Kommunernes Kostordninger & Kostpolitik i Daginstitutioner. En landsdækkende undersøgelse

Transkript

1 Kommunernes Kostordninger & Kostpolitik i Daginstitutioner En landsdækkende undersøgelse UdviklingsForum februar 2004

2 Kommunernes kostordninger og kostpolitik i daginstitutioner. En landsdækkende undersøgelse. UdviklingsForum I/S. Århus februar Undersøgelsen er udarbejdet af UdviklingsForum v/john Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen. Hovedansvarlig for denne rapport: Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen. Yderligere oplysninger om rapporten kan fås ved henvendelse til: Søren Gundelach, UdviklingsForum, Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg tlf sg@udviklingsforum.dk Layout og tryk: UdviklingsForum 1. udgave, 1. oplag, udgivet i Århus februar 2004 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf, er uden forlagets og forfatternes skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. ISBN-nummer: Rapporten kan købes hos UdviklingsForum. Pris 75 kr. eksklusiv moms og forsendelse 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning Kostordning Kostpolitik Støttesystemer kommuner i front Anbefalinger til kommunerne Forord Indledning Kommunernes kostordninger Kostordningernes antal Kostordninger set i forhold til parti med borgmesterpost Kostordninger i forhold til socialt indeks Kostordninger i forhold til beskatningsgrundlag Kostordninger i forhold til børnehavetakst Kostordninger i forhold til geografi Forskellige kostordninger Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner Økonomisk decentralisering af kostordningen Sammenfatning af kommunernes kostordninger Kommunernes kostpolitik Kostpolitik set i forhold til parti med borgmesterpost Kostpolitik set i forhold til det sociale indeks Kostpolitik set i forhold til beskatningsgrundlag Kostpolitik set i forhold til geografi Kostpolitik set i forhold til om kommunen har en kostordning Omfang af kommunens kostpolitik Kostpolitik og etniske minoriteter Kostpolitik, slik og søde sager Kostpolitik og økologi Sammenfatning af kommunernes kostpolitik Hvilken støtte kan daginstitutionerne få fra forvaltningen? Støttematerialer Ressourcepersoner Sammenfatning af kommunernes støttesystemer Ti kommuner i front De 10 bedste kommuner Den lokale faktor Sammenfatning af ti kommuner i front Anbefalinger til kommunerne Inspiration til kommunerne Etablering af kostordning Udarbejdelse af kostpolitik Stille støttesystemer til rådighed Tabelfortegnelse Litteratur...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3

4 10. Litteratur...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 11. Bilag Bilag 1: Spørgeskemaet...47 Bilag 3: Scoring af svarkategorier Om undersøgelsen Statistik analysemetode Fem undergrupper af kommuner på udvalgte områder Kommunernes kommentarer

5 1. Sammenfatning Undersøgelsen Kommunernes Kostordninger & Kostpolitik i Daginstitutioner bygger på den antagelse, at dagtilbudene, børnenes forældre og kommunerne kan indgå i et vigtigt dagligt samarbejde, der dels skal sikre børnene sunde, velsmagende måltider, dels øge børnenes lyst til samvær og udvikling af sociale færdigheder i forbindelse med måltidet. Der er således både tale om et sundhedsmæssigt og et socialt perspektiv. De enkelte kommuner og staten kan i denne forbindelse spille en central rolle i forbindelse med at understøtte forældrenes og dagtilbudenes arbejde på området. I undersøgelsen sættes der derfor fokus på de muligheder kommunerne stiller til rådighed for børnene, forældrene og medarbejderne i dagtilbudene, hér forstået som vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner. Undersøgelsens udgangspunkt er, at kommunerne i et eller andet omfang kan prioritere at støtte dagtilbudene indenfor det 1. Økonomiske område - det vil sige, kommunen har afsat økonomi til en kostordning i dagtilbudene. 2. Politiske område - det vil sige, kommunen har formuleret en kostpolitik. 3. Operationelle område - det vil sige, kommunen har oprettet støttesystemer i forhold til dagtilbudenes kostordning og/eller til gennemførelse af en kostpolitik. Undersøgelsen er gennemført i maj-juni der er udsendt spørgeskemaer til alle kommuner, hvoraf 192 har svaret. Det er en svarprocent på 70,2% Kostordning Undersøgelsen viser, at 42,7 % af alle kommuner har en kostordning, hvor der stilles budgetmidler til rådighed for dagtilbuddene, mens 57,3 % ikke har prioriteret dette. Kostordninger kan være af forskelligt omfang, fra fuld kost til for eksempel kun morgenmad eller kun eftermiddagsmad. Det er naturligvis af interesse at undersøge nærmere, hvad der henholdsvis karakteriserer de kommuner, som har valgt at have en kostordning, og de kommuner der har valgt ikke at have det. 1. karakteristika: Det sociale element: Kommuner med et højt socialt indeks (= mange indbyggere med behov for social støtte) har større sandsynlighed for at have en kostordning, end kommuner med lavt socialt indeks. Med andre ord: De der har behov for støtten med kostordning er også dem, der mest får det. Samtidigt viser undersøgelsen dog, at de rigeste kommuner med et solidt beskatningsgrundlag er overrepræsenterede blandt kommuner med en kostordning. Derfor må konklusionen på dette punkt nærmest formuleres som: Der er størst mulighed for en kostordning i kommuner, hvor mange indbyggere har socialt støttebehov hvis det vel at mærke er en af de rigere kommuner. 2. karakteristika: Partifarver: Der er en svag tendens til, at kommuner med en borgmester fra SF eller Socialdemokratiske har en kostordning, når man sammenligner med kommuner, der har borgmestre af anden politisk observans. Blandt disse er der flere kommuner med konservativ 5

6 borgmester, som har en kostordning end kommuner med andre borgmestre. I kommuner ledet af Venstre ses det laveste tal, idet kun 36,8 % af disse kommuner har en kostordning. 3. karakteristika: Takstens betydning: 61 % af de kommuner der har en meget høj takst for pladser i dagtilbud har også en kostordning, mens det til sammenligning kun er 31 % af dem med den laveste takst, som også har kostordning. Der er en sammenhæng imellem om en kommune har en høj børnehavetakst, og om der er en kostordning i den pågældende kommune. 4. karakteristika: Kommunens placering i amter: Undersøgelsen viser, at der er meget store forskelle på kommuner, der ligger i forskellige amter. Som yderpunkter ses, at i en kommune i Sønderjyllands amt er der kun 10 % chance for, at der en kostordning i dagtilbudet, mens der i Roskilde amt er 100 % chance. Forskellen kan ikke kun forklares ved rig/fattig, idet det også viser sig, at en fattig kommune i for eksempel Københavns Amt alt andet lige har større chance for at have en kostordning end en fattig kommune i for eksempel Vejle eller Sønderjyllands amter. 5. karakteristika: Indholdet i kostordningen: Der er generelt store forskelle på indholdet i kostordningen i forskellige kommuner og mellem de enkelte institutionstyper. Eksempel: Kun 19,8 % af kommunerne har en kostordning for deres børnehaver. Ud af disse har kun 5,3 % fuld kost, 39,5 % har frokost, 42,1 % har morgen-og eftermiddagsmad men ikke frokost, 10,5 % har et let måltid og 2,6 % andet. I disse tal gemmer sig næsten alle varianter fra kun mælk til alle måltider hele dagen. For vuggestuer er der naturligvis mange flere med fuld kostordning (men dog også syv kommuner helt uden kostordning), mens tallene for integrerede institutioner er mere sammensatte. Selv om det er udenfor undersøgelsens fokusområde, skal det anføres, at der altid er en kostordning i forbindelse med dagplejen. 6. karakteristika: Økonomisk decentralisering: Som et sidste punkt vedrørende kostordningerne skal nævnes, at 89 % af de institutioner der har en kostordning selv kan bestemme anvendelsen af det bevilgede beløb. Det er altså bestyrelse, leder og personale, der tager stilling til, hvordan pengene konkret skal bruges Kostpolitik Udover kostordninger indgik det i undersøgelsen at belyse, hvor mange af kommunerne der også har en kostpolitik. Dét har 43,1 %, mens 8 % har den under udarbejdelse, 2,7 % har den kun for dagplejen, mens 46,3 % ikke har en kostpolitik. Det er naturligvis af interesse at undersøge nærmere, hvad der henholdsvis karakteriserer de kommuner, som har udarbejdet en kostpolitik, og de kommuner, der ikke har det. 1. karakteristika: Det sociale element: Mere end dobbelt så mange (66,7 %) af de socialt dårligst stillede kommuner har en kostpolitik sammenlignet med de bedste stillede (31,7 %), jævnfør det sociale indeks. De fattigere kommuner har lidt sjældnere end de rigere kommuner en formuleret kostpolitik. Med andre ord samme sammenhæng som man ovenfor så i forhold til at have kostordning eller ej. 2. karakteristika: Partifarver: Det har ifølge denne undersøgelse ingen betydning, hvilket parti borgmesteren tilhører set i relation til det at have en kostpolitik. 6

7 3. karakteristika: Kommunens placering i amter: Hvor der var en markant sammenhæng mellem geografi og kostordninger (fra 100 % til 10 %), så er der ikke helt så markant en sammenhæng mellem geografi og en formuleret kostpolitik. Dog kan det nævnes, at Frederiksborg Amt i toppen har 64,3 % kommuner med kostpolitik mens Viborg Amt i bunden kun har 22,2 % med kostpolitik. 4. karakteristika: Sammenhængen mellem at have en kostordning og en kostpolitik: Undersøgelsen viser, at der kun er en svag sammenhæng mellem det at have en kostpolitik, og det at have en kostordning. 58,6 % af dem der har kostordning har også en kostpolitik, mens 40,8 % ikke har denne kobling. 5. karakteristika: Formuleringen af kommunens kostpolitik: Der er store forskelle på, hvor i kommunerne kostpolitikken er formuleret: det kan eksempelvis være i det relevante politiske udvalg, på forvaltningsniveau, i dagtilbuddene. Samtidig er der store forskelle på, hvilke temaer de forskellige kostpolitikker tager med i beskrivelsen: - I 25,5 % af kommunernes kostpolitikker forholder man sig til kost og etniske minoriteter. - I 26,3 % forholder man sig til slik og søde sager - I 31,1 % forholder man sig til økologi 1.3. Støttesystemer Næsten 90 % af kommunerne har ét eller flere initiativer, der kan støtte institutionerne i forbindelse med børns kost i daginstitutionerne. Mange kommuner har eksempelvis afholdt temadage og lignende for køkkenpersonalet, andre steder har forvaltningen taget initiativ til projekter målrettet mod børn om for eksempel sund mad. Der er udsendt pjecer og stillet udlånsmateriale til rådighed i stort omfang. Forskellige ressourcepersoner spiller en stor rolle i forbindelse med børn og kost i mange kommuner. Det kan dreje sig om kostkonsulenter til dagtilbudene, sundhedsplejersker, skolelæger, embedslægen eller den kommunale tandlæge. Især kommunale konsulenter, sundhedsplejersken og den kommunale tandlæge er meget anvendt. Enkelte kommuner benytter sig af private diætister, private kostvejledere eller husholdningsskoler kommuner i front På baggrund af en indeksering er der nedenfor opstillet en liste over de 10 kommuner, der har taget flest initiativer i forhold til kostordning, kostpolitik og støttesystemer. Blandt de 10 kommuner er der både kommuner med et højt beskatningsgrundlag og kommuner med et lavt beskatningsgrundlag. Der er dog ingen, som er iblandt de 30 % social bedst stillede, og der er ingen fællestræk i forhold til forældrebetalingens størrelse. Det kan tyde på, at de ti kommuner først og fremmest ligger i toppen, fordi der lokalt er en vilje til at prioritere og gennemføre en kostpolitik og en kostordning i dagtilbuddene, som et led i kommunens service overfor sine borgere. 7

8 De 10 kommuner er: Albertslund Ballerup Fredensborg-Humlebæk Frederiksværk Gladsaxe Nakskov Randers Rødovre Silkeborg Århus De ti kommuner viser i praksis, at det kan lade sig gøre at udforme både en kostpolitik og en kostordning, som de aktivt støtter op om Anbefalinger til kommunerne Men der er både økonomiske, praktiske og lovgivningsmæssige begrænsninger, og det koster både penge og personaletimer at lave og servere (sund) mad for børnene. På sigt er det derfor ønskeligt, at staten stiller økonomiske og politiske muligheder til rådighed for, at børnene i alle dagtilbud får sund og velsmagende mad. Her og nu er det op til kommunen og forældrene at finde brugbare løsninger en social og økonomisk bæredygtig løsning. Der er mange positive muligheder i den enkelte kommune og i den enkelte institution, hvis man blot prioriterer området! Derfor kan det anbefales, at man i den enkelte kommune lægger ud med at udarbejde en samlet kostpolitik for hele børneområdet, så dette bliver en integreret del af kommunens samlede børne- og ungepolitik. Som det næste skridt kan det anbefales at indføre en kostordning for alle dagtilbud, efter at behovet kvalitativt og kvantitativt har været undersøgt hos de berørte forældre, dagtilbud og kommunens egne kosteksperter. Endelig kan det anbefales at etablere et støttesystem både i form af kurser, ressourcepersoner og erfaringsudveksling i den enkelte kommune. 8

9 2. Forord Det har længe været et stort ønske i UdviklingsForum at foretage en undersøgelse om børns mad og måltider i dagtilbud. Gennem vores arbejde som konsulenter for kommuner og for dagtilbud har vi registreret, at dette emne spiller en stor rolle i den pædagogiske hverdag, og at det fylder meget hos både børn, forældre og personale. Alle har således en holdning til børns mad og måltider. Dette var blandt andet baggrunden for, at UdviklingsForum i efteråret 2001 søgte midler i regeringens Børnekostpulje. Da denne pulje imidlertid blev nedlagt, søgte og fik vi midler i BUPL s og SL s forsknings- og udviklingsfond. Herudover har Fødevaredirektoratets projekt Alt om kost givet tilskud til den spørgeskemaundersøgelse der ligger til grund for rapporten. UdviklingsForum er alene ansvarlig for de synspunkter og konklusioner, rapporten indeholder. Dette er således første del af UdviklingsForums samlede undersøgelse om Det Gode Måltid i Børnehaven. Udover den foreliggende rapport foreligger der en rapport, der baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af landets børnehaver. Denne rapport giver indblik i børnehavernes mangfoldige praksis i forhold til børnehavens måltider. Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til stud.scient.pol. Christian Frost for arbejdet med statistisk bearbejdning, til BUPL og SL s forsknings og Udviklingsfond samt Fødevaredirektoratet for økonomisk støtte, til afdelingsleder cand.scient.pol. Michael Sloth samt stud.scient.pol. Rasmus Olesen hos Niras-Konsulenterne for teknisk bistand. Endelig skal der lyde en stor tak til de deltagende kommuner. UdviklingsForum februar

10 3. Indledning Undersøgelsen Kommunernes Kostordninger & Kostpolitik i Daginstitutioner bygger på den antagelse, at dagtilbudene, børnenes forældre og kommunerne kan indgå i et vigtigt dagligt samarbejde, der dels skal sikre børnene sunde, velsmagende måltider, dels øge børnenes lyst til samvær og udvikling af sociale færdigheder i forbindelse med måltidet. Der er således både tale om et ernæringsmæssigt og et socialt perspektiv. I denne første del af undersøgelsen sættes der fokus på de muligheder, kommunernes stiller til rådighed for børnene, forældrene og medarbejderne i dagtilbudene. Undersøgelsens udgangspunkt er, at kommunerne kan vælge at prioritere at stille følgende betingelser til rådighed for dagtilbudene: 1. Økonomiske - det vil sige, kommunen afsætter økonomi til en kostordning i dagtilbudene. De økonomiske betingelser er for eksempel, om der på det budget, som Byrådet har vedtaget, er afsat øremærkede penge til at sikre, at børnene i kommunens daginstitutioner får et eller flere vederlagsfri måltider mad som en del af daginstitutionens samlede tilbud. 2. Politiske - det vil sige om kommunen har formuleret en kostpolitik. De politiske betingelser er for eksempel, om kommunen har udarbejdet en skriftlig kostpolitik, der skal være en støtte og en rettesnor for medarbejderne i kommunens daginstitutioner. 3. Operationelle - det vil sige hvilke støttesystemer kommunen har i forhold til dagtilbudene set i relation til en eventuel kostordning og til gennemførelse af en eventuel kostpolitik. De operationelle betingelser er for eksempel, om kommunen stiller forskellige støttesystemer til rådighed for at få en eventuel kostordning til at fungere optimalt og på hvilken måde kommunen hjælper og vejleder medarbejderne i daginstitutionerne. Det kan være via en kostkonsulent, kurser, projekter, temadage, pjecer m.v. Undersøgelsens ambition er at beskrive og kommentere de forskellige betingelser som forskellige kommuner stiller til rådighed. Undersøgelsen afgrænser sig til daginstitutioner for 0-6 årige børn. De 6-9 årige børns betingelser i skole og SFO er tidligere undersøgt (Fyns Amt 2002). Dagplejen indgår ikke i undersøgelsen, idet det er en realitet, at der er en kostordning for alle børn i dagpleje. Det er en del af dagplejerens overenskomst, at han/hun ud af sin løn blandt andet skal servere alle børnenes måltider. Det skal understreges at undersøgelsen bygger på de kommunale forvaltningers besvarelser og ikke på information fra daginstitutionerne. Når der flere steder i rapporten bruges begrebet tendenser er der tale om ikke signifikante sammenhænge. Alle andre sammenhænge der beskrives er signifikante på 95% niveau med mindre andet er angivet. 10

11 4. Kommunernes kostordninger Undersøgelsens ene hovedtema er, hvorvidt kommunerne har en kostordning, og i givet fald hvilket omfang en eventuel kostordning har. Det andet hovedtema er, om der i kommunerne findes en kostpolitik, samt hvilke støttesystemer i form af for eksempel konsulenter, materialer m.v. som kommunerne gør brug af. Dette tema behandles i afsnit Kostordningernes antal Spørgsmålet antal kommuner der har kostordninger er formuleret således Tilbyder kommunen i 2003 børnene en kostordning i dagtilbudene? (vuggestue, børnehave, integrerede institutioner). Med kostordning menes at kommunen har besluttet at stille budgetmidler til rådighed for at dagtilbudene kan servere ét eller flere måltider for børnene. Herefter benævnt den kommunale kostordning. Tabel 1. viser hvor mange kommuner i alt, der på kommunens centrale budget har prioriteret en kostordning for de 0-6 årige i daginstitutioner. Tabel 1 - Kommuner der har kostordning Antal % af alle kommuner Har kostordning 82 42,7 Har ikke kostordning ,3 Total ,0 42,7 % af kommunerne har en eller anden form for kostordninger for daginstitutioner i 0-6 års området, mens 57,3 % af kommunerne ikke har en kostordning. Tallet dækker kommunernes kostordninger i både vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner. I afsnit 4.7 Forskellige kostordninger redegøres for, hvor mange kommuner der har kostordninger fordelt på de forskellige institutionstyper Kostordninger set i forhold til parti med borgmesterpost Mange vil forvente at kommuner med et byrådsflertal, der ledes af SF og Socialdemokratiet, vil prioritere en kostordning for deres yngste borgere højt. For at undersøge denne antagelse er der foretaget en analyse af kommunerne med kostordning set i forhold hvilket parti, der har borgmesterposten i kommunen. Tabellen viser, at der er en svag tendens til at bekræfte denne sammenhæng mellem hvilket parti, der har borgmesterposten, og om kommunen har en kostordning. 11

12 Tabel 2 - Hvorvidt kommunen har en kostordning fordelt på hvilket parti der har borgmesterposten (N=182 de 10 kommuner med Lokal Liste er der set bort fra) SF A R K V Total Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Har kostordning 3 100, , , , ,5 Har ikke kostordning 32 50, ,0 8 42, , ,5 Total 3 100, , , , , ,0 Tabel 2 viser, at SF har 3 borgmesterposter i de kommuner, der har svaret. Af disse tre SFkommuner har alle, 100 %, kostordning. I socialdemokratiske kommuner (A) er der 32 med kostordning og 32 uden, altså præcist 50 % - 50 %. Både ved liste SF og R er det samlede antal så lavt, at det er vanskeligt at uddrage noget sikkert ud fra besvarelserne. 57,9 % konservative kommuner har en kostordning, mens det for Venstre-kommuner udgør 36,8 %. De 10 kommuner med lokallister taget ud af tabellen, da de på landsplan er for forskellige til at de kan indgå i tolkningen Kostordninger i forhold til socialt indeks Det sociale indeks bruges af Indenrigsministeriet til økonomisk udligning kommunerne imellem. I det sociale indeks indgår variable som: antal børn af enlige forsørgere, ældre utidssvarende boliger samt nyere udlejningsboliger, belastede boligområder i øvrigt, antallet af ledige og udlændinge fra 3. lande. (Indenrigsministeriets nøgletal 2003). På baggrund af kommunernes sociale indeks er der til brug for analysen konstrueret fem undergrupper af kommuner ved hjælp af en normalfordelingskurve. Vedrørende konstruktionen af de fem undergrupper se bilag side 57. S1: 10 % bedst stillede gruppe af kommuner S2: 20 % øverste mellemgruppe S3: 40 % midterste mellemgruppe S4: 20 % nederste mellemgruppe S5: 10 % dårligst stillede gruppe af kommuner Tabel 3 - Hvorvidt kommunen har en kostordning set i forhold til det sociale indeks". Har kostordning S1 S2 S3 S4 S5 Total Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % 7 26, , , ,0 9 56, ,7 Har ikke kostordning 19 73, , , ,0 7 43, ,3 Total , , , , , ,0 12

13 Det er iøjnefaldende, at kommuner med socialt indeks S4 har 73 % kostordninger og i kommuner med socialt indeks S5 har 56,3 % kostordninger. Her over står, at det i kommuner med socialt indeks S1 er 26,9 %, der kan tilbyde børnene dette. Det betyder umiddelbart, at de kommuner, hvor det med baggrund i kommunens sociale indeks må antages, at børnene behov for en kostordning, også er de kommuner, der sikrer, at der faktisk er en kostordning Kostordninger i forhold til beskatningsgrundlag Beskatningsgrundlag pr. indbygger er kommunens budgetterede udskrivningsgrundlag for indkomstskat. Beskatningsgrundlaget er således et udtryk for kommunens økonomiske formåen. Sammenholder man tabel 3 med tabel 4 nedenfor bliver det imidlertid klart, at det er de rige kommuner, der prioriterer kostordninger sandsynligvis fordi de ganske enkelt har råd til det. Tabel 4 - Hvorvidt kommunen har en kostordning set i forhold til beskatningsgrundlag (N=192) B1 B2 B3 B4 B5 Total Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Har kostordning 15 78, , ,5 6 15,4 3 15, ,7 Har ikke kostordning 4 21,1 8 20, , , , ,3 Total , , , , , ,0 På samme måde som ved tabel Tabel 3 om socialt indeks også her ud fra en fem-deling af landets kommuner. Angående brug af normalfordelingskurve se side 57: B1: 10 % rigeste kommuner B2: 20 % øverste mellemgruppe B3: 40 % midterste mellemgruppe B4: 20 % nederste mellemgruppe B5: 10 % fattigste kommuner Når kostordninger sættes i relation til beskatningsgrundlag i kommunen, bliver det tydeligt, hvilke kommuner der har kostordninger, og hvilke der ikke har. Sagt kort: Det har de rigeste kommuner, med det mest solide beskatningsgrundlag der har en kostordning. Af B1 kommuner de rigeste - er det således ikke mindre end 78,9 % der har kostordning, hvor det hos de fattigste B5 kommuner kun er 15,8 %. Tager man også B4 kommuner med i regnestykket, bliver sammenhængen endnu tydeligere: I disse kommuner har kun 15,4 % kostordninger. Disse tal skal sammenholdes med gennemsnittet på 42,7 %. Skulle de to grupper af fattige kommuner ligge på landsgennemsnittet skulle de 42,7 % af dem have kostordning i stedet er det kun 15,8 % og 15,4 %. 13

14 4.5. Kostordninger i forhold til børnehavetakst Her undersøges det om en forældrebetaling over gennemsnittet har betydning for om kommunen prioriterer midler til kostordninger. Også her anvendes en fem-deling af landets kommuner. P1: 10 % kommuner med den højeste forældrebetaling P2: 20 % kommuner med den næsthøjeste forældrebetaling P3: 40 % kommuner i mellemgruppen P4: 20 % kommuner med den næstlaveste forældrebetaling P5: 10 % kommuner med den laveste forældrebetaling Fire ud af de fem undergrupper - P2 til P5 - ligger tæt på landsgennemsnittet. Kun i de få kommuner med den højeste forældrebetaling (P1) er der flere kostordninger. Der er således fundet at kommuner med høj børnehavetakst også prioriterer kostordninger højt. 14

15 Tabel 5 - Hvorvidt kommunen har en kostordning set i forhold til den gennemsnitlige pris for en børnehaveplads. (N= kommuner: ikke oplyst takt) P1 P2 P3 P4 P5 Total Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Har kostordning 11 61, , , ,5 6 31, ,7 Har ikke kostordning 7 38, , , , , ,3 Total , , , , , , Kostordninger i forhold til geografi Der er tydelige forskelle mellem kommunalt besluttede kostordninger i relation til regional, geografisk fordeling. Af overskuelige grunde er her valgt en fordeling på amtskommunerne. Tabel 6 Lav andel af kostordninger set i forhold kommunens geografiske placering. %-del af Amt kommunerne i amt tilbyder kostordning Sønderjyllands amt 10,0 % Viborg amt 11,1 % Vestsjællands amt 25,0 % Ringkøbing amt 28,6 % Århus amt 28,6 % Nordjyllands amt 30,0 % Fyns amt 35,7 % Storstrøms amt 44,4 % Københavns Kommune har ikke en kommunalt besluttet kostordning. Bornholms regionskommune har ikke deltaget i undersøgelsen. Tabel 7 Høj andel af kostordninger set i forhold kommunens geografiske placering. %-del Amt kommunerne i amt tilbyder kostordning Roskilde amt 100% Københavns amt 93,3% Frederiksborg amt 85,7% Vejle amt 61,5% Frederiksberg kommune har en kommunalt besluttet kostordning. 15

16 Yderpunkterne bliver altså: Bor man i en kommune i Roskilde amt, er der maksimal sandsynlighed for, at ens barn er i en kommunalt/centralt prioriteret kostordning. Bor man i Sønderjyllands amt er den samme sandsynlighed 10 %. Tabel 8 Kostordninger fordelt på amter. Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Har kostordning 1 100, , , ,0 Har ikke kostordning 1 100,0 1 6,7 2 14,3 Total 1 100, , , , ,0 Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Har kostordning 4 25,0 6 37,5 5 35,7 2 10,0 4 44,4 Har ikke kostordning 12 75, ,5 9 64, ,0 5 55,6 Total , , , , ,0 Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Har kostordning 8 61,5 4 28,6 6 28,6 1 11,1 6 30,0 Har ikke kostordning 5 38, , ,4 8 88, ,0 Total , , , , ,0 Der er som ventet en sammenhæng mellem kommunens geografiske placering og beskatningsgrundlaget pr. indbygger. Det vil sige, at de fattigste kommuner findes inden for de samme amter. Mere overraskende er, at der er en sammenhæng, der viser at jo fattigere en kommune er, jo mere har dens geografiske placering betydning for om kommunen har besluttet en kostordning. Det vil sige: en fattig kommune beliggende i Københavns Amt har alt andet lige i større grad en kostordning set i relation til en ligeså fattig kommune i for eksempel Viborg Amt og Sønderjyllands amt. Disse regionale forskelle svarer til, hvad man kan finde i andre undersøgelser, der drejer sig om, hvorvidt der er udarbejdet en kommunal politik på et givet område. Undersøgelserne viser, at når man bevæger sig fra hovedstaden og ud på landet, jo større tendens er der til, at en kommune ikke har politikker på områder, der af staten prioriteres højt. (Winter, Søren: A multi-instrumental and problem-oriented model for comparatives evaluation and implementation research. Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Paper 1991) 16

17 Procent-andel af kommuner i amtet der har en kostordning. 0,00-25,00 : (%) 25,00-50,00 : (%) 50,00-75,00 : (%) 75,00-100,00 : (%) Bornholms Amt Bornholm er ubesvaret Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Ringkøbing Amt Frederiksborg Amt Vejle Amt Københavns Amt Frederiksberg København Ribe Amt Vestsjællands Amt Roskilde Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Storstrøms Amt 17

18 4.7. Forskellige kostordninger Spørgsmålet: Hvad omfatter den kommunale kostordning? belyses med udgangspunkt i forskellige institutionstyper: vuggestue, børnehave og integreret institution samt med udgangspunkt i forskelligt indhold i kostordningen. Kommunerne blev - for hver institutionstype - bedt om at angive, hvilket omfang kostordningen har. Der kunne vælges mellem følgende kategorier: - Fuld kost det vil sige alle måltider i løbet af dagen alle ugens dage - Kun morgenmad alle ugens dage - Kun frokost alle ugens dage - Kun eftermiddagsmad alle ugens dage - Morgenmad plus frokost alle ugens dage - Morgenmad plus eftermiddagsmad alle ugens dage - Frokost plus eftermiddagsmad alle ugens dage - Intet kosttilbud - Andet: De kommuner, der har svaret bekræftende på, at de har kostordning, bliver nu bedt om at angive omfanget af denne. Da der forventeligt er store afvigelser mellem vuggestuer (0-2 års grupper) og børnehaver (3-6 års grupper), gengives i det følgende svarene fordelt på de tre institutionstyper: Vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner. Kommuner, der ikke har kostordninger, har ikke besvaret dette spørgsmål. Tallene i tabellerne er naturligvis i øvrigt påvirkede af, om kommunen overhovedet har den pågældende institutionstype Vuggestuer Tabel 9 - Har kommunen kostordning - vuggestuer Antal % af alle kommuner Ja 67 34,9 Kommuner uden ,1 vuggestuer/eller uden kostordning i vuggestuer Total ,0 Der er i alt 82 kommuner, der svarer, at de har en kostordning. Af de 82 kommuner svarer 67 af kommunerne(se tabel 9), at de har vuggestue, og at deres vuggestuer har en kostordning. 125 kommuner, svarende til 65,1 % har enten ikke vuggestuer eller har vuggestuer uden kostordning. Der er 115 kommuner uden vuggestuer. I disse kommuner tilbydes forældrene udelukkende dagpleje for de 0-2 årige børn. Dagplejernes overenskomst har som tidligere nævnt bestemmelser om, at dagplejeren skal give børnene kost. Der er syv kommuner, som har vuggestuer uden kommunalt besluttet kostordninger. De syv kommuner er: Karlebo, København, Lemvig, Lyngby-Taarbæk, Næstved, Odense og Slagelse. 18

19 Seks ud af de syv kommuner er beliggende på Sjælland. Det er forventeligt, idet relativt mange 0-2 årige børn går i vuggestue øst for Storebælt. Dagpleje er i de fleste kommuner vest for Storebælt eneste tilbud til 0-2 årige. Det falder i øjnene at to store byer København og Odense - ikke har kommunalt besluttet kostordninger i vuggestuer. De to kommuner har en vidtgående økonomisk decentralisering, hvor det er op til leder, personale og forældrebestyrelse at bestemme, om der skal serveres mad i vuggestuen eller om maden skal medbringes hjemmefra. Tabel 10 - Omfanget af kostordning i vuggestue Antal % af kommuner med kostordning i vuggestuer Fuld kost 58 86,6 Frokost 8 11,9 Andet 1 1,5 Total ,0 Kommuner uden vuggestuer eller uden kostordning i vuggestuer Langt de fleste (86,6 %) af de 67 kommuner med kostordning i vuggestuer har fuldkostordning morgenmad, frokost, eftermiddagsmad mens 11,9 % har kostordning med frokost, hvor forældrene står for morgenmad og mellemmåltider Børnehaver Tabel 11 - Har kommunen kostordning - børnehaver. (N=192) Antal % af alle kommuner Ja 38 19,8 Kommuner uden kostordning i børnehaver ,2 Total ,0 I 19,8 %, af kommunerne at der er kostordninger for børnehaverne sammenlignet med 87 % ved vuggestuer. Dvs. at hver femte kommune centralt har besluttet at der skal være er en form for kostordning i børnehaver kommunens børnehave. 19

20 Tabel 12 - Omfanget af kostordning i børnehave Antal % af kommuner med kostordning i børnehaver Fuld kost 2 5,3 Frokost 15 39,5 Morgen- og eftermiddagsmad 16 42,1 Ét let måltid 4 10,5 Andet 1 2,6 Total ,0 Kommuner uden kostordning 154 i børnehaver Total 192 Sammenlignet med vuggestuer er der tale om mere begrænsede ordninger. I 5,3 % af kommunerne (2 kommuner) er det fuldkost, hvor det til sammenligning i vuggestuer var 86,6 %. I de fleste tilfælde er det enten frokost (39,5 %), morgen- og eftermiddagsmad (42,1 %) eller et let måltid (10,5 %). Ovenstående tabel dækker over meget varierede ordninger, hvilket kommunernes kommentarer viser: En børnehave kører som forsøg med en madordning. (Allerød) Forplejning til de 3-6 årige varierer - Visse steder serveres både morgenmad og eftermiddagsmad, andre steder kun det en af disse måltider. Fælles er at frokosten til de 3-6 årige er medbragt hjemmefra. (Brøndby) Beløbet der er afsat bliver udmøntet lidt forskelligt, så forældrene supplerer måltiderne med enten frugt eller egen morgenmad. (Fredensborg-Humlebæk) Morgenmad og mælk alle ugens dage (Hillerød) Mælk til frokost og frugt om eftermiddagen. I vinterhalvåret får børnene gulerødder/råkost til frokost. (Nakskov) Institutionerne vælger selv om de vil tilbyde morgenmad eller eftermiddagsmad. (Ramsø) Mælk tilbydes. (Ribe) Der serveres mælk. Nogle institutioner tilbyder morgenmad samt maddage engang imellem. (Aalborg) Morgenmad hver dag + i gennemsnit 5 måltider om ugen fordelt på frokost og eftermiddagsmad. (Århus) Hvis børnene får enkelte måltider er det i forbindelse med projekter. Eftermiddagsmaden tages fra børnenes rammebeløb. (Dragør) Der bevilges et normtal til forplejning i børnehaverne. Det er forskelligt, hvordan der prioriteres. De fleste tilbyder morgenmad, enkelte lidt eftermiddagsmad. (Farum) Mælk til frokost (Rødovre) Selv om det er forventeligt, at der er forskel på vuggestuers og børnehavers kosttilbud, så er denne forskel meget markant. Der er sandsynligvis tale om, at kommunerne forudsætter, at børnehavebørn godt kan trives med medbragt mad, og at kommunerne i den økonomiske prioritering vælger at satse på kostordninger til vuggestuerne Integrerede institutioner Integrerede institutioner er i denne sammenhæng en ujævn kategori: Dels er de sammensat af 0-2 og 3-6 års grupper, dels kan den antalsmæssige vægtning mellem de to aldersgrupper skifte indtil flere gange i løbet af kort tid i den samme institution. Kommunerne har svaret på, om der er kostordning 20