Mundtlig pædagogik eksamen oktober Indholdsfortegnelse:
|
|
- Birgitte Kristensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse: Indledning s. 1 Problemformulering s. 1 Emneafgrænsning s. 1 Menneskesyn s. 2 Case s. 2 Definition af målgruppe s. 2 Beskrivelse s. 2 Det sociale samspil s. 3 Lovgrundlag s. 3 Erfaringspædagogik s. 3 Indlæringspædagogik s. 4 Magt s. 5 Tillid s. 5 Kommunikation s. 5 Analyse s. 6 Konklusion s. 7 Perspektivering s. 8 Litteraturliste s. 8 Indledning: Vi har igennem vores studietid arbejdet med udviklingshæmmede både teoretisk og praktisk, og derved er vores interesse for arbejdet med udviklingshæmmede blevet udviklet. Der er i arbejdet med udviklingshæmmede mange problemstillinger og dilemmaer, som vi finder udfordrende for os. Problemformulering: Kan indlæringspædagogik og erfaringspædagogik anvendes til at hindre Sørens aggressive adfærd, når Sørens kognitive udvikling er begrænset, og når den verbale kommunikation er en umulighed? Emneafgrænsning: Vi vil i opgaven beskæftige os med voksne udviklingshæmmede, der er rimeligt velfungerende og bor i bofællesskab. Vi har udarbejdet en case for at belyse en konkret problemstilling. 1
2 Menneskesyn: Vores menneskesyn bygger på det humanistiske menneskesyn, som indeholder: - Mennesket er unikt. - Troen på og respekten for enkelte menneske. - Troen på, at alle mennesker har evne til at benævne egen virkelighed og kompetencen til at gøre noget ved den. - Et hvert menneske har myndighed over eget liv og dermed ret til selv at tage beslutninger. - Et hvert menneske har evnen til at skabe forandring. Case: I bofællesskabet Havevej bor 6 voksne udviklingshæmmede, 2 mænd og 4 kvinder i alderen år. Alle beboere på nær 1 mandlig beboer, Søren 46 år, har et relativt veludviklet sprog. Søren har ikke et verbalt sprog og kan kun ganske lidt tegn til tale. Søren er tillige fysisk funktionshæmmet, hvilket bevirker, at han kun kan komme rundt med rollator. Personalet i bofællesskabet kender ikke Søren så godt endnu, da han kun har boet på Havevej i 3½ måned. Han er tilflyttet direkte fra hans forældres hjem, da de ikke kunne magte ham længere, idet de begge er omkring 80 år gamle og ikke er særlig mobile længere. Hos forældrene har Søren ikke udvist en aggressiv adfærd, det er stødt til efter indflytningen i bofællesskabet. Når Søren bliver gal, hvilket sker dagligt og op til flere gange, har han meget voldsomme raserianfald med tendens til at være voldelig. De andre beboere er meget utrygge og tager ikke selv kontakt til Søren, da de frygter hans udbrud. Pædagogerne er efterhånden meget frustrerede over, at de ikke formår at nå ind til Søren og hjælpe ham med at udtrykke, hvad der gør ham så gal. På et personalemøde er det blevet diskuteret, hvad problemet er, og hvad personalet kan gøre. Personalet mener, at det største problem er, at de endnu ikke forstår den smule sprog, Søren er i besiddelse af, de forstår ikke hans udbrud og lyde, det har de kendt ham for kort til. Søren kan en anelse tegn til tale, men kun få ord som fx kop kaffe - sove o.l. Definition af målgruppe: Beskrivelse: Vi har valgt at definere udviklingshæmmede ud fra LEVs 1 definition på mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. At være udviklingshæmmet betyder: 1 Hvad vil det sige at være udviklingshæmmet? En oplysningspjece fra LEV om udviklingshandicap. 2
3 - At udviklingen går langsommere, og at man som oftest ikke når så vidt i sin udvikling som de fleste. - Udvikler sig som andre på følgende områder: motorisk, socialt, emotionelt og kognitivt. Er dog ofte senere udviklet på nogle områder og i forskellig grad. For nogen kan det verbale sprog være den dominerende vanskelighed, hos andre motorikken eller balanceevnen. - Nogle udviklingshæmmede har det svært i sociale sammenhænge, andre har psykiske lidelser fx autisme. En del lider under hyperaktivitet, impulsivitet og manglende koncentrationsevne. - Følgesygdomme/-handicap som syns- og hørenedsættelse, spasticitet eller manglende muskelspænding er hyppige hos udviklingshæmmede. Det sociale samspil: Menneskets udvikling sker i samspil med omgivelserne, og alle mennesker er derfor afhængig af den stimulation, omgivelserne giver. For nogle er samværet med andre svært, men næsten alle mennesker vil have glæde af samvær og samspil med andre. 2 Lovgrundlag: Lovgrundlaget er Lov om Social Service 3. Formålet med denne lov er at tilbyde en række ydelser, der kan have et forebyggende sigte og tilgodese de behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Endvidere er formålet med indsatsen, at den skal være med til at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt og tilbud om social samvær. Den enkeltes sociale og personlige funktion skal forbedres. Den enkeltes mulighed for at klare sig selv skal fremmes. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger, og i samarbejde med den enkelte. Erfaringspædagogik: Erfaringspædagogik dukker op i begyndelsen af 70 erne. Oskar Negt, Thomas Ziehe og Jûrgen Habermas er teoretikere inden for erfaringspædagogikken, de er inspireret af Frankfurterskolens filosofi, den kritiske teori. Det centrale tema i kritisk teori har været at klarlægge, hvorledes den menneskelige personlighed (subjektivitet) formes og udvikles under kapitalismens herredømme. 4 Erfaringsdannelsen er en dialektisk bevægelse mellem mennesket og dets konfrontation med virkeligheden. Ved erfaring forstås, at personen bliver 2 Egen definition af socialt samspil. 3 Lov om Social Service 1 og Selvforvaltning, pædagogisk teori og praksis. s
4 nødt til at være kritisk overfor de hidtidige vidensmønstre og fortolkningsrammer, da de ikke er egnede til den virkelighed, personen konfronteres med. Det, at personen kan gøre sig nye erfaringer, betyder en ny selvforståelse og en ny verdensforståelse. En grundlæggende forudsætning for, at mennesket overhovedet kan gøre erfaringer, er, at det har mulighed for at opstille egne mål for handlinger, og at det handler ud fra sine egne interesser og behov. 5 Et begreb der indgår i erfaringspædagogik er sociologisk fantasi, hvilket er evnen til at se sammenhængen mellem de individuelle livsvilkår og de samfundsmæssige betingelser, mellem de umiddelbare daglige erfaringer og den samfundsmæssige struktur, hvorunder disse erfaringer tilegnes. 6 Indlæringspædagogik: Indlæringspædagogikken tager sit udgangspunkt i USA fra slutningen af 1800 tallet. Menneskesynet i indlæringspædagogik er mekanisk materialistisk mennesket er en hul genstand og kan kun lære gennem påvirkninger. Edward L. Thorndike, John B. Watson og Ivan Pavlov har lagt grundstenene inden for indlæringspædagogikken, senere har også især B.F. Skinner bidraget til. Nogle af de gennemgående elementer i indlæringspædagogikken er: straf, belønning, stimuli, konsekvens, udslukning (extinction), token economy. Teknikkerne i indlæringspædagogik har deres grundlag i behaviorismen, hvor nogen lægger vægt på udløsende stimuli og andre på konsekvensen af en adfærd. 7 Fx Skinner fremhæver konsekvensen af en adfærd bliver et individ belønnet, eller fjerner vi noget ubehageligt som konsekvens af en adfærd, vil individet være mere tilbøjelig til at foretage sig netop det ønskede. 8 Andre teknikker er klassisk betingning og operant betingning. Ved klassisk betingning forstås, at fx et dyr udsættes for en ubehagelig stimulus samtidig med, at det fx ser et lys eller hører en klokke, efter en periodes indlæring, vil dyret ved det blotte lys eller lyden af klokken udføre den ønskede adfærd. Ved operant betingning forstås, at pædagogen vil belønne brugeren ved enhver adfærd, der kommer nærmere den ønskede adfærd eller ved udvist ønsket adfærd. 9 5 Selvforvaltning, pædagogisk teori og praksis. s Selvforvaltning. Pædagogisk teori og praksis. s Pædagogiske teorier. 3 udgave. s Pædagogiske teorier. 3 udgave. s Selvforvaltning pædagogisk teori og praksis. s
5 Magt: Citat af K.E. Løgstrup: At vort liv med og mod hinanden består i, at den ene er udleveret den anden, betyder, at vore indbyrdes forhold altid er magtforhold. Den ene har mere eller mindre af den andens liv i sin magt. 10 Den magt, professionelle har, kan inddeles i 4 dimensioner 11. Den direkte magt: Den indirekte magt: Den bevidstkontrollerede magt: Den strukturelle magt: Tillid: Citat af K.E. Løgstrup: Det hører vort menneskeliv til, at vi normalt mødes med en naturlig tillid til hinanden. 12 Ifølge K.E. Løgstrup er vi alle født med en naturlig tillid til hinanden, og den tillid kan kun brydes under særlige omstændigheder fx hvis vi griber en person i en løgn. Citat af K. E. Løgstrup: En forventning, der forlanger den andens personlige opfyldelse, ytrer sig som regel på en eller anden måde, i holdning og adfærd eller måske ligefrem i ord eller handling. 13 Kommunikation: For at kunne udføre et stykke pædagogisk arbejde er det vigtigt, at de kommunikative kompetencer er veludviklede, idet meget pædagogarbejde bygger på, at kommunikationen er i orden. Vi vil bruge Jürgen Habermas` teori om det kommunikative fællesskab 14. Kommunikationsreglerne er: - Man skal tale forståeligt. - Man skal tale sandt. - Man skal være sandfærdig - Man skal respektere sin samtalepartners kultur. Analyse: 10 Den Etiske Fordring. s Holdninger til børn. S Den Etiske Fordring. s Den Etiske Fordring. s Socialisering og habitus. s
6 Erfaringspædagogik: Det, der ligger bag erfaringspædagogik, er, at mennesket skal tænke frit og handle efter egne mål. Ifølge Lov om Social Service stemmer det overens med, at den enkelte skal tage ansvar for eget liv. Hjælpen skal tilrettelægges ud fra den enkeltes behov og forudsætninger, og i samarbejde med den enkelte. I pædagogens arbejde med brugeren vil der være en form for bevidstkontrollerende magt. Det er pædagogerne, der planlægger, hvorledes en sag skal gribes an, da de fungerer som konsulenter. Der vil altid være et asymmetrisk magtforhold bruger/pædagog imellem. Pædagoger er underlagt den strukturelle magt, og det kan give problemer i forhold til, hvad brugeren ønsker. Erfaringspædagogikken ligger op til, at brugeren gør sine egne erfaringer, at kunne opstille sine egne mål for handlinger, og at kunne handle ud fra egne interesser og behov. Det kan være et problem for Søren, da han ikke kan se en sammenhæng mellem tidligere livsvilkår og de nye. Søren har svært ved at gøre brug af sine gamle erfaringer. Pædagogens opgave er at skabe tillid og gennem en forståelig kommunikation hjælpe Søren, så han lærer at tackle forandringerne i hans liv. Konsekvenserne skal stilles op, så Søren kan se og forstå, hvilken betydning, det har for ham, at han er udad reagerende og hvilken betydning, det vil have, at han bliver i stand til at formidle, hvad han ønsker. Dette vil hjælpe Søren til at forbedre hans nuværende situation og fremme det sociale med gruppen. Erfaringspædagogik vil være fremmende for Sørens forhold til mestring af eget liv. Indlæringspædagogik: Når pædagoger vil bruge indlæringspædagogik i arbejdet med udviklingshæmmede (og andre målgrupper), er det vigtigt, at der skræddersyes et program til hvert enkelt tilfælde. Ethvert menneske er et enestående individ med hver sin adfærd. Beboeren Søren i casen fungerer ikke i gruppen af beboere, der er bange for hans voldsomme adfærd. I Sørens tilfælde vil en form for belønning (operant betingning) være det mest optimale for at nå en ønsket adfærd. Sørens kognitive udvikling gør, at han sandsynligvis ikke helt vil kunne forstå, hvorfor han evt. straffes, og det vil sandsynligvis medføre flere frustrationer, der kan risikere at komme meget voldsomt til udtryk. Der vil dog også kunne forekomme straf i arbejdet med Søren, i nogle tilfælde vil hans voldsomme adfærd medføre, at det vil være nødvendigt at tage ham ud af fællesskabet og ind i egen lejlighed. Pædagogens magt kommer tydeligt til udtryk i arbejdet med Søren, idet Sørens sprog ikke er veludviklet, og han derfor har sværere ved at sige fra i forhold til pædagogen. Dog skal pædagogen være meget opmærksom på, at tillidsforholdet ikke brydes, eftersom at hvis Søren ikke har tillid til personalet, vil det besværliggøre arbejdet med ham betydeligt. Idet kommunikationen med Søren er vanskelig, dels fordi personalet 6
7 ikke kender ham så godt endnu, og dels fordi Sørens sprog er meget begrænset, er det vigtigt, at personalet forsøger at sætte sig ind i Sørens forsøg på kommunikation. Fx ved at lære hans tegn og lyde at kende, og evt. ved at lære ham tegn til tale. Konklusion: Igennem arbejdet med opgaven og med erfaringer fra vores sidste praktik, er vi kommet frem til, at indlæringspædagogik og erfaringspædagogik udmærket kan bruges til arbejdet med Søren og med udviklingshæmmede i det hele taget. Vi vil ikke bruge indlærings- og erfaringspædagogik i rendyrket form hver for sig. Vi vil bruge elementer/teknikker fra begge pædagogikker og sætte sammen til en større helhed. Fx når vi bruger operant betingning, vil Søren efterhånden opnå en erfaring, der gør, at han bliver i stand til at se, at hans ændrede adfærd har en positiv effekt på hans medbeboere. Som pædagoger er det yderst vigtigt, at vi er bevidste om, at der skal være tillid mellem pædagog/bruger, idet arbejdet med brugeren ellers vil være meningsløs og næsten umulig at gennemføre. Magtforholdet mellem pædagog og bruger er altid asymmetrisk, da pædagogen har mange kompetencer og ressourcer, der gør, at vi kan manipulere brugeren til det ønskede mål. For at nå vores mål med Søren, er det vigtigt, at vi er tydelig i vores kommunikation, så han forstår, hvorfor vi sætter konsekvenser op, og hvorfor vi handler som vi gør. Vi mener, at vi med fordel kan bruge dele af begge pædagogikker i vores arbejde med udviklingshæmmede. Men idet vi har et humanistisk menneskesyn, vil vi altid overveje fordele og ulemper, så det stemmer overens med vores etik og moral. Hvis vi skal se kritisk på indlæringspædagogik, mener vi, at faren kan være, at pædagoger ser individet som en tom tavle (tabula rasa), hvor de bare skal fylde på og forme, og ikke som et menneske født med iboende værdighed og kompetencer. I forhold til erfaringspædagogik kan faren være, at vores forventninger til beboernes ressourcer er for høje i forhold til deres kognitive udvikling, så det der skulle være succesoplevelser bliver til nederlag i stedet for. Når pædagoger arbejder med udviklingshæmmede, er det vigtigt, at vi har pædagogiske relationer med i vores overvejelser, det vil vi komme nærmere ind på i vores fremlæggelse. Perspektivering: 7
8 Vi mener, at indlærings- og erfaringspædagogik udmærket kan bruges i forhold til andre målgrupper. Fx ved vi, at det bliver brugt på døgninstitutioner og social pædagogiske opholdssteder. Litteraturliste. Bøger: Den Etiske Fordring K.E. Løgstrup Forlaget Gyldendal s17-19, udgave, 6. oplag 1991 Selvforvaltning - Redigeret af Socialpædagogisk pædagogisk teori og praksis Espen Jerlang Bibliotek s udgave, 10. oplag 2000 Pædagogiske teorier Redaktion Billesø & Baltzer s Niels Jørgen Bisgaard 3. udgave, 1998 Socialisering og habitus - Espen Jerlang Socialpædagogisk individ, familie, samfund Jesper Jerlang Bibliotek. s udgave, 6. oplag 2000 Holdninger til børn Ole Varming Gyldendal 1988 Pjecer: Hvad vil det sige at være udviklingshæmmet? En oplysningspjece fra LEV om udviklingshandicap. 1. oplag, december
Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs mereSocialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.
Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereIndholdsfortegnelse. Prøve A - Pædagogik synops D. 21/9-07
Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 2. Problemformulering...2 3. Emneafgrænsning...2 4. Den almene dannelses tænkning...2 5. Selvdannelsestænkningen...3 6. Etik og selvdannelse...4 7. Den tavse viden...5
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereSkriftlig pædagogikopgave 16/4-04
Diskussionsoplæg Indledning Jeg har valgt at tage mit udgangspunkt i en børnehave, da jeg tidligere har arbejdet i en børnehave som pædagogmedhjælper og derfor kan relatere teori til praksis. Diskussionsoplægget
Læs mereIndivid Institution og Samfund
Individ Institution og Samfund Eksamens nr: 8883 Emnevalg: Livsudfoldelse for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller sociale problemer. Årgang: 12SM Vejlederens navn: Mette Nørregaard
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning...side 1. Problemformulering... side 1. Metode... side 1. Beskrivelse af institutionen..side 1
Indholdsfortegnelse Indledning.....side 1 Problemformulering... side 1 Metode... side 1 Beskrivelse af institutionen..side 1 Hvad er selvforvaltning.....side 2 Dannelse....side 2 Del konklusion..... side
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereUdviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse
Udviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse Indledning...2 Kapitel 1...3 Metodevalg...3 Kapitel 2...3 Teoridelen...3 Kapitel 3...5 Analyse og metodedel...5 Kapitel 4...6 Konklusion/perspektivering...6
Læs mere1. Indledning Problemformulering Emneafgrænsning Metodevalg Begrebsafklaring Et liv så nær det normale som muligt 3
1. Indledning 1 2. Problemformulering 2 3. Emneafgrænsning 2 4. Metodevalg 2 5. Begrebsafklaring 3 6. Et liv så nær det normale som muligt 3 7. Fra klient til borger 4 8. Medbestemmelse 4 9. Ligeværdighed
Læs mereTilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger
Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilbud drevet af Silkeborg Kommune: Arendalsvej Antal pladser: 30 Botilbud til voksne mennesker med et varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsniveau.
Læs mereLæseplaner for grundforløbet:
Læseplaner for grundforløbet: Version 1.1 Tema: I gang som elev på grundforløbet 2 uger Formål: Introduktionsforløbet har til formål at give en generel indføring i grundforløbet, herunder dets indhold
Læs mereSOCIALPÆDAGOGERS OPFATTELSE AF VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE MED DOM
SOCIALPÆDAGOGERS OPFATTELSE AF VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE MED DOM K O N F E R E N C E D A G D. 2 9. J A N U A R 2 0 1 5, S Y D H AV N E N M E T T E R Ø M E R P Æ D A G O G, C A N D. S O C. O G P H. D. S
Læs mereA. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:
PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk
Læs mereApril Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO
April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer
Læs mereYDELSESBESKRIVELSE LINDEHUSET
YDELSESBESKRIVELSE LINDEHUSET Beskrivelse af tilbud Lindehusets juridiske ramme udgør for botilbuddets vedkommende Servicelovens 108 og støtten ydes efter Servicelovens 83 og 85. Borgerne på tilbuddet
Læs merePrøvenummer 3 Kommunikation marts 2007
Af Prøvenummer 3 Indholdsfortegnelse: Indledning / Metodebeskrivelse s.2 Case s.2 Problemstilling s.3 Teori s.3 Analyse Opsamling / Handleforslag s.4+5 s.5+6 Litteraturliste Indledning / Metodebeskrivelse:
Læs mereFoucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.
Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold
Læs mereMagt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5
Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-
Læs mereDen daglige forskel socialpædagogisk faglighed og voksne psykisk/fysisk handicappede
Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Den daglige forskel socialpædagogisk faglighed og voksne psykisk/fysisk handicappede Konferencen Social- og Specialpædagogik I
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.
INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne
Læs mereForord... 9 Indledning...11
Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14
Læs mereIndledning Problemformulering Emneafgrænsning
Indledning Vi lever i dag i et samfund, hvor der stilles store krav til det enkelte menneske, også til personer med varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsevne. Tidligere blev disse personer anbragt på
Læs merePå dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.
Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag
Læs mereSocialisering, tilvænning eller træning?
Tilvænning Socialisering Socialisering, tilvænning eller træning? Træning Dorte Bratbo Sørensen Associate Professor, DVM, PhD Section of Experimental Animal Models Dorte Bratbo Sørensen/ Dyreforsøgstilsynets
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereOverordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs mereBUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL
BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL ønsker at formulere en pædagogisk profi l som et fælles værdigrundlag for, hvad vi som organisation og som medlemmer af denne organisation ser det ønskeligt at satse på i
Læs mereSkriftlig afgangsprøve i socialfag Udarbejdet af Brian Mathiassen hold 01CH
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMFORMULERING... 2 METODE... 2 AFGRÆNSNING... 3 ANALYSE... 4 SAMFUNDSUDVIKLINGEN... 4 DET POSTMODERNE SAMFUND... 5 SOCIAL ARV... 6 SOCIALISATION... 7 HABITUS...
Læs mereNy pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Læs mereKursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011
Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind
Læs mereHvad er et etisk dilemma? Hvad er dannelsessyn? Hvordan navigerer jeg i konflikter med de unge?
Indledning: Der er nu gået mange timer, siden jeg startede i min praktik, hvor mange tanker, observationer, og nye erfaringer er skrevet ned i min logbog. På baggrund af de noter jeg har gjort mig i praktikken,
Læs mereIntegration og livskvalitet I forhold til voksne mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
Integration og livskvalitet I forhold til voksne mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 1 Indholdsfortegnelse Indledning og problemstilling..s. 3 + 4 Begrebsafklaring.....s. 4 +5 Sociale
Læs mere24 timers skriftlig prøve, socialfag Opgave 3 ViaUC Holstebro Pædagoguddannelsen Nr. 38
Indledning I opgave 3, som er en case om Karen på 4 år og hendes familie, ser jeg forskellige socialfaglige problemstillinger. Bl.a. i forhold til Karens forældre og deres livssituation, kunne et emne
Læs merePrøvenr.: 5107 DKK. Skriftlig Prøve UCSyd Aabenraa Vejl.: Rikke Finderup
Indhold Indledning:... 1 Problemformulering:... 1 Emneafgrænsning:... 1 Metode:... 2 Hvad siger loven?:... 2 Kommunikations betydning:... 3 Intersubjektivitet og fælles oplevelsesverden:... 3 Totalkommunikation:...
Læs mereVærdier i det pædagogiske arbejde
Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mereEn pædagogisk model er til en vis grad en planlægningsmetode for medarbejderne med afsæt i den opgave de er blevet stillet.
Faglig indholdsmæssig tilgang til borgerne. I det fagligt indholdsmæssige arbejde med borgerne i Autismecenter Syd benytter medarbejderne sig af en række pædagogiske modeller, tilgange og metoder. I det
Læs mereFag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58
Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereKvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens
Februar 2018 Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 Indledning...2 Værdier for dit kommende samarbejde med Ballerup Kommune...2 Hvordan søger jeg?...2 Hvem
Læs mereNavn på institutionen: Socialpædagogisk Center
Navn på institutionen: Socialpædagogisk Center Adresse: Rådhusvej 63 A, 4640 Faxe Tlf.: 20567337 / 20567338 Institutionsleder: Leder: Jess Grave: grave@faxekommune.dk Team leder: Conni Birte Nielsen: cbm@faxekommune.dk
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereIndledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag...
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Problemformulering...3 Begrebsafklaring...3 Afgrænsning...3 Metode...3 Teori...4 Empiri...5 Diskussion og analyse...6 Konklusion og handleforslag...7
Læs mereFælles fagligt fundament på voksenhandicapområdet i Aarhus kommune
Familie Læring & Livsmestring Venner Etik & Værdier Dialektisk Handicapforståelse Samfund Fælles fagligt fundament på voksenhandicapområdet i Aarhus kommune veje til Livsmestring PIXI-Version 1. Udgave
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereMariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den
Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den 1 Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens
Læs mereSkanderborg Aktivitetscenters værdi-, metode og arbejdsgrundlag og vores organisationsplan samt en beskrivelse af de enkelte aktivitetsgrupper.
Butikken Adelgade 116 8660 Skanderborg Tlf. 23 45 75 22 Skanderborg Aktivitetscenters værdi-, metode og arbejdsgrundlag og vores organisationsplan samt en beskrivelse af de enkelte aktivitetsgrupper. Daglig
Læs mereUdviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011
Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Spørgsmål Hvad er misbrug? Hvad er vores rolle og vores opgave? Hvordan kan vi hjælpe udviklingshæmmede med misbrug - uden at bruge
Læs mereKompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,
Læs mereDIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING
DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,
Læs mereSeksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie
Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indholdsfortegnelse. -Indledning -Rammer/metoder -Serviceloven -Tavshedspligt -Seksualitet på dagsordenen -Straffeloven -Samtykke -Overgreb/krænkelser -WHO
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereLokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg
Lokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg 2 Indledning Lokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg Denne politik er en lokal politik for samarbejde
Læs mereKonsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer
2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende
Læs merePrøvefag: Psykologi _
Intern 24 timers skriftlig prøve Prøvefag: Psykologi _ Hold: V06A Prøvenr. 314 _ Disposition: Indledning:... 1 Hvad er selvforvaltning:... 1 Maslows behovspyramide:... 2 Daniel Stern:... 2 Maslows og Sterns
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereAlle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.
Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal
Læs merePolitik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.
Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale 42663 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL-
Læs mereDet tværprofessionelle element. Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen.
University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse Det tværprofessionelle element Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen. Vejleders
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereLov om Social Service 85 /87
/ Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering
Læs mereFlemming Jensen. Angst
Flemming Jensen Angst Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V. Lindhardt
Læs mereKlassisk indlæring 2019
Klassisk indlæring 2019 1 Pavlov s hunde 2 1 Klassisk betingning (indlæring) Klassisk indlæring bruges sjældent som en bevist indlæring. MEN så alligevel Operant betingning Klassisk betingning (tillært
Læs mereBedømmelseskriterier pædagogisk assistentuddannelse efter august 2015 Indhold
Bedømmelseskriterier pædagogisk assistentuddannelse efter august 2015 Indhold Bedømmelseskriterier for arbejdsmiljø og ergonomi... 2 Bedømmelseskriterier for bevægelse og idræt (Avanceret)... 4 Bedømmelseskriterier
Læs meredet enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen
Læreplan Indholdsfortegnelse: Lovgrundlaget Indledning Dokumentation og evaluering De 6 temaer Børn med særlige behov Årsplan Litteraturliste Godkendt af bestyrelsen i Børnehaven Mælkebøtten LOVGRUNDLAGET
Læs merePædagogiske kompetencer
Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mereKrumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE
Krumtappen et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE 1 Velkommen Aktivitets - og samværstilbuddet Krumtappen er et 104 tilbud, der drives af Ballerup Kommune. Krumtappen
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereWeekend seminar v. Kredsforening Nordjylland 4. Oktober 2014
Weekend seminar v. Kredsforening Nordjylland 4. Oktober 2014 At få skabt rum for en dialog der gør os klogere på de valg vi foretager os i opdragelsen af vore børn. At belyse nogle etiske aspekter ved
Læs mereSkemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen
Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereTemaer i de pædagogiske læreplaner
Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling
Læs mereKognitiv sagsformulering
116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan
Læs mereSEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING
SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med
Læs mere1.0 Indledning S Mit menneskesyn S Problemformulering S Afgrænsning S Case S Forhistorie S.
Omsorgssvigt Problemformulering: Hvad skal jeg som pædagog i en daginstitution være bevidst om, når jeg ved, at den ene af forældrene er alkoholiker og samtidig ønsker en dialog med dem, for at styrke
Læs mereAktivitetscenter. Aktivitetscenter Dyrehaven 10 D Pavillon Skanderborg Tlf
Aktivitetscenter Dyrehaven 10 D Pavillon 4 8660 Skanderborg Tlf. 24 90 80 99 Skanderborg Aktivitetscenters værdi-, metode og arbejdsgrundlag og vores organisationsplan samt en beskrivelse af de enkelte
Læs mereSkanderborg Aktivitetscenters værdi-, metode og arbejdsgrundlag og vores organisationsplan samt en beskrivelse af de enkelte aktivitetsgrupper.
Udeholdet Hårbyvej 2 Firgårde 8680 Ry Tlf. 20 97 51 22 Skanderborg Aktivitetscenters værdi-, metode og arbejdsgrundlag og vores organisationsplan samt en beskrivelse af de enkelte aktivitetsgrupper. Daglig
Læs mereKvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie
Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereVelkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en
Læs mereSeksualitet Grænser og Accept
Studienummer: 23450 B03 Intern Prøve i Pædagogik 19. december 2005 Seksualitet Grænser og Accept Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Seksualitet Identitet og livsglæde.... 3 Den seksuelle identitet...
Læs mereAI som metode i relationsarbejde
AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:
Læs mereDitte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?
Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt
Læs mere