Situationsanalyse. Strategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Situationsanalyse. Strategi"

Transkript

1 Situationsanalyse Strategi 2015 Synlighed af skydning som idræt Foreningsudvikling Faciliteter Finde og fastholde frivillige Nutidige aktiviteter

2 februar Genoptryk februar Indhold 1. Indledning Medlems- og foreningsudvikling på landsplan Aktivitetsudvikling, resultater i KAP på landsplan, samt kurser Pistol 15 m Pistol 25 m og pistolterræn Langdistance, 200, 300 og terræn Kortdistance, 15 m Kortdistance, 50 m Afgivne skud Spørgeskemaundersøgelsen på foreningerne De 5 største udfordringer i foreningerne De 5 største ønsker til DDS De 5 største ønsker til landsdelsforeningerne Fællestræk mellem ønskerne på landsplan og på landsdelsplan Fællestræk mellem DDS og DGI situationsanalyse Udfordringerne i landsdelsforeningerne Udfordringerne i landsudvalgene, de tre aktivitetsudvalg Eksterne faktorer Skydebanefaciliteter Samarbejdspartnere Samarbejde med det offentlige kommunerne Projektsamarbejde på særlige målgrupper Konkurrenter Organisering i DDS Økonomi Forslag til udfordringerne

3 1. Indledning Baggrunden for DDS situationsanalyse er, at DDS bestyrelse ved udløb af eksisterende strategiplan 2011 har iværksat et arbejde med en strategi, der skal løbe frem til Bestyrelsen har nedsat en gruppe bestående af DDS formand Christian Kjær Pedersen, næstformand Leif N. Bay og bestyrelsesmedlem Torben Klit Andersen. Derudover er DDS generalsekretær Steen F. Andersen, aktivitets- og udviklingschef Tommy S. Haun samt proceskonsulent Karen Friis Nielsen fra DGI s HR-afdeling repræsenteret. Nærværende situationsanalyse er et forsøg på at skabe et overblik over DDS aktuelle udfordringer internt og eksternt. Vi har forsøgt at samle relevant viden om mange af de faktorer, der kan have betydning for DDS udvikling de kommende år. Den efterfølgende proces på formandsmødet i november 2010 samt bidrag fra landsdelene med tingmøder i alle landsdelene og landsudvalgene bidrager til at kvalificere situationsanalysen yderligere og ender med en række udfordringer, som DDS står over for. Disse udfordringer danner grundlag for at fastlægge og prioritere målsætninger og handlinger i den kommende strategi. Situationsanalysen er lavet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som er gennemført i DDS medlemsforeninger. Denne blev udsendt via landsdelsforeningerne til medlemsforeningerne. Undersøgelsen havde til formål at afdække den nuværende situation i medlemsforeningerne samtidig med, at den bliver sammenholdt med fællestrækkene i DGI. 215 ud af 770 foreninger har svaret på undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på 28 %. Derudover består analysen af faktuelle oplysninger omkring medlems- og foreningsforhold samt aktivitetsoplysninger om KAP-aktiviteter og kursustimer. Analysen bliver suppleret af eksterne oplysninger om det danske samfund på basis af DGI s situationsanalyse. Udkastet til situationsanalysen har været til debat blandt landsdelsformændene og DDS bestyrelse på formandsmødet i november 2010 Vingsted, februar 2011 Christian Kjær Pedersen Leif N. Bay, Torben Klit Andersen, Steen F. Andersen Tommy S. Haun Karen Friis Nielsen 2

4 2. Medlems- og foreningsudvikling på landsplan Antallet af foreninger over de seneste 5 år er faldet med ca. 10 %. Den primære forklaring skal findes i, at vi gennem foreningsudvikling har fokus på foreningsafvikling. En del skytteforeninger har praktisk talt været ikke-eksisterende, og disse foreninger afvikler sig selv af naturlige årsager. 3

5 Antallet af aktivitetsmedlemmer er faldet med ca. 3 % fra 2005 til men med 4 % stigning fra 2007 til Antallet af kontingentbetalende medlemmer er steget med ca. 5 % over de sidste 4 år. På landsdelsforeningerne fordeler udviklingen af antallet af aktivitetsmedlemmer sig efter nedenstående oversigt. Landsdelsforening DDS Nordjylland DDS Thy-Mors DDS Vestjylland DDS Midt DDS Østjylland DDS Ribe DDS Sydøstjylland DDS Sønderjylland DDS Fyn DDS Vestsjælland DDS Nordsjælland DDS Roskilde DDS Storkøbenhavn DDS Storstrømmen DDS Bornholm Hovedtotal er baseret på 28 landsdelsforeninger. Der kan forekomme små differencer på grund af grænsetilfælde og flytning af hele kommuner. Tallene kan være relevante i forhold til før og efter den nye landsdelsstruktur. Der er ikke de store udsving i tallene i de enkelte landsdele. Dog er der et par stykker, som oplever en markant fremgang, mens andre oplever en tilsvarende nedgang. 4

6 Herunder, ses en fordeling af aktivitets medlemmer, baseret på aldersinddelte kriterier fra henholdsvis 1995 og 2009, forskellen er angivet i procent i højre kolonne: Alder % 0-24 år % år % % I alt % Herunder ses en fordeling/udvikling over alle årene. Der er markant tilgang af 60+ skytter, men en faldende tendens i øvrige aldersgrupper. Konsekvensen af medlemmernes aktivitetsniveau i aldersgrupperne er, at DDS har fået flere ældre 60 +, skytter der er meget aktive. De øvrige aldersgrupper af faldende i aktivitetsniveauet. 5

7 3. Aktivitetsudvikling, resultater i KAP på landsplan, samt kurser Udviklingen viser, at der gennem de sidste 5 år er en generel faldende aktivitet over hele linjen, hvor KAP-resultaterne er faldet med ca Sammenholdt med antallet af kontingentbetalende medlemmer viser det, at færre medlemmer registreres med resultater, men at antallet af kap-resultater øges pr. kap-aktivitet. I nedenstående afsnit er der opgjort aktivitetsmedlemmer opdelt i hoveddisciplinerne. Afsnit 3.6 vedr. opgørelse af afgivne skud. 6

8 3.1 pistol 15 m Aktivitetsmedlemmer på pistol 15 m. Udviklingen fordeler sig således: Alder Ca. stigning/fald i % 0-24 år % år % % I alt % Der er en markant fremgang på seniorsiden og en svag nedgang på ungdomssiden - dog med en positiv tendens på ungdomssiden de seneste 2 år. Det er værd at bemærke, at aldersgruppen år - som er den vanskeligste aldersgruppe at hverve skytter til i disse år - på 15 m pistol og 25 m pistol samt pistolterræn er den eneste skydende aldersgruppe, der oplever tilgang blandt alle DDS skydediscipliner. 7

9 3.2 pistol 25 m og pistolterræn Aktivitetsmedlemmer på pistol 25 m. og terræn. Udviklingen fordeler sig således: Alder Ca. stigning/fald i % 0-24 år % år % % I alt % Også her er markant fremgang på seniorsiden og en svag nedgang på ungdomssiden, dog med en positiv tendens på ungdomssiden de seneste par år. Tilgangen på pistol generelt skal ses på især 15 m og pistolterræn og ikke så meget på 25 m pistol. Tallene på 25 m og pistolterræn opgøres samlet, så det præcise forhold mellem bane og terræn kendes ikke. 8

10 3.3 langdistance 200 og 300 m og terræn Aktivitetsmedlemmer på riffel 200/300 m og terræn. Udviklingen fordeler sig således: Alder Ca. stigning/fald i % 0-24 år % år % % I alt % Den eneste gruppe der stiger, er 60+, øvrige er jævnt faldende. Det mest overraskende er, at der samlet set kun er et fald på 1 % fra 1995 til Set i lyset af udfordringerne for langdistance i disse år, med stigende priser på ammunition, placeringer af baner i forhold til befolkning/udøvere, samt de generelle drøftelser blandt langdistancemiljøet på dalende aktivitetsniveau. 9

11 3.4 kortdistance 15 m riffel Aktivitetsmedlemmer på riffel 15 m. Udviklingen fordeler sig således: Alder Ca. stigning/fald i % 0-24 år % år % % I alt % Markant tilgang på 60+, men generelt er der temmelig stor nedgang på aktivitetsmedlemmer på den disciplin der hverver flest skytter til skydeidrætten. 10

12 3.5 kortdistance 50 m riffel Aktivitetsmedlemmer på riffel 50 m. Udviklingen fordeler sig således: Alder Ca. stigning/fald i % 0-24 år % år % % I alt % Også her, markant nedgang, undtaget

13 3.6 Afgivne skud I opgørelsen over afgivne skud i perioden er det markant, at den generelle nedgang i antal aktivitetsmedlemmer på kortdistance markerer sig tydeligt på afgivne skud (blå linje). Den positive udvikling på pistol opvejer ikke nedgangen på riffel. Der skal i opgørelsen tages forbehold for, at afgivne skud på luftdisciplinerne ikke bliver gjort op. Luftdisciplinerne har i perioden været en støt stigende aktivitet i DDS og overtager dermed en del af kortdistanceskuddene. Dog indeholder de foregående opgørelser over kortdistance og pistol aktivitetsudøvere på luft. Langdistance er støt faldende (rød). Fra 2006 (grøn linje) opgøres antal afgivne skud på grov (pistol), og tendensen er stigende. Konklusion på aktiviteterne og niveauet De overordnede udfordringer på aktivitetsniveauet i DDS er, at der bliver mange aktive 60+ skytter på alle disciplinerne, og kun pistol oplever tilgang i øvrige aldersgrupper, undtaget på de helt unge. Medlemstallet er stigende på opgjort kontingentbetalende medlemmer. Der registreres færre resultater i kap-aktiviteterne og på færre skytter, og de aktive kap-skytter, øger deltagelsen i aktiviteterne. 12

14 4. Spørgeskemaundersøgelsen i foreningerne 4.1 De 5 største udfordringer i foreningen. 1 Fastholde det samlede antal medlemmer, 60,9 % i gruppen år, 18,6 % og i gruppen årige 18, 6 % I alt 37,2 % har svaret det som en af de største udfordringer, at fastholde i medlemmer i disse aldersgrupper ud af de 215 respondenter. 2 Fastholde eller øge det samlede antal ledere/frivillige hjælpere 40 % 3 Synliggørelse af foreninger i lokalområdet 23,7 % 4 Få renoveret og istandsat nedslidte skydebaner 23,7 % I kommentarerne har 10 ud af 17 besvarelser fremhævet dette som en særlig problemstilling, hvor de har kommenteret på deres egen konkrete problemstilling. 5 At få forbedret foreningens økonomi 18,1 % 4.2 De 5 største ønsker til DDS. 1 Synliggørelse af skydeidrætten/aktiviteterne 49,8 % 2 Sikre større anerkendelse af skydeidrætten 40,7 % 3 Udvikle tilbud, der gør det nemmere at være frivillig leder og hjælper i 28,7 % skytteforeningen 4 Tilbyde kurser og uddannelser til trænere og instruktører 24,4 % 5 Forsøge at lette de adm. byrder i foreningen 24,4 % 4.3 De 5 største ønsker til landsdelsforeningerne. 1 Synliggørelse af skydeidrætten/aktiviteterne 38,3 % 2 Tilbyde kurser og uddannelser af høj kvalitet til trænere og instruktører 26,3 % 3 Udvikle tilbud, der gør det nemmere at være frivillig leder og hjælper i 24,9 % skytteforeningen 4 Bistå min forening med at sikre de kommunale tilskud 23,4 % 5 Sikre større anerkendelse af skydeidrætten 22,5 % I kommentarerne er der hovedsageligt angivet hjælp/vejledning til forbedringer af skydebanefaciliteter 13

15 4.4 Fællestræk mellem ønskerne på DDS landsplan og på landsdelsplan Synliggørelse er et markant fælles ønske til både landsorganisationen og landsdelsforeningerne samt det at udvikle tilbud, der gør det nemmere at være frivillig leder og hjælper i den enkelte skytteforening samt kurser og uddannelser til trænere og instruktører. Besvarelserne indikerer generelt en positiv opfattelse af landsorganisationen og landsdelene - dog med plads til forbedring på flere områder, eksempelvis: - 25 % mener, at DDS er en lidt støvet og gammeldags idrætsorganisation. - Ca. 50 % er ikke klar over, at DDS er en folkeoplysende organisation. - Næsten 60 % af foreningerne er ikke enige i, eller ved ikke, om DDS er god til at tilpasse stævnetilbud til foreningernes ønsker. - Næsten halvdelen af foreningerne er ikke klar over, om DDS gør det nemmere at tiltrække frivillige til den enkelte forening. 4.5 Fælles træk mellem DDS og DGI s situationsanalyser DGI har her i efteråret lavet en tilsvarende sammenlignelig situationsanalyse. Undersøgelserne viser, at foreningerne i store træk har de samme udfordringer. Hvis man sammenligner de 5 største udfordringer og ønsker, er besvarelsen som nedenfor anført. Foreningens udfordring DDS ANALYSE DGI ANALYSE Udsagn Placering Procent Placering Procent Fastholde det samlede antal medlemmer 1 60,9 1 68,2 Fastholde eller øge det samlede antal ,6 ledere/frivillige hjælpere Synliggørelse af foreninger i lokalområdet 3 23,7 9 17,2 Få renoveret og istandsat nedslidte 4 23, ,4 skydebaner/faciliteter At få forbedret foreningens økonomi 5 18, Ønsker til DDS / DGI DDS ANALYSE DGI ANALYSE Udsagn Placering Procent Placering Procent Synliggørelse af skydeidrætten 1 49,8 Sikre større anerkendelse af 2 40,7 4 59,7 skydeidrætten (breddeidrætten i DGI) Udvikle tilbud, der gør det nemmere at 3 28,7 3 63,3 være frivillig leder og hjælper i skytteforeningen Tilbyde kurser og uddannelser til trænere 4 24,4 1 77,6 og instruktører Forsøge at lette de adm. byrder i foreningerne 5 24,4 7 52,6 14

16 5 Udfordringerne i landsdelsforeningerne DDS består af 15 landsdelsforeninger af vidt forskellige størrelse og ikke mindst aktivitetsniveau. Der er ikke entydig sammenhæng mellem størrelse og aktivitetsniveau. Dog er der nogle generelle træk i landsdelsforeningerne, som går igen på tværs af landsdelene. Landsdelsforeningernes udfordringer er blevet gennemgået på lokale tingmøder med deres medlemsforeninger samt interessenter i landsdelsforeningerne. Møderne er foregået i januar og februar Baggrundsmaterialet har været udkastet til situationsanalysen samt spørgeskemaundersøgelsen blandt egne medlemsforeninger i de enkelte landsdele. På møderne har de fremmødte drøftet de lokale udfordringer i deres landsdel, og hvert tingmøde er blevet bedt om at komme med en prioriteret tilbagemelding på egne udfordringer. Herunder er opridset tilbagemeldingerne fra landsdelsforeningernes tingmøder. 01 DDS Nordjylland 1 Selvransagelse: Se ind ad og se hvad vi vil med foreningen (lokale foreninger såvel som landsdelsforening). 2 Fastholdelse af aktive medlemmer og rekruttering af hjælpere. 3 Mere synlighed og PR for skydeidrætten. 4 Udvikling af kommunikationsstrategier for foreningerne. 5 Landsdelsforeningen skal tilbyde it-hjælp til foreningerne (f.eks. hjemmesider) og evt. bidrage med vejledning til foreningsledere samt kasserere. 6 Godt samarbejde ml. landsdelsforeningen og foreningen med respekt og øje for nutidens krav og behov. 7 Engagerer medlemmerne og indføre nye skydediscipliner. 8 Skabe bred appel til skydningen i befolkningen. 9 Træneruddannelser med mere fokus på det praktiske; deltagerne skal opnå større øvelse/rutine i det, de skal ud at formidle. 10 Aktivitetsmøderne skal være et møde for de aktive, og ikke kun formænd/bestyrelser. 11 Ét forbund for alle (DDS+DSU). 02 DDS Thy-Mors 1 Fastholde aktivitetsniveauet ved hjælp af gammel aktivitet samt ny synliggørelse af stævner, rekruttere nye skytter og ikke mindst i senior gruppen. 2 Samarbejde med skolerne skal øges omkring skoleskydning for at få flere medlemmer og ikke mindst deres forældre som medlemmer. 3 Foreningerne skal synliggøres mere lokalt 4 Samarbejde imellem de enkelte foreninger skal styrkes 5 Nye træningsmetoder i foreningerne mere synlighed af træning og spotkursus i foreningerne. 6 Øge antallet af tovholdere i de enkelte foreninger, dem der har overblikket i foreningen. 7 Styrk samarbejde med kommunerne og andre eksterne samarbejdspartnere så det bliver nemmere at skaffe midler til foreningen. 8 Lette administrationen for foreningerne. 15

17 03 DDS Vestjylland 1 Styrke skytteforeningerne m.h.t. aktivitetsniveau, uddannelse, foreningsarbejdet og synliggørelse i lokalsamfundet. 2 Tiltrække nye medlemmer og fastholde eksisterende medlemmer, specielt unge mellem 14 og 20 år 3 Fremme deltagelsen i landsdelsforeningens aktiviteter 4 Fremme nye aktiviteter, herunder biathlon 5 Fastholde landsdelsforeningens gode økonomi 6 Fortsætte udbygning og forbedringer på skyttecentret 7 Fremme aktiviteter, der medvirker til organisatoriske og aktivitetsmæssige beslutninger i DDS 04 DDS Midt 1 Synliggørelse, markedsføring af vores sport. 2 Sparring med kommunerne. 3 Indkøbsforening. 4 Uddelegering af opgaver, som ved landsdelsmesterskaberne 5 Viden deling på tværs af landsdelsforeningerne 6 Forsætte det gode arbejde i landsdelen 7 Stadigvæk den bedste landsdelsforening om 5 år 05 DDS Østjylland 1 Gøre våbenregistrering mere enkelt/ lette procedure 2 Synliggørelse af foreningerne 3 Produktudvikle kurser 4 Indføre elektroniske skyttekort 5 KAP-registrering / Aktivitetsregistrering (fokus på at vi også har sociale arrangementer) 6 Gennemfører udviklingsmøder ERFA-møder 7 Stærk leder til DDS, der kan gå imod ved medieomtale 8 Koordinationsudvalget fjernes = beslutningerne ud til den enkelte skytte 06 DDS Ribe 1 Branding 2 Synlighed 3 Bedre faciliteter til skytteforeninger 4 Mindre papirarbejde i skytteforeninger 5 Styrke samarbejdet skytteorganisationer imellem 16

18 07 DDS Sydøstjylland 1 Træningskultur; det skal være sjovt, gerne alternativt, mere action, ildsjæle skal inspirer/motivere, let adgang til materiale til hjælp til instruktører, mulighed for socialt samvær i ventetid både til træning og stævner 2 Fastholdelse af skytter; generelt stor gennemstrømning, hvorfor? Mere målrettet henvendelse omkring junior/ungskytter, hvor der kunne laves en anden måde at deltage i stævner m.v. (forslag haves) 3 Bestyrelsesarbejde; flere unge med i bestyrelserne, mindre administrative opgaver fx via uddelegering af opgaver til alle foreningens medlemmer. 4 Synlighed; lokalt i haller/centre, mere PR også i pressen, internt i foreningerne så alle medlemmer får direkte informationer om stævner etc. 08 DDS Sønderjylland 1 Forbedret træningskultur 2 Synlighed 3 Holdningsændringer accept af unge 4 Inddragelse af unge i foreningsarbejdet 5 Skabe sociale rammer 09 DDS Fyn 1* Finde de rette og motiverede personer til at stå i spidsen for DDS Fyn og de faste aktiviteter, herunder at udvikle en landsdelskultur der tiltrækker frivillige 1 Synliggøre DDS Fyn samt synliggøre hvilke tilbud de lokale foreninger kan forvente af deres landsdelsforening 1 Fokusere på uddannelse og decentralisere udbuddene mest muligt, herunder at støtte foreningernes uddannelsesinitiativer 1 Udbygge dialogen med de lokale foreninger på flere planer * har ikke kunnet prioritere 10 DDS Vestsjælland 1 Rekruttering af hjælpere / Ledere. Især de unge kræfter. Samme udfordring i foreningerne medfører at der er kamp om de gode folk. 2 Synliggørelse af DDS aktiviteter. Anerkendelse af skydeidrætten i den almindelige offentlighed 3 Teknisk/Juridisk bistand vedr. elektroniske anlæg, miljølovgivning etc. 4 Vores foreninger er økonomisk pressede. Tilskud fra kommunerne falder udgifter øges 5 Tilpasning af vores mange aktiviteter, så flere deltager i de arrangementer/turneringer landsdelen står for. Vores aktivitet er faldende! 17

19 11 DDS Nordsjælland 1 Større fokusering på uddannelse 2 Tilnærmelser imellem de 2 organisationer DDS og DSU, således at man udnytter ressourcerne bedst muligt. 3 Nye programmer for jun og ungskytter, således at man ikke mister dem så let. 4 Helhedsplan for bevarelse af Hanebjerg Skyttecenter. Genopretning af Hanebjerg Skyttecenter. 5 Helhedsplan evt. med 15m bane 6 Opretholdelse af centrale skyttecentre rundt i landet 7 En ny pulje for luftsatsning 8 Større fleksibilitet i forbindelse med holdsammensætning f.eks til DM 9 Vurdering af de aktivitetstilbud man pt. har i organisationen (F.eks er der liv i terrænskydning fremadrettet). 10 I projekt ung skyder jun/ung mod hinanden 11 DDS NSJ skal sørge for at fastholde fokus, hellere få indsatsområder, der bliver sat flere kræfter ind på, end at sprede sig over for meget. 12 DDS Roskilde 1 Gennemføre besøgsrunder i foreningerne 2 Udarbejde arbejdsbeskrivelser for bestyrelsesmedlemmer 3 Ad Hoc udvalg udlicitere mesterskaber stævner mv. (Der indgås en kontrakt) 4 Miljø formidle kendskab til muligheder for renovering formidle kontakt til DDS / SBU 5 Uddannelse træner- og mentalkurser 6 Træningsmiljø Træningskultur fysisk/psykisk 7 Nedbryde grænser mellem pistol/riffel 8 Personlig kontakt 9 PR synliggørelse 13 DDS Storkøbenhavn 1 Etablering af flere og bedre vedligeholdte skydebaner. Der er udbredt enighed om, at foreningernes vanskeligheder med at erhverve og fastholde medlemmer i sidste instans kan føres tilbage til træningsfaciliteterne. Det anbefales at foretage en sammenligning mellem skydebaneforholdene i København og de øvrige landsdele. 2 Bedre kommunikation mellem foreninger og landsdel. Trods regelmæssig kommunikation pr. mail mellem landsdelskontor og foreningsformænd hersker der blandt visse foreninger usikkerhed om, hvad DDS-Storkøbenhavn er og kan tilbyde, ligesom det kan være vanskeligt for sidstnævnte at udlede, hvad det er, foreningerne gerne vil. 3 Der efterspørges fornyelse i pistoldisciplinerne i retning af hurtigskydning på kortere afstand end 25 meter. 18

20 14 DDS Storstrømmen 1 Større synlighed i medierne og andre steder så befolkningen kender skydesporten kan danne baggrund for øget tilgang af medlemmer 2 Uddannelse af ledere på forskellige emner, rekruttering, udvikling og andet, skal kunne sammensættes efter behov. Måske i samarbejde med DGI og/eller kommunerne. 3 Struktur internt i DDS Storstrømmen. Bedre kommunikation mellem bestyrelse og udvalg og udvalgene imellem hinanden. Rekruttering af hjælpere. Beskrivelse af de opgaver der er. 4 Rekruttering af yngre kræfter til bestyrelserne 5 Strategi for ungdomsarbejdet og dermed nye medlemmer 6 Faciliteterne skal være lyse og venlige og med lokaler som forældre har lyst til at opholde sig i, mens børnene er på skydebanen. 7 Hjælpe foreningerne med folkeoplysningsloven, sikrer kommunale tilskud og dermed også foreningernes økonomi. 8 DDS bør involvere sig mere markant i idrætspolitikken og dermed sikrer at skydesporten får en mere fremtrædende rolle politisk. 15 DDS Bornholm 1 DDS Bornholm skal være mere synlig. Skydning skal gøre mere synlig på Bornholm. Fælles annonce fælles skiltning gennemført af DDS Bornholm for alle foreninger 2 DDS Bornholm skal bevares som selvstændigt lokal afdeling. Men der skal skabes vises, at vi gør en forskel der skal gøres en indsat. Skabe værdi 3 Bedre kommunikation imellem foreninger og DDS WEB b.la referater skal videre til lokalforeninger. Åben kommunikation - Tidligere indkaldelser mv. til foreninger 4 Ledelsesgruppe er gamle grå mænd Bestyrelsen er meget de samme. 5 Fordele arbejde / arbejdsopgaver udover flere end bestyrelsen. Hvordan få de sidste foreninger med? mangel på ledere 6 At kunne gå til skydning gøre det mere fleksibelt For stift system eks. Medlem og skytte nummer for firkantet lettere tilgængeligt 7 Unge medlemmer en mangelvare her skal gøre en indsats! 8 En form for ungeudvalg / unge aktiviteter i øjenhøjde med ungdommen 9 Biatlon, udnytte de muligheder som der er for at kombinere skydning med motionsløb som er oppe i tiden. 10 Give skydning et ny image, det er ikke krudtslam i en gammel skolekælder Det skal have moderne appel Det er en mentalt sport som kræver kontrol, ro tankekontrol og kan kombineres med motion Biatlon 11 Tænke nye målgrupper ind løbeklubber måske? 12 Lave åbne fælles arrangementer Store skydedag / Biatlon etc. Fællestrækkene på udfordringerne i landsdelsforeningerne Det er kendetegnende i mange at tilbagemeldingerne fra tingmøderne, at de samme udfordringer som foreningerne har angivet i foreningsundersøgelsen går igen på tingmøderne. Synlighed, kommunikation, fastholdelse, rekruttering, uddannelse, faciliteter er væsentlige udfordringer i landsdelsforeningerne. Derudover er der kommet nogle bud på konkrete tiltag og ideer til at imødekomme de fremtidige udfordringer. Disse ideer skal samles i en IDE-BOKS som vi kan anvende fremadrettet på S

21 6. Udfordringerne i landsudvalgene, de tre aktivitetsudvalg Langdistance-, pistol- og kortdistanceudvalget har tilsvarende gennemgået en proces, hvor de har defineret de væsentlige udfordringer fra udvalgene. Fællestrækkende i udfordringerne fra de tre udvalg er herunder nævnt. Synlighed er et gennemgående tema fra alle tre aktivitetsudvalg, hvad er det og hvordan bliver det udført lokalt i forhold til aktiviteterne. Kommunikation ønskes forbedret mellem landsdelsforeningerne og landsudvalgene på aktivitetsområderne, så man når længere ud end til eksempelvis landsdelskontoret eller den landsdelsansvarlige. På den måde opnår man en kontakt til den direkte aktivitetsansvarlige i landsdelene, og ad den vej når man ud til den enkelte udøver i foreningen. Reglerne eller rammerne for aktiviteterne sætter grænser for udvikling, fx gennem Skyttebogen klasser, mv. og begrænser i forhold til tilgangen af nye skytter. Landsdelsforeningerne er vigtige som involverede parter i udvikling af nye aktiviteter i foreningerne og blandt aktivitetsudøverne, til trods for at der mangler ressourcer i landsdelsforeningerne, hvor DDS som organisation er igangsætteren på konkrete tiltag. Den traditionelle måde at gøre tingene på og de organisatorisk sammensætninger og ressourcerne i udvalgene, skal afstemmes efter behovet, demografi, samt viden og der skal i højere grad afstemmes forventninger. Der er i udvalgene bekymring for økonomi i fremtiden, skal den i højere grad styre, frem for at hæmme udvikling i organisationen og er der samtidig midler til tilskud på aktiviteterne. 7. Eksterne faktorer Dette tager udgangspunkt i DGI s situationsanalyse Strategi 2015 fra september Relevante kapitler er udleveret ved seneste formandsmøde. Herunder er det relevant at fremhæve følgende: Danskernes efterspørgsel af idrætsaktiviteter i dag er på et højt niveau, og ¾ af danskerne har det som en vigtig motivation at dyrke sundhedsfremmende aktiviteter, hvor der en stor tilgængelighed til aktiviteterne. Se bilag: kap. 2 side 4 i DGI s situationsanalyse. Blandt børn og unge er der i dag færre, der dyrker idræt end for 10 år siden. Til gengæld dyrker de aktive børn mere og flere idrætter i dag. De unge møder idrætterne i flere arenaer/faciliteter, hvor flere idrætter er samlet samme sted. Se bilag, kap. 2 side 6 og side 18 i kap. 5 vedr. haller og nye rum til idrætter. I forhold til det generelle i spørgeskemaundersøgelsen i DDS foreningerne er den 4. største udfordring renovering og istandsættelse af nedslidte faciliteter, og nr. 7 (17,2 %) har svaret, at modernisering og forbedret adgang til faciliteter er et ønske til DDS. Nybyggerier i offentlige idrætsfaciliteter sker i samarbejde med professionelle idrætter/aktører og skaber et behov for renovering af eksisterende idrætsfaciliteter. Det kan have sammenhæng med DDS udfordringer med renovering af skydebanefaciliteter. I forhold til samfundets øgede opmærksomhed omkring sundhed, og DDS senere års strategi med at få opbygget sundhedsfremmende aktiviteter er det vigtigt, at vi er opmærksomme på det i 20

22 aktiviteterne og tænker det ind i gennemførelsen og udviklingen af aktiviteterne i DDS. Se bilag side 22, kap 6. Livskvalitet og samfundsøkonomi, motion som sygdomsforebyggelse. Idræt i skolerne har i de senere år haft stor fokus på at øge aktiveringen af børn og unge. Idræt er det 3. største fag i grundskolen. Se bilag side 26 kap. 7, Idrætter i uddannelserne. Udover skoleskydning, hvordan kan vi så tænke øvrige DDS aktiviteter ind i et dagligt idrætsmiljø i skolerne og i et sundhedsaspekt? Skydning i medierne. Set i lyset af, at den nationale som internationale presse dækker de dominerende, økonomiske idrætsgrene og idrætsstjerner, skal vi erkende, at breddeidrætten - herunder DDS - skal overveje, hvordan skydeidrætten skal være synlig i medierne. Se bilag kap. 8. Idrætten i medierne, side 30. Sponsorer i skydning. Idræt og forretning hænger sammen med synlighed i medierne. Set i relation til ovenstående punkt med skydning i medierne, så er det en stor udfordring for DDS på landsplan og landsdelsplan at finde økonomiske og relevante sponsorpartnere. Omkostningen på landsplan eller landsdelsplan kan let vise sig at blive større end den reelle indtægt. Derfor skal man have for øje, hvilket formål et evt. sponsorat vil gavne DDS! Se kap. 9. Idræt og forretning passion og afkast, side 34. Forandringerne i idrætsforeningerne og dermed også idrætskulturen ses i, at der siden 1990 er dannet en masse foreninger, så hver 4. forening i dag er startet siden Dvs. udbuddet og dermed konkurrencen på idrætterne/aktiviteterne er øget markant de seneste 20 år. Se side 38 i kap. 10. Demografien i forhold til antal medlemmer i foreningerne samt fastholdelsesproblematikken er ens inden for mange idrætter/aktiviteter, side 36. Tilgangen af frivillige har været stigende siden 1990 erne, og der ligger et stort potentiale i både unge som ældre og nydanskere. Derudover har regeringen sat fokus på hvervning og involvering af frivillige til velfærdsopgaver i det frivillige organisationsarbejde ved at afsætte 100 mio. i 2011 fra satspuljen. Se bilag side 38. I DDS situationsanalyse mener 6 % af foreningerne, at de har en udfordring med at løfte samfundsnyttige opgaver. 8. Skydebanefaciliteter Der er i De Danske Skytteforeningers skydebanedatabase registreret følgende: 15 m baner 455 stk. 25 m baner 126 stk. 50 m baner 231 stk. 200 m baner 121 stk. 300 m baner 15 stk. Skydebanerne ejes sædvanligvis af foreningen selv eller af kommunen. Skytteforeninger, der er medlem af De Danske Skytteforeninger, kan søge lån og tilskud til renovering/modernisering af skydebanerne. Foreningerne skal hertil søge kommunen om midler, og der opfordres ligeledes til at søge diverse fonde. Af emner, der er særlig fokus på, og som også kan aflæses af de ansøgninger, De Danske Skytteforeninger modtager, kan nævnes: Ventilation og rengøringsvenlige overflader på 15 m skydebaner for at forhindrer blyforurening. 21

23 Våbenopbevaring, hvor både foreninger og politi har fokus på sikringen af foreningernes våben. Elektronisk markering på alle typer af baner. Indretning af især 15 m skydebaner i forbindelse med både eksisterende haller og nye halbyggerier. De Danske Skytteforeninger har i løbet af de seneste 8 år modtaget og behandlet i alt 509 ansøgninger om tilskud og lån til skydebanebyggeri fra i alt 259 forskellige foreninger. De Danske Skytteforeninger har i årene 2007 til og med 2010 i alt bevilget tilskud og lån til skydebanebyggeri som følger: År Tilskud Lån , , , , , , , ,- 9. Samarbejdspartnere DDS samarbejder med DGI på flere fronter administrativt og på aktivitetsniveau ved landsstævnerne, derudover har de to organisationer en associeringsaftale. Med Dansk Skoleidræt om skoleskydning, med Dansk Skytte Union om uddannelse og yderligere med Dansk Firma Idrætsforbund om SKV, som bliver drevet fælles. Derudover er der samarbejde med FBE (Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste) om skydeterræner, samt et mangeårigt samarbejde med de nordiske skytteorganisationer - Det Frivillige Skyttervesen i Norge, Svenske Skyttesportsforbund og Pistolforbundet i Sverige og Norge. NSRA, British Schools Shooting (Engelsk samarbejdspartner) samt Antidoping Danmark og Wada (international antidoping organisation). 22

24 9.1 Samarbejde med det offentlige - kommunerne Kommunerne er den største økonomiske bidragsyder til foreningerne, hvor de sikrer faciliteter og/eller støtter gennem folkeoplysningsloven. Kommunalreformen har givet større og stærkere kommuner, som markant har givet en mere professionel indgangsvinkel fra kommunerne til foreningerne. Kommunerne har efterhånden en målrettet idrætspolitik, hvor lokale foreninger bliver udfordret og involveret mere i idrætsevents, idræt for særlige målgrupper, sundhedsprojekter mv. Udviklingen ser ud til at fortsætte. Folkeoplysningsloven udvikler sig i retning af at lade kommunerne agere mere selvbestemmende over for lokal idrætspolitik, (DGI situationsanalyse, afsnit 4, side 14). Idræt er ikke længere kun et spørgsmål om fællesskab, det handler også om sundhed og forebyggelse. Skytteforeningerne tilbyder som udgangspunkt fællesskab gennem foreningstanken, en involvering af de unge i aktiviteter samt at skydning som idræt giver især mental styrketræning. Ikke umiddelbart det den offentlige sektor efterlyser af motion og sundhed med en forebyggelsesvinkel. DDS tiltag med biatlon er det første forsigtige forsøg på at understøtte sundhedsfremmende aktiviteter, som kan understøtte både befolkningens behov for motion samt støtte op om kommunernes øgede fokus på sundheds skabende aktiviteter i lokalområdet. 9.2 Projektsamarbejde på særlige målgrupper I 2010 fik DDS en god erfaring med temadage om håndtering af urolige børn, som handlede om ADHD og om at give vores instruktører/trænere/ledere værktøjer til at kunne håndtere denne målgruppe. I virkeligheden er denne målgruppe nok en uofficiel del af skytteforeningernes daglige medlemsskare. Eksemplet med projektet viste imidlertid, at der er en forholdsvis stor målgruppe i samfundet, som kan få nytte af skydningens facetter, inden for de rammer aktiviteten giver. Skydning skaber tryghed/anerkendelse, opøvet koncentration, konkurrence på eget niveau, udfordring og mulighed for at styrke samarbejde og kommunikation på lige fod med andre. Ved at foreningerne arbejder målrettet med ADHD og øvrige målgrupper med udviklingsforstyrrelser, giver dette er en mulighed for at opbygge partnerskaber mellem kommuner og lokale skytteforeninger om forebyggende virksomhed. 10. Konkurrenter Det idrætspolitiske billede viser en tendens til en skærpet fokus på den enkelte idrætsorganisations kompetenceområder og dermed synes der også at være en tendens til, at DIF er begyndt at sætte fokus på at være med til at løfte breddeidrætten. Dette giver en øget konkurrence - også inden for skydeidrætten. Dansk Skytteunion, Dansk Sportsskytte Forbund og Dansk Militær Idræt og Dansk Firmaidræt er set i dette billede konkurrenter til DDS. Se bilag side 10, kap. 3. Idrættens aktører. Kommercielle konkurrenter eksisterer ikke. 11. Organisering i DDS DDS består af 15 landsdele, som består af 770 skytteforeninger. Skytteforeningerne er medlem af landsdelsforeningerne. DDS bestyrelse består af 7 medlemmer. Et forretningsudvalg bestående af 3 bestyrelsesmedlemmer. 3 aktivitetsudvalg (idrætter) pistol, kortdistance og langdistance. Dertil et koordinationsudvalg som koordinerer de tre aktiviteter. Alle medlemmer er folkevalgte. Derudover er der et uddannelsesudvalg bestående af 3 udpegede medlemmer. En styregruppe for IT-området og en styregruppe på ungdomsområdet, som også alle er udpeget. Skydebaneudvalget er tillige med udpegede medlemmer. Landsdelsforeningerne er i store hovedtræk organiseret på samme måde - med små variationer. De har tillige associeringsaftaler med DGI regionalt. 23

25 12. Økonomi Det følger af forarbejderne til spillelovgivningen og af associeringsaftalen mellem DDS og DGI, at DDS modtager 14,7 % af det beløb, DGI modtager. Disse midler anses som statslige midler og skal forvaltes efter principper for sådanne midler. Herudover har DDS selv en indtjening, primært gennem renter og overskud fra salgsafdelingen. Det ligger forudsætningsvist bag størrelsen af de midler, DDS modtager fra Danske Spil, at DDS anvender midler til skydebanefaciliteter o. lign. Hovedtallene fra de seneste 6 års regnskaber (resultatopgørelsen) kan sammenfattes således: Indtægter Midler fra Danske Spil Andre indtægter Indtægter i alt Omkostninger Skydebaner Andre omkostninger Omkostninger i alt Årets resultat DDS anvender primært sine midler på de aktiviteter og den service som organisationen står for på landsplan og landsdelsplan. Derimod anvendes som udgangspunkt ikke midler på de enkelte skytter, da idrætsudøverne selv skal betale for aktiviteten. Skytteforeninger støttes også kun i mindre grad direkte, da foreningerne primært skal virke gennem egne indtægter og kommunale tilskud. Mange af de midler, som anvendes indirekte, kommer foreningerne til gode. På skydebaneområdet anvendes dog en del midler til direkte støtte for skytteforeningerne (se nærmere herom under afsnit 6). De midler, der anvendes til foreningernes skydebaner, er dels tilskud, dels lån. Lånene ydes rentefrit fra den bundne egenkapital hertil, og der var pr et beløb på t.kr. til dette formål. Omkostningerne kan fordeles på tre hovedområder: De midler, der bruges på landsplan på service og aktivitet (fra ca. 33 % til ca. 40 %), de midler, som bruges på landsdelsplan og diverse foreningsvirksomhed (fra ca. 25 % til ca. 33 %) samt de midler, der anvendes på skydebaner (ca. 33%). 24

26 13. Forslag til udfordringerne Med strategi 2015 er det tanken at formulere en fælles indsats, som kan geare DDS og skytteforeningerne til at nå målene. Strategiarbejdet tager afsæt i ovenstående situationsanalyse og de forskellige møder, der er holdt i landsdelene og landsudvalgene for at give input til de aktuelle udfordringer for DDS. Dette er skrevet sammen til 10 overordnede udfordringer, som årsmødet 2011 skal forholde sig til. De vigtigste udfordringer er herefter udgangspunkt for formulering og prioritering af de overordnede målsætninger. Årsmødet giver input til disse og styregruppen formulerer efterfølgende et forslag til bestyrelsen, som vedtager de endelige målsætninger. Efter årsmødet er det opgaven for landsdelsforeninger og landsudvalg at debattere, præcisere og konkretisere egne målsætninger i forhold til de overordnede målsætninger samt handlinger som bidrag til DDS s arbejde de kommende 4 år. Årsmødet i 2012 kan således vedtage en samlet strategi 2015 for DDS. Formålet med strategi 2015 er at gøre DDS til en sammenhængende organisation med en stærk decentral struktur, der samarbejder med skytteforeningerne om et tidssvarende aktivitetstilbud med udgangspunkt i De Danske Skytteforeningers formål ved skydning som idræt og andet kulturelt virke at fremme det folkelige foreningsarbejde. Foreningernes 2 største ønsker til DDS er synliggørelse og anerkendelse af skydeidrætten. Udfordring nr. 1 Når skydning omtales i eksternt miljø, er der ofte fokus på det farlige, det sikkerhedsmæssige, og det der kan gå galt. I et samfund, hvor skydevåben i stigende grad omtales i forbindelse med kriminalitet, er det nødvendigt at sætte fokus på skydningens kvaliteter som idræt og på det fællesskab, der er i foreningerne. Det handler om at skabe et positivt image. Det er en udfordring at blive kendt og ikke mindst anerkendt som en idræt, hvor der både er plads til bredde som elite. Tilpasning af aktiviteter til nutidens krav Udfordring nr. 2 Fra 1995 til 2009 har vi mistet 19 % aktivitetsmedlemmer på 15 m riffel og 16 % på 50 m riffel. Disse 2 aktiviteter er de største skydende og hvervende aktiviteter i DDS antalsmæssigt. Der bliver flere medlemmer i de eksisterende foreninger. Men medlemmerne er mindre aktive inden for DDS aktiviteter. Tilbyder vi så de rigtige aktiviteter? Udviklingen i befolkningens idrætsdeltagelse generelt går i retning af forbedring af sundheden og aktiviteter, hvor der er få regler og fleksibel deltagelse. Det er en udfordring at gøre DDS aktiviteter attraktive for både eksisterende og nye medlemmer, så vi afspejler medlemmernes ønsker og behov. Det er samtidig en udfordring at skabe mere fleksible rammer for deltagelse, der matcher nutidens levevis. 25

27 Udfordring nr. 3 Faciliteter Foreningerne har angivet faciliteter som den 4 største udfordring og har i foreningsundersøgelsen kommenteret at faciliteterne på mange områder bliver deres udfordringer de kommende 5 år. Skydebanerne er ofte nedslidte og ikke tidssvarende i forhold til kommende medlemmers behov. De ligger i kældre uden lys og kan være svære at finde frem til for nye medlemmer. Det er en udfordring at gøre faciliteterne attraktive og tidssvarende til både de skydende aktiviteter og som opholdsfaciliteter. Udfordring nr. 4 Foreningsudvikling Foreningsudvikling handler om at hjælpe, vejlede og motivere foreningerne til at imødegå deres udfordringer, nemlig fastholdelse, rekruttering af frivillige, synliggørelse, uddannelse, nye aktiviteter mv. DDS har for 2 år siden igangsat et foreningsudviklingsprojekt, som bl.a. skal understøtte ovenstående temaer i udvalgte indsatsforeninger. Fortsættelse og intensivering af dette projekt vil være en oplagt indsats på dette område. Uddannelse er et gennemgående tema i denne udvikling og vil være en vigtig parameter i fremtiden for udviklingen af den enkelte forening. Det er en udfordring hurtigt at kunne afpasse og planlægge uddannelser og aktiviteter efter foreningernes behov, uanset om det drejer sig om ledelse, jura, økonomi, sikkerhed, træneren, udøveren mv. Udfordring nr. 5 Moderne mennesker ønsker involvering og samarbejde Foreninger består af mennesker og det er disse mennesker, DDS skal arbejde sammen med. Et godt samarbejde forudsætter involvering, kommunikation og forventningsafstemning fra alle deltagere samt respekt for hinanden. Samarbejdet med foreninger skal bygge på dette udgangspunkt. Det er en udfordring at styrke samarbejdet med de enkelte foreninger. Udfordring nr. 6 Stigende pres på foreningernes økonomi Selvom kommunernes udgifter til idrætsområdet har været nogenlunde konstant det seneste årti, kan der næppe herske tvivl om, at det stigende pres på kommunernes økonomi også vil ramme idrætten og dermed skytteforeningerne. Tilskud fra det offentlige til foreningsarbejde og vedligehold af faciliteter er under forandring. Det er en udfordring for landsdelene at kortlægge, hvordan de bedst samarbejder med foreningerne om at sikre rimelige økonomiske vilkår. 26

28 Udfordring nr. 7 Det er 60+ aldersgruppen som står for stigningen i antallet af aktivitetsmedlemmer Set over en 15-årig periode er det kun aldersgruppen over 60 år som har procentvis fremgang. En fremgang, der dog ikke opvejer nedgangen i de andre aldersgrupper. Dette er en markant ændring i sammensætningen af aktivitetsmedlemmer. Dette afspejles i foreningernes største udfordring, som er at fastholde det samlede antal medlemmer, især i de yngre aldersgrupper. Det er en udfordring at antallet af aktivitetsmedlemmer og antallet af foreningsmedlemmer i aldersgrupperne 0-24 år og år falder. Udfordring nr. 8 Det er en stor udfordring at finde og fastholde frivillige Indsatsen fra frivillige ledere, trænere og instruktører er foreningernes vigtigste ressource. Foreningen kendetegnes så at sige af disse personer. Mange menneskers hverdag er presset af krav og forventninger fra fx jobbet, involvering i børns skole og fritid, lokalt engagement og egne forventninger til bl.a. en sund livsstil og personlig udvikling. Tiden til frivilligt arbejde kan synes knap, og det er nødvendigt at tilpasse opgaver så de motiverer nye som gamle generationer. Det er en udfordring at rekruttere og udvikle frivillige i skytteforeningerne Udfordring nr. 9 Samarbejdet internt i DDS I DDS samarbejder vi om løsning af opgaverne til organisations bedste. Afklaringen af samspillet mellem landsplan og landsdelsplan, mellem folkevalgte, frivillige og ansatte er derfor en løbende opgave for alle involverede. En opgave, som varierer alt efter opgaven og situationen. Derfor handler det om at samarbejde konstruktivt i den enkelte situation og løse eventuelle uenigheder undervejs. Nye ideer skal blive til gavn for hele organisationen, vi skal turde tage etablerede regler og retningslinjer op til drøftelse og fremme den anerkendende dialog mellem os. Det er en udfordring at tænke DDS som en organisation (landsplan/landsdelsplan), hvor vi tænker os i stedet for vi og de. Udfordring nr. 10 Unge og involvering I foreningsundersøgelsen, svarer over halvdelen af foreningerne at landsdelsforeningerne og DDS som landsorganisation skaber gode rammer for unge, der er dog tæt på en 1/3 som ikke er klar over det. Ungdommen i 2011 er målrettet i deres idrætsdeltagelse og de aktive unge deltager gerne i flere aktiviteter og i ledergerninger end hidtil, men der er færre af de aktive unge. Det skal være motiverende og sjovt at lave noget sammen med andre unge på både aktiviteter som arrangementer, heraf at det bliver givet muligheder og rammer for deres udfoldelse, ellers vælger de unge fra. De unge stiller større krav til omgivelserne end hidtil. Det er en udfordring at så få unge er involveret i bestyrelses- og ledelsesarbejdet og at der er en generationskløft mellem de aktive unge og de frivillige ledere. 27

29

Kursusfolder. De Danske Skytteforeninger

Kursusfolder. De Danske Skytteforeninger Kursusfolder De Danske Skytteforeninger 1 KURSUSOVERSIGT 2012 DDS landsplan Side 3 Lederuddannelse (i samarbejde med DGI) Side 5 Undervisning/formidling Side 6 Mentaltræning Side 7 Coaching Side 8 Våbenkonsulenter

Læs mere

DGI Skydning. DGI Skydning for alle. Find en af landets 755 skytteforeninger i dit lokalområde Læs mere på dgi.dk & skytten.dk & blivskytte.

DGI Skydning. DGI Skydning for alle. Find en af landets 755 skytteforeninger i dit lokalområde Læs mere på dgi.dk & skytten.dk & blivskytte. DGI Skydning DGI Skydning for alle Find en af landets 755 skytteforeninger i dit lokalområde Læs mere på dgi.dk & skytten.dk & blivskytte.dk 2 Discipliner Masser af tilbud alle kan være med! Som skytte

Læs mere

Konsulentens klumme. Skytteaktivitetsmøde på Fyn. Højby, den 14. juni 2016

Konsulentens klumme. Skytteaktivitetsmøde på Fyn. Højby, den 14. juni 2016 Højby, den 14. juni 2016 Konsulentens klumme Denne gang har der været afholdt mange af de store møder både på Fyn og på landsplan. Der er dog også nogle kurser primært med fokus på træneruddannelser, og

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Temaaften Det frivillige arbejde i foreningerne Januar 2011

Temaaften Det frivillige arbejde i foreningerne Januar 2011 Temaaften Det frivillige arbejde i foreningerne Januar 2011 Rammer og vilkår for det frivillige arbejde i foreningerne *** Hvad betyder den nye folkeoplysningslov for idrætsforeningerne? v/ Kai Raun, Kultur-

Læs mere

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Vores udvalg, der organiserer idrætterne, har fortsat det hårde, men flotte arbejde med at være omkostningsbeviste

Læs mere

Miljøet på Danmarks 429 indendørs 15 meter skydebaner

Miljøet på Danmarks 429 indendørs 15 meter skydebaner Rapport om Miljøet på Danmarks 429 indendørs 15 meter skydebaner Landsresultatet Samlet rapport med alle landsdelsforeninger Bag om banernes besøgsrunde I 2011 besluttede bestyrelsen i De Danske Skytteforeninger

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Oversigt: Aktivitetsniveau Tal og statistik Kommunerne Pressen DGI Nordvest Væsentlige begivenheder Satsningsområder Idrætspolitik

Læs mere

Koncentration. Sigt. Ram plet. Lær at skyde i din lokale skytteforening

Koncentration. Sigt. Ram plet. Lær at skyde i din lokale skytteforening Lær at skyde i din lokale skytteforening Koncentration. Sigt. Ram plet. Alle kan gå til skydning uanset alder og fysisk form. Find et skytteforening i dit lokalområde og giv dig selv en udfordring Læs

Læs mere

Medlemstal analyse opgørelse pr

Medlemstal analyse opgørelse pr Hovedbestyrelsesmøde den 14. april 2016 Bilag 2.1 30.3.2016 Medlemstal analyse 2016 - opgørelse pr. 31.12.2015 DGI s medlemsopgørelse pr. 31.12.2015 lander på 1.524.083 medlemmer i 6.351 foreninger 1.

Læs mere

Miljøet på Danmarks 429 indendørs 15 meter skydebaner

Miljøet på Danmarks 429 indendørs 15 meter skydebaner Rapport om Miljøet på Danmarks 429 indendørs 15 meter skydebaner Landsresultatet Fokus på DGI Vestjylland Bag om banernes besøgsrunde I 2011 besluttede bestyrelsen i De Danske Skytteforeninger (DDS) nu

Læs mere

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013 Forslag til revision af Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013 Forslaget er udarbejdet af Bornholms Idrætsråd 20-01-2013 1 Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune Det er Bornholms Regionskommunes

Læs mere

Dagsorden Referat Ansv. 1. Godkendelse af dagsorden. i Roskilde.

Dagsorden Referat Ansv. 1. Godkendelse af dagsorden. i Roskilde. Referart Skytteudvalgsmødet den 3/12 2014 Deltagere: Frank Lyngsø, Kjeld Karbæk, René Mortensen, Oscar Sjøgren, Robert Larsen, Johnny Jensen og Sigurd Jensen (referent) Fra kontoret deltog Mikael Green

Læs mere

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE 2019-21 VISION AKTIVE FÆLLESSKABER GENNEM HELE LIVET GØRE BORGERNE TIL MEDSKABERE Fritidspolitikken skal udvikles med

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

Analyse af medlemstal for fitness 2016

Analyse af medlemstal for fitness 2016 Analyse af medlemstal for fitness 2016 Udarbejdet af Jens Myrup Thomsen og Katja Karlsen på baggrund af medlemstal for fitness fra Centralt ForeningsRegister samt Danmarks Statistik. BEVÆG DIG FOR LIVET

Læs mere

Frivillighedsstrategi - DGI Midtjylland

Frivillighedsstrategi - DGI Midtjylland Frivillighedsstrategi - DGI Midtjylland DGI Midtjylland søger med denne strategi, at anvise en vej i hele organisationen i forhold til rekruttering og fastholdelse af frivillige. Strategien giver bud på,

Læs mere

TILDELING AF LANDSDELSTILSKUD I DGI SKYDNING 2014-2023

TILDELING AF LANDSDELSTILSKUD I DGI SKYDNING 2014-2023 TILDELING AF LANDSDELSTILSKUD I DGI SKYDNING 2014-2023 15-07-2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Tildeling af landsdelstilskud i DGI skydning... 4 Grundtilskud... 5 Aktivitetstilskud...

Læs mere

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Indledning I Hedensted Kommune ønsker vi, at alle har mulighed for at være fysisk aktive og dyrke fælleskabet i de lokale idrætsfaciliteter.

Læs mere

Aftale mellem. DGI ##### og DDS ##### om fusion

Aftale mellem. DGI ##### og DDS ##### om fusion Aftale mellem DGI ##### og DDS ##### om fusion Bestyrelserne i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger ##### og DDS ##### er enige om at fusionere de to landsdelsforeninger med virkning fra den 1. januar

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

Idrætsforeningernes syn på kommunerne

Idrætsforeningernes syn på kommunerne Idrætsforeningernes syn på kommunerne Fakta om landsundersøgelsen Et repræsentativt udsnit på 1.849 af DIF s medlemsforeninger er blevet udvalgt 960 af dem har svaret, svarprocenten er på 51,9 % Derudover

Læs mere

Foreningsstruktur og foreningstyper. Foreningernes udfordringer og udviklingsbehov. Fremtidens skytteforening

Foreningsstruktur og foreningstyper. Foreningernes udfordringer og udviklingsbehov. Fremtidens skytteforening Foreningsudvikling ikling Lisbeth Iversen Disposition Foreningsstruktur og foreningstyper Hvordan ser foreningslandskabet ud i dag? Hvilke foreningstyper findes i DDS? Foreningernes udfordringer og udviklingsbehov

Læs mere

Idræts- og fritidspolitik

Idræts- og fritidspolitik T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

Formandens beretning. Dagsorden punkt 2

Formandens beretning. Dagsorden punkt 2 Formandens beretning Dagsorden punkt 2 DGI's årsmøde 2013 DGI er ikke, hvad vi har været Let adgang for alle til at dyrke idræt på en måde som passer til dem. Foreningsidrætten er en stor og vigtig faktor,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde

Læs mere

Beretning: Året 2013 blev et meget travlt år.

Beretning: Året 2013 blev et meget travlt år. Beretning: Året 2013 blev et meget travlt år. 2013 var året hvor fusion aftalerne stod i kø for at blive lavet. Som det er alle bekendt lavede vi to fusions aftaler, en med DGI Nordvest og en med DGI Nordjylland.

Læs mere

Fritids- og idrætspolitik 2008

Fritids- og idrætspolitik 2008 Fritids- og idrætspolitik 2008 Forslag Indledning Fritids- og idrætslivet er under forandring i disse år. Tilslutningen til foreningslivet er stagnerende og befolkningen vælger i stigende grad aktiviteter

Læs mere

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Ønsket er, at politikken skal fremstå vedkommende, relevant, værdifuld og retningsskabende for hele området Forord Brønderslev Kommune har en ambition om,

Læs mere

Åbent referat af bestyrelsesmøde 6/2008

Åbent referat af bestyrelsesmøde 6/2008 Åbent referat af bestyrelsesmøde 6/2008 Tid: Torsdag, 28. august 2008 kl. 10.00 til 17.00 Sted: Mødet afholdtes i administrationen i Vingsted Deltagere: Christian Kjær Pedersen (CKP), Leif N. Bay (LNB),

Læs mere

Talent- og Eliteidrætspolitik

Talent- og Eliteidrætspolitik Talent- og Eliteidrætspolitik Baggrund og formål Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget besluttede mødet den 2. december 2014 at igangsætte arbejdet med at formulere en politik indenfor talent- og eliteidræt,

Læs mere

LEDERUDDANNELSER 2010

LEDERUDDANNELSER 2010 DE DANSKE SKYTTEFORENINGER LEDERUDDANNELSER 2010 UDVIKLING AF DIG OG DIN FORENING Fællesskab for alle - mulighed for den enkelte DE DANSKE SKYTTEFORENINGER FormåL DDS lederuddannelser giver dig værktøjer

Læs mere

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Det Fælles Uddannelseshus. Vil du hjælpe andre med at nå deres mål? Ta en træner- eller hjælpetræneruddannelse. dgi.dk/skydning og skytteunion.

Det Fælles Uddannelseshus. Vil du hjælpe andre med at nå deres mål? Ta en træner- eller hjælpetræneruddannelse. dgi.dk/skydning og skytteunion. Vil du hjælpe andre med at nå deres mål? Ta en træner- eller hjælpetræneruddannelse dgi.dk/skydning og skytteunion.dk DGI Skydning & Dansk Skytte Union uddannelse, september 2014 Udgivet af: DGI Skydning

Læs mere

HØRING OM STRATEGISPOR Ballerup Vildbjerg Bredstrup-Pjedsted DANSK SKYTTE UNION

HØRING OM STRATEGISPOR Ballerup Vildbjerg Bredstrup-Pjedsted DANSK SKYTTE UNION HØRING OM STRATEGISPOR 21.11 Ballerup 28.11 Vildbjerg 29.11 - Bredstrup-Pjedsted DANSK SKYTTE UNION Baggrund for strategiaftale med DIF Historien om Alice i Eventyrland: Søde lille filur-kat, sagde hun

Læs mere

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4 1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning

Læs mere

Idrætsstrategi

Idrætsstrategi Idrætsstrategi 2016-2018 Kultur- og Idrætsudvalget i Valby Lokaludvalg har vedtaget at udarbejde en idrætsstrategi for Valby, for at afdække, hvordan vi bedst kan støtte udviklingen af idrætslivet. Udvalget

Læs mere

Udvalget for Sundhed og Kultur udpegede en stor følgegruppe, der er været en aktiv part i arbejdet med idrætsstrategien.

Udvalget for Sundhed og Kultur udpegede en stor følgegruppe, der er været en aktiv part i arbejdet med idrætsstrategien. Notat Sagsnr.: 2015/0015559 Dato: 30. marts 2016 Titel: Notat om udarbejdelse af idrætsstrategien Sagsbehandler: Olai Birch Specialkonsulent Baggrund Forarbejdet med idrætsstrategien blev sat i gang i

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Bevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder

Bevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder Bevæg dig for livet Randers Få et overblik over målsætninger og indsatsområder Bevæg dig for livet Randers Randers Kommune er visionskommune for Bevæg dig for livet, som er et landsdækkende samarbejde

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG IRH-konference 20. november 2015 Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG john@sxrensen.dk 20. november 2015 Erfaringer Facilitetsanalyse - Gladsaxe Baggrund for analysen Processen

Læs mere

Konsulentens klumme. Foreningsudvikling i Højby Skytteforening. Højby, den 31. januar 2017

Konsulentens klumme. Foreningsudvikling i Højby Skytteforening. Højby, den 31. januar 2017 Højby, den 31. januar 2017 Konsulentens klumme Jeg kan lige nå det altså at få skrevet en klumme i januar. Der har været tryk på, og så fik jeg også holdt lidt ferie først på måneden. Jeg håber, at alle

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

De Danske Skytteforeningers Formandsmøde lørdag 14. november 2009 i DGI byen, København

De Danske Skytteforeningers Formandsmøde lørdag 14. november 2009 i DGI byen, København De Danske Skytteforeningers Formandsmøde lørdag 14. november 2009 i DGI byen, København Deltagere: DDS Nordjylland, Peter Bentsen DDS Thy Mors, Anders K. Jørgensen DDS Vestjylland, Aksel Refling Nielsen

Læs mere

Workshop om ledelse og motivation til frivillighed

Workshop om ledelse og motivation til frivillighed Workshop om ledelse og motivation til frivillighed Oplæg ved DM i foreningsudvikling, Vejle, 28. september 2013 v/, ph.d. stipendiat Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) Institut

Læs mere

VISION Svendborg Kommune vil:

VISION Svendborg Kommune vil: FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Bilag 4 DAI's kongres 11. november 2017 Budget Skitsebudget Skitsebudget I alt 2018 2019 2020 2018-2020 Danmarks Idrætsforbund 5.500.000 5.500.000 5.500.000 16.500.000 Fagforbund 18.000 18.000 18.000 54.000

Læs mere

Så tager vi fat på en ny vinterskydesæson i Gundsølille SG&IF

Så tager vi fat på en ny vinterskydesæson i Gundsølille SG&IF Træningsprogram Ungdom 8. oktober 4. december 2007 Hej Skytter Så tager vi fat på en ny vinterskydesæson i Gundsølille SG&IF Forord Man skyder ganske enkelt, til man har ramt plet, og så fortsætter man

Læs mere

Medlems- og effektanalyse pixiudgave. Bevæg dig for livet - Fitness

Medlems- og effektanalyse pixiudgave. Bevæg dig for livet - Fitness Medlems- og effektanalyse 2018 - pixiudgave Bevæg dig for livet - Fitness Indledning Bevæg dig for livet Fitness har udarbejdet en analyse på baggrund af medlemstal 2018 registreret i Centralt ForeningsRegister

Læs mere

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring.

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring. Foreningsudvikling Foreningstesten Et værktøj til dialog og afklaring Foreningstesten Indholdsfortegnelse Testen. Ledelse og organisation. Frivillige. Medlemmer og målgrupper. Aktiviteter og tilbud 9.

Læs mere

Sammenfatning og konklusion i forbindelse med selvevaluering

Sammenfatning og konklusion i forbindelse med selvevaluering Sammenfatning og konklusion i forbindelse med selvevaluering 2016-2017 Indledning I det følgende vil vi med udgangspunkt i besvarelserne fra elever og lærere tegne et billede af, hvordan linjeidrætten

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

4 af 22. Mener du, at foreningen generelt er blevet styrket/svækket gennem de sidste par år * Foreningen er blevet meget styrket

4 af 22. Mener du, at foreningen generelt er blevet styrket/svækket gennem de sidste par år * Foreningen er blevet meget styrket 1 af 22. Hvilken forening/afdeling/anlæg er du tilknyttet * 2 af 22. Hvor udøver du din primære aktivitet * Espelundens Idrætsanlæg Fodboldbanerne ved Rødovre Stadionhal Rødovrehallen Rødovre Stadionhal

Læs mere

Forening i forandring?

Forening i forandring? Evt trompettekst over overskriften Forening i forandring? DETTE ER EN KORT RUBRIK I Pixi-udgave TO LINJER af Forening i forandring? - en undersøgelse af idrætsforeninger i Danmark Dette er en underrubrik

Læs mere

Sammen om et aktivt Danmark bevægdigforlivet.dk SÆT FART PÅ UDVIKLINGEN I DIN SVØMMEKLUB. Boost din forening med en målrettet indsats for voksne

Sammen om et aktivt Danmark bevægdigforlivet.dk SÆT FART PÅ UDVIKLINGEN I DIN SVØMMEKLUB. Boost din forening med en målrettet indsats for voksne Sammen om et aktivt Danmark bevægdigforlivet.dk SÆT FART PÅ UDVIKLINGEN I DIN SVØMMEKLUB Boost din forening med en målrettet indsats for voksne FÅ DE VOKSNE I VANDET og skab udvikling og vækst i din svømmeklub

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune SAMARBEJDSAFTALE Ringkøbing-Skjern Kommune 1 1. Indledning: Ringkøbing-Skjern kommune og Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern ønsker med denne samarbejdsaftale at sikre et godt og nært samarbejde, byggende

Læs mere

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige

Læs mere

Synlighed DBBU s strategiplan

Synlighed DBBU s strategiplan Synlighed DBBU s strategiplan Den Danske Billard Union 1 Hvor befinder billardsporten sig om 5 10 år? For at DDBU skal fremstå stærkere og mere moderne, er det nødvendigt, at der arbejdes målrettet med

Læs mere

Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune

Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune Marts, 2013 Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune Udarbejdet af DAMVAD til Fritidsafdelingen i Odense Kommune Indhold 1 Indledning og metode

Læs mere

Fagplan - Træner 1, hjælpetræner ungdom

Fagplan - Træner 1, hjælpetræner ungdom Fagplan - Træner 1, hjælpetræner ungdom Hjælpetræner/ungdomstræner uddannelsen er baseret på at skytter og forældre forholdsvis hurtigt kan indgå i et fast medhjælperteam for trænerne i skytteforeningen,

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere

Dansk Atletik Forbund Foreningsundersøgelse

Dansk Atletik Forbund Foreningsundersøgelse Dansk Atletik Forbund Foreningsundersøgelse 2014 7 Indhold Besvarelserne... 3 Svarprocent... 3 Organisering... 4 Hvilke andre organisationer er foreningerne medlem af udover DAF?... 4 Hvad var foreningens

Læs mere

DGI - Kulturmåling 2015 (DGI - Kulturmåling 2013)

DGI - Kulturmåling 2015 (DGI - Kulturmåling 2013) Performance : 3,84 (3,79) Importance : 3,90 (3,94) Respondenter : 414 (360) Organisation 3,53 (3,38) 5.0 Økonomi 3,84 (3,68) 4.5 4.0 3.5 Ledelse 4,03 (3,98) 3.0 Kunder / Foreninger / Samarbejdspa 3,66

Læs mere

Referat af Årsmøde 2017

Referat af Årsmøde 2017 Ø-udvalget for skydning Ø-Udvalget for skydning Frank Larsen Klintevej 217 4780 Stege Mobilnr.: 51 27 32 34 e-mail: fhhl20@mail.tele.dk Referat af Årsmøde 2017 Dauglykke, den 25. november 2017 Deltagere:

Læs mere

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere

Dagens program 1. Inspirationsoplæg v/ Louise Fredbo Nielsen. Mail louise@futurenavigator.dk Fremtidsscenarie

Dagens program 1. Inspirationsoplæg v/ Louise Fredbo Nielsen. Mail louise@futurenavigator.dk Fremtidsscenarie [1] Vojens d. 25. oktober 2014 Vision for breddeidrætten i Haderslev Kommune Dagens program 1. Inspirationsoplæg v/ Louise Fredbo Nielsen. Mail louise@futurenavigator.dk Fremtidsscenarie 2. Indsatsområder

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Frivillige eller

Læs mere

Det er efterhånden noget tid siden, der sidst er kommet en klumme, men nu er det blevet tid for en igen.

Det er efterhånden noget tid siden, der sidst er kommet en klumme, men nu er det blevet tid for en igen. Højby, den 9. august 2017 Konsulentens klumme Det er efterhånden noget tid siden, der sidst er kommet en klumme, men nu er det blevet tid for en igen. Jeg håber, at alle har haft en god sommer og er klar

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 2016-2019 Folkeoplysningspolitik 2016-2019 1 Indhold Folkeoplysningspolitik...3 Folkeoplysningsudvalget...3 Indsatsområder 2016-2019...4 Årlige handleplaner...4 Frivillighed og aktivt

Læs mere

Konsulentens klumme. Skoleidrættens forårsfestival Svendborg. Højby, den 06. juli 2016

Konsulentens klumme. Skoleidrættens forårsfestival Svendborg. Højby, den 06. juli 2016 Højby, den 06. juli 2016 Konsulentens klumme Det er sommer og tid for, at rigtig mange holder ferie. Her er der dog alligevel et udpluk af det, der er foregået i juni måned samt en opfordring til at huske

Læs mere

Aftale om fusion afdgl Nordsjælland og DDS Nordsjælland

Aftale om fusion afdgl Nordsjælland og DDS Nordsjælland Aftale om fusion af DGl Nordsjælland og DDS Nordsjælland Indledning Bestyrelserne i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger Nordsjælland (herefter DGl Nordsjælland) og De Danske Skytteforeninger Nordsjælland

Læs mere

NOTAT. Gennemgang af DIF- og Epinion-undersøgelse af idrætsvilkårene i Køge Kommune

NOTAT. Gennemgang af DIF- og Epinion-undersøgelse af idrætsvilkårene i Køge Kommune NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Kultur- og Idrætsafdelingen Gennemgang af DIF- og Epinion-undersøgelse af idrætsvilkårene i Køge Kommune Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Analysefirmaet Epinion

Læs mere

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik Fredericia Kommunes Idrætspolitik 1 Indledning Fredericia Kommunes Idrætspolitik tager udgangspunkt i Fredericia Kommunes vision 2012, idrættens fire livskvaliteter og den dialog der har fundet sted med

Læs mere

Fælles opgaver: Landsstævne Input til hjemmesiden. DGI Vestjylland

Fælles opgaver: Landsstævne Input til hjemmesiden. DGI Vestjylland DGI Vestjyllands gymnastik & fitness er en helhed, hvor der er plads til alle og man sidder med lige netop den opgave man brænder for Vi involverer flere frivillige Vi deler opgaverne mere op, så frivillige

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Fodbold: En folkebevægelse i forandring

Fodbold: En folkebevægelse i forandring v/bent Clausen, formand for Fodbold: En folkebevægelse i forandring Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 30. 31. maj 2012 Vision 2015: At være den mest attraktive sport for Aktive spillere

Læs mere

Sammen skaber vi fremtiden for billardsporten. DDBU s Strategiplan

Sammen skaber vi fremtiden for billardsporten. DDBU s Strategiplan Sammen skaber vi fremtiden for billardsporten DDBU s Strategiplan 2019-2023 Indledning Den Danske Billard Union har fastlagt en visions- og strategiplan for 2019 til 2023, som sammen med DIF Strategiplan

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...

Læs mere

Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen

Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen 2017 1 Indhold INDLEDNING... 3 UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER... 3 FRIVILLIGE ANTAL OG FUNKTIONER... 3 DELTAGERE I IT-AKTIVITETER... 3 UDBUDDET AF IT-AKTIVITETER...

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-

Læs mere

Dragør Kommunes strategi for frivillighed og medborgerskab. Projektplan Dragør Kommune

Dragør Kommunes strategi for frivillighed og medborgerskab. Projektplan Dragør Kommune Dragør Kommunes strategi for frivillighed og medborgerskab Projektplan Dragør Kommune 2014-2017 Indhold Indledning...3 Kommunale bevillinger og støtte...3 Statsligt bloktilskud:...4 Kortlægning - Frivillighed

Læs mere

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk. Strategi 2019

Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk. Strategi 2019 Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk Strategi 2019 Frivillige Rammer Indledning fra FIL s formand Anni Frisk Carlsen Med FIL s strategi 2019 er kursen sat for, hvordan FIL kan styrke

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sikker skydning med infrarøde våben. Lej IR-våben hos din lokale DGI landsdel

Sikker skydning med infrarøde våben. Lej IR-våben hos din lokale DGI landsdel Lej IR-våben hos din lokale DGI landsdel Sikker skydning med infrarøde våben Kun fantasien sætter grænser for anvendelsen af IR-våben. Prøv det hjemme hos jer selv. dgi.dk/skydning 2 IR-våben - hvor som

Læs mere