Måltidet. & ældre i. eget hjem

Transkript

1 Måltidet & ældre i eget hjem

2 Udgivet af ÆldreForum, 2001 Design: DanChristensenDesign Fotos: Polfoto (Preben Kirkholt, Søren Jensen, Stefan Kai Nielsen, Claus Bonnerup) og Billedhuset 2. maj (Stig Stasig, Stuart McIntyre, Marianne Grøndahl). Vignetter: Dan Christensen MDD Tryk: SvendborgTryk ISBN:

3 Måltidet & ældre i eget hjem

4 Indhold 4 Forord Ritt Bjerregaard, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, og Henrik Dam Kristensen, socialminister 6 Forord Povl Riis, formand for ÆldreForum 8 Indledning 8 Måltidets betydning for livsindholdet 17 Måltid og livsindhold 18 Ændres kroppens sammensætning og næringsbehov med alderen? Læge, ph.d. Agnes N. Pedersen, Fødevaredirektoratet 23 En bid af hverdagslivet Cand.rer.soc. Boye Top Christensen, Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen, Odense 27 Indkøbet 28 PÆDAL Projekt Ældres Dagligvarehandel på Landet IT-konsulent Thomas Frovin Jensen og ergoterapeut Jette Thuesen 33 Indkøbet til det vigtige måltid Claus Bøgelund Nielsen, De Samvirkende Købmænd, DSK 35 Købmanden henter kunderne i taxa Eggert Christiansen, Aktiv Super i Ullerslev, Fyn

5 37 Kommunal måltidsservice m.v. til hjemmeboende 38 Måltidsprojekt Skibhus Cand.rer.soc. Boye Top Christensen, Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen, Odense 40 Madservice a la Carte Madudbringning i Københavns Kommune Kontorchef Lene Lone Pedersen, Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune 43 Madklub for enlige mænd et samarbejde mellem aftenskole og områdecenter i Thisted Kommune Lise Hove, underviser ved Thyboernes Aftenskole 46 Projekt småtspisende i Københavns Kommune Kontorchef Lene Lone Pedersen, Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune 48 Opsporing og tværgående indsats i hjemmeplejen ved vægttab Klinisk diætist Anne Marie Beck, Fødevaredirektoratet, Afdelingen for Ernæring 51 Uddrag af kogebogen Bedste LIVretter opskrifter indsamlet af Pensioniststudiekredsene i Viborg 60 Litteraturoversigt m.m. 3

6 Forord Regeringen offentliggjorde i april i år handlingsplanen bedre mad til ældre. Handlingsplanen indeholder 10 initiativer, gennem hvilke regeringen ønsker at sætte offentlige måltidsordninger til ældre på dagsordenen rundt om i landet. Reaktionerne på handlingsplanen og de fine eksempler i denne udgivelse viser, at der allerede i mange kommuner er god gang i debatten og i nytænkningen på området. ÆldreForums udgivelse af Måltidet & ældre i eget hjem skal sammen med regeringens andre initiativer tjene som inspiration for kommuner, hjemmepleje og andre, der dagligt arbejder med at give vore ældre gode måltidoplevelser. Også ældreorganisationerne og ældre selv kan hente inspiration i informationspjecen. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen. For nogle, og ikke mindst for de mindre mobile ældre, der bor alene, skal der dog lidt mere til, før indkøb og madlavning opleves som positive elementer i det daglige. Derfor er det vigtigt, at det offentlige tilbud er af en høj kvalitet og afpasses den enkeltes ønsker og behov. Langt de fleste ældre klarer sig godt på egen hånd, men der er også en stor gruppe som på grund af sygdom eller anden svækkelse har behov for offentlig hjælp. Svage ældre har øget risiko for underernæring. Derfor er det vigtigt, at vi bliver bedre til at opdage underernæring og sætte hurtigt ind med en ernæringstæt og sund kost. På den måde kan yderligere sygdom forebygges for mange ældre. Nogle ældre oplever at blive ensomme eller isolerede. Måltidet kan som et socialt samlingspunkt være en god måde at komme i kontakt med andre på. Samværet ved spisetid kan være en god ramme for det sociale 4

7 samvær, der er så vigtigt også for de ældre. Derfor er det centralt også at huske på måltidets sociale og trivselsmæssige kvaliteter, når de offentlige måltidstilbud tilrettelægges. ÆldreForums initiativ giver mange eksempler på, at det er muligt at tilrettelægge det offentlige tilbud så fleksibelt, at det imødekommer de ældres meget forskellige behov og ønsker. Initiativet viser også, at inddragelsen af f.eks. frivillige, aftenskoler og lokale købmænd kan være vejen til at sikre, at tilbudene gives som hjælp til selvhjælp og ikke skaber unødig afhængighed af en offentlig madudbringning. Der er behov for at fokusere på, at brugerne inddrages i tilrettelæggelsen af madordninger, og at der eksisterer valgmuligheder for de ældre, som ikke længere kan klare indkøb og madlavning alene. Vi anbefaler derfor alle, der arbejder med mad og måltider til ældre at lade sig inspirere af ÆldreForums pjece. Pjecen er et godt grundlag for at udvikle gode ideer til, hvordan tilbudene til vore ældre også kan tilrettelægges. August 2001 Ritt Bjerregaard Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Henrik Dam Kristensen Socialminister 5

8 Forord Fødeindtagelse er som bekendt en biologisk nødvendig del af menneskers tilværelse. Men til forskel fra dyrene har mennesket med tiden udviklet måltidet, dvs. fødeindtagelse med en social funktion, fra floktilværelsen og til samfundsdannelsen. Og hvor familien tidligere var rammen om op til 3-4 generationers fælles måltider, har nutidens opdeling af familien på alder og geografi skabt et vidtrækkende spektrum af måltidssituationer, fra festernes store rituelle spisninger og til de individuelt valgte, affodringslignende situationer, med hurtigmads-bakken i den ene hånd og TV-fjernbetjeningen i den anden. Mellem disse yderpunkter trives familiemåltidet fortsat. Mange heriblandt mange ældre har imidlertid et udækket behov for et nærende og socialt indrammet måltid, men bor alene og kan derfor selv kun opfylde nogle af den ønskede måltidsforms forudsætninger. Dette ultrakorte, historiske perspektiv var baggrunden for Ældre Forums initiativ til afholdelse af en temadag med titlen Måltidet & ældre i eget hjem. Hensigten var dels at belyse de forsøgsordninger, som danske kommuner har etableret og at overføre inspiration herfra til landets øvrige kommuner, dels at belyse madkulturens vilkår for de ældre, som bor alene i eget hjem, og som ønsker at udnytte deres frihed til selv at stå for indkøb, tilberedning og anretning. I forbindelse med forberedelsen af temadagen oplevede ÆldreForum atter en gang, at særligt fagkyndige beredvilligt stillede op og dermed bidrog afgørende til denne pjece. Det var også en del af det oprindelige sigte at inddrage repræsentanter for fødevarernes produktions- og distributionsled. Det lykkedes dog kun at få tilsagn fra et par enkelte i denne omgang. ÆldreForum takker alle bidragyderne for indsatsen. Povl Riis, formand for ÆldreForum August

9 7

10 Indledning Måltidets betydning for livsindholdet For de fleste mennesker er måltidet en selvfølgelig og vigtig del af dagligdagen. Dette kom ikke mindst til udtryk på regeringens ældrehøringer i foråret 2000, hvor de kommunale madudbringningsordninger og kosten på plejehjemmene kom på top 10-listen over de hyppigst nævnte emner. Og da Pensioniststudiekredsen i Viborg samme år inviterede ældre over hele landet til at indsende opskrifter til kogebogen Bedste LIVretter gerne suppleret med en historie om de minder, der knytter sig til retten strømmede det ind med bidrag. Måltidet og de daglige gøremål Men også de daglige gøremål, der knytter sig til måltidet, er med til at opretholde den personlige identitet, og mange føler det som et tab af livsindhold, når de mister indflydelse på dette område. Således viser undersøgelsen En bid af ældres hverdagsliv, at gøremål som fx at planlægge måltidet, købe ind og tilberede maden, dække bordet og til slut at spise, opfylder en lang række behov, der ikke alene har noget med ernæring at gøre. Undersøgelsen bygger på interview med ældre, og det fremgår, at gøremålene tilfredsstiller mange forskellige behov. Indkøb giver fx mulighed for social kontakt, for at vedligeholde kondition, kredsløb og muskelstyrke m.v. Planlægningen af indkøbet stiller samtidig krav til intellektet. Men indkøb kan også styrke følelsen af uafhængighed og selvbestemmelse, ligesom det fysiske og psykiske velbefindende bliver større. Samtidig stiger appetitten, fordi kvaliteten af maden bliver bedre, når man selv har valgt varerne. Undersøgelsen omtales nærmere i artiklen En bid af hverdagslivet på side 23. Måltidet som led i forebyggelse Det er velkendt, at også kosten har stor betydning for den enkeltes fysiske sundhed og velvære. En sund og varieret kost giver bl.a. mere energi og 8

11 forebygger samtidig en række sygdomme. Modsat kan mangelfuld kost bl.a. føre til træthed, appetitløshed og forstoppelse m.v. Kroppen ændres med alderen, fx nedbrydes knoglevævet, og risikoen for knoglebrud er derfor større, hvis man falder. Men udviklingen kan forhales ved at holde sig fysisk i gang, fx ved daglige gåture, ved at gå på indkøb og ved selv at klare husholdningsarbejdet. Desuden falder fysisk aktive personer ikke så ofte, fordi det er lettere at holde balancen, når musklerne vedligeholdes. Ændringerne i kroppens sammensætning omtales nærmere i artiklen Ændres kroppens sammensætning og næringsbehov med alderen? på side 18. Nye spisevaner i takt med ændringer i tilværelsen Mens der således er nok af gode grunde til at holde fast i gode madvaner og daglige rutiner i forbindelse med måltidet, kan der opstå praktiske eller mere grundlæggende ændringer i hverdagen, som gør det vanskeligt at opretholde de gode intentioner. Nogle vanskeligheder kan dog løses, hvis man er villig til at ændre på gamle vaner, mens andre forudsætter en indsats fra omgivelserne, fx fra kommuner eller dagligvarebutikker. Ældreråd, ældreorganisationer og aktivitetscentre m. fl. kan også bidrage. Mindre appetit Langt de fleste ældre har samme næringsbehov og problemer som resten af den voksne befolkning, men nogle af de ændringer, der optræder hyppigere med alderen, bør måske give anledning til et eftersyn af spisevanerne. Fx taber en del ældre sig under sygdom og i andre belastende situationer, bl.a. i forbindelse med tab af ægtefælle. Det er heller ikke ualmindeligt, at ældre, der bor alene, mangler appetit. Måske er lysten til at lave mad til sig selv ikke så stor, og så er det lettere at springe et måltid over eller ikke gøre så meget ud af maden. Men det er en udbredt misforståelse, at lav vægt hører med til at blive gammel. Nyere forskning tyder på, at ældre tværtimod har gavn af lidt mere huld på kroppen end yngre. Men ældre har vanskeligere end yngre ved at tage på i vægt, og indtil den normale vægt er nået, kan man med fordel følge kostråd for syge og småtspisende, der anbefaler særlig kalorie- og energirig kost. Det kan også være en god idé at fordele maden på flere små måltider i løbet af dagen og at skabe en hyggelig stemning. Kostrådene for syge og småtspisende er omtalt nærmere i artiklen Ændres kroppens sammensætning og næringsbehov med alderen? på side 18. 9

12 Nedsat fysisk aktivitet Andre oplever, at den fysiske aktivitet falder med alderen, og reagerer naturligt ved at spise mindre. Men da kroppens behov for mineraler og vitaminer ikke nedsættes tilsvarende, kan det være svært at få næring nok. Det er derfor en god idé at sammensætte kosten med tanke på, at den mindre mængde mad skal indeholde lige så mange vitaminer og mineraler som tidligere. De 7 kostråd er fortrinlige for alle raske voksne også hvis man hører til dem, som uønsket vokser omkring livet. Kostrådene for raske er omtalt nærmere i artiklen Ændres kroppens sammensætning og næringsbehov med alderen? på side 18. Uanset om man ønsker mere appetit eller det modsatte at tabe sig er motion og frisk luft en nem og ofte inspirerende genvej, og i tilgift opnås bedre søvn og bedre fordøjelse. At spise alene eller sammen med andre Når man spiser alene, kan måltidet ofte opleves som noget der bare skal overstås. Nogle keder sig eller føler måske, at spisningen ikke er et rigtigt måltid, når oplevelsen ikke deles med andre. Mange ældre, som spiser alene, gør ikke så meget ud af rammerne 1. Men måltidet kan i mange tilfælde gøres mere indbydende og hyggeligt, så maden glider lettere ned, fx ved at dække bord med dug, levende lys eller en blomst, og måske pifte den udbragte mad op med lidt salat eller andet nemt tilbehør. Mange nyder også det sociale samvær ved at spise sammen med andre, og appetitten stiger ofte, når man har selskab. For nogle er samværet ligefrem det vigtigste ved måltidet, og en del enlige ønsker derfor at spise sammen med andre. Der er dog mange eksempler på, at det er vigtigt selv at kunne vælge, hvem måltidet deles med. Man kan fx slå sig sammen i en madklub med venner, naboer, familie eller med dem, man spiller kort eller går tur med. Man kan mødes og spise sammen i det nærmeste spisehus eller café. Man kan også skiftes til at tilberede maden eller til at købe ind, før maden tilberedes i fællesskab. Hvis man er flere, end der kan være rundt om spisebordet, har boligforeningen eller grundejerforeningen måske et lokale med køkken til udlån. Mange aktivitetscentre har også spiseklubber, hvor man tilbereder og spiser maden sammen. Nedsat syn, som rammer mange ældre, kan imidlertid gøre det fælles måltid til en belastning, og nogle und 1. Jens Kofoed, Du er dem du spiser sammen med et brugerperspektiv på den offentlige måltidsservice. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevaredirektoratet, FødevareRapport 2000:09. Anne Binzer Sørensen, Projekt Det gode Måltid ifølge brugerne og ansatte. Om ældre, der modtager offentlig kostforplejning. Herlev kommune,

13 går selskabelighed, fordi de er nervøse for ikke at spise så pænt som tidligere. Instituttet for Blinde og Svagsynede har derfor i samarbejde med Videncenter for Synshandicap udgivet hæftet Med kniv og gaffel, som beskriver en række let lærte måltidsteknikker, der gør det muligt igen at nyde samvær med andre over et måltid, uden at skulle bekymre sig om selve spisningen. Hæftet er omtalt i litteraturoversigten sidst i denne pjece. Nye indkøbsvaner Indkøb er et af de gøremål, der kan blive ganske besværligt. Fx kan det være vanskeligt at købe ind i passende portioner, men med en fryser eller en frostboks i køleskabet er det muligt at fordele fx grøntsager eller en pakke kød over nogle dage. Eller man kan slå sig sammen med andre og dele indkøbene. Og i artiklen Indkøbet til det vigtige måltid (side 33) opfordres alle kunder til at drøfte ønsker og behov med de handlende. Samtidig understreges det, at hvis ældre holder sig tilbage, taber de til de unge, som i højere grad er opdraget til at sige fra, hvis noget ikke passer dem. Den unge generation er dog også en forbundsfælle i efterspørgslen efter mindre kvanta, da mange i denne aldersgruppe er enlige. Støtte fra omgivelserne Indkøb m.v. Nedsat mobilitet kan gøre indkøb af dagligvarer så vanskeligt, at gode kost- og måltids-vaner kun kan opretholdes, hvis omgivelserne støtter. Fælles transport eller ledsagelse til dagligvareforretninger er den mindst indgribende form for indsats, der samtidig overlader størst muligt initiativ og selvbestemmelse til den enkelte. Artiklerne PÆDAL Projekt Ældres Dagligvarehandel på Landet (side 28) og Købmanden henter kunderne i taxa (side 35) giver en række forskellige eksempler på transportløsninger m.v. Såvel de forretningsdrivende som kommuner, ældreråd og frivillige organisationer kan være initiativtagere hver for sig eller i samarbejde. Kommunerne kan anskue hjælpen ud fra et forebyggelsesperspektiv, og for de forretningsdrivende kan der være fordele ved at bevare handlen i lokalområdet og sikre sig de impulskøb, der ofte følger med, når kunderne selv kommer i butikken. Selv om man foretrækker selv at tilberede sin mad, er det ind imellem rart med nem middagsmad. Slagtere og supermarkeder kan bidrage ved at fremstille hjemmelavede retter evt. som dybfrost som afveksling til de fabriksfremstillede dybfrostretter, og samtidig vil det givet lokke flere kunder til. 11

14 Dårlige adgangsforhold og uigennemtænkte butiksindretninger er blandt de forhold, der gør det svært eller umuligt for en del ældre selv at komme til og rundt i forretninger og lade sig inspirere. Også det begrænsede udbud af råvarer i passende små portioner kan gøre dagligvareindkøbet til en blandet fornøjelse for såvel unge enlige som ældre småtspisende. For nogle af de ældre, der ikke selv kan købe ind, kan vareudbringning og indkøbsordninger sikre, at de fortsat selv kan tilberede maden og bestemme, hvad der skal købes ind. Indkøbsordninger iværksættes typisk af ældreorganisationer og af andre frivillige organisationer. Vareudbringning kan sættes i værk af såvel de forretningsdrivende som af kommunerne, og gerne i samarbejde. Jo flere forretninger, der indgår i samarbejdet, jo større mulighed har den enkelte for at købe ind et sted, hvor vareudbudet kendes på forhånd. Men som det fremgår af det omtalte PÆDAL-projekt, kan nedskæringer i kommunernes visitation til indkøbshjælp bl.a. med henvisning til købmændenes gratis vareudbringning presse mindre købmænd og det private netværk i en urimelig grad. Kommunernes forpligtelse til at yde hjælp til indkøb er nærmere omtalt i afsnittet Kommunale ydelser (side 13). Ikke kun samfundet, men også familien kan støtte ved at tilbyde hjælp til fx ledsagelse til indkøb. Eller ved af og til at lave en ekstra portion eller to, evt. i dybfrossen stand, til et nærtboende ældre familiemedlem. Det kan lette hverdagen, det smager ofte bedre og skaber variation for dem, der er henvist til madservice. Viden og inspiration De fleste ældre vil gerne spise sundt, men ikke alle har den nødvendige viden eller holder sig måske tilbage på grund af manglende rutine. Ved at oprette madværksteder eller madlavningskurser, der er målrettet ældre, kan ældreråd, ældreorganisationer, kommuner og Sund By Butikker fx i samarbejde med den lokale aftenskole være med til at ruste denne gruppe ældre bedre og samtidig styrke de sociale netværk. Den kliniske diætist fra det nærmeste sygehus eller kommunens økonoma kan eventuelt overtales til at undervise et par timer i ernæringslære. Artiklen Madklub for enlige mænd et samarbejde mellem aftenskole og områdecenter i Thisted Kommune viser hvordan det kan gå, når enkemænd mødes og for første gang laver mad (side 43). Mikroovn er en anden måde til at lette tilberedningen af mad i mindre portioner. Frederiksberg Kommune tilbyder fx via det kommunale forsyningsselskab pensionister korte kurser i brug af mikroovn. Ældreråd og kommuner kan endvidere inspirere ældre til at spise mere ude, hvor der er mulighed for at få en snak med andre og for at få rørt sig lidt på 12

15 vejen ud og hjem. Fx har Københavns Kommune stor succes med folderen Spisesteder for ældre i København, der beskriver medborgerhuse, plejecentre og cafeer m.v., hvor ældre kan købe et billigt måltid. Hvert sted er omtalt med adresse, åbningstider, priser og relevante offentlige transportmidler. Det fremgår også, om der kan købes mad med hjem, ligesom adgangsforholdene er beskrevet. Kommunale ydelser Kun få kommuner ser i dag kosten og måltidet til ældre, som bor i egen bolig, i en større sammenhæng. Men det selv at stå helt eller delvis for indkøb og tilberedning m.v. er som nævnt for mange mennesker en del af identiteten og livskvaliteten, og tilmed en meningsfuld måde at vedligeholde en række færdigheder på, som kan bidrage til at udskyde eller helt fjerne tidspunktet for afhængighed. Kommunerne bør således ved tilrettelæggelsen af indsatsen på måltids området være mere opmærksomme på måltidsaktiviteternes mangeartede aspekter ikke mindst de forebyggende. Forebyggende hjemmebesøg Kommunerne skal ifølge serviceloven tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle, der er fyldt 75 år. Flere kommuner har allerede inddraget kost som tema i disse besøg, hvor medarbejderne vejleder om spise- og drikkevaner, og taler om eventuelle praktiske problemer i forbindelse med indkøb og madlavning. Denne vejledning bør dog ikke stå alene. Således kan medarbejderne også motivere flere ældre til at holde fast i de daglige gøremål, der er knyttet til måltidet, ved at oplyse om de positive gevinster på længere sigt. Medarbejderne kan endvidere bidrage til på et tidligt tidspunkt at opspore ældre med øget risiko for vægttab og underernæring. Risikofaktorerne er omtalt i artiklen Opsporing og tværgående indsats i hjemmeplejen ved vægttab (side 48). Praktisk og personlig hjælp Kommunerne har ifølge servicelovens 71 pligt til at sørge for, at personer, som har behov for personlig hjælp eller for støtte til at klare de nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, får tilbudt hjælp. Der kan alene ydes støtte til opgaver, man ikke selv kan klare, og kommunen skal lægge en konkret og individuel vurdering af behovet til grund for tildelingen af hjælpen. Kommunerne har frie hænder til at tilrettelægge hjælpen, men skal i de kvalitetsstandarder, som kommunerne er forpligtet til at udarbejde, informere om hvilke former for personlig og praktisk hjælp, borgerne kan forvente, hvis de får behov for støtte, fx til indkøb eller til måltider. 13

16 Hjælp til indkøb og måltider Hjælp til indkøb og til måltider kan være nødvendigt for at kunne klare sig i hjemmet, og er derfor en opgave, kommunen skal yde praktisk hjælp til, såfremt behovet er til stede og ikke kan dækkes på anden vis. Er dette efter en konkret individuel vurdering tilfældet, skal kommunen sikre, at de personer, der har behov for det, har mulighed for at få den fornødne hjælp. Fx ved at kommunen indgår aftale om vareudbringning e.lign. med forretninger. Den Sociale Ankestyrelse har dog for nylig truffet principiel afgørelse om, at serviceloven ikke indeholder hjemmel til at erstatte nødvendig personlig hjælp til indkøb med et kontant tilskud til borgeren som refusion for udgiften til udbringning af varer. 2 Vedligeholdelse og træning Hjælp til at vedligeholde og optræne færdigheder indgår ligeledes i de tilbud, som kommunerne efter serviceloven skal tilbyde. Ud over at indkøb og madlavning har selvstændig betydning for den enkelte, kan disse aktiviteter imidlertid også bruges til at vedligeholde eller optræne en række fysiske, psykiske og intellektuelle færdigheder, som er nødvendige for den almindelige daglige livsførelse. Støtte til eller optræning på måltidsområdet kan således forebygge yderligere afhængighed. Og i stedet for at erstatte hjemmehjælp med passiviserende ordninger som vare- eller madudbringning, fortjener hjælp til indkøb og madlavning i hjemmet langt større udbredelse, end det er tilfældet i dag. Madudbringning Mange kommuner tilbyder madudbringning til personer, som ikke selv kan købe ind og tilberede mad. Men mad bliver som bekendt først til næring, når den er spist, og derfor er det vigtigt, at modtageren har både lyst og appetit til maden. En undersøgelse 3 viser imidlertid, at over halvdelen af brugerne af en madudbringningsordning glemte at spise, fordi de ikke var sultne. Undersøgelsen viser dog samtidig, at større valgfrihed kan afhjælpe en del af problemet med manglende appetit. Fx forsøger nogle ældre at holde fast i de spisetider og dermed den inddeling af dagen som de tidligere har været vant til. Behovet kan i en del tilfælde imødekommes, hvis der er flere leveringstidspunkter eller mulighed for at vælge mellem varm og nedkølet eller dybfrossen mad. Nogle ønsker også i et eller andet omfang selv at være med til at tilberede maden på trods af funktionsnedsættelse. Leve 2. Sociale Meddelelser: SM C Jens Kofoed, se note 1 side

17 ring af halvfærdige retter stiller dog særlige krav til indpakning og opbevaring. 4 Københavns Kommune er en af de kommuner, som i de senere år har haft succes med at udvide valgmulighederne, fx ved at indføre flere leveringstidspunkter og mulighed for at få leveret mellemmåltider og råvarer. Ordningen omtales i artiklen Madservice a la Carte (side 40), der samtidig peger på vigtigheden af, at både personalet i hjemmeplejen og modtagerne er godt informeret om valgmulighederne. Madens smag og kvalitet er et ofte diskuteret emne, og nogle kommuner søger at bedre den udbragte mad ved at nedsætte kostråd m.v., fx med deltagelse af medlemmer af ældrerådet. Også en større inddragelse af brugerne i fx smagspaneler eller brugerråd kan være med til at øge kvaliteten. Medarbejderne i de køkkener, som leverer maden, bør dog også være opmærksomme på, at smagssansen forringes med alderen hos mange og at hukommelsen derfor må tages til hjælp. Synssansen og genkendelsen af retten har derfor stor betydning, når den ofte begrænsede appetit skal stimuleres 5. Medarbejderne kan eventuelt anvende Viborg-pensionisternes kommende kogebog Bedste LIVretter, der indeholder ældres opskrifter, som inspiration til retter, der vækker genkendelse og glæde. Ved tilrettelæggelse af menuplaner bør medarbejderne desuden være opmærksomme på, at ældre ofte er mere tilbageholdne med at bestille retter med ukendte navne. Fx er pasta af nyere dato på vore breddegrader, og kan derfor afholde nogle fra at bestille retter, hvor denne for andre velkendte ingrediens indgår. Men også god behandling ved personlig kontakt til køkkenet kan påvirke modtagerens oplevelse af måltidet positivt. Over for den ofte oversete gruppe af undervægtige ældre, der udgør ca. 30 pct. af modtagerne af hjemmepleje er der behov for en ekstra indsats. De undervægtige ældre er i en særlig udsat situation, fordi de har sværere ved at komme sig efter sygdom, ligesom de har større risiko for at blive syge. Da undervægt samtidig svækker musklerne, nedsætter konditionen og fører til lavere fysisk aktivitet, er der et øget behov for hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp hos denne gruppe ældre. 6 Der er således gevinster at hente både for modtagerne af madudbringning og for kommunen, hvis hjemmeplejen og køkkenerne får vendt denne udvikling. I artiklerne Opsporing og tvær gående indsats i hjemmeplejen ved vægttab (side 48) og Projekt småtspisende i Køben- 4. Anne Binzer Sørensen, se note 1 side Anne Binzer Sørensen, se note 1 side Anne Marie Beck, Projekt Diætist i Solrød Kommune,

18 havns Kommune (side 46) omtales en række forskellige instrumenter, der kan anvendes til at imødegå eller rette op på utilsigtede vægttab blandt ældre. Nogle midler er enkle, men der kan også være behov for de lange, seje træk og samarbejde mellem flere faggrupper. Behov for fleksible tilbud Da måltidet er forbundet med personlige vaner, gælder det også på dette område, at flere valgmuligheder gør det lettere at sammensætte et tilbud, der passer til den enkeltes behov. Nogle modtagere af udbragt mad vil måske i stedet foretrække selv at købe ind eller tilberede maden, hvis blot de får den nødvendige støtte. Fx i form af vejledning om relevante redskaber og hjælpemidler, der kan aflaste det daglige køkkenarbejde. Hvis fx problemet blot er vanskeligheder med at skrælle kartofler, er madudbringning næppe det optimale tilbud, som et konkret eksempel beretter om. Andre foretrækker måske adgang til fælles transport, målrettet træning, ledsagelse til indkøb eller vareudbringning som alternativ til madudbringning. Nogle mangler måske først og fremmest kendskab til indkøb og madlavning og har brug for et kursus, mens andre vil være bedst tjent med mindre madklubber, hvor de kan indgå i et socialt samvær, og nogle vil måske også hjertens gerne være med til at tilberede maden, hvis blot den nødvendige støtte er til stede. Madklubløsningen vil formentlig forudsætte, at kommunen er villig til at løse transporten for evt. immobile deltagere. Måltidsprojekt Skibhus, der er omtalt på side 38, er netop et eksempel på et kommunalt initiativ, som ved at øge fleksibiliteten og skabe sammenhæng i tilbudene skaber mulighed for, at flere ældre kan opretholde de gøremål, der knytter sig til måltidet, som en daglig færdighed. Regeringens initiativ Bedre mad til ældre danner ramme om en række projekter, der skal inspirere kommuner og hjemmeplejen m.fl. til at fokusere mere på måltidets betydning for livskvaliteten. Forskningsprojektet Fremtidens kost til ældre ser bl.a. på spisemiljøets indflydelse på ernæringstilstanden, og der er afsat en pulje til kommunale projekter, der forbedrer måltidets sociale og ernæringsmæssige sider. I august 2001 oprettes endvidere en database på internetadressen hvor kommuner m.fl. kan videregive og hente inspiration til organisering af måltidsservicen. Disse og andre projekter i Bedre mad til ældre er beskrevet i pjecen af samme navn, der er omtalt i litteraturlisten. Som led i regeringens initiativ er der endvidere i sommeren 2001 udgivet pjecen Forskellighed, Frihed, Fleksibilitet, som er omtalt i litteraturlisten. 16

19 Måltid og livsindhold 17

20 Ændres kroppens sammensætning og næringsbehov med alderen? Læge, ph.d. Agnes N. Pedersen, Fødevaredirektoratet Ved måltiderne deltager vi med krop og sjæl. Men hos ældre er kroppen ikke helt den samme, som da de var yngre, og det har konsekvenser for den del af livsstilen, der angår maden og den fysiske aktivitet. Vores viden om ældres ernæringsstatus dvs. om kroppens sammensætning, hvad ældre spiser af mad og kosttilskud samt om blodets indhold af næringsstoffer er fortsat begrænset, når det drejer sig om de ældre ældre over 75 år. Det er først inden for de sidste år, at forskning i ald ring og ældre for alvor er kommet i gang, og resultaterne fra disse undersøgelser kan være svære at tolke, blandt andet fordi vi ældes så forskelligt. Kroppens sammensætning Forløbsundersøgelser med raske ældre bekræfter, at kroppen ændres med alderen. Efter 70 års alderen aftager højden i gennemsnit med ca. 1 cm pr. 5 år, og vægten falder i gennemsnit ca. 1 kilo pr. 5 år. For at vurdere, om man er over- eller undervægtig, kan man udregne det såkaldte kropsmasseindeks, i daglig tale ofte kaldet BMI (dvs. Body Mass Index). BMI udregnes på denne måde: Vægten vejes i kg Højden måles i meter BMI = vægt (højde x højde) Eksempel: Vægten er 70 kg og højden er 1,70 meter BMI = 70 (1,70 x 1,70) = 24 Ud fra BMI inddeler man vægten i: Undervægt BMI er mindre end 20 Normalvægt BMI er Overvægt BMI er Fedme BMI er over 30 Både over- og undervægt er forbundet med øget risiko for sygdom og død, men hos ældre ser det ud til, at det 18

21 normale BMI er noget højere end for andre voksne. Det er således hensigtsmæssigt, at ældre har sul på kroppen, uden der dog skal være tale om decideret fedme. Fedme er fortsat sundhedsfarligt og forbundet med øget risiko for svækkelse og nedsat funktionsniveau. Større vægttab og undervægt og dermed nedsat BMI bør ligeledes give anledning til bekymring for og hos ældre. Det er således ikke vægttab, der bør anbefales ældre. Derimod er det en god idé at forebygge overvægt og fedme gennem hele livet. Kroppens sammensætning ændres også med alderen. I forhold til yngre har ældre ofte mere fedtvæv og mindre muskelvæv. Ændringen skyldes ikke kun aldring i sig selv, men er snarere udtryk for et nedsat fysisk aktivitetsniveau. Således har studier med muskelstyrketræning vist, at muskelmasse og muskelstyrke også kan øges efter 85 års alderen. Kroppens væskeindhold falder ligeledes efter 75 års alderen fra omkring 70 pct. til under 60 pct. Da ældre kan have en nedsat evne til at føle tørst, og ofte afgiver større mængder urin end yngre, er resultatet en øget risiko for væskemangel. Under hedebølger betyder dette, at flere ældre indlægges på sygehusene med væskemangel, fordi de ikke får drukket den ekstra væske, som kroppen sveder ud. Også knoglemassen ændres med alderen. Både mængden af knoglevæv og styrken i knoglevævet forringes, specielt hos ældre kvinder. Resultatet er en øget risiko for knoglebrud, hvis man falder. Det er dog muligt at forhale denne proces ved at holde sig fysisk i gang, og stærke muskler nedsætter endvidere risikoen for at falde. Sammenlignet med yngre er ældre: Tørrere (mindre væske i kroppen) Skørere (mindre knoglevæv) Lettere (mindre højde og vægt) Federe (mere fedtvæv i kroppen) Det vigtigste budskab i forbindelse med kroppens ændringer er, at man selv har indflydelse på udviklingen. Ved at holde sig fysisk i gang bibeholdes musklerne for en stor del, risikoen for at falde mindskes, og kroppen ophober ikke så meget af det sygdomsforvoldende fedtvæv. Man kan holde sig fysisk aktiv ved at udføre de daglige gøremål som indkøb, madlavning, rengøring og om muligt havearbejde. Daglige gåture i rask tempo samt cykelture er ligeledes en god idé. Såfremt man har lyst og kræfter til det, er det også hensigtsmæssigt at dyrke egentlig idræt som for eksempel svømning, boldsport og løb. Raske ældres kostvaner Forløbsundersøgelser viser, at appetitten falder med alderen, men at kostvanerne ikke ændres. Kort sagt ligger der det samme som tidligere på tallerkenen, men i mindre mængder. Den nedsatte appetit kan dels skyldes, at 19

22 kroppen indeholder mindre muskelvæv, hvorved kroppens behov for energi nedsættes, dels at man rører sig mindre. Hvis appetitten ikke samtidig blev mindre, ville kroppen få tilført mere energi, end den havde brug for, og så tager man på i vægt. Det er således hensigtsmæssigt, at appetitten til en vis grad aftager. Der er imidlertid ikke noget, der tyder på, at behovet for vitaminer og mineraler falder med alderen. Den mindre mængde mad, man spiser, skal derfor indeholde lige så mange næringsstoffer som tidligere. Dette stiller større krav til madens kvalitet. Madvarer med et højt indhold af fedt og sukker og dermed relativt færre vitaminer og mineraler kan være med til at fortynde maden, og hvis appetitten samtidig er meget lille, kan det blive svært at få nok af de livsnødvendige næringsstoffer. Det bedste, man kan gøre for at forebygge mangel på næringsstoffer, er at holde sig fysisk i gang, så både appetitten og kroppens energibehov øges. Den øgede appetit kan mest hensigtsmæssigt bruges til at spise mere af gode madvarer som frugt, grøntsager og fisk. Fisk er godt af flere årsager. De indeholder vitaminer og mineraler, og fede fisk som fx sild, laks og makrel er gode kilder til D-vitamin, der er med til at vedligeholde knoglerne. D-vitamin tilføres desuden via sollys, så også af den grund er det en god idé at komme udendørs, specielt i sommerhalvåret. Mange raske ældre spiser kosttilskud i form af vitaminer og mineraler. Undersøgelser tyder på, at det er de personer, som i forvejen har en sund livsstil, der også supplerer med kosttilskud. I langt de fleste tilfælde er vitamin- og mineralpillerne ikke nødvendige pengene vil være bedre brugt på at købe frugt og grøntsager. I visse tilfælde er det dog en god idé med en multivitamin-mineraltablet: hvis appetitten er meget lille, hvis man ikke spiser ret meget fisk og hvis man sjældent kommer udendørs, specielt i sommerhalvåret. Kostrådene til raske ældre er de samme, som til den øvrige raske, danske befolkning: De 7 kostråd til raske Spis meget brød og gryn Spis frugt og mange grøntsager hver dag Spis kartofler, ris eller pasta hver dag Spis ofte fisk og fiskepålæg vælg forskellige slags Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold Brug kun lidt smør, margarine og olie Og spar i øvrigt på sukker og salt 20

23 Hvad skal man spise, hvis man bliver syg eller mister appetitten? Hvis man bliver alvorligt syg hjemme, for eksempel af en langvarig lungebetændelse, eller får en sygdom, der kræver hospitalsindlæggelse, skal den mad, man spiser, være helt anderledes sammensat end i de perioder, hvor man er rask. Det samme gør sig gældende, hvis man i længere perioder mangler appetit, så man spiser for lidt og utilsigtet taber i vægt. Der er således stor forskel på, om man skal spise for at forebygge sygdomme, eller om man skal spise for at blive rask eller for at tage på i vægt. Principperne for kost til syge og småtspisende er beskrevet i bogen Anbefalinger for den danske institutionskost, der er udgivet af Fødevaredirektoratet. Bogen, der er omtalt i litteraturoversigten sidst i denne pjece, beskriver desuden andre kostformer til syge, nemlig Tygge-/synkevenlig kost og Energi- og proteintilskud m.v. Der bør være mulighed for at tilbyde alle disse forskellige kostformer efter en vurdering af modtagerens ernæringemæssige status til modtagere af madudbringning og på alle offentlige institutioner, hvor brugerne har risiko for ernæringsmæsige problemer, fx på sygehuse og plejehjem. Grunden til, at der anbefales en anden kost under sygdom og til småtspisende er, at man i disse perioder har et ekstra behov for energi, protein (æggehvidestof) samt for vitaminer og mineraler. Udfordringen er at få tilstrækkeligt med energi og næringsstoffer fordelt i flere små portioner mad, da appetitten også ofte er nedsat, når man er syg. Maden skal derfor være energi-tæt, dvs. mere koncentreret med et højt indhold af fedt og protein, og det er nødvendigt at supplere med en kombineret vitamin-mineraltablet dagligt. Kostrådene til syge og småtspisende uanset alder er derfor helt anderledes end kostrådene til raske. Kostråd til syge og småtspisende Spis tynde skiver brød med rigeligt fedtstof og pålæg. Spis lidt gryn, gerne grød kogt på mælk og med en smørklat ovenpå Spis lidt frugt og grøntsager hver dag. Fx stuvede grøntsager eller grøntsagsmos, evt. af frosne grøntsager. Gerne henkogt eller tørret frugt, avocado, frugtjuice og frugtgrød med fløde Spis lidt kartofler, ris eller pasta hver dag. Gerne kartoffelmos rørt op med fløde, smør eller æg Spis ofte fisk eller fiskepålæg vælg forskellige slags. Gerne i form af fiskesalater, tun i olie og lignende. Pynt med mayonnaise eller remoulade Vælg mælkeprodukter og ost med højt fedtindhold. 45+ ost i tykke skiver. Piskefløde og 21

24 creme fraiche i sovse og desserter. Revet ost i supper eller på anden varm mad. Spis gerne flødeis og kærnemælks-koldskål og drik gerne drikke-yoghurt og kakaomælk Vælg kød og pålæg med højt fedt indhold. Gerne fars- og æggeretter, flødeleverpostej, spege- og rullepølse og kødsalater med mayonnaise Brug gerne smør, margarine og olie. Fx i sovs, supper, mos og på brød. Brug rigeligt med dressinger af olie/eddike, fløde, cremefraiche eller mayonnaise Så snart man er rask eller har nået sin normale vægt igen, er det vigtigt at genoptage de gode kostvaner fra før, man blev syg, eller mistede appetitten og tabte i vægt. Så er man med til at forebygge kommende sygdomme. Hvis appetitten er væsentlig nedsat igennem længere tid, og man har vanskeligt ved at opnå sin normale vægt igen, bør man tale med sin læge, da der bl.a. kan være behov for at supplere kosten med særlige energiog proteintilskud. Og brug gerne sukker i maden i form af kiks, chokolade, kager, fromage eller is. Suppler desuden med en vitaminmineralpille dagligt. 22

25 En bid af hverdagslivet Cand.rer.soc. Boye Top Christensen, Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen, Odense Det ville ikke tilfredsstille mig at andre købte ind, for så har jeg ikke selv haft fingre i sagerne hvis man ikke skal lave de dagligdags ting, så kan man jo sidde og glo hele tiden, der skal være et eller andet at beskæftige sig med det er et festmåltid, når man er flere, det er bare mere hyggeligt, og jeg tror, vi spiser lidt mere, det glider lettere ned i går fik jeg porrer, duften og så lukke op for sådan en, bare duften når vi laver det, det betyder meget for mig Citaterne er brudstykker af de ældres fortællinger, der deltog i undersøgelsen En bid af ældres hverdagsliv en undersøgelse af måltidets aktiviteter, mønstre og betydninger. Måltidets aktiviteter og deres betydninger Måltidet er den aktivitet, vi opretholder længst i livet. Det er en af de ofte få aktiviteter, ældre har tilbage i slutningen af livet. Og der er stor forskel på den betydning, ældre tillægger de forskellige aktiviteter, der er forbundet med måltidet: planlægning, indkøb, tilberedning og spisning. Viden om de betydninger, ældre tillægger disse aktiviteter, giver bedre mulighed for både at udforme en politik på området og for at tilrettelægge konkrete initiativer, der imødekommer den mangfoldighed, der kommer til udtryk i undersøgelsen. Nedenstående udpluk af citater giver et indtryk af de mange betydninger. Citaterne, der er sammenfattet gruppevis, indledes med generelle udsagn om aktiviteterne: aktiviteten bidrager til velbefindende giver følelsen af at fuldføre eller udføre noget, som er meget værdifuldt aktiviteten er en måde at udtrykke sin identitet på det er min natur at gøre sådan det er vigtigt at fastholde sin identitet 23

26 aktiviteten er forbindelsesled til andre mennesker etablerer og opretholder sociale kontakter det er samværet, der er det bedste så træffer man en masse mennesker, og så snakker man lidt aktiviteten organiserer eller strukturerer tiden giver noget at se frem til strukturerer dagen og ugen, så tiden går hurtigt aktiviteten er forbindelsesled til fortiden, nutiden og fremtiden at have sin historie med sig at være i kontakt med nutiden, at følge med vigtigheden af kontrol (selvbestemmelse) over aktiviteten at være i stand til at vælge til og fra uanset begrænsninger i formåen at vælge måder, som man kan have kontrol over det er mig der bestemmer, jeg kan ikke ret meget mere, men jeg kan lave mad og køre bil aktiviteten som nydelse og inspiration man kan fristes og inspireres Måltidshisorier I undersøgelse har vi fokuseret på den enkeltes historie om måltidsmønstre og måltidets betydninger. Og undersøgelsen har for det første vist, at ældre forsøger at fastholde deres måltidsmønstre, selv om forskellige vendepunkter i livet giver andre betingelser, fx tab af ægtefælde, sygdom, skift af bolig og flytning til et nyt nærmiljø. For det andet viser de enkelte historier, at en række elementer, bl.a. livsform, køn og livsstil, er afgørende for forskelligheden i de enkelte historier og mønstre. Elementer, som tilsammen viser, hvor vigtigt det er at være opmærksom på den enkeltes livsløb. For det tredie viser historierne vigtigheden af at se på måltiderne som en proces, der både er afhængig af den enkelte og af de konkrete betingelser, den enkelte er underlagt i hverdagen. Annas historie er en blandt mange forskellige i undersøgelsen. Anna på 68 år er enke og tidligere landmandskone. Efter indlæggelse på sygehus på grund af en gigtlidelse, som har bundet Anna til en kørestol, blev Anna udskrevet til en ældrevenlig bolig. Samtidig arrangerede kommunen en madordning til hende. Anna brugte 6 uger på at kæmpe sig ud af madordningen. Hun kunne ikke lide maden fra kommunen, og ønskede for alt i verden selv at købe ind og lave sin egen mad. Efter mange indvendinger endte kommunen med at bevilge Anna ledsagelse til en ugentlig indkøbstur. Noget Anna ikke selv kan klare på grund af dårlige adgangsforhold i de nærliggende butikker. Indkøbene og madlavningen er Annas eneste faste gøremål. Uden 24

27 disse aktiviteter ville Annas hverdag blive tømt for indhold, og hun ville igen være henvist til at spise mad, som hun ikke kan lide og til en passiv hverdag. Tænk bredt og individuelt Undersøgelsens resultater viser, at der bør tænkes bredt og individuelt, når de serviceopgaver, der er knyttet til måltidet, skal løses. Perspektiverne og resultaterne bør både inspirere politikere og administratorer, der træffer beslutninger om servicetilbudene, det servicepersonale og de terapeuter, der er en del af de ældres hverdagsliv, det private erhvervsliv og også ældre selv. Forslag til udvikling Følgende tiltag, der alle er knyttet til måltidet, kan være med til at øge den enkeltes sundhed og trivsel: De handlende bør gå aktivt ind i transportordninger til butikker, bedre tilgængelighed og indretning af butikker, samt give mulighed for personlig assistance En kommunal måltidsservice med større fleksibilitet og valgmulighed giver mulighed for en individuel tilrettelægning, der tilgodeser den enkeltes ønsker og behov. Valgmuligheden bør ikke kun omfatte valg mellem forskellige retter, men også mulighed for levering af råvarer, halvfabrikata eller assistance til indkøb og tilberedning Træning og vedligeholdelse, herunder kompensationstiltag, af de funktioner der er nødvendige for at opretholde måltidets mønster At gøre ældre selv og deres omgivelser bevidste om betydningen af at vedligeholde måltidsaktiviteterne, således at ældre støttes i at værdsætte betydningen af meningsfulde aktiviteter i hverdagen Plejecentre og dagcentre bør give ældre mulighed for at deltage i planlægningen af måltiderne, i indkøb og tilberedning, og mulighed for at styrke den sociale kontakt i forbindelse med måltider. En kontakt, der tager hensyn til livsstil og livsforløb. Rapporten En bid af ældres hverdagsliv en undersøgelse af måltidets aktiviteter, mønstre og betydninger af Karen Marie Bundgaard og Boye Top Christensen kan bestilles hos: Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen Odense Munkebjergvænget 34, 5230 Odense M Tlf: Fax: odenergfys@odenergfys.dk 25

28 26

29 27 Indkøbet

30 PÆDAL Projekt Ældres Dagligvarehandel på Landet IT-konsulent Thomas Frovin Jensen og ergoterapeut Jette Thuesen En række kommuner har inden for de sidste 5 år omlagt den praktiske hjælp til indkøb af dagligvarer. En del er helt hørt op med at yde hjælp, mens andre har skåret den ned til kun at omfatte bestilling af varer. Dermed overlades opgaven til de lokale købmænd eller til den enkeltes netværk. For mange ældre betyder det et forringet livsindhold for de mindre købmænd et skridt nærmere lukning. Der er stor forskel på serviceniveauet i kommunerne og dermed på vilkårene for borgere med behov for hjælp. Men samtidig er der mange uudnyttede muligheder for at løse opgaven. For de fleste danskere volder indkøb af dagligvarer ikke de store problemer, da de frit kan vælge, hvor de vil handle. For flertallet betyder butiksdøden på landet heller ikke, at de er afskåret fra at handle, idet en stigende andel af de danskere, der bor på landet, har bil. Imidlertid er der stadig en mindre gruppe, som har vanskeligt ved at få købt ind. Det er de ofte ældre borgere, som ikke har bil eller offentlige transportmuligheder, eller som har vanskeligt ved at komme omkring i en butik og udvælge varer. Det ikke selv at kunne klare indkøbet af dagligvarer betyder, at det bliver mere besværligt at eksistere, at man sjældent selv kan vælge sine foretrukne varer, og i yderste konsekvens at man mister en del af sin identitet. Ældremobiliseringens Projekt Ældres Dagligvarehandel på Landet (PÆDAL) har bl.a. til formål at formidle nytænkning inden for dagligvarehandel for ældre, der ikke selvstændigt kan foretage dagligvareindkøb, samt at udvikle bæredygtige lokale løsninger. Og projektet er netop iværksat fordi meget tydede på, at kommunerne i stigende omfang har skåret ned på hjemmehjælp til indkøb af dagligvarer. Kommunerne har ifølge serviceloven pligt til at sikre, at personer, som ikke selv magter at købe ind, får tilbudt hjælp til opgaven. Men kommunerne har frie hænder til at tilrettelægge hjælpen, dvs. at indkøb ikke nødvendigvis skal udføres af hjemmehjælpen, men også kan tilbydes på 28

31 anden måde, fx ved at hjælpe med at bestille varer, eller ved at aftale vareudbringning med de handlende e.lign. Kommunernes nedskæring af den praktiske hjælp til indkøb For at få et overblik over situationen blev der udsendt et spørgeskema til samtlige kommuner. 138 kommuner svarede, og svarene bekræftede, at den praktiske hjælp til indkøb i mange tilfælde var strammet. Nedskæringen fordelte sig med en gruppe som ikke længere modtager hjælp, en gruppe som kun får hjælp til at bestille varer, en mindre gruppe som får hjælp til at sætte varerne på plads, og endelig en lille gruppe, som hjemmehjælperen stadig køber ind for. 58 pct. af de kommuner, som svarede, havde inden for de seneste 5 år omlagt hjælpen til dagligvareindkøb. Der kan udledes tre hovedtendenser i omlægningen (nogle kommuner indgår i mere end én gruppe) : 64 kommuner (77%) baserer sig på de lokale handlendes vareudbringning, uden kommunal kompensation 18 kommuner (22%) har bevaret opgaven som et overvejende kommunalt ansvar, og halvdelen af disse kommuner betaler private handlende for at modtage bestilling, pakke og udbringe varerne 43 kommuner (52%) baserer sig på det civile netværk, det vil sige familie, naboer og frivillige indkøbsordninger. Konklusionen på undersøgelsen er, at omlægningen af hjælpen til indkøb har ført til en væsentlig og samtidig uensartet nedskæring. Mange ældres livskvalitet er på denne måde forringet, enten fordi deres adgang til et bredt varesortiment er blevet vanskeliggjort, eller på grund af øgede udgifter til udbringning, eller fordi de har belastet deres netværk. Kommunernes nedskæringer rammer også butikkerne Undersøgelsen viser endvidere, at kommunernes omlægning navnlig har sat de mindre, lokale købmænd under pres. Omlægningerne er i mange tilfælde sket under henvisning til, at købmændene bringer varer ud, og mange kommuner har samtidig udarbejdet lister over købmænd, der bringer varer ud. Men på grund af konkurrencen er fortjenesten på dagligvarer i dag så lav, at købmændene ikke i større målestok bringer varer ud uden beregning. Ofte er ældres indkøb så små, at fortjenesten ikke dækker købmandens omkostninger. Mange købmænd vil dog gerne yde gamle kunder lidt ekstra service i alderdommen, men i nogle tilfælde kan vareudbringning til ældre koste købmanden, hvad der svarer til en halv stilling ekstra, og det bela 29

32 ster selv en lidt større købmandsbutik. Enkelte købmænd bringer endnu varer ud gratis, men oftest forlanges en symbolsk betaling, og den almindelige holdning blandt købmændene er, at det vil ende med, at der over alt skal betales fuld pris. Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB) og De Samvirkende Købmænd (DSK) beregnede i 1997, at det koster ca. 55 kr. at håndtere og udbringe en ordre. I de kommuner, som betaler for udbringningen, svarer betalingen normalt til de faktiske omkostninger. Mange lokale butikker i landdistrikterne har svært ved at overleve. En del kommuner, der stadig har små købmænd, vil dog gerne tiltrække discountbutikker for at imødekomme de øvrige borgere. Og en ting kan man være sikker på: discountbutikker bringer ikke varer ud ikke engang mod betaling. Og hvis de sidste muligheder for vareudbringning forsvinder, fx som følge af discountbutikkernes udbredelse på bekostning af de mindre købmænd, må det forudses, at kommunerne må finde alternative løsninger på de ældres indkøbsproblemer. Det personlige netværk Af undersøgelsen fremgår det, at en række kommuner satser på, at ældres personlige netværk løser indkøbsopgaven. Spørgsmålet er, om denne mulighed varer ved. Nogle af de kommuner, der indgår i undersøgelsen, erkender, at hvis den sidste lokale butik for svinder, eller hvis der sker en mindre demografisk forskydning i bosætningen i området, så vil netværket eller de praktiske forudsætninger for, at netværket kan påtage sig at købe ind forsvinde. Fx på grund af øget afstand til familie og butikker samt prak tiske problemer med at nå at handle, inden butikkerne lukker. Forskellige løsningsmuligheder Kommunerne kan med fordel kombinere forskellige former for hjælp og omsorg, fx hjælp til indkøb, fysisk træning, samt træning med henblik på at opretholde ældres mulighed for at klare daglige gøremål og opfylde sociale behov. Og en række kommuner har kreativt omlagt deres praktiske hjælp til indkøb. Fx har Helsinge Kommune forskellige tilbud, der tager højde for, at nogle ældre har behov for hjælp til at bestille, afregne og sætte varer på plads, mens andre blot har behov for vareudbringning. Personer, der selv kan handle, henvises til indkøbsbussen, der drives af frivillige. Horsens Kommune har revideret visitationen, således at ca. 80 pct. fortsat modtager hjælp til indkøb, og indkøbene organiseres nu ved hjælp af et kommunalt indkøbskorps, som håndterer bestilling og udbringning af varer. Dermed har man sparet ca. 50 pct. af udgifterne og samtidig fastholdt et højt serviceniveau. I en række kommuner bestiller 30

33 hjemmehjælperen varerne hos købmanden, som derefter bringer dem ud. Bestillingen foregår via telefon, telefax eller Internet. Telefax-løsningerne giver imidlertid mange fejlkilder, fx er det ikke sikkert, købmanden kan læse håndskrevne bestillinger, og en beskrivelse af varesortiment i et lille supermarked kan nemt fylde 60 sider. Heller ikke de eksisterende indkøbsmuligheder på Internettet er fuldt effektive. For kommuner, der ønsker at fastholde bestillingsopgaven i eget regi, er der dog store uudnyttede muligheder i bestillingssystemer til Internettet, som er specielt designet til professionel brug med et stort antal bestillinger. Sådanne systemer kan effektivisere både kommunens og købmandens arbejde, og højne kvaliteten af servicen. I PÆDAL-projektet ser vi også mange muligheder i mere utraditionelle former for samarbejde. Fx kan en konkret dialog mellem kommune og købmænd hurtigt udvikle sig til tættere samarbejde. Det samme gælder inddragelse af frivillige i busordninger med kommunalt tilskud. Mange ældre foretrækker selv at komme i butikken, og i PÆDAL-projektets første modelprojekt kører lokale vognmænd i Søndersø med minibus til dagligvarebutikkerne i de 6 lokalområder hver uge. Og en gang om måneden køres til Søndersø by, hvor der er mulighed for at besøge bibliotek, rådhus og apotek m.m. Ordningen finansieres af brugerne med et kommunalt tilskud. På Sydals er det frivillige, som med tilskud fra kommunen sørger for, at ældre hentes i busser, hjælpes i butikkerne, bringes hjem og hjælpes ind med varerne. Tilsvarende er der løsninger baseret på frivilliges hjælp, fx i Ældre hjælper Ældre-projekter, i nogle tilfælde med brug af private biler. I Skørping betaler brugerne og det lokale supermarked en lokal vognmand for at køre til supermarkedet en gang om ugen. Turen tilrettelægges og koordineres af vognmanden. Hjælp til selvhjælp og inddragelse af lokale kræfter og personligt netværk til opfyldelse af ældres behov rummer også mange andre fordele. Men kommuner, der overlader dele af omsorgsopgaven til andre, bør dog fortsat sikre sig, at de lever op til de lovmæssige krav. På PÆDAL-projektets hjemmeside beskrives eksempler på forskellige indkøbsordninger, fx initiativer med transport af ældre til butikker, indkøbskorps hvor en gruppe kommunale medarbejdere eller frivillige køber ind, rullende købmænd, eller løsninger hvor der bestilles varer via telefon, fax eller Internet. Hjemmesiden indeholder endvidere bl.a. en værktøjskasse med omtale af lovgivning og vejledninger om fx rullende købmandsforretninger, kommunal støtte til privat vareudbringning, servicejob m.m. I projektets Nyhedsbrev vil man til sin tid kunne læse om PÆDAL s fire modelprojekter i Søndersø (omtalt 31

34 ovenfor), i Rødekro hvor der bl.a. arbejdes med fax-bestilling af dagligvarer, og i Haderslev og Dragsholm hvor butiksdød i to landsbyer og lokalbutikkernes ophør med vareudbringning m.v. har skabt behov for ny kommunal praksis. Ældremobiliseringen beskæftiger sig endvidere i stigende grad med de muligheder, der ligger i at skabe jobs på særlige vilkår i forbindelse med ældres dagligvareforsyning. Yderligere oplysninger om PÆDALprojektet kan fås ved henvendelse til: Ældremobiliseringen Tlf: Internet: Thomas Frovin Tlf: Thomas@Frovin.com Jette Thuesen jette.thuesen@mail.dk Har man ikke adgang til Internettet, sender PÆDAL-projektet de ønskede oplysninger. 32

35 Indkøbet til det vigtige måltid Claus Bøgelund Nielsen, De Samvirkende Købmænd, DSK Antallet af enlige har aldrig før været så højt som nu. Udover de mange enlige ældre, er 30 pct. af alle 30-årige også enlige. Samtidig er der sket nogle generelle forbrugsændringer, som gør, at stadig flere kunder først beslutter sig under selve indkøbet. På dosmersedlen står der i dag blot aftensmad, husk gæster eller morgenmad. Flere og flere supermarkeder har derfor gennem de senere år stort set ubemærket reduceret pakkestørrelser, portioner og mængder i øvrigt som følge af forbrugernes ændrede behov. Samtidig er der kommet øget fokus på kundeservicen hos de mange supermarkeder med egen slagterafdeling, der gør, at man som kunde altid har mulighed for at henvende sig til slagteren for at få tilpasset den enkelte portion. Konkurrencen på det danske dagligvaremarked er så hård, at forretninger kun kan overleve ved konstant at levere de varer, som kunderne efterspørger. Ældre Hjemmehjælpens kerneområde har aldrig været, og må heller ikke blive, indkøb ude i butikkerne. Mange kommuner har da også skåret ned på hjem mehjælpen til indkøb, og i takt med disse besparelser får dagligvarebutikkerne flere svage og ældre kunder, der har behov for hjælp til indkøb. De Samvirkende Købmænd er af den opfattelse, at ældre, der har behov for hjælp, ikke fra kommunens side må begrænses i valg af indkøbssted. At modtage en ordre via telefonen, samle varerne ind, at køre varerne ud til kunden, bære dem op, og eventuelt modtage tomme flasker m.m. koster alt sammen penge. Men det er faktisk dyrere for kommunen at lade hjemmehjælperen købe ind, end at betale eksempelvis 65 kr. til forretninger med en udbringningsordning for at yde denne service. Flere kommuner samarbejder allerede i dag med de lokale dagligvarebutikker om indkøb til ældre, der er visiteret hertil af kommunen. De 33

36 Samvirkende Købmænd mener, at kommunen bør indbyde alle interesserede butikker til at deltage i samarbejdet, så borgeren, som har brug for hjælp, frit kan vælge indkøbssted. Kommunen sparer penge, forretningen får dækket sine udgifter til servicen, og de ældre vælger selv, hvor de ønsker at handle. Frederiksberg Kommune er et godt eksempel på en succesfuld inddragelse af butikkerne. Hver borger, der er visiteret til hjælp, kan få købt ind én gang om ugen. Butikken får 25 kr. for at tage mod bestillingen og samle varerne, og 40 kr. for at bringe varerne ud. Kommunen betaler 65 kr. i alt, men sparer 150 kr. til hjemmehjælpen. En anden mulighed er at indføre en kommunal tilkaldeordning med taxi-vognmænd, der henter og bringer til en ugentlig indkøbstur. Den samme frihed burde gøres gældende for personer, der modtager varm mad via udbringningsordninger. Her vil brugeren også være interesseret i valgfrihed og selvbestemmelse. Hvem siger, at det varme måltid altid skal komme fra det samme storkøkken, og hvorfor ikke gå nye veje, så eksempelvis supermarkeder med delikatesse/slagterafdeling også kan byde sig til? Når enlige ældre springer et måltid over, skyldes det i mange tilfælde, at kvaliteten ikke er i orden. Det kan forebygges ved øget konkurrence og større valgfrihed for den enkelte bruger. Afslutningsvis vil jeg gerne opfordre alle kunderne til at drøfte ønsker og behov med deres lokale forretning. Købmanden tilpasser så vidt muligt sortimentet til det, kunderne efterspørger. Her må de ældre ikke holde sig tilbage, for så taber de til den yngre generation, som er opdraget til at sige fra, hvis noget ikke behager dem. De Samvirkende Købmænd er brancheorganisation for ca eller 98 pct. af de købmandsejede butikker bl.a. Spar, SuperBest, Favør, ISO Supermarked, Prima, Aktiv Super, Merko og 1 af De Friske. 34

37 Købmanden henter kunderne i taxa Eggert Christiansen, Aktiv Super i Ullerslev, Fyn I stedet for at bringe varerne ud til kunderne, henter Aktiv Super i Ullerslev på Fyn kunderne til butikken, hvor de selv køber ind. To timer om ugen lejer forretningen en taxa til at hente de kunder, som har svært ved selv at komme til butikken eller at transportere varerne hjem. Nye eller svagtseende kunder m.fl. får hjælp til at finde varerne og få dem ned fra hylderne. Og der er hjælp til at pakke varerne sammen, så man er klar til at køre, når taxaen kommer med det næste hold kunder. Vel hjemme igen hjælper chaufføren gerne med at bringe varerne ind. Ordningen opstod, da en af de små købmænd i kommunen lukkede for et par år siden, og kunderne mistede deres vareudbringning. Siden er endnu en lille købmand lukket, og i dag benytter personer hver uge muligheden for at blive bragt til forretningen i Ullerslev. De hentes og bringes til gadedøren, da et centralt opsamlingssted vil give problemer med at komme til og fra opsamlingsstedet, og samtidig overtræde koncessionsaftalerne om den offentlige transport. Kunderne betaler 25 kr. pr. gang, og selv om tilbudet er målrettet ældre, kan det benyttes af alle alders grupper. Fordele for købmanden Ordningen løber muligvis ikke helt rundt økonomisk, men har alligevel store fordele. Forretningen sparer den omkostnings- og tidskrævende vareudbringning, som forudsætter, at der er en medarbejder til rådighed til at tage imod telefonbestillinger. Nogle kunder har måske ikke talt med et andet menneske i et par dage, så samtalen kan let trække ud. Derefter skal varerne findes frem, læses ind ved kassen, pakkes sammen og køres ud. Ved at stryge vareudbringningen undgås samtidig de fejl, der let opstår i en større butik med flere medarbejdere og skiftende elever, der ikke altid kender kunden i telefonen, og som derfor ikke ved, at fru Jensen med margarine mener lige netop den ste 35

38 gemargarine, hun altid plejer at få, mens hr. Andersen forventer at få én bestemt plantemargarine. Hertil kommer, at kunderne køber flere varer, når de selv kommer i butikken, og det er med til at dække omkostningerne til taxaen. Især delikatesser, blomster og bagerens varer frister sanserne og ender ofte som ekstra impulskøb. Positiv omtale i lokalsamfundet Dertil kommer positiv omtale i lokalsamfundet og good-will fra pårørende, som gerne vil hjælpe ældre familiemedlemmer, men som hellere vil hygge sig sammen med dem end bruge tiden på indkøb. Kunderne er glade Taxaordningen skifter ærgrelser ud med glade og tilfredse kunder, for hvem den ugentlige indkøbstur er en god oplevelse, hvor de selv ser og vælger deres varer. For nogle er det tilmed ugens højdepunkt, og første gang siden sidste indkøbstur de ser andre mennesker. For andre blot en hyggetur, de nødigt vil undvære og så tager man måske også den indkøbstur, der egentligt kunne springes over. 36

39 Kommunal måltidsservice m.v. til hjemmeboende 37

40 Måltidsprojekt Skibhus Cand.rer.soc. Boye Top Christensen, Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen, Odense Distrikt Skibhus i Odense Kommune er blevet inspireret af den før omtalte undersøgelse En bid af ældres hverdagsliv, og vil med Måltidsprojekt Skibhus skabe mulighed for, at flere ældre opretholder de gøremål, der knytter sig til måltidet som en daglig færdighed. Det er Odense Kommunes overordnede målsætning at fjerne, mindske eller kompensere for forhold, der hindrer ældre og handicappede i at leve et normalt og aktivt liv, og dette skal opnås ved at understøtte borgernes egne ressourcer ved at give mulighed for at styrke det sociale netværk, samt ved at skabe tryghed for de borgere som er afhængige af hjælp. Distrikt Skibhus har i sin virksomhedsplan specielt sat fokus på forebyggelse og sundhedsfremme som en styrkelse af ældres muligheder for at tage vare på egen situation. Med Måltidsprojekt Skibhus ønsker distriktet derfor i samarbejde med Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen i Odense at udvikle et tilbud med øget valgfrihed og fleksibilitet, der inddrager såvel kommunen som de private leverandører. På baggrund af undersøgelsen En bid af ældres hverdagsliv vil der blive udarbejdet et redskab, der kan afdække de ældres behov og sikre et ensartet grundlag for visitation til hjælp. Visitatorer og ældrekonsulenter skal derefter undervises i brug af redskabet. Der skal kunne visiteres til følgende ydelser: Hjælp til indkøb, enten ved ledsagelse eller ved hjælp af de næringsdrivendes indsats Hjælp til tilberedning Levering af råvarer eller halvfabrikata fra eksisterende køkkener, kommunale såvel som private Etablering af madklubber, nabospisning eller spisegrupper i ældrecentrene Tilbud om målrettet funktionstræning for at fastholde ønskede aktiviteter. De relevante institutioner og personer orienteres og inddrages i projektet i 38

41 forbindelse med visiteringen. Tilgængeligheden både til og i områdets forretninger samt mulighederne for forbedringer afdækkes i samarbejde med de forretningsdrivende. Måltidsprojekt Skibhus er under planlægning og ledes af aktivitetsleder Lis Huge. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Aktivitetsleder Lis Huge Odense Kommune Tlf: , tast 3102 Cand. rer. soc. Boye Top Christen sen Ergoterapeut- og Fysioterapeut skolen i Odense Tlf:

42 Madservice a la Carte Madudbringning i Københavns Kommune Kontorchef Lene Lone Pedersen, Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune Madservice a la Carte er et koncept for madservice til hjemmeboende pensionister i Københavns Kommune, og ordningen er forbeholdt de pensionister, der har behov for at få leveret maden hjemme. Det er den lokale hjemmepleje, som vurderer behovet for at få leveret hovedmåltidet, der er krumtappen i ordningen. Knapt pensionister får dagligt bragt hovedmåltidet og hvad de enkelte ellers har bestilt fra et af de fire leveringskøkkener. Køkkenerne udbringer årligt ca. 1,3 mio. hovedmåltider, og trods en dalende ældrebefolkning har dette tal været stort set uændret siden starten i Modtagerne er typisk fra 74 år og opefter. Det er storkøkkenerne på fire københavnske plejehjem et kommunalt og tre selvejende, som har overenskomst med Københavns Kommune der producerer maden. Transporten af maden varetages af et privat firma, der har vundet kontrakten i EUlicitation. Maden Maden fremstilles efter kølemetoden (kølemad), hvilket indebærer, at maden efter fremstillingen pakkes i enkeltportioner i miljøvenlig plastemballage og nedkøles meget hurtigt i store kølerum. Denne produktionsform er mest hensigtsmæssig ved storproduktion, da man på denne måde undgår unødigt tab af vitaminer og smag. Bilerne, der skal bringe maden ud, er specielt indrettet til at opvarme maden under kørslen. Når maden leveres varm, skal den spises med det samme, og det giver selvfølgelig nogle bindinger for modtageren. En del modtagere for øjeblikket ca. 10 pct. vil selv bestemme, hvornår de vil spise og får derfor leveret maden kold med opvarmningsvejledning på samtlige portioner. Den kolde mad opbevares i bilernes særligt fremstillede termokasser ved konstant temperatur. Alle portioner er for øvrigt forsynet med fuld næringsdeklaration. 40

43 Valgmuligheder Den enkelte kan vælge at få maden leveret ved frokosttid eller sent på eftermiddagen. Man behøver ikke at købe mad hver dag, men man skal på leveringsdage som minimum købe hovedretten, og der kan vælges mellem: tre hovedretter at få leveret hovedmåltidet varmt eller koldt at få leveret til to dage ad gangen, forudsat at modtageren selv kan varme maden at få et hovedmåltid leveret som en råvarepakke, der ikke nødvendigvis er identisk med dagens ret. Der kan endvidere til- og fravælges: forret og/eller dessert (afhænger af dagens menu) morgenmadspakke smørrebrødspakke, råkost supper grød forskellige survarer proteindrik. Drikkevarer indgår ikke i ordningen, og diætmad forudsætter lægeordination. Brugerne af Madservice a la Carteordningen har en væsentlig indflydelse på menuerne, dels gennem de kvartalsvise brugerundersøgelser, dels gennem de brugerudvalg, der er knyttet til hvert enkelt leveringskøkken. Erfaringer fra Madservice a la Carte De ældre kan som nævnt selv vælge, om de vil have maden bragt ved frokosttid eller sen eftermiddag. 33 pct. vælger at få bragt maden om eftermiddagen, og dette tal må forventes at stige i fremtiden. En del modtager ikke mad hver dag, men fx 3 gange ugentligt afhængig af, om modtageren også frekventerer et dagcenter eller anden institution, hvor der kan købes måltider. De ældre benytter aktivt mulighederne for at vælge mellem menuplanens 3 hovedretter A, B og C. Hovedretterne A og B kan bedst karakteriseres som gode, gamle, danske retter, og ca. 89 procent vælger kategori A eller B. Valgmuligheden har været populær fra starten den allerførste dag benyttede 25 pct. sig af muligheden. Hovedret C er en relativ ny mulighed for mere moderne retter som pastaretter, krydrede retter, fiskeretter, grønne retter m.v. For tiden vælger 11 pct. at benytte sig af dette tilbud, men andelen er stigende pct. af de ældre i ordningen bestiller foruden hovedmåltidet også dagens forret eller dessert. Et beskedent, men stadig stigende antal, bestiller råkost, der er et ret nyt tilbud på spisekortet. Meget få under 1 pct. benytter sig af muligheden for at få bragt råvarerne til måltidet, som de derefter selv 41

44 tilbereder. Modtagernes alder taget i betragtning er dette måske ikke så underligt. Efterspørgslen efter smørrebrødspakker er også beskeden kun 1 pct. hvilket også kan tyde på, at ældre om muligt vælger at spise smørrebrødet i dagcenter, på cafe eller lignende. Det kan imidlertid undre, at kun 10 pct. af modtagerne udnytter muligheden for at få maden leveret kold, så de har friheden til ikke at spise i samme øjeblik, chaufføren kommer med maden. Dette kan selvfølgelig skyldes, at den ældre ikke er i stand til selv at opvarme i ovn eller gryde, men det kan også skyldes manglende kendskab til ordningen både hos den ældre selv og i hjemmeplejen. Da tilbuddet umiddelbart forekommer at være attraktivt, kan det som sagt undre, at ikke flere benytter sig af tilbuddet, men der er endnu ikke foretaget en egentlig undersøgelse af årsagerne hertil. Sammenfattende er der rigtig gode erfaringer med Københavns Kommunes madudbringningsordning, hvor det kan konstateres, at de ældre generelt er meget aktive til at udnytte de valgmuligheder, som ordningen omfatter. 42

45 Madklub for enlige mænd et samarbejde mellem aftenskole og områdecenter i Thisted Kommune Lise Hove, underviser ved Thyboernes Aftenskole Madklubben for enlige mænd startede i begyndelsen af 2001som et forsøg på områdecentret Søskrænten. Heldigvis havde en del lyst til at være med, og holdet kom til at bestå af syv enlige mænd, der boede nær centeret. Tanken var, at hvis der efter tre gange fortsat var interesse for idéen, skulle klubben oprettes som et madlavningshold under Thyboernes Aftenskole, og som på andre aftenskolehold skulle deltagerne betale lærerløn og materialer m.v. (Kommunen kan dog vælge at nedsætte betalingen for pensionister). Formålet med madklubben Hensigten var at give deltagerne mulighed for at lære at lave daglig, sund mad og samtidig at spise den sammen med andre. Det var håbet, at deltagerne på længere sigt selv kunne stå for den daglige madlavning. At kunne tilberede mad kan være livsnødvendigt, og kan desuden være både sjovt, udfordre kreativiteten og give indhold i hverdagen bl.a. ved at skabe et netværk for deltagerne, og vænne dem til at benytte sig af områdecentrets faciliteter og forskellige former for hjælp. Køkken I begyndelsen blev de primitive køkkenfaciliteter i terapilokalet brugt. En overgang blev gryder, skåle, røremaskine og meget andet derfor hentet i centerets store køkken. Det gav en voldsom trafik til gene for både køkkenpersonalet og madholdet, men det skabte også god kontakt. Det var dog uholdbart i længden, og områdecentret indkøbte derfor i stedet de nødvendige køkkenredskaber. Planlægning af et undervisningsforløb Holdet lignede ikke de hold, jeg tidligere har undervist, og jeg måtte derfor prøve mig frem. Deltagerne var mænd mellem ca. 60 og 80 år, og selv om jeg var optaget af at formidle budskaber 43

46 om sund mad, var det nærliggende at forestille sig, at de gerne ville have ganske almindelig dansk mad, og at de fleste ikke havde kendskab til madlavning. Det var desuden vigtigt at etablere et godt socialt miljø, at deltagerne kunne spise maden i pæne omgivelser, og at selve måltidet var indbydende, velsmagende og sundt. Derudover forestillede jeg mig, at jeg på en diplomatisk måde kunne informere lidt om både hånd- og køkkenhygiejne. Første dag i madklubben Første gang lavede vi oksekødssuppe med hjemmelavede kød- og melboller, og til efterret pandekager med hjemmelavet syltetøj. Til eftermiddagskaffen bagte vi boller til at tage med hjem. Vi brugte gammeldags opskrifter, skrevet med store bogstaver på hvidt papir og sat i plastlommer. De nødvendige madvarer blev indkøbt på forhånd, og deltagerbetalingen for materialer svarede omtrent til prisen for to retter mad i cafeteriaet. Dagen begyndte med en kop kaffe, mens vi talte om dagens menu, der blev justeret efter deltagernes lyster og vaner. Melbollerne mislykkedes i første omgang, men blev reddet med lidt ekstra mel. Kødet til suppen blev ikke mørt, fordi komfuret varmede meget langsomt. Det ødelagde imidlertid ikke humøret. De første pandekager var ca. 1 cm. tykke og kunne kun bruges som smagsprøver. Syltetøjet blev for sødt, men blev alligevel spist. I det hele taget var det en god formiddag og alle ville gerne fortsætte. Begyndervanskeligheder De første gange måtte der ringes efter flere af deltagerne, fordi de havde glemt aftalen. Vi blev derfor enige om, at det var nemmere for alle at huske, hvis vi mødtes en fast dag hver uge. En deltager kom i et dilemma, nemlig at skulle vælge mellem hjemmehjælp og madklubben. Det er nu lagt til rette af områdecentret, så de to arrangementer ikke falder sammen. I begyndelsen var deltagerne ikke så interesserede i at få mad med hjem, for nu var de jo lige så mætte. Men efterhånden er det blevet populært at få noget med hjem, fx franskbrød, kringle, småkager, leverpostej osv. Det var lidt vanskeligt ikke at instruere og hjælpe for meget i starten, men efterhånden arbejder deltagerne i det store og hele selvstændigt. Også oprydning og opvask kneb det lidt med, men nu forlader vi et pænt, rent køkken, når vi er færdige. Hygge og arbejdsdeling Der er meget hygge i arrangementet, der bliver grinet meget, og deltagerne driller hinanden i al venskabelighed. 44

47 Duften i lokalet bliver kommenteret, og resultaterne af madlavningen beundret. Bordet bliver dækket, stearinlysene tændt, og somme tider er der vin til maden. Der kommer mange både beboere og personale for at se, om det er rigtigt, at mænd i en moden alder kan lære at lave mad. Alle deltagere ringer nu afbud, hvis de er forhindret i at komme. De bestemmer selv, hvilken del af middagen, de vil lave, og jeg sørger blot for, at der er opgaver til alle. En deltager vil fx helst kun skrælle kartofler, og et par stykker vil gerne lave kødretten, og medbringer selv kokkeknive. Resten af opgaverne fordeles efter lyst og interesse. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Lise Hove Tlf lisehove@post3.tele.dk 45

48 Projekt småtspisende i Københavns Kommune Kontorchef Lene Lone Pedersen, Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune Det er en myte, at hver tredje ældre er underernæret. Langt de fleste raske ældre, der klarer sig selv, spiser godt og kun et fåtal på 2 pct. er undervægtige. Blandt de mere skrøbelige ældre, som er afhængige af offentlig pleje, er der derimod en langt større forekomst af undervægt, ca. 30 pct. Også andelen af småtspisende vurderes at være langt større i denne gruppe, formentlig pct. Projekt småtspisende For at belyse problemstillingen igangsatte et hjemmeplejeområde i Valby i samarbejde med Peder Lykke Centrets køkken et pilotprojekt, som tilbød Kost til småtspisende til 10 ældre mennesker, der var tilknyttet madudbringningsordningen. Før projektets start indsamlede de tilknyttede sygeplejersker oplysninger om deltagernes højde, vægt og energiindtag, samt oplysninger om deres aktivitetsniveau, veloplagthed og tilfredshed generelt, samt om deres til fredshed specielt med hensyn til kvaliteten af den mad, der blev leveret. I projektperioden blev alle deltagerne tilbudt Kost til småtspisende, hvilket betød en daglig levering af hovedret, biret samt et mellemmåltid, beriget med piskefløde og smør m.v., uden ekstra omkostninger for den ældre. Tilsætningen af ekstra piskefløde, smør m.v. betød en stigning i madens fedtindhold fra 36 til 57 pct. Mange småtspisende strækker maden og bestiller kun mad hver anden dag. For at sikre et tilstrækkeligt energiindtag, får deltagerne i projektet imidlertid bragt mad hver dag, bestående af to retter samt et mellemmåltid. Valby Bydel giver tilskud til ordningen, således at deltagerne ikke skal betale ekstra for maden. Erfaringer fra projektet Med en enkelt undtagelse oplevede deltagerne at blive mere veloplagte og mere tilfredse både generelt og med maden og deres aktivitetsniveau steg. En af forklaringerne på dette er 46

49 det øgede indtag af mad. En anden væsentlig faktor er den øgede opmærksomhed, som deltagerne fik fra henholdsvis pleje- og køkkenpersonalet. Der vil naturligvis blive arbejdet videre med erfaringerne fra projektet. Supplerende oplysninger om projektet kan fås hos: Klinisk diætist Anne Marie Beck Fødevaredirektoratet Tlf: Økonoma Kristina Lyngevig Peder Lykke Centrets Køkken Tlf: Konsulent Karen Harder Københavns Kommune Madservice København Tlf: Uddannelseskonsulent Marianne Mahler, Pensions- og omsorgsafdelingen, Valby Bydel Tlf: marianne 47

50 Opsporing og tværgående indsats i hjemmeplejen ved vægttab Klinisk diætist Anne Marie Beck, Fødevaredirektoratet, Afdelingen for Ernæring En lang række faktorer vides at kunne påvirke ældre menneskers ernæringstilstand og øge deres risiko for vægttab og undervægt. Der kan være tale om: Nedsat hukommelse/demenslignende symptomer Depression Ensomhed Nedsat fysisk funktionsevne Tygge- og synkeproblemer Sygdom Bivirkninger ved en medicinsk behandling Hospitalsindlæggelser Hyppige perioder med utilstrækkelig kost, fx i forbindelse med sygdom, nedsat fysisk funktionsevne eller depression, kan resultere i store vægttab. Forklaringen er, at ældre mennesker i forhold til yngre er langt dårligere til at kompensere, dvs. af sig selv øge deres energiindtag tilstrækkeligt til at tage de tabte kilo på igen. En konsekvens af dette er bl.a., at forekomsten af undervægt blandt de såkaldt skrøbelige gamle, som fx hjemmeplejeklienter, er langt højere end blandt raske ældre mennesker ca. 30 pct. Da flere af de nævnte risikofaktorer ingen direkte tilknytning har til kostindtagelsen, bliver det ernæringsmæssige problem ofte først opdaget, når det har resulteret i et større vægttab. Madudbringning En umiddelbar nem løsning på problemet med vægttab vil være at tilbyde madudbringning. I de fleste tilfælde sættes madudbringningen dog i værk uden skelen til den enkelte ældres behov, og kun sjældent får det køkken, der står for leveringen af maden, nærmere oplysninger om eventuelle problemer hos modtageren. Det kunne ellers relativt nemt lade sig gøre, fx ved hjælp af et kort spørgeskema med oplysninger om den ældres højde, vægt, eventuelt vægttab, appetit, tyggeproblemer, mobilitet, eventuelt sygehusophold m.m. Skemaet kunne enten sendes til den ældre modtager selv eller (bedst) udfyl 48

51 des af den sygeplejerske, der visiterer til madudbringning. Og ud fra skemaet ville det være muligt både at afgøre, om modtageren tilhører en af de mange modtagere af hjemmepleje, der har haft et vægttab og derfor har behov for mad med et højere indhold af piskefløde, smør osv., end der normalt er i den leverede mad. Og at blive opmærksom på, at en ældre hjemmeplejeklient netop er vendt hjem fra et længere sygehusophold og derfor mangler både kræfter og appetit. Disse personer bør i stedet for normalmenu med lavt fedtindhold tilbydes flødelegerede supper, risengrød kogt på sødmælk, buddinger, fromager, flødeis osv., suppleret med kalorieholdige mellemmåltider i form af koldskål, kakao med flødeskum, maltøl m.m. På nuværende tidspunkt er det dog desværre meget få madudbringningsordninger, der har mulighed for at levere en energitæt menu på trods af, at det i flere år er blevet anbefalet fra officiel side, at en sådan menu bør væ re standard i alle køkkener, der producerer mad til ældre mennesker, og på trods af at det er relativt simpelt at omdanne en normalmenu til en energitæt menu. Mange ældre mennesker er tilknyttet den offentlige måltidsservice i årevis. Alligevel har de kun sjældent nogen indflydelse på den mad, der serveres, eller valgmuligheder til det varme måltid. Ligeledes er der sjældent nogen, der holder øje med, at den mad, der sendes ud, rent faktisk bliver spist. En simpel metode til at undersøge dette kunne være at anvende Kostskema til ældre et kort spørgeskema, der har vist sig velegnet i bl.a. hjemmeplejen til at vurdere, om ældre menneskers indtag af energi er tilstrækkeligt. Kost skemaet har endvidere vist sig at være et godt grundlag for en snak med de ældre om kost og eventuelle praktiske problemer i forbindelse med fx indkøb og madlavning. Kostskemaet er optrykt i Anbefalinger for den danske institutionskost, der omtales i litteraturoversigten sidst i pjecen. Endelig stiller meget få køkkener spørgsmål ved, hvorfor nogle modtagere kun ønsker at få leveret mad til tre af ugens syv dage. Eller undrer sig over, at en modtager lever af skånekost eller hakket kost i årevis, idet mave- eller proteseproblemer jo bør være udbedret for længst. Samtidig vil den eller de risikofaktorer, der oprindelig udløste vægttabet, fortsat være til stede. Eksempelvis lider den ældre stadig af mundtørhed som bivirkning af et medicinsk præparat, eller af nedsat hukommelse, der gør det svært for vedkommende at finde ud af at spise, eller af nedsat fysisk funktionsevne, der gør det svært at komme på gaden og få købt ind til de øvrige måltider osv. Alt i alt betyder det, at den iværksatte madudbringning kun sjældent har den tilsigtede effekt at vægten genvindes. 49

52 Tværgående indsats Det er derfor vigtigt, at der, udover tilbuddet om madudbringning, også sættes ind over for de øvrige risikofaktorer via praktiserende læge, klinisk diætist, fysio- og ergoterapeut m.m. En hjælp til at blive opmærksom på hvilke risikofaktorer, der er tale om, kan fås i skemaet HVEM (Hurtig Vurdering af ErnæringsMangel), der sammen med en vejledning er udsendt til samtlige landets praktiserende læger i sommeren Vejledningen findes i Retningslinier for identifikation og behandling af mangelfuldt ernærede ældre, der er udsendt til alle kommuner i sommeren 2000 sammen med inspirationsmappen Offentlig måltidsservice til ældre. Skemaet HVEM er optrykt i Anbefalinger for den danske institutionskost. De tre publikationer er omtalt i litteraturoversigten sidst i denne pjece. Yderligere oplysninger kan fås hos: Klinisk diætist Anne Marie Beck Fødevaredirektoratet, Afdelingen for Ernæring Tlf: be@fdir.dk 50

53 Uddrag af kogebogen Bedste LIVretter opskrifter indsamlet af Pensioniststudiekredsene i Viborg 51

54 Pensioniststudiekredsene i Viborg tog i sommeren 2000 initiativ til at indsamle opskrifter med livretter fra pensionister i hele landet, gerne ledsaget af en lille historie om de minder, der knytter sig til retterne. Opskrifterne samles i en kogebog Bedste LIVretter, der kan inspirere såvel hjemme i de private køkkener, som i de storkøkkener, hvor medarbejdere tilbereder mad til pensionister. Initiativet er inspireret af debatten om mad til pensionister, hvor mange hævder, at den opvarmede mad fra de offentlige køkkener er for kedelig. Ved at indsamle og bevare de gamle opskrifter og minder fx om tilberedningen, smagen, duften og synet, eller hvilken ret man fik, når det var vaskedag, grøddag eller fiskedag - viser initiativtagerne endvidere sider af måltidskulturen og dermed måltidets betydning i en større sammenhæng. Titlen LIVretter er valgt, fordi Viborgpensionisterne lægger vægten på livet og ser bogen som en igangsætter over for læserne. Minder sætter tankerne i gang og giver noget at tale om. Bogen forventes at udkomme i september Med tilladelse fra Pensioniststudiekredsene i Viborg bringes her et par smagsprøver på den kommende kogebog. Æbleflæsk Der skal bruges madæbler samt røget flæsk eller spæk. Der smages til med sukker, og der spises rugbrød til. Æblerne skæres i stykker, efter at kernehuset er fjernet, men skrællen beholdes på. Det røgede flæsk i skiver steges på panden og tages derefter op. Æblestykkerne kommes på panden i fedtet (hvis der er for meget, hældes det fra til en fedtemad). Låg lægges på, og æblerne dampes til de er møre (man kan eventuelt tilsætte lidt vand). Til sidst smages til med sukker, og retten serveres i stegepanden, eller på et fad med de stegte flæskeskiver oven på. Denne gamle fynske ret har jeg lavet for min mor mange gange. Jeg boede hos hende i et lille hus, som vi flyttede til, da min bror overtog vores fødegård i Hjadstrup. Huset lå over for gården, og vi hentede æblerne i gårdens gamle have. Det røgede flæsk fik vi fra den hjemmeslagtede gris (fra gården), dengang det var tilladt. Jeg boede hos min mor, indtil hun døde 88 år gammel. I dag bor jeg i en moderne pensionistlejlighed i fællesskab med andre beboere. Æbleflæsk er én af mine livretter, som vi laver flere gange i løbet af efteråret og vinteren. Else Knudsen, 69 år. 52

55 Laksefilet Meget let, sund og fedtfattig ret! Èn portion: 1 laksefilet á 125 g, kartofler og grønt Kartofler og gulerødder m.m. skives på panden plus et lille løg. Salt, peber og fx provence krydderi drysses på, og lidt vand hældes ved. Låg lægges på koger ca. 10 min. Låget fjernes grøntsagerne skubbes lidt væk fra midten og laksefileten lægges ved. Låget på igen og retten koger videre i ca. 5 min. Det er min yndlingsret! Agnes B. Kabel Kærnevælling med flæsk og rugbrød 1 liter kærnemælk 100 g ris (1 dl) sukker efter smag letsaltet flæsk groft rugbrød 1. Mælken bringes i kog 2. Risen drysses i under omrøring 3. Det koges i 20 min. under jævnlig omrøring 4. Smages til med sukker 5. Steg nogle skiver letsaltet flæsk 6. Flæsket spises på groft rugbrød sammen med vællingen Farsbudding med grøntsager 1/2 kg flæskefars 25 g mel 25 g kartoffelmel salt og peber 1/2 liter mælk 1 kg gulerødder selleri og porrer 1. Mel og peber æltes i farsen 2. Mælken røres i lidt af gangen 3. Farsen smages til med salt 4. Grøntsagerne koges næsten møre 5. Formen smøres og pyntes med grøntsager 6. Formen beklædes på bund og sider med fars 7. Grøntsagerne fyldes i midten og dækkes med fars 8. Buddingen koges i vandbad i et kvarter Farsbuddingen serveres med pillekartofler, persille og smørsovs. Opvask anno Før Opvasken begyndes, ordnes Tingene således, at man har hver Slags for sig. De Ting, der skal vaskes af først, stilles nærmest Vasken. Madrester fjernes, idet Tingene stilles til Opvask. 53

56 2. Der bør vaskes op i to hold Vand, et hold Sæbe eller Sodavand og et hold rent hedt Skyllevand. Vask op med en Børste og tag Tingene op af Skyllevandet ved Hjælp af en Hulske. Glas og Sølvtøj og Kopper tørres af med et Viskestykke. Resten tørres af med en Karklud vredet op i Skyllevandet. De Gamles LIVretter Vi er en flok damer, som hver tirsdag formiddag mødes i gruppen Alt for Damerne. Vi tager forskellige emner op både fra nutiden og fra gamle dage, og har med udfordringen fra Pensionist kredsene i Viborg om LIVretter fået masser af opskrifter og små beretninger skrevet ned. 3. Opvasken foregår i følgende Orden: Glas, Kopper, Sølvtøj, Tallerkener, Fade og Skaale, Knive og Køkkentøj. 4. Naar det er nødvendigt skiftes vandet. Skyllevandet bruges saa til at vaske op i. 5. Børste og Balje og Klud gøres grundigt rene. Ketty Jensen, 12 år Suppe Mange fik suppe dengang. Om søndagen, juleaften eller nytårsaften. Det var f.eks. hønsekødssuppe, som hele familien elskede. Suppe skal koges på hønse- eller oksekød eller på kraftben. Gerda beretter om sin barndomsvenindes mor, som altid lavede blomkålssuppe med røde pølser. Denne tradition tog hendes egen mor op, og hun laver det selv også. Hendes børnebørn beder hende stadig om at lave den, dén dag i dag. 54 Æbleskiver og sødsuppe En tradition, som Grethes søster altid opretholdt. Hver Sankt Hans samledes næsten hele sognet (eller i hvert fald mange mennesker) for at spise æbleskiver og sødsuppe med rosiner og sagogryn. Det var nærmest et slags åbent hus. Sådan foregik tingene jo på landet dengang. Søsteren stod i køkkenet hele dagen og bagte æbleskiver sammen med nabokonen. Det foregik

57 på et gammeldags komfur med ringe og varme ved hjælp af ild, og æbleskiverne blev holdt varme inde i ovnen. Om aftenen var der fest, hvor midsommervisen blev sunget. Dette var en tilbagevendende begivenhed hvert år for hele sognet, og der var altid mange mennesker. Else fortæller, at hos dem spiste de æbleskiver nytårsaften kl Lørdagsmad Pandekager og øllebrød. Nogle fik øllebrød siet og lavet med hvidtøl. Andre fik det lavet på vand med brødklumper. Det blev overhældt med sødmælk direkte ude fra køerne. Når det skulle være ekstra lækkert, rørte man æggesnaps (æggeblomme og sukker) og hældte det over. Tirsdagsmad Fiskemanden kom altid kørende med sin fiskevogn i Svendborg, så tirsdag stod den altid på fisk i Gerdas barndomshjem. Det kunne være rødspætter og lignende. Det var altid lidt spændende, når vognen kom kørende. På en udflugt til Egeskov Slot for et par år siden, så hun den selv samme fiskevogn fra sin barndom stå udstillet dernede. Under krigen var det lovplig tigt at have kødløs dag om tirsdagen. Man kunne ikke købe kød nogen steder om tirsdagen. Kiksekage Edith lavede altid kiksekage, da hendes børn var små. Specielt hendes søn elskede det. Under krigen var der mangel på palmin, så der blev ikke lavet kiksekage i den tid. En dag skulle sønnen til børnefødselsdag, hvor moderen havde lavet en kiksekage, men havde brugt fedt i stedet for palmin. Sønnen forspiste sig i kiksekagen, så han kom hjem med en voldsom ma ve pine og proklamerede, at han aldrig ville spise kiksekage igen. Chokoladekiksekage: 250 g god chokolade 250 g palmin 2 æg 2 spsk. flormelis 1 pk. kiks Chokoladen smeltes i vandbad, palminen smeltes i chokoladen. Æggene røres godt med flormelis, og røres i den lidt afkølede chokolade og palmin. En form beklædes med papir, hvori chokolade og kiks lægges lagvis. Norsk øllebrød Noget som man fik på skolen og altid på institutioner. Det var opbagt med øl, sukker og ristede franskbrødsstykker. Børnene elskede det, og det gør børnebørnene endnu. 55

58 Galopkringle God når Gunhild fik uanmeldte gæster. Det var hendes mors opskrift. Den kunne hurtigt bages, fordi der ikke var gær i. Deraf navnet. Naboens børn rendte tit hos hende, og de fik jævnligt denne kage. En dag kom naboens søn og spurgte, om hun ikke snart ville lave den der rytterkage, for den smagte så godt. 125 g margarine 75 g melis 2 æg revet skal af citron eller appelsin 1 dl rosiner 3 tsk. kardemomme 225 g mel 3 tsk. bagepulver Til sidst 3/4 dl kold mælk. Det slås sammen og formes til en krans, pensles med æg og drysses med mandler og thesukker. Bages lige under midten i ovnen ved 225 grader i ca. 25 minutter. Sirupskage En opskrift som stammer fra dengang Signe arbejdede som syerske på fabrik. Hun arbejdede sent til hverdag og til kl. 15 om lørdagen. De var 2 veninder, som fulgtes ad hjem fra arbejde, og når de kom hjem om lørdagen, havde nabokonen altid bagt sirupskage, så duften hang i luften. Så sad de 3 og drak kaffe lørdag eftermiddag. Signe bager altid sirupskage, når den store familie samles og altid til jul. Hendes børn bruger også opskriften. 500 g sirup 125 g margarine 200 g melis 500 g mel 2 tsk. natron 3 kopper kærnemælk Sirup, melis og margarine smeltes sammen. Bages ved 175 grader i en lille bradepande ca. 1 time. Kan til jul krydres med 1/2 tsk. nelliker og 2 tsk. kanel. Den kan også lægges sammen som lagkage med smørcreme imellem og chokoladeglasur ovenpå. Gerdas mormor lavede en kage, der mindede meget om den. En mormorkage blev altid lavet til jul. Der var smørcreme i, men opskriften blev aldrig givet videre, da mormoderen altid lavede den på slump lidt af det og en sjat af det. Stegte ål med stuvede kartofler og snaps til Spises i oktober måned, når ålene er bedst (mest fede). De afpillede ben skulle helst nå hele vejen rundt i kanten af tallerkenen 2 gange. Så spiser man sat-ål. Udtrykket stammer vistnok fra Sønderjylland og betyder: Spis så længe du sidder, og indtil du er sat (mæt). 56

59 Pebernødder En fast ingrediens i julens småkager. Der blev altid bagt slags småkager. Med pebernødder kunne der leges flere lege. I Krissi krassi sad én med en håndfuld pebernødder, så skulle de andre gætte, hvor mange der var. I Grisen i skoven sad én med en pebernød i hånden, og så skulle man gætte, under hvilket træ (hvilken finger) grisen sad. I Effen eller ueffen skulle man gætte, om der var et lige eller ulige antal pebernødder i hånden. Præmien var altid den samme. Den, der gættede rigtigt, fik nødderne. 250 g mel 1/2 tsk. hjortetaksalt 1/2 tsk. ingefær 1/2 tsk. kanel 1 knivspids hvid peber 80 g margarine 1 æg 125 g melis Julemad Det var meget forskelligt, hvad folk spiste til jul. Nogle fik gås eller and, andre flæskesteg. Nogle spiste medister. Der blev startet med enten suppe eller risengrød med mandel i. Nogle husmødre lavede henkogt medister med talg eller fedtlag ovenpå, for at det skulle holde længere. Når laget revnede, var det tid at spise det. Billig mad Når Gerda skulle lave medaljer til børnene, blev det Mariekiks med creme og chokolade. Børnene elskede det Kør-om, som var kærnemælk med rugbrød og sukker På madpakkerne havde børnene alle sammen sukkermadder pakket ind i avispapir Gerda elskede som barn et stykke tørt rugbrød, men måtte ikke have det med i madpakken, da de så ville virke fattige i andres øjne Brændende kærlighed kunne hurtigt blive til kartoffelgrød. Så blev det hele blandet sammen inden serveringen Tykmælk fik man tit på landet. Der havde man jo selv mælk. Der blev hældt sødmælk op i en skål og lidt kærnemælk oveni. Det skulle stå til dagen efter, og så var der serveret Risengrøden smagte godt og blev dagen efter til risklatter/klatkager, som blev spist med syltetøj til Man fik også boghvedegrød Futmælk var det samme som skummetmælk Signe kom ud og tjene som 12-årig. Der fik de hver eneste aften sur 57

60 grød. Det var kærnemælk med byggryn, sirup til og et glas sødmælk. Det var desuden vanddrivende En god the som Gunhild lærte, da hun tjente under krigen, bestod af æbleskræl fra sure æbler og gulerodsskræl. Dette skulle varmes inde i ovnen. Denne the smager rigtig godt Fedtegrever var flommefedt, som man skar i stykker og smeltede i en gryde. Så tilsatte man løg. Det kalder man krydderfedt i dag. Det blev også spist sammen med blodpølse Grisetæer blev brugt til at koge grønkålssuppe af, og derefter blev de spist med sennep til Bette-ost var en hjemmelavet delikatesse. Man lunede kærnemælk, og det måtte ikke koge. Derefter blev det siet igennem en si eller et saftklæde. Efter ca. 3 timer, når saften var løbet fra, tilsatte man salt og kommen. Osten blev formet i en kop eller lignende. Hvis ostene skulle holde længere, kunne de sættes til tørring oppe på loftet. De kom til at ligne Rocquefort-oste, som de stod der på række De gammeldags komfurer kunne bruges til mange lækre ting. Fx når børnene lagde franskbrød eller rugbrød med smør og sukker direkte på komfurringene. Der blev altid spildt sukker på komfuret, og det var et farligt arbejde at gøre det rent igen. Også æbler stegt i kakkelovnen smagte godt. Hvis gryder kogte over, skulle man strø salt på komfuret for bedre at kunne gøre det rent. Komfuret blev rengjort ved at slibe det med sandpapir. Alt for Damerne, Holtbjerg Aktivitetscenter 58

61 59

62 Litteraturoversigt m.m. Opskrifter m.m. Bedste LIVretter. Pensioniststudiekredsene i Viborg, Kogebog med opskrifter indsendt af ældre fra hele landet, ofte med små historier om de minder, der knytter sig til retten. Kogebogen forventes at udkomme september 2001og kan købes ved henvendelse til: Ulla Brita Gregersen, Krudthusvej 4, 8800 Viborg. Tlf: mellem kl. 8-9 på hverdage. God mad i små portioner. Opskrifter på retter til 1 eller 2 personer. Forbrugerstyrelsen. Kogebog for uøvede ældre og for mere erfarne, der mangler inspiration til variationer i dagligdagen. Kan også bruges af unge hjemmehjælpere, der ikke er trænede i at lave mad. Kan købes hos Forbrugerstyrelsen. Tlf: Pris: 25 kr. ekskl. forsendelse. Lidt men godt når appetitten er lille og du ikke må tabe i vægt. Enkle forslag til gode drikke og andre tips. Kan fås hos Mejeriernes Ernæringscenter, Frederiks Allé 22, 8000 Århus C. Tlf: Maven i orden naturligvis. Forbrugerstyrelsen, Enkle råd der kan være med til at holde maven i orden. Kan købes hos Forbrugerstyrelsen. Tlf: Pris: 2 kr. ekskl. forsendelse. Sund Mad hele livet. Sådan undgår du at komme til at mangle vitaminer og mineraler. Kan fås hos Mejeriernes Ernæringscenter, Frederiks Allé 22, 8000 Århus C. Tlf: Eksempler på opskrifter på Internettet Supermarkedet ISO s opskrifter fra tilbudsavisen gennem tiderne kan ses på hjemmesiden. Mange af opskrifterne er til to personer. 60

63 Fødevaredirektoratet har udgivet en lang række ernæringsrigtige opskrifter på sovse og desserter, lette retter og hovedretter og meget mere. Opskriftssamlingen kan ses på Gasa Odense, der sælger frugt og grønt fra 200 danske leverandører m. fl., bringer opskrifter på årstidens danske grøntsager og frugt. Indeholder endvidere henvisning (link) til andre opskriftssider. Hjerteforeningens opskriftssamling med velsmagende og fedtfattige opskrifter kan ses på Pjecer og lysbilleder helbred, når man bliver ældre. Varieret kost, fysisk aktivitet, fx i form af det daglige husarbejde eller motion, samt rigeligt med væske kan medvirke til, at man får det bedre. Kan købes hos Forbrugerstyrelsen. Tlf: Pris: 15 kr. ekskl. forsendelse. Med kniv og gaffel om at spise, når man er blind eller svagsynet. Inge Kyhl, Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBS). Udgivet af IBS og Videncenter for Synshandicap, Enkle råd og teknikker, der kan gøre det lettere at nyde måltider sammen med andre, fx til selskaber, på restaurant eller ved tag-selv-bordet. Om borddækning og servering, smørrebrød og kød, suppe og spagetti m.m. Hæftet kan fås på tryk, lydbånd og diskette hos Videncenter for Synshandicap. Tlf: Hvordan får jeg fat på en mand efter de 80 og hvordan holder jeg ham. Om kost og motion for ældre. Humoristisk lysbilledserie med kassettebånd produceret af en gruppe pensionister i Viborg. Serien kan købes eller lejes hos ergoterapeut Ulla Brita Gregersen. Tlf: , kl Pris ved køb: kr. Pris ved leje: 250 kr. ekskl. forsendelse. Længe leve det sunde liv. Forbrugerstyrelsen, pjece nr. 3, 1988 (ajourført marts 2000). Om de hensyn, man bør tage til sig selv og sit Rapporter og undervisningsmateriale m.m. Anbefalinger for den danske institutionskost. Pedersen A, Ovesen L (redaktører), Fødevaredirektoratet. FødevareRapport 2000;08. Kan købes hos Statens Information. Tlf: Pris: 250 kr. ekskl. forsendelse. Kan endvidere ses på internetadressen: 61

64 Bedre mad til ældre. Regeringen, Med omtale af 11 projekter, der skal fremme nye løsninger inden for den offentlige måltidsservice og sikre formidlingen af gode erfaringer og idéer. Pjecen kan fås hos Socialministeriets Lovekspedition. Tlf: Forskellighed, Frihed, Fleksibilitet få inspiration til bedre måltidsservice til ældre. Socialministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Pjecen kan fås hos Socialministeriets Lovekspedition. Tlf: Du er dem du spiser sammen med et brugerperspektiv på den offentlige måltidsservice. Jens Kofoed, Fødevaredirektoratet. FødevareRapport 2000:09. Kan købes i boghandlen eller hos Statens Information. Tlf: Pris: 58 kr. ekskl. forsendelse. Kan endvidere ses på internetadressen: God mad gi r livsglæde undervisningsmateriale til brug inden for måltidsservice til ældre. Leed B. FødevareRapport 2001:02. Fødevaredirektoratet Undervisningsmateriale i tekst og billeder med praktiske råd om valg af madvarer, menuer, tilberedning og servering. Omfatter Normal Menu for raske og Energitæt Menu for svage ældre. Kan købes i boghandlen eller hos Statens Information. Tlf: Pris: 148 kr. ekskl. forsendelse. Kan endvidere ses på internetadressen: Identifikation af ældre med risiko for at udvikle helbredsproblemer som følge af mangelfuld ernæring. Hjemmeplejens evaluering af screeningsværktøjet Kostskema til ældre. Hølund U, Schroll M, Bjørnsbo K. S. Mejeriforeningen Kan bestilles vederlagsfrit hos Mejeriforeningen. Tlf: Offentlig måltidsservice til ældre et inspirationsmateriale til kommuner og amter om ældre og ernæring. Beck A M, Elsig M, Thacker S M (redaktører). Fødevaredirektoratet, Kan købes hos Statens Information. Tlf: Pris: 88 kr. ekskl. forsendelse. Kan endvidere ses på internetadressen: Projekt Det gode Måltid ifølge brugerne og ansatte. Om ældre, der modtager offentlig kostforplejning. Anne Binzer Sørensen, Herlev kommune, Kan ses på internetadressen Interesserede uden adgang til internet, kan rekvirere rapporten ved henvendelse til Anne Binzer Sørensen, Herlev kommune. Tlf:

65 Projekt diætist i Solrød Kommune. Anne Marie Beck, Kan rekvireres ved henvendelse til Anne Marie Beck, Fødevaredirektoratet, Afdelingen for Ernæring. Tlf: Retningslinier for identifikation og behandling af mangelfuldt ernærede ældre. Schroll M, Nielsen SK, Beck AM, Hølund U, Ravn AW. Mejeriforeningen Kan rekvireres ved henvendelse til Fødevaredirektoratet. Tlf: (Begrænset oplag) 63

66 ÆldreForums tidligere udgivelser Ny viden & gamle fordomme om ældre Marts sider Ældre & Boliger Udarbejdet af ÆldreForum og Ældreboligrådet. December sider Idékatalog Fra Ældreråd til Ældreråd August sider At bygge bro mellem generationer September sider Boligen til den 3. alder Udarbejdet af ÆldreForum og Ældreboligrådet. April sider Om sorg & omsorg Inspiration til sam arbejde om hjælp til ældre efterladte. Februar sider Ældreidræt vedligeholdelse af kroppen, leg, munter hed og socialt samvær. December sider ÆldreForum Årsberetning 1996/97 Marts sider Age Forum Annual Report 1996/97 Juli sider Ældre og uddannelse kulturelt behov eller nyt erhvervsgrundlag? Juni sider Ældre & sprog sprogets rolle i generationernes kulturelle stafetløb. April sider ÆldreForum 1998 Årsberetning Maj sider AgeForum 1998 Annual Report August sider Fremtidens seniorer i Danmark Udgivet af Price WaterhouseCoopers og ÆldreForum. Oktober sider. Pris: 80 kr. 64

67 Globalt tema om ældre & aldring Videnskabelig forskning: Artikeloversigt. Februar sider ÆldreForum Årsberetning 1999 Juli sider Ældre efter år 2000 Fra forskning til seniorpolitik. Rapport fra symposium den 5. november April sider Ældres & yngres sprog bro eller barriere? Maj sider Ældre & søvn December sider ÆldreForum 2000 Årsberetning Juni sider AgeForum Annual Report July sider Ældre & demens, depression & selvmord August sider Ældre & stofskiftesygdomme, apopleksi, afasi & knogleskørhed December sider Ældre & syns- & hørenedsættelser Juni sider