Anne Leth Pedersen og Kirsten Hjorth (red.) Uddannelse og skriftsprogsvanskeligheder - grundbog i lektiologisk pædagogik
|
|
- Arne Mølgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anne Leth Pedersen og Kirsten Hjorth (red.) Uddannelse og skriftsprogsvanskeligheder - grundbog i lektiologisk pædagogik Hans Reitzels Forlag sider. Kr. 525,00 incl. Moms Uddannelse og skriftsprogsvanskeligheder grundbog i lektiologisk pædagogik er meget omfattende. Derfor er denne anmeldelse også blevet lang, og vi har været flere personer om at lave den. Bogen er tænkt som en lærebog til læreruddannelser og universiteter, som uddanner vejledere og undervisere til at støtte elever med skriftsprogsvanskeligheder, men også til udøvende praktikere. Begrebet lektiologi er konstrueret på baggrund af erfaringer med praksis i både efteruddannelse og Specialpædagogisk Støtte til ordblinde studerende (SPS), og en række erfarne fagfolk og undervisere har bidraget til bogen. Bogen indeholder både afsnit om teori og praktiske tilgange til lektiologi. Det er et vovestykke at konstruere sit eget begreb ud fra erfaringer, man har gjort sig, og samtidig lægge op til, at andre fagfolk skal bruge begrebet. Derfor kan det også undre, at begrebet lektiologi ikke er skarpt defineret fra begyndelsen af bogen. I stedet beskrives lektiologi ud fra et syn på henholdsvis specifikke skriftsprogsvanskeligheder, handicap og intervention. Her defineres specifikke skriftsprogsvanskeligheder til gengæld, og de defineres til at omfatte alle vanskeligheder, som er knyttet til at forbinde skrift med mening. Lektiologi kan derfor nok bedst beskrives som et forsøg på at beskrive en metode til at støtte den studerende i at afhjælpe følgerne af disse vanskeligheder. Forfatterne mener, at dysleksi, tosprogethed, dyskalkuli og nodeblindhed kan puttes i samme boks, for det definerende i skriftsprogsvanskeligheder er iflg. forfatterne ikke funktionsnedsættelsens art og årsag, men det handicap, som funktionsnedsættelsen medfører. Det kan dog være problematisk at blande forskellige vanskeligheder sammen og kun fokusere på det overordnede fælles symptom (problemet med at forbinde skrift med lyd), fordi progressionen i undervisningen vil være vidt forskellig, alt efter hvad vanskelighederne skyldes. Når tosprogede slås i hartkorn med dyslektikere, så underkender man begge grupper, fordi de ikke får en hjælp, som tager udgangspunkt i deres situation, men en hjælp som tager udgangspunkt i en holdning til, at de underliggende vanskeligheder ikke er væsentlige for tilrettelæggelsen af vejledningen endsige for forståelsen af de studerendes oplevede vanskeligheder. Problemerne viser sig da også hurtigt i de indledende kapitler, for i et afsnit om test af arbejdshukommelse (s ) foreslår forfatterne, at man dropper cifferspændviddetesten til fordel for en test, hvor eleven/den studerende selv skal læse en række sætninger højt. Senere skal testpersonen genkalde sig det sidste ord i hver sætning. Det er ikke en særlig velegnet metode at benytte højtlæsning til at teste hukommelsen hos elever/studerende, som muligvis har fonologiske vanskeligheder, fordi det vil være svært at afgøre, om den dårlige score virkelig skyldes hukommelsesproblemer eller snarere vanskeligheder med at afkode teksten (og dermed huske den). Til elever, som har skriftsprogsvanskeligheder, der skyldes noget andet, kan den muligvis godt anvendes. Det går altså ud over eleven/den studerende, at man ikke tager hensyn til årsagerne til vanskelighederne, for så kan supplerende test (af fx arbejdshukommelse) blive misvisende. Der er desværre flere steder, hvor der mangler belæg for det, forfatterne hævder. Fx etableres der på side en systemisk model for skriftsprogsudvikling, hvor det hævdes, at fire faktorer (miljø, psyke, biologi og adfærd) konstant er i samspil, når undervisning/vejledning foregår. Modellen rejser en række spørgsmål, fordi pilene viser en gensidig påvirkning mellem faktorerne. Men kan man fx påvirke generne (biologi) ved at øge den studerendes grad af motivation (psyke)?
2 Det underbygges ikke af forskningsresultater i bogen. På side 21 står der i det indledende afsnit, at der ligger et systematisk udviklingsarbejde til grund for den lektiologiske pædagogik, som har vist sig at virke. Vi får imidlertid ikke at vide, hvordan det udviklingsarbejde er foregået, og vi får heller ikke adgang til at granske nogle konkrete resultater fra dette udviklingsarbejde. I et andet eksempel fra et ellers udmærket afsnit om langtidshukommelse og arbejdshukommelse, hvor bl.a. forskning af Baddeley og Hitch nøje gennemgås, står der nederst s. 33 og øverst s. 34: Uanset. er det en erfaret kendsgerning, at skriftsprogsprocesser er afhængige af lagrede repræsentationer og effektiv adgang til disse. Her angives der ingen kilde, men der findes altså forskning, som giver belæg for netop dette, og denne forskning burde blive krediteret. Afsnittet om hukommelsen giver egentlig et godt indblik i den neuropsykologiske forskning, men hvordan kan det være, at lige præcis hukommelse er en del af lektiologi? En god hukommelse er vigtig i rigtig mange sammenhænge, så hvis man vil gøre hukommelsen til noget, der er specielt vigtigt for skriftsproglige processer i forhold til fx ordforråd, evnen til at integrere betydningsindhold på tværs af sætninger eller automatiseret afkodning, så skal man præsentere evidens, der underbygger det, og det gør bogens forfattere ikke. Det gælder ikke kun for afsnittet om hukommelse, at de teoretiske afsnit er løsrevet fra et overordnet formål. Kapitel 3, som blandt andet handler om nodelæsning, virker særligt pudsigt. Der nævnes ikke nogen undersøgelser, som underbygger, at vanskeligheder med at læse noder er en del af lektiologiens fagområde, eller at man skal være særligt uddannet som lektiologisk vejleder for at kunne hjælpe elever med nodelæsningsvanskeligheder. De første tre kapitler i bogen fremstår som fragmenter af mere eller mindre relevant viden, som man ikke ved, hvad man skal stille op med, fordi man ikke kan holde den præsenterede viden op mod en klar definition af lektiologi. Begrebet lektiologi fremstår derfor som en ideologi med blandet indhold og upræcist formål, mere end det fremstår som en reel og velundersøgt undervisningsmetode, som andre umiddelbart kan afprøve i egen praksis. Lektiologi beskrives både som en pædagogik, en vejledning og en teori, men man beskriver den ved at vælge udtræk fra årtiers solid læseforskning (som andre har udført og ikke altid krediteres tilstrækkeligt for), og så tilsætter man et vi synes. Det er dybt problematisk, fordi det skubber fagfolk og ikke mindst elever/studerende med skriftsproglige problemer ned i en gryde af grums, som det er svært at svømme rundt i. Når man på 105 sider ikke kan forklare og vise, hvorfor det er berettiget at konstruere et nyt begreb på baggrund af egne erfaringer, og hvad begrebet helt konkret indeholder, så kan vi ikke se, at bogen har det solide stillads, som en grundbog for lærerstuderende bør indeholde. De efterfølgende afsnit giver dog rigtig mange gode idéer og inspiration til arbejdet med studiestøtte, og måske skulle man have ladet det blive ved det. Del to (kapitel 4-6) om udredning for dysleksi indeholder flere gode elementer. Særligt kapitlernes eksempler på udredning og procedure for forløb. Fokus retter sig mod grundskole, gymnasier og videregående uddannelser. Læseren kan vælge at fokusere på den del af uddannelsessystemet, som han/hun har størst tilknytning til. Ved at læse alle kapitlerne kan man hente inspiration fra de andre områder og overføre dem til praksis på eget niveau. Forfatterne indleder med at præsentere kompleksiteten i de neurologiske processer, og dermed antagelsen, at dysleksi kan komme til udtryk på mange måder afhængig af de ressourcer, den enkelte har til rådighed. Der er en underliggende antagelse af, at den danske model, hvor især afkodningsfærdigheder vægtes i bedømmelsen af dysleksi, er behæftet med stor grad af falsk-positive og falsk-negative testresultater. Denne kritiske tilgang til Ordblindetestens validitet kan undre, idet forskningen siden 1990 erne har kunnet underbygge de afkodningsmæssige problemer, der ses ved dysleksi (se fx
3 Rack, Snowling og Olson, 1992). Også eksemplerne fra bogen, hvor Ordblindetesten er benyttet i afdækningen af dysleksi, understøtter den formodede (og til tider usikre) vurdering af dysleksi på basis af øvrige test. Vi savner således, at forfatterne anerkender testen for, hvad den kan og er valideret på baggrund af. Vi finder det til gengæld helt rimeligt, at forfatterne fremhæver vigtigheden af kun at benytte testen til elever og studerende, hvor der er formodet dysleksi, hvilket også er præciseret i vejledningen til Ordblindetesten, og vi er enige i, at der er stor usikkerhed ved brug til tosprogede elever, hvorfor testen skal suppleres af en grundig anamnese og evt. supplerende test inden brug af Ordblindetesten, men også dette indgår i vejledningen til Ordblindetesten. Kapitlet om udredning i grundskolen angiver gode oversigter over, hvordan den enkelte skole eller en kommune kan sammensætte en målrettet indsats, der tilgodeser den enkelte elev, og fremmer forståelsen blandt klassekammerater, omsorgspersoner og undervisere. Vores eneste anke til kapitlet er, at man ikke har ændret på Testpakken efter Ordblindetestens indførelse i I stedet vælger man at anvende/anbefale den som supplement til dyslektiske elever, der forlader skolen, så disse ikke skal igennem en ny udredning, og/eller for at underbygge en konklusion truffet på baggrund af dysleksiudredningen. Argumenterne imod brugen af Ordblindetesten falmer yderligere af, at forfatteren med sine eksempler tydeligt demonstrerer Ordblindetestens styrke: nemlig at Ordblindetesten fanger de elever, læsevejlederen har mistanke om dysleksi hos, men hvor andre tests ikke entydigt peger i den retning. Gennemgangen af dysleksiudredning for unge og voksne i uddannelse indledes på gymnasieniveau. Også her gennemgås en eksemplarisk screeningsprocedure og overvejelser om videresendelse til en egentlig udredning for dysleksi. Særlig interessant er problematiseringen af motivationen for at lade sig udrede for ordblindhed på gymnasieniveau, hvor initiativet til udredningen ofte kommer på foranledning af indledende screening snarere end fra eleven selv. En overvejelse, som det er værd at have med sig, ligesom det er væsentligt som uddannelsesinstitution at være sig sit sektoransvar bevidst. De konkrete casebeskrivelser er meget detaljerede, næsten for detaljerede, men for den uerfarne/nyuddannede læsevejleder, kan det måske være rart at blive guidet helt ned i detaljen, og læseren præsenteres for nogle fine overvejelser omkring brugen af/fravalget af dysleksitesten på baggrund af screeningen. Del to afsluttes med en procedurebeskrivelse for lektiologisk praksis på videregående uddannelser. Først opridses de lovmæssige bestemmelser og herefter gennemgås minutiøst fire faser i udredningen, hvor især fase 1 fylder vel meget. Vi undrer os over, at man i gennemgangen af praksis vælger en case baseret på en studerende, som blev udredt før indførelsen af den digitale test, idet det efter vores mening giver et forvrænget billede af, hvordan lektiologen arbejder med udredningen efter Ordblindetestens indførelse. Vi er ikke enige i, at lektiologen eller andre udredere er afskåret fra at tilbyde den studerende selvindsigt med Ordblindetesten. Gennemgangen af casen, hvor der er usikkerhed om ordblindhed, inddrager tests for afkodning som i følge Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) ikke bør indgå, og derfor undrer det os, at man vælger at benytte disse. Den sidste case gennemgår en udredning af en studerende med dansk som andetsprog. Det er en eksemplarisk gennemgang af en udredning af en tosproget studerende, men det ærgrer os, at også hun er testet inden indførelsen af Ordblindetesten, idet en case baseret på det nuværende testgrundlag kunne have inddraget en diskussion af, hvornår det vil være berettiget at benytte den digitale test, og hvornår man skal lade være. Ikke mindst set i lyset af, at forfatterne fremlægger testresultater, de selv har indsamlet, der sår tvivl om validiteten af ordblindetesten til studerende med dansk som andetsprog.
4 Del tre (kap. 7-9) starter med en grundig gennemgang af uddannelseskompetencemodellen, der er en skematisk opstilling af de aktiviteter, der er i en uddannelse (faglig læsning, dialogbaseret undervisning, skriftlig formidling, mundtlig formidling, praktiske øvelser og anden videnstilegnelse) og de kompetencer (sproglig, matematisk, orienterings-, strukturerings-, strategisk, informationsteknologisk og social kompetence), disse kræver. Dette viser meget tydeligt, at en funktionsnedsættelse har gennemgribende konsekvenser. Resten af kapitlet er en gennemgang af forskellige typer studerende (blinde, ordblinde, talblinde samt studerende med anden sproglig og kulturel baggrund) og deres vanskeligheder inden for forskellige kompetenceområder. Afsnittene er skrevet af forskellige forfattere og er meget varierende i deres indhold og teoribaggrund. Efter vores mening er det heller ikke nødvendigt med så grundig en gennemgang af de forskellige grupper i denne bog - man godt have nøjedes med en kortere konklusion i forhold til uddannelseskompetencemodellen. Afsnittet om studerende med anden sproglig og kulturel baggrund (ASK) har en god beskrivelse af, at disse studerende pga. deres kulturelle baggrund har et handicap i forhold til deres medstuderende mht. den samlede uddannelseskompetence. Desværre er det ofte sådan, at det ikke i uddannelsesmæssig sammenhæng opfattes som et handicap at være ASK-studerende, og der gives derfor ikke den støtte, der er nødvendig. Men det forholder bogen sig ikke til... i hvert fald ikke lige her. I kapitel 8 bliver den lektiologiske grundmodel introduceret og grundigt gennemgået. Modellen er meget overskuelig og anskueliggør på en enkel måde overfor den studerende, hvilke faktorer, der har betydning for skriftsprogskompetencen. Meningen med modellen er, at den studerende selv formulerer, hvor vedkommende har sine vanskeligheder og dermed får indflydelse på tilrettelæggelsen af sit vejledningsforløb. Modellen illustreres med tre konkrete eksempler, der kan være god inspiration. Kapitel 9 er et godt og overskueligt kapitel, der handler om den vejledningsplan, som lektiologen og den studerende laver i fællesskab. Planens formål er at udvikle selvreguleret læring, hvilket vil sige, at den studerende bliver i stand til selvstændigt at sætte mål, vælge hensigtsmæssige strategier og planlægge sin tid, herunder organisere og prioritere materialer og informationer. Desuden, at den studerende bliver fleksibel i egen tilgang til skriftsproglige opgaver og bliver i stand til at overvåge og tilpasse egen læring. Der gives konkrete bud på, hvordan man arbejder med dette. Det pointeres, at det er vigtigt at gøre den studerende forståeligt, at vejledningen ikke er undervisning, men afprøvning af og træning i brugen af strategier gennem anvendelse på de studieopgaver, vedkommende i forvejen arbejder med. Vejledningen bør derfor ikke koste tid, men kan derimod måske frigive tid. Vejledningsplanen skal selvfølgelig evalueres i slutningen af forløbet, men den skal også tages frem undervejs for at tjekke, om de valgte strategier fungerer, eller om der skal justeres i planen. Slutevalueringen skal vise, om strategierne er internaliseret tilstrækkeligt, eller om der er behov for et nyt vejledningsforløb. Del 4 indledes med en gennemgang af den læse-skriveteknologi, der er på markedet i dag. Det er et grundigt kapitel, som tænkes nyttigt til nye læsevejledere, der skal danne sig et overblik over de forskellige funktioner i læse-skriveteknologien. Det savnes, at programmer indenfor OCRbehandling navngives, ligesom der navngives programmer ved både læse- og ordforslagsfunktion og talegenkendelse. Derudover savnes der enkelte gange belæg for visse påstande.
5 Kapitel 11 er interessant læsning for alle med interesse inden for læse-skrivevejledning og - teknologi, da det netop giver et indblik i, hvilke strategier elever og studerende bruger i konkrete situationer. Kapitlet viser også, at lykken ikke nødvendigvis er gjort med læse-skriveteknologi. Kapitlet er savnet, da der netop mangler forskning på området (som også påpeges i kapitel 13) og derfor er et sjældent indblik i læse- og skriveprocesserne hos elever og studerende, der bruger læseskriveteknologi i større eller mindre grad. I kapitel 12 får læseren god inspiration til eget arbejde med den studerende, som har behov for at få implementeret bedre studiestrategier med læse-skriveteknologien. Her præsenteres cases, som giver eksempler på konkrete strategier, der arbejdes på at få implementeret. Læseren kan således få inspiration til eget arbejde her og kapitlet er meget nyttigt. I kapitel 13 nævnes den forskning (eller mangel på samme), der er på området. Som læser bliver man dog i tvivl om, hvad man skal bruge den oplysning til, da resultater ikke opsummeres. Det er derfor mere en litteraturliste til videre læsning, for læseren der ønsker at gå videre med dette. Derudover gættes der på fremtidig udvikling inde for læse-skriveteknologi. Del fem indledes med en overordnet gennemgang af den lektiologiske vejlednings formål: At støtte studerende med specifikke skriftsprogsvanskeligheder i deres udvikling af uddannelseskompetence, mere konkret selvreguleret læring. Her gives der igen rigtig mange gode idéer til, hvordan man arbejder med et vejledningsforløb. En vigtig pointe er, at vejlederen som hovedregel skal bruge konstruktiv kritik, dvs. spørgsmål, der fastholder så meget af initiativet som muligt hos den studerende, og at vurderingerne så vidt muligt fremsættes som forslag. Afhængigt af formålet med den konkrete opgave, kan der dog ind imellem være behov for vejlederens analyse og vurderinger. Under alle omstændigheder, er det en forudsætning, at den studerende selv har en ide om, hvad vedkommende vil have feedback i forhold til, at vedkommende er åben for at forandre sin foreløbige læseforståelse og/eller sin selvproducerede tekst. Desuden, at han/hun er parat til at give fyldige svar på de spørgsmål, vejlederen stiller. Kapitel 14 er konkrete eksempler på tilrettelæggelsen af forløb, der handler om planlægning, strukturering og prioritering af studieaktiviteter. Hos mange studerende med skriftsprogsvanskeligheder er netop dette område en af de allerstørste barrierer for at opnå succes på uddannelsen, og derfor er der en meget grundig gennemgang af, hvordan man kan arbejde med dette. Her inddrages prioritering i forhold til andre aktiviteter, og den studerende støttes i at opdele større opgaver i mindre dele, så det bliver mere overskueligt. Kapitel 15 handler om faglig læsning og udvikling af læseforståelse og handler overordnet om at støtte den studerende i at udvikle strategier til at fastholde det læste og dermed frigøre kapacitet i arbejdshukommelsen. Kapitlet er opdelt i tre dele: Del A om ekstensive læsestrategier (overblik, organisering og fokusering) giver en grundig instruktion i arbejdet med mindmap, opdeling af tekster og træning i selv at stille spørgsmål til sin egen tekst. Del B om intensive læsestrategier (overvågnings- og uddybningsstrategier) og giver ligeledes en meget grundig instruktion i, hvordan man kan lave læseskemaer, sætningskirurgi, tegne en sætning og lave begrebsskemaer. Det understreges, at man som vejleder skal være meget opmærksom på, om den studerende kan benytte strategien og ellers tilpasse den, indtil den virker. I del C fortælles om strategier til at fastholde og mobilisere faglige ord og begreber ved hjælp af morfologisk analyse og husketeknikken Memo. Kapitlet afsluttes med to meget detaljerede cases.
6 Kapitel 16 handler om faglig formidling og kommunikation. Der indledes med et afsnit om skriftlig formidling, og hvordan man kan flytte den studerendes fokus fra, om det, der skrives, er sprogligt korrekt, til, om formidlingen faktisk fungerer. Der er mange gode idéer og forslag til måder at angribe dette problem på. Dernæst følger et afsnit om mundtlig formidling, der især kan være en udfordring for ASKstuderende men også for mange stille drenge og piger. Det sidste afsnit handler om nodelæsning og musikalsk formidling, og som tidligere nævnt kan man diskutere, om det overhovedet skal inddrages her. Del 6 handler om skriftsprogsvanskeligheder og inklusion. I kapitel 17 sætter bogen inklusionsbegrebet til debat på flere niveauer, det lovgivende, undervisningsniveauet samt på institutionsniveau. Debatten bliver interessant, da den sætter fokus på, hvordan vi ved at dykke ned i dette begreb kan få et blik for en mere gensidig tilpasning, hvor den kompenserende tilgang suppleres med krav til uddannelsesinstitutionerne for dermed at skabe de bedste læringsbetingelser. Denne debat efterfølges af 2 praksiskapitler, som stiller skarpt på, hvordan der arbejdes med inklusion af elever med dyslektiske vanskeligheder, samt et forløb omkring et netværk for forældre til børn med dysleksi. Praksiseksemplerne er grundigt beskrevet, men kan til tider blive næsten for minutiøse. I eksemplerne kommer forfatteren godt rundt om mange aspekter i forhold til inklusion og kapitlerne er derfor et yderst brugbart inspirationsmateriale for skoler, som står i en opstartsfase omkring nye forløb for elever med dyslektiske vanskeligheder. Afsluttende bemærkninger Uddannelse og skriftsprogsvanskeligheder grundbog i lektiologisk pædagogik er en meget omfangsrig og omfattende bog. Det virker som om, forfatterne har villet for meget, og det gør det til en stor mundfuld at læse den. Store dele af bogen fungerer rigtig godt som inspiration til, hvordan man kan støtte ordblinde studerende i at afhjælpe deres vanskeligheder. Ikke bare til nyuddannede eller nye på området men også som et indspark i en diskussion blandt erfarne studiestøtteundervisere af, hvordan vi giver studiestøtte. Bogens teoriafsnit er af meget svingende kvalitet, blandt andet er definitionen af lektiologi blevet meget bred og dermed meget lidt anvisende. Desuden mangler der flere steder evidens. Helt grundlæggende mener vi, at man skal være varsom med at konstruere sig ind i undervisningsmetode og udbrede dens fortræffeligheder til både grundskole og unge og voksne på videregående uddannelser uden at foretage en kontrolleret afprøvning med de forskellige målgrupper (som ellers beskrives så fint). Vi mener derfor ikke, at bogen kan stå alene som grundbog, men vil klart anbefale dens praksisafsnit som håndbog. Anne Holland Falkenberg Inga Thorup Thomsen Jeanette Bremer Nielsen Natasha Bull Epstein Tine Russotti
LÆRING HOS UNGE MED DYSLEKSI
LÆRING HOS UNGE MED DYSLEKSI Anne Leth Pedersen og Laura Kongskov Torsdag d. 20/04-17 1 PROGRAM 9.30 10.15 9.30 9.52: Anne Leth Pedersen: Den lektiologiske forståelse af læring hos elever med dysleksi
Læs mereTeknologibaseret læsning og skrivning. Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. og lektor i dansk v. læreruddannelsen, VIA University College
Teknologibaseret læsning og skrivning Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. og lektor i dansk v. læreruddannelsen, VIA University College Teknologibaseret læsning og skrivning: Den læsning og skrivning mennesker
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Sept. 2011 Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning,
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mere19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE
19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse og evaluering
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereOrdblinde og it-konferencen 8. april 2014
Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Workshops abstracts 13.30-14.15: Workshop runde 1 Oplægsholderne præsenterer erfaringer, projekter eller forskning, idet der lægges op til dialog og erfaringsudveksling
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse
Læs mereMarts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereHåndbog over strategier til før- under og efterlæsning
Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende
Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereIt-hjælpemidler og elever med ordblindhed
It-hjælpemidler og elever med ordblindhed Ordblindeundervisning går på to ben Læsning som mål Læsning som teknisk færdighed Stavning som teknisk færdighed Skriftlig formulering som teknisk færdighed Undervisning
Læs mereHandlingsplan for læseindsats 2016
Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse
Læs mereAktuelle materialer til læsevejlederen
Aktuelle materialer til læsevejlederen Forskerklummer et nyt tiltag Læsesyn og kompleksitet En læseunderviser skal kunne se og kombinere læsning og literacy fra flere perspektiver. Et læsesyn er ikke nok.
Læs mereOrdblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder
Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger
Læs mereTEKNOLOGIBASEREDE STUDIESTRATEGIER
TEKNOLOGIBASEREDE STUDIESTRATEGIER D. 28. APRIL 2016 LAURA KONGSKOV RÅDGIVNINGS- OG STØTTEENHEDEN, AARHUS UNI VERSITET WORKSHOPPENS FOKUS OG FORMÅL Fokus: Læse- og skriveteknologiens potentiale blandt
Læs mereMatematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen
Matematiske billeder, sprog og læsning Michael Wahl Andersen Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning 1. udgave, 2. oplag, 2010 2008 Dafolo Forlag og forfatteren DTP og omslag: Lars
Læs mereLæseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU)
Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU) Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro, Center for Læseforskning, Københavns Universitet Baggrund På den nyligt oprettede
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereHillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi
Hillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være opmærksom på side 2
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: AKADEMISK SKRIVNING GENRE OG SKRIVEPROCES
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: AKADEMISK SKRIVNING GENRE OG SKRIVEPROCES Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM Akademisk skrivning - genre og skriveproces
Læs mereSammenhængen mellem brug af studiematerialer og trykte materialer
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for SPS og Tværgående jura Sammenhængen mellem brug af studiematerialer og trykte materialer Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00
Læs mereDato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 1. maj 2017 Sagsbehandler Ulla Visbech Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereIndhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?
Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mere1. Danskforløb om argumenterende tekster
1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereCenter for Læseforskning. Ordblindetesten. Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk. Center for Læseforskning. Københavns Universitet
Center for Læseforskning Ordblindetesten Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk Center for Læseforskning Københavns Universitet Indhold Præsentation af testen Pause Brug af testen Udvikling
Læs mereIndsatser til inkluderende undervisning
Revideret udgave september 2017 Indsatser til inkluderende undervisning Undervisningen bruger flere modaliteter: Ved at bruge flere modaliteter, kan de ordblinde elever benytte flere strategier til at
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mere11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST
11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST Af: Helle Bundgaard Svendsen Om forfatteren Ph.d. Helle Bundgaard Svendsen har igennem en årrække beskæftiget sig med læsning og læsevanskeligheder,
Læs mereOrdblindepolitik, Sortebakkeskolen.
Udarbejdet den 30. april 2018. Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen. Vision At ordblinde elever får den støtte, de har brug for, for at kunne deltage aktivt og ligeværdigt i skolelivet og for at blive så
Læs mereForord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Læs mereBirgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015
Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center
Læs mereFremtidens skole: Alle elever skal udfordres
Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.
Læs mereLøbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereINDLEDNING INDLEDNING
9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereMiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent
Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent en indsigt i at skabe optimeret læring og befordre personlig social udvikling for barnet en udvikling af dine egne pædagogiske modeller, så du til dine
Læs mereSprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014
Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning
Læs mereCenter for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet
Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Forskning og udvikling af undervisning med brug af ikt Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser Rådgivnings- og
Læs mereFra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1
Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning 1 HeleBonderupHebs@via.dk En indsats, der virker og bliver ved med at gøre det I intensive kursusforløb opleves et tab, når man returnerer til
Læs mereDYSLEKSI - alles ansvar
DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad
Læs mereRamme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune
Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte elever med ordblindevanskeligheder.
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereLEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL
LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL - Legende aktiviteter i en fagdidaktisk undervisning Materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning, Fysisk Aktivitet & kost i samarbejde med
Læs mereDagsorden KFR-møde d Velkomst 2. Præsentation af bestyrelsen. (poster) 3. Oplæg til kommende møder:
Dagsorden KFR-møde d. 3.4.2008 1. Velkomst 2. Præsentation af bestyrelsen. (poster) 3. Oplæg til kommende møder: Matematik Forældre i skole Sprog Ect. 4. Hvorfor skal mit barn læse? Oplæg ved Lene Riss
Læs mereLæse- og skriveteknologi - for unge med læse- og skrivevanskeligheder
Erik Arendal Læse- og skriveteknologi - for unge med læse- og skrivevanskeligheder Gylling, 20. april 2017 Rådgivnings- og støttecentret/rsc, Aarhus Universitet. Tidl. Hjælpemiddelinstituttet og Socialstyrelsen
Læs mereDen danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil.
Praktikskole: Praktikniveau: Den danske Design- og Håndværksefterskole Skolebyen 11 6900 Skjern 97 35 40 44 dhe@dhe.dk 3. niveau Skolens værdigrundlag Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG
SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG Skolens praksis Skolens støttecenter varetages af skolens leder, viceskoleleder og afdelingsleder for støttecenteret. Der er tilknyttet et antal lærere til varetagelse
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereUdvikling af læringsplan eller læseplan
Udvikling af læringsplan eller læseplan Indledning Hvis man interesserer sig for opbyggende eller forebyggende arbejde, er skolen et oplagt sted at sætte ind. Her er næsten alle børn og unge samlet i et
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereRefleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd
Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10
Læs mereIdentifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.
Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og
Læs mereInkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes
Inkluderende læringsfællesskaber Laura Emtoft Sofia Esmann Læsning der lykkes - inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Laura Emtoft og Sofia Esmann Læsning der
Læs mere8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING
Læs mereUddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Jeg har været meget, meget tilfreds med det faglige niveau. Jeg kunne godt ønske
Læs mereStrategi for HF & VUC Klar,
Strategi for HF & VUC Klar, 2019 2022 Vision HF & VUC Klar er førstevalget for alle, der ønsker en voksenuddannelse. Med kombinationen af kompetencegivende uddannelse og blik for den enkeltes udvikling
Læs mereMiniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereHvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?
Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? jeg synes, at det var et rigtigt godt semester med engagerede undervisere og relevant materiale og diskussioner, og
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereIndhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23
Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereStrategisk læsning med læseteknologi
Strategisk læsning med læseteknologi Otte strategier til en mere strategisk læsning af digitale fagtekster Ordblindenetværket Danmarks læringsfestival 2019 Baggrund for otte teknologiske læsestrategier
Læs mereStrategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0
Strategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0 Nedenstående strategi skal anvendes på Langholt skole i forbindelse med elever, der udviser tegn på ordblinde problematikker
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mere8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten
8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten Den nationale ordblindetest er på to et halvt år udbredt til samtlige kommuner. Testens resultater peger blandt andet på, at hver 12. folkeskoleelev
Læs mereRamme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune
Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte elever med ordblindevanskeligheder.
Læs mereÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,
Læs mereUddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole
En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593
Læs mereOrdblinde og fremmedsprogsundervisning
i Aarhus Ordblinde og fremmedsprogsundervisning Kompetencecenter for Læsning 11. januar 2018 Kristine Kirshøj Stokholm krisk@aarhus.dk Program Kl. 8.30 10.00 Præsentation Dysleksi og de oplevede vanskeligheder
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs merePraksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2013 Mandag den 25. januar Institut for Skole og Læring
Praksissamarbejde Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2013 Mandag den 25. januar 2016 Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Dagen i dag Velkommen Praksissamarbejde Planlægning af konkrete praksissamarbejder
Læs mereVed det indledende møde kobles de studerende på en lærer eller et lærerteam, og sammen tilrettelægges skemaet.
UDDANNELSESPLAN Hanssted Skole 1. Skolen som uddannelsessted Hanssted Skole har været praktikskole gennem mange år. Det betyder, at såvel elever som lærere er vant til at have besøg flere gange om året
Læs mereHvilke indsatsområder findes, herunder udredning, it-udstyr, studiestøtte etc. - hvor udbredte er de? Praksis på Aarhus Universitet
Beskrivelse af praksis for indsats ift. studerende med dysleksi på Aarhus Universitet til sammenligning med NorDys-netværkets svenske og finske universitet. Lovmæssige rammer & ansvarlige organisationer
Læs mereBarnets sproglige miljø fra ord til mening
Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige
Læs mere3. Hvilken arbejdsform synes I, at I får mest ud af? Og hvorfor? (fx PBLøvelser. forelæsning.
Mundtlig evaluering modul 3.1 SOB15 basisgruppe 1 1. Hvordan oplever I at have opnået modulets/semesterets læringsudbytte? (læringsudbyttet findes frem) Umiddelbart fyldestgørende, til trods for at der
Læs merePraksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar. Institut for Skole og Læring
Praksissamarbejde Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Dagen i dag Velkommen Praksissamarbejde Planlægning af konkrete praksissamarbejder
Læs mereFAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende
FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereStandard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen
Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg
Læs merev/ Line Leth Jørgensen Læsekonsulent og dysleksivejleder Hillerød, indehaver af Dysleksi og inklusion
Del 2 v/ Line Leth Jørgensen Læsekonsulent og dysleksivejleder Hillerød, indehaver af Dysleksi og inklusion Lærer og dysleksivejleder på en skole Læsekonsulent i en kommune Oplægsholder med kontakt til
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereTeknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen
Gør tanke til handling VIA University College Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. studerende, DPU, Aarhus Universitet Lektor i dansk v. læreruddannelsen og
Læs mereIT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen
IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen IT-støtte til tosprogede elever Baggrund Social- og sundhedsskolerne rundt
Læs mereKONSEKVENSPÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE
KONSEKVENSPÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE PÆDAGOGIK MED HANDLING UDDANNELSE MED VILJE ARBEJDE MED FREMTID Jeg har fået redskaber til at støtte indsatte i at ændre vaner. Det at anerkende individet som ligeværdigt
Læs mereRetningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune
Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mere