Høringssvar bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkning for svinekød

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringssvar bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkning for svinekød"

Transkript

1 Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Stationsparken Glostrup Att.: Jørgen Kruhl Jensen 31. august 2016 Dok. Nr. D Høringssvar bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkning for svinekød Hermed Dyrenes Beskyttelses kommentarer til udkast til bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød j.nr Helt overordnet mener Dyrenes Beskyttelse, at den statslige dyrevelfærdsmærkeordningen er alt for uambitiøs i forhold til de krav der stilles til svineproduktion for at opnå en anprisning for god dyrevelfærd. Dette gælder især mærkekravene for det etstjernede niveau, som på ingen måde tager udgangspunkt i grisenes behov. I stedet tages der tilsyneladende udgangspunkt i, hvad der er nemt at ændre for landmændene, og hvad der kan produceres indenfor en på forhånd acceptabel merpris for det færdige svineprodukt i køledisken. Dyrenes Beskyttelse finder det samtidig meget kritisabelt, at der i det statslige dyrevelfærdsmærke ikke tages favntag med kastrationsproblemet, når der ligger en EUerklæring om, at kastration skal udfases fra Det skal således også bemærkes, at stop for kastration var et omdrejningspunkt i den hollandske mærke-ordning for svinekød, som er opdelt i tre niveauer, og som interessenter i forløbet omkring det danske statslige mærke, har rejst til Holland for at studere. Dette har resulteret i, at der i dag ikke anvendes kastration i langt størstedelen af den hollandske svineproduktion. Et statsligt mærke for at overholde loven De produktionsvilkår, der vil give kødet én stjerne, er i vidt omfang allerede lovpligtige i dag. Man skal allerede nu undgå rutinemæssig halekupering og give grisene rodemateriale det sker bare ikke. Ydermere er den ekstra plads, grisene bliver tildelt, minimal: For at opnå én stjerne er der ikke yderligere pladskrav, her skal et slagtesvin på 100 kilo have 0,65 m 2. For at opnå to stjerner er der krav om 30 procent mere plads, hvilket svarer til 0,85 m 2 til 100 kilo slagtesvin. Og søer må fortsat fikseres i dagene omkring faring i bokse, der er få centimeter større end deres egne kroppe. Dyrenes Beskyttelse finder det paradoksalt, at man vil honorere dyrevelfærd ud fra kriterier, som går ud på at leve op til den gældende lovgivning kombineret med så små forbedringer, at grisene næppe sanser det (0,2 m 2 ekstra til 100 kgs grise). Det er uacceptabelt, at der nu gennem et statsligt dyrevelfærdsmærke skal gives en anprisning og økonomisk belønning for overholdelse af gældende lovgivning og minimale forbedringer.

2 Vildledning af forbrugerne Mærket risikerer med sine tre niveauer at bidrage til mærkeforvirring. Mærket vil desuden ikke bidrage til en udvikling i retning af mere forbedret dyrevelfærd Det statslige mærke bliver opdelt i tre niveauer, hvor der vil være skrappest krav i niveauet med tre stjerner. Men der er en risiko for, at forbrugerne bliver vildledt til at købe kød, der reelt ikke kan anprises for sin dyrevelfærd, hvis konventionelt svinekød eksempelvis får lov at bære én stjerne, som det er lagt op til i nærværende udkast. Som kriterierne er for det et-stjernede niveau i mærket, vil det vildlede forbrugerne til at tro, de køber god dyrevelfærd, når de køber et et-stjernet produkt. Derudover vil der blive en del mærkeforvirring, idet forbrugerne fremover risikerer at skulle navigere mellem tre-fire forskellige mærker, der signalerer dyrevelfærd. Det statslige dyrevelfærdsmærke i sin nuværende form vil således forvirre fremfor at vejlede forbrugerne, og gøre det svært for dem at skelne mellem god og middelmådig dyrevelfærd. Her kan produkterne med god dyrevelfærd blive de helt store tabere. Dyrenes Beskyttelse frygter, det nye statslige dyrevelfærdsmærke vil kannibalisere produkterne med den bedste dyrevelfærd. De forbrugere, som i dag køber frilandsog økologiske svinekød, vil blive fristet til at købe kød med én velfærdsstjerne, fordi det signalerer, man kan købe det med god samvittighed. Men én stjerne blandt andet gives på baggrund af, at man ikke halekuperer, og at man sørger for at give dyrene rodemateriale, hvilket er krav, som allerede er lovpligtige i dag. Kommentarer til de specifikke kriterier i niveau 1, 2 og 3 Ingen halekupering Rutinemæssig halekupering er i dag forbudt ved lov loven bliver bare ikke overholdt, da 98 pct. af alle grise får kuperet halen. Dyrenes Beskyttelse opfatter det som et tilbageskridt, at staten der er ansvarlig for, at loven overholdes nu legitimerer den ulovlige halekupering ved at anerkende hele haler som noget, der skal have en særlig belønning i form af en stjerne for dyrevelfærd. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at den ansvarige myndighed i mange år ikke har sanktioneret rutinemæssig halekupering et forhold som EU kommissionens inspektionsmyndighed har kritiseret den danske stat for. Halm som rodemateriale Det er en fordel, at halm skal gives, men det er meget betænkeligt, at der ikke opstilles specifikke krav til mængden af halm i mærkekravets formuleringer angives blot halm i tilstrækkelige mængder. Erfaringerne er ikke gode, når man ser på, hvordan svineproducenterne har valgt og fået lov til - at imødekomme lovgivningens krav om rode- og beskæftigelsesmaterialer til svin. Her er store flokke af grise i mange produktioner blevet spist af med få fastgjorte lægte eller træklodser i gulvet, de kan skiftes til at puffe lidt til med trynen, indtil de efter kort tid mister interessen. Det er helt utilstrækkeligt for nysgerrige og intelligente dyr som grise. Tilsvarende vil med overvejende sandsynlighed ske med kravet om halm som rodemateriale, når der ikke stilles meget specifikke krav. Dyrenes Beskyttelse skal i denne sammenhæng minde om, at Århus Universitet på Miljø- og Fødevareministeriets bestilling har undersøgt, hvor meget halm, der i standard slagtesvinestier skal til for at opfylde svins behov for at rode, og for at der er Side 2

3 permanent adgang til halmen. Dette fordi det er lovpligtigt at tildele rode- og beskæftigelsesmateriale i et omfang og på en måde, så de nævnte forhold er opfyldt. Det offentligt finansierede forskningsprojekt viste, at der skal tildeles knap 300 g halm per gris per dag for at der er permanent adgang til halm (ellers forsvinder den/ædes den for hurtigt), og at der skal tildeles knap 400 g per gris per dag for at grisenes behov for at rode er opfyldt. Der skal således betragtelige mængder til for at overholde gældende lovgivning, men resultatet er desværre ikke blevet anvendt af ministeriet til at forbedre grisenes forhold. Denne linje fortsættes nu i det statslige mærke for dyrevelfærd, hvor det overlades til svineproducenterne selv at bestemme mængden på trods af, at det er velkendt og veldokumenteret, at der generelt ikke tildeles relevante materialer i relevante mængder. Dette er stærkt kritisabelt, når det drejer sig om specialproduktion, hvor staten anpriser den høje dyrevelfærd gennem et statsligt mærke. Halm som redebygningsmateriale Det er en fordel, at der skal gives halm til de farende søer. Her gælder imidlertid samme problematik som ved rodematerialet søerne er ikke sikret en bestemt mængde halm. Tværtimod tales der ikke engang om tilstrækkelige mængder, men blot om, at halm skal tildeles forud for faring. Løsgående søer i løbe- og kontrolafdelingen Fra 2015 er det blevet et lovkrav i Danmark, at søerne skal gå frit i løbe- og kontrolafdelingen. Bygninger opført før 2015 skal dog blot være ombygget i Forbedringen i velfærdsmærket er altså reelle nok, men kravet er i virkeligheden allerede et lovkrav, som blot ikke er implementeret bredt endnu. Løsgående søer i farestalden På det et-stjernede niveau må søerne fikseres i fire døgn og på tostjernet i to døgn i forbindelse med faring. Det er en fremgang i forhold til i dag, hvor søerne fikseres i flere uger. Men det er også en praksis, som efter Dyrenes Beskyttelses opfattelse burde være helt forbudt i al svineproduktion, der skal gøre sig fortjent til stjerner for dyrevelfærden derfor er mærkekravene for uambitiøse. Dyreværnsloven foreskriver, at dyr skal have den fornødne bevægelsesfrihed og have deres behov tilgodeset. Dette er ikke tilfældet for en so, der spærres inde i en boks kun få centimeter bredere og længere end hendes krop. Det skal endvidere bemærkes, at der er udviklet løsdriftsstier, som på grund af hensigtsmæssig indretning og tildeling af ressourcer, kan holde pattegrisedødeligheden nede. Der bør satses målrettet på disse systemer fremfor systemer, der integrerer muligheden for at fiksere, hvilket reelt betyder, at de indrettes med dette for øje og dermed mindsker chancen for fuld løsdrift for soen. Ifølge høringsmaterialet må søerne først fikseres fra faring. Dette er afgørende, da søer har endog ekstraordinært stort behov for at kunne bevæge sig i isolations- og redebygningsfasen forud for faring. Da mange søer farer om natten eller udenfor normal arbejdstid finder Dyrenes Beskyttelse det sandsynligt, at søer vil blive fikseret forud for faring i forsøg på at undgå risikoen for at de nyfødte grise, der fødes, når der ikke er fuld bemanding i stalden, bliver klemt eller lagt ihjel. Også af den grund burde mærket af hensyn til dyrenes velfærd basere sig på fuld løsdrift og ikke delvis fiksering. Maksimalt otte timers transport Slagtesvin i Danmark transporteres i forvejen under otte timer. Der er altså ikke tale om en velfærdsforbedring, men nærmere en gratis omgang. Transportkravet kan dog Side 3

4 i teorien betyde en velfærdsforbedring for svin i andre lande (dyrevelfærdsmærket kan også tildeles udenlandske produkter, der lever op til kravene). Arealkrav Grise med én velfærdsstjerne har ikke et defineret krav på mere plads, mens grise med to stjerner har krav på 30 % større areal. Da grisene i forvejen har utrolig lidt plads loven påbyder sølle 0,65 m 2 pr. gris til store slagtesvin på 100 kg er det meget utilfredsstillende, at grisene med én stjerne ikke er sikret mere plads. De ekstra 30 % til to-stjernede produktioner svarer til 0,2 m 2 en forbedring, der knap nok er til at få øje på. Fravænning tidligst efter 28 dage Det er positivt, at der er krav om senere fravænning for at opnå to stjerner, men meget kritisabelt, at det ikke også er et krav for at få én stjerne. Samtidig skal det bemærkes, at den gennemsnitlige fravænningsalder i dansk svineproduktion i forvejen er 28 dage og det er derfor afgørende, at der i mærket er tale om en mindstealder for hver enkelt gris snarere end en alder benyttet i besætningen eller antal diegivningsdage for soen, som også omfatter alle ammesøerne % af de danske grise fravænnes omkring 21-dages alderen (selvom gennemsnittet er 28 dage), da deres mødre benyttes som ammesøer, der skal opfostre overskydende grise fra de fremavlede alt for store kuld, søerne føder. Især for disse tidligt (tidligst) fravænnede grise vil det være grotesk med en anprisning for god dyrevelfærd. Arbejdsgruppen om hold af svin nedsat af den ansvarlige minister redegjorde i 2010 for, at grise i 3-4 ugers alderen på grund af mavetarm-kanelens og immunsystemets manglende udvikling er langt dårligere rustet til fravænning end grise, der er 5-6 uger gamle (eller ældre). Da søerne er i løsdrift og ikke belastes af de større grise, som en fikseret so formentlig gør, er det uforståeligt, at der ikke i et dyrevelfærdsmærke stilles større krav til fravænningsalderen i overensstemmelse med ministeriets egen arbejdsgruppe end det, der i forvejen er den gennemsnitlige fravænningsalder i Danmark. For tidlig fravænning er naturligvis belastende for grisene, og den deraf følgende overmedicinering med antibiotika er samtidig et meget alvorligt samfundsmæssigt problem, fordi det medvirker til udvikling og opretholdelse af resistente bakterier som MRSA, der kan smitte mennesker, og er svære at behandle. Også af den grund må det undre, at ministeriet ikke er mere ambitiøs i sin tilgang for de produktioner, der skal anprises for god dyrevelfærd fra statsligt hold. Halm i leje, faring på friland, udeareal til smågrise og slagtesvin De ovenstående fire kriterier er kun krav for svineproduktion med tre stjerner. Adgangen til udearealer giver efter Dyrenes Beskyttelses mening grisene bedre mulighed for at udleve deres naturlige adfærd. Dette skyldes blandt andet, at grisene får større bevægelsesmuligheder, og et mere varieret miljø med flere valgmuligheder, som de kan afstemme med deres varierende behov (variation mellem dyr og variation over tid for det enkelte dyr). Dette burde være et krav for alle grise, og i særdeleshed for grise, hvor der sker en direkte anprisning af dyrevelfærden. Kød med Ø-mærket og mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse lever op til disse krav. Side 4

5 Kontrol med svinebesætninger under mærkeordningen Det er positivt, at der stilles krav om akkrediteret og uafhængig kontrol af besætninger under den statslige mærkeordning for svinekød, og at mindst 20 % af auditeringerne skal gennemføres uanmeldt. Til gengæld er det fuldstændig uklart hvilke mindre væsentlige overtrædelser, som inspektionsorganet ikke behøver indberette til Fødevarestyrelsen, og Dyrenes Beskyttelse frygter, at det bliver med udgangspunkt i en helhedsbetragtning for grisene i besætningen fremfor i den reelle tilstand for det enkelte dyr i besætningen. Afslutningsvis skal Dyrenes Beskyttelse bemærke, at det er positivt at bekendtgørelsen skal notificeres af EU-kommissionen før den kan træde i kraft, idet der efter foreningens opfattelse er meget der tyder på, at det statslige dyrevelfærdsmærke for svinekød er i strid med både EU forordningen for økologi og Nice traktatens konkurrenceregler, uanset at der er tale om en frivillig mærkeordning. Med venlig hilsen Chefkonsulent Landbrug Side 5

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Koncept for et dansk dyrevelfærdsmærke

Koncept for et dansk dyrevelfærdsmærke Koncept for et dansk dyrevelfærdsmærke Marts 2016 1. Generelt Der etableres i samspil med interessenterne et dyrevelfærdsmærke med henblik på at fremme markedsbaseret dyrevelfærd. Målet er at skabe bedre

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017 FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER Kursus i dyrevelfærd 2017 BOKSSTØRRELSE - HVILKE MULIGHEDER HAR DYRENE FOR NATURLIG ADFÆRD? BOKSDIMENSIONER Alle svin skal kunne rejse, lægge sig og hvile uden besvær Ok plads

Læs mere

Møde om dyrevelfærdsmærke. 9. marts 2016

Møde om dyrevelfærdsmærke. 9. marts 2016 Møde om dyrevelfærdsmærke 9. marts 2016 Hvorfor et dyrevelfærdsmærke? Formål: fremme markedsbaseret dyrevelfærd skabe bedre gennemsigtighed i markedet tilbyde forbrugerne bedre information og flere valgmuligheder

Læs mere

VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE?

VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE? VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE? WORKSHOP Markedsbaseret dyrevelfærd kan forbrugernes efterspørgsel sikre løse søer? 24. Februar 2014 Lektor Tove Christensen Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi

Læs mere

PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion

PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion 1.5.2017 UDFORDRINGER Dyrevelfærd Antibiotika/zink Bæredygtighed (Konkurrenceevne slagtesvin) GRISEN 2017 1. Standardgrisen Volumen

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER WP2 FORBRUGERUNDERSØGELSER STYREGRUPPEMØDE 20. AUGUST 2013 Tove Christensen og Sara Vincentzen Kondrup Institut for fødevare- og ressourceøkonomi Københavns Universitet

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

BRANCHEAFTALE. Vedrørende supplerende regler for produktion af økologiske svin, der opdrættes i Danmark

BRANCHEAFTALE. Vedrørende supplerende regler for produktion af økologiske svin, der opdrættes i Danmark BRANCHEAFTALE Vedrørende supplerende regler for produktion af økologiske svin, der opdrættes i Danmark KAPITEL I 1. FORMÅL Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion i

Læs mere

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin KAPITEL I 1. Formål Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion i forhold til økologiske svin.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin LBK nr 1148 af 12/09/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00036 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin LBK nr 471 af 15/05/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-32-30-00002 Senere ændringer til

Læs mere

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Albertslund 20. juni 2017 Erstatter version af 3. februar 2017 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Økologisk svineproduktion I den økologiske svineproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Derfor tilstræber man, at opdrætsmetoder og staldforhold

Læs mere

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier

Læs mere

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler DM i dyrevelfærd - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Dalum Landbrugsskole Daniel Pedersen, virksomhedsleder Kasper Kjær Olsen, virksomhedsleder Nordjyllands Landbrugsskole Peter Tind, virksomhedsleder

Læs mere

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger 5.1.10 Arealkrav, krav til gulve, flokopstaldning m.v. Minimumsarealkrav samt krav til gulve ved hold af svin findes i: 1. LBK nr. 255, 2013, om indendørs hold af drægtige søer og gylte 6, 7 og 7a (indtil

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE 213 Svineproducenter i verdensklasse Som svineproducent er du en del af et erhverv med visioner for fremtiden, for miljøet, for dyrenes velfærd og for

Læs mere

Hold af svin i Danmark. en industriel produktion

Hold af svin i Danmark. en industriel produktion Hold af svin i Danmark en industriel produktion Indholdsfortegnelse Sammendrag............................... 4 1. Indledning............................. 7 1.1. 13 år med dårlig dyrevelfærd og for lidt

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Fmd., Sektion vedr. Svin Den Danske Dyrlægeforening. Svinedyrlæge, medejer af Porcus. Maj 2016 1 Hvor og hvornår

Læs mere

DESIGN- MANUAL. Dyrevelfærdsmærket VERSION 1.1 FEBRUAR 2017 SIDE 1

DESIGN- MANUAL. Dyrevelfærdsmærket VERSION 1.1 FEBRUAR 2017 SIDE 1 DESIGN- MANUAL Dyrevelfærdsmærket VERSION 1.1 FEBRUAR 2017 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 3 Introduktion Side 14 Produktlogoerne Frizone Side 4 Mærket er forbrugertestet Side 15 Produktlogoer hældning

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN

Læs mere

Jacob Mollerup Danmarks Radio. Vedr.: Klage til. burde. kanal til. Fødevarer. Landbrug og. At Landbrug

Jacob Mollerup Danmarks Radio. Vedr.: Klage til. burde. kanal til. Fødevarer. Landbrug og. At Landbrug Lytterne og seernes redaktør Jacob Mollerup Danmarks Radio Fremsendt pr. e-mail: jmol@ @dr.dk 19. november 2013 Dok. Nr. D13-56669 Vedr.: Klage til DR over udsendelse en 'Hele Svineriet' Dyrenes Beskyttelse

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Det er derfor velbegrundet, at "Frilandsgrisen" anbefales af Dyrenes Beskyttelses.

Det er derfor velbegrundet, at Frilandsgrisen anbefales af Dyrenes Beskyttelses. 5. juli 2002 REDEGØRELSE Vedr. Sagen om Frilandsgrisen Baggrund Baggrunden for denne redegørelse er, at der er stillet spørgsmålstegn ved min rolle og mine motiver i forbindelse med den aktuelle sag om

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Markedsanalyse 24. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Dyrevelfærd er blevet

Læs mere

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 NYT OM MRSA Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKARESISTENS MRSA driver processen 2.. MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (husdyrtypen = 398)

Læs mere

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DELTAGERE Landbrugsskolen Sjælland Mads Boman Jensen Simone Mikkelsen Gråsten Landbrugsskole Nicki Kristensen

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, den 22. december 2014 Sagsnr.: 28462 FVM 358 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af

Læs mere

DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011

DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 VIDEN - VÆKST BALANCE DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 - Uvildig kontrol af alle danske svineproducenter Ansvarlig for dyrevelfærden Dyrevelfærd er under konstant udvikling. Målet for vores

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for svin Dyrevelfærdsmærkning for svin baserer sig på principperne beskrevet i den generelle niveaudelte

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer

SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion Janni Hales, produktchef, Jyden MMF-seminar Horsens 1. maj 2017 CITAT Stenalderen

Læs mere

Veterinært orienteringsmøde 2013

Veterinært orienteringsmøde 2013 Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra

Læs mere

Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer

Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer Fødevarestyrelsen VETERINÆRREJSEHOLDET Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer Veterinærrejseholdet har i perioden september-december 2010 gennemført 50 kontroller

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed

Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 286 Offentligt Dyrenes Beskyttelse 2. juni 2010 Sekretariatet Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed DR TV avisen satte

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Farestien til 15 og 20 grise

Farestien til 15 og 20 grise Farestien til 15 og 20 grise VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Lisbeth Brogaard Petersen 12. August 2010 internt seminar The investigations were supported by grants from Danish ministry of food agriculture and

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter

Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Stationsparken 31 2600 Glostrup 11. juli 2012 9.14.19 Att.: hoering@fvst.dk Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger

Læs mere

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017 Markedsanalyse 17. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke Det statslige

Læs mere

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Fødevarestyrelsen Danish Veterinary and Food Administration (Jordbruksverket + Livsmedelsverket)

Læs mere

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition

Læs mere

Pattegrisedødelighed i DK

Pattegrisedødelighed i DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,

Læs mere

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

Elevsider Fag: Biologi Klassetrin: klasse Tema: Dyrevelfærd - Slagtesvin. Dyrevelfærd: Slagtesvin

Elevsider Fag: Biologi Klassetrin: klasse Tema: Dyrevelfærd - Slagtesvin. Dyrevelfærd: Slagtesvin Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Dyrevelfærd: Slagtesvin 02 Til dig og din gruppe Tal med din gruppe om dyrevelfærd. Billeder og spørgsmål kan give jer inspiration. I skal ikke nødvendigvis blive

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.?

LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.? LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.? Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, M.Sc Kongres for Svineproducenter Herning, den 25. oktober 2016 CITAT

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin Lovforslag nr. L 144 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. marts 2012 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Mette Gjerskov) Forslag til Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin (Ændring

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd og veterinærmedicin/kise Sagsnr.: 2014-15-30-00003 Dato: 29. januar 2015 Notat om høringssvar

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

Fremtidens produktionssystemer

Fremtidens produktionssystemer Fremtidens produktionssystemer Projektchef Søren Jacobsen, Projektchef Torben Jensen, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Fremtidens produktionssystemer Mål Robust Sundhed Arbejdskraft

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal Ddddd Fødevarer fra Kolding Ådal Susannesholm er en lille landbrugsejendom i Ådalen lige uden for Kolding, hvor vi har fødevareproduktion og gårdbutik. I 2015 har vi ændret ejendommens drift fra at være

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise HOLD PATTEGRISENE I LIVE Seniorkonsulent Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Svinerådgiver Inga Riber, LandboNord Brønderslev 6. nov. 206 HVAD SKAL DU HØRE OM? Erfaringer fra besætninger, der gerne vil

Læs mere

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes

Læs mere

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM VARETAGELSE AF SYGE OG TIL- SKADEKOMNE SVIN SAMT INDRETNING OG BRUG AF SYGESTIER

Læs mere

HSAVE ORGANIZATION DENMARK

HSAVE ORGANIZATION DENMARK EIMDAL H Heimdal Save Organization Denmark er navnet på den paraplyorganisation, der omfatter alle danske NGO foreninger, der ønsker at bevare de oprindelige domesticerede danske dyre- og plantearter.

Læs mere

Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer

Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 1 Indledning...2 1.1 Baggrund for vejledningen...2 1.2 Formål med vejledningen...2 1.3 Lovgrundlag...2

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik FORBEREDENDE 2001/0021(CNS) 5. april 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

NYHEDER FRA SEGES, SVINESUNDHED

NYHEDER FRA SEGES, SVINESUNDHED NYHEDER FRA SEGES, SVINESUNDHED Poul Bækbo Dyrlæge, PhD, Specialist i svinesundhedsrådgivning Årsmøde i Vet Team 2017 TEAM SUNDHED & VELFÆRD Vi skaber viden om sunde grise med høj velfærd, som øger produktiviteten

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

Valg af stald til drægtige søer

Valg af stald til drægtige søer Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen

Læs mere

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald Update farestald Møde i ekspertgruppen tirsdag den 17. april 1. Flemming Thorup DW: 1375 Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-183

Læs mere

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 11.11.2013 J.nr.: 2013-15-2301-01264/KISE Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte

Læs mere

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin 2008/1 LSF 108 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Dyrevelfærdskontoret, j.nr. 2008-5400-0009 Fremsat den 28. januar 2009 af justitsministeren

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin

Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin J. nr.: 2014-13-60-00059 21. marts 2016 Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin INDLEDNING Antibiotikaforbruget i de danske svinebesætninger skal holdes på et lavt og ansvarligt niveau, fordi

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S

Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S Program 10:00 Kontraktproduktion og nye tilbud v/friland Henriette Guldager og Jens Peter Nannerup 10:45 Tilbud om finansiering

Læs mere

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard 24 9 213 Emner Velkommen til Fagligt nyt 24.-25.9.213 Direktør Nicolaj Nørgaard Ros Udfordringer DanAvl Nyt lovgivning Bedre økonomi/bytteforhold Fremgang på miljø Fremgang på dyrevelfærd DC-aftale Tak

Læs mere

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat

Læs mere

købe dansk GUIDE Derfor skal du sider MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

købe dansk GUIDE Derfor skal du sider MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus GUIDE MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Derfor skal du købe dansk 7 råd til indkøbskurven 14 grunde til at købe danske fødevarer 20 sider DANSKE FØDEVARER INDHOLD I DETTE HÆFTE: Bedst

Læs mere

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Albertslund 3. februar 2017 Erstatter version af 4. oktober 2016 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger

Læs mere

Deres ref.: 2009-5430-0156 Vor ref.: Birthe Boisen Dok. nr.: D-211009-4433 Dato: 23. oktober 2009

Deres ref.: 2009-5430-0156 Vor ref.: Birthe Boisen Dok. nr.: D-211009-4433 Dato: 23. oktober 2009 Justitsministeriet Dyrevelfærdskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Att.: Cristina Gulisano Lyren1 DK-6330 Padborg Telefon: +45 74 67 12 33 Telefax: +45 74 67 43 17 Internet: www.itd.dk e-mail:

Læs mere

DESIGN- MANUAL. Dyrevelfærdsmærket VERSION 1.0 OKTOBER 2016 SIDE 1

DESIGN- MANUAL. Dyrevelfærdsmærket VERSION 1.0 OKTOBER 2016 SIDE 1 DESIGN- MANUAL Dyrevelfærdsmærket VERSION 1.0 OKTOBER 2016 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Introduktion Mærket er forbrugertestet Identitet og

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger

Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger Institut

Læs mere

Workshop Faresti med so i boks

Workshop Faresti med so i boks En standard faresti i dag Workshop Faresti med so i boks Lisbeth Brogaard Petersen, Chefforsker 29. juni 2011 Side 2 Faglighed og lovkrav skal mødes i design Faglighed God stihygiejne Høj foderoptagelse

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 20. juni 2014 HANDLINGSPLAN FOR BEDRE DYREVELFÆRD FOR SVIN En dansk svineproduktion, hvor dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Erklæring fra Svinetopmødet

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1)

Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1) (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00023 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af

Læs mere

DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for Svineproducenter 2016 DELTAGERE JU Aarhus Jesper Budolfsen Emil Bay Grindsted Landbrugsskole Olivia Christiansen Rasmus Jensen

Læs mere