Integration af sikringsanlæg ELEKTRIKERUDDANNELSEN

Transkript

1 El- og Vvs-branchens Uddannelsesforlag Integration af sikringsanlæg ELEKTRIKERUDDANNELSEN Modul 2.7

2 Indhold Integration af sikringsanlæg... 3 Indledning til Integrerede og sammenkoblede anlæg med sikringsanlæg... 3 ABA som styrende anlæg samt Sammenkoblede anlæg kommunikationsformer... 6 Integration af andre sikringsanlæg med andre systemer Typer af anlæg ADK anlæg AIA anlæg TVO - anlæg Fortrådet kontra trådløse anlæg, muligheder og begrænsninger Alarmtransmission til alarm- og vagtcentraler, kontrolcentraler, protokoller, sikkerhed samt transmissionsveje Idriftsættelse af anlæg samt brug af driftsjournal Service på anlæg, frekvens og omfang samt værktøjer til service Aftaler om service og vedligehold Vejledning af ejer/slutbruger samt udlevering af nødvendig dokumentation Valg af materiel Valg af udstyr i forhold til krav fra forsikringsselskab, EN-standarder, normer, byggeloven, vejledning og kundebehov Udstyrsklasser og sikringsniveauer, sammenhæng samt krav til godkendelser af udstyr Dimensionering af kabling, netværkstopologi, busstandarder samt standarder for kabling Projektering af sikringsanlæg, forsikringskrav eller krav fra kunder, brandberedskab eller øvrige Konsekvens af manglende eller mangelfuld projektering Krav til samarbejdspartnere (Alarm- og vagtcentral, kontrolcentral, vægtervagtydelser, databehandler, underentreprenører og lign.) Krav til dokumentation Krav til dokumentation i.h.t relevante forskrifter, love m.m Formål og anvendelse af dokumentation (ny-installation, anlægsudvidelse, anlægsovertagelse samt i service- og fejlfindingsøjemed) Opbevaring af dokumentation Hjælpeværktøjer til dokumentation (fysisk og/eller digitalt) Overdragelse af dokumentation til kunden Måling- og programmering af udstyr Tilslutningsmuligheder for programmering af udstyr... 62

3 Diagnostik- og test-værktøjer til udstyr Måle- og testudstyr til fejlretning, måling og afprøvning af udstyr Programmering og konfiguration i.h.t. relevante krav Måling, fejlfinding og kvalitetssikring Måling på sikringsanlæg, værktøjer, krav og muligheder Fejlfinding på sikringsanlæg, identificering af fejl og fejltyper, støj og støjforhold Relevante love, regler og standarder Virksomhedsgodkendelse, personcertificering, indhold, krav og registrering hos DBI Værktøjer til informationssøgning... 70

4 Integration af sikringsanlæg Indledning til Integrerede og sammenkoblede anlæg med sikringsanlæg I takt med, at bygningers kompleksitet øges, dels på grund af arkitektonisk design og dels på grund af ønske om mere fleksibel anvendelse af bygningen, så vil kravene til de installerede sikringsanlæg øges. Dette gælder såvel for antallet af sikringsinstallationer som funktionaliteten af sikringsinstallationerne. Indførslen af mange forskellige installationer med hver sin betjeningsform og betjeningspaneler, kan medføre, at det bliver mere uoverskueligt at varetage den daglige betjening, hvorved risikoen for fejlbetjening øges. Dette kan medføre en utryghed for brugerne idet man eventuelt frygter at udløse en alarmtilstand med den efterfølgende reaktion herpå. Alternativt vil sikringsinstallationerne blive omgået således ejeren ikke har den sikkerhed, som er krævet/ønsket. I visse sammenhænge kan der derfor være god grund til at integrere/sammenkoble sikringsanlæg med hinanden og med andre installationer. Dette kan medføre en mere ensartet betjening samt eventuelt færre forskellige betjeningspaneler, hvilket igen medfører en større tryghed for den rette brug af sikringsinstallationerne grundet øget fortrolighed med betjeningen. I andre sammenhænge kan der ligefrem være krav om, at sikringsanlæggene skal integreres/sammenkobles med andre installationer på bestemte måder. Et eksempel på dette er når der etableres tyverisikringsforanstaltninger med tågegeneratorer i områder, hvor der er installeret brandsikringsinstallationer med røgdetektorer. Integrationen/sammenkoblingen kan også være krævet for at sikre den mest hensigtsmæssige sikring af overvågede områder, eksempelvis i forbindelse med brandsikring, hvor detektering af brand skal iværksætte faciliteter til mindskelse af brandens udbredelse samt sikre evakuering og sikre redningsberedskabets indsatsmuligheder samtidig med, at andre funktioner på andre typer sikringsanlæg eventuelt udkobles. Det er imidlertid vigtigt, at en integration/sammenkobling ikke uhensigtsmæssigt kommer til at kompromitterer de primære funktioner, de indblandede sikringsanlæg først og fremmest skal varetage. Det er derfor vigtigt, at installatørerne af disse integrerede/sammensatte anlæg har sin opmærksomhed rettet mod de gældende funktionskrav for alle de indblandede anlægstyper. Mål: Målet med dette afsnit er, at angive forhold omkring integration/sammenkobling af sikringsanlæg, således det samlede anlæg implementerer de rette funktionaliteter på rette vis. Dette indebærer således, at projekteringen tager højde for dels de enkelte anlægsfunktioners krav og dels kravene til det samlede anlæg.

5 Det samme gør sig gældende for installationen og idriftsættelsen samt dokumentationen heraf. Det skal understreges, at der vil blive fokuseret på kravene til integration/sammenkobling af AIA-anlæg med andre anlæg, når AIA-anlægget er installeret på baggrund af forsikringskrav samt at det ligeledes er med fokus på kravene til integration/sammenkobling af brandsikringsanlæg med andre anlæg, når brandsikringsanlæggene er installeret på baggrund af myndighedskrav. Materialet tager ligeledes kun udgangspunkt i de forskellige typer af integrationer/sammenkoblinger, som er beskrevet i AIA-kataloget fra Forsikring & Pension samt de integrationer/sammenkoblinger, der er beskrevet i Retningslinje 006 samt øvrige relevante Retningslinjer fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Dersom det ønskes, at etablere andre integrationer/sammenkoblinger end det, der er beskrevet i de publikationer, der ligger bag de enkelte anlægstyper, kan konsekvensen blive, at installationen ikke kan leve op til normgrundlaget hvorved en eventuel godkendelse heraf ikke kan gives. Integration/sammenkobling TS 50398, der beskriver de generelle krav for Kombinerede og integrerede alarmsystemer, handler blandt andet om, hvorledes integrationen/sammenkoblingen kan foretages og hvilke forhold, der skal iagttages herved. TS definerer integrerede alarmsystemer som systemer, der besidder en eller flere fælles faciliteter, hvoraf mindst én af disse faciliteter er en alarmapplikation. Samtidig beskrives det, at dedikerede anlæg og installationer, der er forbundet ved hjælp af eksempelvis relæudgange, ikke betragtes som integrerede alarmsystemer I TS beskrives endvidere 3 typer af integrerede alarmsystemer: Type 1 handler om flere selvstændige installationer, der blot kobles sammen via de respektive grænseflader. Type 2A handler om integrerede/sammensatte systemer, hvor der anvendes fælles signalveje, fælles enheder samt fælles funktioner. Anlægstypen er udført på en sådan måde, at en enkelt fejl i en systemdel/systemfunktionalitet ikke får nogen nævneværdig indflydelse på andre systemer, hvilket sikres gennem redundans i systemdelene. Type 2B handler om integrerede/sammensatte systemer, hvor der anvendes fælles signalveje, fælles enheder samt fælles funktioner. Anlægstypen er udført på en sådan måde, at en enkelt fejl i en systemdel/systemfunktionalitet kan få nævneværdig indflydelse på andre systemer. TS nævner ligeledes, at de respektive standarder for de involverede anlæg skal overholdes. Dette indebærer derfor, at der ikke skal opfindes nye måder/metoder til at implementere eksempelvis funktionalitet til indbrudsalarmering eller branddetektering.

6 Fælles faciliteter skal overholde alle anvendelsesstandarder, hvor de som standard er krævet. Samtidig skal disse faciliteter overholde de mest skærpede krav, som er gældende for den applikation, der medfører de strengeste krav. Et eksempel kan være, at en kortlæser til et adgangskontrolanlæg tillige ønskes anvendt som forbikobler til et indbrudsalarmanlæg; herved skal kortlæseren certificeres efter både DS/EN samt DS/EN Dedikerede anlægsfaciliteter skal overholde de relevante anvendelsesstandarder, der er for de respektive installationer. Betjeningsforhold Når forskellige systemer kobles sammen kan det give mulighed for at udvide muligheden for at betjene de involverede anlæg fra andet end det udstyr, det normalt vil blive betjent fra. Dette medfører, at der er en række forhold, der bør overvejes. For at undgå at kommandofaciliteter eksponeres til skade for en effektiv og sikker håndtering af de installerede sikrings- og overvågningsanlæg, anbefales det, at der tages stilling til følgende punkter: I planlægningsfasen for den/de integrerede/sammenkoblede systemer, bør de berørte parter definere de operationelle processer for det overordnede integrerede system, og især de kommandofaciliteter, der sandsynligvis vil være påkrævet. Her vil kravene blandt andet skulle findes i de normer, der ligger til grund for de enkelte anlægsfunktionaliteter. Virkningerne af ukorrekt drift af kommandofaciliteter bør vurderes under systemdesign. Der må ikke være risiko/mulighed for fejlbetjening, der kan have alvorlig indvirkning på sikringen eller overvågningen. Betjeningsudstyr bør/skal vælges således det kun er muligt at aktivere den/de ønskede kommandofaciliteter. Der skal således helst ikke åbnes op for andre betjeninger ved at udnytte sårbarheder. Ligeledes skal det sikres, at det kun er de autoriserede brugere, der tillades adgang til de betjeninger, de er tilknyttet. Alarm-/Signalprioritering Det integrerede/sammenkoblede anlæg vil kunne være i stand til at reagere på stimuli fra flere forskellige anlægsfunktionaliteter. Derfor bør prioriteringen af alarmer og signaler nøje vurderes så eksempelvis den prioriterede rækkefølge bliver: 1. Alarmsignaler fra Beskyttelse af liv relaterede applikationer for eksempel brandalarmanlæg til beskyttelse af liv eller overfaldsalarm. 2. Alarmsignaler fra Beskyttelse af ejendom relaterede applikationer for eksempel indbrudsalarmer eller brandalarmanlæg til beskyttelse af ejendom. 3. Alarmsignaler fra andre alarmsystemer. 4. Fejlmeldinger fra liv og ejendom tilhørende alarmsystemer. 5. Fejlmeldinger fra andre alarmsystemer. 6. Ikke-alarmsystem oplysninger. Dette er dog ikke en endegyldig rækkefølge, idet andre forhold kan gøre sig gældende.

7 ABA som styrende anlæg samt Sammenkoblede anlæg kommunikationsformer Disse delemner kan såvel behandles individuelt såvel som samlet. Da det i flere sammenhænge griber ind i hinanden vil det derfor blive beskrevet i følgende sammenhængende afsnit. Sammenkobling/integration med AIA-anlæg Generelt I AIA-kataloget er kravene for det egentlige autonome AIA-anlæg beskrevet. Disse krav skal selvfølgelig overholdes, også når det ses i lyset af integrerede/sammenkoblede anl æg. Udover disse krav findes der også nogle krav, der knytter sig til integration/sammenkobling med AIA-anlæg. Overordnede krav til et AIA-anlæg kan favnes i følgende punkter: 1. Et AIA-anlæg har til formål, at registrere indbrud eller forsøg på indbrud så tidligt som muligt ved at overvåge de områder/bygningsdele, som det angivne sikringsniveau foreskriver. 2. Indbrudsalarmanlægget skal kunne afsende alarm til én af rigspolitiet godkendt kontrolcentral. 3. Hændelser skal logges i centraludstyret i henhold til det angivne sikringsniveau. 4. De forskellige overvågninger i anlægget skal ske efter de vilkår, der er angivet i AIA-kataloget. 5. Centraludstyret skal varetage signalvurdering fra tilsluttede enheder, der indgår i AIA-anlægget ud fra den anlægstilstand centraludstyret er bragt i. 6. Aktuel anlægstilstand skal være foretaget efter anvendelse af korrekt autorisation af bruger. 7. Indikeringer om anlæggets tilstand kan være tidsbegrænset og endvidere kun tilladt efter korrekt autorisation af bruger. 8. Installationen skal holdes inden for det sikrede område; ellers skal installationen føres i stålrør. 9. AIA-komponenterne skal være registreret hos F&P. Dette betyder i praksis: Ad. 1) Den primære opgave er, at kunne registrere indbrud, hvorfor netop indbrudsovervågning har høj prioritet. Dette medfører, at AIA-anlægget skal sikre denne funktionalitet gennem dels sabotageovervågning, dels gennem fejlovervågning i hele AIA-installationen og dels gennem overvågning af detektorerne mod simpel afdækning alt efter sikringsniveauet. De nævnte 4 overvågninger er uafhængig beskrevet i AIA-kataloget og skal derfor kunne fungere/betjenes individuelt og må derfor heller ikke implementeres så de kan kompromittere hinanden.

8 Ad. 2) Ad. 3) Ad. 4) Ad. 5) Ad. 6) Ad. 7) Kravet indebærer også, at eksempelvis aktivering af tågegenerator skal forhindres, dersom et brandalarmanlæg detekterer brand. (Der er ikke krav om, at den egentlige indbrudsovervågning skal udkobles ved brand. Flammerne fra branden kan altså godt aktivere indbrudsdetektorerne, hvorved der afsendes alarm til kontrolcentral.) Det er indbrudsalarmanlægget, der skal afsende alarm til en kontrolcentral, hvorved det er underforstået, at de systemdele, der står for denne afsendelse er registreret hos F&P i henhold til gældende norm. Afsendelse af AIA-alarmer fra et overordnet BMS system eller anden central enhed må derfor ikke baseres på dette. Selvom det kunne være nærliggende at etablere en fælles logserver for alle hændelser fra de sikringsanlæg, der måtte indgå i et integreret/sammenkoblet sikringsanlæg, så stilles der også her krav til, hvor og under hvilke vilkår hændelser fra indbrudsalarmanlægget skal håndteres. Dette punkt hænger delvist sammen med punkt nr. 1. Til- og frakobling samt udkobling af de enkelte dele og funktioner skal følge de anvisninger, der er givet i AIA-kataloget. Det skal understreges, at dersom det ikke direkte fremgår, at en funktion skal følge en anden funktion, så skal hver funktionalitet kunne fortsætte upåagtet tilstanden for andre funktioner. Eksempelvis må en udkobling af overvågning af simpel afdækning ikke samtidig udkoble indbrudsalarmovervågningen. Den logiske topologi i et AIA-anlæg er en stjerne topologi, hvor centraludstyret afgør, hvilken reaktion, der skal ske i anlægget. Derfor må eksempelvis en adgangskontrol ikke bare kortslutte detektorer i AIA-anlæggets adgangsvej for på den måde at etablere en forbikobling. Kravet om, at al styring sker via centraludstyret sikrer ligeledes, at de hændelser der skal registreres bliver logget efter de krav, der stilles herom. Indbrudsalarmanlæggets tilstand skal være sporbar til en autoriseret bruger, hvilket vil sige, at ændringer i AIA-anlæggets tilstand ikke uforvarende må ske fra andre steder end fra AIA-centralen. En integration/sammenkobling med andre anlæg, kan bevidst eller ubevidst medføre, at anlægskommandoer kan opsamles udenfor AIA-installationen eller injiceres fra andre anlæg og dermed kunne ændre denne tilstand, hvorved AIA-funktionaliteten kan kompromitteres. Information om AIA-anlæggets tilstand må kun indikeres i relativ kort tid og endvidere må det kun indikeres på baggrund af tilkendegivelse af autoriseret bruger. Dette indebærer, at der ikke må etableres integrationer/sammenkoblinger, der uhensigtsmæssig kan anvendes til at udlede om AIA-overvågningen er frakoblet eller lignende. Eksempel vil automatisk lukning af døre, vinduer, ovenlysvinduer anvendt til komfortventilation m.m. på baggrund af signal

9 Ad. 8) Ad. 9) fra AIA-anlægget, være noget der skal implementeres med varsomhed, så man ikke pr. automatik kan udlede om AIA-anlægget er frakoblet. At installationen skal holdes indenfor det sikrede område indebærer blandt andet, at de signaler AIA-anlægget anvender, ikke skal kunne gøres tilgængelige i andre systemer end det, der udgør AIA-anlægget. Risikoen for at dette kan ske, kan eksempelvis være til stede i anlæg, der benytter sig af fælles kommunikationsveje. De systemdele, der anvendes til indbrudsalarmering skal være registreret hos F&P, hvilket blandt andet har betydning for, hvor signalvurdering må finde sted. Beskrevne integrationer/sammenkoblinger De integrationer/sammenkoblinger, der er beskrevet i AIA-kataloget handler om følgende: Integration med adgangskontrol underforstået muligheden for betjening af AIA-anlægget ved hjælp af adgangskontrollæser, der er placeret udenfor det sikrede område. Krav i forbindelse med fjernbetjening af AIA-anlægget underforstået betjening af AIA-anlæg uden selv at være fysisk til stede på det sikrede og overvågede område. Endelig er der også en kort oversigt, der beskriver nogle af de andre situationer, hvor et AIA-anlæg kan blive koblet sammen med andre systemer. Det skal endvidere bemærkes, at der jævnfør sikringsniveauerne ikke er krav om integration med AIA-anlæg, så når der ønskes etableret løsninger, hvor AIA-anlægget kobles sammen med andet, så er det oftest udelukkende på baggrund af kundens egne ønsker. Anvisningerne i AIA-kataloget, der beskriver kravene i forbindelse med integration/sammenkobling skal derfor ses som det, der skal efterleves når/hvis der ønskes integration/sammenkobling. Integration med adgangskontrol kortlæser uden for det sikrede og overvågede område Afsnittet i AIA-kataloget tager udgangspunkt i at en bruger må kunne foretage visse betjeninger af AIA-anlægget udenfor det sikrede og overvågede område med en kortlæser til et adgangskontrolsystem. Følgende problemstillinger og begrænsninger er knyttet til denne integration: Det er kun til- og frakobling, der tillades med denne kobling. Muligheden for frakobling af AIA-anlægget med denne betjeningsform er kun tilladt for sikringsniveau Der må til gengæld altid foretages tilkobling på denne måde på samtlige sikringsniveauer under hensyntagen til næste punkt. Der er specificeret hvorledes betjeningen af AIA-anlægget skal finde sted.

10 For sikringsniveau 30 skal der stadig anvendes anden nøgle til aflåsning af bygningen. (På sikringsniveau 30 er der som bekendt også krav om, at dørene er forsynet med mindst 2 låse.) Det har altid været tilladt at foretage forbikobling med kortlæser dersom kortlæseren er F&P registreret. Fra- og udkobling af skalovervågning for gennembrydning må kun kunne foretages i det sikrede område og må derfor ikke kunne foretages fra kortlæseren uden for det sikrede område. Ved at etablere denne løsning er der en risiko for, at signaler med betjeningskommandoer til AIA-anlægget kommer udenfor det sikrede område, hvorved risikoen for kompromittering øges. Det skal sikres, at AIA-anlægget detekterer og registrerer gentagne forsøg på uautoriseret adgang. Efter et antal forsøg på uautoriseret adgang skal kortlæseren blokeres i et givet tidsrum. Antallet af forsøg på uautoriseret adgang er afhængig af systemets udstyrsklasse. Kortlæseren samt eventuelt andre dele, af adgangskontrolanlægget der indgår i denne sammenhæng, skal være F&P registreret. Hvorledes den endelige integration/sammenkobling bliver etableret, er der til gængæld ikke specificeret krav for, når blot ovenstående punkter overholdes. Tjekliste: Tjekpunkt: Er skalovervågningen for gennembrydning frakoblet når AIA-anlægget frakobles fra ADK-anlæggets kortlæser? Kan der udføres andre betjeninger af AIA-anlægget fra ADK-anlæggets kortlæser end forbikobling samt til- og frakoblinger? Sikringsniveau 30: Låses aflåsningen af bygningen op samtidig med, at AIA-anlægget frakobles? Er komponenterne Forsikring & Pension registreret? Sikringsniveau 20 samt 30: Skal der anvendes pinkode sammen med nøgle for at frakoble AIA-anlægget? Overvåger og registrerer AIA-anlægget forsøg på gentagne forsøg på uautoriserede adgangsforsøg og handler AIA-anlægget herefter i henhold til kravene i AIA-kataloget? Krav: Nej Nej Nej, højst den ene lås må styres sammen med frakoblingen af AIA Ja Ja Ja

11 Er ADK-læser samt ADK-anlæggets systemdele, der indgår i denne integration sabotageovervåget? Kan tilkobling fra ADK-kortlæser finde sted uden at AIAanlægget er i normal tilstand? I hvor lang tid er det muligt at til- og frakoble AIA-anlægget fra ADK-anlæggets kortlæser efter autoriseret identifikation af brugeren? Gives der visuel og/eller akustisk information om korrekt tilkobling? Undertrykkes anlægsinformationen efter maksimalt 30 sekunder? Kan der foretages yderligere betjening af AIA-anlægget fra ADK-anlæggets kortlæser efter endt tilkobling uden fornyet autorisation af bruger? Løsningsforslag, betjening af AIA fra ADK kortlæser: Sikret og overvåget område. AIA-centralens log til at registrere forsøg på uautoriserede adgangsforsøg AIA betjeningspanel i sikret område AIA-central Tæller til at tælle forsøg på uautoriserede adgangsforsøg Til- og frakobling (kun rumovervågning samt overvågning mod oplukning i skallen) Fejl indtastninger Blokering af læser Ja Nej 10 sek. Ja Ja Nej ADK-kortlæser/ ADK-central (udenfor sikret område) Blokdiagrammet viser et eksempel på elementer og funktioner, der skal indgå i betjening af AIA-anlæg fra kortlæser til et ADK-anlæg.

12 Automatisk (forsætlig) betjening Der må godt etableres automatiske betjeninger, som eksempelvis automatisk tilkobling af AIA-anlægget, men det skal understreges, at betjeningen skal ske efter forud fastsatte regler, der hindrer utilsigtede tilkoblinger. Det er endvidere muligt at lade en kontrolcentral foretage fra- og tilkoblinger af AIA-anlægget. Fjernbetjening af AIA-anlæg Dersom det måtte ønskes at kunne betjene et AIA-anlæg uden fysisk at være til stede på anlægsadressen kan dette godt accepteres under nærmere fastsatte vilkår. Dette gælder uanset hvilket sikringsniveau anlægget er installeres til. Der er som udgangspunkt ikke nogen begrænsning for, hvilke betjeninger, der må kunne foretages via fjernbetjening, men der stilles dog krav til følgende: Hvorfra fjernbetjeningen sker. Hvilken autorisation personen, der ønsker at udføre betjeningen har i relation til anlægget. Hvilken betjening, der ønskes foretaget. Kommunikationsudstyret og forbindelsen mellem anlægsstedet og fjernbetjeningsstedet. Sikringsniveauet for fjernbetjeningsstedet. Dokumentation af hvem, der tillades adgang til fjernbetjening. Omfang af logninger i AIA-anlæggets centraludstyr i forbindelse med fjernbetjening. Listen over integrationer/sammenkoblinger med et P&F godkendt anlæg kan findes i AIA-katalogets fane 110 punkt 150, hvorfra de forskellige muligheder, der er taget stilling til, er beskrevet. Tabellen henviser endvidere til de steder, hvor der i de forskellige normpublikationer findes nærmere specificerede krav omkring den ønskede integration/sammenkobling. AIA-anlæg med tågesikring i brandovervåget område Dersom et AIA-anlæg skal suppleres med tågesikring, og denne sikring er placeret i et område med automatiske detektorer til et brandsikringsanlæg, så vil der være visse foranstaltninger, der skal træffes for at forebygge uønskede alarmer fra brandsikringsanlægget. Det er dog ikke kun den ene vej, at der er krav om sammenkobling. Der skal også træffes foranstaltninger til at sikre, at tågegeneratoren ikke udløses i tilfælde af en brand. En oplagt styring fra installationen, hvor en tågegenerator benyttes er dog, at: Eventuelle ventilationsanlæg stoppes. Spjæld lukkes så området med tågegenerator holdes tæt. Åbne døre til området lukkes automatisk.

13 Disse foranstaltninger træffes uanset, om der i bygningsafsnittet er installeret brandsikringsanlæg eller ej. Da tågesikring skal tage hensyn til brandsikringsanlæg, så vil denne sammenkobling/integration blive behandlet der. Integrerede-/sammenkoblede brandsikringsanlæg I relation til en bygnings brandsikringsanlæg vil integration/sammenkobling normalt altid være grundet i bygningens brandstrategi, hvorfor det altid er vigtigt, at læse i strategien, hvad der kræves og hvordan, sikringen skal implementeres. For de fleste brandsikringsanlæg må der gerne hentes alle mulige oplysninger om komponent-/anlægstilstand ud af installationerne for at kunne benytte disse oplysninger i anden sammenhæng. Det overordnede krav er dog, at forbindelserne fra brandsikringsanlæggene skal implementeres på en sådan måde, at en fejl i det tilsluttede udstyr ikke må medføre en belastning på brandsikringsanlægget, således dette ikke kan varetage sin primære brandsikringsfunktion. Når brandsikringsanlæg skal kobles sammen, skal det styrende centraludstyr være certificeret efter DS/EN 54, hvilket i praksis vil sige, at sammenkoblingerne/integrationerne sker omkring en eller flere ABA-centraler. Generelt Sammenkoblede brandsikringsanlæg projekteres og funktionsfastsættes efter en brandteknisk dimensionering og er derfor altid noget, der skal godkendes således man er sikker på, at de rette anlægstyper og anlægsfunktioner er implementeret korrekt. Det handler blandt andet om, at sikre sig den mest hensigtsmæssige rækkefølge af styringer, således de forskellige anlægstyper ikke modarbejder hinanden men tværtimod skærper brandsikringen. Overordnede krav til et brandsikringsanlæg kan favnes i følgende punkter: Brandsikringsanlæg er som udgangspunkt anlæg, der altid er fuldt funktionsdygtige. Omstillinger til andre følsomheder kan ske, dersom det er retfærdiggjort grundet aktiviteterne/forholdene i de overvågede områder. Udkoblinger skal som udgangspunkt altid kun ske i så kort tid, som nødvendigt. Visse brandsikringsanlæg kræver overførsel til redningsberedskab. Overførsel til vagt- eller kontrolcentral kan forekomme. Overførslen skal ske via ABA centralt udstyr. Anlæggene er oftest installeret på baggrund af myndighedskrav. Dette betyder i praksis, at såvel overvågningens omfang, udstrækning og funktionalitet er fastlåst. Funktionen vil afhænge af anlægstypen og kan blandt andet være: o o Anlæg til lokal overvågning samt anlæg til fuldt dækkende overvågning. Anlæg med manuel aktivering samt anlæg med automatisk aktivering.

14 o Anlæg, der alene varsler/alarmerer samt anlæg, der kontrollerer/slukker brande. Signalvurdering skal ske i centraludstyr, der er certificeret efter en given standard/norm. Komponenterne oftest er EN 54 certificerede. Overordnede krav til sammenkoblede brandsikringsanlæg kan favnes i følgende punkter: Dersom der er tale om sammenkoblede brandsikringsanlæg og der indgår et ABA-anlæg heri, skal ABA-anlægget være det styrende anlæg. Forbindelser mellem brandsikringsanlæg skal udføres direkte mellem de respektive anlægs kontroludstyr. Signalerne må ikke føres via andre anlæg som plc er m.m. Som udgangspunkt skal kabelforbindelser udføres med brandbestandige kabler med færrest mulige samlinger med mindre der er tale om fail-safe systemer, dersom fejl i disse systemer medfører af brandsikringsanlægget aktiveres som ved en alarmsituation. Frakoblinger af styringer skal ske ved anlæggets betjeningspanel og skal indikeres på de styrende anlæg. Frakoblinger på ikke-styrende brandsikringsanlæg skal registreres som fejl på det styrende anlæg. Det skal sikres, at forbindelserne mellem de enkelte anlæg er udført i henhold til de minimumskrav, der er anvist for sammenkoblede anlæg. Det skal sikres, at funktionaliteten i det sammenkoblede anlæg er i overensstemmelse med den aftalte strategi for brandsikringen. Det skal sikres, at der er overvågning af forbindelserne mellem de respektive anlæg. Integrerede brandsikringsanlæg I retningslinje 232 er der et afsnit om integrerede anlæg samt sammenkoblede brandsikringsanlæg. I disse afsnit fremgår det, at sikringssystemer, som indeholder ABA-funktioner ikke må sammenbygges med eller have fælles komponenter med ikke-sikringssystemer. Endvidere skal hvert ABA-anlæg skal have sin egen alarmoverførsel til en vagtcentral og have sit eget betjeningspanel for redningsberedskabet. CCF-systemer Ved CCF (Central Control Facility) systemer (managementsystemer) forstås ét eller flere overordnede systemer, som ét eller flere dedikerede anlæg melder til og kan betjenes fra. I andre sammenhænge vil man kalde CCF systemer for eksempelvis SCADA eller BMS-systemer eller lignende. CCF-systemet skal etableres efter specifikke krav, der sikrer, at ABA-systemet kan opretholde brandsikringsanlæggets korrekte funktion. Et CCF-system må videregive følgende signaler til ABA-systemets kontroludstyr:

15 Signaler til alle funktioner, som kan udføres fra redningsberedskabets betjeningspanel. Der må ikke kunne udføres andre funktioner fra CCF-systemet, end der kan udføres fra redningsberedskabets betjeningspanel. Signal til kontrol- og indikeringsudstyr for slukningsanlæg. Sammenkoblede brandsikringsanlæg Sammenkoblingen mellem ABA-anlæg og andre brandsikringsanlæg skal udføres, serviceres, kontrolleres, samt dokumenteres i henhold til DBI Retningslinje 006 Sammenkoblede brandsikringsanlæg, hvorfor der her henvises til denne. Beskrevne integrationer/sammenkoblinger med brandsikringsanlæg I Retningslinje 232 er der beskrevet nogle eksempler på forhold, der skal iagttages når ABA-anlægget ikke kun skal varetage ABA-overvågning. Her skal nævnes: Områder med rumslukningsanlæg. Etablering af atriumanlæg. Etablering af ABDL på ABA. Etablering af AVA på ABA. Tilslutning til Brandmandspaneler. Sammenkoblede brandsikringsanlæg med blandt andet beskrivelse af hvorledes anlægsfejl skal håndteres og kobling til bygningsautomatik samt Områder med tågesikring i forbindelse med indbrudssikring. Eksemplerne er beskrevet i Retningslinje 232 kapitel 7. Af de lidt mere komplekse løsninger skal koblingen med indbrudsalarmanlæg med tågesikring beskrives her. ABA-anlæg i område overvåget og sikret med AIA-anlæg tilsluttet tågegenerator. Da indbrudssikring og brandsikring ikke altid harmonerer lige godt med hinanden, vil der i de områder hvor begge typer af sikring er etableret, være behov for at afstemme systemsamvirket. Krav til brandsikring er oftest et myndighedskrav, hvorfor disse krav altid skal overholdes. Ønsker til indbrudssikring skal derfor tilgodeses i størst muligt omfang under hensyntagen til disse myndighedskrav. Overordnet vil en sådan sammenkobling kunne anskues ud fra følgende: Hvis der opstår en brandsituation skal det sikres, at tågegeneratoren blokeres så redningsberedskabet ikke skal belemres med ringere sigtbarhed end højst nødvendigt. Hvis der opstår en indbrudssituation skal det sikres, at ABA-anlæggets automatiske detektorer ikke påvirkes og dermed forårsager et unødigt tilkald af redningsberedskabet. Et af problemerne er, at tågen fra tågegeneratoren kan

16 brede til andre lokaler, hvorfor det kan være nødvendigt at frakoble røgdetektorerne i flere lokaler. Samtidig kan det være nødvendigt at styre andre anlæg, eksempelvis sende et signal til CTS-anlægget så ventilationen stoppes samt at lukke døre ind til det område, der er forsynet med tågegenerator. De i Retningslinje 232 beskrevne reaktioner er her vist skematisk. Start. Er der detekteret brand? Ja Brandalarmreaktion. Blokér tågegeneratoren. Pkt Nej Er der detekteret indbrud? Ja Frakobl eventuelt røgdetektorer i tilstødende områder. Stop eventuelle ventilationsanlæg. Luk helst dørene til lokalet. Frakobl røgdetektorer i området med tågegeneratoren. Pkt Pkt Pkt Pkt ABA-overvågningen skal overgå til anden detekteringsform. Pkt Nej

17 Sammenkobling af ABA med andre anlæg: ITV / ADK / AIA / komfortventilation / el / belysning / perimetersikring/-overvågning med mere. Som nævnt tidligere er det normalt tilladt at hente alle mulige signaler ud af et brandsikringsanlæg. Derfor kan der sagtens etableres styringer til aktivering af ventilation til udluftning af eksempelvis kulilte i et parkeringshus, automatisk åbning af pullerter/roadblocks/porte for redningsberedskabet og lignende. Der kan etableres styresignaler, der sikrer oplåsning af døre samt automatisk tænding af lys, udkobling af el i eksplosionsfarlige områder og meget mere. Mere komplekst bliver det, dersom der skal signaler ind til brandsikringen. Dermed kan de installationer, der leverer signaler blive betragtet som en del af brandsikringen. Derfor skal man være påpasselig med eksempelvis at benytte et kamera med tilhørende videoanalyse for at benytte dette som en branddetektor. Her kan hverken kamera og/eller videoanalysen certificeres efter en EN-norm. Dersom det måtte ønskes at etablere en sådan løsning, så skal anvendelsen forhåndsgodkendes af kommunalbestyrelsen. I forbindelse med sprinkleranlæg kan det kræves, at ventilationsåbninger automatisk skal lukkes således den nødvendige temperatur til aktivering af sprinklerventilerne ikke forsinkes unødigt. Kommunikationsformer Udveksling af signaler/informationer kan ske ved hjælp dedikerede ind- og udgange, hvor (næsten eneste?) udfordring oftest bliver at holde styr på spændingspotentialerne. Når der er behov for yderligere kommunikation via dataudveksling kommer der flere udfordringer: Hvilken fysisk og logisk topologi benyttes og skal eventuelt benyttes? Hvilke protokoller anvendes åbne eller lukkede? Segmentering af netværket Gateways mellem forskellige systemer? IT sikkerhed I et AIA-anlæg ønskes oftest lukkede protokoller af hensyn til sikkerheden mod manipulation hvorimod andre installationer oftest er eller kan være åbne for størst mulig fleksibilitet med hensyn til integration. Dataudveksling De informationer/data, der skal benyttes i flere forskellige sammenhænge, kan udveksles via centrale databaser, som alle enheder/anlæg der har behov herfor, kan tilgå. For at det skal give mening bør der benyttes et standardiseret system, som eksempelvis SQL, OBCD, OPC eller tilsvarende. Vær også her opmærksom på sikkerhedsudfordringerne, idet manipulation med disse data vil kunne få fatale følger for sikkerheden. Dersom disse centrale data skal benyttes i forskellige segmenter i den samlede installation, skal det sikres, at der benyttes systemer, der kan routes mellem forskellige net.

18 Anvendelse af data i standard -programmer Der findes rigtig mange standard -programmer, der kan håndtere data fra andre kilder. Eksempelvis kan regneark benytte data fra eksterne kilder som blandt andet SQL-servere, OBCD-servere og lignende. Multimedieprogrammer kan håndteres streaming af såvel audio som video. Med eksempelvis VBA (Visual Basic for Applications) kan der laves programmer hvor kun fantasien sætter grænsen for funktionalitet. Der kan bygges brugergrænseflader med forskellige programmer, hvor der via links kan kaldes eksempelvis lokale programmer med specifikke parametre eller der kan kaldes eksterne ressourcer, ligeledes med forskellige specifikke parametre. En stor del af disse programmer er måske allerede tilgængelige og ligeledes er der en stor del af Open-Source software, der oftest kan rumme et utal af funktioner og muligheder. Integration af andre sikringsanlæg med andre systemer. I modsætning til AIA-anlæg og brandsikringsanlæg, hvor der visse restriktioner for, i hvor stort omfang og på hvilken måde disse anlæg må kobles med andre systemer, så er der for ADK og TV-overvågningsanlæg ikke helt de samme begrænsninger. De eneste reguleringer der her selvfølgelig skal implementeres er, myndighedskrav med hensyn til forhold omkring aflåsning (ADK-krav) samt krav til hvor, der må etableres tv-overvågning uanset om det er med eller uden lagring. Adgangskontrollen må således gerne kobles sammen med eksempelvis bygningsinstallationer således der automatisk reguleres varme og ventilation i områder, hvor der er registreret, at der er personer til stede. Der kan tændes og slukkes for lys og foretages andre sammenkoblinger. Et oplagt bud på en integration kunne være, at etablere én central platform, hvor brugerne af adgangskontrollen bliver oprettet med såvel personlige oplysninger som sikkerhedsrettigheder, adgangsområder med mere. Denne platform kunne så tænkes anvendt til andre formål, der skal spores tilbage til brugeren, eksempelvis flekstidssaldo, kantinekøb og lignende. Hertil skal det dog nøje overvejes hvordan det kan sikres, at de sikringsmæssige oplysninger ikke kompromitteres via øvrige administrative systemer, således der ikke kan ske hacking af sikringsfølsomme data. Lyd Et oplagt emne er at integrere lyd med kameraer, idet en del kameraer i forvejen er forsynet med audiotilslutninger. Alternativt kunne kameraet anvendes sammen med porttelefoner. Uanset hvordan audio tænkes implementeret i forskellige installationer skal der her peges på afsnittet om Freds- og ærekrænkelser i den danske straffelov. I 263 fremgår det, at hemmelig aflytning er strafbart. På denne baggrund kan man altså ikke bare overvåge et område med lyd med mindre man enten selv er til stede og deltager i samtalen eller hvis blot én af de personer, der deltager i samtalen, har givet sit samtykke til at samtalen aflyttes.

19 Sikkerhed For TV-overvågning bliver udfordringen for integration/sammenkobling at sikre de grundlæggende IT-krav omkring informationssikkerhed, nemlig: Informationssikkerhed Alle aspekter relateret til definering, gennemførelse og vedligeholdelse af fortrolighed, integritet, tilgængelighed, ansvarlighed, autenticitet og pålidelighed omkring informationsbehandlingssystemer. Kilde: DS 484-1:2005 Her skal de 3 første punkter belyses: Fortrolighed Integritet Tilgængelighed I denne sammenhæng, handler Fortrolighed om, at informationerne fra TV-overvågnings-installationen ikke kommer andre i hænde, end den/de bruger(e), der skal have adgang. Igen handler dette om lukkede netværk, passwords, autorisering af brugere, udvise forsigtighed med at benytte fælles hardware, eksempelvis en pc, der anvendes i forbindelse med tv-overvågning der også måtte ønskes til andre applikationer. Integritet handler om at sikre at informationerne ikke kompromitteres/ændres fra afsenderen til modtageren(e). Om dette skal sikres med vandmærker, kryptering eller andet, kommer an på situationen. Tilgængelighed handler blandt andet om, at der ikke skal opstå flaskehale i transmissionen, at kommunikationen ikke blokeres ved eksempelvis DDOS angreb. Boolsk algebra Oftest skabes en sammenkobling/integration ved at et signal fra en specifik komponent/funktionalitet forbindes direkte med den komponent/funktionalitet, der skal gøre brug af det. Dette svarer til at etablere en ledningsforbindelse mellem to komponenter. Det sker dog også, at nogle gange vil en komponent tilstand/reaktion være betinget af flere faktorer. Her bliver det muligt at anvende regneregler fra Boolsk algebra til at danne ligninger, der sikrer, at de rette funktioner implementeres korrekt. Når der anvendes boolsk algebra er der 2 faktorer, der bringes på banen: Ad. 1) 1. Der bør reduceres så meget, at ligningerne på enkleste vis udtrykker den ønskede funktion. 2. Der må ikke reduceres så meget, at der gives plads til udefinerbare tilstande (Hazard). Et reduceret udtryk vil rumme flere fordele. Dels kan overskueligheden af, hvad der rent faktisk sker i funktionen lettere synliggøres.

20 Ad. 2) Ligningen bliver lettere at etablere. Fejlfindingen lettes tilsvarende. Alt efter udstyrets kapacitet til at rumme disse ligninger, så kan pladsen i udstyret udnyttes bedre. Anvendelsen af karnaught kort vil vise hvor, der er risiko for hazard i relation til boolske udtryk. Samtidig vil karnaughkortet let vise hvorledes hazard kan undgås. I det følgende gives et tænkt eksempel: Et AIA-anlæg skal benyttes til perimeterovervågning. For at sikre pålidelig detektering benyttes 2 forskellige detektorer med hver sin detekteringsmetode. Tanken er så, at skifte mellem disse to detektorer således, at når det er kendt at forholdene detektorerne er udsat for skifter så detektorerne genererer blinde alarmer, så skal der skiftes til den detektor, der vil være mest pålidelig. Herved haves 4 variable, der i det følgende benævnes A, B, C og D. A repræsenterer om der skal benyttes detektor 1 eller detektor 2. B repræsenterer tilkoblet detektering. C repræsenterer detektor 1. D repræsenterer detektor 2. Som en lille detalje skal det i dette eksempel lige indskydes, at detektor 1 har omvendt alarmkontakt i forhold til detektor 2. Ligningen vil kunne defineres som: Når AIA-overvågningen er tilkoblet så skal der gives alarm fra detektorkreds 1 dersom indgang A er 0. Hvis indgang A er 1 skal der gives alarm fra detektorkreds 2. Ligningen vil kunne skrives som: AAAAAAAAAA = AABBCC + AABBDD Hermed er ligningen reduceret maksimalt men når udtrykket indsættes i karnaughtkortet ses det, at hvert led (ABC & ABD) kun ligger lige mod hinanden i det område, hvor A skifter mellem 0 og 1 alt imens henholdsvis C er 0 og D er 1. Dette skift fra én veldefineret tilstand ( 1 ) over til en anden tilsvarende veldefineret tilstand (også 1 ), sker igennem et ikke-veldefineret område i karnaughtkortet. Derfor kan der ikke gives nogen garanti for, at udgangen forbliver aktiv under dette skift. Resultatet bliver derfor, at der kan komme en kortvarig uønsket tilstand, der kun kan betegnes som støj i kredsløbet. Løsningen for at horhindre denne uønskede tilstand er meget enkelt at etablere. Der skal blot etableres endnu nogle sammenhængende områder, så der ikke er huller mellem nabogrupper med samme tilstand. I eksemplet var der i forvejen 2 grupper med samme tilstand, nemlig grupperne, der er markeret med blå og grøn oval. Sikringen mod hazard sker ved at knytte disse 2 grupper

21 sammen med en tredje, der her er markeret med rød oval. Dermed vil et skift mellem de 2 detektorer ikke kunne give anledning til udefinerede tilstande. Kan give fejl hvis B=1, C=0, D=1 Og A skifter mellem 0 og 1 AB CD Med Hazard Sikker mod fejl Uden Hazard Et karnaughtkort vil således også kunne gøre nytte i installationernes dokumentation og dermed være et væsentligt led i kvalitetssikringen. AB CD A BC + ABD A BC + ABD + BC D Blå Grøn Blå Grøn Rød

22 Typer af anlæg ABA, AVA, ABV, ABDL, ARS, Sprinkleranlæg samt nød- panik- og flugtvejsbelysning Lovgivning, standarder og normer, forskrifter samt regler (Eller som det også kan siges: Arbejdsgrundlaget for brandsikring) For at en bygning må opføres og tages i anvendelse til dets tiltænkte formål, skal en række krav til blandt andet bygningens brandsikkerhed opfyldes. I Danmark er der 2 lovgivninger, der kan komme i betragtning angående brandsikkerheden i bygninger. Den ene er Byggeloven og den anden er Beredskabsloven. Byggeloven er gældende for stort set alle bygninger med nogle ganske få undtagelser. Beredskabslovgivningen kommer i anvendelse for steder, hvor der er en særlig brandrisiko og/eller på steder, hvor mange mennesker kan samles. De to love forvaltes af to forskellige styrelser; henholdsvis Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen samt Beredskabsstyrelsen. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen forvalter Bygningsreglementet, der udspringer af byggeloven og Beredskabsstyrelsen forvalter forskellige Tekniske forskrifter samt Driftsmæssige forskrifter, der udspringer af beredskabsloven. Bygningsreglementet er således altid gældende men kan dog overstyres af tekniske forskrifter, hvad angår kravene til bygningens brandsikkerhed på opførelses- og ibrugtagningstidspunktet. Med hensyn til driften og dermed opretholdelsen af bygningernes brandsikkerhed i hele bygningens levetid, så vil visse bygninger med mange mennesker samlet, kunne blive pålagt at overholde de til enhver tid gældende driftsmæssige forskrifter uanset hvornår bygningen er blevet taget i anvendelse til formålet. Disse forskellige bekendtgørelser og forskrifter med mere, kan stille krav om visse passive og aktive brandsikringsforanstaltninger, men hverken bygningsreglementet eller de tekniske forskrifter specificerer hvilke(n) norm(er)/standard(er) disse anlæg skal installeres efter. Brandkravene i bygningsreglementet er såkaldte funktionskrav, hvilket indebærer, at der er metodefrihed til at indfri funktionskravene. Det skal dog kunne dokumenteres at den krævede brandsikkerhed kan forventes at være til stede i hele bygningens levetid. For at kunne dokumentere at bygningen har den fornødne brandsikkerhed, skal der ved myndighedernes byggesagsbehandling være beskrevet, hvorledes brandsikkerheden er opfyldt. Her kan der benyttes en såkaldt brandteknisk dimensionering, hvor man på baggrund af en computersimulering har bevis for, at de påvirkninger personer kan blive udsat for under starten af et brandforløb, ikke overskrider visse forud-specificerede grænseværdier. En sådan computersimulering kan være en bekostelig affære, men er dog påkrævet i nogle specifikke situationer. Fordelene ved at benytte en computersimulering kan være, at bygherren kan få lov til at benytte utraditionelle byggematerialer samt har mulighed for at opføre bygninger med et utraditionelt design.

23 Hvis der ikke er behov for hverken brug af utraditionelt materialevalg eller bygningsdesign, så kan bygninger opføres efter almen god praksis, hvilket vil sige, at bygherren begrænses i eksempelvis bygningsanvendelse og afstande samt andre faktorer. I praksis betyder dette, at bygningerne opføres og drives efter de anvisninger, der er at finde i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri [EBB]. I Eksempelsamling om brandsikring af byggeri findes et bilag, der lister forskellige standarder og normer, der må ligge til grund for brandtekniske anlæg og installationer. Alt i alt betyder dette, at det i den sidste ende altid vil være den til den pågældende bygnings godkendte brandstrategi, der beskriver følgende: Hvilke brandsikringsanlæg, der skal installeres, Hvilke normer/standarder de skal projekteres/installeres/driftes efter samt Hvilke funktionskrav og eventuelt samspil med andre installationer, der skal implementeres. Samme type bygning i forskellige kommuner kan sagtens være påkrævet forskellige implementeringer af brandsikkerhedsforanstaltningerne. I det følgende skal der gives en redegørelse for de forskellige, men dog hyppigst forekommende brandsikringsinstallationer samt hvilke standarder/normer med mere, de kan blive udført efter. Anlægstype: Varianter: Projekteres efter: Driftes efter: AVA Interne/automatiske varslingsanlæg. Tone/talevarslingsanlæg. ABV Aktive røgskærme RU Termisk/mekanisk røgudluftning. Sikkerhedsbelysning ABDL Termiske/mekaniske brandventilationsanlæg. Enkeltstående/sammenkoblede med ABA. Fail-safe/fail-secure røgskærme. Flugtvejsbelysning. Panikbelysning. Reserve/sikkerhedsbelysning. Centrale/Decentrale anlæg. Enkeltstående anlæg. Sammenkoblet/integreret i ABA. DBI retningslinje 024 DBI retningslinje 006 DBI retningslinje 232 SBeI afsnit 6 kap. 805 DS/EN 54 DBI retningslinje 027 DBI retningslinje 006 DBI retningslinje 232 Maskindirektivet DS/EN (DS/EN 54) DBI retningslinje 027 Maskindirektivet DS/EN (DS/EN 54) DBI retningslinje 027 Maskindirektivet DS/EN (DS/EN 54) DBI vejledning 34 SBeI afsnit 6 kap. 805 Bygningsreglementet med videre. DBI retningslinje 231 DBI retningslinje 006 DBI retningslinje 232 DBI retningslinje 005 Driftsmæssige forskrifter DBI retningslinje 005 DBI retningslinje 005 DBI retningslinje 005 DBI vejledning 34 Driftsmæssige forskrifter DBI retningslinje 005

24 DS/EN 54 ABA Konventionel/adresserbar DBI retningslinje 232 DBI retningslinje 005 brandalarmanlæg. DS/EN 54 AGA Konventionel/adresserbar gasalarmanlæg. DBI forskrift 233 DBI forskrift 233 AVS Våde anlæg/tørre anlæg. DBI retningslinje DBI retningslinje 005 Pre-action anlæg. De-luge anlæg. Atrium sprinkler. 251/4000 DBI retningslinje 232 ARS Rumslukningsanlæg med forskellige DBI forskrift 253 DBI retningslinje 005 inerte gasser samt for- skellige endelige slutniveauer for iltkoncentrationen. DS/EN 54 Intelligente detektorer Aspirationsanlæg, Videoanalyse samt andre detektorer med egen pc-interface og programmering af alarmniveauer m.m. Vandtåge DBI retningslinje 254 DBI retningslinje 005 Iltreducerende Arbejdstilsynet anlæg Brandmandselevator DS/EN Røgalarmanlæg Bygningsreglementet og eksempelsamlingen. De enkelte brandsikringsinstallationer vil blive kort beskrevet med blandt andet hensyn til overordnede formål, funktionalitet, komponentkrav samt muligheden for interaktion med andet. Anlægstype: AVA, automatisk varslingsanlæg. Formål: Formålet med varslingsanlæg er at varsle andre mennesker i en bygning om en opstået fare. Varslingen kan igangsættes manuelt eller automatisk og skal minimum kunne varsle personerne i et helt bygningsafsnit, hvilket normalt regnes som en hel brandsektion. Selve varslingsanlægget har pr. definition ikke automatisk tilkald af assistance udefra. Benyttes automatisk varsling skal aktiveringen af varslingssignalet komme fra en ABAcentral, der så har ansvaret for samtidig at tilkalde ekstern assistance. Varslingen kan ske som tonevarsling men bør og skal i visse tilfælde ske med talevarsling og i visse sammenhænge med andre typer supplerende alarmgivere. Et AVA-anlæg skal udføres med systemdele, der er certificerede efter DS/EN 54 serien samt med kabler, der er certificeret efter IEC

25 Centraludstyret skal overvåge samtlige systemdele og forbindelser og melde fejl, dersom noget ikke fungerer, som det skal. Installationen skal endvidere udføres så skaderne ved brand og fejl minimeres efter specifikke krav. Et væsentligt krav er også, at alarmgivere ikke må kunne stoppes undtagen ved tilbagestilling af centraludstyret af en driftsansvarlig person. Som udgangspunkt må der hverken etableres signal- og/eller alarmbehandling på varslingssignalet i et AVA-anlæg, men i visse tilfælde må aktivering af AVA-varslingssignalet forsinkes/tilbageholdes dersom meldingen kommer fra en automatisk detektor. Dette er dog kun gældende for 1 detektor i alarmtilstand. Lige så snart andre detektorer går i alarmtilstand og/eller et manuelt tryk aktiveres, så skal forsinkelsen af varslingssignalet ophæves. Ved automatiske varslingsalarmanlæg må der modtages varslingsaktiveringssignal fra et ABA-anlæg, enten via et datasignal eller via en kontaktudgang i ABA-installationen. Kravet til denne forbindelse er, at den skal være overvåget. Eventuelle fejl skal modtages og indikeres på ABA-anlægget, hvilket medfører, at der også skal etableres en tilbagemelding til ABA-centralen om fejl fra AVA-installationen. Alle informationer, der kan hentes ud af varslingsanlægget må benyttes i andre sammenhænge men sammenkoblingen/integrationen skal ske efter de anvisninger der er herom i henholdsvis DBI retningslinje 006 og 232. For yderligere specifikke krav til varslingsanlæg henvises til DBI retningslinjerne , 024 samt 232. Anlægstype: ABV, automatisk brandventilationsanlæg. Formål Formålet med brandventilationsanlæg er at udlufte varme og røg under et brandforløb. Hermed kan der indfries forskellige formål, nemlig friholdelse af flugtveje så personer kan benytte disse sikkert til at komme ud. Et andet formål kan være at mindske skadelige påvirkninger på bærende konstruktioner så bæreevnen ikke svækkes på grund af ekstreme temperaturforhold. Endelig er der også en tredje opgave et brandventilationsanlæg kan håndtere, nemlig forhindre brandudbredelse fra et røglag med uforbrændte røggasser, der antændes af den opsamlede varme i store lokaler. Alt efter hvilket formål ABV en skal opfylde, tilskrives anlægget anlægstyperne 1 3. Disse anlægstyper har stor indflydelse på projekteringen af brandventilationsåbningerne/-motorerne, energiforsyningen, erstatningsluften, aktiveringen af anlægget samt placeringen af systemdelene. Anlæggene kan udføres enten som termiske brandventilationsanlæg og/eller som mekaniske brandventilationsanlæg.

26 Termiske brandventilationsanlæg regulerer selv flowet af brandventilationen på baggrund af forskellen i densiteten af den varme røg og den køligere erstatningsluft. Jo større forskel i densitet jo større flow vil der være i det brandramte bygningsafsnit. Mekaniske brandventilationsanlæg suger/blæser derimod røgen/erstatningsluften med et fast antal m3/s. Her er det vigtigt at styre denne kapacitet så der ikke opstår plug-holing, der reducerer virkningen af brandventilationen. Detekteringen og aktiveringen af brandventilationsanlæg skal kunne foretages manuelt fra DS/EN certificerede betjeningspaneler samt automatisk med DS/EN 54 certificerede automatiske detektorer. Betjeningspaneler skal tilsluttes direkte til DS/EN certificerede kontrolpaneler og detektorerne kan enten ligeledes tilsluttes direkte til ABV-kontrolpanelet eller ske via en overdragelse fra et ABA-anlægs automatiske detektorer. ABA-anlæggets alarm- og/eller udløsetryk må ikke kunne aktivere brandventilationsanlægget. Et ABV-anlæg skal udføres med systemdele, der er certificerede efter DS/EN serien samt DS/EN 54 serien for automatiske detektorer samt komponenter til sammenkobling med ABA-anlæg. Endvidere skal der benyttes kabler, der er certificeret efter IEC Selve brandventilationsanlægget har pr. definition ikke automatisk tilkald af redningsberedskabet. Benyttes ABA-anlæggets detektorer til aktivering af brandventilationsanlægget, så er det ABA-centralen, der tilkalder redningsberedskabet. Centraludstyret skal overvåge samtlige systemdele og forbindelser og melde fejl, dersom noget ikke fungerer, som det skal. Installationen skal endvidere udføres så skaderne ved brand og fejl minimeres efter specifikke krav. Et væsentligt krav er også, at brandventilationen skal kunne fungere under et brandforløb, hvorfor der stilles specifikke krav til installationen samt systemdelene. Aktiveringen af brandventilationsåbningerne skal ske automatisk på varme- eller røgdetektering hvorimod hele eller dele af erstatningsluften godt kan accepteres aktiveret manuelt alt efter anlægstype og situationen. Tilpasning af anlæggets følsomhed skal ske efter samme vilkår, som det, der er gældende for ABA-anlæg. Ved sammenkoblede ABA og ABV anlæg må der modtages ABV-aktiveringssignal fra ABA-anlægget via en kontaktudgang i ABA-installationen. Kravet til denne forbindelse er, at den skal være overvåget. Eventuelle fejl skal modtages og indikeres på ABA-anlægget, hvilket medfører, at der også skal etableres en tilbagemelding om fejl fra ABVinstallationen. Alle informationer, der kan hentes ud af ABV-anlægget må benyttes i andre sammenhænge men sammenkoblingen skal ske efter de anvisninger der er herom i henholdsvis DBI retningslinje 006 og 232.

27 For yderligere specifikke krav til brandventilationsanlæg henvises til DBI retningslinjerne , 027 samt 232. Anlægstype: Aktive røgskærme. Formål: Formålet med røgskærme er at kunne opdele store lokaler i flere røgzoner i tilfælde af en brand. Herved mindskes brandudbredelsen og sodskader samtidig med, at sigtbarheden i de uberørte områder opretholdes. Disse røgzoner kan etableres enten med faste tætte bygningsdele, der placeres i loftet og har en højde på mindst 1/3 af rummets højde. Dersom røgzonerne ikke ønskes udført på denne måde, kan der etableres aktive røgskærme så rummet har maksimal frihøjde under normale forhold og kun opdeles når der er detekteret brand. Aktive røgskærme må udføres både som fail-secure- såvel som fail-safe installationer. Dersom installationen udføres som en fail-safe installation stilles der ikke krav til kabelinstallation eller nødstrømsforsyning. Aktiveringen af røgskærmene skal ske med et signal/spænding fra ABV kontrolpanelet. For yderligere specifikke krav til aktive røgskærme henvises til DBI retningslinje 027. Anlægstype: RU, Røgudluftning. Formål: Efter en brand skal redningsberedskabet have mulighed for at færdes i bygningens primære indsatsveje for således også at kunne besigtige skader og foretage efterslukning med mere. Hertil skal der i bygningen etableres røgudluftning, der har til formål at bortlede den kolde røg. (Branden er jo slukket.) Røgudluftning kan ikke erstatte automatisk brandventilation. Røgudluftning kan etableres blot ved at forsyne bygningen med oplukkelige vinduer og døre, der manuelt åbnes efter behov. Røgudluftningen kan også ske med motordrevne lemme/ventilatorer i stil med automatisk brandventilationsanlæg. I modsætning til ABV er der her krav til, at aktiveringen kun sker manuelt via DS/EN certificerede betjeningspaneler. Øvrige komponenter, der indgår i røgudluftningen skal ligeledes være certificerede efter DS/EN Kabler skal være certificeret efter IEC Centraludstyret skal overvåge samtlige systemdele og forbindelser og melde fejl, dersom noget ikke fungerer, som det skal. Fejlmeldinger skal alene meldes på betjeningspanelet. Alle informationer, der kan hentes ud af røgudluftningsanlægget må benyttes i andre sammenhænge men sammenkoblingen/integrationen skal ske efter de anvisninger der er herom i henholdsvis DBI retningslinje 006 og 232. For yderligere specifikke krav til røgudluftningsanlæg henvises til DBI retningslinjerne 027 samt 232.

28 Anlægstype: Sikkerhedsbelysning. Formål: Sikkerhedsbelysning kan tjene flere formål, herunder også i forbindelse med bygningens brandsikring. Sikkerhedsbelysning skal fungere ved strømsvigt i det eller de berørte områder, når den normale belysning i et område ikke længere giver tilstrækkelig belysning. Sikkerhedsbelysningen omfatter flugtvejsbelysning, panikbelysning samt belysning af højrisikozoner. Flugtvejsbelysning er belyste eller gennemlyste flugtvejsskilte ved udgangsdøre i flugtveje og belysning af gulvarealer i flugtveje og i store lokaler. Flugtvejsbelysningen skal sikre at flugtvejen er markeret og oplyst, så personer kan orientere sig, hvis strømmen udebliver til den normale belysning. Panikbelysning skal tjene at undgå panik og give en belysning, der giver personer mulighed for at nå frem til et sted, hvor der findes flugtvej. Belysning af højrisikozoner giver sikkerhed for personer, der er inddraget i en potentiel farlig proces eller arbejdssituation. Belysningen skal muliggøre en forsvarlig nedlukning af processen som sikkerhed for personer i området. Sikkerhedsbelysningsanlæg kan implementeres på flere måder. Her benyttes følgende beskrivelser for de anlægstyper, der skelnes mellem: Anlægstype DE1 DE2 DE3 DAP CE1 CE2 CAP Beskrivelse Decentralt anlæg, armaturer med indbygget batteri. Decentralt anlæg med overvågning (stand alone), armaturer med indbygget batteri og automatisk testfunktion. Decentralt anlæg med central overvågning, armaturer med indbygget batteri og automatisk testfunktion. Decentralt anlæg, hvor almenbelysning anvendes som panikbelysning. Centralt anlæg 230 V, flere armaturer forsynes fra fælles strømforsyning. Centralt anlæg 230 V, flere armaturer forsynes og overvåges individuelt fra fælles strømforsyning. Alle armaturer er adressérbare og overvåges af (anlæggets) kontrol- og indikeringsudstyr (strømforsyningens styremodul). Alle hændelser bliver registreret og kan aflæses på kontrol- og indikeringsudstyret. Centralt anlæg 230 V, hvor dele af almenbelysningen (herefter kaldet kombiarmaturer) anvendes som panikbelysning. Armaturerne kan tilsluttes til konventionelle 230 V (anlæggets) kontrol- og indikeringsudstyr, eller de kan forsynes med adressemoduler og tilsluttes til (anlæggets) kontrol- og indikeringsudstyr med individuel overvågning og fejlregistrering af de enkelte armaturer.

29 I praksis vil anlæg med central overvågning oftest kunne give de fleste muligheder for integration med andre installationer. Her kan eksempelvis nævnes flugtsvejsbelysning, der henviser bedste flugtvej udenom fareramte områder eller blot noget så enkelt, som muligheden for at slukke for nogle af armaturerne når der er tilstrækkeligt med anden belysning. (Sidstnævnte er kun legalt for visse bygninger.) Centrale anlægstyper I forbindelse med nødforsyningscentraler bør der udføres en af følgende former for alarm hvis der opstår fejl på nødforsyningscentralen: Hvis der er installeret BMS i det aktuelle byggeri skal der føres et fælles fejlsignal til BMS. Hvis der ikke er installeret BMS i det aktuelle byggeri skal der installeres en optisk alarmgiver med et rødt blinkende signal på et sted, hvor det driftsansvarlige personale dagligt færdes. I bygninger, hvor der installeres ABA-anlæg, skal der overføres fejlsignal til ABA-anlægget. Hvorvidt fejlen skal overføres til redningsberedskabet, skal dog aftales med kommunalbestyrelsen. (Redningsberedskabet). Der skal placeres forholdsordre/instruks ved den optiske alarmgiver. Centrale anlæg bør udføres med automatisk testfunktion. Decentrale anlægstyper Hvis der er installeret anlægstype DE1, DE2 eller DAP bør der udføres følgende testfunktion: Der skal installeres et prøvetryk til aktivering af et tidsrelæ. Tidsrelæet aktiverer en eller flere kontaktorer. Disse afbryder fasespændingen til de lysgrupper, der hører til områder med sikkerhedsbelysning. Tidsrelæet aktiverer kontaktorer i så lang tid som det vil tage at kontrollere armaturerne. Prøvetrykket mærkes med teksten Test af sikkerhedsbelysning efter DS Sikkerhedsskilte - Del 1: Principper, skiltedimensioner og læseafstande. Prøvetrykket placeres i området med sikkerhedsbelysning efter aftale med kommunalbestyrelsen (ofte redningsberedskabet). Testfunktionen kan etableres manuelt uden prøvetryk via trådløs mobil enhed, når ovennævnte testfunktioner kan udføres via denne enhed. Manuel test af anlægstype DE3, foregår ved at aktivere et prøvetryk på selve AT-controlleren, alternativt foregår det automatisk.

30 Alle informationer, der kan hentes ud af belysningsanlægget må benyttes i andre sammenhænge. For yderligere specifikke krav til sikkerhedsbelysningsanlæg henvises til DBI vejledning 34, SBeI afsnit 6 kapitel 805 samt Driftsmæssige forskrifter. Anlægstype: ABDL, automatisk branddørslukningsanlæg. Formål: I bygningsreglementets brandkapitel står der, Bygninger skal opføres, placeres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende sikkerhed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og på omkringliggende grunde. Derfor vil dette også medføre krav om at bygningen ikke nødvendigvis skal være én stor åben bygningsskal. Bygningen segmenteres i brandsektioner og/eller brandceller af passende størrelser. I disse bygningsadskillelser vil åbninger typisk kræves forsynet med lukker, (dør, port, lem og lignende), der kræves holdt lukket når der ikke sker passage igennem dem. HVIS det ønskes at holde disse lukkere åbne, så må det kun ske ved at der installeres ABDL-funktionalitet på lukkerne. Et ABDL-anlæg har derfor til formål, at holde døre, porte og andre åbninger i brandadskillende konstruktioner åbne, og aktivere dørlukning ved en røgudvikling i nærheden af åbningen. Hertil kræves et konstant, elektrisk, aktivt signal, der holder døren i åben stilling og en (elektro)mekanisk pumpe, der kan lukke døren når ABDL en ikke længere kan opretholde normaltilstand. Det er altså vigtigt, at alle komponenter/enheder, der sikrer fastholdet er aktive i normaltilstand. ABDL-anlægget kan etableres som et selvstændigt anlæg og/eller som en integration/(sammenkobling) med et ABA-anlæg. Et ABDL-anlæg skal udføres med detektorer og centraludstyr, der er certificerede efter DS/EN 54 serien. Dog er der ikke krav om, at kablerne til ABDL-funktionaliteten skal være certificeret efter IEC Centraludstyret skal overvåge samtlige systemdele samt forbindelser på detektorsiden og ellers udføres som en Fail-safe installation og melde fejl, dersom noget ikke fungerer, som det skal. Der er ikke krav om nogen nødstrømsforsyning til ABDL-anlæg. Som udgangspunkt må der ikke etableres signalbehandling på detektorerne til ABDLfunktionalitet med mindre der forelægger en skriftlig accept fra byggemyndigheden. Der er ikke krav til at hverken fejl- og/eller alarmtilstand skal indikeres centralt i bygningen eller meldes ud til omverdenen. Alle informationer, der kan hentes ud af ABDL-anlægget må benyttes i andre sammenhænge, dersom det måtte være ønsket. For yderligere specifikke krav til ABDL-anlæg henvises til DBI retningslinjerne , 231 samt 232.

31 Anlægstype: ABA, automatisk brandalarmanlæg. Formål: Formålet med et automatisk brandalarmanlæg er at registrere en brand i begyndelsesfasen og herefter afgive alarm til redningsberedskabet. Anlægget kan desuden aktivere andre brandtekniske installationer. (Fungere som det styrende anlæg for bygningens øvrige brandsikring.) I modsætning til et varslingsanlæg, er der for ABA en ikke et umiddelbart krav om, at personerne i bygningen skal varsles hjælpen er jo (forhåbentlig) på vej. Anlægget kan opbygges som et konventionelt anlæg men bliver oftest opbygget som et adressérbart anlæg. Et ABA-anlæg skal udføres med systemdele, der er certificerede efter DS/EN 54 serien samt med kabler, der er certificeret efter IEC Centraludstyret skal overvåge samtlige systemdele og forbindelser og melde fejl, dersom noget ikke fungerer, som det skal. Centraludstyret skal også i et vist omfang håndtere fejlsignaler fra sammenkoblede brandsikringsanlæg. Installationen skal endvidere udføres så skaderne ved brand og fejl minimeres efter specifikke krav. Et væsentligt krav er, at udvendige optiske alarmgivere ikke må kunne stoppes undtagen ved tilbagestilling af centraludstyret af en driftsansvarlig person. Øvrige alarmgivere må derimod gerne kunne stoppes. Alarmafgivelse til redningsberedskabet skal ske via melding direkte fra DS/EN 54 certificeret udstyr. Det er dog muligt at anvende en del af transmissionsudstyret til andre formål under visse forhold. Som udgangspunkt må/skal der etableres signal- og/eller alarmbehandling på visse typer detektorer for at sikre dels en tilpasning til det aktuelle miljø og dermed reducere mængden af blinde alarmer og dels for at mindske belastningen af redningsberedskabet så det undgås mest muligt at køre på blinde alarmer. Denne følsomhedstilpasning skal dog ske efter specifikke beskrevne metoder, men åbner dog en mulighed for, at meldinger fra andre installationer kan medvirke til at ændre ABA-anlæggets funktionalitet. Eksempelvis skal et indbrudsalarmanlæg med tågegenerator sikre, at branddetekteringen tilpasses til en detekteringsmetode, der ikke påvirkes af røgen fra tågegeneratoren. Først når et eventuelt skift af detektorernes tilstand/følsomhed har fundet sted, må tågegeneratoren aktiveres. I sammenhæng med andre brandsikringsanlæg skal ABA en være det styrende anlæg. Herfra skal der også være en central overvågning af de (fleste) sammenkoblede brandsikringsanlæg.

32 Alle informationer, der kan hentes ud af ABA anlægget må benyttes i andre sammenhænge men sammenkoblingen/integrationen skal ske efter de anvisninger der er herom i henholdsvis DBI retningslinje 006 og 232. Der er også nogle begrænsninger i, hvilke signaler, der må sendes fra omverdenen til et ABA-anlæg. For yderligere specifikke krav til automatiske brandalarmanlæg henvises til DBI retningslinjerne og 232. Anlægstype: AGA, automatisk gasalarmanlæg. Formål: Formålet med et automatisk gasalarmanlæg er at detektere tilstedeværelsen af eksplosionsfarlige gasser og herefter iværksætte egnede beskyttelsesforanstaltninger som kan omfatte både aktivering af brand- og eksplosionssikringsforanstaltninger samt alarmering af truede personer og redningsberedskabet. Gasalarmanlægget kan også benyttes til at måle andre gastyper end de eksplosionsfarlige gasser. Disse gasdetektorer skal så blot tilsluttes selvstændige grupper i AGAanlæggets kontrol- og indikeringsudstyr. Detektorer til måling af ikke-eksplosionsfarlige gasser tillades ikke at aktivere brand- og eksplosionssikringsforanstaltninger. Funktionen i et AGA-anlæg er netop at registrere gasser inden koncentrationen af disse eksplosionsfarlige gasser bliver så høj, at LEL værdien for den pågældende gastype overskrides. Dersom dette sker, vil en tændkilde kunne forårsage, at en antændelse og efterfølgende eksplosion finder sted. Derfor giver det ikke nogen mening, at man etablerer kald af redningsberedskabet blot på baggrund af alarm fra AGA-anlægget. Hvis der i forvejen er overført en brandalarm fra et ABA-anlæg, så kan en gasalarmmelding fra AGA-anlægget være en supplerende melding, som redningsberedskabet kunne ønske overført. Det stedlige redningsberedskabs tilslutningsbetingelser skal dog altid overholdes. Oftest er et AGA-anlæg udført med 2 selvstændige alarmudgange. Begge udgange er kendetegnet ved, at alarm gives inden gassernes LEL niveau opnås. 1. alarmgrænse anvendes derfor oftest som en lokal opmærksomhedsalarm, der fortæller, at der er detekteret en utæthed. 2. alarmgrænse benyttes oftest yderligere til at aktive forskellige foranstaltninger til at mindske eksplosionsfaren, eksempelvis aktivering af ventilation og/eller afbrydelse af tændkilder. Detektering af gasser kræver et vist kendskab til gassernes fysiske egenskaber. Dette handler om en række faktorer som temperatur, tryk, massefylde med mere. Detektorerne skal kalibreres til den/de gasser, der ønskes detekteret på for at målingen kan blive troværdig. Denne kalibrering er i sig selv en opgave, der kan kræve grundig omhu. Gasserne måleværdi repræsenteres oftest med en analog måleværdi i form af en strøm eller en spænding. Strømmene er eksempelvis 0 20 ma eller 4 20 ma og spændingerne ligger typisk på 0 1 Volt eller 0 10 Volt. Visse typer af gasdetektorer kan kommunikere over en dataforbindelse.

33 For de analoge repræsentationer bør installationsforhold med jording, EMC med videre selvfølgelig udføres omhyggeligt så centraludstyret ikke giver anledning til blinde alarmer. For at reducere blinde alarmer kan/skal der etableres signal- og alarmbehandling efter beskrevne metoder. Centraludstyret skal overvåge samtlige systemdele og forbindelser og melde fejl, dersom noget ikke fungerer, som det skal. Et AGA-anlæg skal installeres med et minimum af alarmgivere. Antal, art (optisk/akustisk) og funktionalitet pulserende/fast med/uden lokalafstilling) afhænger af de faktiske forhold og kan derfor ikke beskrives generelt. Alle informationer, der kan hentes ud af AGA anlægget må benyttes i andre sammenhænge men sammenkoblingen/integrationen skal ske efter anvisningerne i reglerne. Der må også videregives signaler til AGA-centraludstyret. Her er der dog begrænsninger for, hvad der må styres/videregives. For yderligere specifikke krav til automatiske gasalarmanlæg henvises til DBI retningslinjerne og DBI forskrift 233. Anlægstype: AVS, automatisk sprinkleranlæg. Formål: Formålet med et automatisk sprinkleranlæg er at detektere en brand og slukke den med vand i begyndelsesfasen eller at kontrollere branden, indtil den kan slukkes med andre brandbekæmpelsesmidler. Myndighedskrævede sprinkleranlæg skal udføres med alarmafgivelse til Redningsberedskabet via DS/EN 54 certificeret udstyr. Alarmen skal ske fra en pressostat med indikator, der placeres så tæt som muligt ved alarmventilen. (En kontraventil, der også igangsætter den vanddrevne alarmklokke, når sprinkleranlægget aktiveres.) Anlæggene kan opbygges med flowswitche, der kan give en lokal melding om, hvor i bygningsmassen aktiveringen er sket. Sprinkleranlæg kan udføres på flere forskellige måder, hvorfor følgende anlægstyper findes: Våde anlæg. Tørre anlæg. Pre-action anlæg. Deluge anlæg. Atrium sprinkler. Våde anlæg: Våde anlæg er opbygget med et konstant vandfyldt rørsystem, hvor vandet alene holdes tilbage ved hjælp af en glasbulb/smelteled, der holder sprinkleren lukket. Ved høje temperaturer ophæves fastholdet og vandet kan passere ud. Samtidig aktiveres en

34 pressostat, der typisk via en konventionel ABA-central overfører alarmmeldingen til Redningsberedskabet. Et vådt anlæg består derfor mest af en mængde VVS komponenter og i bedste fald kun nogle ganske få elektriske systemdele. Tørre anlæg: De steder hvor der ikke kan garanteres at omgivelsestemperaturen kan holdes indenfor området mellem +5º og +95º skal der installeres tørre anlæg. Tørre anlæg er normalt fyldt med luft eller inaktiv gas under tryk over den tørre alarmventil og med vand under tryk under den tørre alarmventil. Der skal installeres en permanent luft-/inaktiv-gasforsyning til vedligeholdelse af trykket i rørnettet således at trykket holdes inden for et nærmere bestemt niveau. Dette medfører krav til trykovervågning samt styring af tilførsel af luft-/inaktiv gas. Pre-action anlæg: Der findes 2 typer pre-action anlæg, Type A og type B. Pre-action anlæg, type A Dette er et normalt tørt anlæg, hvor alarmventilstationen aktiveres af et automatisk ABA-anlæg, men ikke af sprinklernes åbning. I tilfælde af fejl i ABA-anlægget, skal pre-action anlægget fungere som et tørt anlæg. Trykket af luft/inaktiv gas i anlægget skal til stadighed overvåges. Det bør overvejes at installere en hurtigt åbnende manuelt betjent ventil på et hensigtsmæssigt sted, således at pre-action ventilen kan aktiveres i nødsituationer. Type A er formålstjenligt ved risici, hvor omkostningerne eller ulemperne ved vandskade er meget høje. Det må anses for sandsynligt, at ABA-anlægget detekterer en brand på et tidligt tidspunkt før sprinklerne udløser således at andet slukningsudstyr med held kan benyttes for at forhindre udløsning af sprinklere. Såfremt der er fejl i ABA-anlægget, skal type A kunne fungere som et tørt anlæg, men de ansvarlige er adviseret om, at ABA-anlægget ikke er funktionsdueligt. Pre-action anlæg, type B Dette er et normalt tørt anlæg, hvor alarmventilstationen enten aktiveres af et automatisk ABA-anlæg eller ved, at sprinklerne åbner. Uafhængigt af detektorernes funktion, får et tryktab i rørnettet alarmventilen til at åbne. Type B er anvendeligt til større tørre eller alternative anlæg, hvor en brand forventes at have en stor spredningshastighed. Den tidlige detektering af branden ved hjælp af ABA-anlægget vil sætte vand på anlægget, således at udløsningen af en sprinkler ikke forsinker vandet. En type B pre-action ventil vil fungere som en tør alarmventil også i tilfælde af, at ABAanlægget ikke fungerer.

35 De-luge anlæg: Et De-luge-anlæg er et anlæg, hvis rørnet er tilsluttet en speciel alarmventil, de-lugeventil, og hvor rørnettet er monteret med åbne sprinklere eller dyser. Aktiveringen sker på baggrund af et signal fra et ABA-anlæg, der åbner for vandet, for så at få udløst vand på én gang over hele det område, hvor branden er opstået og kan sprede sig. Atrium anlæg: Et atrium anlæg svarer lidt til et De-luge anlæg idet der også her er en sammenkobling mellem et ABA-anlæg og et AVS-anlæg med åbne sprinklere/dyser. Et atrium anlæg adskiller sig dog ved, at detekteringen og aktiveringen af sprinklerne skal ske på baggrund af både et signal fra detektering af røg samt et signal fra detektering af flammer. Først når begge detekteringer er til stede, må der åbnes for vandet. Hvis der kun er detektering fra ét brandkendetegn, skal dette blot resultere i traditionel brandalarmtilstand fra ABA-anlægget. En vigtig detalje er, at flammedetektorernes dækningsområde skal tilpasses atriumsprinklernes dækningsområde. Da et AVS anlæg rummer såvel el-installationer såvel som VVS-installationer, hvor elinstallationerne primært er bygget op omkring et ABA-anlæg, så vil dette ikke blive yderligere behandlet her. For yderligere specifikke krav til automatiske sprinkleranlæg henvises til DBI retningslinjerne , 232 samt 251/4001. Anlægstype: ARS, automatisk rumslukningsanlæg. Formål: Formålet med et automatisk rumslukningsanlæg (ARS-anlæg) er at iværksætte slukning af brand i lokaler eller i afgrænsede voluminer ved at sænke iltprocenten til et niveau, hvor branden ikke længere kan opretholde sig selv. For at opnå dette er det nødvendigt, at brand detekteres tidligt i brandforløbet, og at sekundære funktioner aktiveres. Anlæg, hvor mængden af slukningsmiddel bevirker, at iltprocenten kommer under 11% er der ekstra skærpede krav i henhold til forskriften. Her må man ikke kunne gå ind i rummet uden at anlægget bliver automatisk frakoblet, således at der ikke kan affyres flasker. (Her kunne eksempelvis et adgangskontrolanlæg eller blot en simpel kontaktfunktion kunne komme i anvendelse.) Et ARS-anlæg bygges op over en DS/EN 54 certificeret centralenhed med dertilhørende eksterne komponenter. Såvel inde i det beskyttede volumen som udenfor rummet skal der være gule udløsetryk samt optiske og akustiske alarmgivere. Trykflaskerne med slukningsmidlet skal overvåges for tryktab og der skal etableres en elektrisk/pneumatisk/eller anden certificeret metode for aktivering af slukningsmidlet.

36 Den automatiske detektering skal ske med detektorer koblet i flerdetektorafhængighed eller ved hjælp af aspirationsanlæg med flere alarmgrænser. Inden aktivering af slukningsmidlet skal der være en fastsat tidsforsinkelse samt styringer til afbrydelse af ventilationen til volumnet, lukning af døre og vinduer, eventuel udkobling/afbrydelse af el/gas. Døre til et ARS beskyttet område skal være selvlukkende og må kun fastholdes i åben stilling dersom dette sker med et ABDL-anlæg. Centraludstyret skal overvåge samtlige systemdele og forbindelser og melde fejl, dersom noget ikke fungerer, som det skal. For sammenkobling/integration med et ARS-anlæg gælder de samme vilkår som for et ABA-anlæg. For yderligere specifikke krav til automatiske rumslukningsanlæg henvises til DBI retningslinjerne og DBI forskrift 253. DBI forskrift 253 anviser i øvrigt en mulighed for at benytte sekundære funktioner, der styres fra ARS-centralen. Anlægstype: Intelligente detektorer. Formål: Traditionelle detektorer til brandformål er oftest baseret på detektering af varme, røg, (røggasser) og/eller flammer. Der findes og benyttes også andre typer af detektorer. Aspirationsanlæg Aspirationsanlæg består af et rørnet, der er tilsluttet et detektorhus, hvor luft fra det overvågede område suges ind og analyseres for partikler hidrørende fra brandkendetegn. Sådanne detektorer anvendes i rene rum og kan give en ekstrem tidlig detektering, allerede inden en brand faktisk er startet. Derfor skal benyttelsen af en sådan detektor også ske under hensyntagen til installationskravene for de enkelte anlæg detektoren anvendes i forbindelse med. Aspirationsdetektorer skal konfigureres med et til anlægget tilhørende beregningsprogram, hvor lufthastighed, detektorfølsomheder, hulafstande, hulstørrelser og en række andre faktorer beregnes og fastlægges. Detektorerne skal være certificeret efter DS/EN 54. Videoanalyse Visse steder er anvendelse af kamera samt dertilhørende billedanalyse kunne indgå som et supplement til øvrige detektorsystemer. En af udfordringerne er at det kan være en udfordring at finde standarder, der beskriver følsomhed, dækningsområde, detekteringspålidelighed, kameraets lysfølsomhed og alle de øvrige parametre i et sådan et system, der har indflydelse på detekteringen.

37 Derfor vil denne type detektering oftest baseres på en faglig vurdering ud fra den aktuelle anvendelse. Multifunktions-/multikriterie detektorer Der findes branddetektorer, der kan registrere flere forskellige brandkendetegn i én og samme enhed. Anvendes detektorerne som multifunktionsdetektorer betyder det, at de i forskellige tidsperioder/situationer, kan skiftes mellem de forskellige detekteringsprincipper. Anvendes detektorerne derimod som multikriteriedetektorer kan mængden af blinde alarmer reduceres idet detektorerne skal detektere flere samtidige brandkendetegn før der meldes alarmtilstand. Omskiftningen vil i begge tilfælde typisk ske fra centraludstyret via datakommunikation. Anlægstype: Vandtågeanlæg. Formål: Et vandtågesystem er konstrueret til at detektere en brand og slukke den med vand i begyndelsesfasen eller at kontrollere branden, indtil den kan slukkes med andre brandbekæmpelsesmidler. Principielt er et vandtågeanlæg et sprinkleranlæg idet samme typedefinitioner anvendes blot med visse forskelle. I et vandtågeanlæg sikres en fin forstøvning af vandet, hvilket reducerer vandforbruget samt øger slukningsvirkningen. For yderligere specifikke krav til automatiske vandtågeanlæg henvises til DBI retningslinjerne , 232 samt 254. Anlægstype: Iltreducerende anlæg. Formål: Et iltreducerende anlæg er konstrueret til at holde iltprocenten på et konstant niveau, hvor en antændelse ikke kan finde sted. Principielt er et iltreducerende anlæg et rumslukningsanlæg, blot med den forskel, at der her fra starten er et permanent lavere iltkoncentration end de naturlige ~ 21 Volumenprocent. For yderligere specifikke krav til iltreducerende anlæg henvises til EN Fixed firefighting systems Oxygen reduction systems Design, installation, planning and maintenance. Anlægstype: Brandmandselevator. Formål: En Brandmandselevator er en elevator, som kan benyttes af redningsberedskabet, når der er opstået brand i bygningen. Brandmandselevatoren skal derfor have en strømforsyning, der sikrer, at brandmandselevatoren kan benyttes, hvis bygningens normale strømforsyning er afbrudt. Brandmandselevatoren kan under normale forhold anvendes

38 som en almindelig elevator, men skal i tilfælde af brand automatisk køre til stueetagen og må herefter kun kunne betjenes af redningsberedskabet, fx ved brug af særlig nøgle. For yderligere specifikke krav til brandmandselevatorer henvises til DS/EN "Brandmandselevatorer". Anlægstype: Røgalarmanlæg. Formål: Et røgalarmanlæg har til formål automatisk at varsle/alarmere personer i boligen ved en brand. Et røgalarmanlæg kan bestå af forbundne røgalarmer. Røgalarmanlægget i et bygningsafsnit bør alene give alarm i den brandmæssige enhed, f.eks. en bolig, hvor røgen registreres. Røgalarmanlægget afgiver ikke alarm til redningsberedskabet. For at sikre driften af røgalarmanlæg skal disse være tilsluttet bygningens normale strømforsyning og med batteribackup. Der varsles kun i den enkelte brandcelle/bolig. I bygninger, hvor der installeres røgalarmanlæg, skal der placeres mindst én røgalarm i hver brandcelle/bolig. For at sikre en hurtig og rettidig alarmering er det vigtigt, at afstanden mellem røgalarmerne ikke er for lang. Hvis en brandcelle/bolig er i flere etager, vil det give en hurtigere alarm, hvis der placeres mindst én røgalarm på hver etage. For at sikre så hurtig en alarmering som muligt, er det hensigtsmæssigt, at placere røgalarmer i hvert opholdsrum og gange/gangarealer. I rum der alene anvendes til køkken kan røgalarmer udelades, da det kan medføre mange utilsigtede alarmer. Hvis der i en brandcelle/bolig er mere end én røgalarm vil det være hensigtsmæssigt at røgalarmerne er serieforbundne, således at aktivering af en alarm medfører aktivering af alle alarmer i brandcellen/boligen. Et røgalarmanlæg er derfor at betragte som en samlet enhed med detekteringskredsløb, evalueringskredsløb, alarmeringskredsløb samt energiforsyning fra eget batteri og primær forsyning fra bygningens normale strømforsyning, alt samlet i én fysisk enhed. Ideen med at koble røgdetektorer på et indbrudsalarmanlæg eller andre centralanlæg til eksempelvis IBI installationer kan ikke nødvendigvis forsvares som værende lig med et røgalarmanlæg. Dette skyldes flere forhold: For det første bliver en sådan sammenkobling i givet fald en del af bygningens brandsikring og skal derfor opretholdes efter dette. For at sikre funktionaliteten skal forsyningssikkerheden opretholdes. Dersom røgdetektoren forsynes fra et centralt anlæg selv med tilsluttet central batteriforsyning så bør der stilles krav om anvendelse af funktionssikre kabler. Et røgalarmanlæg er også med egen alarmeringsfunktion. Igen bør der så være et krav om funktionssikre kabler til alarmgiverne i de områder, hvor røgdetektorerne er placeret.

39 I en røgdetektor i et røgalarmanlæg sker styringen af alarmeringen via kredsløbet i detektoren. Hvis aktiveringen af alarmgiveren skal gå over andet udstyr, bør dette udstyr være certificeret efter samme krav som det, der er gældende for røgdetektorer til røgalarmanlæg. Hvis det er muligt at trække informationer ud af et røgalarmanlæg, er man frit stillet til at benytte det i andre sammenhænge. For yderligere specifikke krav til røgalarmanlæg henvises til Eksempelsamling om Brandsikring af Byggeri. Anlægstype: BMS/CCF/SCADA med mere. Formål: BMS, CCF, SCADA samt mange andre benævnelser og forkortelser, er det, der tidligere har været omtalt som et Overvågningsanlæg. I sin enkelthed består et sådan anlæg af hardware/software, der kan indhente signaler og tilstande fra andre installationer samt endvidere i et vist omfang kan styre det/de tilsluttede installationer. Tillige er det muligt men ikke nødvendigvis accepteret at overvågningsanlægget kan benyttes til at foretage signalvurdering fra de tilsluttede installationer og på baggrund af dette foretage specifikke reaktioner i den samlede installation. Hvis en sådan centralinstallation skulle tillades at udøve signalvurdering med mere, så skal udstyret minimum være certificeret efter de standarder/normer, der ligger til grund for de enkelte installationstyper. Konklusion: Denne overordnede gennemgang af aktive anlæg, der kan indgå i en bygnings brandsikkerhed, har til formål at beskrive de krav til udstyr, funktionalitet og varianter med mere, der er for de forskellige anlægstyper. Kort fortalt handler de overordnede krav om følgende: Funktionalitet: (Aktive/passive ind- og udgange, overvågningskrav, signal- /alarmbehandling for tilpasning af anlægs følsomhed, anlægstilstande, anlægsreaktioner, krav til logning m.m.) Mulighed for interaktion med andet: Hvilke muligheder samt hvilke begrænsninger er montøren oppe imod når de forskellige anlægstyper eventuelt ønskes at skulle interagere med andre installationer. Komponentkrav: Certificerede systemer og systemdele, kabelkrav m.m. Projektering: Som minimum klarlægning af omfanget samt opdelingen af installationerne.

40 I TS 50398, der omhandler Integrerede og sammenkoblede anlæg, står der følgende: Introduction This Technical Specification describes the general requirements and configuration types for combined and integrated alarm systems which shall apply when one or more of the applications being integrated is an alarm application. In this document, the wording 'combined and integrated alarm system' is synonymous with 'integrated alarm system', which will mostly be used in the document. The prime considerations of this Technical Specification are to ensure that the individual alarm standards, requirements or guidelines are applied when they form a part of an integrated system solution with each other or with other (specified or unspecified) applications. Derfor er det vigtigt, at man kender de enkelte anlægsinstallationer og anlægskomponenters samlede overordnede krav, således integrationen/sammenkoblingen blot bliver et spørgsmål om metoden, der anvendes til at samle de enkelte dele med hinanden. Dette er primært også det, som TS handler om. ADK anlæg ADK og integration: Et adgangskontrol-anlæg egner sig fortrinligt til integration. Eksempel: Når en person via ADK-anlægget tildeles adgang til et rum/område, sker de på baggrund af ADK-anlæggets programmering, der låses døren automatisk op, dørautomatikken åbner automatisk døren, og indbrudsalarmen til pågældende rum/område frakobles. Der er ligeledes i TVO-anlægget lagret billeder af hændelsen. Samtidigt tændes lyset, varme og ventilation tilpasses brugeren/tidspunktet, der afleveres data til bogholderisystem om tidsstempling/komme-gå registrering osv. osv. Integration med ADK behandles særskilt i afsnit 5.0 ADK: Formål: Hvor: Hvordan: Adgangs Kontrol anlæg. At beskytte mennesker og værdier ved at registrere og styre personers adgang, samt at dokumentere personers tilstedeværelse/ankomst i specificerede bygningsafsnit eller områder. Ved at begrænse adgangen på/ved f.eks. døre, porte, lemme, elevator, PC, maskiner m.m. Med de fire Hv ord: Hvem, Hvor, Hvornår og Hvordan.

41 Hvem: Hvor: Hvornår: Hvordan: Kun personer med tildelt rettighed har adgang. Adgangsområderne begrænses til kun at omfatte de lokaliteter der er krævet for den enkelte person. Det kan sikres at der til et givet sikringsområde kun gives adgang i et specificeret tidsrum. Den enkelte dør tildeles et passende niveau afhængigt af bl.a. værdien i det sikrede / kontrollerede område. Eksempler på forskellige niveauer: Dør konstant ulåst Adgang ved brug af gruppekode Adgang ved brug af kort, brik, chip eller nøgle Adgang ved brug af kort samt PIN-kode Adgang ved brug af biometrisk identifikation samt kort + PIN Adgang konstant låst Systemdele som indgår i et ADK-anlæg: Identifikationsenheder (kortlæsere / biometrisk læser, tastatur og lign.) Funktionalitet Central-udstyr Låseenheder Energiforsyning (-er) Øvrige enheder som f.eks. dørpumpe, dørautomatik m.m. Identifikationsenheder: Enhed som identificerer personen, som skal have adgang (rettighed) Kan være tastatur, kortlæser, biometrisk samt en kombination af disse. Enheden kan læse kort, brikker, chip, biometri eller nøgle via direkte kontakt eller berøringsfrit / trådløst (prox). Fordel ved berøringsfri er mindre slitage på kort og læser. En ulempe kan være sikkerheden ved aflæsning af kortet. Ved valg af identifikationsenhed skal følgende overvejes: Funktionalitet Læsertype Sikkerhed på læser (sabotage, vandalsikker, evt. afluring af kode m.m.) Med / uden display Varmelegeme samt vind/vejrskærm Montagehøjde Osv.

42 Vælges biometrisk læser i et ADK-anlæg, bør der overvejes: Sikkerhed for unik identifikation af person Biometrisk læser-type Fejl accept-rate Fejl reject-rate Osv. Kort og korttyper: Kort og korttyper bør vælges, med omtanke på sikkerheden, samt overvejelser omkring anvendelse af ADK-kortet til evt. andre formål (kantine/automat-betaling og lign.) Korttyperne kan, udover at være kontaktkort/berøringsfri, vælges ud fra: Reed only - kort Reed and write kort Kortfabrikanterne tilbyder kort, som har meget blandet sikkerhed, hvad angår omgåelse og misbrug samt aflæsning og kopiering. Valg af korttype skal således også vælges med omhu, med tanke på hvad kortet skal benyttes til (ud over Adgang), og ikke mindst at kortsikkerhed bør være en faktor. Kortets størrelse/udformning spiller også en rolle, ligesom holdbarhed og læseafstand. Øvrige muligheder for identificering af person: Identifikation-enheder tilbydes i dag også med læsning af f.eks. smartphones via: QR koder Bluetooth NFC læsere Funktionalitet: Inden valg af udstyr, skal det vælges mellem tre typer af anlæg: Stand-alone enhed Offline enhed Online enhed Stand-alone er en enhed, som ikke har forbindelse/er en del af et ADK-system, og hvor enheden programmeres decentralt. Offline er en enhed, som ikke permanent er tilsluttet et ADK-anlæg. On-line er en enhed, som permanent er tilsluttet til ADK-anlægget. Centraludstyr: Centraludstyr til ADK-anlæg deles ofte op i centrale og decentrale anlæg.

43 I en central enhed (kendt fra f.eks. AIA-anlæg), sker signalbehandling i en centralt placeret enhed. Ulempe i et ADK-anlæg kan være, at hvis ADK-centralen går ned, går alle døre ned. I en decentral enhed sker signalbehandlingen i den decentralt placerede enhed (typisk placeret ude ved døren). Hvis den decentrale enhed går ned, vil kun den /de berørte døre gå ned. En decentral enhed/central styrer typisk enten én dør, alternativt finder der dør-controllere, som placeres decentralt, og styrer 4 døre (2, 4, 8, 16 eller 32 døre.) Efter kundes ønsker / behov programmeres centralen med rettighed til adgang på en/flere døre, til et område eller til virksomheden. Låseenheder: Ved valg af låseenhed bør følgende behandles: Mekanisk styrke / evt. EN-godkendelse (Grade) og/eller F&P registrering (låseenhed) Branddør / flugtvej Hastighed (åbning/lukning) Montage i dør eller karm Normal profil eller smal-profil Sikker kommunikation (mellem f.eks. lås og styreboks/controller/central) Egnet til formålet Låseenhedens tilstand ved svigt i forsyning Pris Af låsetyper kan nævnes: El-slutblik, elektro-magnet, magnet-lås, motor-lås, motor-slutblik osv. Energiforsyning: Et anlæg skal som minimum forsynes fra den offentlige energiforsyning (230V), og bør endvidere forsynes med alternativ energiforsyning, i tilfælde af net svigt. Øvrige enheder, som kan indgå i et ADK-anlæg: Dørpumper, dørpumper med elektrisk fasthold samt automatiske døråbnere er også enheder, som typisk styres/indgår i et ADK-anlæg. Lovgivning, standarder og normer, forskrifter samt regler: Nedenstående beskriver de interessenter, som beskriver eller stiller krav til et ADK-anlæg. Stærkstrømsbekendtgørelsen: Stærkstrømsbekendtgørelsen krav til ADK-anlæg omfatter bl.a.: Stærkstrømstilslutningen. Kabling (dimensionering af lederens kvadrat, fastgørelse, placering i kabelbakke/kanal, sideløbende ledere, respektafstande til stærkstrømskabler osv.).

44 Installationsgennemføringer Evt. krav til sekundær energiforsyning Standarder: DS-EN (Dansk Standard Europa Norm 50133) beskriver brugen af adgangskontrol til brug i sikrings-installationer. Forsikring & Pension: Forsikring & Pension har til ADK-anlæg udarbejdet en kravsspecifikation (september 2010/februar 2011) som henvender sig til ADK-installatørvirksomheder, som akkrediteres i.h.t. ISO 9001 kvalitetssikringssystemet. ADK-installationsvirksomheder, som er akkrediteret, kan ansøge om registrering på Forsikring og Pensions hjemmeside (liste over alle registrerede ADKinstallationsvirksomheder) Kravspecifikationen beskriver ADK-installationsvirksomhedens krav til: Personalets uddannelse Virksomhedens beredskab Virksomhedens underleverandører og samarbejdspartnere m.m. Virksomhedens forretningsgange og procedurer Dokumentation (omfang, opbevaring, adgang til osv.) Kravsspecifikationen beskriver, at virksomheden skal projektere og installere ADK-anlæg i overensstemmelse med Forsikring & Pensions Sikringskatalog. Sikringskataloget/Suppleringskataloget: Henvisningen til Sikringskataloget er mildt sagt uheldig, da der i Sikringskataloget 2014 ikke findes et emne, som beskriver ADK, installation og projektering. Forsikring & Pension besluttede før 2010, at ADK var et (af forsikringsselskaberne) evt. supplerende krav, og heraf ikke hører hjemme i Sikringskataloget, men i Suppleringskataloget. Problemet et p.t. (november 2016), at ADK i Suppleringskataloget har været under udarbejdelse siden oktober Kravsspecifikationen henviser således til at virksomheden projekterer og installerer, i overensstemmelse med et Sikringskatalog (eller nu Suppleringskatalog), hvori intet er beskrevet? Der er igennem langt tid arbejdet på en teknisk specifikation, som beskriver kravet til projektering og installation af et ADK-anlæg. Denne specifikation er p.t. ikke godkendt af Forsikring & Pension. Forsikring & Pension har tidligere lavet en vejledning til brug af ADK i sikrings-installationer. (Sikringskatalog april 2005, Fane 100) Vejledningen er udarbejdet som et værktøj til rådgivning og installation af ADK-anlæg.

45 AIA-kataloget: Forsikring & Pensions AIA-katalog (September 2016) beskriver kravet for AIA-installationer med et forsikrings-krav, hvori ADK indgår som en del af en installation. Kravet omfatter bl.a.: Kortlæsere udenfor sikret område Brug af nøgle og/eller kode (nøgle = fysisk medie, f.eks. nøgle, kort, brik, chip eller lign.) Antal kombinationsmuligheder (nøgle og kode) Brug af godkendte (registrerede) produkter Sabotage-overvågning Informationsgivning Betjening Integration med andre systemer Bygningsreglement: BR15 beskriver i relation til ADK-anlæg bl.a. kravet til: Flugtveje Redningsåbninger Døre i flugtveje samt krav om tilgængelighed/aflåsning Installationsgennemføringer Osv. EMC direktivet: EMC (Electromagnetic compatibility) beskriver utilsigtet frembringelse, spredning og modtagelse af elektromagnetisk energi/støj. ADK-anlæg skal som andre elektriske anlæg testes mod EMC, med det mål at sikre, at anlægget ikke lader sig forstyrre, eller støjer andre elektriske anlæg. Øvrige, som stiller krav til ADK-anlæg: Af andre, som stiller krav til et ADK-anlæg, kan nævnes: Kunder Rådgivere Fabrikanten Evt. AIA anlæg AIA og integration: Et AIA-anlæg vil være en indlysende komponent i et integreret anlæg. Komponenter som indgår i overvågningen på et AIA-anlæg kan sagtens tænkes ind i andre anlæg. F.eks. kan en åbningskontakt med det formål at konstatere åbning/indbrud også indgå et ADK-anlæg, for dørens status (åben/lukket) ønskes overvåget.

46 Inden integration mellem et AIA-anlæg og øvrige systemer påbegyndes, skal der kortlægges, hvorvidt AIA-installationen er omfattet af et forsikrings krav. Er dette tilfældet, skal Forsikring & Pensions forskrifter følges. Her henvises til AIA katalogets fane 110 samt Sikringskataloget kapitel 2. ntegration med AIA-anlæg behandles særskilt i afsnit 5.0 AIA: Automatisk Indbruds Alarmerings anlæg Formål: Indbrudsalarmanlæg, der er projekteret og installeret i henhold til AIA-kataloget, har det formål, at de automatisk skal registrere indbrud eller forsøg på indbrud så tidligt som muligt. Indbrudsalarmanlægget skal herefter afsende alarm til en kontrolcentral, så en reaktion kan iværksættes og eventuelle følgeskader begrænses. Indhold: Indhold behandles ikke på dette modul. Det forudsættes at deltageren har gennemført og bestået modul 1.5 (AIA og TV-overvågning), hvor deltageren arbejder med modulets mål (vejlede, udvælge, installere og udføre service på AIA- anlæg, samt instruere slutbrugeren i brugen af anlægget) TVO - anlæg TVO og integration: Et TVO anlæg vil være en indlysende komponent i et integreret anlæg. Ud over den præventive effekt, som et TVO anlæg har, er anlæggets styrke bl.a. at kunne verificere alarmer eller hændelser som detekteres/registreres i øvrige systemer (f.eks. i ABA, ADK og AIA anlæg) Integration med TVO-anlæg behandles særskilt i afsnit 5.0 TVO: TV - Overvågning (ofte benævnt CCTV eller ITV etc.) Formål: TV overvågning har til formål at overvåge og dokumentere samt evt. lagre billeder/optagelser (hændelser) fra områder / arealer. TV overvågning kan ligeledes benyttes til verificering af alarmer eller hændelser som er detekteret i øvrige overvågningssystemer, f.eks. med det mål at en kontrolcentral på baggrund af billeder fra TVO anlægget kan sætte en reaktion i gang. Indhold: Indhold behandles ikke på dette modul.

47 Det forudsættes at deltageren har gennemført og bestået modul 1.5 (AIA og TV-overvågning), hvor deltageren arbejder med modulets mål (vejlede, udvælge, installere og udføre service på TVO - anlæg, samt instruere slutbrugeren i brugen af anlægget) Fortrådet kontra trådløse anlæg, muligheder og begrænsninger Muligheden for at implementere trådløse systemer og/eller detektorer i et integreret sikringsanlæg er oplagt. Fordelene kan være mange. Ingen besværlige kabeltræk, hurtig opsætning og installation, attraktive priser osv. Disse besparelser i anlægsomkostninger skal dog holdes op imod: Prisen på trådløse detektorer er oftest dyrere end tilsvarende trådførte. Vedligeholdelsen/service på trådløse systemer er oftest forbundet med øgede omkostninger (batteri-skifte osv.) Trådløse systemer som indgår i forsikringsgodkendte AIA-anlæg skal være godkendte, og er p.t. (2016) kun godkendte til brug i privathjems-anlæg samt mindre erhvervs-installationer (op til og med sikringsniveau 40.). Trådløse systemer er oftest begrænset i anlæggets størrelse (antallet af enheder/detektorer). De trådløse systemer har en begrænset rækkevidde. Oplyses der fra fabrikanten en rækkevidde på meter, er den opgivet i fri sigt, hvilket aldrig er muligt/tilfældet. Rækkevidden begrænses og udfordres af bl.a. stål- og stålarmerede bygningsdele, mekaniske sikringsgitre, folier og UV-film på vinduer, mørklægnings gardiner, som kan indeholde metaller, samt alu-kraft osv. De frekvenser som trådløse anlæg/detektorer benytter, er IKKE dedikeret til alarm- og overvågnings anlæg. Frekvenserne (433 MHz samt 868 MHz) benyttes ligeledes til alle andre systemer, som måtte ønske at sende/modtage trådløse signaler. Af trådløse anlæg som benytter samme frekvenser kan nævnes: termostat- og varmeregulering, markise- og gardin-styring, musik og højttaler anlæg, ringeklokke, port-åbner og dørautomatik osv. Disse anlæg vil/kan således skabe konflikt og signalkollision på overvågningssystemet. Jamming er ligeledes en faktor, som skal tages i betragtning, inden trådløse systemer implementeres i et sikringssystem. Der skelnes her mellem to former for jamming. Tilsigtet jamming, og ikke tilsigtet jamming. Tilsigtet betyder, at man (læses: tyv med det formål at begå indbrud) med indkøbt udstyr og lægger støj ud på frekvensbåndet (jammer), med det formål at forhindre kommunikation mellem sender/detektor og modtager/central i et sikringsanlæg. Når modtageren/centralen ikke kan modtage signaler fra senderen/detektor, har tyven frit spil. Utilsigtet jamming har samme effekt (forhindrer at modtager/central kan høre fra en sender/detektor), men sker utilsigtet, og sker på baggrund af andre enheder, som sender på samme frekvensbånd. (Eksempelvis radioamatører, der benytter 70 cm. båndet MHz.)

48 Alarmtransmission til alarm- og vagtcentraler, kontrolcentraler, protokoller, sikkerhed samt transmissionsveje Transmission fra et sikringsanlæg til en kontrolcentral omfatter: Er der et forsikringskrav som skal overholdes? Kræves transmissionsudstyret godkendt (registreret)? Kræves der at modtageren (kontrolcentralen), skal være godkendt? Aftale med KC/modtager (skriftlig aftale mellem kunde/installatør og KC) Forholdsordre (reaktion i tilfælde af alarm) Hvilke protokoller (SIA, Contact ID, Scancom eller andre) sendes til KC Hyppigheden, hvormed modtagerudstyret på KC skal overvåge sikringsanlægget Sikkerhed for substitution af transmissionsudstyr samt kryptering af signaler Antal transmissionsveje (primær - og evt. sekundær) Trådløs frekvens (2G, 3G, 4G, signaldækning, pålidelighed, GSM eller GPRS m.m.) Jamming af det trådløse signal fra transmissions-udstyret Der er således mange elementer som skal overvejes, inden et transmissionsudstyr vælges, konfigureres og idriftsættes. Er transmissionssystemet omfattet af et forsikringskrav (AIA-kravs-anlæg), skal kravene i AIA-katalogets fane 160 følges. Idriftsættelse af anlæg samt brug af driftsjournal Inden et el-teknisk anlæg / sikringsanlæg afleveres, skal anlægget idriftsættes og testes. Her henvises til relevante krav for det specifikke anlæg fra bl.a. Stærkstrømsbekendtgørelsen, AIA-kataloget, Sikringskataloget, DBI retningslinjer samt kommunalbestyrelsen m.v. Et idriftsættelsesskema har til formål at dokumentere at sikringsanlægget funktioner og procedurer er testet og fungerer, samt at instruktioner i brugen af sikringsanlægget er givet, således at anlægget korrekte brug er sikret. Skemaet for idriftsættelse er endvidere en del af det krævede kvalitetssikringssystem. Har man udfyldt et idriftsættelsesskema med de rigtige data, har man som montør ved service-besøg samt i fejlfindings-opgaver et meget stærkt værktøj, hvor f.eks. spændingsniveauer kan sammenlignes med før/efter fejl niveau. Driftsjournalen kan både være et elektronisk dokument som en bog, som opbevares på/i sikringsanlægget. Driftsjournalen har til formål at dokumentere hændelser som udføres/sker på sikringsanlægget.

49 Driftsjournalen er alene et internt redskab, som skal være en hjælp for installatøren. Eks.: Vægter har tre gange været hos kunden efter alarm på detektor, og kan på anlægsstedet ikke konstatere indbrud eller fejl. Montør tilkaldt og foretaget kundebesøg, og kan konstatere, at detektoren virker som den skal. I driftsjournalen fremgår det, at alle alarmer kommer fra samme detektor. Her bør montøren således efter tre vægterbesøg samt montør besøg vurdere, om der er fejlkilder i rummet, om installation er fejlbefængt, eller detektoren med fordel kunne flyttes eller udskiftes med en f.eks. kombidetektor, som ikke har samme fejlkilder. I driftsjournalen noteres alle hændelser (idriftsættelse, overdragelsesdato, service-besøg, anlægs-udvidelse, fejlfinding, betjeninger som eksempelvis udkoblinger med mere.) Service på anlæg, frekvens og omfang samt værktøjer til service Formålet med at udføre service på et sikringsanlæg er at tilse, at kunden har et sikringsanlæg, som til stadighed er i funktionsdygtigt stand. Ajourføring af kundens dokumentation samt inspektion på anlægsstedet for at identificere ændringer, fejl og/eller mangler i forhold til anlæggets funktion og krav er ligeledes et vigtigt element i det at servicere kunden. Service på sikringsanlæg omfatter følgende: Er der et krav om at kunden får sikringsanlægget serviceret? (Bygningsreglement, DBI retningslinjer, Forsikring & Pensions AIA-katalog, m.m.). Hvem kan/må udføre service? (kræves det at firmaet som udfører service er godkendt, akkrediteret, registeret eller lignende). Servicekontrakt (pris, udryknings-tid, hvad er omfattet, omfang og hyppighed m.m.). Hvor ofte skal sikringsanlægget serviceres? Omfanget af service (hvad er omfattet) Har installationsvirksomheden procedurer, som giver servicemontøren et værktøj til at oplyse kunden om, at sikringsanlægget eller dele af anlægget ikke fungerer efter hensigten? (ved servicebesøg konstaterer montør f.eks. bygningsmæssige ændringer/udfordringer eller genstande placeret foran detektorer, som forhindrer at anlægget eller dele af anlægget ikke opfylder krav til virkemåde/funktion). Servicerapport. (skal der efter udført service udarbejdes en rapport, som ud over foretaget service, også dokumenterer anbefalinger til forbedring og rettelser på kundes anlæg) Hvad kan/må serviceres/testes udefra (remote fra f.eks. servicecenter/kc eller fjernopkoblet montør), og hvad kræver tilstedeværelse? Sikkerhed omkring fjernopkobling. (krypteret forbindelse, VPN forbindelse, beskyttet PC og/eller server, Firewall, Cloud osv.). Værktøjerne til service afhænger meget af opgaven, og om servicen foretages hos kunden, eller om hele eller dele af den udføres med f.eks. fjernopkobling.

50 Gode procedurer i installationsvirksomheden og adgang til skabeloner er uundværlige værktøjer. Adgang til en PC/tablet/Smartphone er ligeledes et krav, når der skal udføres service. Adgang og udvikling af App s til sikringsanlæg er ligeledes i voldsomt udvikling, og kan være et nyttigt værktøj til service (bemærk at fjernadgang via PC, Tablet og Smartphone kan være forbundet med restriktioner og krav, ved f.eks. AIA-forsikringskravs-anlæg) Øvrige værktøjer afhænger af det anlæg som skal serviceres, men kan omfatte: multimeter, div. testudstyr til detektorer, rensevæske, batteri-tester, oscilloskop osv. Aftaler om service og vedligehold En aftale mellem anlægs-installatør og kunde kan omfatte (enten/og): Garantiaftale Hvad er omfattet af garantien, hvor længe er der garanti Pris på evt. tilkøb af forlænget garanti Evt. krav til serviceaftale Konsekvens ved overtrædelse af garanti-aftale Evt. support (indenfor tidsrum?) Pris? Serviceaftale Hyppighed af servicebesøg Omfang af service Evt. support (indenfor tidsrum?) Pris? Driftsaftale Hyppighed af servicebesøg Omfang af service Driftsgaranti (går anlægget ned, genetableres det indenfor x timer) Evt. fuld service (defekt udstyr udskiftes uden omkostning for kunden, også udenfor garantien) Evt. support (indenfor tidsrum?) Pris? Aftalen kan ligeledes omfatte leje/køb af sikringsanlæg, tillæg ved f.eks. transmission / tilslutning til KC, køb af data-trafik (abonnement til teleudbyder), vægter/vagt-ydelser, udskiftning af batterier til trådløse enheder osv. Af aftalen bør ligeledes fremgå krav og/eller betingelser ved opsigelse af aftale. Vejledning af ejer/slutbruger samt udlevering af nødvendig dokumentation Formålet med at vejlede slutbruger / ejer er, at sikre at oplysning om sikringsanlæggets korrekte brug og funktion, således at uønskede alarmer og fejl undgås.

51 Udlevering af den nødvendige dokumentation sikrer ligeledes, at kunden på et hvilket som helst tidspunkt kan finde oplysning om anlæggets korrekte brug og funktion. Omfanget at dokumentation samt krav til udlevering af dokumentation kan variere fra de forskellige sikringsanlægs-typer, og hvorvidt kunden ejer eller lejer/leaser anlægget. Dokumentation som er nødvendig at udlevere kan omfatte: Brugerinstruks samt betjeningsvejledning (på dansk eller andet sprog, efter aftale) Installationserklæring (til det/de sikringsanlæg som måtte være omfattet af et krav, som f.eks. AIA, TVO, ADK, Tågesikringsanlæg osv.) Installationsdokumentation (vedr. kravs-anlæg, se f.eks. omfang og krav under respektive kravspecifikationer) Instrukser om forholdsregler i tilfælde af anlægssvigt

52 Valg af materiel Valg af udstyr i forhold til krav fra forsikringsselskab, EN-standarder, normer, byggeloven, vejledning og kundebehov Inden udstyr til løsning af en opgave kan vælges, er der flere hensyn der skal tages. Disse kan omfatte: Kundeønsker/krav (pris, design, funktionalitet osv.) Forsikringskrav (godkendt/registreret udstyr, sikringsniveau, certificeret/registreret sikringsinstallatør, evt. supplerende krav.) Rådgivere/arkitekt/ingeniør specificerer krav ved f.eks. opgave i udbud (er der beskrevet krav i udbudsmaterialet, som har betydning, inden en pris gives?) Øvrige (normer, standarder, byggeloven osv.) Udstyrsklasser og sikringsniveauer, sammenhæng samt krav til godkendelser af udstyr I forbindelse med projektering af et sikringsanlæg, hvori der indgår et AIA-anlæg med forsikringskrav, er der særligt skærpede krav til valg af udstyr. En af AIA-installatørvirksomhedens største udfordringer er at sikre, at det udstyr som vælges opsat, er registreret hos Forsikring & Pensions hjemmeside på installationstidspunktet. Ved valg af udstyr er der i F&P s AIA-katalog pr. september 2016 specificeret nye retningslinjer for såvel brug af udstyr i nye installationer som udstyr der udskiftes/repareres i eksisterende installationer (se AIA-katalog, Fane 30 Punkt 5). Udstyret skal endvidere være registreret i en udstyrsklasse som modsvarer det sikringsniveau som er fremsat af forsikringsselskabet (se figur)