Monitoreringsrapport PMTO

Transkript

1 Monitoreringsrapport PMTO Monitorering af Parent Management Training, Oregon (PMTO) Data indsamlet fra Udarbejdet af Socialstyrelsen

2 Monitoreringsrapport 216 vedr. Parent Management Training, Oregon Indhold Introduktion til monitoreringsrapport af PMTO... 3 Rapportens opbygning... 3 PMTO... 3 Datagrundlag... 3 Benyttelsen af PMTO... 4 Antal og typer af forløb... 4 Køn og alder... 4 Henvisningen til PMTO-forløb... 6 Effekt af PMTO... 7 Problemadfærd og forældreevne... 7 Forældrenes baggrundsvariables betydning for effekt af PMTO... 9 Diagnosers betydning for effekten af PMTO-forløbet... 9 Andre foranstaltningers betydning for effekt af PMTO Yderligere karakteristika ved forældrene Forældrenes indkomst Forældrenes forsørgelsesgrundlag Primært sprog i familien og tolkebistand Afslutning Litteratur

3 Monitoreringsrapport 216 vedr. Parent Management Training, Oregon Introduktion til monitoreringsrapport af PMTO Parent Management Training, Oregon (PMTO) er del af Socialstyrelsens Metodeudbredelsesprogram på børne- og ungeområdet. Metodeudbredelsesprogrammet har til formål at udbrede vidensbaserede metoder, der kan understøtte kommunerne i indsatsen over for udsatte børn og unge, samt deres familier. Der indberettes løbende data fra en del af de udbredte metoder. Det drejer sig om DUÅ, PMTO, TFCO og MST i forskellige databaser. Denne rapport præsenterer data registreret i forbindelse med Parent Management Training, Oregon (PMTO) for børn i alderen 4-12 år og deres forældre. Formålet med rapporten er at beskrive benyttelsen af PMTO ud fra de eksisterende data, for derigennem at give viden om indsatsen i en dansk kontekst. Rapportens opbygning Rapporten præsenterer baggrundskarakteristika for de børn, der har modtaget indsatsen PMTO, og viser gennem tal, tabeller og figurer, hvilke resultater indsatsen har frembragt. For at give et indblik i hvad PMTO omfatter beskrives kort målgruppen, målet med indsatsen, samt hvorledes den bliver bragt i anvendelse. Resultaterne er delt op så demografiske data for barnet og forælderen præsenteres først og herefter præsenteres effekten af PTMO-indsatsen vurderet af forældre og terapeuter. PMTO PMTO står for Parent Management Training - Oregon og er en forældreorienteret træningsindsats, der foregår enten som individuel eller gruppebaseret træning. Målgruppen er forældre med børn i alderen år, der udviser problemadfærd eller er i risiko for udvikling af adfærdsproblematikker. Børnene kan fx have diagnoser som ADHD, depression, lettere angst eller indlæringsproblemer. PMTO har bl.a. fokus på forældrenes kommunikation med barnet, positiv involvering og opmuntring af barnet, problemløsning i familien samt grænsesætning over for barnet. Målet er at ændre familiens uhensigtsmæssige adfærdsmønstre og styrke barnets sociale kompetencer og evne til at indgå i sociale samspil. Indsatsen har været implementeret i Danmark siden 24 og anvendes primo januar 21 af 27 kommuner. Et individuelt forløb i Danmark indeholder typisk ét ugentligt møde af ca. 1 times varighed og har i gennemsnit et omfang på 23 behandlingssessioner, men varierer ganske meget. En PMTO-gruppe har en fast varighed på 14 sessioner af 1 time. Datagrundlag Socialstyrelsen igangsatte i 29 PMTO-databasen med det formål, at styrke den viden vi har om de danske PMTO-familier. I PMTO indberetter terapeuterne baggrundsdata for de familier, der modtager PMTO-forløb. Som indikator på effekten af PMTO-indsatsen vurderer hhv. terapeuter og familien barnets problemadfærd samt forbedringer i forældrefærdigheder. Det er ikke obligatorisk at benytte PMTO s indberetningssystem, men Socialstyrelsen anbefaler kommunerne at indberette data for PMTO-forløb. Alle data er indtastet af terapeuten på vegne af forældrene 2. Det skal bemærkes, at for flere af spørgsmålene mangler fædrenes besvarelse, hvorfor data fra fædrene i nogle af tabellerne ikke er vist. I nedenstående tabeller præsenteres data fra Derudover viser vi for nogle af tabellerne året 21 særskilt for at give et indblik i de nyeste data, som Socialstyrelsen har adgang til. Det skal bemærkes, at det er frivilligt at indberette, hvorfor ikke alle terapeuter indberetter alle PMTO-forløb. Nedestående opgørelser giver således ikke et fuldt dækkende billede af PMTO-indsatsen i Danmark. 1 Aldersgruppen er i 21 blevet udvidet til 3-16 år 2 Fra 21 har forældrene selv indtastet data 3

4 Monitoreringsrapport 216 vedr. Parent Management Training, Oregon Benyttelsen af PMTO Antal og typer af forløb I det første afsnit ser vi på hvor mange forløb, der er gennemført samt på demografiske data vedrørende de børn og familier som deltog i et PMTO-forløb. Der er i perioden indtastet data fra i alt 119 gennemførte forløb svarende til et gennemsnit på 14 forløb pr. år. I 21 var antallet lidt under gennemsnittet (13). Dette kan både skyldes færre forløb eller færre indberetninger. Tabel 1: PMTO-forløb PMTO-forløb Størstedelen af PMTO-forløbene (7,3 pct.) er i perioden givet som individuelle forløb. Denne tendens vendes i 21, hvor ca. 4 pct. har fået gruppeforløb. Et PMTO-individuelt familieforløb vil typisk foregå som en 2 indsats efter Serviceloven. Et PMTO-gruppeforløb vil derimod ofte foregå som et rådgivningsforløb efter 11 i Serviceloven og således være en indsats på et lavere indsatsniveau. Tabel 2: PTMO-forløb fordelt på forløbstype Forløbstype* Antal Andel (%) Antal Andel (%) Gruppe ,1 74 4,8 Individuelt 767 7,3 9 43,7 Missing 6,6 2 1, Total * Spørgsmålet er besvaret for 113 børn ud af de i alt 119 børn, der modtog indsatsen. Køn og alder Af nedenstående tabel, fremgår det, at en overvægt af børn i PMTO-indsatsen er drenge. Tabel 3: PMTO-forløb fordelt på køn Køn* Antal Andel (%) Antal Andel (%) Dreng ,8 9 7,4 Pige ,2 4 29,6 Total * Spørgsmålet er besvaret for 119 børn ud af de i alt 119 børn, der modtog indsatsen. PMTO gives primært til børn i alderen 4-12 år, og det har da også været den målgruppebeskrivelse, der har været gældende i Danmark frem til 21. Aldersgruppen er i 21 blevet udvidet til 3-16 år. De fleste børn, der modtager indsatsen, fordeler sig omkring 8-års alderen, som også er gennemsnittet. Drengene er typisk lidt yngre, når de modtager indsatsen end piger. Flere kommuner beretter, at PMTO ofte gives som et tilbud til drenge i indskolingen. 4

5 Antal Antal Monitoreringsrapport 216 vedr. Parent Management Training, Oregon Figur 1: Antallet af PMTO-forløb fordelt på køn og alder Alder Dreng Pige * Spørgsmålet er besvaret for 119 børn ud af de i alt 119 børn, der modtog indsatsen. Figur 2: Antallet af PMTO-forløb fordelt på køn og alder* Alder Dreng Pige * Spørgsmålet er besvaret for 12 børn ud af de i alt 13 børn, der modtog indsatsen.

6 Antal Antal Monitoreringsrapport 216 vedr. Parent Management Training, Oregon Henvisningen til PMTO-forløb Typisk er det familiens socialrådgiver, der tager initiativ til, at familien skal henvises til et PMTO-forløb. Det sker i op til 6 pct. af forløbene, men familien tager i nogle tilfælde også selv initiativ til at blive henvist til et PMTO-forløb. Der er en lille øget tendens til, at familien selv henvender sig for at få en PMTO-indsats i 21. Figur 3: Antallet af PMTO-forløb fordelt på initiativtager* til henvisningen Familien selv Familiens socialrådgiver PALS-skole Andre Missing Initiativtager * Spørgsmålet er besvaret for 973 børn ud af de i alt 119 børn, der modtog indsatsen. Figur 4: Antallet af PMTO-forløb fordelt på initiativtager* til henvisningen Familien selv 74 Familiens socialrådgiver 2 12 PALS-skole Andre Missing Initiativtager 17 * Spørgsmålet er besvaret for 118 børn ud af de i alt 13 børn, der modtog indsatsen. 6

7 Procent Monitoreringsrapport 216 vedr. Parent Management Training, Oregon Effekt af PMTO Med baggrund i henholdsvis terapeuternes og forældrenes vurdering af PMTO-forløbet beskrives effekten af forløbet. Terapeuter og forældre vurderer reduktionen i barnets problemadfærd samt forbedringer i forældrefærdigheder, herunder om forældrene har fået brugbare redskaber til at håndtere samspillet med børnene på en skala fra 1 til 6, hvor 6 betyder størst ændring. Det skal bemærkes, at svarprocenten er meget lav, idet ca. en tredjedel af terapeuterne og halvdelen af forældrene ikke har svaret for det enkelte barn. Forældrene er generelt mere positive i deres vurderinger, end terapeuterne (højere gennemsnit), både hvad angår vurdering af reduktion af barnets problemadfærd og forbedring af egne kompetencer. Problemadfærd og forældreevne Figur viser andelen af henholdsvis forældre og terapeuter, der vurderer, at der er sket en reduktion i problemadfærden hos barnet efter et endt PMTO-forløb. Tabellen viser, at et flertal af både forældre og terapeuter vurderer problemadfærden væsentligt reduceret. Det fremgår, at 73 pct. af forældrene har vurderet, at barnet i tilfredsstillende eller høj grad har reduceret har problemadfærden. Ligeledes fremgår det, at 61 pct. af terapeuterne har vurderet, at barnet i et endt PMTO-forløb i tilfredsstillende eller høj grad har reduceret problemadfærden. Figur : Vurdering af reduceret problemadfærd hos børn i et PTMO-forløb fordelt på terapeuter* og forældre** Pct Terapeuter Forældre * Der mangler besvarelser for 294 af de i alt 119 børn i et PMTO-forløb. ** Der mangler besvarelser for 9 af de i alt 119 børn i et PMTO-forløb. 7

8 Procent Monitoreringsrapport 216 vedr. Parent Management Training, Oregon Figur 6 viser ændringer i forbedrede forældreegenskaber. Også her scorer forældrene højere end terapeuterne. Terapeutens vurdering er 4, svarende til tilfredsstillende grad, mens forældre selv vurderer sig til 4,9 svarende til i høj grad. Det fremgår, at 7 pct. af forældrene har vurderet, at de i høj eller meget høj grad har fået forbedrede forældrekundskaber. Ligeledes fremgår det, at 41 pct. af terapeuterne mener, at forældrene i høj eller meget høj grad har fået forbedrede forældrekundskaber. Der er ikke nævneværdig forskel på terapeuternes og forældrenes vurderinger fordelt efter barnets køn. PMTO vurderes dermed i terapeuternes og forældrenes optik at have samme effekt for piger og drenge. Figur 6: Vurdering af forbedret forældreredskaber i et PTMO-forløb fordelt på terapeuter* og forældre** Pct Terapeuter Forældre * Der mangler besvarelser for 287 af de i alt 119 børn i et PMTO-forløb. ** Der mangler besvarelser for 9 af de i alt 119 børn i et PMTO-forløb. 8

9 Procent Monitoreringsrapport 216 vedr. Parent Management Training, Oregon Forældrenes baggrundsvariables betydning for effekt af PMTO I dette afsnit undersøger vi betydningen af forældrenes uddannelsesniveau til børn i PMTO-forløb og dets sammenhængen til forældrenes og terapeuternes vurderinger af henholdsvis reduceret problemadfærd og forbedret forældreevne. Figur 7 viser fordelingen af uddannelsesniveau for mødrene til børn i PMTO-forløb for Som det fremgår af figuren, har ca. 2 pct. af mødrene afsluttet 9. klasse. Som det fremgår af figur 7 har 46 pct. enten en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. For både forældre og terapeuter gælder det, at jo højere uddannelsesniveau forældrene har, desto større vurderes reduktionen i barnets problemadfærd og desto mere forbedres forældrefærdighederne. Figur 7: Højeste uddannelsesniveau* for møderne til børn i et PMTO forløb Pct * Der mangler besvarelser for 17 af de i alt 119 børn i et PMTO-forløb.Grundet mange manglende besvarelser er fædrenes uddannelsesniveau ikke inkluderet. Diagnosers betydning for effekten af PMTO-forløbet I PTMO-databasen registrerer terapeuten, om barnet og, eller barnets forældre har en psykiatrisk diagnose f.eks. ADHD. Over halvdelen af drengene og knap halvdelen af pigerne har en diagnose. I nedenstående afsnit undersøger vi barnet og forældrenes psykiatriske diagnoser samt kobler det med vurderinger af effekten af PMTO. Nedenstående figurer viser, at 24 pct. af alle drenge registreret i PMTOforløb har en psykiatrisk diagnose og 17 pct. af pigerne. Derudover er der 21 pct. af mødrene og 12 pct. af fædrene, som har en diagnose. 9

10 Procent Procent Monitoreringsrapport 216 vedr. Parent Management Training, Oregon Hvis man sammenholder børn med og uden psykiatriske diagnoser vurderer forældrene reduktionen af problemadfærd ens.. Dog skal det bemærkes, at PMTO-terapeuterne vurderer, at forældre til børn med en psykiatrisk diagnose i mindre grad end forældre til børn uden forbedrer deres forældrefærdigheder. Figur 8: Andelen af børn i et PTMO-forløb med en eller flere psykiatriske diagnoser* fordelt på køn Dreng Pige 1 En eller flere diagnoser Ingen diagnoser * Der mangler besvarelser for 6 af de i alt 119 børn i et PMTO-forløb. Ligeledes ses ingen forskel på reduceret problemadfærd mellem børn med eller uden en forælder med en psykiatrisk diagnose. Dog vurderer PMTO-terapeuterne, at forældre uden en psykiatrisk diagnose i højere grad forbedrer deres forældrefærdigheder end forældre med. Figur 9: Forældre med børn i et PTMO-forløb med en eller flere psykiatriske diagnoser* fordelt på køn Pct. * Der mangler besvarelser for 72 af de i alt 246 forældre i et PMTO-forløb En eller flere diagnoser Ingen diagnoser Mor Far

11 Procent Monitoreringsrapport 216 vedr. Parent Management Training, Oregon Andre foranstaltningers betydning for effekt af PMTO I nedenstående afsnit undersøger vi familier med børn i et PMTO-forløb, der modtager andre foranstaltninger eller støttetiltag og kobler det med vurderinger af effekten af PMTO. 39 pct. af familierne modtog, ved henvisningen til PMTO-forløbet, også andre foranstaltninger eller støttetiltag i kommunen. Der er en tendens til, at andelen af familier, som modtager en anden indsats, stiger efter et PMTO-forløb. Det kan måske forklares ved, at terapeuten lærer familien bedre at kende og derigennem ser nye eller yderligere behov for støtte, men det kan ligeledes fortolkes som om, at PMTO familierne er mere komplekse og kræver en flerstrenget kommunal indsats. Der er en tendens til, at børn i familier, der modtager andre foranstaltninger eller støttetiltag, vurderes af terapeuten, som havende mindre reduceret problemadfærd end børn i familier, der ikke modtager andre foranstaltninger eller tiltag. Figur 1: Familier med børn i et PMTO-forløb, der modtager andre foranstaltninger eller støttetiltag* Pct Ved henvisning til PMTO Ved afslutning af PMTO 2 1 En eller flere henvisninger Ingen henvisninger * Der mangler besvarelser for 63 af de i alt 119 børn i et PMTO-forløb. 11

12 Procent Monitoreringsrapport 216 vedr. Parent Management Training, Oregon Yderligere karakteristika ved forældrene I nedenstående afsnit vises forskellige karakteristika for forældre med børn i et PMTO-forløb. Disse data relateres ikke til effekten af PMTO, men fortæller, hvad der kendetegner forældre med børn i et PMTO-forløb ift. indkomst, forsørgelsesgrundlag, primært sprog og tolkebistand. Forældrenes indkomst Figur 9 viser den procentvise fordelingen af husstandsindkomst for PMTO-familierne i perioden 29-21, mens figur 1 viser forsørgelsesgrundlaget. Man kan se af fordelingen på indkomst, at en relativ høj andel af PMTO-familierne har en høj indkomst. 2 pct. har en indkomst på. kr. eller mere. Figur 11: Husstandsindkomst* for forældre til børn i PMTO-forløb Pct kr kr kr kr.. kr. og derover * Der mangler besvarelser for 232 af de i alt 119 børn i et PMTO-forløb. 12

13 Procent Procent Monitoreringsrapport 216 vedr. Parent Management Training, Oregon Forældrenes forsørgelsesgrundlag Når man ser på forsørgelsesgrundlag viser data, at den største andel af forældrene er i fuldtidsbeskæftigelse, 7 pct. af fædrene og 3 pct. af mødrene. Dog er det bemærkelsesværdigt, at 43 pct. af mødrene enten er på kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge eller dagpenge. Figur 12: Forsørgelsesgrundlag* for forældre til børn i et PMTO-forløb Pct Mor Far * Der mangler besvarelser for 172 af de i alt 37 forældre i et PMTO-forløb. Primært sprog i familien og tolkebistand I databasen registrerer terapeuterne hvilket sprog, der primært tales i familier med børn i PMTO-forløb. Som det fremgår af nedenstående figur, er det overvejende familier med dansk som førstesprog, der modtager PMTO-forløb. Figur 13: Primære sprog* i familier med børn i et PMTO forløb Pct. * Der mangler besvarelser for 13 af de i alt 119 børn i et PMTO-forløb. 13 1% 9% 8% 7% 6% % 4% 3% 2% 1% % Dansk Arabisk Engelsk Somalisk Tyrkisk Farsi Andet

14 Antal Monitoreringsrapport 216 vedr. Parent Management Training, Oregon Da kun 7 pct. ikke har dansk som førstesprog, er behovet for tolkebistand tilsvarende lille. I nedenstående figur ses, at terapeuterne i perioden benyttede tolk i 17 tilfælde svarende til 2 pct.. Der er ikke her nogen statistisk signifikant sammenhæng mellem primært sprog i hjemmet og vurderingen af outcomemålene for reduceret problemadfærd for børnene og forbedrede forældrefærdigheder for forældrene. Den lave andel af børn med andet end dansk som primærsprog kunne indikere, at der er et u-udnyttet potentiale i forhold til at tilbyde PMTO-behandling til forældre med andet sprog end dansk som førstesprog. Figur 14: Tolkebistand* til forældre med børn i PMTO-forløb Antal Ja Nej * Der mangler besvarelser for 166 af de i alt 119 børn i et PMTO-forløb. Afslutning Der foreligger ingen effektstudier af PMTO i dansk sammenhæng endnu. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) udfører i samarbejde med Socialstyrelsen et randomiseret og kontrolleret sammenlignende studie mellem PMTO og de metoder/indsatser, som almindeligvis anvendes for samme målgruppe i Danmark (TAU). Målet er at dokumentere effekten af PMTO. Undersøgelsen foregår i perioden og 11 kommuner deltager. For yderligere information om PMTO henvises til Socialstyrelsens Vidensportal på det sociale område og nedenstående litteraturliste. 14

15 Monitoreringsrapport 216 vedr. Parent Management Training, Oregon Litteratur Atferdssenterets hjemmeside (213): Parent management training Oregon-modellen (PMTO) D. 6. juni Bjørnebekk, G., Kjøbli, J., & Ogden, T. (21). Children with conduct problems and co-occurring ADHD: Behavioral improvements following Parent Management Training. Child & Family Behavior Therapy 37, DOI: 1.18/ Kazdin, A.E. (2). Parent Management Training. Treatment for Oppositional, Aggressive, and Antisocial Behavior in Children and Adolescents. Oxford University Press. Kjøbli, John & Terje Ogden (29): Gender differences in intake characteristics and behavior change among children in families receiving parent management training. Children and Youth Services Review. Socialstyrelsen (216) Vidensportal: PMTO: Parent Management Training, Oregon. D. 6. juni 1