Støjudfordringen i kommunen. Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune

Transkript

1 Støjudfordringen i kommunen Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune

2 Støjproblemet i Københavns Kommune Støjniveau Boliger Andel > 70 db % db % db % db % < 55 db ca %

3 Støj påvirker dagligdagen Undersøgelse af støjgener langs tre stærkt trafikerede gader 35 % er generelt stærkt generede (både indendørs og udendørs) 63 % er stærkt generede ved åbne vinduer 19 % er stærkt generede ved lukkede vinduer Effekter 69 % åbner vinduer mindre 43 % sover ikke med åbne vinduer 29 % forstyrres når der ses fjernsyn 18 % vågner om natten pga. trafik 24 % undlader nogle gange at gå ud pga. af støjen 30 % ønsker at flytte (70 % angiver at trafikstøj er årsagen)

4 Stærkt støjbelastede boliger Generel stigning i trafikken på 17 % fra 95 til 05 Politik om at samle trafikken på de overordnede gader og fredeliggøre lokalområder Medfører mere støj på de i forvejen stærkt støjbelastede gader Antal stærkt støjbelastede boliger Mere end 70 db db

5 Nye byudviklingsområder nye boliger inden 2016 Vejledende støjgrænse 55 db For nye boliger gælder: Højst 65 db ved facade Mindst én stillefacade Højst 55 db på udearealer I særlige tilfælde accepteres op til 70 db ved facade Mere end halvdelen af de nye boliger etableres i eksisterende byområder

6 Nye byudviklingsområder Ønske om tætte byområder med bymæssig intensitet. Grundlag for butikker, service, kultur, kollektiv trafik mv. Støjniveau ved facade: ca. 65 db

7 S2 Nye byudviklingsområder Tværsnit 65 db Muligheder for reduktion af støjen: Low noise tyndlagsasfalt: - 1-1,5 db Lavere hastighed: - 1,5 db Forbud mod tung trafik: - 1,0 db Tilbagetrækning af bygninger: - 4,0 db Reduktion i alt: ca. 8 db Tværsnit 57 db

8 Dias nummer 7 S2 ServiceAdm;

9 Udfordringen Støjbekæmpelse er ofte dyr Støj er et stort problem for de få og et mindre problem for de mange Formidling af støjproblematikken beslutningstagere/politikere, offentlige planlæggere og private (borgere, boligselskaber, developere, arkitekter mv.) Krav om støjkortlægning og handlingsplaner vil øge fokus på støj Eksempler på muligheder Støj bør i højere grad indgå som parameter i den fysiske planlægning I byudviklingen og nye byggeprojekter (indtænke støj fra start!) I vejvedligeholdelsen (anvende støjreducerende belægninger) I byfornyelsen og renovering af boliger (krav om støjisolering) I trafikplanlægningen (hastighedsreduktion og mindre tung trafik) Tilskudsordninger til støjbekæmpelse Offentlige/private støjpartnerskaber

10 Eksempler på virkemidler Forsøg med udlægning af to-lags drænasfalt (støjreducerende asfalt) Der er udlagt to-lags drænasfalt på to større strækninger (samlet ca. 1 km) Projektet evalueres og der skal laves en strategi for hvordan støjreducerende belægninger kan anvendes ved vejvedligeholdelse

11 Andel stærkt generede i boligen Med åbne vinduer Før: 72 % Efter 48 % Med lukkede vinduer Før: 18 % Efter: 8 % Ingen gener i boligen Gener når jeg hører radio/ser TV Åbner vinduerne mindre Før Efter Efter Før Efter Før 51 % oplever støjen noget eller meget svagere end tidligere Vågner om natten Efter Før Sover ikke med åbne vinduer Før Efter 0% 20% 40% 60% 80% 100%

12 Virkemidler Forsøg med en lokal støjhandlingsplan Pilotprojekt om begrænsning af støj i et lokalområde Initiativ hvor der afprøves en ny form for støjplanlægning med større fokus på lokalområdet Helhedsorienterede løsninger der kan indpasses i det eksisterende bymiljø Borgerinddragelse Bedre forståelse for støjproblematikken Håb om at finde nye utraditionelle løsninger? Projektet evalueres i 2007 med hensyn til effekt, form og indhold

13 Virkemidler Lydskodde tilpasset eksisterende byggeri Afskærmning tilpasset i byrummet

14 Facadeisolering nye metoder Glasfacade Frisk luft Gårdrum Vejstøj

15 Facadeisolering nye metoder Virksomhedsstøj Trafikstøj Virksomhedsstøj Illustrationer:,

16