ENERGIRIGTIGDRIFT SKOLER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENERGIRIGTIGDRIFT SKOLER"

Transkript

1 ENERGIRIGTIGDRIFT SKOLER Københavns Kommune 2011

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. ENERGIRIGTIGDRIFT 2. INDEKLIMA - MÅLSÆTNING 3. VENTILATIONSANLÆG 4. VARMEANLÆG 5. BELYSNING 6. VANDBESPARELSER 7. KLIMASKÆRM OG INVESTERINGER 8. ENERGISTYRING OG ANSVARSOMRÅDE 9. KAMPAGNER 10. SAMLET TJEKLISTE DET GØR VI SELV TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

3 1. ENERGIRIGTIGDRIFT VI PÅTAGER OS ANSVARET Vi eksisterer også i fremtiden hvis omverdenen har brug for vores ydelse, det gælder uanset om vi er en privat eller offentlig virksomhed. Vi agerer ansvarsfuldt i dagligdagen i forhold til vores medborgere og kunder. Det er med til at opretholde vores fremtidige eksistens. Vi ønsker også at agere ansvarsfuldt i forhold til omverden og i forhold til vores kollegaer, derfor har vi fået en klimamålsætning og nu skal alle vores bygninger også have en indeklimamålsætning. KLIMA OG INDEKLIMA SAMLES I ENERGIRIGTIGDRIFT En klima- og indeklimamålsætning er tæt forbundet i praksis. Hovedparten af CO 2 udledningen skyldes indeklimakrav, fx skal der være lys når vi arbejder, 20 C om vinteren og luftkvaliteten skal være god. Vores klima- og indeklimamål samles derfor i en strategi, de kan løses sammen, men ikke hver for sig. Vi gør det gennem Energirigtigdrift. Vi har mange bygninger, hvor tingene fungere godt. Her skal der køres Energirigtigdrift, så vi kan nå vores klimamål samtidig med at flest mulige brugere og medarbejdere er tilfredse med indeklimaet. MEGET HAR ÆNDRET SIG PÅ INDEKLIMAFRONTEN Rygeforbuddet har skabt en meget bedre luftkvalitet på alle arbejdspladser. Det er den største indeklimaforbedring, som nogensinde er gennemført, og ændringen skete fra den ene dag til den næste. Nu behøver ventilationsanlæggene fx ikke længere at kører på højeste ydelse, så rygeforbuddet er indirekte med til at fjerne bivirkninger som kulde og træk. Anlæggene skal heller ikke fjerne røg efter arbejdstiden, det sparer yderligere energi. Vi har fået computere og apparater på arbejdspladserne og glasbyggeri ses oftere i bybilledet. Temperaturen i bygningen varierer meget mere i dag end fx for 30 år siden. Mange steder er temperaturen den største indeklimaudfordring. Vi skal have styr på temperaturen fremover gennem vores indeklimamålsætning. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

4 STRATEGI I ENERGIRIGTIGDRIFT Vi skal udnytte indeklimatolerancerne så flest mulige brugere og medarbejdere er tilfredse med indeklimaet. Når bygningen ikke bruges, er der heller ingen indeklimakrav. I den periode kan vi sænke energiforbruget, bare vi overholder indeklimakravene, når brugerne møder op i bygningen. Der er ingen krav til indeklima i lokaler uden faste arbejdspladser, hvor opholdstiden er lille. Her kan energiforbruget sænkes. Når indeklimakravene er opfyldt, så behøver vi ikke at tilføre energi. Et eksempel er om sommeren, hvor der er varmt nok, her bør cirkulationspumperne slukkes. Der kan opstå fejl på vores anlæg, som øger energiforbruget og forringer indeklimaet. Det opdages gennem tjek og stoppes omgående. Alle tiltagene i Energirigtigdrift har tilbagebetalingstider under 1 år, og vi gør det selv. Der er beskrevet mere end 20 mulige tiltag i Energirigtigdrift og udgiften finansieres over driftsbudgettet. Besparelsen er tjent hjem under 1 år, nogle tiltag er tjent hjem på få dage. Alle bygninger har varme-, lys- og brugsvandsanlæg. Energirigtigdrift har fokus på de eksisterende anlæg herunder mekanisk ventilation. Det energifrås, som ikke forbedrer indeklimaet, fjernes gennem Energirigtigdrift. TILBAGEBETALINGSTIDER Der er andre tiltag, som er en god investering med en tilbagebetalingstid på 1-3 år. De er bare ikke gode nok til at driftsbudgettet kan finansierer udgiften. Det er en investering som må tages af en anden økonomisk pulje. Når tilbagebetalingstiden er 4 år eller mere, så er afkastet relativt lille. Disse tiltag gennemføres ved driftsskift eller renoveringer. Det kan her betale sig at investerer i den rigtige energiløsning, det er den lille ekstra investering som giver energibesparelsen. Herved giver den lille ekstra investering et godt afkast. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

5 2. INDEKLIMAMÅLSÆTNING HVORFOR? Der skal foreligge en indeklimamålsætning, som driften kører efter. Denne målsætning skal fastlægges af ledelsen. Når målsætningen mangler kører anlæggene mere eller mindre vilkårligt, og energiforbruget stiger og tilfredsheden med indeklimaet falder. Når indeklimamålsætningen foreligger, så kan driftsændringerne starte, hvor målet i sidste ende er Energirigtigdrift. I ENERGIRIGTIGDRIFT BRUGES INDEKLIMATOLERANCERNE TIL AT OPNÅ DET BEDST MULIGE INDEKLIMA Der styres efter at flest mulige er tilfredse, når der er indeklimakrav. Hvis indeklimakrav kan opfyldes uden anlægsdrift, så slukkes der for anlæggene. Et eksempel er at lyset slukkes, når solen skinner. Der styres efter så lavt energiforbrug som muligt, når der ikke er indeklimakrav. Klager over indeklimamålsætningen rettes til lederen af bygningen. Pedellen måler indeklimaet i det lokale, hvor der klages. Der handles hvis muligt når målsætningen ikke er opfyldt. VARMEANLÆG Morgentemperaturen skal være den lavest mulige acceptable værdi, så temperaturen kan stige 3-4 C i arbejdstiden uden at tilfredsheden falder. Denne strategi sikrer indeklimaet forår og efterår på dage hvor solen skinner. Temperaturen fastlægges efter den typiske brugers aktivitetsniveauet og beklædning. Hvis en bruger afviger fra den typiske dresscode og synes temperaturen er generende, så opfordres vedkommende til hensigtsmæssig dresscode. LYSANLÆG OG APPARATER Slukkes når brugere og medarbejdere går hjem. Om sommeren sænker det fx kølebehovet i bygningen. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

6 VENTILATIONSANLÆG MED INDBLÆSNING OG UDSUGNING Ventilationsanlæg skal standses når driften ikke er påkrævet af hensyn til indeklimaet. 50 % reglen kan anvendes til fastlæggelse af driftstider (50%-reglen går ud på at ventilationsanlæggene først startes, når 50% af personalet er mødt på arbejde se nærmere under ventilationsafsnittet). Indblæsningstemperaturen er 1 C under den valgte morgentemperatur for at sikre en god opblanding i lokalerne. Fx anvendes en indblæsningstemperatur på 19 C hvis morgentemperaturen i lokalet er valgt til 20 C. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

7 3. VENTILATIONSANLÆG INDEKLIMA I enhver bygning er de termiske (temperaturer) og atmosfæriske (frisk luft) indeklimafaktorer afgørende for brugernes velbefindende. INDEKLIMA HANDLER OM MENNESKER, DEM SOM BRUGER BYGNINGEN Brugeroplevelse er normalt en god indikator på om indeklimaet er godt eller dårligt, og kan dermed bl.a. fortælle hvor mange der er tilfredse/utilfredse med at være i lokalerne, og hvor problemerne er. Træk er det som hurtigst påvirker kroppen. Uhensigtsmæssige temperaturer er det hyppigste problem på arbejdspladser. Luftkvaliteten får ofte skylden, når folk af andre årsager føler ubehag. Uhensigtsmæssig tøjbeklædning giver ubehag. INDEKLIMAMÅLSÆTNING ER EN FORDEL Hvis der ikke er en målsætning, så løses problemerne ikke. Flest er tilfredse, når der styres efter målsætning. Antallet af problemer falder væsentligt. Det går hurtigt med at løse problemerne. Der handles, når der er klages. MÅLSÆTNING FOR TERMISK INDEKLIMA Vi ønsker en morgentemperatur i lokalerne på 20 C om vinteren og 23 C om sommeren. Hvor børn leger ønskes en lavere temperatur. Vi styrer efter at flest er tilfredse, men bemærk at det ikke altid er muligt, uanset hvorledes man indretter indeklimaet, at gøre alle tilfredse. Indeklimakvaliteten inddeles i kategorier A, B eller C. A er bedst, C er acceptabelt og B er fornuftigt (se beskrivelserne af indeklimakategorierne i skema på næste side). Inde i lokalerne har vi en målsætning om kategori B, ude ved facaderne en målsætning om kategori C. Det er vores beklædning, som afgør om temperaturen opleves for koldt eller for varmt. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

8 Vi styrer efter at medarbejderne og brugerne har en beklædning, som svarer til clo værdi på 1-1,2 om vinteren og en clo værdi på 0,5 om sommeren (clo er et mål for påklædning se næste side). Jo tættere vi er på målsætningen for morgentemperaturen, des flere er tilfredse. Specielt forår og efterår på solskinsdage, hvor temperaturen sidst på dagen kan være steget 3-4 C. Det er variationen af temperaturen i arbejdstiden, som afgør kategorien for det termiske indeklima. Sammenhæng mellem kategori og temperatur for voksne Kategori Vinter Sommer C C A ± 1 [21;23] ± 1 [23,5;25,5] B ± 2 [20;24] ± 1,5 [23;26] C ±3 [19;25] ± 2,5 [22;27] Den lave temperatur i parenteserne er den ønskede temperatur om morgenen. De opfyldes om vinteren, hvis der måles 20 C midt i lokalet. De varme forårsdage må temperaturen helst ikke overstige 25 C en meter fra facaden. Hvis morgentemperaturen er over 20 C om morgenen, så vil de høje temperaturer sidst på dagen på varme forårsdage blive for høje. Fra juni til september aflæses temperaturen i sommer kolonnen. Sammenhæng mellem kategori og temperatur hvor børn leger Kategori Vinter Sommer C C A ± 1 [19;21] ± 1 [22½;24½] B ± 2½ [17½;22½] ± 2 [21½;25½] C ±3½ [16½;23½] ± 2,5 [21;26] De lavere temperaturer skyldes et større aktivitetsniveau. Den lave temperatur i parenteserne er den ønskede temperatur om morgenen. De opfyldes om vinteren hvis der måles ca. 18 C midt i lokalet. De varme forårsdage må temperaturen helst ikke overstige 23,5 C, en meter fra facaden. Hvis temperaturen er over 18 C om morgenen, så vil temperaturen sidst på TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

9 dagen på varme forårsdage blive for høj. Fra juni til september aflæses temperaturen i sommer kolonnen i skemaerne på foregående side. BEKLÆDNING, CLO VÆRDI Vi styrer vores anlæg efter at brugerne har følgende beklædning om vinter, som svarer til clo værdi på 1: Undertøj med korte ærmer og ben, skjorte, bukser, bluse, sokker og sko. Det er hensigtsmæssigt at blusen kan tages af de dage hvor temperaturen stiger. Vi styrer vores anlæg efter at brugerne har følgende beklædning om sommeren, som svarer til clo værdi på 0,5: Underbukser, skjorte med korte ærmer, lette bukser, tynde strømper og sko. LUFTKVALITET HVAD ER LUFTKVALITET Luftkvalitet handler om kemi i luften. Som hovedregel afslører lugte om der er kemiske stoffer i luften (fx afgasning fra bygningsoverflader og interiør). Ingen eller svag lugt betyder typisk, at koncentrationerne af kemikalier er så lille, at det ikke påvirker kvaliteten af indeklimaet. CO 2 koncentrationen i luften er en indikator for, om der er tilstrækkelig ventilation i et lokale. Der er god luftkvalitet, når CO 2 koncentrationen er lav, og der kun er en svag eller slet ingen lugt. HVAD ER CO 2 OG AFGASNINGER Baggrundsviden om luftkvaliteten Mennesker udånder CO 2. Jo større aktivitet, des større er udåndingen af CO 2. Der er undersøgelser som har fastlagt sammenhængen mellem CO 2 -koncentration i luften og ventilationsbehov. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

10 Der er et naturligt indhold af CO 2 ude i det fri, som er omkring 400 ppm. Afgasninger fra materialer skyldes, at der er et overskud kemiske stoffer, som ikke er i balance med omgivelserne. Nye materialer lugter meget i starten og afgasningen er stor. Det aftager indenfor uger eller måneder. Når afgasningslugten er svag eller helt væk inde i lokalet, er der sikkerhed for at afgasningen er blevet ubetydelig. MÅLSÆTNINGEN FOR LUFTKVALITET Vi ønsker en stigning under 660 ppm i CO 2 -koncentrationen. Stigningen er forskellen mellem uden- og indendørs koncentrationen. Er denne værdi under 460 ppm er luftkvaliteten rigtig godt. En og to mandskontorer har ofte god luftkvalitet, blot døren står åben. Målsætningen inddeles i kategorier A, B eller C. A er bedst, C er acceptabelt og B er fornuftigt. Sammenhæng mellem kategori og stigning i CO 2 Kategori Stigning i CO 2 [ppm] A 460 B 660 C 1190 Der er ca. 400 ppm i udeluft. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

11 HVAD SKAL VURDERES OG MÅLES I FORHOLD TIL LUFTKVALITET? De væsentligste parametre i forhold til indeklimaet er lugt og CO 2. CO 2 -koncentrationen er højest sidst på dagen. CO 2 -koncentrationen i et lokale er et mål for personbelastningen af lokalet. Stigningen under 660: Luftkvaliteten er i orden. Stigningen omkring 460: Luftkvaliteten er god. Stigningen under 460: Luftkvaliteten er rigtig god, og det er et tegn på at luftskiftet er unødvendig stort. Luftmængderne kan muligvis reduceres. HVOR STORE LUFTMÆNGDER ER DER BEHOV FOR I kategori A er der behov for 10 l/s pr. person. Ved kategori B er der behov for 7 l/s. 1 l/s svarer til 3,6 m 3 /time. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

12 Sammenhæng mellem CO 2 og ventilationen Udskillelsen af CO 2 fra en person afhænger især af intensiteten af det fysiske arbejde, som en person udfører. I nedenstående skema er angivet sammenhængen mellem CO 2 - stigningen i et lokale og tilførslen af frisk luft målt i liter pr sekund pr person ved stillesiddende arbejde. Kategori Stigning i CO 2 Ventilation [ppm] [l/s pr. person] C B A Bedre end A Bedre end A Bedre end A Eksempel: Hvis stigningen i CO 2 i et lokale er målt til 300 ppm, så ventileres der 100 % mere end der foreskrives i bygningsreglementet. Derfor kan luftmængden sandsynligvis reduceres. DEN INDBLÆSTE LUFT SKAL OPBLANDES I RUMMET Den friske luft skal tilføres ned i opholdszonen og må ikke blive hængende under loftet. Luften skal føres ned til opholdszonen uden trækgener. Ved høje indblæsningstemperaturer forbliver den friske luft under loftet. Indblæsningstemperaturen bør være 1 C under ønsket morgentemperatur. Luften strømmer ofte ud under loftet og falder ned, når luftstrømmen brydes. Luftstrømmen brydes af kanter på fx 10 cm, eller når den møder en anden luftstrøm. SPØRGSMÅL VEDRØRENDE AKTUEL LUFTKVALITET Luftkvaliteten har betydning for energibesparelser og fremtidig drift Er der god opblanding i lokalet? CO 2 målinger viser kategori A, B eller C? Er der ingen eller svag lugt? Er der god luftkvalitet og kan opblandingen forbedres? Kan luftmængder reduceres? Skal indblæsningstemperaturen sænkes? Kan drifttider ændres? TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

13 GIVER KONKLUSIONEN PÅ LUFTKVALITET ANLEDNING TIL ÆNDRING AF VENTILATIONSDRIFTEN Hvis ja er der væsentlige energibesparelser. Jo flere ændringer des større besparelser. Ændrer luftmængden? Ændre indblæsningstemperatur? Ændre drifttider for ventilationen? VENTILATIONSANLÆG HVORFOR VENTILATION Der skal være en god luftkvalitet, når mange mennesker opholder sig i bygningen. Mekanisk ventilation kan sikre en behovsstyret tilførsel af frisk luft uden fx trækgener. Mekanisk ventilation er en energirigtig løsning, når der er behov for meget frisk luft. VENTILATIONSANLÆG Der er mange typer luftanlæg: Udsugningsanlæg, som typisk findes ved toiletter og køkkener. Almindelige ventilationsanlæg med indblæsning og udsugning. Recirkuleringsanlæg, som typisk findes i idrætshaller. VENTILATIONSANLÆG, KUN UDSUGNING Der er mange udsugningsanlæg i kommunens bygninger, og for disse anlæg gælder det at: De skal sikre et luftskifte på fx toiletter. De skal danne undertryk, så lugt ikke spredes. Erstatningsluften kommer ind i lokalet gennem huller, sprækker, dørpartier o.lign. De kører ofte hele døgnet, men kan afbrydes. De bruger meget energi. VENTILATIONSANLÆG, INDBLÆSNING OG UDSUGNING I mange arbejdslokaler er der ventilationsanlæg med såvel udsugning som indblæsning af luft. For disse anlæg som sikre luftkvaliteten i lokalerne gælder det typisk at: Der indblæses med en temperatur på 1 C under ønsket morgentemperatur i fyringssæsonen. Luften indblæses typisk fra loftet som opblandes i lokalet. Der er forskellig indblæsningsformer. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

14 HVORDAN ER ET ANLÆG OPBYGGET Ventilationsanlæg er et system, som transporterer og fordeler luften i bygningen. Et ventilationsanlæg består typisk af følgende delelementer: Armaturer i lokalet, hvor luften kommer ind eller suges ud. Aggregat, enten på loftet eller i kælderen, som al luft går igennem. Luften strømmer i kanalerne i bygningen mellem aggregat og armaturer. Spjæld, som regulerer luftmængderne. Lyddæmpere, som dæmper støjen fra anlægget. Ventilationsaggregat KOMPONENTER I ET AGGREGAT Komponenter i aggregatet tilfører luften energi, så vi ubemærket får tilført frisk luft. To ventilatorer i aggregatet sørger for at luften indblæses og udsuges. Filtre, som beskytter anlægget og opsamler luftpartikler. Varmegenvinder, som overfører energi fra den varme brugte luft til den kolde friske luft. Varmeflade, som opvarmer den friske luft til fx 19 C i fyringssæsonen. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

15 Afkast Spjæld Indblæsningsventilator Udsugningsventilator Indblæsning Køleflade Varmeflade Indtag Spjæld Filter Filter Udsugning By-passspjæld By-passspjæld Krydsvarmeveksler Ventilationsanlæg med krydsvarmeveksler ENERGIBESPARELSER HVOR KAN DER SPARES ENERGI NÅR DER ER FOKUS PÅ VENTILATION? Der er 5 parametre, som giver energibesparelser. De vedrører alle driften og gennemføres ved justeringer eller ombygninger på selve aggregatet. Ændrer luftmængder. Ændre indblæsningstemperatur. Ændre drifttider for ventilationen. Montere varmegenvindere, hvis den ikke findes. Udskiftning af ineffektive ventilatorer eller varmegenvindere. LUFTMÆNGDER Hvis der er mulighed for at sænke luftmængderne, bør det gøres. Luftmængder har stor betydning for elforbruget. Hvis luftmængden nedsættes 20 % reduceres elforbruget med 50 %. Ved 10 % nedsættes elforbruget med 30 %. Varmeforbruget reduceres proportionalt med luftmængderne. Hvis luftmængden nedsættes 10 %, så spares der 10 % på varmeforbruget. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

16 INDBLÆSNINGSTEMPERATUR Indblæsningstemperaturen bør være 1 C under ønsket morgentemperatur. Hvor børn leger bør den være 17 C når morgentemperaturen i lokalet er 18 C. Kontor og skoler bør den være 19 C når morgentemperaturen i lokalet er 20 C. Hvis indblæsningstemperaturen er højere, bør den sænkes. Der er bedre opblanding i lokalet, når indblæsningstemperaturen er korrekt. Hvis temperaturen kan sænkes 1 C, falder varmeforbruget med 20 %. Det er dyrt at kører med for høj indblæsningstemperatur. Det medfører endvidere at luftkvaliteten i lokalet forringes. DRIFTTIDER Ventilationsanlæg sikrer frisk luft, der er selvfølgelig behov for frisk luft i arbejdstiden, men ikke udenfor arbejdstid. Den første person, som møder på arbejdet, kan ikke forringe luftkvaliteten nævneværdigt i en bygning, det kan de næste få personer heller ikke. Derfor kan man anvende den strategi at starte ventilationen når 50 % er mødt på arbejdet og stoppe den igen, når 50 % igen har forladt bygningen dette kaldes 50 %-reglen. Hvis der er svag eller ingen lugt om morgenen er luftkvaliteten god. Starttidspunktet for ventilatorerne er når 50 % er mødt på arbejdet. Ventilatorerne standses igen når 50 % af personalet har forladt bygningen. Hvis der lugter om morgenen, start ½ time før mødetidspunkt, fx kl Ventilatorerne holdes standset efter arbejdstid og frem til næste morgen. VENT FRÅS Vent frås er, når et anlæg kører uden for arbejdstid i fyringssæsonen. Når ventilationen kører køles bygningen og det presser varmeanlægget til at producere mere varme. Ventilation kører, men der er ingen mennesker til stede. Ventilatorer kører unødigt. Varmefladen i aggregatet opvarmer frisk kold udeluft, ofte flere tons i timen Den indblæste luft skal opvarmes til rumtemperatur ude i lokalerne og radiatorerne skal afgive mere varme for at holde ønsket temperatur VARMEGENVINDERE Denne enhed overfører energi fra den varme brugte luft til den friske kolde udeluft. Varmegenvindere reducere varmebehovet med op til 70 % i et ventilationsanlæg. Bør næsten altid være monteret i et ventilationsanlæg med indblæsning og udsugning. Varmeregningen på anlægget kan reduceres med typisk kwh pr år ved varmegenvinding. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

17 VENTILATORER Ventilatorer flytter luft rundt i bygningen, typisk flere tons hver time. Der er stor luftmodstand i et helt ventilationsanlæg. Modstanden falder meget, hvis luftmængden reduceres en smule. HANDLINGSPLAN REGISTRERING/TJEK Hvornår starter og stopper ventilationsanlægget (drifttiden)? Hvornår er 50 % af brugerne ankommet i bygningen (brugstiden)? Hvornår har 50 % af brugerne forladt bygningen (brugstiden)? Hvad er indblæsningstemperaturen i lokalerne? TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

18 EKSEMPEL PÅ BESPARELSE Jo flere parametre som ændres, des større er besparelsen. Eksempel: Indblæsningstemperaturen sænkes med 1 C. Giver 20 % på varmen. Drifttiden reduceres fra 10 til 8 timer. Giver 20 % på både el og varme. Luftmængden reduceres 10 %. Giver 30 % på el og 10 % på varmen. Nyt elforbrug: (1-0,2)(1-0,3) = 0,56 = 56 % af den gamle el forbrug. Nye varmeforbrug: (1-0,2)(1-0,2)(1-0,1) = 0,58 = 58 % af det gamle varmeforbrug. Det gør vi selv (indblæsning og udsugning) 1. Sæt driftstiden efter 50 % reglen. 2. Indblæsningstemperatur 1 C under ønsket morgentemperatur i fyringssæsonen. 3. Luftmængder sænkes hvis muligt, fx for motorer med 2 hastigheder. Eller for CTS anlæg, hvor der er setpunkt for CO 2. En fornuftig værdi er 1000 ppm 4. Tjek i fyringssæsonen ved inspektion at: a. Bypass er lukket om vinteren ved krydsveksler b. Tjek at roterende veksler kører 10 omdrejninger i minuttet c. Anlægget starter og stopper på det rigtige tidspunkt d. Indblæsningstemperaturen er 1 C under ønsket morgentemperatur i lokalerne. Mål det. e. Spjæld til afkast og indtag lukker når anlægget stopper. Forebygger frostskader. f. Få målt om der er luftbalance. Hvis der er ubalance, så få det rettet. Det sænker varmeforbruget i bygningen. SKOLEIDRÆTSHALLER, VARMLUFTANLÆG 1. Tjek om hallen opvarmes ved recirkulering eller udeluft. Hvis udeluft spjældet står åbent, så luk det for så opvarmes bygningen ved kold udeluft. Det er dyrt og spild af energi. 2. Stop ventilationsanlægget når fyringssæsonen er slut. Start den igen når morgentemperaturen falder til under 16 C. 3. Den optimale temperatur i skolens haller er i øvrigt 16 C i forhold til brugerne. Ikke aktive tilskuer skal bærer overtøj ved denne temperatur. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

19 4. VARMEANLÆG HVORFOR VARMEANLÆG I BYGNINGER Der skal opretholdes en temperatur om vinteren, som tilfredsstiller så mange brugere som muligt. Der er krav og målsætninger til det termiske indeklima. Der er behov for varmt brugs vand, som er bakteriefrit, i bygningen. INDEKLIMA, HVOR FLEST ER TILFREDSE Temperaturen stiger på vores arbejdspladser fordi varmebelastningen er stor. Der er fx kommet computere, flere apparater, storrumskontor og glasbyggeri. Det har ikke altid været sådan, men det er situationen i dag. Hvis morgentemperaturen er indstillet rigtigt så kan temperaturen stige 3-4 C i arbejdstiden uden at tilfredsheden blandt brugerne falder. Om vinteren skal temperaturen ligge i mellem C på kontor, skoler og lignende. Hvis termostaterne er indstillet efter 20 C, så er morgentemperaturen også 20 C. Så kan temperaturen stige 4 C. Det er specielt vigtigt at udnytte dette princip forår og efterår, hvor solen ofte skinner. I lokaler, hvor børn leger, er den anbefalede morgentemperatur 18 C. Den maksimale temperatur stigning sker forår og efterår. Hvis temperaturstigningen i arbejdstiden er mere end 3 C, så vil en for høj morgentemperatur blive oplevet som et stigende problem i løbet af arbejdsdagen. Termostater må ikke justeres op og ned. De skal stå på den værdi som giver den ønskede morgentemperatur. Hvis indstillingen justeres op, så afgiver radiatoren varme selvom der er varmt nok og derved stiger temperatur på varme dage til en kritisk værdi over 24 C. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

20 Forsyningsanlæg Fjernvarme Forbrugsanlæg Brugsvand kv Radiatoranlæg Termisk indeklima ho1/hk Opbygning af varmeanlæg TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

21 RADIATORER OG TERMOSTATVENTILER En radiator og dens ventil regulerer temperaturen i lokalet Der tilføres varmt vand i toppen af radiatoren og vandet løber ud i bunden. Termostatventilen åbner for det varme vand, hvis temperaturen i lokalet bliver for lav. Indstillingen af termostatventilen har betydning for, hvornår radiatoren afgiver varme. Radiatortermostatventil ENERGIBESPARELSER LOKALER/RUM Tiltag ude i lokalerne, som kan reducere energiforbruget. Der er potentiale for energibesparelser hvis: den aktuelle rumtemperatur om morgenen er højere end anbefalet morgentemperatur radiatorerne kun er varme i toppen der er samme ønskede rumtemperatur hele døgnet den ønskede rumtemperatur kan holdes i alle lokaler TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

22 HANDLINGSPLAN Først fokuseres der på lokalerne og dernæst på fyrrummet. HANDLING VEDRØRENDE LOKALET Termostatventilerne skal være indstillet ens i det samme lokale og justeres ned til 20 C. Hvor børn leger til 18 C. Defekte termostater udskiftes. Sænk varmekurven en smule ad gangen indtil der er lokaler, som ikke kan opretholde den ønskede temperatur. Disse lokaler kaldes de kolde lokaler. Natsænk i weekenden, hvis bygningen ikke anvendes. NATSÆNKNING I WEEKENDEN Sænk temperaturen i weekenden, hvis bygningen ikke anvendes. Når der ikke er brugere tilstede, så er der heller ingen indeklimakrav. Der kan ofte spares 5-10 % på bygningsdriften ved natsænkning i weekenden og ferier. Fremløbstemperaturen til radiatorerne sænkes i weekenden, så varmetilførslen bliver utilstrækkelig. Så falder temperaturen i lokalerne og varmetabet mindskes. Der er mange bygninger, hvor fremløbstemperaturen sænkes med en fast værdi, fx 10 C, når der er natsænkning. Herved falder temperaturen i bygningen. Forår og efterår kan cirkulationspumpen afbrydes på varme weekender, det giver en større besparelse. Muligheden afhænger af vejrprognosen for weekenden, men ofte er metoden mulig i maj, juni samt september og oktober måned. Det er vigtigt at overholde sin indeklimamålsætning, så mandag morgen skal temperaturen være tilbage på den ønskede morgentemperatur. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

23 KOLDE LOKALER Når vi sænker varmekurven, så mindskes rørtabet. Alle varme rør afgiver varme, jo højere temperaturen er des større er varmetabet. Tjek de kolde lokaler. Kan der ske forbedringer så det kolde lokale bliver til et lokale, som kan opretholde den ønskede morgentemperatur. Er der utætte vinduer, som kan tætnes? Er der uisolerede konstruktioner, som bør isoleres? Er radiatoren stor nok? Er vandtilførslen til radiatoren stor nok? FOR VARME LOKALER Der er lokaler, hvor der er problemer med varmen. Det kan ske hvis der mange meter varme rør, som føres gennem lokalet. Hvis der er en stor unødig varmeafgivelse fra varme rør medfører det at temperaturen ikke kan styres og den stiger. Det forringer det termiske indeklima og flere vil opleve ubehag i arbejdstiden. Løsningen er at isolere de varme rør i lokalet. BRUGSVAND Der er krav om hurtigt adgang til varmt vand i brugstiden. I større bygninger er der monteret en cirkulationspumpe i systemet, så der hele tiden er varmt vand i cirkulationsledningen ude ved tappestederne. Afstanden mellem en vandhane og cirkulationsledningen skal være kort, så det varme vand hurtigt kan komme til hanerne. Cirkulationsledningen skal altid være isoleret, ellers er der et stort varmetab. Varmtvandsbeholderen har indbygget en spiral, som enten er koblet på centralvarmesystemet eller direkte på fjernvarmenettet. Det varme vand i spiralen opvarmer vandet i beholderen. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

24 I bunden af beholderen tilføres der koldt vand, når der tappes varmt vand fra en vandhane. I toppen af beholderen løber vandet ud i cirkulationsledningen og det varme vand kommer retur i det øvre område af beholderen. Brugsvand T T T Veksler Føler T Dæksel T Kv ho2/hk Principskitse af brugsvandsinstallation ENERGIBESPARELSER VARMTVANDSBEHOLDER Der er potentiale for energibesparelse hvis: der er uisolerede rør, ventiler og beholder der er en temperatur over 55 C i beholderen TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

25 HANDLINGSPLAN VEDR. BRUGSVAND Uisolerede rør, ventiler og beholder skal isoleres. Er beholdertemperatur over 55 C og returtemperaturen over 50 C, så kan beholdertemperaturen sænkes. Er der temperaturen på det varme vand i hanerne OK? Varmtvandsanlægget er inddelt i zoner, som hver har en indreguleringsventil. Hvis fx kimtallet er for stor i en zone, så er årsagen ofte at indreguleringsventilen for zonen sænker vandmængden for meget og derved kan temperaturen ikke holdes i pågældende zone. FORSYNINGSANLÆG Der er flere typer anlæg, men her nævnes specielt fjernvarme: Veksleren overfører energi fra fjernvarmenettet til centralvarmeanlægget Jo lavere vandtemperaturen er for returvandet til fjernvarmeværket, des bedre er effektiviteten Typisk udeklimastyring. Der er afkølingskontrol. I mange systemer kan varmekurve mm indstilles fra et CTS anlæg TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

26 Varmeveksler Der er potentiale for energibesparelser hvis: fyrrummet er varmt uisolerede rør uisolerede ventiler og andre varme dele i fyrrummet fremløbstemperaturen kan sænkes cirkulationspumpen og afspærringsventiler, i sommerperioden, ikke er lukkede fyrrummet er varmt om sommeren, da er anlægget ikke afbrudt TJEK FYRRUMMET Hvis der kan siges ja til et eller flere af punkterne, så kan der spares energi. Der er for varmt i fyrrummet. Anlægget er ikke afbrudt om sommeren. Der er uisolerede rør, beholder eller komponenter i fyrrummet. Kører cirkulationspumpen til varmeanlægget om sommeren. Er der en lille afkøling over varmeveksleren for fjernvarmen. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

27 HANDLINGSPLAN FOR FYRRUMMET Isoler alle varme komponenter i fyrrummet. Isoler de varme cirkulations rør, hvor rør isoleringen er aftaget efter fx reparationer. Er varmekurven sænket? Er kolde lokaler udbedret, så varmekurven kan sænkes yderligere. Kan natsænkningen i weekenden og ferier sænkes yderligere. Er cirkulationspumpen afbrudt om sommeren. EKSEMPLER En reduktion af rumtemperaturen med 1 C giver en besparelse på 7 % af det totale varmeforbrug. Varmetabet for et uisoleret rør er i gennemsnit 40 W/m. Det svarer fx til en 40 watts elpærer for hver meter varmt rør. Et isoleret varmt rør afgiver ca. 10 W/m. Hvis et varmt rør isoleres giver det en økonomisk besparelse på 150 kr. pr. m hvert år. Uisolerede rør og komponenter ved dampanlæg har et varmetab som er 5-10 gange større, fordi temperaturen er høj. Der er her en meget stor gevinst at hente, hvis det er uisolerede områder. Udskift radiatorventiler til termostatventiler, besparelse 20 % DET GØR VI SELV Morgentemperatur på 20 C om vinteren. Børneinstitutioner 18 C. Ens indstilling af radiatorventiler i samme lokale. Defekte ventiler udskiftes. Varme rør isoleres. Varme komponenter i fyrrum isoleres. Sænk varmekurven. Natsænkning i weekend og ferier. Varmtvandsbeholderens temperatur skal holdes på 55 C. Tjek fyrrummet om sommeren og tilse at anlægget er stoppet korrekt. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

ENERGIRIGTIGDRIFT KONTORER OG ADMINISTRATION

ENERGIRIGTIGDRIFT KONTORER OG ADMINISTRATION ENERGIRIGTIGDRIFT KONTORER OG ADMINISTRATION Københavns Kommune 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. ENERGIRIGTIGDRIFT 2. INDEKLIMA - MÅLSÆTNING 3. VENTILATIONSANLÆG 4. VARMEANLÆG 5. BELYSNING 6. VANDBESPARELSER

Læs mere

ENERGIRIGTIGDRIFT DØGNINSTITUTIONER, PLEJEHJEM MM.

ENERGIRIGTIGDRIFT DØGNINSTITUTIONER, PLEJEHJEM MM. ENERGIRIGTIGDRIFT DØGNINSTITUTIONER, PLEJEHJEM MM. Københavns Kommune 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. ENERGIRIGTIGDRIFT 2. INDEKLIMA - MÅLSÆTNING 3. VENTILATIONSANLÆG 4. VARMEANLÆG 5. BELYSNING 6. VANDBESPARELSER

Læs mere

Velkommen til Energirigtig Drift og den nye Energiguide. Når vi sparer på energien i bygninger, gavner vi to ting: Driftsøkonomien og miljøet.

Velkommen til Energirigtig Drift og den nye Energiguide. Når vi sparer på energien i bygninger, gavner vi to ting: Driftsøkonomien og miljøet. Forord Velkommen til Energirigtig Drift og den nye Energiguide Når vi sparer på energien i bygninger, gavner vi to ting: Driftsøkonomien og miljøet. Energiguiden er et redskab, som vil hjælpe dig på vej

Læs mere

Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VARMEANLÆG. Peter Poulsen og Jørn Bødker Energi og Klima

Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VARMEANLÆG. Peter Poulsen og Jørn Bødker Energi og Klima Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VARMEANLÆG Peter Poulsen og Jørn Bødker Energi og Klima TEMPERATUR, VOKSNE Juni til august 24,5 C Resten af året 22 C Variationen over arbejdsdagen kategori

Læs mere

GOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERINGS-GUIDE TIL BOLIGSELSKABER OG BOLIGFORENINGER

GOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERINGS-GUIDE TIL BOLIGSELSKABER OG BOLIGFORENINGER GOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERINGS-GUIDE TIL BOLIGSELSKABER OG BOLIGFORENINGER INDLEDNING INDHOLD Velkommen til God Energi er God Økonomi Et fælles ansvar om at hjælpe miljøet Udfordringerne med

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VAND. Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima

Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VAND. Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VAND Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima HVORFOR SKAL VI SPARE PÅ VANDET? Det koster fra 20 til 80 kr. pr. m 3 Ressourcer Vandløb løber tør om

Læs mere

Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk

Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service CVR-nr: 1007 3022 Telefon Fax Direkte E-mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45 3395 2012 +45 3395 3019 lope@ke.dk

Læs mere

1 of 6. Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole. Udarbejdet af: Henrik Ernst

1 of 6. Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole. Udarbejdet af: Henrik Ernst 1 of 6 Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole Udarbejdet af: Henrik Ernst 2 of 6 Syddjurs Kommune Kolind Central Skole 1. Indledning I et samarbejde

Læs mere

Mulighedskatalog. Proffesionsskolerne. [Kundelogo - eller slet tekst] Energibesparelse. 13. november 2013. [Kundes adresse]

Mulighedskatalog. Proffesionsskolerne. [Kundelogo - eller slet tekst] Energibesparelse. 13. november 2013. [Kundes adresse] [Kundelogo - eller slet tekst] Mulighedskatalog Energibesparelse Proffesionsskolerne 13. november 2013 [Kundes adresse] Bascon A/S Åboulevarden 21 Postbox 510 DK-8100 Aarhus C Indholdsfortegnelse Introduktion...3

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Energianalyse af fem daginstitutioner i Greve Kommune

Energianalyse af fem daginstitutioner i Greve Kommune Energianalyse af fem daginstitutioner i Greve Kommune Indholdsfortegnelse BESKRIVELSE... 3 KLIMASKÆRM... 3 VARMEINSTALLATIONER... 4 VENTILATION...4 BELYSNING... 5 ANDET... 5 BESPARELSESPOTENTIALE... 6

Læs mere

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Standardværdikatalog logbog - 2015 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændring 06.02.2015 Følgende ændringer er foretaget den

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5

Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Ventilation Generelt Der er ca. 15.000 ventilationsanlæg i Danmark, der forsyner offentlige bygninger og arbejdspladser med frisk luft. Heraf er rigtig mange anlæg indstillet

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Inspirationskatalog for GB20 Rødkælkevej

Inspirationskatalog for GB20 Rødkælkevej Inspirationskatalog for GB20 Rødkælkevej Nedenstående inspirationskatalog med forslag til indsatser baserer sig på besøg på Rødkælkevej den 2. maj med deltagelse af 2 bestyrelsesmedlemmer, teknisk driftsleder

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bygningsautomatik og styresystemer GUIDE

Bygningsautomatik og styresystemer GUIDE GUIDE Bygningsautomatik og styresystemer 1 INDHOLD BYGNINGSAUTOMATIK OG STYRESYSTEMER... 3 Symptomer på manglende eller defekt bygningsautomatik og styresystemer... 4 OPTIMAL ANVENDELSE AF BYGNINGSAUTOMATIK

Læs mere

Ulstrup Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Ulstrup Skole. Projektkatalog. Answers for energy Ulstrup Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 6 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg Indeklima i kontorer Indeklimaets temadag 27. September 2016 Søren Draborg Center for energieffektivisering og ventilation Teknologisk institut, Energi & Klima sdg@teknologisk.dk Agenda Udfordringerne

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Gl. Jennumvej 1 8900 Randers 730-016974-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen udføres

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Syddansk erhvervsskole

Syddansk erhvervsskole Syddansk erhvervsskole Allan Tingkær Bygningsreglement 2010 Særlige krav til klimaskærm: Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m 2 opvarmet areal ved trykprøvning med

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Søndervangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Søndervangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy Søndervangsskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3

Læs mere

Belysning indhold. Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata

Belysning indhold. Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata Belysning indhold Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata Formål l med belysning Dagslys er den bedste form for belysning

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

E/F Holsteinsgade 19 21 Kamilla Heden Henningsen Holsteinsgade 21, 1. tv 2100 København Ø

E/F Holsteinsgade 19 21 Kamilla Heden Henningsen Holsteinsgade 21, 1. tv 2100 København Ø E/F Holsteinsgade 19 21 Kamilla Heden Henningsen Holsteinsgade 21, 1. tv 2100 København Ø Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service Telefon Fax Direkte E mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Formål med ventilation

Formål med ventilation Formål med ventilation Sikre frisk luft Fjerne lugtgener Fjerne fugt Fjerne partikler Bygningsopvarmning M.m. = godt indeklima Simpelt ventilationsanlæg Rigtigt ventilationsanlæg sanlægtyper (komfortanlæg)

Læs mere

Østervangskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Østervangskolen. Projektkatalog. Answers for energy Østervangskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Bygninger... 5 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer...

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket

Forudsætninger for beregning af Energimærket Energimærke nr.: E06-01571-0089 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 21 Apr 2006 Ejendommens BBR nr.: 575 034586 001 Byggeår: 1969 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Møllevej 29, 6622 Bække Forudsætninger

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Lærkevej 35A 8882 Fårvang BBR-nr.: 740-003998 Energikonsulent: Jørgen Christensen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Vejledning Stop cirkulationspumpen

Vejledning Stop cirkulationspumpen Vejledning Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand uden for arbejdstid Konstant cirkulation af det varme brugsvand er unødvendigt i langt de fleste kontorbygninger, fordi bygning erne ikke bliver brugt

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udskiftning af toiletter. 48 m³ vand 1680 kr. 13290 kr. 7.9 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udskiftning af toiletter. 48 m³ vand 1680 kr. 13290 kr. 7.9 år SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Stationsvej 6 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-018498 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Det bør overvejes at efterisolere rør til radiatorer, konvektorer og gulvvarme, hvis

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Afd. 1, Mølleparken 1 (1/2) Lillemosevej 4 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 27. juni 2014 Til den 27. juni 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Skovvangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Skovvangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy Skovvangsskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011

Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Fokus-omr områder God og energirigtig ventilation opnås ved at fokusere på: 1. Ventilationsbehov

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Torvet 7 Postnr./by: 6510 Gram BBR-nr.: 510-002107 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 16 MWh Fjernvarme, 517 kwh el. -4.8 MWh Fjernvarme 5820 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 16 MWh Fjernvarme, 517 kwh el. -4.8 MWh Fjernvarme 5820 kwh Elvarme SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Stadion Alle 9 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-018472 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Screening af energiforbruget

Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver

Læs mere

Brugsanvisning til varmesystem

Brugsanvisning til varmesystem Brugsanvisning til varmesystem Gulvvarmesystemet Brugervejledning: Gulvvarmesystemet sikrer optimale betingelser for et velfungerende og behageligt indeklima. Gulvvarmesystemet har en længere reaktionstid

Læs mere

A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø

A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service Telefon Fax Direkte E-mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45 3395 2012

Læs mere

Vejledning om ventilation

Vejledning om ventilation Vejledning om ventilation 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Energimærke. Adresse: Langrejsvej 4 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Langrejsvej 4 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Langrejsvej 4 Postnr./by: 6600 Vejen BBR-nr.: 575-028683-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 13A 8900 Randers 730-015865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hiort Lorenzens Vej 67 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014219 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Frejasvej 11 Postnr./by: 4640 Fakse BBR-nr.: 320-006490 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Murbyg ApS

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR OKTOBER 2012 2 TX KOMFORT Decentral ventilation med en kapacitet på 250 til 1000 m³/h, kan anvendes følgende steder: skoler kontorer mødelokaler kantiner institutioner pavilloner

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Jernbanealle 4B 3050 Humlebæk BBR-nr.: 210-001691 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RIOS

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Scandiagade 3 8900 Randers 730-017150-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Råd og vejledning om brug af fjernvarme:

Råd og vejledning om brug af fjernvarme: Råd og vejledning om brug af fjernvarme: FJERNVARME - ET GENBRUGSSYSTEM Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand ud til forbrugerne. Hos forbrugerne

Læs mere

guide til dit fjernvarmeanlæg

guide til dit fjernvarmeanlæg guide til dit fjernvarmeanlæg www.ke.dk pas det lidt så passer det sig selv Dit anlæg er skabt til at fungere problemfrit 24 timer i døgnet året rundt. Næsten helt af sig selv. Ikke desto mindre er det

Læs mere

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstemarken 46b Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Højgårdsvej 38 4683 Rønnede Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. marts 2014 Til den 5. marts 2021. Energimærkningsnummer

Læs mere

Rønbækskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Rønbækskolen. Projektkatalog. Answers for energy Rønbækskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Bavnehøj Skolen. Projektkatalog. Answers for energy

Bavnehøj Skolen. Projektkatalog. Answers for energy Bavnehøj Skolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Udskiftning af varmtvandsbeholder

Udskiftning af varmtvandsbeholder Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Birkeparken 24 Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME 2-3 FORSKEL PÅ VARMEKILDER Radiatorer

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Guide til dit fjernvarmeanlæg

Guide til dit fjernvarmeanlæg Guide til dit fjernvarmeanlæg Sådan får du fjernvarmen til at fungere optimalt Dit fjernvarmeanlæg er skabt til at fungere helt af sig selv 24 timer i døgnet året rundt. Ikke desto mindre er der nogle

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ejsbølvænge 7 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-004090 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om varmtvandsforsyning 2. Brugervejledning - varme 3. Brugervejledning - varmt - vand 4. Brugervejledning sommer og vinterindstillinger 5. Brugervejledning

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Fredensgade 21 8900 Randers 730-010607-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Renovering af fjernvarmeforsynet

Renovering af fjernvarmeforsynet Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering af fjernvarmeforsynet varmecentral Det anbefales at renovere en fjernvarmeforsynet varmecentral, hvis der er: Et højt varmeforbrug Dårlig

Læs mere

Energihandlingsplan for Klima og Energiministeriet

Energihandlingsplan for Klima og Energiministeriet for Klima og Energiministeriet 2008 Oversigt: 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 2. Klima og Energiministeriets forbrug side 6 3. Tekniske besparelsestiltag side 9 4. Håndbog i energirigtigt indkøb

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen AB Jensen Maskinfabrik A/S 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen 1 N.H. Stål 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR JUNI 2013 2 TX BOLIG Decentral ventilation med en kapacitet på 35 til 350 m³/h, kan eventuelt anvendes følgende steder: privatbolig kontorer mødelokaler undervisningslokaler

Læs mere

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler

Læs mere