ENERGIRIGTIGDRIFT SKOLER

Transkript

1 ENERGIRIGTIGDRIFT SKOLER Københavns Kommune 2011

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. ENERGIRIGTIGDRIFT 2. INDEKLIMA - MÅLSÆTNING 3. VENTILATIONSANLÆG 4. VARMEANLÆG 5. BELYSNING 6. VANDBESPARELSER 7. KLIMASKÆRM OG INVESTERINGER 8. ENERGISTYRING OG ANSVARSOMRÅDE 9. KAMPAGNER 10. SAMLET TJEKLISTE DET GØR VI SELV TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

3 1. ENERGIRIGTIGDRIFT VI PÅTAGER OS ANSVARET Vi eksisterer også i fremtiden hvis omverdenen har brug for vores ydelse, det gælder uanset om vi er en privat eller offentlig virksomhed. Vi agerer ansvarsfuldt i dagligdagen i forhold til vores medborgere og kunder. Det er med til at opretholde vores fremtidige eksistens. Vi ønsker også at agere ansvarsfuldt i forhold til omverden og i forhold til vores kollegaer, derfor har vi fået en klimamålsætning og nu skal alle vores bygninger også have en indeklimamålsætning. KLIMA OG INDEKLIMA SAMLES I ENERGIRIGTIGDRIFT En klima- og indeklimamålsætning er tæt forbundet i praksis. Hovedparten af CO 2 udledningen skyldes indeklimakrav, fx skal der være lys når vi arbejder, 20 C om vinteren og luftkvaliteten skal være god. Vores klima- og indeklimamål samles derfor i en strategi, de kan løses sammen, men ikke hver for sig. Vi gør det gennem Energirigtigdrift. Vi har mange bygninger, hvor tingene fungere godt. Her skal der køres Energirigtigdrift, så vi kan nå vores klimamål samtidig med at flest mulige brugere og medarbejdere er tilfredse med indeklimaet. MEGET HAR ÆNDRET SIG PÅ INDEKLIMAFRONTEN Rygeforbuddet har skabt en meget bedre luftkvalitet på alle arbejdspladser. Det er den største indeklimaforbedring, som nogensinde er gennemført, og ændringen skete fra den ene dag til den næste. Nu behøver ventilationsanlæggene fx ikke længere at kører på højeste ydelse, så rygeforbuddet er indirekte med til at fjerne bivirkninger som kulde og træk. Anlæggene skal heller ikke fjerne røg efter arbejdstiden, det sparer yderligere energi. Vi har fået computere og apparater på arbejdspladserne og glasbyggeri ses oftere i bybilledet. Temperaturen i bygningen varierer meget mere i dag end fx for 30 år siden. Mange steder er temperaturen den største indeklimaudfordring. Vi skal have styr på temperaturen fremover gennem vores indeklimamålsætning. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

4 STRATEGI I ENERGIRIGTIGDRIFT Vi skal udnytte indeklimatolerancerne så flest mulige brugere og medarbejdere er tilfredse med indeklimaet. Når bygningen ikke bruges, er der heller ingen indeklimakrav. I den periode kan vi sænke energiforbruget, bare vi overholder indeklimakravene, når brugerne møder op i bygningen. Der er ingen krav til indeklima i lokaler uden faste arbejdspladser, hvor opholdstiden er lille. Her kan energiforbruget sænkes. Når indeklimakravene er opfyldt, så behøver vi ikke at tilføre energi. Et eksempel er om sommeren, hvor der er varmt nok, her bør cirkulationspumperne slukkes. Der kan opstå fejl på vores anlæg, som øger energiforbruget og forringer indeklimaet. Det opdages gennem tjek og stoppes omgående. Alle tiltagene i Energirigtigdrift har tilbagebetalingstider under 1 år, og vi gør det selv. Der er beskrevet mere end 20 mulige tiltag i Energirigtigdrift og udgiften finansieres over driftsbudgettet. Besparelsen er tjent hjem under 1 år, nogle tiltag er tjent hjem på få dage. Alle bygninger har varme-, lys- og brugsvandsanlæg. Energirigtigdrift har fokus på de eksisterende anlæg herunder mekanisk ventilation. Det energifrås, som ikke forbedrer indeklimaet, fjernes gennem Energirigtigdrift. TILBAGEBETALINGSTIDER Der er andre tiltag, som er en god investering med en tilbagebetalingstid på 1-3 år. De er bare ikke gode nok til at driftsbudgettet kan finansierer udgiften. Det er en investering som må tages af en anden økonomisk pulje. Når tilbagebetalingstiden er 4 år eller mere, så er afkastet relativt lille. Disse tiltag gennemføres ved driftsskift eller renoveringer. Det kan her betale sig at investerer i den rigtige energiløsning, det er den lille ekstra investering som giver energibesparelsen. Herved giver den lille ekstra investering et godt afkast. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

5 2. INDEKLIMAMÅLSÆTNING HVORFOR? Der skal foreligge en indeklimamålsætning, som driften kører efter. Denne målsætning skal fastlægges af ledelsen. Når målsætningen mangler kører anlæggene mere eller mindre vilkårligt, og energiforbruget stiger og tilfredsheden med indeklimaet falder. Når indeklimamålsætningen foreligger, så kan driftsændringerne starte, hvor målet i sidste ende er Energirigtigdrift. I ENERGIRIGTIGDRIFT BRUGES INDEKLIMATOLERANCERNE TIL AT OPNÅ DET BEDST MULIGE INDEKLIMA Der styres efter at flest mulige er tilfredse, når der er indeklimakrav. Hvis indeklimakrav kan opfyldes uden anlægsdrift, så slukkes der for anlæggene. Et eksempel er at lyset slukkes, når solen skinner. Der styres efter så lavt energiforbrug som muligt, når der ikke er indeklimakrav. Klager over indeklimamålsætningen rettes til lederen af bygningen. Pedellen måler indeklimaet i det lokale, hvor der klages. Der handles hvis muligt når målsætningen ikke er opfyldt. VARMEANLÆG Morgentemperaturen skal være den lavest mulige acceptable værdi, så temperaturen kan stige 3-4 C i arbejdstiden uden at tilfredsheden falder. Denne strategi sikrer indeklimaet forår og efterår på dage hvor solen skinner. Temperaturen fastlægges efter den typiske brugers aktivitetsniveauet og beklædning. Hvis en bruger afviger fra den typiske dresscode og synes temperaturen er generende, så opfordres vedkommende til hensigtsmæssig dresscode. LYSANLÆG OG APPARATER Slukkes når brugere og medarbejdere går hjem. Om sommeren sænker det fx kølebehovet i bygningen. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

6 VENTILATIONSANLÆG MED INDBLÆSNING OG UDSUGNING Ventilationsanlæg skal standses når driften ikke er påkrævet af hensyn til indeklimaet. 50 % reglen kan anvendes til fastlæggelse af driftstider (50%-reglen går ud på at ventilationsanlæggene først startes, når 50% af personalet er mødt på arbejde se nærmere under ventilationsafsnittet). Indblæsningstemperaturen er 1 C under den valgte morgentemperatur for at sikre en god opblanding i lokalerne. Fx anvendes en indblæsningstemperatur på 19 C hvis morgentemperaturen i lokalet er valgt til 20 C. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

7 3. VENTILATIONSANLÆG INDEKLIMA I enhver bygning er de termiske (temperaturer) og atmosfæriske (frisk luft) indeklimafaktorer afgørende for brugernes velbefindende. INDEKLIMA HANDLER OM MENNESKER, DEM SOM BRUGER BYGNINGEN Brugeroplevelse er normalt en god indikator på om indeklimaet er godt eller dårligt, og kan dermed bl.a. fortælle hvor mange der er tilfredse/utilfredse med at være i lokalerne, og hvor problemerne er. Træk er det som hurtigst påvirker kroppen. Uhensigtsmæssige temperaturer er det hyppigste problem på arbejdspladser. Luftkvaliteten får ofte skylden, når folk af andre årsager føler ubehag. Uhensigtsmæssig tøjbeklædning giver ubehag. INDEKLIMAMÅLSÆTNING ER EN FORDEL Hvis der ikke er en målsætning, så løses problemerne ikke. Flest er tilfredse, når der styres efter målsætning. Antallet af problemer falder væsentligt. Det går hurtigt med at løse problemerne. Der handles, når der er klages. MÅLSÆTNING FOR TERMISK INDEKLIMA Vi ønsker en morgentemperatur i lokalerne på 20 C om vinteren og 23 C om sommeren. Hvor børn leger ønskes en lavere temperatur. Vi styrer efter at flest er tilfredse, men bemærk at det ikke altid er muligt, uanset hvorledes man indretter indeklimaet, at gøre alle tilfredse. Indeklimakvaliteten inddeles i kategorier A, B eller C. A er bedst, C er acceptabelt og B er fornuftigt (se beskrivelserne af indeklimakategorierne i skema på næste side). Inde i lokalerne har vi en målsætning om kategori B, ude ved facaderne en målsætning om kategori C. Det er vores beklædning, som afgør om temperaturen opleves for koldt eller for varmt. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

8 Vi styrer efter at medarbejderne og brugerne har en beklædning, som svarer til clo værdi på 1-1,2 om vinteren og en clo værdi på 0,5 om sommeren (clo er et mål for påklædning se næste side). Jo tættere vi er på målsætningen for morgentemperaturen, des flere er tilfredse. Specielt forår og efterår på solskinsdage, hvor temperaturen sidst på dagen kan være steget 3-4 C. Det er variationen af temperaturen i arbejdstiden, som afgør kategorien for det termiske indeklima. Sammenhæng mellem kategori og temperatur for voksne Kategori Vinter Sommer C C A ± 1 [21;23] ± 1 [23,5;25,5] B ± 2 [20;24] ± 1,5 [23;26] C ±3 [19;25] ± 2,5 [22;27] Den lave temperatur i parenteserne er den ønskede temperatur om morgenen. De opfyldes om vinteren, hvis der måles 20 C midt i lokalet. De varme forårsdage må temperaturen helst ikke overstige 25 C en meter fra facaden. Hvis morgentemperaturen er over 20 C om morgenen, så vil de høje temperaturer sidst på dagen på varme forårsdage blive for høje. Fra juni til september aflæses temperaturen i sommer kolonnen. Sammenhæng mellem kategori og temperatur hvor børn leger Kategori Vinter Sommer C C A ± 1 [19;21] ± 1 [22½;24½] B ± 2½ [17½;22½] ± 2 [21½;25½] C ±3½ [16½;23½] ± 2,5 [21;26] De lavere temperaturer skyldes et større aktivitetsniveau. Den lave temperatur i parenteserne er den ønskede temperatur om morgenen. De opfyldes om vinteren hvis der måles ca. 18 C midt i lokalet. De varme forårsdage må temperaturen helst ikke overstige 23,5 C, en meter fra facaden. Hvis temperaturen er over 18 C om morgenen, så vil temperaturen sidst på TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

9 dagen på varme forårsdage blive for høj. Fra juni til september aflæses temperaturen i sommer kolonnen i skemaerne på foregående side. BEKLÆDNING, CLO VÆRDI Vi styrer vores anlæg efter at brugerne har følgende beklædning om vinter, som svarer til clo værdi på 1: Undertøj med korte ærmer og ben, skjorte, bukser, bluse, sokker og sko. Det er hensigtsmæssigt at blusen kan tages af de dage hvor temperaturen stiger. Vi styrer vores anlæg efter at brugerne har følgende beklædning om sommeren, som svarer til clo værdi på 0,5: Underbukser, skjorte med korte ærmer, lette bukser, tynde strømper og sko. LUFTKVALITET HVAD ER LUFTKVALITET Luftkvalitet handler om kemi i luften. Som hovedregel afslører lugte om der er kemiske stoffer i luften (fx afgasning fra bygningsoverflader og interiør). Ingen eller svag lugt betyder typisk, at koncentrationerne af kemikalier er så lille, at det ikke påvirker kvaliteten af indeklimaet. CO 2 koncentrationen i luften er en indikator for, om der er tilstrækkelig ventilation i et lokale. Der er god luftkvalitet, når CO 2 koncentrationen er lav, og der kun er en svag eller slet ingen lugt. HVAD ER CO 2 OG AFGASNINGER Baggrundsviden om luftkvaliteten Mennesker udånder CO 2. Jo større aktivitet, des større er udåndingen af CO 2. Der er undersøgelser som har fastlagt sammenhængen mellem CO 2 -koncentration i luften og ventilationsbehov. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

10 Der er et naturligt indhold af CO 2 ude i det fri, som er omkring 400 ppm. Afgasninger fra materialer skyldes, at der er et overskud kemiske stoffer, som ikke er i balance med omgivelserne. Nye materialer lugter meget i starten og afgasningen er stor. Det aftager indenfor uger eller måneder. Når afgasningslugten er svag eller helt væk inde i lokalet, er der sikkerhed for at afgasningen er blevet ubetydelig. MÅLSÆTNINGEN FOR LUFTKVALITET Vi ønsker en stigning under 660 ppm i CO 2 -koncentrationen. Stigningen er forskellen mellem uden- og indendørs koncentrationen. Er denne værdi under 460 ppm er luftkvaliteten rigtig godt. En og to mandskontorer har ofte god luftkvalitet, blot døren står åben. Målsætningen inddeles i kategorier A, B eller C. A er bedst, C er acceptabelt og B er fornuftigt. Sammenhæng mellem kategori og stigning i CO 2 Kategori Stigning i CO 2 [ppm] A 460 B 660 C 1190 Der er ca. 400 ppm i udeluft. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

11 HVAD SKAL VURDERES OG MÅLES I FORHOLD TIL LUFTKVALITET? De væsentligste parametre i forhold til indeklimaet er lugt og CO 2. CO 2 -koncentrationen er højest sidst på dagen. CO 2 -koncentrationen i et lokale er et mål for personbelastningen af lokalet. Stigningen under 660: Luftkvaliteten er i orden. Stigningen omkring 460: Luftkvaliteten er god. Stigningen under 460: Luftkvaliteten er rigtig god, og det er et tegn på at luftskiftet er unødvendig stort. Luftmængderne kan muligvis reduceres. HVOR STORE LUFTMÆNGDER ER DER BEHOV FOR I kategori A er der behov for 10 l/s pr. person. Ved kategori B er der behov for 7 l/s. 1 l/s svarer til 3,6 m 3 /time. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

12 Sammenhæng mellem CO 2 og ventilationen Udskillelsen af CO 2 fra en person afhænger især af intensiteten af det fysiske arbejde, som en person udfører. I nedenstående skema er angivet sammenhængen mellem CO 2 - stigningen i et lokale og tilførslen af frisk luft målt i liter pr sekund pr person ved stillesiddende arbejde. Kategori Stigning i CO 2 Ventilation [ppm] [l/s pr. person] C B A Bedre end A Bedre end A Bedre end A Eksempel: Hvis stigningen i CO 2 i et lokale er målt til 300 ppm, så ventileres der 100 % mere end der foreskrives i bygningsreglementet. Derfor kan luftmængden sandsynligvis reduceres. DEN INDBLÆSTE LUFT SKAL OPBLANDES I RUMMET Den friske luft skal tilføres ned i opholdszonen og må ikke blive hængende under loftet. Luften skal føres ned til opholdszonen uden trækgener. Ved høje indblæsningstemperaturer forbliver den friske luft under loftet. Indblæsningstemperaturen bør være 1 C under ønsket morgentemperatur. Luften strømmer ofte ud under loftet og falder ned, når luftstrømmen brydes. Luftstrømmen brydes af kanter på fx 10 cm, eller når den møder en anden luftstrøm. SPØRGSMÅL VEDRØRENDE AKTUEL LUFTKVALITET Luftkvaliteten har betydning for energibesparelser og fremtidig drift Er der god opblanding i lokalet? CO 2 målinger viser kategori A, B eller C? Er der ingen eller svag lugt? Er der god luftkvalitet og kan opblandingen forbedres? Kan luftmængder reduceres? Skal indblæsningstemperaturen sænkes? Kan drifttider ændres? TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

13 GIVER KONKLUSIONEN PÅ LUFTKVALITET ANLEDNING TIL ÆNDRING AF VENTILATIONSDRIFTEN Hvis ja er der væsentlige energibesparelser. Jo flere ændringer des større besparelser. Ændrer luftmængden? Ændre indblæsningstemperatur? Ændre drifttider for ventilationen? VENTILATIONSANLÆG HVORFOR VENTILATION Der skal være en god luftkvalitet, når mange mennesker opholder sig i bygningen. Mekanisk ventilation kan sikre en behovsstyret tilførsel af frisk luft uden fx trækgener. Mekanisk ventilation er en energirigtig løsning, når der er behov for meget frisk luft. VENTILATIONSANLÆG Der er mange typer luftanlæg: Udsugningsanlæg, som typisk findes ved toiletter og køkkener. Almindelige ventilationsanlæg med indblæsning og udsugning. Recirkuleringsanlæg, som typisk findes i idrætshaller. VENTILATIONSANLÆG, KUN UDSUGNING Der er mange udsugningsanlæg i kommunens bygninger, og for disse anlæg gælder det at: De skal sikre et luftskifte på fx toiletter. De skal danne undertryk, så lugt ikke spredes. Erstatningsluften kommer ind i lokalet gennem huller, sprækker, dørpartier o.lign. De kører ofte hele døgnet, men kan afbrydes. De bruger meget energi. VENTILATIONSANLÆG, INDBLÆSNING OG UDSUGNING I mange arbejdslokaler er der ventilationsanlæg med såvel udsugning som indblæsning af luft. For disse anlæg som sikre luftkvaliteten i lokalerne gælder det typisk at: Der indblæses med en temperatur på 1 C under ønsket morgentemperatur i fyringssæsonen. Luften indblæses typisk fra loftet som opblandes i lokalet. Der er forskellig indblæsningsformer. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

14 HVORDAN ER ET ANLÆG OPBYGGET Ventilationsanlæg er et system, som transporterer og fordeler luften i bygningen. Et ventilationsanlæg består typisk af følgende delelementer: Armaturer i lokalet, hvor luften kommer ind eller suges ud. Aggregat, enten på loftet eller i kælderen, som al luft går igennem. Luften strømmer i kanalerne i bygningen mellem aggregat og armaturer. Spjæld, som regulerer luftmængderne. Lyddæmpere, som dæmper støjen fra anlægget. Ventilationsaggregat KOMPONENTER I ET AGGREGAT Komponenter i aggregatet tilfører luften energi, så vi ubemærket får tilført frisk luft. To ventilatorer i aggregatet sørger for at luften indblæses og udsuges. Filtre, som beskytter anlægget og opsamler luftpartikler. Varmegenvinder, som overfører energi fra den varme brugte luft til den kolde friske luft. Varmeflade, som opvarmer den friske luft til fx 19 C i fyringssæsonen. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

15 Afkast Spjæld Indblæsningsventilator Udsugningsventilator Indblæsning Køleflade Varmeflade Indtag Spjæld Filter Filter Udsugning By-passspjæld By-passspjæld Krydsvarmeveksler Ventilationsanlæg med krydsvarmeveksler ENERGIBESPARELSER HVOR KAN DER SPARES ENERGI NÅR DER ER FOKUS PÅ VENTILATION? Der er 5 parametre, som giver energibesparelser. De vedrører alle driften og gennemføres ved justeringer eller ombygninger på selve aggregatet. Ændrer luftmængder. Ændre indblæsningstemperatur. Ændre drifttider for ventilationen. Montere varmegenvindere, hvis den ikke findes. Udskiftning af ineffektive ventilatorer eller varmegenvindere. LUFTMÆNGDER Hvis der er mulighed for at sænke luftmængderne, bør det gøres. Luftmængder har stor betydning for elforbruget. Hvis luftmængden nedsættes 20 % reduceres elforbruget med 50 %. Ved 10 % nedsættes elforbruget med 30 %. Varmeforbruget reduceres proportionalt med luftmængderne. Hvis luftmængden nedsættes 10 %, så spares der 10 % på varmeforbruget. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

16 INDBLÆSNINGSTEMPERATUR Indblæsningstemperaturen bør være 1 C under ønsket morgentemperatur. Hvor børn leger bør den være 17 C når morgentemperaturen i lokalet er 18 C. Kontor og skoler bør den være 19 C når morgentemperaturen i lokalet er 20 C. Hvis indblæsningstemperaturen er højere, bør den sænkes. Der er bedre opblanding i lokalet, når indblæsningstemperaturen er korrekt. Hvis temperaturen kan sænkes 1 C, falder varmeforbruget med 20 %. Det er dyrt at kører med for høj indblæsningstemperatur. Det medfører endvidere at luftkvaliteten i lokalet forringes. DRIFTTIDER Ventilationsanlæg sikrer frisk luft, der er selvfølgelig behov for frisk luft i arbejdstiden, men ikke udenfor arbejdstid. Den første person, som møder på arbejdet, kan ikke forringe luftkvaliteten nævneværdigt i en bygning, det kan de næste få personer heller ikke. Derfor kan man anvende den strategi at starte ventilationen når 50 % er mødt på arbejdet og stoppe den igen, når 50 % igen har forladt bygningen dette kaldes 50 %-reglen. Hvis der er svag eller ingen lugt om morgenen er luftkvaliteten god. Starttidspunktet for ventilatorerne er når 50 % er mødt på arbejdet. Ventilatorerne standses igen når 50 % af personalet har forladt bygningen. Hvis der lugter om morgenen, start ½ time før mødetidspunkt, fx kl Ventilatorerne holdes standset efter arbejdstid og frem til næste morgen. VENT FRÅS Vent frås er, når et anlæg kører uden for arbejdstid i fyringssæsonen. Når ventilationen kører køles bygningen og det presser varmeanlægget til at producere mere varme. Ventilation kører, men der er ingen mennesker til stede. Ventilatorer kører unødigt. Varmefladen i aggregatet opvarmer frisk kold udeluft, ofte flere tons i timen Den indblæste luft skal opvarmes til rumtemperatur ude i lokalerne og radiatorerne skal afgive mere varme for at holde ønsket temperatur VARMEGENVINDERE Denne enhed overfører energi fra den varme brugte luft til den friske kolde udeluft. Varmegenvindere reducere varmebehovet med op til 70 % i et ventilationsanlæg. Bør næsten altid være monteret i et ventilationsanlæg med indblæsning og udsugning. Varmeregningen på anlægget kan reduceres med typisk kwh pr år ved varmegenvinding. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

17 VENTILATORER Ventilatorer flytter luft rundt i bygningen, typisk flere tons hver time. Der er stor luftmodstand i et helt ventilationsanlæg. Modstanden falder meget, hvis luftmængden reduceres en smule. HANDLINGSPLAN REGISTRERING/TJEK Hvornår starter og stopper ventilationsanlægget (drifttiden)? Hvornår er 50 % af brugerne ankommet i bygningen (brugstiden)? Hvornår har 50 % af brugerne forladt bygningen (brugstiden)? Hvad er indblæsningstemperaturen i lokalerne? TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

18 EKSEMPEL PÅ BESPARELSE Jo flere parametre som ændres, des større er besparelsen. Eksempel: Indblæsningstemperaturen sænkes med 1 C. Giver 20 % på varmen. Drifttiden reduceres fra 10 til 8 timer. Giver 20 % på både el og varme. Luftmængden reduceres 10 %. Giver 30 % på el og 10 % på varmen. Nyt elforbrug: (1-0,2)(1-0,3) = 0,56 = 56 % af den gamle el forbrug. Nye varmeforbrug: (1-0,2)(1-0,2)(1-0,1) = 0,58 = 58 % af det gamle varmeforbrug. Det gør vi selv (indblæsning og udsugning) 1. Sæt driftstiden efter 50 % reglen. 2. Indblæsningstemperatur 1 C under ønsket morgentemperatur i fyringssæsonen. 3. Luftmængder sænkes hvis muligt, fx for motorer med 2 hastigheder. Eller for CTS anlæg, hvor der er setpunkt for CO 2. En fornuftig værdi er 1000 ppm 4. Tjek i fyringssæsonen ved inspektion at: a. Bypass er lukket om vinteren ved krydsveksler b. Tjek at roterende veksler kører 10 omdrejninger i minuttet c. Anlægget starter og stopper på det rigtige tidspunkt d. Indblæsningstemperaturen er 1 C under ønsket morgentemperatur i lokalerne. Mål det. e. Spjæld til afkast og indtag lukker når anlægget stopper. Forebygger frostskader. f. Få målt om der er luftbalance. Hvis der er ubalance, så få det rettet. Det sænker varmeforbruget i bygningen. SKOLEIDRÆTSHALLER, VARMLUFTANLÆG 1. Tjek om hallen opvarmes ved recirkulering eller udeluft. Hvis udeluft spjældet står åbent, så luk det for så opvarmes bygningen ved kold udeluft. Det er dyrt og spild af energi. 2. Stop ventilationsanlægget når fyringssæsonen er slut. Start den igen når morgentemperaturen falder til under 16 C. 3. Den optimale temperatur i skolens haller er i øvrigt 16 C i forhold til brugerne. Ikke aktive tilskuer skal bærer overtøj ved denne temperatur. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

19 4. VARMEANLÆG HVORFOR VARMEANLÆG I BYGNINGER Der skal opretholdes en temperatur om vinteren, som tilfredsstiller så mange brugere som muligt. Der er krav og målsætninger til det termiske indeklima. Der er behov for varmt brugs vand, som er bakteriefrit, i bygningen. INDEKLIMA, HVOR FLEST ER TILFREDSE Temperaturen stiger på vores arbejdspladser fordi varmebelastningen er stor. Der er fx kommet computere, flere apparater, storrumskontor og glasbyggeri. Det har ikke altid været sådan, men det er situationen i dag. Hvis morgentemperaturen er indstillet rigtigt så kan temperaturen stige 3-4 C i arbejdstiden uden at tilfredsheden blandt brugerne falder. Om vinteren skal temperaturen ligge i mellem C på kontor, skoler og lignende. Hvis termostaterne er indstillet efter 20 C, så er morgentemperaturen også 20 C. Så kan temperaturen stige 4 C. Det er specielt vigtigt at udnytte dette princip forår og efterår, hvor solen ofte skinner. I lokaler, hvor børn leger, er den anbefalede morgentemperatur 18 C. Den maksimale temperatur stigning sker forår og efterår. Hvis temperaturstigningen i arbejdstiden er mere end 3 C, så vil en for høj morgentemperatur blive oplevet som et stigende problem i løbet af arbejdsdagen. Termostater må ikke justeres op og ned. De skal stå på den værdi som giver den ønskede morgentemperatur. Hvis indstillingen justeres op, så afgiver radiatoren varme selvom der er varmt nok og derved stiger temperatur på varme dage til en kritisk værdi over 24 C. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

20 Forsyningsanlæg Fjernvarme Forbrugsanlæg Brugsvand kv Radiatoranlæg Termisk indeklima ho1/hk Opbygning af varmeanlæg TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

21 RADIATORER OG TERMOSTATVENTILER En radiator og dens ventil regulerer temperaturen i lokalet Der tilføres varmt vand i toppen af radiatoren og vandet løber ud i bunden. Termostatventilen åbner for det varme vand, hvis temperaturen i lokalet bliver for lav. Indstillingen af termostatventilen har betydning for, hvornår radiatoren afgiver varme. Radiatortermostatventil ENERGIBESPARELSER LOKALER/RUM Tiltag ude i lokalerne, som kan reducere energiforbruget. Der er potentiale for energibesparelser hvis: den aktuelle rumtemperatur om morgenen er højere end anbefalet morgentemperatur radiatorerne kun er varme i toppen der er samme ønskede rumtemperatur hele døgnet den ønskede rumtemperatur kan holdes i alle lokaler TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

22 HANDLINGSPLAN Først fokuseres der på lokalerne og dernæst på fyrrummet. HANDLING VEDRØRENDE LOKALET Termostatventilerne skal være indstillet ens i det samme lokale og justeres ned til 20 C. Hvor børn leger til 18 C. Defekte termostater udskiftes. Sænk varmekurven en smule ad gangen indtil der er lokaler, som ikke kan opretholde den ønskede temperatur. Disse lokaler kaldes de kolde lokaler. Natsænk i weekenden, hvis bygningen ikke anvendes. NATSÆNKNING I WEEKENDEN Sænk temperaturen i weekenden, hvis bygningen ikke anvendes. Når der ikke er brugere tilstede, så er der heller ingen indeklimakrav. Der kan ofte spares 5-10 % på bygningsdriften ved natsænkning i weekenden og ferier. Fremløbstemperaturen til radiatorerne sænkes i weekenden, så varmetilførslen bliver utilstrækkelig. Så falder temperaturen i lokalerne og varmetabet mindskes. Der er mange bygninger, hvor fremløbstemperaturen sænkes med en fast værdi, fx 10 C, når der er natsænkning. Herved falder temperaturen i bygningen. Forår og efterår kan cirkulationspumpen afbrydes på varme weekender, det giver en større besparelse. Muligheden afhænger af vejrprognosen for weekenden, men ofte er metoden mulig i maj, juni samt september og oktober måned. Det er vigtigt at overholde sin indeklimamålsætning, så mandag morgen skal temperaturen være tilbage på den ønskede morgentemperatur. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

23 KOLDE LOKALER Når vi sænker varmekurven, så mindskes rørtabet. Alle varme rør afgiver varme, jo højere temperaturen er des større er varmetabet. Tjek de kolde lokaler. Kan der ske forbedringer så det kolde lokale bliver til et lokale, som kan opretholde den ønskede morgentemperatur. Er der utætte vinduer, som kan tætnes? Er der uisolerede konstruktioner, som bør isoleres? Er radiatoren stor nok? Er vandtilførslen til radiatoren stor nok? FOR VARME LOKALER Der er lokaler, hvor der er problemer med varmen. Det kan ske hvis der mange meter varme rør, som føres gennem lokalet. Hvis der er en stor unødig varmeafgivelse fra varme rør medfører det at temperaturen ikke kan styres og den stiger. Det forringer det termiske indeklima og flere vil opleve ubehag i arbejdstiden. Løsningen er at isolere de varme rør i lokalet. BRUGSVAND Der er krav om hurtigt adgang til varmt vand i brugstiden. I større bygninger er der monteret en cirkulationspumpe i systemet, så der hele tiden er varmt vand i cirkulationsledningen ude ved tappestederne. Afstanden mellem en vandhane og cirkulationsledningen skal være kort, så det varme vand hurtigt kan komme til hanerne. Cirkulationsledningen skal altid være isoleret, ellers er der et stort varmetab. Varmtvandsbeholderen har indbygget en spiral, som enten er koblet på centralvarmesystemet eller direkte på fjernvarmenettet. Det varme vand i spiralen opvarmer vandet i beholderen. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

24 I bunden af beholderen tilføres der koldt vand, når der tappes varmt vand fra en vandhane. I toppen af beholderen løber vandet ud i cirkulationsledningen og det varme vand kommer retur i det øvre område af beholderen. Brugsvand T T T Veksler Føler T Dæksel T Kv ho2/hk Principskitse af brugsvandsinstallation ENERGIBESPARELSER VARMTVANDSBEHOLDER Der er potentiale for energibesparelse hvis: der er uisolerede rør, ventiler og beholder der er en temperatur over 55 C i beholderen TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

25 HANDLINGSPLAN VEDR. BRUGSVAND Uisolerede rør, ventiler og beholder skal isoleres. Er beholdertemperatur over 55 C og returtemperaturen over 50 C, så kan beholdertemperaturen sænkes. Er der temperaturen på det varme vand i hanerne OK? Varmtvandsanlægget er inddelt i zoner, som hver har en indreguleringsventil. Hvis fx kimtallet er for stor i en zone, så er årsagen ofte at indreguleringsventilen for zonen sænker vandmængden for meget og derved kan temperaturen ikke holdes i pågældende zone. FORSYNINGSANLÆG Der er flere typer anlæg, men her nævnes specielt fjernvarme: Veksleren overfører energi fra fjernvarmenettet til centralvarmeanlægget Jo lavere vandtemperaturen er for returvandet til fjernvarmeværket, des bedre er effektiviteten Typisk udeklimastyring. Der er afkølingskontrol. I mange systemer kan varmekurve mm indstilles fra et CTS anlæg TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

26 Varmeveksler Der er potentiale for energibesparelser hvis: fyrrummet er varmt uisolerede rør uisolerede ventiler og andre varme dele i fyrrummet fremløbstemperaturen kan sænkes cirkulationspumpen og afspærringsventiler, i sommerperioden, ikke er lukkede fyrrummet er varmt om sommeren, da er anlægget ikke afbrudt TJEK FYRRUMMET Hvis der kan siges ja til et eller flere af punkterne, så kan der spares energi. Der er for varmt i fyrrummet. Anlægget er ikke afbrudt om sommeren. Der er uisolerede rør, beholder eller komponenter i fyrrummet. Kører cirkulationspumpen til varmeanlægget om sommeren. Er der en lille afkøling over varmeveksleren for fjernvarmen. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

27 HANDLINGSPLAN FOR FYRRUMMET Isoler alle varme komponenter i fyrrummet. Isoler de varme cirkulations rør, hvor rør isoleringen er aftaget efter fx reparationer. Er varmekurven sænket? Er kolde lokaler udbedret, så varmekurven kan sænkes yderligere. Kan natsænkningen i weekenden og ferier sænkes yderligere. Er cirkulationspumpen afbrudt om sommeren. EKSEMPLER En reduktion af rumtemperaturen med 1 C giver en besparelse på 7 % af det totale varmeforbrug. Varmetabet for et uisoleret rør er i gennemsnit 40 W/m. Det svarer fx til en 40 watts elpærer for hver meter varmt rør. Et isoleret varmt rør afgiver ca. 10 W/m. Hvis et varmt rør isoleres giver det en økonomisk besparelse på 150 kr. pr. m hvert år. Uisolerede rør og komponenter ved dampanlæg har et varmetab som er 5-10 gange større, fordi temperaturen er høj. Der er her en meget stor gevinst at hente, hvis det er uisolerede områder. Udskift radiatorventiler til termostatventiler, besparelse 20 % DET GØR VI SELV Morgentemperatur på 20 C om vinteren. Børneinstitutioner 18 C. Ens indstilling af radiatorventiler i samme lokale. Defekte ventiler udskiftes. Varme rør isoleres. Varme komponenter i fyrrum isoleres. Sænk varmekurven. Natsænkning i weekend og ferier. Varmtvandsbeholderens temperatur skal holdes på 55 C. Tjek fyrrummet om sommeren og tilse at anlægget er stoppet korrekt. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup