VELKOMMEN TIL LÆGEDAGE OVERRÆKKELSE AF MAHLERPRISEN 6 ÅBNING MED FEJRING AF LÆGEDAGE 25 ÅR 7 PROFIL FOR LÆGEDAGE

Transkript

1 INDHOLD VELKOMMEN TIL LÆGEDAGE OVERRÆKKELSE AF MAHLERPRISEN 6 ÅBNING MED FEJRING AF LÆGEDAGE 25 ÅR 7 PROFIL FOR LÆGEDAGE STRUKTUR OG KURSUSFORMER 10 KURSUSOVERSIGT 12 MANDAG 9. NOVEMBER 15 TIRSDAG 10. NOVEMBER 29 ONSDAG 11. NOVEMBER 47 TORSDAG 12. NOVEMBER 61 FREDAG 13. NOVEMBER 77 LÆGETORV 90 FÆRDIGHEDSVÆRKSTEDER 94 MØD FORMÆNDENE - TIRSDAG 96 FÆLLESFORELÆSNING - ONSDAG 96 MUSIK, FILM OG BAR 97 MENUPLAN FOR FROKOST MANDAG FREDAG 98 PRAKTISKE OPLYSNINGER, INKL. TILMELDING 100 LÆGEDAGES ORGANISATION 104 LÆGEDAGES SEKRETARIAT: TLF ARRANGØRER: PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION DANSK SELSKAB FOR ALMEN MEDICIN REDAKTION: KIRSTEN TALBRO LARAIGNOU OG PERNILLE SCHMIDT-ANDERSEN PRODUKTION: GORM LARSEN & ZORNIG A/S 3

2 VELKOMMEN TIL LÆGEDAGE 2015 CHRISTIAN FREITAG LARS GEHLERT JOHANSEN SKAN OG FIND LÆGEDAGES APP Lægedages app giver dig et nemt og hurtigt overblik over kursusudbuddet på Lægedage Skan koden og download gratis appen og find oplysninger om kurserne, sammensæt din egen Lægedagekalender, find hurtigt kursuslokalerne i Bella Center og Bella Sky og læs lidt om de sociale arrangementer er et jubilæumsår. Det er nu 25 år siden, ideen blev født. Ideen om en konference for almen medicin og almen praksis i Danmark. En konferences succes bør kunne måles på dens holdbarhed og dens deltagerantal. I det lys er der ikke megen tvivl om Lægedages succes. Lægedage har udviklet sig fra et lille projekt til en grundsten i vores efteruddannelse. Drevet frem af entusiastiske kolleger og sekretariatsmedarbejdere står vi i dag med et lille uddannelsesmæssigt guldæg. Lægedages tema har altid afspejlet en aktuel problemstilling i vores fag og vores arbejdsliv. I år måske mere end nogensinde: Almen praksis hvor er vi på vej hen? De sidste års stormvejr i almen praksis har haft den positive sidegevinst, at vi i almen praksis har udviklet en større samlet bevidsthed om vores egen rolle, kerneopgaver og værdier. Centralt i vores værdikompleks er, at alle (uanset social status) har adgang til en praktiserende læge, og at der er fri og åben adgang. Centralt er også mødet med patienten. Patienten sætter som hovedregel dagsordenen, lægen lytter og spørger. Gennem dialogen bidrager begge til at identificere en eventuel sygdom eller et eventuelt problem. Forudsætningen for det gode møde ligger gemt i nøglebegreber som tillid, kendskab til patienten, empati, faglighed og resultatorientering. Almen praksis år 2015 arbejder hovedsagligt patientcentreret (patientens dagsorden, fælles løsning mellem patient og læge samt behandling, som er justeret præcist i forhold til kendskabet til den enkelte patient og dennes eventuelle andre lidelser). Også i vores omverden har man en række holdninger til almen praksis. Det gælder bl.a. i Folketinget, kommunerne og regionerne. Mange ideer er her i spil: Vi skal overtage mere arbejde fra ambulatorierne. Vi skal overtage opgaver i takt med, at sygehusene nedlægger sengepladser. Vi skal opsøge mennesker med risiko for sygdom - og vi skal hjælpe kommunerne med mere forebyggelse. Den positive udlægning af dette er, at vi er eftertragtet den knap så positive er, at vi risikerer at fjerne os fra det, vi gør allerbedst. Hvis vi skal uddanne os til endnu bedre praktiserende læger, så skal vi også blive endnu bedre til at skelne de få alvorligt syge fra de mange raske, vi skal blive endnu bedre til at hjælpe og behandle borgerne lokalt i vores klinikker, og vi skal passe godt på de patienter, der lever med kronisk sygdom. Med supersygehusenes indtog bliver behovet for det nære og kompetente sundhedsvæsen endnu større. Den læge, der har den brede indsigt, og den læge, der forstår patienten i patientens sammenhæng, bliver endnu mere værdifuld. Lægedage viser igen i år, at vi udfordrer med nye tanker og ideer, men Lægedage viser også, at vores ståsted er den brede indsigt i den almindelige danskers helbredsproblemer. Den retning skal vi fastholde. Lægedage 2015 har sat alle sejl til i jubilæumsåret kom og vær med. Venlige hilsner Christian Freitag Formand for PLO Lars Gehlert Johansen Formand for DSAM 4 5

3 OVERRÆKKELSE AF MAHLERPRISEN ÅBNING MAHLERPRISEN Mahlerprisen er de praktiserende lægers ærespris. Mahlerprisen er opkaldt efter Dr. Halfdan Mahler, der var generalsekretær for WHO i Det er 25. gang, at prisen uddeles. Mahlerprisen gives som en uansøgt hædersgave til en praktiserende læge, der har ydet en særlig indsats for udvikling af praksissektoren. Det kan enten være inden for forebyggelse, forskning, uddannelse eller organisatorisk udvikling. Prisen kan endvidere uddeles til en praktiserende læge for hans/hendes særlige indsats inden for kvalitetsudvikling eller undervisning. De sidste fem års prismodtagere er: 2014 Jesper Lundh KL ÅBNINGSSESSION MED FEJRING AF LÆGE- DAGES 25-ÅRS JUBILÆUM Velkomst ved Christian Freitag, formand for PLO Åbning ved sundhedsministeren Motivering af modtageren af Mahlerprisen 2015 ved Lars Gehlert Johansen, formand for DSAM Mahlerprismodtageren får ordet Lægedages lancering for 25 år siden ved de to daværende formænd, Poul Schiøler, PLO, og Frede Olesen, DSAM. Hvordan skal almen praksis se ud? Hvilke trends og tendenser tegner sig? Og hvilke rammer og muligheder har vi? Har vi en plan? Store spørgsmål til en stor og betydningsfuld profession. Vi har inviteret en række nøglepersoner i sundhedsvæsnet og udenfor til at debattere emnet, herunder: Sundhedsministeren 2 sundhedsordførere fra hhv. regeringen og oppositionen Kurt Jacobsen, professor, dr.phil., CBS Jacob Kjellberg, professor, KORA Bent Hansen, formand for Danske Regioner Leif Vestergård, direktør, Kræftens Bekæmpelse Beth Elverdam, cand.scient. i antropologi 2013 Thomas Drivsholm Skuespiller Peter Larsen alias tjener Frandsen - på podiet Formændene for PLO og DSAM vil også være involveret og vil afrunde debatten Torben Hellebek 2011 Niels Kristian Kjær Musikindslag med Thorbjørn Risagers band. KL PAUSE KL DEBATMØDE ALMEN PRAKSIS HAR VI EN PLAN? Ordstyrer og moderator: journalist Martin Krasnik. Sundhedssektoren er under pres, og almen praksis er udfordret. Udfordringerne er velkendte: tiltagende ressourceknaphed, en voksende ældrebefolkning, et voksende diagnose- og behandlingspres - også i forhold til tilstande, som kun muligvis udvikler sig til sygdomme. Nedlæggelse af sengepladser i sygehussektoren og samling i mere specialiserede enheder. Mangel på praktiserende læger i udkantsområder og faldende søgning til specialet. Emner er der nok af: Hvad skal masterplanen være for primærsektoren og hvorfor er der ikke lavet en sådan? Hvordan kan almen praksis spille sammen med supersygehusene på samme høje niveau? De nye sundhedshuse, hvad skal de indeholde? De nye specialiserede aflastningspladser, akutpladser, intermediærpladser o.l., hvem skal betjene disse patienter? Hvordan imødekommes de behov, der opstår, ved den aktuelle nedlæggelse af sengepladser, ved stigningen i befolkningen af ældre over 70 år, ved flere patienter med multisygdom og ved det øgede antal forbedrede behandlingsmuligheder? Hvordan rekruttere unge almenmedicinere, også til yderområderne? KL BUFFET I FOYER Lægedage byder på festbuffet - med Emil Balsgaard ved flygelet. Dr. Halfdan Mahler 2010 Leo Thomsen og Jørgen Peter Ærthøj Patienterne er glade for den praktiserende læge. De er ikke mindre glade for sololægerne. 6 7

4 PROFIL FOR LÆGEDAGE 2015 PROFIL FOR LÆGEDAGE 2015 LÆGEDAGE FOR 25. ÅR I TRÆK I år fejres Lægedages 25-års jubilæum med en større åbningssession end tidligere og en festlig jubilæumsbuffet mandag aften. Alle sejl er sat til for at give jer deltagere en rigtig god oplevelse, uanset hvilke dage, I vælger at komme på Lægedage. 127 KURSER TIL SAMME PRIS SOM I 2012, 2013 OG 2014 De seneste års rekordstore deltagelse har gjort det muligt igen at fastfryse prisen for dette års deltagelse. Selvfølgelig er det jer deltagere, der skal nyde godt af overskuddet fra sidste år. Vi vil også fortsætte med at give særpris til de yngre almenmedicinere (75 % reduktion på kongresgebyret, se også særligt tilbud nedenfor) og et særtilbud til klinikpersonalet, nævnt nedenfor. Lægedages overskud er også jer og den faglige og sociale merværdi, der bliver skabt år for år. 300 KBU ERE OG INTROLÆGER INVITERES GRATIS MED PÅ LÆGEDAGE I 2015 Onsdag eller torsdag kan KBU ere og introlæger deltage gratis på Lægedage De, som bor i en afstand af mere end 100 km fra Bella Center, tilbydes endvidere en gratis overnatning. Tilbuddet gælder for de først tilmeldte 300 KBU ere og introlæger. Onsdag og torsdag vil der være særligt fokus på denne gruppe. På Lægetorvet vil formændene for PLO og DSAM kunne træffes i frokostpausen og besvare spørgsmål, og andre læger af særlig interesse for denne gruppe vil ligeledes kunne mødes her, fx læger med gode historier fra yderområderne. Der vil også de to dage være særlige frokostborde, hvor KBU ere og introlæger kan møde styregruppe- og bestyrelsesmedlemmer og andre erfarne læger, som de kan udveksle tanker, ønsker og ideer med. LÆGEDAGE MØDESTEDET FOR DE PRAK- TISERENDE LÆGER Lægedage er stedet, hvor almenmedicinerne mødes. Efteruddannelsen har fået en vigtig plads i den nye overenskomst, og Lægedage har en ubetinget central rolle inden for de praktiserende lægers efteruddannelse. SYSTEMATISK EFTERUDDANNELSE PÅ LÆGEDAGE Allerede på dette års Lægedage kan I få glæde af den systematiske efteruddannelse, som nu er en realitet. Tre kurser udbydes, heraf to identiske, hhv. tirsdag, onsdag og torsdag. Kurserne er tilmeldingskurser (230 T SE, 330 T SE og 430 T SE) med et begrænset antal deltagere. Alle er velkomne til at melde sig til kurserne, vær dog opmærksom på, at der er forskellige refusionstakster, alt efter om du er med som almindelig Lægedagedeltager eller som deltager i Systematisk Efteruddannelse. HOVEDTEMAET Almen praksis hvor er vi på vej hen? Hvordan skal almen praksis se ud? Hvilke trends og tendenser tegner sig? Og hvilke rammer og muligheder har vi? Hvad skal masterplanen være? En række sessioner belyser disse spørgsmål, og på åbningsdagen sætter debatmødet ligeledes fokus på problematikken. Lægedage 2015 belyser emnet fra mange vinkler, hver dag byder på bidrag til debatten. HOTTE KURSER En praktiserende læge til alle danskere På årets fællessession om onsdagen vil Roar Maagaard med sine undervisere, bl.a. professor Simon Gregory fra Health Education, England, tegne et billede af den aktuelle rekrutteringssituation. De vil inspirere til at gøre rekrutteringen til en fælles opgave for alle og til at gøre den bedre! Almen praksis i 2022 Med Flemming Bro som kursusleder giver hhv. en praktiserende læge, en kommunal lægekonsulent og en lægelig sygehusleder hver deres bud på, hvilke roller hver især kan have for at skabe de bedste muligheder i et samlet sundhedsvæsen. Lægen som medikament Nyere forskning viser, at god relation mellem læge og patient i sig selv er et stærkt lægemiddel, når symp- tomer på sygdom skal dæmpes. På kurset fremlægges en række paralleller til fx moderne behandling af funktionelle lidelser og depression. Frede Olesen er kursusleder på dette kursus. Gynækologi i telefonen Dette kursus er henvendt til klinikpersonalet med nogen erfaring. Det vil give viden til at identificere og visitere de mest almindelige gynækologiske problemer og symptomer. Kurset var et tilløbsstykke i 2014 og gentages derfor i år. Opgaveporteføljen i almen praksis Skal vi lave mere af det samme, eller kan vi forudse, hvordan vores arbejdsdag vil blive ændret? Dette drøfter Lars Gehlert Johansen, Christian Freitag, Frede Olesen og Lars Foged om torsdagen. Spørgsmålet er, om de praktiserende læger skal være svømmelærere eller livreddere? Kognitiv terapi i almen praksis Med Jette Malinovsky som kursusleder vil Thomas Borgen Uhre give en basal indføring i kognitiv adfærdsterapi i almen praksis. Et nyttigt værktøj i behandlingen af fx depression og stress. TAG DIT PERSONALE MED! GRATIS OVERNATNING FOR TILMELDTE MED OVER 100 KM S AFSTAND FRA BELLA CENTER Lægedage er de praktiserende lægers kongres og samtidig hele klinikkens efteruddannelsessted. Alle kurserne på Lægedage er godkendt af Fonden for Almen Praksis, og de praktiserende læger kan derfor få tilskud. Men personalet får ikke tilskud, og vi vil derfor endnu engang gentage det særlige tilbud fra de tre sidste år, dog med en modifikation. Vi inviterer klinikpersonalet til gratis overnatning med morgenmad på Bella Sky. Betingelsen er, at klinikken ligger i en afstand på over 100 km fra Bella Center (tidligere 75 km). Næsten alle personalekurser er tilmeldingskurser. Det betyder, at der på forhånd er taget højde for, om der vil være plads på et givet kursus, så personalet ikke risikerer at gå forgæves på et ønsket kursus. VI MØDES En væsentlig positiv faktor ved Lægedage er de sociale islæt, der støtter op om det faglige. Mandag er der jubilæumsbuffet efter åbningssessionen og debatmødet, tirsdag er der debatmøde med Christian Freitag, formand for PLO, og Lars Gehlert Johansen, formand for DSAM. Inden mødet bydes der på en forfriskning og den traditionelle vinhygge omkring flygelet i foyer en. Onsdag bydes der på en sandwich og et glas vin, og efterfølgende vises der film i auditoriet. Torsdag er der torsdagsbar, hvor der efter endte kurser bliver serveret vin, øl og vand samt et let traktement og der vil være musik i foyer en indtil kl Fredag slutter vi kurserne kl og på vej ud ad døren vil I få et glas med liflige dråber som afslutning på en forhåbentlig indholdsrig og spændende uge. MORGENKAFFE, FROKOST OG NETVÆRK Traditionen tro er der hver dag fra kl. 8 kaffe, en croissant, en sund haps eller frisk frugt til de morgenfriske. Til frokost vil der være kvalitetsmad, tilberedt og arrangeret efter vor tids smag og krav. Der vil være netværksborde, og onsdag og torsdag vil der være særlige borde til KBU ere og introlæger, hvor der er mulighed for at komme i kontakt med de mere garvede læger i almen praksis. RAMMERNE OG HJÆLPERNE BELLA SKY OG SAMS Både Bella Center og Bella Sky lægger lokaler til kurserne. Bella Sky byder i øvrigt på fitness, spa, bar, restaurant og et stort antal hotelværelser (mod betaling). Igen i år vil SAMS ere Studerendes Almen Medicinske Selskab være på banen som guider, mikrofonholdere m.m. Vi skylder dem stor tak de møder op på frivillig basis mod at deltage i nogle af kurserne, og det virkelig glædelige er, at antallet af SAMS ere på Lægedage er vokset betydeligt de sidste par år. 8 9

5 STRUKTUR OG KURSUSFORMER KURSUSSTRUKTUREN I KATALOGET Der er seks forskellige typer kurser, dvs. seks forskellige målgrupper. Hver kursustype har en farve, og hvert kursus har et unikt nummer. Kursusdagene kan sammenlignes med etageangivelsen på et hotel, således at kurserne om mandagen hedder 101, 102 osv., om tirsdagen 201, 202 osv. De fleste kurser har fri adgang, når blot du er tilmeldt kursusdagen, men alle personalekurser samt et mindre antal læge- og fælleskurser kræver tilmelding. Sådanne kurser er markeret med et T (fx 117 T). KURSUSTYPER LÆGEKURSER Lægekurserne er målrettet læger, andre er også velkomne, dog kun på de kurser, der ikke kræver tilmelding. KLINIKKURSER Hensigten er, at hele klinikken eller flere fra én klinik - tilmelder sig samlet. Undervisningen henvender sig således til læger og personale fra samme klinik. Formålet med kurserne er, at klinikken som et gerne samlet - team tilegner sig ny viden. FÆLLESKURSER Disse kurser er tilrettelagt for både læger og praksispersonale. PERSONALEKURSER Disse kurser er målrettet praksispersonalet. SYGEPLEJERSKEKURSER Disse kurser henvender sig primært til konsultationssygeplejersker og det personale, der har sygeplejerskefunktion i klinikken. SEKRETÆRKURSER Sekretærkurserne har specielt fokus på sekretærfunktionen i almen praksis. Alle personalegrupper med sekretærfunktioner er velkomne. FÆRDIGHEDSVÆRKSTEDER Færdighedsværkstederne ligger i udstillingsområdet og er placeret ved Lægetorvet. Der vil være rådgivere og undervisere hver dag fra mandag kl til fredag kl , primært i pauserne. Værkstederne kan frit besøges af såvel læger som praksispersonale. Alle værksteder er bemandet med undervisere, der står parat til at vejlede og rådgive. Bemærk: Der er i nogle tilfælde en sammenhæng mellem kursusudbuddet og emnerne på færdighedsværkstedet. Det er hensigten, at kursisterne kan komme inspireret fra et kursus for derefter i færdighedsværkstedet at arbejde med emnet hands-on. TIDER KURSUSTIDER Mandag kl kl Åbningssession kl Debatmøde kl Tirsdag, onsdag, torsdag kl kl Fredag kl kl TIDER FOR UDSTILLING LÆGETORV FÆRDIGHEDSVÆRKSTEDER Mandag kl Tirsdag, onsdag, torsdag kl Fredag kl

6 KURSUSOVERSIGT KURSUSOVERSIGT MANDAG KL KL /16.30 ONSDAG KL KL Lægekurser 101 Hest eller zebra - ledlidelser i almen praksis ØNH-sygdomme i almen praksis 115 AFLI i almen praksis Hvornår skal man overveje, om patienten har en funktionel lidelse? Klinikkurser 307 T Hygiejne og akkreditering i almen praksis Fælleskurser 301 Fællesforelæsning: En praktiserende læge til alle danskere! 319 Nye teknologiske løsninger skaber et bedre og mere spændende praksisliv! 103 Osteoporose - set fra almen praksis 116 Lægen som medikament 308 De skrøbelige familier - hvad gør vi? 320 T Start af insulinbehandling - type 2-diabetes 104 Lægen som arbejdsgiver - et lynkursus i personalejura 117 Alkoholbehandling - de nye farmakologiske midler og samtalen om alkohol 309 T WebReq i praksishverdagen 321 T MediBOX - almenmedicinske opslag på nettet 105 Tab og traumer 118 Hormonterapi ved menopausen Klinikkurser 106 T Prøvesvar - forberedelser til akkreditering! Fælleskurser 107 Personalekurser Hvordan ser patienterne på almen praksis i 2022? Og hvordan ser almen praksis patienterne? 119 Når livet er på spil 108 Narrative samtaler i praksis 120 T Bivirkninger skal akkrediteres 109 Svangreomsorg i almen praksis 121 T 110 T IT-sikkerhed 111 T Ydelser for praksispersonalet - anvend overenskomsten korrekt 112 T Når personalet får mistanke om demens Sundhed.dk og Læge- og patienthåndbogen - hvordan kan de bruges? 122 T Diagnostik af urinvejsinfektioner Sygeplejerskekurser 123 T Overvægtige børn i klinikken Sekretærkurser 113 T Vaccinationer - lær det fra grunden TIRSDAG KL KL Lægekurser 201 Farmakologisk diabetesbehandling 215 Almen dermatologi i praksis 202 Hudens tumorer diagnostik og behandling 216 Palliation i almen praksis - at leve til man dør 203 Almen praksis i 2022: Hvad skal vi lave, og hvordan skal vi arbejde? 217 Hovedpine skal behandles i almen praksis, er du klar? 204 Problemløsende terapi i almen praksis 218 Tutorlæge bliv klar til nye udfordringer! 205 Attester anno en opdatering 219 T Personcentreret medicin i almen praksis 206 Narrativ medicin i almen praksis - en metode til personcentreret medicin 220 T Brug overenskomsten rigtigt 207 T Relationen - en kerneværdi i almen praksis 221 T Fjernelse af dimser og dutter 208 T Hvordan ansætter jeg det rigtige personale? 230 T SE Den skrøbelige ældre patient Klinikkurser 222 T Fælleskurser 209 Den demografiske udvikling og multisygdom - hvad betyder det for arbejdet i almen praksis i 2022? 210 Naturlægemidler skidt eller kanel? 224 T Urinmikroskopi Styr på patienter med kronisk sygdom - inspiration til akkreditering 223 Unge i gråzonen - hvem hjælper Peter? 211 T Internettet - informationssøgning i almen praksis 225 T Stress - betydning for fysisk og psykisk trivsel 226 T Akkreditering - gør det let med MediBOX Personalekurser 212 T Ondt i halsen - patienten starter hos personalet 227 T Syge børn i praksis 213 T Diagnostik af urinvejsinfektioner Sygeplejerskekurser 214 T Ørelidelser i praksis 228 T Sygeplejerskens hjertesvigts- og hypertensionskontrol ONSDAG KL KL Lægekurser 302 Cancerdiagnostik i almen praksis 312 Slappe stråler og våde bukser - også en del af din hverdag! 303 Diagnosekultur 313 Svimmelhed - en overblikstur i karrusellen 304 Patienter med samtidige fysiske og psykiske lidelser 314 God klinisk praksis - good clinical practice 305 T Almindelige idrætsskader hos motionisten 315 Psykiatriens kronikere 306 T Urinmikroskopi og wet smear T SE Den døende patient 317 T Familielæger i udvikling - hvordan kan du komme ud at virke for global sundhed? Den robuste praktiserende læge - hvordan hindrer du udbrændthed? 318 T Klinisk ultralyd - hvordan kan det anvendes i praksis? Personalekurser 322 T Gynækologi i telefonen Sygeplejerskekurser 310 T Astma? KOL? Eller begge dele? 311 T Sutur og lim - hvordan gør man? TORSDAG KL KL Lægekurser 401 Lange medicinlister - så stop dog! ADHD - en lidelse med mange ansigter og faldgruber 415 Praksisorganisationsformer, hvor er vi på vej hen? P-piller, mini-piller, hormonspiral eller mini-hormonspiral - hvad skal vi vælge? 403 Hjerteinsufficiens - optimer dine patienters behandling 416 Keep it simple - thyreoidealidelser i praksis 404 Patientklager og faldgruber i lægens daglige arbejde 417 Tal og kvalitet 405 Din vanskelige patient - personlighedsforstyrret eller blot forstyrret? 406 Praksis Plus - en workshop 418 Astma hos børn og unge 407 T Speed-dating med lægesystemer 419 Artrose i knæ og hofter- diagnostik og behandling 430 T SE Den skrøbelig ældre patient Klinikkurser 422 T 420 T Kommunikation i almen praksis 421 T Fælles medicinkort - rent praktisk og via fmk-online.dk Sådan omsættes anbefalingerne om hjerteinsufficiens til daglig klinisk praksis Fælleskurser 408 Opgaveporteføljen i almen praksis Sundhedstjek - kan det bruges til noget i almen praksis? 409 Har begrebet robusthed en plads i almen praksis? 424 T Et liv i balance Personalekurser 410 T Blodprøvetagning og kvalitetskontrol for begyndere 425 T Gravide i praksis Sygeplejerskekurser 411 T Den lille skadestue - for sygeplejersker Sekretærkurser 412 T Grundlæggende smertebehandling 413 T Hjertet, blodtryk og ekg 323 T Børneeksem - få nyeste viden: Lad os myrde myterne FREDAG KL KL Lægekurser 501 Børneortopædi 515 Thyreoideasygdomme i almen praksis 502 Gynækologi i almen praksis - bløningsforstyrrelser, PCOS og postklimakteriel hormonbehandling 516 Tilbagevendende mavesmerter hos børn 503 Spiseforstyrrelser i almen praksis 517 Stil skarpt på øjne i almen praksis 504 Kognitiv terapi i almen praksis 505 T Let anvendlig akupunktur til knæ- og albuesmerter 518 Hvad kan jeg gøre for min kroniske smerteramte patient? 506 T Knælidelser i almen praksis 519 T Fodlidelser i almen praksis 507 T Brug overenskomsten rigtigt Fælleskurser 508 Praksismanagement og visioner 520 Indvandrerpatienten 509 Forstå FMK 521 T Klinikkens hjemmeside 510 Rationel diagnostik og behandling af luftvejsinfektioner anno 2015 Personalekurser 511 T Allergi i telefonen 522 T Hovedpine hos voksne Sygeplejerskekurser 512 T Smear for sygeplejersker 523 T Inkontinens - sygeplejersken som tovholder Sekretærkurser 513 T Telefonvisitationsguiden 524 T Mave-tarm-sygdomme for sekretærer 514 T Den lille skadestue - for sekretærer

7 MANDAG 9. NOVEMBER 2015

8 MANDAG 9. NOVEMBER 2015 MANDAG 9. NOVEMBER HEST ELLER ZEBRA LEDLIDELSER I ALMEN PRAKSIS ØNH-SYGDOMME I ALMEN PRAKSIS OSTEOPOROSE SET FRA ALMEN PRAKSIS LÆGEN SOM ARBEJDSGIVER ET LYN KURSUS I PERSONALEJURA KL KL KL KL Hvordan tager vi os bedst af de hyppigste og største ledlidelser i almen praksis, og hvordan spotter vi de sjældne? Undervisningen vil fokusere på diagnostik i form af anamnese, objektive fund og paraklinik under hensyntagen til dagligdagen i almen praksis. Gennemgang af de vigtigste behandlingsprincipper i almen praksis og kort beskrivelse af et eventuelt videre forløb hos en reumatolog. PROFESSOR BERIT SCHIØTTZ-CHRISTENSEN LÆGE MORTEN VESTERGAARD SØRENSEN Enhver praktiserende læge med respekt for sig selv kan godt gå hen og blive svimmel, når virussæsonen rigtig får fat, og der virkelig bliver åbnet for mucusproduktionen i de øvre luftveje. Skrigende børn, flydende ører, trætte forældre og andet godtfolk med mucopurulent sekret fylder hurtigt venteværelset. Apropos svimmelhed ville det også være rart at kunne gøre noget ved det. Formålet med dette kursus er at give dig en opdateret vejledning, udredning og behandling af de mest almindelige øre-/næse-/halssygdomme. Formen vil inkludere aktiv deltagelse af kursisterne og et otoskop. Cases fra hverdagen må meget gerne medbringes. ØRELÆGE JONAS PETER HOLM, PH.D. MORTEN CHARLES, PH.D. MORTEN CHARLES Med udgangspunkt i DSAM s nye kliniske vejledning om osteoporose ser vi på: Osteoporose: Hvilke af vores patienter skal vi have fokus på og hvorfor? (Illustreret med praktiske eksempler). D-vitamin: Myter og fakta med praktiske eksempler fra vores hverdag i almen praksis (Illustreret med praktiske eksempler). Organisering: Hvordan organiseres arbejdet med osteoporose i dagligdagen? Fx med inddragelse af personalet? (Illustreret med praktiske eksempler). Sessionen vil byde på en kombination af opdatering af ny viden fra underviserne til kursisterne med fokus på patienthistorie fra almen praksis og rig mulighed for kursisterne til at stille spørgsmål, som lige præcis vedrører deres travle hverdag. PROFESSOR, OVERLÆGE, DR.MED., PH.D. BENTE LANGDAHL PALLE MARK CHRISTENSEN At være arbejdsgiver er det en tung pligt eller et privilegium? Mange praktiserende læger fortæller, at en af de vigtigste grunde til, at de valgte almen medicin som speciale, var muligheden for selvbestemmelse og stor indflydelse på, hvordan arbejdslivet organiseres. Samtidig oplever mange, at rollen som arbejdsgiver i egen klinik kan være vanskelig. Opgaverne forbundet med drift af praksis er talrige og de er helt klart ikke en del af pensum på medicinstudiet. Vi vil gennemgå ansættelsesforholdets tre faser: Ansættelse: Annoncering, jobsamtalen og ansættelseskontrakten Juridiske forhold under ansættelsen: Ferie, barsel og sygdom Ansættelsesforholdets ophør: Samarbejdsvanskeligheder, opsigelse af syge, gravide eller handicappede medarbejdere og bortvisning. Kurset afholdes med oplæg ved underviser vekslende med cases fra praksis hverdag og selvfølgelig med mulighed for dialog og spørgsmål fra kursisterne. Efter deltagelse i kurset vil du være orienteret om de regler, pligter og rettigheder, der er gældende for dig i praksis. CHEFKONSULENT, ADVOKAT DORTE ENOKSEN SUSANNE HOLM SURLYKKE

9 MANDAG 9. NOVEMBER 2015 MANDAG 9. NOVEMBER KLINIKKURSUS TAB OG TRAUMER PRØVESVAR FORBEREDELSER TIL AKKREDITERING! HVORDAN SER PATIENTERNE PÅ ALMEN PRAKSIS I 2022? OG HVORDAN SER ALMEN PRAKSIS PATIENTERNE? KL KL T KL Opfattelsen af, hvad der er god krise- og sorgbehandling, har ændret sig meget over de seneste år. Medierne kalder på krisepsykologer ved næsten enhver ulykkelig hændelse. Sygeliggøres normale reaktioner, og hvilken behandling er der i virkeligheden evidens for? Og hvad er den praktiserende læges rolle? Hvad er kompliceret sorg, findes det? Hvordan behandles det? Underviseren har stor både praktisk og teoretisk erfaring med emnerne. På kurset vil du få: Viden om moderne sorgteori Viden om effekten af kriseterapi Praktisk vejledning i hjælp til sorgbearbejdning Praktisk vejledning i god kriseterapi. Kurset vil veksle mellem oplæg og diskussion i små grupper. CAND.PSYK., SPECIALIST I PSYKOTERAPI, PH.D. MAI-BRITT GULDIN, PH.D. KAJ SPARLE CHRISTENSEN Hvordan håndterer din klinik de mange parakliniske undersøgelser, som I udfører? Får I samlet op på prøvesvar, og hvad er jeres fremgangsmåde ved afvigende prøvesvar eller manglende prøvesvar på udførte cervixcytologiske prøver, blodprøver, røntgenundersøgelser mv.? På dette kursus for hele klinikken arbejdes med akkreditering og særligt med fokus på standard 2.3: Parakliniske undersøgelser. Med underviseres hjælp og med konkrete eksempler kommer du til at arbejde med standarden, så du kan få dine egne retningslinjer med hjem fra kurset. Deltagerne forventes at have et detaljeret kendskab til, hvordan prøvesvar gives i egen klinik. 88 deltagere RUDI ØSTLUND SLATANACH BJØRN PERRILD På dette kursus vil vi diskutere, hvordan patienten ser sit sundhedsvæsen i Små korte oplæg, brainstorm om løsningsmodeller og en diskussion af fordele og ulemper. Almen praksis har årligt kontakt med 90 % af befolkningen, afslutter næsten ni ud af 10 henvendelser selv og er for mange det sted, hvor trådene samles. Samtidig har halvdelen af alle patienter i almen praksis også kontakt til andre dele af sundhedsvæsenet i løbet af et år, herunder især til hospitalerne. Omstillingen af hospitalerne betyder mere og flere specialiserede kontakter. Hos de praktiserende læger skal man tage sig af alt det, man ikke laver på hospitalerne. Hvordan vil man som patient helst have, at dette skal foregå i samarbejde med egen læge? Almen praksis laver om på adgangen i disse år. Nu skal man vælge, om det er akut eller en årskontrol, man skal helst vide, hvorfor man skal se lægen, og man ser måske en sygeplejerske i stedet for lægen. Hvad betyder det for patienten? Og hvilke kontaktformer skal almen praksis tilbyde i fremtiden? Endelig bliver vi som befolkning mere og mere opmærksomme på, at vi skal gå til læge med vores bekymringer og symptomer for at få lægens råd. Og vi risikerer måske at blive kaldt pylrede, eller at vi bruger lægen for meget. Hvordan skal almen praksis håndtere det? Vi forventer også meget mere af vores sundhedsvæsen. Både som borgere og som praktiserende læger. Hvordan vil patienten om fem år forlange, at sundhedsvæsenet skal tage sig af hende? Det hele munder ud i et papir om, hvordan patienten ser almen praksis i 2022 så kom og vær med til at skabe den vision for almen praksis PATIENT SANNE VINTHER ANTROPOLOG, LEKTOR RIKKE SAND ANDERSEN PROFESSOR, FORSKNINGSLEDER, DR.MED. FREDE OLESEN PROFESSOR, LÆGE, PH.D. PETER VEDSTED PROFESSOR, LÆGE, PH.D. PETER VEDSTED

10 MANDAG 9. NOVEMBER 2015 MANDAG 9. NOVEMBER PERSONALEKURSUS 111 NARRATIVE SAMTALER I PRAKSIS SVANGREOMSORG I ALMEN PRAKSIS IT-SIKKERHED YDELSER FOR PRAKSISPERSONALE ANVEND OVERENSKOMSTEN KORREKT KL KL KL T KL T At have en narrativ tilgang til en problemstilling handler om at lytte til og forstå patientens unikke historie og selvfortælling som baggrund for sygdom og mulighed for at blive rask igen. Lægen (og personalet) kan gøre en forskel ved at kende historierne og kan endda være medskaber i en ny og bedre fungerende historie. Når patienter har ondt i sjælen, og når de har kropslige symptomer uden påviselige fysiske årsager, har de ofte ondt i livet. Men patienterne skal ikke bare fortælle historier om elendigheden. Det er lægens opgave at få patienten til at fortælle historier om det, patienten har kært, og som er vigtigt i livet, så patienten får et sted at stå. Fra dette sted kan der dernæst fortælles om de traumer og sorger, patienten måtte have oplevet. Det vigtige er dernæst at få fat i patientens responser på det traumatiske, vanskelige og sørgelige i livet. På den måde styrkes patientens handlekraft. Allan Holmgren, der har mangeårig erfaring med narrativt arbejde, vil demonstrere enkle narrative principper og metoder, der kan revolutionere dit arbejde med patienterne. Undervisningen vil veksle mellem teoretisk oplæg og praktiske øvelser. PSYKOLOG, EKSTERN LEKTOR, ADJUNGERET PROFESSOR ALLAN HOLMGREN, DR.MED. LOTTE HVAS Svangerskabsomsorgen i almen praksis er en omfattende opgave, som inkluderer en professionel opmærksomhed rettet mod kvindens og hendes families fysiske, psykiske og sociale sundhed. SST s vejledning med de tilknyttede vandre- og svangrejournaler er med til at sikre en systematisk tilgang, men kan opleves som tidskrævende papirnusseri, som fjerner fokus fra samtalen med kvinden og hendes partner. En del kvinder/familier har behov for særlig omsorg under graviditeten for at sikre dem et godt svangerskab, et sundt og velskabt barn og de bedste muligheder for at etablere en nær relation til barnet efter fødslen. Det er ofte af afgørende betydning, at lægen får talt med den gravide og henvist hende til den for hende rette svangreomsorg. Det er derfor en forudsætning, at lægen kender til de forskellige svangreomsorgsniveauer og kan visitere relevant ved den første graviditetsundersøgelse. På kurset vil vi: Præsentere en ny elektronisk svangrejournal. Journalen kan kommunikere med hospitalernes journalsystemer Give et indblik i og diskutere de tilbud om særlig svangreomsorg, som eksisterer i dag i sundhedsvæsnet og inden for de kommunale systemer., PH.D. RUTH ERTMANN VICECHEFJORDEMODER SISSE KAMMANN, PH.D. KIRSTEN LYKKE På dette kursus vil vi først undervise generelt i itsikkerhed. Begreber og redskaber vil blive gennemgået kort i plenum. Herefter vil det primære fokus være på praktiske og anvendelige råd, som man kan bruge i sin egen klinik. Flere af følgende emner vil blive berørt: Hvordan ser det overordnede trusselsbillede ud lige nu? Hvad kan man gøre selv, og hvad skal man lade professionelle stå for? Sikker daglig omgang med computere og server i klinikken Netværket i klinikken Sundhedsdatanettet Almindelig Passwords Backup Egen server kontra fjernserver Virus, spam, spyware, malware, ransomware og crapware Hvad gør man, når det går galt? Der er en pc pr. to deltagere. 54 deltagere TIDLIGERE SUPPORT- OG IT-DRIFTSCHEF MICHAEL HEIN RASMUS KROGH Overenskomstens overordnede spilleregler. Hvilke ydelser tages hvornår? Der er ydelser, praksispersonalet ikke må tage, så hvordan bruges praksispersonalets kompetencer bedst i forhold til det arbejde, som de udfører? På kurset vil følgende blive drøftet: Ydelsesafregning - generelle regler Etik omkring ydelser Konsultation/telefonkonsultation/e-konsultation Tillægsydelser Flere ydelser samme dag Praksispersonalet har mange forebyggelseskonsultationer, hvilke ydelser må du tage her? Form: Oplæg, diskussion og cases. Der forventes høj deltageraktivitet. 120 deltagere R BRUNO MELGAARD JENSEN BODIL JOHNSEN, UDDANNELSES- KONSULENT I PLO HEIDI DYRBERG

11 MANDAG 9. NOVEMBER 2015 MANDAG 9. NOVEMBER 2015 PERSONALEKURSUS 112 SEKRETÆRKURSUS NÅR PERSONALET FÅR MISTANKE OM DEMENS VACCINATIONER LÆR DET FRA GRUNDEN HVORNÅR SKAL MAN OVERVEJE, OM PATIENTEN HAR EN FUNKTIONEL LIDELSE? AFLI I ALMEN PRAKSIS KL T KL T KL KL Her vil du lære at identificere de tidlige tegn på en begyndende demenssygdom. Fakta og viden om demens bliver krydret med cases fra praksis. Vi gennemgår MMSE- og urskivetest. Hvordan forløber et typisk demensudredningsforløb i praksis, og hvad sker der på hospitalet? Du vil få viden om, hvordan praksispersonalet i den forbindelse kan være til stor hjælp. 30 deltagere OVERLÆGE ELISABETH ELMO JOAN KUDAHL BUCHHOLTZ Måske er du helt ny i praksis eller har fået nyt arbejdsområde? Vaccinationer kan uddelegeres til personalet, men det kræver oplæring. På kurset vil du høre om de grundlæggende vaccinationsprincipper. Vi tager udgangspunkt i børnevaccinationsprogrammet og i de enkelte vacciner, der anvendes. Hvilke sygdomme vaccineres der mod og hvorfor? Hvornår skal vaccinationen udsættes, hvilke vacciner må gives samtidig og med hvilke intervaller? Bivirkninger - information og indberetning heraf. Influenzavaccination og HPV-vaccination vil kort blive gennemgået. 50 deltagere SENIORSYGEPLEJERSKE, SSI, AFDELING FOR INFEKTIONSEPIDEMIOLOGI LISBET KNUDSEN SUSANNE MALMSTRØM SUSANNE MALMSTRØM En tredjedel af patienterne i praksis har symptomer, hvor vi som praktiserende læger ikke umiddelbart kan stille en diagnose. Hvornår skal man overveje, om disse symptomer er tegn på en funktionel lidelse? Og hvordan stilles diagnosen? Vi stiller skarpt på den nyeste viden om funktionelle lidelser. Formålet er at øge din opmærksomhed på disse tilstande på et tidligt tidspunkt, så du kan være med til at forebygge sygeliggørelse og udvikling af kroniske tilstande. Indhold: Hvad er funktionelle lidelser? Hvordan stilles diagnosen bodily distress syndrome/kropslig stresstilstand? Hvad siger den nyeste forskning om denne tilstand? Årsager til funktionelle lidelser Forklaringsmodeller og formidling til patienten. SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN LENE TOSCANO LÆGE, PH.D. ANNA BUDTZ-LILLY SENIORFORSKER, SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN MARIANNE ROSENDAL Patienter med AFLI er en patientgruppe, som vokser i antal, og der er nu flere regimer for håndteringen af AFLI. Formålet med kurset er at opdatere viden om behandlingsstrategi for patienter med AFLI: Primær udredning og vurdering Skal man vælge frekvensregulerende behandling eller konverterende behandling? Risikovurdering af patienter med AFLI mhp. evt. AK-behandling hvad er CHA2DS2-VASc score? Marevan eller de nye stoffer Nonfarmakologisk behandling af atrieflimren, RFA eller andre operative indgreb? Casebaseret undervisning. OVERLÆGE, DR.MED. STEEN PEHRSON PROFESSOR,, PH.D. BO CHRISTENSEN

12 MANDAG 9. NOVEMBER 2015 MANDAG 9. NOVEMBER LÆGEN SOM MEDIKAMENT ALKOHOLBEHANDLING DE NYE FARMA- KOLOGISKE MIDLER OG SAMTALEN OM ALKOHOL HORMONTERAPI VED MENOPAUSEN NÅR LIVET ER PÅ SPIL KL KL KL KL Det er en officiel del af danske regioners politik, at enhver patient skal have en behandlingsansvarlig læge på sygehuset, og i almen praksis er det helt centralt, at patienten har sin egen læge. Men hvad ved vi om lægen som medikament? Nyere forskning viser, at god relation mellem læge og patient i sig selv er et stærkt lægemiddel, når symptomer på sygdom skal dæmpes. På dette kursus gennemgås den nyeste viden om emnet, og de kliniske konsekvenser af dette i daglig arbejdstilrettelægning i praksis diskuteres. Der drages en række paralleller mellem lægen som medikament og for eksempel moderne behandling af funktionelle lidelser og depression. PROFESSOR, CAND.PSYK., PH.D. LENE VASE PROFESSOR, FORSKNINGSLEDER, DR.MED. FREDE OLESEN Annoncerne siger: Campral!, Naltrexon/Adepend!, Selincro! hvorfor er Antabus kun en nødløsning? Hvornår er medicin en god idé? Kan det ene middel vælges frem for de andre? Skal andre behandlinger bruges samtidig med medicinsk behandling? Hvad med Minnesotakur, NADA-akupunktur og motiverende samtale? Er der evidens for noget af det? Kommunen har ansvar for behandling af misbrug, men hvad forventes af dig som egen læge? Skal du behandle alle storforbrugere/afhængige? Hvem kan du med fordel (for patienten og for dig) henvise til behandling andetsteds? Og hvor er det? Er behandlerne kvalificerede? Hvordan åbner du samtalen om alkohol, og hvordan kan en realistisk (og ikke-tidskrævende) plan lægges? Hvordan undgår vi at fornærme patienten? Eller give skyldfølelse? Hvad med de pårørendes involvering? Fra klinikkens hverdag drøfter vi, hvordan du kan tale om alkohol med din patient. Kognitiv terapi og motiverende samtale. Håndgreb og redskaber demonstreres. Indsend gerne en case til s.barfod@dadlnet.dk - eller fortæl en case fra din praksis - det gør undervisningen mere relevant for dig - og for de andre deltagere. PROFESSOR, OVERLÆGE, DR.MED. ULRIK BECKER SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN SVERRE BARFOD SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN SVERRE BARFOD Hormonterapi i klimakteriet og efter naturlig menopause handler primært om symptomlindring og livskvalitet. Klimakteriet er ikke en sygdom, og ikke alle kvinder oplever symptomgivende gener. Skal vi så overhovedet behandle? Hvis vi skal behandle, hvordan gør vi det bedst? Hvad er indikationer, fordele og potentielle risici? Hvad er forskellen på hormonterapi og hormonsubstitution? Hvad med planteøstrogener? Og hjælper livsstilsomlægninger? Få svar på spørgsmålene og måske lidt til. Kursusformen er foredrag med mange cases og deltageraktivering. OVERLÆGE, EKSTERN KLINISK LEKTOR ANETTE TØNNES PEDERSEN BERIT ENGGAARD KAAE Eksistentielle overvejelser i forbindelse med alvorlig sygdom hvad er den praktiserende læges rolle? I mødet med alvorlig sygdom, traumatiske begivenheder eller tab af en nærtstående oplever mange mennesker et eksistentielt chok, der kan forandre opfattelsen af tilværelsens værdier. Sessionen vil beskæftige sig med, hvilken rolle, den praktiserende læge kan have for at hjælpe et menneske med dets eksistentielle overvejelser. Oftest er det nemmest for lægen at spørge til patienternes aktuelle symptomer og problemer. Dog er samtale om den uro og angst, som forestillinger om fremtiden, sygdommens progression og dødsprocessen kan sætte gang i, mindst lige så vigtig. I sessionen vil vi bl.a. berøre følgende: Bør alle tale om de eksistentielle aspekter af alvorlig sygdom, eller skal vi respektere, at det kan være vanskeligt for patienten at tale om? Er det påtrængende, når vi inviterer til at tale om de vanskelige temaer, eller er det en lettelse for patienten? Hvilke tanker gør patienten sig om, hvad han skal tale med lægen om? Vi vil diskutere, hvordan lægen respektfuldt kan tage hul på den vanskelige samtale om angst for sygdommens udvikling, tab af værdighed og døden. HOSPITALSPRÆST CHRISTIAN JUUL BUSCH ALEXANDER W. VON WALLFELD

13 MANDAG 9. NOVEMBER 2015 MANDAG 9. NOVEMBER PERSONALEKURSUS 122 SYGEPLEJERSKEKURSUS 123 BIVIRKNINGER SKAL AKKREDITERES SUNDHED.DK OG LÆGE- OG PATIENTHÅND- BOGEN HVORDAN KAN DE BRUGES? DIAGNOSTIK AF URINVEJSINFEKTIONER OVERVÆGTIGE BØRN I KLINIKKEN KL T KL T KL T KL T Der indberettes alt for få lægemiddelbivirkninger til Sundhedsstyrelsen, og det har betydning for risikovurderingen af lægemiddelbehandlingen. Har læger nok fokus på lægemiddelbivirkninger? Er der brug for mere opmærksomme øjne i lægepraksis? Desuden er der nu krav om indberetning af lægemiddelbivirkninger i relation til akkrediteringsstandarder for almen praksis. Alle kan indberette en bivirkning, og læger har pligt til at gøre det. Men hvilke bivirkninger skal indberettes, hvordan gør man og nytter det? Hvilke lægemidler og hvilken type patienter skal man være særlig opmærksom på, når det gælder bivirkninger? Måske skyldes det lave antal indberetninger, at vi ikke er gode nok til at identificere bivirkninger og ikke ved, at de skal indberettes? Eller har vi ikke tid til det? Kurset vil fokusere på fordelene ved at indberette bivirkninger og gennemgå hvilke bivirkninger, man kan forvente at møde i almen praksis. 50 deltagere LEDER AF REGION HOVEDSTADENS BIVIRKNINGS- MANAGERFUNKTION ESPEN JIMENEZ SOLEM Sundhed.dk kom i en ny udgave i Meget er ændret. Der er meget at hente såvel for vores patienter som for os som sundhedsfaglige både på sundhed.dk og i Læge- og Patienthåndbogen. Vil du blive bedre til at kunne bruge disse muligheder, så er dette kursus noget for dig. Vi vil belyse følgende spørgsmål: Hvor findes speciallægerne og deres ventetider? Hvad er e-journalen? Hvordan findes praksisinformationen? Hvad kan Lægehåndbogen og Patienthåndbogen bruges til? Hvad nyt er på vej på sundhed.dk? Dette og meget mere vil vi drøfte på dette kursus, hvor der vil være en pc pr. to deltagere til rådighed, således at man kan prøve selv. 54 deltagere R BO GANDIL JAKOBSEN HANS CHRISTIAN KJELDSEN Dette kursus er identisk med kursus 213 T. Urinvejsinfektioner udgør en hyppig henvendelse i almen praksis. Det er ofte praksispersonalet, der skal udføre de mikrobiologiske undersøgelser i laboratoriet. På kurset vil vi gennemgå forskellige metoder til diagnostik af urinvejsinfektion. Undervisningen vil veksle mellem katedrale indlæg og praktiske øvelser i dyrkning og resistensbestemmelse. Vi vil demonstrere de forskellige metoder og lægge vægt på deres styrker og svagheder. Målet er at gøre deltagerne i stand til at gennemføre en sikker mikrobiologisk diagnostik i almen praksis hos patienter med symptomer på urinvejsinfektion. 30 deltagere AFDELINGSBIOANALYTIKER KIRSTEN PAULSEN BIOANALYTIKER AASE MEYER Der bliver flere og flere overvægtige børn, en del ses allerede i førskolealderen. Behandling af overvægtige børn og unge efter Holbækmodellen: Hvordan forstår vi overvægt? baggrund, definition, regulation og komplikationer Mind-set - hvilken betydning har dette for behandlingen, for udøveren og for familien? Hvornår er et barn overvægtigt? Opsporing og handling Hvordan behandles overvægt hos børn og unge? Kan almen praksis bidrage til behandling og sundere vaner i familier med overvægtige børn? 75 deltagere OVERLÆGE, PH.D., KLINISK EKSTERN LEKTOR, FORSKNINGSLEDER JENS-CHRISTIAN HOLM PROJEKTSYGEPLEJERSKE RIKKE HASLUND MELSKENS ANNE-MARIE LYNGBYE SUSANNE MALMSTRØM BJØRN PERRILD PROFESSOR, SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN, PH.D. LARS BJERRUM

14 TIRSDAG 10. NOVEMBER 2015

15 TIRSDAG 10. NOVEMBER 2015 TIRSDAG 10. NOVEMBER FARMAKOLOGISK DIABETESBEHANDLING HUDENS TUMORER DIAGNOSTIK OG BEHANDLING ALMEN PRAKSIS I 2022: HVAD SKAL VI LAVE, OG HVORDAN SKAL VI ARBEJDE? PROBLEMLØSENDE TERAPI I ALMEN PRAKSIS KL KL KL KL Dansk Selskab for Almen Medicin og Dansk Endokrinologisk Selskab udgiver sammen opdaterede guidelines for den farmakologiske del af behandlingen af patienter med type 2-diabetes - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka. Nye præparatgrupper kommer til, og udvalget kan synes uoverskueligt. Hvilke farmaka er første og andet valg i primærsektoren? Skal dine patienter have dogmebehandling, eller har de nye farmaka fordele? Bliv opdateret og få afklaret dine spørgsmål om fordele og ulemper ved de nyeste farmaka. Undervisningen er en blanding af casebaseret og katedral og med god plads til spørgsmål fra kursisterne. OVERLÆGE, DR.MED., ENDOKRINOLOGISK AFDE- LING OLE SNORGAARD, LEKTOR THOMAS DRIVSHOLM På dette kursus kan du lære om: Diagnostik af de forskellige hudtumores udseende og lokalisation Diagnosticering af benigne versus maligne hudtumores, herunder gennemgang af basalcellecarcinomer, planocellulære carcinomer, maligne melanomer og diagnostik ved anvendelse af dermatoskop Hvordan man fjerner de forskellige tumores ved tangentiel ekscision, afklipning, curettage og simpel ekscision. Disse små indgreb/håndgreb illustreres ved billeder, patientcases og med små videoklip af operationerne. Kurset kan med fordel kombineres med eftermiddagens tilmeldingskursus 221 T Fjernelse af dimser og dutter. DERMATOLOG SUSANNE VISSING LOTTE WILLUMSEN På kurset vil en praktiserende læge med udgangspunkt i PLO-/DSAM-visionerne give sit bud på, hvordan almen praksis bedst bidrager til et samlet sundhedsvæsen, og hvad der skal til, for at vi kan udfylde vores rolle bedst muligt. Men vi er jo en del af et større sundhedsvæsen, og hvad tænker de andre? En kommunal lægekonsulent og en lægelig sygehusleder vil på dette kursus give deres bud på, hvor kommuner og sygehuse er på vej hen frem mod 2022, og hvilken rolle man derfra ser almen praksis skal have. Sammen vil vi diskutere, hvor vi gerne vil hen med vores fag og vores dagligdag, hvilken rolle vi skal have i et samlet sundhedsvæsen, og hvordan vi kan komme til at præge udviklingen. LÆGEFAGLIG DIREKTØR CLAUS HEIKKI PAAVO THOMSEN R POUL KRAGHEDE CLAUS RENDTORFF PROFESSOR,, FORSKNINGSLEDER FLEMMING BRO Problemløsende terapi er et effektivt og evidensbaseret dialogværktøj tilpasset hverdagen i almen praksis. Metoden er baseret på en patientcentreret tilgang, hvor lægen indtager en faciliterende og coachende rolle baseret på fælles beslutningstagning, problemløsning og adfærdsmæssig aktivering. Vi giver en introduktion til, hvordan du med succes kan bruge metoden i din kliniske hverdag. Kurset vil veksle mellem: Undervisning Demonstration Praktisk afprøvning Refleksion. PSYKOLOG, PH.D. ANETTE FISCHER PEDERSEN, PH.D. KAJ SPARLE CHRISTENSEN

16 TIRSDAG 10. NOVEMBER 2015 TIRSDAG 10. NOVEMBER ATTESTER ANNO EN OPDATERING NARRATIV MEDICIN I ALMEN PRAKSIS - EN METODE TIL PERSONCENTRERET MEDICIN RELATIONEN EN KERNEVÆRDI I ALMEN PRAKSIS HVORDAN ANSÆTTER JEG DET RIGTIGE PERSONALE? KL KL KL T KL T Attester fylder en hel del i hverdagen i almen praksis. De fleste læger opfatter diagnostik og behandling som den primære lægerolle. Patienterne og det omgivende samfund har brug for vores lægefaglighed til at forstå, hvad sygdommene betyder i det enkelte tilfælde. Det er her, attesterne kommer ind. Der sker i disse år en hel del på attestområdet med flere nye attester og ændrede arbejdsgange. Erfaringsmæssigt giver øget viden og diskussion af vores rolle bedre forudsætninger for arbejdet og øget tilfredshed, måske ligefrem arbejdsglæde. Få tips og tricks til både nye og gamle attester, forstå attesternes rolle, få besvaret dine spørgsmål og lær at undgå de værste faldgruber. Kort sagt: Kom og bliv opdateret og deltag i diskussionen. Hovedvægten vil blive lagt på de nyeste attester og på aktiv deltagelse fra kursisterne. JURIST, LÆGEFORENINGENS ATTESTUDVALG PER FRAULUND SØRENSEN LÆGEKONSULENT, LÆGEFORENINGENS ATTESTUDVALG KIRSTEN HORSTEN JETTE DAM-HANSEN Den personcentrede tilgang er nævnt og fremhævet om og om igen i visionsprocessen. På dette kursus vil vi arbejde dybere og lidt mere konkret med dette helt centrale almenmedicinske udgangspunkt. Narrativ medicin er en teoretisk og praktisk tilgang, der anviser bud på, hvordan det personcentrerede kan tilgås, så man tager udgangspunkt i den enkelte person og dennes historie. Narrativ betyder fortællende. Patientens unikke fortælling er betydningsfuld og kan hjælpe os til at forstå, hvad patienten forstår, hvorfor sygdom er opstået, og hvilken betydning sygdommen har i det enkelte menneskes liv. Men fortællingen har også indflydelse på, hvordan patienten er i stand til at mestre sin sygdom fremover, og vi kan sammen med patienten i nogle tilfælde ved at ændre fokus eller forståelse forandre fortællingen, så patienten får mere tro på sig selv og fremtiden. Kurset vil foregå i en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg i plenum og gruppediskussioner og refleksioner. Der vil indgå teori om narrativer og narrativ medicin suppleret med eksempler fra hverdagens almen praksis, herunder konkrete eksempler på hvordan redskabet kan anvendes i den praktiske hverdag. SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN, DR.MED. LOTTE HVAS GUNVER LILLEVANG Hvad er specielt ved relationen mellem læge og patient i almen praksis? Er det specielle ens for flere praktiserende læger eller er det helt individuelt? Hvordan ser relationen ud fra lægens stol og i det daglige arbejde? Og påvirker statens og regionernes politik denne relation? Mød antropologen, der har skrevet At se personen før patienten, og en FYAM er, som tegner den kommende generation af praktiserende læger. Vi vil tage udgangspunkt i lægernes egne hverdagsbaserede erfaringer og synspunkter høj deltageraktivitet ønskes. Da workshoppen har afsæt i det konkrete hverdags- og arbejdsliv (og ikke et idealiseret billede af det) forventer vi, at deltagerne bruger max. fem minutter om dagen i en uge for at hjælpe os med at beskrive dette. Nærmere instrukser følger 14 dage før kurset. 60 deltagere ANTROPOLOG BETH ELVERDAM LÆGE CHRISTIAN VØHTZ LENE AGERSNAP Hvordan skal vi udvælge de rigtige personer, som vi kan samarbejde med i fremtiden, også når det er svært? En lægepraksis er en lille organisation, hvor personalet hele tiden er tæt på og afhængige af hinanden, men vi oplever desværre, at mange kolleger løber ind i personalemæssige problemer, fordi de simpelthen ikke har været grundige nok i deres udvælgelse af personale. Det vil vi gerne hjælpe med til ved at gennemgå følgende punkter: Hvilken medarbejder er det reelt, du søger? Hvordan finder du den rigtige medarbejder? Hjælp den nye medarbejder godt i gang Kursusformen vil blive øvelsesorienteret således, at deltagerne får konkrete værktøjer med hjem. Vi forventer, at du inden for en overskuelig fremtid skal ansætte personale, og vi vil derfor bede dig udarbejde en jobannonce, som du skal medbringe på kurset. Hvis du ikke kan nå at lave en jobannonce, kan du medbringe en jobannonce, som du tidligere har lavet. 28 deltagere SENIORKONSULENT ANNE KROGH NIELSEN, PH.D. MORTEN CHARLES, PH.D. MORTEN CHARLES