LIFE Project Number LIFE05 NAT/DK/ PROGRESS REPORT No. 5 Covering the project activities from to

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIFE Project Number LIFE05 NAT/DK/ PROGRESS REPORT No. 5 Covering the project activities from to"

Transkript

1 LIFE Project Number LIFE05 NAT/DK/ PROGRESS REPORT No. 5 Covering the project activities from to Reporting Date 31 May 2011 LIFE PROJECT NAME Restoration of raised bogs in Denmark with new methods. Project location DATA PROJECT 7 different SCI areas in Denmark Project start date: 10/01/2005 Project end date: 31/10/2011 Total Project duration (in months) 82 months Total budget EC contribution: (%) of total costs (%) of eligible costs Name Beneficiary Contact person Postal address Visit address DATA BENEFICIARY Danish Nature Agency Mr. Jesper Stenild (Deputy Forest Officer) Vasevej 7, DK 8920 Randers NV Vasevej 7, DK 8920 Randers NV Telephone (+45) Fax: (+45 ) Project Website kjy@nst.dk Restoration of raised bogs in Denmark with new methods Progress Report for the year 2010

2 1. List of Contents and Annexes Section 2: Lists of (i) key-words and (ii) abbreviations (when appropriate) Section 3: Executive Summary Section 4: Technical development. A. Preparatory actions/management plan preparation. Action A.1. Kick off workshop Action A.2: Hydrological investigations. Action A.3: Development of improved restoration methodology. Action A.4: Introduction and testing of active re-vegetation methods. B. Purchase/lease of land and/or rights. Action B.1. Purchase of land/rights. C. Non-recurring biotope management. Action C.1: Restoration of hydrology. Action C.2: Clearing of trees and shrubs. D. Recurring biotope management. Action D.1: Clearing of re-growth. E. Public awareness and dissemination of information. Action E.1: Mounting of map tables / information boards. Action E.2: Governance: Co-operation with local communities, landowners and interest groups. Action E.3: Facilities for visitors including boardwalks. Action E.4: Best management guidelines for Danish bogs Action E.5: Seminar on improved methods for raised bog restoration. Action E.6: Production of a layman's report. Action E.7: Project web site. F. Overall project management Action F.1: Project management and co-ordination Action F.2: Effect monitoring Action F.3: Participation in international workshops and international networking Action F.4: After-LIFE Conservation Plan Section 5: Problems encountered. Section 6: Financial issues. Section 7: Planned project progress Section 8: Annexes. Annex A: Information board on site 103. Annex B: Information board for site 34. Annex C: Photos of the observation tower on site 250. Annex D: The provisional management guidelines made for the national seminar.. Annex E: Report in English from the national seminar.. Annex F: Draft of the monitoring report. Restoration of raised bogs in Denmark with new methods Progress Report for the year

3 2. Lists of (i) key-words and (ii) abbreviations. Abbreviations DFNA: DNA: SCI: EIA: NPBA: Danish Forest and Nature Agency. Danish Nature Agency. Sites of Community Interest of the Natura 2000 network. Environmental Impact Assessment. Nature Protection Board of Appeal Restoration of raised bogs in Denmark with new methods Progress Report for the year

4 3. Executive Summary. Project objective: The main objective of the project is to contribute significantly to upholding of the coherence of the network of Danish Natura 2000 sites with 7110 *Active raised bogs. Main results to be achieved: Restoration of the hydrology of 361 ha of bog habitats. Clearing of 270,7 ha of overgrowth with trees and scrubs. Establishment of conditions for 398 ha of active raised bog to develop from degraded raised bog. Reduction of the negative impact from nutrient enrichment by elimination of dry deposition of atmospheric N at trees and scrubs through clearing of 270,7 ha Development of cost efficient and adequate methodology for restoration of raised bogs in Denmark. Dissemination of methodology and results of the project. Prolongation of the project until 31/ In a request for a project modification of September 24 th 2010, the DFNA asked for a 10 month prolongation for several reasons, this was accepted and confirmed by the Commission in an additional clause dated November 23 th Key deliverables and outputs during the report period. Due to the above mentioned prolongation, some of the key milestones in 2010 are postponed to We had expected to complete all purchase and compensation (action B1) before the end of 2009 one is finished in 2010 but one remains to be solved in Summary of section 4 7: Section 4: Technical development. The project progresses as stipulated on sites exclusively owned by the State. The sites in private or mixed ownerships started to fell seriously behind schedule during But due to the prolongations we will be able to finish at those sites within time. Those actions that have taking place runs mostly as expected. Though the need for recurring management are significant greater than anticipated. Section 5: Problems encountered. The major problems on site 34 have been solved in 2010, and after the last prolongation time is not longer an issue. Restoration of raised bogs in Denmark with new methods Progress Report for the year

5 Section 6: Financial issues. With 74% of the budget used with 10 month left of the project (due to the amendment of November 23 th 2010), this is showing that the project need to speed up after the financial stop in the last half of Fortunately it also shows that there is enough funding to handle the final stages of the project, including the extra recurring management needed due to the two prolongations. Section 7: Planned project progress. We are confident that the project will be finished within time on all sites. Restoration of raised bogs in Denmark with new methods Progress Report for the year

6 4. Technical development. A. Preparatory actions/management plan preparation. Action A.1. Kick off workshop. This action was finished in Action A.2: Hydrological investigations. Even if the action are reported completed, experience until now has shown that there is a possibility that need for new investigations can arise, as we get more into the detailed planning at a site. In the report period there have been such activities at site 34. Site 34: The final negotiation with the key private owner called for further assessments and reports on the hydrology during 2008 and The same did the reaction from neighbours to the project and it is plausible that minor investigations could be necessary in 2011 too. Action A.3: Development of improved restoration methodology. This action was finished in Action A.4: Introduction and testing of active re-vegetation methods. A contract was made in 2006 with RisagerConsult to carry out this action. The action was started in May 2006, with establishment of a series of small test areas with different methods of re-vegetation trial areas on site 20. In the midterm technical report there was asked for a postponement of this action and this was accepted in the letter from the Commission responding on the mid-term report dated August A preliminary collection of data was made in the late summer of A mid-term report (In Danish) on the results has been made. A final gathering was planned during summer 2010, but it turned out that there where no valid data to report, as the test site now are complete overgrown, and two of the test-squares has been destroyed by digging animals. Fortunately is the data collected in 2008 enough for drawing conclusions from the test, this will be done in the final report. B Site 88 Purchase/lease of land and/or rights. In 2005 The Land Consolidation Division of the Directorate for Food, Fisheries and Agri Business (within The Ministry of Food, Agriculture and Fisheries) completed a preliminary investigation of property, ownership and attitude to the project among the owners who could be involved in a land consolidation. Here there was an individual contact to all the owners of property in the potential area for a land consolidation. At the time two main conclusions as a result of the investigation was reached: Restoration of raised bogs in Denmark with new methods Progress Report for the year

7 A land consolidation supporting the LIFE project would have good possibilities for success, as the owners were positive. The price of land in the area had been raised dramatically since the start of the project, in October 2004 the price was DKr ( ) per hectare, in 2007 it has risen to DKr ( ) per hectare. The hydrological investigations carried out under action A2 revealed that the need to buy land to secure a correct water level within the high priority private owned areas in the psci was 50 % lesser than foreseen in the application. That means that there was only need to buy or make contracts on 26 hectares in stead of 40 ha. Therefore it was estimated in 2007 that the cost of this action could be kept within the limits in the budget. In the spring of 2008 an offer was send to the private owners in concern. As indicated in the mid-term report the private owners declined the offer, meaning that land acquisition no longer is an option, making it difficult to reach the objectives at site 88. As a logical consequence of this, we chose to redefine the project, especially as the updated hydrological model (see section A.1 above) indicated some additional and greater benefits in trying to raise the water level in the north-east part of the site. This question was addressed in detail in the modification request that was accepted by the Commission in the additional clause dated August 4 th Site 34. As part of the struggle for come to an agreement with the key owner on site 34, purchase of rights came into play. An agreement has been made with the owner, and he has accepted all the projects activity on his property, to extensive the agricultural use on 9 ha, and to accept that those areas are transferred into SCI site 34, in trade for an economical compensation. This topic was addressed in the modification request of June 5 th 2009, and confirmed by the Commission in an additional clause dated August 4 th At the end of the year 2009 a similar agreement was made with an additional owner of 0,7 hectare farmland adjacent to the project area. In 2010 an agreement on 1,01 ha forest bordering the project area was reached too. If possible we will make an agreement for a tiny area bordering the south side of the project area in C Non-recurring biotope management. Action C.1: Restoration of hydrology. Site 20 (St. Økssø): The activity has been completed at this site. Site 34 (Brandstrup Mose): The activity on this site hasn t commenced yet. Site 49 (Boestmose): The activity has been completed at this site. Restoration of raised bogs in Denmark with new methods Progress Report for the year

8 Site 88 (Kongens Mose): In the additional clause accepted in the autumn of 2009, the project area was enlarged with 76 ha to the east within the SCI, and plans for a restoration of 38 ha of bog habitats was made during 2009, the necessary permits has been granted without problems and the restoration was planned to take place during 2010, but the activity was stopped in 2010 as the Danish Ministry of Finance gave an order to reduce the expenses in the State Administration. The action will de finished during The part of the project enlargement that involved stopping the drainage from 18 ha farmland into the bog area with nutrient enriched water has been implemented, and the around 13 ha of the farmland will very likely evolve into wet meadow with natural hydrology (habitat type 6410). Site 103 (Storelung): In 2010 all the ditches on the site was blocked with plastic piling, closing around m ditches. Site 104 (Nybo mose): The activity has been completed at this site. Site 250 (Svanemosen): The activity has been completed at this site. Action C.2: Clearing of trees and shrubs. Site 20 (St. Økssø): The activity has been completed at this site. Site 34 (Brandstrup Mose): No activities in the report period. Site 49 (Boestmose): The activity has been completed at this site. Site 88 (Kongens Mose): m of hedgerows along old ditches was cleared in In accordance with the 2 nd Amendment, August 4 th 2009 further 38 ha bog habitat will be restored, and this will call for additional clearing of trees, which will take place in Site 103 (Storelung): The activity has been completed at this site. Site 104 (Nybo mose): The activity has been completed at this site. Site 250 (Svanemosen): The activity has been completed at this site. D Recurring biotope management. Action D.1: Clearing of re-growth. This action is a follow up on action C.2, Restoration of raised bogs in Denmark with new methods Progress Report for the year

9 Clearing of re-growth are not planned beforehand, but depends on the actually situation on the areas which has been cleared of trees under action C.2. The total prolongation of the project with 22 months has called for more recurring management than expected in the original project, but we will be able to manage it within the total budges of the project. Site 20 (St. Økssø): A few ha have been cleared for re-growth of mainly birch (betula). And then there have been grazed in two fences (29 ha) established in A new fence on 11 ha was established in 2010 on the site where the ditches were blocked in The fenced areas has been grazed through the summer with a herd of South African Boer goats. Site 34 (Brandstrup Mose): Due to the late implementation of the project at site 34, there will be no activity within this action. Site 49 (Boestmose): 25,5 ha have been cleared for scattered re-growth of birch. 18 dams were damaged by Red Deer s (Cervus elaphus) and has been repaired. Site 88 (Kongens Mose): No activities in the report period. Site 103 (Storelung): On 13.3 ha re-growth of birch has been mulched. Site 104 (Nybo mose): No activities in the report period. Site 250 (Svanemosen): 11 ha have been cleared for a scattered re-growth of birch. Generally the re-growth and encroachment of birch and other light-demanding and fast growing species has been even a greater problem than anticipated before the project started. The local managers have dealt with this problem in various ways, and several minor tests of methods have been in play. Those methods were part of the discussion on the seminar in September 2010 and will be incorporated in the best practise handbook. Restoration of raised bogs in Denmark with new methods Progress Report for the year

10 E Public awareness and dissemination of information. Action E.1: Mounting of map tables / information boards. The boards for site 103 will was finished and mounted on the site in 2010, and the one for site 34 was made during 2010, and will erected as soon as the constructions work at the site permits it. The boards can be seen in annex A and B. Action E.2: Governance: Co-operation with local communities, landowners and interest groups. Site 20: The site is a very well visited area with around unorganised visitors per year. There has been 1 organized tour with 25 participants in Site 34: There has been established a special board to follow the project, the board consists of members elected among individuals who own land within the project area. There has been one meeting with this board in 2010 (se later) and owners of farmland bordering the project area in September 17 th During the autumn 2009 several owners of farmland bordering the project area started to worry about the impact of the project of their ability to crop their land. A meeting was held in October 2009, and another in January Despite those meetings and an offer from DFNA of an agreement in using an arbitrator for solving future disputes, some of the neighbours mistrust the hydrological calculations which tell that the project will not affect their property. As a result of that some of the neighbours and some of the owners within the project area filed official complaints over some of the permits. One of the complaints was under procedure at the Nature Protection Board of Appeal, another at the local Nature Protection Board. In both cases the Board s has delivered judgement in favour of the project activities (October 25 th and January 24 th 2011) When the first judgement was passed, there was held a meeting with the owners board and owners of farmland bordering the project area in September 17 th Based on that meeting the dialogue we have with the stakeholders (owners and neighbours) around the project at site 34, was renewed, trying to reach a consensus concerning the project and a possible impact on neighbouring farmland In this process it has been agreed that 3 extra water level loggers should be placed on the fields bordering site 34. The placement will be part of the actions E2 (Co-operation with landowners etc.) and F2 (Monitoring). The intention is to monitor the water level on the fields to secure that the raise in water level on the site, have no impact on the ability to crop the fields. There is no evidence in the project that indicates that this will happen, but it is seen as a security agreement to give the neighbours peace of mind. Restoration of raised bogs in Denmark with new methods Progress Report for the year

11 Save for that, the feedback from the community has generally been positive or indifferent, the dissatisfied persons counts less than 10 out of 80, and the dissatisfaction are not targeting the project, but stems from fear of the impact on the neighbouring farmland. Due to the ongoing discussion with the neighbours there have been no guided tours on the site in 2010, but one is planned for the autumn of Site 49: There has not been held any tour of the area in Site 88: There have been no guided tours on the site in the period. Site 103: Save for the excursion before the national seminar and during the platform meeting, there have been no guided tours on the site in the period. Site 104: There are no public access to the area, and as the owner is not interested in presenting the area to the public, there has not, and will not be held any guided tours on this site, nor will there be made or erected any information board. The only information and dissemination on this site will be through the project homepage. Site 250: The local society of nature lovers Skovtrolden is still frequently arranging guided tours on the site, both for the general public and after order from special groups. In addition to this they hold lectures about the area and the restoration project. (10 guided tours with 254 participants and 3 lectures with 35 participants have been held in 2010). The local project leader (Claus Simonsen) is a regular guest in a regional broadcast Ud i naturen (Out in Nature) which are transmitted every fortnight, here the progress of the project has been followed frequently. Besides that he has held 4 guided tours with 170 participants. A dragonfly enthusiast has made a homepage (in English) about the dragonflies on the site, and the positive effects of the project. He had made the impressing observation of 32 different species of dragonflies (odonates) at the location. Action E.3: Facilities for visitors including boardwalks. Site 88: As a result of the raise in water level an access track used by the public to the site had to be relocated 180 meter to the north. The old access track has been closed, it was planned to reuse the material from it to construct the new track, but that turned out to be impracticable. The new access track has been constructed in It is used for access to the new parking area also established in 2010, which is be the starting point for the path for visitors to a low observation platform at the fringe of the bog, and a marked walking in the wet loop into the bog area. Restoration of raised bogs in Denmark with new methods Progress Report for the year

12 Site 250: The observation tower in the south fringe of the site has been erected in Photos of the tower are in Annex C. Action E.4: Best management guidelines for Danish bogs A provisional management guideline was presented on the national seminar (See Action E.5), based on the discussions on the seminar, a final guideline will be produced in The provisional management guidelines (in Danish) are in Annex D. Action E.5: Seminar on improved methods for raised bog restoration. As the project areas are geographical scattered over Jutland and Funen, it was not practically to visit more than the site at Store Økssø during the seminar. For that reason there was arranged 2 preliminary excursions to 3 other sites before the seminar. One was held August with visits to site 250 (Svanemosen) and site 88 (Kongens Mose), and one was held August with visit to site 103 (Storelung). The excursions had 13 and 15 participants respectively. The main seminar was held in two days in September (9 th 10 th). The seminar was national and invitations was send directly to all municipalities (100), published on the project website and on the intranet of the Danish Ministry of the Environment. The result was very satisfying with 80 participants registering for the seminar, the maximum capacity that was possible. A report from the seminar is in Annex E. Action E.6: Production of a layman's report. No actions planned in this report period. Action E.7: Project web site. The homepage has been updated regularly until 31. January Visits on the site has been counted on a monthly basis. At the present (May 2011), the site is unfortunately still in some disarray due the forming of the new Nature Agency per January 1 st 2011, where the old DFNA web-site was merged with the web-site for the Spatial and Environmental Planning Agency. Furthermore has the Ministry of Environment announced that all the websites of the Agencies in the Ministry has to be moved to a new shared web-portal during For that reason only the most grave errors on the project web site will be corrected as soon as possible. When the shared portal is implemented the webpage will be given a general overhaul so it can present the project and the results in the best way, also after the project end date. F Overall project management. Action F.1: Project management and co-ordination. Due to the decommissioning of the counties and their ceasing of being partners, the organisation was revised in the approved project modification of September In 2006 the DFNA decided to close down the State Forrest District of Haderslev. The responsibility for the project at site 250 was transferred to the State Forrest District of Randbøl, and so was the local project leader. The local project leader at Lindet State Forest District was changed in 2007, and she was replaced by the former local project Restoration of raised bogs in Denmark with new methods Progress Report for the year

13 leader. From January 1 st 2011 she was promoted, and a new local project leader designated. December 31 th 2010 the Danish Forrest and Nature Agency and the Spatial and Environmental Planning Agency ceased to exist and was merged together to form the Danish Nature Agency pr. January 1 st Information of this change has been forwarded to the Commission in a letter dated March 4 th Effective from January 1 st 2011 the DNA has implemented new designations and names for the Regional Offices. The change does not affect the tasks of the offices in relation to the RERABOG project. Organigram valid January 1 st Project Management Danish Forest and Nature Agency Project manager: Jesper Stenild M.Sc. in Forestry (Regional Office Kronjylland (Site 34, Brandstrup Mose)). Danish Forest and Nature Agency Project working group Organisation Regional Office Ribe (Site 88, Kongens Mose) Regional Office Trekantsområdet (Site 250, Svanemosen) Regional Office Mid Jutland (Site 49, Ndr. og Sdr. Boestmose) Regional Office Aalborg (Site 20, St. Økssø) Regional Office Funen (Site 103 Storelung and Site 104 Nybo Mose Name Christian Brix Søndergaard Forest Engineer. Local Project leader. Claus Simonsen Forest Engineer. Local Project leader. Otto Buus. Forest Engineer. Local Project leader. Søren Kjær. M.Sc. in Forestry. Local Project leader. Annita Svendsen M.Sc. in Biology. Local Project leader. Operational level: Danish Nature Agency, Regional Offices. There have been several bilateral meetings between the project manager and the local project leaders. And there have been two meetings in the project group primary for writing of the best management guidelines and planning for the national seminar. Action F.2: Effect Monitoring. 14 automatic water level loggers have been be installed on the sites managed by the former counties (34, 88, 103, 104 and 250). The main effort in 2010 has been to collect and secure the data from the loggers, a task that has been successful. One of the loggers at site 250 has been tampered with by the public so some of the data will not be valid. The project had no start-monitoring programme built-in, as it was expected that the national monitoring programme NOVANA, could fulfil that need. Since the project was approved DFNA realised that NOVANA was not adjusted well to the need of the pro- Restoration of raised bogs in Denmark with new methods Progress Report for the year

14 ject. For that reason the DNFA financed a simple monitoring of all the sites in the early summer of Three (some times four) transects (lines) was marked in the field on each site and also recorded on map with a GPS. For each meter of the transects, it were monitored if Sphagnum sp. was present and if any of the trouble plant species (e.g. Molinia, Pragmites, Vaccinium uliginosum etc.) was present. For each meter the percentage of Sphagnum sp. was estimated. This monitoring was repeated in 2010 as a part of action F.2 within the project frame. Some of the results were presented at the national seminar in September 2010, and a draft report was produced in late 2010, and a final report will be presented in 2011 before the end of the project. The report contains a description of the methods used. The method is quite simple, and can be carried out in different levels of detail, and can be repeated at appropriate intervals to follow the progress on the sites in the future e.g. as part of the After-Life action plans. The draft report is enclosed in Annex F. Action F.3: Participation in international workshops and international networking. The project manager participated in the Nordic/Baltic/North Germany LIFE platform meeting at Funen in September 20-21th. Action F.4: After-LIFE Conservation Plan. No actions planned in this report period. Restoration of raised bogs in Denmark with new methods Progress Report for the year

15 5. Problems encountered Generally. In June 2010 the Danish Ministry of Finance gave an order to reduce the expenses in the State Administration. This caused a stop in project activities in many nature restoration projects including some of the Danish LIFE projects. That was the main reason for the prolongation of the project until October 31 th in the amendment of November 23 th Site 34. As mentioned in the first four progress reports a serious problem emerged in A high voltage cable on wooden masts crosses the site. Normally this should not have caused any problems, as the site is protected by a conservation order from 1984, which should have secured all parts with economical interests in the area a proper compensation. But the power company (hereafter EnergiMidt) claimed that they never had been informed about the conservation order, and never had got any compensation. This disagreement lead to the project falling behind schedule. During 2006 there was an intern clarification about the legal issues of this disagreement. On that background the county of Viborg and the project manager together began negotiations with the power company in the spring. It was agreed that a technical report on the ways of securing the masts had to be done. The county of Viborg agreed to pay for this report. The report was finished in September and was the basis for a meeting with EnergiMidt, November 10. At that meeting it was clear that the costs of securing the masts could be very close to the cost of making an underground cable leading the power line south of the SCI area. It was therefore decided that the consultant should present at estimating of the costs for such a project. This estimate was expected to be finished in December 2006, but was first ready at the end of January The DFNA succeeded in finding financing to secure the masts inside the SCI area the cost was estimated to 1 mill. DKK ( ). In the spring 2007 DFNA offered this sum as a grant for EnergiMidt, if they preferred to establish a new under-ground cable round past the SCI area. This offer was accepted by EnergiMidt, after almost a year delay the power cable was relocated and the masts in the bog removed in November - December The total cost of this action were around 2½- 3 mill DKK ( ). None of these expenses has been part of the project budget. The decommissioning of the counties in 2006 has caused another problem at site 34. As a result of the hydrological investigation in 2005 a closed drainage tube north of the site, must be established in order to prevent nutrient enriched water from entering the bog and secure the farmland areas north of the site. The county of Viborg worked with that topic most of But the work progress was very slow, partly to resistance from two of the landowners. As a result Viborg County didn t manage to finish this part of the work before it was decommissioned. The work was continued by DFNA by the project manager at DFNA regional office Kronjylland. The negotiations, especially with one key owner of land, took place over a prolonged time, but ended early in 2008 with a Restoration of raised bogs in Denmark with new methods Progress Report for the year

16 negative result. During the redesign of the project due to this result, it became clear, that the most important alternative solutions to lead drainage water through the bog in the closed drainage tube could not be accepted by the authorities. So further planning and investigations was made, and a project for legally forcing the owner to accept the tubing was drawn up by the private consultants. Facing this situation, the key private owner was (late 2008) again ready to negotiate for an agreement. But around New Year ( ) those talks seemed to be at a dead end too. Trying to get out of this deadlocked position the DFNA approached the owner with a renewed offer, this time containing an economic compensation on the condition that 9 ha agricultural land should be designated permanent grassland, that use of fertiliser and pesticides and new drainage should not longer be allowed. Additionally it should be possible to transfer those 9 ha into the SCI area 34. As the ability to crop those areas due to effect of the project, seemed to be the owners main concern, and that he now could be compensated for that, made him accept the offer in the spring of This agreement removed the main obstacles for the project at site 34, but the delay caused by the above mentioned situation was one of the reasons for the prolongation of the project late in Since then the project have moved forward mainly to get the needed permission from the authorities (local and state), the first application was send in July The management plan for the area was presented for the local community at a meeting, open for all owners and neighbours to the project area, at November 30 th Unfortunately the handling by the different authorities has taken longer time than anticipated. The last permit from the authorities was granted in March 2010, and the date for appealing the last permits expired May 3 th As mentioned under action E. several owners of farmland bordering the project area are worried about the impact of the project of their ability to drop their land. Several meeting was held during Despite those meetings and an offer from DFNA of an agreement in using an arbitrator for solving future disputes, some of the neighbours mistrust the hydrological calculations which tell that the project will not affect their property. As a result of that some of the neighbours and a few of the owners within the project area filed official complaints over two of the permits. One complaint has been tried at the local Nature Protection Board. Another has been under legal procedure at the Nature Protection Board of Appeal (NPBA).The topic of the complaint were if the project needs an Environmental Impact Assessment (EIA) procedure. In both cases the Board s has delivered judgement in favour of the project activities (October 25 th and January 24 th 2011) At the moment we are proceeding as planned with preparing tenders for the work which shall be done at the site, and expecting the work on the site to start during the summer of Restoration of raised bogs in Denmark with new methods Progress Report for the year

17 Site 88. Action B was planned to take place on site 88 and 34 (the one of site 34 insignificant compares to site 88) As stated in earlier reports the price of land has raised in the area, and the planned action has been raised from 2.9 mill DKr ( ) to 4.7 mill DKr ( ). As stated earlier too, the hydrological investigations under action A.2 revealed that the need to buy land to secure a correct water level within the high priority areas in the SCI is 50 % lesser than foreseen in the budget. That made it possible to keep the cost of this action within the budget. Due to the decommissioning of the counties the negotiation with the owners of selling or making contracts for accepting a higher water level has been very much behind schedule. Unfortunately the DFNA regional office was not able to proceed until winter , and an offer was send to the private owners in spring In the last response from the owners they finally declined the offer during the summer of That meant that it would difficult to meet the objectives for restoring hydrology on this site. In the additional clause accepted in the autumn of 2009, the project area was enlarged with 76 ha to the east within the SCI, and plans for a restoration of 38 ha of bog habitats has been made, the necessary permits has been granted without problems and the restoration will take place during 2011, as the activities was stopped in 2010 due to an order from the Danish Ministry of Finance. Site 103: The remaining project actions will continue and finish in 2011 as the activities was stopped in 2010 due to an order from the Danish Ministry of Finance. 6. Financial issues Project Costs Incurred Budget category Total cost according to the Commission s decision* Total costs incurred from the start date to 31. December 2009 Personnel % Travel % External assistance % Durable goods - Infrastructure % Durable goods - Equipment % Durables goods - Prototypes - 0,00 0 % Land/rights purchase/lease % Consumable material % Other direct costs % Overheads % TOTAL % Direct revenues % * In accordance with the 2 nd Amendment, August 4 th 2009 % Restoration of raised bogs in Denmark with new methods Progress Report for the year

18 With 74% of the budget used with 10 month left of the project (due to the amendment of November 23 th 2010), this is showing that the project need to speed up after the financial stop in the last half of Fortunately it also shows that there is enough funding to handle the final stages of the project, including the extra recurring management needed due to the two prolongations. There has been an income of ,57 from sale of timber and chips from action C.2 since the project start. As the decommissioning of the Danish counties was effective from January 1, 2007, an audit has been made for each of the former partner s involvement in the project. This audit is done according to principles in the standard audit report in the LIFE toolbox. 7. Planned project progress We expect the project to be finished within time on all sites. 8. Annexes Annex A: Information board on site 103. Annex B: Information board for site 34. Annex C: Photos of the observation tower on site 250. Annex D: The provisional management guidelines made for the national seminar.. Annex E: Report in English from the national seminar.. Annex F: Draft of the monitoring report. Restoration of raised bogs in Denmark with new methods Progress Report for the year

19 RERABOG Progress report 2010 Information board on site 103 Annex A Naturstyrelsen Kronjylland Vasevej 7, 8920 Randers NV Tlf Fax Dato Sagsbeh. Jesper Stenild

20 RERABOG Progress report 2010 Information board on site 34 Annex B Naturstyrelsen Kronjylland Vasevej 7, 8920 Randers NV Tlf Fax Dato Sagsbeh. Jesper Stenild

21 Observation tower seen from the south. Observation tower seen from the south. Inside the observation tower. Observation tower seen from the east. RERABOG Progress report 2010 Observation tower at site 250 Annex C Naturstyrelsen Kronjylland Vasevej 7, 8920 Randers NV Tlf Fax Dato Sagsbeh Jesper Stenild

22 Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder et LIFE-Nature projekt (Foreløbig udgave) Skov- og Naturstyrelsen 2010

23 Tekst Jes Otto Buus, Helle Kold Jespersen, Søren Kjær, Leif Kogsgård Lyngsø, Claus Simonsen, Annita Svendsen, Christian Brix Søndergaard, Else Benete Lei og Jesper Stenild Redaktion Jesper Stenild, Karen Glerup, Søren Kjær Fotos Skov- og Naturstyrelsen, RisagerConsult, Jydsk Luftfoto Flyfoto forside Kongens Mose set fra syd-vest. Foto: Jydsk Luftfoto Stort foto bagside Store Økssø, Kæruld i Havemosen. Foto: RisagerConsult Grafisk design Glindvad Grafisk Design Trykt i??? eksemplarer på Svanemærket papir ISBN??? Finansiering Produceret af Skov- og Naturstyrelsen med støtte fra Det Europæiske Fællesskabs finansielle instrument: LIFE Denne rapport er et led i afrapporteringen af LIFE-Nature projektet RERABOG Projektets formål er at genoprette højmoser i Danmark, herunder afprøve forskellige metoder og teknikker under danske forhold. Projektet er gennemført i perioden Projektet gennemført af Skov- og Naturstyrelsen. Skov- og Naturstyrelsen Kronjylland

24 Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder (Foreløbig udgave) Erfaringer og anbefalinger ved genopretning af højmoser. Rapporten bygger på resultater fra projektet og på drøftelserne fra det nationale seminar den september

25 Indhold Indledning Forundersøgelser Myndighedsansøgninger... 8 Nabo- og lodsejerkontakt Informationer til lokalsamfundet og publikumsfaciliteter Rydninger og udbudserfaringer Blokering af grøfter og dræn Genrydning og græsning (begrænsning af birk og blåtop) Monitering

26 Indledning I dette hæfte er samlet de erfaringer, der er gjort igennem hele projektperioden. Det være sig egne erfaringer, men også erfaringer fra tilsvarende projekter, både i Danmark og i udlandet. En ting er sikkert, hvert projektområde er unikt, og der findes ikke grydeklare løsninger. De rester af højmoser, der er her i landet, er alle så påvirket af indgrebene fra det omgivende samfund, at der ikke findes nøglefærdige opskrifter på deres genopretning. Hvilke løsninger der skal anvendes i det enkelte projekt afhænger af mange forskellige parametre. Men med ved hjælp af denne eksempelsamling bliver det muligt, at sammensætte løsninger ud fra de forhold, der er gældende for det projekt man skal i gang med. Dette er en foreløbig udgave af det kommende hæfte med erfaringer og anbefalinger ved genopretning af højmoser. Der er tale om en ikke fuldt færdigredigeret udgave trykt specielt til udlevering til deltagerne i projektets feltseminar den 9. og 10. september Derfor vil der hist og her mangle fotos, figurtekster, skemaer og der vil være skemaer, hvor ikke alle oplysninger er til stede. 5

27 Forundersøgelser Ved restaurering af en højmose vil en hydrologi så tæt på den naturlige være af afgørende betydning. Derfor vil der altid være tale om at ændre på afvandingsforholdene, og det kan have konsekvenser for biologi, for udnyttelse af naboarealer, for tekniske anlæg og andet. Følgende forundersøgelser til et restaureringsprojekt vil derfor oftest være nødvendige i et eller andet omfang: Hydrologiske Ejendomsmæssige Biologiske Tekniske Hydrologiske forundersøgelser Der er altid behov for en vurdering af hvordan en hævning af vandstanden påvirker det aktuelle projektareal og dets omgivelser. Som minimum bør man have et overblik over terræn og eksisterende afvanding på projektarealet og omgivelser. Højdekurver kan man få ved fladenivellement, laserscanning fra fly eller indkøb af Kort & Matrikelstyrelsens digitale højdemodel for Danmark. Man kan danne sig et overblik over afvandingsforholdene gennem drænplaner og planer over grøftesystemer hvis de findes. Kilder kan være gamle afvandingsprojekter eller Hedeselskabets drænarkiv. Ældre naboer og ejere kan også være gode kilder. Oplysningerne om terrænforhold og eksisterende afvanding vil være nok til groft at kunne vurdere påvirkningen af projektområdet og naboarealer. Behov for yderligere undersøgelser af hydrologien kan blandt andet vurderes ud fra følgende parametre: Kompleksitet af hydrologisk forhold Antal private ejere Typer af arealer Tekniske anlæg Naturværdier Økonomiske interesser Man kan vælge at få en erfaren rådgiver til at vurdere behovet. Det er en god idé at afklare med vandløbsmyndigheden, hvilke krav der stilles fra deres side til dokumentation af de afvandingsmæssige konsekvenser ved en eventuel sagsbehandling efter vandløbsloven. Ved de mest komplicerede projekter kan det blive nødvendigt at udarbejde en egentlig hydrologisk model baseret på opsætning af pejlerør og måling af vandstand i en længere periode. Udarbejdelsen af en sådan model er ganske kostbar, og kræver i de fleste tilfælde ekstern rådgivning. I projektet har der både været lokaliteter som Kongens Mose med behov for omfattende undersøgelser, og lokaliteter som Store Økssø og Boestmose, hvor kendskab til grøfte- og drænsystemer har været tilstrækkeligt. Eksempel: Kongens Mose Kongens Mose er meget stor med komplekse afvandingsforhold, mosen har været omfattende udnyttet og afvandet og der mangler drænplaner på de statslige arealer. Der er væsentlige økonomiske interesser på landbrugsarealer i randområderne til mosen, som gør, at fejlvurdering af påvirkningszone får store økonomiske konsekvenser. Derfor blev det besluttet at få udarbejdet en integreret vandløbs- og grundvandsmodel til belysning af afvandingsforhold og konsekvenser af lukning af forskellige grøftesystemer. Som forudsætning for at kunne opstille modellen, er der blandt andet etableret pejlebrønde til indsamling af grundvandstande. Modellen er et rigtig godt værktøj til at målrette indsatsen, så lukning af afvandingssystemer sker, hvor der er effekt i forhold til mosen. Modellen har også været anvendt til at fastlægge konsekvenser for privatejede arealer i og udenfor mosen, for adgangsveje og andre anlæg. I forhold til den efterfølgende plejeindsats er modellen også et vigtigt redskab, da den fortæller noget om de fremtidige fugtighedsforhold på et niveau, hvor effekten af rydninger af opvækst kan vurderes. Det er muligt at vurdere hvor der efter lukninger af grøfter stadig vil være tørt nok til, at birken vil klare sig, og det derfor ikke vil have nogen varig effekt at rydde den. Rapporten er meget teknisk og ikke i sig selv velegnet til offentligt brug; men er god som udgangspunkt for formidling af projektets konsekvenser og ikke mindst formidling af den viden og omhyggeligt arbejde der ligger til grund for beslutninger om aktiviteter. Opstilling af en model er en specialistopgave, som er ret kostbar. (ca kr. for modellen i Kongens Mose). Med i overvejelser om køb af modelopstilling skal være parametre som projektområdets størrelse, kompleksiteten af afvandingsforholdene, eksisterende grunddata (det koster tid og penge at indsamle data), forventet omfang af påvirkninger udenfor projektområdet og projektets samlede økonomi. 6

28 Anbefalinger: Konsekvenserne af ændret hydrologi skal altid undersøges Niveauet for forundersøgelserne skal tilpasses projektområdets topografi og ejerforhold Ejendomsmæssige forundersøgelser Man skal altid kende ejerforholdene i projektarealet og de nærmeste omgivelser. Både kommuner og stat har i dag let adgang til ejer oplysninger via matrikelkort, GIS og ejendomsregistret. Der er 3 væsentlige grunde til at kende ejerforholdene: 1. Dels for at kunne orientere ejere og naboer om projektet måske allerede fra det kun er på idestadiet 2. Dels for at man kan vurdere behovet for hydrologiske undersøgelser 3. Dels for at kunne vurdere om der i forbindelse med projektet er behov for egentlige opkøb, magelæg eller erstatningsjord I sidste tilfælde og i projekter, hvor mange private ejere påvirkes kan det være en god idé at lave en egentlig ejendomsmæssig forundersøgelse som indeholder: Biologiske forundersøgelser Hvis den oprindelige mose er meget nedbrudt (f.eks. af tørvegravning) Hvis den samtidig har ligget uberørt hen i årtier. Så kan der have udviklet sig sekundære natur typer eller indfundet sig naturværdier af en karakter, der normalt bliver gjort meget for at beskytte. Forhåbentlig ved man allerede om det er tilfældet, hvis ikke må man have det undersøgt på et tidligt tidspunkt. De bør indgå i overvejelserne om projektet overhovedet skal sættes i værk og man får alligevel behov for oplysningerne i de forskellige myndighedsansøgninger. Endelig er de et vigtigt element i den formidlingsindsats der løbende skal ske over for offentligheden. Tekniske forundersøgelser Det er vigtigt at have et overblik over, hvilke tekniske anlæg, der kan blive påvirket af projektet både de synlige og de, som eventuelt ligger nedgravet i jorden. Mod betaling af et gebyr kan man få søgt ledningsoplysninger i LER-databasen ( eller eventuelt via en entreprenør. Er der tekniske anlæg eller ledninger i området, er det vigtigt at kontakte ejerne af disse, da specielt ændringer i hydrologi og gravearbejder kan udgøre problemer, som kan have praktiske og økonomiske konsekvenser for projektet. Kortlægning af ejendomsstrukturen så der er overblik over hvem, der ejer hvad, og hvilke typer af ejendomme der er tale om Afklaring af de berørte lodsejeres holdning til projekt idéen Afklaring af mulighederne for og ønskerne om jordfordeling, køb/salg af jord, erstatninger o. lign. De fleste oplysninger kan man selv skaffe; men man kan også vælge at købe en ejendomsmæssig forundersøgelse. Køber man undersøgelsen anbefales det dog, at man selv som bygherre deltager i den spørgerunde som er kernen i undersøgelsen, da det sikrer en kontinuitet i relationerne til de private lodsejere. 7

29 Myndighedsansøgninger Der kan være ganske mange formelle tilladelser, der skal indhentes i forbindelse med både rydninger og vandstandshævning. Som udgangspunkt er det altid kommunen, der er indgangen til de forskellige myndigheder, og normalt vil kommunen sende ansøgninger videre til de relevante myndigheder. Det kan derfor anbefales at tage en tidlig kontakt til kommunen, som er ansvarlig for det meste af myndighedsbehandlingen, og som derfor kan være med til at udrede sagsbehandlings- gangen, forholdet til andre myndigheder, krav til ansøgninger, muligheder for parallelle sagsbehandlinger, samt få lavet en realistisk tidsplan for sagsbehandlingen. Hvis der skal laves en VVM redegørelse, er det vigtigt at få den sat i gang tidligt i forløbet, da denne procedure ofte tager lang tid. Herunder er der opstillet de typer af myndighedsbehandling vi er stødt på i løbet af projektperioden, desuden har vi tilføjet type, vi mener, kan forekomme. Sagsbehandlingstype Hvornår Myndighed Bemærkninger VVM-anmeldelse Rydning af skov. Regulering af vandløb. Kommune (oversender til miljøcenter, hvis staten er bygherre) Hvis projektet er VVM-pligtigt, er det en omfattende og tidskrævende proces man skal igennem. Naturbeskyttelseslov Enhver påvirkning af beskyttede naturtyper. Kommune Fortidsminder Påvirkninger indenfor beskyttelseszoner omkring jordfaste fortidsminder. Kommune Museumslov Udtalelse om behov for arkæologiske forundersøgelser. Lokalt museum Det er bygherre, som betaler for arkæologiske forundersøgelser; undtagen hvis der er udtalelse om, at undersøgelser ikke er nødvendige. Fredning Hvis der er fredningskendelse, spørges om projektet kræver dispensation/søges om dispensation. Fredningsnævn Vandløbslov Ændringer af dræn, grøfter og vandløb I visse tilfælde kræves en reguleringssag efter vandløbsloven. Kommune Reguleringssager er omfattende og kræver at alle andre tilladelser/ godkendelser er givet. Kommunerne kan have forskellige procedurer for parallelle/koordinerede sagsbehandlingsforløb. Planlov Ændret arealanvendelse. Faciliteter som fugletårne, p-pladser og lign. Kommune Byggetilladelse Visse anlæg som fugletårne og lign. Kommune Skovlov Arealer med fredskovspligt. Naturstyrelsen Habitatdirektiv Natura 2000 udpegning. Habitat arter. Kommune En vurdering af projektets konsekvenser for udpegningsgrundlag og habitat-arter kan med fordel udarbejdes som en del af VVM-anmeldelsen. Fiskerilov Spærringer i vandløb. Fiskeridirektoratet Den nødvendige høring af Fiskeridirektoratet foretages normalt af vandløbsmyndigheden i forbindelse med sagsbehandling efter vandløbsloven. 8

30 Langt de fleste myndighedsafgørelser har en klagefrist typisk 4 eller 8 uger, hvor afgørelæserne kan ankes til en højere instans. I de fleste tilfælde vil der være tale om Natur- og Miljøklagenævnet hvis sagsbehandlingstid kan være op til 8 måneder. Næsten alle klager har opsættende virkning, dog ikke lager over afgørelser om at et projekt ikke er VVM-pligtigt. Fotos. Konklusion/gode råd: En tidlig og kontinuerlig kontakt til kommunen om sagsbehandlingen anbefales Lav gerne en tids- og procesplan for myndighedsbehandlingen sammen med kommunen Omhyggelighed med udfyldelse af ansøgningsskemaer, beskrivelser, kortbilag, lodsejerlister og lignende i forbindelse med ansøgninger gør arbejdet lettere for myndigheden Vær opmærksom på, at politiske mødekalendere, krav om partshøring, offentlig høring og annoncering i ugeaviser med lange annoncefrister kan skubbe tidsplaner 9

31 Nabo- og lodsejerkontakt Det er vigtigt for projektets succes og arbejdsglæden; at der er en positiv stemning fra naboer og specielt fra eventuelle private ejere indenfor projektområdet. Derfor er det vigtigt, at der er en god kontakt til naboer og lokalområde til projektet specielt er kontakten til berørte lodsejere vigtig. Kontakten kan foregå på mange måder f. eks. omtale i medier, nyhedsbreve, offentlige møder og vandreture, indbudte møder, besøg hos den enkelte lodsejer, lodsejerudvalg, styregruppe eller følgegruppe. Oftest vil metoderne blive en kombination tilpasset det enkelte projekt og dets interessenter. Især når det drejer sig om ændret afvanding kan der opstå bekymring hos naboer, en bekymring, som selv de bedste forundersøgelser og gentagne forhandlinger ikke kan bringe til ophør. Man kan blive nødt til at vælge om projektet skal opgives eller ændres eller om de naturværdier der er på spil er så vigtige at projektet skal gennemføres vel vidende, at der vil være en vis lokal modstand. Erfaringerne fra dette projekt kan opsummeres som nogle gode råd: Lav en grundig analyse af, hvilke interessenter, der er i projektet, hvem der har hvilke fordele og ulemper af projektet og hvor vigtige de er for gennemførelsen af forskellige faser af projektet Tilpas kommunikationsformen efter de forskellige typer af interessenter Det kan være en fordel at få de vigtigste interessenter knyttet tættest til projektet og måske endda direkte involveret i det for at få bedst mulig kontakt og undgå de største konflikter Konflikter er ikke nederlag, og der skal være plads til forskellige synspunkter og holdninger uden de behøver blive til en konflikt Kend dit forhandlingsmandat og dine grænser for kompromiser Skab tillid til, at alle behandles ud fra de samme principper og regler Bevar kontinuitet i den direkte kontakt til berørte lodsejere forsøg at undgå udskiftning af projektleder undervejs Storelung august Arrangement for lodsejere og interesseorganisationer. Brandstrup Mose. Møde i lodsejerudvalget september

32 Informationer til lokalsamfundet og publikumsfaciliteter Netop information til lokalsamfundet skal være meget målrettet og tilpasset den enkelte lokalitet. Dette har også været tilfældet i dette projekt, derfor er erfaringer opstillet i skemaform for det enkelte projektområde. På den måde illustreres de forskellige tilgange, der har været anvendt, og samtidig kan skemaerne opfattes som et inspirationskatalog. Af samme årsag er der i skemaerne også medtaget de publikumsfaciliteter, der er etableret på de enkelte projektområder. Store Økssø Område og baggrundsinformation: St. Økssø Mose og Havemosen ligger i Rold Skov. Hele området og naboarealer er ejet af Staten. Formål med at informere: Området ved St. Økssø er et meget populært besøgsmål med ca besøgende om året. Rydning af ca. 25 ha skov nær søen er en drastisk ændring af landskabet omkring søen. Denne landskabelige ændring og mindskning af lævirkningen fra skoven kunne potentielt være genstand for kritik. Det blev derfor fra starten et klart mål, at formålet med projektet skulle bredes ud til lokalsamfundet for derved at i mødekomme kritik som kunne opstå som følge af manglende indsigt i formålet med rydningen og effekten på sigt. Graden af pressekontakt, offentlige ture, ture på anmodning (fra skoler, spejder, organisationer m.m.), interne ture, besøg fra andre enheder m.m.: Meget tidligt i projektet blev der afholdt et offentligt møde som var annonceret i lokale og regionale aviser. Der deltog ca. 50 personer. Der blev udtrykt bekymring for hvorvidt stien omkring søen ville blive oversvømmet og dermed utilgængelig. Der har været opsat midlertidige skilte i projektområdet med information specifikt om anlægsarbejdet. Forud for rydningsaktiviteterne, som faldt i 2 perioder, blev der taget kontakt til den regionale avis Nordjyske som lavede artikler begge gange. Der blev afholdt aktivitetsdage for alle, hvor der var mulighed for at deltage ved hive birk op af mosen og tage planterne med hjem. Omtalen fra ovennævnte har medført en del henvendelse fra pressen og skoler, som yderligere har givet mulighed for at sprede budskabet om formålet med rydning og vandstandshævning. Effekt af informationen; fordele/ulemper: Det er klart vores fornemmelse, at information omkring baggrund for projektet har givet lokale brugere af området en god indsigt i formålet og midlerne til at genoprette højmoser, og derfor har kritikken været begrænset på trods af den store ændring af landskabet. Kendskabet har fastholdt en interesse i at følge naturgenopretningens udvikling. Publikumsfaciliteter opsat indenfor projektområdet i projektperioden: Ny sti bag om mosen Renovering af eksisterende sti Fiskeplatform med adgang for handicappede Badebro Bålhytte Grill, borde og bænke 11

33 Brandstrup Mose Område og baggrundsinformation: Brandstrup Mose. Fredet enklave omgivet af landbrugsarealer, ligger nord for Rødkærsbro sydøst for Viborg. Området er et privatejet fredet areal med ca.70 lodsejere med meget forskellig baggrund og interesser. Dyrkningsarealer direkte op til fredningsgrænsen og til Natura 2000 området. Formål med at informere: Målet med informationen har været løbende at orientere ejerne og naboerne om projektet og konsekvenserne for deres ejendom. Med tiden har det vist sig at især nogle af naboerne frygter at deres dyrkningsmuligheder forringes. Graden af pressekontakt, offentlige ture, ture på anmodning (fra skoler, spejder, organisationer m.m.), interne ture, besøg fra andre enheder m.m.: Helt fra starten har der været nedsat et lodsejerudvalg som løbene har været orienteret om projektet og dets fremdrift. Udvalget her været plejemyndighedens (først Viborg Amt og fra 2007 Viborg Kommune) kontakt med ejerne, men har også været anvendt af Skov- og Naturstyrelsen som projektansvarlig. Efterhånden som projektet nærmede sig fasen hvor de forskellige myndighedsansøgninger skulle behandles, har der været holdt målrettede møder med interessenterne, dels naboer med landbrugsejendomme, dels alle ejere. Blandt andet for at præsentere den plejeplan som Viborg Kommune og Skov- og Naturstyrelsen i fællesskab har udarbejdet, og for at forsøge at nå frem til en aftale med naboerne, som kunne gøre dem trygge ved projektet. Der har ikke været pressekontakt eller holdt ture, men TV Midt-Vest har haft en naturudsendelse (Naturriget) med højmoser som emne, hvor Brandstrup Mose blev brugt som eksempel, og hvor projektet blev omtalt. Det er planlagt at der i forbindelse med projektets udførelse skal opsættes informationstavle, orienteres i pressen og gennemføres ture, men så langt er projektet ikke i skrivende stund. Effekt af informationen; fordele/ulemper: Det er meget svært at vurdere effekten af lodsejerudvalget og de målrettede møder med interessenterne. Med så mange ejere kan der ikke forventes 100 % opbakning til et projekt af denne karakter, uanset hvordan og hvor meget man informerer. De målrettede møder er en god direkte måde at formidle information på, og er med til at sætte ansigter på myndighederne. Det vanskellige er at få folk til at deltage og tendensen er, at det er dem, der er imod projektet, der har mest incitament til at møde op. Men det vurderes at fordelene er i overtal. Lodsejerudvalget er en rigtig god ide, fordi der kan holdes løbende kontakt. Det der kan være vanskelligt, er at vurdere om et sådan udvalg dækker alle lodsejere. Publikumsfaciliteter opsat indenfor projektområdet i projektperioden: Informationstavle Selve projektet medfører at adgangen til området bliver vanskellig, desuden er det ikke et område, der er meget besøgt. Der er kun adgang efter reglerne i Naturbeskyttelsesloven, da fredningen ikke indeholder bestemmelser om offentlig adgang. 12

34 Boest Mose Område og baggrundsinformation: Boest Mose ligger lige nord for Nørre Snede. Statsejet areal størstedelen af de omgivende arealer er også statsejede, og de få naboer berøres ikke af projektet. Formål med at informere: Skabe interesse og forståelse for projektet. Afmærket lokal vandrerute og Hærvejsruten forløber langs vestsiden af mosen og interessen fra de besøgende har været stor. Graden af pressekontakt, offentlige ture, ture på anmodning (fra skoler, spejder, organisationer m.m.), interne ture, besøg fra andre enheder m.m.: Rydninger og vandstandshævninger har været omtalt i Horsens Folkeblad og Vejle Amts Folkeblad samt TV2 Ekspedition Syd. Der har årligt været afholdt en offentlig tur. Effekt af informationen; fordele/ulemper: Der har ikke været nogen kritik af projektet, men kun positive tilkendegivelser. Publikumsfaciliteter opsat indenfor projektområdet i projektperioden: Ud over opsætning af informationstavler er der ikke foretaget yderligere publikumsfaciliteter. Nybo Mose Område og baggrundsinformation: Nybo Mose. Privatejet areal med en ejer uden nogen mulighed for offentlig adgang. Alle tilstødende arealer har samme ejer. Arealet ligger på Sydfyn. Formål med at informere: Information har været rettet mod arealets lodsejer, Brahetrolleborg Skov og Landbrug. Der er ikke offentlig adgang til området. Lodsejer er løbende via breve og møder blevet orienteret om projektets fremdrift særligt i forbindelse med rydningen i 2006, den efterfølgende vandstandshævning i samt genrydning i Graden af pressekontakt, offentlige ture, ture på anmodning (fra skoler, spejder, organisationer m.m.), interne ture, besøg fra andre enheder m.m.: Efter ønske fra lodsejeren har der kun i meget begrænset omfang været orienteret om projektet i pressen, afholdt offentlige ture m.v. Der har i juni 2009 været afholdt en besigtigelse med Miljøcenter Odense i forbindelse med arbejdet med Natura 2000 plan for området. Der har i januar 2010 været afholdt en besigtigelse med Faaborg-Midtfyn Kommune vedr. plejeplan for området og genrydning af højmosefladen. Der har i april 2010 været afholdt en ekskursion for Danmarks Naturfredningsforening, Samråd Fyn. Der blev afholdt en ekskursion for Dansk Botanisk Forening i august Effekt af informationen; fordele/ulemper: Løbende information om projektet og møder har givet en tilfreds og imødekommende lodsejer, der bakker op om projektet. Publikumsfaciliteter opsat indenfor projektområdet i projektperioden: Der opsættes ingen publikumsfaciliteter. 13

35 Svanemosen Område og baggrundsinformation: Svanemosen ligger syd for Kolding og er hovedsagelig ejet af staten, men der er privatejede dele i den østlige del af mosen, desuden er naboarealerne mod vest og syd privatejede. I den tidlige projektfase blev de private arealer taget ud af projektet. (Se nedenfor). Formål med at informere: Svanemosen er den eneste højmose i Kolding regionen og den er af så væsentlig en størrelse at den rummer rige muligheder for alle de oplevelser der knytter sig til denne biologi. Mosen har altid været godt kendt lokalt og er et yndet udflugtsmål. Informationen i forbindelse med LIFE-projektet har været meget målrettet mod dem der ikke kender lokaliteten i forvejen og mod dem der synes rydning af 35 ha birkeskov er et voldsomt indgreb. Informationen på stedet har givet besøgende et godt indblik i geografien, rydningernes omfang og mosens fremtid, hvilket har været en målsætning i processen. Graden af pressekontakt, offentlige ture, ture på anmodning (fra skoler, spejder, organisationer m.m.), interne ture, besøg fra andre enheder m.m.: Tidligt i projektforløbet blev der afholdt to offentlige møder, hvor der deltog henholdsvis 80 og 100 interesserede. På første møde var der mange bekymrede lodsejere, der ville vide om de skulle afstå jord, jagtrettigheder og have masser af vand på deres arealer. På det andet møde var projektet rettet til, så de privatejede arealer var taget ud. På mødet blev der orienteret om, hvordan det kunne undgås, at naboarealerne blev påvirket af vandstandshævningen. Der har været sat midlertidige skilte op, som fortalte om arbejdet i mosen. Der har været afholdt offentlige ture mens rydningsarbejdet stod på for at fortælle om arbejdsprocessen med mere. Lokalpressen blev inddraget under processen for at formidle at aktiviteterne startede op og hvad der kom til at foregå. En lokal gruppe (Skovtrolden) har afholdt et stort antal offentlige tur i mosen, hvor de har fortalt om kulturhistorien og effekterne af moserydningen. Denne forening holder også foredrag om de samme emner. I samarbejde med Jyske Vestkysten blev der arrangeret en tur i juni 2010, hvor der blev fortalt om hele projektet. Effekt af informationen; fordele/ulemper: Informationen har helt klart taget brodden af de værste kritikpunkter, samt belyst de usikkerheder som mange har haft ved projektet. Informationen har vendt en latent negativ stemning til en positiv og gunstig stemning. De øgede naturoplevelser og den øgede tilgængelighed var helt klart ikke i fokus i folks bevidsthed i starten, men senere har dette været medvirkende til en helt anden tilgang til projektet lokalt. Publikumsfaciliteter opsat indenfor projektområdet i projektperioden: Forbedret stiforløb Udvidelse af eksisterende stiforløb Borde og bænke Ny P-plads Nye informationstavler Fugle-og udsigtstårn med opholdsmuligheder for større gruppe 14

36 Storelung Område og baggrundsinformation: Fredet areal på Sydfyn, arealet er helt omgivet af landbrugsarealer. Hovedparten af højmosen er privatejet (45 lodsejere). Formål med at informere: En del af informationsindsatsen har været rettet imod de private lodsejere for at sikre deres støtte og opbakning til projektet. En anden del af informationsindsatsen har været rettet imod de grønne organisationer; bl.a. Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Botanisk Forening for at sikre organisationernes opbakning. Storelung er Fyns bedste eksempel på en højmose og er meget besøgt i forbindelse med diverse videnskabelige formål i forhold til flora- og faunainteresser. Storelung besøges kun i mindre omfang af den almindelige borger. Graden af pressekontakt, offentlige ture, ture på anmodning (fra skoler, spejder, organisationer m.m.), interne ture, besøg fra andre enheder m.m.: Lodsejerne er løbende blevet informeret om projektets fremdrift via breve og møder. Der har været afholdt ekskursioner for lodsejerne i 2007 og Der planlægges et arrangement i august 2010 med henblik på at orientere om arbejdet med hævning af mosens vandstand. Der har været afholdt følgende ekskursioner: To ekskursioner for Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité for Faaborg-Midtfyn Kommune i 2008 og 2009 samt Danmarks Naturfredningsforenings Samråd for Fyn i Orientering på nettet herom under Midtfyns Natur samt på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside. En ekskursion for Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen i 2008 samt et oplæg for foreningens medlemmer om projektet i En ekskursion for Det Grønne Råd i Faaborg-Midtfyn Kommune i En faglig ekskursion til Storelung i august 2010 som del af projektets afsluttende seminar. I forbindelse med rydning i højmosen har der i 2008 været bragt en nyhed om projektet på Skov- og Naturstyrelsen Fyns hjemmeside. Der er igangsat et arbejde med deltagelse af Natur- og Energiskolen Trente Mølle om formidling og naturpleje i Storelung, med henblik på at lokale skoler skal adoptere et stykke højmose og sørge for en årlig manuel rydning af parcellen. Skov- og Naturstyrelsen bidrager med faglig viden om højmoser, der kan indgå som del af skolernes undervisning. Undervisningsmateriale er under udarbejdelse. Effekt af informationen; fordele/ulemper: Løbende orientering og information til de private lodsejere og grønne organisationer har sikret deres forståelse for projektet med rydninger og hævning af vandstand samt deres opbakning til de foreslåede løsninger. Publikumsfaciliteter opsat indenfor projektområdet i projektperioden: Som del af LIFE-projektet opstilles en info-tavle om projektet i A3-format ved indgangen til højmosen mod syd. I forbindelse med Skov- og Naturstyrelsens erhvervelse af 5 parceller i højmosen i 2009 er der afsat midler til tilskud til etablering af en mindre P-plads samt yderligere formidling af højmosen. Der vil i 2010 blive arbejdet videre hermed i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune. 15

37 Kongens Mose Område og baggrundsinformation: Kongens Mose (kaldes også Draved Mose) ligger i Sønderjylland vest for Draved skov lige syd for Løgumkloster. Arealet er fredet med mange private ejere, men med staten som den ejer af de største og mest centrale arealer. Formål med at informere: Allerede under arbejdet med ansøgningen stod det klart, at med forholdsvis mange private ejere og naboer til projektområdet, ville det være nødvendigt med en del information. Informationen skulle skabe basis for forhandlinger med hver enkelt lodsejer. Strategien blev derfor, at det fortrinsvist skulle være information direkte til ejere og naboer og ikke så meget gennem pressen og til den almindelige offentlighed. Det var vigtigt, at der blev skabt forståelse for formålet med projektet og ikke mindst tryghed til, at vi undersøgte konsekvenserne grundigt på forhånd. Graden af pressekontakt, offentlige ture, ture på anmodning (fra skoler, spejder, organisationer m.m.), interne ture, besøg fra andre enheder m.m.: Allerede i forbindelse med ansøgningen blev der afholdt tur i mosen, hvor naboer og lodsejere var direkte inviteret pr brev. Formålet var at skabe stolthed over mosens unikke natur og medejerskab til et forsøg på at passe endnu bedre på den. Derfor var der på turen fokus på naturkvaliteterne og på at få deltagernes bud på, hvad der aktivt kunne gøres for at forbedre betingelserne for mosen. Efter de første spunsninger og rydninger var der en offentlig tur Området indgår ofte i naturskoleaktiviteter, ligesom der er en del ture til Draved Skov, hvor Kongens Mose kort indgår i programmet. Der var besøg i mosen i forbindelse med LIFE platformsmøde i september 2008 og der har været fag-besøg fra 2 kommuner. Effekt af informationen; fordele/ulemper: Det var helt klart lettere at fortsætte kontakten og forhandlingerne med berørte lodsejere og naboer efter den indledende tur i mosen. Det lykkedes rimeligt godt at skabe en positiv stemning for at passe på mosen, og der har ikke været meget skepsis i forhold til om der var styr på konsekvenserne. Prisstigningerne på jord i perioden gjorde det umuligt at blive enige med de private ejere, der skulle have været med i projektet. Dette er derfor blevet ændret i projektperioden. Men uenigheder bunder altså ikke i manglende information, men har rent økonomiske årsager. Publikumsfaciliteter opsat indenfor projektområdet i projektperioden: Informationstavler opsat 2 steder Adgangsvej flyttet og forbedret Vende-/holdeplads Udsigtsplatform med adgang for handicappede Handicapvenlig belægning på sti mellem vendeplads og udsigtsplatform Gummistøvlesti markeret med pæle fra udsigtsplatform og langs kanten af mosen (udenfor det areal, hvor der er adgangsbegrænsning) 16

38 Boestmose Velkommen til Boestmose Boestmose er ét af i alt 7 områder, som indgår i et stort projekt, der skal være med til at redde de sidste rester af højmose i Danmark. Højmoser er en helt speciel naturtype. Den upåvirkede højmose er uden træer og græs, og den får kun næring og væde ovenfra. Højmosen opbygges af lag af døde spagnummosser (tørvemos) med et levende lag øverst. De nederste lag omdannes efterhånden til tørv. Derved bliver mosen langsomt højere end det omgivende terræn deraf navnet. Højmoserne er en naturtype, der gennem de seneste århundreder har været kraftig på retur i Danmark. Årsagen er afvanding og tørvegravning. Der er nu så få højmoser tilbage, at der gøres en særlig indsats for at genskabe og bevare dem. De syv projektområder Flere af højmoserne ligger indenfor de udpegede Natura 2000-områder, og EU har bevilget økonomisk støtte i form af såkaldte Life-midler til at genskabe og pleje højmoser. Projektet startede i januar 2005 og slutter i december Skovrydning og vandstandshævning Rydning af selvsåede træer og sitkagran i Boestmose, kombineret med en vandstandshævning, vil gøre det muligt at genskabe en lysåben mose med indvandring af arter, som er naturligt hjemmehørende. Vandstanden hæves ved at blokere de gravede grøfter. Den højere vandstand betyder at sphagnummosset igen kan trives, så højmosen atter bliver levende og begynder at vokse i højden. Luftfoto af Boestmose optaget lige efter de første rydninger i vinteren , men før grøfterne blev spærret af. Foto: Jydsk Luftfoto Bynkefugl. Foto: NatureEyes Smalbladet Kæruld. Foto: Thomas Eske Holm, Livet på højmosen Højmoserne er hjemsted for en række plante- og dyrearter, der ikke træffes så mange andre steder. Det er her, du finder kæruld i tusindvis samt blåbær, tyttebær og tranebær. Det er her, du træffer farvestrålende sommerfugle, som blåfugl og perlemorssommerfugl. Det er her, bynkefuglen slår sine triller og bekkasinen bræger i den lyse nat, og det er her flokke af krondyr i de mørke timer søger ud for at finde føde. Moseperlemorssommerfugl. Foto: Tom Nygård Kristensen Højmoseprojektet støttes af EU-LIFE, der er EUs støtteordning til miljø- og naturområdet. LIFE- Natur støtter projekter, der bl.a. bidrager til oprettelsen af det europæiske netværk Natura Natura 2000 er et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. Netværket består af områder der er udpeget som habitatog fuglebeskyttelsesområder. Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Fussingø Statsskovdistrikt Læs mere om projektet og højmoser på hjemmesiden: Et eksempel på en informationstavle. Udsigtstårnet i Svanemosen 17

39 Rydninger og udbudserfaringer Ved projekteringen af rydninger, er der en række af forhold, der spiller ind ved valg af metode. En grundig gennemgang af arealerne er en forudsætning for en vurdering af valg af metode og om arealet er udbudsegnet. Gennemgangen vil give en indblik hvilke parametre man kan benytte i rydningsprocessen. Følgende faktorer har en væsentlig indvirkning på beslutningerne om der skal ske en rydning og hvilken metode der skal anvendes. 1. Den stående vedmasse på arealet Mængden og dimensionen af opvæksten på arealet er af afgørende betydning for valg af metode. a. Opvækst mindre end 2 m i højden. Dette kan umiddelbart nedskæres med kratrydder eller motorsav og efterlades på arealet, med mindre der er meget store floramæssige forhold der betinger at materialet fjernes. Som regel vil arbejdet med at fjerne den store mængde af grene fra sådan en opvækst være meget dyr og der er ingen indtægt ved træsalg efterfølgende. b. Opvækst fra 2 m eller opvækst større end 10 cm diameter i brysthøjde. Her er et konkret estimat af den samlede mængde pr ha nødvendig for at træffe beslutning om fjernelse af materialet eller ej. Meget spredt opvækst vil normalt kunne skæres ned og efterlades på arealet, hvor mere massiv opvækst over 30 m3/ha normalt betinger nedskæring og efterfølgende fjernelse af materialet. 2. Hydrologien Ved rydninger af højmoser er arealets hydrologi på rydningstidspunktet ligeledes en væsentlig parameter. Alle tekniske løsninger er afhængige af at kunne færdes på arealet i et eller andet omfang (helikopter undtaget) (Se arbejdsrapport 44/2008 fra Skov og Landskab Analyse af det bedst egnede eksisterende udstyr til brug for restaureringsopgaver på højmoser ) og derfor er det vigtigt at foretage indgrebene når færdsel kan foregå bedst muligt. Hård frost eller lidt nedbør er gode allierede i denne sammenhæng. Men selv i hård frost over længere tid, skal man ikke regne med at kunne færdes med almindelige maskiner i en højmose her i landet. I Finland har man f. eks. en tommelfingerregel om, at skal en højmose kunne holde til transport, er 2 uger med barfrost påkrævet og ligger der sne er -20 grader optimalt. Man skal også som udgangspunkt vente med at lukke grøfter og dræn til man har foretaget rydningerne. Gravemaskine på arbejdsø af køreplader. Svanemosen juni Men uanset valg af tidspunkt er køreplader ofte nødvendige i processen, da tørven i højmosen har svag bæreevne især ved gentagende overkørsler med maskineri. 3. Udkørselsafstande og logistik Generelt er de danske højmoser lokaliseret på svært tilgængelige arealer og derfor bliver udkørselsafstande og logistik af væsentlig betydning for prisen af rydninger. Anvendelse af køreplader er både en meget fordyrende proces. Udlægning, flytning og indsamling stiller store krav til logistikken, og er en parameter der tidsmæssigt kan forstyrre rydningsprocessen. 4. Flora og Fauna Monitering og lokalisering af værdifulde og særligt følsomme biotoper er et element, som man ligeledes skal forholde sig til i planlægningen af rydningen. Er der arealer, hvor der ikke må køres med maskiner grundet kulturhistorie, biologi eller lignende skal dette selvfølgelig også kortlægges. Ligeledes kan der være årstider hvor man er nødt til at undlade at arbejde i højmosen eks. vis grundet ynglende fugle etc. 5. Arealstørrelser Sammenholdt med mængden af opvækst er arealstørrelsen af det udpegede areal afgørende for rydningsmetoden og økonomien i projektet. 6. Tekniske muligheder Disse er beskrevet i rapporten Analyse af det bedst egnede eksisterende udstyr til brug for restaureringsopgaver på højmoser Arbejdsrapport Skov & Landskab 44 /

40 Eksempler Svanemosen I Svanemosen blev der ryddet 34 ha skov med en stående vedmasse på rydningstidspunktet på 112 m3 pr ha. Træarterne der dækkede mosen var en blanding af birk (70 %) rødgran (15 %) skovfyr (10 %) andre arter (5 %) Arealet fremstod som sluttet skov og med de ovennævnte faktorer in mente udarbejde SNS et udbud hvor tilbudsgivere skulle byde på nedskæring, udkørsel og flisning på arealet. Udbuddet omfattede ikke afsætning af den færdige flis og udlægning af evt. køreplader i forbindelse med udkørslen af materialet. Snitfladen i udbuddet var fastlagt således idet SNS havde god afsætning for flisen og det faktum at indleje af køreplader til en sådan opgave er en meget vanskelig estimerbar faktor som kan være svær at tage højde for som tilbudsgiver. HedeDanmark vandt dette udbud og havde i deres tilbud kalkuleret med en manuel nedskæring, udtransport til planlagte kørespor med 22 m gravemaskiner på køreplader og efterfølgende flisning og udkørsel med samme maskine. Tilbudspriserne var meget forskellige med et spænd på 120 %. Arbejdet blev påbegyndt i foråret 2007 og afsluttet i sensommeren medio sep. 1. etape af arbejdet med at skære ned og udtransportere træet til fastlagte spor og veje forløb helt problemfrit og effektivt. Vejret begunstigede arbejdet med en meget tør periode og dermed var arbejdsbetingelserne optimale. 2. etape af projektet startede op i aug og her løb arbejdet ind i voldsomme vejrmæssige problemer fra starten af. Sommeren blev en af de mest regnfulde længe og dermed opstod der både problemer med tilkørselsvejene og et behov for væsentligt flere køreplader end ventet. Arbejdet i mosen blev i høj grad mere vanskeligt af vandmængderne og den store mænge træ der skulle udtransporteres af både flishugger og lastbiler. Dette bevirkede et større forbrug af køreplader end forventet og ligeledes måtte tilkørselsvejene repareres løbende. Nedbør (mm) 160 Syd- og Sønderjylland JAN 07 FEB 07 MAR 07 APR 07 MAJ 07 JUN 07 JUL 07 AUG 07 SEP 07 OKT 07 NOV 07 DEC 07 Nedbør (mm) Nedbørdage Nedbørsdage og nedbørsmængder På søjlediagrammet er desuden vis normalnedbøren i perioden , Kilde DMI. 19

41 Den samlede pris for rydningen af de 34 ha blev 1,9 mil kr. og herefter blev flisen solgt for kr. svarende til en hektarpris på kr. Svanemoseprojektet omfattede ligeledes nedskæring af 30 ha. Moseflade med birkeopvækst fra 0,5 m.-3 m. Dette blev udført med egne folk og entreprenører udstyrede med buskryddere med savklinger. Denne metode er i relation til arbejdsmiljø klart at foretrække frem for motorsav. Problemet med at skære med klinge på buskrydder, er imidlertid at det kan være svært at afsætte helt lave stød. Stødhøjden kan være afgørende for genvæksten og ligeledes for muligheden for at drukne birkene efterfølgende. Prisen for nedskæringen lå i gennemsnit på 4000 kr/ha. hvor træet blev efterladt på arealet. Flishugger på køreplader i færd med at fylde en containeren. Nedskæringen blev udført i maj/juni mdr. for at stresse birken mest muligt, men birken er vendt ret massivt tilbage især på felter hvor der ikke er meget vådt efter vandstandshævningen. Nybo Mose Der blev ryddet 4,25 ha skov i kanten af Nybo Mose (hovedsageligt Dunbirk men også lidt Rødel). Rydningen blev foretaget i efteråret Rydningen blev foretaget maskinelt ved anvendelse af køreplader samt en skovningsmaskine, der både kunne fælde og udkører træerne. Storelung Udlægning køreplader. Projektet i Storelung omfatter en genrydning af opvækst på den centrale højmoseflade (ca. 12 ha), fældning af egentlige birketræer i den sydøstlige del af mosen (ca. 1,6 ha). Rydning/ genrydning blev foretaget i efteråret Birketræerne blev fældet manuelt med brug af motorsav. Træmaterialet er efterfølgende kørt ud med en udkørselsmaskine ved anvendelse af køreplader. Boest Mose I østsiden af Nordre Boest Mose blev der ryddet 4,5 ha. af en 58 år gammel bevoksning af sitkagran, i alt 1224 kfm (kubikmeter fastmasse). Rydningen blev foretaget marts 2006 efter længere tids hård barfrost, så det var kun nødvendigt sporadisk at anvende køreplader ved grøfter. Maskinvalg var regulær skovningsmaskine 20

42 og udkørselsmaskine. Effektaflægning var korttømmer af den nederste del og flis af resten. På denne måde blev der kun minimal kvasaflægning på arealet, samtidig med at det gav et fornuftigt dækningsbidrag på 115,-kr/kfm i 2006 priser. Processen var relativt skånsom på arealet, men med et andet vejrforhold ville det have været nødvendigt med udlægning af plader i et væsentligt større omfang, med et langt mindre dækningsbidrag til følge. I vestsiden af Nordre Boest Mose blev der ryddet 2,3 ha blandet birk og grovgrenet rødgran 75 år gammel i alt 750 kfm. Rydningen er foretaget i en tør periode i august 2007 med sporadisk anvendelse af køreplader. For at skåne arealet mest muligt blev en del af træerne fældet manuelt, således at maskinen kunne trække dem ind fra toppen og derved begrænse kørslen på arealet. På grund af den dårlige kvalitet blev anvendt en fældeudkøre og alt blev oparbejdet til flis. Dækningsbidrag på 0,00 kr./ kfm. Arealet var relativ tørt og hovedtransport blev lagt på balken ved hovedgrøften og med et acceptabelt resultat til følge. Udbudserfaringer Højmoseprojekterne har i flere tilfælde budt på så store opgaver at det har været nødvendigt at tage disse i udbud. Dels af grundet mangel på eget mandskab og dels grundet krav om udbud for statslige opgaver over kr. Forudsætningen for et godt udbud er som nævnt i afsnittet om rydninger en god estimering og projektering af opgavens omfang og især hvilket slutresultat man ønsker efterladt når den sidste entreprenør har forladt arealet. I moserne omfattede af dette projekt har der været anvendt følgende modeller for udbud i forbindelse med rydninger. Udbud som total entreprise hvor entreprenøren har aftaget vedmassen på arealet: Storelyng og Nybo Mose. Generelt har opgaverne været velbeskrevet og derfor rimeligt definerbare i forhold til valget af udbud/tilbudsformen. Og der har været gode erfaringer med udbuddene og entreprenørerne i projektet. Omkostningerne til rydninger har svinget ekstremt meget fra lokalitet til lokalitet. Enkelte har givet overskud, enkelte har været næsten udgiftsneutrale og for nogle har omkostningerne per hektar været betydelige. Erfaringerne fra de udbud der har været i projektet kan kort sammenfattes således. 1. Vurder om opgaven kræver et offentligt udbud eller man kan nøjes med indhente tilbud hos få erfarne entreprenører, det sidste sparer mange ressourcer tidsmæssigt, og bliver ikke nødvendigvis dyrere. 2. Udbuddet skal være meget fokuseret på slutresultatet for opgaven. Det er vigtigt her at fokusere på afleveringen af arealet. Der skal tages højde for at rydningsopgaven har til formål at sikre naturværdierne på arealet. 3. Udbudsmaterialet skal være konkret, målbart, detailieret og præcist. 4. Hvis arbejdsopgaverne i udbuddet udføres af forskellige entreprenører eller er grundejeren involveret i at aftage flis eller brænde, kræves der en stor grad af projektstyring fra projektlederen, for at der ikke opstår flaskehalse i arbejdsprocessen. 5. Udbuddet kan med fordel indeholde en bonus til entreprenøren, hvis denne evner at løse opgaven hurtige end budgetteret. Dette er især en fordel hvis der er andre entreprenører, køreplader eller lignende involverede i projektet. Her kan der spares penge på leje, at der er mindre spildtid osv. Udbud hvor udbyder har skullet levere træet ved bilfast vej: Havemosen, Store Øksø, Svanemosen, Boestmose. Udbud hvor kun dele af processen har været i udbud, mens resten er udført i eget regi: Kongens Mose. 21

43 Blokering af grøfter og dræn Til blokering af grøfter er der anvendt flere forskellige metoder både hvad angår maskiner og hjælpemidler. Efterfølgende vil her være en gennemgang af følgende metoder: A. Blokering af små grøfter max. bredde 2 m. ved anvendelse af naturlig forekommende spagnum B. Blokering af grøfter bredere end 2 m. ved anvendelse af naturligt forekommende materialer C. Blokering af små grøfter max bredde 2 m. ved anvendelse af plader (træ, plastik) D. Blokering af grøfter bredere end 2 m ved anvendelse af jernspuns og plastspuns E. Blokering/opgravning af dræn A. Blokering af små grøfter ved anvendelse af naturligt forekommende spagnum I Kongens mose og i Svanemosen blev de fleste små grøfter på højmosefladen lukket ved hjælp af en lille gravemaskine 3-7 tons som selv medbragte og flyttede køreplader. Ved hver blokering blev grøftens sider og bund gravet rene og der blev indenfor gravemaskinens graveradius taget spagnum som blev komprimeret dvs. presset så godt sammen som muligt med gravemaskinens grab, længden af blokeringen var afhængig af grøftens bredde, jo bredere jo længere blokering. Blokeringerne blev anlagt med en afstand så faldet på terrænet ca. var 10 cm. mellem hver blokering. Metoden var hurtig og billig ca kr. pr blokering (3-5 blokeringer i timen). Ved denne type blokering er der vigtigt at der graves rent i grøften og at der anvendes rent tørv til dæmningerne, materialet skal være tørv mod tørv. Endvidere skal man være opmærksom på at gøre dæmningen høj nok, da tørven sætter sig med tiden, desuden skal den gå så langt ud i det omgivende terræn, at vandet ikke løber ved siden af dæmningen. Vandbevægelse Primær materiale forsyning Dæmning Potentielt suppleringsmateriale Maskinens arbejdsbue Vegetation etc. fjernes og lægges til side Grav ned til ren tørv Materiale fjernes til der fremtræder ren tørv Principskitse for det forberedende arbejde der udføres før tørvedæmningen etableres. Figuren bygger på en skitse som oprindeligt er udarbejdet i forbindelse med et skotsk LIFE projekt. (Fra Conserving Bogs The Management Handbook by S. Brooks and S.Stoneman, Edinburgh 1997.) 22

44 B. Blokering af grøfter bredere end 2 m ved anvendelse af naturligt forekommende materialer Projektet i Kongens mose var præget af flere store brede grøfter, som afvandede mosen. Alt efter faldet og bredden på grøfterne faldt valget på en af to metoder, enten blokering med naturligt forekommende materialer eller anvendelse af kraftige jernspuns. Grænsen mellem jernspuns eller anvendelse af naturlige materialer var grøftebredde på 4 m. Under 4 m anvendtes naturlige materialer og over 4 m jernspuns. Da grøfterne i sin tid blev gravet, blev det opgravede materiale lagt på den ene side af grøfterne, derefter blev der anlagt køreveje på dette materiale. Da det opgravede materiale derfor var til stede var det oplagt at anvende det til at fylde i grøften igen. Hvor der var materiale nok til stede blev hele grøften fyldt op. For at sikre at vandet ikke bare forsatte med at løbe under fyldmaterialet, blev der lige som ved dæmninger i de små grøfter, gravet sider og bund fri og så komprimerede man materialet. Komprimering kan ske med gravemaskines grab, eller ved at den maskiner der fylder til, efterfølgende kører på den tilfyldte grøft, alt afhængig af om det er forsvarligt eller ej. Dette tiltag blev foretaget med passende mellemrum ca m. Til brug for afrømning, komprimering med mere blev der anvendt en gravemaskine på ca tons. Afrømningen af kanterne blev også gjort for at sikre vandets fri bevægelighed på arealerne, sådan at vand der bliver stemmet op i grøfterne kan diffundere ud på de omliggende arealer og ikke fastholdes af digerne langs grøften. Hvor der ikke var nok materiale blev der lavet dæmninger. Ved anvendelse af tørvedæmninger er det, som tidligere nævnt, vigtigt at der graves og genplaceres tørv i dybden for at forhindre at der siver vand forbi eksempelvis fra den gamle grøftebund. C. Blokering af små grøfter ved anvendelse af plader (træ, plastik) Det første år i projektet, blev der i Kongens Mose lavet forsøg med anvendelse af store plader både af plastik (ikke profilerede) og af vandfast krydsfinerplader som blokering. Pladerne blev presset, gravet eller banket ned enten manuelt eller trykket ned med gravemaskine. Plastikpladerne var dansk producerede helt glatte og væsentlig billigere end de profilerede typer, der er udviklet specielt til spunsning. Erfaringen fra Kongens mose er negative De store uprofilerede plastikplader var for uhåndterlige at banke ned og ved nedgravning kunne jorden ikke komprimeres nok bagefter, så vandet fandt hurtig en vej udenom. Dette sidste gjaldt i øvrigt også krydsfinerpladerne. Det var et problem, at det var svært at konstatere om pladerne var langt nok nede, så der blev lukket for vandstrømmen i bunden af grøften. På store moseflader er transporten af store og tunge plader problematisk og dyr, hvilket gør metoden dyrere end dæmninger i tørv. Positive erfaringer andre steder Der er gjort bedre erfaringer med plader i projektet ved Store Økssø. For plastpladerne er der dog tale om de specialudviklede og noget dyrere plader der kan fås i flere udgaver både fra England og USA. Generelle erfaringer for tørvedæmninger: Erfaringerne fra dækning af grøftepladerne med tørv er, at man ved arbejde i delvis vandmættet og omgravet tørv ofte undervurderer hvor meget dæmningen sætter sig efterfølgende. Dertil kommer at slitagen fra vildt kan være betydelig, da de ofte søger dæmningerne når de skal krydse mosefladen. Dæmning etableret jan Kronvildt og råvildt søger i vinterperioden føde på de mange nye lyngplanter på mosefladen. De benytter dæmningerne når de skal over grøfterne og slitagen er betydelig og vil på sigt få toppen af dæmningen omsat. Dog er der i dette tilfælde gemt en plade under tørven. (1 juni. 2010). Men som hovedregel skal dæmningerne laves højere og gå længere ud i terrænet ved siden af grøften end man forestiller sig. 23

45 Plastikspuns Dels har der forsøgsvis været brugt små plasticspuns til manuel nedsætning fra firmaet HL Plastics se flere informationer på De er velegnet på svært tilgængelige steder da de ikke vejer så meget. Kan købes i de længder der passer. Kan nemt skæres til i passende længder eller hvis pladen møder faste objekter. De bankes manuelt ned med hammer, men hvor der er rødder skal der skæres for i tørven med stor motorsav. Derfor er der også kun brugt de flade profiler. De koster noget mere end træplader ca 250 kr/ kvm. Hvilket omregnet til krydsfinerpladestørrelse giver 750 kr. pr. plade. Hvis de ikke pakkes til med tørv siver der vand igennem fer og not samlingerne i modsætning til træplade der er helt tæt. Genbrugsplasten vil uden tørvedækning på sigt blive nedbrudt af UV-lyset. Træplader Der er brugt forskellige typer krydsfinerplader i standardstørrelsen 21 mm, 122x244 cm. Dels en standardplade og dels de særlige vandfaste filmbelagte brune plader (støbeplader). Priserne varierer noget med markedssituationen fra p.t. ca. 65 kr. og op til 100 kr. pr. kvm., hvilket pr plade giver kr. På de 16 km grøfter på St. Økssø Mose er der lavet i alt 730 spærringer. Spærringerne er placeret for hver ca 10 cm terrænniveauforskel. Der hvor grøfterne var for brede eller dybe er der sat flere plader samme med skruer og samlestykker på begge sider. Pladerne er kørt ud i terrænet med lille larvebåndsmaskine med lad en såkaldt jernhest. Til nedsætning af pladerne er der brugt en 7 tons gravemaskine med brede larvebånd. Som forberedelse til arbejdet blev rødderne skåret over med en skarp grubertand. Derefter blev pladen placeret og banket ned med graveskovlen. For at beskytte pladen blev der ved nedpresning placeret en kraftig U-profil i jern over pladen. Dette er vigtigt da en flosset kant hurtigere vil blive nedbrudt. Af samme årsag må pladerne ikke være med fer og not. Derefter blev pladen dækket til med tørv ved at grave materiale opstrøms i grøfterne. Montering af pladen kostede i alt imellem kr. pr. stk. afhængig af opgaven og afstand. Montering jan Samme sted juni

46 Montering jan Samme sted juni år gammel spærring. Pladen kan lige ses i overfladen hvilket dels skyldes omsætning af tørven og nedtrædning af vildt og geder, men tilgroningen er godt i gang og pladen vil bliver overgroet. Det er rigtig vigtigt at pladerne dækkes til med tørv så de bliver holdt fugtige og overbevokses. Denne plade er slet ikke dækket til og nedbrydningen er i gang. Pladespærring i Nybo Mose. Plastplader i Nybo mose. 25

47 Metoden beskrevet på de foregående sider er med få tilpasninger også anvendt i Svanemosen og i Boest Mose. I Nybo mose på Fyn blev der også anvendt en kombination af træ- og plastplader. Blokeringen er sket ved montering af plader af vandfast krydsfiner samt ved anvendelse af plastikspuns i områder af mosen, hvor der ikke kunne køres med maskine (grøften i den nordlige del af højmosen). Krydsfinerpladerne er på grund af grøfternes bredde sammen sat af flere plader i en i en bredde på 5 meter og en dybde på 1,5 meter. Krydsfiner-pladerne er monteret ved brug af skovlen på en lille gravemaskine, og her er pladerne ikke dækket med tørv. Plastikpladerne er af en lidt anden type end dem i St. Økssø og er monteret ved håndkraft. Plastplader anvendt ved St. Økssø I Storelung også på Fyn er der udelukkende anvendt plastikspuns der kan sættes sammen. Pladerne har en bredde på 33 cm og en længde på 150 cm. Pladerne monteres manuelt ved anvendelse af en særlig metalskinne, der muliggør, at pladerne kan trykkes/bankes ned. Pladerne køres ud på højmosen ved brug af en jernhest. Nærbillede af de plastplader af den type der er anvendt både i Nybo og Storelung. 26

48 D. Blokering af grøfter bredere end 2 m ved anvendelse af jernspuns Kongens Mose Denne metode blev anvendt ved hovedafvandingskanalen i Kongens mose, bredden på kanalen er 4-6 m. For at finde ud af hvor lange spunsen skulle være blev der gravet flere forsøgshuller tæt på kanalen, for at se hvor dybt der skulle graves før man nåede fast bund (ler- eller sandlag). Det faste lag lå mellem 4-5 m under niveau, så for at være helt sikre på at få lukket tæt i bunden valgtes en spunslængde på 6 m. Tykkelse af spunsen var ikke af afgørende betydning. Der vil ikke være pres på spunsen, da der er stillestående vand på begge sider. Derfor faldt valget på den mindste tykkelse på 8 mm. Spunsen har en enkelt U-profil og bredden på hvert spunsjern er ca. 1.2 m. Prisen for spunsen var på købstidspunktet kr./1000 kg hvilket svarer til ca kr./spuns, men vær opmærksom på at denne pris kan svinge meget. Spunsen blev vibreret og ikke banket ned. Gravemaskinen der blev anvendt var en 34 tons med vibratoren monteret i gravearmen (timepris ca. 900 kr.). Der blev ikke anvendt tætningsmateriale idet spunsens interlock slemmede til meget hurtigt. For at styre spunsen var der 2 jordfolk som sørgede for at spunsens interlock passede sammen, derfor blev der af sikkerhedsmæssige hensyn lavet en dæmning af tørv, hvert sted spunsen skulle sættes ned. Det gav en stabil arbejdsplatform til jordfolkene og gjorde det samtidig lettere at vibrere spunsen ned. Dæmningen sikrer også blokeringen i kanalerne når jernspuns ad åre tærer væk. Hvor hurtigt det går, afhænger af surhedsgraden af vandet i de store afvandingskanaler. Jernspuns er en meget sikker metode til at stoppe vandgennemstrømning, og kan anbefales ved meget brede grøfter. Portlandmosen i Lille Vildmose Materiel brugt til lukning af grøfter og tidligere gravebaner. Dette projekt er ikke en del af LIFE projektet, men da det er kørt parallelt med dette, og da Skov- og Naturstyrelses har haft projektledelse, har det været naturligt også at inddrage erfaringer fra dette projekt. Projektet er i øvrig et samarbejde med Ålborg Kommune som myndighed og Aage V. Jensen Naturfond som ejer. 27

49 I Portlandmosen er der stadig partier, hvor den oprindelige højmoses overflade er uberørt. Den omfattende dræning i forbindelse med tørvegravning og den efterfølgende tilgroning med birk og fyr var dog hastigt på vej til at ødelægge højmosevegetationen også på de uberørte partier. Projektet gennemføres i perioden og omfatter rydning af bevoksning og læhegn, samt blokering af grøfter og gravebaner. Denne sidste del blev gennemført i maj 2010 og omfattede 185 træspuns af krydsfiner og 54 plastspuns. Valg af spunstype Der er brugt plastspuns pga. den lave ph-værdi, som vandet naturligt har i højmosen. I sådan en lav ph-værdi vil en traditionel stålspuns blive gennemtæret i løbet af en årrække. Desuden er valget faldet på plastspuns pga. den lavere vægt, som udførelsesmæssigt er af stor be tydning i denne type terræn. Der er anvendt forskellige dimensioner af spuns afhængig af størrelsen på grøfter og gravebaner og den vandmængde som skal tilbageholdes. I den sydlige ende af Portlandmosen er til demonstration opsat spunstyper i plast af tre forskellige fabrikater. Valget faldt på de amerikanske spunsprofiler CL9900 og SG324 i brun. De er anvendt med original topdækning, som også virker stabiliserende når spunsvæggen skal strækkes over længere afstande. Færdslen i mosen Der har været store krav fra kommunen til at mindske tryk fra maskiner til nedramning af spuns og skotter, hvilket har medført udvikling af særlige maskiner til udførelse af arbejdet med lavest dæktryk som muligt. Plastspuns med topdækning. Transport med helikopter. For at mindske omfanget af færdsel i mosen under genopretningsarbejderne er størstedelen af materialerne fløjet med helikopter ind i mosen, hvor de skulle bruges. Fra en vej tæt på projektaraelet har en stor kran løftet materiale ind over en af gravebanerne tættest på vejen og endelig er en del materialer blevet transporteret på en pram i den store gravebane, som går tværs gennem mosen. Savemarie. 28

50 Materiel brugt til nedramning Entreprenøren som har udført spunsningsarbejdet har været meget kreativ og udviklet og tilpasset særlige køretøjer til udførelse af opgaverne. Til isætning af træspuns og plastspuns blev et lille bæltekøretøj monteret med en lang save/grave arm. Denne maskine gjorde arbejdet med isætning af træskottene til en meget overkommelig opgave, hvor alternativet var nedramning med håndkraft. Til nedramning af spuns blev hovedsageligt brugt et amfibiekøretøj kaldet en Truxor med speciel udviklet spunsningsudstyr. Når der skulle spunses i gravebaner med vand blev monteret flydepontoner for at give bedre stabilitet. Truxoren fungerede fint og lavede næsten ikke synlige spor på moseoverfladen. Den kan ikke håndtere de længste spuns og har desuden begrænset ydeevne. Den kan ikke spunse gennem grene og rødder, hvorfor der flere steder blev savet for i tørven inden spunsen blev banket i. 29

51 E. Blokering/opgravning af dræn Der var i flere tilfælde nedgravet drænrør i Kongens mose. Nogle steder var der drænkort andre steder blev ikke registrerede dræn opdaget tilfældigt. I det område der hedder Russerfennen, blev der ved et tilfælde opdaget at hele arealet var gennemdrænet. Arealet ligger helt op til den intakte del af mosen, men der var stor variation i vegetationstype. I Russerfennen er hovedarten blåtop med kraftig tuedannelse, ikke det helt ideelle udgangspunkt for reetablering af højmose. I Russerfennen blev drænene gravet igennem med en lille rende for hver 20 meter og så blev der komprimeret tørv i renden. Arbejdet blev lavet i samme arbejdsgang. Den samme metode blev anvendt, hvor der ellers blev fundet dræn. Det skal igen understreges at det er vigtigt at rengrave sider og bund inden man komprimerer den tilførte tørv. 30

52 Grøfter op til 2 m Metode Lokaliteter teknik Erfaringstal Sphagnum dæmning Kongens Mose Svanemosen Ca. 1 spærring for hver 10 cm fald. 3-5 spærringer/time kr./spærring Sphagnum dæmning + plader træ St. Økssø Boestmose Svanemosen Plader træ Nybo Mose Portlandmosen Plader glat plast Kongens Mose kr./spærring Plader profileret plast Store Økssø Nybo Mose Portlandmosen Opfyldning Kongens Mose Opfyldning kombineret med dæmning Finland Tørvedæmninger med m afstand. Grøften imellem fyldes op. Ikke oplyst Opfyldning kombineret med dæmning og plader Grøfter over 2 m Metode Lokaliteter teknik Erfaringstal Sphagnum dæmning Sphagnum dæmning + plader Plader træ Plader glat plast Plader profileret plast Opfyldning Opfyldning kombineret med dæmning Opfyldning kombineret med dæmning og plader/spuns Portlandmosen Kongens Mose Finland Kongens Mose 31

53 Genrydning og græsning (begrænsning af Birk og Blåtop) I forbindelse med genskabelse af højmoser er tilgroning nok den største plejeudfordring. Plejen kan afhængig af forholdene tilrettelægges på forskellig vis. Gennemgang af plejetiltagene opdeles i følgende afsnit: Generelle forhold Gammel birk og stødskud Nedskæring birk og nåletræ Græsning Generelle forhold En aktiv højmose, der er i balance er naturlig træfri på selve mosefladen. Årsagen til det for træerne ugunstige miljø på fladen er en kombination af den lave Ph-værdi (ca. 3,5-4), høj vandstand der i en stor del af året er på cm under overfladen, og sidst at vandforsyningen på fladen består af næringsfattigt regnvand. Desuden skygger den etablerede dværgbuskevegetation på højmosefladen så meget at evt. nye frøplanter har svært ved at etablere sig. I lagzonen er det ligeledes naturligt, at der optræder kantskov af hovedsagelig Birk, Skovfyr, Rødgran, Sitka eller Pil afhængig af frøkilderne i området. Årsagerne til at træerne kan trives her, er at der i kanten af mosen sker delvis vandtilførsel fra de omkringliggende arealer, hvilket giver mere gunstige vækstbetingelser i form af højere Ph-værdi og højere næringsstofniveau. Alle ovenstående forhold skal tages med i overvejelserne ved tilrettelæggelsen af plejeindsatsen. Ved genopretning af tidligere højmoser omfatter arbejdet ofte genopretning af hydrologien ved spærring af grøfter, og i større eller mindre grad fjernelse af træer og opvækst. I forhold til næringsstofpåvirkningen så er det en påvirkning, der kan være svær at styre inden for moseområdet. Ved nedskæring og fjernelse af træer, kvas og nåle kan man flytte næringsstoffer væk fra fladen. Men den øgede mængde næringsstoffer i regnvandet, der afhængig af lokaliteten kan komme op på kg ren N/ha/år tilfører til stadighed nye næringsstoffer. Så er der noget der tyder på, at næringsstofmanglen ikke mere virker som en begrænsende faktor for tilgroning på langt de fleste lokaliteter i Danmark. På mosefladen ved St. Økssø Mose var det tydeligt at næringsstofmangel havde styret den begyndende naturlige tilgroning af fladen for år siden. Idet de ældste/største træer hovedsagelig birk netop havde etableret sig i gamle grøfter, og på kanterne til gamle tørveskær hvor udtørring og mineraliseringen af tørven havde frigivet næringsstoffer og hvor der ligeledes var tørrest. Men på nuværende tidspunkt er situationen den, at der næsten skal blank vand til for at holde birkeopvækst væk. Selv på meget våde forhold i tidligere tørveskær og på hængesæk kan der iagttages vækstkraftige små birkeplanter. Skematisk snit af en højmose (Moseplejebogen, Fredningsstyrelsen 1985). 32

54 Gammel birk: Drukning og halvskygge Ældre birk på moseflader har ofte et stort og fladt rodsystem der er udviklet over lang tid i forhold til den tilstedeværende vandstand i mosetørven. Det er det tilgængelige ilt i jorden der er den afgørende faktor for røddernes udvikling. Kortvarige perioder med forøget vandstand slår ikke træerne ihjel, men ved permanent hævet vandstand begynder de at gå ud efter 2-5 år. Fælder man birken i for lang tid før vandstanden hæves, så reagerer genvæksten mere som ung birk, der er væsentlig sværere at drukne. Så har man ældre birk på en moseflade, hvor man ved lukning af grøfter eller lignende kan sætte meget vand på, vil en effektiv, men lidt langsommelig måde, at slå træerne ihjel på være at hæve vandstanden uden at rydde først. Derved får man heller ikke et massivt genvækstproblem. Med metoden må man acceptere at træerne alt afhængig af dimension over lang tid 5-20 år står og falder sammen og at næringsstofferne bliver på fladen. Metoden bliver i projektet testet i Brandstrup Mose i større skala. Naturlig død ved grøftelukning. Billedet har stået i 10 år. Dog kan man godt fjerne en del af træerne ved en slags tynding, idet skyggevirkningen fra de resterende træer kan forhindre at stødskud overlever i halvskyggen. Naturlig død ved grøftelukning. Billedet har stået 5 år. 2 år efter fældning, var der ingen levedygtige stødskud. Skygget væk. 33

55 Gammel birk: Stødskud generelle forhold Gammel birk vil efter fældning sætte masser af nye skud op fra støddet. Vækstpotentialet for disse skud er optimal med en stor rod og det er ikke ualmindeligt at se årsskud på 1 m. Afhængig af bestandstætheden på arealet kan genvæksten efter 2 år være så massivt at lystilgangen til højmosens bundflora faktisk bliver værre end da der stod gamle træer på arealet. Så hvis man ikke har råd til at bekæmpe genvæksten kan førstegangsrydningen være næsten spildt, for der vil gå rigtig mange år med naturlig selektion før der igen kommer lysåbne forhold på arealet. Stødskud ca. 3,5 vækstsæsoner efter førstegangsrydningen. Evt. bundvegetation bliver skygget helt væk. Genvæksten efter ca. 20 års naturlig selektion (afstand imellem træerne er (0,5-1,0 m) og der er efter udspring stadig meget mørkt med begrænset bundvegetation. 34

56 Gammel Birk: Nedskæring af stødskud Genvæksten på birketræer sker ikke fra selve stødfladen, men fra sovende knopper lige over eller under terrænniveauet. Undersøgelser viser at op til 90 % af skuddene kommer under terrænniveau. Støddet og rodudløb gør det meget svært at skære ny opvækst ned helt ved basis specielt på større stød. Arbejdet kan gøres med motorsav, der også godt kan skære i tørveoverfladen uden at blive sløv, men arbejdsstillingen og risikoen for at saven kaster gør, at de fleste vælger buskrydder med rundsavsklinge. Rundsavsklingen kaster også når den saver i stødet så i praksis bliver opvæksten pudset af lidt over stødniveau og dermed efterlader endnu flere vækstpunkter der vil skyde igen samme år eller året efter afhængig af nedskæringstidspunkt. Desuden er det vigtigt ved førstegangsrydningen at der tages højde for genrydningsarbejdet da efterladte toppe og kvas vil gøre denne opgave meget besværlig. Desuden beskytter kvaset de nye skud imod vildtbid fra råvildt og kronvildt. På samme måde kan genvæksten på bare 2 år nå en højde på over 2 meter og vil i sig selv fylde så meget at færdsel og genrydning også vil være besværliggjort. Så det er vigtigt omkostningsmæssigt at få opgaven klaret inden opvæksten bliver for stor. Billederne viser nedskæring af genvækst med motorsav med lav stødsætning. Støddet er for stort til at arbejdet kan gøres med buskrydder. 35

57 Gammel Birk: Fældning med høje stappe (stubbe) Nordjyllands Amt havde tidligere erfaret at sætning af høje stød (stubbe) på ca. 1 m. muligvis kunne få birk til at gå ud. Metoden har også været brugt med godt resultat på et mindre areal i Holmegårds Mose på sydsjælland, men her kombineret med fåregræsning Metoden er undersøgt i lille skala på St. Økssø projektet og i stor skala ved rydninger i Portlandmosen ved Lille Vildmose. Erfaringerne herfra er nu entydige, at støddene sætter lige så vækstkraftige stødskud som ved normal stødsætning. Hertil kommer at de høje stød gør færdsel mere besværlig. Så metoden kan ikke anbefales. Gammel Birk: Udsultning af birkestød Alle træer kan slåes ihjel ved at ødelægge træets basale livsfunktioner over en kortere eller længere periode. I tilknytning til St. Økssø projektet har tidligere forsøg på at hindre vandforsyningen ved at ringe (m. motorsav) ældre birketræer ikke virket. Med hensyn til udsultning af de gamle birkestød blev der på St. Økssø projektet gennemført intensiv fjernelse af genvækst for derigennem via blokering af fotosyntesen at slå støddet ihjel. Som allerede beskrevet er motorsav og buskrydder langt fra ideelle redskaber til opgaven. Efter afprøvning af diverse hakker og spader faldt valg af redskab på lette økser med langt skaft. Økserne var det bedste redskab til at fjerne alle nye skud lige over og under terrænniveau og ind imellem rodudløb. Fældningen af træerne blev foretaget i efteråret og førstebehandlingen skete medio juni måned da de nye skud var ca cm høje. De fleste stød satte igen nye skud og ultimo juli blev de gået efter endnu engang, hvorefter der kun kunne iagttages meget få skud i løbet at efteråret. Året efter i juni måned blev arealet gået efter og her var ca 70 % af støddene døde og der blev hugget stødskud på de resterende. Vurderingen i august var at omkring 90 % af støddene nu var døde. Samlet set er vurderingen, at metoden er: Højstappe med stødskud der lige er gået i gang med deres anden vækstsæson. Langt de fleste skud stammer fra rodbasis, men der er også få skud fra stammen. (d. 1. juni Portlandmosen sydlig del). Meget effektiv til at forhindre genvækst på gamle birkestød. At arbejdsmetoden tidsmæssigt er besparende, da 2-3 behandlinger endegyldigt slår stødet ihjel, i modsætning til mange års gentagende nedskæringer med buskrydder. Metoden egner sig bedst til stød af en vis størrelse, diameter ca 5-6 cm og op efter, hvorimod gamle 2-3 år gamle stødskud bedst nulstilles med sav herunder skæring så lavt som muligt og gerne ned i tørven. Omkostningsmæssigt afhænger metoden jo selvfølgeligt meget af antal stød pr ha og som det fremgår, bliver antal stød der skal behandles kraftigt reduceret i løbet at de 2 behandlingsår. På St. Økssø projektet varierede indsatsen imellem 3-5 timer pr. ha pr. gang. Hvilket er væsentligt lavere end ved tilsvarende buskrydning eller motorsavning. Men det er vigtigt at skuddene ikke bliver større end de ca cm inden de hugges af for ikke at hæmme selve arbejdsprocessen samt opnå blokering af fotosyntesen og dermed udsultning af støddet. 36

58 Før. Efter. Før. Før og efter billeder. Dog er der her tale om 1 år gamle skud, hvor det optimale er de helt nye skud på ca cm. Efter. 37

59 Gammel Birk: Knusning af birkestød På svanemosen er der forsøgt en metode hvor støddene efter de gamle birk blev knust med en grenknuser fremført af en pistemaskine. Resultatet har været blandet, de gamle stød og opvæksten fra disse er bestemt blevet svækket, men til gengæld har knusningen blottet en hel del tørv, som man kan frygte bliver et såbed for birk. Svanemosen. Januar Knusning af birkestød med rodskud. Pistemaskine med grenknuser. Ung Birk: Nedskæring af opvækst Sted Timer/ha/gang Kr/ha/gang SNS, Himmerland Andre På flere delprojekter er der sket nedskæring af yngre birkeopvækst. Enten ældre stødskud fra tidligere rydninger, nedskæring af nye stødskud, eller af nye frøplanter. Omkostningen afhænger også her meget af antal stød og stammer pr. ha. Nedskæring med ca. 3 års interval har på Skov- og Naturstyrelsen Himmerland været den gennemgående pleje af gamle moseflader med nedenstående erfaringstal. Resultaterne viser, at nedskæring hvert 3. år ikke har haft nogen form for reduktion i antallet af birk på arealerne. Tidsmæssigt har nedskæringen været udført umiddelbart efter at træerne har brugt vækstenergi på at springe ud primo juni, og det har været erfaringen at de dermed vækstmæssigt bliver sat mest muligt tilbage. På det tidspunkt er de unge birke med helt lysegrønne blade også lette at finde på selv store moseflader. Det er vigtigt at sætte lave stød, da dette giver reduktion i antal skud der får kæmpet sig igennem mosevegetationen. I praksis hugges buskrydderklingen i tørven for at skære planterne over så langt under de nye genvækstpunkter som muligt. For at undersøge om metoden kan udvikles til også at have en bedre langtidsvirkning i reduktion af antal levedygtige planter herunder om unge planter i lighed med de gamle stød kan slås ihjel ved intensiv nedskæring er der på SNS Himmerland lavet et forsøg der har kørt siden Forsøget rummer følgende behandlinger: Nulparcel (O) hvor der ikke er foretaget noget siden alle parcellerne blev buskryddet efterår En parcel med (A) 1 nedskæring hvert år efter udspring ca. 1. juni. En parcel med (B) 2 nedskæringer hvert år efter udspring ca. 1. juni og medio juli. En parcel med (C) 3 nedskæringer hvert år efter udspring ca. 1. juni, medio juli og ca. 1. september. En parcel med (D) nedskæring hvert 3. år (2005 og 2008 (ingen billede ser ud som A). (Alle nedskæringer er med lave stød, hvor det er muligt lige under overfladen) 38

60 (O) Nulparcel. (A) En nedskæring hvert år. (B) To nedskæringer hvert år. (C) Tre nedskæringer hvert år. Billederne er taget efter 2 år, medio sep lige før 3. nedskæring i parcel C. Konklusionen er p.t. at én nedskæring om året overhovedet ikke reducerer antal planter på arealet der er fuldt på højde med 0 parcellen. To nedskæringer om året har en væsentlig reducerende virkning på antal levedygtige planter. Tre nedskæringer om året ligner resultatmæssigt 2 nedskæringer, så der er noget der tyder på at den tredje nedskæring i sep. kan spares. Nedskæring hvert 3. år reducerer ikke antal planter og ligner parcel A i de forskellige højder. 39

61 Resultatet af forsøget understøttes af svenske undersøgelser med følgende hovedresultater: Svenske forsøgsresultater opgjort efter 2 vækstsæsoner med henholdsvis 1 og 2 nedskæringer samme år, og med lav og høj stub. Udgangspunkt ca 1,25 m høje frøplanter, alder 4 år. Hugstmetode Andel stød med nye skud Antal skud pr. levende stød Skudhøjde, snit Skudhøjde max 1 gang på et år Maj 20 cm stødhøjde 1 gang på et år Maj Lav stødhøjde 2 gange på et år Maj og medio juli Lav stødhøjde 77 % 2,1 1,20 m 1,56 m 50 % 2,3 1,05 m 1,42 m 27 % 0,8 0,39 m 0,54 m Rapportens titel er Upprepad röjning av stubbskott en metod för minskning av skottmängden. Forfattet af Tord Johansson og Jan-Erik Lundh og offentliggjort i FAKTA SKOG - Rön från Sveriges Lantbruksuniversitet Nr. 5, Ved nedskæring med lave stød overlever 50 % i modsætning til almindelig stødsætning hvor 77 % overlever. Ved 2 nedskæringer og lave stød overlever kun 27 % og antal skud pr stød og højdeudviklingen er kun ca en 1/3 del i forhold til ved 1 nedskæring. Det er ligeledes vigtigt af 2. nedskæring sker i perioden medio juli til medio aug. da nedskæring i sep. har været stort set virkningsløst, hvilket sikkert skyldes at træerne allerede er ved at trække næringsstoffer tilbage til stamme og rødder. Så hovedkonklusionen er at en intensiv nedskæring 1 eller 2 år i træk væsentligt reducerer genvækstproblemet. Omkostningsmæssigt og ressourcemæssigt vil det ligeledes være tjent hjem hurtigt i forhold til mange år med næsten virkningsløse gentagende buskrydninger eks. vis hvert 3. år. 40

62 0 år helt nye spirer. Ultimo maj. 1 år gamle spirer. Ultimo maj. 2 år gamle spirer. Ultimo maj. Masser af frøplanter i varierende alder og i god vækst på trods af meget våde forhold delvis på hængesæk. Ultimo maj. Ung birkeopvækst: Frøplanter og græsning Ved førstegangsrydning er genvæksten de første år domineret af genvækst fra henholdsvis gamle stød, og yngre træer, men et par år efter kan fremspiringen af nye frøplanter være meget massivt med op til planter pr. kvm. Oftest er det birk, men står der Rødgran, Sitka eller Skovfyr i nærheden kan de også være et problem med selvsåning på arealet. Flere forhold er af afgørende betydning for hvor massivt problemet bliver. Er der frøkilder i nærheden eksempelvis større solitærtræer eller egentlige bevoksninger kan det overvejes at disse fjernes for at mindske problemet. Har der været birk på arealet, er der en meget stor frøbank gemt i jorden, der vil spire når lejligheden byder sig, hvilket kræver lys, varme og et godt spirested. Beskygning fra tilbageblivende træer kan forhindre frøplanternes overlevelse, det samme kan en dækket jordbund eks. vis ved dværgbuskvegetation på arealet. Den allerbedste spireflade for birkefrø er blotlagt tørv. Den sorte flade varmer jorden godt op og giver et optimalt såbed for planterne, der kan stå lige så tæt som i en planteskole. Så det er meget vigtigt at undgå blotlægning af tørv på arealerne. 41

63 Ved massiv opvækst af frøplanter vil buskrydning være en meget dyr plejeforanstaltning og på den baggrund er der på St. Økssø iværksat afprøvning af græsning med geder, der i modsætning til andre græssende husdyr foretrækker vedplanter frem for urter og græs Forsøget er etableret på følgende måde: Indhegning med 4 trådet elhegn, der er det mest effektive til geder. Geder udmærker sig ligeledes ved i modsætning til eksempelvis får bedre at kunne bjerge sig selv fra grøfter eller bløde områder. Kreaturer vil træde bunden op med risiko for ny frøspiring. Der er brugt robiniapæle med lang holdbarhed og hegnsomkostningen var kr pr lb. m. hegn. Der er etableret fægange over grøfterne for at sprede færdslen på arealet mest muligt. I hegnet blev der medtaget naboarealer (højbund) til overnatningsareal, hvorved hele nattens gødningsmængde ikke vil tilgå selve mosen. Der er brugt boer-geder (bedst og mest robuste) og tidligere malkegeder. Leje 200 kr. pr. ged pr. sæson. Gederne bliver sat ud på arealet lidt før birkens udspring. Ved græsningsopstart sommeren 2008 var frøplanterne ca. 2 år gamle og var ca 1 meter høje og i et meget højt plantetal. Græsningsperioden afhænger selvfølgelig af antal geder og hvor massivt opvæksten er. I de 2 første år skulle der ryddes op og der blev græsset i sommerhalvåret med 50 geder på 11 ha. Frem over er det planen, at der græsses i kortere perioder i takt med at birkeplanterne dør ud. Der er lavet demonstrationsparceller der kombinerer forskellige behandlinger med den tidligere bevoksning henholdsvis 45 år gammel komplet Sitka og ca år gammel Birkeskov med indblanding af Skovfyr og Rødgran. Behandlingerne er 0-parcel, græsning, buskrydning hvert år omkring 1. juni og både græsning/ buskrydning. To fotos der illustrerer situationen ved opstart af græsningen maj Ud over spiring af lyng og andre for højmosen karakteristiske arter, kommer der masser af birk (frøplanter) og blåtop. Heldigvis begge arter der står øverst på spisesedlen. 42

64 Fire fotos der viser situationen efter en græsningssæson medio sep Nederst th. ses en af 0-parcellerne. Det er tydeligt at Birken uden for 0 parcellen er helt afløvet og blåtoptuerne er nedgnavet. I baggrunden ses højbunden hvor gederne trækker op for at hvile også i dagstimerne og hele natten og dermed fjerner næringsstoffer fra selve mosefladen. 43

65 Gederne går hårdt til blåtoptuerne. Th. fægangbro over lagzonen i midte ses 0-parceller. Fire fotos der viser situationen 1. juni Efter 2 sæsoner hvor gederne har ædt de fleste blade er vurderingen at ca. 50 % er helt døde og de resterende har stadig levende rødder, heraf er en del begyndt at sætte skud fra de hvilende knopper lige under overfladen. Denne genvækst formodes at også at blive græsset væk. 44

66 0-parcel i baggrunden. På dele af mosen er der en del Sitka frøplanter. Dem kan gederne ikke slå ihjel, men de nye skud bliver ædt. (1. juni 2010 efter 2 sæsoner.) Efter rydning af gammel sitkabevoksning (1. juni 2010 efter 2 sæsoner). 0-parcel. Efter rydning af gammel sitkabevoksning (1. juni 2010 efter 2 sæsoner). Buskrydning. Efter rydning af gammel sitkabevoksning (1. juni 2010 efter 2 sæsoner). Buskrydning og græsning. Efter rydning af gammel sitkabevoksning (1. juni 2010 efter 2 sæsoner). Kun græsning. 45

67 Efter rydning af gammel birkebevoksning (1. juni 2010 efter 2 sæsoner). 0-parcel. Efter rydning af gammel birkebevoksning (1. juni 2010 efter 2 sæsoner). Buskrydning. Efter rydning af gammel birkebevoksning (1. juni 2010 efter 2 sæsoner). Buskrydning og græsning. Efter rydning af gammel birkebevoksning (1. juni 2010 efter 2 sæsoner). Kun græsning. 46

68 Bagerveen. Ikke græsning til venstre for hegnet og græsning til højre for hegnet. Bagerveen: Det blev græsset i perioder med flyvende hegn, her et græsset areal. Udenlandske erfaringer med græsning på højmoser I Holland på lifeprojektet Bargerveen har man afprøvet får til græsning med gode resultater. Hovedkonklusion vedr. græsning Gederne er meget effektive og specielt overfor Birk og Blåtop, der må betegnes som de største problemer ved genopretning af tidligere højmoseflader. Optrædning af tørvebunden kan begrænses meget ved passende tilrettelægning af hegnslinier, hvileområder og fæovergange. Gederne er selektive i forhold til nedskæring med buskrydder, idet dværgbuskene og anden moseflora står nederst på spisesedlen. Hvor birketilgroningen er massiv er det næsten hele mosefladen der bliver skåret af, og med anbefalingen af så lav stødsætning som muligt ryger den begyndende dværgbuskevegetation med i købet hver gang. Resultatet bliver at arealet springer i græs og ikke lyng, der bedre på sigt vil kunne beskygge evt. nye birkeplanter. Græsning kan bruges både til oprydning i en kortere periode og en efterfølgende periodevis indsats afhængig af nye birkefrøplanter. Ved etablering af græsning umiddelbart efter rydning, tager gederne både genvækst af gl. og unge stød samt evt. kommende frøplanter. Græsning må ikke blive en vedvarende plejeforanstaltning af en højmose. Man skal både have en indsatsstrategi og en tilbagetræknings -strategi. Generelt skal alle plejetiltag herunder muligheden for færdsel med specialmaskiner eller etablering af græsning anskues ud fra et helhedssyn på hvad der er realistisk, bedst og billigt sikre naturgenopretningen. Græsning som pleje af højmoseflader skal ses i denne sammenhæng, og i forhold til den på nogle moseflader massive birketilgroningsrisiko, der på meget få år kan henlægge mosefladen til en gold og mørk overflade under en ung birkeskov. Lidt specielt kan det nævnes, at på Nybo mose var der i starten ingen opvækst på selve højmosefladen. Formentligt har det skyldes græsning fra den frie vildtbestand, for efter at råvildtbestanden på Fyn gennem de senere år er blevet reduceret på grund af sygdom er opvæksten på højmosefladen taget til. Skemaer med metoder og økonomi 47

69 Bekæmpelse af Blåtop Der er gjort et par forsøg med at bekæmpe blåtop med slåning. Det første var primært en slåning af birkeopvækst på er ret vådt areal i Svanemosen, men da der også var en stor mængde blåtop på arealet, havde det også til formål at se effekten af slåning på blåtop. Der var meget Sphagnum i bunden før slåningen. Birken på arealet blev slået helt væk, men af hensyn til at skade tørven minimalt blev der ikke kørt dybt nok til at blåtop tuerne blev helt knust. En egentlig test af metoden blev gennemført på arealet russerfennen i Kongens Mose. Arealet som ligger helt centralt i mosen var på grund af en uopdaget dræning fra 1. verdenskrig helt tilgroet i næsten meterhøje tuer af blåtop. I forbindelse med at de gamle dræn blev brudt blev der knust blåtop på følgende måder: Svanemosen. Knusning af birk og blåtop oktober Knusning af arealet overfladisk, altså kun slåning af den grønne del. Resultat: ingen virkning i det hele taget heller ikke efter slåning over 3 gange. Knusning med knuser så også det øverste at rødderne blev slået. Resultat: lidt mere virkning, men ikke så meget at man kan regne med at blåtoppen går ud eller i stampe. Der blev på 2 af arealerne slået både forår og efterår, men der havde heller ikke en synlig effekt på blåtoppen. Hvis der skal opnås en effekt kræver det nok en total afskrælning af blåtoppen så jorden bliver blottet og man starter fra bunden. Så konklusionen fra Kongens mose er at der skal radikale løsninger til hvis blåtoppen skal væk. Desuden virker blåtoppen meget dæmpende på opvækst af selvsået birk, så man vælger lidt mellem om man ønsker birk ved en evt afskrælning eller man beholder blåtoppen og håber den langsomt drukner når vandstanden bliver hævet. Prisen for knusning/slåning ligger på mellem til kr./ha. Generelt om knusning Man skal endelig holde sig fra de arealer der aldrig er afgravet, da man derved ødelægger den naturlige uberørte struktur i mosens overflade. Svanemosen samme sted september Kongens Mose Russerfennen marts Slåning af blåtop. 48

70 Monitering For at kunne dokumentere effekten at en naturgenopretning er det altid godt at have en registrering af tilstand før og efter. Her er en kort gennemgang af de metoder er anvendt i projektet. Før og efter fotos Rydninger og andre fysiske indgreb dokumenteres let ved fotos før og efter, suppleret med fly fotos, såvel de tilbagevendende almindelige flyfoto som skråfoto optaget specielt til lejligheden. Linjetaksering Markeringspæl for linjetaksering. Det er generelt noget vanskelligere at dokumentere effekten på en speciel naturtype man ønsker at genoprette. Men lige netop for højmoser er sagen måske en smule lettere, da tilstedeværelsen af tørvemos sphagnum er en grundbetingelse for udvikling af højmose. Monitering af sphagnum kan gøres mere eller minder intensivt, men da der i højmoseprojektet var meget begrænset ressourcer sat af til monitering, fald valget på en meget grovmasket og enkel monitering. Vi valgte at målrette moniteringen på tilstedeværelse af Sphagnum. Genopretningen af de højmosearealer der indgår i projektet sigter mod etablering at et Sphagnum-dække, således at moserne igen bliver tørvedannende. Hovedindholdet i højmosetørv er Sphagnum, og det er også Sphagnum der skaber de helt specielle forhold der er fremherskende på højmoser. På naturlige højmoseflader vil Sphagnum dækningsgraden være tæt på 100 %. På drænede og tilplantede/bevoksede højmoser er der ofte manglende lav Sphagnum dækningsgrad. Det vil ofte være problemer med etablering af trævækst, først og fremmest birk. Også blåtop kan give store problemer idet fordampningen fra tæt tuet blåtop er meget høj. Udbredelsen af Sphagnum er derfor den bedste indikator på om det lykkes at stabilisere vandstanden og skabe mere gunstige forhold for mosens selvheling. I første omgang er det vigtigt at der etableres Sphagnum. Enhver Sphagnum art er bedre end ingen Sphagnum. Den valgte metode består af udlagte linjer (transekter) i de enkelte projektområder. Markeringspæl for linjetaksering. I de udlagte linjer blev der for hver meter noteret om der var forekomst af sphagnum eller ej. Derudover er der suppleret med oplysninger om blåtop, tagrør, mosebølle og andre planter der har potentiale til at blive problematiske for retablering af højmosen. Ved projektstart blev der via flyfoto af lokaliteterne, udlagt 3 ideelle linjer pr. lokalitet. I terrænet blev deres forløb blev i videst muligt omfang fulgt ved udlægning ud fra GPS koordinater. I praksis viste det sig at være endog meget vanskeligt at planlægge et nøjagtigt forløb af hele linjen. Kun hvor der var træfrit var dette muligt. 49

71 Ved hjælp af landmålerstokke blev de første m af linen markeret og 100m målebånd udlagt. Hvor der var tæt trævækst kunne det være umuligt at se mere end 2 m frem, og arbejdet blev herved vanskeliggjort i en helt uforudsigelig grad. Det tog derfor forholdsvis meget længere tid at udlægge transekterne end forudset. Når de første 100m var udlagt blev der for hver meter noteret forekomst af Sphagnum. Hvor der intet er noteret voksede der ikke Sphagnum. Hvor der blev fundet Sphagnum, blev arten angivet, sammen med det omtrentlige antal cm arten dækkede indenfor 1 m. Sphagnum skulle forekomme indenfor ±5 cm fra centrum af målebåndet, ellers blev bevoksningen/ forekomsten ikke regnet for at forekomme på linjen. Linjerne er så vidt det overhovedet var muligt udlagt som rette linjer. I områder med opvækst og større træer er angivelserne af UTM-koordinater meget usikre. I flere tilfælde var det slet ikke muligt at spore satellitter. Genfindes blot enkelte punkter på en linje ved gentagelsen af moniteringen, kan man herudfra reetablere linjen sammenholdt med noterne, da linjerne er rette. Den første monitering efter denne metode blev gennemført i 2006 og den opfølgende er udført i Bestemmelse af sphagnum-mosser er lidt af en specialistdisciplin, men metoden vil også til en vis grad være anvendelig forudsat at den der monitere som minimum kan identificere en mos som hørende til sphagnumgruppen. Vandstandsmåler beskyttet mod nysgerrige pilfingre med betonrør. Vandstandsmålere Måling af vandstand sker normalt ved at der nedsættes pejlerør, og at vandstanden i disse måles med passende mellemrum. Ved opsætning af rørene skal man gøre sig klart om man vil måle på vandstanden i selve tørvelaget, eller om man vil have rørene sat så dybt at man også får kontakt til vandet under tørvelaget. Begge dele kan være relevant i projektsammenhæng. For at kunne anvende pejlingerne skal de normalt matches med terrænhøjden, derfor skal koterne for pejlerørene og terrænet omkring dem måles ind. Målingerne i selve rørene kan skal på et utal af måder, lige fra manuel måling en gang om måneden til dataloggere der måler kontinuerligt med et fast interval (f. eks, hver 6. time) de sidste kan i øvrigt kobles til mobilteknologi så data kan fjernaflæses, i modsat fald skal dataloggerne tappes med mellemrum (3-12 måneder). Resultaterne af projektet monitering vil blive fremlagt i en separat rapport. 50

72 Projektet er gennemført af en projektgruppe bestående af: Projektkoordinator og ansvarlig for Brandstrup Mose Jesper Stenild. Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Ansvarlige for Store Økssø Søren Kjær, Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland Leif Lyngsø, Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland Ansvarlig for Boest Mose Jes Otto Buus, Skov- og Naturstyrelsen, Vestjylland Ansvarlig for Svanemosen Claus Simonsen, Skov- og Naturstyrelsen, Trekantsområdet Ansvarlig for Nybo Mose og Storelung Annita Svendsen, Skov- og Naturstyrelsen, Fyn Ansvarlige for Kongens Mose Helle Kold Jespersen, Skov- og Naturstyrelsen, Vadehavet Else Benete Lei, Skov- og Naturstyrelsen, Vadehavet Christian Brix Søndergaard, Skov- og Naturstyrelsen, Vadehavet Har man spørgsmål til projektet og ønsker nærmere detaljer om de metoder, der er anvendt de på de forskellige områder er man velkommen til at kontakte de enkelte medlemmer i projektgruppe. Yderligere oplysninger kan også findes på projektets hjemmeside: Litteraturhenvisninger og andre rapporter udarbejdet under projektet Ikke udarbejdet endnu.

73

74 LIFE05 NAT/DK/ Restoration of raised bogs in Denmark with new methods. (RERABOG) Report on the National field seminar on improved methods for raised bog restoration held September 9 th-10 th Preliminary excursions. As the project areas are geographical scattered over Jutland and Funen, it was not practically to visit more than the site at Store Økssø during the seminar. For that reason there was arranged 2 preliminary excursions to 3 other sites before the seminar. One was held August with visits to site 250 (Svanemosen) and site 88 (Kongens Mose), and one was held August with visit to site 103 (Storelung). The excursions had 13 and 15 participants respectively. Programmes for those excursions are in annex A and B. 1) At Svanemosen 12/ Restoration of raised bogs in Denmark with new methods National Seminar raised bog restoration September 9 th-10 th 2010.

75 2) At Storelung 26/ The national seminar. The national seminar was held in Rebild, close to one of the project areas (Site 20 Store Øksø) and close to Denmarks largest Raised Bog Lille Vildmose. Invitation was send to directly to all municipalities (100), published on the project website and on the Intranet of the Danish Ministry of the Environment. The result was very satisfying with 80 participants registering for the seminar, the maximum capacity that was possible. Participants was divided among 21 municipalities (34 participants), 5 consultancies, 3 NGO s / Foundations, 1 research institution and from 17 local units from the Ministry of the Environment. In annex C is announcement, program and list of participants. Seminar day 1. Morning program. Presentations: Velcome and general information about the project. Jesper Stenild, Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Dissemination, communication and contact to owners and neighbourghs. Søren Kjær, Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland Restoration of raised bogs in Denmark with new methods National Seminar raised bog restoration September 9 th-10 th

76 Preliminary studies and obtaining permissions from responsible authorities Helle Kold Jespersen, Skov- og Naturstyrelsen, Vadehavet 3) Helle Kold Jespersen tells how to obtain permissions from responsible authorities. Monitoring of the effects of the projects and the tests of revegetation with sphagnum. Mette Risager, RisagerConsult Different methods used to raise the water level. Christian Brix Søndergård, Skov- og Naturstyrelsen, Vadehavet Clearing of trees and scrubs and the recurring management of them. Claus Simonsen, Skov- og Naturstyrelsen, Trekantområdet Introductory presentation to the afternoons field trip. Sørens Kjær og Leif Lyngsø, Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland Restoration of raised bogs in Denmark with new methods National Seminar raised bog restoration September 9 th-10 th

77 4) The audience follows the presentations attentively. Most of the slides used in the presentations are available for download at the project webpage Seminar day 1. Afternoon program. Field trip to Otterup Mose and Store. Økssø The afternoon field trip went to two spots: Otterup Mose and Store. Økssø. The topics were control of encroachment with trees, control of regrowt after cutting, and naturally the whole restoration of the bogs at Store Økssø. At Otterup Mose Forest engineer Leif Lyngsø demonstrated a small field test where regrowing birch has been cleared at different times and intervals. 0) A field without treatment. A) One clearing every year after foliation (ca. 1. June) B) Two clearings every year: one after foliation (1. June) and one medio July. C) Three clearings every year: one after foliation (1. June) and one medio July and one around 1. September D) Clearing every third year. The result of the different treatment was demonstrated and discussed at the site. Restoration of raised bogs in Denmark with new methods National Seminar raised bog restoration September 9 th-10 th

78 5) Forest engineer Leif Lyngsø tells about the test that has been carried out with cutting of birch at different times and intervals. 6) The participants watching one of the test areas under guidance by Leif Lyngsø. Restoration of raised bogs in Denmark with new methods National Seminar raised bog restoration September 9 th-10 th

79 The conclusion is that one clearing a year not reduces the number of plants compared to the field without treatment. Two clearings per year have a significant effect on the number of viable plants. Three clearings per year have a similar outcome as two clearings, so there is some evidence that the third clearing in September can be saved. A clearing every 3 years does not reduce number of plants compared to the field without treatment. At Store Økssø several topics was presented and discussed: Sucker re-growth control with different methods. Revegetation of sphagnum Blocking of ditches. The Site at St. Økssø is a former raised bog, which has been drained and planted with Sitka spruce (Picea sitchensis) and encroached mainly with Birch. At the time of clearing before the restoration of the bog the tree stands consisted of fairly large and old trees (40 50 years) Sucker re-growth control with different methods. At the site two methods to control re-growth of suckers (from root stocks and seed banks) after clearing was presented. A method to control re-growth from the root stocks from the stumps of old trees has proved very successful. A long-handled light axe was used to manually chop off the suckers. The first year in medio June and ultimo July, the second year in June. I was estimated that after 2 years 90 % of the stumps of the old trees were dead. 7) Leif Lyngsø demonstrates the use of the light long-handled axe. Restoration of raised bogs in Denmark with new methods National Seminar raised bog restoration September 9 th-10 th

80 Due to the old stands especially of Birch on the site there was a large seed bank in the soil. The result has been a massive growth of small seedlings of Birch on the site. After careful considerations it was decided to use grazing to control the re-growth. Goat of the breed Boer goat was chosen, but other breeds og goats coul be feasable too. 8) The herd of Boer Goats hard at work on the bogs at the banks of Store Økssø. The goats are grazing heavily on the seedlings and also on the population of Purple Moor Grass (Molinia caerulea) who has appeared on the area in great numbers after the clearing. To ensure the health of the goats the fence around the bogs has been made so there is access to high ground. This has had a positive as the goats prefer the high ground during the night, thus meaning that the majority of their dropping is left on the high ground and not in the bog. The grazing are not meant to be a permanent measure on the site, hopefully the growth of sphagnum will increase over time making the site less prone to encroachment, so in the end the grazing on the site can be stopped. Restoration of raised bogs in Denmark with new methods National Seminar raised bog restoration September 9 th-10 th

81 9) The participants on their way to a viewpoint over the Bog, in the background one can see the effect of the grazing, to the left an ungrazed square were the small birch clearly can been seen. The square contains the different test sites for re-vegetation with sphagnum. 10) Different types of dams to block the ditches were presented during the visit, at the photo two of the types, in the front plastic piling and in the background plywood.) Restoration of raised bogs in Denmark with new methods National Seminar raised bog restoration September 9 th-10 th

82 11) The effect of re-vegetation in the dammed ditches. A massive growth of sphagnum (probably Sphagnum. fallax). Seminar day 1. Evening program. In the evening before dinner there was first a short discussion of questions that have arisen during the field trip, and then there was an introductory presentation for a group discussion of several key questions related to restoration of raised bogs and the topics seen at the excursion sites. After dinner there was time for the participants to do some networking. Restoration of raised bogs in Denmark with new methods National Seminar raised bog restoration September 9 th-10 th

83 Seminar day 2. Morning program. Presentations and field trip to Portlandmosen: Introductory presentation to the days field trip. Martin Nissen Nørgård, Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland introduced the project in Portlandmosen Mette Risager, Risager Consult lectured about Lille Vildmose and about the test with re-vegetation of sphagnum. Visit at Portlandmosen. Portlandmosen is the western part of Lille Vildmose. The bog has been intensively used for peat extraction. Today that is easily recognized in the field by several 5 km. long waterfilled excavation pits. From a restoration of Portlandmosen has taken place. Encroachment on 180 ha. has been cleared, and 200 dams has been built. The project are carried out by the Danish Nature Agency and the municipality of Aalborg, and founded by the owner Aage V. Jensen Naturfond (Aage V. Jensen Nature Foundation). The project is not part of the LIFE project, but as it make use of slightly different methods than the LIFE project, it was natural to include a visit to the site as a part of the national seminar. 12) Martin Nissen Nørgård demonstrates the test-site. Restoration of raised bogs in Denmark with new methods National Seminar raised bog restoration September 9 th-10 th

84 As a part of the project in Portlandmosen several types of piling was tested. 13) One of the test types, a plastic type with very large profile, almost similar to steel-piling. Contrary to steel-piling this ones needs a supporting beam on top. 14) a dam made of reinforced plywood. Restoration of raised bogs in Denmark with new methods National Seminar raised bog restoration September 9 th-10 th

85 During the visit several of the test types was shown, and also the ones that finally was used was demonstrated in the field. 15) Bog balancing act on a large dam made of plastic piling with a beam support. This was the type finally used in Portlandmosen. After the visit in Portland mosen, there was a brief visit to some of the first testsites for revegetation with sphagnum. Here Mette Risager who had run the old tests told about the results. 16) Mette Risager Biologist (ph. D) - Risager Consult are showing the participants an old test site for Revegetation of Sphagnum. Restoration of raised bogs in Denmark with new methods National Seminar raised bog restoration September 9 th-10 th

86 Seminar day 2. Lunch program. Lunch was taken at Vildmosecentret, a large Visitor center dedikated to disseminate thye nature and culture of Lille Vildmose. Included in the lunch was a possibility for the participants to visit the exebition in the center. Seminar day 2. Evening program. Field trip to Tofte Mose - the largest part of Lille Vildmose. This filed trip was made possible by great obligingness from the owner Aage V. Jensen Nature Foundation. Host of this visit was manager Jacob Palsgaard Andersen and forest ranger Aage Birgit Knudsen from the foundation. Tofte Mose is the largest raised bog in Denmark, and the intention of the visit was to get a reference for future bog restoration in Denmark. At the site the structure and function of a raised bog was demontrated by Mette Risager, a well-known specialist in bogs. Some of the topics demonstrated were the lagg-zone, the characteristic system of hummock and hollow structure and bog ponds. 17) The participants are studying the large bog at Tofte Mose.. Restoration of raised bogs in Denmark with new methods National Seminar raised bog restoration September 9 th-10 th

87 18) The caracteristic hummock and hollow system. 19) Studying the hummock and hollow system. Restoration of raised bogs in Denmark with new methods National Seminar raised bog restoration September 9 th-10 th

88 20) Mette Risager Biologist (ph. D) lectures at the bog pond The visit at Tofte Mose made a spectacular final on a very successful seminar. 21) The conclusion of the seminar at the bog pond in Tofte Mose. Restoration of raised bogs in Denmark with new methods National Seminar raised bog restoration September 9 th-10 th

89 LIFE Projekt Restaurering af højmoser I Danmark med nye metoder. Program for ekskursioner til Svanemosen og Kongens mose den 12. august Vi mødes ved P-pladsen i den sydøstlige del af Svanemosen (adgang fra Tværford, 6000 Kolding.) Koordinater til brug for bilnavigation: WGS84: N ', E ' WGS 84 - decimal: , Publikumsfaciliteter og infomaterialer Effekter af gentagne slåninger og knusning af stød Genvækst Udvikling af vandstand efter grøftelukninger Fremtidig drift Afgang mod Kongens Mose Medbring selv madpakke og kaffe vi giver øl/vand Vi mødes ved P-pladsen i den vestlige del af Kongens Mose (adgang fra Galgebakkevej, 6240 Løgumkloster) Koordinater til brug for bilnavigation: WGS84: N ', E ' WGS 84 - decimal: , Publikum og adgangsbegrænsning Hydrologiske modelberegninger og faktisk udvikling Knusning af blåtop og fjernelse af opvækst Lukning af store afvandingskanaler Fremtidig drift Afrunding og afslutning af dagen LIFE Højmoseprojektet. Program for ekskursioner 12 august

90 LIFE Højmoseprojektet. Program for ekskursioner 12 august

91 LIFE Højmoseprojektet. Program for ekskursioner 12 august

92 LIFE Projekt Restaurering af højmoser I Danmark med nye metoder. Program for ekskursioner til Storelung den 26. august Vi mødes lige syd for Storelung Ståbyvej 3, 5672 Broby (Kom i så få biler som muligt der er ikke meget plads til parkering) Koordinater til brug for bilnavigation: WGS84: N ', E ' WGS 84 - decimal: , Medbring selv madpakke og kaffe vi giver øl/vand og kage. Orientering om projektet Rydning eller ikke rydning af birk Håndtering af genvækst Forventet udvikling af vandstand efter de planlagte grøftelukninger Vi kigger på flora og fauna Fremtidige udfordringer ved driften Der er indlagt en 1 times aktiv naturpleje med brug af armkræfter, ørnenæb og bøjlesave, så medbring selv redskaber til manuel rydning Afrunding og afslutning af dagen LIFE Højmoseprojektet. Program for ekskursioner 26 august

93 LIFE Højmoseprojektet. Program for ekskursioner 26 august

94 Invitation til seminar om forvaltning og genopretning af højmoser. - Skov- og Naturstyrelsen Invitation til seminar om forvaltning og genopretning af højmoser. Invitation til seminar om forvaltning og genopretning af højmoser. Seminar ved afslutning af LIFE Højmoseprojektet RERABOG september på Comwell Rebild Bakker i Rebild. Med det formål at udveksle erfaringer om forvaltning af højmoser, og formidle de erfaringer der er gjort omkring metoder til genopretning i forbindelse med LIFE- Højmoseprojektet (RERABOG) Holdes der den 9-10 september 2010 et seminar I Rebild. Seminaret vil lægge vægt på de praktiske erfaringer, hvor korte indlæg indendørs suppleres med diskussioner på eksursionslokaliteterne. Program for seminaret: Ankomst og indkvartering ( ) Dag 1 formiddag ( ) korte oplæg om: Orientering om projektet Information og lodsejer- og nabokontakt Forundersøgelser og myndighedsbehandling. Monitering og revegetation Indlæg om vandstandshævning Indlæg om rydninger og genrydninger (herunder problemer med opvækst og brug af specialmaskiner og græsning) Publikumsfaciliteter (stier, udsigtstårne) Dag 1 eftermiddag (ca ) : Ekskursion Store Økssø. Dag 1 aften. Middag og netværkssession Dag 2 Introduktion til dagens to ekskursioner ( ): Portlandmosen og Tofte Mose i Lille Vildmoseområdet. Besøg i Portlandmosen. ( ) Genopretningsmetoder Besøg i Vildmosecentret - Frokost ( ) Besøg i Tofte Mose. ( ca ) Det nærmeste vi kommer en stor uberørt højmose her i landet. Ankomst Comwell afslutning (ca. kl ) Deltagerkreds Ansatte i stat og kommune der beskæftiger sig forvaltning og genopretning af moser er den primære målgruppe. Yderligere information: Mere information om højmoseprojektet kan ses på hjemmesiden: Tilmeldingsfrist: Senest den 25 juni 2010 Tilmelding HER Det er gratis at deltage i seminaret, projektet afholder alle udgifter til frokoster, kaffe seminarmiddag og transport i forbindelse med ekskursionerne BEMÆRK: Deltagerne skal selv booke og betale en eventuel overnatning Her kan man selvfølgelig vælge frit, men der er indgået en favorabel aftale med Hotel Comwell Rebild Bakker, med henvisning til deltagelse i seminaret fås overnatning med morgenmad i enkeltværelse for 600 kr/nat. Tilbuddet gælder ved overnatning fra den 8-9 og fra 9-10 september, så folk der har langt at rejse kan komme dagen før. Bookning sker ved henvendelse til Comwell Rebild Bakkers reception på tlf.: eller pr. mail: hotel.rebildbakker@comwell.com. Fristen for bookning er også den 25. juni 2010 Som udgangspunkt er der ingen begrænsninger på deltagerantallet, men ved meget stor tilslutning forbeholder vi os muligheden for at begrænse antallet af pladser til den enkelte organisation. Det er aftalt med Comwell at hvis man i den forbindelse ikke får plads på seminaret, kan afbestille sin reservation uden omkostninger. Spørgsmål i forbindelse med seminaret kan rettes til Jesper Stenild mail: ild@sns.dk tlf: 11:55:15]

95 Højmoseseminar september 2010 Torsdag den 9. september Ankomst og indkvartering Princeton 4 & 5: Velkomst orientering om projektet Jesper Stenild, Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Information samt lodsejer- og nabokontakt Søren Kjær, Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland Forundersøgelser og myndighedsbehandling Helle Kold Jespersen, Skov- og Naturstyrelsen, Vadehavet Monitering og forsøg med revegetation Mette Risager, RisagerConsult Metoder til vandstandshævning Christian Brix Søndergård, Skov- og Naturstyrelsen, Vadehavet Indlæg om rydninger og genrydninger Claus Simonsen, Skov- og Naturstyrelsen, Trekantområdet : Frokost Princeton 4 & 5: Oplæg til eftermiddagens ekskursion Sørens Kjær og Leif Lyngsø, Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland Bus A & B: Afgang mod Otterup Mose og St. Økssø Husk gummistøvler og påklædning efter vejret Tilbage på Comwell - Kaffe Princeton 4 & 5: Opsamling af spørgsmål efter dagens program og oplæg til gruppediskussion Princeton 4 & 5 samt grupperum 4, 5 & 6: Åben diskussion i grupper af udvalgte problemstillinger og dilemmaer i forbindelse med forvaltning af højmoser. 20:00 Middag. Efter middagen er det tid til uformelt at diskutere dagens emner.

96 Højmoseseminar september 2010 Fredag den 10. september : Morgenmad og ud-checkning Comwell har et rum til opbevaring af bagage Princeton 4 & 5: Introduktion til dagens ekskursion. Portlandmosen. Martin Nissen Nørgård, Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland Lille Vildmose Tofte Mose Mette Risager, Risager Consult 9.00 Bus A & B: Afgang til Portlandmosen Husk gummistøvler og påklædning efter vejret : Vildmosecentret. Frokost og hvis der er tid til det, er der mulighed for at besøge udstillingen : Besøg i Tofte Mose Jacob Palsgaard Andersen, Aage V. Jensen Naturfond Birgit Knudsen, Aage V. Jensen Naturfond Mette Risager, RisagerConsult Egne biler efterlades ved Vildmosecenteret Ca Tilbage på Comwell Mulighed for en kop kaffe inden man kører hjem.

97 Navn Titel Organisation Postnr. og by Telefon Mobil Keld Koustrup Sørensen Miljøplanlægger Brønderslev Kommune 9330 Dronninglund Erik Pram Nielsen Senior Projektleder COWI 9000 Aalborg Willy Jørgensen Medlem Naturråd Ll. Danmarks Naturfredningsforening 9280 Storvorde Vildmose Søren Chr Jensen Formand Danmarks Naturfredningsforening 9293 Kongerslev Sisse Lindholm Naturmedarbejder Frederikshavn Kommune 9900 Frederikshavn Marianne Kristiansen Sagsbehandler Frederikshavn kommune 9900 Frederikshavn Søren Ferdinand Hansen Biolog Fugleværnsfonden 1620 København V soren.hansen@dof.dk Kasper Nowack Biolog Faaborg-Midtfyn Kommune 5600 Faaborg kanow@faaborgmidtfyn.dk Karin Skovhus Biolog Faaborg-Midtfyn Kommune 5600 Faaborg kskov@faaborgmidtfyn.dk anita pedersen Biolog Guldborgsund kommune 4800 Nykøbing F aped@guldborgsund.dk Erik Aude Ph.D. HabitatVision 8410 Rønde eau@habitatvision.dk Jakob Lausen Fagkoordinator Team Natur Halsnæs Kommune 3300 Frederiksværk jacl@halsnaes.dk Thomas Møller Projektchef HedeDanmark A/S 4200 Slagelse TM@Hededanmark.dk Claus Lorenzen Skovfoged HedeDanmark A/S 4420 Regstrup clo@hededanmark.dk Miriam Holsegård Miljømedarbejder Hedensted Kommune 7171 Uldum miriam.holsegaard@hedensted.dk Michael Laursen Skov- og landskabsingeniør Hedensted Kommune 7171 uldum michael.laursen@hedensted.dk Vibeke Rahbek Biolog Hedensted Kommune 7171 Uldum vibeke.rahbek@hedensted.dk Bjarke Horst Jensen Biolog Hedensted kommune 7171 Uldum bjarke.h.jensen@hedensted.dk Inger Thamdrup Biolog Herning Kommune 7400 Herning ngoit@herning.dk Paul Krogh Skovfoged Herning Kommune 7400 Herning ngopk@herning.dk Sten Rønhave Biolog Herning Kommune 7400 Herning mynsr@herning.dk Merete Hornskov Davidsen SLING studerende Herning Kommune 7400 Herning ngomd@herning.dk Lars Linneberg Biolog Ikast-Brande Kommune 7330 Brande lalin@ikast-brande.dk Marianne Skaarup Lindhardt Naturmedarbejder Jammerbugt Kommune 9440 Aabybro msl@jammerbugt.dk Marianne Fisker Skov- og Landskabsingeniør Jammerbugt Kommune 9490 Pandrup mkf@jammerbugt.dk Inge Nagstrup Biolog Linnea Consult 6740 Bramminge inna@linneaconsult.dk Sabine Anna Stosiek Biolog Mariagerfjord Kommune 9510 Arden sasto@mariagerfjord.dk Mads Brinck Lillelund AC-fuldmægtig Miljøcenter Nykøbing F 4800 Nykøbing F MaBLi@nyk.mim.dk Torben Hviid biolog Miljøcenter Nykøbing F 4800 Nykøbing F tohvi@nyk.mim.dk Gunvor Asbjerg skov- og landskabsingeniør Miljøcenter Nykøbing F 4800 Nykøbing F guajo@nyk.mim.dk Kristian H. Kjeldsen Biolog Miljøcenter Nykøbing F 4800 Nykøbing F krkje@nyk.mim.dk Erik Vinther Biolog Miljøcenter Odense 5220 Odense SØ ervin@ode.mim.dk Lene Rueskov Nielsen Laborant Miljøcenter Odense 5220 Odense SØ learn@ode.mim.dk Karen Thingsgaard Thingsgaard Miljøcenter Ringkøbing 6950 Ringkøbing karth@rin.mim.dk

98 Louise Imer Nabe-Nielsen Biolog Miljøcenter Roskilde 4000 Roskilde Peter Leth Biolog Miljøcenter Roskilde 4180 Sorø Karin Hjortshøj Pedersen biolog Miljøcenter Aalborg 9220 Aalborg Øst Henriette Bjerregaard Biolog Miljøcenter Århus 8270 Højbjerg Lasse Werling Biolog Miljøcenter Århus 8270 Højbjerg Annette Limborg Madsen Biolog Norddjurs Kommune 8500 Grenaa Peter Holm Projektleder Norddjurs Kommune 8961 Allingåbro Bodil Deen Petersen Biolog Silkeborg Kommune 8600 Silkeborg Poul Erik Thystrup Skov- og landskabsing. Silkeborg Kommune 8600 Silkeborg Rita Merete Buttenschøn Seniorrådgiver Skov & Landskab 7100 Vejle Henrik Jørgensen Biolog Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 2100 København Ø Jens Bach Skovfoged Skov- og Naturstyrelsen, Nordsjælland 3230 Græsted Karen Glerup Skov- og landskabsingeniør Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland 8920 Randers NV Martin Nissen Nørgård Landinspektør Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland 9520 Skørping Lars Wachmann Naturvejleder Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland 9520 Skørping Henrik Palsgaard Skovløber Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland 9520 Skørping Steen Bonne Rasmussen Skovfoged Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland 8800 Viborg Hans Hoyer Forstfuldmægtig Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland 8920 Randers NV Søren Agerlund Skovfoged Skov- og Naturstyrelsen, Nordsjælland 3230 Græsted Mikkel Bornø Clausen Skovfoged Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm 4800 Nykøbing F Claus Jespersen Skovrider Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm 4800 Nykøbing F storstroem@sns.dk Hans-Henrik Jørgensen Skovfoged Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel 9990 Skagen hahjo@nsn.dk Bjarke Huus Jensen Biolog Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel 9990 Skagen bjhje@sns.dk Kim Hansen Miljøtekniker Sorø Kommune 4295 Stenlille kiha@soroe.dk Jørgen Nicolaisen Landinspektør Tønder Kommune 6270 Tønder jn@toender.dk Ole Ottosen Geolog Tønder Kommune 6270 Tønder oot@toender.dk Sally Huntingford Agronom Vejen Kommune 6600 Vejen sjh@vejenkom.dk Ove Lauersen Naturplejer Vejle Kommune 7100, Vejle ovela@vejle.dk Claus Jelling Åmand Vejle Kommune 7100, Vejle claje@vejle.dk Lene Larsen Skov- og landskabsingeniør Vesthimmerlands kommune 9600, Aars lel@vesthimmerland.dk Inger Astrup Skovfoged Viborg Kommune 8800 Viborg iny@viborg.dk Søren Trab Christensen Skovfoged Viborg Kommune 8800 Viborg st1@viborg.dk Hans Harald Hansen Biolog Aabenraa Kommune 6200 Aabenraa hhh@aabenraa.dk Jacob Palsgaard Andersen Driftsleder Aage V. Jensen Naturfond 9560 Hadsund jpa@avjf.dk Birgit Knudsen Skovfoged Aage V. Jensen Naturfond 9560 Hadsund Bit@avjf.dk

99 Roar S. Poulsen Biolog Aalborg Kommune, Park & Natur 9400 Nørresundby Anna-Lise Fruelund Arkitekt Aalborg Kommune, Park & Natur 9400 Nr. Sundby Jesper Stenild Forstfuldmægtig Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland 8920 Randers NV Annita Svendsen Biolog Skov- og Naturstyrelsen, Fyn 5600 Faaborg Leif Lyngsø Skovfoged Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland 9520 Skørping Søren Kjær Forstfuldmægtig Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland 9520 Skørping Otto Buus Skovfoged Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland 7540 Haderup Claus Simonsen Skovfoged Skov- og Naturstyrelsen, Trekantsområdet 7183 Randbøl Christian Brix Søndergaard Skovfoged Skov- og Naturstyrelsen, Vadehavet 6510 Gram Else Benete Lei Skovfoged Skov- og Naturstyrelsen, Vadehavet 6510 Gram Helle Kold Jespersen Forstfuldmægtig Skov- og Naturstyrelsen, Vadehavet 6510 Gram Mette Risager Biolog Risager Consult 8900 Randers

100 DRAFT Annex F

101 INDHOLD Indhold... 2 Baggrund:... 3 Metode:... 4 Afrapportering...5 Lokaliteterne... 6 Boest Mose... 8 Brandstrup Mose...19 Draved Mose...33 Nybo Mose...53 Store Økssø...68 Storelung...83 Svanemose...94 Opsummering fra linierne Litteratur:...119

102 BAGGRUND: Det er valgt at fokusere overvågningen omkring tørvemosserne/sphagnum idet de som enkelt parametre giver de bedste muligheder for vurdering af genopretning og tilstand på lokaliteterne. Genopretningen af de højmosearealer der indgår i højmoseprojektet sigter mod etablering at et Sphagnum-dække, således at moserne igen bliver tørvedannende. Hovedindholdet i højmosetørv er Sphagnum, og det er også Sphagnum der skaber de helt specielle forhold der er fremherskende på højmoser. Her kan nævnes: stor vandtilbageholdelses kapacitet, begrænset afløb af vand, permanent sure vandmættede forhold og ekstremt næringsfattige forhold. På naturlige højmoseflader vil Sphagnum dækningsgraden være tæt på 100%. På drænede og tilplantede/bevoksede højmoser er der ofte manglende lav Sphagnum dækningsgrad. Der vil ofte være problemer med etablering af trævækst, først og fremmest birk. Også blåtop kan give store problemer idet fordampningen fra tæt tuet blåtop er meget høj. Dybe tørvegrave der når ned i næringsrig tørv, eller den underliggende mineralbund, vil ofte være karakteriseret ved pil og/eller tagrør/dunhammer. Rydning af opvækst og størst mulig hæmning af afstrømningen af regnvand er første led i naturgenopretningen. Udbredelsen af Sphagnum er den bedste indikator på om det lykkes at stabilisere vandstanden og skabe mere gunstige forhold for mosens selvheling. I første omgang er det vigtigt at der etableres Sphagnum. Enhver Sphagnum art er bedre end ingen Sphagnum. De mest typiske hjemmehørende Sphagnum arter på højmosefladen er: Sphagnum magellanicum, S.rubellum, S.capillifolium, S.papillosum, S.cuspidatum og S.tenellum. Under mere tørre betingelser er de arter der overlever længst/etablerer sig først ofte: Sphagnum fimbriatum og S. palustre. S. fallax og S. subnitens er ofte at finde under forholdsvis gunstige hydrologiske forhold, hvor næringstilgængeligheden er forhøjet. S. cuspidatum, S.tenellum og S.papillosum indikerer at vandstanden er meget stabilt høj. De bedste tørvedannere er bl.a. S.magellanicum og S.papillosum. S.squarrosum er en af de eneste arter der klarer forholdsvist højt indhold af næring i vandet. Sphagnum teres klarer også et forholdsvist højt kalkindhold i vandet, og er en typisk rigkærsart. Sphagnum fallax er ofte synonym for et kompleks af arter: S.fallax, S. angustifolium, S.flexuosum og S.brevifolum. Arterne er i videst muligt omfang blevet adskilt under overvågningsarbejdet, men ikke helt konsekvent. På nogle lokaliteter kan det også være vanskeligt at adskille S.subnitens, S.rubellum og S.capillifolium i felten. Hvert transekt er afmærket med grå afløbsrør (i det følgende kaldet pæle) med klistermærker med LIFE, NATURA 2000 og Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsens logo. Pælene markerer start og slutpunkt, og derudover er der nedsat en pæl for hver 100 m på linierne, samt hvor det har været vurderet nødvendigt. I excell-regnearkene kan man se flere detaljer om placeringen og de UTMkoordinater der er målt med GPS.

103 METODE: Der er ved projektstart udleveret luftfoto af lokaliteterne, med indtegning af 3 linier pr. lokalitet. Denne anvisning er i videst muligt omfang fulgt. I praksis viste det sig at være endog meget vanskeligt at planlægge et nøjagtigt forløb af hele linien. Kun hvor der var træfrit var dette muligt. For at få det bedst mulige udgangspunkt for start-moniteringen er der derfor suppleret med en ekstra linie på flere lokaliteter. For hver meter blev forekomsten af Sphagnum noteret, opdelt i arter. Hvor der intet er noteret voksede der ikke Sphagnum. Hvor der blev fundet Sphagnum, blev arten angivet, sammen med det omtrentlige antal cm arten dækkede indenfor 1m. Sphagnum skulle forekomme indenfor ±5 cm fra centrum af målebåndet, ellers blev bevoksningen/forekomsten ikke regnet for at forekomme på linien. Var der f.eks fuldstændigt dække med Sphagnum er angivet værdien 100, hvilket betyder 100 cm. Hvis der er flere arter kan det f.eks være S.papillosum 70; S.magellanicum 10 og S.cuspidatum 20. Det skal summere til max100. I enkelte tilfælde kan summen være 101. Hvis der er 100% dækning med en art, og der er et enkelt skud af en anden er dette i første omgang angivet med et + for tilstedeværelse. Idet denne værdi ikke kan indgå i formler og udregninger er den blevet ændret til 1. Linierne er så vidt det overhovedet var muligt udlagt som rette linier. I områder med opvækst og større træer er angivelserne af UTM-koordinater meget usikre. I flere tilfælde var det slet ikke muligt at spore satelitter i Genfindes blot enkelte punkter på en linie, kan man herudfra reetablere linien sammenholdt med noterne, da linierne er rette. I 2010 er stort set alle pæle genfundet, også dem uden koordinater. I 2010 er alle koordinater blevet præciseret, baseret på GPS målingerne i Denne GPS var tydeligvis bedre end den fra 2006, og havde meget mindre fejlmargin. Træer forstyrrede målingerne i 2006 rigtig meget, og i flere tilfælde

104 var der ikke satellit forbindelse, og derfor ingen koordinater. I 2010 er der koordinater på alle punkter. For hver lokalitet er der et excell-ark med rådata. Indskrivninger fra 2010 er markeret med 10 eller Hvor der har været tvivl om data fra 2006, er de gamle feltnoter fra 2006 gennemgået, og der er korrigeret i overensstemmelse hermed. Der indgår i alt m linietransekter, fordelt på 7 lokaliteter, se nedenfor. Transekt nr. Storelung Boest Mose Brandstrup Mose Nybo Mose Store Økssø Svanemose Draved Mose m i alt AFRAPPORTERING Afrapportering består af en række excell-regneark hvor antal m er angivet, og forekomsten af Sphagnum på linien. Derudover er der for de fleste lokaliteter suppleret med oplysninger om blåtop, tagrør, mosebølle eller andre planter der har potentiale til at blive problematiske. Under bemærkninger er tilføjet forskellige felt observationer. Det kan være forekomst af f.eks Odontoschisma sphagnii, idet den er nævnt på listen over karakteristiske arter, eller Leucobryum glaucum, der ligesom Sphagnum optræder på Habitatdirektivets annex V. Det kan også være oplysninger om grøfter, balke eller lignende. Denne rapport samler de overordnede konklusioner i sidste afsnit (opsummering), og under hver lokalitet er der beskrevet forskellige konklusioner på linie-niveau. Data i excell-arkene giver også rig mulighed for at arbejde med udvalgte dele af linierne og f.eks se effekt af forskellige indgreb, ligesom man ved en evt. gentagelse kan overveje om man vil udvælge dele af en eller flere linier. Denne afrapportering kan betragtes som en basislinie.

105 Da jeg ikke er bekendt med alle detaljer vedrørende genopretningen på alle lokaliteter, er der flere steder skrevet om antagelser. De enkelte forvaltere af lokaliteterne vil måske kunne læse rapporten med bedre forudsætninger for at forstå observationer, der ikke har kunnet forklares umiddelbart. På nogle lokaliteter vides der af anden vej hvad der er sket F.eks slåning Svanemose, rydninger Nybo m.v. I mange tilfælde kan helt lokale indgreb forklare noget der har virket uforklarligt i forbindelse med afrapporteringen. Det er derfor vigtigt at lokale aktører selv overvejer effekten af deres indgreb. Pælene markerer jo linierne, og det skulle være muligt med en GPS at sammenholde data fra linierne, forudsat indgrebene sker på linierne. F.eks er der tilsyneladende udlagt en 0-parcel (ingen rydning) på Draved Mose, hvilket er en rigtig god ide. Desværre er det ikke i et af de områder linierne krydser, så jeg håber der er iværksat en anden form for overvågning. Denne rapport fokuserer på Sphagnum, men i excell-arkene er der flere oplysninger, bl.a. under bemærkninger. I startede Bent Aaby overvågning af danske højmoser for Skov og Naturstyrelsen (Aaby 1987, 1988 & 1989). Den overvågning fokuserede på højmosearealer der aldrig var blevet afgravet. For hver lokalitet blev der udlagt én 100 m linie, som blev dokumenteret nøje. Af de lokaliteter der er med i dette projekt omfatter Bent Aabys rapporter Svanemosen, Draved Mose, Boest Mose og Brandstrup Mose. I blev samme overvågning gentaget af Mette Risager og Bent Aaby for Danmarks Miljøundersøgelser (Risager & Aaby 1996 & 1997). Helt overordnet dokumenterede denne overvågning en markant fremgang i tue-vegetationen på moserne, mens hølje vegetationen var mere stabil. Det var som om tue-vegetationen havde bredt sig i høljerne og vegetationen var blevet 2-laget. Det blev vurderet til at være et tidsbegrænset fænomen, og at man snart ville kunne observere tilbagegang i høljearterne. Lokaliteterne i dette projekt er ikke udvalgt med baggrund i aldrig afgravede arealer. Habitatdirektivet er kommet til siden 1987, hvilket er en meget anderledes, og bedre måde at anskue højmose, især nedbrudt højmose. Udvælgelsen af lokaliteterne der er med i dette LIFE projekt er baseret på et meget bredere mål og habitatudpegninger. Fokus er på primært på potentialer og genopretningsmuligheder. Den overvågning der er valgt i dette projekt er derfor også mere målrettet, og omfatter meget større arealer. Der indgår ikke kun aldrig afgravede arealer, men også tørvegrave, veje, randområder m.v. Man kan derfor ikke forvente at Sphagnum kommer til at dække overalt på linierne, men målet er meget høj Sphagnum dækning, hvor det er muligt. Mellem 80 og 100% vurderes optimalt, hvis man skal kunne dokumentere at der igen finder tørvedannelse sted. LOKALITETERNE Under hver lokalitet står en kort indledning. For hver lokalitet er der 3-4 linier, hvor der er udlagt punkter med 100 m mellemrum. Der er taget foto ved startpunktet og for hver 100 m på alle linier. Billederne er med i rapporten, da det giver et helt overordnet indtryk af de enkelte lokaliteter og linier. For hver linie er der udregnet en Sphagnumdækning, udregnet som hvor mange cm ud af hele linien er dækket af Sphagnum i henholdsvis 2006 og Med baggrund heri er det udregnet om

106 Sphagnum-dækningen er gået frem eller tilbage. Hvis den er over 100 er dækningen øget. Den %- vise dækning af Sphagnum er også udregnet, og den fortæller især noget om hvor tæt lokaliteten er på at have gunstig bevaringsstatus. Gunstig bevaringsstatus defineret ved mindst 80% Sphagnumdækning. I sidste afsnit er de helt overordnede data præsenteret. Under hver lokalitet er udvalgt dele af linierne som vurderes at kunne illustrere fremgang, udfordringer eller metoder, bedre end andre. Det er grafisk uoverskueligt at vise mere end 50 m af gangen. Hvor der er aldrig afgravede flader på en lokalitet er der grafer med en illustration af dele af disse områder, da de traditionelt har været fokus for højmose overvågning og genopretning.

107 BOEST MOSE Hævning af vandstand Mange steder er der ikke anvendt tilstrækkelig bredde på pladerne til opstemningen, og vandet eroderer derfor pladen ud, og den tjener derfor ikke sit formål i ret lang tid. Boest Mose er rester af et meget større højmoseområde. I Thøgersen (1942) blev 160 ha kortlangt som højmose. I Aaby (1989) er den del af Boest Mose som omfatter linie 1, beskrevet som del af et hidtil større mosekompleks. I Risager og Aaby (1997) henregnes 5 ha som værende i oprindelig tilstand. Mosen er statsejet. Genopretningsprojektet omfatter både Nordre og Søndre Boest Mose, som i dag er adskilt af vej 453 mellem Nørre Snede og Bryrup. Gerne et kort over lokaliteten med linierne indtegnet

108 Linie 1: 0 m, startpunkt 100 m 200 m

109 300 m 400 m 500 m Pæl ved 560 m, slut 573 m

110 Linie 1 omfatter arealer i meget forskellig tilstand. Sydligt ligger nogle meget fine tørvegrave, centralt findes den aldrig afgravede flade, mens overgangen til den mest nordlige del er meget tør. I den nordlige del regenererer Sphagnum, hvor vandspejlet er hævet. Hele området er ryddet og fremstår træfrit. Flere steder er der etableret opstemninger for at tilbageholde vandet. Linien er i alt 573 m, hvoraf Sphagnum dækkede cm i 2006, og cm i Dette giver en svag tilbagegang i Sphagnum dækning. Dækningsgraden med Sphagnum er lige over 28%. Af de 3 linier havde linie 1 som udgangspunkt den højeste Sphagnum dækning. Herunder vises to udsnit af linien: Den første graf viser det ikke afgravede område, som den tidligere højmoseovervågning fokuserede på (Aaby 1989, Risager & Aaby 1996). Desværre er Sphagnum dækningsgraden faldende og langt fra optimal. For at man vil kunne sige at det ikke afgravede område har gunstig bevaringsstaus, målt som potentielt tørvedannende, skal Sphagnum dækningsgraden være mindst 80%. Den anden graf viser en tørvegrav i starten af linien. Store dele af linien har 100% Sphagnum dækning, og alligevel er dækningsgraden tydeligt faldende fra 2006 til Dette har jeg ingen forklaring på. Sphagnum papillosum er fundet som ny art på linien i Det er et godt tegn, på trods af generel tilbagegang i Sphagnum på linien. S.papillosum er en af de bedste tørvedannere og indikerer stabil vandstand. Boest Mose, linie 1, uafgravet cm m

111 Boest Mose, linie 1, tørvegrav cm m Linie 2 0 m, startpunkt. Pælen markerer 10 m.

112 100 m 200 m 300 m

113 310 m 400 m 437 m

114 Linie 2, forløber mere eller mindre vest-øst på den nordlige del af lokaliteten. Linien er 437 m lang, og i 2006 dækkede Sphagnum 7019 cm, hvilket i 2010 var steget til cm. Det er en markant fremgang på næsten 50%. Sphagnum dækningsgraden var ca 16 % i 2006 og næsten 24% i Store dele af linien har været forholdsvis stabil, men andre dele har haft markant fremgang se nedenstående graf. Fremgangen skyldes tydeligvis lukning af grøfter og en meget mere våd mose. Boest Mose, linie cm m Linie 3 Start, pæl v. 5m

115 100 m 200 m 300 m

116 Slut 338 m Linie 3 er 338 m lang og forløber mere eller mindre fra nord mod syd, på den nordlige del af mosen. Det vil sige at linie 2 og 3 krydser hinanden. I 2006 dækkede Sphagnum 7112 cm af linien, og i 2010 var dækningen steget med 50% til cm. Det giver en fremgang i dækningsgraden fra 21% til 31,5%, den mest markante på lokaliteten. Store dele af linien har 100% dækning. Se grafen nedenfor som illustration heraf. Boest Mose, linie cm m Overordnet set er der svag tilbagegang i det der tidligere blev regnet for kerneområdet, mens de dele hvor det har været muligt at hæve vandstanden regenererer eksemplarisk. Med en samlet Sphagnum dækningsgrad på linierne på 27,5%, er det Boest Mose der har den samlet set højeste dækningsgrad for alle lokaliteterne i projektet.

117 Tilbagegangen på linie 1 skyldes sandsynligvis massiv dræning i meget lang tid. Ifølge Aaby 1989 er højmosetørvelaget under 1 m, og muligvis ikke tilstrækkeligt til at tilbageholde vandet. Idet der er tale om fragmenter af en tidligere meget stor mose er det muligt at en næsten regional sænkning af vandspejlet som følge af dræning fortsat negativt påvirker lokaliteten. Det var påfaldende at hele lokaliteten ved linie 1 virkede tør, på trods af at markeringspælene stod fulde af vand. Højmosefladen er i dag præget af turkæruld og revling, og fremstår stærkt tuet. Man kan se at gamle Sphagnum-tuer bryder sammen og står døde tilbage. Nogle af dem er muligvis blevet skadet i forbindelse med rydningen. Når tuerne åbnes forsvinder vandtilbageholdelsesevnen, og tuen dør. Dette sker kun i større stil når områderne er for tørre. En mere udtørringstolerant Sphagnum som S.fimbriatum er under udbredelse, hvilket er et dårligt tegn, på trods af at enhver Sphagnum er bedre end ingen Sphagnum. Det er tilsyneladende muligt at optimere det hydrologiske arbejde, Bl.a. bør der arbejdes med bredere plader når grøfterne er så brede som de er flere steder. Blåtop er under udbredelse og der er en del bølget bunke især på linie 1.

118 BRANDSTRUP MOSE Smuk gammel tørvegrav i Brandstrup Mose Brandstrup Mose er rester af et meget større moseområde. I Thøgersen (1942) er der kortlagt 193 ha som højmose. Aaby (1988) henregner ca. 4 ha af Brandstrup Nørremose til at være i højmosetilstand, det vil blandt andet sige aldrig afgravet. Mosen er privatejet og 53 ha deklarationsfredet i Brandstrup Mose er en spændende lokalitet, og der er ikke meget færdsel. Hver gang mosen er blevet besøgt i forbindelse med denne overvågning, og tidligere er der observeret mosehornugle (ret sikkert). Det er tydeligt at se der er foretrukne opholdstræer, hvor der er store mængder uglegylp m.v. Der er stedvist meget stejle gradienter fra tørvegravning, og i det hele taget er det en meget variabel lokalitet. Der er rigtig mange tørvegrave med rigtig flot succession, og store bestande af bl.a. rundbladet soldug. Højspændingsledninger og master taget ned i 2009 ell. 2010, og ført uden om mosen. Det baner vejen for genopretningen, som endnu ikke er gennemført. Overvågningen af Brandstrup Mose giver derfor ikke noget billede af effekten af gennemførte tiltag. Gerne et kort over lokaliteten med linierne indtegnet

119 Linie 1: Den vestligste af de 2 nord-sydgående linier. 0 m, startpunkt nær mark 200 m 400 m

120 500 m 600 m 700 m Slut 793,7 m i kanten af mark

121 Brandstrup Mose, linie cm m På linie 1 har der været en svag fremgang i Sphagnum dækningsgraden fra 15,7% til 17,6%. Det er en gennemsnitlig fremgang som dækker over store variationer. Figuren ovenfor illustrerer en del af linien med markant fremgang. Linie 2: 0 m, startpunkt

122 100 m 200 m 300 m

123 400 m 500 m 600 m

124 688 m, slutpunkt v. mark Brandstrup Mose, linie 2, uafgravet cm m På linie 2 har der generelt været tilbagegang i Sphagnum dækningsgraden fra 11,3% til 10,5%. Store dele af dette linie forløb rammer forholdsvist højtliggende dele, med tørre balke og muligvis aldrig afgravede dele. Figuren ovenfor illustrerer 50 m flade der blev vurderet til aldrig at have været afgravet.

125 Linie 3: 0 m, startpunkt 100 m 200 m

126 300 m 400 m 500 m

127 600 m 700 m 723 m; slut linie 3

128 Slutpkt. Set fra marken Starten på linie 3 omfatter det der i Aaby (1988) og Risager og Aaby (1997) blev opfattet som kerneområdet. Området er aldrig afgravet, men kraftigt præget af udtørring. Det er i dette område, der har været gennemført plejetiltag tidligere, for at få fladen til at fremstå relativt træfri. Generelt har der været en lille fremgang i dækningsgraden af Sphagnum, fra 30,3% til 32,5%. Det dækker over meget store variationer, med strækninger stort set uden Sphagnum og strækningen med næsten 100%. Nedenstående graf illustrerer 50 m af det uafgravede. Der har været markant fremgang i Sphagnum dækningsgraden. Brandstrup Mose, linie 3, uafgravet cm m

129 Nedenstående graf, illustrerer de flotte tørvegrave, som har gennemløbet en meget flot succession siden tørvegravning på lokaliteten stoppede. De områder på grafen, hvor der er lav Sphagnum dækning, er smalle balke mellem gravene. Brandstrup Mose, linie cm m Linie 4: Der er kørt Sphagnum sammen til privat brug i nyere tid, men ikke mellem 2006 og Efter sigende er praksis stoppet. Denne korte linie er medtaget for at illustrere, hvor langsom successionen er når sort tørv skal regenerere under tidvist tørre forhold. Området er under langsom fin regenerering. Kolonisering med Tuekæruld m. v er et rigtig fint tegn. Stedvis er der Smalbladet kæruld på sort tørv med rundbladet soldug. Lokalt kraftig opspiring af birk, specielt hvor der er Smalbladet kæruld. Linien er mest våd i start-enden. Nær slutpunktet er der skorpedannelse (crusting).

130 0 m, Startpunkt 100 m 200 m

131 Linie 4 er stort set uden Sphagnum, dækningsgraden har ændret sig fra 0,5% til 0,6%, men det kan ligeså godt være tilfældigt. Linien er udlagt for at følge successionen. Specielt hvis der sker en let bedring i hydrologien vurderes det at dette område har et meget stort og hurtigt regenerationspotentiale.

132 DRAVED MOSE Meget flot succession i tørvegrave ved Draved mose, juli traner flyver over. På et tidspunkt blev der observeret mindst 16 traner på én gang (juli 2010). Draved Mose er rester af et meget større højmoseområde. Thøgersen (1942) kortlægger 345 ha af Kongsmose som højmose, med 4,8 m tørv de dybe steder og 1,8 m i gennemsnit. Aaby (1987) skriver at 350 ha af Draved Mose er fredet og ca halvdelen i statseje. Risager og Aaby (1997) angiver ca. 14 ha til at være i naturtilstand, dvs aldrig afgravet. Stort set hele Draved Mose har været ryddet mellem 2006 og Fra de høje centrale partier, der i det følgende kaldes aldrig afgravede felter, som ligger rundt om Russerfennen, kan man overskue en meget stor del af mosen. Der er udlagt 4 overvågningslinier, Gerne et kort over lokaliteten med linierne indtegnet

133 Linie 1: Nordvest i området. Fra SØ mod NV. Meget nedbrudt tørvemose. Muligvis stedvist meget tyndt tørvelag, og en ukendt historik, som nok ville kunne øge forståelsen af dette meget ujævne tørre område. 734 m. 0 m; Startpunkt 100 m

134 200 m. 300 m 400 m

135 500 m 600m 700 m

136 Opsummering af udviklingen i området ved linie 1. Området er blevet ryddet siden 2006, der er også observeret et par grøftelukninger. I 2006 blev der ikke fundet Sphagnum på linien, i 2010 blev der observeret Sphagnum på 4 ud af 734 m. Alle 4 forekomster er Sphagnum palustre og tilsammen kun 140 cm. I 2006 blev der anvendt gennemsnitstal for forekomst af blåtop, bølget bunke og pors, i 2010 er angivet større detaljeringsgrad. For alle tre arter har der været fremgang, mest markant for bølget bunke. Der har i teorien været markant fremgang i Sphagnum, men det skyldes bl.a. at der ikke var Sphagnum på linien 2006, og at linien 2010 har ramt et par Sphagnum bevoksning i grøfter. Disse bevoksninger var for øvrigt også tilstede i 2006, men linien var lige ved siden af. Forekomsten af Sphagnum svarer til en Sphagnum dækningsgrad på 0,2%. Alt i alt er området fortsat stærkt nedbrudt, og uden tegn på at udviklingen er vendt. Opvæksten vil snart nå samme niveau som før rydningen. Linie 2: Start lige syd for starten på linie 1. Retning syd. De lyngklædte dele er tidligere vurderet til at have et stort potentiale, forudsat vandstanden blev lidt højere. 259 m. 0 m; startpunkt

137 100 m 200 m

138 Draved Mose, linie cm m Ud af de 259 m er Sphagnum i alt gået fra at dække ca 10 m, til at dække næsten 18 m. Udviklingen er primært foregået mellem 78 og 112 m, hvor en lavning med let forbedret hydrology muliggør vækst af S.cuspidatum, se ovenstående graf. Dækningen med S.cuspidatum er gået frem med mere end 50%, men det er stadig alt for lidt samlet set. Det kunne dog være et tegn på at hydrologien stedvis er tæt på at muliggøre vækst af Sphagnum. Samlet set er dækningsgraden på linien gået fra 4,1% til 6,8%. Desværre har blåtop været i massiv fremgang, og det er derfor spørgsmålet om arealet vil vokse til med Sphagnum eller blåtop. Området er tilsyneladende kun i ringe omfang opvækstområde for birk. Linie 3: Fra den store tørvegrav hvor linie 2 slutter, retning SØ. Linien skærer oprindelig flade, Russerfennen og oprindelig flade igen, før den slutter af gennem en vandfyldt tørvegrav, og ender ved vejen. 736 m.

139 0 m. Startpunkt 100 m 200 m

140 300 m 400 m 500 m

141 600 m 700 m Analysen af linie 3 er opdelt i fokus områder: De meter der ikke indgår i analysen er skrånende gradienter, eller tørre mellemområder, som man ikke kan forvente en positiv udvikling af indenfor en tidsramme på 4 år.

142 Draved Mose, linie 3, uafgravet cm m m = 124 m. Aldrig afgravet flade - kerneområdet i højmoseovervågningen Aaby ( ) og Risager og Aaby ( ). Kortlagt som aktiv højmose,, se billedet ved 100 m, som er helt klassisk for denne vegetation. I 2006 var der i alt Sphagnum på 30,40 m ud af 124 m, hvilket giver en dækningsgrad lige under 25 %. I 2010 var der Sphagnum på 30,50 m, ud af de 124 m, en dækningsgrad lige over 25%. Det tyder på en stabil situation. I kontrast hertil er forekomsten af Blåtop på arealet 5 doblet, og forekomsten af levermossen Odontoschisma sphagnii halveret. Begge dele tegn på en markant forringelse. Se ovenstående graf m = 258 m. Russerfennen, hvor russiske krigsfanger under 1. Verdenskrig forsøgte at dyrke kartofler. I dag stort set kun blåtop. Billede 300 og 400 m. I 2006 var 40 cm ud af 258 m dækket af Sphagnum. I 2010 er det steget til 100 cm. På trods af rydninger og lukning/afbrydelse af rørdræn er der ingen signifikant forskel, og dækningsgraden af Sphagnum ligger fortsat langt under 1%. Der har været fremgang i Blåtop, men 2006 tallene baseres på gennemsnitstal, så det kan ligeså godt være ens de 2 år. Som noget nyt er benbræk nu at finde på linien. 0 cm i 2006, 130 cm i 2010.

143 Draved Mose, linie 3, uafgravet cm m m = 129 m. Aldrig afgravet flade - kerneområdet i højmoseovervågningen Aaby ( ) og Risager og Aaby ( ).). Kortlagt som aktiv højmose. Billedet ved 500 m (se ovenfor) er helt klassisk. I 2006 var 970 cm dækket af Sphagnum, i 2010 er det 910 cm. En lille tilbagegang, men sikkert ikke mere end usikkerheden på metoden, begge år nede omkring 7%, med langt til mere end 80%. Blåtop er let øget, men pga data indsamling ikke signifikant. Fremgangen i dækningen af benbræk er derimod meget iøjnefaldende. I 2006 var der registreret 770 cm. I 2010 er det steget til 2290 cm. En del kan muligvis tilskrives årstiden. Overvågningen i 2006 var i maj måned, i 2010 var det juli. Det kan dog langt fra forklare det hele. Bent Aaby har tidligere udtrykt bekymring over udbredelse af benbræk på Draved Mose. Denne aldrig afgravede højmoserest er i endnu dårligere bevaringstilstand end det større stykke mod NV ( m) m = 40 m. Våd tørvegrav I 2006 var stort set hele linien dækket af Sphagnum = 3910 cm. I 2010 var der sket en svag tilbagegang = 3810 cm. Dette kunne være tilfældigt, men samtidigt har der været en svag fremgang i blåtop (2480 til 2780 cm) og bølget bunke er registreret i 2010 med 140 cm, hvor den ikke var tilstede i Alt i alt en tilbagegang, også i et vådt område m = 11 m. Våd tørvegrav. Billede 700 m. Tendensen for denne våde tørvegrav er den samme som for m: Svag tilbagegang i Sphagnum og svag fremgang i blåtop.

144 Generelt har der været tilbagegang i Sphagnum dækningsgraden på linie 3, fra 12,8 % til 12,6 %. Med den usikkerhed der er på metoden, kan man måske også sige at situationen er stabil, men ugunstig, da der er langt til 80% dækning med Sphagnum.

145 Linie 4: Lang linie fra V mod Ø, 1300 m. 0 m. Startpunkt 100 m 200 m.

146 300 m 400 m 500 m

147 600 m 700 m 800 m

148 900 m 1000 m 1100 m

149 1200 m Slut v m Analyse af linie 4 opdelt i fokus områder: Draved Mose, linie 4, tørvegrave cm m m Tørvegrave mod øst, med meget fin succession i de våde dele. Se billede 0, startpunkt. Sphagnum dækningsgraden har været stigende fra 5860 cm til 6390 cm. Dækningen er stort set 100 % i de vanddækkede tørvegrave, det er de mellemliggende balke med blåtop og dværgbuske der trækker ned. Fremgang i S.papillosum, hvilket er et rigtig godt tegn på god tørvedannelse. Blåtop har været stigende 6080 cm til 6540 cm, men det kan være tilfældigt, da det ikke er så let at angive om der er 80 eller 100 cm dækning.

150 Draved Mose, linie 4, uafgravet cm m m = 278 m: Oprindelig aldrig afgravet flade (som m linie 3) Kerneområdet i højmoseovervågningen Aaby ( ) og Risager og Aaby ( ). Se billedet ved 100 m, for at få et overordnet indtryk, samt ovenstående graf. Der har været fremgang for Sphagnum. I 2006 var der 5860 cm på linien, i cm, svarende til en lille fremgang fra omkring 21% til 23%. Der har også været fremgang i levermossen Odontoschisma sphagnii fra 30 cm til 150 cm, et godt tegn. Blåtop har været i fremgang, men 2006 baseres på gennemsnitstal og den eksakte fremgang er derfor usikker. Benbræk er fordoblet fra 150 cm til 300 cm m: Russerfennen. Som m på linie 3. se billede 500 m. I 2006 blev der ikke registreret Sphagnum på linien. I 2010 er der registreret i alt 20 cm. 10 cm S.cuspidatum og 10cm S.papillosum. Overraskende eftersom begge arter kræver stabil vandstand. Det kan dog skyldes kolonisering af kørespor/huller efterladt efter rydningerne. Ingen tegn på tilbagegang i blåtop, snarere tvært imod.

151 Draved Mose, linie cm m m = 684 m. Forholdsvis flade tørvegravede arealer, stor variation. Se billede m. Svag stigning i Sphagnum, mindre end 1%. Se ovenstående graf. Enorm fremgang i blåtop. Har været meget i tvivl om registreringerne fra 2006, men alt tyder på voldsom fremgang. Vil kunne checkes med Novana data. Kunne skyldes sammenpresning af tørvelag i forbindelse med rydninger. Som iagttaget på flere andre arealer er andelen af Benbræk fordoblet. Helt overordnet har der været fremgang i Sphagnum dækningsgraden på lokaliteten. Et gennemsnit af de 4 linier i 2006 gav en dækningsgrad på 17,6% stigende til 18,7 i Det giver indtryk af en forholdsvis stabil situation, men der er langt til en dækningsgrad på 80%, som er det der vurderes at kunne dokumenterer gunstig bevaringstilstand. Indtil videre kan der ikke observeres en markant forbedring af arealerne overordnet set, på trods af de omfattende rydninger. Der er ingen tegn på vandstandsstigninger, hvilket ellers var forventet af undertegnede bl.a. på linie 4: 616m-1300 m, samt på linie 2. Stedvis fremgang på linierne men også stedvis tilbagegang.

152 NYBO MOSE Rydning på Nybo Mose 2006, mod syd. I Thøgersen (1942) kortlægges 15 ha af Nybo Mose som højmose, og 9 ha som lavmose. Nybo Mose ligger nordvest for Brændegårdssø, og støder op til søen. Der er en skarvkoloni mellem søen og det sydlige af mosen. Mosen er sandsynligvis dannet som hængesæk ved Brændegårdssøen. Det er overvejende sandsynligt at Nybo Mose i sin hele udstrækning har været tørvegravet. På luftfoto er det let at se strukturerne af tidligere tørvegravning i de centrale dele. Drængrøfterne har ikke haft en fuldstændig ødelæggende virkning, og højmosevegetationen har derfor genetableret sig. Kerneværdierne på Nybo Mose knytter sig til disse centrale revegeterede tørvegrave, som fremstår med højmosefladens karakteristiske arter (+blåtop). Der er udlagt 3 overvågningslinier Gerne et kort over lokaliteten med linierne indtegnet

153 Siden startovervågningen foråret 2006 er Nybo Mose blevet ryddet (august-september 2006), og det åbne areal udvidet markant. Udvidelsen blev bl.a. baseret på, hvor der var Sphagnum tilstede under træerne og grænsen mellem rødel og birk. Genvækst efter rydning Som noget ganske særligt for samtlige moser i dette projekt er rådyrene på lokaliteten i stand til at holde birken nede når først den er ryddet. Under Novana overvågningen 2007 havde stødene fra fældningerne af birk kraftig tæt genvækst. Det samme kunne til dels observeres i Udover at skyde fra stødende var der en kraftig nyspiring på lokaliteten, især hvor tørven var blevet blottet. I forbindelse med Novana 2009 var de fleste grundskud døde, og opspiringen i meget stort omfang væk. Rådyrene har ingen appetit på rødel og tørst, som derfor grundskyder og vokser op. Stødskud 2007

154 Spiring af birk 2007 Sphagnum breder sig i kørespor 2007 Døde stødskud 2009

155 Linie 1: Linien er placeret i den vestlige del af lokaliteten, med start i syd. Den forløber stort set stik nord, 679 m. I 2006 lå linien trædækket, i 2010 er langt størsteparten træfri. Meget store dele af linien lå under kørepladerne ifm rydningen, se indledningsbilledet ovenfor. 0, Startpunkt 100 m

156 200 m 300 m 400 m

157 500 m 600 m 679 m Slutpunkt

158 Opsummering af udviklingen i området ved linie 1. Meget tæt blåtop, med en stigning i dækningsgraden fra 388 m til 530,6 m, tegn på en negativ udvikling, en del af forklaringen er mere lys efter rydningen. Sphagnum dækningsgraden er også steget fra 4,40 m til 32,20 m, svarende til en stigning fra 0,7% til 4,7%. En markant stigning, som er et positivt tegn. Stigningen i Sphagnum dækningsgraden er dog fortrinsvis et resultat af at Sphagnum har kunnet etablere sig i de dybe kørespor der blev efterladt efter rydningen i Linie 2: Linie 2 starter fra vest og går mod øst, på det bredeste sted, 300 m. Linien forløber nær nogle større grøfter, og linien er udlagt her for at kunne dokumentere en evt. effekt af hævning af vandstand i grøfterne. Linien krydser kerneområdet med dominans af dværgbuske, ved 100 m markeringen. 0, startpunkt

159 100 m 200 m 300 m, slutpunkt

160 Opsummering linie 2: Fra 242 m og frem er der hverken blåtop eller Sphagnum på linien. Dette skyldes primært mangel på lys, men også mere næringsrige forhold. Udregninger af Sphagnum og blåtop dækningsgrad er derfor udelukkende baseret på de første 242 m. I 2006 dækkede Sphagnum 16,50 m, hvilket i 2010 er steget til 18,50 m. Stigningen skyldes først og fremmest Sphagnum i kørespor. Rundt regnet er der sket en stigning i dækningsgrad af Sphagnum fra lige over 7%, til en dækningsgrad lige under 8%. Der er også sket en øget dækning af Blåtop, fra en værdi på (cm) i 2006 til (cm) i Det kan ikke, som for Sphagnum, direkte henføres til cm, da det er et vurderet tal. I en pinpoint analyse vil sikkert alle give tæt på 100% dækning. Overordnet set er Sphagnum dækningsgraden på linie 2 steget fra 5,5% til 6,2%. Langt fra nok til at dokumentere gunstig bevaringsstatus. Linie 3: Linie 3 starter i nord og løber mod syd, 680 m. Den er lagt så den på maksimal vis dokumenterer tilstanden på de mest højmoseagtige arealer centralt i mosen. På kort fremstår de med en mørk signatur, på grund af mange dværgbuske (lyng m.v.). Blåtop dominerede arealer fremstår grågrønbeige på luftfoto. 0, startpunkt

161 100 m 200 m 300 m

162 400 m 500 m 600 m

163 680 m, slutpunkt Analysen af linie 3 er opdelt i fokus områder: Tidligere afgravet, blåtop domineret, en stor del ryddet I 2006 var der i alt 260 cm Sphagnum på linien, i 2010 var det steget til 320 cm. Stigningen er på under 1%, og skyldes fortrinsvis Sphagnum i kørespor. Blåtop er steget fra en dækning på 1840 m til 3640 m. En del af stigningen kan skyldes forskellen i årstid. Fortrinsvis er der dog sket en stigning i tætheden af blåtop, bl.a. som følge af de mere lysåbne forhold. Nybo Mose, linie 3, kerneområde cm m

164 m = 225 m. Kerneområdet, hvor en stor del fremstår med højmosevegetation. De første ca. 15 m på ovenstående graf afbilder bl.a. effekten af vandstandshævning i en bred central grøft. Det har givet massiv fremgang i Sphagnum lokalt. Kerneområdet er tidligere afgravet, men kun overfladisk, og området har fortsat været i stand til at tilbageholde vand og regenerere på trods af at være højtbeliggende. I 2006 var der 4800 cm Sphagnum, svarende til ca. 21% af linien. I 2010 var der sket et fald til 4080 cm, svarende til ca 18% af linien. Betragtet som Sphagnum ift Sphagnum et fald på 8,5%. Blåtop er gået frem fra en værdi for dækning/tilstedeværelse på 8490 til Noget af det kan skyldes forskellig årstid for overvågningen. Det er bekymrende at der på trods af store rydninger og hævning af vandstand fortsat er tilbagegang i Sphagnum i kerneområdet. Ikke mindst i lyset af fremgangen i blåtop. Nybo Mose, linie 3, hjulspor cm m m = 353 m. Tidligere afgravet, blåtopdomineret, det meste ryddet i 2006.

165 Nybo Mose, linie 3, hjulspor cm m I 2006 var der 430 cm Sphagnum på linie 3 fra m. I 2010 var det steget til 1310 cm Sphagnum, svarende til ca 1,2 % af linien 2006 og 3,7% i Set som Sphagnum isoleret en stigning på lidt over 300 %. Stigningen skyldes først og fremmest Sphagnum i kørespor. Overordnet er Sphagnumdækningsgraden på hele linie 3 steget fra 8,2% til 8,4%. Stigningen i dækningsgraden udenfor kerneområdet opvejer stort set tilbagegangen i kerneområdet. Opsummering Nybo Mose: Helt overordnet betragtet har der været fremgang i Sphagnumdækningsgraden fra 4,6% til 6,5%. Som nævnt ovenfor skyldes dette dog i høj grad øget Sphagnumdækningsgrad i hjulspor efterladt i forbindelse med rydning. Overvågningen, som kun dækker en periode på 4 år, indikerer at den negative spiral denne lokalitet tilsyneladende er inde i, endnu ikke er blevet brudt af forsøgene på genopretning. Sphagnumdækningsgraden har været i tilbagegang i kerneområderne, og blåtop har øget sin i forvejen massive dækning. Skyggevirkning og fordampning fra birkene er effektivt fjernet, og lokaliteten fremstår åbent. Som noget meget positivt kan nævnes den hastighed med hvilken Sphagnum har etableret sig i de kørespor der blev efterladt efter rydningen Dette viser at tørven har de rigtige egenskaber som substrat for Sphagnum, hvis der opnås mere optimale forhold.

166 Højmoseflader er den eneste habitattype som ikke indeholder græsser. Der skal ikke meget forstyrrelse til før blåtop indfinder sig, og den er ikke let at komme af med igen. Det er nødvendigt at afprøve nogle metoder til kontrol af blåtop, f.eks slåning. I den sydlige del af lokaliteten kunne det overvejes at skrælle det øverste lag med blåtop af. Med dette vil man kunne opnå 2 ting. Dels en mere optimal hydrology, dels at fordampningen fra en tæt måtte af blåtop fjernes. Der er tegn på at forhold for Sphagnum og blåtop ligner hinanden lige i det område, hvor der er lidt for tørt. Sphagnum forsøger at overleve/etablere sig. Tidvis tørke ilter tørven og frigiver næringsstoffer som begunstiger blåtop. Blåtop etablerer sig ikke uden en vis tilstedeværelse af vand, men er ofte udtryk for store fluktuationer i vandspejlet, som blåtop bl.a. selv er med til at forværre, pga den store fordampning fra græslaget. Måske kan det være nødvendigt at se på omgivelserne, måske er det betingelser/forandringer udenfor lokaliteten der giver problemer. For Nybo Mose har jeg tidligere overvejet hvad der kan være forklaringen på den massive blåtop dækning. Nybo Mose er dannet som en hængesæk i den vestlige del af Brændegårds Sø, ligesom Store Økssø Mose er startet som hængesæk ved Store Økssø. Måske har man på et tidspunkt reguleret vandstanden i Brændegårds Sø, med katastrofale følger for Nybo Mose? Noget andet er en af Danmarks største skarvkolonier mellem mosen og søen? Skarver skider ikke i luften, det sker når de letter fra reden. Det er derfor ikke overflyvningen der er problematisk. Man kunne forestille sig at afdampningen hhv tørdepositionen fra denne koloni har en markant indflydelse. Hverken stødskud eller opspiring af birk virker i 2010 problematisk på lokaliteten. Den altoverskyggende udfordring er blåtop. Der er ikke andre lokaliteter i projektet hvor blåtop udgør så stort et problem som på Nybo Mose.

167 STORE ØKSSØ Neglen i arbejde på Store Økssø i forbindelse med nedsætning af plader foråret Thøgersen (1942) har kortlangt 20 ha højmose ved St Øxsø Mose, og 14 ha højmose ved Havemose. Store Økssø inkluderer den lokalitet der refereres til som Havemosen. Der er tale om 2 meget forskellige problemstillinger i forhold til genopretning, og det kunne derfor også have været beskrevet som 2 forskellige lokaliteter. Store Økssø Mose er dannet som hængesæk rundt om den næringsfattige Store Økssø. I 1950 erne er Store Økssø blevet systematisk drænet og tilplantet med nåletræer. Havemosen har derimod været tørvegravet, men ikke systematisk tilplantet. Gerne et kort over lokaliteten med linierne indtegnet Det der i 2006 blev kaldt linie 2 blev ikke genfundet. På grund af de store træer var der meget stor usikkerhed på GPS, hvor der overhovedet kom målinger, og i de fleste tilfælde var det umuligt at få data. I 2010 blev linie 1 i stedet forlænget med 100 m, men der er ingen pæl i slutpunktet ved 500 m. Denne del af mosen var endnu ikke græsset på overvågningstidspunktet i juli Hegn og infrastruktur var gjort klar. Øst for slutningen på linie 1 ligger et meget fint lille område der refereres til som bægeret, se billeder herunder. Det ligner umiddelbart en meget gammel fin tørvegrav, idet omridset stedvis har nogle meget lige sider. Det er dog lidt af en gåde hvorfor man er gået lidt ind på mosen for at

168 etablere en tørvegrav. Bægeret har en eksemplarisk fin succession med høj Sphagnum dækning og begyndende tuedannelse. Der er en del de for højmosefladen hjemmehørende arter (smalbladet kæruld, tuekæruld, tranebær, hedelyng, klokkelyng og rundbladet soldug) og en fin Sphagnum artssammensætning (Sphagnum magellanicum, S.rubellum, S.subnitens, S.fallax, S.papillosum, S.palustre). Det er det mest højmoseagtige område på hele Store Økssø, og omkranses af UTM koordinaterne: (552685, ); (552704, ); (552704, ); (552700, ); (552686, ). Sphagnum udvider sin dækning i kanten af området. Det er fascinerende at se hvordan bar tørv koloniseres, se herunder. Kolonisering af bar tørv i kanten af Bægeret.

169 Linie 3 omfatter den første rydning på Store Økssø 0 pkt - start 100 m

170 200 m 300 m 400 m

171 500 m 600 m 655 m slut

172 Store Økssø, linie cm m Sphagnumdækningsgraden på linie 3 er gået fra 3,9% til 12,4%. På ovenstående graf er det tydeligt at se at Sphagnum fortrinsvis har bredt sig i de opstemmede grøfter. Linie 1, omfatter anden rydning på Store Økssø. Dette område ligger syd for området med linie 3 0 m; start

173 100 m 200 m 300 m

174 400 m 500 m; slut

175 Store Økssø, linie cm m Sphagnum dækningsgraden er steget fra 0,2% til 4,5%. Linie 3 var blevet ryddet før overvågningen 2006, mens linie 1 er ryddet efter overvågningen, idet man ville være sikker på at der var tegn på regenerering ved linie 3. Stigningen i Sphagnum dækning er derfor sket over et kortere tidsrum. Havemosen I forbindelse med overvågningen blev det observeret at birken var ryddet usædvanligt højt. Har senere fået forklaret at der var ryddet i forbindelse med snedækket i januar/februar Ikke hensigtsmæssigt at rydde i den højde, men i dette tilfælde har det måske betydet at gederne kunne nå?

176 Hele Havemosen græsses med gamle malkegeder Havemosen græsses med en stor gedeflok. Opvæksten på Havemosen er uden tvivl problematisk, men det er græsningen også. Gederne tager dog fortrinsvis ophold på de mere tørre dele, og det er meget forståeligt at der er valgt at etablere græsning. Før man anvender græsning bør det nøje beskrives hvad man vil opnå, og hvornår (under hvilke omstændigheder) dyrene igen fjernes fra arealet. Man skal passe på at man ikke gør arealerne plejekrævende. Det overordnede mål er ikke udelukkende et træfrit areal, det er primært en tørvedannende vegetation, dokumenteret som meget høj Sphagnum dækning. Havemoselinien: 0 punkt

177 100 m 200 m 300 m

178 400 m 600 m 700 m

179 slut 718 m Havemosen kan opdeles i 3 områder: 1: Det sydlige område nærmest Store Økssø, hvor der er gravet igennem til Store Økssø og vandstanden på denne måde stabiliseret på et højt niveau i de gamle tørvegrave. 2: Det mellemliggende areal med højere liggende balke, hvor vandstandshævningen ikke helt er nok. 3: Den nordlige ende hvor vandstanden generelt er favorabel. Det sydlige område, hvor linien starter, har haft en meget flot hurtig naturlig regeneration med Sphagnum. I bakspejlet skulle overvågningen have startet mindst et år før, for at fange den massive fremgang. Se grafen herunder (Havemosen, meget vand). Havemosen, meget vand cm m

180 Det lidt tørre mellemstykke har også fremgang i Sphagnumdækningsgraden, men på et langt lavere niveau idet de hydrologiske forhold ikke er optimale, se herunder. Det er i dette område af Havemosen opvækstproblemerne er mest massive. Havemosen, generelt tørt cm m Den nordlige del af linien, som også er slut-enden, har en forholdsvis favorabel hydrologi og udviklingen er meget positiv, se herunder. Havemosen cm m

181 Overordnet set er Sphagnumdækningsgraden gået fra 30,7 i 2006 til 39,5% i Det er suverænt den linie i overvågningen med den højeste Sphagnumdækningsgrad. Udover fremgang i Sphagnum, som i høj grad er fremgang i S. fallax, har der været fremgang i blåtop. Græsningen betyder at blåtop ikke fremtræder så tydeligt, men der er alligevel tydelig fremgang.

182 STORELUNG Kørsel m pistemaskine eller lignende har efterladt et rillet mønster på hængesæk vegetation, og medført at blåtop nu er indvandret i dette område. Storelung: Thøgersen (1942) kortlægger 37 ha som højmose ved Storelung, med største tørvedybde over 3,5 m og et gennemsnit på 2 m. Mosen er privatejet. Overordnet set har hele Storelung været tørvegravet. Det er muligt at der fortsat er tørveprofiler, hvor overfladen ikke er afgravet, men så står de tilbage som tørre balke mellem tørvegrave. Dette kunne være tilfældet i et areal mod vest, hvor der er meget lyng på de tilbagestående balke. Ellers fremstå lokaliteten med en lang række mosaikvegetationstyper, der er fremkommet ved tørvegravning. Det er afgørende for en efterfølgende succession om der er gravet udelukkende i højmosetørv, om der er gravet til underliggende lavmosetørv, eller der evt. er gravet igennem til underliggende mineral-lag. Derudover er vandstanden af afgørende betydning. Centralt mod vest er et stort område dækket af tagrør, længere mod vest er der som nævnt et fint område med lyngklædte balke og tørvegrave med fin succession og begyndende tuedannelse i de tykke Sphagnum lag. Natur og Ungdom har permanente flader på lokaliteten, så der er indsamlet data om successionen i mange årtier. Lokaliteten er dækket af et netværk af veje, etableret med henblik på at transportere tørv væk. Der er også et system af grøfter, som er dårligt kortlagt. De dybeste grøfter afsløres ved at der vokser dunhammer. Lokaliteten er blevet ryddet, og i 2010 er dele af den blevet genryddet. Der er desværre blevet kørt på nogle meget fine hængesækflader, hvilket bør undlades. Der var i forbindelse med Novana

183 overvågning ikke konstateret problematisk opvækst i disse kerneområder, og bevæggrunden for kørsel er derfor ikke lige til at få øje på. Kørslen var muligvis sket for at kunne slå tagrør centralt. Der er endnu ikke gennemført større hydrologiske tiltag på lokaliteten. Gerne et kort over lokaliteten med linierne indtegnet Linie 1 0 m. Startpunkt 100 m

184 200 m 300 m 376 m, slut

185 På linie 1 har der været fremgang i Sphagnum dækningsgraden fra 22 til 28,9%. Denne øgning var specielt tydeligt i rydningen mod syd, hvor lyset sandsynligvis tidligere, har været en begrænsende faktor, se grafen herunder. Storelung, linie cm m Linie 2 0 m. Pæl i rødel ved grøft.

186 0 m 100 m 200 m

187 300 m 400 m 500 m

188 575 m Linie 2 forløber nord-syd og passerer nogle meget fine successioner i tørvegrave med lav vand. Der har været en svag fremgang i Sphagnum dækningsgraden på linen fra 26,7% i 2006 til 29,2 i Grafen herunder illustrerer en af de fine tørvegrave. Storelung, linie cm m Linie 3

189 0 m, startpunkt 100 m 200 m

190 300 m 400 m 500 m

191 543 m, slutpunkt Linie 3 forløber øst-vest, og omkring 100m passeres det, der for denne lokalitet kunne betegnes kerneområdet. Det er en række fine successioner i tørvegravene, og de tilbagestående balke er muligvis den oprindelige overflade og rummer derfor potentielt en intakt pollenprofil, se grafen herunder. Storelung, linie 3, kerneområde? cm m Linie 3 passerer flere steder tørvegrave, grafen herunder illustrerer en række små dybe tørvegrave, med mellemliggende tørre balke.

192 Storelung, linie cm m Overordnet set har der været en fremgang fra 14,2% til 16% Sphagnumdækningsgrad på linie 3.

193 SVANEMOSE Tilbagestående gl. skovfyr på Svanemose, efter en omfattende rydning.

194 Svanemose er rester af en tidligere større højmose. Svanemose er af Thøgersen (1942) kortlagt som 174 ha højmose, og i Aaby (1989) angivet som 100 ha, men kun med rester bevaret i afdeling 851. I Risager og Aaby (1997) angives at kun 2 ha er i naturtilstand. Der har været græsset fra 1989, men omfanget er ikke mig bekendt. Da overvågningen blev iværksat 2006 var rydningerne endnu ikke gennemført. Linie 1-3 blev udlagt, men de centrale dele var for svært tilgængelige, derfor er linie 4 udlagt i 2007, efter rydning. Gerne et kort over lokaliteten med linierne indtegnet Linie 1 0 m, startpunkt 100 m

195 200 m 300 m 400 m

196 500 m 600 m 700 m

197 797 m, slutpunkt Svanemosen, linie cm m På trods af omfattende rydninger har der været tilbagegang i Sphagnum dækningsgraden på linie 1 fra 10% til 7,7%. Det kan muligvis skyldes, at der hvor hydrologien ikke er tilstrækkelig god kan en vis skygge være med til at Sphagnum overlever ekstrem sommertørke. Se udsnit af linie 1 på grafen ovenfor. Linie 2

198 0 m, startpunkt, nær vej 100 m 200 m

199 299 m, slutpunkt 299 m, slutpunkt, anden vinkel Linie 2 omfatter et forholdsvist højtliggende areal. Linien er medtaget for at kunne illustrere en eventuel fremgang i Sphagnum dækningsgraden. Der er ikke sket det helt store, dækningen er gået frem fra 0,7% til 0,8%. Sphagnum findes stort set ikke på den højtliggende flade, Sphagnum er registreret i lavtliggende tørvegrave nær slutpunktet ved en stor tørvegrav. Hvis man på et tidspunkt vælger at gennemføre forsøg med afrømning af tørv til mere favourable hydrologiske forhold, kunne dette område måske være et godt sted at gennemføre forsøg. Linie 3 Starter i øst ved fin hængesæk. Synd de fine Sphagnumflader er efterladt med kvas og at der ikke er ryddet birk under vandfladen/overfladen for at undgå/minimere grundskydning

200 0 m, startpunkt 100 m 200 m

201 300 m 400 m 500 m

202 600 m 700 m 800 m

203 900 m 1000 m Slut v 1097 m, nær Slunden Overordnet set har der været tilbagegang i Sphagnumdækningsgraden på line 3, fra 6,7% i 2006 til 5,3% i Mest skuffende er tilbagegangen i den fine tørvegrav i starten af linien, se grafen herunder. Tilbagegangen kan næsten kun forklares med uhensigtsmæssig rydning og efterladt kvas.

204 Svanemose, linie 3, tørvegrav cm m Linie 4, udlagt 2007 Linie 4 0 m, startpunkt

205 100 m 200 m 300 m

206 400 m 500 m 600 m

207 700 m 800 m 900 m

208 913 m, ved vej 1000 m 1100 m

209 1200 m 1300 m 1400 m

210 1500 m, slutpunkt På linie 4 har der været en fin fremgang i dækningsgraden af Sphagnum, fra 14,5% i 2007 til 21,2% i Fremgangen dækker over meget store variationer. Centralt passerer linie 4 det areal der i Aaby (1989) og i Risager og Aaby (1997) er fokus for overvågningen, det aldrig afgravede areal. Også på dette areal har der været fremgang i Sphagnumdækningsgraden, se herunder. Svanemosen, linie 4, uafgravet cm m

211 Slåning med pistemaskine på et areal der vurderes til at være et godt demonstrationsareal. Tidligere tørvegravet med problematisk blåtopdækning, kraftig opvækst af birk og Sphagnum sparsomt tilstede i bundvegetationen, Derudover vurderet til at vandstanden ville kunne hæves. På linie 4 er et areal forsøgsvis blevet slået med en pistemaskine Herunder graf fra det slåede areal. Kraftig fremgang i Sphagnum. Arealet fremstår fortsat med tæt blåtop (se billede 800 m), men der er tegn på at Sphagnum kan komme til at overtage successionen.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities

Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities JENS ALM Ph.d. student Malmö University jens.alm@mah.se Analyst Danish Institute for Sports Studies jens.alm@idan.dk Background Definitions

Læs mere

Privat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende

Privat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende Changes for Rottedatabasen Web Service The coming version of Rottedatabasen Web Service will have several changes some of them breaking for the exposed methods. These changes and the business logic behind

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Please report absence, also if you don t plan to participate in dinner to Birgit Møller Jensen Telephone: /

Please report absence, also if you don t plan to participate in dinner to Birgit Møller Jensen   Telephone: / Annex 01.01 Board Meeting - Draft Agenda Wednesday, 24 th April 2013 at 15.00-20.00 in the Meetery, AADK, Fælledvej 12, 2200 Copenhagen N Agenda Status Time (proposed) Annex Comments 1. Welcome and approval

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 5

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 5 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 5 English version further down Kim Finne med 11 kg laks Laksen blev fanget i denne uge øst for Bornholm ud for Nexø. Et andet eksempel er her to laks taget

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

LIFE Project Number LIFE05 NAT/DK/000150. PROGRESS REPORT No. 4 Covering the project activities from 01.01.2009 to 31.12.2009

LIFE Project Number LIFE05 NAT/DK/000150. PROGRESS REPORT No. 4 Covering the project activities from 01.01.2009 to 31.12.2009 LIFE Project Number LIFE05 NAT/DK/000150 PROGRESS REPORT No. 4 Covering the project activities from 01.01.2009 to 31.12.2009 Reporting Date 31 May 2010 LIFE PROJECT NAME Restoration of raised bogs in Denmark

Læs mere

Susan Svec of Susan s Soaps. Visit Her At:

Susan Svec of Susan s Soaps. Visit Her At: Susan Svec of Susan s Soaps Visit Her At: www.susansoaps.com Background Based on All-Natural Soap and Other Products Started Due to Experience with Eczema Common Beginning Transition to Business Started

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Agenda Subject Time Status Annex Comments

Agenda Subject Time Status Annex Comments Board Meeting - Draft Agenda Wednesday, January, 30 th From 15.00 to 20.00 19.30: Dinner Agenda 1, Annex 01 Agenda Subject Time Status Annex Comments 1. Welcome and approval of the agenda 15.00 15.10 01

Læs mere

LIFE Project Number LIFE05 NAT/DK/000150. PROGRESS REPORT No. 3 Covering the project activities from 01.01.2008 to 31.12.2008

LIFE Project Number LIFE05 NAT/DK/000150. PROGRESS REPORT No. 3 Covering the project activities from 01.01.2008 to 31.12.2008 LIFE Project Number LIFE05 NAT/DK/000150 PROGRESS REPORT No. 3 Covering the project activities from 01.01.2008 to 31.12.2008 Reporting Date 05 June 2009 LIFE PROJECT NAME. Project location DATA PROJECT

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Ny præmie Trolling Master Bornholm fylder 10 år næste gang. Det betyder, at vi har fundet på en ny og ganske anderledes præmie. Den fisker,

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

TEKSTILER. i det nye affaldsdirektiv. - Kravene til, og mulighederne for, de danske aktører

TEKSTILER. i det nye affaldsdirektiv. - Kravene til, og mulighederne for, de danske aktører TEKSTILER i det nye affaldsdirektiv. - Kravene til, og mulighederne for, de danske aktører Artikel 3, stk. 2b definitionen af municipal waste Municipal waste means a) mixed waste and separately collected

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

LIFE Nature projekt - fra ide til projektets realisering -

LIFE Nature projekt - fra ide til projektets realisering - LIFE Nature projekt - fra ide til projektets realisering - ENVINA 24. januar 2013 Claus Paludan Faaborg-Midtfyn Kommune LIFE Nature Baggrund LIFE 70 RARE Nature (2012-2018) Bøjden Nor (2010-2013) Odense

Læs mere

United Nations Secretariat Procurement Division

United Nations Secretariat Procurement Division United Nations Secretariat Procurement Division Vendor Registration Overview Higher Standards, Better Solutions The United Nations Global Marketplace (UNGM) Why Register? On-line registration Free of charge

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013: Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website: www.danionics.dk

Læs mere

Portal Registration. Check Junk Mail for activation . 1 Click the hyperlink to take you back to the portal to confirm your registration

Portal Registration. Check Junk Mail for activation  . 1 Click the hyperlink to take you back to the portal to confirm your registration Portal Registration Step 1 Provide the necessary information to create your user. Note: First Name, Last Name and Email have to match exactly to your profile in the Membership system. Step 2 Click on the

Læs mere

Der var engang 70érne avn i 80érne industrien flytter København i 00 erne opsving København i 00érne København i 2009 Cop 15 København 2010 København 2010 Klimatilpasningsplanen København The Copenhagen

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Populært med tidlig færgebooking Booking af færgebilletter til TMB 2014 er populært. Vi har fået en stribe mails fra teams, som har booket,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Black Jack --- Review. Spring 2012

Black Jack --- Review. Spring 2012 Black Jack --- Review Spring 2012 Simulation Simulation can solve real-world problems by modeling realworld processes to provide otherwise unobtainable information. Computer simulation is used to predict

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees

Læs mere

Kommune og Amts Revision Danmark Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Kommune og Amts Revision Danmark Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Kommune og Amts Revision Danmark Statsautoriseret Revisionsaktieselskab RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER Note 23 Nettoomsætning Andre eksterne omkostninger Bruttoresultat 1 Afskrivninger Resultat

Læs mere

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation Implementing SNOMED CT in a Danish region Making sharable and comparable nursing documentation INTRODUCTION Co-operation pilot project between: The Region of Zealand Their EHR vendor - CSC Scandihealth

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 Project Step 7 Behavioral modeling of a dual ported register set. Copyright 2006 - Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 The register set Register set specifications 16 dual ported registers each with 16- bit words

Læs mere

Restoration management in Lille Vildmose:

Restoration management in Lille Vildmose: Restoration management in Lille Vildmose: Little Wild Bog Finland Norge Sverige Estland Danmark Letland Kaliningrad Litauen Tyskland Polen Geology and landscape Lindenborg å Kongerslev Kongstedlund Smidie

Læs mere

Sikkerhed & Revision 2013

Sikkerhed & Revision 2013 Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300

Læs mere

Vina Nguyen HSSP July 13, 2008

Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 1 What does it mean if sets A, B, C are a partition of set D? 2 How do you calculate P(A B) using the formula for conditional probability? 3 What is the difference between

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Julen venter rundt om hjørnet. Og netop julen er årsagen til, at NORDJYSKE Distributions mange omdelere har ekstra travlt med at

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

Decommissioning Development Project in Esbjerg. Foredrag hos Skibsteknisk Selskab By Peter Blach, Offshore Center Danmark

Decommissioning Development Project in Esbjerg. Foredrag hos Skibsteknisk Selskab By Peter Blach, Offshore Center Danmark Decommissioning Development Project in Esbjerg Foredrag hos Skibsteknisk Selskab By Peter Blach, Offshore Center Danmark 1 Background More than 7000 off-shore constructions world wide More than 600 off-shore

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Dansk Standard DS/EN 61595-3 1. udgave. COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN 61595-3:2001

Dansk Standard DS/EN 61595-3 1. udgave. COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN 61595-3:2001 Dansk Standard DS/EN 61595-3 1. udgave Godkendt:2001-05-18 Digitalt lydbåndoptagersystem med flere kanaler (DATR), spoletil-spolesystem, til professionelt brug Del 3: 24-bits funktion til 16-bits medier

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske

Læs mere

Den nye Eurocode EC Geotenikerdagen Morten S. Rasmussen

Den nye Eurocode EC Geotenikerdagen Morten S. Rasmussen Den nye Eurocode EC1997-1 Geotenikerdagen Morten S. Rasmussen UDFORDRINGER VED EC 1997-1 HVAD SKAL VI RUNDE - OPBYGNINGEN AF DE NYE EUROCODES - DE STØRSTE UDFORDRINGER - ER DER NOGET POSITIVT? 2 OPBYGNING

Læs mere

Our activities. Dry sales market. The assortment

Our activities. Dry sales market. The assortment First we like to start to introduce our activities. Kébol B.V., based in the heart of the bulb district since 1989, specialises in importing and exporting bulbs world-wide. Bulbs suitable for dry sale,

Læs mere

1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file.

1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file. Lee Harvey Oswald 1 Lee Harvey Oswald s profile Read Oswald s profile. Answer the questions. 1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file. 2 Oswald

Læs mere

Choosing a Medicare prescription drug plan.

Choosing a Medicare prescription drug plan. Choosing a Medicare prescription drug plan. Look inside to: Learn about Part D prescription drug coverage Find out what you need to know about Part D drug costs Discover common terms used with Part D prescription

Læs mere

Special VFR. - ved flyvning til mindre flyveplads uden tårnkontrol som ligger indenfor en kontrolzone

Special VFR. - ved flyvning til mindre flyveplads uden tårnkontrol som ligger indenfor en kontrolzone Special VFR - ved flyvning til mindre flyveplads uden tårnkontrol som ligger indenfor en kontrolzone SERA.5005 Visual flight rules (a) Except when operating as a special VFR flight, VFR flights shall be

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Kære folketingsmedlem, medlem af Europaudvalget Hver gang vi har haft EU parlamentsvalg har det lydt: nu skal vi have borgerne til at interessere

Læs mere

Central Statistical Agency.

Central Statistical Agency. Central Statistical Agency www.csa.gov.et 1 Outline Introduction Characteristics of Construction Aim of the Survey Methodology Result Conclusion 2 Introduction Meaning of Construction Construction may

Læs mere

Application form for access to data and biological samples Ref. no

Application form for access to data and biological samples Ref. no Application form for access to data and biological samples Ref. 2016-02 Project title: Applicant: Other partners taking part in the project Names and work addresses: "Skilsmisse og selvvurderet mentalt

Læs mere

Basic statistics for experimental medical researchers

Basic statistics for experimental medical researchers Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Dumped ammunition - an environmental problem for sediment management?

Dumped ammunition - an environmental problem for sediment management? 5th International SedNet Conference, 27th-29th May 2008, Oslo, Norway Dumped ammunition - an environmental problem for sediment management? Jens Laugesen, Det Norske Veritas Harald Bjørnstad, Forsvarsbygg

Læs mere

Observation Processes:

Observation Processes: Observation Processes: Preparing for lesson observations, Observing lessons Providing formative feedback Gerry Davies Faculty of Education Preparing for Observation: Task 1 How can we help student-teachers

Læs mere

Integrated Coastal Zone Management and Europe

Integrated Coastal Zone Management and Europe Integrated Coastal Zone Management and Europe Dr Rhoda Ballinger Format of talk What is ICZM Europe and the coast non-iczm specific Europe and ICZM ICZM programme development ICZM Recommendation What is

Læs mere

Mandara. PebbleCreek. Tradition Series. 1,884 sq. ft robson.com. Exterior Design A. Exterior Design B.

Mandara. PebbleCreek. Tradition Series. 1,884 sq. ft robson.com. Exterior Design A. Exterior Design B. Mandara 1,884 sq. ft. Tradition Series Exterior Design A Exterior Design B Exterior Design C Exterior Design D 623.935.6700 robson.com Tradition OPTIONS Series Exterior Design A w/opt. Golf Cart Garage

Læs mere

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004)

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Unitel EDI MT940 June 2010 Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Contents 1. Introduction...3 2. General...3 3. Description of the MT940 message...3 3.1.

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

New Nordic Food 2010-2014

New Nordic Food 2010-2014 New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How

Læs mere

LIFE Højmoseprojektet seminar 2010 FORUNDERSØGELSER. Hydrologiske Ejendomsmæssige Biologiske Tekniske

LIFE Højmoseprojektet seminar 2010 FORUNDERSØGELSER. Hydrologiske Ejendomsmæssige Biologiske Tekniske FORUNDERSØGELSER Hydrologiske Ejendomsmæssige Biologiske Tekniske HYDROLOGISKE FORUNDERSØGELSER En vurdering af hvordan hævning af vandstanden påvirker det aktuelle projektareal og dets omgivelser Oplysninger

Læs mere

Sagsnr Udbud af indkøb af Automatiseret 24-7 laboratorium

Sagsnr Udbud af indkøb af Automatiseret 24-7 laboratorium Spørgsmål og svar nr. 2 til Prækvalifikationsmaterialet Spørgsmål modtaget til med den 3. april 2014 er medtaget. 1 Er det muligt, at der i stedet for årlig nettoomsætning kan angives antal processerede

Læs mere

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016 Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

INGEN HASTVÆRK! NO RUSH!

INGEN HASTVÆRK! NO RUSH! INGEN HASTVÆRK! NO RUSH! Keld Jensen Nr. 52, december 2018 No. 52, December 2018 Ingen hastværk! Vær nu helt ærlig! Hvornår har du sidst opholdt dig længere tid et sted i naturen? Uden hastværk. Uden unødvendig

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning CIS3 The Danish Non-response Analysis Peter S. Mortensen Notat 2003/1 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute for Studies in Research and Research Policy Finlandsgade

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Brüel & Kjær cooperation with Turbomeca - France

Brüel & Kjær cooperation with Turbomeca - France Brüel & Kjær cooperation with Turbomeca - France www.bksv.com Brüel & Kjær Sound & Vibration Measurement A/S. Copyright Brüel & Kjær. All Rights Reserved. Turbomeca Turbine manufacturer - France 6,360

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

Business Opening. Very formal, recipient has a special title that must be used in place of their name

Business Opening. Very formal, recipient has a special title that must be used in place of their name - Opening English Danish Dear Mr. President, Kære Hr. Direktør, Very formal, recipient has a special title that must be used in place of their name Dear Sir, Formal, male recipient, name unknown Dear Madam,

Læs mere

COACH NETWORK MEETING

COACH NETWORK MEETING COACH NETWORK MEETING Tommerup d. 1 The presentation: Split into 4 parts: Who am i? Pre Post Ask questions anytime 2 Who am i? 23 years old Started my career in Vildbjerg Svømmeklub in 2010 Became assistant

Læs mere

H2020 DiscardLess ( ) Lessons learnt. Chefkonsulent, seniorrådgiver Erling P. Larsen, DTU Aqua, Denmark,

H2020 DiscardLess ( ) Lessons learnt.   Chefkonsulent, seniorrådgiver Erling P. Larsen, DTU Aqua, Denmark, H2020 DiscardLess (2015-2019) Lessons learnt www.discardless.eu Chefkonsulent, seniorrådgiver Erling P. Larsen, DTU Aqua, Denmark, Fra ændrede fiskeredskaber til cost-benefit analyser Endnu et skifte i

Læs mere

Molio specifications, development and challenges. ICIS DA 2019 Portland, Kim Streuli, Molio,

Molio specifications, development and challenges. ICIS DA 2019 Portland, Kim Streuli, Molio, Molio specifications, development and challenges ICIS DA 2019 Portland, Kim Streuli, Molio, 2019-06-04 Introduction The current structure is challenged by different factors. These are for example : Complex

Læs mere

Business Opening. Very formal, recipient has a special title that must be used in place of their name

Business Opening. Very formal, recipient has a special title that must be used in place of their name - Opening Danish English Kære Hr. Direktør, Dear Mr. President, Very formal, recipient has a special title that must be used in place of their name Kære Hr., Formal, male recipient, name unknown Kære Fru.,

Læs mere

Generelt om faget: - Hvordan vurderer du dit samlede udbytte af dette fag?

Generelt om faget: - Hvordan vurderer du dit samlede udbytte af dette fag? Fag: Monetary Policy % 46 Samlet status % 5% 5% 75% % Ny % Distribueret 63% 9 Nogen svar % Gennemført 37% 7 Frafaldet % % 5% 5% 75% % Generelt om faget: - Hvordan vurderer du dit samlede udbytte af dette

Læs mere

4EKI b ;SVHW :MWMSR b.eryev] *IFVYEV] 3, 7 'S 'LEMVvW VITSVX GSRXMRYIH JVSQ TEKI certainly have a better understanding now of how and who and when than I did years ago. What if you notice a burned-out

Læs mere

APNIC 28 Internet Governance and the Internet Governance Forum (IGF) Beijing 25 August 2009

APNIC 28 Internet Governance and the Internet Governance Forum (IGF) Beijing 25 August 2009 APNIC 28 Internet Governance and the Internet Governance Forum (IGF) Beijing 25 August 2009 http://www.intgovforum.org/ The Internet as a bone of contention The World Summit on the Information Society

Læs mere

Cooperation between LEADER groups and fisheries groups (FLAGS) René Kusier, National Network Unit, Denmark Focus group 3, Estonia February 2010

Cooperation between LEADER groups and fisheries groups (FLAGS) René Kusier, National Network Unit, Denmark Focus group 3, Estonia February 2010 Cooperation between LEADER groups and fisheries groups (FLAGS) René Kusier, National Network Unit, Denmark Focus group 3, Estonia February 2010 Why cooperation between rural (LEADER) and fisheries groups

Læs mere

How Long Is an Hour? Family Note HOME LINK 8 2

How Long Is an Hour? Family Note HOME LINK 8 2 8 2 How Long Is an Hour? The concept of passing time is difficult for young children. Hours, minutes, and seconds are confusing; children usually do not have a good sense of how long each time interval

Læs mere

OXFORD. Botley Road. Key Details: Oxford has an extensive primary catchment of 494,000 people

OXFORD. Botley Road. Key Details: Oxford has an extensive primary catchment of 494,000 people OXFORD Key Details: Oxford has an extensive primary catchment of 494,000 people Prominent, modern scheme situated in prime retail area Let to PC World & Carpetright and close to Dreams, Currys, Land of

Læs mere

Side 1 af 9. SEPA Direct Debit Betalingsaftaler Vejledning

Side 1 af 9. SEPA Direct Debit Betalingsaftaler Vejledning Side 1 af 9 SEPA Direct Debit Betalingsaftaler Vejledning 23.11.2015 1. Indledning Denne guide kan anvendes af kreditorer, som ønsker at gøre brug af SEPA Direct Debit til opkrævninger i euro. Guiden kan

Læs mere

Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013

Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 OVERVIEW I m working with Professor Evans in the Philosophy Department on his own edition of W.E.B.

Læs mere

User Manual for LTC IGNOU

User Manual for LTC IGNOU User Manual for LTC IGNOU 1 LTC (Leave Travel Concession) Navigation: Portal Launch HCM Application Self Service LTC Self Service 1. LTC Advance/Intimation Navigation: Launch HCM Application Self Service

Læs mere

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,

Læs mere

Mandara. PebbleCreek. Tradition Series. 1,884 sq. ft robson.com. Exterior Design A. Exterior Design B.

Mandara. PebbleCreek. Tradition Series. 1,884 sq. ft robson.com. Exterior Design A. Exterior Design B. Mandara 1,884 sq. ft. Tradition Series Exterior Design A Exterior Design B Exterior Design C Exterior Design D 623.935.6700 robson.com Tradition Series Exterior Design A w/opt. Golf Cart Garage Exterior

Læs mere

Constant Terminal Voltage. Industry Workshop 1 st November 2013

Constant Terminal Voltage. Industry Workshop 1 st November 2013 Constant Terminal Voltage Industry Workshop 1 st November 2013 Covering; Reactive Power & Voltage Requirements for Synchronous Generators and how the requirements are delivered Other countries - A different

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

South Baileygate Retail Park Pontefract

South Baileygate Retail Park Pontefract Key Details : available June 2016 has a primary shopping catchment of 77,000 (source: PMA), extending to 186,000 within 10km (source: FOCUS) 86,000 sq ft of retail including Aldi, B&M, Poundstretcher,

Læs mere