TURISMESTATISTIK RAPPORT 2016 VISIT GREENLAND

Transkript

1 TURISMESTATISTIK RAPPORT 2016 VISIT GREENLAND

2 TURISME STATISTIK RAPPORT 2016 Rapporten indeholder, ud over den indledende opsummering, følgende elementer: Nøgletal fra turismen i Grønland 2016 (kilde: stat.gl) Flypassager- statistik Krydstogt- statistik Overnatningsstatistik Supplerende data Brugerdata fra greenland.com (kilde: Google Analytics) Markedsanalyse- data fra surveys i Tyskland, Storbritannien, USA og Frankrig (kilde: NIT Kiel) Seneste nøgletal fra Island (kilde: statice.is) Seneste internationale trends og tendenser (kilder: Statista og Forbes)

3 INDLEDNING Visit Greenland har besluttet ikke at udgive komplette turismestatistik rapporter hvert kvartal, da antallet af turister i Q1, Q2 og Q4 er så lavt, at den statistiske usikkerhed bliver for stor. Det giver simpelthen ikke mening at zoome ind på kvartaler hvor sample er så lille, at dataene ikke giver valide indikationer for den generelle udvikling i turismen. I stedet omfatter denne rapport data for hele 2016, set i forhold til hele 2015 og indeholder således data for det allervigtigste 3. kvartal, som repræsenterer sommer- højsæsonen, hvor over halvdelen af turisterne besøger landet. I Q1, Q2 og Q tilsammen besøgte turister Grønland (med fly), mens hele turister kom i Q3-16 alene. Fortsat vækst i den grønlandske turisme Helt overordnet viste 2015 meget positive tendenser med en vækst for turister med fly på hele 23,8% ift Dette efter en længere årrække med negativ vækst viser også meget positive indikatorer, med vækst i antal turister med fly på 9,9% - vel at mærke uden de gæster der ekstraordinært besøgte Nuuk i marts måned i forbindelse med Arctic Winter Games. Denne tendens bekræftes af overnatnings dataene, hvor vi ser en vækst i antal turistovernatninger på 4,6% - som endda er større sammenlignet med de 1,3% tilsvarende tal for samme periode Hvad skal vi forvente af vækst de kommende år? UNWTO (FN s turisme- organ) har fastlagt en forudsagt global vækst på 3,3% årligt mellem 2010 og overgik denne rate med en global vækst på 4%, og den vækstrate er identisk med væksttal for de første 9 måneder af Den grønlandske turismes vækst på 23,8% i 2015 skal nok betragtes som en unormal høj variation. De 9,9% vækst for 2016 er betydeligt lavere end væksten fra 2014 til 2015, men den er stadig 6 procentpoint højere end det globale vækst- gennemsnit, så i det perspektiv meget tilfredsstillende. Alt i alt er det sandsynligt at Grønland kan fortsætte med positiv vækst i de kommende år, men det afhænger meget af faktorer som vil blive fremdraget i denne rapport.

4 ANTAL TURISTER MED FLY 2016 VS ,9% flere turister med fly og høje vækstrater for de vigtigste hovedmarkeder Danmark, Tyskland, USA, Frankrig og Storbritannien, er de mest positive indikatorer for Den reelle vækst for Canada har sandsynligvis været højere, da der er trukket canadiske gæster ud pga. den ekstraordinære begivenhed Arctic Winter Games i Marts Foreliggende data for Canada er dermed ret konservative, og tager udgangspunkt i status quo ift. marts Det skal bemærkes, at væksttal for bopælslande med under turister (vækstprocenter med grå farve), skal tages med store forbehold, da denne størrelse sample er for lille til at give klare indikationer på generelle tendenser. NB: De foreliggende data er hentet i Grønlands Statistiks database på stat.gl. Der har af ukendte årsager været mangelfulde registreringer på Ilulissat- Reykjavik (Air Iceland) og Ilulissat- Keflavik (Air Greenland) ruterne, hvor der ifølge de to flyselskaber mangler ca. 792 turister. Hvis disse inkluderes giver det en samlet vækst for turistsegmentet på 11,4%.

5 ANTAL TURISTER MED FLY - KVARTALSVIS VÆKST Som det tydeligt fremgår af diagrammet er aktiviteten inden for turismen lille i Q1, Q2 og Q4 set ift. Q3. Dette datasæt dækker hele Grønland, og repræsenterer et stort nok sample til at give indikationer på en temmelig positiv tendens for skuldersæsonerne, der havde 2- cifrede vækstrater i Q1 og Q2 selv med AWG gæster fratrukket i Q1-16. Indtil nu besøger over 50% af turisterne Grønland i Q3 alene. I 2015 var denne andel på 53,4%, men i 2016 var andelen på 52,6%. Hvis vi forestiller os at den udvikling fortsætter, svarer det til en sæsonudjævning, hvor turisterne besøger landet mere jævnt hen over året. For at udnytte den begrænsede hotel- og flysæde- kapacitet er det netop vigtigt at få bredt turismen ud over hele året (og hele landet, dér hvor der er overnatningskapacitet). Der er indikationer på en begyndende mætning i Q3, i forhold til destinationer som Ilulissat og Kangerlussuaq, hvor vi fra overnatningsstederne hører at hele Q3 er udsolgt tidligt i sæsonen. I en stor destination som Nuuk er der dog stadig ledige senge på overnatningsstederne i Q3. Så længe der ikke bliver bygget nye hoteller, længere landingsbaner og flere flysæder/afgange er det meget nærliggende at have sæsonudvidelse som en central del af strategien. Kilde: stat.gl

6 ANTAL TURISTER MED FLY MÅNEDSVIS Når vi på nationalt plan kigger nærmere på udviklingen månedsvis kan vi konstatere en 2- cifret vækst i skuldersæsonerne februar- marts- april og november- december. Sæsonudvidelsen går med andre ord i en rigtig positiv retning. Mittarfeqarfiit registrerer altid total antal flypassagerer, men selve bopælslands- registreringen er ikke altid komplet, og dermed opstår en pulje af Uoplyste, som i disse data er fordelt ud mellem turister og hjemmehørende efter det indbyrdes størrelsesforhold. Se evt. vores anvendte fordelingsmetode. Der er en mindre indbygget unøjagtighedsmargin ved denne omregningsmetode, således at der bliver lidt forskel i den procentuelle fordeling mellem turister og hjemmehørende, alt efter om man fokuserer månedsvis, kvartalsvis eller fx 12 måneder ad gangen. Kort sagt: Jo færre passagerer der beregnes ud fra, samtidig med en stor andel flypassagerer der ikke bliver bopælsregistreret, jo større unøjagtighed opnås. Kilde: stat.gl

7 ANTAL TURISTER MED FLY UD AF DE 6 INT. LUFTHAVNE 70% af alle turister med fly ud af Grønland registreres i Kangerlussuaq, men hovedparten af dem er i transit fra andre destinationer eller krydstogter. Visit Greenland har desværre ikke data på hvor mange af turisterne registreret i Kangerlussuaq, der er på vej hjem fra hvilke destinationer. Men vi kan komme det nærmere ved at sammenligne med de eksisterende overnatningsdata for hver af de 5 regioner i Grønland: Nord, Arctic Circle, Capital, Syd og Øst, hvilket kan ses på side 11. Der skal tages store forbehold ved data for Nerlerit Inaat, da 245 ud af 986 passagerer ikke blev bopælsregistreret. De uoplyste er fordelt ud mellem hjemmehørende og turister, som beskrevet på forrige side. OBS: Grundet ukendte registreringsfejl har Grønlands Statistik (stat.gl) ikke modtaget data for alle passagerer på Ilulissat- Reykjavik (Air Iceland) og Ilulissat- Keflavik (Air Greenland) ruterne. Der mangler ifølge de to flyselskaber ca. 792 turister i stat.gl databasen. Med dem inkluderet er der vækst på 12,3% for Ilulissat ruterne, i stedet for negativ vækst på - 10,4%, hvilket er mere plausibelt, i betragtning af væksten ift. antal turistovernatninger.

8 TOTAL ANTAL TURISTER 2016 IFT I 2016 var der overordnet 7,6% flere turister i Grønland i 2016 ift. 2015, når man tæller krydstogtgæster med. Selvom der var færre krydstogtgæster i 2016, var der sandsynligvis mange flere i land. På side nærstuderer vi krydstogtsturismen. For turister der rejser med fly til/fra Grønland kan vi konstatere at ca. 70% rejser via København- Kangerlussuaq, og ca. 30% via Islands- ruterne. For samtlige flypassagerer, inklusiv grønlandske borgere, ligger fordelingen på ca. 80% via København- Kangerlussuaq og ca. 20% via Island. NB: Antallet af krydstogtgæster i 2015 er blevet opreguleret af Grønlands Statistik, siden den første nationale turismerapport publiceret Q1-16. Antallet af krydstogt- gæster i 2015 er nu officielt pax (se i øvrigt s. 14), og dermed er total antal turister for 2015 også opjusteret fra til

9 ANTAL OVERNATNINGER PÅ OVERNATNINGSSTEDER Overnatningsstederne i Grønland (i hvert fald de af dem der indsender registreringer til Grønlands Statistik) har haft et endnu bedre år end Hvor der i 2015 var en vækst på 1,3% ift. antal turist- overnatninger, er væksten i 2016 på 4,6%. Antal overnatninger solgt er en bedre indikator for udviklingen end antal gæster. Førstnævnte siger mest om den totale omsætning, mens et højere antal gæster der hver køber færre overnatninger end året før kan godt resultere i negativ vækst. De gode turister er dermed dem der køber over gennemsnitligt antal overnatninger pr besøg i Grønland. I forbindelse med Arctic Winter Games har det været svært at fastlægge hvor mange ekstraordinære overnatninger der har været, da mange af gæsterne overnattede privat. Men der er taget udgangspunkt i status quo ift marts 2015.

10 ANTAL TURIST- OVERNATNINGER PR REGION Når vi på flypassager dataene ikke kan se hvilke turister der er i transit via Kangerlussuaq fra hvilke destinationer, må vi se nærmere på overnatningsdata fra regionerne. Qaasuitsoq og Sermersooq V har haft stor fremgang, mens der har været negativ vækst i Qeqqata. Sidstnævnte kan virke besynderligt, da der i samme periode har været en 10,9% vækst i antal turister med fly ud af Kangerlussuaq. Men det må være et tegn på, at væksten ikke stammer fra, at flere af flypassagererne har haft Qeqqata som hoveddestination, men har været i transit fra andre destinationer. Sermersooq Øst har en fin vækst på 5%, men det står i kontrast til en 5,8% negativ vækst for antal turister med fly ud af Kulusuk. Væksten på antal turister med fly ud af Nerlerit Inaat kan ikke forklare hele uoverensstemmels en, da der kun var estimeret 385 flere turister. Vi undersøger dette nærmere i den regionale rapport for Sermersooq Øst.

11 ANTAL GÆSTER PÅ OVERNATNINGSSTEDER Hvor vi i 2015 så en vækst på antal udenlandske gæster på 4,6% ift. 2014, ser vi nu en vækst på kun 1,1% i Men samtidig ser vi en vækst på antal turistovernatninger i 2016 på 4,6%, hvor den i 2015 var på 1,3% - altså det komplet modsatte mønster. Det tyder på at der i 2015 var en tendens til, at turisterne købte færre overnatninger pr gæst end i I 2016 tyder det på, at hver udenlandsk gæst på overnatningsstederne har købt flere overnatninger end det var tilfældet i Tallene skal tages ned det forbehold, at ikke alle overnatningssteder i Grønland indgiver rapporteringer om antal gæster, overnatninger og bopælsland. I forbindelse med Arctic Winter Games har det været svært at fastlægge hvor mange ekstraordinære udenlandske gæster der har været på overnatnings- stederne, da mange af gæsterne overnattede privat. Men der er taget udgangspunkt i status quo ift marts 2015.

12 ANTAL TURISTER PÅ OVERNATNINGSSTEDER Når vi sammenligner regionerne ift. antal udenlandske gæster på overnatningsstederne i 2016 ift. 2015, fremgår det tydeligt, at der er positiv vækst i Qaasuitsoq og Sermersooq Vest, og negativ vækst i de andre kommuner. De positive væksttal i Qaasuitsoq og Sermersooq V stemmer med væksten i antal turistovernatninger. Derimod er det bemærkelsesværdigt at der i Kujalleq var et fald på 11,8% på antal udenlandske gæster, mens der kun var et fald på - 0,2% på antal turistovernatninger. På samme måde er det bemærkelsesværdigt at der var et fald i Sermersooq Øst på - 3,5% på antal udenlandske gæster, mens der var en stigning på 5,0% i antal turistovernatninger. Det er sandsynligvis et udtryk for naturlige fluktuationer, da selv mindre udsving bliver statistisk større, jo mindre en population man fokuserer på. Kujalleq og Sermersooq Øst har et relativt lille volumen, og det kan være med til at forklare de lidt forvirrende udsving.

13 KRYDSTOGT ANTAL PASSAGERER Antallet af krydstogtspassager der har besøgt Grønland gennem de sidste 9 år bølger op og ned. I årene 2008 til 2011 toppede udviklingen, og havde efterfølgende en nedadgående tendens indtil Ligesom udviklingen ift. turister med fly, var 2015 et år med stor vækst på hele 24% ift gav en mindre negativ vækst i antal passagerer på - 3,2%. Men som det kan ses på næste side har der højst sandsynligt været flere gæster i land, i de fleste byer, end det var tilfældet i Bopælsdata for krydstogtspassagerer er desværre også præget af mangelfulde registreringer. Således var der i uregistrerede og i uregistrerede passagerer. Der foreligger dermed ikke særligt valide bopælsdata, men ud fra de registrerede kan vi se at de vigtigste markeder i 2016 var Tyskland, Storbritannien, USA, Canada, Kina, Frankrig, Schweiz og Australien. Kilde: stat.gl

14 KRYDSTOGT ANTAL PASSAGERER VED ANLØB I BYER Som nævnt på forrige side skal antal passagerer totalt set ikke sidestilles med hvor mange der var i land, i hvilke byer. Det der har betydning for Grønlands økonomi, er nemlig antallet af gange passagerer kom i land, og dermed kunne købe varer og turistprodukter. En survey fra 2015 fandt at 98% af gæsterne var i land mindst én gang. Vi kan også konstatere en udvikling, hvor der er stigning i antal mindre skibe (op til 250 pax), hvilket er positivt, da passagerer på disse skibe som regel kommer i land oftere, og interagerer mere med lokale, sammenlignet med de store krydstogtskibe. Diagrammet nedenfor viser tydeligt, at der var flere havneanløb pr passager sammenlignet med Så selv om der i 2016 var 3,2% færre unikke krydstogtgæster i Grønland, har hvert skib ligget til i flere byer, hvilket sandsynliggør at en del flere gæster har været i land end i Grønlands Statistik deler skibene op i 4 pax klasser, efter hvor mange passagerer skibene maximalt kan have med. Det tegner sig et mønster for hver pax klasse ift. hvor mange togter der sejles pr år, og hvor mange byer der er lagt an til, hvilket ses på side 17. Kilde: stat.gl

15 ANTAL KRYDSTOGTPASSAGERER REGIONSVIS/MÅNEDSVIS Kilde: stat.gl Ovenfor ses antal passagerer der besøgte hver af de 5 regioner. Det svarer ikke nødvendigvis til antal passagerer der var i land, men det giver en god indikation, når man sammenligner hver region. Diagrammerne er en yderligere specificering af dataene i diagrammet på forrige side.

16 KRYDSTOGT ANTAL TOGTER EFTER PAX STØRRELSE Der er klar tendens til, at der siden 2011 har været vækst i antal togter med de mindre skibe (pax antal op til 250) også kaldet ekspeditionsskibe. I samme periode har antallet af togter med andre pax klasser ligget nogenlunde stabilt, bortset fra pax størrelsen, som fra 2015 til 2017 er mere end fordoblet i antal togter. På anløbslisterne kan det konstateres, at ekspeditionsskibene i gennemsnit ikke bare sejler flere togter, men også har anløb ved flere byer, end hvad der er tilfældet for de større skibe. Generelt har ekspeditionsskibene et højere sikkerhedsniveau (bl.a. med isforstærkede skrog) og deres gæster interagerer i større grad med lokalbefolkningen. De bruger også generelt flere penge på rejsen. Alt i alt positive faktorer for erhvervet. Hvis krydstogtturismen i Grønland skal opfylde en overordnet strategi om økonomisk og miljømæssig bæredygtighed, er der er mange tegn på at ekspeditions- turister passer godt ind i strategien. Kilde: stat.gl Segmenter med høj interaktion (fx Nature Lovers), stor viden om destinationen og kulturen (fx Culture Lovers), og et næsten pionér- agtigt mindset, matcher godt til en adventure- destination som Grønland.

17 4 NATIONALE MARKEDSUNDERSØGELSER FRA I samarbejde med både NATA (North Atlantic Tourism Association) og Air Greenland, foretog Visit Greenland i markedsundersøgelser i de 4 kernemarkeder Tyskland, Storbritannien, Frankrig og USA, vha. analysebureauet NIT Kiel respondenter i hvert land udfyldte online spørgeskemaer, hvilket har givet stor og værdifuld indsigt i disse markeders potentiale ift. potentielle rejsende til Grønland. Her følger nogle overordnede findings. Air Greenland har eksklusivitet på det komplette datasæt for GB og US indtil Q2-17, og indtil Q2-18 for FR. Potentialet for antal turister fra de 4 markeder er inddelt i 3 segmenter (set ift. antal Tidligere gæster i ). De forskellige antal er udregnet efter hvor mange af de respondenter fra hvert marked der har svaret positivt på forskellige spørgsmål, og derefter omregnet til hvad det statistisk svarer til i de respektive befolkninger. Segmentet planlæggere giver det klareste og mest realistiske bud på potentialet for antal gæster de næste 2 år, men det skal ses som best case da der kan ske meget der ændrer deres beslutninger, fx et godt tilbud fra en lignende destination. Man skal også tage højde for det fænomen der hedder response bias, som er en lidt overdrevet positiv holdning til en destination, når man bliver spurgt direkte om den. På et senere tidspunkt kan Grønland være røget helt ud af radaren igen. Hvor mange der reelt kommer til at købe en rejse til Grønland afhænger naturligvis af en masse faktorer, såsom hvor de møder mere rejseinspiration, markedsføringsmateriale, konkrete tilbud og indtrykket af value for money når de sammenligner med konkurrerende destinationer.

18 4 MARKEDSUNDERSØGELSER FORETRUKNE OPLEVELSER Når vi har spurgt Total Potentiale respondenterne om hvilke oplevelser de søger, er det tydeligt naturbaserede oplevelser der har forrang frem for kulturbaserede. Spørgsmålet om vulkaner/varme kilder/geysere optræder, da survey en er konstrueret til også at vise dem der hellere vælger andre destinationer som Island, frem for Grønland, eller viser at de ikke har helt styr på hvad Grønland kan tilbyde. Bemærk at respondenterne har kunnet vælge frit mellem alle de oplevelser de foretrækker at opleve i Grønland, og har ikke været begrænset til at vælge én eller et andet fastlagt antal. Bemærk også at svar fra alle 4 markeder i dette diagram er omregnet til procent af det totale antal klik på hver oplevelsestype for hvert marked. På den måde kan vi sammenligne de 4 markeder, selvom der er forskel på antal respondenter for dette spørgsmål. Det tal der står til højre for 2- ciffer landekoden er antallet af respondenter der er medtaget for dette spørgsmål (for hvert marked), for de har alle svaret ja til at de er interesseret i at besøge Grønland indenfor de næste 5 år. Vi har i dette diagram hverken kunnet anvende Hårdere Potentiale eller Planlæggere segmenter, da der ikke har været nok respondenter til at op nå valide resultater.

19 4 MARKEDSUNDERSØGELSER BALANCEN MELLEM NATUR & KULTUR Vi så på forrige side, at naturoplevelser generelt er mere efterspurgte end kulturoplevelser. Men for at blive klogere på den ønskede sammensætning af oplevelser på en mulig rejse til Grønland (blandt de respondenter der har svaret, at de er interesserede i at besøge landet indenfor de næste 5 år), har vi også givet respondenterne mulighed for at svare mere nuanceret. Det viser sig nemlig, at langt de fleste efterspørger en blanding af natur- og kulturoplevelser, når de er tvunget til kun at vælge én af de 5 svarmuligheder nederst. I modsætning til tag- selv- bordet ift. foretrukne oplevelser på forrige side, sætter nedenstående mere tingene på spidsen, og tvinger folk til at tage stilling til hvilken type turist de er. Da det mere handler om deres selvforståelse kan det godt give et lidt anderledes resultat end på forrige side. For tyskere og franskmænd passer deres valg ang. hovedsagelig natur eller hovedsagelig kultur fint med forrige side. Kilde: NIT surveys Men for briter og især amerikanere peger valgene lidt i hver sin retning. Her vejer kultur pludselig tungere end på forrige side. Det er nøjagtig de samme respondenter, så ovenstående svar siger måske mere om deres opfattelse af dem selv som turister.

20 4 MARKEDSUNDERSØGELSER GRAD AF INTERAKTION/ENGAGEMENT I Visit Greenland s segmenteringsmodel arbejder vi med 3 grader af interaktion/engagement for turisterne, når de er på destinationen. Dvs. hvor dybt har de lyst til at engagere sig med natur og mennesker. Vi har bedt respondenterne svare på hvilken af de 3 nedenstående typer som de identificerer sig med. Vi har igen omregnet antallet af svar til at være procentvis, så vi kan sammenligne de 4 markeder. Der er to markeder der skiller sig ud i hver sin ende af skalaen: Amerikanerne er dobbelt så meget til total neddykning i lokal natur og kultur ift. tyskere og briter, mens der blandt franskmændene findes mange flere mere distancerende iagttager typer end for de andre 3 markeder. Da de 3 spørgsmål er i hver sin ende af en skala fra total neddykning til mere passiv iagttagelse, ligner den helt overordnede tendens, en fordeling mellem de tre svar en normalfordeling, dvs % i første og sidste tredjedel, og lidt over halvdelen i midter- gruppen. Amerikanerne svarer dog med en overvægt mod total neddykning væk fra iagttagelse mens franskmændenes svar har den modsatte tendens, med overvægt mod iagttagelse.

21 4 MARKEDSUNDERSØGELSER FORETRUKNE AKTIVITETER For at komme nærmere på præferencer ift. konkrete produkter, har vi spurgt respondenterne om hvilke aktiviteter de foretrækker at opleve på rejsen. Igen har vi omregnet til procent af total antal kliks på individuelle aktiviteter (for hvert marked) så vi kan sammenligne. Vi havde i virkeligheden 20 aktiviteter respondenterne kunne vælge frit (ikke- begrænset antal kliks) mellem, men det ville være for uoverskueligt at have med på ét diagram, så her nedenunder vises top 10. Igen ser vi naturbaserede aktiviteter overordnet dominere top 10. Dog ligger Prøve lokale specialiteter lidt overraskende samlet nr 3. Det skal også uddybes, at Fotografi- ture ikke er specificeret som kun foregående i naturen, så det kan lige så godt dække over folk der er interesserede i at fotografere den lokale kultur. Der er naturligvis forskel mellem de 4 markeder ift. foretrukne aktiviteter, og det kan man med fordel nærlæse diagrammet for at dykke dybere ned i. En interessant ting som ikke fremgår af top 10 aktiviteterne er, at svømning/wellness sammenlagt er 13. mest populære aktivitet ud af 20. Det er medtaget for at kunne se efterspørgslen ift. andre destinationer der udbyder dette (Grønland har jo kun Malik svømmehal, udendørs pool i Sisimiut, og Uunartoq varme kilde), men det ser ud til at vores Total Potentiale segment, der er interesseret i at tage til Grønland indenfor de næste 5 år, efterspørger svømning/wellness produktet i en så høj grad, at det giver mening at overveje dette som et muligt fremtidigt produkt.

22 MARKEDSUNDERSØGELSER KOMBINATIONSREJSE POTENTIALE De sidste to år har Island oplevet vækst i antal udenlandske flypassagerer på op til 40% (kilde: statice.is), især hvad angår samme 4 kernemarkeder (DE, GB, US og FR) som Grønland også tiltrækker. Det er i den forbindelse relevant at kigge nærmere på potentialet for at tilbyde turister fra de 4 markeder kombinationsrejser til både Island og Grønland. I NIT survey en har vi spurgt respondenter fra de 4 markeder om deres rejsepræferencer. Som det fremgår nedenfor er mellem 14% og 25,8% af segmentet Total Potentiale fra de 4 markeder interesseret i at kombinere flere lande på samme rejse. Især amerikanere og tyskere er interesserede i kombinationsrejser. Visit Greenland hører tit fra islandske operatører, at de kan drage fordel af at tilbyde Grønland som add- on produkt til deres kunder. Der eksisterer dermed allerede efterspørgsel på denne type kombinationsrejser. Vi kan se på fremskrivninger af Islands turismevækst, at der i nær fremtid vil komme stort pres på deres kapacitet, så de vil sandsynligvis være interesserede i at kunne udnytte Grønland som add- on og en slags overload stødpude, og det vil være win/win for både Grønland og Island.

23 GREENLAND.COM BRUGERDATA Samtlige brugere på greenland.com i 2016 vs 2015: Som det fremgår af øverste diagram, der inkluderer samtlige brugere på greenland.com, var der 14,27% flere sessions (besøg) med 20,19% flere brugere i 2016 end i 2015, hvilket er meget positivt. 5 vigtigste turistmarkeder DK, DE, US, FR og GB: I nederste diagram er de 5 kernemarkeder Danmark, Tyskland, USA, Frankrig og Storbritannien listet op ift. hvor mange turister de i 2016 sendte til Grønland. Selv om Danmark stadig er langt det største turistsegment i Grønland er det ikke det brugersegment på greenland.com der er størst - det er klart USA, med mere end dobbelt så mange brugere end Danmark. Og selv om der kun var franske brugere på greenland.com i 2016, mod britiske, var der flere franske turister end engelske i Grønland i I nederste diagram er positive tendenser indrammet med blåt og de negative med rød. Det er både positive og negative tendenser. Hvad angår det der hedder bounce rate (forklares på side 22 og 23) er der desværre generelt en lidt kritisk udvikling et problem der skal rettes op på. Kilde: Google Analytics

24 GREENLAND.COM BRUGERDATA BOUNCE RATE Bounce rate kan være tegn på utilfredse brugere Google, som er den altdominerende spiller på internetsøgning, har en kunstig intelligens der bl.a. holder øje med hjemmesiders bounce rate (hvor mange procent af brugerne der der lander på hjemmesiden, men som klikker sig ud igen, uden at klikke på links til andet indhold på siden). En bounce rate på op til 60% kan være helt fint, og er ikke ualmindeligt. Men nærmer den sig 70% giver det et negativt signal, der af Google tolkes som, at brugerne ikke bryder sig om indholdet. Andre parametre i brugernes adfærd på hjemmesider viser Google at brugerne er tilfredse, hvilket tolkes som høj brugervenlighed af Google. Det er i Googles interesse at levere kvalitets- søgeresultater, da det er godt for deres forretning. Google tilgodeser god brugervenlighed Hvis man vil have god chance for at blive fundet i Google søgninger skal man bl.a. have brugervenlige hjemmesider, og som har mange links ind fra relevante kvalitets- hjemmesider. Det er kritisk for at kunne tiltrække nye brugere/kunder. Det er derfor vigtigt at rette op på en for høj bounce rate. Forbedring af hjemmesiden I løbet af Q2-17 vil Visit Greenland lancere en forbedret udgave af hjemmesiden under navnet visitgreenland.com, som bl.a. skal sænke bounce raten. VG har via tests identificeret, at der mangler links og Calls To Action i indholdsområderne til andet relevant indhold. Visitgreenland.com får også en visuel makeover, og bliver mere kommerciel, dvs. der er mere fokus på at guide brugerne nærmere en købsbeslutning. Overordnet kaldes tiltag for at forbedre brugervenlighed og søgbarhed i Google, for Søgemaskineoptimering, eller blot SEO. Kilde: Google Analytics

25 NATIONALREGNSKABET TURISMEINDTÆGTER Den 6. januar 2017 udkom nationalregnskabet for For første gang var turismeindtægter i perioden inkluderet (diagram t.v.), baseret på estimater, da der ikke er lavet en fuldskala input- output analyse, eller Tourism Satellite Account (TSA) endnu. Den gennemsnitlige vækst i perioden var på 5%. Der forefindes kun data på antal turister med fly fra juli I perioden Q3-14 til og med Q4-16 var den gennemsnitlige andel af turister på 64% vs 36% grønlandske borgere, på fly ud af Grønland. Siden 2014 har været en markant vækst i antal turister med fly, og det ses også i estimatet for turismeindtægterne. Estimat for turismeindtægter i 2016 var ikke udkommet ved denne rapports publicering. Kilde: stat.gl Kilde: stat.gl

26 NATIONALREGNSKABET FREMSKRIVNING AF VÆKSTEN På foregående side kan man se, at den gennemsnitlige vækst i perioden for estimerede turismeindtægter var på 5%. De seneste to år har væksten i antal turister med fly dog været betydeligt højere - henholdsvis 23,8% i 2015 og og 9,9% i Hvis vi laver en konservativ fremskrivning, med en årlig vækst på 5%, i estimerede turismeindtægter, ser det ud som følger, i perioden frem til 2030: UNWTO har fremlagt et samlet globalt vækstestimat på 3,3% PA i perioden , men der er alle destinationer og source markets inkluderet. Med minimum 5% vækst hen over de sidste 10 år, vil et 5% vækstestimat for perioden frem til 2030 ikke være urealistisk. Holder det vækstscenarie er turismeindtægterne i 2030 på næsten en milliard, men det afhænger naturligvis af mange faktorer. Kilde: stat.gl

27 FREMSKRIVNING AF VÆKSTEN ANTAL FLYPASSAGERER I 2015 og 2016 var væksten i antal turister med fly henholdsvis 23,8% og 9,9%. Anvender vi et konservativt vækstscenarie på 5%, svarer det til godt turister med fly i 2030, hvis vi tager udgangspunkt i fordelingen mellem turister og hjemmehørende i Det indbyrdes forhold vil dog sandsynligvis forrykke sig således, at andelen af turister med årene bliver større end de 64%, da vi forventer højere vækst for turister end for hjemmehørende. Så det forbehold skal man have i baghovedet, når man ser nedenstående fremskrivning. En vækst på 5% PA kræver at der løbende investeres i landets modtageapparat (antal sengepladser og flysæder hen over året), for at kunne modtage det større antal turister. Dette scenarie tager udgangspunkt i nuværende infrastruktur ift. lufthavne. I 2015 var der turister med fly, hvoraf af dem var i transit fra/til krydstogtskibe. Dvs. der var godt landbaserede turister med fly i Grønland det år. NB: Både total antal flypax og antal turister er i 2016 fratrukket Arctic Winter Games gæster Kilde: stat.gl Det svarer til, at godt 12% af turisterne med fly i 2015 var krydstogtpassagerer i transit.

28 FREMSKRIVNING AF VÆKSTEN ANTAL TURISTOVERNATNINGER Der er ikke nødvendigvis et 1:1 forhold mellem antal turister med fly og antal solgte turistovernatninger. Og i data fra perioden er der ingen éntydig tendens. Men hvis vi regner med en fortsat 5% vækst i turismeindtægter og i antal turister med fly, vil et relativt konservativt estimat på årlig vækst i antal turistovernatninger, de næste 14 år, være et sted mellem 2% og 4%. Som det fremgår har der været både positive og negative vækstperioder i perioden Det gennemsnitlige antal overnatninger, købt af hver gæst på overnatningsstederne, har bevæget sig lidt op og ned indenfor det seneste årti. I 2007 var det på 2,5 overnatninger pr gæst, i 2010 var tallet på 2,7. Derefter faldt det lidt i nogle år, for derefter i 2016 igen at nå op på pæne 2,7 overnatninger pr gæst. Som nævnt før arbejder VG sammen med Grønlandsk Statistik og kommunerne om, at få flere overnatningssteder til at registrere.

29 DATA FRA ISLAND GLOBAL TOP5 LAND PÅ TURISMEVÆKST Der var i 2016 hele 2,3 millioner passagerer gennem Keflavik Lufthavn. Af disse var 1,8 millioner udenlandske (ikke- islandske) passagerer. Det var 40% flere udenlandske passagerer end i Med en vækst på ca. 30% i turismen som helhed ligger Island blandt de 5 lande i verden med den største procentuelle vækst. Islands vigtigste markeder USA, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Canada er identiske med Grønlands vigtigste turistmarkeder når man ser bort fra Grønlands vigtigste marked Danmark. Island som Hub Som bekendt ligger Reykjavik lufthavn kun 710 km fra Kulusuk lufthavn, hvor der er direkte forbindelse. Og Keflavik lufthavn kun km fra Kangerlussuaq lufthavn, hvor der også er direkte forbindelse. Siden sommer 2016 er der otte direkte ruter mellem Island og Grønland. Det er oplagt at tænke Grønland som mulig add- on for Islandsturister, som det er anført tidligere i denne rapport. Vi kan i vores seneste 4 store markedsundersøgelser fra se, at en stor andel (DE: 18,2%, GB: 16,1%, US: 25,8% og FR: 14,0%) af respondenterne er interesseret i at besøge mere end ét land på samme rejse. Kilde: px.hagstofa.is I diagrammet til venstre ses de 6 største segmenter af udenlandske passagerer gennem Keflavik lufthavn. Den generelle tendens er en positiv eksponentiel vækst. USA og GB tegner sig for den klart største procentuelle vækst P.A. Der er i øjeblikket ingen indikationer på, at denne vækst stagnerer i de næste par år, men den islandske infrastruktur og overnatningskapacitet begynder at komme under pres, for at kunne følge med efterspørgslen.

30 AFRUNDING GLOBALE PERSPEKTIVER Efter tumultfyldte år i kølvandet på finanskrisen og Det Arabiske Forår i , ser det nu ud til at turismevæksten er ved at stabilisere sig i alle 5 globale regioner, på mellem 2,4% (Afrika) og 5,9% (Asia Pacific). Det er i hvert fald det vækst- leje Statista har estimeret for Det er klart at Kinas faldende vækst og voksende gæld (forbes.com) ser ud til at kunne skabe problemer på sigt for det kinesiske udgående turismemarked, så det er ikke sikkert at væksten for Asia- Pacific fortsætter i samme takt. Men det er indtil videre kun teoretiske scenarier. I Europa ser Storbritannien samtidig foreløbig ud til at undgå recession efter Brexit, så umiddelbart ser 2017 ud til at blive endnu et godt turisme- år.

31 Udarbejdet af markedsanalysekonsulent Mads Lumholt, april 2017