Det Inkluderende Samfund

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Inkluderende Samfund"

Transkript

1 Det Inkluderende Samfund Institut for Menneskerettigheder Efter indstilling fra Institut for Menneskerettigheder (IMR) blev et Ligebehandlingsudvalg den 24. april 2003 nedsat af Rådet for Menneskerettigheder som et led i instituttets initiativ til udarbejdelsen af en dansk ligebehandlingsstrategi. En strategi, der syntes mere nødvendig end nogensinde før med henblik på en stadig stigende anerkendelse af mangfoldighed i det danske samfund. Ligebehandlingsudvalget består af forskellige foreninger, organisationer, institutioner m.fl., der alle og hver for sig arbejder for at sikre ligebehandling i Danmark. Et arbejde, der i øvrigt er synonymt med bekæmpelse af diskrimination på grund af alder, handicap, køn, etnisk oprindelse, religion samt seksuel orientering. Ligebehandlingsudvalget er en nyskabelse i kampen mod diskrimination. Det er nemlig første gang, at kræfterne samles på tværs af diskriminationsområderne. Frem for at føre kampen på hver sin front, gør man nu fælles front. Og hermed sender man også et afgørende budskab. Nemlig at diskrimination er et fælles anliggende, og vi må vise fælles ansvar for at bekæmpe det. IMR og Ligebehandlingsudvalget kalder denne tilgang på tværs af områderne for den horisontale tilgang. Med den horisontale tilgang til ligebehandlingsarbejdet opererer man med flere diskriminationsgrunde frem for kun én, med den primære målsætning at bekæmpe diskrimination som fænomen som forudsætning for reel ligebehandling. Den horisontale tilgang til ligebehandling anerkender hvert områdes specifikke problematikker, men muliggør samtidig en identificering af de fælles problematikker og de fælles målsætninger, der eksisterer på tværs af områderne. I november 2005 blev udredning nr. 2 Ligebehandling status og fremtidsperspektiver offentliggjort. Denne er udarbejdet i samarbejde mellem Institut for Menneskerettigheder og Ligebehandlingsudvalget, og er det første konkrete bevis på, at det kan lade sig gøre at samarbejde på tværs af diskriminationsgrundene med det mål i sigte sammen at bekæmpe diskrimination og fremme ligebehandling i det danske samfund. Udredningen var endvidere startskuddet på handlingsplanen for ligebehandling, hvor Konsensus Konferencen udgør femte led i planen. Handlingsplanens tre målsætninger og enkelte aktiviteter Overordnet indeholder handlingsplanen tre målsætninger: at øge bevidstheden om rettigheder at inddrage og kapacitetsopbygge civilsamfundet at sætte ligebehandling på den politiske dagsorden Handlingsplanens enkelte aktiviteter er: 1

2 1. Udgivelse af et informationshæfte 2. Områdespecifikke seminarer 3. Områdespecifikke workshops 4. Tværgående workshop 5. Konsensus Konference om en Fælles Erklæring for Det Inkluderende Samfund 6. Høring på Christiansborg Et informationshæfte blev udgivet i starten af 2006, seminarer og workshops blev afholdt indenfor de respektive områder, og en fælles erklæring om det inkluderende samfund blev vedtaget som resultat af disse processer - med det formål at skabe opmærksomhed på behovet for politisk handling, hvis diskrimination skal modarbejdes og ligebehandling sikres i Danmark. Indholdet af erklæringen Institut for Menneskerettigheder og Ligebehandlingsudvalget har demonstreret i udredning nr. 2: Ligebehandling status og fremtidsperspektiver og i de afholdte seminarer, at eksistensen af barrierer, diskrimination og uvidenhed i forhold til alder, handicap, køn, etnicitet og race, religion og tro, samt seksuel orientering er et problem i det danske samfund. Dette er baggrunden for erklæringens første del, hvor vores bekymring udtrykkes. For at give den nye læser et indtryk af, hvad der ligger bag disse bekymringer, gives her eksempler fra de forskellige områder i punktform for hver af de tre første bekymringer i erklæringen. Eksemplerne stammer alle fra de seminarer og workshops som Ligebehandlingsudvalgets organisationer og foreninger hver især og sammen har afholdt, som en del af handlingsplanen for ligebehandling. Således er eksemplerne udtryk for virkelige erfaringer. Angående den fjerde og sidste bekymring over, at der ikke findes lovgivning, som effektivt beskytter alle imod enhver form for diskrimination, henviser vi til kapitel tre og fire i udredning nr. 2, som kan læses på IMR s hjemmeside eller bestilles på De tre bekymringer med udvalgte eksempler er som følger: Bekymring over, at der findes barrierer, som begrænser individets deltagelse i det danske samfundsliv: En stor ledighedsprocent blandt personer med funktionsnedsættelser er en realitet blandt andet på grund af arbejdspladsernes manglende tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser. Fra man er 16 år kan man blive straffet, man skal betale voksentakster, man må købe alkohol og cigaretter. Men unge mennesker under 18 år er frataget retten til den politiske medbestemmelse i samfundet, da de ikke har stemmeret. Ældre med anden sproglig baggrund end dansk kan i dag have det svært i de forskellige ældreboligformer. Det er vigtigt, at der tages højde for det specielle problem i plejesektoren bl.a. ved at sikre adgang til tolkebistand, men også gennem 2

3 uddannelse og rekruttering af personale med forskellige sproglige baggrunde og kompetencer. Kvinder og mænd er ulige repræsenteret både i de politiske organer, i erhvervslivet og inden for forskning. Forskellige religioner har forskellige helligdage. Tages der ikke højde for dette, bliver det en barriere f.eks. ift. arbejde, værnepligt, uddannelse m.m. I familiesammenføringssager er par af samme køn underlagt samme betingelser som andre, desuagtet at de ikke vil have samme mulighed som et ægtepar for at bosætte sig i den udenlandske partners hjemland. Bekymring over, at der forekommer diskrimination i det danske samfund: Arbejdsmarkedets regler om direkte eller indirekte pensionering og efterløn kan resultere i indirekte diskrimination i de tilfælde, hvor personer ikke ønsker at forlade arbejdsmarkedet. Kvinder diskrimineres stadig på arbejdsmarkedet i form af ulige løn med deraf følgende ulige pension, højere arbejdsløshed og få kvindelige ledere. Der eksisterer en stor ledighedsprocent blandt etniske minoriteter blandt andet som følge af diskrimination på arbejdsmarkedet ved jobsøgning, gennem objektive bestemmelser og regler på arbejdsmarkedet, som resulterer i udelukkelse af etniske minoriteter. Forskellige trossamfund har forskellige privilegier og pligter. For eksempel koster en begravelse tredobbelt pris, for et ikke-folkekirkemedlem, medmindre afdøde brændes og sættes i de ukendtes grav, hvilket er uforeneligt med flere religioner. Når et lesbisk par får børn, anerkendes de ikke begge som forældre, hvilket betyder manglende mulighed for at familien kan være sammen i tiden efter fødslen, ligesom parret samlet får mindre orlov end forældrepar bestående af en mand og en kvinde. Bekymring over, at eksistensen af barrierer og diskrimination ofte skyldes manglende viden: Alderen bliver ofte en påtvungen afvigelse. Den negative kategorisering skyldes ofte fordomme. Fordomme eksisterer over for personer med funktionsnedsættelsers evner Etniske minoriteter giver udtryk for manglende medborgerskabsfølelse som resultat af blandt andet fordomme og fremmedangst Flere trossamfund anser manglende viden som et væsentligt problem. Diskussionen om religion fylder meget i den offentlige debat, men der findes ikke udredningsarbejde på området. De forskellige religioner er usynlige i pressen, for eksempel i forbindelse med højtider mv. På trods af, at Folketinget de sidste ti år har behandlet omkring 40 lov- og beslutningsforslag, der vedrører homo- og biseksuelle, herunder over 25 forslag på børneområdet, findes der ingen forskning og vidensopsamling i Danmark. I Sverige har Riksdagen eksempelvis ladet udarbejde en meget omfattende udredning om homoseksuelles børnefamilier. På trods af, at kønsmainstreaming af al lovgivning og forvaltning er en forpligtelse ifølge ligestillingsloven, er mainstreaming ikke effektivt implementeret. 3

4 Visioner om det inkluderende samfund Vi er bekymret over disse forhold og mange flere, der ikke er blevet plads til i denne redegørelse. Vi er bekymret, da det danske samfund ikke udnytter mangfoldighedens potentiale, hvorved øget marginalisering af udsatte grupper kan forekomme. Derfor er vi, på baggrund af vores bekymring og den viden og erfaring, vi hver især besidder gennem vores arbejde med ligebehandling og diskrimination, blevet enige om fem punkter, der kan være med til at modvirke eksistensen af barrierer, diskrimination og uvidenhed, og som kan udgøre et grundlag for ligebehandling af alle borgere i det danske samfund uanset alder, handicap, køn, etnicitet og race, religion og tro, samt seksuel orientering. De fem punkter er: 1. at der skal sikres et generelt forbud mod diskrimination i dansk lovgivning Et sådant bredt fokuserende forbud findes ikke i dag. Derimod findes visse forbud af vidt forskellig karakter og omfang på forskellige områder og i forskellige sektorer. Et generelt forbud mod diskrimination vil sende et stærkt signal om, at en diskriminerende opførsel er uacceptabel og forkert uanset baggrund. Så længe nogle udsatte grupper ikke nyder samme beskyttelse som andre udsatte grupper, vil man kunne tale om en hierarkisering mellem diskriminationsgrundene. Den nuværende lovgivning signalerer, at diskrimination på grund af alder, handicap, religion og tro samt seksuel orientering er mere acceptabel end diskrimination på grund af køn, race og etnisk oprindelse. 2. at der skal sikres lige og kvalificeret uafhængig administrativ klageadgang vedrørende diskrimination for alle udsatte grupper både indenfor og udenfor arbejdsmarkedet 3. at ikke-diskriminations- og ligebehandlingsprincipperne skal mainstreames og omsættes i al offentlig og privat virksomhed, samt i udarbejdelsen af lovgivning og politikker Al offentlig og privat virksomhed omfatter her alle samfundets sektorer, f.eks. undervisnings- og uddannelsessektoren og socialsektoren, den lovgivende magt og politikker, herunder forskningspolitik og politik for folkeoplysning og offentlige kampagner, samt private virksomheder og organisationer, herunder de underskrivende organisationer. 4. at der skal sikres reelle forudsætninger for lige repræsentation og mangfoldighed overalt i samfundet Dette punkt handler om at nedbryde barrierer og at modarbejde indirekte diskrimination. Selvom der eksisterer et formelt forbud mod diskrimination, skal lige repræsentation og mangfoldighed også sikres i praksis. 4

5 5. at alle ratificerede FN-konventioner skal inkorporeres i dansk lovgivning Danmark har ratificeret adskillige konventioner uden at inkorporere dem i dansk lovgivning. En inkorporering af konventionerne vil øge retssikkerheden og beskyttelsen af borgerne. Konsensuskonference og høring Efter tre års arbejde blev Ligebehandlingsudvalget under Rådet for Menneskerettigheder parat til slutrunden. Der havde været lagt en handlingsplan, og tilbage på den var der en konsensuskonference og en høring. Ved Konsensuskonferencen, der fandt sted den 12. januar, blev der foreslået en række mindre ændringer til erklæringen. Selvom det krævede enstemmighed blev flere af disse vedtaget. Det drejede sig f.eks. om at tilføje et "med videre" til listen over beskyttelsesgrunde, så erklæringen ikke nødvendigvis begrænser sig til de seks grunde, Ligebehandlingsudvalget har arbejdet med, altså alder, handicap, køn, race og etnicitet, tro og religion, samt seksuel orientering. Med de få justeringer på plads kunne erklæringen vedtages og 22 organsiationer skrev under på dagen. Organisationerne dækker alle seks beskyttelsesgrunde, og dermed var en af de grundlæggende målsætninger for arbejdet nået. Det er, både efter dansk og international målestok, en enestående situation. Det er håbet, at andre organisationer vil følge efter og tiltræde erklæringen efterfølgende. Sidste del af handlingsplanen for en national strategi for ligebehandling var en høring på Chrstiansborg. Den var berammet til begyndelsen af februar. Regeringen har fremsat lovforslag om oprettelse af et fælles klagenævn for ligebehandling, et lovforslag, som Ligebehandlingsudvalget og andre medlemmer af Rådet for Menneskerettigheder havde diskuteret indgående. Forslaget var i offentliggjort sidst i januar, og derfor blev det besluttet at lave en dobbelt-høring: Først en høring om det inkluderende samfund, og i forlængelse heraf en høring om det nye klagenævn. Foto Aminah holder oplæg på høringen Høringerne fandt sted den 7. februar, og Landstingssalen var fyldt til sidste plads. I den første høring deltog Hanne Severinsen fra Venstre, Bjørn Medom Nielsen fra Socialdemokraterne, samt Stig Langvad fra De Samvirkende Invalideorganisationer, som repræsenterede NGO-erne. I den anden høring deltog repræsentanter fra næsten alle partier og NGO-repræsentanter fra alle seks beskyttelsesområder (herunder Aminah Tønnsen fra Islamisk-Kristent Studiecenter, red.). Det var bemærkelsesværdigt, hvor enige NGO-repræsentanterne var i deres ønsker og krav til et fælles klagenævn. Med høringerne fik vi vist politikerne, at det er muligt at formulere en fælles politik på 5

6 tværs af områderne, og at NGO-erne er i stand til at arbejde sammen om dette. Det kan være begyndelsen på en ny fase i arbejdet for at skabe et inkluderende samfund i praksis. De sidste aktiviteter i handlingsplanen har i hvert tilfælde været en succes, og det indbyder til at føre arbejdet videre. Erklæring om det inkluderende samfund Alle mennesker har ret til lighed for loven og beskyttelse mod diskrimination. Det er et fundamentalt menneskeretligt princip, at intet menneske må udsættes for diskrimination på grund af alder, handicap, køn, race og etnisk oprindelse, religion og tro, seksuel orientering mv. Ikke-diskriminationsprincippet og ligebehandlingsprincippet er fundamentale principper i både menneskeretten og i EU-retten. De optræder i såvel FN s menneskerettighedskonventioner og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, so m i EU-reguleringer. Diskrimination forhindrer en fredelig udvikling af et velfungerende samfund, hvor alle har lige muligheder uanset baggrund. Et inkluderende demokratisk samfund skal bekæmpe og eliminere diskrimination for at fremme ligebehandling for alle borgere på tværs af alder, handicap, køn, etnicitet og race, religion og tro, seksuel orientering, mv. Vi, underskriverne af denne erklæring, udtrykker: bekymring over, at der findes barrierer, som begrænser individets deltagelse i det danske samfundsliv bekymring over, at der forekommer diskrimination i det danske samfund bekymring over, at eksistensen af barrierer og diskrimination ofte skyldes manglende viden, evne og vilje til ændringer bekymring over fordomme og forekomst af nedværdigende ytringer bekymring over, at der ikke findes lovgivning, som effektivt beskytter alle imod enhver form for diskrimination forvisning om, at civilsamfundets aktive deltagelse i samfundsprocesser er en berigelse for det danske samfund og at ikke-diskriminations- og ligebehandlingsprincipperne fremmer et demokratisk og pluralistisk samfund På denne baggrund er vi, underskriverne af denne erklæring, blevet enige om: at der skal sikres et generelt forbud mod diskrimination i dansk lovgivning at der skal sikres lige og kvalificeret uafhængig administrativ klageadgang vedrørende diskrimination for alle udsatte grupper både indenfor og udenfor arbejdsmarkedet at ikke-diskriminations- og ligebehandlingsprincipperne skal mainstreames og omsættes i al offentlig og privat virksomhed, samt i udarbejdelsen af lovgivning og politikker at der skal sikres reelle forudsætninger for lige repræsentation og mangfoldighed overalt i samfundet at alle FN-konventioner skal ratificeres og inkorporeres i dansk lovgivning. De underskrivende organisationer er: Amnesty International Center for Ligestillingsforskning, RUC Dansk Blindesamfund Dansk-Russisk Forening Dansk Ungdoms Fællesråd De Samvirkende Invalideorganisationer 6

7 Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination ENAR, Europæisk netværk imod Racisme ENAR DK Foreningen for Etnisk Ligestilling Frivilligt Forum International Commission of Jurists Islamisk-Kristent Studiecenter Kvinderådet Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Mellemfolkeligt Samvirke Rådet for Etniske Minoriteter Red Barnet Socialdemokratiet Ældremobiliseringen Ældre Sagen 7

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

RET TIL AT VÆRE DEN, DU ER

RET TIL AT VÆRE DEN, DU ER SFs LGBT-POLITIK Juli 2011 Side 1 SF ønsker et mangfoldigt samfund, hvor mennesker har størst mulig frihed til at udfolde sig. Det gælder også individets mulighed for at udvikle sin seksuelle identitet

Læs mere

Ligebehandling Status og fremtidsperspektiver

Ligebehandling Status og fremtidsperspektiver Ligebehandling Status og fremtidsperspektiver Equal treatment Status and future perspectives (English abstract) Udredning nr. 2 Institut for Menneskerettigheder 2005 3 Kolofon Kolofon Ligebehandling: Status

Læs mere

LIGEBEHANDLING DET ANGÅR OS ALLE

LIGEBEHANDLING DET ANGÅR OS ALLE LIGEBEHANDLING DET ANGÅR OS ALLE LIGEBEHANDLING DET ANGÅR OS ALLE Institut for Menneskerettigheder, 2006 Tilrettelæggelse: Mandana Zarrehparvar og Clarissa Alexandersen Berg Redaktion: Mandana Zarrehparvar,

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

IKS og ligebehandlingsarbejdet

IKS og ligebehandlingsarbejdet IKS og ligebehandlingsarbejdet af Eva Bernhagen, cand.theol., IKS-repræsentant i Ligebehandlingsudvalget Islamisk-Kristent Studiecenter er involveret i ligebehandlingsarbejde i flere sammenhænge. Via vort

Læs mere

Mødereferat Ligestillingsudvalget d. 22.10.09

Mødereferat Ligestillingsudvalget d. 22.10.09 Mødereferat Ligestillingsudvalget d. 22.10.09 Tværmagistratslig Malene Poulsen d. 05-11-2009 Sted: Rådhuset, lokale 381 Til stede: Reza Taremian/BYR/M0/AAK Ali Nuur/BYR/M0/AAK Jessie Vestskov/AMA/M1/AAK

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning) Ministeriet for Børn og Undervisning Uddannelsesstyrelsen Svend.e.gertz@udst.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED MANGFOLDIGHED SPERSPEKTIVET

FORDELE OG ULEMPER VED MANGFOLDIGHED SPERSPEKTIVET FORDELE OG ULEMPER VED MANGFOLDIGHED SET ET MENNESKE- RETTIGHEDS FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948) Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder Og enhver har krav på

Læs mere

Ligestillingsredegørelse 2011 Nyborg Kommune Kvinder skal springe ind i kampen om topposterne og mændene skal springe ind i ligestillingsdebatten.

Ligestillingsredegørelse 2011 Nyborg Kommune Kvinder skal springe ind i kampen om topposterne og mændene skal springe ind i ligestillingsdebatten. hklljkkjnionny8 Ligestillingsredegørelse 2011 Nyborg Kommune Kvinder skal springe ind i kampen om topposterne og mændene skal springe ind i ligestillingsdebatten. 1 Indhold Krav til ligestillingsredegørelser

Læs mere

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...

Læs mere

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8 Bilag 1 - CSR Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 4 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 7

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Strategi for børn og unge i Norden

Strategi for børn og unge i Norden 2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect

Læs mere

2015/1 LSF 139 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016. Fremsat den 26. februar 2016 af udenrigsministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2015/1 LSF 139 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016. Fremsat den 26. februar 2016 af udenrigsministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2015/1 LSF 139 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin. Fremsat den 26. februar 2016 af udenrigsministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(97)36 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 2: SPECIALORGANER TIL BEKÆMPELSE AF RACISME, FREMMEDHAD, ANTISEMITISME OG

Læs mere

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail:duf@duf.dk www.duf.dk UDTALELSE 1 Et Danmark uden barrierer i samfundslivet

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER Etisk Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER ETISK VÆRDIGRUNDLAG FOR SOCIALPÆDAGOGER SOCIALPÆDAGOGERNE 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen i 2004 Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger.

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1. Lovens formål. Formål og anvendelsesområde

Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1. Lovens formål. Formål og anvendelsesområde Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder Kapitel 1 Lovens formål Formål og anvendelsesområde 1. Loven har til formål at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og

Læs mere

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet et liv på egne præmisser Udgivet

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Bilag H CSR Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 2. Mindstekrav til Leverandøren... 4 2.1. Generelt... 4 2.1.1. Menneskerettigheder (Mindstekrav)...

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Region Midtjylland Mangfoldighedspolitikken for Region Midtjylland er udformet på baggrund af input fra regionsrådet og ledelses- og MEDsystemet. Politikken er behandlet i Regions-MEDudvalget

Læs mere

Europaudvalget 1999-00 EUU Alm.del Bilag 673 Offentligt

Europaudvalget 1999-00 EUU Alm.del Bilag 673 Offentligt Europaudvalget 1999-00 EUU Alm.del Bilag 673 Offentligt Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl Europaudvalget (Alm. del - bilag 673) arbejds- og socialministerråd (Offentligt)

Læs mere

Inden Advokatrådet kommenterer de to nævnte forhold, er der dog anledning til at knytte et par generelle bemærkninger til lovforslaget.

Inden Advokatrådet kommenterer de to nævnte forhold, er der dog anledning til at knytte et par generelle bemærkninger til lovforslaget. Advokatrådet ADVOKAT SAMFUNDET Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 I 061 København K bm@bm.dk + mll@bm.dk + ksw@bm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 8. april 2015 SAGSNR.:

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:

Læs mere

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds

Læs mere

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap Et historisk tilbageblik på diskrimination af mennesker med handicap I 1997 stiftede europæiske og nationale

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Bilag XX Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 1 Formålet med kontraktbilaget... 1 1. Generelle krav... 2 1, stk. 1 - Global Compact-principperne... 2 2. Specifikke krav...

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 20. januar 2015 SAGSNR.: 2014-3821

Læs mere

RÅDET FOR MENNESKE- RETTIGHEDER PRÆSENTATION

RÅDET FOR MENNESKE- RETTIGHEDER PRÆSENTATION RÅDET FOR MENNESKE- RETTIGHEDER PRÆSENTATION CIVILSAMFUND OG MYNDIGHEDER Rådet for Menneskerettigheder består af repræsentanter for en lang række civilsamfundsorganisationer og myndigheder. Rådet drøfter

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Køn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer.

Køn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer. Helsingør Kommunes Ligestillingspolitik Indledning Helsingør Kommune arbejder målrettet for ligestilling og betragter alle medarbejdere som ligestillede uanset køn, alder, handicap, seksuel orientering,

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Fra forskelsbehandling til fælles trivsel

Fra forskelsbehandling til fælles trivsel Fra forskelsbehandling til fælles trivsel LO-fagbevægelsens holdning til forskelsbehandling og diskrimination på baggrund af etnisk eller national oprindelse, race, tro, religion og hudfarve. Marts 2012

Læs mere

FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016

FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 TALEPAPIR 13. J A N U A R 2 0 1 6 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 DOK. NR. 15/00408-7 REF. 1 FAMILIESAMMENFØRING Vi vurderer, at der et meget sikkert grundlag i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

Læs mere

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Marlene Wind, Lektor, PhD, Institut for Statskundskab København Universitet. EU har ikke traditionelt

Læs mere

Social Klausul Social klausul

Social Klausul Social klausul Social klausul Side 1 af 10 INDHOLD Parterne 3 1 GENERELLE KRAV 3 1, stk. 1 - Global Compact-principperne 3 2 SPECIFIKKE KRAV 4 2, stk. 1 - Menneskerettigheder 4 2, stk. 2 Arbejdstagerrettigheder 5 2,

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt PRESSEMEDDELELSE Foreningen Far har indleveret FN rapport om menneskerettighederne for børn og fædre i Danmark med 24 anbefalinger. 1.2 millioner

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark

Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 759 T

Læs mere

Social Frivilligpolitik 2012-2015

Social Frivilligpolitik 2012-2015 Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund

Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund Ligebehandlingens Emma Gad Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund regionsyddanmark.dk På engelsk hedder det Diversity På

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Bilag 5. Samfundsansvar

Bilag 5. Samfundsansvar Bilag 5 Samfundsansvar Udarbejdelse og gennemførelse af nationalt ledelsesprogram for ledere af ledere i sundhedsvæsenet Side 1 af 5 Samfundsansvar Nærværende bilag skal ikke udfyldes, men indgår som del

Læs mere

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK ANBEFALINGER FRA Høring om Seksuel sundhed i Danmark afholdt på Christiansborg den 19. april 2007 Af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv

Læs mere

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0758 Bilag 1, KOM (2011) 0759 Bilag 1 Offentligt Dato: 3.februar 2012 Kontor: Formandskabssekretariatet Sagsbeh: Henriette Vincens Norring Sagsnr.: 2012-3705-0010 Dok.: 333070

Læs mere

Åbent brev Onsdag, 25. december 2013 11:15 - Åbent brev. til regeringen, Folketingets partier og medierne. fra 1 / 10

Åbent brev Onsdag, 25. december 2013 11:15 - Åbent brev. til regeringen, Folketingets partier og medierne. fra 1 / 10 Åbent brev til regeringen, Folketingets partier og medierne fra 1 / 10 SOS mod Racisme, Bedsteforældre for Asyl og Et anstændigt Danmark vedr. den danske asyl- og udlændingepolitik. Ovenstående 3 foreninger

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand.

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand. Valby den 30. april 2012 Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand. Børns Vilkår takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til forslag

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K

Læs mere

Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi?

Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi? Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi? Først og fremmest tak for invitationen og muligheden for at tale ved denne konference.

Læs mere

Fagligt og politisk grundlag for Fagligt Fælles Forbund Sydfyn

Fagligt og politisk grundlag for Fagligt Fælles Forbund Sydfyn Fagligt og politisk grundlag for Fagligt Fælles Forbund Sydfyn Forord... 2 En fagforening der er til for medlemmerne... 2 Vi er én fagforening... 3 Vi er en ambitiøs fagforening... 3 3F Sydfyn er åben

Læs mere

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager 1. Indledning Ligebehandlingsnævnets ( Nævnet ) praksis har igennem de seneste år rejst debat i offentligheden. Ikke alene er antallet af sager steget markant, men også typen af sager, som Nævnet ofte

Læs mere

Nedenfor beskrives hovedelementerne i aftalen, idet der henvises til de vedlagte bilag for en nærmere beskrivelse af de enkelte tiltag.

Nedenfor beskrives hovedelementerne i aftalen, idet der henvises til de vedlagte bilag for en nærmere beskrivelse af de enkelte tiltag. Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og understøtte

Læs mere

Referat af netværksmøde d. 19. juni 2014 i Netværk om Effektmåling og Effektstyring på Integrationsområdet

Referat af netværksmøde d. 19. juni 2014 i Netværk om Effektmåling og Effektstyring på Integrationsområdet Referat af netværksmøde d. 19. juni 2014 i Netværk om Effektmåling og Effektstyring på Integrationsområdet Tid og sted: kl. 10:00-15:00 i Ankestyrelsen, Amaliegade 25, 1256 København K, Mødelokale Eigtved

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Handicap og psykiatripolitik

Handicap og psykiatripolitik Handicap og psykiatripolitik Vedtaget i Byrådet i oktober 2008 Forord Handicap- og Psykiatripolitik er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i den første valgperiode i den nye Middelfart

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Danmark star@star.dk Att. Tina Holgaard Madsen (thm@star.dk) Anne Hedegaard (aih@star.dk ) W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3

Læs mere

CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse

CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse Vejledning til arbejdsgivere om mulighederne for at anvende CPR oplysninger til en opgørelse over medarbejderes oprindelse. Hvorfor en vejledning om CPR-opgørelse

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aarhus Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply Fødevareministeriets personalepolitiske paraply Fælles rammer - Overordnede målsætninger Fødevareministeriets mission er at skabe rammer for bæredygtig og sikker fødevareproduktion og et udviklingsorienteret

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Referat af 12. møde i Rådet for Etniske Minoriteter

Referat af 12. møde i Rådet for Etniske Minoriteter REFERAT,. RÅDSMØDE. Dato: 07.12.11 Kontor: Sekretariatet Sagsbeh.: Fil-navn: MAL Referat af 12. rådsmøde Referat af 12. møde i Rådet for Etniske Minoriteter Dato og tidspunkt: onsdag den 26. oktober kl.

Læs mere

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Mere end ni ud af ti unge, som har eller har haft en psykisk sygdom, har fortalt det til deres forældre. Mange unge synes dog, at det er svært at åbne op

Læs mere

Udnyt potentialet trin for trin

Udnyt potentialet trin for trin UDNYT POTENTIALET ivsmodempativiljestyrkespontanit tivitetgeistiderigdomviljekraftmod enhedstyrkelivsmodstolthedrumm Udnyt potentialet trin for trin SpontanitetNærværVisdomHumor jekraftmodmangfoldighedalternativ

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Frederikssund Kommune

Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af transitrum for udenlandske hjemløse m.v.

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af transitrum for udenlandske hjemløse m.v. Beslutningsforslag nr. B 106 Folketinget 2010-11 Fremsat den 31. marts 2011 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om etablering

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Politik for Inklusion og Medborgerskab 2013-2017

Politik for Inklusion og Medborgerskab 2013-2017 Politik for Inklusion og Medborgerskab 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Vision... 5 Strategi... 5 Fokus Medborgerskab... 6 Fokus Mangfoldighed... 7 Fokus Inklusion... 8 2 Vision: Vi vil styrke og fordre

Læs mere

Integrations- og medborgerskabspolitik

Integrations- og medborgerskabspolitik Integrations- og medborgerskabspolitik Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 31. januar 2015 Integrations- og medborgerskabspolitik Radikale Venstre har en vision om en

Læs mere

Fremsat den 26. februar 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)

Fremsat den 26. februar 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) 2013/1 BSF 58 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

Udfordringer ved brug af vikarer

Udfordringer ved brug af vikarer Udfordringer ved brug af vikarer Brug af vikarer bliver mere og mere udbredt, da det hjælper virksomhederne med at imødekomme behovet for fleksibel arbejdskraft. Det giver dog udfordringer og spørgsmål

Læs mere

Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsnævnet Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU Alm.del Bilag 63 Offentligt Ligebehandlingsnævnet Ligebehandlingsnævnets møde med Folketingets Ligestillingsudvalg Onsdag den 17. april 2013 Nævnets historie Ligebehandlingsnævnet

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER. Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S. Svar på samrådsspørgsmål O-S. Folketingets Uddannelsesudvalg

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER. Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S. Svar på samrådsspørgsmål O-S. Folketingets Uddannelsesudvalg Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt Bilag 1 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S Svar på samrådsspørgsmål

Læs mere

Anne Hedegaard (aih@ams.dk) Flemming Frandsen (flf@penst.dk)

Anne Hedegaard (aih@ams.dk) Flemming Frandsen (flf@penst.dk) Anne Hedegaard (aih@ams.dk) Flemming Frandsen (flf@penst.dk) Den 24. september 2012 D.nr. 1601-010 Sagsbeh. Thomas Gruber Vedr.: Høringssvar vedr forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap 2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Professionshøjskolen University College Sjælland

Professionshøjskolen University College Sjælland Professionshøjskolen University College Sjælland Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge)

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, som ændret senest ved

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Kofoeds Skole Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse i ulige

Læs mere

6. november 2015 EM 2015/27 og EM 2015/41 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende

6. november 2015 EM 2015/27 og EM 2015/41 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende 6. november 2015 BETÆNKNING Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at pålægge Naalakkersuisut senest til forårssamlingen 2017, at fremlægge forslag til

Læs mere

Seksualitet, køn og normer

Seksualitet, køn og normer C O P E N H A G E N G A Y & L E S B I A N FILMFESTIVAL 2 0 0 8 Seksualitet, køn og normer Et undervisningsmateriale af Karen Ewers, Bonnie Vittrup og Cecilie Nørgaard TIL LÆREREN Introduktion til Seksualitet,

Læs mere

FOLKETINGS- VALG 2015 LGBT DAN MARK. Bøsser Lesbiske Biseksuelle Transpersoner Interkønnede

FOLKETINGS- VALG 2015 LGBT DAN MARK. Bøsser Lesbiske Biseksuelle Transpersoner Interkønnede FOLKETINGS- VALG 2015 LGBT DAN MARK Bøsser Lesbiske Biseksuelle Transpersoner Interkønnede Verdens bedste? Overhovedet ikke! Danmark 9. plads Mange tror, Danmark ligger helt oppe i toppen, når det gælder

Læs mere

Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner

Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 156 Offentligt Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner - Jacob Mchangama, Chefjurist CEPOS Grundpræmis Grundlæggende frihedsrettigheder

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere