At magnetiske materialer MAGNETBLANDING GØR STÆRK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At magnetiske materialer MAGNETBLANDING GØR STÆRK"

Transkript

1 Central opstilling fra Poul Scherrer Instituttet i Schweiz. Foto: Mogens Christensen Om forfatterne Mogens Christensen er lektor ved Institut for Kemi og inano, Aarhus Universitet. mch@chem.au.dk Carsten R. Kjaer Aktuel Naturvidenskab crk@aktuelnaturvidenskab.dk MAGNETBLANDING GØR STÆRK Materialer med forskellige magnetiske egenskaber kan i teorien skabe meget kraftige magneter, hvis de blandes optimalt. Den type magneter vil Mogens Christensen meget gerne gøre til virkelighed og derved hjælpe os ud af en problematisk afhængighed af sjældne jordartsmetaller i magneter. Artiklen er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond Natur og Univers. Danmarks Frie Forskningsfond dækker alle videnskabelige hovedområder og uddeler hvert år godt 1 mia. kr. til forskningsprojekter baseret på forskernes egne ideer. Danmarks Frie Forskningsfond består af 84 anerkendte forskere udpeget på baggrund af deres høje faglige kompetence. Formand for Danmarks Frie Forskningsfond Natur og Univers er professor ved Aarhus Universitet, Lars Arge. Læs mere på At magnetiske materialer fi ndes i hårde og bløde udgaver, lyder måske ikke mærkeligt i en lægmands ører. Når man i fagkredse snakker om hårde og bløde magnetiske materialer, er det imidlertid ikke materialets hårdhed i fysisk forstand, man henviser til. Det er derimod, om materialet forbliver permanent magnetisk, eller om det kun forbigående er magnetisk, efter at det er blevet udsat for et eksternt magnetfelt. Den skelnen er vigtig, når det er permanente magnetiske materialer, man er interesseret i. Permanente magneter indgår således i utallige dagligdagsprodukter som mobiltelefoner, højttalere, pumper og harddiske ligesom magneter er essentielle i konverteringen mellem elektricitet og bevægelse. I hjertet af enhver elektromotor eller generator sidder der således magneter, som konverterer bevægelse til elektricitet eller omvendt. På den baggrund skulle man tro, at det kun er de hårde magnetiske materialer, der er interessante at forske i, hvis man er interesseret i at udvikle bedre permanente magneter. Men sådan er det ikke nødvendigvis. Teoretisk vil man kunne opnå nogle yderst interessante magneter ved at blande hårde og bløde magnetiske materialer. Ideelt set vil man med den rette blanding kunne kombinere de bedste egenskaber fra de to materiale-typer og endda på en måde, hvor man populært sagt opnår, at resultatet bliver endnu bedre end summen af de to typer materialers egenskaber. Ved Institut for Kemi og forsknings- 18 AKTUEL NATURVIDENSKAB NR

2 Magnetisme Som de fl este kender fra skolens fysikundervisning, er der en tæt sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme. Når strøm løber i en ledning skabes der derved et lille magnetfelt og hvis man vikler ledningen til en spole, forstærkes det skabte magnetfelt proportionalt med antallet af viklinger. Tilsvarende kan man få en strøm til at løbe i ledningen ved at bevæge en magnet gennem den. Større korn i materialet er inddelt i flere magnetiske domæner. Magnet Illustration af magnetisme på forskellige skalaer. Når et materiale er permanent magnetisk skyldes det tilstedeværelsen af uparrede elektroner i materialet. Elektronernes spin (en kvantemekanisk egenskab ved elektronen, der oftest illustreres som elektronernes rotation om egen akse) og deres bane omkring atomkernen skaber et magnetfelt på atomart niveau. Disse små magnetfelter eller magnetiske momenter kan pege i forskellige retninger. På grund af elektronparring vil de fl este materialer have lige mange modsatrettede små magnetfelter, og derfor bliver det samlede magnetfelt nul. I permanent magnetiske materialer vil der derimod være en overvægt af uparrede elektroner med magnetfelter, der peger i samme retning. Hvor stærkt dette magnetfelt er, afhænger af antallet af uparrede elektroner i materialet, krystallernes størrelse og hvordan atomerne er placeret i krystalstrukturen. Når man magnetiserer et materiale ved at pålægge et ydre magnetfelt, sker der altså konkret det i materialet, at man tvinger de atomare magnetiske momenter til at pege i samme retning. Enhedscelle i krystalgitter, hvor flertallet af atomer har magnetfelt i samme retning Nanopartikler fra nanometer består af et enkelt magnetisk domæne. Elektroners spin medfører et magnetisk moment Atom centret inano ved Aarhus Universitet arbejder vi på at realisere sådanne magnetiske materialer i samarbejde med forskere ved Paul Scherrer Instituttet i Schweiz. Til det formål har den ene af artiklens forfattere, Mogens Christensen, modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond, Natur og Univers til at forske i magnetiske nanokompositter. Vekselvirkninger med lovende perspektiver Interessen for at udvikle nye magnetiske materialer er blandt andet drevet af et strategisk behov for at fi nde alternativer til såkaldte neodymmagneter (der består af grundstofferne neodym, jern og bor), som i dag er de stærkeste magneter på det kommercielle marked. Kina har mere eller mindre monopol på verdensmarkedet for neodym, der tilhører de sjældne jordarter, og den slags afhængighed af en enkelt producent er sjældent godt, hvis man ønsker et stabilt marked. Derudover er forskningen i magneter i høj grad drevet af en grundvidenskabelig nysgerrighed for at forstå, hvad der foregår i magnetiske materialer på nanoskala, hvor kvantemekaniske fænomener spiller en stor rolle. Fidusen ved at blande hårde og bløde magnetiske materialer for at opnå bedre magneter bunder netop i et kvantemekanisk fænomen, som giver sig udslag i en effekt, der på lidt kluntet dansk kan kaldes vekselvirknings-fjedermagneter (på engelsk: exchange spring magnets). Denne effekt betyder, at magnetiseringen af det hårde magnetiske materiale vekselvirker med magnetiseringen i det bløde magnetiske materiale og dermed forstærker den samlede ydeevne af magneten. Man kan lidt forsimplet sige, at det hårde magnetiske materiale skal virke ligesom en elektromagnet, der består af en spole viklet omkring en jernklods (som er et blødt magnetisk materiale). Når man sender strøm gennem spolen, magnetiseres jernet. På samme måde vil man i nanomagnetiske kompositter, hvor de enkelte korn af henholdsvis hårde og bløde magnetiske materialer er i størrelsesordenen nanometer, kunne opnå, at de hårde magnetiske domæner magnetiserer de bløde. For at få dette til at virke ordentligt kræver det, at man har ekstremt godt styr på, hvordan de hårde og bløde faser er ordnet, og hvordan de påvirker hinanden i materialet. AKTUEL NATURVIDENSKAB NR

3 Magnetisering og hysteresekurver En såkaldt hysteresekurve viser, hvordan magnetiseringen af et materiale ændrer sig som funktion af et pålagt magnetfelt. Figuren viser i A en hystereskurve for et hårdt dvs. permanent magnetisk materiale, og defi nitionerne på de forskellige vigtige egenskaber ved en permanent magnet er angivet. I nedre højre hjørne vises magnetiske partikler, som de vil se ud ved mætning. A Koercivitet Magnetisk remanens Magnetisering (M) Mætningsmagnetisering Energiprodukt Feltstyrke (H) B M H Det afgørende er, at vi får et så stort energiprodukt som muligt (energiproduktet er defi neret som det størst mulige rektangel, det er muligt at indtegne under hysteresekurven i koordinatsystemets 2. kvadrant). C M D M B viser hysteresekurven for et blødt magnetisk materiale. H H Målet er nu at lave en permanent magnet, der består af en blanding af de to faser, og som kombinerer det bedste fra de to altså i det viste tilfælde en høj mætningsmagnetisering fra den bløde magnet kombineret med en høj koercivitet fra den hårde. I den perfekte vekselvirknings-fjedermagnet vil hysteresekurven komme til at se ud som i C. Tegningerne nedenunder kurven viser, at faserne i vores magnet er ordnet sådan, at vi har korn med en kerne af cobaltjern med cobaltjernoxid udenpå. Hvis de to materialer ikke er blandet perfekt, ender man i stedet med en kurve som vist i D, hvor man ikke har opnået et større energiprodukt. Teoretisk blev vekselvirknings-fjedermagneter allerede foreslået i Der gik dog mere end ti år, før der var forskere, der kunne vise effekten i et konkret magnetisk materiale. Siden har den videnskabelige litteratur været rig på eksempler på sådanne magneter, der hævdes at vise effekten. Men desværre er der oftest tale om magneter, hvor egenskaberne af henholdsvis de hårde og bløde magnetiske faser i materialet blot lægger sig i forlængelse af hinanden og ikke forstærker hinanden på den måde, som virkelige vekselsvirknings-fjedermagneter teoretisk er i stand til. For at forstå denne helt afgørende detalje, må vi dykke lidt længere ned i egenskaberne af magnetiske materialer. Når kurverne smelter sammen Egenskaberne af magnetiske materialer er lettest at visualisere med en såkaldt hysteresekurve, der viser hvordan magnetiseringen af materialet ændrer sig, når man udsætter det for et eksternt magnetfelt. Når man skruer op for det pålagte magnetfelt, vil magnetiseringen i materialet også vokse indtil et vist punkt, hvor det populært sagt går i mætning. Denne mætningsmagnetisering er således en af de vigtige egenskaber i et magnetisk materiale, og jo højere, jo bedre, hvis man ønsker kraftige magneter. Eksempelvis har jern en mætningsmagnetisering på 2,1 T (styrken af magnetfelter måles i enheden T = Tesla). Hvis man fjerner det pålagte magnetfelt igen, vil magnetiseringen af materialet falde. I et blødt magnetisk materiale vil den falde til nul, så snart det eksterne magnetfelt går i nul. Men i et hårdt magnetisk materiale vil der være en tilbageværende magnetisering i materialet kaldet den magnetiske remanens, og størrelsen på denne er selvfølgelig en vigtig egenskab for en permanent magnet. Neodymmagneter (Nd 2 Fe 14 B) har en remanent magnetisering på omkring 1 T. En tredje vigtig egenskab for en permanent magnet er, hvor stabil den tilbageværende magnetisering er en egenskab kaldet koerciviteten. Denne kan måles ved at 20 AKTUEL NATURVIDENSKAB NR

4 Konstruktionen af ESS er i fuld gang i Lund, Sverige. Her er man i gang med bygningen, som skal huse target, som er lavet af wolfram. Når denne bombarderes med protroner, producerer neutroner, som efterfølgende dirigeres ud til en række eksperimenter. Foto: ESS Neutroner til forskningen Der fi ndes i Europa kun en håndfuld faciliteter, der kan producerer neutroner til forskningsformål. Paul Scherrer Instituttet (PSI) i Schweiz råder over en af disse en såkaldt neutronspallations kilde, som frembringer neutronerne ved at accelerere protoner op til høj hastighed og derefter banke dem ind i tunge atomkerner. En ny europæisk spallationskilde (ESS) er i øjeblikket under konstruktion i Lund, Sverige. ESS bliver verdens kraftigste neutronkilde, hvilket betyder at vi kan udtænke helt nye eksperimenter, hvor vi vil kunne se endnu fl ere detaljer og måle data op mod 100 gange hurtigere. For vores forskning kan det for eksempel konkret betyde, at vi i stedet for at kunne få målinger af omdannelsen af cobaltjernoxid til cobaltjern hvert 8. minut, kan måle hvert 5. sekund. Danske forskere leder opbygningen af 2 af de 15 instrumenter, som er godkendt til konstruktion ved ESS. ESS vil producere de første neutroner i 2020 og forventes at være fuldt operationsdygtig i vende det pålagte magnetfelt om og se, hvor højt, der skal skrues op for fuldstændigt at afmagnetisere materialet igen. Den egenskab, vi ønsker at booste i det magnetiske materiale, er det såkaldte energiprodukt, som kan siges at være en egenskab, der er afl edt af koerciviteten og remanensen. Det maksimale energiprodukt er interessant, fordi det er udtryk for en permanent magnets totale ydeevne. Som det er fremgået, er hysteresekurverne for henholdsvis hårde og bløde magnetiske materialer i udgangspunktet meget forskellige. Når det er interessant at blande hårde og bløde magnetiske materialer i en magnet, er det fordi de to faser kan bidrage med forskellige positive egenskaber til det samlede materialer. Det bløde materiale kan have en høj mætningsmagnetisering, mens det hårde materiale kan have en høj magnetisk stabilitet (koercivitet). I den perfekte vekselvirknings-fjeder-magnet, vil de to materialers hysteresekurver smelte sammen til en jævn kurve, hvor vi får de bedste fra begge materialer og vel at mærke med et energiprodukt, der er større end det hårde magnetiske materiale vil have alene. Cobaltjernoxid viser vejen Det har vist sig meget, meget svært at lave et materiale, der udviser en sådan sammensmeltet hysteresekurve i praksis. Derfor er det afgørende at forstå alle detaljer omkring materialerne for at kunne forudsige og designe deres egenskaber. På Aarhus Universitet arbejder vi med et modelsystem, hvor vi laver vores vekselvirknings-fjedermagnet ud fra cobaltjernoxid (CoFe 2 ). Vi fremstiller først cobaltjernoxid i vandig syntese ved højt tryk og temperatur, hvor metalsalte opløst i vand udfælder som CoFe 2. Ved derefter at lede en gasblanding indeholdende hydrogen gennem materialet og varme det op, reduceres en del af cobaltjernoxiden til cobaltjern (CoFe 2 ). Vores magnet består således af en blanding af disse to faser (CoFe 2 og CoFe 2 ), AKTUEL NATURVIDENSKAB NR

5 Intensitet Princippet i en veksel-virkningsfjedermagnet De røde piler viser magnetiseringsretningen i hårdmagneten, mens de blå piler, hvis magnetiseringsretningen i den bløde magnet. Blød Hård 1. Vi begynder med store korn af et blødt og hårdt magnetisk materiale. Her kan den hårde magnet ikke holde på det bløde materiales magnetisering. Gør vi materialekornene tilstrækkeligt små, kan vi observere effekten med vekselvirknings-fjedermagneten. 2. Her er der nu pålagt et modsatrettet magnetfelt, og de uparrede elektroners magnetiske moment vil begynde at rotere og rette sig ind efter det eksterne felt. 3. Til slut sættes det eksterne felt igen til nul, og den bløde magnets magnetisering vil som en fjeder springe tilbage og følge den hårde magnet (deraf navnet vekselvirknings-fjedermagnet). Pulver-diffraktion Figuren viser nederst en principskitse af et eksperiment med pulver-diffraktion. Neutronstrålen kommer fra højre og rammer vores materiale, der består af et fi nt pulver. Materialet spreder neutroner ind i detektoren, hvor intensiteten i et diffraktogram måles som funktion af vinkel. Pulver-diffraktogrammet ses lige over skitsen af instrumentet, og det rummer information om de forskellige faser, som fi ndes i prøven og deres indbyrdes krystalstruktur (altså hvor atomerne sidder i forhold til hinanden). Det kan også fortælle os noget om de atomare magnetiske momenter på grund af neutronens vekselvirkning med det atomare magnetiske felt. Det farvede 2D-plot øverst viser en række diffraktogrammer, som er optaget som funktion af tid. Bunden af plottet svarer til begyndelse af eksperimentet, mens toppen er efter 5 timers reduktion af prøven af cobaltjernoxid i en atmosfære af hydrogen og argon. Intensitet Tid Detektor 2 Filmstriben til højre viser en forsimplet fortolkning af den information, vi har været i stand til at trække ud af 2D-diffraktogrammerne. Vi kan se, at vi starter med cobaltjernoxid, og Prøve 2 Neutronstråle i processen får vi dannet et metalmonooxid, illustreret med rødt, som forsvinder i processen og til sidste dannes cobaltjern. hvor cobaltjernoxid udgør den hårde magnet, mens cobaltjern er den bløde. Faktisk er CoFe 2 med en mætningsmagnetisering på 2,4 T blandt de allerbedste bløde magneter, som kendes i dag. For at vi kan forstå, hvordan vores magnet virker, er det ikke nok bare at måle på materialet, efter at det er fremstillet. Nej, vi har brug for at forstå, hvad der sker under omdannelsen af CoFe 2. Derfor har vi altså brug for en teknik, der populært sagt kan kigge den kemiske omdannelse af CoFe 2 i kortene. Neutroner afslører detaljerne En sådan teknik fi ndes heldigvis i form af in situ neutron-pulverdiffraktion. Her bombarderer vi vores prøve, som består af et fi nt pulver af materialet, med en neutronstråle og måler, hvordan neutronerne spredes i materialet. In situ betyder i denne sammenhæng blot, at målingerne foregår, mens de kemiske processer fi nder sted. Normalt bruger man røntgenstråler til pulverdiffraktion, men neutroner har tre egenskaber, der er afgørende for succes i dette forsøg. For det første kan de kende forskel på jern og cobalt, hvilket er 22 AKTUEL NATURVIDENSKAB NR

6 Videre læsning Mogens Christensens projekt Magnetic Nanocomposites er fi nansieret af Danmarks Frie Forskningsfond Natur og Univers (DFFforskningsprojekt 1). Se DFF s bevillings liste på Læs mere om magnetisme på nanoskalaen i artiklen: Nanomagneter størrelsen betyder noget. Aktuel Naturvidenskab nr. 4/2014. Foto: Carsten R. Kjaer Om forskeren Mogens Christensen er lektor ved Institut for Kemi og inano ved Aarhus Universitet. Han er også tilknyttet det nye strategiske forskningscenter imat (Centre for Integrated Materials Research) ved Science and Technology, AU. Mogens forsker i videnskabelige spørgsmål relaterede til permanente magnetiske materialer, hvor både grundvidenskabelige og anvendelsesmæssige aspekter er i fokus. En del af de grundvidenskabelig aktiviteter i forskningsgruppen ledet af Mogens er bevilliget af Danmarks Frie Forskningsfond Natur og Univers og omhandler vekselvirknings-fjeder magneter som omtalt i denne artikel. Desuden leder Mogens designet af instrumentet HEIMDAL, som bygges ved den Europæiske Spallationskilde (ESS). Instrumentet bliver det ultimative værktøj til at undersøge magnetiske materialer med. Endelig er forskningsgruppen også indgået i et samarbejde omkring svævende svinghjul, som skal lagre vedvarende energi fra sol og vind. nærmest umuligt med røntgenstråler. For det andet har neutronen et lille magnetisk moment, som gør det muligt at følge udviklingen af den atomare magnetisme under målingerne. Og for det tredje har neutronen stor gennemtrængningskraft, så vi forholdsvist let kan lave en eksperimentel opstilling, hvor hydro gengas bobles igennem en prøve af CoFe 2. Vores neutronmålinger har afsløret, at faseovergangen ikke går direkte fra CoFe 2 til CoFe 2, men går gennem en midlertidig fase, hvor der dannes cobaltoxid (CoO). At der dannes et mellemprodukt i processen kan umiddelbart synes ligegyldigt, hvis det forsvinder igen, og man kun ender med de produkter, man er interesseret i. Men dannelsen af sådanne mellemprodukter kan måske have betydning for de magnetiske vekselvirkninger i materialet. Vores målinger har vist, at vi ved at styre reduktionsbetingelserne meget omhyggeligt næsten kan undgå dannelsen af mellemproduktet cobaltoxid, hvilket lader til at give bedre resultater for de endelige magnetiske nanokompositter. Nye magneter og energilagring I vores forskning er det lykkedes os at fremstille en magnet, som har 10 gange større energiprodukt i forhold til den oprindelige prøve af cobaltjernoxid. Magneter baseret på netop en blanding af cobaltjernoxid og cobaltjern vil dog næppe kunne blive industrielt interessante dertil er cobalt alt for dyrt. Men den detaljerede viden, vi opnår ved studier af vores modelsystem, kan vi overføre på andre systemer og derved udvikle helt nye magneter af nanokomposit-materialer. De forbedrede magnetiske materialer, som vores forskning udmønter sig i, vil kunne fi nde anvendelse indenfor en række forskellige teknologier. Eksempelvis skal vi ved Institut for Kemi og inano i et nystartet forskningsprojekt fi nansieret af Innovationsfonden arbejde sammen med kolleger fra Institut for Ingeniørvidenskab samt industrielle partnere om at bruge magnetisk svævende svinghjul til at lagre energi. Magneterne vil i svinghjulet sørge for, at en cylindrisk masse holdes svævende, så den kan rotere uden gnidningsmodstand. Svinghjul kendes allerede i dag, men de er karakteriserede ved relativt hurtigt at miste den oplagrede energi ved selvafl adning. Ved at bruge nanokomposit-magneter, der ikke er elektrisk ledende, bliver det muligt at mindske energitabet. På den måde kan nanomagneter hjælpe med at lagre vedvarende energi fra sol og vindmøller.

Nanomagneter størrelsen betyder noget! Permanente magnetiske materialer har været

Nanomagneter størrelsen betyder noget! Permanente magnetiske materialer har været 14 KNANOTEKNOLOGI Små stærke magneter anvendes i et utal af teknologiske produkter i dag. Desværre er fremstillingen af de bedste magnetiske materialer afhængig af sjældne jordarter, og derfor er der stor

Læs mere

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

FREMSTILLING AF VEKSELSPÆNDING. Induktion Generatorprincippet

FREMSTILLING AF VEKSELSPÆNDING. Induktion Generatorprincippet AC FREMSTILLING AF VEKSELSPÆNDING Induktion Generatorprincippet Induktion: Som vi tidligere har gennemgået, så induceres der en elektromotorisk kraft i en ledersløjfe, hvis denne udsættes for et varierende

Læs mere

Appendiks 1. I=1/2 kerner. -1/2 (højere energi) E = h ν = k B. 1/2 (lav energi)

Appendiks 1. I=1/2 kerner. -1/2 (højere energi) E = h ν = k B. 1/2 (lav energi) Appendiks NMR-teknikken NMR-teknikken baserer sig på en grundlæggende kvanteegenskab i mange atomkerner, nemlig det såkaldte spin som kun nogle kerner besidder. I eksemplerne her benyttes H og 3 C, som

Læs mere

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger.

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger. Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der

Læs mere

A14 3 Magnetiske egenskaber

A14 3 Magnetiske egenskaber A14 3 Magnetiske egenskaber Magnetiseringskurven De fleste af de ferro- og ferrimagnetiske stoffers magnetiske egenskaber kan aflæses af magnetiseringskurven, der er en graf som viser sammenhængen mellem

Læs mere

ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN

ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN 32 5 ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN Af DORTHE BOMHOLDT RAVNSBÆK POSTDOC, PH.D. VED MIT, BOSTON, USA. MODTAGET STØTTE TIL PROJEKTET NOVEL NANO- MATERIAL FOR IMPROVED LITHIUM BATTERIES Selvom genopladelige

Læs mere

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger

Læs mere

Introduktion og perspektivering

Introduktion og perspektivering Introduktion og perspektivering Grundlaget for Nanoscience blev skabt i 1980 erne ved opdagelsen af Scanning Probe Mikroskoperne. Det er en fælles betegnelse for Scanning Tunnel Mikroskoper (STM) og Atomar

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Magnetisme. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 5 lektioner

Magnetisme. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 5 lektioner Magnetisme Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Magnetisme indeholder helt grundlæggende begreber indenfor magnetisme og elektromagnetisme. Forløbet består af 5 fagtekster, 19

Læs mere

MÅLING AF MELLEMATOMARE AFSTANDE I FASTE STOFFER

MÅLING AF MELLEMATOMARE AFSTANDE I FASTE STOFFER MÅLING AF MELLEMATOMARE AFSTANDE I FASTE STOFFER Om diffraktion Teknikken som bruges til at måle precise mellematomare afstande i faste stoffer kaldes Røntgendiffraktion. 1 Diffraktion er fænomenet hvor

Læs mere

Naturens byggeklodser

Naturens byggeklodser Naturens byggeklodser - Undersøgelse af materialers egenskaber Børnenes Universitet på DTU 2014 Workshopansvarlige: Christian Damsgaard og Louise Haaning Materialers egenskaber Materialers atomare opbygning

Læs mere

Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion

Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Søren Pape Møller Indhold Partikelaccelerator maskine til atomare partikler med høje hastigheder/energier Selve accelerationen, forøgelse i hastighed, kommer

Læs mere

Samfundets elektriske energiforsyning

Samfundets elektriske energiforsyning Samfundets elektriske energiforsyning Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Samfundets elektriske energiforsyning arbejdes der med induktion, transformation og kraftværkers og

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Elektromagnetisme 10 Side 1 af 12 Magnetisme. Magnetisering

Elektromagnetisme 10 Side 1 af 12 Magnetisme. Magnetisering Elektroagnetise 10 Side 1 af 12 Magnetisering Magnetfelter skabes af ladninger i bevægelse, altså af elektriske strøe. I den forbindelse skelnes elle to typer af agnetfeltskabende strøe: Frie strøe, der

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

Røntgenspektrum fra anode

Røntgenspektrum fra anode Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af

Læs mere

Stern og Gerlachs Eksperiment

Stern og Gerlachs Eksperiment Stern og Gerlachs Eksperiment Spin, rumkvantisering og Københavnerfortolkning Jacob Nielsen 1 Eksperimentelle resultater, der viser energiens kvantisering forelå, da Bohr opstillede sin Planetmodel. Her

Læs mere

Kunsten at samle og PÅ VEJ MOD ORGANISKE COMPUTERCHIPS

Kunsten at samle og PÅ VEJ MOD ORGANISKE COMPUTERCHIPS Stemningsfoto fra Kasper Nørgaards laboratorium, hvor studerende arbejder med forskellige aspekter af molekylær elektronik. Foto: Kasper Nørgaard Foto: Kasper Nørgaard PÅ VEJ MOD ORGANISKE COMPUTERCHIPS

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Solen forecast sæson 2018 Af Ove Fuglsang Jensen

Solen forecast sæson 2018 Af Ove Fuglsang Jensen Solen forecast sæson 2018 Af Ove Fuglsang Jensen Som sædvanlig en lille forårsrapport om solen før sæsonen går i gang. Der er som sædvanlig en forecast og øjebliksbillede om hvordan det går på solen for

Læs mere

Spektroskopi af exoplaneter

Spektroskopi af exoplaneter Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Strøm til hjernen Elektromagnetisme

Strøm til hjernen Elektromagnetisme Strøm til hjernen Forkortelser F = Forsøg (som vi udfører) FB = Forsøg med børn (forsøg som vi udfører, men som børnene deltager aktivt i) H = Hands-on forsøg (børnene får selv lov til at prøve det hele)

Læs mere

Fysik og kemi i 8. klasse

Fysik og kemi i 8. klasse Fysik og kemi i 8. klasse Teori til fysik- og kemiøvelserne ligger på nettet: fysik8.dk Udgivet af: Beskrivelser af elevforsøg Undervisningsforløb om atomfysik, mål & vægt, hverdagskemi, sæbe, metaller,

Læs mere

Stjernernes død De lette

Stjernernes død De lette Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen

Læs mere

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29 LYS I FOTONISKE KRYSTALLER OG OPTISKE NANOBOKSE Af Peter Lodahl Hvordan opstår lys? Dette fundamentale spørgsmål har beskæftiget fysikere gennem generationer. Med udviklingen af kvantemekanikken i begyndelsen

Læs mere

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme

Læs mere

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken Fysik/kemi 7.-9. klasse Mål for forløb - overbygningen Forenklede Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Solformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior

Solformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior Solformørkelse Siden 1851 den 18. juli, er den totale solformørkelse, noget vi hele tiden har ventet på her i Danmark, og rundt i hele verden har man oplevet solformørkelsen, som et smukt og vidunderligt

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Hårde nanokrystallinske materialer

Hårde nanokrystallinske materialer Hårde nanokrystallinske materialer SMÅ FORSØG OG OPGAVER Side 54-59 i hæftet Tegnestift 1 En tegnestift er som bekendt flad i den ene ende, hvor man presser, og spids i den anden, hvor stiften skal presses

Læs mere

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

Forsøg med magneter (permanente magneter)

Forsøg med magneter (permanente magneter) Forsøg med magneter (permanente magneter) Hvis der ikke er plads nok til notater her på papiret, så lav tegninger, forklaringer og noter resultater i dit hæfte. 1. Læg en magnet på et stykke flamingoplade

Læs mere

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.

Læs mere

Byg selv en solcellemobiloplader

Byg selv en solcellemobiloplader Byg selv en solcellemobiloplader Byggevejledning til solcelle-mobilopladeren Formålet med denne aktivitet er på en lærerig, pædagogisk og kreativ måde at vise spejderne, hvordan de selv kan lave nyttige

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur

Læs mere

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

Solstorme Af Ove Fuglsang Jensen

Solstorme Af Ove Fuglsang Jensen Solstorme 2016 Af Ove Fuglsang Jensen Som sædvanlig en lille forårsrapport om solen før sæsonen går i gang. Der er som sædvanlig en forecast og øjebliksbillede om hvordan det går på solen for tiden. BrevdueNord.dk

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Fremstil en elektromagnet

Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet, og find dens poler. 3.1 5.6 -Femtommersøm - Isoleret kobbertråd, 0,5 mm -2 krokodillenæb - Magnetnål - Afbryder - Clips Fremstil en elektromagnet, der

Læs mere

European Spallation Source 2/9 2014

European Spallation Source 2/9 2014 European Spallation Source 2/9 2014 Niels Bech Christensen, Fysiklærerdag 2/10 2014 Outline Neutronens egenskaber Neutronproduktion, neutronoptik og lidt om hvordan ESS ændrer spillets regler Vekselvirkninger

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse:

Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse: Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke af stofferne kan en magnet tiltrække? Der er 9 svarmuligheder. Sæt 4 kryds. Jern Alle metaller Bly Stål Guld

Læs mere

1. Permanente magneter

1. Permanente magneter E4 1. Permanente magneter På sin rejse til Kina i 1270-erne fik Marco Polo forevist en såkaldt "sydviser". Det var en figur, der var let drejelig om en lodret akse. I den udstrakte højre arme var en tynd

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Jesper Rasmussen DTU Fysik Med tak til Søren Korsholm, DTU Fysi UNF Fysik Camp 2015 Overblik Hvad er fusion? Hvilke fordele har det? Hvordan kan det

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane

Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk September 2012

Læs mere

Fysik/kemi. Måloversigt

Fysik/kemi. Måloversigt Fysik/kemi Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer dermed opnå indblik i, hvordan fysik kemi forskning i fysik kemi i samspil med de øvrige naturfag bidrager

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 12. december, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Fysik/kemi Fælles Mål

Fysik/kemi Fælles Mål Fysik/kemi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Fysik/kemi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget fysik/kemi

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Tre tigerspring for materialeforskningen

Tre tigerspring for materialeforskningen 8 TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN Tre tigerspring for materialeforskningen Materialeforskningens CERN. Sådan kan man beskrive de store nye forskningsfaciliteter, der for tiden er ved at

Læs mere

Opgaver for gymnasiet, HF og HTX

Opgaver for gymnasiet, HF og HTX GUDENAACENTRALEN vand - elektricitet - energi Opgaver for gymnasiet, HF og HTX ELMUSEET Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange

Læs mere

Magnetens tiltrækning

Magnetens tiltrækning Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende

Læs mere

ILLUSTRERET VIDENSKAB

ILLUSTRERET VIDENSKAB ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme

Læs mere

MAGNETISME Emnehæfte

MAGNETISME Emnehæfte MAGNETISME Emnehæfte 4 Magneter og magnetisme Man har kendt til magnetisme i mange år. Allerede de gamle grækere kendte til magnetisme. I byen Magnesia i Lilleasien havde man fundet en speciel stenart,

Læs mere

Fremstilling af ferrofluids

Fremstilling af ferrofluids Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm. Vi advarer om, at stjerner har en udløbsdato, afhængig af deres masse. Hvis du ikke er opmærksom på denne dato, kan du risikere, at din stjerne udvider sig til en rød kæmpe med fare for at udslette planeterne

Læs mere

El-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4

El-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4 El-Teknik A Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen Klasse 3.4 12-08-2011 Strømstyrke i kredsløbet. Til at måle strømstyrken vil jeg bruge Ohms lov. I kredsløbet kender vi resistansen og spændingen.

Læs mere

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget!

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! E1 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! Vi har tidligere lært, at ethvert legeme tiltrækker ethvert andet legeme med gravitationskraften, eller massetiltrækningskraften.

Læs mere

13 cm. Tværsnit af kernens ben: 30 mm 30 mm

13 cm. Tværsnit af kernens ben: 30 mm 30 mm Opgaver: Opgave 6.1 På figuren er vist en transformator, der skal anvendes i en strømforsyning. Den relative permeabilitet for kernen er 2500, og kernen kan regnes for at være lineær. 13 cm µ r = 2500

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR)

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 14 Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 3.1 Spin og magnetisk moment Spin er en partikel-egenskab med dimension af angulært moment. For en elektron har spinnets projektion på en akse netop

Læs mere

Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1

Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1 Forsøgsoversigt Magnetisme Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1 Hvordan gøres en savklinge magnetisk? 5.5 + 5.5.note Hvordan bestemmes og testes polerne på savklingen? 5.5 + 5.5.note Hvordan fjernes

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 10 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: For at løse nogle af opgaverne skal du benytte Nuklidtabel A og B på kopiark 6.4 og 6.5 i Kopimappe B, Ny Prisma 8. Opgave 1 Et atom består

Læs mere

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Solvind og brevduer. Af Ove Fuglsang Jensen

Solvind og brevduer. Af Ove Fuglsang Jensen Solvind og brevduer Af Ove Fuglsang Jensen Hvad har solvind med brevduer at gøre? Hvad er solvind? Der findes sikkert en lang og indviklet forklaring, men vi tager den ultrakorte, der kort og enkelt forklarer

Læs mere

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB Jens Holbech, Science and Technology 1 Klaus Mølmers bog Kvantemekanik atomernes vilde verden Jesper Nymann Madsen

Læs mere

Byg selv en Savonius vindmølle

Byg selv en Savonius vindmølle 1 Byg selv en Savonius vindmølle Byggevejledning Formålet med aktiviteten Byg selv en Savonius-vindmølle er: At lade børn og unge på en pædagogisk, lærerig, og kreativ måde opleve, at de af kendte og tilgængelige

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer Grundlæggende elektroteknisk teori Side 43 8. Jævn- og vekselstrømsmotorer 8.1. Jævnstrømsmotorer 8.1.1. Motorprincippet og generatorprincippet I afsnit 5.2 blev motorprincippet gennemgået, men her repeteres

Læs mere

Årsplan i fysik for 7. klasse 2019/2020

Årsplan i fysik for 7. klasse 2019/2020 Årsplan i fysik for 7. klasse 2019/2020 Undervisningen i fysik/kemi er delt mellem en teoretisk gennemgang og praktisk arbejde med forsøg. Undervisningen arbejder frem til eksamen i 9. klasse. Der tages

Læs mere

Aktuel NATURVIDENSKAB

Aktuel NATURVIDENSKAB Aktuel NATURVIDENSKAB TEMA I 2015 FORSKNING ERKENDELSE TEKNOLOGI Pris kr. 50,00 Tre tigerspring for materialeforskningen Tema om materialeforskning med neutron- og røntgenteknikker 2 TEMA: TRE TIGERSPRING

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

Kapitel 8. Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. 1 Wb = 1 Tesla = 10.000 Gauss m 2 1 µt (mikrotesla) = 10 mg (miligauss)

Kapitel 8. Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. 1 Wb = 1 Tesla = 10.000 Gauss m 2 1 µt (mikrotesla) = 10 mg (miligauss) Kapitel 8 Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. Natur Enhver leder hvori der løber en strøm vil omgives af et magnetfelt. Størrelsen af magnetfeltet er afhængig af strømmen, der løber i lederen og

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

Hvordan laver man et perfekt indkast?

Hvordan laver man et perfekt indkast? Hvordan laver man et perfekt indkast? www.flickr.com1024 683 Indhold Hvorfor har jeg valgt at forske i det perfekte indkast... 3 Reglerne for et indkast... 4 Hjørnespark VS indkast... 5 Hvor langt kan

Læs mere

Undervisning i fysik og kemi 7., 8. og 9. klasse. Magnetisme

Undervisning i fysik og kemi 7., 8. og 9. klasse. Magnetisme MAGNETISME 1 Undervisning i fysik og kemi 7., 8. og 9. klasse. Magnetisme Formål: Eleverne skal: - tilegne sig viden om fysiske forhold - forstå fysik og dens anvendelse som en del af vores kultur og verdensbillede

Læs mere

Kvantemekanik. Atomernes vilde verden. Klaus Mølmer. unı vers

Kvantemekanik. Atomernes vilde verden. Klaus Mølmer. unı vers Kvantemekanik Atomernes vilde verden Klaus Mølmer unı vers Kvantemekanik Atomernes vilde verden Kvantemekanik Atomernes vilde verden Af Klaus Mølmer unı vers Kvantemekanik Atomernes vilde verden Univers

Læs mere