Kommunernes Kostordninger & Kostpolitik i Daginstitutioner. En landsdækkende undersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunernes Kostordninger & Kostpolitik i Daginstitutioner. En landsdækkende undersøgelse"

Transkript

1 Kommunernes Kostordninger & Kostpolitik i Daginstitutioner En landsdækkende undersøgelse UdviklingsForum februar 2004

2 Kommunernes kostordninger og kostpolitik i daginstitutioner. En landsdækkende undersøgelse. UdviklingsForum I/S. Århus februar Undersøgelsen er udarbejdet af UdviklingsForum v/john Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen. Hovedansvarlig for denne rapport: Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen. Yderligere oplysninger om rapporten kan fås ved henvendelse til: Søren Gundelach, UdviklingsForum, Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg tlf Layout og tryk: UdviklingsForum 1. udgave, 1. oplag, udgivet i Århus februar 2004 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf, er uden forlagets og forfatternes skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. ISBN-nummer: Rapporten kan købes hos UdviklingsForum. Pris 75 kr. eksklusiv moms og forsendelse 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning Kostordning Kostpolitik Støttesystemer kommuner i front Anbefalinger til kommunerne Forord Indledning Kommunernes kostordninger Kostordningernes antal Kostordninger set i forhold til parti med borgmesterpost Kostordninger i forhold til socialt indeks Kostordninger i forhold til beskatningsgrundlag Kostordninger i forhold til børnehavetakst Kostordninger i forhold til geografi Forskellige kostordninger Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner Økonomisk decentralisering af kostordningen Sammenfatning af kommunernes kostordninger Kommunernes kostpolitik Kostpolitik set i forhold til parti med borgmesterpost Kostpolitik set i forhold til det sociale indeks Kostpolitik set i forhold til beskatningsgrundlag Kostpolitik set i forhold til geografi Kostpolitik set i forhold til om kommunen har en kostordning Omfang af kommunens kostpolitik Kostpolitik og etniske minoriteter Kostpolitik, slik og søde sager Kostpolitik og økologi Sammenfatning af kommunernes kostpolitik Hvilken støtte kan daginstitutionerne få fra forvaltningen? Støttematerialer Ressourcepersoner Sammenfatning af kommunernes støttesystemer Ti kommuner i front De 10 bedste kommuner Den lokale faktor Sammenfatning af ti kommuner i front Anbefalinger til kommunerne Inspiration til kommunerne Etablering af kostordning Udarbejdelse af kostpolitik Stille støttesystemer til rådighed Tabelfortegnelse Litteratur...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3

4 10. Litteratur...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 11. Bilag Bilag 1: Spørgeskemaet...47 Bilag 3: Scoring af svarkategorier Om undersøgelsen Statistik analysemetode Fem undergrupper af kommuner på udvalgte områder Kommunernes kommentarer

5 1. Sammenfatning Undersøgelsen Kommunernes Kostordninger & Kostpolitik i Daginstitutioner bygger på den antagelse, at dagtilbudene, børnenes forældre og kommunerne kan indgå i et vigtigt dagligt samarbejde, der dels skal sikre børnene sunde, velsmagende måltider, dels øge børnenes lyst til samvær og udvikling af sociale færdigheder i forbindelse med måltidet. Der er således både tale om et sundhedsmæssigt og et socialt perspektiv. De enkelte kommuner og staten kan i denne forbindelse spille en central rolle i forbindelse med at understøtte forældrenes og dagtilbudenes arbejde på området. I undersøgelsen sættes der derfor fokus på de muligheder kommunerne stiller til rådighed for børnene, forældrene og medarbejderne i dagtilbudene, hér forstået som vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner. Undersøgelsens udgangspunkt er, at kommunerne i et eller andet omfang kan prioritere at støtte dagtilbudene indenfor det 1. Økonomiske område - det vil sige, kommunen har afsat økonomi til en kostordning i dagtilbudene. 2. Politiske område - det vil sige, kommunen har formuleret en kostpolitik. 3. Operationelle område - det vil sige, kommunen har oprettet støttesystemer i forhold til dagtilbudenes kostordning og/eller til gennemførelse af en kostpolitik. Undersøgelsen er gennemført i maj-juni der er udsendt spørgeskemaer til alle kommuner, hvoraf 192 har svaret. Det er en svarprocent på 70,2% Kostordning Undersøgelsen viser, at 42,7 % af alle kommuner har en kostordning, hvor der stilles budgetmidler til rådighed for dagtilbuddene, mens 57,3 % ikke har prioriteret dette. Kostordninger kan være af forskelligt omfang, fra fuld kost til for eksempel kun morgenmad eller kun eftermiddagsmad. Det er naturligvis af interesse at undersøge nærmere, hvad der henholdsvis karakteriserer de kommuner, som har valgt at have en kostordning, og de kommuner der har valgt ikke at have det. 1. karakteristika: Det sociale element: Kommuner med et højt socialt indeks (= mange indbyggere med behov for social støtte) har større sandsynlighed for at have en kostordning, end kommuner med lavt socialt indeks. Med andre ord: De der har behov for støtten med kostordning er også dem, der mest får det. Samtidigt viser undersøgelsen dog, at de rigeste kommuner med et solidt beskatningsgrundlag er overrepræsenterede blandt kommuner med en kostordning. Derfor må konklusionen på dette punkt nærmest formuleres som: Der er størst mulighed for en kostordning i kommuner, hvor mange indbyggere har socialt støttebehov hvis det vel at mærke er en af de rigere kommuner. 2. karakteristika: Partifarver: Der er en svag tendens til, at kommuner med en borgmester fra SF eller Socialdemokratiske har en kostordning, når man sammenligner med kommuner, der har borgmestre af anden politisk observans. Blandt disse er der flere kommuner med konservativ 5

6 borgmester, som har en kostordning end kommuner med andre borgmestre. I kommuner ledet af Venstre ses det laveste tal, idet kun 36,8 % af disse kommuner har en kostordning. 3. karakteristika: Takstens betydning: 61 % af de kommuner der har en meget høj takst for pladser i dagtilbud har også en kostordning, mens det til sammenligning kun er 31 % af dem med den laveste takst, som også har kostordning. Der er en sammenhæng imellem om en kommune har en høj børnehavetakst, og om der er en kostordning i den pågældende kommune. 4. karakteristika: Kommunens placering i amter: Undersøgelsen viser, at der er meget store forskelle på kommuner, der ligger i forskellige amter. Som yderpunkter ses, at i en kommune i Sønderjyllands amt er der kun 10 % chance for, at der en kostordning i dagtilbudet, mens der i Roskilde amt er 100 % chance. Forskellen kan ikke kun forklares ved rig/fattig, idet det også viser sig, at en fattig kommune i for eksempel Københavns Amt alt andet lige har større chance for at have en kostordning end en fattig kommune i for eksempel Vejle eller Sønderjyllands amter. 5. karakteristika: Indholdet i kostordningen: Der er generelt store forskelle på indholdet i kostordningen i forskellige kommuner og mellem de enkelte institutionstyper. Eksempel: Kun 19,8 % af kommunerne har en kostordning for deres børnehaver. Ud af disse har kun 5,3 % fuld kost, 39,5 % har frokost, 42,1 % har morgen-og eftermiddagsmad men ikke frokost, 10,5 % har et let måltid og 2,6 % andet. I disse tal gemmer sig næsten alle varianter fra kun mælk til alle måltider hele dagen. For vuggestuer er der naturligvis mange flere med fuld kostordning (men dog også syv kommuner helt uden kostordning), mens tallene for integrerede institutioner er mere sammensatte. Selv om det er udenfor undersøgelsens fokusområde, skal det anføres, at der altid er en kostordning i forbindelse med dagplejen. 6. karakteristika: Økonomisk decentralisering: Som et sidste punkt vedrørende kostordningerne skal nævnes, at 89 % af de institutioner der har en kostordning selv kan bestemme anvendelsen af det bevilgede beløb. Det er altså bestyrelse, leder og personale, der tager stilling til, hvordan pengene konkret skal bruges Kostpolitik Udover kostordninger indgik det i undersøgelsen at belyse, hvor mange af kommunerne der også har en kostpolitik. Dét har 43,1 %, mens 8 % har den under udarbejdelse, 2,7 % har den kun for dagplejen, mens 46,3 % ikke har en kostpolitik. Det er naturligvis af interesse at undersøge nærmere, hvad der henholdsvis karakteriserer de kommuner, som har udarbejdet en kostpolitik, og de kommuner, der ikke har det. 1. karakteristika: Det sociale element: Mere end dobbelt så mange (66,7 %) af de socialt dårligst stillede kommuner har en kostpolitik sammenlignet med de bedste stillede (31,7 %), jævnfør det sociale indeks. De fattigere kommuner har lidt sjældnere end de rigere kommuner en formuleret kostpolitik. Med andre ord samme sammenhæng som man ovenfor så i forhold til at have kostordning eller ej. 2. karakteristika: Partifarver: Det har ifølge denne undersøgelse ingen betydning, hvilket parti borgmesteren tilhører set i relation til det at have en kostpolitik. 6

7 3. karakteristika: Kommunens placering i amter: Hvor der var en markant sammenhæng mellem geografi og kostordninger (fra 100 % til 10 %), så er der ikke helt så markant en sammenhæng mellem geografi og en formuleret kostpolitik. Dog kan det nævnes, at Frederiksborg Amt i toppen har 64,3 % kommuner med kostpolitik mens Viborg Amt i bunden kun har 22,2 % med kostpolitik. 4. karakteristika: Sammenhængen mellem at have en kostordning og en kostpolitik: Undersøgelsen viser, at der kun er en svag sammenhæng mellem det at have en kostpolitik, og det at have en kostordning. 58,6 % af dem der har kostordning har også en kostpolitik, mens 40,8 % ikke har denne kobling. 5. karakteristika: Formuleringen af kommunens kostpolitik: Der er store forskelle på, hvor i kommunerne kostpolitikken er formuleret: det kan eksempelvis være i det relevante politiske udvalg, på forvaltningsniveau, i dagtilbuddene. Samtidig er der store forskelle på, hvilke temaer de forskellige kostpolitikker tager med i beskrivelsen: - I 25,5 % af kommunernes kostpolitikker forholder man sig til kost og etniske minoriteter. - I 26,3 % forholder man sig til slik og søde sager - I 31,1 % forholder man sig til økologi 1.3. Støttesystemer Næsten 90 % af kommunerne har ét eller flere initiativer, der kan støtte institutionerne i forbindelse med børns kost i daginstitutionerne. Mange kommuner har eksempelvis afholdt temadage og lignende for køkkenpersonalet, andre steder har forvaltningen taget initiativ til projekter målrettet mod børn om for eksempel sund mad. Der er udsendt pjecer og stillet udlånsmateriale til rådighed i stort omfang. Forskellige ressourcepersoner spiller en stor rolle i forbindelse med børn og kost i mange kommuner. Det kan dreje sig om kostkonsulenter til dagtilbudene, sundhedsplejersker, skolelæger, embedslægen eller den kommunale tandlæge. Især kommunale konsulenter, sundhedsplejersken og den kommunale tandlæge er meget anvendt. Enkelte kommuner benytter sig af private diætister, private kostvejledere eller husholdningsskoler kommuner i front På baggrund af en indeksering er der nedenfor opstillet en liste over de 10 kommuner, der har taget flest initiativer i forhold til kostordning, kostpolitik og støttesystemer. Blandt de 10 kommuner er der både kommuner med et højt beskatningsgrundlag og kommuner med et lavt beskatningsgrundlag. Der er dog ingen, som er iblandt de 30 % social bedst stillede, og der er ingen fællestræk i forhold til forældrebetalingens størrelse. Det kan tyde på, at de ti kommuner først og fremmest ligger i toppen, fordi der lokalt er en vilje til at prioritere og gennemføre en kostpolitik og en kostordning i dagtilbuddene, som et led i kommunens service overfor sine borgere. 7

8 De 10 kommuner er: Albertslund Ballerup Fredensborg-Humlebæk Frederiksværk Gladsaxe Nakskov Randers Rødovre Silkeborg Århus De ti kommuner viser i praksis, at det kan lade sig gøre at udforme både en kostpolitik og en kostordning, som de aktivt støtter op om Anbefalinger til kommunerne Men der er både økonomiske, praktiske og lovgivningsmæssige begrænsninger, og det koster både penge og personaletimer at lave og servere (sund) mad for børnene. På sigt er det derfor ønskeligt, at staten stiller økonomiske og politiske muligheder til rådighed for, at børnene i alle dagtilbud får sund og velsmagende mad. Her og nu er det op til kommunen og forældrene at finde brugbare løsninger en social og økonomisk bæredygtig løsning. Der er mange positive muligheder i den enkelte kommune og i den enkelte institution, hvis man blot prioriterer området! Derfor kan det anbefales, at man i den enkelte kommune lægger ud med at udarbejde en samlet kostpolitik for hele børneområdet, så dette bliver en integreret del af kommunens samlede børne- og ungepolitik. Som det næste skridt kan det anbefales at indføre en kostordning for alle dagtilbud, efter at behovet kvalitativt og kvantitativt har været undersøgt hos de berørte forældre, dagtilbud og kommunens egne kosteksperter. Endelig kan det anbefales at etablere et støttesystem både i form af kurser, ressourcepersoner og erfaringsudveksling i den enkelte kommune. 8

9 2. Forord Det har længe været et stort ønske i UdviklingsForum at foretage en undersøgelse om børns mad og måltider i dagtilbud. Gennem vores arbejde som konsulenter for kommuner og for dagtilbud har vi registreret, at dette emne spiller en stor rolle i den pædagogiske hverdag, og at det fylder meget hos både børn, forældre og personale. Alle har således en holdning til børns mad og måltider. Dette var blandt andet baggrunden for, at UdviklingsForum i efteråret 2001 søgte midler i regeringens Børnekostpulje. Da denne pulje imidlertid blev nedlagt, søgte og fik vi midler i BUPL s og SL s forsknings- og udviklingsfond. Herudover har Fødevaredirektoratets projekt Alt om kost givet tilskud til den spørgeskemaundersøgelse der ligger til grund for rapporten. UdviklingsForum er alene ansvarlig for de synspunkter og konklusioner, rapporten indeholder. Dette er således første del af UdviklingsForums samlede undersøgelse om Det Gode Måltid i Børnehaven. Udover den foreliggende rapport foreligger der en rapport, der baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af landets børnehaver. Denne rapport giver indblik i børnehavernes mangfoldige praksis i forhold til børnehavens måltider. Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til stud.scient.pol. Christian Frost for arbejdet med statistisk bearbejdning, til BUPL og SL s forsknings og Udviklingsfond samt Fødevaredirektoratet for økonomisk støtte, til afdelingsleder cand.scient.pol. Michael Sloth samt stud.scient.pol. Rasmus Olesen hos Niras-Konsulenterne for teknisk bistand. Endelig skal der lyde en stor tak til de deltagende kommuner. UdviklingsForum februar

10 3. Indledning Undersøgelsen Kommunernes Kostordninger & Kostpolitik i Daginstitutioner bygger på den antagelse, at dagtilbudene, børnenes forældre og kommunerne kan indgå i et vigtigt dagligt samarbejde, der dels skal sikre børnene sunde, velsmagende måltider, dels øge børnenes lyst til samvær og udvikling af sociale færdigheder i forbindelse med måltidet. Der er således både tale om et ernæringsmæssigt og et socialt perspektiv. I denne første del af undersøgelsen sættes der fokus på de muligheder, kommunernes stiller til rådighed for børnene, forældrene og medarbejderne i dagtilbudene. Undersøgelsens udgangspunkt er, at kommunerne kan vælge at prioritere at stille følgende betingelser til rådighed for dagtilbudene: 1. Økonomiske - det vil sige, kommunen afsætter økonomi til en kostordning i dagtilbudene. De økonomiske betingelser er for eksempel, om der på det budget, som Byrådet har vedtaget, er afsat øremærkede penge til at sikre, at børnene i kommunens daginstitutioner får et eller flere vederlagsfri måltider mad som en del af daginstitutionens samlede tilbud. 2. Politiske - det vil sige om kommunen har formuleret en kostpolitik. De politiske betingelser er for eksempel, om kommunen har udarbejdet en skriftlig kostpolitik, der skal være en støtte og en rettesnor for medarbejderne i kommunens daginstitutioner. 3. Operationelle - det vil sige hvilke støttesystemer kommunen har i forhold til dagtilbudene set i relation til en eventuel kostordning og til gennemførelse af en eventuel kostpolitik. De operationelle betingelser er for eksempel, om kommunen stiller forskellige støttesystemer til rådighed for at få en eventuel kostordning til at fungere optimalt og på hvilken måde kommunen hjælper og vejleder medarbejderne i daginstitutionerne. Det kan være via en kostkonsulent, kurser, projekter, temadage, pjecer m.v. Undersøgelsens ambition er at beskrive og kommentere de forskellige betingelser som forskellige kommuner stiller til rådighed. Undersøgelsen afgrænser sig til daginstitutioner for 0-6 årige børn. De 6-9 årige børns betingelser i skole og SFO er tidligere undersøgt (Fyns Amt 2002). Dagplejen indgår ikke i undersøgelsen, idet det er en realitet, at der er en kostordning for alle børn i dagpleje. Det er en del af dagplejerens overenskomst, at han/hun ud af sin løn blandt andet skal servere alle børnenes måltider. Det skal understreges at undersøgelsen bygger på de kommunale forvaltningers besvarelser og ikke på information fra daginstitutionerne. Når der flere steder i rapporten bruges begrebet tendenser er der tale om ikke signifikante sammenhænge. Alle andre sammenhænge der beskrives er signifikante på 95% niveau med mindre andet er angivet. 10

11 4. Kommunernes kostordninger Undersøgelsens ene hovedtema er, hvorvidt kommunerne har en kostordning, og i givet fald hvilket omfang en eventuel kostordning har. Det andet hovedtema er, om der i kommunerne findes en kostpolitik, samt hvilke støttesystemer i form af for eksempel konsulenter, materialer m.v. som kommunerne gør brug af. Dette tema behandles i afsnit Kostordningernes antal Spørgsmålet antal kommuner der har kostordninger er formuleret således Tilbyder kommunen i 2003 børnene en kostordning i dagtilbudene? (vuggestue, børnehave, integrerede institutioner). Med kostordning menes at kommunen har besluttet at stille budgetmidler til rådighed for at dagtilbudene kan servere ét eller flere måltider for børnene. Herefter benævnt den kommunale kostordning. Tabel 1. viser hvor mange kommuner i alt, der på kommunens centrale budget har prioriteret en kostordning for de 0-6 årige i daginstitutioner. Tabel 1 - Kommuner der har kostordning Antal % af alle kommuner Har kostordning 82 42,7 Har ikke kostordning ,3 Total ,0 42,7 % af kommunerne har en eller anden form for kostordninger for daginstitutioner i 0-6 års området, mens 57,3 % af kommunerne ikke har en kostordning. Tallet dækker kommunernes kostordninger i både vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner. I afsnit 4.7 Forskellige kostordninger redegøres for, hvor mange kommuner der har kostordninger fordelt på de forskellige institutionstyper Kostordninger set i forhold til parti med borgmesterpost Mange vil forvente at kommuner med et byrådsflertal, der ledes af SF og Socialdemokratiet, vil prioritere en kostordning for deres yngste borgere højt. For at undersøge denne antagelse er der foretaget en analyse af kommunerne med kostordning set i forhold hvilket parti, der har borgmesterposten i kommunen. Tabellen viser, at der er en svag tendens til at bekræfte denne sammenhæng mellem hvilket parti, der har borgmesterposten, og om kommunen har en kostordning. 11

12 Tabel 2 - Hvorvidt kommunen har en kostordning fordelt på hvilket parti der har borgmesterposten (N=182 de 10 kommuner med Lokal Liste er der set bort fra) SF A R K V Total Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Har kostordning 3 100, , , , ,5 Har ikke kostordning 32 50, ,0 8 42, , ,5 Total 3 100, , , , , ,0 Tabel 2 viser, at SF har 3 borgmesterposter i de kommuner, der har svaret. Af disse tre SFkommuner har alle, 100 %, kostordning. I socialdemokratiske kommuner (A) er der 32 med kostordning og 32 uden, altså præcist 50 % - 50 %. Både ved liste SF og R er det samlede antal så lavt, at det er vanskeligt at uddrage noget sikkert ud fra besvarelserne. 57,9 % konservative kommuner har en kostordning, mens det for Venstre-kommuner udgør 36,8 %. De 10 kommuner med lokallister taget ud af tabellen, da de på landsplan er for forskellige til at de kan indgå i tolkningen Kostordninger i forhold til socialt indeks Det sociale indeks bruges af Indenrigsministeriet til økonomisk udligning kommunerne imellem. I det sociale indeks indgår variable som: antal børn af enlige forsørgere, ældre utidssvarende boliger samt nyere udlejningsboliger, belastede boligområder i øvrigt, antallet af ledige og udlændinge fra 3. lande. (Indenrigsministeriets nøgletal 2003). På baggrund af kommunernes sociale indeks er der til brug for analysen konstrueret fem undergrupper af kommuner ved hjælp af en normalfordelingskurve. Vedrørende konstruktionen af de fem undergrupper se bilag side 57. S1: 10 % bedst stillede gruppe af kommuner S2: 20 % øverste mellemgruppe S3: 40 % midterste mellemgruppe S4: 20 % nederste mellemgruppe S5: 10 % dårligst stillede gruppe af kommuner Tabel 3 - Hvorvidt kommunen har en kostordning set i forhold til det sociale indeks". Har kostordning S1 S2 S3 S4 S5 Total Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % 7 26, , , ,0 9 56, ,7 Har ikke kostordning 19 73, , , ,0 7 43, ,3 Total , , , , , ,0 12

13 Det er iøjnefaldende, at kommuner med socialt indeks S4 har 73 % kostordninger og i kommuner med socialt indeks S5 har 56,3 % kostordninger. Her over står, at det i kommuner med socialt indeks S1 er 26,9 %, der kan tilbyde børnene dette. Det betyder umiddelbart, at de kommuner, hvor det med baggrund i kommunens sociale indeks må antages, at børnene behov for en kostordning, også er de kommuner, der sikrer, at der faktisk er en kostordning Kostordninger i forhold til beskatningsgrundlag Beskatningsgrundlag pr. indbygger er kommunens budgetterede udskrivningsgrundlag for indkomstskat. Beskatningsgrundlaget er således et udtryk for kommunens økonomiske formåen. Sammenholder man tabel 3 med tabel 4 nedenfor bliver det imidlertid klart, at det er de rige kommuner, der prioriterer kostordninger sandsynligvis fordi de ganske enkelt har råd til det. Tabel 4 - Hvorvidt kommunen har en kostordning set i forhold til beskatningsgrundlag (N=192) B1 B2 B3 B4 B5 Total Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Har kostordning 15 78, , ,5 6 15,4 3 15, ,7 Har ikke kostordning 4 21,1 8 20, , , , ,3 Total , , , , , ,0 På samme måde som ved tabel Tabel 3 om socialt indeks også her ud fra en fem-deling af landets kommuner. Angående brug af normalfordelingskurve se side 57: B1: 10 % rigeste kommuner B2: 20 % øverste mellemgruppe B3: 40 % midterste mellemgruppe B4: 20 % nederste mellemgruppe B5: 10 % fattigste kommuner Når kostordninger sættes i relation til beskatningsgrundlag i kommunen, bliver det tydeligt, hvilke kommuner der har kostordninger, og hvilke der ikke har. Sagt kort: Det har de rigeste kommuner, med det mest solide beskatningsgrundlag der har en kostordning. Af B1 kommuner de rigeste - er det således ikke mindre end 78,9 % der har kostordning, hvor det hos de fattigste B5 kommuner kun er 15,8 %. Tager man også B4 kommuner med i regnestykket, bliver sammenhængen endnu tydeligere: I disse kommuner har kun 15,4 % kostordninger. Disse tal skal sammenholdes med gennemsnittet på 42,7 %. Skulle de to grupper af fattige kommuner ligge på landsgennemsnittet skulle de 42,7 % af dem have kostordning i stedet er det kun 15,8 % og 15,4 %. 13

14 4.5. Kostordninger i forhold til børnehavetakst Her undersøges det om en forældrebetaling over gennemsnittet har betydning for om kommunen prioriterer midler til kostordninger. Også her anvendes en fem-deling af landets kommuner. P1: 10 % kommuner med den højeste forældrebetaling P2: 20 % kommuner med den næsthøjeste forældrebetaling P3: 40 % kommuner i mellemgruppen P4: 20 % kommuner med den næstlaveste forældrebetaling P5: 10 % kommuner med den laveste forældrebetaling Fire ud af de fem undergrupper - P2 til P5 - ligger tæt på landsgennemsnittet. Kun i de få kommuner med den højeste forældrebetaling (P1) er der flere kostordninger. Der er således fundet at kommuner med høj børnehavetakst også prioriterer kostordninger højt. 14

15 Tabel 5 - Hvorvidt kommunen har en kostordning set i forhold til den gennemsnitlige pris for en børnehaveplads. (N= kommuner: ikke oplyst takt) P1 P2 P3 P4 P5 Total Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Har kostordning 11 61, , , ,5 6 31, ,7 Har ikke kostordning 7 38, , , , , ,3 Total , , , , , , Kostordninger i forhold til geografi Der er tydelige forskelle mellem kommunalt besluttede kostordninger i relation til regional, geografisk fordeling. Af overskuelige grunde er her valgt en fordeling på amtskommunerne. Tabel 6 Lav andel af kostordninger set i forhold kommunens geografiske placering. %-del af Amt kommunerne i amt tilbyder kostordning Sønderjyllands amt 10,0 % Viborg amt 11,1 % Vestsjællands amt 25,0 % Ringkøbing amt 28,6 % Århus amt 28,6 % Nordjyllands amt 30,0 % Fyns amt 35,7 % Storstrøms amt 44,4 % Københavns Kommune har ikke en kommunalt besluttet kostordning. Bornholms regionskommune har ikke deltaget i undersøgelsen. Tabel 7 Høj andel af kostordninger set i forhold kommunens geografiske placering. %-del Amt kommunerne i amt tilbyder kostordning Roskilde amt 100% Københavns amt 93,3% Frederiksborg amt 85,7% Vejle amt 61,5% Frederiksberg kommune har en kommunalt besluttet kostordning. 15

16 Yderpunkterne bliver altså: Bor man i en kommune i Roskilde amt, er der maksimal sandsynlighed for, at ens barn er i en kommunalt/centralt prioriteret kostordning. Bor man i Sønderjyllands amt er den samme sandsynlighed 10 %. Tabel 8 Kostordninger fordelt på amter. Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Har kostordning 1 100, , , ,0 Har ikke kostordning 1 100,0 1 6,7 2 14,3 Total 1 100, , , , ,0 Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Har kostordning 4 25,0 6 37,5 5 35,7 2 10,0 4 44,4 Har ikke kostordning 12 75, ,5 9 64, ,0 5 55,6 Total , , , , ,0 Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Har kostordning 8 61,5 4 28,6 6 28,6 1 11,1 6 30,0 Har ikke kostordning 5 38, , ,4 8 88, ,0 Total , , , , ,0 Der er som ventet en sammenhæng mellem kommunens geografiske placering og beskatningsgrundlaget pr. indbygger. Det vil sige, at de fattigste kommuner findes inden for de samme amter. Mere overraskende er, at der er en sammenhæng, der viser at jo fattigere en kommune er, jo mere har dens geografiske placering betydning for om kommunen har besluttet en kostordning. Det vil sige: en fattig kommune beliggende i Københavns Amt har alt andet lige i større grad en kostordning set i relation til en ligeså fattig kommune i for eksempel Viborg Amt og Sønderjyllands amt. Disse regionale forskelle svarer til, hvad man kan finde i andre undersøgelser, der drejer sig om, hvorvidt der er udarbejdet en kommunal politik på et givet område. Undersøgelserne viser, at når man bevæger sig fra hovedstaden og ud på landet, jo større tendens er der til, at en kommune ikke har politikker på områder, der af staten prioriteres højt. (Winter, Søren: A multi-instrumental and problem-oriented model for comparatives evaluation and implementation research. Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Paper 1991) 16

17 Procent-andel af kommuner i amtet der har en kostordning. 0,00-25,00 : (%) 25,00-50,00 : (%) 50,00-75,00 : (%) 75,00-100,00 : (%) Bornholms Amt Bornholm er ubesvaret Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Ringkøbing Amt Frederiksborg Amt Vejle Amt Københavns Amt Frederiksberg København Ribe Amt Vestsjællands Amt Roskilde Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Storstrøms Amt 17

18 4.7. Forskellige kostordninger Spørgsmålet: Hvad omfatter den kommunale kostordning? belyses med udgangspunkt i forskellige institutionstyper: vuggestue, børnehave og integreret institution samt med udgangspunkt i forskelligt indhold i kostordningen. Kommunerne blev - for hver institutionstype - bedt om at angive, hvilket omfang kostordningen har. Der kunne vælges mellem følgende kategorier: - Fuld kost det vil sige alle måltider i løbet af dagen alle ugens dage - Kun morgenmad alle ugens dage - Kun frokost alle ugens dage - Kun eftermiddagsmad alle ugens dage - Morgenmad plus frokost alle ugens dage - Morgenmad plus eftermiddagsmad alle ugens dage - Frokost plus eftermiddagsmad alle ugens dage - Intet kosttilbud - Andet: De kommuner, der har svaret bekræftende på, at de har kostordning, bliver nu bedt om at angive omfanget af denne. Da der forventeligt er store afvigelser mellem vuggestuer (0-2 års grupper) og børnehaver (3-6 års grupper), gengives i det følgende svarene fordelt på de tre institutionstyper: Vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner. Kommuner, der ikke har kostordninger, har ikke besvaret dette spørgsmål. Tallene i tabellerne er naturligvis i øvrigt påvirkede af, om kommunen overhovedet har den pågældende institutionstype Vuggestuer Tabel 9 - Har kommunen kostordning - vuggestuer Antal % af alle kommuner Ja 67 34,9 Kommuner uden ,1 vuggestuer/eller uden kostordning i vuggestuer Total ,0 Der er i alt 82 kommuner, der svarer, at de har en kostordning. Af de 82 kommuner svarer 67 af kommunerne(se tabel 9), at de har vuggestue, og at deres vuggestuer har en kostordning. 125 kommuner, svarende til 65,1 % har enten ikke vuggestuer eller har vuggestuer uden kostordning. Der er 115 kommuner uden vuggestuer. I disse kommuner tilbydes forældrene udelukkende dagpleje for de 0-2 årige børn. Dagplejernes overenskomst har som tidligere nævnt bestemmelser om, at dagplejeren skal give børnene kost. Der er syv kommuner, som har vuggestuer uden kommunalt besluttet kostordninger. De syv kommuner er: Karlebo, København, Lemvig, Lyngby-Taarbæk, Næstved, Odense og Slagelse. 18

19 Seks ud af de syv kommuner er beliggende på Sjælland. Det er forventeligt, idet relativt mange 0-2 årige børn går i vuggestue øst for Storebælt. Dagpleje er i de fleste kommuner vest for Storebælt eneste tilbud til 0-2 årige. Det falder i øjnene at to store byer København og Odense - ikke har kommunalt besluttet kostordninger i vuggestuer. De to kommuner har en vidtgående økonomisk decentralisering, hvor det er op til leder, personale og forældrebestyrelse at bestemme, om der skal serveres mad i vuggestuen eller om maden skal medbringes hjemmefra. Tabel 10 - Omfanget af kostordning i vuggestue Antal % af kommuner med kostordning i vuggestuer Fuld kost 58 86,6 Frokost 8 11,9 Andet 1 1,5 Total ,0 Kommuner uden vuggestuer eller uden kostordning i vuggestuer Langt de fleste (86,6 %) af de 67 kommuner med kostordning i vuggestuer har fuldkostordning morgenmad, frokost, eftermiddagsmad mens 11,9 % har kostordning med frokost, hvor forældrene står for morgenmad og mellemmåltider Børnehaver Tabel 11 - Har kommunen kostordning - børnehaver. (N=192) Antal % af alle kommuner Ja 38 19,8 Kommuner uden kostordning i børnehaver ,2 Total ,0 I 19,8 %, af kommunerne at der er kostordninger for børnehaverne sammenlignet med 87 % ved vuggestuer. Dvs. at hver femte kommune centralt har besluttet at der skal være er en form for kostordning i børnehaver kommunens børnehave. 19

20 Tabel 12 - Omfanget af kostordning i børnehave Antal % af kommuner med kostordning i børnehaver Fuld kost 2 5,3 Frokost 15 39,5 Morgen- og eftermiddagsmad 16 42,1 Ét let måltid 4 10,5 Andet 1 2,6 Total ,0 Kommuner uden kostordning 154 i børnehaver Total 192 Sammenlignet med vuggestuer er der tale om mere begrænsede ordninger. I 5,3 % af kommunerne (2 kommuner) er det fuldkost, hvor det til sammenligning i vuggestuer var 86,6 %. I de fleste tilfælde er det enten frokost (39,5 %), morgen- og eftermiddagsmad (42,1 %) eller et let måltid (10,5 %). Ovenstående tabel dækker over meget varierede ordninger, hvilket kommunernes kommentarer viser: En børnehave kører som forsøg med en madordning. (Allerød) Forplejning til de 3-6 årige varierer - Visse steder serveres både morgenmad og eftermiddagsmad, andre steder kun det en af disse måltider. Fælles er at frokosten til de 3-6 årige er medbragt hjemmefra. (Brøndby) Beløbet der er afsat bliver udmøntet lidt forskelligt, så forældrene supplerer måltiderne med enten frugt eller egen morgenmad. (Fredensborg-Humlebæk) Morgenmad og mælk alle ugens dage (Hillerød) Mælk til frokost og frugt om eftermiddagen. I vinterhalvåret får børnene gulerødder/råkost til frokost. (Nakskov) Institutionerne vælger selv om de vil tilbyde morgenmad eller eftermiddagsmad. (Ramsø) Mælk tilbydes. (Ribe) Der serveres mælk. Nogle institutioner tilbyder morgenmad samt maddage engang imellem. (Aalborg) Morgenmad hver dag + i gennemsnit 5 måltider om ugen fordelt på frokost og eftermiddagsmad. (Århus) Hvis børnene får enkelte måltider er det i forbindelse med projekter. Eftermiddagsmaden tages fra børnenes rammebeløb. (Dragør) Der bevilges et normtal til forplejning i børnehaverne. Det er forskelligt, hvordan der prioriteres. De fleste tilbyder morgenmad, enkelte lidt eftermiddagsmad. (Farum) Mælk til frokost (Rødovre) Selv om det er forventeligt, at der er forskel på vuggestuers og børnehavers kosttilbud, så er denne forskel meget markant. Der er sandsynligvis tale om, at kommunerne forudsætter, at børnehavebørn godt kan trives med medbragt mad, og at kommunerne i den økonomiske prioritering vælger at satse på kostordninger til vuggestuerne Integrerede institutioner Integrerede institutioner er i denne sammenhæng en ujævn kategori: Dels er de sammensat af 0-2 og 3-6 års grupper, dels kan den antalsmæssige vægtning mellem de to aldersgrupper skifte indtil flere gange i løbet af kort tid i den samme institution. Kommunerne har svaret på, om der er kostordning 20

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

RETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner

RETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner Børn & Kultur Dagtilbud Oktober 2014 RETNINGSLINIER Frokostordning i daginstitutioner LOVGIVNING Folketinget vedtog den 4. juni 2010 lov om fleksibel frokostordning i daginstitutioner. Med denne lov er

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013 Center for Børn og Undervisning 16. juli 2013 Frokostordning til børnehavebørn 2014 Som en del af budgetaftalen for 2013 blev det aftalt, at der udarbejdes oplæg til frokostordninger til børnehavebørn.

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud

Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud 6. august 2010 Børne- og Undervisningsudvalget behandlede 7. juni 2010 to sager vedrørende

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Børnehavernes måltider

Børnehavernes måltider Børnehavernes måltider En undersøgelse om kostordninger, sundhed og spisevaner i børnehaver UdviklingsForum august 2004 367890+qwetyuiopasdfghlxcvbn.- Børnehavernes måltider er udarbejdet af UdviklingsForum

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet

KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet Børn & Kultur Dagtilbud 13. juli 2016 (jko) Sagsid. 16/14059 NOTAT KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet Indhold og metode KORA 1 har med brug af 2014-tal analyseret kommunernes personaleforbrug i dagtilbud

Læs mere

Indstilling. Tilpasning af mulighederne for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling. Til Århus Byråd Via Magistraten.

Indstilling. Tilpasning af mulighederne for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Børn og Unge Den 24. januar 2006 Tilpasning af mulighederne for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling 1. Resume Folketinget vedtog den 17.

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. november 2007 udviklingsenheden Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune Forord Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik forpligter til et tværfagligt samarbejde mellem de personalegrupper,

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skoler November 2013

Center for Dagtilbud og Skoler November 2013 Center for Dagtilbud og Skoler November 2013 Høringssvar vedrørende Mad- og Måltidspolitik. Der er indkommet 13 høringssvar, som er indsat nedenstående: Børnehuset Søstjernen: Høringssvar på politik for

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

NOTATARK. Bilag 1. Baggrundsnotat. Hvidovre Kommune. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr. 5702

NOTATARK. Bilag 1. Baggrundsnotat. Hvidovre Kommune. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr. 5702 Bilag 1. Baggrundsnotat. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr. 5702 NOTATARK Hvidovre Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen 1. Baggrund Folketinget vedtog den 25. november

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 Frokostmåltid i daginstitutioner 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 RETNINGSLINIER

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 06. september 2016 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen - Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011 Vuggestuen Indledning Denne pjece er en informationsfolder til dig som forældre. Den fortæller om målene for mad og måltider i

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 217 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 217 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 217 Offentligt ANALYSENOTAT Maj 2016 Tre ud af fire pædagoger er alene med den samlede børnegruppe BUPL har i april 2016 gennemført en alenetidsundersøgelse

Læs mere

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Sandved Børnegårds Kostpolitik Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

FORÆLDREINFORMATION. Kost i Dagplejen

FORÆLDREINFORMATION. Kost i Dagplejen FORÆLDREINFORMATION Kost i Dagplejen Forord Gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os livet igennem. En del børn får hovedparten af deres mad i dagplejen. Derfor er det naturligt, at vi i dagplejen

Læs mere

Kostpolitik for Hørning BørneUnivers

Kostpolitik for Hørning BørneUnivers Kostpolitik for Hørning BørneUnivers Indhold Forord... 2 1. Formål med kostpolitikken i Hørning BørneUnivers... 2 2. Generelle principper... 2 3. Hørning BørneUnivers tilbyder følgende måltider... 3 4.

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Fraflytninger i den almene boligsektor

Fraflytninger i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2016:6 Fraflytninger i den almene boligsektor 2011-2015 Antallet af eksterne fraflytninger i den almene boligsektor i 2015 udgør knap 74.000, og er næsten 2 % lavere sammenlignet med 2011.

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

4. at godkende, at forældrebestyrelserne alene kan fravælge frokostordningen hvert andet år

4. at godkende, at forældrebestyrelserne alene kan fravælge frokostordningen hvert andet år Pkt.nr. 8 Fleksibel frokostordning for kommunale og selvejende dagtilbud Sagsnr.: Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2012

Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Dagplejen 2 Indholdsfortegnelse Baggrund s.4 Mål s.4 Metode s.4 Opfølgning s.5 Sammenligninger med andre kommuner s.5 Svarprocenten s.5 Undersøgelsens konklusioner s.5

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser

Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser 30. oktober 2006 Analysesektionen i FOA Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser Et af hovedelementerne i økonomiaftalen mellem KL og regeringen fra i sommer er konkurrence mellem det

Læs mere

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens Bilag 5 Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens 1 Byen vokser og indbyggerne har det bedre 2 66.000 flere indbyggere i KK Antal indbyggere 580.000 570.172 560.000 540.000 520.000 500.000 480.000

Læs mere

RETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner

RETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner Børn & Kultur Dagtilbud RETNINGSLINIER Frokostordning i daginstitutioner LOVGIVNING Folketinget vedtog den 4. juni 2010 lov om fleksibel frokostordning i daginstitutioner. Med denne lov er kommunen forpligtet

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark Danskerne vil til hovedstaden! Analysen bygger på knap 160.000 boligsøgninger fra Danmarks største boligportaler Boligdeal.dk og Boligønsker.dk. Søgningerne er foretaget i tidsrummet fra d. 01/10 2015

Læs mere

Frokostmåltid i daginstitutioner notat til behandling af sagen om frokosttilbud i daginstitutioner i Norddjurs kommune.

Frokostmåltid i daginstitutioner notat til behandling af sagen om frokosttilbud i daginstitutioner i Norddjurs kommune. Frokostmåltid i daginstitutioner notat til behandling af sagen om frokosttilbud i daginstitutioner i Norddjurs kommune. Med beslutningen om at indføre et sundt frokostmåltid i daginstitutionerne kan kommunalbestyrelsen

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik 1 Mad- og måltidspolitik 2 Denne folder er udarbejdet i et samarbejde mellem forældrebestyrelsen og personalet i foråret 2011. Ansvarlig leder: Søren Fynbo Daginstitution Højvang Tyrstedvej 2 8700 Horsens

Læs mere

Kostpolitik i Antvorskov børnegård 2013

Kostpolitik i Antvorskov børnegård 2013 Kostpolitik 2013 1 Kostpolitik i Antvorskov børnegård 2013 Forord De holdninger, normer og rammer som børn møder til hverdag, også uden for hjemmet, har stor indflydelse på deres kostvaner og derfor har

Læs mere

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Frokost i dagtilbud 2014 Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets møde den 20. august 2014 Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Baggrund Med loven om frokostordning i dagtilbud i 2009, var det et ønske fra Folketingets

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Tovværkets Børnegårds

Tovværkets Børnegårds Tovværkets Børnegårds Kostpolitik Formålet med en kostpolitik Vi har på Tovværkets Børnegård valgt at udarbejde en kostpolitik for at tydeliggøre, hvilke pædagogiske overvejelser vi har gjort os i forhold

Læs mere

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774 N OTAT KL's spørgeskemaundersøgelse vedr. socia l- pædagogisk bistand til deltagelse i aktivit e- ter, ferie og udflugter for borgere på kommunale bosteder mv. 1. Indledning KL har på baggrund af dialog

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for børn i dagtilbud børn og unge Indhold - Forord - Mad og måltidspolitikken - Bemærkninger - Links og litteratur 1.udgave oktober 2008 Kan downloades på

Læs mere

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitik for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for dagtilbudsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Holdning til allergi/vegetarbørn og børn fra andre kulturer:

Holdning til allergi/vegetarbørn og børn fra andre kulturer: Kostpolitik 2015. Forældrebestyrelsen, personalet og køkkenassistenten har i samarbejde udarbejdet en kostpolitik, der vil blive set på 1 gang om året. Kostpolitikken vil blive fulgt i det daglige arbejde.

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Børnehuset Hanens kostpolitik

Børnehuset Hanens kostpolitik Børnehuset Hanens kostpolitik Kostpolitik i Børnehuset Hanen I Børnehuset Hanen bliver der lavet mad til alle børn hver dag. Maden består af økologiske produkter, friske varer, årstidens grønsager og hjemmebagt

Læs mere

I forlængelse af byrådets behandling af forslaget har Børn og Unge gennemført en undersøgelse i udvalgte vuggestuer og integrerede institutioner.

I forlængelse af byrådets behandling af forslaget har Børn og Unge gennemført en undersøgelse i udvalgte vuggestuer og integrerede institutioner. Dato for byrådsbehandling: 9. juni Børn og Unges udtalelse vedr. Venstres beslutningsforslag om normeringsundersøgelse i vuggestuer (Syn for sagn hvordan står de til i de aarhusianske vuggestuer?) Resume

Læs mere

Fravalg af kommunal frokostordning

Fravalg af kommunal frokostordning Fravalg af kommunal frokostordning i dagtilbud i 2016 2016 Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Baggrund Med loven om frokostordning i dagtilbud i 2009 var det et ønske fra Folketingets side om at sikre, at alle

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Kostpolitik for Børnehuset Katamaranen

Kostpolitik for Børnehuset Katamaranen Kostpolitik for Børnehuset Katamaranen I samarbejde med bestyrelsen har Børnehuset Katamaranen udarbejdet en kostpolitik, som beskriver institutionens holdning til kost, og hvordan vi udmønter den i praksis

Læs mere

Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB)

Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB) Uddannelsesudvalget L 186 - Bilag 6 Offentligt Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte SU-kontoret NOTAT Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere