DAGSORDEN FOR VÆKSTFORUM HOVEDSTADENS MØDE TORSDAG DEN 25. JUNI KL

Transkript

1 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T F E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk DAGSORDEN FOR VÆKSTFORUM HOVEDSTADENS MØDE TORSDAG DEN 25. JUNI KL Dato: Journal nr.: Mødet finder sted hos Danske Regioner, Dampfærgevej 22, 2100 København Ø. Gæstekantine 2. Der serveres sandwich. 1. Overordnet tema: Drøftelse af udviklingen af klimaerhvervene på Sjælland (30 min) Oplæg v/ Steen Donner, adm. direktør, Copenhagen Capacity Bilag 1.1 Notat om klyngeudvikling, herunder fokus på cleantech. 2. Regional kapitalfond. (30 min.) Oplæg v/ Jens Christian Sørensen, koncerndirektør, Region Hovedstaden Bilag 2.1 Indstillingsnotat Bilag 2.2 Arbejdsgruppens bemærkninger til sekretariatets overvejelser og konklusion Bilag 2.3 Notat fra Ernst & Young om analyse af behovet for en regional kapital fond Bilag 2.4 Præsentationer fra Ernst & Young om analyse af behovet for en regional kapitalfond Bilag 2.5 Notat fra Henrik Lodberg om muligheder og vilkår for at anvende EU s strukturfonde til en regional kapitalfond Bilag 2.6 Notat fra Væksthus Hovedstadsregionen om afdækning af potentielle medinvestorer af en regional kapitalfond Bilag 2.7 Bilag til Væksthus Hovedstadsregionens notat om afdækning af potentiel le medinvestorer af en regional kapitalfond 3. Partnerskabsaftale (15 min.) Bilag 3.1 Indstillingsnotat Bilag 3.2 Partnerskabsaftale Bilag 3.3 Konjunkturanalyse fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland (udleveres på mødet efter behandling på Beskæftigelsesregionens møde den 22. juni). 1 af 239

2 4. Analyse af Københavns lufthavn (20 min.) Bilag 4.1 Indstillingsnotat Bilag 4.2 Analyse af Københavns lufthavn, Der er noget i luften, v/ Copenhagen Economics Bilag 4.3 Præsentation fra Copenhagen Economics om udfordringer og handlemuligheder 5. Status vedrørende sag om Vækstforum-støtte til aktiviteter i en multiarena (5 min.) Bilag 5.1 Notat om status for multiarena 6. Stillingtagen til projekter og bevillinger (10 min.) Bilag 6.1 Skematisk oversigt over indstillede bevillinger på mødet 6.1 Indstilling om medfinansiering fra Vækstforum af erhvervsprojekter (Region Hovedstadens erhvervsfremmemidler) Copenhagen Cleantech Cluster Bilag Indstillingsnotat Ø-MIC Øresund Materials Innovation Community Bilag Indstillingsnotat Strategisk Innovationssatsning på ældreområdet Bilag Indstillingsnotat 6.2 Indstilling af strukturfondsprojekter til Erhvervs- og Byggestyrelsen Bilag Indstillingsnotat 4 ansøgninger: Udvikling med udsigt KUNSTGREB VIBE Videncenter for Begivenheder Copenhagen Cleantech Cluster Bilag Indstillingsskemaer Bilag Økonomioversigt 7. Udpegning af bestyrelsesmedlem til Ingeniørhøjskolen (5 min.) 7.1 Indstillingsnotat 7.2 Brev fra Ingeniørhøjskolen 2 af 239

3 8. Meddelelser (5 min.) Vækstforums formand har været medunderskriver af et brev til statsministeren om opfølgning på OECD analysen om Københavns konkurrenceevne. Statsministeren har nu svaret brevet er vedlagt. Bilag 8.1 Klima-DM er afsluttet og vinderne fundet. Se statusnotat Bilag 8.2 Årsrapporter fra Copenhagen Capacity, Wonderful Copenhagen og Væksthus Hovedstadsregionen er udkommet. Rapporterne kan findes på organisationernes hjemmesider endvidere uddeles de på mødet. I den forbindelse kan det nævnes, at Copenhagen Capacity netop er blevet kåret som verdens bedste regionale investeringsfremmeorganisation af Verdensbanken. Verdensbanken har sammenlignet markedsføring og services hos i alt 181 nationale og 32 regionale investeringsfremmeorganisationer. Verdensbanken kårer også verdens totalt set bedste investeringsfremmeorganisation, uanset om der er tale om en regional eller national organisation. Her indtager Østrigs nationale bureau førstepladsen, med Copenhagen Capacity på en andenplads og Invest in Sweden på en tredjeplads. 3 af 239 Side 3

4 1.1 Notat fra Copenhagen Capacity om klyngeudvikling og Cleantech Hovedstadsregionen besidder en række stærke erhvervskompetencer, som skal være med til at sikre regionens fremtidige vækst. Over de seneste år har udviklingen af stærke industriklynger vist sig som et effektiv politisk og strukturelt værktøj til at skabe vækst og udvikling på og dermed styrke regioners konkurrenceevne. Kompetenceklynger, hvor der findes et relativt stort antal virksomheder, videninstitutioner og organisationer, der tilsammen udgør et lokalt produktionssystem, styrker væksten. Virksomheder i klynger har lettere ved at skabe højere vækst og produktivitetsudvikling end andre sammenlignelige virksomheder, idet tilstedeværelsen af flere virksomheder på samme lokalitet og inden for de rigtige rammevilkår giver positive spill-over effekter, samtidig med at det giver et bedre grundlag for innovation, techtrans og international markedspositionering. Hvad forstås ved en klynge? Globaliseringen og den stigende betydning af vækstindustrier som IKT, Biotech og Cleantech, har skabt øget medvind for klyngebegrebet som blev introduceret tilbage i midten af 80érne af Michael Porter fra Harvard University, der definerer klynger som: Geografiske koncentrationer af virksomheder med sammenhængende værdikæder, specialiserede leverandører og service virksomheder, firmaer i relaterede industrier og tilhørende institutioner indenfor et specifikt område, der konkurrerer, men også samarbejder tæt. Definitionen af klynger er vigtig for forståelsen af deres værdi for de aktører, som indgår i klyngesamarbejder og for regionen og dens konkurrenceevne. Og værdiskabelsen er afgørende i arbejdet med klynger. Identificering, forankring, facilitering og udvikling af klynger er ressourcekrævende. Virksomheder og andre aktører skal kunne se et klart mål med at investere ressourcer i at indgå i klyngesamarbejder og offentlige regionale aktører skal have en klar forståelse af værdien i at investere i skabelsen af stærke rammer for potentielle klyngesamarbejder. De direkte og indirekte effekter af at arbejde strategisk på udviklingen af regionale klynger har en stor effekt, hvis tilgangen til klyngeudvikling er rigtig. Klynger skaber et bedre fundament for samarbejde på tværs af virksomheder og mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og andre aktører. Derudover skaber stærke klyngesamarbejder øget og bedre videndeling, finansiering, markedsadgang, tiltrækning af kompetencer, flere arbejdspladser, produktudvikling, udvikling af rammevilkår og tiltrækning af investeringer m.m. Der er i dag identificeret over 100 klynger i hovedstadsregionen, men hvilke af dem har et internationalt potentiale og skal være regionens fremtidige vækstdrivere, som eksempelvis Medicon Valley er det? Det er ikke muligt for offentlige myndigheder at etablere klynger fra bunden, men i det omfang virksomhederne er til stede og der er en vilje blandt dem til at samarbejde, kan offentlige myndigheder facilitere udviklingen af klyngen. 4 af 239

5 Ifølge EU Cluster Observatory giver det god mening for en region at investere i etableringen af stærke klynger. De rigeste regioner i Europa er generelt også dem med de stærkeste klynger. Endvidere viser undersøgelser, at virksomheder som er en del af en klynge, er betydeligt mere innovative og skaber mere værdi end virksomheder, der ikke er en del af en klynge. I Hovedstaden har vi en række klynger af varierende størrelse og styrke. Medicon Valley er den mest markante og ene om også at udgøre et fyrtårn i det globale billede. Cleantech klyngen, som Copenhagen Capacity står for etableringen af, kan på sigt udvikle sig i samme retning. Der findes ikke noget samlet overblik over hvilke klynger der eksisterer og hvilke det i fremtiden vil være hensigtsmæssigt at videreudvikle. Med mere end 100 klynger i hovedstadsregionen, foreligger således et stort uudnyttet potentiale. Det afgørende er, at identificere og udvælge dem, der har fundamentet til at skabe yderligere vækst. Det gælder om at vælge de rigtige og skabe det bedste udgangspunkt for dem. En strategisk indsats for løbende monitorering, igangsættelse og fastlæggelse af regionens klynger kunne være hensigtsmæssigt, således at også mindre, men perspektivrige klyngeinitiativer kan igangsættes eventuelt under Vækstforum. Problemstillingen med klyngeetablering er, at de færreste virksomheder har fokus, indsigt eller ressourcer til at igangsætte og etablere klyngesamarbejder. Med relativt simple virkemidler vil en sådan indsats kunne igangsættes og hovedstadsregionens erhvervspotentialer vil i langt højere grad blive udnyttet. Copenhagen Cleantech Cluster et markant klyngeinitiativ Processen med at skabe velfunderede klyngeprojekter er lang og krævende og skal på centrale områder være markante for at skabe international synlighed. Cleantech er den næste store klyngemulighed i Hovedstaden. Forudsætningerne for at skabe en stærk og internationalt konkurrencedygtig og anerkendt klynge er til stede. Det kræver imidlertid ambitioner. Konkurrencen er hård, og områder som Freiburg/München i Tyskland, San Francisco, Colorado og Boston i USA, Shanghai i Kina o.a. er i færd med at igangsætte (eller har igangsat) klyngeinitiativer, der er overordentlig markante. Disse initiativer er også fulgt op af meget ambitiøse lokale målsætninger for reduktion i CO2 og generel forbedring af miljøet. Således har kineserne bebudet, at man vil investere mere end USD 250 mia. i klimateknologier over de næste 5 år. I Abu Dhabi har regeringen investeret USD 15 mia. i en helt ny by Masdar der vil være zero emission city. I USA nåede de samlede investeringer i cleantech i 2007 op på knap USD 4 mia. Det tilsvarende tal for nordeuropa var USD 100 mio. Sådanne offentlige mål og investeringer skaber et avanceret og krævende afsætningsmarked for virksomhederne og bidrager på den måde til klyngeudviklingen. København og Danmark har et rigtig godt udgangspunkt. Det amerikanske konsulenthus CleanEdge som følger udviklingen i cleantech nøje, skriver at København har potentialet til at blive et af de 10 førende steder i verden for cleantech. I USA har København stadig et godt ry. Således bruger man i visse sammenhænge udtrykket Lets Copenhagenenize it, når man vil lave en grøn løsning på noget. Copenhagen Cleantech Cluster er forsøget på at tage den internationale udfordring op og medvirke til at sikre, at København rent faktisk bliver en af fremtidens 10 førende cleantech klynger. 5 af 239

6 Bilag 2.1 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T F E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk Regional kapitalfond i hovedstaden Sekretariatet indstiller, at Vækstforum konstaterer, at hovedstadsområdets erhvervsliv i den aktuelle økonomiske situation står overfor meget betydelige udfordringer, og at der i den forbindelse kan påvises fire finansielle gabs for virksomhederne i relation til microlån, mezzaninkapital, venturekapital og exitmuligheder på kapitalmarkedet. Dato: Vækstforum i relation til problemstillingen om microlån mv. retter henvendelse til Økonomi og erhvervsministeren, Vækstfonden og Finansrådet for at få løst de aktuelle problemer med kom i gang lån, vækstkaution og tinglysningsafgifter ved bankernes krav om sikkerhedsstillelse ved erhvervslån. Vækstforum konstaterer, at der er brug for at finde konstruktive løsninger for såvel mezzanin- som venturekapital. Vækstforum i relation til problemstillingen om mezzaninkapital retter henvendelse til Danmarks Vækstråd og beder rådet tage initiativ til etableringen af en landsdækkende kapitalfond på minimum mio. kr., hvori indgår en medfinansiering på 150 mio. kr. fra rådets landsdækkende EU s strukturfondsmidler med prioriteret risikodækning. Målgruppen vil være fokuseret omkring små og mellemstore ejerledede virksomheder, der i ekspansionsfasen har brug for mere risikobetonet kapital end almindelige lån med lånegarantier. Vækstforum i relation til problemstillingen om venturekapital tager initiativ til etableringen af en regional kapitalfond på minimum 300 mio. kr., hvori indgår en medfinansiering på 100 mio. kr. fra Vækstforum Hovedstadens andel af EU s socialfondsmidler med prioriteret risikodækning. Målgruppen vil være fokuseret omkring nye små og mellemstore innovative virksomheder. Der iværksættes offentligt udbud for valg af en kapitaloperatør, som allerede har betydelig ekspertise på området, og som forpligtiges til at tilvejebringe de øvrige midler til kapitalfonden. Såfremt der i efteråret 2009 tages initiativ til en større landsdækkende løsning omkring venturekapital afløses det regionale initiativ heraf. Vækstforum i relation til problemstillingen om exitmuligheder retter henvendelse til Økonomi- og erhvervsministeren og Finansrådet med en påpegning af, at denne 6 af 239

7 konsekvens af den aktuelle økonomiske krise gør behovet for konstruktive løsninger på konstaterede finansielle gabs omkring microlån, mezzaninkapital og venturekapital endnu mere vigtige og påtrængende. Baggrund Vækstforum besluttede på sit møde den 30. april 2009, at sekretariatet i samarbejde med en bredt sammensat arbejdsgruppe skal udarbejde et beslutningsgrundlag om en regional kapitalfond til Vækstforums møde den 25. juni I arbejdsgruppens arbejde har deltaget repræsentanter fra Vækstforums organisationer samt Vækstfonden, Væksthus Hovedstadsregionen, Symbion og SEED Capital Denmark, og lokale erhvervscentre, herunder Københavns Erhvervscenter, Frederikssund Erhverv, Egedal Erhvervsråd Erhverv.net, - Erhvervs- og Byggestyrelsen har alene deltaget vedr. det juridiske/legalitetsmæssige - i alt ca. 20 deltagere. Gruppen har holdt 4 møder og det har resulteret i dette beslutningsgrundlag. Med udgangspunkt i Vækstforums vedtagne kommissorium for arbejdet har arbejdsgruppen struktureret udredningen i følgende tre spor: Uddybning af de konkrete behov for en kapitalfond, præcisering af målgruppen og vurdering af organisationsmodeller Udredning af muligheder og vilkår for at anvende midler fra EU's regionale strukturfonde til en regional kapitalfond i hovedstaden Afdækning af den potentielle nationale medfinansiering af fonden med midler fra staten, regionen, kommunerne, finansverdenen og private investorer samt erhvervsorganisationer Der er valgt at anvende ekstern ekspertbistand for at sikre et så kvalificeret beslutningsgrundlag som muligt. Revisionsfirmaet Ernst & Young har analyseret det første spor om behovet for en kapitalfond m.v.. Privat konsulent Henrik Lodberg (tidligere kontorchef på området i Erhvervs- og Byggestyrelsen) har vurderet spor 2 om muligheder og vilkår for at anvende EU s strukturfondsmidler til en regional kapitalfond. Og Væksthus Hovedstadsregionens direktør har undersøgt spor 3 om mulighederne for national medfinansiering fra forskellige parter. Notaterne fra de tre analyser er vedlagt. Sekretariatets indstilling og overvejelser har været drøftet i arbejdsgruppen på møde den 9. juni og det blev aftalt, at såfremt dele af arbejdsgruppen har bemærkninger skal de fremsendes snarest til sekretariatet. Der er kommet bemærkninger fra kommunalt niveau, erhvervsorganisationer og LO samt andre, herunder erhvervsfremmeoperatører, som er vedlagt. 7 af 239

8 Hovedkonklusioner. Behov for en kapitalfond, målgrupper m.v. Det er vurderingen, at der i Region Hovedstaden er 4 finansielle gabs. Der er behov for kapital i form af microlån, mezzaninkapital, venturekapital og en mangel på exitmuligheder. Problemstillingen for de 3 første kapitalformer er forskellige, jfr. nedenfor: Microlån på op til kr. er relevant for meget små nystartede og ofte lavteknologiske virksomheder med op til 10 ansatte. Virksomhederne har brug for en relativ lille kapitaltilførsel for at kunne træde ind på markedet. Produktet udbydes af pengeinstitutter, som ofte er tilbageholdende med at låne penge til denne gruppe pga. lav overlevelsesrate og virksomhederne er ofte ikke i stand til at imødekomme de vilkår for et lån, som aktuelt stilles Mezzaninkapital i form af ansvarlig lånekapital på 2,5-10 mio. kr. er relevant for små og mellemstore ejerledede virksomheder, der i ekspansionsfasen har brug for mere risikobetonet kapital end almindelige lån med lånegarantier. Virksomhederne er typisk traditionelle, ikke højteknologiske virksomheder, der typisk ikke er lukningstruede i den aktuelle situation, men væksten kommer langsommere end hvis der kunne tilvejebringes den fornødne kapital, der kan øge deres soliditetsniveau. Produktet udbydes af Mezzaninkapital A/S, der for tiden ikke foretager nyinvesteringer. Vækstfonden kan stille vækstkaution for 75 pct. af lån i pengeinstitut på op til 5 mio. kr., men efterspørgslen er lav, da virksomhederne har svært ved at leve op til pengeinstitutternes krav til egenkapital. Seed kapital på 1-20 mio. kr. er afgørende for små og mellemstore innovative og højteknologiske virksomheder, der mangler den afgørende kapital for at få afprøvet deres teknologi eller testet deres forskning. Seed investeringerne er vigtige for at holde gang i den finansielle fødekæde og ikke mindst for fortsat at kunne tiltrække udenlandske, finansielle investorer til de senere faser i den finansielle fødekæde. Situationen på dette virksomhedsområde er alvorlig. Eksisterende virksomheder som er inde i et udviklingsforløb står i betydeligt omfang over for en lukningstruende finansieringsklemme indenfor de næste 6-12 måneder. Nye teknologiske lovende start-up s kan aktuelt kun i meget begrænset omfang finde finansiering til det længerevarende udviklingsforløb Exit muligheder bør derudover forbedres, fordi det vil afhjælpe strukturelle problemer i den finansielle fødekæde Herudover skal bemærkes, at den økonomiske krise forstærker afstanden mellem udbuddet af kapital og efterspørgslen, fordi pengeinstitutter og investorer er mere tilbageholdende og stiller øgede krav samtidig med, at virksomheder har vanskeligere ved at præstere den nødvendige sikkerhed, egenkapital og/ eller soliditet, ligesom de er påvirket af den globale situation med vigende efterspørgsel. 8 af 239

9 Ernst & Young konkluderer om manglen på microlån til nye små virksomheder, at det ikke nødvendigvis er et stort problem, fordi iværksætterraten i regionen er høj, og da der primært er tale om virksomheder, der ikke er vækstiværksættere. Da formålet er at skabe mere vækst i Hovedstaden, så er det ikke dette finansielle problem, man særligt skal søge at afhjælpe. Vedrørende manglen på mezzaninkapital til små og mellemstore virksomheder i traditionelle, ikke højteknologiske brancher med mellemstort vækstpotentiale konkluderer Ernst & Young, at man bør afhjælpe det eksisterende finansielle gab med et finansielt produkt således, at man kan opnå en større vækst. Sker det vil effekten være til at få øje på. Målgruppens virksomheder er dog ifølge Ernst & Young typisk ikke overlevelsestruede uden denne kapital i modsætning til målgruppen for seed kapital. Endelig konkluderer Ernst & Young om manglen på seed kapital, at adgangen til denne form for kapital er afgørende for, at regionen kan få flere vækstvirksomheder og dermed opnå mere innovation, vækst og værdiskabelse. Det anbefales derfor, at den regionale indsats anvendes til at understøtte venturemarkedet. Målgruppen bør være innovative og højteknologiske virksomheder. Manglen på exit-muligheder mener Ernst & Young ikke er et strukturelt problem, men en faktor der er med til at øge det strukturelle problem med mangel på kapital i de andre faser. Derfor er det ikke et problem, der umiddelbart kan rettes op på med en regional indsats. Muligheder for at anvende EU s strukturfond til en regional kapitalfond EU s regionale strukturfonde kan anvendes til etablering af en regional kapitalfond. Der skal være tale om en selvstændig juridisk organisation, enten hos nye eller eksisterende operatører efter udbud. Udbud er dog ikke nødvendigt, såfremt operatøren er en offentlig organisation, som ikke har til formål at skabe profit og hvis aktiviteter bidrager til opfyldelse af politisk bestemte mål. Både socialfondens og regionalfondens midler kan bringes i anvendelse, men det skal være adskilte fonde med selvstændige regnskaber, dokumentation og opfølgning. Fondens EU-midler skal som minimum finansieres krone til krone med nationale midler. Det er en forudsætning, at den regionale kapitalfond styrker vækst og beskæftigelse og dermed strukturelle problemer. Det skal der foreligge dokumentation for overfor EUforvaltningsmyndigheden, og formålet kan ikke i sig selv være at afhjælpe den finansielle krise. Strukturfondsmidlerne vil formentlig kunne indgå i en regional kapitalfond med prioriteret risikodækning, men dette har ikke kunnet skriftligt bekræftes. Der er intet til hinder for, at fonden udbygges med indskud af yderligere EU-midler i takt med at der fremskaffes nationale midler til medfinansiering, men det kræver ved hver udvidelse en selvstændig godkendelse af EU-forvaltningsmyndigheden. Endelig må fonden ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til det private marked, og man skal være særlig opmærksom på eventuelle statsstøtteproblemer. 9 af 239

10 Erhvervs- og byggestyrelsen har efterfølgende tilkendegivet, at styrelsen rejser tvivl om man kan anvende midler fra både prioritet 1 og prioritet 2 under socialfonden. Styrelsen vurderer, at alene prioritet 2 (Udvidelse af arbejdsstyrken herunder etablering og udvikling af nye virksomheder) kan anvendes. National medfinansiering af en regional kapitalfond Afdækningen af den potentielle nationale medfinansiering af kapitalfonden viser, at institutionelle og private investorer først vil tage reel stilling ved et konkret udspil. Deres ønsker er overvejende, at en sådan kapitalfond skal være landsdækkende og fokusere på lånekapital for at begrænse deres risiko. Afkastet skal være i størrelsesordenen %. Private investorer findes særligt hvis fokus er lokalt og/eller specifikke brancher. Derimod kan det ikke forventes, at hverken erhvervsorganisationerne eller kommunerne i regionen medfinansierer en regional kapitalfond. Såfremt Region Hovedstaden skal deltage i en regional kapitalfond er forventningen i udgangspunktet en markant medfinansiering fra private og andre offentlige parter. Herudover må regionens medfinansiering også ses i forhold til de samlede midler regionen råder over til regional erhvervsudvikling, samt de forpligtelser regionen har overfor en række forskellige erhvervsudviklingsprojekter, som allerede er besluttet. Sekretariatets overvejelser Redegørelsen fra Ernst og Young viser, at der er væsentlige finansielle gabs på kapitalmarkedet, og at det har ikke ubetydelige konsekvenser for virksomhedernes vækst og udvikling. Disse problemer er forstærket af den økonomiske krise. De områder, hvor der er konstateret gabs er inden for microlån til nye små virksomheder, mezzaninkapital til små og mellemstore ejerledede virksomheder i en bred vifte af brancher og seed kapital til innovative og højteknologiske virksomheder. Det er vigtigt, at alle virksomheder i hovedstadsregionen har så gode rammevilkår som muligt for at skabe vækst og udvikling. Det gælder også i spørgsmålet om adgangen til kapital. En særlig indsats fra vækstforums side må tage udgangspunkt i det særlige fokus, som der er i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi. Den globale konkurrencesituation, virksomhedernes evne og innovationskraft til at udvikle sig på det internationale marked, og hvorledes Vækstforum kan bidrage til at sikre de bedste rammevilkår for de vidensbaserede virksomheder, som skal trække hovedstadsområdets fortsatte velfærdsudvikling. Det er virksomheder, der skaber høj værditilvækst, har høj produktivitet og som har internationalt potentiale. Det er vidensvirksomheder inden for hovedstadsområdets stærke erhvervsklynger. Vækstforum Hovedstaden har indstillingsretten til EU-strukturfondsmidler i perioden for i alt 520 mio. kr., fordelt med 260 mio. kr. til socialfonden og 260 mio. kr. til regionalfonden. 10 af 239

11 Der er pr fra Vækstforums side disponeret 58 mio.kr. af Socialfonden, dvs. at der er 202 mio. kr. tilbage og med 112 mio. kr. af Regionalfonden, dvs. at der er 148 mio. kr. tilbage. I december 2008 besluttede Vækstforum en handlingsplan Indenfor rammerne heraf forventes der til Vækstforums junimøde at foreligge positive indstillinger på 27 mio. kr. af socialfonden og 49 mio. kr. af regionalfonden. Det betyder, at der reelt vil være til rest 175 mio.kr. af socialfonden og 99 mio. kr. af regionalfonden ved udgangen af juni Endvidere er der som en del af handlingsplanen en række konkrete projektansøgninger på vej om bl.a. elektronikklyngen og finans-it-projektet, der aktuelt kan estimeres til 39 mio. kr. på socialfonden og 70 mio. kr. på regionalfonden. Hvis der også tages højde for disse disponeringer via den seneste handlingsplan er der alene 165 mio. kr. frie EU-midler tilbage, der næsten udelukkende er socialfondsmidler. Normalt stilles krav om en betydelig gearing med en bredere kreds af partneres bidrag for at opnå størst mulig erhvervsmæssig effekt af indsatsen. Det kan konstateres, at der er et større restbeløb tilbage på socialfonden, da det har vist sig vanskeligere at bringe socialfondens midler ind i Vækstforums bredere erhvervspolitiske udviklingsindsats, men samtidig at Vækstforum har sat rigtig meget i gang set i forhold til 7 års perioden for strukturfondsmidlerne. Hovedparten af de ledige midler under socialfonden er under prioritet 1 (En kvalificeret arbejdsstyrke). Hvis det viser sig, at Erhvervs- og byggestyrelsens forbehold omkring anvendelsen af prioritet 1 til en kapitalfond vil dette være et alvorligt problem, idet der vil være mindre end 10 mio. kr. tilbage på prioritet 2. Sekretariatet vurderer, at det maksimalt vil være muligt at anvende 100 mio. kr. af socialfondsmidlerne på en målrettet særlig indsats i forhold til kapitalformidlingen til erhvervsvirksomhederne. Konsekvensen af forslaget nedenfor er imidlertid, at der reelt kun vil være 65 mio. kr. tilbage af EU-midlerne. Dermed vil der være meget begrænsede EU-midler til rådighed for, at der også i perioden kan iværksættes nye markante initiativer fra vækstforums side. I forbindelse med formandskabets partnerskabsdrøftelse med regeringen den 12. juni er der i tillægget til partnerskabsaftale indføjet et særligt afsnit om risikovillig kapital. Heraf fremgår, at regeringen allerede har fokus på markedet for risikovillig kapital og i forlængelse af et udvalgsarbejde herom først vil inddrage partierne bag globaliseringsaftalen og herefter Vækstforum i efteråret På den baggrund skal foreslås, at løsningen af kapitalbehovet på de tre områder sker på følgende måde: Microlån til små nye virksomheder Mængden af virksomheder, der oplever mangel på microlån, som en udfordring er stor. Ernst & Young vurderer, at en regional kapitalfond ikke vil kunne løfte finansieringsbe- 11 af 239

12 hovet for disse små virksomheder. Samtidig påpeger analysen, at de høje iværksætterrater i hovedstaden tyder på, at problemet trods alt ikke er så stort. Dertil kommer, at det næppe er muligt at finde de nødvendige investorer, der vil medfinansiere en fonds strukturfondsmidler. Pengeinstitutterne agerer allerede på dette marked, men Vækstforum kan via henvendelse til Økonomi- og Erhvervsministeren, Vækstfonden og Finansrådet bidrage til at styrke det nationale fokus på udfordringen med henblik på initiativer, der sikrer, at bankerne i højere grad yder sådanne lån. Det gælder i relation til bl.a. kom i gang lån, vækstkaution og tinglysningsafgifter for sikkerhedsstillelse ved erhvervslån. Mezzaninkapital til små og mellemstore virksomheder i traditionelle brancher Mange virksomheder angiver, at mangel på kapital er den væsentligste barriere for fremtidig vækst. Ernst & Youngs analyse peger endvidere på, at målgruppens virksomheder i høj grad befinder sig i Region Midtjylland, Nordjylland og Syddanmark og kun i mindre grad i Region Hovedstaden. Ernst & Young vurderer, at effekten vil være til at få øje på, såfremt dette strukturelle problem afhjælpes af et finansielt produkt, mezzaninkapital, som ikke findes i en effektiv form på markedet i dag. Mezzaninkapital udbydes ikke i særlig stort omfang i dag, fordi der er tale om en investeringsform, der er svær for investorerne at tjene penge på. Væksthus Hovedstadsregionens kortlægning af potentielle investorer i en kapitalfond, anbefaler etablering af en landsdækkende fond for mezzanin kapital. Sekretariatet vurderer, at fonden må være på minimum mio. kr., hvis den skal etableres på et tilstrækkeligt professionelt og omkostningseffektivt grundlag. Målgruppen vil være fokuseret omkring små og mellemstore ejerledede virksomheder, der i ekspansionsfasen har brug for mere risikobetonet kapital end almindelige lån med lånegarantier. Der er ikke for indeværende en aktør, der foretager nyinvesteringer i virksomheder med denne type kapital. Vækstforum Hovedstaden kan bidrage konstruktivt til at løse dette strukturelle problem ved at anmode Danmarks Vækstråd om at tage ansvaret for at etablere en landsdækkende kapitalfond. Fonden foreslås finansieret ved, at der på landsplan anvendes 150 mio. kr. fra Danmarks Vækstråds særlige tværgående EU-pulje med prioriteret risikodækning, der foreslås gearet med minimum faktor 2 af professionelle investorer, således at den nationale fond kommer op på minimum 450 mio. kr. 12 af 239

13 Seed kapital til innovative og højteknologiske virksomheder Venturekapital er blandt de afgørende faktorer for at Region Hovedstaden kan få flere vækstvirksomheder og dermed opnå mere innovation, vækst og værdiskabelse. Der er mangel på venturekapital i alle faser, ikke mindst i seed fasen, hvor investeringerne er forbundet med stor risiko. Ernst & Young påpeger i sin analyse, at fondens målgruppe bør være innovative og højteknologisk virksomheder i seed fasen. Disse virksomhedstyper har på landsplan en høj koncentration i hovedstadsområdet og er afgørende for regionens samfundsmæssige udvikling med stadig stærkere fokus på viden og innovation på det globale marked. Seed kapital er en vigtig forudsætning for at virksomhederne kan realisere risikofyldte projekter med stort vækstpotentiale. Venture kapital udbydes i dag af innovationsmiljøerne, Vækstfonden og diverse ventureselskaber, der har erfaring med at rejse og forvalte kapital til højteknologiske virksomheder. Denne etablerede struktur mangler ny kapital for at fastholde momentum og sikre behovet hos virksomhederne. Det bedste vil naturligvis være, at der skabes en landsdækkende løsning omkring venturemarkedet, som jo ikke indgår i de vedtagne bank- og kreditpakker. Men samtidig er problemerne for området af meget kritisk karakter, og de er koncentreret omkring hovedstadsområdet. Det er sekretariatets vurdering, at der er brug for minimum 300 mio. kr. i ny kapital for blot at løse de allermest presserende problemer. Målgruppen vil være fokuseret omkring nye små og mellemstore innovative virksomheder. Beløbet er af en størrelsesorden, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt at anvende en af de eksisterende kapitaloperatører på markedet, så det sker som en udvidelse til en eksisterende portefølje. Vækstforum Hovedstaden kan bidrage konstruktivt til at løse dette strukturelle problem ved at afsætte 100 mio. kr. fra socialfonden med prioriteret risikodækning på vilkår, at der indenfor et mindre antal måneder er skabt en regional seed fond, hvis midler er gearet med minimum faktor 2 af professionelle investorer i en kapitalfond på minimum 300 mio. kr.. Valget af den pågældende kapitaloperatør bør sker igennem et offentligt udbud, selv om dette i sig selv vil kræve tid. Såfremt der i efteråret 2009 kommer et statsligt initiativ med en større landsdækkende løsning omkring risikovillig kapital, vil det være naturligt, at det afløser det regionale initiativ. 13 af 239 Side 8

14 Bilag 2.2 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T F E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk Arbejdsgruppens bemærkninger til sekretariatets overvejelser og konklusion Dato: Der er kommet følgende bemærkninger til sekretariatets overvejelser og konklusion fra arbejdsgruppen: Kommunerne Københavns Kommune v/ chefkonsulent Jesper Buch Jakobsen Som aftalt fremsendes hermed Københavns Erhvervscenters bemærkninger til det reviderede indstillingsnotat om kapitalfonden: Ingen bemærkninger til at strukturfondsmidlerne prioriteres til en fond med venturekapital, idet det forventes at der er de bedste muligheder for at tilvejebringe national medfinansiering til denne kapitaltype. Det forudsættes i den forbindelse, at der arbejdes seriøst videre med at påvirke økonomi- og erhvervsministeren, Vækstfonden og Finansrådet til at sikre bedre mikrofinansierings-muligheder, samt Danmarks Vækstråd med henblik på etablering af en national mezzanin-fond, da behovet for denne type kapital vurderes lige så akut som for venturekaptal. Kravet om 1:2-matchning af strukturfondsmidlerne vurderes ikke at være rimeligt, da det vil gøre det endnu vanskeligere at tilvejebringe den nationale medfinansiering. Det anbefales i stedet, at der i første omgang etableres en kapitalfond med en samlet kapital på 200 mio. kr., finansieret 1:1 af strukturfondsmidler og national medfinansiering. Herefter vurderes mulighederne for at tilvejebringe yderligere national medfinansiering. Der bør indføjes en tidsgrænse på f.eks. 4 måneder for tilvejebringelse af den nationale medfinansiering. Såfremt der på dette tidspunkt ikke er fundet anden finansiering, eller kun national medfinansiering til en delvis matchning af de reserverede strukturfondsmidler, frigives de resterende strukturfondsmidler, så der ikke blokeres for nye ansøgninger til strukturfondene. Endelig er KEC uenig i betragtningen om, at de høje iværksætter-rater i hovedstaden tyder på, at mangel på mikro-lån ikke er et problem. Overlevelsesraten for iværksættere er samtidig dårligere i hovedstaden end i resten af landet, og det kan bl.a. skyldes problemer med adgangen til finansiering 14 af 239

15 Erhvervsorganisationerne og LO Dansk Byggeri v/ projektchef Jørn Jensen Dansk Byggeri har deltaget i arbejdsgruppen om en regional kapitalfond i hovedstaden og har modtaget indstillingsnotat til medlemmerne af Vækstforum dateret 16. juni Dansk byggeri anerkender, at der har været behov for en hurtigt arbejdende gruppe med henblik på at opnå fornødne effekt i den nuværende situation. Dansk Byggeri finder på denne baggrund, at det foreliggende analysemateriale udgør et grundlag for udarbejdelse af et indstillingsnotat til Vækstforum. Med det foreliggende materiale er Dansk Byggeri enig i den fremsendte indstilling til Vækstforum og har ikke yderligere bemærkninger til indstillingsnotatet. Dansk Erhverv v/ underdirektør Niels Milling Dansk Erhverv kan fuldt ud tilslutte sig sekretariatets indstillingsnotat af 16. juni 2009 om etablering af en regional kapitalfond i hovedstaden. Indstillingsnotatets analyse af den aktuelle økonomiske situations konsekvenser for hovedstadsområdets erhvervsliv i forbindelse med adgang til kapital er dækkende og dokumenteret. Herunder angivelsen af de 4 påviste finansielle gabs i relation til microlån, mezzaninkapital, venturekapital samt exitmulighederne på kapitalmarkedet. Dansk Erhverv finder de indstillede løsninger på de påviste finansielle gabs: - microlån henvendelse til Økonomi- og Erhvervsministeren, Vækstfonden og Finansrådet - mezzaninkapital henvendelse til Danmarks Vækstråd om et landsdækkende initiativ - venturekapital etablering af en regional kapitalfond på minimum 300 mio. kr. - exitmulighederne henvendelse til Økonomi og Erhvervsministeren og Finansrådet som hensigtsmæssige og effektive løsninger set i forhold til Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, Vækstforums frie disponible midler på 130 mio. kr., tidsperspektivet for igangsættelse samt interessen for gearing af Vækstforums disponering på 100 mio. kr.. DI Vækstvirksomhederne i hovedstadsområdet mangler kapital. Konsekvensen er faldende vækst og hastigt stigende arbejdsløshed. Dette var baggrunden for, at DI på sidste møde i Vækstforum stillede forslag om etablering af en regional låne- og venturefond. Derfor er det også overordentligt glædeligt, at der nu er samlet bred og entydig opbakning fra bl.a. erhvervsorganisationer, kommuner og Vækstforums sekretariat bag at oprette en regional kapitalfond rettet mod regionens mindre- og mellemstore virksomheder. Det brede vækstfokus Efter DI s mening er det afgørende, at en regional kapitalfond kommer så mange vækstvirksomheder som muligt til gode. Især i en tid med hastigt stigende arbejdsløshed og markant faldende vækst, må det afgørende aldrig være hvad virksomheden producerer, men alene virksomhedens evne til at skabe vækst og dermed arbejdspladser. 15 af 239

16 Derfor er vi også meget tilfredse med, at der i forslaget lægges op til en fondskonstruktion som støtter innovative virksomheder bredt. Dermed er der åbnet op for, at alle typer virksomheder, både den mindre smedevirksomhed, den helt lille transportvirksomhed og den mellemstore IT-virksomhed, kan søge. Det afgørende er ene og alene virksomhedens vækstpotentiale. Typen af finansiering Tilbagemeldingen fra bl.a. vores 2700 medlemsvirksomheder i hovedstadsområdet er, at der p.t. er et særligt stort behov for lånekapital. Behovet er så stort og akut, at mange sunde og veldrevne virksomheder, inden for stort set alle brancher, p.t. er truet på deres overlevelse. Derfor er vi også glade for at det i forslaget understreges, at det er afgørende for væksten i hovedstadsområdet, at der sker noget på låneområdet. I den situation hovedstadsområdet står i nu, mener vi dog ikke det er ambitiøst nok, at man alene overlader låneområdet til nationale aktører, som Vækstforum som udgangspunkt ingen indflydelse har på. Især ikke når der ikke er andre mezzanin-tilbud på markedet p.t., og Vækstforum Hovedstaden på dette område selv kan gøre en reel og afgørende forskel for regionens erhvervsliv. Derfor vil vi opfordre Vækstforum til at sikre, at lånekapital (mezzanin-kapital) også bliver en af den regionale kapitalfonds arbejdsredskaber. Det afgørende må efter vores mening være at sikre, at det bliver muligt at hjælpe så mange vækstvirksomheder som muligt. Ikke om det per definition skal være den ene eller anden form for kapital. I den forbindelse er det også værd at notere sig, at Ernst & Young i deres analyse (side 61) konstaterer, at det er hos de ejerledede virksomheder som i særlig grad efterspørger låne kapital at det største vækstpotentiale er. Mulighed for medfinansiering I forhold til realiseringen af projektets er det glædeligt at se, at Væksthus Hovedstadens analyse dokumenterer, at der er en udbredt interesse blandt danske og især regionale medinvestorer for at støtte en regional kapitalfond. Vi har også noteret os, at interessen fra potentielle medinvestorer især er i forhold til en fond med lånekapital. Afgørende med ekstern operatør Det er afgørende, at en regional kapitalfond drives så effektivt og professionelt som muligt. Derfor kan vi kunne bakke op bag, at man vælger den endelige operatør gennem eksternt udbud, og at pågældende operatør får til opgave at finde den danske medfinansiering. Det er dog samtidigt afgørende for væksten i hovedstadsområdet, at midlerne i fonden kommer så hurtigt som muligt ud og arbejde. Der bør derfor sættes en relativt snæver grænse for hvor lang tid en udbudsrunde må tage. Samtidigt bør det ikke være afgørende for projektets gennemførsel, at EU tillader prioriteret risikodækning af midlerne fra Socialfonden. Vigtig hjælp til erhvervslivet Alt i alt er det dog utroligt glædeligt, at der har kunnet samles bred opbakning bag DI s forslag om, at Vækstforum kan og skal gøre noget på dette område. Dermed understreger Vækstforum sin rolle som central vækstgenerator i Region Hovedstaden. Vi glæder os til at følge det fortsatte arbejde tæt! 16 af 239

17 Finansrådet v/ kontorchef Troels Kjølby Nielsen Finansrådet (FR) er overordnet enig i indstillingsnotatets hovedkonklusioner, som meget godt reflekterer Ernst & Youngs (E&Y) analyse: dvs. hvis en regional kapitalfond skal etableres, så skal fokus være på venturekapital. FR foretrækker dog en national løsning. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der bliver meget få midler tilbage til resten af strukturfondsperioden, hvis der anvendes 100 mio. kr. til en regional venturefond. Det bør derfor alternativt overvejes om ikke Cibit-modellen, dvs. kapital til de i erhvervsstrategien identificerede strategiske satsningsområder, i stedet burde forfølges. Hvad angår microlån er FR ikke overbevist om, at der eksisterer noget gap i markedet her. Det er rigtigt, som anført i E&Ys analyse, at der er en meget lav overlevelsesrate blandt små nystartede virksomheder, hvorfor bankernes tilbageholdenhed med udlån til dette segment i givet fald vil være en forretningsmæssig rationel beslutning. FR har dog taget initiativ til at drøfte med Vækstfonden og flere erhvervsorganisationer, hvorfor Vækstfondens produkter, Vækstkaution og Kom-igang-lån, ikke ser ud til at være nogen succes. FR vil kunne støtte en henvendelse til Økonomi- og Erhvervsministeren, hvor Finansrådet og Vækstfonden kommer cc i brevet. Endvidere kan det nævnes, at FR allerede sammen med Dansk Erhverv og Håndværksrådet har taget initiativ til at rette henvendelse til økonomi- og erhvervsministeren og skatteministeren for at få tinglysningsafgiften på erhvervsudlån midlertidigt fjernet. Dette vil kunne bidrage til at lette kreditgivningen til erhvervslivet generelt. I øvrigt bør Vækstforum være opmærksom på de nye initiativer, som Kommissionen barsler med vedr. mikrokredit via EIF/EIB. Vedr. Mezzanin-kapital kan FR støtte sekretariatets forslag om, at Danmarks Vækstråd anmodes om at etablere en landsdækkende fond. Ift. exit-problematikken må det være en fejl, at det foreslås at rette henvendelse til Finansrådet. Dette område har vores medlemmer intet ansvar for og brevet bør derfor alene stiles til økonomi- og erhvervsministeren. Håndværksrådet v/ Mads Engberg, chefanalytiker Håndværksrådet bakker op om ideen om at lave en regional kapitalfond, der skal dække nogle af de finansielle gaps, der opstår som følge af den finansielle krise. Håndværksrådet mener, at fokus også bør være på microlån og er dermed uenig i Ernst & Youngs konklusion, at den regionale kapitalfond ikke skal afhjælpe problemet med manglende lån til nye små virksomheder. Efter Håndværksrådets opfattelse skal fokus være på alle typer virksomheder og ikke udelukkende på vækstiværksættere, da et snævert fokus samtidig vil betyde en snæver risikospredning af de uddelte midler. Der er i rigtig mange tilfalde tale om virksomheder, som er sunde, men som har brug for lån til ekspansion, som de ikke kan få i øjeblikket. Håndværksrådets seneste analyse af de finansielle vilkår blandt de små og mellemstore virksomheder viser, at 30 % er begrænset eller meget begrænset af mangel på finansiering. Løsningen for de mindste virksomheder, som har brug for microlån kunne være at øge mulighederne for at få vækstkaution eller kom-i-gang-lån. Håndværksrådet bakker op om, at der indstillingen er kommet specifikt fokus på, at mezzaninkapitalen skal fokuseres mod små og mellemstore ejerledede virksomheder. Det er typisk virksomheder inden for traditionelle erhverv, som oplever et stort finansielt gap i øjeblikket fordi bankerne har lukket i for långivningen i øjeblikket. 17 af 239

18 Med hensyn til venturekapital mener Håndværksrådet ikke, at det er hensigtsmæssigt, at opbygge kompetencerne til at udbyde venturekapital i endnu en ny fond. Det kræver betydelige og højt specialiserede kompetencer at udbyde venturekapital, og disse kompetencer er allerede til stede i andre strukturer. For at undgå at midlerne i den regionale kapitalfond går til spilde i administration, bør fonden holde sig væk fra venture kapital. Alternativt kan den andel, som vurderes at skulle anvendes på venture kapital kanaliseres til virksomhederne gennem de allerede eksisterende kanaler. IT-Branchen v/ underdirektør Jette Baade IT-Branchen (ITB) kan fuldt ud tilslutte sig sekretariatets indstillingsnotat af 16. juni 2009 om etablering af en regional kapitalfond i hovedstaden. ITB støtter, at Vækstforum i relation til problemstillingen om venturekapital tager initiativ til etableringen af en venturefond, som har til formål at understøtte de innovative og højteknologiske virksomheder og at der bliver anvendt 100 mio. kr. fra Vækstforum Hovedstadens andel af EU s socialfondsmidler som medfinansiering. De højteknologiske og innovative virksomheder har en høj koncentration i hovedstadsområdet og er afgørende for regionens beskæftigelsesmæssige og vækstmæssige udvikling. Dette stemmer også godt overens med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, som tager sigte på at sikre de bedste rammevilkår for de vidensbaserede virksomheder. Det er virksomheder, der skaber høj værditilvækst, har høj produktivitet og som har internationalt potentiale. ITB finder også de indstillede løsningsforslag f.s.v.a. de 3 andre finansielle gabs: - microlån henvendelse til Økonomi- og Erhvervsministeren, Vækstfonden og Finansrådet - mezzaninkapital henvendelse til Danmarks Vækstråd om et landsdækkende initiativ - exitmulighederne henvendelse til Økonomi og Erhvervsministeren og Finansrådet som hensigtsmæssige og effektive løsninger set i forhold til Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi. LO v/ regionskonsulent Klaus Farnov På trods af at jeg ikke har deltaget i udvalgsarbejdet, har jeg naturligvis fulgt det med interesse. Grundlæggende er vi ikke imod en kapitalfond, men er imod at der i indstillingen forventes en deltagelse af kapital fra Strukturfondene, specielt Socialfonde. Midler der specifikt er beregnet til flere og bedre job bør ikke bindes i en yderligere fondsdannelse, hvor forbruget af disse under alle omstændigheder ikke skal bindes uden garanti for forbrug. Disse midler må ikke bruges som risikovillig kapital, hvilket er det der er behov for. Rent faktisk må kun prioritet 2 i Socialfonden bruges med målsætningen Iværksættere, og i den prioritet er der kun 37 mio. kr. tilbage til resten af perioden. Lægemiddeindustriforeningen (Lif) Lif støtter alle seks punkter i sekretariatets indstilling. Lif finder, at det for så vidt angår mikrolån og mezzaninkapital er fornuftigt, at Vækstforum presser på overfor Økonomiog erhvervsministeren, Finansrådet og Danmarks Vækstråd for at få nogle bæredygtige landsdækkende løsninger på disse problemstillinger. 18 af 239

19 Det er Lifs holdning, for så vidt angår de regionale handlemuligheder, at et regionalt initiativ på dette område bør understøtte Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi om at udvikle stærke og perspektivrige vidensbaserede erhvervsklynger inden for fx it-service, biosundhed, medicoindustri, forretningsservice og clean-tech. Derfor kan Lif også helt tilslutte sig indstillingen om, at der etableres en regional kapitalfond, som har fokus på problemet med manglende venturekapital til innovative og højteknologiske virksomheder. Manglen på risikovillig kapital er et meget alvorlig problem for biotek-sektoren, hvor vi risikerer at sætte de sidste 20 år indsats over styr, hvis ikke der gøres noget. Manglen på venturekapital bevirker, at biotek-selskaberne i øjeblikket må skære dybt i deres udviklingsprojekter, hvilket hurtigt vil føre til, at medarbejdere og kompetencer forsvinder, og at perspektivrige udviklingsprojekter mister værdi. Andre herunder erhvervsfremmeaktører Copenhagen Capacity v/ adm. direktør Steen Donner Copenhagen Capacity anerkender behovet for finansiering og er enige i, at der i overvejende grad er tale om de fire nævnte gaps. Det anerkendes også, at behovet for de forskellige former for kapital er større i øjeblikket grundet den globale økonomiske krise. Copenhagen Capacity er enige i sekretariatets indstilling for så vidt angår punkterne omkring microlån, mezzaninkapital og exitmuligheder. Med hensyn til indstillingen i relation til problemstillingen om venturekapital, mener Copenhagen Capacity at man bør overveje, at afklare følgende to forhold inden et større offentligt udbud om en regional kapitalfond iværksættes; Synes et landsdækkende initiativ at være en mulighed indenfor en overskuelig fremtid. Et landsdækkende initiativ vil være langt at foretrække. Er det sandsynligt, at et sådan initiativ kan finde grobund, bør det overvejes om en regional mellemstation er nødvendig. Er det sandsynligt, at en potential kapitaloperatør vil være i stand til at tilvejebringe de resterende 200 mio. kr. til fonden. Copenhagen Capacity vurderer, at det kan være forbundet med betydelige vanskeligheder at rejse et sådan beløb i det nuværende marked. Forslaget om afklaring af ovenstående to forhold inden et udbud iværksættes, begrundes i de betydelige omkostninger der vil være forbundet med at gennemføre et offentligt udbud. Med ovenstående bemærkning er Copenhagen Capacity i øvrigt enig i sekretariatets indstilling. Erhverv.net v/ konsulent Bent Benemann Bishoff Erhverv.net tilslutter sig hermed sekretariatets indstilling med følgende bemærkninger: Vi er enige med sekretariatet i konstateringen af de finansielle strukturproblemer i relation til mikrolån, mezzaninkapital, venturekapital og exitmuligheder på kapitalmarkedet. 19 af 239

20 Overordnet er vi bekymrede for de tidsmæssige aspekter i relation til realiseringen af landsdækkende initiativer såvel som den foreslåede udbudsrunde i relation til venturekapital. Der er behov for kapital allerede i dag og en løsning der først er klar i 2010 vil være for sent for mange virksomheder. I relation til indstillingen omkring såvel mikrolån som mezzanin-kapital, anser vi det for væsentligt, at der indtænkes en lokal forankring i det fortsatte arbejde og erhverv.net stiller sig gerne til rådighed i forbindelse hermed. I relation til indstillingen omkring venture-kapital, anser vi det for væsentligt at udbudsrunden gennemføres snarest - og også i relation til at rejse medfinansieringen afsluttes i indeværende år. Med hensyn til den prioriterede risikodækning forstår vi, at der kan være et afklaringsproblem i EU og anbefaler, at det ikke sinker processen således, at kapitalen også indskydes uden denne særstilling. Ydermere kan vi være bekymrede for om anvendelsen af socialfondsmidlerne til et kapitalindskud i venture-kapital alene kan godkendes, da denne løsning ikke løser et strukturelt problem, ligesom beløbet er beskedent i relation til det aktuelle kapitalbehov i sektoren. Afslutningsvis vil vi gerne udtrykke vores tilfredshed med resultatet, såvel som vores mulighed for at bidrage i processen, og ser frem til, at der med Vækstforum Hovedstadens bistand kan allokeres op til 800 mio. kr. i frisk kapital til regionens virksomheder. Frederikssund Erhverv v/ direktør Peter Bo Andersen Frederikssund Erhverv konstaterer med tilfredshed, at Vækstforum har taget initiativ til at nedbringe det Dødens Gab, som mange iværksættere og virksomhedsledere støder ind i, når de vil etablere og udvikle virksomhed i regionen. Vi har i arbejdsgruppen specielt lagt vægt på at forbedre vilkårene for de ejerledede mindre og mellemstore virksomheder. Disse virksomheder udgør bredden i regionens erhvervsliv, men mange af dem har i dag et stort uudnyttet potentiale, som vil kunne nyttiggøres med udviklingen af finansielle produkter der respekterer denne virksomhedstypes behov. Mange af disse virksomheder har en afgørende rolle i den værdikæde, som skal sikre høj værditilvækst, høj produktivitet og international gennemslagskraft. Der er mange eksempler på, at det netop er denne virksomhedstype, der over årene og gennem dygtig ledelse og perspektivrige satsninger udvikler sig til at være stærke virksomheder i et globalt marked. Med få undtagelser er det denne type af virksomheder med vækstpotentiale, som karakteriserer erhvervslivet uden for Storkøbenhavn. I den kontakt vi i den lokale erhvervsservice har med den type virksomheder, konstaterer vi desværre ofte, at manglen på finansiering er den direkte årsag til, at perspektivrige og lønsomme udviklingsprojekter ikke kan gennemføres. Det er i overensstemmelse hermed, at Ernst & Young, i den analyse de har lavet for arbejdsgruppen, vurderer, at der for dette segment er et strukturelt problem. Analysen peger på, at problemet kan afhjælpes med et finansielt produkt, Mezzaninkapital, som ikke findes i en effektiv form på markedet i dag. Analysen peger på, at en afhjælpning af dette strukturelle problem vil have effekter, der er til at få øje på. Det er års erfaring på dette område, der er årsagen til, at vi på Vækstforums sekretariats møde for et år siden tog initiativ til at sætte Dødens Gab på dagsordenen. 20 af 239

21 Det er vores håb, at Vækstforum med sin anbefaling på mezzaninkapitalområdet tager et første og væsentligt skridt i retning af en kapitalfond, hvis målguppe er mindre og mellemstore ejerledede virksomheder, der i ekspansionsfasen har brug for mere risikobetonet kapital end almindelige lån med lånegarantier. Venturekapital er i forhold til denne virksomhedstypes kultur og ledelsesform, samt ejerlederens personlige succeskriterier, uegnet som finansielt instrument. Det er vores opfattelse, at Mezzaninkapital derimod vil være et godt finansielt produkt, hvis udbredelse og risikominimering kan optimeres gennem et kvalificeret samarbejde med den lokale erhvervsservice, som også bør inddrages i konceptfasen, når det drejer sig om tilpasning af produktet til virksomhedernes behov. Vi havde gerne set, at Vækstforums initiativ havde ført til, at Region Hovedstaden havde taget et første initiativ til det, der på sigt kunne blive en landsdækkende Mezzzaninfond, men tager med ovenstående betragtninger til efterretning, at der i første omgang satses på en regional venturefond, og anbefaler at arbejdsgruppen fortsætter som følgegruppe med henblik på at etablere den bedst mulige løsning for regionens virksomheder. Vi tillægger det stor betydning, at processen med etableringen af venturefonden afgrænses i tid, således at det med udgangen af 2009 tages op til fornyet drøftelse i følgegruppen, hvorledes Vækstforum bedst kan medvirke til at løse virksomhedernes finansielle udfordringer, hvis ikke det skulle lykkes inden da at etablere en regional eller landsdækkende venturefond. SEED Capital Denmark v/ managing partner Ulla Brockenhuus-Schack Jeg er overvejende enig i arbejdsgruppens anbefalinger i fremsendte notat. Dog vil jeg anbefale at en eventuel venturefond i regionen har så fleksible rammer som muligt, således at der skabes et reelt grundlag for at rejse den nødvendige private kapital. I den forbindelse er jeg ikke enig i det på side 5 anførte at investorer helst ser en fond baseret på lånefinansiering. De investorer, der historisk har investeret i venture fonde i Danmark og internationalt ønsker normalt egenkapitalfinansiering, så de får en relativt større økonomisk upside. Min anbefaling er derfor, at vi også på dette felt er fleksible, således at det bliver muligt at rejse privat kapital til fonden. Symbion v/ adm. direktør Peter Torstensen Symbion kan fuldt tilslutte sig sekretariatets indstilling til Vækstforum. VI vil samtidig gerne takke for samarbejdet, som efter vores mening både har været konstruktivt og fremadrettet. Vi glæder os til at se, hvad der kommer ud af behandlingen på Vækstforum. Vækstfonden v/ vicedirektør Susanne Kure Vækstfonden har, som eksperter inden for området finansiering af små og mellemstore virksomheder, deltaget i drøftelser i arbejdsgruppen og med sekretariatet. Vi er blevet anmodet om at give en skriftlig tilbagemelding med vores vurdering af sekretariatets overvejelser og konklusion i sekretariatets indstillingsnotat dateret 16. juni Vi er enige i sekretariatets identifikation af finansielle gaps på markedet for risikovillig kapital. Vi er af den opfattelse, at produkterne vækstkaution og kom-i-gang-lån er udformet og tilpasset målgruppen for mikrolån. Vi har netop lanceret en spørgeskemaun- 21 af 239

22 dersøgelse, for at få mere viden om potentialet og barriererne for efterspørgsel på længere sigt. Resultaterne heraf ser vi frem til at drøfte med de relevante parter. Mezzaninkapital kan være gavnligt for en række virksomheder, som beskrevet i analysen. Såfremt der etableres en fond, er vi dog enige i, at det bør ske som et landsdækkende initiativ med en kritisk masse, for at sikre etablering på et tilstrækkeligt professionelt og omkostningseffektivt grundlag. Vi er enige med sekretariatet i, at koncentrationen af innovative og højteknologiske virksomheder er høj i hovedstadsregionen, og bakker op om sekretariatets konklusion om, at der er behov for seed-kapital til disse virksomheder. Væksthus Hovedstadsregionen v/direktør Marlene Haugaard Væksthus Hovedstadsregionen har deltaget i arbejdsgruppen vedr. udarbejdelse af beslutningsgrundlag om en regional kapitalfond til Vækstforums møde den 25. juni Væksthus Hovedstadsregionen har desuden undersøgt kommissoriets spor 3 om mulighederne for national medfinansiering fra forskellige parter. Væksthus Hovedstadsregionen er enig i at der findes fire finansielle gabs for virksomhederne i relation til microlån, mezzaninkapital, venturekapital og exitmuligheder på kapitalmarkedet. Væksthus Hovedstadsregionen er enig i sekretariatets indstilling vedr. håndtering af de finansielle gabs vedr. microlån og exitmuligheder. Væksthus Hovedstadsregionen er ikke enig i sekretariatets prioritering af, at de regionale midler anvendes på etablering af en venturekapitalfond. Væksthuset er enig i, at der mangler kapital på venturemarkedet, men det er vores vurdering, at det i mindre grad er et strukturelt problem, og i højere grad et problem afledt af den finansielle krise. Væksthus Hovedstadsregionen vurderer gennem vores arbejde med vækstlaget af iværksættere og virksomheder, at der er et reelt strukturelt problem med mezzaninkapital til små og mellemstore ejerledede virksomheder, der i ekspansionsfasen har brug for mere risikobetonet kapital end almindelige lån med lånegarantier. Dette strukturelle problem er markant øget i forbindelse med den aktuelle finanskrise. Det er væksthusets vurdering, at der vil kunne opnås en hurtigt og effektiv hjælp til virksomheder med et vækstpotentiale, som umiddelbart vil blive omsat i arbejdspladser og eksportindtægter. 22 af 239 Side 9

23 23 af 239

24 24 af 239

25 25 af 239

26 26 af 239

27 27 af 239

28 28 af 239

29 29 af 239

30 30 af 239

31 31 af 239

32 32 af 239

33 33 af 239

34 34 af 239

35 35 af 239

36 36 af 239

37 37 af 239

38 38 af 239

39 39 af 239

40 40 af 239

41 41 af 239

42 42 af 239

43 43 af 239

44 44 af 239

45 45 af 239

46 46 af 239

47 47 af 239

48 48 af 239

49 49 af 239

50 50 af 239

51 51 af 239

52 52 af 239

53 53 af 239

54 54 af 239

55 55 af 239

56 56 af 239

57 57 af 239

58 58 af 239

59 59 af 239

60 60 af 239

61 61 af 239

62 62 af 239

63 63 af 239

64 64 af 239

65 65 af 239

66 66 af 239

67 67 af 239

68 68 af 239

69 69 af 239

70 70 af 239

71 71 af 239

72 72 af 239

73 73 af 239

74 74 af 239

75 75 af 239

76 76 af 239

77 77 af 239

78 78 af 239

79 79 af 239

80 80 af 239

81 81 af 239

82 82 af 239

83 83 af 239

84 84 af 239

85 85 af 239

86 86 af 239

87 87 af 239

88 88 af 239

89 89 af 239

90 90 af 239

91 91 af 239

92 92 af 239

93 93 af 239

94 94 af 239

95 95 af 239

96 96 af 239

97 97 af 239

98 Notat om regional kapitalfond i Region Hovedstaden Henrik Lodberg Notatet omhandler en gennemgang af muligheder og vilkår for, at EU s strukturfonde kan medfinansiere etableringen af en regional kapitalfond i Region Hovedstaden. I forlængelse af en gennemgang af socialfonds- og regionalfondsprogrammernes indhold om hvilke finansieringsinstrumenter, der kan bringes i anvendelse, præsenteres en række opmærksomhedspunkter, som forordningerne peger på i forbindelse med etableringen af en regional kapitalfond. 98 af 239

99 1. Baggrund Notatet omhandler en beskrivelse af de muligheder og vilkår, der er for at anvende midler fra EU s strukturfonde til etablering af en regional kapitalfond. Baggrunden er, at Vækstforum Hovedstaden på sit møde den 30. april 2009 vedtog, at der skulle udarbejdes et beslutningsgrundlag om muligheder og vilkår for evt. etablering af en regional kapitalfond. Notatet beskriver først kort hvad EU s forordninger indeholder om mulighederne for, at EU programmerne kan medvirke til at etablere finansieringstekniske instrumenter herunder regionale kapitalfonde. Dernæst præsenteres grundlæggende to modeller, som kan bringes i anvendelse når der ønskes at stille kapital til rådighed for mindre og mellemstore virksomheder. Videre gennemgås hvilke krav, der er til organiseringen af indsatsen for et finansieringsteknisk instrument. Notatet vil i gennemgangen af de enkelte punkter faktuelt tilstræbe at adressere en række af de elementer, der indgår i DI s forslag, og de rejste spørgsmål i kommissorium for arbejdsgruppen om regional kapitalfond i Hovedstaden. 2. Hvad siger EU-regelsættet om finansieringsinstrumenter og regionale kapitalfonde? DI s forslag omhandler en regional (JEREMIE-lignende) fondskonstruktion og i tilknytning hertil tilbud om samarbejde/støtte fra lokale og regionale erhvervsservicetilbud. I den aktuelle strukturfondsperiode er det muligt med tilskud fra strukturfondene at etablere regionale kapitalfonde, der kan medvirke til vækst og udvikling for regionens virksomheder. Strukturfondene kan ifølge artikel 44 i Rådets forordning nr. 1083/2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden som led i et operationelt program finansiere udgifter i forbindelse med en operation, som omfatter bidrag til støtte til finansieringstekniske instrumenter for navnlig små og mellemstore virksomheder, såsom venturefonde, garantifonde og lånefonde. Både Regionalfonds- og Socialfondsprogrammet kan bringes i anvendelse ved etablering af en regional kapitalfond. Under regionalfondsprogrammets indsatsområde: Etablering og udvikling af nye virksomheder er det muligt at påvirke vækstvilkår i form af udbud af offentlig og privat rådgivning og finansiering til iværksætterne. Indsatsen kan målrettes disse områder, og rammebetingelserne kan påvirkes gennem fx rådgivningsfaciliteter, udviklingsparker og lånemuligheder af 239

100 Derfor nævnes nedenfor Regionalfondsprogrammets ikke udtømmende liste på eksempler for, hvordan vækstvilkårene kan påvirkes ved gennemførelse af projekter med regionalfondstilskud. For udbud af offentlig og privat rådgivning kunne eksempler på projekter være: Rådgivning, erfaringsudveksling og etablering af administrative fællesskaber i forbindelse med startfaciliteter for SMV er Udvikling af nye modeller for rådgivning om etablering af nye virksomheder eller overtagelse af eksisterende virksomheder (generationsskifte) og implementering af disse modeller i konkrete værktøjer. Etablering af virksomhedskuvøser, som evt. omfatter både fysiske faciliteter og rådgivningspersonale, for SMV-iværksættere med henblik på at styrke SMV ers forskningsog udviklingskapacitet. For finansiering til iværksættere kunne eksempler på projekter være: Udvikling og implementering af nye modeller for udlån til SMV-iværksættere og generationsskifter gennem engagement af lokale banker, realkreditinstitutter, potentielle private investorer m.fl. Udvikling og implementering af nye modeller, der kombinerer nye SMV ers adgang til kapital med rådgivning. Udvikling af og implementering af nye modeller for mikrolån til SMV er kombineret med rådgivning. Styrkelse af formidlingen til SMV-iværksættere om finansieringsmuligheder, fx via hjemmeside, hvor offentlige og private finansieringsmuligheder samles. Finansieringsinstrumenterne kan alene stilles til rådighed for SMV er. Tilsvarende under Socialfondsprogrammets indsatsområde Etablering og udvikling af nye virksomheder er det muligt at påvirke rammebetingelser i form af bl.a. udbud af offentlig og privat rådgivning og venturekapital. For udbud af offentlig og privat rådgivning kunne eksempler på projekter være: Udvikling af nye modeller for rådgivning både i forbindelse med etablering af nye virksomheder, ekstra løft til nystartede virksomheder (vækstiværksættere) såvel som overtagelse af eksisterende virksomheder (generationsskifte) af 239

101 Udvikling af nye modeller der skaber større integration mellem offentlig og privat rådgivning. For venturekapital fremhæves i programmet, at adgangen til vejledning og rådgivning er en central og kritisk ressource for mange iværksættere. Ud over egentlig kapitaltilførsel kan venturefonde bibringe iværksættere andre typer ressourcer som fx viden om management, marketing, adgang til netværk mv. Socialfonden kan fx: Støtte etablering af nye venturefonde, der kan støtte iværksættere i etableringsbegyndelses- eller ekspansionsfasen Tilføre penge i allerede eksisterende venturefonde, hvis formål er at fremme iværksætteri og små og mellemstore virksomheder. Samlet kan det konkluderes, at der er en række muligheder i det nuværende regelsæt, som muliggør strukturfondsmedfinansiering til etablering af en regional kapitalfond og initiativer, der har til formål at styrke rådgivning og vejledning af iværksættere og SMV ere. 3. Hvilke finansieringsinstrumenter kan bringes i anvendelse? DI s forslag omhandler følgende former for kapital til rådighed til mindre og mellemstore virksomheder: Mikrolån Mezzaninkapital Venturekapital De forskellige finansieringsformer ønskes forankret i en regional (JEREMIE-lignende) fondskonstruktion. EU-reglerne giver groft sagt mulighed for to typer af fondskonstruktioner: For det første kan der anvendes en holdingmodel svarende til den JEREMIE-model, som er blevet undersøgt etableret på nationalt niveau. Holdingmodellen er tænkt primært anvendt på nationalt niveau, til at håndtere nationale initiativer med stor økonomisk volumen. Ifølge forordningerne er fx forvaltningsmyndigheden (Erhvervs- og Byggestyrelsen) og den Europæiske Investeringsbank (EIB) tiltænkt centrale rolle i gennemførelsen af initiativet. Som led i JEREMIE-initiativet er det af 239

102 Europa Kommissionens ønske at lade EIB forestå opbygningen af en række JEREMIE-enheder i en række medlemslande. For det andet kan der etableres et finansieringsteknisk instrument som fx en låne- eller venturefond, hvor EU-tilskuddet indskydes i fx en erhvervsdrivende fond, som herefter låner ud til en lav rente til SMV er og mikrovirksomheder. Der er intet til hindrer for, at DI s forslag om de tre finansieringstyper forankres i en almindelig fondskonstruktion. Forordningerne fastsætter ingen nærmere regler om, hvilken selskabsform en uafhængig juridisk enhed skal have. Det betyder at fonde fx kan etableres som erhvervsdrivende fonde, aktieselskaber, kommanditselskaber mv. Der er således mulighed for at etablere en fond, hvor der indskydes midler fra private investorer, offentlige parter og EU s strukturfondsmidler. Nedenfor gennemgås en række opmærksomhedspunkter, som forordningerne peger på i forbindelse med etableringen af en regional kapitalfond: Analyse af de finansielle gaps i det private kapitalmarked Der skal forud for etableringen af evt. regional kapitalfond foreligge en analyse, der dokumenterer uhensigtsmæssigheder i det aktuelle udbud og efterspørgsel i den private kapitalforsyning til iværksættere og SMV ere. Det betyder, at der skal foreligge et dokumenteret behov for at iværksætte nye finansieringsinstrumenter med medfinansiering fra strukturfondene. Forretningsplan for finansieringsinstrumentets virkemåde De parter der medfinansierer EU-tilskuddet ved etableringen af det finansielle instrument, skal udarbejde en forretningsplan bl.a. indeholdende følgende elementer, jf. forordning 1828/2006: En beskrivelse af målet med indsatsen og hvilke virksomheder instrumentet retter sig mod, kriterierne og finansieringsbetingelserne Det finansieringstekniske instruments driftsbudget Ejerskabet til det finansieringstekniske instrument Vedtægterne for det finansieringstekniske instrument af 239

103 Ledelsens professionelle erfaring, kompetence og uafhængighed Begrundelsen for og den planlagte anvendelse af bidraget fra strukturfondene og den tilsigtede anvendelse af bidraget fra strukturfondene. Likvidationsbestemmelserne for det finansieringstekniske instrument. Forretningsplanen vurderes og dens gennemførelse overvåges af forvaltningsmyndigheden, Erhvervs- og Byggestyrelsen. Organiseringen af finansieringstekniske instrumenter Finansieringstekniske instrumenter skal oprettes som uafhængige juridiske enheder. Forordningerne fastsætter ingen nærmere regler om, hvilken selskabsform en uafhængig juridisk enhed skal have. Det må derfor forventes, at der gives vide rammer for valget af selskabsform. Det nordjyske mål 2 lånefond er organiseret som en erhvervsdrivende fond med selvstændig bestyrelse, vedtægter og et indbetalt grundkapital på kr. fra den daværende stifter Nordjyllands Amt. Ligeledes oprettes i CEBIT-programmet de to selskaber som henholdsvis et kommanditselskab og et aktieselskab. Organiseringen består typisk af en fondsenhed med et sæt vedtægter, der fastlægger enhedens formål (hvilke regler enheden er underlagt, målgruppen for enheden, hvordan enheden skal drives mv.), en bestyrelse, der træffer endelige beslutninger om enhedens etablering og drift og en manager, der varetager den daglige ledelse og styring af fondens aktiviteter. Det er således typisk manageren, der med bestyrelsens samtykke indgår kontrakter med kapitalformidlingspartnere om relevante finansieringsformer. Afhængig af hvilken model der ønskes anvendt for de finansieringstekniske instrumenter kan det anbefales, at fordele og ulemper ved de forskellige etableringsformer nærmere undersøges. I forhold til et evt. strukturfondstilsagn har det betydning, hvilken juridisk organisation, der vælges til at forestå håndteringen af den regionale kapitalfond. Spørgsmålet er om manageren for enheden kan vælges uden at der først skal foretages et udbud. I forlængelse af de almindelige retsregler kan det forenklet fastslås, at såfremt modtageren er en offentlig eller offentlignende aktør, hvis aktiviteter bidrager til opfyldelse af politiske bestemte mål og hvor tilskuddet ikke har til formål at skabe profit hos modtageren, vil det være muligt at tildele EU-midlerne som et tilskud af 239

104 Derimod såfremt der ønskes en privatretlig organisation, som fx et privat finansieringsinstitut, til at være modtager af EU-midlerne kræver det, at der foretages et udbud, hvor betingelserne for tjenesteydelsen fastsættes detaljeret i et udbudsdokument. Med hensyn til honoreringen af manageren er der fastsat regler for størrelsen af management honoraret i artikel 43 i forordning 1828/2006. Såfremt manageren er udvalgt gennem udbud er der ingen højeste grænse, da honoraret er det mindst mulige verificeret gennem den markedspris, der fastslås gennem det åbne udbud. Hvis der ikke er foretaget et udbud er grænserne: 2 % p.a. ved anvendelse af holdingfonde og garantifonde. 3 % p.a. i normaltilfælde 4 % p.a. i tilfælde af micro-credit fonde. Den almindelige hovedregel er altså 3 % p.a., som beregnes af bidraget fra strukturfondene og den nationale medfinansiering. Det skal understreges, at der er tale om maksimale grænser, og at forvaltningsmyndigheden skal sørge for ud fra et sparsommelighedsprincip, at beløbet fastsættes så lavt som muligt. Det skal videre bemærkes, at hvis der er foretaget et offentligt udbud er der intet krav om underliggende dokumentation i form af bilag fra det finansielle instrument i relationerne til udgifterne til management omkostningerne. Hvis det er givet et tilskud er der krav om underliggende dokumentation for udgifter afholdt af manager, da der i disse tilfælde ikke må være tale om en fortjeneste. I disse tilfælde kan alle udgiftstyper indgå herunder overhead på max 25 %. Strukturfondsforordning og dansk strukturfondsprogram. Uanset hvilket finansieringsinstrument der vælges, vil det valgte instrument i sin etablering og drift være underlagt gældende mål, regler og procedurer som angivet i strukturfondsforordningerne, de danske strukturfondsprogrammer, de danske retningslinier og dokumentationskrav for modtagelse af strukturfondsfinansiering. Finansieringsinstrumentet skal på alle niveauer være strukturfondstro. Dette bør skrives ind i vedtægterne for finansieringsinstrumentet af 239

105 Vedrørende midlerne fra fonden kan det nævnes, at beløb der kommer tilbage til den regionale kapitalfond i form af fx tilbagebetalinger skal anvendes til samme formål og inden for samme programområde. Indkomne midler anvendes i første omgang til management omkostninger. Dernæst til udlodning til investorer, der agerer i overensstemmelse med fondens fundats. Endelig fordeles resten mellem alle øvrige co-finansieringspartnere og shareholders. Renter af kapitalen skal anvendes til samme formål, som betingelserne for selve tilskuddet. Det skal dog bemærkes med hensyn til dokumentationskrav, at der som hovedregel ikke er krav om bilagsdokumentation i forhold til udgifter afholdt og betalt af den enkelte virksomhed. Manageren skal bl.a. opbevare følgende dokumentation tre år efter programmets afslutning, jf. art. 90 i 1083/2006: Ansøgning fra virksomhed til det finansielle instrument Forretningsplan for virksomheden Den underskrevne kapitalformidlingsaftale. Dokumentation for overholdelse af evt. statsstøtte. Det skal videre bemærkes, at overvågningsudvalget for strukturfondsprogrammet har adgang til indsigt i indsatsen. Der skal løbende rapporteres på indsats og målopfyldelse i forhold til de danske strukturfondsprogrammer for den samlede indsats. Det skal bemærkes, at hele myndighedskonstruktionen omkring strukturfondsindsatsen med forvaltningsmyndighed, kontrolmyndighed, revisionsret mv. også vil gælde for det valgte finansieringsinstrument. Revisionsretten, Rigsrevisionen mv. skal fx også have adgang til indsatsen på alle niveauer. Indsatsområder der kan støttes. Fondsmodellen giver mulighed for at bidrage til markedsudviklingen inden for udvalgte nicher i kapitalforsyningen til små og mellemstore virksomheder. Hvilke nicher og kapitalprodukter, der ønskes udviklet i samarbejde med private kapitalformidlere skal bero på en analyse af evt. markedssvigt i den aktuelle kapitalforsyning til små og mellemstore virksomheder. Når strukturfondene finansierer finansieringstekniske instrumenter, indgår Erhvervs- og Byggestyrelsen, en finansieringsaftale med kapitalformidlingsenheden, indeholdende bestemmelser om finansieringsordninger og mål. Som et blandt flere punkter skal finansieringsaftalen omhandle en præcis beskrivelse af investeringspolitikken for instrumentet, af 239

106 herunder skal der som minimum beskrives hvilke virksomheder, der er omfattet af målgruppen og hvilke finansieringstekniske produkter, der skal støttes. Fonden kan investere i SMV ere. Sådanne investeringer kan kun foretages i virksomhedernes etablerings-, begyndelses- eller ekspansionsfase og kun i aktiviteter, som de ansvarlige for forvaltningen af de finansieringstekniske instrumenter anser for potentielt økonomiske lønsomme. Det betyder, at der er vide rammer for hvilke aktiviteter, der konkret kan iværksættes med fx et lån fra en regional kapitalfond. Hvilken investeringsprofil, der ønskes skal fastlægges i en overordnet investeringspolitik for den regionale kapitalfond. Statsstøtte Fonden må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til det private kapitalmarked. Det betyder, at fondens evt. udbud af investeringsprogrammer til potentielle partnere i det private kapitalmarked skal være fuldt gennemsigtig og konkurrenceudsat. Statsstøtte kan foreligge på flere niveauer. Der kan for det første være tale om statsstøtte til den valgte fondsmanager, jf. aflønningen af manageren. Der er tale om statsstøtte til manageren, såfremt aflønningen ikke følger markedsvilkårene. Men som nævnt tidligere vurderes aflønning inden for rammerne af art i 1828/2006 ikke som statsstøtte til manageren, såfremt aflønningen er under de maksimale 3 % p.a. beregnet i forhold til bidraget fra strukturfondene og den nationale medfinansiering, såfremt manageren ikke er en privatvirksomhed, men en juridisk enhed med alment formål. For det andet kan der være tale om statsstøtte til kapitalformidlingsfonden. Hvorvidt der er tale om statsstøtte beror på en vurdering af om kapitalformidlingsfonden udnytter sine særlige kapitalforhold, der bl.a. er tilvejebragt af offentlige midler, til at tilbyde virksomhederne finansieringsmuligheder på vilkår der er mere gunstige sammenlignet med finansieringsudbuddet fra private investorer. Det skal nævnes, at fonden godt kan tage større risici end det eksisterende kapitalmarked med hensyn til fx afkastkrav, men der kan i disse tilfælde dog være tale om statsstøtte. For det tredje kan der være tale om statsstøtte i forhold til de enkelte virksomheder, der modtager kapital enten i form af lånefinansiering, egenkapital eller rådgivningsydelse. Såfremt der fx er tale om rentelettede lån beregnes subsidieelementet som renteforskellen mellem det tilbudte fondslån og det lån der vil kunne opnås på almindelige markedsvilkår. Denne renteforskel, den såkaldte subventionsækvivalent, kan beregnes, som grundlag for en vurdering af subsidieværdiens størrelse af 239

107 Det anbefales, at indtænke statsstøtteovervejelserne i den måde fondskonstruktionen organiseres og i udformningen af de konkrete finansieringsinstrumenter. Hvis investeringsselskabet fx foretager kapitaltilførslen til virksomhederne er i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip, dvs. at finansieringen sker på markedsvilkår er der ikke tale om statsstøtte. Ligeledes skal det bemærkes, at supergruppefritagelsen indeholder en del regler, som kan bringes i anvendelse. Fx muliggør artikel 29, under nogle betingelser støtte i form af risikovillig kapital, som er fritaget for anmeldelsespligt, når der er tale om seed-, start- og/ eller ekspansionskapital. Her er der mulighed for kapitaltilførsel op til 1,5 mio. EUR pr. målvirksomhed over en given 12 måneders periode. En forudsætning herfor er bl.a. privat deltagelse i kapitaltilførslen. Ved anvendelse af de minimis reglerne, kan omfanget af støtten max andrage EURO pr. virksomhed inden for de seneste tre år. Såfremt en eventuel statsstøtte ikke kan holdes inden for rammerne af supergruppefritagelsen eller de minimis reglen, kan man søge om at få støtten godkendt i EU Kommissionen gennem en såkaldt notifikationsprocedure. Såfremt der bliver behov for at notificere fonden i Kommissionen må der forventes en sagsbehandlingstid på ca. 4-6 mdr. Strukturfondsfinansiering og national medfinansiering. Principielt kan strukturfondsfinansieringen ske med både social- og regionalfondsmidler. Som nævnt ovenfor indeholder både det danske regionalfondsprogram og det danske socialfondsprogram også mulighed for kapitalformidling. Det er principielt muligt at have fx en fordeling med 60 pct. fra Regionalfonden og 40 pct. fra Socialfonden (Regionalfonden medfinansierer populært sagt investeringer i ting mens Socialfonden medfinansierer investeringer i mennesker ). Det skal bemærkes, at der er tale om to selvstændige programmer, hvorfor der skal laves separate tilsagn med selvstændigt regnskab, dokumentation og opfølgning. Det skal bemærkes, at strukturfondsfinansieringen skal matches af en tilsvarende national medfinansiering i form af en offentlig eller privat medfinansiering. Der er intet til hindrer for under iagttagelse af statsstøttereglerne, at udbygge fonden i takt med, at der tilvejebringes yderligere kapital til fonden af 239

108 4. juni 2009 MH/- Regional Kapitalfond En afdækning af den potentielle nationale medfinansiering Udarbejdet af Væksthus Hovedstadsregionen Marlene Haugaard Carlo Chow Steen Kaas Andersen Max Damgaard 1. Baggrund Med udgangspunkt i kommisorium for arbejdsgruppen om Regional Kapitalfond i Hovedstaden dateret og drøftet på arbejdsgruppens opstartsmøde den 7. maj 2009 påtog Væksthus Hovedstadsregionen sig opgaven at afdække den potentielle nationale medfinansiering og de centrale aktørers midler herunder fra staten, regionen, kommunerne, finansverdenen og private investorer samt erhvervsorganisationer. Herunder potentielle investorers krav for at medvirke. Notatet beskriver den metode der er anvendt til kortlægning af potentielle investorer, udarbejdelse af spørgeguide til telefoninterview, sammenfatning af resultater, konklusioner og anbefalinger for det videre arbejde. 2. Metode Kortlægningen af potentielle investorer har bestået af følgende elementer: - Kortlægning af potentielle medfinansieringsparter og kontaktpersoner - Udarbejdelse af spørgeguide til telefoninterview - Telefoninterview Kortlægning af potentielle medfinansieringsparter og kontaktpersoner Arbejdsgruppen om Regional Kapitalfond, som består af en række erhvervsorganisationer, erhvervsserviceoperatører og kapitalformidlere blev bedt om i mail dateret 13. Maj 2009, at fremsende forslag til fonde, virksomheder, private investorer og institutioner, som bør kontaktes i forbindelse med kortlægningen. Her blev der stillet forslag fra DI, Egedal Erhvervskontor, Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter samt Væksthus Hovedstadsregionen, en svarprocent på ca. 25. De potentielle medfinansieringspartnere fordeler sig i tre hovedgrupper, som omfatter institutionelle investorer, pensionsselskaber, private investorer. De konkrete kontakter fremgår af nedenstående figur Institutionelle Investorer LD PKA Dansk Kapitalanlæg Vækstfonden Pensionsselskaber Private investorer Kontaktet Nordea Pension Lærernes Pension Pension Danmark Finanssektorens Pensionskasse Advokat (privat investor) 2 private investorer Investeringsselskabet af af 239

109 Bornholms Erhvervsfond Industriens Realkreditfond MAQS Lawfirm (private investorer) Ikke fået fat i ATP-papir Industriens pension C.W. Obel Side 2/3 Det har været ambitionen af lave en passende stikprøve blandt potentielle investorer, og ikke en fuldstændig dækkende oversigt og kontakt. Det har været afgørende i udarbejdelse af listen, at der har været personlige kontakter på ledelsesniveau i de enkelte selskaber, dels for at få skabt en hurtig kontakt og dels for at få en ærlig og kontant tilbagemelding. Der er ikke taget kontakt til kommuner i Region Hovedstaden, da det er såvel arbejdsgruppens som projektgruppens opfattelse, at kommunerne ikke er villige til at skyde penge i en Regional Kapitalfond, da de i forvejen er udfordret på at få de kommunale budgetter til at hænge sammen. Udarbejdelse af spørgeguide til telefoninterview Herefter er der udarbejdet en spørgeguide som omfatter introduktion, hvor ideen om en Regional Kapitalfond med mulighed for såvel lån som aktiekapital er præsenteret. Desuden er en fondsstørrelse på 350 mio. kr. præsenteret og med EU som finansieringskilde på 50 %. Dernæst omfatter spørgeguiden følgende emner: - Fondsstørrelse - Lån og/eller aktiekapital - Krav til afkast - Muligheder for indflydelse både i investeringsprofil og i konkrete investeringer - Segmentering af kunder i branche, virksomhedsstørrelse, teknologi, geografisk placering mv. - Investeringsstrategi - Mulighed for medfinansiering herunder kapitalstørrelse - Forslag til andre kontakter samt - Øvrige bemærkninger. Telefoninterview De potentielle investorer er herefter kontaktet telefonisk, og interviewer har sikret sig, at alle emner i spørgeguiden er blevet drøftet, og hovedkonklusionerne er nedskrevet. 3. Resultat Alle gennemførte interviews er sammenfattet i bilag 1, og kan grundlæggende inddeles i to hovedkommentarer: 1. Investor er positiv for ideen, og vil gerne se et konkret udspil 2. Investor afviser ideen, fordi fonden og investeringsstørrelse anses for at være for lille eller fordi investor følger en anden investeringsstrategi 4. Konklusion Hovedkonklusionerne fra potentielle investorer er: 109 af 239

110 - Ingen vil give noget tilsagn medmindre der foreligger et konkret udspil til fonden, som omfatter målgruppe, investeringstype- og størrelse, management, investeringsprocedure, investorindflydelse mv. - Der bør etableres en landsdækkende fond, dels fordi flere af de potentielle investorer i forvejen arbejder nationalt, dels for at få fondens størrelse øget, så den bliver mere attraktiv. Og endelige vil en landsdækkende fond efter investorernes opfattelse give en geografisk spredning og reducere risikoen - Den Regionale Kapitalfond bør fokusere på lånekapital. En række potentielle investorer har tabt mange penge på aktier og ventureinvesteringer, og ønsker derfor at fokusere på lån, som anses for mindre risikofyldt. En række investorer har endvidere afgivet bindende tilsagn overfor kapitalfonde om investering i disse - Potentielle private investorer ønsker at fokusere enten lokalt og/eller på udvalgte branchesegmenter. Enten fordi de ønsker at spille en lokal samfundsrolle eller, fordi de har specifikke kompetencer indenfor udvalgte branche, og de ønsker at trække på disse kompetencer Side 3/3 Sammenfattende er konklusionen, at det vurderes at være muligt at finde medinvestorer, men at det kræver udarbejdelse af et konkret forslag, som kan danne grundlag for drøftelserne. For at få en vurdering af om det er muligt at skaffe medfinansiering fra kommunerne i Region Hovedstaden anbefales det at et konkret udspil på en Regional Kapitalfond præsenteres for KKR, hvorefter det kan bæres ud i de enkelte kommuner, såfremt KKR bakker op. 110 af 239

111 Udarbejdet af CC/SKA/MD/MH Kapitalselskab og Kontaktperson Umiddelbar Reaktion Strategisk Position Anbefalinger fra kontakt Aftale Bemærkninger LD Direktør Dorrit vanglo Positiv overfor Regional Kapitalfond LD indskrænker pt. sine illikvide Investeringer. LD indskrænker investeringer som den påtænkte LD anbefaler, at vi forsøger hos: ATP-papir Industriens Pension CW-Obel LD er principielt positiv overfor Regional Kapitalfond og modtager gerne ansøgning, men kan ikke kan love noget jf. position pt. ATP-Papir Helle Holm Madsen Formentlig positiv indstilling. Forventer senere svar via Claus Winblad Bornholms Erhvervsfond Administrator Erik Mogensen Positiv spændende inititiativ Har ca. 20 mio. til rådighed årligt som risikovillig lånekapital til Bornholmske virksomheder med vækstpotentiale Vil selv tage kontakt til et par lokale business angels Bornholm er positive Kan godt forestille sig at reservere fx 10 mio. til samfinansieringsprojekt er. Endelig godkendelse af aktuelle lånetilsagn i fondens bestyrelse. Bornholm har sit eget Vækstforum og er dermed ikke omfattet af Region Hovedstadens Vækstforum. 111 af 239

112 Kapitalselskab og Kontaktperson Umiddelbar Reaktion Strategisk Position Anbefalinger fra kontakt Aftale Bemærkninger Nordea Pension Investeringschef Peter Schmiegelow En Regional Kapitalfond på 350 mio. kr. er for lille og for snævert geografisk område. Nordea Pension vil nødigt investere i en fond, hvor de har mere end 20 % af kapitalen, derfor max. Investering på mio. kr. Anbefaler etablering af en mezzaninfond, dvs. kapitalfond baseret på lån. Foreslår lånekapitalen opdelt i trancher. 1. tranche (en offentlig tranche), der har et afkast på 8-12 % og en 2. tranche, der har højere risiko, med et afkast på %, som vil være pensionskasser afkastkrav for en mezzaninfond. Derudover skal der være mulighed enten for konvertering til aktier eller en upside svarende til aktier. Foreslår Dansk Kapitalanlæg som samarbejdspartner. De er professionelle, og et privatejet selskab vil have lettere ved at tiltrække privat kapital frem for en offentlig instans som Vækstfonden. Anbefaler også at vi taler med Lars Eskesen (tidligere Unibankdirektør). Han sidder i Nordea Mezzanin Capital. Nordea Pension vil gerne se på kapitalfonden, hvis den etableres som en mezzaninfond og den bliver landsdækkende. Nordea forslår endvidere, at i stedet for flere regionale kapitalfonde, så lav en stor landsdækkende fond, der bliver større og dermed bliver mere attraktiv, så pensionskasser kan investere større beløb. Nordea arbejder efter størst muligt afkast til pensionskunderne. Tænker ikke i samfundsøkonomisk afkast, så som flere arbejdspladser mv. 112 af 239

113 Kapitalselskab og Kontaktperson Umiddelbar Reaktion Strategisk Position Anbefalinger fra kontakt Aftale Bemærkninger Lærernes Pension Direktør Paul Brüniche-Olsen Nej for små beløb. Tanken lyder skævt i forhold til deres tilgang på investeringssiden. Passer ikke ind i deres strategier. Pensionskassen går mere efter bestemte virksomhedstyper uden offentlige midler. Bestyrelsen har ikke taget stilling til sådanne investeringer. Anbefaler at vi tager kontakt til de investorer, der står bag f.eks. Vækstfonden. Må gerne vende tilbage senere med præsentation, men er ikke umiddelbart positiv. Pension Danmark Investeringsdirektør Claus Stampe Det bliver op ad bakke. Vi er oppe mod flere ting: Mange penge er allokeret til Private Equity. Store investeringstilsagn, der ikke er udnyttet, men der er afgivet commitments. Markedet er faldet drastisk. Mange investorer har brændt fingrene på markedet, så risikovilligheden er lille. Vi er oppe imod store internationale kapitalfonde, der investerer bredt. De vil overveje og lytte til en mezzaninfond, der er baseret på ansvarlig lånekapital. Det er den retning, vi skal gå, hvis vi vil have de største muligheder for at rejse kapital. Vi kan vende tilbage med en mezzaninfond. Det vil være en klar case. De skal være sikre på, det er folk, som er gode til at foretage kreditvurdering og yde lån på 100 % kommercielle vilkår. Pension Danmark går efter størst muligt afkast. Tager ikke andre hensyn. Afkastet er afgørende. Pension Danmark har præference for stabile selskaber, der ikke er så konjunkturfølsomme og som giver stabile afkast. 113 af 239

114 Kapitalselskab og Kontaktperson Umiddelbar Reaktion Strategisk Position Anbefalinger fra kontakt Aftale Bemærkninger PKA Aktiechef Kasper Knudsen Som udgangspunkt vil de gerne se på en sådan fond. PKA har en stor eksponering mod det danske marked, som de ikke ønsker at øge. PKA er med i en række fonde (Axel, LD, Odin). LD3 har fokus på mindre virksomheder, hvorfor PKA allerede er eksponeret indenfor segmentet. Casen er interessant nok, men afhænger af virksomhedstyper og brancher. PKA vil ikke pege på disse, da de ikke skal sætte investeringsstrategien. De vil ikke drive fonden, men vurdere mulighederne, de præsenteres for. PKA foreslår en kombination af A/Skapital og lånekapital. Vil gerne se præsentation, når den foreligger. PKA går efter højst mulige afkast til pensionsopsparerne. Det er det mandat, pensionskassen har fået af medlemmerne. Tager ikke hensyn til, hvorvidt der skabes arbejdspladser mv. 114 af 239

115 Kapitalselskab og Kontaktperson Umiddelbar Reaktion Strategisk Position Anbefalinger fra kontakt Aftale Bemærkninger Advokat Eli Heckscher Anbefalet af Egedal Erhvervschef Privat investor Positiv overfor en fond. Fonden kan have et bredt sigte, men energi og byggeri er brancher med fokus hos klienten. Er meget interesseret i at støtte mindre vækstvirksomheder da det er disse, som skal have midlerne. Det er ikke de større virksomheder. Investorens særlige interesser er: Virksomheder inden for energibesparelser dvs., spildevandsrensning, naturgas, biogas, vindmøller Virksomheder indenfor byggeri, dvs. selskaber, der effektiviserer logistikken om byggeri og styrker de mindre producenter i relation til typehusleverandører. Anbefaler et mix af aktier og lånekapital. Mindre portion af A- aktier til dem, som er i stand til at bidrage aktivt til fondens formål. B-aktier til dem, der ikke vil deltage aktivt i fonden, men mere betragter aktien som en lottogevinst. Ansvarlig lånekapital, der giver et fornuftigt afkast. Foreslår at 50 % af beløbet er ansvarlige lån. Positiv overfor investering i en sådan fond. Advokatens klient er i færd med at realisere virksomheder i det meste af verden, og forventer at det vil indbringe omkring 250 mio. USD. Advokaten har generalfuldmagt til at få pengene ud at arbejde. Investor går ikke efter størst muligt økonomisk afkast. Er meget interesseret i spin-off, dvs. afsmittende effekt på andre industrier, og at der dermed skabes synergieffekter. 115 af 239

116 Kapitalselskab og Kontaktperson Umiddelbar Reaktion Strategisk Position Anbefalinger fra kontakt Aftale Bemærkninger Dansk Kapitalanlæg Investment Director Mikael Hee Umiddelbart positiv overfor en sådan fond, såfremt fokus rettes mod virksomheder med omsætning på mio. kr. eller en decideret restruktureringsfond, hvor der sker kapitaltilførsel til kriseramte virksomheder. For virksomheder under 100 mio. kr. i omsætning viser historikken at afkastet er for lavt, og management fee bliver alt for stort. Dansk Kapitalanlæg administrerer NOVI og DKA 2, der har 1 mia. i committed kapital fra institutionelle investorer. Dansk Kapitalanlæg anbefaler, at fonden bliver baseret på aktier, da pengeinstitutternes (PI) rolle er at låne penge ud. Hvis PI siger nej, må der være en årsag til det. Dansk Kapitalanlæg investerer ikke i minoritetsaktieposter, da de ikke vil risikere, de ikke kan komme ud igen. De vil have en kontrollerende aktiepost på %. Yder tillige sparring, udvikling og påvirkning af virksomheden. Vil meget gerne høre nærmere. De har som nævnt selv uarbejdet oplæg til en restruktureringsfond (timing er p.t. perfekt), men det lykkedes ikke at skaffe investorer, fordi mange investorer på grund af finanskrisen ikke længere selv har midler, Investorerne, herunder institutionelle, går efter størst muligt afkast. Forventet afkast ligger på % inkl. exitgevinst. Ofte vil der blive stillet krav om et garanteret afkast på 8 %. Vækstfonden Vicedirektør Susanne Kure Umiddelbart interesseret i etablering af en Regional Kapitalfond. Fokus er pt. på nuværende investeringer. Vækstfonden går ikke ind i nye fonde. Vil gerne deltage som syndikeringspartner ift. eksisterende investeringer. 116 af 239

117 Kapitalselskab og Kontaktperson Umiddelbar Reaktion Strategisk Position Anbefalinger fra kontakt Aftale Bemærkninger Industriens Pension Linda Vest - Jan Østergaard Ikke uinteresserede, men meget uforpligtende første samtale. Vil gerne se materiale Skal kontaktes igen via . Finanssektorens Pensionskasse Michael Dyrlund porteføljemanager unoterede Formentlig ingen tilsagn Fondsstørrelse i underkanten af det ønskede. Vil gerne se noget materiale. C.W. Obel A/S Formentlig intet tilsagn Vil gerne se noget materiale Martin Dybbøl Larsen Private investorer Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter har sonderet lokalt Der er interesse, men det afgørende er den lokale investeringsvinkel. Der tages direkte kontakt til investorer, når der ligger et konkret forslag Kontaktet af FETC v/ Rikke Danielsen 117 af 239

118 Kapitalselskab og Kontaktperson Umiddelbar Reaktion Strategisk Position Anbefalinger fra kontakt Aftale Bemærkninger Industriens Realkreditfond Esplanaden 34 A, 1. Sal, 1263 København K. Adm. direktør Mads Lebech Anbefalet af DI Ligger udenfor fondens strategi Der investeres ikke i selskaber, men giver anden form for støtte fx til projekter eller lignende Kontaktet af DI v/ Benny Damsgaard Det vurderes at være muligt at få dem til at støtte projekter eller lign. Under fonden, når først den er etableret. Investeringsselskabet af A/S, Store Strandstræde tv.,1255 København K Umiddelbart positiv over for en Regional Finansieringsfond Vil gerne se et konkret udspil Kontaktet af DI v/ Benny Damsgaard Johan Schrøder Anbefalet af DI MAQS Lawfirm (private investorer) Umiddelbart positiv over for at indskyde kapital i en Regional finansieringsfond Meget interesserede Har mange forbindelser til velhavende klienter. Hoster bl.a. Øresund Business Angel Netværk. Vil gerne se et konkret udspil, som kan forelægges for potentielle investorer af MAQS. Tilbyder at poole klienter i en fælles investering 118 af 239

119 Potentielle medinvestorer i Regional kapitalfond for Hovedstadsregionen Del konklusioner: - Der kan ikke gives nogen former for tilsagn, før der foreligger et konkret udspil til etablering af en Regional Kapitalfond - De større institutionelle investorer peger på at fonden skal være større, landsdækkende og fokusere på lånekapital - Institutionelle investorer forventer afkast i størrelsesordenen % plus exit gevinst. - Private investorer findes, og de ønsker fokus enten lokalt eller på branchesegmenter Samlet konklusion: - Det må antages, at være muligt at etablere en mezzaninfond, og skaffe den nødvendige medfinansiering - Det kræver udarbejdelse af et professionelt og klart prospekt gerne på tværs af regioner - Der skal gennemføres et større salgsarbejde af 239

120 Bilag 3.1 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T F E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk Partnerskabsaftale mellem regeringen og Vækstforum Hovedstaden Dato: Sekretariatet indstiller, at Vækstforum Hovedstaden: tager tillæg til partnerskabsaftale mellem regeringen og Vækstforum Hovedstaden til efterretning Resumé Den 12. juni 2009 var formandskabet til partnerskabforhandlinger med regeringen og blev enige om et nyt tillæg til partnerskabsaftale. Som følge af den aktuelle, økonomiske krise deltog i år udover Økonomi- og erhvervsministeren og formandskabet også Beskæftigelsesministeren og formandskabet for det Regionale Beskæftigelsesråd for Hovedstaden og Sjælland. Aftalen afspejler drøftelsen af mulighederne for at styrke samarbejdet om krisen og fornyet vækst i regionen på de områder, der er centrale for Vækstforum Hovedstaden. Forhandling og resultat Regeringen bad de regionale vækstfora om forhandlinger med fokus på den aktuelle, regionale situation og opfølgende, regionale tiltag. Beskæftigelsesrådet beskrev den aktuelle situation og vurderede udsigten et halvt år frem (jf. bilag 3.3, der udleveres på mødet efter behandling på Beskæftigelsesrådets møde 22. juni). Formandskabet fremhævede, at den aktuelle krise forstærker de udfordringer af regionens langsigtede konkurrenceevne, som senest udpeget af OECD, og at der er behov for en fælles indsats fra regional og statslig side på både kort og lang sigt: regionens lave produktivitet og vækst skyldes især mangel på højtuddannet arbejdskraft, gennemsnitlig innovationsevne, haltende attraktionsværdi og ineffektive styringsorganer, at Vækstforum styrker erhvervsklyngers innovation (IKT, clean-tech, Finans IT) og opfordrer til samarbejde om forskningsfyrtårne og København som international forsker- og studenterby, at der er behov for hurtige nationale løsninger af kapitalformidling til vækstvirksomheder, at arbejdskraftsituationen kalder på løsninger for såvel udenlandske nøglekompetencer som jobrelevant kompetenceudvikling af især unge, ufaglærte mænd ramt af ledighed, 120 af 239

121 at turismen er hårdt presset på både den helt korte og den lange bane, hvor blandt andet tilgængeligheden til/fra udlandet skal forbedres, særligt fsva. lufttrafikken. Det vurderes, at partnerskabsaftalen på en række punkter afspejler disse budskaber. 121 af 239 Side 2

122 TILLÆG TIL REGIONAL PARTNERSKABSAFTALE OM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING MELLEM REGERINGEN OG VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN 12. JUNI 2009 Indledning Verdensøkonomien befinder sig midt i et alvorligt tilbageslag. Det påvirker også Danmark og har medført faldende eksport, aftagende vækst og stigende ledighed i hele landet. Det er væsentligt, at Danmark så hurtigt som muligt kommer tilbage i vækstsporet, og at ledigheden dermed ikke bider sig fast. Regeringen har taget en række initiativer for at imødegå den aktuelle økonomiske afmatning, blandt andet med bankpakken og kreditpakken, der giver mulighed for statslige kapitalindskud i penge- og realkreditinstitutterne, eksportordninger og aftalen om Forårspakke 2.0, som indeholder lavere skat på arbejde, muligheden for udbetaling af opsparede SP-midler, fremrykning af investeringer og pulje til renoverings- og bygningsarbejde. Vækstforum i Hovedstaden har fokus på uddannelses- og beskæftigelsesprojekter - i særdeleshed projekter, som sikrer, at unge ledige uden uddannelse får styrket deres formelle kompetencer. I forhold til manglen på kapital er Vækstforum i samarbejde med en lang række af Vækstforums medlemsorganisationer ved at afdække potentiale og muligheder for at etablere en regional kapitalfond i hovedstadsregionen. Derudover igangsættes nu CIBIT projektet, der skal understøtte IKT-vækstvirksomheder med risikovillig kapital via et samarbejde med Vækstfonden. Regeringen og vækstforum i Hovedstaden er enige om, at der skal være fokus på, hvorledes hovedstadsregionen kan fastholde og udbygge sin konkurrencesituation i forhold til andre europæiske storbyer, jf. OECD-rapporten om hovedstadsregionens konkurrenceevne. Vækstforum Hovedstaden, Beskæftigelsesrådet for Hovedstaden og Sjælland, beskæftigelsesministeren og økonomi- og erhvervsministeren har drøftet erhvervs- og beskæftigelsesudviklingen i regionen og mulighederne for at styrke samarbejdet for at imødekomme udfordringerne i den aktuelle økonomiske situation og skabe afsæt for fornyet vækst i regionen. Parterne drøftede blandt andet: Hovedstadens konkurrenceevne i forhold til andre metropoler, herunder tilgængeligheden af arbejdskraft og innovationskapacitet. innovation og erhvervsklynger Tilvejebringelsen af risikovillig kapital til vækstvirksomheder. Arbejdskraftsituationen i relation til unge ufaglærte mænd og højt uddannede 122 af 239

123 Turismeerhvervets udvikling Parterne er enige om, at de aktuelle udfordringer i hovedstadsregionen understreger vigtigheden af, at alle parter i regionen engagerer sig i en stærk, fælles og sammenhængende indsats i forhold til de drøftede problemstillinger, med det formål at styrke hovedstadsregionens internationale konkurrenceevne. Det er vigtigt at skabe gode vækstvilkår for et vidensbaseret erhvervsliv. Regeringen og Vækstforum Hovedstaden er på den baggrund enige om nedenstående tillæg til partnerskabsaftalen om vækst og erhvervsudvikling fra 2007, der indgås indenfor eksisterende økonomiske rammer. Parterne er enige om at mødes for at drøfte fremdriften inden for aftaleområderne og vurdere behovet for nye initiativer, der kan indgå i en ny partnerskabsaftale fra af 239

124 Uddannelse og arbejdskraftudbud 1. Styrket samarbejde på uddannelsesområdet Regeringen og vækstforum Hovedstaden har i partnerskabsaftalen fra 2007 sat som mål, at flere unge skal have en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. I forlængelse heraf har regeringen og de regionale vækstfora gennemført en række tiltag i regi af partnerskabsaftalerne. Både hver for sig og i fællesskab. For at styrke effekten af tiltagene vil Undervisningsministeriet etablere et dialogforum, der blandt andet skal fremme et tættere og kontinuerligt samarbejde mellem de relevante aktører. Dialogforummet vil bestå af repræsentanter fra uddannelsesinstitutionernes lederforeninger og en repræsentant fra hhv. Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. De regionale vækstfora vil blive inviteret til at deltage i relevante møder. Vækstforum Hovedstaden vil bidrage til dette arbejde på sekretariatsniveau. Dialogforummet skal blandt andet inden for forsøgs- og udviklingsprojektområdet fremme opdateret viden om de enkelte uddannelsessektorer og styrke en mere tværgående indsats. 2. Indsats over for ledige unge og for flere praktikpladser Indsats overfor ledige unge Ledigheden er stigende i hovedstadsregionen og rammer især ufaglærte, unge mænd. Den udvikling er både konjunkturafhængig og samtidig en strukturel tendens. På grund af den stadige globalisering af erhvervslivet falder efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft i regionen. Vækstforum Hovedstaden understøtter derfor gerne rammer, som giver jobcentrene bedre muligheder for at sikre, at unge ledige uden uddannelse får forbedret deres formelle kompetencer, og som styrker beskæftigelsesmulighederne. Vækstforum Hovedstaden vil støtte projektansøgninger fra regionens jobcentre og Beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland til Socialfonden inden for dette problemkompleks. Regeringen har iværksat flere initiativer, som understøtter en tidlig og aktiv indsats, herunder målrettede uddannelsestilbud: Øget fokus på den tidlige indsats i jobcentrene, herunder den virksomhedsrettede indsats. Ufaglærte voksne har fået ret til at komme i voksenlære med tilskud indenfor områder med gode eller rigtige gode beskæftigelsesmuligheder. Som led i et 3-årigt forsøg kan jobcentrene fremover give ledige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse eller med en forældet uddannelse mulighed for at deltage i længerevarende uddannelsesforløb. Muligheden gælder for de ledige, som ikke umiddelbart kan formidles arbejde inden for deres faglige område. Uddannelsen skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. 124 af 239

125 For ledige unge uden uddannelse, som er under 30 år, er målet at komme i gang med en uddannelse på ordinære vilkår. Derfor fremrykkes tidspunktet for hvornår de unge skal aktiveres første gang til senest efter 3 måneders ledighed. Ungereglerne forenkles hvilket sikrer, at sagsbehandlerne i jobcentret har fuld fokus på, at ledige unge kommer i gang med en kompetencegivende uddannelse eller hurtigt får et job. Derudover får jobcentermedarbejderen friere hænder i forhold til at kunne vælge fra paletten af redskaber til at aktivere de unge. Praktikpladser For at bidrage til at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, vil parterne fortsat bidrage til at øge antallet af praktikpladser og fremme kvaliteten i praktikforløbene. Vækstforum Hovedstaden vil aktivt arbejde for, at der tilvejebringes praktikpladser og ansættes flere erhvervsuddannelseselever og egu-elever inden for det offentlige område og i de private virksomheder. Regeringen har sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i lyset af den aktuelle økonomiske situation indgået en aftale om en praktikpladspakke, der på en række områder forbedrer vilkårene for at etablere nye praktikpladser. Pakken reducerer bl.a. arbejdsgivernes risici ved at tage nye elever ind, selvom der er usikkerhed om tilgangen i ordrebøgerne. I forlængelse heraf drøfter undervisningsministeren og arbejdsmarkedets parter endvidere mulighederne for på kort sigt for at øge anvendelsen af skolepraktik. Indsats for akademiske dimittender Den aktuelle konjunkturudvikling slår også igennem i stigende ledighed blandt dimittender fra lange, videregående uddannelser. Beskæftigelsesregionen og Vækstforum Hovedstaden ser på den baggrund også samarbejdsmuligheder om en indsats rettet mod disse dimittender, der fx kan indeholde match-aktiviteter mellem studerende og virksomheder og en ordning, hvor dimitterede ledige sikres et forløb. 3. Indsats for erhvervsskolerne Vækstforum Hovedstaden vurderer, at flere unge vil kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis der gøres en indsats på erhvervsskolerne for at styrke kompetencerne hos de svageste elever og for at fastholde de stærke elever. På erhvervsskoleområdet er parterne enige om, at der er regionale udfordringer i forhold til frafald, svage unge, overgange og vejledning. Derfor vil Vækstforum Hovedstaden medvirke til: en yderligere indsats for at styrke overgange og vejledning. En del svage unge har brug for bedre vejledning og støtte for at starte og gennemføre en erhvervsuddannelse. Det gælder fx samarbejdet omkring de svage unge mellem fx produktionsog erhvervsskoler. et fagligt løft for tosprogede unge og bogligt svage elever. Især hvad angår sprogkundskaber i dansk er der brug for en indsats for at styrke kompetencerne hos de svageste elever. 125 af 239

126 Vækstforum Hovedstaden ser i øvrigt positivt på de overvejelser, som staten og andre har om en fokusanalyse af erhvervsskolerne som kraftcentre for innovation og kompetenceudvikling i regi af RegLab. 4. Brobygning mellem gymnasier og videregående uddannelser For at støtte op om at flere unge skal fra regionen skal tage en videregående uddannelse vil parterne arbejde for at strukturere brobygningen mellem ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. En sådan ordningen tilbydes alle vækstfora, således at geografisk lighed sikres. Region Hovedstaden vil medvirke til dels at styrke det regionale vejledningssamarbejde, dels at etablere brobygning mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. 5. Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed Parterne er enige om, at en af forudsætningerne for at sikre den fremtidige arbejdskraft er, at flere studerende vælger naturvidenskabelige fag på de videregående uddannelser. Regeringen har taget initiativ til at etablere et nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed. Centeret har til formål at styrke, forny og udvikle undervisningen i natur, teknik og sundhed samt relevante beslægtede fagområder i grundskolen, ungdomsuddannelserne og på relevante videregående uddannelser. Centeret skal fx understøtte netværksdannelse mellem undervisere og private virksomheder og yde støtte til udviklingsprojekter. Der lægges op til at centerbestyrelsen, der er ansvarlig for centerets organisering, skal etablere decentrale enheder. Parterne vil i fællesskab medvirke til at understøtte en lokal forankring af det nyetablerede nationale center for undervisning i natur, teknik og sundhed. Vækstforum Hovedstaden vil gå i dialog med det nyetablerede center for undervisning i natur, teknik og sundhed i forhold til at iværksætte projekter, der kan fremme centrets arbejde og lokale forankring. Region Hovedstaden har i øvrigt udviklet projekt Bioteknologi i gymnasiet, hvori der deltager op til 25 gymnasier. Projektets mål er at øge rekrutteringen til de naturvidenskabelige uddannelser. 6. Bedre udnyttelse af indvandreres kvalifikationer Regeringen har udviklet en række værktøjer og støttemuligheder, som skal sikre integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet og bedre udnyttelse af indvandreres kvalifikationer. De regionale aktører inviteres til at indgå i et samarbejde om at udbrede brugen af disse værktøjer. 7. Tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft 126 af 239

127 Parterne er enige om, at der fortsat er brug for at tiltrække, fastholde og integrere højtuddannet udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I rapporten om hovedstadsregionens konkurrenceevne fra OECD peges på mangel på højtuddannet arbejdskraft som én af hovedstadsregionens største udfordringer, såvel for erhvervslivet som for de mange forskningsinstitutioner i regionen. Rapporten anbefaler således fokus på tiltrækning og fastholdelse af internationale videnarbejdere, forskere og forskerstuderende. Region Hovedstaden samarbejder allerede med Københavns Universitet og DTU om en fælles satsning på tiltrækning af flere forskere og forskerstuderende. Region Hovedstaden vil indgå i dialog med de relevante parter om en satsning inden for relevante områder, fx: Øgning af de internationale skolers kapacitet Opførsel af attraktive boliger/kollegier til forskere og studerende Flere stipendiater til udenlandske studerende og forskere Tiltrækningspakker for eliteforskere Yderligere internationalisering af uddannelserne indhold og udformning Regeringen offentliggjorde i februar 2008 en jobplan, som indeholdt en række initiativer på det internationale område bl.a. vedrørende integration og fastholdelse af udenlandske arbejdstagere, lettere adgang for udenlandske arbejdssøgende og bedre service til både danske virksomheder og udenlandske arbejdssøgende. Blandt disse initiativer er en taskforce vedrørende international rekruttering, som regeringen har nedsat med henblik på at regelforenkle og nedbryde barrierer for, at udenlandske arbejdstagere kan komme til Danmark for at arbejde. De initiativer, som ventes iværksat i forlængelse af taskforcen, kan understøtte indsatsen for at gøre Hovedstaden til en international forsknings- og uddannelsesby. Internationale skoler: En arbejdsgruppe i forlængelse af taskforcens arbejde skal afdække konkrete løsningsforslag. Regeringen er umiddelbart positivt indstillet for at ændre friskoleloven, således at de internationale skoler kan udvide kapaciteten. Boliger til forskere og studerende: Det foreslås, at der etableres en arbejdsgruppe med deltagelse af Vækstforum Hovedstaden og repræsentanter fra regeringen, herunder Indenrigs- og Socialministeriet, som har ansvaret for ungdomsboligområdet. Arbejdsgruppen skal afdække behovet for boliger til udenlandske forskere og studerende samt belyse eventuelle problemer forbundet med disse gruppers adgang til boliger i forbindelse med ophold i Danmark. Arbejdsgruppen kan i forlængelse heraf, og med udgangspunkt i de eksisterende regler og økonomiske rammer, overveje mulighederne for at skabe bedre og mere fleksible rammer for etablering og udlejning af boliger/kollegier til de pågældende grupper. Workindenmark East: Workindenmark East er i løbende dialog med Region Hovedstaden om rekruttering af specialiseret sundhedspersonale fra udlandet, primært læger og sygeplejersker, og om fastholdelsesaktiviteter. I forhold til Region Hovedstaden drøfter Workindenmark East 127 af 239

128 samarbejde om konkrete rekrutteringsopgaver. Der er pt. indgået aftale med et enkelt sygehus om aktiviteter i forbindelse med fastholdelse af udenlandske læger. Workindenmark East er i gang med at afdække behovet for udenlandsk arbejdskraft i biotek-medico-branchen. Der er på den baggrund indgået aftaler med et antal virksomheder om at annoncere ledige job på Derudover er der indgået konkrete aftaler med virksomheder om rekruttering. Workindenmark East har etableret samarbejde med alle universiteter i København og på Sjælland om rekrutteringsbistand til udenlandske studerende. Der afholdes møder med de studerende for at støtte deres jobsøgning, orientere om mulighederne på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse og for at anbefale dem at lægge deres CV på Beskæftigelsesregionen og Vækstforum Hovedstaden ser gode samarbejdsmuligheder om at udvikle specialiserede pakker inden for rekruttering og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft i regi af Workindenmark East. Det kunne dreje sig om ydelser skræddersyet til regionens væksterhverv. 8. Erhvervsakademier, professionshøjskoler og videncentre som omdrejningspunkt for erhvervsfremme i regionerne Mange virksomheder efterspørger medarbejdere med kompetencer til at indgå i, gennemføre og lede innovationsprocesser. Særligt små og mellemstore virksomheder rekrutterer medarbejdere med disse kompetencer fra Undervisningsministeriets videregående uddannelsesinstitutioner. Parterne er enige om at undersøge mulighederne for at fremme uddannelsesinstitutionernes samarbejde med det regionale erhvervsliv om uddannelse af medarbejdere med viden om fx brugerdreven innovation, innovationsledelse eller klimarelaterede spørgsmål. Samarbejdet vil fx kunne bestå i udvikling af efter- og videreuddannelsestilbud, dialog om, hvordan innovation eller klima kan integreres i undervisningen fx ved at gennemføre konkrete udviklingsprojekter i virksomheder i forbindelse med undervisningen samt i opbygning af erhvervspolitiske videncentre på uddannelsesinstitutionerne. I samarbejde mellem Undervisningsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og de regionale vækstfora kan der udvælges konkrete erhvervspolitiske satsningsområder, indenfor hvilke uddannelsesinstitutionerne skal opbygge særlig viden og kompetencer. Satsningsområderne vil typisk ligge inden for regionale væksterhverv. Bedre vækstvilkår for nye og mindre virksomheder 9. Risikovillig kapital Parterne er enige om fortsat at have fokus på at medvirke til, at virksomheder har adgang til risikovillig kapital og viden om relevante muligheder for finansiering. 128 af 239

129 Regeringen har med bank- og kreditpakken gennemført en række tiltag, der bidrager til, at der er et tilstrækkeligt kapitalgrundlag i den finansielle sektor. Det skaber grundlag for at sunde virksomheder generelt kan få finansieret deres aktiviteter. Regeringen har allerede stillet en statsgaranti på 500 mio. kr. for at vækstfonden kan fortsætte med at yde risikovillig kapital til nye virksomheder, herunder i hovedstadsregionen. Ligeledes er der for et par år siden etableret SEED-Capital i Østdanmark. Vækstforum Hovedstaden finder, at der i den aktuelle økonomiske situation er behov for mere risikovillig kapital i hovedstadsregionen. Det gælder særligt i forhold til mindre, vidensbaserede vækstvirksomheder indenfor biosundhed, informations- og kommunikationsteknologi og cleantech. Vækstforum Hovedstaden har adresseret udfordringen med risikovillig kapital på en række områder, herunder ved at indarbejde spørgsmålet om kapitalformidling som en integreret del af større klyngeudviklingsprojekter. Det er allerede sket på IKT-området, hvor CIBIT-projektet, som løftes af Symbion, består af både en rådgivningsdel og en kapitaldel, som er udviklet i samarbejde med Vækstfonden. Endvidere er Vækstforum Hovedstaden i samarbejde med en bred kreds af interessenter ved at afdække potentiale og muligheder for at etablere en regional kapitalfond i hovedstadsregionen, hvor der indgår EU s strukturfondsmidler. Regeringen har nedsat et udvalg for "Fremtidens marked for risikovillig kapital", der skal se på mulighederne for at tiltrække kapital i de kommende år. Regeringen vil drøfte situationen på markedet for risikovillig kapital med partierne bag globaliseringsaftalen i efteråret. I forlængelse heraf vil regeringen og Vækstforum Hovedstaden se på situationen for risikovillig kapital i hovedstadsregionen, herunder for nye, små innovative virksomheder. 10. Supplerende strukturfondsfinansieret indsats til rådgivning og kapital til unge innovative virksomheder Regeringen har afsat i alt 30 mio. kr. til medfinansiering af strukturfondsfinansierede regionale projekter, der har til formål at støtte kvalificerede opstartsvirksomheder og/eller unge innovative virksomheder (SMV) i et sammenhængende forløb, der kombinerer rådgivning og kapital. 11. Sammenhængende rådgivningssystem En række aktører bidrager til det offentlige rådgivningssystem - fx lokale erhvervsserviceenheder, væksthusene, Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, Danmarks Eksportråd, Dansk Design Center og Patent- og Varemærkestyrelsen. Parterne er enige om at skabe et mere sammenhængende rådgivningssystem for nye og mindre virksomheder med vækstpotentiale. 129 af 239

130 Med etableringen af de regionale væksthuse er adgangen til kvalificeret rådgivning styrket. Bl.a. via ambassadørordninger og kompetenceudvikling af væksthusenes medarbejdere i samarbejde med en række styrelser og ministerier. Regeringen har nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der bl.a. har til opgave at udarbejde et forslag for samspillet mellem aktører i rådgivningssystemet, der skal sigte mod, at de forskellige dele af rådgivningssystemet bliver mere sammenhængende for iværksættere og virksomheder. Parterne vil i fællesskab udmønte relevante indsatser i forlængelse af regeringens udspil, særligt tiltag der kan bidrage til kvaliteten og sammenhængen mellem det nationale, regionale og lokale niveau i det offentlige rådgivningssystem. 12. Uddannelse i iværksætteri, innovation og entreprenørskab Parterne er enige om at styrke samarbejdet om iværksætteri og idéudvikling i uddannelserne og således bidrage til, at Region Hovedstaden fastholder det høje niveau for antallet af nystartede virksomheder og for resten af regionerne, at der etableres flere nye virksomheder. Regeringen vil skabe en samlet offentlig strategi for uddannelse i iværksætteri, innovation og entreprenørskab i hele uddannelsessystemet, med fokus på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. I den forbindelse vil man søge at skabe en organisering, der samler den understøttende indsats inden for uddannelse i iværksætteri. Vækstforum Hovedstaden lægger vægt på, at den nye organisering bl.a. vil få til opgave at sikre en international og tværnational dimension i arbejdet med at fremme uddannelse i entreprenørskab, fx i form af tværnationalt samarbejde med vores nabolande, fx Sverige i Øresundsregionen. Vækstforum er positivt indstillet overfor at støtte op om en ny organisering, der også varetager den internationale dimension og Øresundsdimensionen. Vækstforum Hovedstaden støtter allerede Øresund Entrepreneurship Academy i tilknytning til Øresundsuniversitetet samt iværksætterhuse på Niels Brock og på Københavns Universitets naturvidenskabelige fakultet (Katapult). Desuden har Vækstforum Hovedstaden i sin handlingsplan for prioriteret større satsninger, hvor de centrale aktører i hovedstadsregionen vil koordinere en samlet indsats rettet mod universitetsstuderende. Innovation 13. Virksomhedsrettet innovationsstrategi Parterne har sat som mål, at andelen af innovative virksomheder skal øges, at midler til innovation skal udgøre en stigende andel af regionens BNP og at flere virksomheder udvikler nye produkter og serviceydelser. 130 af 239

131 Regeringen vil i 2009 udarbejde en virksomhedsrettet innovationsstrategi med henblik på at sikre, at virksomhederne har gode rammevilkår for deres innovationsaktiviteter. Vækstforaene vil blive inddraget i udmøntningen af strategien i relevant omfang. 14. European Spallation Source (ESS) Partnerne vil fortsat afdække, hvordan man lokalt og nationalt kan medvirke til at forskningsfaciliteten European Spallation Source (ESS) (neutronspredning) eventuelt kan placeres i Lund, Sverige. Regeringen har tilkendegivet, at Danmark ønsker at deltage i ESS i Lund som medvært og Videnskabsministeriet har fået mandat til at afslutte forhandlingerne med den svenske regering om dansk medværtskab. Danmark deltager i de europæiske drøftelser om lokalisering og etablering af ESS, som skal lede frem til en fælles europæisk aftale om betingelserne for etablering og driften af ESS. Drøftelserne forventes at løbe frem til sommeren Det foreløbige udkast til principaftale mellem Danmark og Sverige om eventuelt dansk medværtskab, indebærer bl.a. at ESS etableres som et Øresundsprojekt med Danmark som co-site. Det vil bl.a. betyde, at der etableres et data- og softwarecenter i tilknytning til et eksisterende viden- og forskningsmiljø i hovedstadsområdet. 15. Klyngeudvikling Danmarks Vækstråd har til regeringen og de regionale vækstfora i maj 2008 påpeget, at Rådet ser et potentiale i et styrket tværregionalt samarbejde om fælles udfordringer på tværs af vækstfora. På den baggrund støttede Danmarks Vækstråd i 2008 via den konkurrenceudsatte pulje en række projekter, der kunne forbedre rammevilkårene for udvikling af klyngerelationer. Som led i udmøntningen af den konkurrenceudsatte pulje har Danmarks Vækstråd valgt at støtte udviklingen af projektet "Reg X". RegX kan på nationalt plan fremme klyngeudvikling og open-innovation samarbejde på tværs af klynger og regioner. Reg X forventes at stille viden til rådighed og yde tilbud om kompetenceopbygning, forsknings- og udviklingsaktiviteter, erfaringsopsamling og videnspredning. Som led i det fortsatte arbejde med at styrke grundlaget for arbejdet med styrkepositioner og klynger vil parterne blandt andet styrke samarbejdet mellem relevante regionale projekter, der arbejder med klyngeudvikling, måling mv. Rådet for Teknologi og Innovation under Videnskabsministeriet vil samarbejde med vækstfora om at sikre relevant koordinering og videndeling mellem RegX og de nationale innovationsnetværk, herunder fx indgå i styregruppen for RegX. Vækstforum Hovedstaden har og vil også fremover udarbejde større klyngeanalyser bl.a.: Rammebetingelser i internationalt førende biotekregioner; Internationalt Benchmarkingsamarbejde med Stockholm og Helsinki. 131 af 239

132 16. Innovation og internationalisering Parterne er fortsat enige om betydningen af at videreudvikle det eksisterende samarbejde om innovation. For mange virksomheder kan det være en fordel at have adgang til internationale kilder til innovation og førende udenlandsk teknologi, viden og netværk. Danmarks Eksportråd vil derfor invitere de regionale vækstfora/væksthusene til at indgå i en styrket dialog med de danske innovationscentre i Shanghai, München og Silicon Valley med henblik på øget samarbejde. Forskning og videnspredning 17. Teknologioverførsel I rapporten om hovedstadsregionens konkurrenceevne fra OECD peges på, at innovationskapaciteten i hovedstadsregionen er gennemsnitlig sammenlignet med andre metropoler. I rapporten anbefales en styrket indsats og et tættere samarbejde mellem videninstitutioner, virksomheder og universitetshospitaler om videnspredning, teknologioverførsel og adgang til kapital. Parterne er fortsat enige om betydningen af at styrke samarbejdet om videnspredning mellem universiteter, universitetshospitaler og det regionale erhvervsliv samt drøfte, hvordan der skabes de bedst mulige rammer herfor. Således er Region Hovedstaden i forbindelse med Rådet for Teknologi og Innovations kommende strategi for styrket kommercialisering blevet inddraget som høringspart. Rådet for Teknologi og Innovation har tildelt det nationale netværk for teknologioverførsel en rammebevilling, der gør det muligt for parterne i Hovedstaden at spille ind med forslag til konkrete aktiviteter vedrørende teknologioverførsel. 18. Bedre karrieremuligheder indenfor sundhedsforskningen Parterne er fortsat enige om betydningen af gode og attraktive forhold for forskere. Vækstforum Hovedstaden vurderer, at mere fleksible ansættelsesstrukturer på universiteter og hospitaler kan give plads til karriereudvikling, således at flere yngre forskere fastholdes inden for sundhedsforskningen. Regeringen ser positivt på at indgå i et samarbejde om samspillet mellem henholdsvis den regionale stillingsstruktur og stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter. Samarbejdet kan fx tages op i det "Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning". Forummet skal blandt andet beskæftige sig med arbejdsmarkedet for sundhedsforskere, herunder skabe mere synlige karriereveje. Markedsføring af Danmark tiltrækning af investeringer og turisme 19. Oplevelsesøkonomi 132 af 239

133 Regeringen og de regionale vækstfora er enige om, at der er behov for at samarbejde om at realisere de erhvervsmæssige potentialer i kultur- og oplevelsesøkonomien. Parterne vil arbejde for at sikre en god regional forankring af arbejdet i det kommende Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi. Derudover vil både regeringen og de regionale vækstfora støtte op om arbejdet i de fire oplevelseszoner og samarbejde for at sikre en god regional forankring af arbejdet. Vækstforum Hovedstaden har medvirket i udviklingen af og bidraget med medfinansiering til to af oplevelseszonerne: modezonen og computerspilzonen. 20. Turisme Regeringen og de regionale vækstfora er enige om at samarbejde om at skabe øget værditilvækst i turismen. VisitDenmark har i tæt dialog med alle turismens interessenter udarbejdet en fælles strategi for dansk turisme frem mod 2015, som samler de lokale, regionale og private parter i turismen. Regeringen bakker op om den fælles strategi "Vores Rejse". De regionale vækstfora og regeringen er enige om at indgå i dialog om, hvordan den fælles strategi bedst muligt implementeres såvel nationalt som regionalt. De regionale vækstfora vil således lade den fælles strategi afspejle i de regionale erhvervsudviklingsstrategier / handlingsplaner. For så vidt angår implementeringen af erhvervspartnerskaber vil vækstforaene igennem de regionale turismefremmeselskaber bidrage i forhold til de indsatser, som matcher turismeudviklings- og markedsføringsbehovene i den enkelte region. Regeringen vil desuden invitere de regionale vækstfora til at bidrage til regeringens arbejde med at sikre den bedst mulige fremtidige organisering af den danske turismeindsats. 21. Prioritering af fremtidige events Regeringen og Vækstforum Hovedstaden har i partnerskabsaftalen 2007 sat som mål, at der skal tiltrækkes store internationale sports- og kulturbegivenheder til Danmark. I OECD-rapporten om hovedstadsregionens konkurrenceevne peges på, at regionen har en haltende attraktionsværdi. Parterne er enige om fortsat at arbejde for, at der tiltrækkes store events til Danmark med henblik på branding af Danmark. Region Hovedstaden og regeringen vil derfor fortsætte dialogen om, hvordan arbejdet med at tiltrække fremtidige events til Danmark gennemføres bedst muligt. Grøn vækst 133 af 239

134 22. Regional implementering af Erhvervsklimastrategi Regeringen og de regionale vækstfora er enige om at fremme et godt samspil og samarbejde mellem den nationale og regionale indsats for fremme af vedvarende energi. Parterne er enige om at indgå i dialog om, hvorledes initiativer i regeringens kommende Erhvervsklimastrategi bedst muligt forankres regionalt. Regeringens Erhvervsklimastrategi skal sikre de bedst mulige betingelser for, at dansk erhvervsliv kan udnytte det globale behov for at forebygge og tilpasse sig klimaforandringerne. Vækstforum Hovedstaden har i sin handlingsplan prioriteret to projekter: Copenhagen Clean Tech Cluster i samarbejde med Vækstforum Sjælland og Energirigtig renovering (videncenter på Vestegnen sammen med kommunerne). 23. Fokus på regional grøn vækst Udviklingen af Danmark til en grøn vækstøkonomi skal forankres bredt i det danske samfund. Regeringen ønsker en udvikling, hvor alle områder i Danmark bidrager aktivt til omstillingen af det danske samfund til grøn vækst og får del i de nye udviklingsmuligheder. Regeringen vil derfor fremlægge et regionalpolitisk udspil om et Danmark i balance og invitere de regionale vækstfora til at bidrage til udviklingen og forankringen af relevante tiltag. Som led i udmøntningen af "Grøn vækst" vil repræsentanter fra vækstfora blive inviteret til at deltage i innovationspartnerskaber i forbindelse med oprettelsen af GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrations Program). Øresund og det internationale udsyn 24. Det grænseoverskridende samarbejde Det grænseoverskridende samarbejde er styrket finansielt i perioden Fra har EU via strukturfondene stillet ca. 104 mio. kr. årligt til rådighed til grænseoverskridende og tværnationale samarbejde, hvilket er en betydelig forøgelse i forhold til perioden De regionale vækstfora indgår i de tværnationale styringskomiteer og indstiller om eventuel medfinansiering af de regionale udviklingsmidler. OECD-rapporten om hovedstadsregionens konkurrence peger på, at der et uudnyttet potentiale i Øresundsregionen. Parterne er enige om, at der fortsat skal være et stærkt samarbejde i forhold til naboregioner. Regeringen står fortsat til rådighed for at drøfte de løbende muligheder, der er i de enkelte grænseoverskridende samarbejder. 25. Øresunddirekt Økonomi- og erhvervsministeriet og Beskæftigelsesministeriet yder i 2009 sammen med Region Hovedstaden og Region Skåne tilskud til Øresunddirekt. Parterne vil i 2009 gennemføre en evaluering af indsatsen i Øresunddirekt med henblik på afklaring af den frem- 134 af 239

135 tidige organisering og finansiering evt. sammen med den svenske del af Øresunddirekt. Evalueringen gennemføres tidsnok inden udløbet af den nuværende finansiering. 135 af 239

136 Status for fremdriften i implementeringen af partnerskabsaftalen om vækst og erhvervsudvikling fra 2007 og tillægsaftalen fra 2008 Initiativer (Initiativer fra tillægsaftale 2008 er markeret med "T".) Tema 1. Uddannelse og arbejdskraftudbud 1. De erhvervsrettede ungdomsuddannelser styrkes 2. Omfanget af erhvervsrettede uddannelsestilbud øges 3. Flere unge med indvandrerbaggrund fuldfører en påbegyndt erhvervsuddannelse Status på aktiviteter Der er iværksat 3 initiativer for de erhvervsrettede uddannelser på SoSuområdet, indenfor iværksætteri, innovation og inkubation samt et initiativ, der skal styrke og udvikle uddannelse indenfor detailbranchen. Der er iværksat initiativer for ordblinde og et særligt initiativ nye pigeorienterede erhvervsuddannelser. Der er iværksat 3 projekter: "Lige muligheder for alle", der skal give flere tosprogede og uddannelsesfremmede mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, "VOF - Videncenter om frafald", der skal sikre etablering af et virtuelt videncenter om frafald og Fastholdelseskaravanen, som skal bidrage til, at alle unge, uanset etnisk baggrund, får lige muligheder i det danske uddannelsessystem og på arbejdsmarkedet. 4. Indsats for flere praktikpladser Der arbejdes fortsat med indsatsen for at fastholde tosprogede unge i uddannelse og praktik inden for SoSu-området. 5. Styrkelse af undervisnings- og videnmiljøer inden for de videregående uddannelser 6. Samarbejde om den regionale udmøntning af nationale uddannelsesindsatser 7. Efter- og videreuddannelsestilbud til personer, som mangler grundlægende færdigheder, eller som har behov for opkvalificering 8. Samarbejde om erhvervs-, beskæftigelsesog uddannelsespolitikken. 9. Kompetenceregnskab for hele Øresundsregionen 10. Matematik, natur og teknologi i verdensklasse Der er iværksat 3 projekter, herunder "ATU - Akademiet for Talentfulde Unge", der har til formål at udvikle et forløb for talentfulde unge på gymnasiale uddannelser og "KULT - kunst og kultur", et samarbejde, mellem gymnasier, videregående uddannelsesinstitutioner, virksomheder m.fl., med fokus på oplevelsesøkonomi og innovative kompetencer i gymnasierne. Undervisningsministeriet har i 2008 medvirket til udmøntningen af en selvstændig hovedmålsætning om uddannelse til flere i samtlige udviklingskontrakter for professionshøjskolerne i Initiativet er et indsatsområde i den regionale udviklingsplan og er ved at blive udmøntet i en handlingsplan. Endvidere er projektet Styrkelse af samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og SMV er igangsat. Der er indgået samarbejdsaftale mellem vækstforumsekretariaterne, beskæftigelsesregionerne, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen om udvikling af en fælles model til overvågning af det regionale arbejdsmarked. Initiativet er igangsat. Formålet er at udvikle et anvendeligt værktøj til at synliggøre forholdet mellem de kompetencer der efterspørges, og de kompetencer, der findes i henholdsvis vækstsektorer og sektorer i ubalance. Kompetenceregnskabet skal endvidere bidrage til et bedre grundlag for mere fremadrettede beslutninger i den regionale erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsespolitik. Et projekt er igangsat i regi af Danske Science Gymnasier. Derudover er projektet Bioteknologi i gymnasiet iværksat på 25 gymnasier i regionen i samarbejde med videregående uddannelser og virksomheder. Projektet "Lokale Naturkræfter" er igangsat med Momentum og Dansk Naturvidenskabsformidling. 11. Øge arbejdskraftudbuddet Indsatsområdet består af seks delprojekter. Projektet Fastholdelse af udenlandske studenter er igangsat og gennemføres med et bredt partnerskab. 12. Samarbejde om rekruttering af udenlandsk Se initiativer nedenfor. 136 af 239

137 arbejdskraft 13. Samarbejde om rekruttering og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft (T) Tema 2. Bedre vækstvilkår for nye og mindre virksomheder 14. Styrket kvalitets- og kompetenceløft i rådgivningsindsatsen Projekt vedr. rekruttering og fastholdelse af udenlandske sygeplejersker og læger til Region Hovedstadens hospitaler er under udvikling. Regeringen har etableret 3 enheder for international rekruttering. Fortsat dialog med Væksthus om kvalificering af arbejdet for vækstiværksættere. Væksthuset er etableret som knudepunkt for en styrket rådgivningsindsats, og der indgås resultatkontrakt for 2009 mellem staten og væksthuset. Global Entrepreneurship Week gentages i Specialiserede rådgivningstilbud Der er afholdt en række uddannelsesforløb for medarbejdere i Væksthuset. Der er etableret en Early Warning ordning i væksthuset med adgang til rådgivning for kriseramte virksomheder. DDC og væksthusene fortsætter samarbejdet om design. 16. Styrket adgang til kapital Vækstfonden har udliciteret arbejdet om proof of business/adgang til tidlig forretningsudvikling via væksthusene til Connect. Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Vækstfonden og væksthuset om finansieringsrådgivning i væksthuset. 17. IT-vækstmiljø i verdensklasse Projektet CIBIT Accelerator (Copenhagen International Business Information Technology Hub) er under etablering. 18. Øresund Entrepreneurship Academy (ØEA) ØEA opretter kurser i entrepreneurship for studerende på de 12 Øresundsuniversiteter. VF-sekretariatet er repræsenteret i ØEA's bestyrelse. 19. Specialiserede rådgivningstilbud (T) IT-Væksthuset har skrevet kontrakt med forsknings- og innovationsstyrelsen om drift af IKT-vækstmiljø. Projekt Spin-off - fremtidens Vækstkilde er iværksat. Der er indgået aftale ml. væksthusene og miljøstyrelsen om en ambassadørordning. 20. Uddannelse i Iværksætteri (T) 2 projekter er igangsat: Katapult, der har til formål at styrke rådgivning og iværksætteruddannelse på KU og Videncenter om iværksætteri, innovation og inkubation er iværksat på Niels Brock. Staten arbejder på en struktur for uddannelsen, og Vækstforum inviteres til at deltage. Tema 3. Innovation 21. Knudepunkt for mobil og trådløs kommunikation Projektet Knudepunkt for Mobil og Trådløs Kommunikation er igangsat med deltagelse af universiteter fra andre regioner. 22. Brugerdreven innovation Center for Sundhedsinnovation etableres i et samarbejde mellem 12 hospitaler i en fælles organisation. 23. Copenhagen Innovation Center Innovationcenter Copenhagen ICPH er etableret i Væksthus Hovedstaden med tilskud fra program for brugerdreven innovation. 24. Deltagelse i internationale forsknings- og teknologi-udviklingsprogrammer Region Hovedstaden, KU og DTU har etableret et fælles EU-kontor i Bruxelles for at tiltrække flere eksterne forskningsmidler. 25. Vækstforum som samarbejdspart Rundbordsamtaler med RTI og VF formandskaber er afholdt. RTI og VF vil skabe overblik over statslige og regionale innovationssystem. 26. Ny viden til byggefagene Projektet Ny viden til byggefagene om digital standardisering og IKT" er igangsat. 27. Klynger (T) Nyt initiativkatalog i erhvervsudviklingsstrategien prioriterer initiativforslag om klynger inden for Finans IT, elektronik og Cleantech. Der er udnævnt en oplevelseszone, modezonen, som skal samle hele modebranchen i Danmark. 28. Arbejdskraftbesparende teknologier (T) Der er afholdt møder med deltagelse fra OPS-rejseholdet fra EBST. 137 af 239

138 29. Virksomhedsrettet innovationspolitik (T) Der er afholdt møde om den virksomhedsrettede innovationsstrategi og indgået strategisk samarbejdsaftale med RTI. Tema 4. Videnspredning 30. Styrket videnspredning mellem universiteter og erhvervsliv 31. Mere forskning på hospitaler og universiteter Anvendelse af ErhvervsPhD-ordningen, praktikophold og regionale videnpiloter. Fortsat samarbejde mellem Region Hovedstaden, KU og DTU. 32. En samlet indgang til innovationssystemet VF arbejder for Væksthuset som indgangen til nationalt viden- og innovationsmiljø. 33. Forskning på hospitaler og universiteter (T) Tema 5. Markedsføring af Danmark tiltrækning af investeringer og turisme Opfølgning på analyse vedr. Bio-sundhedsklyngen i Region Hovedstaden. 34. Markedsføring af Region Hovedstaden Vækstforum har igangsat initiativer i regi af WoCo og Copenhagen Capacity: Innovation i Region Hovedstadens turismeindsats og Copenhagen Redefined 35. Kultur- og oplevelsesøkonomi Der er iværksat flere projekter indenfor området bl.a. Fashion Accelerator, Copenhagen Film Mentor og Copenhagen Entertainment". 36. Indsats for internationale videnskabelige kongresser til Region Hovedstaden Wonderful Copenhagen har fået midler fra Fonden til Markedsføring af Danmark til projektet MeetDenmark til at gennemføre indsatsen i samarbejde med øvrige danske kongresbyer. 37. Arkitektur & Design Der arbejdes ikke videre med initiativet. 38. Region Hovedstaden Nordeuropas center for store begivenheder 39. Attraktiv international videnservice region Initiativet er gennemført. 40. Turisme, markedsføring og branding af Hovedstadsregionen (T) Tema 6. Energi 41. Samarbejde om fremme af miljø- og energiteknologi. Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram VF vedtog i 2008 en eventstrategi: Begivenhedsstrategien indeholder 14 konkrete indsatsområder. Samarbejdsaftale er indgået mellem VisitDenmark og Wonderful Copenhagen. Der er nedsat en styregruppe til forundersøgelse af EXPO i København. Gennemførelse af projekt Eco-Innovation. EUDP deltager efter behov i dialog med vækstfora om mulige initiativer. 42. COP15 (T) Deltagelse i fire nationale initiativer: EnergyMap, Energy-Tours, Klima- DM og Erhvervskalenderen på Klimakonsortiets hjemmeside. 43. Energi (T) Regional deltagelse i statslige initiativer vedrørende energibesparelse i regionernes bygninger og energibyer. Tema 7. Øresund og det internationale udsyn 44. Udvikle og styrke Øresund Science region Initiativet er igangsat, jf. initiativ 47. "Øresundsorganisationerne" 45. International benchmark af Region Hovedstaden 46. Informationsformidling af Øresund Direkt Initiativet er igangsat. Metropol-analyse: Benchmark i samarbejde med regionerne i Stockholm, Helsinki, Hamborg og FORA (EBST). Der arbejdes med en nedskaleret udgave af projektet. 47. Øresundsorganisationerne (T) Ny struktur og vedtægter for Øresund Science Region (ØSR) er godkendt. Der er indgået samarbejdsaftale og resultatkontrakt for 2008/9 mellem Øresundskomiteen, ØEM, BM, Region Skåne og Region Hovedstaden. Der skal i 2009 gennemføres en evaluering af organisatio- 138 af 239

139 8. Virksomhedernes samfundsansvar 48. Virksomhedernes samfundsansvar CSR (T) nens virke. CSR vil indgå i arbejdet med den næste erhvervsudviklingsstrategi. Væksthusenes medarbejdere opkvalificeres af E&S til at formidle CSR til de virksomheder, de vejleder. 139 af 239

140 Bilag 4.1 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T F E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk Analyse af Københavns Lufthavns betydning Dato: Sekretariatet indstiller, at Vækstforum drøfter rapporten om Københavns Lufthavns betydning for regionens internationale konkurrenceevne Vækstforum med de relevante parter drøfter mulighederne for et konkret initiativ, der skal styrke destinationsudviklingen til gavn for hovedstadens erhvervsmæssige konkurrenceevne i forhold til andre storbyer Resumé Copenhagen Economics har for Region Hovedstaden analyseret Københavns Lufthavns betydning. Analysen påviser, at Københavns Lufthavn har vigende betydning i det internationale hierarki mellem lufthavne med færre internationale ruter ud og ind af København. Det har negative konsekvenser for hovedstadsregionens internationale tilgængelighed og kan få negative konsekvenser for hovedstadsregionens erhvervsudvikling og generelle konkurrenceevne. Analysen kommer med en række anbefalinger til initiativer, som kan bidrage til at udvikle regionens internationale tilgængelighed, herunder afbøde effekten af et eventuelt salg af SAS. Regionsrådet forventes i forlængelse af sine drøftelser på mødet den 24. juni 2009 at tage initiativ til en dialog med Transportministeriet og Finansministeriet om problemstillingen og statens interesser - herunder medejerskabet af både lufthavnen og SAS AB. Regionsrådet forventes samtidig at opfordre Vækstforum til at undersøge mulighederne for et konkret initiativ, der skal styrke ruteudviklingen til gavn for hovedstadens erhvervsmæssige konkurrenceevne. Baggrund OECD påpeger i sin internationale analyse af hovedstadsregionen, at en international lufthavn med gode destinationsforbindelser er kritisk for regionens konkurrenceevne og tiltrækningen af internationale virksomheder. 140 af 239

141 Københavns Lufthavn har på denne måde vital betydning for hovedstaden, men som Skandinaviens største lufthavn rækker betydningen langt ud over hovedstadsregionens grænser i både Sydsverige og øvrige Danmark. Betydningen understreges af Københavns placering i den nordlige udkant af Europa, langt fra Europas økonomiske tyngdepunkt, og København er ikke forbundet til det europæiske net af højhastighedstog. Dertil kommer at tilgængeligheden via motorvejsnettet også er begrænset indtil Femern Bælt forbindelsen åbner i På baggrund af denne centrale udfordring har Copenhagen Economics nu for Region Hovedstaden gennemført en nærmere analyse af Københavns Lufthavns betydning for hovedstadsregionens internationale tilgængelighed. Analysens resultater Analysen viser, at Københavns Lufthavn gradvis svækkes i det internationale hierarki mellem lufthavne og som nordeuropæisk knudepunkt på trods af en attraktiv lufthavn med lave takster og stort opland. I perioden er lufthavnen gået fra at være Europas 10. største til nu at indtage 15. pladsen. Særligt peger analysen på betydningen af et stærkt internationalt rutenetværk og konkluderer, at der i de senere år er lukket flere internationale ruter end der er åbnet. De direkte flyruter fra lufthavnen til resten af verden er faldet med næsten 12 procent siden 2001, og antallet af transfer-passagerer er de seneste fem år faldet med 15 procent. Værst er det gået ud over ruterne til Asien og Mellemøsten, der er faldet med hhv. 25 procent og 32 procent, men der er også fald på ruter til øvrige Skandinavien og det vesteuropæiske nærmarked. Forbindelserne til USA og Østeuropa er forbedret i perioden, men i 2009 fortsætter den negative udvikling med lukning af ruter til Shanghai, New Delhi og Seattle. Den indirekte tilgængelighed, der betyder at man rejser via skifte i anden lufthavn, er dog steget siden Det skyldes især åbning af ruter til Atlanta og Chicago, der er to ud af de 5 superdestinationer, som står for 55 procent af trafikken til København. Stigningen ligger dog ikke over sammenlignelige lufthavne så som Wien og Zürich, men over Stockholm og Oslo. Udviklingen skyldes, at flyselskaberne konsoliderer sig i få super knudepunkter og dermed presser sekundære knudepunkter, herunder København. Den økonomiske krise forstærker tendensen. Udfordringen for hovedstadsregionen skærpes af, at det dominerende luftfartselskab, SAS, har skåret ned på internationale ruter under de senere års stærke konkurrencepres samtidig med, at flere udenlandske selskaber har nedlagt ruter til regionen. 141 af 239

142 Analysen dokumenterer, at hovedstadsregionens internationale tilgængelighed er under pres med mulige negative konsekvenser for hovedstadsregionen og Danmark. Konsekvenserne af en forringet tilgængelighed kan påvirke hovedstadsregionens vækstmuligheder og er direkte negative for den del af erhvervslivet, der er afhængig af et stærkt internationalt netværk, fordi det bliver mere tidskrævende at komme til og fra regionen. En dårligere tilgængelighed vil også betyde dårligere vilkår for at tiltrække udenlandske investeringer, internationale konferencer, udenlandske talenter samt turister. Tilgængeligheden er et konkurrenceparameter for klyngedannelsen, især inden for avancerede servicebrancher, så som finans, IT, biotek og forretningsservice, der koncentrerer sig i byer med høj grad af tilgængelighed. Det samme gælder hovedkontorfunktioner, ligesom kongresser, firmamøder og begivenheder er nicher, der understøttes af international tilgængelighed. Også ferieturismen trækkes delvis af ruteudviklingen. Analysens anbefalinger kan derfor blive et vigtigt afsæt for en dialog med de centrale parter om en strategisk indsats, der skal sikre en stærk international tilgængelighed til gavn for hovedstadsregionen og dermed for hele landet. Analysen giver udenlandske eksempler på etablering af strategiske partnerskaber mellem stat, region og andre aktører om tiltag for at styrke ruteudviklingen af hensyn til vækst og beskæftigelse. Det gælder fx Access Stockholm. På denne baggrund kan sekretariatet for Vækstforum Hovedstaden undersøge mulighederne for udvikling af et konkret initiativ, der kan styrke regionens internationalt orienterede erhvervsstruktur. 142 af 239 Side 3

143 Region Hovedstaden DER ER NOGET I LUFTEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR HOVEDSTADENS INTERNATIONALE TILGÆNGELIGHED MAJ af 239

144 Der er noget i luften KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Hvidt Thelle, Claus Frelle-Petersen og Lars Brømsøe Termansen Region Hovedstaden Dato: 22. maj 2009 Kontakt: SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. SAL 1250 KØBENHAVN TELEFON: FAX: af 239 2

145 Der er noget i luften INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 4 Kapitel 1 Analysens hovedkonklusioner... 5 Kapitel 2 Situationen i dag Københavns Lufthavn er en betydelig arbejdsplads Lufthavnen er knudepunkt for Sydskandinavien Få interkontinentale ruter har stor betydning Passagertallet i København vokser langsomt Regionens tilgængelighed er under pres Konklusion Kapitel 3 Udfordringer i fremtiden Tendenser der præger udviklingen Konsekvenser for regionens tilgængelighed Konklusion Kapitel 4 Regionale aktørers handlemuligheder Den strategiske agenda Fem handlemuligheder Tiltrække nye flyruter til København Varetagelse af ejerinteresser Sektorregulering Fysisk planlægning og infrastruktur Visumregler og øvrige forhold Anbefalinger af 239 3

146 Der er noget i luften INDLEDNING København ligger på en ø i den nordlige udkant af Europa. Der er langt til andre hovedstæder, og der er langt til Europas økonomiske tyngdepunkt. København er ikke forbundet til det europæiske højhastighedstognet, og indtil Femernbælt-forbindelsen åbner i 2017, er tilgængeligheden via motorvejsnettet også begrænset. Københavns lave tilgængelighed via vej og bane understreger betydningen af lufttrafikken. Via Københavns Lufthavn har erhvervslivet i hovedstaden haft en god tilgængelighed til resten af verden. Hovedstadens rolle som vært for SAS s primære knudepunkt har betydet, at de fleste af selskabets direkte forbindelser til både Europa og til oversøiske destinationer har udgået herfra. Det har gjort, at hovedstaden hidtil har kunnet tilbyde en bedre international tilgængelighed end andre storbyer i Nordeuropa. Det har været en ekstra styrkeposition, som har hjulpet væksten i regionen på vej og gjort regionen attraktiv for omverdenen. En høj tilgængelighed er en afgørende attraktivitet i lokaliseringsvalget for udenlandske virksomheder og spiller en væsentlig rolle, når regionen skal tiltrække udenlandske videnarbejdere, konferencer og turister. Derfor fremhæver OECD, i deres seneste analyse af København, også den rolle som lufthavnen spiller for regionen. Takket være lufthavnen fungerer København som gateway mellem Skandinavien og resten af Europa. En lufthavn med høj tilgængelighed er ifølge OECD essentiel i forhold til at tiltrække international forretning til regionen. Samtidig tænder OECD også advarselslamperne, når de skriver at Københavns rolle som en af Nordeuropas vigtigste lufthavne er på spil, og at antallet af transferpassagerer er faldet. Forandringer truer, og de senere år er tilgængeligheden forringet, hvilket kan få betydelige konsekvenser for hovedstadsregionens vækstmuligheder. På denne baggrund har Region Hovedstaden bedt Copenhagen Economics om en analyse af: Lufthavnens og rutenettets betydning for væksten i regionen Udfordringerne for trafikbetjeningen af regionen Anbefalinger til konkrete handlemuligheder for at forbedre regionens tilgængelighed Rapporten er inddelt i fire kapitler. I det første kapitel opsummeres analysens hovedresultater. Andet kapitel beskriver udviklingen i hovedstadens internationale tilgængelighed, med fokus på den vigtige rolle som lufthavn og flyselskabernes rutenet spiller for regionen og resten af Danmark. Tredje kapitel stiller skarpt på de tendenser der kommer til at præge fremtiden for hovedstadens tilgængelighed, og beskriver mulige konsekvenser for regionen. Rapporten afsluttes i kapitel fire med anbefalinger til en række handlemuligheder som de regionale aktører kan overveje, for at påvirke udviklingen i regionens tilgængelighed fremover. 146 af 239 4

147 Der er noget i luften Kapitel 1 ANALYSENS HOVEDKONKLUSIONER Københavns rolle i lufthavnshierarkiet er under forandring Vores analyse viser, at Københavns rolle i det europæiske lufthavnshierarki er under forandring. Funktionen som nordeuropæisk knudepunkt med mange interkontinentale afgange svækkes gradvist og afløses af en funktion som fødelinje til de større lufthavne i Europa. Selvom passagertallet i lufthavnen er vokset stødt, og nu overstiger 20 millioner passagerer om året, har væksten de sidste ti år kun været på 1,8 procent om året, hvilket er mindre end i mange andre lufthavne. Lufthavnen var den tiende største lufthavn i Europa målt på passagertallet i 1998, men er nu faldet til en placering som den femtende største i Andelen af transferpassagerer er også faldet, især i de sidste fem til seks år, fra 43 procent i 2003 til 27 procent i En række ruter lukker For erhvervslivet i hovedstadsregionen har dette konsekvenser. Det er ikke afgørende for erhvervslivet, om regionen er knudepunkt for et bestemt luftfartsselskab, eller om tilgængeligheden leveres på anden vis. En række internationale ruter fra København er imidlertid lukket, fordi flyselskaberne har koncentreret deres rutenet på de store lufthavne, og overladt internationale ruter til deres nærmeste alliancepartner. For eksempel lukker ruterne fra København til Shanghai, til New Delhi og til Seattle i løbet af Der kommer dog også nye ruter til. For eksempel er de direkte forbindelser til Nordamerika forbedret efter at to amerikanske flyselskaber valgte at flyve uden om de store europæiske lufthavne og direkte til København. Samlet set er der dog lukket flere internationale ruter, end der er åbnet, og frekvensen på de tilbageværende ruter er generelt også reduceret. Samlet giver det en nedgang i den direkte tilgængelighed Vi har beregnet de samlede konsekvenser af denne udvikling for regionens erhvervsliv. Det viser, at den direkte tilgængelighed til resten af verden via direkte flyruter fra hovedstadsregionen er faldet med 12 procent siden Værst er det gået med tilgængeligheden til Asien, som er faldet med 25 procent og til Mellemøsten, der er faldet med 32 procent. Tilgængeligheden til nærmarkederne i Skandinavien og Vesteuropa er også faldet med henholdsvis 20 procent og 6 procent. Til gengæld er forbindelserne til USA og til Østeuropa forbedret med henholdsvis 8 og 4 procent takket være nye ruter og højere frekvenser. Der er fortsat ingen direkte ruter fra København til Sydamerika eller Afrika. Målet for direkte tilgængelighed er kvalitetsjusteret og indregner både rejsetid og frekvens for samtlige direkte ruter, der tilbydes fra Københavns Lufthavn. Den indirekte tilgængelighed er dog steget et Vi har også beregnet udviklingen i den indirekte tilgængelighed det vil sige, når man rejser via et skifte i en anden lufthavn. Målet for indirekte tilgængelighed er ligeledes kvalitetsjusteret, og det indregner både rejsetid og frekvens, men også antal flyskift og den gene, det giver for den rejsende. Den indirekte tilgængelighed måles mellem Københavns Lufthavn og samtlige andre lufthavne i verden. Målt på denne 147 af 239 5

148 Der er noget i luften måde er tilgængeligheden selvfølgelig langt højere end den direkte tilgængelighed og på grund af den generelle fremgang i antallet af ruter, er den indirekte tilgængelighed også vokset. Den indirekte tilgængelighed fra København er dog ikke steget mere end i sammenlignelige lufthavne som fx Wien og Zurich, men dog mere end i Stockholm og Oslo. Hovedstadsregionen mister attraktivitet Den direkte tilgængelighed er altså faldet, mens den indirekte tilgængelighed er steget. Samlet er tilgængeligheden forbedret, men for de mest tidsfølsomme rejser er situationen forringet på grund af flere skift. Den attraktivitet som et stort antal direkte ruter giver er langsomt ved at forsvinde, og hovedstadsregionen mister noget af det forspring man har haft i forhold til andre nordeuropæiske storbyregioner. Forventninger til udviklingen En række faktorer peger i retning af at den direkte tilgængelighed vil forringes yderligere de kommende år på grund af en fortsat konsolidering blandt flyselskaberne. Den aktuelle krise fremskyder denne udvikling. På trods af at regionen har en attraktiv lufthavn med lave takster og et stort opland, så kan andre faktorer bevirke, at antallet af ruter til regionen mindskes. Udfordringen forstærkes af, at det dominerende luftfartsselskab er i en vanskelig situation og vælger at skære ned på de internationale ruter. Udfordringen bliver at tiltrække internationale ruter Udfordringen bliver at opretholde direkte flyforbindelser, så rutenettet udfra Københavns Lufthavn fortsat kan levere gode rejsemuligheder og dermed bedst mulig tilgængelighed. At fastholde, og endda udvide, internationale flyforbindelser, er en vanskelig opgave. I forvejen er luftfartselskaberne med base i regionenen under stærkt konkurrencepres. Samtidig er lufthavnen i stærk konkurrence med en række andre europæiske lufthavne, der står i samme position, men har en geografisk fordel, da mange af dem er placeret mere centralt i Europa. Hvis udfordringerne ikke løses har det langsigtede konsekvenser Udviklingen betyder en reduktion i tilgængeligheden fra Københavns Lufthavn, og dermed bliver det mere tidskrævende at tage på forretningsrejse i udlandet. Det bliver også mere besværligt for udenlandske erhvervskunder at besøge forretningsforbindelser i Danmark. Det bliver dyrere og mere besværligt at rejse langt med fly. Det betyder færre rejser og/eller større rejseudgifter og kan i sidste ende medføre mindre global aktivitet og/eller højere omkostninger herved. Ændret regulering og ny teknologi giver nye muligheder Forandringerne rummer også en række muligheder. Introduktionen af nye flytyper som for eksempel Airbus A350 eller Boeing 787, som gør langdistance ruter med et lavere passagerantal mere rentable, åbner for at flyselskaber kan oprette ruter mellem 148 af 239 6

149 Der er noget i luften sekundære hubs. Denne tendens modvirkes dog af introduktionen af nye superfly som for eksempel Airbus A380, som kræver at store passagermængder koncentreres på få ruter. Samtidig giver en ny aftale om liberaliseringen af luftfarten mellem EU og USA mulighed for, at andre flyselskaber end de hjemlige kan oprette ruter til USA. Med aftalen kan konkurrenter gå ind, hvis det hjemlige luftfartsselskab ikke ønsker at drive en given transatlantisk rute. Muligheder for at påvirke udviklingen Vi anbefaler, at regionens aktører på erhvervs- og turismeområdet overvejer konkrete handlinger inden for fem områder. I prioriteret rækkefølge er disse: 1. Tiltrække nye flyruter til København: Det højest prioriterede initiativ bør være at etablere et regionalt samarbejde mellem aktørerne med det formål at udvikle og tiltrække nye rute til regionen. Sådanne samarbejder findes i andre storbyer, men markedsføringen af København som destination for flyselskaber fremstår ukoordineret og mindre målrettet end andre steder. 2. Varetagelse af ejerinteresser: At opfordre staten - i dens egenskab af medejere af Københavns Lufthavne A/S og af SAS - til i videst muligt omfang at inddrage hensynet til regionens langsigtede erhvervsmæssige rammebetingelser i centrale beslutninger omkring deres ejerskab. 3. Sektorregulering: At indgå i tæt dialog med staten i dens egenskab af sektormyndighed i forhold til reguleringen af luftfartssektoren med henblik på at sikre, at sektorreguleringen til stadighed giver gode rammer for udviklingen af luftfarten i regionen. 4. Fysisk planlægning og infrastruktur: At sikre, at den regionale udviklingsplan sætter rammer for at regionen kan udvikle sig som attraktiv destination for nye flyselskaber. 5. Øvrige forhold: At sikre, at en række øvrige forhold på andre politikområder. Det gælder for eksempel visumreglerne, som i dag er en hindring i forhold til at rejsende udenfor EU bruger København som første point of entry ind i EU. Endelig foreligger en sjette handlemulighed, nemlig at forholde sig afventende til situationen og anlægge det synspunkt, at der er meget lidt man kan gøre fra regionalt hold i forhold til at påvirke udviklingen i luftfartssektoren. 149 af 239 7

150 Der er noget i luften Kapitel 2 SITUATIONEN I DAG I dette kapitel ser vi på tilgængeligheden for hovedstadsregionens erhvervsliv til resten af verden. Hovedstaden ligger langt fra andre europæiske storbyer, og tilgængeligheden med vej og jernbane er lav. Derfor betyder tilgængeligheden med fly ganske meget, og hovedstadsregionen er mere afhængig af et godt rutenet end de mere centralt beliggende storbyer i Europa. Denne rapport fokuserer på regionens internationale tilgængelighed med fly. Vi ser derfor på, hvordan rutenettet ud af Københavns Lufthavn har udviklet sig de sidste 10 år. At have mange internationale flyruter er vigtigt for hovedstadsregionens vækst og beskæftigelse af to grunde: 1. Lufthavnen og flyselskaberne er i sig selv betydelige arbejdspladser og skaber mange afledte jobs 2. Flyselskabernes ruter til og fra lufthavnen giver det øvrige erhvervsliv en høj tilgængelighed til resten af verden og bidrager betydeligt til regionens langsigtede vækstpotentiale Vi ser hovedsagelig på punkt nummer to omkring tilgængelighed. Den internationale tilgængelighed er et strategisk aktiv for regionens langsigtede vækstmuligheder. Hvis rejsemulighederne reduceres og Københavns rolle i det europæiske lufthavnshierarki reduceres, så forringer det vækstvilkårene for erhvervslivet i hele det geografiske område lufthavnen servicerer. Det vil ikke alene gå ud over virksomheder i hovedstadsområdet. Erhvervslivet i resten af Danmark og i Sydsverige bruger også lufthavnen i København som deres internationale forbindingspunkt. I det følgende afsnit ser vi først på lufthavnen og luftfartsindustriens betydning som arbejdsplads i regionen. Dernæst ser vi på vigtigheden af gode rejsemuligheder fra lufthavnen til resten af verden. Til sidst ser vi på den historiske udvikling i Københavns tilgængelighed og sammenligner med andre lufthavne i Europa KØBENHAVNS LUFTHAVN ER EN BETYDELIG ARBEJDSPLADS Opgørelser af ansatte i og omkring lufthavnen viser, at der er ca ansatte på hele luftfartsområdet, hvoraf ca er ansat direkte af Københavns Lufthavne A/S (aktieselskabet) og ca. 700 er sikkerhedsfolk. De resterende knap er beskæftiget i 550 andre virksomheder, herunder ca. 75 luftfartsselskaber, der beflyver København, samt i serviceerhverv i relation til lufthavnen (i næsten 100 butikker, i bagagehåndteringsselskaber, i fragtselskaber og som rengøringspersonale med videre). En betydelig del af de ansatte i lufthavnen er bosiddende i Sydsverige og pendler via Øresundsbroen. 150 af 239 8

151 Der er noget i luften Boks 2.1 Fakta om Københavns Lufthavn Københavns Lufthavn er beliggende 8 km fra Københavns centrum og kan nås med metro, regionaltog og motorvej på cirka 10 minutter. Sammenlignet med andre storbylufthavne er dette en placering, der er unik, og det gør lufthavnen meget attraktiv. Lufthavnen er SAS' hovedlufthavn og dermed et af knudepunkterne i Star-alliancen. Star Alliance består af 21 internationale flyselskaber, som tilsammen flyver til 912 lufthavne i 159 lande. Herudover er lufthavnen Skandinaviens knudepunkt for luftfragtselskabet DHL. Lufthavnen har en betydelig kapacitet og har i overskuelig fremtid tilstrækkelig kapacitet til at kunne håndtere betydeligt flere starter og landinger. Banesystemet har en kapacitet på maksimalt 83 operationer (start eller landing) pr. time. Landingsbanesystemet består af et hovedbanesystem med to parallelle startog landingsbaner (henholdsvis 3600 meter og 3300 meter lange) samt en 2800 meter lang tværbane. Den mest anvendte landingsbane (22L) er forsynet med udstyr, der muliggør landing ved en ekstrem lav sigtbarhed (CAT 3). Hovedbanesystemet, hvor ind- og udflyvning fortrinsvis foregår over vand, anvendes ved cirka 98 procent af samtlige flyvninger. Kapaciteten på standpladser dækker 108 standpladser fordelt på 9 indenrigsstandpladser, 43 standpladser med jetbro til terminalen og 54 fjernstandpladser. Desuden har lufthavnen to helikopterstandpladser. Fakta for 2008 Antal operationer (start eller landing) i år 2008: Antal passagerer i år 2008: 21,5 millioner Fragtmængde i år 2008: tons Kilde: Københavns Lufthavne A/S, Flyselskaberne er i sig selv betydelige arbejdspladser. De selskaber der benytter Københavns Lufthavn som deres hjemmebase, fylder mest rent beskæftigelsesmæssigt, og heraf er SAS den absolut største. I Danmark beskæftigede SAS omkring personer i Med SAS s nye strategiplan, CoreSAS og dens fokus på det nordiske hjemmemarked og en centralisering af mange funktioner på hovedkontoret i Stockholm, er der udsigt til en reduktion af antallet af SAS-ansatte i hovedstadsområdet. Den overordnede plan i CoreSAS strategien indebærer en reduktion i SAS s medarbejderantal fra til , svarende til en 40 procents reduktion. 2 Om nedskæringen i Danmark bliver større eller mindre end de 40 procent vides ikke. Studier af de økonomiske effekter af en lufthavn viser i øvrigt, at en lufthavn bidrager væsentligt til den region, hvori den ligger. I en ny undersøgelse fra marts 2009, har National Bank of Belgium undersøgt betydningen af lufttransporterhvervet i hele Belgien. 3 Rapporten påviser, specielt for Bruxelles lufthavn, at der har været en stigning i passagertallet på 3,3 procent, og det har givet en bruttoværditilvækst på 1,4 mia. euro i virksomheder, der leverer ydelser og varer, som er i direkte forbindelse med lufttransport lufthavnen. Dertil har der været en yderligere bruttoværditilvækst på 1,6 mia. i erhverv, der fungerer som underleverandører til lufttransport i Bruxelles og omegn. Rapporten påviser derfor, at de afledte effekter af den økonomiske aktivitet i en lufthavn, er lige så store som den direkte aktivitet. En opgørelse fra 2004, hvor SAS s egne ansatte i Danmark udgjorde ca personer, viste SAS s samlede direkte og afledte beskæftigelseseffekt i de tre skandinaviske lande: 4 1 SAS Group Annual Report SAS Group Annual Report National Bank of Belgium 2009, Economic Importance of Air Transport and Airport Activities in Belgium 4 Cowi (2004), Luftfarten i Skandinavien værdi og betydning 151 af 239 9

152 Der er noget i luften i Danmark i Sverige i Norge Ifølge opgørelsen fra 2004 modtog disse personer, for hvem SAS er et levebrød, i alt ca. 21 mia. SEK per år. De bidrog ifølge opgørelsen med ca. 10 mia. svenske kroner til statskasserne i Sverige, Norge og Danmark i form af skat. 5 Ifølge Danmarks Statistik er der i 2008 beskæftiget ca personer direkte inden for lufttransport i hele Danmark. Siden 2005 kan der observeres et fald, hovedsagligt pga. en reduktion i antallet af ufaglærte i erhvervet, jf. figur 2.1. Til sammenligning er bruttoværditilvæksten i erhvervet stabilt i perioden. Lukningen af Sterling i slutningen af 2008 vil muligvis yderligere reducere antallet af ansatte i Danmark. Stort set alle Sterlings ruter er overtaget af andre flyselskaber (fx Norwegian), men disse udenlandske selskaber forventes ikke at opbygge en helt så stærk base i Danmark som Sterling havde. Derfor kan der forventes et yderligere fald i beskæftigelsen inden for lufttransport i Figur 2.1 Beskæftigede i lufttransport inden for Danmark Kilde: Danmarks Statistik, RAS-databasen, fra tabellen RAS9X Selvom beskæftigelsen på luftfartssiden er faldende og forventes at falde yderligere de kommende år, så skaber luftfartserhvervet og lufthavnen i København tilsammen fortsat et betydeligt antal arbejdspladser i regionen. Undersøgelser sætter det omkringliggende beskæftigelsesniveau til omtrent det samme, dvs. for hver ansat i lufthavnen, er yderligere en ansat i regionen. Ligeledes vurderes det i tidligere danske undersøgelser, at lufthavnen generer omkring afledte arbejdspladser. Det vurderes derfor, at afledte aktiviteter i forbindelse med lufthavnen skabet jobs til mellem og personer ud over de ansatte i lufthavnen. 5 Cowi (2004), Luftfarten i Skandinavien værdi og betydning 152 af

153 Der er noget i luften 2.2. LUF Figur 2.2 Københavns Lufthavns catchment area Kilde: Københavns Lufthavne A/S FTHAVNEN ER KNUDEPUNKT FOR SYDSKANDINAVIEN Næsten sekss millioner mennesker kan nå Københavns Lufthavn inden for tre timer via vej elhele Sjælland og Fyn, en del ler jernbane. Dermed udgøres Københavns Lufthavns opland af af Jylland, og det sydlige Sverige, jf. figur 2.2. Indenfor eller på grænsen af lufthavnens opi Malmø, i Gøteborg, i Billund og i Hamborg - land findes en række regionale lufthavne - hvor især de to sidste udgør et vist konkurrencepres i forhold til visse passagerer fra det sydli- ge Jylland og Fyn. Tilgængeligheden fra Københavns Lufthavn har derfor stor betydning for hele Danmark, dog betyder afstanden fra Jylland, at en del passagerer i stedet vælger lufthavnene i Billund eller Hamborg. Københavns Lufthavns opland er kun nummer 18 ud af 20 de største i Europa. Dermed er Københavnn og omegn en af Europas mest perifere storbyregioner, og er på niveau med Lissabon, Dublin og Stockholm. Indenfor fem timers flyvning har man adgang til 46 millioner mennesker. Det er også lavt i forhold til andre europæiske storbyer som Amsterdam, Ham- borg, Paris og London, men dog bedre end med vej og jernbane. Målt på denne måde er 153 af

154 Der er noget i luften København, med en 12. plads ud af de 20 største byområder i Vesteuropa, dog langt bedre placeret end Stockholm, som på 19. pladsen kun har adgang til 18 millioner mennesker indenfor fem timers flyvning, jf. figur 2.3. Fordi der er langt til andre hovedstæder, og fordi København ikke er forbundet til det europæiske højhastighedstognet, så har regionen en tilgængelighed via vej og bane. Den lave tilgængelighed med vej og bane understreger betydningen af lufttrafikken. Lufttrafikken er således relativt mere vigtig for en storby som København sammenlignet med mere centralt beliggende storbyer. Historisk har erhvervslivet i hovedstaden haft en god tilgængelighed til resten af verden via et udbygget rutenet med fly. Figur 2.3 Adgang til mennesker med fly, tog og bil Fem timer med fly Fem timer med bil eller tog Note: Figurerne viser hvor mange millioner personer, der er adgang til fra storbyen, inden for fem timers rejse med henholdsvis fly, tog og bil.< Kilde: TNO (2007), Randstadt Monitor 2007, Delft gengivet i Territorial Review Copenhagen, OECD FÅ INTERKONTINENTALE RUTER HAR STOR BETYDNING Fra Københavns Lufthavn er der i dag direkte flyforbindelse til i alt 127 destinationer verden over. De fleste ruter er til europæiske destinationer (85 destinationer), mens det øvrige Skandinavien, Norden og Grønland har en mindre andel (18 destinationer). Kun 18 af de 127 ruter er til oversøiske destinationer. Ud af de 18 oversøiske destinationer er kun 10 til lufthavne der hører til blandt verdens 30 største lufthavne udenfor Europa, jf. figur 2.4. De 30 største lufthavne i verden udgør de mest betydningsfulde knudepunkter i det globale luftfartssystem, og er man forbundet til disse, har man adgang til mange lufthavne på kloden. 154 af

155 Der er noget i luften Figur 2.4 De 18 oversøiske destinationer fra København Atlanta Chicago New York San Francisco Washington Seatle ingen ingen Dubai Beirut Damascus Tel Aviv Bangkok Beijing Singapore Tokyo Lahore Islamabad Phuket Teheran Note: Figuren viser de destinationer som betjenes med direkte ruter fra København i foråret Destinationer der er markeret med fed er blandt verdens 30 største lufthavne uden for Europa. Kun ruter med rutefly vises. Kilde: Københavns Lufthavne A/S Sammenlignet med Stockholm og Oslo har København omtrent samme antal internationale ruter, men sammenlignet med fx Amsterdam er antallet af internationale ruter begrænset. 6 Det er dog ikke kun antallet af destinationer, det kommer an på, men også hyppigheden de beflyves med. Selvom København er relativ svag på interkontinentale ruter, så betjenes mange europæiske destinationer med direkte ruter med mere end en daglig afgang, og frekvensen er hyppigere end for Stockholm og Oslo. Målt på denne måde er regionen sjette bedst i Europa, kun overgået af Amsterdam, Paris, Frankfurt, München og Bruxelles. Den høje hyppighed af afgange betyder også, at Københavns tilgængelighed er bedre end både Stockholms og Oslos. For erhvervslivet er det rejsemulighederne, der tæller. Kan man komme hurtigt og effektivt til sin slutdestination til rimelige priser? Ingen erhvervsrejsende har lyst til at bruge mere tid end højst nødvendigt på rejsen. Ingen erhvervsrejsende har lyst til at bruge flere penge end højst nødvendigt. Alle erhvervsrejsende vil have så meget komfort som muligt. Ingen erhvervsrejsende har lyst til at mellemlande og ingen har lyst til at skifte fly. For fritidsrejsende gælder stort set de samme præferencer, blot med den forskel at tiden ofte betyder lidt mindre, og prisen for rejsen betyder lidt mere end for erhvervsrejsende. Den bedste service er en direkte rute fra København til slutdestinationen. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre til alle destinationer, og derfor foregår mange rejser via en anden lufthavn. 6 Stockholm har 134 og Oslo 111 internationale destinationer. Amsterdam har 267 internationale destinationer. 155 af

156 Der er noget i luften 2.4. PASSAGERTALLET I KØBENHAVN VOKSER LANGSOMT Passagertallet i Københavns Lufthavn er vokset, men sammenlignet med andre lufthavne i Europa har stigningen været i den lave ende, dog bedre end både Stockholm og Zürich. Her har passagertallet ikke har ændret sig siden 1998, jf. figur 2.5. Figur 2.5 Antal passagerer i Københavns Lufthavn, niveau og udvikling Ændring i antal passagerer, 1998 til 2008, pct 70% 65% 60% 50% 47% 39% 40% 30% 20% 20% 6% 10% 0.4% 0% København Stockholm Oslo Dublin Zürich München Kilde: Københavns Lufthavne A/S, og egne beregninger på ACI data Udviklingen har betydet, at Københavns Lufthavn har ændret sin position i det europæiske lufthavnshierarki fra at være den 10. største lufthavn i Europa i 1998 til at være den 15. største i Zürich oplevede den samme tilbagegang, blandt andet som en konsekvens af Lufthansa overtog Swiss og flyttede ruterne til Frankfurt, jf. figur 2.6. Figur 2.6 Det europæiske lufthavnshierarki, LHR LHR CDG FRA MAD AMS 1998: København10. største lufthavn 2008: København 15. største lufthavn FRA CDG ORY AMS FCO MUC LGW 2008 BCN ORY DUB PMI STN ZRH CPH MAN LGW FCO MAD VIE OSL MXP BRU ZRH CPH MUC FBU PMI MAN DUS ARN IST BRU BCN LIN Rang af lufthavn Note: De elleve lufthavne markeret med en kasse er flyttet op i rangeringen fra 1998 til (Paris Charles de Gaulle, Madrid Barajas, Rom Fiumicino, München, Barcelona, Dublin, Palma de Mallorca, London Stansted, Wien, Oslo og Milano Malpensa). Syv lufthavne, markeret med farve, er faldet ned i hierarkiet. (Frankfurt, London Gatwick, Paris Orly, Zürich, København, Manchester og Bruxelles). De sidste to lufthavne (London Heathrow og, Amsterdam Schiphol) har beholdt deres placering i perioden. Kilde: Egne beregninger på ACI data 156 af

157 Der er noget i luften Mellem 2004 og 2007 blev der færre oversøiske destinationer og færre ugentlige afgange fra København. I 2004 var der 145 ugentlige afgange til oversøiske destinationer, mens der i 2007 var 128 ugentlige afgange. I denne periode blev ruter til lande som Ukraine, Brasilien, Egypten, Israel, og Libanon lukket. Til gengæld kom tre nye destinationer til, idet der åbnede ruter til Californien, Georgia og Syrien, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 Oversøiske destinationer fra Københavns Lufthavn Destination Rusland New Jersey, USA Thailand Tyrkiet Kina 10 7 Washington DC, USA 7 7 Illinois, USA 7 7 Japan 7 7 Washington State, USA 7 7 Serbien 7 6 Californien, USA - 5 Georgia, USA - 5 Singapore 9 3 Pakistan 3 3 Syrien - 2 Kroatien 5 1 Iran 2 1 Ukraine 12 lukket Brasilien 6 lukket Bosnien Hercegovina 2 lukket Egypten 1 lukket Israel 1 lukket Libanon 1 lukket Makedonien 1 lukket Tunesien 1 lukket I alt fra København Note: Ugentlige operationer for en repræsentativ uge i september. Destinationer markeret med kursiv er lukket, og destinationer markeret med fed er åbnet. Kilde: Copenhagen Economics beregninger på OAG data 2.5. REGIONENS TILGÆNGELIGHED ER UNDER PRES En god tilgængelighed består ikke kun af mange ruter. Antallet af ugentlige afgange spiller også en rolle. Det har også betydning, hvilke destinationer der flyves til. For at kunne analysere hovedstadsregionens internationale tilgængelighed er vi nødt til at have et godt mål for tilgængelighed. Hvordan måles en regions internationale tilgængelighed? Vi måler regionens internationale tilgængelighed ved mulighederne for hurtigt at nå så mange destinationer som muligt. Det betyder, at det er vigtigt at have mange direkte internatio- 157 af

158 Der er noget i luften nale ruter, der beflyves med en høj frekvens. Samtidig vil en god forbindelse til større knudepunkter også forbedre tilgængeligheden, fx betyder forbindelser til de store hubs i London eller Frankfurt en væsentlig forbedring i tilgængeligheden. Målet for direkte tilgængelighed er kvalitetsjusteret og indregner både rejsetid og frekvens for samtlige ruter, der tilbydes fra Københavns Lufthavn. Vi beregner også udviklingen i den indirekte tilgængelighed det vil sige, når man rejser via et skifte i en anden lufthavn. Målet for indirekte tilgængelighed er ligeledes kvalitetsjusteret og indregner både rejsetid og frekvens, men også antal flyskift, som er til gene for den rejsende. Den indirekte tilgængelighed måles mellem Københavns Lufthavn og samtlige andre lufthavne i verden, jf. boks 2.2. Boks 2.2 Hvordan måler vi tilgængelighed? Vi bruger et indeks for tilgængelighed til og fra en lufthavn. Indekset udtrykker kvaliteten af de forbindelser, der er til stede i lufthavnen. Indekset er et udtryk for hvor nemt det er at nå ud i verden. Jo højere tilgængelighed, jo mere attraktiv er regionen for erhvervslivet. Vi skelner primært mellem tre typer af forbindelser: Direkte forbindelser. Indirekte forbindelser, hvor det er nødvendigt med et stop i en anden lufthavn. Endelig er der hub-tilgængelighed, der beskriver hvor godt lufthavnen fungerer som hub for rejsende, der flyver via København. Typerne er illustreret nedenfor. København Bangkok 1. Direkte forbindelse 2. Indirekte forbindelse 3. København som Hub For rejsende med udgangspunkt i København er det direkte og indirekte tilgængelighed der har betydning. Til gengæld viser hub-tilgængeligheden, hvor godt lufthavnen kan understøtte et rutenet. Indeksene beregnes som et kvalitetsmål på en rute ganget med hyppigheden af afgange. Figuren illustrerer forbindelsen mellem København og Bangkok. Den direkte rute er hurtigst, og har derfor en høj kvalitet, men den afgår kun en gang om dagen. Alternativt kan man nå Bangkok både via Amsterdam og Paris, hertil er hyppigheden højere, og den videre forbindelse til Asien bedre. Kilde: SEO Economisch Onderzoek (2009) Den direkte tilgængelighed er faldende Siden 2001 har den direkte tilgængelighed for København været faldende, hvor den i 2008 er faldet med næsten 12 procent, jf. figur af

159 Der er noget i luften Figur 2.7 Direkte tilgængelighed fra Københavns Lufthavn Tilgængelighedsindeks Indeks, 2001= Note: Venstre panel viser udviklingen i den direkte tilgængelighed fra København, mens højre panel viser udviklingen i direkte tilgængelighed fordelt på verdensdele. Der er ikke direkte ruter til Afrika og Latinamerika. Kilde: SEO Economisch Onderzoek (2009) Udviklingen hænger sammen med en reduktion i direkte ruter ud af Europa, undtagen til Nordamerika. Udviklingen viser, at flyselskaber i stigende grad har valgt at beflyve andre lufthavne end Københavns Lufthavn. En del af faldet i den direkte tilgængelighed kan også aflæses i antallet af interkontinentale sædekilometer der flyves fra København. Sædekilometer er antallet af sæder i flyet ganget med strækningen der flyves. I perioden fra 2004 til 2007 faldt antallet med 9 procent, primært som følge af, at SAS lukkede ruter, mens andre flyselskaber øgede kapaciteten, jf. figur 2.8. Figur 2.8 Andre selskaber overtager Interkontinentale forbindelser fra København Mio. ASK (available seat kilometers) CPH - Interkontinental mio. ASK 60 Kilde: Copenhagen Economics beregninger på OAG data - 9% SAS Øvrige sædekilometer CPH - Interkontinental SAS' sædekilometer CPH - Interkontinental Andre 164 mio. ASK af

160 Der er noget i luften Bedre indirekte tilgængelighed Udviklingen i den indirekte tilgængelighed viser en forbedring af rejsemuligheder, hvis der flyves via en anden lufthavn. Tilgængeligheden via de store hubs i Nordeuropa og Nordamerika har øget den indirekte tilgængelighed fra København, jf. figur 2.9. Figur 2.9 Indirekte tilgængelighed fra København Tilgængelighedsindeks 4500 Indeks, 2001= Note: Venstre panel viser udviklingen i den indirekte tilgængelighed fra København, mens højre panel viser udviklingen i indirekte tilgængelighed fordelt på verdensdele. Kilde: SEO Economisch Onderzoek Forbedringen i den indirekte tilgængelighed til det meste af verden hænger specielt sammen med åbning af ruter til Atlanta og Chicago og en konsolidering af hubs til større hubs. Fx smitter bedre rejsemuligheder ud af London kraftigt af på den indirekte tilgængelighed fra København, fordi London-København har mange afgange. Afhængigheden af få superhubs illustreres ved, at mere end halvdelen (55 procent) af tilgængeligheden foregår via kun fem lufthavne, nemlig: Frankfurt, London Heathrow, Atlanta, Paris Charles de Gaulle, og Chicago O hare, jf. figur af

161 Der er noget i luften Figur 2.10 Samlet tilgængelighed fra København via internationale hubs Tilgængelighedsindeks Frankfurt (Star Alliance) London Heathrow (OneWorld) Atlanta (SkyTeam) 55 % Paris Charles de Gaulle (SkyTeam) Chicago O hare (Star Alliance) Note: Samlet tilgængelighed er summen af direkte og indirekte tilgængelighed Kilde: SEO Economisch Onderzoek (2009) Det viser også, at Københavns Lufthavn kan forbedre tilgængeligheden betydeligt, og dermed attraktiviteten, ved at oprette blot nogle få nye ruter til større lufthavne rundt om i verden KONKLUSION Samlet betyder faldet i den direkte tilgængelighed, og stigningen i den indirekte tilgængelighed, at forbindelsesmulighederne til Norden er blevet mere begrænset, mens adgangen til resten af verden er blevet forbedret i perioden 2001 til Dog er rejsemuligheder kun blevet forbedret når der flyves via en større hub. De bedst mulige rejsemuligheder opnås ved direkte forbindelser. Rejser med mellemlandinger leverer en ringere ydelse og kan også betyde et fald i antallet af passagerer. Af adspurgte, svarer ca. 1 en ud 4, at det betyder en mindre vilje til at rejse med fly, hvis de skal mellemlande undervejs. 7 Spirende grund til bekymring Københavns Lufthavn har allerede en fordel i at være den primære hub for Skandinaviske rejsende, både gennem den geografiske placering, som Skandinaviens port til Europa, men også via den høje tilgængelighed. Men faldet i direkte interkontinentale ruter svækker mulighederne for Københavns Lufthavn til at understøtte netværksselskaber. Samtidig afhænger Københavns nuværende tilgængelighed af få vigtige ruter, der kan svække regionens tilgængelighed betydeligt, hvis de bliver lukket. 7 Temaundersøgelse om SAS, TNS Gallup for Berlingske Tidende, september af

162 Der er noget i luften Kapitel 3 UDFORDRINGER I FREMTIDEN I de kommende år tegner der sig en række tendenser i luftfartsektoren, der har betydning for udviklingen af det Europæiske rutenet og udviklingsmulighederne for lufthavnene, og dermed også tilgængelighed til regionerne i Europa. Fremtidens tendenser skaber en hel række udfordringer, hvis hovedstaden skal fastholde eller forbedre den internationale tilgængelighed. I dette kapitel skitserer vi udviklingen, og tegner et billede af de konsekvenser udviklingen har for regionens tilgængelighed TENDENSER DER PRÆGER UDVIKLINGEN Der er mange tendenser, der kommer til at påvirke europæisk luftfart fremover. Vi har valgt at fokusere på fem væsentlige tendenser, som præger udviklingen. Det handler om: Recession i verdensøkonomien, som fortsætter og medfører et fortsat fald i trafik En fortsat konsolidering af flyselskabernes interkontinentale ruter få i superhubs En fortsat fremgang for lavprisselskaber, der med fokus på punkt-til-punkt flyvninger bevirker at flere korte ruter inden for EU beflyves direkte En stigende knaphed på start- og landingstilladelser og begrænset kapacitet i store europæiske lufthavne gør det gradvist dyrere at samle trafikken En teknologisk og reguleringsmæssig forandring der muliggør flere langdistance ruter mellem sekundære hubs De første tre tendenser vil presse hovedstadsregionens tilgængelighed, mens de sidste to åbner muligheder til at udvikle rejsemulighederne fra København. Tendenserne uddybes nedenfor. Recession i verdensøkonomien fortsætter og fortsat fald i trafik Den nuværende økonomiske krise har betydet en væsentlig reduktion i antallet af flypassagerer. Det er både primære og sekundære hubs, der udsættes for presset fra den lavere efterspørgsel. For de fire primære hubs i Europa, London Heathrow, Paris Charles de Gaulle, Frankfurt og Amsterdam, har hver måned siden sommeren 2007, stort set budt på fald i passagerer. Værst, indtil videre, er januar 2009, med et fald på 10 procent i forhold til måneden før, jf. figur af

163 Der er noget i luften Figur 3.1 Vækst i passagertal i fire primære hubs, januar 2007 til januar 2009 Månedlig vækst 15% 10% London Heathrow Paris Charles de Gaulle Frankfurt Amsterdam 5% 0% -5% -10% Jan Mar May Jul Sep Nov Jan Mar May Jul Sep Nov Jan Kilde: SEO Economisch Onderzoek (2009) De sekundære hubs, der fungerer som regionale knudepunkter, og leverer feedertrafik til de store hubs, har haft en værre udvikling i passagertrafikken. For seks sammenlignelige lufthavne, indledtes faldet i passagerer allerede i starten af 2008, og i slutningen af 2008, udviste lufthavnene et fald på mere end 10 procent om måneden, jf. figur 3.2. Faldet i København er blandt de største. Figur 3.2 Passagervækst i mindre hubs, januar 2007 december 2008 Månedlig vækst 25% 20% 15% Dublin Copenhagen Zurich Stockholm Arlanda Oslo Vienna 10% 5% 0% -5% -10% Jan Mar May Jul Sep Nov Jan Mar May Jul Sep Nov Kilde: SEO Economisch Onderzoek (2009) Det kraftigere fald i passagerer i de sekundære hubs er en konsekvens af, at de større netværksselskaber konsoliderer trafikken i de store hubs. Størrelsen af netværket, der er tilgæn- 163 af

164 Der er noget i luften geligt i en lufthavn, er meget vigtigt for flyselskabernes overlevelse, og allerede nu er flyselskaber med mindre netværk til salg eller ved at blive overtaget. I modsætning klarer lavprisselskaberne sig bedre, da de ikke i så høj grad er afhængige af netværksmuligheder og primært flyver på punkt-til-punkt ruter. Konsolideringen af flyselskaberne er ledt an af de tre ledende selskaber, nemlig Lufthansa, KLM-Airfrance og British Airways-Iberia. De lange ruter koncentrerer sig i superhubs Konsolideringen af flyselskaberne og reduktionen af trafikken på mindre lufthavne betyder en større koncentration af lange ruter på de få store hubs. De tre ledende flyselskaber repræsenterer de tre store alliancer af flyselskaber, og for at udnytte netværksmuligheder i alliancerne, vil disse hubs blive endnu mere koncentreret ved at samle lange ruter her. Lufthavnene udvikler sig til superhubs, så en rejsende, der skal over Atlanten, ofte skal forbi en superhub. Konsolideringen af rutenettet på få store knudepunkter vil udsætte de sekundære lufthavne, herunder København, for yderligere pres på de oversøiske destinationer. Flere korte ruter flyves direkte Lavprisflyselskaberne i det europæiske marked koncentrerer sig om punkt til punkt flyvninger på de korte distancer. Tendensen er, at disse ruters markedsandel bliver større, og dermed overflødiggøres hub-funktionen af de sekundære lufthavne. De direkte flyvninger mellem storbyer er ikke afhængige af netværkseffekterne, som fx Københavns Lufthavn kan tilbyde, og det udvander Københavns Lufthavns status som knudepunkt. Det betyder også at lufthavne som Billund og Hamborg overtager en del passagerer, der kommer fra Jylland, og der oprettes direkte ruter til Stockholm og Göteborg, som før foregik via københavn. Endnu begrænset kapacitet i store europæiske hubs Den kraftigere koncentration af trafik på de store hubs kræver, at der er plads til mange flere flyvninger, og kapaciteten i London Heathrow, Frankfurt og Paris Charles de Gaulle er allerede udnyttet til grænsen, og der er tegn på trængsel i lufthavnene, så de har svært ved yderligere udvidelser. På længere sigt vil trængselsproblemerne mindskes. I London Heathrow er det planen, at en ny landingsbane skal bygges inden for fem til seks år. I Frankfurt og München åbner nye baner allerede om to til tre år. Berlin er ved at samle al trafik i en enkelt lufthavn, som også vil øge konkurrencepresset på Københavns Lufthavn. Flere langdistance ruter til hubs på andre kontinenter Introduktionen af nye flytyper, der rentabelt kan beflyve interkontinentale ruter med et tyndere passagergrundlag, har åbnet for en anden forretningsmodel for flyselskaberne. Traditionelt har luftfartselskaberne bygget deres rutenet i en hub and spoke struktur, hvor der flyves mellem centrale hubs. Den alternative model, hub-bypassing, flyves der kun fra en central hub. Delta Airlines og Continental Airlines flyver direkte til en hel række europæiske hoved- 164 af

165 Der er noget i luften stæder fra deres lokale hubs i Atlanta og Newark. Det er i modsætning til KLM-Northwest, der har to centrale hubs i hhv. Amsterdam og Chicago, strukturen er illustreret nedenfor, jf. figur 3.3. Figur 3.3 Hubstrukturerne: Hub-and-spoke og Hub-bypassing Stiliseret hub and spoke netværk Stiliseret hub-bypassing netværk Kilde: Copenhagen Economics For Københavns Lufthavn har åbningen af direkte ruter til hubs på andre kontinenter betydet en væsentlig forbedring i tilgængeligheden, som omtalt med betydningen af Atlanta og Newark for København. Adgangen til store hubs på andre kontinenter vil kunne forstærke Københavns position som nordeuropæiske knudepunkt yderligere. En ny liberal luftfartsaftale mellem USA og Europa, som trådte i kraft i april 2009, åbner op for en række muligheder. Det drejer sig om den såkaldte Open Skies-aftale, der betyder, at amerikanske og europæiske flyselskaber ny kan åbne ruter fra andre lande end deres hjemlande. For eksempel har engelske British Airways fået lov til at flyve mellem Paris og New York. Dermed er det muligt for andre EU selskaber, end de nordiske, at oprette oversøiske ruter fra København. Med Open Skies aftalen behøver det således ikke være et hjemligt flyselskab, der tilbyder de direkte ruter til USA. Derfor er der mindre grund til at frygte en storstilet lukning af rentable ruter, fordi aftalen giver mulighed for at konkurrenter kan gå ind, hvis det hjemlige luftfartsselskab ikke ønsker at drive en given rute. Der forhandles også nye luftfartsaftaler med andre tredjelande end USA KONSEKVENSER FOR REGIONENS TILGÆNGELIGHED Samlet betyder udviklingen, at sekundære hubs kommer i klemme i konsolideringsprocessen. Konsolideringsprocessen fremrykkes af situationen i verdensøkonomien. Vi har opsummeret styrkerne, svaghederne, mulighederne og truslerne i figur af

166 Der er noget i luften Figur 3.4 SWOT-analyse: Hovedstadens tilgængelighed Styrker København er en kendt og attraktiv destination med globalt erhvervsliv Det naturlige hub i Norden Stort opland = Sydskandinavien God trafikforbindelse til lufthavnen Høj passagertilfredshed Høj tilfredshed fra flyselskaber Lave takster Nye direkte langdistance ruter til København (fx UAE, eller sekundære US hubs) Liberalisering af bilaterale aftaler med tredjelande kan give nye rutemuligheder Blive aflastningshub for fx BA Udvide catchment area med højhastighedstog Muligheder Kilde: Copenhagen Economics Svagheder Største luftfartsselskab er i vanskelig situation Stor afhængighed af en enkelt luftfartsalliance Indsatsen i forhold til at tiltrække nye ruter fremstår ukoordineret og mindre aktiv end i andre storbyregioner Største luftfartsselskab kollapser Konsolideringsproces trækker aktivitet væk fra København Recession fremskynder processen Direkte ruter fra Stockholm og Oslo Kraftig udbygning og satsning i Stockholm og Berlin Trusler 3.3. KONKLUSION Samlet set vurderer vi at truslerne vejer tungere end mulighederne, og hovedstadens internationale tilgængelighed står over for en forringelse fremover. Udfordringen bliver at opretholde direkte flyforbindelser, så netværkspotentialet i Københavns Lufthavn fortsat kan levere gode rejsemuligheder og dermed bedst mulig tilgængelighed. At fastholde og endda udvidde lange internationale flyforbindelser er en vanskelig opgave. I forvejen er luftfartselskaberne med base i regionenen under stærkt konkurrencepres. Samtidig er lufthavnen i stærk konkurrence med en række andre europæiske lufthavne, der står i samme position, men har en geografisk fordel, da mange af dem er placeret mere centralt i Europa. Ydermere har flere udenlandske selskaber nedlagt ruter til regionen. Sidst men ikke mindst, betyder den økonomiske krise en forstærkning af tendenserne. Konsekvenser hvis denne udfordring ikke løses Udviklingen betyder en reduktion i tilgængeligheden fra Københavns Lufthavn, og dermed bliver det mere tidskrævende at tage på forretningsrejse i udlandet. Det bliver også mere besværligt for udenlandske erhvervskunder at besøge forretningsforbindelser i Danmark. Det bliver dyrere og mere besværligt at rejse langt med fly. Det betyder færre rejser og/eller større rejseudgifter, og det kan i sidste ende medføre mindre global aktivitet og/eller højere omkostninger herved. 166 af

167 Der er noget i luften En forringet tilgængelighed vil have direkte negative effekter for den del af erhvervslivet, der er afhængig af et stærkt internationalt netværk. En dårligere tilgængelighed vil også betyde ringere vilkår for at tiltrække turister til regionen, fx krydstogtsskibe, hvor København bliver nu bliver brugt til at skifte gæster. Det gælder også erhvervsturisme i form af konferencer mv. Endelige vil det betyde dårligere vilkår for at tiltrække udenlandske investeringer til regionen. Det er derfor nødvendigt at tage udfordringen op, for at fastholde regionen som Skandivaniens økonomiske centrum. 167 af

168 Der er noget i luften Kapitel 4 REGIONALE AKTØRERS HANDLEMULIGHEDER I dette kapitel beskriver vi hvilke handlemuligheder, som de regionale aktører i hovedstaden kan overveje for at forbedre regionens internationale tilgængelighed. De foreslåede handlemuligheder tager udgangspunkt i de udfordringer, som tegner sig for regionen og baserer sig på en række personlige interviews med ledende medarbejdere blandt de centrale aktører i og omkring luftfartserhvervet i regionen. 8 Inspirationen til de foreslåede handlemuligheder stammer også fra case-studier af andre storbyregioner i Europa, der har stået overfor lignende udfordringer. Kapitlet starter med et overblik over den strategiske agenda som regionen står overfor. Herefter giver vi et overblik over de fem områder, som handlemulighederne skal findes indenfor, og endelig beskrives hver af de fem handlemuligheder DEN STRATEGISKE AGENDA På baggrund af analysen af den historiske udvikling i kapitel 2 og analysen af de fremtidige udfordringer i kapitel 3, tegner der sig følgende strategiske agenda for hovedstadens regionale aktører: At tiltrække nye ruter især direkte interkontinentale ruter At koordinere en samlet markedsføringsindsats af regionen som destination overfor flyselskaber At tilstræbe en diversificering af basen af flyselskaber således, at afhængigheden af en enkelt alliance reduceres At sikre en fortsættelse af ikke-diskriminerende og attraktive vilkår for nye flyselskabers adgang til lufthaven At sikre, at sektorreguleringen tager maksimalt hensyn til brugernes og erhvervslivets behov At sikre, at Danmarks bilaterale luftfartsaftaler liberaliseres så meget som muligt med henblik på at give adgang for ruter til tredjelande (fx Indien) Det anbefales i øvrigt, at regionen, sammen med andre parter, foretager en detaljeret kortlægning af erhvervslivets fremtidige behov for internationale flyforbindelser, med henblik på at udpege konkrete destinationer, som understøtter regionens langsigtede målsætninger på erhvervsområdet FEM HANDLEMULIGHEDER Selvom tilgængeligheden er vigtig for regionens centrale aktører på erhvervsområdet, så har aktørerne kun indirekte indflydelse på centrale beslutninger af betydning for udviklingen. 8 Der er gennemført samtaler i april og maj 2009 med aktører fra lufthavn, store flyselskaber, myndigheder, turismeorganisationer, erhvervsorganisationer samt personer med særligt kendskab til luftfartssektoren. 168 af

169 Der er noget i luften Udviklingen i regionens tilgængelighed bestemmes i høj grad af flyselskabernes beslutninger om ruter, frekvenser og kapacitet, og på grund af tyngden af SAS, påvirkes regionens tilgængelighed især af beslutninger der træffes i SAS. Vi har på baggrund af erfaringer fra andre storbyregioner med lignende udfordringer identificeret fem områder, hvor de regionale aktører kan overveje mere konkrete handlinger. De fem områder introduceres i prioriteret rækkefølge: 1. Tiltrække nye flyruter til København: Det højest prioriterede initiativ bør være at etablere et målrettet regionalt samarbejde mellem aktørerne på luftfartsområdet med det formål at udvikle og tiltrække nye rute til regionen. Sådanne samarbejder eksisterer i andre storbyregioner, mens markedsføringen af København som mulig destination for flyselskaber i dag foregår ukoordineret og mindre målrettet end andre steder. 2. Varetagelse af ejerinteresser: At opfordre staten - i dens egenskab af medejere af Københavns Lufthavne A/S og af Scandinavian Airlines (SAS) - til i videst muligt omfang at inddrage hensynet til regionens langsigtede erhvervsmæssige rammebetingelser i centrale beslutninger omkring deres ejerskab (fx såfremt man måtte ønske at afhænde aktier i de to selskaber helt eller delvist). 3. Sektorregulering: g: At indgå i tæt dialog med staten - i dens egenskab af sektormyndighed i forhold til reguleringen af luftfartssektoren - med henblik på at sikre at sektorreguleringen til stadighed giver gode rammer for udviklingen i flytrafikken til og fra regionen. 4. Fysisk planlægning og infrastruktur: At sikre, at den regionale udviklingsplan sætter rammer for at regionen kan udvikle sig som attraktiv destination for nye flyselskaber. 5. Øvrige forhold: At sikre, at en række øvrige forhold på andre politikområder, der hæmmer udviklingsmulighederne i forhold til at skabe en attraktiv destination. Det gælder for eksempel visumreglerne, som i dag er en hindring i forhold til at rejsende udenfor EU bruger København som første point of entry ind i EU. Endelige skal vi understrege, at der også foreligger en sjette handlemulighed, nemlig at forholde sig afventende til situationen og anlægge det synspunkt, at der er meget lidt, man kan gøre fra regionalt hold i forhold til at påvirke udviklingen i luftfartssektoren. Et sådan standpunkt kan have sin berettigelse, men vil kunne kritiseres, fordi andre regioner, herunder nært beliggende byer som Stockholm og Berlin, har indtaget en aktiv rolle i forhold til at forbedre deres situation med hensyn til international tilgængelighed. 169 af

170 Der er noget i luften Det faktum, at andre regioner gør en aktiv indsats for at tiltrække nye ruter, er dog ikke i sig selv et argument for, at den danske hovedstadsregion skal gøre noget lignende. Indsatsen for at forbedre regionens internationale rammebetingelser er kun ét ud af mange indsatsområder, der har betydning for regionens erhvervsliv. Indsatsen omkring tilgængelighed bør således holdes op i mod behovet og potentialet for en indsats på andre områder, der også forbedrer erhvervslivets rammebetingelser. Det er dog vores vurdering, at Københavns internationale tilgængelighed har en sådan strategisk og langsigtet vigtighed, at det berettiger en seriøs overvejelse af handlemulighederne. De fem områder er samlet i en stjerne af handlemuligheder i figur 4.1. I de følgende afsnit beskriver vi de fem områder en for en, startende med det område, hvor vi vurderer at de regionale aktører har størst mulighed for at gøre en forskel. Figur 4.1 De fem indsatsområder Ruteudvikling Øvrige forhold Varetagelse af ejerinteresser Fysisk planlægning og infrastruktur Sektorregulering Kilde: Copenhagen Economics 4.3. TILTRÆKKE NYE FLYRUTER TIL KØBENHAVN Ruteudvikling er en overskrift for en række initiativer med det formål at tiltrække nye ruter til regionen og sørge for, at eksisterende ruter ekspanderer. I et samarbejde mellem statslige og regionale aktører og luftfartserhvervets aktører kan der tages initiativ til proaktive tiltag for at tiltrække strategisk vigtige ruter gennem markedsføring, risikodeling og under visse former, også tilbyde økonomiske incitamenter for flyselskaberne. Et stærkt partnerskab bag ruteudvikling kan ofte styrke markedsføringsarbejdet væsentligt. Partnerskabet kan omfatte aktører, som til sammen kan tilbyde forskellige ydelser, der kan understøtte et flyselskabs beslutning om at oprette en rute, minimere risikoen herved og fremme forretningsgrundlaget for ruten. Et eksempel kan aktørerne tilvejebringe et beslutningsgrundlag for oprettelsen af ruter og derved minimere risikoen for flyselskabet. Partner- 170 af

171 Der er noget i luften ne kan markedsføre destinationen i den anden ende af ruten, fx rettet mod turister og virksomheder, og dermed bidrage til at ruten bliver trækker trafik. Samlet er partnerskabet også et signal til flyselskabet om, at regionen er en dialogpartner og arbejder positivt for at sikre trafikgrundlaget for selskabet. Et partnerskab afspejler det forhold, at ruteudvikling er en målrettet markedsføring af regionen som destination. Airlines seek destinations, not airports, som det blandt andet er sagt. 9 Der findes adskillige eksempler på succesrig ruteudvikling i blandt andet Stockholm (boks 4.1), Nordirland (boks 4.2), Barcelona (boks 4.3) og Bruxelles (boks 4.4). Boks 4.1 Case: Stockholm Access Partnership Udgangspunktet Målsætning om flere direkte flyforbindelser med henblik på mere trafik, flere turister og virksomhedsinvesteringer Opstart tilbage i 2004 Partnere Stockholm-Arlanda Airport, VisitSweden, Invest in Sweden Agency, Stockholm Business Region Development og Stockholm Visitors Board er gået sammen Strategi og aktiviteter Markedsføring: Opsøgende salgsmøder, agentbesøg, B2B-messer, pressearbejde Gradvist udvidet markedsportefølje: Tyskland og Kina (2004), Italien og USA (2006) og Storbritannien og Indien (2008) Resultater Senest opnået Delta-rute mellem Stockholm og Atlanta, der indebærer adgang til yderligere 150 flyruter fra Atlanta; Har en væsentlig andel i fremgangen af antal direkte flyvning til Stockholm (årsberetningen 2007) Kilde: Copenhagen Economics Boks 4.2 Case: Air Route Development Scheme i Nordirland Udgangspunktet Kun en international rute til/fra Nordirland i Flere internationale ruter blev udpeget som strategisk mål for Nordirland for at kunne understøtte den økonomiske udvikling Partnerskab Fonden blev etableret i september 2003 i et samarbejde mellem Department of Enterprise, Trade and Investment (DETI) og Invest Northern Ireland står bag Strategi og aktiviteter Fonden subsidierer rabatter på lufthavnsafgifter fordobler en given rabat i max 3 år Resultater Fonden har andel i at 9 ruter er oprettet, hvoraf 6 fortsætter. I alt er 35 internationale ruter oprettet fra Der foreligger fuld evaluering af fonden og de samfundsøkonomiske effekter Fonden er nu lukket med henvisning til EU s statsstøtteregler Kilde: Copenhagen Economics 9 Mats Sigurdson, LFV Group, Stockholm. 171 af

172 Der er noget i luften Boks 4.3 Case: Air Route Development Committee i Barcelona Udgangspunktet Barcelona mistede hub status hos Iberia svarende til 5.6 mio. sæder. Star Alliance opbygning via Spanair har været begrænset Partnerskab Etableret i foråret 2005 af Town and County Planning and Public Works Department of the Generalitat - the Catalonian autonomous government, the Barcelona Chamber of Commerce, the Barcelona City Council and Aena - Spanish Airports Manager Strategi og aktiviteter Udarbejde business cases, missioner til destinationer, åbningsarrangementer og markedsføring Resultater 5 nye fragtruter, 8 nye passagerruter, 6 ruteudvidelser Kilde: Copenhagen Economics Boks 4.4 Bruxelles vækst i sekundær hub Udgangspunktet En tredjedel af trafikken blev tabt i 2002 efter Sabena s kollaps og lufthavnen røg fra 10. plads til 20. plads i Europa En bred og omfattende strategi for at styrke lufthavnen er implementeret Strategi og aktiviteter Samarbejde mellem Jet, Brussels Airlines og lufthavnen om Jet Airways hub Satsning på interkontinentale ruter: målet er 20 i 2011 Satsning på open skyes -aftaler med blandt andet British Airways Kilde: Copenhagen Economics Grundlag for ruteudvikling i Københavns Lufthavn Afsættet for at arbejde med ruteudvikling i Københavns skal være, at der realistisk set er muligt at tiltrække ruter, der har værdi for regionens erhvervsliv. Det vil især være interkontinentale ruter, der kan bidrage til at øge tilgængeligheden. En indikation på om der er basis for internkontinentale ruter, er det nuværende passagergrundlag på udvalgte destinationer. I tabel 4.1. fremgår en oversigt med de ti uservicerede destinationer, der har det største passagergrundlag i Som det fremgår flyver der årligt passagerer fra København til JFK-lufthavnen i New York. Tilsvarende flyver der passager mellem København og Los Angeles via andre destinationer. 172 af

173 Der er noget i luften Tabel 4.1 Passagergrundlaget for udvalgte ikke-servicerede lufthavne Endelig destinationslufthavn Passagergrundlag New York JFK Los Angeles San Francisco Miami East Midlands Boston Shanghai Hong Kong Haugesund Orlando Note: Listen indeholder kun ikke-europæiske lufthavne. Passagergrundlaget er antallet af passagerer der starter i Københavns Lufthavn med endelig destination. Da det er ikke-servicerede fra København flyver alle de angivne passagerer via en anden lufthavn. Kilde: Københavns Lufthavn A/S Traditionelt er Københavns Lufthavn anset som en SAS og Star-alliance hub, og det kan hindre at andre selskaber vil beflyve lufthavnen ud fra en betragtning om, at det vil være svært at konkurrere med SAS netværk. Men med SAS beslutning om at lukke lange ruter fra København og Stockholm, og et klart signal om ikke at ville udvikle lange ruter, er der måske basis for at andre selskaber vil overveje mulighederne. Som det fremgår af figur 4.2, er der grundlag for at forbedre tilgængeligheden til hovedstaden via internkontinentale ruter. Der er direkte forbindelse til kun ti af verdens top 30 ikkeeuropæiske destinationer. Det drejer sig om Atlanta, Chicago, New York (Newark), San Francisco, Washington, Dubai, Bangkok, Beijing, Singapore og Tokyo. Der er i alt 18 interkontinentale ruter til Københavns Lufthavn i dag. 173 af

174 Der er noget i luften Figur 4.2Ikke-europæiske destinationer 2009: 10 ud af top 30 destinationer Atlanta Boston Chicago Dallas/Fort Worth Detroit Houston Los Angeles Miami Montreal New York Philadelphia San Francisco Toronto Sao Paulo Abu Dhabi Dubai Johannesburg Nairobi Bangkok Beijing Delhi Hong Kong Kuala Lumpur Mumbai Seoul Shanghai Singapore Tokyo Vancouver Washington Note: Figuren viser de 30 største ikke-europæiske destinationer. Byer markeret med fed er serviceret fra Københavns Lufthavn. Der er ikke direkte ruter til destinationer med grå markering. Kilde: Copenhagen Economics Selv enkelte strategisk vigtige, interkontinentale ruter vil have stor betydning for tilgængeligheden til København. Det skyldes, at disse ruter giver adgang til et større lokalt netværk og dermed væsentlig reducerer rejsetid og omkostninger til et større antal destinationer. Analyser fra Amsterdam viser, at hvis blot to ruter (Detroit og Minneapolis) lukker fra Amsterdam, falder tilgængeligheden med 20 procent, og medfører øgede omkostninger for erhvervsliv og brugere på mere end 250 mio. kr. om året. 10 Det er således også grundlaget for, som vi vender tilbage til i afsnit 4.4, at man fra hollandsk side i forbindelse med Air France/KLM-fusionen stillede krav om at opretholde betjeningen af Amsterdam med lange ruter i en flerårig periode. I København vil en enkelt rute have relativ større betydning, fordi der er langt færre interkontinentale ruter. I den danske hovedstadsregion er der aktuelle overvejelser om at iværksætte et ruteudviklingsprojekt, Access Copenhagen, meget parallelt til projektet i Stockholm. Oplægget er interessant, fordi det indeholder et udvidet markedsførings- og servicekoncept, som aktivt kan understøtte flyselskaber, der opretter ruter til København. Partnerkredsen giver grundlag for at forvente en meget operativ indsats. Her vil det være afgørende, at indsatsen koncentreres mod ruter, der vil have strategisk betydning for tilgængeligheden og dermed skabe værdi for regionen. Det vil sige, sigtet skal være relativt få, lange ruter. Analyser af passagergrundlag og den potentielle netværkseffekt af enkelte ruter bør indgå i grundlaget for, hvilke ruter der satses på. Effekten af at satse på en meget bred vifte af korte og mellemlange ruter vil formentlig være mindre. 10 Beregninger foretaget af SEO Economisch Onderzoek. 174 af

175 Der er noget i luften Blandt aktører peges der også på en alternativ tilgang til ruteudvikling, som ikke står i konflikt med et ruteudviklingsprojekt men tværtimod kan understøtte det der handler om at differentiere priserne til fordel for de lange ruter. Det skal ske ud fra en betragtning om, at de lange ruter vil trække mere trafik fra feeder-ruter og således alligevel skabe grobund for indtjening. Ruteudvikling er ikke nødvendigvis i strid med statsstøttereglerne Det kan under visse omstændigheder være i konflikt med både den danske konkurrencelovs regler om offentlig støtte og EU s statsstøtteregler, hvis en fond eller et offentligt organ støtter aktiviteter som har til formål at tiltrække internationale flyruter til deres lufthavn. Konflikten kan opstå, hvis støtten går til bestemte virksomheder, fx direkte til et privatejet lufthavnsselskab eller direkte til bestemte flyselskaber, og støtten samtidig forvrider konkurrencen eller samhandlen indenfor EU. En stor lufthavn som Københavns Lufthavn er underlagt strengere regler end mindre lufthavne med under 5-10 millioner passagerer. I modsætning til mindre lufthavne, som i fx Nordirland, vil det ikke være foreneligt med statsstøtteregler hvis København oprettede en ruteudviklingsfond, som målrettet støtter bestemte flyselskaber i en opstartsfase. Hverken konkurrencelovens regler eller EU s statsstøtteregler udelukker dog, at en region af Københavns størrelse kan investere i eller støtte aktiviteter, som kan bidrage til, at det bliver mere attraktivt at oprette internationale flyruter til regionen og dermed øge regionens tilgængelighed. Umiddelbart er der flere muligheder, som ikke kolliderer med disse regler. Det er dog vigtigt at understrege, at det altid vil forudsætte en nærmere juridisk undersøgelse at bestemme helt præcist, om en konkret løsning er indenfor reglerne. Aktørerne i den danske hovedstad kan lade sig inspirere af modellerne, som er i brug på andre dele af turismeområdet i Danmark. Her er der i dag organer og fonde, som med offentlige midler støtter forskellige turismerelaterede aktiviteter, som på forskellig vis fremmer turismen, men ikke bestemte turismevirksomheder i Danmark. Konkrete eksempler omfatter blandt andet Visitdenmark, som promoverer turisme i Danmark over en bred kam, og Branding Denmark, som støtter aktiviteter som på den ene eller anden vis udbreder kendskabet til Danmark. Mulighederne for regionens aktører kunne ligge i at oprette et organ, eller en fond, som støtter og fremmer aktiviteter, som fremmer flytrafik til og fra København, fx ved at udbrede kendskabet til de destinationer som der flyves til og fra. Det kunne konkret ske på flere måder. Fx kunne man i samarbejde med Visitdenmark sikre, at turismen i Danmark særligt promoveres på de destinationer, hvorfra der oprettes flyruter til København. Oprettes et nyt organ eller en ny fond, med det formål at støtte aktiviteter, som kan fremme åbningen af nye ruter til og fra København, vil det være afgørende, at der 175 af

176 Der er noget i luften ikke gives støtte udelukkende til konkrete selskaber, men at ordningerne er åbne for alle som opflyder kriterierne for at få støtte. Regionen kan spille en væsentlig rolle ved at skabe rammer for andre laver ruteudvikling med sigte på lange ruter. Samtidig kan regionen bidrage til at præcisere strategien omkring ruteudviklingsprojekter, fx ved at identificere vigtige elementer for regionens tilgængelighed VARETAGELSE AF EJERINTERESSER Den danske stat ejer 39,2 procent af Københavns Lufthavne A/S og 14,3 procent af Scandinavian Airlines (SAS AB), jf. boks 4.5. Sammen med de to øvrige statslige ejere har de tre stater 50 procent af aktierne i SAS. Boks 4.5 Statens ejerandele i luftfartssektoren Ejerskabet et af Københavns Lufthavne A/S Aktieselskabet var 100 procent ejet af den danske stat, men i 1994 solgte staten 25 procent af aktierne til private investorer. I 1996 og 2000 solgte staten yderligere henholdsvis 24 procent og 17 procent af aktierne. Macquarie Airports Copenhagen ApS ejede ved udgangen af ,7 procent af aktiekapitalen og Staten 39,2 procent. Ejerskabet af SAS AB Det fælles skandinaviske luftfartsselskab SAS blev dannet i 1946 af den svenske, norske og danske stat. Den danske stat ved Finansministeriet ejer 14,3 procent af aktierne i SAS AB, der er holdingselskab for SAS. De tre stater ejer tilsammen 50 procent af aktierne. Kilde: Københavns Lufthavne A/S samt Trafikministeriets hjemmeside. Ejerskabet af luftfartsselskabet og lufthavnen kan forvaltes mere eller mindre aktivt. Det er den generelle opfattelse, at de tre statslige ejere har forvaltet deres ejerskab af SAS relativt passivt i de sidste år. Enkelte observatører er endog meget kontante i bedømmelsen af varetagelsen af ejerinteresserne, når det fx fremføres at de skiftende nordiske regeringer har henover årene på skandaløs måde forsømt, for ikke at sige negligeret, deres ejerskab. Deres medejerskab af SAS har udmøntet sig i en påfaldende passivitet. 11 Af andre observatører beskrives linjen fra de tre statslige ejere som uensartet og ad-hoc præget. 12 Bortset fra den meget væsentlige kapitaltilførsel i foråret 2009, vil det næppe være forkert at sige, at man har ført ejerskabet i stor armslængde. Det er næppe heller forkert at sige, at spekulationer om en eventuel afhændelse af statens aktier i SAS har været kraftigt stigende de senere år. I en sådan situation vil staten, som ejer, skulle tage stilling til, hvilke konsekvenser et salg har for trafikbetjeningen af de tre lande. Et opkøb af SAS kan på længere sigt påvirke Københavns status som et nordeuropæisk knudepunkt og dermed tilgængeligheden til hovedstaden. 11 Se for eksempel SAS burde være et rigt flyselskab kronik i Politiken den 25. marts Fra bogen SAS Når tiden er vigtigst, kapitel 10, skrevet af Peter Horn og Jens Wittrup Willumsen og udgivet på Børsens forlag, af

177 Der er noget i luften Tilsvarende forløb kendes fra Holland, hvor KLM fusionerede med Air France og fra Schweiz, hvor Swiss blev opkøbt af Lufthansa. Erfaringerne herfra viser, at ejerne varetog deres interesser ved at stille betingelser til den fremtidige drift i forbindelse salg, og at disse betingelser kan være virkningsfulde, jf. boks 4.6. Boks 4.6 Case: Varetagelse af interesser ved KLM-Air France fusionen Der var betydelig frygt for, at tilgængeligheden til Amsterdam ville blive reduceret med KLM-Air France fusionen i Den hollandske regering forhandlede to betingelser såkaldte state assurances i forbindelse med fusionen: Service to key destinations Equal hub development Dette havde både stor reel og symbolsk værdi for den hollandske regering. Service to key destinations Equal hub development 42 interkontinentale ruter skal serviceres af KLM/Air France indtil april 2009 Aftales kan fraviges: > Hvis ruter ikke er profitable > Ruter må byttes med Paris > Visse nordamerikanske ruter må serviceres af andre Komite overvåger overholdelsen af state assurance 3 interkontinentale ruter er opgivet med henvisning til manglende profitabilitet. En fjerde er på vej Growth at Charles de Gaulle cannot be detriment to Schipol Airport indtil 2012 Betingelsen om hub development er kun løst defineret Der er udviklet et mål, som danner udgangspunkt for dem løbende monitorering af de to hubs Kilde: Personligt interview med hollandsk luftfartsekspert Regionens aktører bør på denne baggrund overveje at være i tæt dialog med regeringen om varetagelse af tilgængelighedshensyn i forbindelse med eventuelle ændringer i ejerskabet for SAS. Formålet skal være at sikre, at hensynet til regionens langsigtede erhvervsmæssige rammebetingelser i videst muligt omfang inddrages i centrale beslutninger omkring deres ejerskab (fx hvis man måtte ønske at afhænde aktier i de to selskaber helt eller delvist) SEKTORREGULERING Luftfarten er af gode grunde en sektor med megen regulering. Udover sikkerheds- og miljøregulering, er der især tre områder, der har betydning for sektorens muligheder for at vokse. Det gælder: 1. Den hjemlige regulering af takster i lufthavnen 2. EU regulering af sektoren (fx regler for sikkerhedskontrol) 3. International regulering af sektoren Bilaterale luftfartsaftaler med tredjelande 177 af

178 Der er noget i luften Takstreguleringen Taksterne for luftfartsselskabernes brug af Københavns Lufthavn er, som mange andre steder, underlagt en særregulering. De vigtigste takster vedrører start- og landingsafgifter samt passagerafgifterne for brug af lufthavnen. Der er netop i foråret 2009 indført en ny model for reguleringen af taksterne. Lufthavnstakster i Københavns Lufthavne baseres på en model, hvor taksterne forhandles mellem lufthavnen og luftfartsselskaberne. 13 Disse takster skal efterfølgende godkendes af Statens Luftfartsvæsen (SLV). Såfremt lufthavnen og brugerne ikke kan blive enige, fastsætter SLV taksterne ud fra en omkostningsbaseret vurdering fall back modellen. Uanset enighed skal lufthavnen og brugere indgå aftale om serviceniveau på udvalgte områder. SLV kan ændre taksterne efter konsultation med lufthavnen og brugerne, såfremt samfundsmæssige interesser berettiger til det. Taksterne skal i øvrigt være omkostningsrelaterede, ikke diskriminerende og gennemskuelige. 14 Aftalen for 2009 er indgået efter fall back modellen. Det vil sige at SLV fastsatte taksterne. Årsagen var, at den nye takstmodel først lå klar i januar, og der derfor ingen tid var til forhandling. Aftalen indebærer en stigning i taksterne på 4,2 procent og en ny afgift på 5,88 kr. pr. passager i forbindelse med ydelser for personer med handicaps. Er Københavns Lufthavn for dyr? Det virker ikke til at være tilfældet, idet Københavns Lufthavn har takster der ligger i den billigste halvdel i prissammenligninger af EU's 25 største lufthavne, jf. tabel 4.2. Taksterne i Københavns Lufthavn er desuden på niveau eller lidt lavere end taksterne i Oslo og Stockholm for alle fem rutetyper. For ruter, der leverer passagerer til lufthavnen, såkaldte feeder ruter, er København endog betydeligt billigere end Oslo og Stockholm. I den såkaldte TRL benchmarking af prisniveauer i de store europæiske lufthavne, er København den niende billigste lufthavn ud af 25. Tabel 4.2 Københavns Lufthavns takster er lave i forhold til andre lufthavne i Europa Rutetype Københavns Lufthavns rangering ud af 25 europæiske lufthavne i undersøgelsen Langdistance 17 Mellemdistance 15 Charter 14 Feeder 24 Lavpris 13 Note: Opgørelsen dækker fem typer af ruter: langdistance, mellemdistance, charter, feeder og lavpris. Hver priskategori er beregnet for en repræsentativ operation for den pågældende Kilde: ICCSAI Business Report 2008 Omkring taksterne bør man således samlet notere sig, at de med den nye incitamentsmodel, aftales som et resultat af forhandlinger mellem to forretningspartnere. Taksterne er, desuden målt i forhold til andre lufthavne, rimelige. Taksterne vil desuden såfremt 'fall back' model- 13 Dog kun flyselskaber der har fem procent af alle starter eller passagerer 14 Jf. Takstregulativet BL af

179 Der er noget i luften len bringes i anvendelse - afspejle omkostningerne, og der er inden for den eksisterende lovgivning grundlag for at gribe ind, såfremt lufthavnen misbruger sin markedsposition. Ydermere er det vores vurdering, at en generel takstreduktion næppe vil medføre åbningen af nye ruter for etablerede netværksselskaber, som fx SAS. Hertil udgør taksterne en for lille del af de samlede variable omkostninger. Hvis taksterne har en indflydelse, vil det først og fremmest være for lavprisselskaberne, hvor de udgør en større andel af omkostningerne. Det er netop af samme grund at lufthavnen planlægger at åbne en ny lavpristerminal - den såkaldte CPH Swift terminal - hvor såvel pris som serviceydelser er tilpasset lavprisselskabernes behov. Samlet set vurderer vi således ikke, at der er et noget væsentligt potentiale i en generel takstnedsættelse i forhold til at tiltrække nye ruter. Til gengæld kan det overvejes, om der kan laves yderligere differentiering af taksterne for bedre at imødekomme forskellige selskabstypers behov. En differentiering af taksterne er kun muligt så længe, de samtidigt er gennemskuelige og ikke er diskriminerende. Eftersom udfordringen for regionens tilgængelighed særligt drejer som langdistanceruter, kunne man overveje at differentiere priserne yderligere i denne retning. Dog bør det bemærkes, at det netop er på de lange ruter, at taksterne betyder relativt mindst, og derfor vil prisfølsomheden overfor takstnedsættelser også være mindst for disse ruter. EU-regulering og implementeringen i dansk lovgivning I forhold til EU regulering er det særligt sikkerhedskravene, der har været i fokus. Sikkerhedskravene er en omkostningsfaktor. På grund af terrortruslen er sikkerhedskravene i EU s lufthavne øget. Øgede sikkerhedskrav medfører øgede omkostninger til sikkerhedspersonale og til materiel, og det fører til meromkostninger for lufthavnen, som dog vil forsøge at overvælte disse i taksterne til flyselskaberne, som igen vil forsøge at overvælte omkostningerne til de rejsende. Der har på EU-niveau været en større diskussion om meromkostninger til sikkerhed skal dækkes af medlemsstaterne eller af erhvervet/brugerne? Den danske stat mener ikke, at staten skal dække merudgifterne. I andre EU-lande har staten dog valgt at dække dem. Det giver uens omkostningsfordeling mellem lufthavne, og dermed betydning for konkurrencen mellem lufthavnene. EU parlamentet har et forslag om, at staterne skal dække disse merudgifter i alle lande. Det er vigtigt, at EU har ensartede regler for at dække omkostninger for sikkerhedskontrollen. Bilaterale luftfartsaftaler Inden for EU kan godkendte luftfartsselskaber frit oprette nye ruter, mens ruter uden for EU er underlagt et system med bilaterale luftfartsaftaler. EU Kommission indgik for nylig en aftale med USA, der blandt andet giver EU flyselskaber mulighed for at oprette ruter fra enhver lufthavn i EU til enhver lufthavn i USA. 179 af

180 Der er noget i luften Andre aftaler med tredjelande forhandles enten alene, fælles med de andre nordiske lande eller i stingende grad via EU. Som udgangspunkt har hvert enkelt EU land luftfartsaftaler med tredjelande under Chicago-konventionen. EU Kommissionen har dog de senere år forhandlet med en række tredjelande om en såkaldt community carrier clause. For de lande, hvor dette indføres, kan ethvert EU-selskab flyve under alle 27 medlemmers bilaterale aftaler med det pågældende land. Fx kan et tysk flyselskab i så fald flyve fra København under den danske bilaterale aftale med fx Thailand. Hvis ikke Thailand accepterer 'community carrier clause' er dette ikke muligt. Sekundære hubs, som København, kan drage nytte af særlige muligheder, såfremt de bilaterale aftaler er tilstrækkelig åbne. For eksempel har Jet Airways fra Indien udnyttet den såkaldte sjette luftfartsfrihed, som findes i aftalerne mellem Belgien og hhv. Indien og USA, til gavn for tilgængeligheden i Bruxelles lufthavn. Boks 4.7 Eksempel: Jet Airways bruger Bruxelles som stoppested på vej til USA Jet Airways er et indisk luftfartselskab, der udnytter den sjette luftfartsfrihed. Den sjette luftfartsfrihed er en aftale mellem Belgien og Indien, der giver indiske luftfartsselskaber ret til at tage passagerer med fra Belgien og flyve dem til et tredje land. Tilsvarende må belgiske flyselskaber flyve til andre destinationer. Den sjette luftfartsfrihed gælder også mellem USA og Belgien. Jet Airways udnytter disse aftaler, ved at bruge Bruxelles som mellemstation for rejsende mellem Indien og USA. I stedet for at flyve fra fem forskellige lufthavne i Indien til fem forskellige lufthavne i USA, som ville kræve 25 langdistance ruter i alt, flyver de via Bruxelles og skifter passagerer der. Det betyder Jet Airways kan nøjes med 10 ruter af den halve længde, og samtidig udnytte kapaciteten bedre. 5 destinationer i Indien 5 destinationer i USA Koordinerede tidstabeller og transferfaciliteter Giver Bruxelles 10 nye ruter Kræver sjette luftfartsfrihed (air freedom) mellem Belgien og hhv. USA og Indien BRU Adgangen til at oprette ruter hæmmes, hvis Danmark har få og ikke-omfattende bilaterale luftfartsaftaler. Danmark har relativt lav åbenhed med de store vækstlande. Åbenheden måles 180 af

181 Der er noget i luften af WTO på en skala fra nul til 50, hvor 50 kendetegner en meget åben aftale. For eksempel er Danmarks aftale med USA indeks 28, inden den nye transatlantiske aftale. Tabel 4.3 WTO s vurdering af åbenhed i Danmarks bilaterale luftfartsaftaler Destination ALI standard indeks for luftfartsaftaler* Indien 0 Kina 6 Japan 14 Thailand 12 Brasilien 6 Mexico 1 Korea Ingen aftale Malaysia 14 Note: *) Indeksværdi 50 er den mest liberale aftale. Indeksværdi 0 er den mest lukkede aftale. Kilde: WTO Disse aftaler begrænser mulighederne for nye ruter og hæmmer vækst og prissætning i eksisterende aftaler. Derfor er det vigtigt med åbne luftfartsaftaler til destinationer, som er væsentlige for Danmark i turisme- og forretningsmæssig henseende FYSISK PLANLÆGNING OG INFRASTRUKTUR Infrastrukturen omkring Københavns Lufthavne har meget stor betydning for trafikudviklingen i lufthavnen. Det skyldes, at infrastrukturen er afgørende for lufthavnens catchment area, dvs. størrelsen på det opland, som giver lufthavnen et trafikgrundlag. Etableringen af Storebælts- og Øresundsbroen og udviklingen af vej-, tog- og metronet har haft direkte betydning for trafikgrundlaget for lufthavnen. Den trafikale infrastruktur giver lufthavnen en konkurrencemæssig fordel i forhold til andre lufthavne. Også andre steder i Europa ser man infrastrukturen som det, der kan give volumen og dermed grundlag for at opretholde ruter. De stærkeste hubs i Europa og flyselskaberne, der betjener dem, er på vej til at blive koblet op på højhastighedstog. Det er allerede tilfældet i Tyskland, hvor Lufthansas passager kan tjekke ind i Køln og Stuttgart og benytte højhastighedstog til Frankfurt lufthavns egen station. I Holland har Schipol lufthavnen, i samarbejde med Air France-KLM, købt en ejerandel i et højhastighedstogselskab, der skal sikre forbindelse til Amsterdam, Bruxelles, Rotterdam og Antwerpen. Fra 2010 vil Air France-KLM drive højhastighedstog i Frankrig i samarbejde med en jernbaneoperatør. Den langsigtede planlægning af trafikinfrastrukturen i Danmark og Skandinavien har betydning for lufthavnens catchment area. Flere aktører peger på, at en del af lufthavnens trafikgrundlag allerede siver til lufthavnen i Hamborg og til lufthavne i Sydsverige. 181 af

182 Der er noget i luften To større infrastrukturanlæg den kommende Femernbælt-forbindelse og en eventuelt højhastighedsforbindelse vil indvirke på trafikgrundlaget for lufthavnen. Endnu er det uvist, hvilken effekt anlæggene vil få. Gennem den regionale udviklingsplan og det beslutningsgrundlag, der skal opbygges omkring, fx højhastighedsforbindelser, i Danmark, har Region Hovedstaden mulighed for at bidrage til at belyse de udfordringer og behov, der er, med hensyn til den internationale tilgængelighed. Regionen har mulighed for at skærpe fokus på, at samspillet mellem vej, tog og fly, er af stor betydning for Hovedstadens tilgængelighed VISUMREGLER OG ØVRIGE FORHOLD Andre forhold spiller ind og har betydning for tilgængeligheden. Først og fremmest er administrationen af visumreglerne fremhævet som eksempel på et politikområde, del indirekte får betydning for tilgængeligheden. Den danske administration af visumregler har formentlig bevirket, at tilstrømningen af turister fra nye vækstmarkeder fx Ukraine, Rusland, Indien og Kina har været negativ eller væsentligt mindre til Danmark end til fx Sverige, Norge og Finland. 15 Det væsentlige lavere besøgstal betyder også, at der er vanskeligere at opbygge og opretholde ruter til de pågældende destinationer. På nuværende tidspunkt er der iværksat forsøgsordninger, der skal smidiggøre sagsbehandlingen af visumansøgninger ANBEFALINGER For at modvirke alvorlige forringelser af regionens internationale tilgængelighed kan hovedstadens regionale aktører overveje, at: 1. Arbejde målrettet med ruteudvikling og markedsføring af regionen i samarbejde med aktører i luftfartserhvervet, turisme- og erhvervsorganisationer 2. Være i tæt dialog med regeringen om varetagelse af tilgængelighedshensyn, fx i form af state assurances i forbindelse med eventuelle ændringer i ejerskabet for SAS 3. Bidrage til at monitorere takstudviklingen 4. Sikre at den regionale udviklingsplan og trafikforbindelser fortsat giver gode rammer for lufthavnens udvikling 5. Have fokus på andre vilkår, der påvirker tilgængelighed, men som ligger uden for Region Hovedstadens direkte indflydelse, fx visumregler, bilaterale aftaler om flyruter, omkostninger for øget sikkerhedskontrol mv. 15 Se Copenhagen Economics, Vækst i turisterhvervet, af

183 Der er noget i luften Policy matrix: Prioriteringen en skal ses i forhold til indflydelsesmuligheder Indvirkning på forbedret tilgængelighed Høj Lav 2. Ejerinteresser (ift. SAS) 3. Takstregulering 5. Øvrige forhold 1. Ruteudvikling 4. Regional udviklingsplan og trafikale forbindelser til lufthavnen Lav Høj Region Hovedstadens mulighed for indflydelse 183 af

184 Hovedstadens internationale tilgængelighed Udfordringer og handlemuligheder Martin Thelle og Claus Frelle-Petersen København 28. maj 2009 SANKT ANNÆ PLADS 13, KØBENHAVN K TELEFON: FAX: af 239

185 Tilgængeligheden til København er vigtig for Hovedstadens udvikling¹ Tilgængeligheden er konkurrenceparameter for regionens og hele Danmarks erhvervsliv Luftfartserhvervet og lufthavnen skaber i sig selv et betydeligt antal arbejdsplader Klynger især inden for avancerede servicebrancher som finans, IT, biotek og forretningsservice koncentrerer sig i byer med en høj grad af tilgængelighed Hovedkontorfunktioner og andre centrale virksomhedsfunktioner lokaliserer sig i hubs, hvor tilgængeligheden til og fra er høj Kongresser, firmamøder og begivenheder er nicher, der understøttes af tilgængelighed. Ferieturismen trækkes delvis af ruter ansatte på hele lufthavnsområdet, > Heraf er ansat i Københavns Lufthavne. A/S og 700 er sikkerhedsfolk > De resterende knap er ansat i 550 andre virksomheder, deriblandt 75 luftfartsselskaber, samt serviceerhverv Herudover er personer anslået beskæftiget med afledte aktiviteter i forbindelse med lufthavnen ¹: OECD, Territorial Review Copenhagen, marts 2009 Martin Thelle og Claus Frelle-Petersen København 28. maj af 239

186 Gradvis svækkelse af København som nordeuropæisk knudepunkt Det europæiske lufthavnshieraki LHR LHR CDG FRA MAD AMS 1998: København 10. største lufthavn 2008: København 15. største lufthavn FRA CDG ORY AMS FCO MUC LGW 2008 BCN ORY DUB PMI STN ZRH CPH MAN LGW FCO MAD VIE OSL MXP BRU ZRH CPH MUC FBU PMI MAN DUS ARN IST BRU BCN LIN Rang af lufthavn Kilde: Egne beregninger på ACI data Note: De 11 lufthavne markeret med en kasse er flyttet op i rangeringen fra 1998 til (Paris Charles de Gaulle, Madrid Barajas, Rom Fiumicino, München, Barcelona, Dublin, Palma de Mallorca, London Stansted,, Wien, Oslo og Milano Malpensa). Syv lufthavne, markeret med rød, er faldet ned i hierarkiet. (Frankfurt, London 186 Ga af atwick, 239 Paris Orly, Zürich, København, Manchester og Bruxelles). De sidste to lufthavne (London Heathrow og Amsterdam Schiphol) har beholdt deres placering i perioden.

187 Fald i direkte tilgængelighed fra København til mange kontinenter Direkt e t ilgængelighed Indeks, 2001= Afrika Asien / Stillehavet Latinamerika Mellemøsten Nordamerika Skandinavien Syd- & Øst europa Vest europa I alt Samlet er der tale om et fald på 12 pct. i den direkte tilgængelighed. Det skyldes især en reduktion i ruter til andre verdensdele undtagen USA. Den indirekte tilgængelighed via andre lufthavne er dog i samme periode blevet forbedret. Kilde: SEO Economisch Onderzoek Note: Tilgængeligheden måler frekvensen og kvaliteten af forbindelsen, hvor kvaliteten både er tiden brugt på rejsen, men også om der skal foretages skift undervejs. 187 af 239 Afrika lukket i 2007 og Latinamerika lukket i 2006

188 Interkontinentale destinationer fra CPH: 10 ud af top 30 destinationer Atlanta Boston Chicago Dallas/Fort Worth Detroit Houston Los Angeles Miami Montreal New York Philadelphia San Francisco Toronto Vancouver Washington Sao Paulo Abu Dhabi Dubai Johannesburg Nairobi Bangkok Beijing Delhi Hong Kong Kuala Lumpur Mumbai Seoul Shanghai Singapore Tokyo De 10 destinationer ud af verdens top 30 destinationer, som beflyves direkte fra København, er markeret med fed på kortet. I alt er der 18 direkte ruter til interkontinentale destinationer fra CPH tilbage. Martin Thelle og Claus Frelle-Petersen København 28. maj af 239

189 5 tendenser: risiko for yderligere forringelse af tilgængeligheden ❶ Fortsat recession i verdensøkonomien bevirker et fortsat fald i trafikken ❷ Konsolidering af flyselskabers internkontinentale ruter i få superhubs presser sekundære hubs som København Kan påvirke tilgængelighed til København negativt ❸ Fremgang for lavprisselskaber med punkt-til-punkt flyvninger bevirker, at flere korte ruter inden for EU beflyves direkte ❹ Knaphed på start- og landingstilladelser og begrænset kapacitet gør det dyrere at samle trafikken ❺ Teknologisk og reguleringsmæssig forandring kan åbne for nye muligheder for langdistanceruter Kan åbne for at fastholde og udvikle rejsemuligheder til København Martin Thelle og Claus Frelle-Petersen København 28. maj af 239

190 Muligheder for at påvirke udviklingen i tilgængeligheden Ruteudvikling Indgå regionalt partnerskab om målrettet tiltrækning af strategisk vigtig ge interkontinentale ruter Øvrige forhold Administration af bl.a. visumregler skal permanent smidiggøres for at understøtte trafik og dermed ruter fra nye, store vækstmarkeder Varetagelse af ejerinteresser ift. SAS Sikre at staten varetager hensyn til tilgængelighed for erhvervslivet I tilfælde af afhændelse af aktier i SAS Regional planlægning og infrastruktur Sikre at den langsigtede trafikplanlægning udvider lufthavnens catchment area Sektorregulering Sikre at sektorreguleringen, herunder bilaterale aftaler, giver optimale muligheder for at udvikle nye ruter. Overvejelse om markant takstdifferentiering til fordel for lange ruter Martin Thelle og Claus Frelle-Petersen København 28. maj af 239

191 Bilag 5.1 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T F E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk Notat om Vækstforums støtte til begivenheder i en multiarena Dato: Sekretariatet indstiller, at redegørelsen tages til efterretning Sagen om Vækstforums støtte til begivenheder i en multiarena blev behandlet på Vækstforums sidste møde den 30. april Her anbefalede Vækstforum regionsrådet, at der reserveres og overføres i alt 25 mio. kr. med henblik på offentligt udbud om afholdelse af store internationale begivenheder i en multiarena. Formandskabet skulle inddrages i den videre proces. Efterfølgende er Vækstforums anbefaling behandlet i Regionsrådet, som besluttede at følge anbefalingen og udbyde i alt 25 mio. kr. i årene Der er udarbejdet et udkast til udbudsbetingelserne og udbudsplan, som i det væsentligste går ud på, at Region Hovedstaden årligt i en periode på 5 år fra 2013 til og med 2017 vil yde støtte inden for en ramme på kr. 5 mio. kr. pr. år. at arrangøren ved tilbudsafgivelse skal levere dokumentation for, at en multiarena vil være til rådighed senest fra 1. juli at støtten maksimalt kan udgøre 25% af omkostningen til et arrangement, ekskl. lokaleomkostninger, dog max. 1 mio. kr. pr. døgn. at støtten vil kunne ydes til store, enkeltstående indendørs idræts- og kulturbegivenheder, som normalt ikke vil kunne tiltrækkes eller gennemføres uden den tildelte støtte. at støtten ikke vil kunne omfatte de mere kommercielle dele af underholdningsindustrien. at støtteordningen skal medvirke til opfyldelse af visionen om, at hovedstadsregionen skal være blandt Europas førende regioner, der kan tiltrække, udvikle og organisere internationale sports-, viden- og kulturbegivenheder. 191 af 239

192 Udbudsbetingelserne og udbudsplanen blev drøftet og godkendt i Vækstforumformandskabet den 8. juni 2009, og udbuddet er efterfølgende annonceret efter udbudsreglerne på regionen hjemmeside og på regionsudbud.dk den 10. juni Evaluering af tilbud og tildeling forventes afsluttet 25. september af 239 Side 2

193 Bilag 6.1 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T F E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk Dato: OVERSIGT OVER INDSTILLEDE BEVILLINGER PÅ VÆKSTFORUMS MØDE DEN 25. JUNI 2009 Nedenstående oversigt er udarbejdet for at bidrage til et hurtigt overblik over det samlede omfang af initiativerne. Såfremt alle de indstillede bevillinger godkendes, vil der blive iværksat initiativer og projekter for et samlet bruttobeløb på ca. 305,7 mio. kr., heraf finansierer Region Hovedstadens erhvervsfremmemidler 33,8 mio. kr. Finansiering Mio. kr. Bruttobudget Region Hovedstaden - erhvervsmidler EU medfinansiering Andre parter: Stat, regioner kommuner, private m.fl. Copenhagen Cleantech Cluster ,5 94,5 Øresund Materials Innovation Community (Interreg) 20 0,5 10 9,5 Strategisk Innovationssatsning på ældreområdet Udvikling med indsigt 38,2 17,2 21,0 Kunstgreb 18,5 9,2 9,3 VIBE Videncenter for begivenheder 17,0 4,25 8,5 4,25 I alt 305,7 33,75 85,4 186, af 239

194 Bilag Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T F E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk COPENHAGEN CLEANTECH CLUSTER, ET INNOVATIONSPARTNERSKAB TIL STYRKELSE AF REGIONALE CLEANTECH KOMPETENCER Dato: Sekretariatet indstiller, at Vækstforum anbefaler Regionsrådet at medfinansiere Copenhagen Cleantech Cluster med et beløb på kr. 27 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler. Medfinansieringen sker under forudsætning af finansiering fra Den Regionale Strukturfond med 81 mio. kr., fordelt ligeligt mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden samt medfinansiering på 54 mio. kr. fra parterne, heraf 13,5 mio. kr. fra Region Sjælland, og at Vækstforum godkender, at Erhvervs- og Byggestyrelsens øremærkede midler til medfinansiering af projekter, der kombinerer rådgivning og kapital, anvendes som medfinansiering i Copenhagen Cleantech Cluster projektet alternativt i CIBITprojektet. Resume Et partnerskab, med Copenhagen Capacity som leadpartner, søger midler til projektet Copenhagen Cleantech Cluster, der er et af initiativerne i Vækstforums tillæg til Initiativkatalog. Ansøgningen er fremsendt som en ansøgning både til Vækstforum i Region Sjælland samt til Vækstforum Hovedstaden. Det er vurderingen, at et samlet Sjællandsk klyngeinitiativ på tværs af de to regioner kan bidrage til at cleantech erhvervene vil kunne opnå særlige gunstige udviklingsmuligheder, der betyder højere vækst for cleantech virksomheder, flere nye cleantech virksomheder, øger cleantech investeringerne samt tiltrækker talent og viden fra udlandet. Der søges om 81 mio. kr. fra Den Regionale Strukturfond og om 40,5 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler i de to regioner. For Region Hovedstaden alene søges der om 27 mio. kr. fra de regionale udviklingsmidler. Projektets samlede budget er 162 mio. kr. Projektet planlægges at løbe i perioden september september Baggrund Region Hovedstaden og Region Sjælland har begge udpeget Cleantech som et centralt fokusområde for den fremtidige vækst og udvikling. Det er konstateret at der samlet for både Hovedstadsregionen og Region Sjælland er et meget stort potentiale. 194 af 239

195 Der mangler i dag en samlende indsats, der kan være med til at forbedre regionernes cleantech-kompetencer og sikre den overordnede målsætning om, at områdets vækstog beskæftigelsespotentiale samt potentialet for skabe innovation, eksport og tiltrækning af udenlandsk talent og virksomheder udnyttes fuldt ud. Behovet for handling skærpes af at mange lande og regioner verden over satser målrettet på cleantech. Der igangsættes derfor en målrettet indsats for at skabe sammenhængskraft og styrke synergieffekterne på cleantech-området herhjemme. Kun derved kan Danmarks førerposition bevares og udbygges. Målet er at skabe en international konkurrencedygtig klynge på samme måde som det er foregået med Medicon Valley, som i dag står som et internationalt stærkt brand. Således skal de to regioner samlet differentiere sig ved at være det sted i verden, hvor cleantechteknologier, virksomheder og forskning mødes og bindes sammen på tværs af brancher, værdikæder og offentlige og private aktører. Indhold og forventede resultater Udviklingen af projektets indhold bygger på en omfattende dialog mellem de mange partnere, som hver især har bidraget med deres særlige spidskompetencer. Initiativet vil bestå af følgende aktiviteter: Test og demonstration. Der udvikles et internetbaseret demonstratorium som kan eksponere fremtidige bæredygtige energiteknologier. Målet er, at rammerne for test og demonstration bliver så attraktive, at udenlandske demonstrationsprojekter på cleantech-området trækkes til Danmark. Etablering af fælles cleantech kommunikationsplatform. Der vil blive udviklet en cleantech portal og kommunikationsplatform. Platformen skal være med til at synliggøre og formidle regionale cleantech kompetencer og potentialer. Identificering og etablering af branchespecifikke cleantech netværk. Denne aktivitet vil tage hånd om at udvikle specifikke forretningsområder. Konkret igangsættes seks branchespecifikke netværk. Matchmaking mellem forskning og virksomheder. Opsøgning af cleantechvirksomheder og gennemførelse af arrangementer som fokuserer på forskningseller innovationssamarbejde. One stop shop Et cleantech videncenter. Der vil blive etableret et viden- og informationscenter (One stop Shop) der skal sikre, at virksomheder, forskningsinstitutioner og organisationer får målrettet information, rådgivning og adgang til aktiviteter og materialer. Etablering af organisation for varetagelse af innovationspartnerskabets aktiviteter. Organiseringen vil bestå af en styregruppe, en arbejdsgruppe og en referencegruppe. Der nedsættes et samlet sekretariat for cleantech innovationspartnerskabet. Samarbejde og udveksling med internationale cleantech klynger. Cleantech innovationspartnerskabet skal etablere internationale samarbejdsrelationer. Den teknologiske vidensoverførsel fra universitet til virksomhed styrkes ved konkret funding af kommercialiserbare forsknings- og udviklingsprojekter. 195 af 239

196 Initiativets væsentligste forventede resultater vil konkret bestå i: Skabelse af en selvbærende klyngeorganisation. Skabelse af 1000 nye arbejdspladser. Tiltrækning af 25 udenlandske virksomheder. Sikring af 25 iværksætteres vækst og fremdrift. Etablering af fem nye spin-off virksomheder fra etablerede cleantechvirksomheder. Skabelse af 8-10 offentlig-private partnerskaber. 200 events. Involvering af flere end 200 aktører. Skabelse af konkrete og formelle samarbejdsrelationer med verdens førende cleantech klynger. Øget eksport og øgede internationale markedsandele for danske cleantechløsninger, hvor mindst 160 virksomheder har deltaget i markedsanalyser og afsætningsforbedrende tiltag. Identificering, funding og udvikling af 42 kommercialiserbare forsknings- og udviklingsprojekter Vurdering af sammenhængen til indsatsområder og bærende principper i Vækstforum Hovedstadens Erhvervsudviklingsstrategi Initiativet Copenhagen Cleantech Cluster indgår i Nyt initiativkatalog til Erhvervsudviklingsstrategien , der blev godkendt af Vækstforum i december 2008 og ligger indenfor Erhvervsudviklingsstrategiens indsatsområde om Stærke og perspektivrige kompetenceklynger samt vil bidrage til indsatserne om Nye virksomheder Ny viden, Forskning og Innovation. I forhold til de bærende principper, så er der tale om et projekt der er tværgående regionalt og som derudover indtænker det øvrige Danmark. Projektet er ligeledes internationalt og rettet mod at styrke regionens konkurrenceevne. Projektet har bred opbakning (fællesvej) og er et markant initiativ. Finansiering Initiativets samlede budget er 162 mio. kr., heraf søges der om 27 mio. kr. af regionens erhvervsfremmemidler. Fordelingen af Region Hovedstadens og Region Sjællands medfinansiering er baseret på befolkningstal. Copenhagen Cleantech Cluster, samlet budget Partner egenfinansiering Region Hovedstaden Region Sjælland Regionalfondsstøtte Sjælland Regionalfondsstøtte Hovedstaden 162,0 mio. kr. 40,5 mio. kr. 27,0 mio. kr. 13,5 mio. kr. 40,5 mio. kr. 40,5 mio. kr. I projektet deltager initiativtagerne Copenhagen Capacity, Risø DTU, Københavns Universitet, DI og Scion DTU. Der er yderligere op mod 20 andre partnere fra såvel vi- 196 af 239

197 densmiljøer, organisationer, kommuner og virksomheder, herunder Novozymes A/S og Haldor Topsøe A/S. I forbindelse med partnerskabsaftalen mellem regeringen og Vækstforum har regeringen afsat en pulje på 30 mio. kr. til medfinansiering af strukturfondsfinansierede regionale projekter, der har til formål at støtte kvalificerede opstartsvirksomheder i forløb, der kombinerer rådgivning og kapital. Der vil være 5 mio. kr. til rådighed pr. region hvis flere regioner går sammen kan beløbet blive op til 7,5 mio. kr. pr. region. I Cleantech projektet findes en større delaktivitet, som skal styrke den teknologiske vidensoverførsel fra universitet til virksomhed ved konkret funding af kommercialiserbare forsknings- og udviklingsprojekter. Sekretariatet vil i det videre forløb undersøge, om de omtalte midler i givet fald fra både Region Sjælland og Region Hovedstaden vil kunne anvendes og på den måde nedbringe behovet for regional medfinansiering i projektet med op mod 15 mio. kr. Erhvervs- og Byggestyrelsen har som et alternativ hertil peget på, at CIBITprojektet kunne være velegnet til at modtage en sådan statslig medfinansiering det vil så i givet fald kunne udgøre max. 5 mio. kr. 197 af 239 Side 4

198 BILAG 3400 Hillerød Telefon Direkte Fax Web Ø-MIC - ØRESUND MATERIALS INNOVATION COMMUNITY Dato: 17. juni 2009 Sekretariatet indstiller, at Vækstforum anbefaler Regionsrådet at medfinansiere projektansøgningen Øresund Materials Innovation Community, Ø-MIC med kr. svarende til ca. 2,5 procent af det samlede projektbudget på 20 mio. kr. Medfinansieringen sker under forudsætning af medfinansiering af det resterende projektbudget fra de involverede universiteter, øvrige regioner samt Interregprogrammet. Indledning Materialevidenskab har stor betydning for udvikling af nye produkter og materialer til industrien og udgør allerede i dag en forskningsmæssig styrkeposition i Øresundsregionen. Den dansk-svenske aftale om et dansk medværtskab af ESS (European Spallation Source) medvirker til at skabe grundlaget for placering af et forskningsanlæg i verdensklasse i Øresundsregionen. Ø-MIC kan bidrage til at sikre, at det danske forsknings- og innovationssystem er gearet til at udnytte det fulde potentiale i det danske medværtskab af ESS. Samtidig er det grænseoverskridende samarbejde om materialevidenskab i Øresund og på sigt med andre regioner i Nordeuropa en forudsætning for at udvikle en af verdens førende klynger inden for forskning, uddannelse og innovation i materialevidenskab. ESS vil sammen med det planlagte MAX IV-laboratorium i Lund skabe platformen for en internationalt førende klynge inden for materialevidenskab i Øresundsregionen. Samlet vil de to anlæg betyde et markant forskningsmæssigt forspring for Øresundsregionens erhvervsklynger inden for bl.a. materialevidenskab, biosundhed og nanoteknologi. Anlæggene kan bruges inden for bl.a. nanoteknologi, materialevidenskab, biotek, farmakologi og telekommunikation og de får stor betydning for forskning, innovation og uddannelse i regionen. En række af Øresundsregionens virksomheder har vist interesse for initiativet, og planen er at involvere virksomheder i projektet. Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi har et indsatsområde, der omhandler udvikling af stærke og perspektivrige kompetenceklynger. Derudover er forskning og innovation et vigtigt indsatsområde. Endvidere er der en synergi-effekt mellem Ø-MIC og projektet vedr. strategisk nanoteknisk satsning, der medfinansieres af Region Hovedstaden med ca. 1,2 mio. kr. Samlet lever Ø-MIC op til en række af strategiens bæren- 198 af 239

199 de principper fx fokus på international konkurrenceevne, regionalt samarbejde og markante projekter. Formål, indhold og forventede resultater Projektet har til formål at skabe forudsætningerne for en fælles platform for udvikling og samarbejde om materialevidenskab i hele Øresundsregionen. Deltagere i projektet er relevante forskningsinstitutioner (bl.a. Københavns Universitet og Risø/DTU), forskerparker (bl.a. Symbion og Scion DTU), investeringsfremmeorganisationer (Copenhagen Capacity og Invest in Skåne), innovationsmiljøer samt regionale parter i Øresund. Projektet medfinansieres af Forsknings- og Innovationsstyrelsen samt Vinnova i Sverige. Hovedindsatsområder for projektet er, at: 1. Udvikle en fælles innovationsstrategi og handlingsplan for udvikling og samarbejde om det materialevidenskabelige innovationssystem baseret på Øresundsregionens behov. Strategien udvikles ud fra: En kortlægning af eksisterende aktører, samarbejder og aktiviteter inden for materialevidenskab En analyse af udviklingsscenarier og modeller for grænseoverskridende innovation inden for materialevidenskab 2. Etablere samarbejdsstrukturer på tværs af Øresund om: Uddannelsesplanlægning, herunder overvejelser om behov for udvikling af nye kortere og længerevarende uddannelsesforløb Kortlægning og dialog om eksisterende innovationsaktiviteter hos forskerparker/inkubatorer mv. Partnerskaber og brobygning mellem industri og universiteter mv. Tiltrækning af virksomheder gennem markedsføring af Øresundsregionen som Europas Hub for industriel relevant materialevidenskab De forventede projektresultater er: Øget internationalt kendskab til Øresundsregionen som blandt de førende inden for materialevidenskab Øget vækst i Øresundsregionen som følge af tiltrækning af udenlandske virksomheder Udvikling af strategier og samarbejdsstrukturer der bidrager til innovation på området Projektets finansiering Projektets samlede budget er på 20 mio. kr., heraf søges kr. (2,5%) fra de regionale erhvervsfremmemidler. Region Sjælland og Region Skåne medfinansierer ligeledes svarende til sædvanlig fordelingsnøgle baseret på de tre regioner indbyggertal. Forskningsinstitutioner Forskerparker, investeringsfremmeorganisationer mv kr kr. 199 af 239

200 Region Sjælland og Region Skåne Region Hovedstaden Forsknings- og Innovationsstyrelsen Vinnova I alt EU-Interregmidler kr kr kr kr kr kr. 200 af 239 Side 3

201 Bilag Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T F E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk Indstilling vedr. strategisk innovationssatsning på ældreområdet Dato: Sekretariatet indstiller, at: Vækstforum Hovedstaden anbefaler Regionsrådet at bevilge 2 mio. kr. fra de regionale erhvervsfremmemidler i medfinansiering af en strategisk satsning på innovation på ældreområdet, ud af et budget på i alt 50 mio. kr., under forudsætning af, at Rådet for Teknologi og Innovation godkender projektet som berettiget til deres pulje til Innovative Samfundsløsninger, og øvrige parter medfinansierer med i alt 23 mio. kr. Baggrund Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) har udbudt en ny ordning til fremme af innovative samfundsløsninger i strategiske partnerskaber. Der er mulighed for at byde ind med projekter, der fokuserer på at løse nogle af de store samfundsmæssige udfordringer i Danmark samtidig med, at forskning, udvikling og innovation i erhvervslivet fremmes. RTI har defineret fire overordnede temaer. Sundheds- og velfærdsinnovation er et af dem. Der er frist til prækvalifikation den 30. juni 2009, og RTI vil imødekomme 2-4 ansøgninger på landsplan i december RTI ønsker at sikre tilstrækkelig kritisk masse og volumen for at opnå den fornødne gennemslagskraft, og giver derfor op til 25 mio. kr. i startkapital, der skal matches tilsvarende i medfinansiering fra de deltagende parter. I de følgende år har de udvalgte projekter adgang til yderligere medfinansiering fra RTI. For at kunne komme i betragtning skal ansøger etablere et tværregionalt og -fagligt konsortium mellem videninstitutioner, forskere, private og offentlige virksomheder, brancheorganisationer m.fl. Der stilles krav om markant virksomhedsdeltagelse i satsningen, herunder også af små og mellemstore virksomheder. Innovation på ældreområdet Region Hovedstaden har taget initiativ til at etablere et konsortium bestående foreløbig af Alexandra Instituttet, Innovation Center Copenhagen icph, Københavns Universitet, Caretech/Århus Universitet, Bispebjerg Hospital og evt. Region Sjælland, der vil udarbejde en ansøgning til prækvalifikation. Medicoindustrien og DTU forventes inddraget som partner via Medico Innovation Center, og der er indledt dialog med brancheforenin- 201 af 239

202 gen ITEK fra Dansk Industri og deres sundhedsteknologinetværk om et muligt samarbejde. Ansøgningen skal fokusere på fastholdelsen af friske ældre i deres ønskede livsrum og livskvalitet, således at de kan forblive friske og leve det liv, de selv ønsker. Dette for at imødekomme, at antallet af ældre over 65 år vil stige med næsten 64 % indtil 2040, med et øget pres på velfærdsydelser som følger. Erhvervslivet inddrages aktivt allerede på et tidligt stadie for bedst muligt at kunne være med til at udvikle de innovative løsninger, der skal til for at kunne imødegå problemstillingen. Det kan være inden for telemedicin, organisation, positioneringsteknologi, kommunikationsteknologi og andet. Da der er tale om en global udfordring kan danske virksomheder få en first mover fordel ift. eksportmuligheder og internationale udvidelser. Med den stærke erhvervsinddragelse og sammenhængen til den regionale erhvervsudviklingsstrategi er det dermed oplagt, at Vækstforum Hovedstaden medfinansierer initiativet. Aktiviteter i projektet Da projektet i første omgang er ved at blive færdiggjort til at blive indsendt til prækvalifikation er de konkrete aktiviteter ikke nærmere definerede endnu. Grundlæggende kan projektet dog allerede nu opdeles i to hovedelementer: Generelle aktiviteter og Konkrete innovationsprojekter. De generelle aktiviteter vedrører en løbende varetagelse af rammeopgaver omkring videnspredning, administration og koordination, som grundlæggende forventes varetaget af et sekretariat. I forlængelse heraf vil det også være relevant at se på de tværgående strategiske perspektiver og skabe rammerne for netværksdannelse og matchmaking. Innovation Center Copenhagen ICPH har udviklet en model for velfærdsinnovation, som kan danne rammen for de konkrete innovationsforløb, men som også hænger sammen med de generelle aktiviteter. Modellen er delt op i 4 faser, som skal sikre at nye ideer fører til reelle initiativer og konkrete løsninger i forhold til de skitserede udfordringer. Modellens 4 faser indeholder: 1. Platform (problemstilling identificeres og testes sammen med brugerne, undersøgelsesdesign etableres, involvering af kommuner, hospitaler, andre aktører) 2. Spor (egentlig afdækning af brugerbehov og løsningskriterier) 3. Alliancer (involvering af virksomheder i alliancer med offentlige parter) 4. Effekt (udvikling og afprøvning af prototyper, måling af effekt) Konkrete temaer for innovationsprojekter kan baseres på de komponenter, som anses for væsentlige i relation til at fastholde et optimalt livsrum og funktionsevne. Der tages for alle temaer udgangspunkt i den ældres situation. For at afgrænse målgruppen kan det være relevant, at fokusere på de friske ældre i forhold til de største kroniske sygdomme i Danmark. 202 af 239

203 Finansiering Vækstforums andel af projektet bliver på 2 mio. kr. ud af 50 mio. kr. RTI finansierer 50% og har i øvrigt en krav om, at private virksomheder finansierer mindst 40%. På det grundlag fordeles finansieringen som nedenfor. Region Hovedstaden Øvrige offentlige aktører: Alexandra-institut, Københavns Universitet, Århus Universitet mfl. Private virksomheder RTI Strategisk Innovationssatsning af 239 Side 3

204 Bilag Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T F E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk Indstilling af strukturfondsprojekter til Erhvervs- og Byggestyrelsen Journal nr.: Sekretariatet indstiller, at Vækstforum meddeler Erhvervs- og Byggestyrelsen følgende i forbindelse med indkomne ansøgninger; EU Socialfond Kan støttes: Udvikling med udsigt, ID 4530 Ansøger: Erhvervsskolen Nordsjælland Ansøgt beløb: kr. KUNSTGREB, ID 4312 Ansøger: Dansk Artist Forbund Ansøgt beløb: kr. EU Regionalfond Kan støttes: VIBE Videncenter for begivenheder, ID 4384 Ansøger: Wonderful Copenhagen Ansøgt beløb: kr. Copenhagen Cleantech Cluster, ID 4721 Ansøger: Copenhagen Capacity Ansøgt beløb: kr. Indkomne ansøgninger Sekretariat har i denne ansøgningsrunde modtaget 3 ansøgninger. Heraf beror en ansøgning på yderligere afklaring, hvorfor den ikke forelægges denne gang. Fra forrige ansøgningsrunde forelægges 2 ansøgninger, som var udsat, fordi en række forhold 204 af 239

205 skulle afklares nærmere. Vækstforum har således 4 ansøgninger til indstilling på mødet den 25. juni Ansøgningerne har været drøftet på møder med Det sagkyndige panel. Efterfølgende har sekretariatet udarbejdet indstillingsskemaer for de enkelte ansøgninger. Indstillingsskemaerne er vedlagt som bilag I forbindelse med sagsbehandlingen indhenter sekretariatet rutinemæssigt kommentarer fra Beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland vedrørende ansøgninger til EU Socialfond. Kommentarerne fremgår af indstillingsskemaet. Medlemmerne af Vækstforum er velkomne til at kontakte sekretariatet, hvis en eller flere ansøgninger ønskes tilsendt. Henvendelse herom kan ske via til sekretariatet på strukturfonde@regionh.dk eller telefonisk. Der vil endvidere være mulighed for gennemsyn af ansøgningerne i forbindelse med Vækstforums møde. Vurdering af ansøgningerne Der henvises til bilag for en mere uddybende beskrivelse af projekterne samt af sekretariatets vurdering og indstilling. Følgende ansøgninger indstilles til kan støttes: EU Socialfond Udvikling med udsigt, ID 4530 Ansøger: Erhvervsskolen Nordsjælland. Ansøgt beløb: kr. Formålet med projektet Udvikling med Udsigt er at udvikle og implementere en ny opkvalificeringsmodel, der skal løfte uddannelsesniveauet hos den lavest uddannede del af befolkningen i Region Hovedstadens nordligste randområde. Det skal ske ved lokal etablering, udvikling og udbud af tekniske erhvervsuddannelser. Derved skal markant flere ledige og ufaglærte i beskæftigelse opnå formel erhvervskompetence, og unge fra områdets afgangsklasser skal kunne fortsætte direkte i et uddannelsesforløb efter folkeskolen i eget lokalområde. Der vil som led i projektet blive skaffet et stort antal praktikpladser, både kommunale og i private virksomheder. Sekretariatet vurderer, at det er et ambitiøst og vel struktureret projekt, der imødekommer et stort behov og anbefaler projektet til tilsagn. 205 af 239

206 KUNSTGREB, ID 4312 Ansøger: Dansk Artist Forbund. Ansøgt beløb: kr. Projektets sigte er dobbelt, nemlig både at styrke kunstneres beskæftigelsesmuligheder og virksomhedernes vækstbetingelser. Projekt Kunstgreb vil over en ca. 3-årig periode indføre nye innovationsmetoder, der skaber udvikling og vækst i erhvervslivet på områderne produktudvikling, proces-udvikling, kultur, rekruttering, fastholdelse, worklife balance, integration mm. Det er planen efterfølgende at forankre projektet i form af en Kunstgrebsuddannelse, som udvikles i løbet af projektperioden. Projektet gennemføres i et bredt partnerskab af offentlige og private aktører. Projektet inddrager erfaringer fra lignende projekt i Nordjylland, hvor projektet vurderes at have bidraget til virksomhedernes innovationskraft. Sekretariatet vurderer at projektet er spændende, velbeskrevet og med en god struktur og indstiller projektet til tilsagn. EU Regionalfond VIBE Videncenter for begivenheder, ID 4384 Ansøger: Wonderful Copenhagen. Ansøgt beløb: kr. Formålet med projektet er at etablere et regionalt Videncenter for begivenheder (VIBE). VIBE skal skabe rammebetingelserne for at sikre øget vækst og kompetenceudvikling af medarbejdere, der arbejder i begivenhedsbranchen i region hovedstaden. Etableringen af et Videncenter for begivenheder er et centralt element i udmøntningen af Vækstforum Hovedstadens begivenhedsstrategi der er udviklet som en del af Erhvervsudviklingsstrategien. VIBE styrker væksten i oplevelses-økonomien ved gennem innovation, udvikling af menneskelige ressourcer og IKT at tiltrække og afholde bedre og større internationale begivenheder i hele Region Hovedstaden. I forbindelse med Vækstforums behandling af Begivenhedsstrategien i august 2008 godkendte Vækstforum også en rammebevilling på op til 5 mio. kr. til medfinansiering af et strukturfondsprojekt. På det grundlag har VIBE-projektet en medfinansiering på 4,25 mio. kr. fra erhvervsfremmemidlerne. Bag ansøgningen står en bred kreds af kommuner, Wonderful Copenhagen samt to private virksomheder. Det er mulighed for, at antallet af partnere og netværksdeltagere øges i projektets levetid. Sekretariatet finder, at det er en væsentlig styrke ved projektet, at der etableres et samarbejde mellem kommuner og private virksomheder i regionen med WoCo som formidler af kontakterne. Herigennem vil det være muligt løbende at udbygge erfaringer 206 af 239

207 og kompetencer og forbedre grundlaget for at gennemføre store begivenheder og arrangementer i regionen. Videndeling, videnopbygning og innovation på området vil dermed øge regionens attraktion og konkurrenceevne på det internationale marked for begivenheder. Sekretariatet anbefaler, at projektet indstilles til tilsagn. Copenhagen Cleantech Cluster, ID 4721 Ansøger: Copenhagen Capacity. Ansøgt beløb: kr. Region Hovedstaden og Region Sjælland har begge udpeget Cleantech som et centralt fokusområde for den fremtidige vækst og udvikling. Den overordnede målsætning er at skabe højere vækst for eksisterende cleantech virksomheder, flere nye cleantech virksomheder og øge tiltrækningen af udenlandske virksomheder, investeringer og talent. Copenhagen Cleantech Cluster budgetteres med et beløb på 162 mio. kr. over en 5-årig periode. Bag projektet står 25 offentlige og private medfinansierende aktører heriblandt en lang række toneangivende virksomheder som Haldor Topsøe, DONG, Novozymes, Vestas og Siemens samt 13 netværksdeltagere. Projektet involverer de tre Sjællandske klimakommuner og to hovedstadskommuner. Projektet udmøntes i en række aktiviteter inden for indsatsområderne: Test & Demonstration, Matchmaking, Innovation & Entrepreneurship, International Outreach samt Facilitation. Projektet drives og udvikles af et sekretariat som ved projektets udløb skal være en selvbærende klyngeorganisation. Konkret vil projektet afføde 1000 nye arbejdspladser, 10 offentlige og private partnerskaber, vækst for en lang række iværksættere, øget eksport, samarbejde med 15 internationale cleantech klynger, 200 events og involvering af mere end 200 aktører. Det er sekretariatets vurdering, at ansøgningen imødekommer de bærende principper i erhvervsudviklingsstrategien. Projektet forventes således at understøtte en eksisterende styrkeposition, det er markant, internationalt orienteret, fremmer regionalt samarbejde samt anvender viden som vækstkilde. Projektet dækker endvidere flere indsatsområder i strategien. Der udestår fortsat en række forhold, som skal afklares nærmere i forbindelse med ansøgningen. Sekretariatets indstilling af ansøgningen sker derfor under forbehold af følgende: - at Risø DTU fjerner forbehold for at deltage i projektet. Forbeholdet vedrører metode for beregning af medgåede timer samt indirekte udgifter i projektet. Der pågår p.t. en afklaring heraf mellem Risø DTU og Erhvervs- og Byggestyrelsen samt vækstforumsekretariatet. 207 af 239

208 - at der i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen findes løsninger på statsstøtteproblematikken i ansøgningen, herunder de eksportrelaterede aktiviteter og det internationale samarbejde - at Region Sjælland medfinansierer projektet jvnf. godkendelse i Vækstforum Sjælland den 19. maj 2009 og Regionsrådet i Region Sjælland den 18. juni Med disse forbehold indstiller sekretariatet ansøgningen til støtte. Økonomiske konsekvenser af den foreslåede indstilling Der tages generelt forbehold for, at den efterfølgende sagsbehandling af de indkomne ansøgninger kan medføre indholdsmæssige justeringer i projekterne samt finansielle ændringer. Det kan f.eks. være tilfældet i forbindelse med, at der findes løsninger på statsstøtteproblematikken. Såfremt sagsbehandlingen indebærer forslag om væsentlige ændringer i projektet, så vil disse blive forelagt for Vækstforum. Erhvervs- og Byggestyrelsen har orienteret sekretariatet om, at den økonomiske ramme, som EU stiller til rådighed for medfinansiering fra Socialfonden og Regionalfonden, er blevet opreguleret fra 245 mio. kr. og udgør 260,2 mio. kr. fra hver fond for hele programperioden fra De økonomiske konsekvenser af sekretariatets forslag om indstillinger til Erhvervs- og Byggestyrelsen fremgår af oversigterne for Socialfonden og for Regionalfonden, som er vedlagt som bilag EU Socialfond Her er to projekter indstillet til medfinansiering fra EU Socialfond med henholdsvis 17,2 mio. kr. og 9,3 mio. kr. Såfremt Vækstforum følger sekretariatet indstilling, er der i alt disponeret over 85,9 mio. kr. Herefter resterer 175,8 mio. kr. i udisponerede midler til socialfondsprojekter i programperioden ud af den samlede ramme på 260,2 mio. kr. EU Regionalfond Her er to projekter indstillet til medfinansiering fra EU Regionalfond med henholdsvis 8,5 mio. kr. og 40,5 mio. kr. Såfremt Vækstforum følger sekretariatet indstilling, er der i alt disponeret over 160,3 mio. kr. Herefter resterer 99,9 mio. kr. i udisponerede midler til regionalfondsprojekter i resten af programperioden frem til af 239 Side 5

209 Bilag Indstillingsskemaer Vækstforums møde den 25. juni 2009 Vækstforum Region Hovedstaden Indstillingsskema EU Socialfonden Indstillingskatagorier Kan støttes X Afslag Projektidentifikation Projektets navn Udvikling med udsigt, ID 4530 Startdato Slutdato Hvilken prioritet søges Prioritet 1 X Prioritet 2 Hvilket indsatsområde (vækstkilde) hører projektet primært under Ansøgers navn Partnere og netværksdeltagere En kvalificeret arbejdsstyrke Udvikling af menneskelige ressourcer X Innovation, videndeling og videnopbygning Erhvervsskolen Nordsjælland 1 Halsnæs Kommune 4 Frederikssund Kommune 2 Helsingør Kommune 5 Produktionsskolen Sundet 3 Gribskov Kommune 6 Produktionsskolen Nordsjællands Uddannelsescenter Udvidelse af arbejdsstyrken Anvendelse af ny teknologi Etablering af nye virksomheder 7 Jobcenter Gribskov 10 DI 8 Teknisk Erhvervsskole Center 9 3 UU-centre F Frederiksværk- Frederikssund Sammenhæng med erhvervsudviklingsstrategien, Partnerskaber for Viden, Vækst og Velfærd Strategiens bærende principper Strategiens indsatsområder Internationalt perspektiv Viden som væsentligste vækstkilde X Eksisterende & spirende styrkepositioner Markante initiativer X Regionalt samarbejde herunder Øresund Fælles vej, sammenhæng med andre strategier X Stærke og perspektivrige kompetenceklynger Øge og udvikle arbejdsstyrken X Nye virksomheder, ny viden Markedsføring, events, kultur og værdier Metropolregionens udvikling Øresund, internationalt udsyn Forskning & innovation Projektresumé (direkte fra ansøgningen) Formålet med projektet Udvikling med Udsigt er at udvikle og implementere en ny opkvalificeringsmodel, der skal løfte uddannelsesniveauet hos den lavest uddannede del af befolkningen i Region Hovedstadens nordligste randområde. Det skal ske ved lokal etablering, udvikling og udbud af tekniske erhvervsuddannelser. Derved skal markant flere ledige og ufaglærte i beskæftigelse opnå formel erhvervskompetence, og unge fra områdets afgangsklasser skal kunne fortsætte direkte i et uddannelsesforløb efter folkeskolen i eget lokalområde. Udviklingen af opkvalificeringsmodellen vil foregå ved hjælp af brugerdreven innovation for derved at sikre, at indholdet i opkvalificeringsmodellen målrettet adresserer behovene for uddannelse hos de involverede målgrupper og erhvervslivet. Opkvalificeringsmodellen realiseres via tre overordnede indsatsområder: 1. Etablering af lokale uddannelsessteder i de fire kommuner 209 af 239

210 Succeskriterierne for dette indsatsområde er, at der indenfor projektperioden (tre år) etableres et lokalt uddannelsessted i hver af de fire kommuner, hvor der kan udbydes mindst to forskellige indgange til de tekniske erhvervsuddannelser, herunder at der mindst ét sted etableres mulighed for uddannelse indenfor teknisk turismeservice. senest to år efter projektets afslutning kan udbydes mindst tre forskellige indgange indenfor erhvervsuddannelserne i hver kommune. 2. Forankring i et bredt partnerskab med deltagelse af offentlige og private virksomheder, arbejdsmarkedets parter, job- og vejledningscentre samt uddannelsesinstitutioner Succeskriterierne for denne indsats er, at: partnerskabet sikrer visitation af elever og godkendelse af lærepladser til de lokalt udbudte, tekniske erhvervsuddannelser. partnerskabet videreføres efter projektets afslutning og sikrer fortsat visitation af elever og godkendelse af lærepladser til de lokalt udbudte erhvervsuddannelser. 3. Udvikling af uddannelser baseret på brugerdreven innovation Succeskriterierne for denne indsats er, at der i projektperioden gennemføres 600 erhvervsuddannelsesforløb med afsluttende bevis. senest to år efter projektets afslutning gennemføres 250 erhvervsuddannelsesforløb med afsluttende bevis årligt. Budget Ansøgt beløb Kr Støtte % 45 % Totalbudget Kr Egenfinansiering Kr Beskæftigelsesregionens kommentar Projektets beskæftigelsespolitiske relevans: Beskæftigelsesregionen vurderer at projektet har beskæftigelsespolitisk relevans. Opkvalificering i. f. t. den del af arbejdsstyrken som mangler en kompetencegivende erhvervsuddannelse, er i fokus i beskæftigelsesindsatsen, og der er særlig fokus på indsatsen overfor unge ledige og deres beskæftigelsesmuligheder. Udviklingen af samarbejdet mellem kommuner og uddannelsesinstitutioner i lokalområdet vurderes ligeledes at være vigtigt, i forhold til at styrke opkvalificeringselementet i den fremtidige beskæftigelsesindsats. Men projektet fremstår umiddelbart mere omkostningstungt på projektledelse, administration og øvrige driftsopgaver og mindre på de konkrete op- og omkvalificeringsforløb, som bør være hovedsigtet. Nyskabende elementer: Projektets vægt på en ny opkvalificeringsmodel, som imødekommer behovet for et fleksibelt udbud og konkrete tilbud, tilpasset den enkelte deltagers forudsætninger, vurderes at kunne øge de lediges muligheder for at få kontakt til arbejdsmarkedet i den aktuelle situation. Endvidere vil projektet kunne bidrage med nyttig viden og inspiration, om hvordan samspillet om en fælles indsats kan udvikles, mellem lokale myndigheder, uddannelsesinstitutioner og konkrete virksomheder. Dog efterlyses mere konkret underbygning af projektets egne effektvurderinger og i forhold til de enkelte målgrupper. 210 af 239

211 Sekretariatets begrundelse for indstillingen Uddannelsesfrekvensen blandt ikke mindst unge i den nordlige del af regionen er lav. Lav uddannelsesfrekvens i et geografisk afgrænset område hænger erfaringsmæssigt ofte sammen med et underudbud af uddannelsesmuligheder nærområdet. Etablering af uddannelsesinstitutioner i de berørte kommuner, kan derfor yde et væsentligt bidrag til at øge uddannelsesfrekvensen i området. På den baggrund vurderes det at være relevant at etablere afdelinger af Erhvervsskolen Nordsjælland i de fire kommuner i den nordlige del af regionen. Projektet er meget ambitiøst mht. at afdække brugernes (de unge, ledige og beskæftigede ufaglærte samt virksomhedernes) behov gennem metoden brugerdreven innovation. På grundlag af resultaterne af brugerdreven innovation vil der også ske en tilpasning af kursusudbuddet og indholdet af uddannelserne til brugernes behov. Uddannelserne vil desuden blive tilrettelagt fleksibelt, idet der vil blive løbende optag og løbende udslusning til uddannelserne. Der vil som led i projektet blive skaffet et stort antal praktikpladser, både kommunale og i private virksomheder. Både Beskæftigelsesregionen (jf. ovenfor) og Sagkyndigt Panel finder, at projektet som oprindeligt ansøgt er for omkostningstungt på projektledelse og administration. Sekretariatet har derfor været i dialog med partnerskabet bag ansøgningen herom. Det er resulteret i, at udgifterne til projektledelse/-administration er nedsat med 9 mio. kr. til 28,5 mio kr. De samlede støtteberettigede udgifter er herefter på 38 mio. kr. Socialfondstilskuddet er samtidig blevet nedsat med godt 6 mio. kr. til knap 18 mio. kr. Regionsrådet har bevilget 7 mio. kr. til projektet fra Region Hovedstadens uddannelsespulje. Sekretariatet vurderer, at det er et ambitiøst og vel struktureret projekt, der imødekommer et stort behov og anbefaler projektet til tilsagn. 211 af 239

212 Vækstforum Region Hovedstaden Indstillingsskema EU Socialfonden Indstillingskatagorier Kan støttes X Afslag Projektidentifikation Projektets navn KUNSTGREB, ID 4312 Startdato Slutdato Hvilken prioritet søges Prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke X Prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken Hvilket indsatsområde (vækstkilde) hører projektet primært under Ansøgers navn Partnere og netværksdeltagere Udvikling af menneskelige ressourcer Dansk Artist Forbund 1 Wischmann Innovation X Innovation, videndeling og videnopbygning Anvendelse af ny teknologi 4 LO 7 Dansk Oplevelsesøkonomi 2 CBS, Center for Kunst og Lederskab 5 ATP 8 Københavns Kommune 3 Koda 6 Socialt 9 Kræftens Udviklingscenter Bekæmpelse SUS Etablering af nye virksomheder 10 Tranquebar Interkulturelle Fomidlingsfond 11 Vilvorde Kursuscenter 12 Getama Danmark A/S Sammenhæng med erhvervsudviklingsstrategien, Partnerskaber for Viden, Vækst og Velfærd Strategiens bærende principper Strategiens indsatsområder Internationalt perspektiv Viden som væsentligste vækstkilde X Eksisterende & spirende styrkepositioner Markante initiativer X Regionalt samarbejde herunder Øresund Fælles vej, sammenhæng med andre strategier Stærke og perspektivrige kompetenceklynger Øge og udvikle arbejdsstyrken X Nye virksomheder, ny viden Markedsføring, events, kultur og værdier Metropolregionens udvikling Øresund, internationalt udsyn Forskning & innovation Projektresumé (direkte fra ansøgningen) Formål Projekt Kunstgreb vil over en ca. 3-årig periode indføre nye innovationsmetoder, der skaber udvikling og vækst i erhvervslivet på områderne produktudvikling, procesudvikling, kultur, rekruttering, fastholdelse, worklife balance, integration mm Dermed forfølges Erhvervs- og Byggestyrelsen konklusioner om potentialet i at skabe vækst gennem oplevelser. Formålet er samtidig at skabe flere, bedre og blivende job for professionelle kunstnere. Gennem Kunstgrebs 3-årige progression udforskes, afprøves og forankres et metodisk samspil mellem virksomheder/institutioner og oplevelsesøkonomiens grundlæggende eksponenter: professionelle kunstnere. Dette udmøntes i en certificerbar efteruddannelse. Projektidéen er en antagelse om, at kunstnernes arbejdsprocesser og kompetencer influerer på og skaber 212 af 239

213 vækst gennem engagerende og sanselige arbejdsprocesser i virksomheder og institutioner, når de bringes metodisk i anvendelse. Hovedaktiviteter Udvikle og gennemføre et efteruddannelsesforløb for kunstnere i to dele, hvor virksomhedsprojekter er en integreret del. Formålet er, at give kunstnere supplerende erhvervsmuligheder i en ny jobtype som kunstgrebsinnovatører. Udvikle virksomhedernes evne til at lade sig inspirere og inddrage kunstens kompetencer i innovativt arbejde. Gennemføre virksomhedsprojekter hvor udvalgte problemstillinger bearbejdes over 3-4 måneder Kvalitativ og kvantitativ effektmåling af virksomheder Måling af beskæftigelseseffekt for kunstnere Evaluere og formidle af projektets resultater med henblik på forankring og videreførelse Viden- og erfaringsudveksling i netværk på tværs af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og universiteter Effekt i virksomhederne Når kunstgrebsinnovatørernes unikke kompetencer inden for kreativitet og skabelsen af oplevelser spiller sammen med de dele af virksomheden, der skal udvikle innovationsevnen gennem nye produkter og optimerede processer, skabes værdifulde resultater og muligheder for vækst. Kunstgrebsinnovatørerne fungerer som inspiratorer og igangsættere og sætter handling bag en dynamisk og positiv forstyrrelse, som tilvejebringer nye løsninger. Øget medarbejderglæde og trivsel samt konkurrencefordele i form af specialiseret læring, branding og innovation er eksempler på mulige resultater i alle typer virksomheder private såvel som offentlige. Beskæftigelseseffekt Deltagende kunstnere forventes i højere grad end tidligere selv at kunne varetage forsørgelse gennem beskæftigelse, der supplerer kunstnerjobs. Den enkeltes kompetencer udvides og udvikles til brug i andre dele af arbejdsmarkedet. Budget Ansøgt beløb Kr Støtte % 50 % Totalbudget Kr Egenfinansiering Kr Beskæftigelsesregionens kommentar Projektets beskæftigelsespolitiske relevans: Beskæftigelsesregionen vurderer at projektet har beskæftigelsespolitisk relevans. Kunstnere er i fokus i beskæftigelsesindsatsen, som følge af bl.a. det høje ledighedsniveau i målgruppens, den brede sammensætning og kunstneres ofte lidt særlige tilknytning til arbejdsmarkedet (sæsonbetonet, skæve arbejdstider m.v). Udviklingen af nye beskæftigelsesområder for kunstnere, i tæt dialog og samarbejde med konkrete virksomheder, er meget interessant. Erfaringer herfra vil kunne give inspiration til nye tværgående beskæftigelsesfremmende samarbejdsinitiativer. Nyskabende elementer: Projektets vægt på anvendelsen af utraditionelle innovative metoder, til at finde nye veje og løsninger i private virksomheder er nyskabende. Samspillet mellem virksomheder, institutioner og professionelle kunstnere vil ligeledes kunne give erfaringer og inspiration. 213 af 239

214 Sekretariatets begrundelse for indstillingen Projektets sigte er dobbelt, nemlig både at styrke kunstneres beskæftigelsesmuligheder og virksomhedernes vækstbetingelser. Det er planen efterfølgende at forankre projektet i form af en Kunstgrebsuddannelse, som udvikles i løbet af projektperioden. Med henblik på at sikre grundlaget for forankring af projektet kobles en phd er fra CBS til at evaluere og udvikle en videnskabelig funderet metode til effektmåling. Projektet gennemføres i et bredt partnerskab af offentlige og private aktører. Projektet inddrager erfaringer fra lignende projekt i Nordjylland, hvor projektet vurderes at have bidraget til virksomhedernes innovationskraft. Region Nordjylland er i færd med at gennemføre et opfølgende projekt. En erfaring fra Nordjylland er behovet for seriøs forskning på området, en udfordring som projekt Kunstgreb tager op ved at inddrage en phd-forsker fra CBS, Center for Kunst og Ledelse i projektet mhp. at udvikle et anvendeligt måleredskab. CBS ved professor Ole Fogh Kirkeby anbefaler i øvrigt projektet og peger på at Kunstgrebuddannelsen efterfølgende evt. kan forankres som Diplomuddannelse i ledelse. CBS nævner også som en mulighed, at uddannelsen i sin helhed eller enkeltdele kunne indgå i eksisterende eller nye uddannelser på CBS. Sekretariatet vurderer at projektet er spændende, velbeskrevet og med en god struktur og indstiller projektet til tilsagn. 214 af 239

215 Vækstforum Region Hovedstaden Indstillingsskema EU Regionalfonden Indstillingskatagorier Kan støttes X Afslag Projektidentifikation Projektets navn VIBE Videncenter for begivenheder, ID 4384 Startdato Slutdato Hvilken prioritet søges Prioritet Innovation & Viden X Hvilket indsatsområde (vækstkilde) hører projektet primært under Ansøgers navn Partnere og netværksdeltagere Innovation, videndeling og videnopbygning X Anvendelse af ny teknologi Etablering af nye virksomheder Wonderful Copenhagen 1 Ballerup Kommune 4 Helsingør Kommune 7 Copenhagen Business School 10 Albertslund Kommune 2 Herlev Kommune 5 Halsnæs Kommune 8 Gentofte Kommune 11 Ishøj Kommune 3 Høje Taastrup 6 Københavns 9 Promovator 12 m.fl. Kommune Kommune p.t. i alt 15 partnere Sammenhæng med erhvervsudviklingsstrategien, Partnerskaber for Viden, Vækst og Velfærd Strategiens bærende principper Strategiens indsatsområder Projektresumé (direkte fra ansøgningen) Internationalt perspektiv Viden som væsentligste vækstkilde X Eksisterende & spirende styrkepositioner X Markante initiativer X Regionalt samarbejde herunder Øresund Fælles vej, sammenhæng med andre strategier X Stærke og perspektivrige kompetenceklynger X Øge og udvikle arbejdsstyrken Nye virksomheder, ny viden Markedsføring, events, kultur og værdier X Metropolregionens udvikling Øresund, internationalt udsyn Forskning & innovation Formålet med projektet er at etablere et regionalt Videncenter for begivenheder (VIBE). VIBE skal skabe rammebetingelserne for at sikre øget vækst og kompetenceudvikling af medarbejdere, der arbejder i begivenhedsbranchen i region hovedstaden. Etableringen af et Videncenter for begivenheder er et centralt element i udmøntningen af Vækstforum Hoved-stadens begivenhedsstrategi. Begivenhedsstrategien bygger på i regionens erhvervsudviklingsstrategi indsatsområde 6: Markedsføring, events, kultur og værdier, hvis overordnede formål er at samle udviklingsressourcer på tværs af regionen, fremme erhvervet og derved tiltrække forretning fra omverdenen. Wonderful Copenhagen og projektets partnere vil med VIBE etablere et samlende regionalt center og netværk for videnopbygning, erfaringsudveksling og kompetenceudvikling inden for begivenhedsbranchen, jf. indsatsområde 1: Stærke og perspektivrige kompetenceklynger. VIBE skal med andre ord være nordens førende videncenter for begivenheder og generere en markant vækst i begivenhedsøkonomien regionalt og nationalt. VIBE styrker væksten i oplevelsesøkonomien ved gennem innovation, udvikling af menneskelige ressourcer og IKT at tiltrække og afholde bedre og større internationale begivenheder i hele Region 215 af 239

216 Hovedstaden. Situationen i dag er, at der ikke er et samlende forum for erfaringsudveksling, videndeling og -udvikling indenfor begivenhedsbranchen. Der eksisterer en række initiativer og teoretiske uddannelser, der dog kun samler branchen sporadisk. Etableringen af et regionalt videnbaseret begivenhedscenter er en nyskabelse, der ikke findes andre steder i verden. Centret vil samle alle begivenhedsbranchens aktører og regionens kommuner i et netværk, så værdifuld viden ikke tabes på gulvet. Centret har et regionalt erhvervsfremmende sigte, da det optimerer og koordinerer udviklingen af regionens menneskelige, økonomiske og infrastrukturelle ressourcer. Region Hovedstaden kan måske ikke hamle op med de globale superbyer som fx London, Paris og New York, men der er potentiale, og hvert år afholdes der store internationale begivenheder og kongresser i regionen. Hovedstadsregionen har internationalt begivenhedspotentiale og beskæftiger mange aktører inden for begivenhedsområdet. Aktører, som opererer inden for kultur, sport og viden - såvel offentlige som private. VIBE skal være med til at styrke og realisere dette globale potentiale og skabe en fælles platform i en begivenhedsøkonomi stærkt præget af små og mellemstore virksomheder. VIBE er derfor et konkret virkemiddel, der kan fremme vækst, udvikling og innovation i regionens kommuner. VIBE fremmer endvidere rammevilkårene for iværksættere og mindre virksomheder med vækstambitioner. Behovet for et videncenter for begivenheder er opstået ud fra et ønske om et samlende regionalt center for videnopbygning, erfaringsudveksling, rådgivning, ressourceallokering og kompetenceudvikling inden for begivenhedsbranchen. Formålet med centeret er: 1. At realisere begivenhedspotentialet gennem videnspredning, netværksdannelse og udvikling. 2. At skabe en fælles begivenheds platform og profil - såvel udad som indadtil. 3. At fremme tiltrækningskraften og kvaliteten af regionens internationale begivenheder. Budget Ansøgt beløb Kr ,- EU-Støtte % 50 % Totalbudget Kr ,- Egenfinansiering 25 % partnere Sekretariatets begrundelse for indstillingen Projektet indgår som et vigtigt element i regionens Begivenhedsstrategi som er udviklet som en del af Erhvervsstrategien. Bag ansøgningen står en bred kreds af kommuner, Wonderful Copenhagen samt to private virksomheder. Det er mulighed for, at antallet af partnere og netværksdeltagere øges i projektets levetid. Sekretariatet finder, at det er en væsentlig styrke ved projektet, at der etableres et samarbejde mellem kommuner og private virksomheder i regionen med WoCo som formidler af kontakterne. Herigennem vil det være muligt løbende at udbygge erfaringer og kompetencer og forbedre grundlaget for at gennemføre store begivenheder og arrangementer i regionen. Videndeling, videnopbygning og innovation på området vil dermed øge regionens attraktion og konkurrenceevne på det internationale marked for begivenheder. I forbindelse med Vækstforums behandling af Begivenhedsstrategien godkendte Vækstforum en rammebevilling til medfinansiering af et strukturfondsprojekt. På det grundlag har VIBE-projektet en medfinansiering på 4,25 mio. kr. fra de regionale erhvervsfremmemidler. Sekretariatet anbefaler, at projektet indstilles til tilsagn. 216 af 239

217 Vækstforum Region Hovedstaden Indstillingsskema EU Regionalfonden Indstillingskatagorier Kan støttes X Afslag Projektidentifikation Projektets navn Copenhagen Cleantech Cluster, ID 4721 Startdato Slutdato Hvilken prioritet søges Prioritet Innovation & Viden X Hvilket indsatsområde (vækstkilde) hører projektet primært under Ansøgers navn Partnere og netværksdeltagere Innovation, videndeling og videnopbygning X Anvendelse af ny teknologi Etablering af nye virksomheder Copenhagen Capacity 1 Scion DTU a/s 4 Risø DTU 7 Frederikssund Erhvervs- og Turistråd 2 Symbion A/S 5 Københavns Universitet 8 DHI godkendt teknologisk 10 Novozymes A/S 11 Haldor Topsøe A/S serviceinstitut (GTS) 3 DI 6 EnergyMap.dk 9 Siemens A/S 12 m.fl. - i alt 25 partnere og 13 netværksdeltagere Sammenhæng med erhvervsudviklingsstrategien, Partnerskaber for Viden, Vækst og Velfærd Strategiens bærende principper Strategiens indsatsområder Internationalt perspektiv X Viden som væsentligste vækstkilde X Eksisterende & spirende styrkepositioner X Markante initiativer X Regionalt samarbejde herunder Øresund X Fælles vej, sammenhæng med andre strategier X Stærke og perspektivrige kompetenceklynger X Øge og udvikle arbejdsstyrken Nye virksomheder, ny viden X Markedsføring, events, kultur og værdier Metropolregionens udvikling Øresund, internationalt udsyn X Forskning & innovation X Projektresumé (direkte fra ansøgningen) Region Hovedstaden og Region Sjælland har begge udpeget Cleantech som et centralt fokusområde for den fremtidige vækst og udvikling. I dag eksisterer der ikke et samlet overblik over cleantech branchen ligesom potentialet for innovation, eksport og tiltrækning af udenlandsk talent og virksomheder ikke udnyttes fuldt ud. Bag projektet Copenhagen Cleantech Cluster står 25 offentlige og private medfinansierende aktører heriblandt en lang række toneangivende virksomheder som Haldor Topsøe, DONG, Novozymes, Vestas og Siemens samt 13 netværksdeltagere. Projektet involverer de tre Sjællandske klimakommuner og to hovedstadskommuner. Copenhagen Cleantech Cluster budgetteres med et beløb på 162 mio. kr. over en 5-årig periode. Tilsammen har partnere samlet egenfinansiering på 40,5 mio. kr. Konkret søges Vækstforum Sjælland og 217 af 239