NOTAT. Rette vedkommende. Fakta om Ørestad Fælled Kvarter. Fakta om Ørestad Fælled Kvarter - opdateret maj 2017

Transkript

1 NOTAT Til: Rette vedkommende Fra: By & Havn Emne: Fakta om Ørestad Fælled Kvarter Fakta om Ørestad Fælled Kvarter - opdateret maj 2017 Nærværende notat vedrørende byudviklingen af Ørestad Fælled Kvarter i Ørestad er udarbejdet med henblik på at skabe faktuelt overblik. Vedhæftet er desuden to kortbilag, der illustrerer det udpegede projektområdes geografiske placering. 1. Relevante tal for byudviklingen Grundarealer Det samlede areal på Amager Fælled er ca. 318 ha svarende til m2. Det samlede areal på Kalvebod Fælled er ca ha svarende til m2. Ørestadsarealet som fastlagt i Lov om Ørestaden m.v., 1992, er på 310 ha svarende til m2. By & Havns matrikel på Amager Fælled er ca. 40 ha svarende til m2. Projektområdet, der er afgrænset i Lov om Ørestaden m.v., 1992, er ca. 19 ha, svarende til m2. Det svarer til et areal, der er: o Mindre end halvdelen af By & Havns samlede matrikel på Amager fælled o Ca. 6 % af Amager Fælled o Ca. 1 % af Kalvebod Fælled Både Amager Fælled og Kalvebod Fælled indgår i Naturpark Amager, som også omfatter Kongelunden og Sydamagers kystlandskab. Naturpark Amagers samlede areal er på ha svarende til m2. Forventelig fordeling på anvendelse: Indenfor det udpegede projektområde på ca m2 bliver Ørestad Fælled Kvarter en tæt og intim boligby med ca etagemeter (inklusive p-huse), svarende til en bebyggelsesprocent på ca Ca etagemeter boligbebyggelse. Det svarer til boliger og ca indbyggere

2 Ca etagemeter daginstitutioner Ca etagemeter supermarked / dagligvarebutik Ca etagemeter p-hus / p-anlæg svarende til pladser Side 2 2. Konkurrenceopgaven Konkurrenceopgaven bestod i at udarbejde en masterplan for det sidste bykvarter i Ørestad, primært med boliger. Masterplanen skulle rumme ca etagemeter byggeri og forholde sig bevidst til Ørestads grønne kontekst, som by på kanten af fælleden, med potentiale for et bæredygtigt hverdagsliv. Fokus i konkurrenceopgaven var opsummeret i en række visionspunkter. I visionen skal Ørestad Fælled Kvarter: Udvikles til et variationsrigt bykvarter af høj arkitektonisk kvalitet i frodige, grønne rammer. Være en visionær urban fortolkning af at bo på fælleden. Styrke og supplere Ørestads grønne og blå profil med naturrige vandrum, å-løb, artsrige biotoper og vådområder. Byde på et antal særlige identitetsgivende byrum eller bygninger, som pejlemærke for kvarterets underområder og som repræsentanter for stedets egenart. Definere byggefelter af varierende størrelse. Fortolke bykvarter på kanten af fælleden til et rigt og bæredygtigt storbyliv. Bæredygtighedscertificeres efter DGNB standarden på bydelsniveau til minimum niveau guld. 3. Vinderprojektet Den 13. oktober 2016 blev vinderen af projektkonkurrencen om en ny masterplan for Ørestad Fælled Kvarter offentliggjort. Vinderteamet er Vandkunsten, Marianne Levinsen Landskab, Dansk Energi Management & Esbensen og Norconsult-Wessberg.

3 I løbet af foråret 2017 er masterplanforslaget kvalificeret i et samarbejde mellem konkurrencevinderne, By & Havn og Københavns Kommune. Det er By & Havns målsætning at bæredygtighedscertificere byområdet efter DGNB standarden, og dette arbejde er igangsat samtidig med kvalificeringen af masterplanen. Kvalificeringen af masterplanen skal danne udgangspunkt for forslag til lokalplan, som skal vedtages i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune. Side 3 Vinderprojektets masterplan foreslår at friholde den vestligste del af projektområdet for byggeri og derigennem bevare naturen og de vådområder, der er her. Selve bebyggelsesplanen er opdelt i fire afgrænsede kvarterer, som adskilles af brede landskabskiler. Bebyggelserne er underopdelt i større eller mindre karreer, der har en direkte kontakt med det omgivende landskab, og de enkelte bebyggelser er bundet op på et fintmasket og sammenhængende grønt stisystem. Området fredeliggøres mest muligt for biltrafik ved at placere den primære bygade i den østlige del og placere parkering i tre p-huse langs Ørestads Boulevard. 4. Konkurrenceområdet og baggrund herfor I 1992 blev Lov om Ørestaden m.v. vedtaget, og i den forbindelse blev det samlede Ørestadsareal fastlagt, herunder hvilken del af Amager Fælled, som skulle høre med til Ørestad. Hele det areal, der er udlagt til byudvikling af Ørestad (herunder projektområdet for Ørestad Fælled Kvarter), er ikke omfattet af fredninger jf. afsnit nedenfor om Amager Fælleds historie samt projektområdet. I 1994 blev der udskrevet en konkurrence for en samlet helhedsplan for Ørestad. Det finske forslag (efterfølgende kaldet ARKKI) blev valgt bl.a.

4 med baggrund i Ørestadsrådets anbefaling af dette forslag og ligeledes med et enstemmigt Ørestadsråd, blev projektområdet udpeget. Ørestadsrådet bestod af tre arkitektfaglige personer og en repræsentant fra hhv. Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Friluftsrådet. Side 4 Afgrænsningen af projektområdet til Ørestad Fælled Kvarter blev lovfæstet i 1995 i Lov om ændring af lov om Ørestaden mv. Se desuden Helhedsplanen om Ørestaden 1995, inklusiv bilag med udtalelser fra hhv. Ørestadsrådet og Danmarks Naturfredningsforening samt Friluftsrådet. By & Havns samlede matrikel på ca. 40 ha (jf. kortbilag) er i henhold til Lov om ændring af lov om Ørestaden mv., 1995, samt Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S, 2007, delt i et område, der skal anvendes til naturpleje med mulighed for anlæg af stier samt et projektområde, som udgør konkurrenceområdet for bebyggelse. Placeringen af Ørestad Fælled Kvarter og Sundby metrostation er planlagt i sammenhæng. Mod øst afgrænses projektområdet af Ørestads Boulevard og metrolinjen, mod nord af Grønjordssøen, mod syd af Vejlands Allé og mod vest af hhv. den fredede del af Amager Fælled og den øvrige del af By & Havns matrikel. Projektområdet strækker sig fra Vejlands Allé ca. 750 meter mod nord. Og mod vest er projektområdet ca. 430 meter på det bredeste stykke.

5 Kortet viser det samlede areal, som oprindeligt var udlagt til byudvikling af Ørestad (1992) samt det areal, der efterfølgende blev udpeget til projektområde på baggrund af anbefaling fra Ørestadsrådet (1995). Side 5

6 5. Planforudsætninger I Københavns Kommuneplan 2015 er området fastlagt som B4-område med en bebyggelsesprocent på 150, en maksimal bygningshøjde på 24 meter og et friarealkrav på 40 % for boliger og 10 % for erhverv. B4-området har en særlig bestemmelse, hvoraf det fremgår, at området i sin helhed skal søges udbygget som økologisk byområde, hvorfor stedets fremtidige programmering skal have særlig fokus på bæredygtighed. Kommuneplanen lægger derudover vægt på, at København skal vedblive at være en sammenhængende by med blandede og mangfoldige boligområder, hvor der er et varieret udbud af boliger. Side 6 6. Natur Der er registreret flere sjældne og fredede arter i den sydøstlige del af Amager Fælled, hvoraf nogle lever inden for det udpegede projektområde for Ørestad Fælled Kvarter. Inden for projektområdet er der registreret paddearterne spidssnudet frø og stor vandsalamander. De er begge omfattet af EU's habitatdirektiv, bilag IV, og dermed fredet på internationalt niveau. Det betyder, at By & Havn er forpligtet til at iværksætte tiltag, der bibeholder paddernes samlede levemuligheder i området omkring projektområdet. By & Havn gennemfører tiltag, der forbedrer levevilkårene for padderne uden for projektområdet, så deres samlede økologiske funktion i området opretholdes. Tiltagene omhandler etablering af nye vandhuller og oprensning af eksisterende vandhuller uden for projektområdet samt sikring af en passagemulighed mellem paddernes ynglesteder nord og syd for projektområdet. Oprensningen af eksisterende vandhuller og etablering af nye vandhuller foretages i perioden 16. januar 2017 og ca. tre uger frem. Når arbejdet er udført, vil bestanden af padder løbende blive overvåget for at sikre, at forbedringerne af paddernes leveforhold har effekt. Der er desuden fundet yderligere to paddearter (lille vandsalamander og grøn frø), som er fredet i henhold til national lovgivning. Det betyder, at Styrelsen for Vand og Naturforvaltning vil skulle søges om dispensation, såfremt paddearterne lever, hvor der skal bebygges. Der er ikke fundet planter (flora) indenfor projektområdet, som er fredet i henhold til international lovgivning. I nærheden af projektområdet er der fundet to orkidéarter, som er fredet i henhold til national lovgivning. Den ene orkidéart Sump-Hullæbe er fundet på et enkelt voksested på Amager Fælled uden for projektområdet, og den anden orkidéart Kødfarvet Gøgeurt er fundet på fire voksesteder på Amager Fælled, hvoraf et er på kanten af projektområdet. Såfremt der skal bebygges, hvor den sidstnævnte lever, vil Styrelsen for Vand og Naturforvaltning skulle søges om dispensation. Endelig er der fundet de to rødlistede arter, natsværmeren kridtugle og planten brændeskærm, samt 13 rødlistede svarmpearter. De rødlistede ar-

7 ter er sjældne, men ikke fredede. Data om svampearterne er relativt gammelt, og det er svært at sige, om de pågældende arter stadig findes på arealet. Side 7 Nogle af de rødlistede plantearter, som vokser inden for projektområdet, vokser kun på dette sted i København, men alle arterne findes også andre steder i Danmark, og flere af dem på Sjælland og i områder, der grænser op til Københavns Kommune. Brændeskærmsplanten er en af de rødlistede og sjældne planter i Danmark. Den vokser på projektområdet, men findes også uden for projektområdet både på Amager Fælled og andre steder på Amager. På verdensplan er brændeskærmsplanten ikke sjælden, men forekomsten på Amager er i udkanten af dens udbredelsesområde. Da planten i Danmark kun vokser på Amager, anbefales det i Københavns Kommunes udviklingsplan for Amager Fælled og det nordlige naturområde i Ørestad at forsøge at bevare den samlede bestand af brændeskærm. Derfor planlægges et forsøgsprojekt med at flytte nogle af brændeskærmsplanterne samt den jord, de lever i, til et velegnet sted på Københavns Kommunes område udenfor projektområdet. Forsøgsprojektet foretages i samarbejde med Københavns Kommune og Københavns Universitet. De naturforbedrende tiltag vedr. både padder og brændeskærm er en del af Københavns Kommunes fireårige Udviklingsplan for Amager Fælled og det nordlige naturområde i Ørestad. Udviklingsplanen blev vedtaget i december 2016 og er kvalificeret af Parkbrugerrådet og godkendt af Det Grønne Råd i København. Udover at følge anbefalingerne i Københavns Kommunes udviklingsplan vil By & Havn i den videre bearbejdning af masterplanen for Ørestad Fælled Kvarter vurdere, hvordan fællednaturen kan indgå som et vigtigt element i det nye bykvarter. Det kan desuden nævnes, at vinderforslaget til masterplanen for Ørestad Fælled Kvarter friholder den vestligste del af projektområdet for byggeri, hvor der bl.a. er vådområder og levesteder for padder. 7. Amager Fælleds historie samt projektområdet Allerede omkring Christian d. 4. s tid blev Amager Fælled benyttet til jagt, men også til militært brug. Kongerne jagtede harer, svaner, viber og sæler i området og et antal skanser og blokhuse blev anlagt. Projektområdet og øvrige dele af Amager Fælled har været militært skydeterræn for bl.a. artilleri i ca. 300 år. Fra brugte militæret Amager Fælled til øvelsesområde. Militæret har anlagt øvelsesværker i området, og der har været anlagt stier og mindre veje gennem blandt andet projektområdet. Sideløbende med militærets brug har Amager Fælled i århundreder også været et vigtigt græsningsområde for amagerbøndernes kvæg. Fælledens natur bliver også i dag plejet med græsning for at undgå, at arealet går i skov.

8 I forbindelse med opfyldningen af Vestamager har naturen langs den oprindelige kystlinje forandret sig tydeligste eksempel er dannelsen af en kunstig sø Grønjordssøen - umiddelbart nord for det udpegede projektområde. Side 8 Fra 1957 til 1974 blev Amager Fælled brugt som losseplads for dagrenovation og byggeaffald. Lossepladsens østlige grænse er ca. ved Ørestads grænse mod vest, hvilket kan ses på terrænforskellene. I 1974 blev Amager Fælled åbnet for offentligheden. I 1989 vedtog det daværende Hovedstadsråd en regionplan, hvoraf hoveddelen af Amager Fælled skulle udlægges til parkformål med almene fritidsformål. Amager Fælled blev senere fredet ved hhv. Kalvebodkile-fredningen i 1990 og Amager Fælled-fredningen i I 1992 blev Lov om Ørestaden m.v. vedtaget, og i den forbindelse blev det fastlagt, hvilken del af Amager Fælled, som skulle høre med til Ørestad. Hele det areal, der er udlagt til byudvikling af Ørestad (herunder projektområdet for Ørestad Fælled Kvarter), er ikke omfattet af de to ovennævnte fredninger. Afgrænsningen af selve projektområdet blev defineret på baggrund af en anbefaling fra Ørestadsrådet (jf. afsnittet om konkurrenceområdet ovenfor) og lovfæstet i 1995 i Lov om ændring af lov om Ørestaden mv.. I samme lovændring blev det bestemt, at naturområdet rundt om projektområdet og området omkring Grønjordssøen (inden for Ørestadsarealet) skal anvendes til naturpleje og etablering af stier. I 1998 blev der vedtaget en landskabs- og plejeplan for Amager Fælled (det Københavns Kommune i dag kalder en udviklingsplan ), som også omfattede By & Havns lovbestemte naturarealer i Ørestad. Plejeplanen blev udarbejdet af Københavns Kommune i samarbejde med By & Havn. Herefter er der blevet anlagt en landskabelig kanal samt tre høje, ligesom stisystemet er blevet udviklet. Udviklingsplanen er siden blevet revideret ca. hvert fjerde år. Seneste udviklingsplan er fra december I nyere tid (efter år 2000) er dele af Ørestadsområdet blevet overfladeryddet for ammunition af forsvaret. I den forbindelse var det nødvendigt at fjerne en stor del af træbeplantningen i området de træer, der blev tilbage, blev udvalgt i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Herudover blev der på de vådeste dele af projektområdet gravet render, da ammunitionsrydningen er vanskelig på vandfyldt jord. Renderne blev efterfølgende lukket i enderne for at stoppe dræningen. Der blev i 2015 foretaget en ekstra ammunitionsrydning af den vestligste del af projektområdet. I 2000 skete også en opfyldning med jord inden for byggefeltet tæt ved Sundby station. Jorden kom fra udgravning til Psykiatrisk Center Amager langs Digevej. Både jord og drænrender er synlige ved besigtigelse i dag.

9 Kort over konkurrenceområdet for Ørestad Fælled Kvarter Side 9

10 Luftfoto med projektområde for Ørestad Fælled Kvarter Side 10