FOREB t Y ob GGELSESP AKKE Ak

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOREB t Y ob GGELSESP AKKE Ak"

Transkript

1 FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK

2

3 INDholdsfortegnelse fakta 4 FOREKOMST 4 TABTE LEVEÅR SOM FØLGE AF RYGNING 6 Brug af sundhedsvæsenet og udgifter forbundet med rygning 7 TAL PÅ SUNDHED I KOMMUNEN 8 Kommunale omkostninger forbundet med rygning 9 LOVGIVNING PÅ OMRÅDET 10 EVIDENS OG VIDENSGRUNDLAG 11 Kommunernes erfaringer og muligheder for en styrket indsats 14 anbefalinger 16 RAMMER 16 TILBUD 18 INFORMATION OG UNDERVISNING 20 TIDLIG OPSPORING 22 implementering og opfølgning 24 KOMPETENCER 24 SAMARBEJDE OG PARTNERSKABER 26 MONITORERING OG INDIKATORER 27 DIMENSIONERING AF DE ANBEFALEDE INDSATSER 28 litteratur og henvisninger 29 FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK 3

4 Fakta Formålet med forebyggelsespakken på tobaksområdet er at understøtte kommunerne i deres arbejde med bl.a. at udarbejde planer og iværksætte indsatser, der kan medvirke til at begrænse andelen af rygere. Forekomst Omfanget af brug af tobak i Danmark undersøges løbende via befolkningsundersøgelser, hvor et repræsentativt udsnit af befolkningen spørges om deres rygevaner og øvrig brug af tobak. Da der benyttes forskellige metoder til at opgøre forekomsten, anvendes i det følgende tal fra både Den Nationale Sundhedsprofil 2010 og Sundhedsstyrelsens seneste rygevaneundersøgelse fra 2011 for at give det mest retvisende billede af den aktuelle situation. Andelen af rygere kan være højere, da der ifølge videnskabelige analyser er stor sandsynlighed for, at der forekommer underrapportering, når undersøgelser baseres på selvrapporterede data. Ca. 20 procent af befolkningen over 15 år er dagligrygere, og ca. fem procent ryger lejlighedsvis. Ca. 30 procent er eks-rygere. I rygevaneundersøgelsen fra 2011 angav 18 procent af befolkningen, at de røg dagligt, og seks procent at de røg lejlighedsvis. 35 procent angav at være eks-rygere 1. I Den Nationale Sundhedsprofil fra 2010 var knap 21 procent dagligrygere, fem procent lejlighedsvise rygere og 28 procent eks-rygere 2. Ca. 10 procent af befolkningen er storrygere. En storryger er en person, der ryger 15 cigaretter eller flere om dagen 1, 2. Der er ingen betydelig forskel i andelen af dagligrygere blandt danske mænd og kvinder. Den største andel af rygere ses i aldersgruppen år både for mænd og kvinder 1, 2. Der er en klar social gradient i rygeadfærden. Undersøgelser viser således, at der er mere end dobbelt så mange dagligrygere og tre gange så mange storrygere blandt de kortest uddannede som blandt de længst uddannede 4. Der er en interaktion mellem rygning og flere andre risikofaktorer for hjertesygdom og kræft, som er socialt skævt fordelt. Det indebærer, at helbredseffekten af rygning i absolutte tal er kraftigere blandt mindre ressourcestærke grupper 11. Da både forekomsten og effekten af tobaksrygning er socialt skævt fordelt, har den en stor betydning for ulighed i sundhed i den danske befolkning SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

5 Borgere med psykisk sygdom har en rygeprævalens, der er to til tre gange så høj som den øvrige del af befolkningen. Psykisk syge ryger flere cigaretter dagligt, er oftere storrygere og er ofte mere nikotinafhængige end den gennemsnitlige ryger 15. Borgere med visse kroniske sygdomme samt gravide og ammende kvinder er særligt sårbare overfor rygningens helbredsmæssige konsekvenser 8. I 2011 angav knap 10 procent af de gravide, at de var rygere. En undersøgelse fra 2008 blandt etniske minoriteter i Danmark viste, at der er stor variation i rygeprævalensen i mellem de forskellige minoriteter procent var dagligrygere blandt indvandrere eller efterkommere fra Ex-Jugoslavien, Libanon/Palæstina, og Tyrkiet. Der er i de fleste etniske minoritetsgrupper i Danmark en væsentlig større andel dagligrygere blandt mænd end blandt kvinder 5. I rygevaneundersøgelsen fra 2011 fandt man, at 50 procent af rygerne har planer om at holde op med at ryge. Blandt etniske minoritetsgrupper ses lignende niveau 1. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra 2010 er det ca. 70 procent af rygerne, der gerne vil holde op med at ryge 2. FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK 5

6 Tabte leveår som følge af rygning I den seneste opgørelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra er det opgjort, at der hvert år dør knap danskere som følge af rygning. Ca. 900 danskere dør årligt som følge af passiv rygning 16. Ifølge tal fra 2006 er rygning årsag til et tab i danskernes middellevetid på 3,5 år for mænd og tre år for kvinder 3. Storrygerne dør i gennemsnit 8-10 år for tidligt. Rygere, der dør på grund af rygning, mister 15 års levetid, og storrygere kan forvente 10,5 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end personer, der aldrig har røget 3. Restlevetiden for en 25-årig mand, der aldrig begynder at ryge, kan opdeles i 41,9 år uden langvarig belastende sygdom og 11,6 år med langvarig belastende sygdom. For storrygere er tallene 31,5 år og 13,4 år. Tilsvarende forskelle ses hos kvinder 4. Halvdelen af rygerne dør før 70-års alderen, og disse mennesker mister i gennemsnit 22 år af deres liv. Rygning er også den vigtigst forebyggelige årsag til tab af gode leveår, idet rygerne har ringere helbred, oftere er afhængige af hjælp i deres sidste leveår, oftere får førtidspension og generelt har dårligere selvoplyst livskvalitet 4. 6 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

7 Brug af sundhedsvæsenet og udgifter forbundet med rygning I Risikofaktorrapporten fra 2006 er det beregnet, hvordan tobaksrygning påvirker sundhedsvæsenet. Heraf fremgår følgende: Rygere og eks-rygere har 2,7 mio. ekstra kontakter til alment praktiserende læge om året, 1,3 mio. blandt mænd og 1,4 mio. blandt kvinder. Rygere og eks-rygere har ekstra indlæggelser om året, heraf blandt mænd og blandt kvinder. Rygning medfører årligt mere end 2,5 mio. fraværsdage på arbejdsmarkedet. En opdateret beregning af de sundhedsøkonomiske konsekvenser foretaget af Statens Institut for Folkesundhed i viser, at rygning medfører et årligt netto merforbrug i sundhedsvæsenet på ca. 3,5 mia. kr. I dette tal er ikke indregnet ambulante og skadestuekontakter. Desuden medfører rygning et produktionstab for samfundet grundet sygefravær, førtidspension og tidlig død. FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK 7

8 tal på sundhed i kommunen På baggrund af Den Nationale Sundhedsprofil 2010 og rygevaneundersøgelsen fra 2011 vil der, med udgangspunkt i rygeprævalensen og beregningen af dødsfald, som følge af rygning i en kommune med indbyggere være: Y Y Y Y Y Y Y Y CA BORGERE, DER RYGER DaglIGT, OG CA , DER RYGER LEJLIGHEDSVIST ca borgere, der er storrygere ca borgere, der gerne vil holde op med at ryge ca borgere, der har planer om at holde op med at ryge inden for et halvt år ca borgere, der gerne vil have hjælp til rygestop ca borgere, der er eks-rygere ca. 125 BORGERE, der årligt dør som følge af rygning ca. 33 borgere, der årligt får Førtidspension som følge af rygning 8 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

9 Kommunale omkostninger forbundet med rygning Kommunerne afholder i alt mio. kr. af sundhedsvæsenets nettoomkostninger som følge af rygning. For gennemsnitskommunen svarer det til 9,8 mio. kr. årligt. For kommunerne medfører rygning udgifter til førtidspension, som i 2012 er opgjort til at være førtidspensioner. I henhold til opgørelsen 19 er de gennemsnitlige omkostninger for et rygestoptilbud vurderet til kr. per vundet leveår. Heri indgår ikke de forventede besparelser i sundhedsvæsenet. Ifølge opgørelsen kan der forventes lidt lavere omkostninger for hhv. mænd, hospitalsbaserede tilbud, for rygere, der ryger færre end 15 cigaretter om dagen og for de ældre aldersgrupper. Det er vanskeligt at opgøre, hvor store besparelser en kommune vil kunne opnå ved at gennemføre tobaksforebyggende indsatser. I 2005 blev der gennemført en analyse 20 af kommunale besparelser ved rygestop, som giver en indikation af niveauet. I denne analyse er det beregnet, at en mandlig ryger, der holder op med at ryge ved forskellige alderstrin, forventes at give følgende årlige kommunale besparelser: 35-årig: kr. 50-årig: kr. 65-årig: kr. FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK 9

10 Lovgivning på området 1 Lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og salg af alkohol til personer under 16 år LBK nr af 21/10/2008: 2 Lov om forbud mod tobaksreklame m.v. LBK nr /10/2008: 3 Lov om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer LBK nr af 21/10/2008: samt ny bekendtgørelse om grænseværdier, målemetoder, mærkning, varebetegnelser m.v. for tobaksvarer BEK nr. 172 af 28/02/2011: 4 Lov om røgfri miljøer, herunder ændringer I Danmark skal man være 18 år for at købe tobaksvarer, og det er ikke tilladt at reklamere for disse. Loven om forbud mod tobaksreklame indeholder dog en række undtagelser. Lov om røgfri miljøer fra 2007 blev i juni 2012 revideret. Den reviderede lov træder i kraft 15. august Som hovedregel er rygning ikke tilladt indendørs på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang, kollektive transportmidler og taxaer samt serveringssteder. På børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af tre-årige gymnasiale ungdomsuddannelser, opholdssteder og lignende, der fortrinsvis har optaget børn og unge under 18 år, er det fra 15. august 2012 ikke tilladt at ryge på institutionens område hverken indendørs eller udendørs. Forbuddet omfatter både børn og voksne. Loven indeholder en række undtagelser til det generelle rygeforbud, således at der bl.a. i vid udstrækning er mulighed for at ryge i rygerum og rygekabiner.. Fx kan der på arbejdspladser oprettes rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted, ligesom det kan besluttes at tillade rygning på små værtshuse og udskænkningssteder, hvis en række betingelser er opfyldt, herunder at der ikke serveres egentlig mad, og hvor serveringsarealet er under 40 m 2. Med hensyn til undervisning på grundskoleniveau foreligger der trinmål og slutmål i faghæfte 21 for 3., 6. og 9. klassetrin for faget sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 14. Heri nævnes tobak som én af de livsstilsfaktorer, der skal arbejdes med i faget. 10 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

11 Evidens og vidensgrundlag I 2004 tiltrådte Danmark WHO s rammekonvention Framework Convention on Tobacco Control FCTC 7, som i alt 174 lande nu har gjort. Ved at ratificere traktaten forpligter landene sig til at arbejde med de mest effektive instrumenter for at begrænse brugen af tobak. I Danmark tages der derfor udgangspunkt i disse instrumenter i det danske tobaksforebyggende arbejde. Instrumenterne er alle evidensbaserede og indeholder i overordnede træk følgende elementer: Høje afgifter/priser på tobak Forbud mod reklamer for tobak Røgfri miljøer på arbejdspladser og offentlige steder Omfattende informationsindsats herunder undervisning Store advarsler på tobaks/cigaretpakninger Behandlingstilbud for afhængighed af tobak dvs. rygestoptilbud Med udgangspunkt i WHO s rammekonvention FCTC anbefales det, at der iværksættes indsatser på flere niveauer både centralt og lokalt. Den største effekt af det tobaksforebyggende arbejde ses, når indsatserne er omfattende, flerstrengede og spiller sammen. De centrale elementer er: A) Fremme af rygestop B) Fremme af røgfri miljøer C) Forebyggelse af rygestart Figur 1: Oversigt over forholdet mellem interventioner (efter Reducing Tobacco Use: A Report of the Surgeon General, 2000) FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK 11

12 Fremme af rygestop I forhold til rygestop er der evidens for, at en kort intervention (ABC eller 5A-metoden) foretaget af læge eller en sundhedsperson, der møder borgeren via deres arbejde, har effekt på rygestopraten. Der er endvidere evidens for, at rygestopkurser i grupper eller som individuelle tilbud øger andelen, der stopper med at ryge 8. Erfaringer viser endvidere, at rygestopforløb målrettet specifikke målgrupper er mere effektive end generelle rygestopforløb til en ikke-specificeret målgruppe. Der er ligeledes evidens for, at støtte til rygestop ved telefonrådgivning og digitale rygestopprogrammer har effekt på rygestopraten. Der er evidens for, at brug af rygestopmedicin øger rygestopraten også uden supplerende rådgivning, men det bedste resultat opnås, når rådgivning og medicin kombineres. Der er ligeledes evidens for, at helt eller delvist betalt rygestopmedicin øger andelen, der forsøger sig med et rygestop og dermed øger stopraten. Erfaringer viser, at opsøgende rekruttering og målrettede rygestoptilbud tæt på borgeren øger antallet, der deltager i et rygestopforløb, og disse tilbud bidrager derved til at øge andelen af rygere, der stopper. Fremme af røgfri miljøer Der er evidens for, at røgfri miljøer begrænser udsættelsen for passiv rygning og bidrager til at mindske de sygdomme, som forårsages af passiv rygning. Det er dokumenteret, at antallet af indlæggelser som følge af blodprop i hjertet (AMI) faldt med ca procent i de lande, der indførte totalt røgfrit miljø på arbejdspladser og serveringssteder på én gang. Røgfri miljøer kan bidrage til at begrænse antallet af unge, der begynder med at ryge, ligesom de bidrager til, at rygere nedsætter deres forbrug. Samtidig støtter røgfri miljøer de rygere, der forsøger at holde op med at ryge. Røgfri miljøer har tilsyneladende en begrænset effekt på den samlede rygeprævalens, men bidrager til den denormalisering af tobaksrygning, som er en af de bærende strategier i indsatsen. Forebyggelse af rygestart De generelle erfaringer med forebyggelse af rygestart viser, at det er et område, hvor evidensen ikke er særlig stærk. For at have effekt skal indsatsen være flerstrenget og omfatte et understøttende miljø, information og undervisning, samt rygestoptilbud målrettet de unge, der allerede er blevet rygere. For at opnå den bedste effekt skal de personer, der forestår undervisning og tilbud til unge have særlige forudsætninger herfor, og det er ligeledes en fordel, hvis informationsindsatser centralt og lokalt understøtter indsatsen. Evidensen viser, at hvis de tobaksforebyggende indsatser alene målrettes børn og unge uden, at der samtidigt er indsatser målrettet voksne, er der ingen eller meget begrænset effekt af indsatsen til forebyggelse af rygestart. 12 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

13 METODER Med afsæt i evidensen og WHO s rammekonvention vil også de metoder, der kan bruges på kommunalt niveau, tage udgangspunkt i følgende indsatser: A) tilbyde rygestop til rygere herunder behandling af tobaksafhængighed, B) understøtte og fremme etablering af røgfri miljøer, og C) sikre undervisning og lokale informationsindsatser målrettet børn og unge. En målrettet rygestopindsats, hvor rygestoptilbud tager hensyn til rygernes forskelligheder, fx tobaksafhængighed, alder og socioøkonomiske forhold, kan bidrage til at udligne social ulighed i sundhed på tobaksområdet. Indsatsen kan kvalificeres ved at arbejde ud fra en anerkendende tilgang og inddrage de værdier og forventninger, som rygeren har. FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK 13

14 Kommunernes erfaringer og muligheder for en styrket indsats Langt de fleste kommuner har tilbud om rygestop enten i kommunalt regi eller som aftale med private udbydere. Der eksisterer ingen nye undersøgelser af udbredelsen af tilbud, men udtræk fra rygestopbasen viser, at der i 87 af 98 kommuner findes ét eller flere tilbud om rygestop. Det vurderes, at der i alt er uddannet op mod rygestoprådgivere i Danmark, og der uddannes løbende nye. Fra blev der således uddannet ca rygestoprådgivere på det grundkursus, som Kræftens Bekæmpelse udbyder. Der er således kvalificerede kompetencer til varetagelse af rygestopområdet i størstedelen af kommunerne. Mange kommuner har ligeledes erfaring med indsatser, der skal forebygge rygestart og udbrede røgfri miljøer. Tobaksområdet er et område, hvor man har god videnskabelig dokumentation for effektive indsatser. Der er evidens for effekt af flere af de forskellige tobaksforebyggende elementer enkeltvis, men effekten øges væsentligt, når indsatsområderne supplerer hinanden, og mange aktører og samfundsområder inddrages. Der er i de fleste kommuner en betydelig erfaring med det tobaksforebyggende arbejde især på rygestopområdet. 14 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

15 FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK 15

16 Anbefalinger Den bedste effekt af det rygeforebyggende arbejde opnås, hvis kommunen iværksætter indsatser, der involverer følgende fire indsatsområder: A) rammer, B) tilbud, C) informationsindsatser og undervisning og D) tidlig opsporing. Disse baseres på de tre basiselementer i det tobaksforebyggende arbejde, som er beskrevet i det foregående. Anbefalingerne tager sigte på at give et væsentligt bidrag til at begrænse den sociale ulighed i sundhed, idet brugen af tobak er en væsentlig årsag hertil. De anbefalede indsatser er beskrevet i et grundniveau (G) og et udviklingsniveau (U). Grundniveauet indeholder basale indsatser baseret på den aktuelt bedste viden, og udviklingsniveauet anviser indsatser, der typisk bygger videre på indsatser i grundniveauet, og som ofte forudsætter mere opsøgende arbejde og udvikling af nye kompetencer. Anbefalingerne for hhv. grund- og udviklingsniveau er så vidt muligt placeret i sammenhæng. Det skal tydeliggøre, hvilke indsatser i udviklingsniveauet der er en videreudvikling af indsatser i grundniveauet. Læs mere om idéen bag opbygning af anbefalingerne i publikationen Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. De anbefalede indsatser på tobaksområdet vinder ved, at der er politisk og ledelsesmæssig opbakning i de respektive forvaltningsområder. Som udgangspunkt opnås den bedste effekt, når de anbefalede indsatser inden for alle fire områder iværksættes, men er man af ressourcemæssige hensyn nødt til at prioritere, anbefales det, ud fra den foreliggende evidens at prioritere indsatser, der omfatter rammer og rygestop, herunder tidlig opsporing både i forhold til børn, unge og voksne. RAMMER Kommunal tobakspolitik Kommunen vedtager en kommunal tobakspolitik med egne forpligtende mål. Tobakspolitikken bør tage udgangspunkt i den lokale sundhedsprofil og anbefalingerne i Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model (revideret udgave 2012). Røgfri miljøer indendørs Der etableres totalt røgfri miljøer indendørs i lokaliteter, hvor kommunen har instruktionsbeføjelser, eller hvor kommunen kan stille krav til samarbejdspartnere. Det omfatter egne kommunale bygninger, sportshaller og fritidslokaler, samt leverandører af kommunale ydelser; fx beskæftigelsesindsatser, dagplejen og familieplejen. Røgfri matrikel Alle kommunens ejendomme gøres røgfri indendørs og udendørs. Grundniveau Udviklingsniveau 16 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

17 Røgfrihed i arbejdstiden Der indføres røgfrihed for de kommunalt ansatte i arbejdstiden. Flere kommuner (blandt andet Odense Kommune) er i gang med denne proces. Røgfri matrikler for børn og unge Der sikres særligt fokus på at etablere totalt røgfri miljøer, dvs. røgfri matrikler, de steder, hvor børn og unge opholder sig. Der tages udgangspunkt i loven om røgfri miljøer, men det skal understreges, at loven angiver et minimumsniveau, og at man har mulighed for at indføre mere vidtgående regler. Udbredelse af røgfri miljøer gennem opsøgende indsats Kommunen iværksætter en opsøgende og systematisk indsats i forhold til at få udbredt indendørs og udendørs røgfri miljøer og for at få indført en understøttende forebyggende tobakspolitik på alle ungdoms- og uddannelsesinstitutioner i kommunen. Der tages afsæt i loven om røgfri miljøer, men det understreges, at loven angiver et minimumsniveau, og at man har mulighed for at indføre mere vidtgående regler. Inspiration til handling: Der henvises til Sundhedsstyrelsens materiale om unges festkultur: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer, Politik for rusmidler og rygning : Røgfri miljøer på ikke-kommunale arbejdspladser Kommunen iværksætter en opsøgende, systematisk indsats overfor ikke-kommunale arbejdspladser i kommunen. Formålet er at indføre totalt røgfri miljøer og en forebyggende tobakspolitik på alle arbejdspladser i kommunen. Inspiration til handling: Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Sundhed og trivsel på arbejdspladsen : og Sund By Netværkets publikation 9 skridt til sundhed og trivsel på arbejdspladsen den gode kommunale model : Overholdelse af love og regler om salg af tobak Kommunen etablerer dialog og samarbejde med fx handelsstandsforeningen og politiet via SSP-samarbejdet med henblik på at understøtte, at detailhandelen overholder love og regler om salg af tobak til børn under 18 år. I denne sammenhæng optræder kommunen ikke som myndighed, men som en interessent, der kan bidrage til at formidle rationalet bag loven til detailhandelen og dermed sikre en bedre håndhævelse. Generel inspiration til handling indenfor rammer : Der henvises til fx Odense Kommunes sundhedspolitik: Esbjerg Kommunes sundhedspolitik: Sønderborg Kommunes sundhedspolitik: Grundniveau Udviklingsniveau FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK 17

18 Tilbud Nationale rygestoptilbud Kommunen henviser ved alle relevante lejligheder til de nationale rygestoptilbud; STOPlinien, tlf , Reaktive rygestoptilbud for alle borgere Kommunen tilbyder løbende reaktive rygestoptilbud, der er åbne for alle borgere, som vil holde op med at ryge. Tilbuddene bør have en hyppighed, der sikrer, at borgerne kan få et tilbud, når de er motiverede. Inspiration til handling: Der kan altid henvises til STOPlinien, tlf , eller Dit Digitale Stopprogram : Opsøgende rekruttering på udvalgte uddannelsesinstitutioner Kommunen iværksætter særligt opsøgende rekruttering til lokalt placerede rygestoptilbud på udvalgte uddannelsesinstitutioner og skoler med mange rygere, fx erhvervsskoler, produktionsskoler m.v. (Der henvises til planlagt projekt om unge og rygning, der finansieres af midler afsat på Satspuljeaftalen , og som iværksættes inden udgangen af 2012). Udbygning af samarbejde med praktiserende læger og sygehuse Samarbejdet med de praktiserende læger og sygehusene medvirker til, at rygerne på systematisk måde tilbydes rådgivning og henvisning til kommunale rygestoptilbud. (fx etableret via sundhedsaftaler mellem region og kommune). Iværksættelse af markedsføringsindsatser Kommunen iværksætter blandt andet i samarbejde med de centrale aktører passende markedsføringsindsatser af såvel nationale som lokale tilbud til rygere med henblik på at øge deltagelsen. Grundniveau Udviklingsniveau 18 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

19 Rekruttering og målgruppetilpassede tilbud Kommunen iværksætter opsøgende indsatser til grupper af borgere, som er særligt sårbare overfor rygningens helbredsskadelige virkning (kronisk syge, gravide), eller som har høj rygeprævalens (fx kortuddannede, visse etniske grupper, borgere på overførselsindkomster samt psykisk syge). Dette kan blandt andet ske i et samarbejde med socialforvaltningen, beskæftigelsesforvaltningen etc. Inspiration til handling: Se erfaringer i projektet Røgfrihed for alle : og Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet : Vedrørende rygestopmateriale til etniske grupper henvises til Sundhedsstyrelsens materiale Et godt liv uden røg : Opsøgende rekruttering i udvalgte boligområder Kommunen iværksætter opsøgende rekruttering til rygestoptilbud tilpasset særlige målgrupper, der gennemføres og placeres lokalt i udvalgte boligområder, hvor koncentrationen af rygere er særligt stor. Inspiration til handling: Der henvises til erfaringerne fra satspuljeprojektet Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet : Opsøgende rekruttering på udvalgte arbejdspladser Kommunen iværksætter særligt opsøgende rekruttering til lokalt placerede rygestoptilbud på udvalgte private arbejdspladser med mange rygere. Inspiration til handling: Rygestoptilbud på væresteder Kommunen iværksætter en indsats på væresteder og etablerer rygestoptilbud til socialt udsatte med udgangspunkt i denne arena. Hovedparten af værestedsbrugerne ryger meget og har også ønske om rygestop (se: hvor der findes en nærmere beskrivelse af målgruppe og metoder i projektet Røgfrihed for alle ). Det kan i visse sammenhænge være relevant at iværksætte indsatser, der omfatter både tobak og alkohol, da der for nogle borgere er tale om storforbrug af begge substanser. Grundniveau Udviklingsniveau FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK 19

20 Information og undervisning Understøtte nationale kampagner og information Kommunen understøtter de nationale kampagner på tobaksområdet ved at formidle relevant information til borgerne via de kommunale platforme (hjemmesider, sundhedscentre etc.). Gennemføre selvstændige informationsindsatser Kommunen gennemfører i forbindelse med nationale informationsindsatser selvstændige, målrettede tiltag, der aktivt bidrager til at formidle kampagnebudskaber til borgerne. Dette kan ske via særlige arrangementer og/eller events i butikscentre, på uddannelsesinstitutioner og lignende. Information om nationale rygestoptilbud Kommunen bidrager til at sprede information til borgerne om de effektive nationale rygestoptilbud. Inspiration til handling: og samt STOPlinien, tlf Systematisk undervisning og forældremøder Der gives systematisk undervisning om tobak og rygning i skolerne i klassetrin. Undervisningen kan eventuelt startes allerede i 6. klasse, hvis det skønnes relevant. Det anbefales, at forældre inddrages via forældremøder. Inspiration til handling: Der henvises til undervisningsmateriale fra Alinea Tackling, udviklet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, samt Kræftens Bekæmpelses materialer X:IT på: samt Sundhedsstyrelsens publikation Dit barns festkultur : Udbygge samarbejdet med lokale foreninger Kommunen gennemfører løbende særlige informationsindsatser rettet mod børn og unge i sports- og fritidsmiljøer via trænere og ledere. Dette kan fx ske via et udbygget samarbejde med de lokale idrætsforeninger, spejderforeninger etc. Grundniveau Udviklingsniveau 20 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

21 Børn og unge informeres Der informeres i kommunale institutioner, hvor børn og unge færdes, om gevinster ved røgfri miljøer, røgfrihed og rygestoptilbud samt relevant lovgivning på området. Information i fritidsmiljøer I alle fritidsmiljøer gives information om gevinster ved røgfri miljøer, røgfrihed og rygestoptilbud. Information om love og regler Kommunen bidrager til at viderebringe information til borgerne om love og regler på området. Det kan omfatte centrale og lokale regler om røgfri miljøer samt regler for salg af tobak til børn og unge. Dette vil kunne understøtte en bedre håndhævelse af de pågældende love. Information til detailhandlen Kommunen bidrager til at viderebringe information til detailhandelen og understøtter budskaberne om regler for salg af tobak til børn under 18 år. Dette vil kunne understøtte, at detailhandelen forstår og bakker op om rationalet bag loven. Opsøgende informationsaktiviteter Kommunen sikrer via opsøgende aktiviteter borgere og erhvervsliv løbende information om love samt lokale regler om røgfri miljøer og forbuddet mod salg af tobak til børn under 18 år. Dette kan ske via et udbygget samarbejde med handelsstandsforeningen og politiet. I denne sammenhæng optræder kommunen ikke som myndighed, men som en interessent, der kan bidrage til at formidle rationalet bag loven for detailhandelen og dermed sikre en bedre håndhævelse. Grundniveau Udviklingsniveau FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK 21

22 Tidlig opsporing Der henvises til publikationen Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis 8. Udskolingssamtale om tobak Den kommunale sundhedstjeneste gennemfører på systematisk grundlag en samtale om tobak ved udskolingssamtalen i folkeskolens afgangsklasser. Se Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge : Inspiration til handling: Der henvises til rygestoptilbud, der er målrettet unge som eksempelvis: Information og henvisning hos den kommunale tandpleje Den kommunale tandpleje er opmærksom på rygere og giver på systematisk måde information om rygning, tilbyder kort rådgivning og i givet fald henviser til relevante rygestoptilbud fx: Tandlægeforeningen har tidligere udgivet særligt inspirationsmateriale. Særlig indsats i forhold til gravide og barslende Der etableres en særlig informations- og rådgivningsindsats målrettet gravide og barslende med fokus på forebyggelse af skader hos fostre og spædbørn. Indsatsen kan foretages af sundhedsplejersken i samarbejde med praktiserende læge og jordemoder. Samarbejde med praktiserende læge Der etableres et samarbejde med praktiserende læger om rådgivning og henvisning til kommunale rygestoptilbud blandt ny-opdagede kronisk syge patienter (fx med KOL, hjerte-karsygdom, diabetes) eller til rygende borgere, der skal opereres. Inspiration til handling: Grundniveau Udviklingsniveau 22 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012

23 Udbygget samarbejde med praktiserende læge og sygehuse Kommunen samarbejder med praktiserende læger og sygehuse herunder jordemødre om en systematisk indsats, der sikrer rådgivning af og relevant henvisning til målrettede rygestoptilbud for alle borgere, der enten allerede har eller har en høj risiko for at få en kronisk sygdom samt til gravide. Inspiration til handling: Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis : Opsøgende indsatser i boligområder Kommunen gennemfører opsøgende indsatser i boligområder med mange rygere. Der tilbydes afdækning af sundhedsprofil med henblik på en systematisk rådgivning i forhold til livsstilsændringer, herunder rygestop, der kan forebygge udvikling af livsstilssygdomme. Inspiration til handling: Der henvises til eksempelvis Inter99-studiet: Grundniveau Udviklingsniveau FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK 23

Forebyggelsespakke om tobak

Forebyggelsespakke om tobak Forebyggelsespakke om tobak 1 Indholdsfortegnelse Fakta Forekomst Tabte leveår som følge af rygning Brug af sundhedsvæsnet og udgifter forbundet med rygning Tal på sundhed i kommunen Kommunale omkostninger

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Operationalisering af anbefalingerne på grundniveau indenfor forebyggelsespakkerne på Alkohol og Tobak. Alkohol Anbefalinger på grundniveau

Operationalisering af anbefalingerne på grundniveau indenfor forebyggelsespakkerne på Alkohol og Tobak. Alkohol Anbefalinger på grundniveau #BREVFLET# Click here to enter text. Forebyggelsespakkernes er opdelt på forvaltningsniveau, SUN, operationalisering Til Indtast til Kopi til Indtast Kopi til Fra bbj Sagsnr./Dok.nr. 2013-51336/2014-339955

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

herefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.

herefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser. Notat om tobak som indsatsområde 2013 Forebyggelsesudvalget besluttede på mødet den 2. oktober (sag nr. 2) at tobak skal være et af udvalgets indsatsområder i 2013. Udvalget afsatte en økonomisk ramme

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke tobak i Solrød Kommune Bilag C

Tjekliste for forebyggelsespakke tobak i Solrød Kommune Bilag C KOMMNE SOLRØD FOREBYELSE Tjekliste for forebyggelsespakke tobak i Solrød Kommune Bilag C : rundniveau : dviklingsniveau Anbefalinger til kommunerne Niveau Ansvarlig Ja ndervejs 1. Rammer Kommunal tobakspolitik

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Temarapport om røg. i Aalborg Kommune. - Status på aktiviteter og indsatser på røgområdet 2015

Temarapport om røg. i Aalborg Kommune. - Status på aktiviteter og indsatser på røgområdet 2015 Temarapport om røg i Aalborg Kommune - Status på aktiviteter og indsatser på røgområdet 2015 Maj 2015 Indhold Formål...3 Status i Aalborg Komune...3 Lovgivning og særregler i Aalborg Kommune...6 Forebyggelsespakken

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

Orientering om Sundhedsstyrelsens reviderede forebyggelsespakker

Orientering om Sundhedsstyrelsens reviderede forebyggelsespakker Sundheds- og Kulturudvalget Punkt 5. Orientering om Sundhedsstyrelsens reviderede forebyggelsespakker 2018-037484 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Tobaksforebyggelse Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup

Tobaksforebyggelse Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup Tobaksforebyggelse 2019 Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup 1 Faxe Kommunes nuværende rygepolitik Faxe Kommunes rygepolitik blev vedtaget i 2008,

Læs mere

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune 2019-2030 - På vej mod Røgfri Kommune Vi skal forebygge, at unge begynder at ryge Esbjerg Kommune har en høj andel af dagligrygere. Især udviklingen blandt

Læs mere

ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Historisk tilbageblik og visionært

Historisk tilbageblik og visionært 10 år med forebyggelse i kommunerne Historisk tilbageblik og visionært fremsyn Astrid Blom, Sundhedsstyrelsen og Jørgen Falk, tidligere Sundhedsstyrelsen Vores disposition Milepæle i den tobaksforebyggende

Læs mere

Rygestopintervention, Horsens Kommune vs. Skanderborg Kommune

Rygestopintervention, Horsens Kommune vs. Skanderborg Kommune Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Ulla Hjorth Sagsnr. 29.09.04-P20-1-15 Dato: 31.5.2017 NOTAT Rygestopintervention, Horsens Kommune vs. Skanderborg Kommune Velfærds- og Sundhedsudvalget

Læs mere

Svendborg Kommune som en del af Partnerskabet Røgfri Fremtid

Svendborg Kommune som en del af Partnerskabet Røgfri Fremtid Svendborg Kommune som en del af Partnerskabet Røgfri Fremtid Rygning, forekomst, helbred og økonomi Rygning er den enkeltstående risikofaktor, der har størst betydning for folkesundheden. Derudover er

Læs mere

Handle plan for indsatser under budget 2017

Handle plan for indsatser under budget 2017 Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Status. Horsens Kommunes indsats ift. Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker. Velfærd og Sundhed Velfærd og sundhedsstaben

Status. Horsens Kommunes indsats ift. Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker. Velfærd og Sundhed Velfærd og sundhedsstaben Velfærd og Sundhed Velfærd og sundhedsstaben Sagsnr.: 29.09.04-P00-1-14 Initialer: FSF Horsens Kommunes indsats ift. Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Status Indhold 1. Resumé...3 INTRODUKTION...5

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Status på forebyggelsespakkerne. indenfor. Sundhedsudvalgets område

Status på forebyggelsespakkerne. indenfor. Sundhedsudvalgets område Status på forebyggelsespakkerne indenfor s område Kortlægningen er foretaget af Sundhedsafdelingen i efteråret 2015. Indhold Status på forebyggelsespakkerne...2 1) Alkohol...4 2) Fysisk aktivitet...4 3)

Læs mere

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Endokrinologisk Amb. 02.06.2014 Anne Kristine Van der Zaag, sygeplejerske Lisbeth Jul Olsen, sygeplejerske Forebyggelsescenter

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Knudshoved 15.6. 2015 Center for Forebyggelse i praksis. Konsulent Lisbeth Holm Olsen llo@kl.dk o Center for Forebyggelse i praksis

Læs mere

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg

Læs mere

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning

Læs mere

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Region Syddanmark 23. april 2013 Barbara Hjalsted bah@sst.dk Sundhedsstyrelsen, Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Disposition Baggrund og

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede

Læs mere

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et røgfrit Gladsaxe Handleplan

gladsaxe.dk Sammen om et røgfrit Gladsaxe Handleplan gladsaxe.dk Sammen om et røgfrit Gladsaxe Handleplan 2019-2020 1 Sammen om et røgfrit Gladsaxe Med Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik ønsker vi, at alle i Gladsaxe skal have de bedste rammer og forudsætninger

Læs mere

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme

Læs mere

om hjælp til rygestop hos

om hjælp til rygestop hos Hvordan honorere ønsket om hjælp til rygestop hos rygere med psykisk lidelse? Projekt Forstærket indsats over for storrygere i Vestklyngen Projektleder Mia Lundquist milj@struer.dk, 40 87 91 17 Projekt

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014 Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Hvad virker? Den 17. november 2014 Eva Michelle Burchard, konsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL De syv anbefalinger 1. Fælles mål og indsatser

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere

ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012 udgivet 9 forebyggelsespakker

Læs mere

Partnerskaber Niels Them Kjær

Partnerskaber Niels Them Kjær Partnerskaber Niels Them Kjær Indsæt Tiden flyver kampagnefilm her Hvorfor partnere? Folkelig bevægelse Vi kan mere sammen Fælles vision Antal & kvalitet Inspiration Røgfri Fremtids vision og mål Visionen

Læs mere

FAKTAARK: FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER? 24. APRIL 2018

FAKTAARK: FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER? 24. APRIL 2018 WWW.VIDENSRAAD.DK VIRKER? 24. APRIL 2018 BAGGRUND Omkostningerne ved rygning er store, for både samfundet og de mange, der pådrager sig tobaksrelaterede sygdomme. Jo tidligere rygestart, jo større risiko

Læs mere

Inspirationskatalog. Det tobaksforebyggende arbejde i Fredericia Kommune. Fredericia Kommune, maj Side 1 af 16

Inspirationskatalog. Det tobaksforebyggende arbejde i Fredericia Kommune. Fredericia Kommune, maj Side 1 af 16 Inspirationskatalog Det tobaksforebyggende arbejde i Fredericia Kommune Fredericia Kommune, maj 2018 Side 1 af 16 Indledning Sundhedsstyrelsen har med udgangspunkt i WHO s rammekonvention Framework Convention

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

LISBETH HOLM OLSEN JANUAR 2016 VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK

LISBETH HOLM OLSEN JANUAR 2016 VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK Kommunernes implementering af flerstrenget tobaksforebyggelse 19. og 20. januar 2016 i hhv. København og Kolding Formål - at få inspiration til at bruge og styrke

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE Udviklingen fra 2013-2015 i Hørsholm Kommune 1 Indhold Mad og Måltider Slides 4-8 Fysisk aktivitet Slides 9-13 Hygiejne Slides 14-18 Solbeskyttelse

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr /8)

Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr /8) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr. 1-2611-105/8) Målgruppe Målgruppen er storrygere med et forbrug på mindst 15 cigaretter

Læs mere

Sundhedsteamet. c) Understøtte nationale kampagner og information vedrørende tobaksområdet G

Sundhedsteamet. c) Understøtte nationale kampagner og information vedrørende tobaksområdet G Sundhedsteamet a) Kommunen kan i samarbejde med regionen planlægge særlige indsatser med henblik på at opspore, teste og behandle personer, der er smittede med klamydia. U b) Opsøgende rekruttering i udvalgte

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

PERSPEKTIVER PÅ PARTNERSKABER

PERSPEKTIVER PÅ PARTNERSKABER PERSPEKTIVER PÅ PARTNERSKABER V/ LISBETH HOLM OLSEN, CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS Partnerskaber Et partnerskab er en tillidsbaseret aftale af en hvis varighed mellem to eller flere organisationer,

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental

Læs mere

Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne

Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne Kortlægning af kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger Kortlægningen gennemføres af Center for Interventionsforskning

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM NYE VEJE I TOBAKSFOREBYGGELSEN

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM NYE VEJE I TOBAKSFOREBYGGELSEN VELKOMMEN TIL TEMADAG OM NYE VEJE I TOBAKSFOREBYGGELSEN KRÆFTENS BEKÆMPELSE OG CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS, OKTOBER 2018 FORMÅL Formålet med dagen er at gøre status, give input og dele erfaringer

Læs mere

Sundhedsmæssige opgaver og udfordringer i Odder Kommune

Sundhedsmæssige opgaver og udfordringer i Odder Kommune Notat Til: Fra: Social- og sundhedsudvalget Direktionen Sundhedskoordinator, ph.d. Malene Herbsleb Notat til sagen: Sundhedspolitik 2013 Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,

Læs mere

Kobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker

Kobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker Kobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker Temadag Region Syddanmark, Middelfart 14. marts 2014 Konsulent Lisbeth Holm Olsen Forebyggelsespakkerne: Et redskab til at nå målene En samling af de

Læs mere

Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte

Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte Temamøde om tidlig opsporing, Region Syddanmark 21-03-2012 Tine Curtis, marts 2012 Projekt Røgfrihed for alle Formål: At bidrage til fremadrettet

Læs mere

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni. Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.2015 Lisbeth Holm Olsen og Eva Michelle Burchard Center for Forebyggelse

Læs mere

Varm luft i en ballon eller en bæredygtig luftballon. Røgfri Fremtid

Varm luft i en ballon eller en bæredygtig luftballon. Røgfri Fremtid Varm luft i en ballon eller en bæredygtig luftballon Røgfri Fremtid En umulig opgave? De unge går på tværs af kommunegrænser Ungdomsuddannelserne har nok at se til Kommunale forebyggere har nok at se til

Læs mere

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. Punkt 5. Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. 2012-48804. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig udvikling

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE Udviklingen fra 2013-2015 i Fanø Kommune 1 Indhold Mad og Måltider Slides 4-8 Fysisk aktivitet Slides 9-13 Hygiejne Slides 14-18 Solbeskyttelse

Læs mere

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen

Læs mere

Forebyggelsespakke. Tobak

Forebyggelsespakke. Tobak Forebyggelsespakke Tobak 2 Sundhedsstyrelsen 2018 Indhold Fakta 4 Forekomst 9 Tabte leveår som følge af rygning 12 Brug af sundhedsvæsenet relateret til rygning 12 Tal på sundhed i kommunen 13 Kommunale

Læs mere

Sundhedsindsats i boligområder.

Sundhedsindsats i boligområder. Punkt 5. Sundhedsindsats i boligområder. 2014-14947. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at der etableres et team til en forstærket sundhedsindsats i

Læs mere

KORTLÆGNING AF SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER I RINGSTED KOMMUNE Indhold

KORTLÆGNING AF SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER I RINGSTED KOMMUNE Indhold KORTLÆGNING AF SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER I RINGSTED KOMMUNE Indhold Baggrund...1 Analyse og læsevejledning... Status på implementering af forebyggelsespakker... Overvægt... Solbeskyttelse...5

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Afslutningsrapport. Røgfri på Tværs 1. januar december 2017

Afslutningsrapport. Røgfri på Tværs 1. januar december 2017 Afslutningsrapport Røgfri på Tværs 1. januar 2015-31.december 2017 Indhold Præsentation af Røgfri på Tværs Resultater kort fortalt Bilag: Stoprater 2015-2017 Antal tilmeldte i kommunale og nationale rygestoptilbud

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,

Læs mere

Samarbejdsaftalen har først virkning for den enkelte kommune og hospital, når den stedlige kommunalbestyrelse og regionsrådet har tiltrådt aftalen.

Samarbejdsaftalen har først virkning for den enkelte kommune og hospital, når den stedlige kommunalbestyrelse og regionsrådet har tiltrådt aftalen. Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Samarbejdsaftale vedr. rygestop Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kortlægning: Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Udvikling i arbejdet fra

Kortlægning: Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Udvikling i arbejdet fra Resumé Sundhedsstyrelsen har i perioden fra juni 2012 til december 2013 udgivet i alt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes sundhedsfremme- og forebyggelsesarbejde. Formålet med

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Side 1 af 21 HYNG-EAZH-XCSF E-mail erik.petersen@egekom.dk HYNG-EAZH-XCSF HYNG-EAZH-XCSF Kortlægning af kommunernes forebyggelsesindsats - arbejdet med forebyggelsespakkerne og Anbefalinger for forebyggelsestilbud

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Udbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på kr. ekskl.

Udbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på kr. ekskl. 13. august 2013 Udbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på 500.000 kr. ekskl. moms Der ønskes en analyse af, hvordan STOPLINIEN kan

Læs mere

Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:

Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er: 4. Forebyggelse Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet. Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er: at alle borgere med behov herfor tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Alkohol- og rusmiddelforebyggelse

Alkohol- og rusmiddelforebyggelse Vedligeholdt af driftsindsats Målgrupper Alkohol- og rusmiddelforebyggelse 2018- Strategiske udfordringer Målsætninger Tiltag Hvornår Status/opfølgning Børn i familier med alkoholproblemer 140.000 børn

Læs mere

Udmøntning af Storrygerpuljen del af Regeringens Sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen

Udmøntning af Storrygerpuljen del af Regeringens Sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen Den 28. april 2014 Udmøntning af Storrygerpuljen 2014 2017 - del af Regeringens Sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen Patientforeninger, sygdomsbekæmpende

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Røgfrit Skanderborg 2025 Status på forandring og sundhedsplan Kultur- og sundhedsudvalget 9. November 2017 Sundhedsfremmechef Malene Herbsleb

Røgfrit Skanderborg 2025 Status på forandring og sundhedsplan Kultur- og sundhedsudvalget 9. November 2017 Sundhedsfremmechef Malene Herbsleb Status på forandring og sundhedsplan 16-18 Kultur- og sundhedsudvalget 9. November 2017 Sundhedsfremmechef Malene Herbsleb Det visionære mål: andel af dagligrygere reduceres til 4 % i 2025 Langsigtet fokus

Læs mere

KL S UDSPIL OM SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE. Forebyggelse for fremtiden KL-UDSPIL FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN - SAMLING AF ANBEFALINGER

KL S UDSPIL OM SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE. Forebyggelse for fremtiden KL-UDSPIL FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN - SAMLING AF ANBEFALINGER KL S UDSPIL OM SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE Forord JANUAR 2018 1 KL-UDSPIL FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN - SAMLING AF ANBEFALINGER 2 Indledning KL Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 3370 3370 kl@kl.dk

Læs mere

RØGFRI FREMTID Sund By Netværket Tobakstemagruppe Knudshoved 22/5-17

RØGFRI FREMTID Sund By Netværket Tobakstemagruppe Knudshoved 22/5-17 RØGFRI FREMTID 2030 Sund By Netværket Tobakstemagruppe 12-12 Knudshoved 22/5-17 Stagnation 100 80 Mænd Alle Kvinder 60 40 20 0 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 Styrker og svagheder i DK Styrker:

Læs mere