Lissabon-traktaten og Grundloven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lissabon-traktaten og Grundloven"

Transkript

1 Lissabon-traktaten og Grundloven Landsretten har den 15.juni 2012 afsagt dom i sagen om Danmarks tiltrædelse af Lissabontraktaten. Sagen er ført af en række borgere mod statsministeren og udenrigsministeren. Det er sagsøgernes opfattelse, at loven om Danmarks tiltrædelse af Lissabon-traktaten er vedtaget i strid med grundlovens 20, idet dennes særlige krav til vedtagelse ikke har været fulgt. Landsretten har frifundet statsministeren og udenrigsministeren. Ved Landsrettens behandling af sagen deltog 5 dommere. Dommen er enstemmig. Landsretten havde ved en tidligere afsagt dom afvist at realitetsbehandle sagen. Ved en dom af 11. januar 2011 fastslog Højesteret imidlertid, at borgerne har en sådan retlig interesse i sagen, at de har søgsmålsret. Højesteret hjemviste derfor sagen til landsretten til realitetsbehandling. Det er efter denne behandling, at landsretten nu afsiger dom. Sagen angår Danmarks tiltrædelse af Lissabon-traktaten, som er sket i overensstemmelse med den almindelige procedure for lovgivning og for samtykke til indgåelse af traktater efter grundlovens 19. Spørgsmålet i sagen er, om Lissabon-traktaten indebærer sådanne ændringer i forholdet mellem Danmark og EU, at proceduren i grundlovens 20 skulle have været fulgt. Sagen angår med andre ord den nedre grænse for grundlovens 20. Domstolene har tidligere behandlet en sag om grundlovens 20. Det var Maastricht-sagen, der blev afgjort af Højesteret i Den sag angik Danmarks tiltrædelse af Maastricht-traktaten, som skete i overensstemmelse med proceduren i grundlovens 20. Spørgsmålet i den sag var, om de overladte beføjelser gik ud over rammerne for anvendelsen af grundlovens 20. Maastricht-sagen angik med andre ord 20 s nedre grænse. Grundlovens 20 lyder: "Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde. Stk. 2. Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindelige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i 42 fastsatte regler." Sagen var afgrænset til at omfatte 13 nærmere angivne traktatændringer, der ifølge sagsøgerne hver for sig eller samlet er af en sådan karakter, at proceduren i grundlovens 20 burde være iagttaget i forbindelse med Folketingets vedtagelse af lov nr. 321 af 30. april 2008 om ændring af loven vedrørende Danmarks tiltrædelse afef/eu. Landsretten fandt, at de af sagsøgerne fremhævede traktatændringer er kendetegnet ved

2 - for negles vedkommende at være ændringer, som angår bestemmelser, der ikke gives adgang til at vedtage retsakter med direkte virkning, herunder internationale forpligtelser uden relevans for grundlovens 20, - for andres vedkommende at indebære en udtrykkelig hjemmelsbestemmelse for at præcisere en kompetence, som Unionen allerede har på andet retsgrundlag, - for atter andres vedkommende at være ændringer i Unionens organisation, sammensætning og afstemningsregler, der ikke indebærer nogen emnemæssig udvidelse af traktaternes anvendelsesområde med deraf følgende overladelse af beføjelser i grundlovens 20's forstand og endeligt - for en sidste gruppes vedkommende at være traktatændringer omfattet af de danske forbehold. Landsretten fandt endvidere, at de af sagsøgerne fremhævede traktatændringer bedømt hver for sig ikke medfører, at det med Lissabon-traktaten er overladt til Unionen at udøve lovgivende, administrativ eller dømmende myndighed med direkte virkning her i landet eller at udøve andre beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder. Landsretten fandt, at det også gjaldt ændringerne samlet set. Landsretten fandt, at traktatændringerne heller ikke kan anses for at stride mod eventuelle retlige forudsætninger i forbindelse med Danmarks tidligere beføjelsesoverladelser til EU. Landsretten fandt endelig, at traktatændringerne heller ikke kan anses for at have medført, at Unionens identitet ikke længere er den samme med den virkning, at proceduren i grundlovens 20 skal bringes i anvendelse. Landsrettens afgørelse i sagen er nærmere begrundet således: "5.1. Landsretten skal under denne sag tage stilling til, om gennemførelsen i Danmark af de ændringer af EU's traktatgrundlag, der følger af Lissabon-traktaten, med rette er sket i medfør af den almindelige procedure for vedtagelse af love i grundlovens 41, eller om gennemførelsen krævede anvendelse af proceduren i grundlovens 20, stk. 2. Det er således den "nedre grænse" for anvendelsen af grundlovens 20, som udgør sagens centrale juridiske tema Grundlovens 20 har følgende ordlyd: " 20. Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde. Stk. 2. Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindelige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i 42 fastsatte regler." Som fastslået af Højesteret ved dommen gengivet i U H blev 20 indsat i grundloven med det formål at gøre det muligt for Danmark - uden ændring af grundloven at deltage i internationalt samarbejde, som indebærer, at det overlades til en mellemfolkelig organisation at udøve

3 lovgivende, administrativ eller dømmende myndighed med direkte virkning her i landet. Da det ikke med sikkerhed kunne forudsiges, hvilke former det mellemfolkelige samarbejde ville antage i fremtiden, blev der ikke foretaget nogen snævrere afgrænsning af, hvilke beføjelser bestemmelsen omfatter. Det var således tilsigtet at give vide rammer for adgangen til suverænitetsafgivelse. Det blev imidlertid fastslået i bestemmelsen, at suverænitetsafgivelse kun kunne ske "i nærmere bestemt omfang". Der blev endvidere lagt vægt på, at de skærpede krav til vedtagelse af lovforslag efter bestemmelsen frembyder en vidtgående garanti. Højesteret fastslog endvidere, at udtrykket "i nærmere bestemt omfang" må forstås således, at der skal foretages en positiv afgrænsning af de overladte beføjelser dels med hensyn til sagsområder. dels med hensyn til beføjelsernes karakter. Af det anførte følger blandt andet, at såfremt en mellemfolkelig myndighed - uden ændring, af grundloven - skal tillægges kompetence til at udfærdige retsakter, der skal gælde umiddelbart i Danmark med virkning for f.eks. private personer og virksomheder, kan dette kun ske under anvendelse af proceduren i grundlovens 20. Anvendelse af denne procedure er derimod ikke fornøden, såfremt den mellemfolkelige myndighed f.eks. alene tillægges kompetence til at udfærdige retsakter, der skal gælde for medlemsstaterne som folkeretlige forpligtelser, og hvor den pågældende retsakt kun får virkning for private personer og virksomheder, hvis medlemsstaten ved f.eks. inkorporering gør retsakten til en del af national ret. Gennemførelse i Danmark af ændringer af en traktat, der oprindeligt er gennemført efter proceduren i grundlovens 20, må kræve en ny procedure efter grundlovens 20, såfremt traktatændringen indebærer, at den mellemfolkelige myndighed overlades yderligere beføjelser til at udøve lovgivende, administrativ eller dømmende myndighed med direkte virkning her i landet. Dette må gælde såvel, når den mellemfolkelige myndighed f.eks. overlades adgang til at regulere nye sagsområder ved retsakter, der har direkte virkning her i landet for privatpersoner og virksomheder, som når karakteren af de retlige beføjelser, der er tillagt den mellemfolkelige myndighed inden for sådanne sagsområder, udvides. Såfremt en traktatændring alene indebærer indførelse af en udtrykkelig hjemmelsbestemmelse for at præcisere en kompetence, som den mellemfolkelige myndighed allerede har på andet retsgrundlag, foreligger der ikke en udvidelse eller ændring af den mellemfolkelige myndigheds beføjelser, som forudsætter anvendelse af proceduren i grundlovens 20. Ændringer i den mellemfolkelige myndigheds organisation, sammensætning og afstemningsregler, som ikke tillige indebærer en udvidelse af traktaternes saglige anvendelsesområde eller tillægger den mellemfolkelige myndighed retlige beføjelser af en ny og udvidet karakter, kan som udgangspunkt ikke anses for at indebære en sådan overladelse af beføjelser, som kræver anvendelse af proceduren i grundlovens 20. Folketinget og skiftende regeringer ses i overensstemmelse med denne retsopfattelse uden anvendelse af proceduren i grundlovens 20 i Danmark at have gennemført en række sådanne ændringer af retsgrundlaget for EF og EU siden Danmarks tiltrædelse i Disse ændringer har konsekvens været betragtet som ændringer af regler om, hvordan allerede overladte beføjelser skulle udøves af den mellemfolkelige myndighed. Det bemærkes, at det anførte udgangspunkt om, at proceduren i grundlovens 20 er ufornøden ved gennemførelse af de her omhandlede ændringer af organisatorisk og afstemningsmæssig karakter, kan tænkes fraveget, hvis ændringerne efter en konkret vurdering må anses for tilstrækkeligt vidtgående, herunder for eksempel hvis ændringerne er så omfattende, at myndighedens identitet ikke længere er den samme. I det omfang en traktatændring angår forhold, som er omfattet af de danske forbehold om

4 unionsborgerskab, euroen, overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender og forsvarsforbeholdet (jf. blandt andet tiltrædelseslovens 4, nr. "4, litra a og b, som indsat ved lov nr. 321 af 30. april 2008) er anvendelse af proceduren i grundlovens 20 ufornøden, 5.3. Sagsøgerne har tiltrådt de sagsøgtes afgrænsning af sagen til at omfatte 13 nærmere angivne traktatændringer, der ifølge sagsøgerne hver for sig eller samlet er af en sådan karakter, at proceduren i grundlovens 20 burde være iagttaget i forbindelse med Folketingets vedtagelse aflov nr. 321 af 30. april 2008 om ændring af tiltrædelsesloven. For så vidt angår spørgsmålet om omfanget af prøvelsen af den omhandlede lovs grundlovsmæssighed finder landsretten, at forhandlingsforløbet forud for vedtagelsen af Lissæbon-traktaten - herunder at regeringen eventuelt måtte have haft ønsker om at gennemføre ændringer i traktatudkastet med det formål at undgå en dansk folkeafstemning - ikke i selv har betydning for prøvelsesintensiteten. Det er således alene bestemmelserne i Lissarbon-traktaten i dens endelige form og den heraf følgende lov om ændring af tiltrædelsesloven, der er til prøvelse under nærværende sag. Der er ikke grundlag for at antage, at den omstændighed, at Lissabon-traktaten følger efter den ikke gennemførte forfatningstraktat, hvis gennemførelse i Danmark ville have krævet iagttagelse af proceduren i grundlovens 20, medfører, at der - som af sagsøgerne anført - skal ske en særskilt legalitetskontrol af grundlovens krav Med hensyn til de respektive - under sagen afgrænsede - traktatændringer bemærkes vedrørende henholdsvis sammenlægningen af EU og EF til en union med retssubjektivitet henholdsvis kompetencekategorierne, at disse ændringer må anses for alene at indebære udtrykkelig hjemmelsbestemmelse for at præcisere en kompetence, som Unionen allerede har på andet retsgrundlag, Landsretten har herved for så vidt angår sammenlægningen af EU og EF til en union med retssubjektivitet navnlig lagt vægt på erklæring nr. 24 til Lissabon-traktaten, hvorefter Den Europæiske Unions status som juridisk person ikke "på nogen måde" giver Unionen beføjelse til at lovgive eller handle ud over de beføjelser. som medlemsstaterne har tildelt Unionen i traktaterne. For så vidt angår kompetencekategorierne er der navnlig lagt vægt på, at den udtrykkelige opregning og kategorisering af EU's kompetencer, der indføres med Lissabon-traktaten, ikke findes at udvide EU's kompetencer, men alene findes at fastslå den fordeling af kompetencer mellem EU og medlems-staterne, den også var gældende før Lissabon-traktaten. Unionens tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention - som allerede indgår blandt de grundrettigheder, som anerkendes og beskyttes af EU's institutioner - ændrer udtrykkeligt ikke Unionens beføjelser, som fastsat i traktaterne, jf. TEU artikel 6, stk. 2, og Protokol nr. 8. Afgørelsen om, at Den Europæiske Union skal tiltræde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, skal træffes med enstemmighed i Rådet og skal efterfølgende godkendes af de enkelte medlemsstater i overensstemmelse med deres forfatningsretlige bestemmelser. Det følger af Protokol nr. 8 blandt andet, at Unionens tiltrædelsesaftale skal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er således ikke ved Lissabon-traktaten overladt til Unionen at afgøre, at bestemmelserne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention inden for EU-rettens anvendelsesområde skal have umiddelbar virkning i Danmark. Landsretten finder, at der ikke - som af sagsøgerne anført - allerede ved Danmarks tiltrædelse af Lissabon-traktaten opstår en forpligtelse til at godkende en afgørelse fra Rådet om Unionens tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Således er det netop fastsat, at dette beror på en efterfølgende national vedtagelse - for Danmarks vedkommende i overensstemmelse med reglerne i grundloven. Denne ændring udvider således ikke Unionens

5 beføjelser og angår i øvrigt bestemmelser, der ikke giver adgang til at vedtage retsakter med direkte virkning, herunder internationale forpligtelser uden relevans for grundlovens 20. Den med Lissabon-traktaten indsatte traktathenvisning til Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, der blev vedtaget som en politisk erklæring på Det Europæiske Råds møde i Nice i december 2000, indebærer, at det fremgår af traktatteksten, at Chartret har samme juridiske værdi som traktaterne. Chartret indeholder i seks forskellige afsnit politikkerne værdighed, frihed, ligestilling, solidaritet, borgerrettigheder og retfærdighed i retssystemet. Det anføres udtrykkeligt i TEU artikel 6, stk. 1, Erklæring nr. 1, samt Chartrets artikel 51, stk. 2, at Chartret hverken udvider anvendelsesområdet for EU-retten eller etablerer nye beføjelser for Unionen. Navnlig under hensyn hertil og til, at Charterets bestemmelser må anses for at basere sig på de grundlæggende rettigheder, som fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og af medlemsstaternes forfatningsretlige traditioner, og som allerede i medfør af den tidligere TEU artikel 6, stk. 2, og EU-domstolens faste retspraksis udgjorde en integreret del af EU-retten, findes denne traktatændring alene at indebære en udtrykkelig hjemmelsbestemmelse for at præcisere en kompetence, som Unionen allerede har på andet retsgrundlag. Lissabon-traktatens udbredelse af anvendelsen af den almindelige lovgivningsprocedure, hvormed Europa-Parlamentet bliver medlovgiver på 40 nye områder såvel som indførelse af vedtagelse med kvalificeret flertal i Rådet og ændring af definitionen af kvalificeret flertal, findes at måtte karakteriseres som ændringer i Unionens organisation, sammensætning og afstemningsregler, der ikke indebærer nogen udvidelse af de sagsområder, som reguleres ved traktaterne med deraf følgende overledelse af beføjelser i grundlovens 20's forstand. Landsretten bemærker for så vidt angår vedtagelse med kvalificeret flertal, at dette i modsætning til tidligere - med Lissabon-traktaten også formelt gøres til hovedreglen i Rådet (nu under betegnelsen "det dobbelte flertal"), men at reglen om kvalificeret flertal tidligere i vid udstrækning blev anvendt i praksis. De med Lissabontraktaten skete ændringer, herunder kravet om opnåelse af et flertal på 55 % af medlemsstaterne og 65 % af Unionens samlede befolkning og ændringen, hvorefter et blokerende mindretal skal omfatte mindst 4 medlemsstater, findes ikke at være af et omfang, der kan begrunde en fravigelse af det under pkt omtalte udgangspunkt, hvorefter ændringer af den her omhandlede karakter ikke fordrer anvendelse af proceduren i grundlovens 20. Landsretten har ved den samlede vurdering af dette spørgsmål endvidere tillagt det vægt, at beføjelser til f.eks. at udstede regler med direkte virkning for privatpersoner og virksomheder i en medlemsstat inden for et givent sagsområde allerede må anses for overladt til EU i de tilfælde, hvor der kræves enstemmighed i Rådet til vedtagelse, således at en efterfølgende traktatændring, der indebærer overgang fra et krav om enstemmighed til kvalificeret flertal, ikke medfører yderligere overladelse af beføjelser til Unionen. Landsretten finder ligeledes, at der vedrørende en række af de øvrige traktatændringer alene er tale om ændringer i den mellemfolkelige myndigheds organisation, sammensætning og afstemningsregler, der ikke indebærer nogen udvidelse af de sagsområder, som reguleres ved traktaterne med deraf følgende overladelse af beføjelser i grundlovens 20's forstand. Det drejer sig om de ændringer, der styrker Europa-Parlamentet og Rådet, giver adgang til delegation af regelfastsættelse til Kommissionen, giver mulighed for at ændre beslutningsprocedurerne i Unionens institutioner uden gennemførelse af traktatændringer (passarelle-bestemmelserne) samt indfører en permanent formand for Rådet og en højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. Landsretten bemærker for så vidt angår samtlige af disse ændringer, at de alene kan anses for at udgøre

6 ændringer af den måde, hvorpå Unionens institutioner udøver allerede overladte beføjelser. For så vidt angår passarelle-bestemmelserne bemærkes særskilt, at disse som anført er kendetegnet ved at give mulighed for at ændre beslutningsproceduren uden gennemførelse af en traktatændring. Den generelle passarelle-bestemmelse i TEU artikel 48, stk. 7, giver således under visse nærmere angivne betingelser Rådet adgang til at overgå fra enstemmighed til kvalificeret flertal på et bestemt område eller i et bestemt tilfælde og tilsvarende til at overgå fra en særlig lovprocedure til den almindelige lovgivningsprocedure. Denne ændring og indførelsen af 6 specifikke passarellebestemmelser på særlige områder - findes ikke at være af et omfang, der kan begrunde en fravigelse af det under pkt. 5_2. omtalte udgangspunkt, hvorefter ændringer af den her omhandlede karakter ikke fordrer anvendelse af proceduren i grundlovens 20. Landsretten har også ved vurderingen af denne ændring tillagt det vægt, at beføjelser til f.eks. at udstede regler med direkte virkning for privatpersoner og virksomheder i en medlemsstat inden for et givent sagsområde allerede må anses for overladt til EU i de tilfælde, hvor der kræves enstemmighed i Rådet til vedtagelse, således at en efterfølgende traktatændring, der indebærer overgang fra et krav om enstemmighed til kvalificeret flertal, ikke medfører yderligere overladelse af beføjelser til Unionen. Såvel det i den til Lissabon-traktaten knyttede erklæring nr. 17 fastslåede princip om EU-rettens forrang som ændringen af den generelle, subsidiære hjemmelsbestemmelse (fleksibilitetsbestemmelsen) findes at have karakter af ændringer, der alene indebærer en udtrykkelig præcisering af en kompetence, som Unionen allerede har på andet retsgrundlag. Landsretten lægger for så vidt angår forrangsprincippet særlig vægt på, at princippet allerede i 1964 blev fastslået af EF-domstolen ved dommen af 15-juli 1964 i sag 6/64, Costa-ENEL. Princippet er ikke ved senere retspraksis blevet forladt, men er derimod flere gange blevet bekræftet og præciseret. Landsretten finder, at erklæring nr. 17 ikke indebærer nogen ændring af princippets hidtidige indhold eller rækkevidde. Landsretten har ved denne vurdering blandt andet lagt til grund, at erklæring nr. 17 ikke kan anses for at ændre den hidtidige retstilstand, hvorefter grundloven går forud for EU's regler. For så vidt angår fleksibilitetsbestemmelsen bemærkes navnlig, at de mål for Unionens samarbejde, som vil kunne forfølges efter henholdsvis den tidligere TEF artikel 308 og den nye bestemmelse i TEUF artikel 352 i betydeligt omfang er sammenfaldende, og at der ikke i kraft af forskellene i formålsangivelserne findes at ske en udvidelse af Unionens beføjelser. Der lægges herved tillige vægt på, at det af erklæring nr. 42 til Lissabon-traktaten om grænserne for anvendelsesområdet for artikel 352 anføres, at bestemmelsen i henhold til Den Europæiske Unions Domstols faste retspraksis ikke kan tjene som grundlag for en udvidelse af Unionens beføjelser ud over de generelle rammer, der er oprettet ved bestemmelserne i traktaterne som helhed og i særdeleshed ved de bestemmelser, der definerer Unionens opgaver og aktiviteter. Landsretten har i øvrigt henset til, at det efter fleksibilitetsbestemmelsens karakter er uundgåeligt, at den nøjagtige afgrænsning af bestemmelsens anvendelsesområde kan give anledning til tvivl, men at dette stedse under Danmarks medlemskab af EF og EU har været tilfældet. For så vidt angår de med Lissabon-traktaten indførte ændringer på Unionens politikområder finder landsretten, at flere af disse alene indebærer en udtrykkelig hjemmelsbestemmelse for at præcisere en kompetence, som Unionen allerede har på andet retsgrundlag. Det drejer som om ændringerne vedrørende social sikring, energi politik, tredjelande og humanitær bistand samt internationale aftaler. For så vidt angår ændringerne vedrørende social sikring omfatter den nye bestemmelse i TEUF artikel 48 i modsætning til den tidligere bestemmelse ikke kun social sikring i forhold til arbejdstagere, men også i forhold til selvstændige. Det fremgår imidlertid af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. af 29. april 2004, at der med hjemmel i TEF artikel 308 også tidligere blev

7 vedtaget regler om social sikring vedrørende selvstændige. Det med Lissabon-traktaten indføjede udtrykkelige hjemmelsgrundlag for EU's vedtagelse af foranstaltninger på energiområdet kan under hensyn til blandt andet Unionens tidligere vedtagelse af direktiver om fælles regler for det indre marked om elektricitet, naturgasforsyningssikkerhed og fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder - alene anses for at være en kodifikation af gældende ret. Vedrørende de med TEUF femte del, afsnit III indføjede bestemmelser om samarbejde med tredjelande og humanitær bistand lægges navnlig vægt på, at bestemmelserne væsentligst præciserer målsætningen med udviklingssamarbejdet, giver særskilt hjemmelsgrundlag for Unionens humanitære bistandsoperationer, der tidligere gennemførtes som en del af udviklingsbistanden, samt giver hjemmel til fastsættelse af foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre Unionens politik for udviklingssamarbejde. Den med Lissabon-traktaten indførte bestemmelse i TEUF artikel 216 sammenfatter retsgrundlaget for Unionens indgåelse af internationale aftaler og fastslår udtrykkeligt en kompetence for Unionen til under visse forudsætninger at indgå aftale med et eller flere tredjelande eller en eller flere internationale organisationer. Kompetencen er ifølge den ligeledes indførte TEUF artikel 3 en enekompetence for Unionen. Landsretten lægger til grund, at Unionen også før Lissabon-traktaten i kraft af en række traktatbestemmelser havde udtrykkelig kompetence til at indgå internationale aftaler, og at Unionen herudover blandt andet i henhold til EU-domstolens retspraksis i vid udstrækning havde kompetence til indgåelse af sådanne aftaler, også som enekompetence. Der findes herefter med de stedfundne ændringer ikke at være tilføjet Unionen yderligere kompetencer. Bestemmelserne om proceduren for Unionens indgåelse af aftaler med tredjelande eller internationale organisationer må i det væsentlige anses for at være en videreførelse af tidligere bestemmelser herom. Med indførelsen afteuf artikel 218, stk. 6, litra a, har Europa-Parlamentet dog fået en mere fremtrædende rolle i forbindelse med aftaleindgåelsen og skal som noget nyt godkende aftaler, som dækker områder, hvor den almindelige lovgivningsprocedure eller - når der kræves godkendelse af Europa-Parlamentet - den særlige lovgivningsprocedure finder anvendelse. Det bemærkes, at denne ændring i Unionens organisation og afstemningsregler ikke findes at være af et omfang, der kan begrunde en fravigelse af det under pkt omtalte udgangspunkt, hvorefter ændringer af den her omhandlede karakter ikke fordrer anvendelse af proceduren i grundlovens 20. Den med Lissabon-traktaten skete ændring af TEUF artikel 21 vedrørende unionsborgeres færdsels- og opholdsret kan alene anses for at indebære en udtrykkelig hjemmelsbestemmelse for at præcisere en kompetence, som Unionen allerede har på andet retsgrundlag. For så vidt angår indsættelsen af TEUF artikel 77, stk, 3, om adgangen til at fastsætte bestemmelser om pas, identitetskort, opholdsbeviser o. lign., er denne bestemmelse en del af TEUF's tredje del, afsnit V, der i henhold til artikel 2 i Protokol nr. 22 om Danmarks stillinger omfattet af de danske forbehold. Indsættelsen afteuf artikel 23, 2. led, hvorefter Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure og efter høring af Europa- Parlamentet kan vedtage direktiver om de koordinations- og samarbejdsvanskeligheder, der er nødvendige for at lette unionsborgernes diplomatiske og konsulære beskyttelse, medfører ikke adgang til at gennemføre harmonisering af medlemsstaternes nationale bestemmelser om betingelserne for diplomatisk beskyttelse. Bestemmelsen kan derfor alene anses som en ændring, der ikke giver adgang til at vedtage retsakter med direkte virkning, herunder internationale forpligtelser uden relevans for grundlovens 20. Landsretten finder ligeledes for så vidt angår ændringerne i EU-domstolens kompetence i sager om EU-retlige tvister om immaterielle rettigheder og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, at der

8 er tale om bestemmelser, der ikke giver adgang til at vedtage retsakter med direkte virkning, herunder internationale forpligtelser uden relevans for grundlovens 20. TEUF artikel 262 vedrørende EUdomstolens kompetence i EU-retlige tvister indeholder således udtrykkeligt et nationalt ratifikationsforbehold. Vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der må anses for at have mellemstatslig karakter uden direkte virkning for borgere og virksomheder i Danmark, lægger landsretten navnlig vægt på, at Unionen ved indgåelse af aftaler med tredjelande som led i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke binder medlemsstaterne folkeretligt i forhold til det pågældende tredjeland, som var aftalen indgået af medlemsstaterne. Lissabon-traktatens indsættelse af bestemmelsen i TEU artikel 39, hvorefter Rådet fastsætter regler for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med medlemsstaternes behandling af personoplysninger under udøvelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, findes ligeledes alene at udgøre bestemmelser, der ikke giver adgang til at vedtage retsakter med direkte virkning, herunder internationale forpligtelser uden relevans for grundlovens 20. For så vidt angår indsættelsen af TEUF artikel 16 om blandt andet Europa-Parlamentet og Rådets kompetence til at fastsætte regler for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger foretaget af EU's institutioner og af medlemsstaterne, når disse handler inden for rammerne af EU-retten, må denne bestemmelse anses for at være omfattet af de danske forbehold, hvilket er en følge af artikel 2a, jf. artikel 2, i Protokol nr. 22 om Danmarks stilling sammenholdt med TEUF's bestemmelser om retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde. Landsretten finder tillige, at de danske forbehold omfatter såvel den med Lissabon-traktaten indførte solidaritetsbestemmelse samt visse dele af reguleringen vedrørende restriktive foranstaltninger. For så vidt angår bestemmelserne i TEUF artikel 75 og artikel 215 må disse anses som en kodificering af Unionens nuværende beføjelser til at vedtage visse administrative foranstaltninger vedrørende kapitalbevægelser og betalinger. I det omfang sådanne er rettet mod personer eller enheder, som ikke har forbindelse til tredjelande, er de omfattet af forbeholdet i artikel 2 i Protokol nr. 22 om Danmarks stilling, For så vidt angår TEUF artikel 222 om medlemsstaternes forpligtelse til at handle i fællesskab, hvis en medlemsstat udsættes for et terrorangreb m.v. bemærkes, at denne bestemmelse efter sin ordlyd sammenholdt med Erklæring nr. 37 må antages at angive medlemsstaternes fælles politiske vilje uden egentlige nye retlige forpligtelser. Det danske forbehold er fastslået ved Erklæring nr. 48 og underbygget ved artikels i Protokol nr. 22 sammenholdt med TEU artikel 42, stk De af sagsøgerne fremhævede traktatændringer er herefter kendetegnet ved for nogles vedkommende at være ændringer, som angår bestemmelser, der ikke giver adgang til at vedtage retsakter med direkte virkning, herunder internationale forpligtelser uden relevans for grundlovens 20, for andres vedkommende at indebære en udtrykkelig hjemmelsbestemmelse for at præcisere en kompetence, som Unionen allerede har på andet retsgrundlag, for atter andres vedkommende at være ændringer i Unionens organisation, sammensætning og afstemningsregler, der ikke indebærer nogen emnemæssig udvidelse af trakteternes anvendelsesområde med deraf følgende overladelse af beføjelser i grundlovens 20 s forstand, og endelig for en sidste gruppes vedkommende at være traktatændringer omfattet af de danske forbehold. På denne baggrund finder landsretten, at de af sagsøgerne fremhævede traktatændringer bedømt hver for sig ikke medfører, at det med Lissabon-traktaten er overladt til Unionen at udøve lovgivende, administrativ eller dømmende myndighed med direkte virkning her i landet eller at udøve andre beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, herunder beføjelse til at indgå traktater med andre stater. Landsretten finder - uanset at

9 ændringerne vedrørende de institutionelle forhold og de enkelte sagsområder virker sammen og indbyrdes kan fremme hinanden - at en tilsvarende bedømmelse må gælde for ændringerne samlet set Landsretten finder, at der hverken i traktatgrundlaget - herunder tiltrædelsestraktaten og -akten, Maastricht-traktaten og Amsterdam-traktaten - eller i tiltrædelsesloven med ændringer samt forarbejderne hertil, kan udledes retlige forudsætninger om, at Unionens traktatgrundlag ikke efterfølgende kan ændres i overensstemmelse med Lissabon-traktaten uden anvendelse af proceduren i grundlovens 20, Landsretten har ved denne vurdering lagt vægt på, at formålet med indsættelsen af grundlovens 20 var at fjerne hindringer for Danmarks tilslutning til visse mellemfolkelige organisationer, og at grundlovgiver ved vedtagelsen af grundlovens , samt Folketinget ved Danmarks tiltrædelse af EF i 1972 og ved gennemførelsen af de efterfølgende ændringer af EUtraktaterne havde kendskab til EU-samarbejdets dynamiske karakter og den forventelige løbende institutionelle udvikling. Traktatændringerne kan som følge heraf ikke anses for at stride mod eventuelle retlige forudsætninger i forbindelse med Danmarks tidligere beføjelsesoverladelser til EU. Af de samme grunde, og under hensyn til at EU's grundlæggende institutionelle struktur - uagtet de af sagsøgerne fremhævede ændringer - findes at være den samme som før Lissabontraktaten, kan traktatændringerne heller ikke anses for at have medført, at Unionens identitet ikke længere er den samme med den virkning, at proceduren i grundlovens 20 skal bringes i anvendelse Da anvendelsen af den kvalificerede procedure efter grundlovens 20, stk. 2, således ikke findes at have været nødvendig i forbindelse med gennemførelsen i Danmark af de ændringer af EU's traktatgrundlag, der følger af Lissabon-traktaten, og da gennemførelsen således med rette er sket i medfør af den almindelige procedure for vedtagelse af love i grundlovens 41 og med indhentelse af Folketingets samtykke efter grundlovens 19, tages statsministerens og udenrigsministerens frifindelsespåstand til følge Under hensyn til sagens karakter, herunder at sagen angår principielle forfatningsretlige spørgsmål, skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for landsretten til nogen anden part eller til statskassen. Sagen er behandlet under sagsnr. 7. afd. nr. B Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pressekontaktdommer, landsdommer Michael Lerche (tlf eller ). Dommen kan læses her.

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. februar 2013 Sag 199/2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. februar 2013 Sag 199/2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. februar 2013 Sag 199/2012 Niels Hausgaard, Hans Henningsen, Annelise Ebbe, Andreas Åbling Petersen, Sven Skovmand, Hedvig Vestergaard, Helge Rørtoft-Madsen, Hanne

Læs mere

Lissabon-sagen og grundlovens 20

Lissabon-sagen og grundlovens 20 Lissabon-sagen og grundlovens 20 den 10. april 2013 RETSSAGENS FORLØB I HOVEDTRÆK v/ Partner Peter Biering/Kammeradvokaten og Advokat Susanne Lehrer/Kammeradvokaten Retssagens forløb i hovedtræk Side 2

Læs mere

LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner:

LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1 FAKTABOKS LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1. Sammenlægning af EF/EU til en union med retssubjektivitet ( juridisk person ). 2. Kompetencekategorierne 3. EU' s tiltrædelse af Den europæiske

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 (Lukkede døre) HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 Sag 139/2012 Anklagemyndigheden mod T I tidligere instanser er afsagt kendelse af. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Børge Dahl,

Læs mere

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE fra: præsidiet til: konventet Vedr.: Foreløbigt udkast til forfatningstraktat Vedlagt følger til

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. januar 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. januar 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. januar 2011 Sag 336/2009 (1. afdeling) Niels Hausgaard, Hans Henningsen, Annelise Ebbe, Ib Spang Olsen, Andreas Åbling Petersen, Sven Skovmand, Hedvig Vestergaard,

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 9.12.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (33/2010) Om: Begrundet udtalelse fra Sejmen i Republikken Polen om forslaget til Europa- Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E VISSE FORFATNINGSRETLIGE SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED DANMARKS RATIFIKATION AF LISSABON-TRAKTATEN

R E D E G Ø R E L S E VISSE FORFATNINGSRETLIGE SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED DANMARKS RATIFIKATION AF LISSABON-TRAKTATEN Lovafdelingen Dato: 4. december 2007 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2006-750-0155 Dok.: LVM40361 R E D E G Ø R E L S E FOR VISSE FORFATNINGSRETLIGE SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED DANMARKS RATIFIKATION

Læs mere

25-11-2014. EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret. Disposition. Domstolenes rolle og opgaver. Men der er også krads kritik

25-11-2014. EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret. Disposition. Domstolenes rolle og opgaver. Men der er også krads kritik EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret Disposition 1. Domstolene og retssikkerheden Juridisk Forening den 24. november 2014 Professor, dr.jur. Jens Kristiansen 2. De EU-retlige krav

Læs mere

Analyse. EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? 3. december 2015. Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? 3. december 2015. Af Julie Hassing Nielsen Analyse 3. december 15 EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? Og hvad koster de? Af Julie Hassing Nielsen D. 3. december stemmer danskerne om, hvorvidt retsforbeholdet skal omdannes til en

Læs mere

NÆRHEDSPRINCIPPET RETSGRUNDLAG MÅLSÆTNINGER RESULTATER

NÆRHEDSPRINCIPPET RETSGRUNDLAG MÅLSÆTNINGER RESULTATER NÆRHEDSPRINCIPPET Nærhedsprincippet (undertiden kaldet subsidiaritetsprincippet), der er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Union, definerer betingelserne for, hvornår Unionen har fortrinsret i forhold

Læs mere

Dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning.

Dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning. Side 1 (af 6 sider) I det følgende gives en dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU ( Forfatningstraktaten ) betegnes og dermed er en Dokumentationen her er udformet som en

Læs mere

Jens-Peter Bonde. EU-FORFATNINGEN og to alternative visioner

Jens-Peter Bonde. EU-FORFATNINGEN og to alternative visioner EU-FORFATNINGEN og to alternative visioner 1 VEDTAGELSE AF EU-FORFATNINGEN Medlemslandene skal vedtage forfatningen enstemmigt på en regeringskonference, IGC (det vil sige, at hvert land har garanteret

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. december 2007 Forskelle mellem forfatningstraktaten og Lissabon-traktaten

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen R E D E G Ø R E L S E FOR VISSE FORFATNINGSRETLIGE SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED DANMARKS RATIFIKATION AF NICE-TRAKTATEN I n d h o l d s f o r t e g n e l s e Side 1. Baggrunden for redegørelsen... 4 2.

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Gældende EU-ret. Traktatgrundlaget. Traktatudgaver. Afledt ret/sekundærlovgivning Direktiver. Af Mongin Forrest

Gældende EU-ret. Traktatgrundlaget. Traktatudgaver. Afledt ret/sekundærlovgivning Direktiver. Af Mongin Forrest Gældende EU-ret Af Mongin Forrest Traktatgrundlaget Traktatudgaver Afledt ret/sekundærlovgivning Direktiver Primærlovgivningen inden for EU består af EU's traktater. Siden traktaten om oprettelse af Det

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt 30. oktober 2015 J.nr. 15-2919473 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 167 af 2.

Læs mere

Justitsministeriets redegørelse af 6. oktober 1997 om visse forfatningsmæssige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Amsterdamtraktaten

Justitsministeriets redegørelse af 6. oktober 1997 om visse forfatningsmæssige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Amsterdamtraktaten 1 sur 28 08/07/2013 09:40 Justitsministeriets redegørelse af 6. oktober 1997 om visse forfatningsmæssige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Amsterdamtraktaten Redegørelse for visse forfatningsretlige

Læs mere

OLE KRARUP Telefon 49217280 Mobil 40419054 Olekrarup@stofanet.dk Gl. Hellebækvej 9 3000 Helsingør. Sagsøgernes PÅSTANDSDOKUMENT.

OLE KRARUP Telefon 49217280 Mobil 40419054 Olekrarup@stofanet.dk Gl. Hellebækvej 9 3000 Helsingør. Sagsøgernes PÅSTANDSDOKUMENT. OLE KRARUP Telefon 49217280 Mobil 40419054 Advokat Olekrarup@stofanet.dk Gl. Hellebækvej 9 3000 Helsingør Sag 14. Afdeling B-1889-08 Sagsøgernes PÅSTANDSDOKUMENT til Deldomsforhandling 15.juni 2009 Niels

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.8.2012 COM(2012) 430 final 2012/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement

Læs mere

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0758 Bilag 1, KOM (2011) 0759 Bilag 1 Offentligt Dato: 3.februar 2012 Kontor: Formandskabssekretariatet Sagsbeh: Henriette Vincens Norring Sagsnr.: 2012-3705-0010 Dok.: 333070

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0001 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0001 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0001 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2015 COM(2015) 1 final 2015/0001 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE BEGRUNDELSE Fiskerfartøjer, der fører Venezuelas

Læs mere

Spørgsmål om Grønland/Færøerne

Spørgsmål om Grønland/Færøerne Spørgsmål om Grønland/Færøerne Færøudvalget 2014-15 (2. samling) FÆU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Færøudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 7. oktober

Læs mere

Notat vedrørende Dansk tiltrædelse af EU s politisamarbejde

Notat vedrørende Dansk tiltrædelse af EU s politisamarbejde Professor dr. Jur. Peter Pagh Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Notat vedrørende Dansk tiltrædelse af EU s politisamarbejde Nedenstående notat er udarbejdet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 124/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør

Læs mere

Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København. Knud Østergaard International koordination

Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København. Knud Østergaard International koordination Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København Knud Østergaard International koordination Historien -Romtraktaten 1957 -Første fødevare direktiv i 1962 Konserveringsstoffer -Langsomt,

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.12.2010 KOM(2010) 772 endelig 2010/0372 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 378/2007 for så vidt angår

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 358/2011 Anklagemyndigheden (rigsadvokaten) mod A, B, C og D (advokat beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af byret den

Læs mere

Notat om forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

Notat om forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg MILJØstyrelsen Jord & Affald MST/dokca 9. juli 2008 GRUNDNOTAT til FOLKETINGET Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF

Læs mere

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv Europaudvalget EU-note - E 26 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 16. januar 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

Læs mere

Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser

Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Landstingets Formandskab har på sit møde den 25. april 2007 anmodet om en retlig vurdering af spørgsmålet, hvorvidt

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

2010/06 EU-Tidendes struktur - Tilpasning som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden L-udgaven af EU-Tidende

2010/06 EU-Tidendes struktur - Tilpasning som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden L-udgaven af EU-Tidende 200/06 EU-Tidendes struktur - Tilpasning som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden L-udgaven af EU-Tidende L I Lovgivningsmæssige retsakter a) Forordninger b) Direktiver c) Afgørelser d) Budgetter L

Læs mere

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Tysk kritik af EF-Domstolen for aktivisme To fremtrædende tyske jurister, Roman Herzog og Lüder Gerken

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Fødevarestyrelsen/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-0104/Dep. sagsnr. 11757 Den 28. september 2011 FVM 929 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET REDEGØRELSE FOR KONSEKVENSERNE FOR FÆRØERNE OG GRØNLAND AF FORFATNINGSTRAKTATEN M.V.

UDENRIGSMINISTERIET REDEGØRELSE FOR KONSEKVENSERNE FOR FÆRØERNE OG GRØNLAND AF FORFATNINGSTRAKTATEN M.V. UDENRIGSMINISTERIET REDEGØRELSE FOR KONSEKVENSERNE FOR FÆRØERNE OG GRØNLAND AF FORFATNINGSTRAKTATEN M.V. Den 29. marts 2005 Indholdsfortegnelse 1. Om redegørelsen side 1 2. Sammendrag og konklusioner side

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET JUSTITSMINISTERIET Dato: 3. december 2010 Kontor: Sagsnr.: Dok.: HLL40553 N OT I T S om ophævelse af EU-retsakter

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.8.2011 KOM(2011) 516 endelig 2011/0223 (COD) C7-0226/11 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

EU s betydning i den daglige sagsbehandling

EU s betydning i den daglige sagsbehandling EU s betydning i den daglige sagsbehandling v/ Jacob Schall Holberg, advokat (H), LLM Den offentlige uddannelsesdag 2014 Member of the New York State Bar 2 Programmet for den næste time 1. Introduktion

Læs mere

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2873 - RIA Bilag 3 Offentligt Dagsordenspunkt 2: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 416 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 416 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 416 Offentligt Lovafdelingen Dato: 27. marts 2015 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Sanne A. Edmonson Sagsnr.: 2015-6140-0778 Dok.: 1526315 Notat til Folketingets

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 245 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. april 2014 Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 40 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 40 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 40 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 11. marts 2011 Zambrano-dom:

Læs mere

Læs mere om udgivelsen på Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed

Læs mere om udgivelsen på  Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET Fri bevægelighed Forord 5 Forkortelser 11 Kapitel 1: Generelt om fri bevægelighed 13 1. Introduktion 13 2. Det indre marked 16 3. Vægtning af relevante retskilder 18

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0893 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0893 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0893 Bilag 2 Offentligt Lovafdelingen G R U N D N O T A T Dato: 11. marts 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-748/21-0375 Dok.: MHE40590 Vedrørende forslag til

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 21.8.2013

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 21.8.2013 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.8.2013 C(2013) 5405 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 21.8.2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011

Læs mere

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet.

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0603 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat om genoptagelse af ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

(Advokaterne Ole Krarup og Karen Dye~ær (beskikket)) Med henvisning til sagsøgtes svarskrift af 27.maj 2011 bekræfter sagsøgeren

(Advokaterne Ole Krarup og Karen Dye~ær (beskikket)) Med henvisning til sagsøgtes svarskrift af 27.maj 2011 bekræfter sagsøgeren 24. juni 2011 Lett Advokatfirma Rådhuspladsen 4 1550 København v PROCESSKRIFT Tlf. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 Adv. Ka ren Dyekjær J.nr. 261196-PAH I sag 8-222-11 ved østre Landsret Niels Hausgaard m.fl.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 Sag 143/2009 A og B (advokat Michael Steffensen, beskikket) mod Rigspolitichefen (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 * DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *»Socialpolitik information og høring af arbejdstagere direktiv 2002/14/EF gennemførelse af direktivet ved lov og ved kollektiv overenskomst den kollektive

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 6. marts 2006 JR/JEV Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af bestemmelser om

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 28.5.2015

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 28.5.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.5.2015 C(2015) 3462 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 28.5.2015 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 for så vidt angår betingelserne

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0820 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0820 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0820 Bilag 2 Offentligt Dato: 16. november 2012 Kontor: Kontoret for Internationalt Udlændingesamarbejde Sagsbeh: Lisbeth Sandbjerg Hansen Dok: 608892 6046182012-3080-0006

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 17.12.2015 JOIN(2015) 35 final 2015/0303 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om

Læs mere

Liste over retsgrundlag der foreskriver den almindelige lovgivningsprocedure i Lissabontraktaten 1

Liste over retsgrundlag der foreskriver den almindelige lovgivningsprocedure i Lissabontraktaten 1 Liste over retsgrundlag der foreskriver den almindelige lovgivningsprocedure i Lissabontraktaten 1 Dette bilag indeholder en liste over de retsgrundlag, på hvilke den almindelige lovgivningsprocedure som

Læs mere

- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2011)0120),

- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2011)0120), P7_TA-PROV(2011)0448 Dæk til motorkøretøjer og påhængskøretøjer ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om dæk til

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. maj 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. maj 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. maj 2013 Sag 2/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jens H. Bech, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 1. marts 2012 og

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 15.6.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (50/2011) Om: Begrundet udtalelse fra Den Italienske Republiks Senat om forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg,

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2014 COM(2014) 382 final 2014/0202 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 604/2013 for så vidt angår fastlæggelse

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten P5_TA(2004)0139 Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Dyresundhed/Veterinærenheden/EUenheden Sagsnr.: 2012-20-221-01216 Den 2. april 2012 FVM 021 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr.

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2015 COM(2015) 292 final 2015/0131 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. juli 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Højesterets dom i Lissabonsagen

Højesterets dom i Lissabonsagen Højesterets dom i Lissabonsagen Kommentar af Karen Dyekjær Side 1 Forfatningsret i Unionens medlemslande Traktaten har været genstand for opinions og retsafgørelse i mange lande De fleste medlemslande

Læs mere

Meddelelse til Udlændingeservice om ændringer af EU-opholdsbekendtgørelsen og praksis som følge af Metock-dommen m.v.

Meddelelse til Udlændingeservice om ændringer af EU-opholdsbekendtgørelsen og praksis som følge af Metock-dommen m.v. Dato: 2. oktober 2008 Meddelelse til Udlændingeservice om ændringer af EU-opholdsbekendtgørelsen og praksis som følge af Metock-dommen m.v. Baggrund EF-domstolens afgørelse i Metock-sagen (C-127/08) betyder,

Læs mere

Unionsborgernes lovgivningsinitiativ

Unionsborgernes lovgivningsinitiativ Unionsborgernes lovgivningsinitiativ af Bugge Thorbjørn Daniel 1. Indledning»Fuldstændig valgret for Unionsborgere i den medlemsstat, hvori de er bosat«,»harmonisering af regler om mediepluralisme«,»fradrag

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION

DEN EUROPÆISKE UNION DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET RÅDET Strasbourg, den 11. juli 2007 (OR. en) 2006/0183 (COD) LEX 804 PE-CONS 3620/3/07 REV 3 TRANS 169 CODEC 531 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV OM EFTERMONTERING

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 6. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 6. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 6. september 2013 Sag 85/2010 (1. afdeling) Margarine Foreningen (advokat Henrik Peytz) mod Fødevarestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) Biintervenient

Læs mere

Førerplads samt døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer ***I

Førerplads samt døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer ***I P7_TA-PROV(2011)0214 Førerplads samt døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. maj 2011 om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Forslag. til. Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

Forslag. til. Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning Forslag til Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning 1. Danmark deltager i Den Europæiske Unions samarbejde om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, jf. tredje del, afsnit

Læs mere

***I UDKAST TIL BETÆNKNING

***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 16.11.2010 2010/0289(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af hastende autonome

Læs mere

Kendelse. 13. august 2015. faglig voldgift nr. FV2015.0004: Blik- og Rørarbejderforbundet. (advokat Ane Kristine Lorentzen) mod

Kendelse. 13. august 2015. faglig voldgift nr. FV2015.0004: Blik- og Rørarbejderforbundet. (advokat Ane Kristine Lorentzen) mod Kendelse af 13. august 2015 i faglig voldgift nr. FV2015.0004: Blik- og Rørarbejderforbundet (advokat Ane Kristine Lorentzen) mod TEKNIQ Installatørernes Organisation på egne vegne og for Halsnæs Smeden

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.3.2015 COM(2015) 103 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og De Forenede Arabiske Emirater om visumfritagelse

Læs mere

Hvilket retsgrundlag for familieret? Vejen frem

Hvilket retsgrundlag for familieret? Vejen frem GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Hvilket retsgrundlag for familieret? Vejen frem NOTAT PE 462.498 DA

Læs mere

Forfatningstraktaten og ØMUen

Forfatningstraktaten og ØMUen 53 Forfatningstraktaten og ØMUen Tina Winther Frandsen, Internationalt Kontor INDLEDNING Stats- og regeringscheferne fra de 25 EU-lande vedtog på Det Europæiske Råds møde den 17.-18. juni 2004 traktaten

Læs mere

SLUTAKT. SN 4629/07 NS/iam 1

SLUTAKT. SN 4629/07 NS/iam 1 SLUTAKT SN 4629/07 NS/iam 1 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, der blev indkaldt i Bruxelles den 23. juli 2007 for efter fælles aftale at udarbejde ændringer til traktaten

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 18.7.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 1919/2009 af M.B, italiensk statsborger, om ukorrekt italiensk gennemførelse (Dlgs 106/09) af direktiver

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget REU alm. del - Bilag 283 Offentlig Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3060/10-0001 Dok.: DBI20349 N O T A T om aftaler mellem USA

Læs mere

Handikap. Advokat Finn Schwarz. - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard

Handikap. Advokat Finn Schwarz. - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard Handikap - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Gå-hjem møde 18. april 2013 HK Danmark og Elmer & Partnere Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard Advokat Finn Schwarz Program Indledning

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 11-12. juni 2007 Sager på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område

KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 11-12. juni 2007 Sager på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 377 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Den 31. maj 2007 KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.7.2010 KOM(2010)381 endelig 2010/0205 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2008/9/EF om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i henhold

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om fælles strafferegler i miljøsager

Kommissionen fremsætter forslag om fælles strafferegler i miljøsager Europaudvalget EU-note - E 40 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Retsudvalget Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 15. februar 2007 EU-konsulenttjenesten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final 2011/0103 (NLE) Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas Forenede

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.6.2016 COM(2016) 413 final 2016/0192 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om gensidig adgang

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2.12.2011 2011/0156(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om

Læs mere