Vejledning til ansøgningsskema om at blive Ny Nordisk Skole-institution
|
|
- Albert Vestergaard
- 4 måneder siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning til ansøgningsskema om at blive Ny Nordisk Skole-institution Om Ny Nordisk Skole Ny Nordisk Skole er et forandringsprojekt for dagtilbud, grundskoler, ungdomsuddannelser og fritidstilbud. Ny Nordisk Skole er rettet mod 0-18 års området. Som Ny Nordisk-institution tilbydes I et værdimæssigt fundament i form af tre mål, et manifest og otte dogmer, en værktøjskasse med redskaber til forandring og rådgivning fra eksperter. For at blive Ny Nordisk-institution skal I forpligte jer på at: Arbejde ud fra værdigrundlaget i Ny Nordisk Skole mål, manifest og dogmer Definere jeres egen forandringsvej ud fra Ny Nordisk Skoles værdigrundlag Have opbakning fra 85 procent af medarbejderne i institutionen (afdelingen) Have opbakning fra ledelsen, herunder forældre-/skolebestyrelse eller tilsvarende, hvor dette er relevant. Have opbakning fra kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune. Indgå i et netværk med minimum to andre institutioner, hvoraf mindst en er forskellig fra de andre. Institutionerne udvælges for to år for perioden Inden for denne tidsperiode forventes det, at der iværksættes aktiviteter, der evt. kan være af varierende varighed. Se mere om Ny Nordisk Skole, og hvad I kan forvente, hvis I ønsker at blive Ny Nordisk-institution i folderen Velkommen til Ny Nordisk Skole. Folderen kan findes på Ny Nordisk Skoles hjemmeside. Som Ny Nordisk-institution vil I få forskellige redskaber og kompetenceudviklingsmuligheder stillet til rådighed. I vil dels få mulighed for at udveksle erfaringer og arbejde med jeres forandringsprojekt sammenmed andre Ny Nordisk-institutioner, og dels få mulighed for at fordybe jer i nogle af de temaer, som er særligt relevante for en Ny Nordisk-tilgang. Hvordan ansøger man om at blive Ny Nordisk-institution For at blive Ny Nordisk institution skal I udfylde det ansøgningsskema, som I kan finde på Ny Nordisk Skoles hjemmeside Der skal indsendes et ansøgningsskema for hver institution i netværket, som ønsker at blive Ny Nordisk-institution. Hvad siger I ja til som Ny Nordisk-institution I siger ja til at udfordre jeres plejer, I siger ja til at arbejde på en ny måde, og I siger ja til at turde prøve nye arbejdsformer, metoder og løsninger også selvom de ikke er de mest bekvemme - for at nå de mål, I har opsat. Som Ny Nordisk-institutioner indgår I i et forpligtende samarbejde. I vil skulle konkretisere jeres årlige lokale forandringsprojekt efter, at I er blevet udvalgt, og I vil skulle formidle og evaluere de indsatser, som I sætter i gang. I vil få hjælp og vejledning fra Ministeriet for Børn og Undervisning til dette arbejde, men det er jer, der skal gøre arbejdet med at evaluere, at sikre viden om hvordan, jeres indsatser virker, og sprede denne viden til andre. Det ligger endnu ikke fast hvordan, I skal dele viden om jeres indsatser, men det kunne fx være via hjemmesiden Som en del af det forløb, 1
2 der ligger efter, I er udvalgt, skal I således afklare, hvordan I vil evaluere jeres indsatser. I bør derfor allerede nu gøre jer tanker om dette. Hvem kan søge om at blive Ny Nordisk institution? Ny Nordisk Skole er et forandringsprojekt, som skal udvikles i de enkelte institutioner. Derfor er det også den enkelte institution, som skal søge om at blive en Ny Nordisk institution. Kategori (afkrydsning sæt kryds for det område, der ansøger): a) Kommunal dagpleje b) Privat dagpleje med aftale med kommunen c) Puljeordninger, dagpleje d) Daginstitution 0-2 år (kommunal, selvejende, udliciteret, privatinstitution) e) Daginstitution 3 år - skolestart (kommunal, selvejende, udliciteret, privatinstitution) f) Daginstitution: 0 år - skolestart g) Fri grundskole h) Folkeskole i) SFO j) Fritidshjem k) Fritidsklub l) Ungdomsskole m) Efterskole n) Gymnasiale uddannelser (STX/HF/HTX/HHX) o) Erhvervsuddannelse p) Gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelse q) 10. klassescenter r) Andet (I skal selv angive hvad I er her fx produktionsskole, husholdnings eller - håndarbejdsskoler, VUC eller andet). De institutioner, der kan være med i Ny Nordisk Skole, er de institutioner, hvor børn og unge undervises og er dagligt som en del af deres hverdag. Rundt omkring disse institutioner og tilbud findes en række institutioner, interessenter og tilbud, der kan understøtte netværkenes arbejde med Ny Nordisk Skole. Det kunne fx være virksomheder, professionshøjskolerne, center for undervisningsmidler, Ungdommens Uddannelsesvejledning, kulturtilbud, faglige foreninger, sports- og fritidstilbud, kulturinstitutioner, biblioteker og mange andre. I opfordres til at inddrage disse parter i jeres arbejde med Ny Nordisk Skole, men disse vil ikke kunne indgå blandt de 200 institutioner, der indgår i gruppen af Ny Nordisk Skole-institutioner, og kan således heller ikke udgøre en af de minimum tre parter i et netværk. 2
3 Frist for ansøgning Fristen for ansøgninger til første runde er den 20. november Der kan forventes svar på ansøgningerne i uge 1, Når I har udfyldt det elektroniske ansøgningsskema, sender I det til sekretariatet for Ny Nordisk Skole ved at trykke send til sidst. I vil modtage en kvittering for jeres indsendelse. Hvis du har brug for hjælp til at udfylde ansøgningen Spørgsmål til vejledningen og ansøgningsskemaet kan rettes til sekretariatet for Ny Nordisk Skole. Kontaktinfo kan findes på Ny Nordisk Skoles hjemmeside Ansøgningsskemaet punkt for punkt Ad 1.: Grundoplysninger Hvis I hører til blandt de institutioner, der har et institutions-nr. i ministeriets institutionsregister, kan I nøjes med at registrere dette. Ad 2.: Motivation Her skal I fortælle, hvorfor I synes, det er vigtigt for jer at skabe forandring hos jer med Ny Nordisk Skole. Ad. 3: Udfordringen Her skal I angive, hvilken udfordring I vil løse med jeres første årlige forandringsprojekt i Ny Nordisk Skole. Udfordringen skal kunne kobles med målene for Ny Nordisk Skole og have at gøre med børnenes/elevernes læring. I jeres andet år som deltagere i Ny Nordisk Skole kan I enten vælge at sætte fokus på en ny udfordring eller at arbejde videre med den, I valgte til år 1. Ad. 4.: Konkrete mål Her skal I opstille mål for jeres Ny Nordisk Skole-forandringsproces. Det skal være jeres lokale mål, det vil sige jeres bud på, hvordan I kan omsætte især de to første mål for Ny Nordisk Skole i jeres institution: At udfordre alle børn, så de bliver så dygtige de kan, og at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Når det gælder det tredje mål for Ny Nordisk Skole, at styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis, vil det i et vist omfang blive opfyldt, hvis I arbejder med de to andre. I kan selvfølgelig godt vælge også at have nogle indsatser, der er rettet mod dette mål, men det er de to første mål, der er det primære fokus for jer som institutioner. I kan opstille forskellige konkrete mål (og have forskellige indsatser) for de forskellige institutioner i et netværk, men det forventes, at I vil bruge hinanden aktivt på tværs i netværket i arbejdet med at styrke jeres respektive forandringsprocesser. Bemærk at det er vigtigt, at I kan evaluere jeres indsatser i forhold til de mål, I opstiller, og I kan derfor allerede nu overveje, hvordan I kan se, om jeres mål er nået. 3
4 Ad 5.: Lokal og kommunal opbakning Der skal være opbakning fra mindst 85 % af medarbejderne på institutionen (eller afdelingen). Det er et krav, at I har sikret jer opbakning fra de 85 % af medarbejderne. Kriteriet er valgt fordi, det vil være umuligt at gennemføre en gennemgribende, bæredygtig forandring uden, at der er bred opbakning blandt hovedparten af medarbejderne. Ledelsen skal bakke op om jeres Ny Nordisk Skole-proces. For dagtilbud og grundskoler skal der ligeledes være opbakning fra forældre og skolebestyrelser/-råd. Hvis I er en kommunal institution, skal I også have opbakning fra kommunalbestyrelsen til at blive Ny Nordisk-institution. Ad 6.: Jeres lokale netværk For at være med i Ny Nordisk Skole skal I leve op til kravet om, at I indgår i et netværk med mindst to andre institutioner. Et netværk skal bestå af mindst tre institutioner, der ikke har samme ledelse. Større institutioner kan søge om at blive Ny Nordisk-institution for dele af institutionen, dvs. at ansøgningen kan omfatte f.eks. en eller flere enheder (afdeling/hus) i en daginstitution med f.eks. klynge/områdeledelse eller en afdeling på en større erhvervsskole. Netværket er væsentligt, fordi I skal lære af hinanden på tværs af institutioner og på tværs af områder. I skal inspirere hinanden med det bedste, I kan, og bruge hinanden til at blive klogere på jeres egen praksis. Et netværk skal dække mindst to institutionsområder (inddelt med bogstaver) fra listen ovenfor. I kan se listen på side 2 i denne vejledning. Eksempler på mulige netværk kunne være: en kommunal dagpleje og to dagtilbud for 3-6 år to folkeskoler og en erhvervsuddannelsesinstitution en fri grundskole, et dagtilbud og en folkeskole et dagtilbud, en grundskole og et gymnasium et gymnasium (STX, HF, HTX, HHX) og to erhvervsskoler. Kravet om, at der skal være tale om tre forskellige ledelser gælder fx i forhold til en folkeskole med en SFO. Dette samarbejde lever ikke op til kravet om separat ledelse, da SFO en er underlagt skolelederen. En aldersintegreret 0-6-års-daginstitution med fælles ledelse lever således heller ikke op til kravet om separat ledelse. Det er ikke en forudsætning, at I allerede på forhånd har indgået i et netværk med mindst to andre institutioner før I ansøger om at blive Ny Nordisk-institution. Hvis I ikke allerede, når I søger, har indgået aftale om et netværkssamarbejde med mindst to andre institutioner, vil I på baggrund af jeres ansøgning blive præsenteret for andre relevante ansøgere, som ligeledes har ønsket netværkspartnere. Hvis I kan etablere netværk med disse, kan jeres ansøgning indgå i den videre ansøgningsproces. I kan også angive, at I er i gang med at danne netværk med nogle andre institutioner. I kan allerede nu gå ind på Opbyg et netværk på hvor I kan lede efter andre institutioner, der søger institutioner at gå i netværk med. 4
5 På ansøgningsskemaet kan I angive, om I allerede har etableret et netværk med nogen, eller om I ønsker, at sekretariatet skal hjælpe jer med at finde nogen at danne netværk med. Hvis I allerede har etableret jeres eget netværk, er det vigtigt, at I præcist angiver, hvem I vil indgå i netværk med. Ad. 7.: Nyttiggørelse af netværket Her skal I ganske kort redegøre for, hvordan I vil bruge jeres lokale netværk til at skabe bedre løsninger. Hvilke fælles problemer vil I søge at løse? Hvorfor er det vigtigt, at I løser disse problemer sammen? Udvælgelseskriterier hvem bliver de første 200 Ny Nordisk-institutioner? Ved vurderingen af ansøgningerne vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad ansøgerne opfylder følgende kriterier: At alle kriterier som nævnt ovenfor er opfyldt. At den samlede ansøgning illustrerer, at man vil iværksætte en forandringsproces som skaber forandring i praksis, tilvejebringer ny viden eller på anden måde har et lærende og udviklende perspektiv for de professionelle på institutionen. At der er opsat klare konkrete mål for resultatet af forandringsprocessen. I ministeriets udvælgelse af institutioner lægges der i øvrigt vægt på: At der hos den samlede gruppe af imødekomne ansøgninger er en generel spredning i forhold til institutionstyper. At der hos den samlede gruppe af imødekomne ansøgninger er en geografisk spredning mellem landsdelene. 5
Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution
Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds
Ny Nordisk Skole. Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole
Ny Nordisk Skole Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole 26-10-2012 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad: et forandringsprojekt At skabe fremragende
Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde:
TilmeldingNNS Status Aktiv Dokument-id 014.38M.512 Afsluttet den Sagsnummer 003.21M.511 Sagsbehandler Morten Outzen Larsen Sagstitel Den kommunale Dagpleje - Org.nr. 37100, Ministeriets journalnr. 8261-0066
Ny Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Ansøgning om Ny Nordisk Campus
Ansøgning om Ny Nordisk Campus 2. Motivation og tilgang til forandringsprocessen Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution, og hvordan vil I skabe forandringen? Vi vil ikke alene være en Ny Nordisk
INPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Uddannelsesønsker 2008 9. klasse
Uddannelsesønsker 2008 9. klasse 10. skoleår 10. klasse folkeskolen, efterskoler og fri grundskoler 423 205 218 Erhvervsuddannelser Tekniske skoler, handelsskoler, landbrugsskoler og Sosu 90 47 43 Stx,
Strategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Forældremøde Rønde Efterskole November 2014
Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god
Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015
Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud
VELKOMMEN TIL NY NORDISK SKOLE
VELKOMMEN TIL NY NORDISK SKOLE Denne folder er en kort introduktion til Ny Nordisk Skole, der blev igangsat af børne- og undervisningsminister Christine Antorini i foråret 2012. Det er en inspirationsfolder
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Vestervangsskolen Aftalemål 2017
Vestervangsskolen Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med
Forældremøde Rønde Efterskole November 2013
Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013
Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny
Alle 10'ere 10./11. skoleår 2,2 3,3 2,0 1,6 EUD 29,3 23,4 31,1 31,4 Gymnasiale 59,8 62,2 58,8 59,5 STU/EGU 2,7 2,9 2,5 2,8 Andet 6,0 8,1 5,7 4,8
Alle 9'ere Hele UU Faxe Næstved Vordingborg 10. skoleår 44,7 48,3 36,8 55,7 EUD 10,6 11,5 11,7 7,8 Gymnasiale 39,9 35,9 46,4 31,6 STU/EGU 0,4 0,2 0,3 0,6 Andet 4,5 4,1 4,8 4,4 Alle 10'ere 10./11. skoleår
Udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a
1 - Udmeldebrev.pdf Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-5-17 Udskrevet den 06-04-017 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Udmelding af rammeforsøg om mere
Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg
Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg Nyt læringstilbud i Tranbjerg I Tranbjerg er der et veludbygget samarbejde mellem lokalområdets forældre, institutioner og foreninger. Samarbejdet er særligt udpræget
Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse
Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Dette dokument beskriver variablene i det institutionsregisterudtræk, som UNI-C stiller til rådighed via adressen http://statweb.uni-c.dk/instregudtraek/
9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne
9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser
HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET
HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET 2013-2016 ELEMENTER I STRATEGIEN HVORFOR? UDFORDRINGER BEHOV HVAD? VISION AFGRÆNSNING HVEM? MÅLGRUPPER UDGANGSPUNKT HVORDAN?
10. klasse, hvad nu? Ungeenhed 15-25 år. EUC Nord, Martec. 10. klasse i Ungdomsskolen. KL, konference,28.04. 2015 :
KL, konference,28.04. 2015 : 10. klasse, hvad nu? Finn Lillelund Christensen Ungdomsskoleleder Ungeenhed 15-25 år Side 1 EUC Nord, Martec 75 m Historik og kontekst 2011 2012 5/9: 222 2013 5/9: 236 2014
Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og
Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 839. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8,
Udkast til. Bekendtgørelse om sammenlignelig brugerinformation
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 30. marts 2007 Kontor: Kommunaladm. kt. J.nr.: 2006-2553-5 Sagsbeh.: mb Fil-navn: Høringbek-30.03.07 Udkast til Bekendtgørelse om sammenlignelig brugerinformation
10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014
1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik
Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Skole: Klasse: UU-vejleder: Til eleven I 10. klasse skal du arbejde videre
Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed
Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader
Kender du folkeskolen?
Kender du folkeskolen? Skolestart 2015 Folketinget har vedtaget en folkeskolereform med 3 klare mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske
Uddannelsesplan for unge under 18 år, der ikke går i skole ( ), samt for elever, der går i skole, men søger efter ansøgningsfristens udløb.
Uddannelsesplan for unge under 18 år, der ikke går i skole (2017-18), samt for elever, der går i skole, men søger efter ansøgningsfristens udløb. Ansøgning til Ungdomsuddannelserne 2017 Personlige oplysninger
Nyhedsbrev for Ny Nordisk Skole oktober 2013
Nyhedsbrev for Ny Nordisk Skole oktober 2013 I dette nyhedsbrev: 43 nye institutioner bliver en del af Ny Nordisk Skole Læringsspor: Et nyt værktøj fra redskabskassen er på vej Tilmelding til NNS-dag 2
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Virksomhedsplan 2012 - Bilag
Virksomhedsplan 2012 - Bilag Når vejledningen foregår helt ud i skoven i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro, Lemvig og Struer kommuner
VEJLEDNING VIRKER Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse Optagelse.dk 2016
VEJLEDNING VIRKER Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse Optagelse.dk 2016 Indledning Hvad vælger de unge efter skolen, og er de vurderet uddannelsesparate til deres valg? Primo marts 2016 afleverede
Tirsdalens Skole Aftalemål 2017
Tirsdalens Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med
Vordingborg kommunale skoler Gåsetårn Kulsbjerg. Svend Gønge- Vordingborg Møn Skole Præstø skole 9. klasser
Vordingborg kommunale skoler Gåsetårn Kulsbjerg Svend Gønge- Vordingborg Møn Skole Præstø skole 9. klasser skolen Skole Skolen Ungdomsskole Hovedtotal Grundskolen 82 53 33 34 13 4 219 10.Andet 1 2 1 4
Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet
Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,
Asferg Skole Aftalemål 2017
Asferg Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen
Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Havndal Skole Aftalemål 2017
Havndal Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen
Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)
VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At
Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse
Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse
10. klasse på NEXT NEXT Juni Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser
10. klasse på NEXT NEXT 2020 Juni 2017 Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser - 10. klasse på NEXT Uddannelse Den teknologiske udvikling betyder,
1. Tilbuds-beskrivelse
Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Antal elever der har ønsket Fra 9. klasse Fra 10. klasse
1. klasse Struer Statsgymnasium Tina Boel van Ingen Antal elever der har ønsket Fra 9. klasse Fra 1. klasse 1. klasse Efterskoler Folkeskoler incl Special Friskoler og private grundskoler Husholdnings-
Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr årig
BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV 8.60 BUDGET 2014 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr. 0-22 årig 3875 4785 5123 3770 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge kr. 0-22
Ansøgning til Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU)
Ansøgning til Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) 1: Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse: Er du dansk statsborger? Hvis nej, har du arbejds- og opholdstilladelse? Ja Nej Ja Nej Postnummer:
Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
2. Uddannelse i Danmark
2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil
Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;
Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer
Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13
Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du
Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Folkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Ansøgningsskema GRUNDFORLØB
Ansøgningsskema GRUNDFORLØB 1. PERSONLIGE OPLYSNINGER Navn Personnummer Adresse Postnummer By Kommune Mobil Telefon E-mail Er du dansk statsborger? Ja Nej Hvis nej, har du arbejds- og opholdstilladelse?
Børn med særlige behov
Formål og baggrund Børn med særlige behov Ramme for indsats og ekstra ressourcer Med afsæt i sloven 4, stk. 2 og Esbjerg Kommunes Børn og Ungepolitik arbejder ud fra en inkluderende tilgang. kan efter
MIO-møde tirsdag
MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget
Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation
Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle
Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune
Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil
VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte
VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af
Præsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen
Læreplan Indholdsfortegnelse: Lovgrundlaget Indledning Dokumentation og evaluering De 6 temaer Børn med særlige behov Årsplan Litteraturliste Godkendt af bestyrelsen i Børnehaven Mælkebøtten LOVGRUNDLAGET
Ansøgning til Social- og sundhedshjælperuddannelsen (SSH)
Ansøgning til Social- og sundhedshjælperuddannelsen (SSH) 1: Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse: Er du dansk statsborger? Hvis nej, har du arbejds- og opholdstilladelse? Ja Nej Ja Nej Postnummer:
Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse
Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?
Børn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Velkommen til et nyt skoleår!
Velkommen til et nyt skoleår! August betyder skolestart, og med dette nyhedsbrev vil Skoleafdelingen byde velkommen til alle elever og forældre. Vi er glade for, at I har valgt, at jeres børn skal gå i
Vision for læring og dannelse
13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet
UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner
UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2008 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2008 er en opgørelse over de unges tilmeldinger til ungdomsuddannelserne (FTU). Der er tale
Forældremøde i 8.klasse 2015-16
Forældremøde i 8.klasse 2015-16 Vejlederen har ordet Samarbejde Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse Optagelse.dk ( * 15. januar 2016) Almen information
Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
BEK nr 775 af 14/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 4. december 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 17/08383 Senere
Lærerkursus tirsdag. 27. oktober 2015. 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema +
Program: Lærerkursus tirsdag 27. oktober 2015 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema + 10.30-10.45 Pause hæftet +Tidslinje vedr. UP/IUP) 10.45 11.45 IUP/UP
Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
BEK nr 839 af 30/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 032.42S.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1173 af
UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner
UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 Marts 2007 Side 1 af 12 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 er en opgørelse over de unges tilmeldinger
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Børne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
FOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE
Uddannelsesforum og samarbejdspartneres aftale vedrørende FOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE Jævnlig hashrygning svækker unges muligheder for uddannelse og fremtidige karriere. Det
Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Folkeskolerne i Næstved
Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Folkeskolerne i Næstved Hvorfor en brugertilfredshedsundersøgelse? For at Næstved Kommune kan løse opgaverne bedst muligt, er det vigtigt at få viden om, hvordan brugerne
Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8, 2 d, stk. 3, 2 i, og 14, stk. 1, 2. pkt., i lov om vejledning om
Uddannelsesplan for unge under 18 år, der ikke går i skole (2014-15), samt for elever, der går i skole, men søger efter ansøgningsfristens udløb.
Uddannelsesplan for unge under 18 år, der ikke går i skole (2014-15), samt for elever, der går i skole, men søger efter ansøgningsfristens udløb. Ansøgning til Ungdomsuddannelserne Personlige oplysninger
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse
Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1
Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne
TØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18
TØNDER 10 Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 På Campus Tønder skabes et spændende uddannelsesmiljø for unge. Her er et levende og inspirerende
Masterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
Kobling af survey og registerdata
Kobling af survey og registerdata Eksempler på kobling af survey og registerdata inden for uddannelsesområdet Onsdag d. 5. marts 2014 Metodekonsulent Thomas Hem Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut -
Masterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015
VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring
Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:
Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering
Forebyggelsespakken i praksis
Forebyggelsespakken i praksis Hvordan kan kommunerne arbejde med seksuel sundhed på ungdomsuddannelserne? Morten Emmerik Wøldike og Robert Holm Jensen, projektledere, National afdeling, Sex & Samfund Sex
Hvorfor springe ud i en ny struktur:
Visionen bag reformen på børneområdet i Billund Hvorfor springe ud i en ny struktur: Vores vigtigste råstof er børnene, deres liv, læring og udvikling, så de kan blive livsduelige voksne. Der skal sikres
Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015
Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri
SKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1
Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox
Strategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Virksomhedsplan Bilag
Virksomhedsplan 2013 - Bilag Til uddannelsesmønstring på skoleskibet Marilyn Anne i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro, Lemvig og