Kommunernes Kostordninger & Kostpolitik i Daginstitutioner. En landsdækkende undersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunernes Kostordninger & Kostpolitik i Daginstitutioner. En landsdækkende undersøgelse"

Transkript

1 Kommunernes Kostordninger & Kostpolitik i Daginstitutioner En landsdækkende undersøgelse UdviklingsForum februar 2004

2 Kommunernes kostordninger og kostpolitik i daginstitutioner. En landsdækkende undersøgelse. UdviklingsForum I/S. Århus februar Undersøgelsen er udarbejdet af UdviklingsForum v/john Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen. Hovedansvarlig for denne rapport: Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen. Yderligere oplysninger om rapporten kan fås ved henvendelse til: Søren Gundelach, UdviklingsForum, Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg tlf Layout og tryk: UdviklingsForum 1. udgave, 1. oplag, udgivet i Århus februar 2004 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf, er uden forlagets og forfatternes skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. ISBN-nummer: Rapporten kan købes hos UdviklingsForum. Pris 75 kr. eksklusiv moms og forsendelse 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning Kostordning Kostpolitik Støttesystemer kommuner i front Anbefalinger til kommunerne Forord Indledning Kommunernes kostordninger Kostordningernes antal Kostordninger set i forhold til parti med borgmesterpost Kostordninger i forhold til socialt indeks Kostordninger i forhold til beskatningsgrundlag Kostordninger i forhold til børnehavetakst Kostordninger i forhold til geografi Forskellige kostordninger Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner Økonomisk decentralisering af kostordningen Sammenfatning af kommunernes kostordninger Kommunernes kostpolitik Kostpolitik set i forhold til parti med borgmesterpost Kostpolitik set i forhold til det sociale indeks Kostpolitik set i forhold til beskatningsgrundlag Kostpolitik set i forhold til geografi Kostpolitik set i forhold til om kommunen har en kostordning Omfang af kommunens kostpolitik Kostpolitik og etniske minoriteter Kostpolitik, slik og søde sager Kostpolitik og økologi Sammenfatning af kommunernes kostpolitik Hvilken støtte kan daginstitutionerne få fra forvaltningen? Støttematerialer Ressourcepersoner Sammenfatning af kommunernes støttesystemer Ti kommuner i front De 10 bedste kommuner Den lokale faktor Sammenfatning af ti kommuner i front Anbefalinger til kommunerne Inspiration til kommunerne Etablering af kostordning Udarbejdelse af kostpolitik Stille støttesystemer til rådighed Tabelfortegnelse Litteratur...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3

4 10. Litteratur...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 11. Bilag Bilag 1: Spørgeskemaet...47 Bilag 3: Scoring af svarkategorier Om undersøgelsen Statistik analysemetode Fem undergrupper af kommuner på udvalgte områder Kommunernes kommentarer

5 1. Sammenfatning Undersøgelsen Kommunernes Kostordninger & Kostpolitik i Daginstitutioner bygger på den antagelse, at dagtilbudene, børnenes forældre og kommunerne kan indgå i et vigtigt dagligt samarbejde, der dels skal sikre børnene sunde, velsmagende måltider, dels øge børnenes lyst til samvær og udvikling af sociale færdigheder i forbindelse med måltidet. Der er således både tale om et sundhedsmæssigt og et socialt perspektiv. De enkelte kommuner og staten kan i denne forbindelse spille en central rolle i forbindelse med at understøtte forældrenes og dagtilbudenes arbejde på området. I undersøgelsen sættes der derfor fokus på de muligheder kommunerne stiller til rådighed for børnene, forældrene og medarbejderne i dagtilbudene, hér forstået som vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner. Undersøgelsens udgangspunkt er, at kommunerne i et eller andet omfang kan prioritere at støtte dagtilbudene indenfor det 1. Økonomiske område - det vil sige, kommunen har afsat økonomi til en kostordning i dagtilbudene. 2. Politiske område - det vil sige, kommunen har formuleret en kostpolitik. 3. Operationelle område - det vil sige, kommunen har oprettet støttesystemer i forhold til dagtilbudenes kostordning og/eller til gennemførelse af en kostpolitik. Undersøgelsen er gennemført i maj-juni der er udsendt spørgeskemaer til alle kommuner, hvoraf 192 har svaret. Det er en svarprocent på 70,2% Kostordning Undersøgelsen viser, at 42,7 % af alle kommuner har en kostordning, hvor der stilles budgetmidler til rådighed for dagtilbuddene, mens 57,3 % ikke har prioriteret dette. Kostordninger kan være af forskelligt omfang, fra fuld kost til for eksempel kun morgenmad eller kun eftermiddagsmad. Det er naturligvis af interesse at undersøge nærmere, hvad der henholdsvis karakteriserer de kommuner, som har valgt at have en kostordning, og de kommuner der har valgt ikke at have det. 1. karakteristika: Det sociale element: Kommuner med et højt socialt indeks (= mange indbyggere med behov for social støtte) har større sandsynlighed for at have en kostordning, end kommuner med lavt socialt indeks. Med andre ord: De der har behov for støtten med kostordning er også dem, der mest får det. Samtidigt viser undersøgelsen dog, at de rigeste kommuner med et solidt beskatningsgrundlag er overrepræsenterede blandt kommuner med en kostordning. Derfor må konklusionen på dette punkt nærmest formuleres som: Der er størst mulighed for en kostordning i kommuner, hvor mange indbyggere har socialt støttebehov hvis det vel at mærke er en af de rigere kommuner. 2. karakteristika: Partifarver: Der er en svag tendens til, at kommuner med en borgmester fra SF eller Socialdemokratiske har en kostordning, når man sammenligner med kommuner, der har borgmestre af anden politisk observans. Blandt disse er der flere kommuner med konservativ 5

6 borgmester, som har en kostordning end kommuner med andre borgmestre. I kommuner ledet af Venstre ses det laveste tal, idet kun 36,8 % af disse kommuner har en kostordning. 3. karakteristika: Takstens betydning: 61 % af de kommuner der har en meget høj takst for pladser i dagtilbud har også en kostordning, mens det til sammenligning kun er 31 % af dem med den laveste takst, som også har kostordning. Der er en sammenhæng imellem om en kommune har en høj børnehavetakst, og om der er en kostordning i den pågældende kommune. 4. karakteristika: Kommunens placering i amter: Undersøgelsen viser, at der er meget store forskelle på kommuner, der ligger i forskellige amter. Som yderpunkter ses, at i en kommune i Sønderjyllands amt er der kun 10 % chance for, at der en kostordning i dagtilbudet, mens der i Roskilde amt er 100 % chance. Forskellen kan ikke kun forklares ved rig/fattig, idet det også viser sig, at en fattig kommune i for eksempel Københavns Amt alt andet lige har større chance for at have en kostordning end en fattig kommune i for eksempel Vejle eller Sønderjyllands amter. 5. karakteristika: Indholdet i kostordningen: Der er generelt store forskelle på indholdet i kostordningen i forskellige kommuner og mellem de enkelte institutionstyper. Eksempel: Kun 19,8 % af kommunerne har en kostordning for deres børnehaver. Ud af disse har kun 5,3 % fuld kost, 39,5 % har frokost, 42,1 % har morgen-og eftermiddagsmad men ikke frokost, 10,5 % har et let måltid og 2,6 % andet. I disse tal gemmer sig næsten alle varianter fra kun mælk til alle måltider hele dagen. For vuggestuer er der naturligvis mange flere med fuld kostordning (men dog også syv kommuner helt uden kostordning), mens tallene for integrerede institutioner er mere sammensatte. Selv om det er udenfor undersøgelsens fokusområde, skal det anføres, at der altid er en kostordning i forbindelse med dagplejen. 6. karakteristika: Økonomisk decentralisering: Som et sidste punkt vedrørende kostordningerne skal nævnes, at 89 % af de institutioner der har en kostordning selv kan bestemme anvendelsen af det bevilgede beløb. Det er altså bestyrelse, leder og personale, der tager stilling til, hvordan pengene konkret skal bruges Kostpolitik Udover kostordninger indgik det i undersøgelsen at belyse, hvor mange af kommunerne der også har en kostpolitik. Dét har 43,1 %, mens 8 % har den under udarbejdelse, 2,7 % har den kun for dagplejen, mens 46,3 % ikke har en kostpolitik. Det er naturligvis af interesse at undersøge nærmere, hvad der henholdsvis karakteriserer de kommuner, som har udarbejdet en kostpolitik, og de kommuner, der ikke har det. 1. karakteristika: Det sociale element: Mere end dobbelt så mange (66,7 %) af de socialt dårligst stillede kommuner har en kostpolitik sammenlignet med de bedste stillede (31,7 %), jævnfør det sociale indeks. De fattigere kommuner har lidt sjældnere end de rigere kommuner en formuleret kostpolitik. Med andre ord samme sammenhæng som man ovenfor så i forhold til at have kostordning eller ej. 2. karakteristika: Partifarver: Det har ifølge denne undersøgelse ingen betydning, hvilket parti borgmesteren tilhører set i relation til det at have en kostpolitik. 6

7 3. karakteristika: Kommunens placering i amter: Hvor der var en markant sammenhæng mellem geografi og kostordninger (fra 100 % til 10 %), så er der ikke helt så markant en sammenhæng mellem geografi og en formuleret kostpolitik. Dog kan det nævnes, at Frederiksborg Amt i toppen har 64,3 % kommuner med kostpolitik mens Viborg Amt i bunden kun har 22,2 % med kostpolitik. 4. karakteristika: Sammenhængen mellem at have en kostordning og en kostpolitik: Undersøgelsen viser, at der kun er en svag sammenhæng mellem det at have en kostpolitik, og det at have en kostordning. 58,6 % af dem der har kostordning har også en kostpolitik, mens 40,8 % ikke har denne kobling. 5. karakteristika: Formuleringen af kommunens kostpolitik: Der er store forskelle på, hvor i kommunerne kostpolitikken er formuleret: det kan eksempelvis være i det relevante politiske udvalg, på forvaltningsniveau, i dagtilbuddene. Samtidig er der store forskelle på, hvilke temaer de forskellige kostpolitikker tager med i beskrivelsen: - I 25,5 % af kommunernes kostpolitikker forholder man sig til kost og etniske minoriteter. - I 26,3 % forholder man sig til slik og søde sager - I 31,1 % forholder man sig til økologi 1.3. Støttesystemer Næsten 90 % af kommunerne har ét eller flere initiativer, der kan støtte institutionerne i forbindelse med børns kost i daginstitutionerne. Mange kommuner har eksempelvis afholdt temadage og lignende for køkkenpersonalet, andre steder har forvaltningen taget initiativ til projekter målrettet mod børn om for eksempel sund mad. Der er udsendt pjecer og stillet udlånsmateriale til rådighed i stort omfang. Forskellige ressourcepersoner spiller en stor rolle i forbindelse med børn og kost i mange kommuner. Det kan dreje sig om kostkonsulenter til dagtilbudene, sundhedsplejersker, skolelæger, embedslægen eller den kommunale tandlæge. Især kommunale konsulenter, sundhedsplejersken og den kommunale tandlæge er meget anvendt. Enkelte kommuner benytter sig af private diætister, private kostvejledere eller husholdningsskoler kommuner i front På baggrund af en indeksering er der nedenfor opstillet en liste over de 10 kommuner, der har taget flest initiativer i forhold til kostordning, kostpolitik og støttesystemer. Blandt de 10 kommuner er der både kommuner med et højt beskatningsgrundlag og kommuner med et lavt beskatningsgrundlag. Der er dog ingen, som er iblandt de 30 % social bedst stillede, og der er ingen fællestræk i forhold til forældrebetalingens størrelse. Det kan tyde på, at de ti kommuner først og fremmest ligger i toppen, fordi der lokalt er en vilje til at prioritere og gennemføre en kostpolitik og en kostordning i dagtilbuddene, som et led i kommunens service overfor sine borgere. 7

8 De 10 kommuner er: Albertslund Ballerup Fredensborg-Humlebæk Frederiksværk Gladsaxe Nakskov Randers Rødovre Silkeborg Århus De ti kommuner viser i praksis, at det kan lade sig gøre at udforme både en kostpolitik og en kostordning, som de aktivt støtter op om Anbefalinger til kommunerne Men der er både økonomiske, praktiske og lovgivningsmæssige begrænsninger, og det koster både penge og personaletimer at lave og servere (sund) mad for børnene. På sigt er det derfor ønskeligt, at staten stiller økonomiske og politiske muligheder til rådighed for, at børnene i alle dagtilbud får sund og velsmagende mad. Her og nu er det op til kommunen og forældrene at finde brugbare løsninger en social og økonomisk bæredygtig løsning. Der er mange positive muligheder i den enkelte kommune og i den enkelte institution, hvis man blot prioriterer området! Derfor kan det anbefales, at man i den enkelte kommune lægger ud med at udarbejde en samlet kostpolitik for hele børneområdet, så dette bliver en integreret del af kommunens samlede børne- og ungepolitik. Som det næste skridt kan det anbefales at indføre en kostordning for alle dagtilbud, efter at behovet kvalitativt og kvantitativt har været undersøgt hos de berørte forældre, dagtilbud og kommunens egne kosteksperter. Endelig kan det anbefales at etablere et støttesystem både i form af kurser, ressourcepersoner og erfaringsudveksling i den enkelte kommune. 8

9 2. Forord Det har længe været et stort ønske i UdviklingsForum at foretage en undersøgelse om børns mad og måltider i dagtilbud. Gennem vores arbejde som konsulenter for kommuner og for dagtilbud har vi registreret, at dette emne spiller en stor rolle i den pædagogiske hverdag, og at det fylder meget hos både børn, forældre og personale. Alle har således en holdning til børns mad og måltider. Dette var blandt andet baggrunden for, at UdviklingsForum i efteråret 2001 søgte midler i regeringens Børnekostpulje. Da denne pulje imidlertid blev nedlagt, søgte og fik vi midler i BUPL s og SL s forsknings- og udviklingsfond. Herudover har Fødevaredirektoratets projekt Alt om kost givet tilskud til den spørgeskemaundersøgelse der ligger til grund for rapporten. UdviklingsForum er alene ansvarlig for de synspunkter og konklusioner, rapporten indeholder. Dette er således første del af UdviklingsForums samlede undersøgelse om Det Gode Måltid i Børnehaven. Udover den foreliggende rapport foreligger der en rapport, der baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af landets børnehaver. Denne rapport giver indblik i børnehavernes mangfoldige praksis i forhold til børnehavens måltider. Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til stud.scient.pol. Christian Frost for arbejdet med statistisk bearbejdning, til BUPL og SL s forsknings og Udviklingsfond samt Fødevaredirektoratet for økonomisk støtte, til afdelingsleder cand.scient.pol. Michael Sloth samt stud.scient.pol. Rasmus Olesen hos Niras-Konsulenterne for teknisk bistand. Endelig skal der lyde en stor tak til de deltagende kommuner. UdviklingsForum februar

10 3. Indledning Undersøgelsen Kommunernes Kostordninger & Kostpolitik i Daginstitutioner bygger på den antagelse, at dagtilbudene, børnenes forældre og kommunerne kan indgå i et vigtigt dagligt samarbejde, der dels skal sikre børnene sunde, velsmagende måltider, dels øge børnenes lyst til samvær og udvikling af sociale færdigheder i forbindelse med måltidet. Der er således både tale om et ernæringsmæssigt og et socialt perspektiv. I denne første del af undersøgelsen sættes der fokus på de muligheder, kommunernes stiller til rådighed for børnene, forældrene og medarbejderne i dagtilbudene. Undersøgelsens udgangspunkt er, at kommunerne kan vælge at prioritere at stille følgende betingelser til rådighed for dagtilbudene: 1. Økonomiske - det vil sige, kommunen afsætter økonomi til en kostordning i dagtilbudene. De økonomiske betingelser er for eksempel, om der på det budget, som Byrådet har vedtaget, er afsat øremærkede penge til at sikre, at børnene i kommunens daginstitutioner får et eller flere vederlagsfri måltider mad som en del af daginstitutionens samlede tilbud. 2. Politiske - det vil sige om kommunen har formuleret en kostpolitik. De politiske betingelser er for eksempel, om kommunen har udarbejdet en skriftlig kostpolitik, der skal være en støtte og en rettesnor for medarbejderne i kommunens daginstitutioner. 3. Operationelle - det vil sige hvilke støttesystemer kommunen har i forhold til dagtilbudene set i relation til en eventuel kostordning og til gennemførelse af en eventuel kostpolitik. De operationelle betingelser er for eksempel, om kommunen stiller forskellige støttesystemer til rådighed for at få en eventuel kostordning til at fungere optimalt og på hvilken måde kommunen hjælper og vejleder medarbejderne i daginstitutionerne. Det kan være via en kostkonsulent, kurser, projekter, temadage, pjecer m.v. Undersøgelsens ambition er at beskrive og kommentere de forskellige betingelser som forskellige kommuner stiller til rådighed. Undersøgelsen afgrænser sig til daginstitutioner for 0-6 årige børn. De 6-9 årige børns betingelser i skole og SFO er tidligere undersøgt (Fyns Amt 2002). Dagplejen indgår ikke i undersøgelsen, idet det er en realitet, at der er en kostordning for alle børn i dagpleje. Det er en del af dagplejerens overenskomst, at han/hun ud af sin løn blandt andet skal servere alle børnenes måltider. Det skal understreges at undersøgelsen bygger på de kommunale forvaltningers besvarelser og ikke på information fra daginstitutionerne. Når der flere steder i rapporten bruges begrebet tendenser er der tale om ikke signifikante sammenhænge. Alle andre sammenhænge der beskrives er signifikante på 95% niveau med mindre andet er angivet. 10

11 4. Kommunernes kostordninger Undersøgelsens ene hovedtema er, hvorvidt kommunerne har en kostordning, og i givet fald hvilket omfang en eventuel kostordning har. Det andet hovedtema er, om der i kommunerne findes en kostpolitik, samt hvilke støttesystemer i form af for eksempel konsulenter, materialer m.v. som kommunerne gør brug af. Dette tema behandles i afsnit Kostordningernes antal Spørgsmålet antal kommuner der har kostordninger er formuleret således Tilbyder kommunen i 2003 børnene en kostordning i dagtilbudene? (vuggestue, børnehave, integrerede institutioner). Med kostordning menes at kommunen har besluttet at stille budgetmidler til rådighed for at dagtilbudene kan servere ét eller flere måltider for børnene. Herefter benævnt den kommunale kostordning. Tabel 1. viser hvor mange kommuner i alt, der på kommunens centrale budget har prioriteret en kostordning for de 0-6 årige i daginstitutioner. Tabel 1 - Kommuner der har kostordning Antal % af alle kommuner Har kostordning 82 42,7 Har ikke kostordning ,3 Total ,0 42,7 % af kommunerne har en eller anden form for kostordninger for daginstitutioner i 0-6 års området, mens 57,3 % af kommunerne ikke har en kostordning. Tallet dækker kommunernes kostordninger i både vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner. I afsnit 4.7 Forskellige kostordninger redegøres for, hvor mange kommuner der har kostordninger fordelt på de forskellige institutionstyper Kostordninger set i forhold til parti med borgmesterpost Mange vil forvente at kommuner med et byrådsflertal, der ledes af SF og Socialdemokratiet, vil prioritere en kostordning for deres yngste borgere højt. For at undersøge denne antagelse er der foretaget en analyse af kommunerne med kostordning set i forhold hvilket parti, der har borgmesterposten i kommunen. Tabellen viser, at der er en svag tendens til at bekræfte denne sammenhæng mellem hvilket parti, der har borgmesterposten, og om kommunen har en kostordning. 11

12 Tabel 2 - Hvorvidt kommunen har en kostordning fordelt på hvilket parti der har borgmesterposten (N=182 de 10 kommuner med Lokal Liste er der set bort fra) SF A R K V Total Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Har kostordning 3 100, , , , ,5 Har ikke kostordning 32 50, ,0 8 42, , ,5 Total 3 100, , , , , ,0 Tabel 2 viser, at SF har 3 borgmesterposter i de kommuner, der har svaret. Af disse tre SFkommuner har alle, 100 %, kostordning. I socialdemokratiske kommuner (A) er der 32 med kostordning og 32 uden, altså præcist 50 % - 50 %. Både ved liste SF og R er det samlede antal så lavt, at det er vanskeligt at uddrage noget sikkert ud fra besvarelserne. 57,9 % konservative kommuner har en kostordning, mens det for Venstre-kommuner udgør 36,8 %. De 10 kommuner med lokallister taget ud af tabellen, da de på landsplan er for forskellige til at de kan indgå i tolkningen Kostordninger i forhold til socialt indeks Det sociale indeks bruges af Indenrigsministeriet til økonomisk udligning kommunerne imellem. I det sociale indeks indgår variable som: antal børn af enlige forsørgere, ældre utidssvarende boliger samt nyere udlejningsboliger, belastede boligområder i øvrigt, antallet af ledige og udlændinge fra 3. lande. (Indenrigsministeriets nøgletal 2003). På baggrund af kommunernes sociale indeks er der til brug for analysen konstrueret fem undergrupper af kommuner ved hjælp af en normalfordelingskurve. Vedrørende konstruktionen af de fem undergrupper se bilag side 57. S1: 10 % bedst stillede gruppe af kommuner S2: 20 % øverste mellemgruppe S3: 40 % midterste mellemgruppe S4: 20 % nederste mellemgruppe S5: 10 % dårligst stillede gruppe af kommuner Tabel 3 - Hvorvidt kommunen har en kostordning set i forhold til det sociale indeks". Har kostordning S1 S2 S3 S4 S5 Total Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % 7 26, , , ,0 9 56, ,7 Har ikke kostordning 19 73, , , ,0 7 43, ,3 Total , , , , , ,0 12

13 Det er iøjnefaldende, at kommuner med socialt indeks S4 har 73 % kostordninger og i kommuner med socialt indeks S5 har 56,3 % kostordninger. Her over står, at det i kommuner med socialt indeks S1 er 26,9 %, der kan tilbyde børnene dette. Det betyder umiddelbart, at de kommuner, hvor det med baggrund i kommunens sociale indeks må antages, at børnene behov for en kostordning, også er de kommuner, der sikrer, at der faktisk er en kostordning Kostordninger i forhold til beskatningsgrundlag Beskatningsgrundlag pr. indbygger er kommunens budgetterede udskrivningsgrundlag for indkomstskat. Beskatningsgrundlaget er således et udtryk for kommunens økonomiske formåen. Sammenholder man tabel 3 med tabel 4 nedenfor bliver det imidlertid klart, at det er de rige kommuner, der prioriterer kostordninger sandsynligvis fordi de ganske enkelt har råd til det. Tabel 4 - Hvorvidt kommunen har en kostordning set i forhold til beskatningsgrundlag (N=192) B1 B2 B3 B4 B5 Total Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Har kostordning 15 78, , ,5 6 15,4 3 15, ,7 Har ikke kostordning 4 21,1 8 20, , , , ,3 Total , , , , , ,0 På samme måde som ved tabel Tabel 3 om socialt indeks også her ud fra en fem-deling af landets kommuner. Angående brug af normalfordelingskurve se side 57: B1: 10 % rigeste kommuner B2: 20 % øverste mellemgruppe B3: 40 % midterste mellemgruppe B4: 20 % nederste mellemgruppe B5: 10 % fattigste kommuner Når kostordninger sættes i relation til beskatningsgrundlag i kommunen, bliver det tydeligt, hvilke kommuner der har kostordninger, og hvilke der ikke har. Sagt kort: Det har de rigeste kommuner, med det mest solide beskatningsgrundlag der har en kostordning. Af B1 kommuner de rigeste - er det således ikke mindre end 78,9 % der har kostordning, hvor det hos de fattigste B5 kommuner kun er 15,8 %. Tager man også B4 kommuner med i regnestykket, bliver sammenhængen endnu tydeligere: I disse kommuner har kun 15,4 % kostordninger. Disse tal skal sammenholdes med gennemsnittet på 42,7 %. Skulle de to grupper af fattige kommuner ligge på landsgennemsnittet skulle de 42,7 % af dem have kostordning i stedet er det kun 15,8 % og 15,4 %. 13

14 4.5. Kostordninger i forhold til børnehavetakst Her undersøges det om en forældrebetaling over gennemsnittet har betydning for om kommunen prioriterer midler til kostordninger. Også her anvendes en fem-deling af landets kommuner. P1: 10 % kommuner med den højeste forældrebetaling P2: 20 % kommuner med den næsthøjeste forældrebetaling P3: 40 % kommuner i mellemgruppen P4: 20 % kommuner med den næstlaveste forældrebetaling P5: 10 % kommuner med den laveste forældrebetaling Fire ud af de fem undergrupper - P2 til P5 - ligger tæt på landsgennemsnittet. Kun i de få kommuner med den højeste forældrebetaling (P1) er der flere kostordninger. Der er således fundet at kommuner med høj børnehavetakst også prioriterer kostordninger højt. 14

15 Tabel 5 - Hvorvidt kommunen har en kostordning set i forhold til den gennemsnitlige pris for en børnehaveplads. (N= kommuner: ikke oplyst takt) P1 P2 P3 P4 P5 Total Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Har kostordning 11 61, , , ,5 6 31, ,7 Har ikke kostordning 7 38, , , , , ,3 Total , , , , , , Kostordninger i forhold til geografi Der er tydelige forskelle mellem kommunalt besluttede kostordninger i relation til regional, geografisk fordeling. Af overskuelige grunde er her valgt en fordeling på amtskommunerne. Tabel 6 Lav andel af kostordninger set i forhold kommunens geografiske placering. %-del af Amt kommunerne i amt tilbyder kostordning Sønderjyllands amt 10,0 % Viborg amt 11,1 % Vestsjællands amt 25,0 % Ringkøbing amt 28,6 % Århus amt 28,6 % Nordjyllands amt 30,0 % Fyns amt 35,7 % Storstrøms amt 44,4 % Københavns Kommune har ikke en kommunalt besluttet kostordning. Bornholms regionskommune har ikke deltaget i undersøgelsen. Tabel 7 Høj andel af kostordninger set i forhold kommunens geografiske placering. %-del Amt kommunerne i amt tilbyder kostordning Roskilde amt 100% Københavns amt 93,3% Frederiksborg amt 85,7% Vejle amt 61,5% Frederiksberg kommune har en kommunalt besluttet kostordning. 15

16 Yderpunkterne bliver altså: Bor man i en kommune i Roskilde amt, er der maksimal sandsynlighed for, at ens barn er i en kommunalt/centralt prioriteret kostordning. Bor man i Sønderjyllands amt er den samme sandsynlighed 10 %. Tabel 8 Kostordninger fordelt på amter. Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Har kostordning 1 100, , , ,0 Har ikke kostordning 1 100,0 1 6,7 2 14,3 Total 1 100, , , , ,0 Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Har kostordning 4 25,0 6 37,5 5 35,7 2 10,0 4 44,4 Har ikke kostordning 12 75, ,5 9 64, ,0 5 55,6 Total , , , , ,0 Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Har kostordning 8 61,5 4 28,6 6 28,6 1 11,1 6 30,0 Har ikke kostordning 5 38, , ,4 8 88, ,0 Total , , , , ,0 Der er som ventet en sammenhæng mellem kommunens geografiske placering og beskatningsgrundlaget pr. indbygger. Det vil sige, at de fattigste kommuner findes inden for de samme amter. Mere overraskende er, at der er en sammenhæng, der viser at jo fattigere en kommune er, jo mere har dens geografiske placering betydning for om kommunen har besluttet en kostordning. Det vil sige: en fattig kommune beliggende i Københavns Amt har alt andet lige i større grad en kostordning set i relation til en ligeså fattig kommune i for eksempel Viborg Amt og Sønderjyllands amt. Disse regionale forskelle svarer til, hvad man kan finde i andre undersøgelser, der drejer sig om, hvorvidt der er udarbejdet en kommunal politik på et givet område. Undersøgelserne viser, at når man bevæger sig fra hovedstaden og ud på landet, jo større tendens er der til, at en kommune ikke har politikker på områder, der af staten prioriteres højt. (Winter, Søren: A multi-instrumental and problem-oriented model for comparatives evaluation and implementation research. Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Paper 1991) 16

17 Procent-andel af kommuner i amtet der har en kostordning. 0,00-25,00 : (%) 25,00-50,00 : (%) 50,00-75,00 : (%) 75,00-100,00 : (%) Bornholms Amt Bornholm er ubesvaret Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Ringkøbing Amt Frederiksborg Amt Vejle Amt Københavns Amt Frederiksberg København Ribe Amt Vestsjællands Amt Roskilde Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Storstrøms Amt 17

18 4.7. Forskellige kostordninger Spørgsmålet: Hvad omfatter den kommunale kostordning? belyses med udgangspunkt i forskellige institutionstyper: vuggestue, børnehave og integreret institution samt med udgangspunkt i forskelligt indhold i kostordningen. Kommunerne blev - for hver institutionstype - bedt om at angive, hvilket omfang kostordningen har. Der kunne vælges mellem følgende kategorier: - Fuld kost det vil sige alle måltider i løbet af dagen alle ugens dage - Kun morgenmad alle ugens dage - Kun frokost alle ugens dage - Kun eftermiddagsmad alle ugens dage - Morgenmad plus frokost alle ugens dage - Morgenmad plus eftermiddagsmad alle ugens dage - Frokost plus eftermiddagsmad alle ugens dage - Intet kosttilbud - Andet: De kommuner, der har svaret bekræftende på, at de har kostordning, bliver nu bedt om at angive omfanget af denne. Da der forventeligt er store afvigelser mellem vuggestuer (0-2 års grupper) og børnehaver (3-6 års grupper), gengives i det følgende svarene fordelt på de tre institutionstyper: Vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner. Kommuner, der ikke har kostordninger, har ikke besvaret dette spørgsmål. Tallene i tabellerne er naturligvis i øvrigt påvirkede af, om kommunen overhovedet har den pågældende institutionstype Vuggestuer Tabel 9 - Har kommunen kostordning - vuggestuer Antal % af alle kommuner Ja 67 34,9 Kommuner uden ,1 vuggestuer/eller uden kostordning i vuggestuer Total ,0 Der er i alt 82 kommuner, der svarer, at de har en kostordning. Af de 82 kommuner svarer 67 af kommunerne(se tabel 9), at de har vuggestue, og at deres vuggestuer har en kostordning. 125 kommuner, svarende til 65,1 % har enten ikke vuggestuer eller har vuggestuer uden kostordning. Der er 115 kommuner uden vuggestuer. I disse kommuner tilbydes forældrene udelukkende dagpleje for de 0-2 årige børn. Dagplejernes overenskomst har som tidligere nævnt bestemmelser om, at dagplejeren skal give børnene kost. Der er syv kommuner, som har vuggestuer uden kommunalt besluttet kostordninger. De syv kommuner er: Karlebo, København, Lemvig, Lyngby-Taarbæk, Næstved, Odense og Slagelse. 18

19 Seks ud af de syv kommuner er beliggende på Sjælland. Det er forventeligt, idet relativt mange 0-2 årige børn går i vuggestue øst for Storebælt. Dagpleje er i de fleste kommuner vest for Storebælt eneste tilbud til 0-2 årige. Det falder i øjnene at to store byer København og Odense - ikke har kommunalt besluttet kostordninger i vuggestuer. De to kommuner har en vidtgående økonomisk decentralisering, hvor det er op til leder, personale og forældrebestyrelse at bestemme, om der skal serveres mad i vuggestuen eller om maden skal medbringes hjemmefra. Tabel 10 - Omfanget af kostordning i vuggestue Antal % af kommuner med kostordning i vuggestuer Fuld kost 58 86,6 Frokost 8 11,9 Andet 1 1,5 Total ,0 Kommuner uden vuggestuer eller uden kostordning i vuggestuer Langt de fleste (86,6 %) af de 67 kommuner med kostordning i vuggestuer har fuldkostordning morgenmad, frokost, eftermiddagsmad mens 11,9 % har kostordning med frokost, hvor forældrene står for morgenmad og mellemmåltider Børnehaver Tabel 11 - Har kommunen kostordning - børnehaver. (N=192) Antal % af alle kommuner Ja 38 19,8 Kommuner uden kostordning i børnehaver ,2 Total ,0 I 19,8 %, af kommunerne at der er kostordninger for børnehaverne sammenlignet med 87 % ved vuggestuer. Dvs. at hver femte kommune centralt har besluttet at der skal være er en form for kostordning i børnehaver kommunens børnehave. 19

20 Tabel 12 - Omfanget af kostordning i børnehave Antal % af kommuner med kostordning i børnehaver Fuld kost 2 5,3 Frokost 15 39,5 Morgen- og eftermiddagsmad 16 42,1 Ét let måltid 4 10,5 Andet 1 2,6 Total ,0 Kommuner uden kostordning 154 i børnehaver Total 192 Sammenlignet med vuggestuer er der tale om mere begrænsede ordninger. I 5,3 % af kommunerne (2 kommuner) er det fuldkost, hvor det til sammenligning i vuggestuer var 86,6 %. I de fleste tilfælde er det enten frokost (39,5 %), morgen- og eftermiddagsmad (42,1 %) eller et let måltid (10,5 %). Ovenstående tabel dækker over meget varierede ordninger, hvilket kommunernes kommentarer viser: En børnehave kører som forsøg med en madordning. (Allerød) Forplejning til de 3-6 årige varierer - Visse steder serveres både morgenmad og eftermiddagsmad, andre steder kun det en af disse måltider. Fælles er at frokosten til de 3-6 årige er medbragt hjemmefra. (Brøndby) Beløbet der er afsat bliver udmøntet lidt forskelligt, så forældrene supplerer måltiderne med enten frugt eller egen morgenmad. (Fredensborg-Humlebæk) Morgenmad og mælk alle ugens dage (Hillerød) Mælk til frokost og frugt om eftermiddagen. I vinterhalvåret får børnene gulerødder/råkost til frokost. (Nakskov) Institutionerne vælger selv om de vil tilbyde morgenmad eller eftermiddagsmad. (Ramsø) Mælk tilbydes. (Ribe) Der serveres mælk. Nogle institutioner tilbyder morgenmad samt maddage engang imellem. (Aalborg) Morgenmad hver dag + i gennemsnit 5 måltider om ugen fordelt på frokost og eftermiddagsmad. (Århus) Hvis børnene får enkelte måltider er det i forbindelse med projekter. Eftermiddagsmaden tages fra børnenes rammebeløb. (Dragør) Der bevilges et normtal til forplejning i børnehaverne. Det er forskelligt, hvordan der prioriteres. De fleste tilbyder morgenmad, enkelte lidt eftermiddagsmad. (Farum) Mælk til frokost (Rødovre) Selv om det er forventeligt, at der er forskel på vuggestuers og børnehavers kosttilbud, så er denne forskel meget markant. Der er sandsynligvis tale om, at kommunerne forudsætter, at børnehavebørn godt kan trives med medbragt mad, og at kommunerne i den økonomiske prioritering vælger at satse på kostordninger til vuggestuerne Integrerede institutioner Integrerede institutioner er i denne sammenhæng en ujævn kategori: Dels er de sammensat af 0-2 og 3-6 års grupper, dels kan den antalsmæssige vægtning mellem de to aldersgrupper skifte indtil flere gange i løbet af kort tid i den samme institution. Kommunerne har svaret på, om der er kostordning 20

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013 Center for Børn og Undervisning 16. juli 2013 Frokostordning til børnehavebørn 2014 Som en del af budgetaftalen for 2013 blev det aftalt, at der udarbejdes oplæg til frokostordninger til børnehavebørn.

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

FORÆLDREINFORMATION. Kost i Dagplejen

FORÆLDREINFORMATION. Kost i Dagplejen FORÆLDREINFORMATION Kost i Dagplejen Forord Gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os livet igennem. En del børn får hovedparten af deres mad i dagplejen. Derfor er det naturligt, at vi i dagplejen

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen - Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011 Vuggestuen Indledning Denne pjece er en informationsfolder til dig som forældre. Den fortæller om målene for mad og måltider i

Læs mere

Forventninger til Børnemad i Københavns Kommune

Forventninger til Børnemad i Københavns Kommune Forventninger til Børnemad i Københavns Kommune Marts 2010 Forventninger til Børnemad i Københavns Kommune UdviklingsForum marts 2010 UdviklingsForum I/S, Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg tlf. 70 26 03 19

Læs mere

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Frokost i dagtilbud 2014 Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets møde den 20. august 2014 Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Baggrund Med loven om frokostordning i dagtilbud i 2009, var det et ønske fra Folketingets

Læs mere

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 Frokostmåltid i daginstitutioner 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 RETNINGSLINIER

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi Danske Analyse Fokus Privat 21. november 2001 Privatøkonomi Steen Bocian +45 33 44 21 53 steen.bocian@danskebank.dk Jacob Nielsen +45 33 44 21 57 jacob.nielsen@danskebank.dk Her er det billigst i hovedstadsområdet

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Frokostmåltid i daginstitutioner notat til behandling af sagen om frokosttilbud i daginstitutioner i Norddjurs kommune.

Frokostmåltid i daginstitutioner notat til behandling af sagen om frokosttilbud i daginstitutioner i Norddjurs kommune. Frokostmåltid i daginstitutioner notat til behandling af sagen om frokosttilbud i daginstitutioner i Norddjurs kommune. Med beslutningen om at indføre et sundt frokostmåltid i daginstitutionerne kan kommunalbestyrelsen

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Det obligatoriske frokostmåltid

Det obligatoriske frokostmåltid Det obligatoriske frokostmåltid Information til forældre med børn i Frederikssund Kommunes daginstitutioner Afdelingen for Dagtilbud INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...3 HVAD ER RAMMERNE?...3 HVAD ER EN

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Kost i dagtilbud - mere kostpolitik og ideologi, mindre mad

Kost i dagtilbud - mere kostpolitik og ideologi, mindre mad Kost i dagtilbud - mere kostpolitik og ideologi, mindre mad Mennesket lever ikke af brød alene Matt 4,4 Dette notat omhandler spørgsmålet om kost i daginstitutioner. Det påvises, at der er et paradoks:

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING Frokostmåltid i daginstitutioner 2015-17 Alle børn i daginstitutioner skal have tilbud om en kommunalt arrangeret frokostordning, som alternativ

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra AFGIV STEMME SENEST onsdag den 12. juni klokken 17.00 Bestyrelsen for Vibereden har på bestyrelsesmødet den 30. maj besluttet at

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014.

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Kære forældre. Frokost tilbuddet kan i Skive Kommune tilbydes i 2 former. Kommunalt arrangeret frokost mad ordning

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Velkommen. i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud

Velkommen. i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud Velkommen i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud Kære forældre, Velkommen i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud. For at sikre at du/i og dit/jeres barn får så god en start som mulig, er der udarbejdet denne

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver

Læs mere

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 2005 Indhold Appendiks 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Institutionsprofil for Jonstrupvang Bebyggelsen

Institutionsprofil for Jonstrupvang Bebyggelsen Institutionsprofil for Jonstrupvang Bebyggelsen September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Jonstrupvang-Bebyggelsen...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...6

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven Til lovforslag nr. L 212 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 27. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven 1. Ændringsforslag Socialistisk Folkepartis

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Notat Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Nedenstående oversigtsskema er udarbejdet ud fra Sundhedsministeriets Orientering

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Frokost- og madordninger i dagtilbud efter 1. januar 2011. Vejledende materiale

Frokost- og madordninger i dagtilbud efter 1. januar 2011. Vejledende materiale Frokost- og madordninger i dagtilbud efter 1. januar 2011 Vejledende materiale 1 Introduktion Materialet beskriver rammerne for frokost- og madordninger i dagtilbuddene i Århus Kommune efter 1. januar

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse Tyg & hop Vidste du, at.....sund kost og fysisk aktivitet giver energi til at vokse, til at lære og virker sygdomsforebyggende?

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

Vedr.: Sammenlægning af daginstitutioner/sfo er overenskomstmæssige muligheder og barriere

Vedr.: Sammenlægning af daginstitutioner/sfo er overenskomstmæssige muligheder og barriere Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/ BKF Notat Dato: 3. januar 2004 Vedr.: Sammenlægning af

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere