parti). Der er tre svarkategorier: Meget vigtigt, Ret vigtigt og Ikke særlig vigtigt. Da p-værdien angives til at være mindre end 0,01 (p<0,01) fremgår det, at nul-hypotesen (H 0) Der er ingen sammenhæng mellem partivalg og holdningen til forældrenes uddannelses betydning kan forkastes. Ens valg af parti HAR altså en betydning for holdningen til om forældrenes uddannelse spiller en rolle for ens fremtidige muligheder i livet og dermed altså også indirekte på holdningen til social arv. Da tabellen er opgjort i absolutte tal er det relevant at omregne til andele. Nedenfor er vist både en horisontal og en vertikal omregning. Beregning af andele (horisontalt) SD RV K SF DF V LA EL Total Meget vigtigt 10,5 16,3 9,2 14,4 8,5 9,2 12,4 19,6 100 Ret vigtigt 11,5 15,5 12,3 12,5 11,2 12,5 12,8 11,7 100 Ikke særlig vigtigt 14,2 6,6 15,2 11,8 17,1 15,6 12,3 7,1 100 I alt 12,0 13,1 12,4 12,7 12,3 12,7 12,6 12,

15 Beregning af andele (vertikalt) SD RV K SF DF V LA EL Total Meget vigtigt 18,0 25,8 15,2 23,4 14,3 14,9 20,4 33,7 20,7 Ret vigtigt 48,3 59,8 50,0 50,0 46,2 50,0 51,6 49,4 50,7 Ikke særlig vigtigt 33,7 14,4 34,8 26,6 39,6 35,1 28,0 16,9 28,6 I alt Ud fra disse beregninger fremgår det, at det er vælgere fra EL og RV, der i højest grad lægger vægt på forældrenes uddannelses betydning med hhv. 19,6 og 16,3 % der synes det er Meget vigtigt. For disse to partier fremgår det i den vertikale beregning, at hhv. 83,1 og 85,6 % af de adspurgte vælgere mener, at betydninger er enten Meget vigtig eller Ret vigtig. Modsat er dette tal for DFs vælgere blot 60,4 %. Samme tendens går på den baggrund ikke overraskende igen, når man ser på det samlede antal, der mener at betydningen er Meget vigtig. Her udgør DFs vælgere kun 8,5 % - i øvrigt tæt fulgt af V- og K-vælgere (9,2 %) samt SD-vælgere (10,5). Begrebet social arv er på Samfundsfag.dk defineret som den overførsel af livsvilkår, som sker fra forældre til børn. Eks. udtrykt ved at børn af forældre med ingen eller korte uddannelser også selv ender uden uddannelse eller ved at belastende livsomstændigheder overføres fra forældre til deres børn. Ovenstående politiske fordeling kan altså hænge sammen med troen på det enkelte individs evne til at bryde med den sociale arv. Højreorienterede partier, der typisk lægger vægt på individets eget ansvar for at skabe sit eget liv, vil altså ikke lægge stor vægt på forældrenes uddannelses betydning. Dette afspejles også jf. ovenstående i tabellen, hvorimod partier, der eks. tillægger uddannelsessystemets betydning for den enkeltes fremtidige muligheder stor værdi, vil mene det modsatte. I den forbindelse giver tallene for hhv. EL og RV (samt SF) god mening. Et retteark til denne besvarelse kunne se sådan her ud: Anvender tabellen + beskriver hvad den viser? JA Delvist NEJ Fokus på sammenhængen mellem partivalg og holdning til social arv? JA Delvist NEJ Inddrages relevante faglige begreber i relation til social arv? JA Delvist NEJ Foretages relevante beregninger? JA Delvist NEJ Inddrages p-værdien? JA NEJ Forståelse for p-værdi: JA Delvist NEJ Faglige forklaringer?: JA Delvist NEJ Andre kommentarer: Det er derfor en god idé, at skæve til disse fokuspunkter og bruge dem som tjekliste, når du laver din besvarelse. God fornøjelse /UK

16 Eksempel på besvarelse af spørgeordet Opstil hypoteser inkl. retteark. Som en del af den skriftlige eksamens fællesdel kan du støde på genren Opstil hypoteser. Men hvad er egentlig en hypotese? En hypotese er en antagelse eller en påstand, som man ikke er sikker på er sand, men som man skal forsøge at bevise (eller modbevise). Sagt på en anden og kortere måde: En hypotese er en formodning. Til den skriftlige studentereksamen vil du typisk blive bedt om at opstille hypoteser, der kan forklare noget ud fra en tabel, figur eller tekst. Ud over hypoteserne vil du ofte også blive bedt om at give en faglig begrundelse for de hypoteser, som du har opstillet. Et konkret eksempel på en opgaveformulering kunne være: 1.b. Opstil tre hypoteser, der kan forklare de mønstre angående mænds og kvinder tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark og Tyskland, der fremgår af tabel 2. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse. I det ovennævnte eksempel skal du således opstille tre hypoteser, der kan forklare nogle mønstre i en tabel (formodning) og efterfølgende fagligt argumentere for dine hypoteser (begrunde). Her er det vigtigt, at du får vist, at du har forstået forskellen mellem selve hypotesen og den faglige begrundelse. Det er derfor en god ide, at fremhæve hypotesen i overskriftsform (med fed eller kursiv), for herefter at udfolde den faglige argumentation med hjælp af begreber og teori. Længere nede i dokumentet er der givet et eksempel på en besvarelse af den givne opgaveformulering. Hvordan griber man det an? Ved udarbejdelsen af en hypotese, der kan forklare noget, bør man: Foretage en iagttagelse (altså konstatere noget ud fra en tabel, en figur eller andet materiale) OG i samme sætning en forklaring på iagttagelsen. Hvorfor det ser ud, som det ser ud? Det er derfor en god hovedregel at hypotesen skal indeholde et fordi/da eller på grund af. Det er med til at sikre, at iagttagelsen ikke bare er en iagttagelse, men bliver efterfulgt af en forklaring/påstand. Eks: Erhvervsfrekvensen er højere hos danske kvinder end hos tyske kvinder, fordi Tysklands selektive velfærdsmodel ikke i lige så høj grad hjælper kvinderne ud på arbejdsmarkedet. Når du således har formuleret din hypotese i én sætning, skal du efterfølgende og adskilt fra selve hypotesen begrunde sandsynligheden for at den er sand (eller falsk). I denne argumentation bør du trække på din faglige viden og benytte relevante begreber og teori. 16

17 Kvalitetskriterier for den gode Opstil-hypotese -opgave: - Start med en iagttagelse (i tabellen, figuren, teksten). - Bliv klar på om du skal finde forklaringer/årsager eller konsekvenser/resultater. - Formuler først hypotesen som en overskrift, med brug af fordi/da eller på grund af. - Skriv derefter den faglige begrundelse med brug af samfundsfaglig viden, begreber og teorier. - Lav det antal hypoteser som opgaven kræver! Undgå i en Opstil hypotese -opgave at: - Undgå flere hypoteser med stort set samme indhold. - Undgå dine egne fagligt ubegrundede holdninger. Eksempel på en besvarelse af den givne opgaveformulering: 1.b. Opstil tre hypoteser, der kan forklare de mønstre angående mænds og kvinder tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark og Tyskland, der fremgår af tabel 2. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse. Hypotese 1. Forskellen i erhvervsfrekvensen for mænd og kvinder er faldende i både Tyskland og Danmark, fordi det senmoderne samfund skaber øget ligestilling og muliggør, at begge køn kan deltage på arbejdsmarkedet. Man kan i høj grad tale om, at der i det vestlige samfund er opstået en øget individualisering, som er opstået som følge af den kulturelle frisættelse. Øget velstand har medført, at traditionelle normer, værdier og tilhørsforhold er blevet langt mindre betydelige for identitetsdannelsen. Det enkelte individ har således fået flere muligheder for at skabe sin egen identitet, hvilket i høj grad sker gennem arbejdet, som for mange mennesker er identitetsskabende i nutidens samfund. Traditionelle kønsroller er således langsomt blevet opløst siden 1990 erne, idet den kulturelle frisættelse har gjort det mere udefinerbart, hvad definitionerne af mand og kvinde er, og det har ført til, at kvinderne i højere grad har fået en rolle på arbejdsmarkedet frem for i hjemmet. Hypotese 2. Erhvervsfrekvensen er højere hos danske kvinder end hos tyske kvinder, fordi Tysklands selektive velfærdsmodel ikke i lige så høj grad hjælper kvinderne ud på arbejdsmarkedet. Ifølge sociologen Anthony Giddens er nutidens samfund karakteriseret ved et helt centralt forhold, nemlig udlejringen af sociale relationer. Pasning af børnene, der tidligere var knyttet tæt til særligt kvinden, er i takt med det senmoderne samfund i langt højere grad overdraget til det offentlige, især i Danmark. Udlejring af sociale relationer ses derfor tydeligt i det danske samfund, der er karakteriseret ved den universelle velfærdsmodel, der ønsker at fremme lighed, og som tilbyder individuel social sikring og et højt 17

18 statstilskud til børnepasning. Dette øger incitamentet for, at både kvinder og mænd er knyttet til arbejdsmarkedet og sender deres børn i institutioner. Omvendt er Tyskland karakteriseret ved den selektive velfærdsmodel, hvor nærhedsprincippet gør sig gældende. Dette betyder, at i tilfælde af at familien selv kan klare opgaverne, skal disse ikke overdrages til staten, og den selektive model ser derfor familien som en central faktor for børnepasning, hvilket styrker de traditionelle familiestrukturer og, i højere grad end i Danmark, holder kvinden væk fra arbejdsmarkedet. Hypotese 3: Erhvervsfrekvensen i Danmark falder i perioden for både mænd og kvinder, fordi unge i Danmark tager længere uddannelser. I Danmark vælger flere og flere at gennemføre en videregående uddannelse. Det skyldes bl.a., at der er opstået et øget fokus på betydningen af uddannelse samt et større krav fra arbejdsmarkedets side. Derudover er der med udviklingen også sket en bedre tilrettelæggelse af uddannelsessystemet. Når det sker, at flere bruger længere tid i deres liv på at uddanne sig, vil erhvervsfrekvensen, dvs. summen af beskæftigede og ledige i forhold til den samlede befolkning i den erhvervsaktive aldersgruppe (16-64 år), falde, idet uddannelse naturligt er med til at forsinke unges tilgang til arbejdsmarkedet. Bedømmelsen De fleste censorer ved den skriftlige eksamen bedømmer opgaven ved hjælp af et såkaldt retteark, hvor man ret hurtigt kan danne sig et overblik over elevens genreforståelse, fokus på opgaveformuleringen/problemstillingen samt faglige niveau. Det er derfor helt afgørende, at disse elementer udtrykkes klart i din besvarelse!! Et retteark til denne besvarelse kunne se sådan her ud: Genrebevidsthed (Opstil hypoteser): JA Delvist NEJ Arbejdes der med forklaringshypoteser? JA Delvist NEJ Er der tydelig opdeling mellem hypotese og faglig begrundelse? JA Delvist NEJ Er der fokus på, at hypoteserne kan forklare de mønstre angående mænds og kvinder tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark og Tyskland, der fremgår af tabel 2.? JA Delvist NEJ Er tabellen forstået? JA Delvist NEJ Anvendes der relevant faglig viden? JA Delvist NEJ Andre kommentarer: Bedømmelse af delopgave: Det er derfor en god idé, at skæve til disse fokuspunkter og bruge dem som tjekliste, når du laver din besvarelse. God fornøjelse /UK

19 Eksempel på besvarelse af spørgeordet Sammenligning inkl. retteark. Som nævnt i skriveskabelonen for dette spørgeord på HG-paletten er det vigtigt at være opmærksom på følgende, når der arbejdes med sammenligningsgenren: Kvalitetskriterier for den gode sammenligning: - Sammenligningen skal være fokuseret og besvare opgaveformuleringen. - Find synspunkter/oplysninger i bilagene der kan bruges til at belyse problemstillingen. - Find nogle fokus eller emner, der kan strukturere disse synspunkter/oplysninger (sammenligningskriterier). - Skriv besvarelsen som en sammenligning af synspunkter/oplysninger på tværs af bilagene for hvert af disse emner, så forskelle og ligheder tydeliggøres. - Inddrag relevant samfundsfaglig viden, teorier og begreber. - Slut af med et sammenfattende svar på den stillede opgaveformulering, en konklusion. Desuden kan det være en god idé at starte med et kort introducerende afsnit, hvor materialet introduceres og hvor både fokus og sammenligningskriterier præsenteres. En opgave af denne type kunne eks. se således ud: Her er du altså allerede fra opgaveformuleringen hjulpet på vej ift. struktureringen af din besvarelse i dette tilfælde kan der opdeles mellem årsager og konsekvenser. En besvarelse på denne opgave kunne tage sig således ud. Besvarelse: Indledning Fra 2009 og fremefter har økonomer talt om den græske syge; et udtryk der dækker over Grækenlands ustyrlige statsgæld - og i det hele taget ustyrlige økonomi. Grækenland har siden finanskrisens begyndelse været epicentret for problemer i eurozonen og har i den forbindelse sat EU s politiske sammenhængskraft på en gevaldig styrkeprøve. I bilag C1, C2 og C3 kommer en række forskellige opfattelser af årsagerne til krisen og konsekvenserne af den førte politik til syne. For at udpege væsentlige forskelle og ligheder i synspunkterne opstilles to sammenligningskriterier: Årsager EU som hjælper eller antagonist? og Konsekvenser i et keynesiansk perspektiv. Sammenligningen tager udgangspunkt i viden om økonomiske sammenhænge. Årsager: EU som hjælper eller antagonist? Bilag C1 peger først og fremmest på, at den økonomiske situation i Grækenland i høj grad er selvforskyldt og at det er grækerne selv, der udgør problemet. Schwartz argumenterer for, at den høje gæld skyldes Grækenlands ekspansive finanspolitik efter indtrædelsen i eurozonen i 2001, samtidig med, at de græske borgere eksempelvis har fundet job, der ikke var brug for. Dette kan ses som et 19

20 udtryk for, at underskuddet på statens finanser især skyldes indbyggede og uhensigtsmæssige strukturer i samfundet - man taler her om et strukturelt underskud. I forlængelse heraf nævnes Letland, der som et langt fattigere land har formået at gennemføre radikale besparelser, økonomisk genopretning og reformprogrammer, mens grækerne ifølge Schwartz har fravalgt at opruste den nationale økonomi. I direkte modsætning står synspunkterne i C3. Borgernes ansvar bliver her fraskrevet, idet premissen om at grækerne har levet over evne, og nu må betale, bliver afvist. Som modargument nævnes det at den græske befolknings private gældsætning er blandt den laveste i Europa, men at den offentlige gæld blev indstiftet af græske politikere og teknokrater før krisens begyndelse. Skribenterne konstaterer i forlængelse af dette at borgerne ligger under for en negativ diskursiv tendens i danske og europæiske medier, hvor de bl.a. bliver stemplet for at have levet over evne og haft en hæmningsløs forbrugsfest altså i direkte opposition til C1. En anden væsentlig årsag til den græske gældskrise, først og fremmest fremført i C2, er EU og eurozonesamarbejdet (heraf overskriften Euroen er en græsk tragedie ). Søndergaard argumenterer overordnet for, at fraværet af en selvstændig, græsk valuta kombineret med Grækenlands manglende konkurrencekraft har betydet, at økonomien nødvendigvis måtte bryde sammen på et tidspunkt. Optagelsen i eurozonesamarbejdet i 2001 betød billige lån i udlandet for grækerne, da lånerne ikke længere behøvede at frygte en eventuelt nedskrivning af den græske drachme. Mens grækerne optog stadig flere lån hos især de tyske og franske banker voksede de offentlige udgifter og dermed også underskuddet. Ved finanskrisens begyndelse stod det klart for alle at gælden var løbet løbsk statistiske revisioner af statsregnskabet viste desuden, at underskuddene var groft undervurderet. I EU faldt Grækenlands kreditværdighed drastisk, hvilket medførte, at renten begyndte at stige: Resultatet blev, at de græske renter steg mod himlen nu krævede lånespekulanter en solid krigspræmie for deres chancesejlads på det oprørte græske hav, skriver Sørensen, og tillægger altså EU størstedelen af skylden for den økonomiske fadæse. Som belæg hertil peger han på, at EU s overtagelse af dele af Grækenlands udenlandske gældsposter satte Grækenland under administration og tvang landet til en række nedskæringsprogrammer, der ikke har formået at forbedre den økonomiske situation. Dette EU-skeptiske synspunktet deles umiddelbart også af skribenterne i C3, der bl.a. peger på, at den græske gæld på blot fire år er vokset fra 148% af BNP i 2009 til 175% i 2013 i forlængelse af EU s hjælpepakker og medfølgende økonomiske spændetrøjer. I direkte opposition hertil ses synspunkterne i C1. EU og trojkaen er for Schwartz den helt store hjælper: Men den i Grækenland så forhadte trojka er i Athen for at hjælpe med at genopbygge det græske samfund årsagen til krisen er som tidligere nævnt grækerne selv, herunder den politiske kultur, der ifølge Schwartz er præget af klientelisme og nepotisme. Desuden argumenteres der for, at den græske krise er overdrevet sammenlignet eksempelvis mange af de østeuropæiske lande, og at Grækenland ved hjælp af EU s besparelsesstrategi (besparelser, økonomisk genopretning, reformer etc.) kunne have undgået krisen altså en række EU-venlige synspunkter der divergerer fra bilag C2 og C3. Konsekvenser i et keynesiansk perspektiv De tre bilag er relativt enige om konsekvenserne og omfanget af den førte økonomiske politik, der har forudsaget gældskrisen i Grækenland, fra indtrædelse i eurozonen over finanskrisen til i dag. Schwartz peger på nationale gæld på godt og vel 240 mia. euro i C1, Søndergaard henviser til en massearbejdsløshed og dyb fattigdom i C2 mens skribenterne i C3 nævner at Grækenlands generelle levestandard er blevet alvorligt forringet og at en række demokratiske institutioner er blevet undermineret i forlængelse af EU s krav om kontraktiv finanspolitik. På baggrund af disse dikterede spareprogrammer nævnes også at en fascistisk bølge er skyllet ind over landet, synliggjort ved 20

21 organisationer som Gyldent Daggry, der rækker fra gaden og ind i parlamentet. Når Schwartz i C1 modsat er fortaler for, at Grækenland burde have fulgt disse spareplaner, argumenterer han ud fra keynesiansk teori med fokus på, at staten bør gå ind og påvirke efterspørgslen ved at føre en aktiv, kontraktiv finanspolitik altså at der er blevet gjort det rigtige, og at konsekvenserne er overdrevet. Den samme keynesianske tankegang gør sig gældende i Søndergaards argumentation; han er dog klar tilhænger af den ekspansive finanspolitik og derfor imod den besparelsespolitik, EU har ført. Strategien har været at skære på de offentlige udgifter for at nedbringe den samlede statsgæld og underskuddet på de offentlige finanser og dermed betale de europæiske banker tilbage en stor fejl, mener Søndergaard, idet de hårde nedskæringer har medført høj beskæftigelse, lav vækst og måske vigtigst af alt: en manglende mulighed for, at Grækenland kan arbejde sig ud af krisen. I mellemtiden peger C3 på at EU s økonomiske spændetrøje er kulturelt ødelæggende og at der p.t. sker en nyliberalistisk omstrukturering af landet, hvor alle offentlige instanser og landets arbejdskraft udplyndres og sælges til højestbydende private aktører. Det græske statsapparat har selv bedt om det ville Schwartz dog påpege sandsynligvis med henvisning til, at grækerne før finanskrisens begyndelse havde sminket en række økonomiske nøgletal og derved givet de europæiske banker falske forudsætninger for at låne grækerne penge. For slet ikke at tale om den mangelfulde skatteopkrævning, hvor dét at betale skat snarere var undtagelsen end reglen særligt hos de højeste indtægter. Delkonklusion Sammenfattende kan det konkluderes at bilag C1 adskiller sig radikalt fra C2 og C3 på en række centrale områder; bilag C2 og C3 er begge skeptiske over for EU s hjælpepakker og argumenterer sågar for, at den førte sparepolitik kun har forværret krisen i Grækenland. Blandt de væsentligste årsager til krisen nævnes de græske politikere, eurozonesamarbejdet samt ringe konkurrencekraft. Bilag C1 står her i klar opposition; med et EU-venligt udgangspunkt påpeger Schwartz at den økonomiske situation kunne oprettes ved at følge EU s krav om at føre en kontraktiv finanspolitik. Afslutningsvis pegede C1 modsat på at den græske krise fulgte som resultat af en svag græsk mentalitet, hvor borgerne, inden krisen ramte, levede over evne mens den offentlige administration havde en hæmningsløs forbrugsfest en politisk struktur præget af klientisme og manglende investeringer i den nationale økonomi. Bedømmelsen: Bemærk hvordan der i besvarelsen veksles fint mellem bilagenes centrale synspunkter fokuseret klart mod de enkelte sammenligningskriterier. Synspunkter/pointer er desuden tydeliggjort ved hjælp af relevante citater. Synspunkterne forklares desuden løbende med inddragelse af viden om økonomiske sammenhænge som det er påkrævet i opgaveformuleringen. De fleste censorer ved den skriftlige eksamen bedømmer opgaven ved hjælp af et såkaldt retteark, hvor man ret hurtigt kan danne sig et overblik over elevens genreforståelse, fokus på opgaveformuleringen/problemstillingen samt faglige niveau. Det er derfor helt afgørende, at disse elementer udtrykkes klart i din besvarelse!! Et retteark til denne besvarelse kunne se sådan her ud: 21

22 Genrebevidsthed (struktur i sammenligningen opstilles sammenligningskriterier?): JA Delvist NEJ Forståelse for bilagenes centrale pointer/synspunkter JA Delvist NEJ Anvender materialet med fokus på forskellige opfattelser af årsagerne til den økonomiske krise i Grækenland og konsekvenser af den førte politik: JA Delvist NEJ Anvendes relevante faglige begreber i sammenligningen? JA Delvist NEJ Anvender viden om økonomiske sammenhænge: JA Delvist NEJ Opsamlende delkonklusion med fokus på opgaveformuleringen (både årsager OG konsekvenser) Ja, grundig Ja, men kortfattet/overfladisk Nej Andre kommentarer: Bedømmelse af delopgave: Det er derfor en god idé, at skæve til disse fokuspunkter og bruge dem som tjekliste, når du laver din besvarelse. God fornøjelse /UK

23 Eksempel på besvarelse af spørgeordet Undersøg inkl. retteark. Som nævnt i skriveskabelonen for dette spørgeord på HG-paletten er det vigtigt at være opmærksom på følgende, når der arbejdes med undersøgelsesgenren: Desuden kan det være en god idé at starte med et kort introducerende afsnit, hvor materialet introduceres og hvor både fokus og undersøgelseskriterier præsenteres. En opgave af denne type kunne eks. se således ud: Jf. ovenstående tjeklistes punkt 3, så er der et tydeligt dokumentationskrav i denne opgavegenre. Der SKAL altså foretages relevante beregninger OG beregningerne skal inddrages og anvendes som en del af besvarelsen. Det er op til dig at vurdere, hvilke beregninger der er relevante afhængig af tabeltype og opgaveformuleringens krav. Beregninger kan typisk være procentvis vækst, andele eller indekstal. Nedenfor kan du se, hvordan du foretager sådanne beregninger. 23

24 Desuden kan du få yderligere inspiration i opgaveeksemplet til spørgeordet Hvad kan udledes. En besvarelse af ovenstående opgave kunne eks. tage sig således ud. Besvarelsen: 24

25 25

26 26

27 27

28 28

29 Bedømmelsen: De fleste censorer ved den skriftlige eksamen bedømmer opgaven ved hjælp af et såkaldt retteark, hvor man ret hurtigt kan danne sig et overblik over elevens genreforståelse, fokus på opgaveformuleringen/problemstillingen samt faglige niveau. Det er derfor helt afgørende, at disse elementer udtrykkes klart i din besvarelse!! Et retteark til denne besvarelse kunne se sådan her ud: Genrebevidsthed (undersøgelse opstilles undersøgelseskriterier?): JA Delvist NEJ Anvender materialet med fokus på, hvad der kan udledes om danskernes sundhed: JA Delvist NEJ Sikkerhed i tabellæsning (eks. tolkning af grafer + procenttal): Sikker Middel: Usikker: Foretages der relevante beregninger (tabel 2: Andele): JA Delvist NEJ Andre?: Sammenhæng/kobling mellem tabeller og figur: JA Delvist NEJ Anvendes faglig viden, begreber og teori (eks. om levekår e.l.): JA Delvist NEJ Opsamlende delkonklusion med fokus på opgaveformuleringen Ja, grundig Ja, men kortfattet Nej Andre kommentarer: Bedømmelse af delopgave: Det er derfor en god idé, at skæve til disse fokuspunkter og bruge dem som tjekliste, når du laver din besvarelse. God fornøjelse /UK

30 Eksempel på besvarelse af spørgeordet Diskussion inkl. retteark. Som nævnt i skriveskabelonen for dette spørgeord på HG-paletten er det vigtigt at være opmærksom på følgende, når der arbejdes med diskussionsgenren: Derudover vil der ofte være et krav i opgaveformuleringen om, at der tages udgangspunkt i et bilag det kan være eks. et kortere citat, en figur e.l. At tage udgangspunkt betyder, at du skal starte med at ridse de centrale pointer fra bilaget op, og lade dem danne udgangspunkt for den videre diskussion. En opgave af denne type kunne eks. se således ud: 30

31 31

32 32

33 33

34 Bedømmelsen: De fleste censorer ved den skriftlige eksamen bedømmer opgaven ved hjælp af et såkaldt retteark, hvor man ret hurtigt kan danne sig et overblik over elevens genreforståelse, fokus på opgaveformuleringen/problemstillingen samt faglige niveau. Det er derfor helt afgørende, at disse elementer udtrykkes klart i din besvarelse!! Et retteark til denne besvarelse kunne se sådan her ud: Genrebevidsthed (diskussion modstilling af faglige argumenter): JA Delvist NEJ Tages der udgangspunkt i bilag C2? JA NEJ Inddrages pointer fra bilaget danner de grundlag for diskussionen? JA Delvist NEJ Er diskussionen baseret på sociologisk teori? JA Delvist NEJ - Hvilken?: - Anden faglighed, hvilken? Kobles diskussionen til materiale fra delopgave C2? JA Delvist NEJ Opsamlende konklusion med fokus på opg.form. (Er det muligt ad statslig vej at sikre adfærdsændringer i DK mhp at øge den generelle sundshedstilstand?)? Ja, grundig Ja, men kortfattet Nej Andre kommentarer: Bedømmelse af delopgave: Det er derfor en god idé, at skæve til disse fokuspunkter og bruge dem som tjekliste, når du laver din besvarelse. God fornøjelse /UK

35 Eksempel på besvarelse af spørgeordet Skriv et notat inkl. retteark. Som nævnt i skriveskabelonen for dette spørgeord på HG-paletten er det vigtigt at være opmærksom på følgende, når der arbejdes med genren Skriv et notat : Besvarelsen af denne genre er dog ret åben ift. de øvrige skriftlige genrer i samfundsfag, og udformningen af besvarelsen kan derfor tage sig meget forskelligt ud. Ovennævnte tjekliste bør dog i vid udstrækning følges. Som med diskussionsgenren er det ligeledes en fordel, hvis du formår at inddrage pointer fra din bevarelse af delopgave 2 (enten sammenligning eller diskussion) i din præsentation af strategier (eller konsekvenserne af dam). En opgave af denne type kunne eks. se således ud: Rollen er altså her at være udenrigspolitisk rådgiver. Forestil dig, at Mogherini er på vej til forhandlinger om, hvordan EU skal handle ift. Ukraine-spørgsmålet, og at hun i den forbindelse har brug for et kort og overskueligt notat, der indeholder en fagligt understøttet strategi, som hun kan fremlægge. Strategien skal baseres på din viden om udenrigspolitiske mål og midler. Overvej derfor først hvilke pointer fra delopgave 2, der er relevante at inddrage. I dette konkrete tilfælde har du allerede lavet en sammenligning, hvor du har behandlet forskellige synspunkter på EU som international politisk aktør. Dernæst bør du finde dine noter samt grundbog, der omhandler udenrigspolitiske mål og midler. Det kunne eks. være sikkerhedspolitiske, udenrigsøkonomiske eller idépolitiske mål. Midlerne kunne eks. være hårde eller bløde magtmidler udtryk via militære eller økonomiske sanktioner samt politisk/demokratisk pres. 35