DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN. Chefmøde onsdag den 30. mats 2011, kl Pavillonen, Roskilde

Transkript

1 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET onsdag den 30. mats 2011, kl Pavillonen, Roskilde DAGSORDEN Deltagere: Direktionen og chefkredsen NB! Formiddagen (kl ) er afsat til en Mini-workshop vedr. ledelsesbehov i de nye faglige enheder i SciTech. Det egentlige chefmøde m. nedenstående dagsorden påbegyndes således efter frokost. Dato: 29/ Ref: KIB Side 1/1 1. Godkendelse af dagsorden 2. Den faglige udviklingsproces 3. Meddelelser 3.1 Opfølgning fra tidligere r. Bilag v. FORS/KIB 3.2 Skriftlige meddelelser. Bilag v. FORS/KIB Orientering om omlægninger og opgraderinger af en række IT-systemer og services. V. IT/SDC 3.3 DIR-orientering om diverse møder m.m. 3.4 Gensidig orientering om Succeshistorier 4. Personale 4.1 Orientering om decentral løn V. HR/LHB 4.2 Personalekonferencen Bilag v. KIB/FORS 5. Økonomi og rapportering 5.1 Q4 Endeligt årsregnskab Bilag v. SEK/MASH 5.2 Q4 NOVANA. Bilag v. FORS/LMS 5.3 Q4 IT/Dataprojekt. Bilag v. FORS/LMS 5.4 Rapportpipeline. Bilag v. SEK/SSJE 6. MIM årsrapportering Bilag v. FORS/LOW 7. Orientering om EU-ansøgninger til FP Bilag v. FORS/ASH 8. Biodiversitetsforskning i FP muligheder for DMU. Bilag v. ABM/FS 9. Nye standardkontrakter - MIM. Bilag v. HR/BL 10. Eventuelt Forsknings-, Overvågnings- og RådgivningsSektionen Aarhus Universitet Frederiksborgvej Roskilde au@au.dk

2

3 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Punkt 3.1 BILAG Opfølgning fra tidligere chefmøder Opfølgningsliste fra chefmøder Ansvarlig afd./person og evt. deadline Dato: 18/ Ref: kib Side 1/2 Fra t den 2. marts 2011 Ad pkt. 3. Meddelelser 3.2. DIR-orientering om diverse møder m.m. Øvrige meddelelser: Femern Belt rådgivning BRI orienterede om en henvendelse fra Naturstyrelsen (NST), som tilkendegiver et ønske om at anvende DMU som rådgiver for både MIM og Femern Belt Konsortiet. BRI sender mail rundt til chefkredsen. LMF orienterede om at COWI har henvendt sig til ATMI med henblik på at købe luftdata i relation til Femern Belt opgaver. HS bad om at blive inddraget i sagen. BRI LMF BONUS BRI oplyste at den nationale finansiering af BONUSprogrammet fra DK s side ikke er tilfredsstillende, hvilket har betydning for de danske forskningsmiljøer's mulighed for at både præge udformningen og få finansiering til forskning under programmet. Den marts vil programmet blive drøftet og kvalificeret yderligere. Det forlyder at et overvågningsprogram indgår og at det vil være både marin overvågning og overvågning i oplandet. BRI foreslår at DMU tager lead på området og påbegynder forberedelserne til konsortium-dannelse mv. Chefkredsen støttede initiativet og BRI inddrager relevante afdelinger. BRI Pkt Opfølgning fra tidligere r

4 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Side 2/2 Ad pkt. 5. Økonomi og opgørelser 5.1. Udkast til årsopgørelse 2010 HHJ bemærkede at han ikke kunne genkende talmaterialet for SYS og bad om at man centralt får gennemgået rapporterne, så man i afdelingerne og SEK anvender samme datamateriale. OBH lovede at indkalde alle forskningschefer til et informationsmøde, hvor MASH vil gennemgå rapporterne. SEK/OBH og MASH Pkt Opfølgning fra tidligere r

5 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Punkt 3.2 BILAG Skriftlig meddelelse Orientering om omlægninger og opgraderinger af en række ITsystemer og - services Blandt andet som følge af forandringsprocesserne i AU, men også som følge af behovet for teknologiske fornyelser, vil der i den kommende periode ske en række omlægninger og versionsopgraderinger af de i DMU anvendte ITsystemer, -services og programpakker. Der vil på chefmødet kort blive orienteret om følgende områder: Implementering af Windows 7 som nyt desktop-operativsystem Opgradering til Microsoft Office 2010-pakken Opgradering til Outlook 2010 og Exchange Server 2010 som led konsolideringen af en fælles mail- og kalenderplatform i AU Overgang til filservices baseret på NTFS, herunder systemejerskab Implementering af fælles IP-baseret telefonisystem i AU Sikkerhed DMUs IT-styringsgruppe, der p.t. består af Flemming Skov, Jesper Madsen, Lars M. Svendsen og Steen Dan Christiansen vil på ledelsens vegne behandle de detaljerede implementerings- og opdaterings-planer. SDC/IT Pkt. 3.2 Skriftlige meddelelser

6

7 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Punkt 4.2 FORKLÆDE Personalekonference 2011 Status: Som det fremgår af både den udsendte invitation og af Bazaren ( ce-2011/), er alle konferencedeltagere blevet bedt om at prioritere mellem de workshops, som er planlagt for hhv. torsdag og fredag eftermiddag på personalekonferencen. Deltagerlisterne for hver workshop er i skrivende stund ved at blive lagt på Bazaren således, at deltagerne kan orientere sig om, hvilke to workshops de skal deltage i. Dato: 25/ Ref.: KIB Side 1/2 Valg af workshopemner er sket på baggrund af de input, vi fik på afdelingsmøderne i uge 5. Det har naturligvis ikke været muligt at imødekomme alle forslag, men mange af de forslag, der kom ind, grupperede sig i nogle overordnede temaer, som vi har forsøgt at beskrive relativt bredt således, at så mange medarbejdere som muligt (fra alle faggrupper) kunne se muligheder for deltagelse i workshoppen. Dette er udgangspunktet for valg og formulering af workshopemnerne. Alle workshopemnerne er fremadrettede og mulighedsorienterede, og der bliver rig mulighed for at drøfte perspektiverne i AU s nye organisering på det faglige/strategiske plan såvel som det personalepolitiske. Holdet af DMU-facilitatorer er pt. i fuld gang med at planlægge de forskellige workshops på en måde, der sikrer en effektiv og vedkommende drøftelse af emnerne med et output, der kan bruges fremadrettet. Samtidig er en aktiv og engageret deltagelse fra medarbejdernes side selvfølgelig en forudsætning for udbyttet af workshoppen. Det samlede program for konferencen sendes ud i løbet af uge 13. Indstilling: Chefkredsen opfordres til at videreformidle, at medarbejderne på personalekonferencen har mulighed for at komme med netop deres indspil i forhold til de udfordringer, som de forskellige workshopemner lægger op til. Pkt. 4.2 Personalekonference 2011

8

9 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Punkt 5.1 FORKLÆDE/BILAG Endeligt årsregnskab 2010 med bemærkninger MASH Dato: 28. marts 2011 Side 1/8 Regnskabsåret 2010 bliver det sidste regnskabsår, hvor DMU eksisterer som en selvstændig samlet enhed under Århus Universitet. Men ifølge dekanatet gælder det for både 2011 og 2012, at de forpligtigelser og aftaler som de enkelte forskningsenheder har indgået med eksterne parter såvel som DMU s oprindelige direktion fortsat er gældende, samtidig med at det alle tids nærværende indtjeningskrav opretholdes for indeværende og for det kommende budgetår. Aftalerne med direktionen om en økonomisk genoprettelse for hhv. SYS, FEVØ, TERI og VIBI er således fortsat aktuelle og vil blive opfulgt på af dekanatet. Regnskabsåret 2011 vil foregå i de samme afdelingsrammer som vi kender det i dag. Der sker således ikke nogen reel opbrydning før budget Dette betyder at AP-arbejdet, som vi kender det skal indledes på sædvanlig vis, om end visse organisatoriske rammer ændrer sig efter sommerferien. Parallelt med de nye faglige inddelinger og rammer i institutter skal DMU s økonomi fortsætte ud fra de præmisser de er budgetlagt ud fra. Der forventes derfor at blive udarbejdet to sideløbende afrapporteringer; en til de nye ledere af institutterne samt en til DMU s eksisterende forskningsenheder. 30. marts 2010 Pkt. 5.1 Endeligt årsregnskab med bemærkninger 1

10 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Regnskabs 2010 DMU 2010 har været et regnskabsår præget af mange ikke helt planlagte ændringer og tilpasninger, hvilket naturligvis har haft indflydelse på forventningerne til årets resultat. Det bør imidlertid være sådan, at man i løbet af årets gang bliver bedre og bedre til at forudse regnskabsresultatet, således at budgetterne ved Q3 tilnærmelsesvis giver et billede af det kommende regnskabsresultat. Dette bør gælde for både forventningerne til indtægter såvel som til omkostninger, således at det ikke kun er nettoresultatet der stemmer men ligeledes bruttotallene for indtægter og omkostninger. Derudover foreligger der naturligvis uforudsete hændelser, der ikke nødvendigvis har spejlet sig i forventningerne ved 3. kvartal, men disse hændelser indgår som en del af regnskabsforklaringerne der forventes både af DMU såvel som af AU (og revisionen). Stabsfunktionerne inkl. Direktionspuljen samt afd. 60 har samlet set forbedret det forvente regnskabsresultat fra Q3 til det endelige regnskabsresultat med 0,4 mio. kr. til et underskud på 3,4 mio. kr. Bag dette udsving gemmer der sig imidlertid en del bevægelser hensættelse vedr. dobbelt udbetalt pesticidtilskudsmidler. Uventede refusioner fra AU vedrørende DMU s afholdte udgifter til visse IT-systemer samt andre udlæg på IT-siden. Meget mindre aktivitet i afd. 60(Kommunalreformsafdelingen) end forventet ved Q3 (dette dog udlignet via hensat forbrug fra de indledende projektår) og sidst i januar en ekstra halv mio. kr. tildelt som præmiepuljemidler fra AU. Det videre arbejde med at forbedre validiteten af de løbende budgetter er således også en opgave der skal prioriteres i de afdelinger der ligger i Stabsfunktionerne. Nedenfor er samtlige forskningsafdelinger kort listet op i individuelle skemaer, hvor man kan se AP10 i forhold til Q3 samt det endelige regnskabsresultat sammensat i omkostnings- og indtægtstyper så det svarer til budgetopstillingerne. Året har budt på tilpasning af de akkumulerede resultater (udmøntning af de 13,3 mio. kr.) samt påskeharen, der fungerede som en regulering af de eksisterende rammer. Disse ændringer eller tilpasninger betyder at AP10 i princippet, hviler på et helt andet grundlag end både Q3 og det endelige regnskab. Det er imidlertid interessant for en del af afdelingerne at se forskellen mellem det forventede overførte resultat fra 2009 i AP10 materialet og så det endelige akkumulerede regnskab 2009 som fremgår af Q3 og regnskab 2010 kolonnerne. Resultatet ved Q3 er som regel udgangspunktet for det følgende års budgetarbejde, og det er derfor ikke helt uvæsentligt at der er en fornuftig troværdighed for disse budgettal. 30. marts 2010 Pkt. 5.1 Endeligt årsregnskab med bemærkninger 2

11 SYS 2010 Løn Driftsomkostninger SYS AP 10 Q Regnskab ,7 2,4 Eksterne indtægter 15,8 13,7 13,2 Intern Køb Intern Salg 2,6 2,8 2,9 4,0 2,9 3,7 Ramme inkl. årets ændringer 9,3 11,4 11,4 Årets driftsresultat 1,2 0,6 1,1 21,8 3,8 21,5 2,8 Overført fra ,3-4,1-4,1 Akkumuleret resultat inkl. tilpasning -1,1-1,5-1,0 SYS var en af de afdelingerne der i 2009 fik et langt ringere regnskabsresultat end ventet og derfor indgik i den økonomiske genoprettelsesplan initieret af direktionen med det formål at udligne det akkumulerede underskud ved udgangen af 2012 senest. Mellem Q3 og regnskabsresultatet kan det konstateres at der er væsentlige færre driftsomkostninger en budgetteret, hvilket understreger behovet for at revurdere sine omkostningsbudgetter såvel som de forventede indtægter. Der er ikke yderligere kommentarer fra SYS. ATMI 2010 Løn Driftsomkostninger ATMI AP 10 Q Regnskab ,3 8,2 Eksterne indtægter 23,0 17,0 15,8 Intern Køb Intern Salg 2,9 6,3 3,7 3,7 7,0 9,0 Ramme inkl. årets ændringer 18,4 17,7 17,7 Årets driftsresultat -0,5-3,3-3,9 29,6 8,4 Overført fra ,1 1,5 1,5 Akkumuleret resultat inkl. tilpasning 29,7 9,7 1,6-0,3-0,9 ATMI havde et forventet akkumuleret resultat ved Q3 på -0,3 mio. kr. dette steg til -0,9 mio. kr. Ser man på bruttobevægelserne er der imidlertid et ikke uvæsentligt udsving i forhold til realiseret intern køb og salg. Oprindeligt havde man i AP10 indregnet KFT midlerne som en ekstern indtægt derfor de meget store udsving på netop denne post. Indtægten er ved regnskabsafslutningen en del af internt salg svarende til 5 mio. kr. 30. marts 2010 Pkt. 5.1 Endeligt årsregnskab med bemærkninger 3

12 På omkostningssiden ses især en stigning på 1,3 mio. kr. vedr. driftsomkostninger samt en ikke uvæsentlig stigning for intern køb. Dette tilskrives imidlertid visse usikkerheder med hensyn til budgetlægningen af KFT. Derudover har ATMI følgende kommentarer til regnskabsresultatet: KFT blev ca. 0,3 mio. kr. dyrere end forventet, både fordi der blev afregnet omkostninger der knyttede sig til tidligere års aktiviteter, men også fordi der er løbet flere omkostninger til idet den kommende nationale konference med Teknologirådet krævede trykning af særlig publikation allerede i På indtægtssiden måtte der uforudset periodiseres 0,3 mio. kr. til 2011 da opgaverne ikke kunne udføres ultimo TERI 2010 Løn Driftsomkostninger TERI AP 10 Q Regnskab ,2 3,1 Eksterne indtægter 17,2 14,5 14,0 Intern Køb Intern Salg 2,7 1,4 2,4 2,2 2,5 2,0 Ramme inkl. årets ændringer 6,5 8,6 8,6 Årets driftsresultat 1,1 0,9 0,7 18,0 4,0 18,0 3,4 Overført fra ,9-5,1-5,1 Akkumuleret resultat inkl. tilpasning -1,8-2,5-2,7 TERI var en af de afdelinger der fik et uforudset stort underskud i 2009 og derfor indgår i den tidligere nævnte genopretningsplan aftalt med direktionen. Et fald på omkostningssiden på 0,5 mio. kr. koblet sammen med et indtægtsfald på 0,7 mio. kr. giver en nettoændring til driftsresultatet ved Q3 til det endelige resultat på 0,2 mio. kr. Der er imidlertid fortsat vigtigt at holde øje med bruttobevægelserne. Der er ikke yderligere kommentarer til regnskabet. FEVØ 2010 Løn Driftsomkostninger FEVØ AP 10 Q Regnskab ,7 5,0 Eksterne indtægter 22,7 16,4 18,3 Intern Køb Intern Salg 2,3 5,6 2,5 7,2 2,8 7,8 Ramme inkl. årets ændringer 9,7 13,0 13,0 Årets driftsresultat 2,0-2,1 0,5 29,8 6,4 29,8 6,0 Overført fra ,7-6,8-6,8 Akkumuleret resultat inkl. tilpasning -2,7-6,3-3,7 30. marts 2010 Pkt. 5.1 Endeligt årsregnskab med bemærkninger 4

13 Den temmelig omfattende nedjustering af indtægtsforventningerne ved Q3 skyldtes en lang række afslag på ansøgninger der resulterede i en lidt for pessimistisk budgettilpasning. Der kan således konstateres en realiseret merindtægt i forhold til Q3 på 2,5 mio. kr. Det må antages at FEVØ kender de konkrete projekter der ligger til grund for denne indtægtsforøgelse. Omkostningssiden afspejler kun en mindre nedgang på i alt 0,1 mio. kr. FEVØ er den tredje af de fire afdelinger der har en aftale med direktionen om økonomisk genopretning for de kommende år. AM 2010 Løn Driftsomkostninger AM AP 10 Q Regnskab ,3 20,6 24,7 24,5 25,9 19,5 Eksterne indtægter 42,9 46,1 43,2 Intern Køb Intern Salg 5,8 1,4 2,8 2,1 4,1 1,6 Ramme inkl. årets ændringer 5,8 4,0 4,0 Årets driftsresultat 0,4 0,2-0,7 Overført fra ,0-0,1-0,1 Akkumuleret resultat inkl. tilpasning 2,4 1,1 0,2 AM har et fald i de samlede omkostninger på 2,5 mio. kr. samtidig med et fald i indtægtsforventningerne på 3,4 mio. kr., hvilket medfører en nettoændring på 0,9 mio. kr. i forhold til Q3. Bruttoafvigelserne indikerer at der er behov for en nøjere opfølgning af afdelingens samlede aktiviteter, således at Q3 opfølgningen langt bedre kan give et realistisk bud på det kommende regnskabsresultat især også med hensyn til bruttotallene. AM har således påbegyndt en samlet gennemgang og revidering af sin projektportefølje med henblik på at kunne budgettere nærmere på realiseret fremover. MIMI 2010 Løn Driftsomkostninger MIMI AP 10 Q Regnskab ,3 2,6 Eksterne indtægter 10,7 8,5 8,9 Intern Køb Intern Salg 1,2 2,7 1,6 3,2 1,6 3,2 Ramme inkl. årets ændringer 5,7 5,5 5,5 Årets driftsresultat 0,0-2,0-1,3 14,5 3,1 Overført fra ,2 1,2 1,2 Akkumuleret resultat inkl. tilpasning 14,7 2,6 1,2-0,3 0,4 30. marts 2010 Pkt. 5.1 Endeligt årsregnskab med bemærkninger 5

14 Forskellen mellem Q3 og realiseret regnskab for MIMI's vedkommende skyldes primært, at afdelingen fik nye indtægter i slutningen af året samtidig med besparelser på driftsudgifterne (til bl.a. IT, grafisk værksted, drift af laboratorier, efteruddannelse). En del af de ekstra indtægter vedrører en forskydning til 2010 for en mindre del af indtægterne på et projekt afsluttet i Dette skyldes sandsynligvis en fejl i stadevurderingen i 2009, som afdelingen ikke har været opmærksom på. MAR 2010 Løn Driftsomkostninger MAR AP 10 Q Regnskab ,9 9,3 27,8 12,9 Eksterne indtægter 30,7 35,1 34,4 Intern Køb Intern Salg 5,3 1,8 5,5 2,6 5,9 2,8 Ramme inkl. årets ændringer 10,6 11,1 11,1 Årets driftsresultat 0,6 2,5 4,8 28,4 9,2 Overført fra ,4-1,1-1,1 Akkumuleret resultat inkl. tilpasning -0,8 2,9 5,2 Budgetterne ved Q3 afspejler et temmelig optimistisk syn på de aktiviteter der forventes udført i Der er således efterfølgende både for omkostningssiden samt på indtægtssiden sket en del periodisering til 2011 hvor aktiviteterne forventes udført. Desværre bidrager optimismen til at give en skævvridning til forventningerne for bruttotallene for hhv. indtægter og omkostninger. Den forventede nedgang på omkostningssiden blev imidlertid mindsket med 1,8 mio. kr. Dette skyldes BNI projektet der er finansieret direkte fra AU. Lige netop dette tilskud måtte ikke periodiseres, og da revisionen opdagede at man i 2007 havde modtaget 2 mio. kr. men alene indtægtsført en halv, blev hele BNI gjort op, og der blev forlangt fra AU s side at det resterende tilskud på næsten 1,8 mio. kr. periodiseret over årene skulle indtægtsføres i Denne post er således én af de større faktorer for hvorfor MAR s nettoresultat fra Q3 stiger med 2,3 mio. kr. Dertil kommer at 0,5 mio. kr. af de 1,8 mio. kr. i realiteten tilfalder SYS, FEVØ og ATMI ligeligt. Disse indtægter tilføres afdelingerne i marts 2010 Pkt. 5.1 Endeligt årsregnskab med bemærkninger 6

15 VIBI 2010 Løn Driftsomkostninger VIBI AP 10 Q Regnskab ,6 7,6 Eksterne indtægter 18,9 18,2 17,9 Intern Køb Intern Salg 2,9 3,0 3,3 3,3 3,4 3,4 Ramme inkl. årets ændringer 12,1 13,3 13,3 Årets driftsresultat 1,9-0,1 1,9 22,0 9,7 21,8 7,5 Overført fra ,3-4,3-4,3 Akkumuleret resultat inkl. tilpasning -0,4-3,0-1,0 Lønudgifterne er påvirket af en vis budgetusikkerhed, hvilket tilskrives 4 fratrædelser i Men den væsentligste faktor til udsvinget for VIBI nettoresultat på godt 2 mio. kr. tilskrives nedgangen for de budgetterede driftsomkostninger. Heri indgår hensættelser til fleks og ferie der blev næsten 0,3 mio. kr. mindre end forventet. Der har generelt været tilstræbt tilbageholdenhed for afholdelse af driftsudgifter, hvilket fremgår af regnskabsresultatet, men denne tilbageholdenhed burde allerede kunne afspejles ved Q3 budgetopfølgningen. VIBI er den fjerde afdeling der som en følge af regnskabsresultat i 2009 har indgået en aftale med direktionen om genoprettelse af økonomien. Der er i 2010 indgået en del nye projekter der imidlertid først realiseres i marts 2010 Pkt. 5.1 Endeligt årsregnskab med bemærkninger 7

16 Skematisk oversigt over regnskab 2010 mio. kr. AFDELING: SEK HR SYS ATMI TERI IT FEVØ AM MIMI MAR VIBI FORS FÆL KOM DMU SÆR DIR TOTAL A. LØN 11,1 4,6 21,5 29,7 18,0 9,2 29,8 25,9 14,7 28,4 21,8 9,1-0,2 223,6 B. DRIFTUDGIFTER 1,0 0,3 2,8 9,7 3,4 4,0 6,0 19,5 2,6 9,2 7,5 2,7 42,6 5,4 19,1 17,4 153,1 C. OMKOSTNING (A+B) 12,1 4,9 24,3 39,4 21,4 13,2 35,8 45,4 17,3 37,6 29,3 11,8 42,4 5,4 19,1 17,4 376,7 D. INTERN KØB - DMU 0,4 0,1 2,9 7,0 2,5 0,2 2,8 4,1 1,6 5,9 3,4 1,7-10,2 5,0 2,3 10,7 40,4 E. INTERN SALG - DMU 0,6-3,7 9,0 2,0 3,4 7,8 1,6 3,2 2,8 3,4 3,1 0,3-0,5 0,3-0,3 40,4 F. INTERN HANDEL; NETTO (D-E) -0,2 0,1-0,8-2,0 0,5-3,2-5,0 2,5-1,6 3,1 - -1,4-10,5 5,5 2,0 11,0-0,0 G. EKSTERNE INDTÆGTER 0,8 0,1 13,2 15,8 14,0 1,3 18,3 43,2 8,9 34,4 17,9 1,6 1,2-21,0 184,8 376,5 H. NETTOUDGIFT (C+F-G) 11,1 4,9 10,3 21,6 7,9 8,7 12,5 4,7 6,8 6,3 11,4 8,8 30,7 10,9 0,1-156,4 0,2 J. DRIFTSRAMME 11,5 5,0 9,3 18,4 6,5 7,7 9,7 5,8 5,7 10,6 12,1 10,5 29,2 9, ,2 0,0 Tilpasning af driftsramme 2010 i alt 2,1-0,5 2,1-0,7 2,1 3,3-1,8-0,2 0,5 1,2-4,4-3,7 - K. ÅRETS DRIFTRESULTAT (J-H) 2,5-0,4 1,1-3,9 0,7-1,0 0,5-0,7-1,3 4,8 1,9-2,7-1,5-1,7-0,1 1,5-0,1 L. OVERFØRT FRA 09-2,6 0,5-4,1 1,5-5,1 0,1-6,8-0,1 1,2-1,1-4,3 4,1 1,2 4,6 19,4 8,5 Regulering af resultat (13,3 mio. kr.) 0,8 2,0 1,5 1,7 0,3 2,6 1,0 0,5 1,5 1,4-13,3 - M. AKKUMULERET RESULTAT (K+L) 0,7 0,1-1,0-0,9-2,7-0,6-3,7 0,2 0,4 5,2-1,0 1,4-0,3 2,9-0,1 7,6 8,4 K: Årets driftsresultat positivt = overskud, negativ = underskud M: Det akkumulerede resultat ultimo 2010 positivt = overskud, negativ= underskud Oversigten afspejler tallene fra finansrapporten, hvilket betyder at der ikke indgår større afrundings tab/gevinster i forhold til den løbende regnskabsaflæggelse. For at matche de løbende budgetopfølgninger er indtægtsposter fra AU, DJF mv. opført som en ekstern indtægt og udgifter til AU, DJF mv. er tillagt driftsudgifterne. Dette betyder at der er overensstemmelse med den måde der budget lægges på i ARS og som det fremgår af budgetrapporterne. Den interne huslejeafregning er budgetlagt og regnskabsført i D. intern køb 30. marts 2010 Pkt. 5.1 Endeligt årsregnskab med bemærkninger 8

17 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Punkt 5.2 FORKLÆDE/BILAG Angående Q NOVANA Indledning Notatet omhandler Q for NOVANA-aktiviteterne. Status for projekterne i relation til fælles databaser findes under dagsordenens punkt 5.3. NO- VANA forbruget sammenlignes med den forventede gennemsnitsforpligtelse i for NOVANA, idet der dog er korrigeret for ekstraordinære reduktioner i I tabel 2 og 3 er basisforbruget opgjort til kostpris, dvs. uden overhead på løn. Dato: 25. marts 2011 Ref: LMS/FORS Side 1/9 Der indgår nogle få udviklingsaktiviteter, der er finansieret via NOVANAmidler. Disse aktiviteter betyder, at den samlede omsætning, herunder årsværksforbrug alt andet lige øges ift. de basisfinansierede NOVANA aktiviteter, mens det netto ikke bør øge det samlede basistræk. I gennemsnitsforpligtelse for anvendes samme årsværkpris for alle delprogrammer (0,500 mio. kr. uden overhead eller 1,080 mio. kr. inkl. overhead), mens budget og forbrugstal er baseret på de kostpriser som afdelingerne anvender i ARS. Den faktiske gennemsnitlige årsværkspris på de medarbejdere, der har arbejdet på NOVANA i 2010 har jf. tabel 5 været kr. og dermed godt kr., under de forudsatte 1,080 mio. kr. som blev fastlagt ud fra forrige års gennemsnitspriser, som i 2009 var 1,074 mio. kr. I 2010 er der anvendt medarbejdere til at løse NOVANA opgaver som i gennemsnit har været mindre løntunge end tidligere år. Men et årsværksforbrug i 2010 på over 42 årsværk giver det en omkostningsreduktion inkl. overhead på over 4 mio. kr. ift og ift. beregningsforudsætningernee. Det er især områderne luft-, marin- og til dels ferskvandsovervågning der har noget lavere årsværkssats end beregningsforudsætningen og disse områder anvender en del tekniks personale. De øvrige områder ligger på eller over beregningsforudsætningerne. Status Den samlede løn og driftsforbrug i 2010 korrigeret for indtægter blev inklusiv overhead 0,3 mio. kr. over gennemsnitsforpligtelsen for (tabel 1) eller svarende til 0,6 %. Uden overhead er der anvendt kun kr. over gennemsnitsforpligtelsen (tabel 2). I 2010 har ATMI endda medregnet afskrivninger på udstyr for over 1 mio. kr. for 2008 og 2009, som ved en fejl ikke var blevet påført NOVANA de to år. Herudover skal der tages højde for, at den Pkt 5.2 Q NOVANA

18 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Side 2/9 midvinterfugletælling, der ekstraordinært er blevet fjernet i NOVANA forpligtelsen for 2010 (fjernet 1,014 mio. kr. heraf 0,49 mio. kr. løn inkl. overhead = 0,45 årsværk og 0,65 mio. kr. drift) i praksis allerede er udført i 2010, hvorfor den reelle besparelse først sker i Der er anvendt godt 5 årsværk mere end forudsat, hvor en mindre del er knyttet til de indtægter, der har været. Driftsudgifterne har været 0,1 mio. kr. over gennemsnitsforpligtelsen, men som nævnt er der over 1 mio. kr. afskrivning i 2008 og 09 med i 2010 udgifterne. Endvidere har FORS fra 2009 overført nogle uforbrugte driftsmidler (ca. 0,5 mio. kr.) til dækning af større engangsanskaffelser til at dække ekstra klimadata og til slutafregning af et par tværgående udviklingsprojekter m.v. som er betalt i Sammenlignet med gennemsnitsforpligtelsen er der et mindre forbrug vedrørende luftovervågning (1 %), ferskvand (14 %) og koordineringsopgaver m.v. (24 %) inklusiv overhead mens land- og marin overvågningsforbrug stort set svarer til det forudsatte. Kun vedrørende arter og terrestrisk natur er der et merforbrug (27 %) som kan forklares grundet aktiviteten omkring midvinterfugletællinger jvf. overfor. Det bemærkes at det samlede forbrug I 2010 blev 3 % større end der var budgetteret med i ARS og det især er årsværk der er anvendt flere af (7 %) end der var lagt ind i ARS ultimo Ved Q3 i november 2010 var der er forventning om et mindre forbrug på 1,8 mio. kr. inkl. overhead ift forudsætninger og der har været et større årsværksforbrug end budgetteret i 4. kvartal af Samlet set er 2010 forløbet fint. Opgaverne er blevet løst samtidig med der samlet har været et reelt lille mindreforbrug selv om året opgavemæssigt har været et år med opgaver lidt over et gennemsnitsår. Indstilling Det indstilles at chefkredsen: kort drøfter status for forbruget for 2010 sikrer sig at budgettet i ARS løbende afspejler det forventede forbrug for 2011 sikrer en konsekvent prioritering af indsatsen, da der er mange opgaver I relation til revision af tekniske anvisninger og andre justeringer grund de reviderede overvågningsprogram i øvrig tager status til efterretning. Pkt 5.2 Q NOVANA

19 Bilag Punkt 5.2 Q for NOVANA_ Intro til tabellerne Tabel 1: per område under NOVANA hvad DMU har forpligtiget sig til i gennemsnit pr. år at anvende (2010-priser) som gennemsnit for perioden justeret for ekstra ordinære reduktioner i 2010, herunder ekstra 1 % reduktion i juni 2010 udmøntet et bortfald af et marint togt (0,6 mio. kr.) og bortfald af midvinterfugleællinger (1,14 mio. kr.) (venstre del af tabel). I højre del af tabellen ses hvad afdelingerne har haft af forbrug af løn og driftsudgifter i Overhead er inkluderet i lønudgifterne og der er for ift. forpligtelsen anvendt en gennemsnitsløn for alle områder på 1,080 mio. kr. mens der ved forbrug er anvendt kostpriser for løn plus overhead. Tabel 2: per områder under NOVANA hvad DMU har forpligtiget sig til i gennemsnit pr. år at anvende (som i tabel 1), men hvor lønudgifterne er uden overhead. I højre del af tabellen ses hvad afdelingerne har haft af forbrug af løn og driftsudgifter i For forpligtelsen anvendt en gennemsnitsløn for alle områder på 0,500 mio. kr. mens der for forbrug er anvendt kostpriser for løn. Tabel 3: per aktivitet under NOVANA 2010-budgetter sammenholdt med tidsforbrug og drift i Lønudgifter er uden overhead og med de lønudgifter afdelingerne har anvendt i ARS. Tabel 4: per område forbruget o 2010 af timer og konterede indtægter og intern handel samt basisforbrug i procent af 2010-budgettet. Tabel 5: sammenligning af forudsatte årsværkspriser i NOVANA med de faktiske årsværkspriser i Det skal bemærkes at timer til projekt IT- og data ifm. Kommunalreformen ikke er medtaget i opgørelsen over NOVANA projekter, da de er opgjort særskilt i bilag 5.3. Pkt 5.2 Q NOVANA

20 NOVANA-forpligtelse DMU forbrug 2010 Afdeling, område, aktivitet Årsværk Løn inkl. OH Drift Basis Årsværk Løn inkl. OH Drift Basis ex. indtægter Indtægter Intern handel 1 Basis inkl. indtægter Afvigelse ift. budget Luftovervågning 18, , Landovervågning 1, , Ferskvand 5, , Marine områder 5, , Arter/terrestriske naturtyper 4, , Koord., køb data, Standat m.v. - FORS (*) 2, , I alt 37, , Tabel 1: Samlede NOVANA-forpligtelse som gennemsnit for i 2010-priser (venstre halvdel) korrigeret for ekstraordinære reduktioner i 2010 og samlede forbrug i 2010 (højre halvdel) Der er taget højde for ekstraordinære 1 % reduktion i juni 2010, som har reduceret det marine program med et iltsvindstogt 0,6 mio. kr. (heraf drift 0,2 mio. kr.) og programmet for arter og terrestrisk natur med midvinterfugletællinger på 1,14 mio. kr. (heraf drift 0,65 mio. kr.) Minus ved intern handel betyder en intern indtægt fra anden afdeling. For NOVANA-forpligtelsen er der for alle områder anvendt en gennemsnitsårsværkspris på 1,080 mio. kr. Tabel noter: 1) Summen for intern handel kan ikke forventes at blive 0, bl.a. grundet at nogle afdelinger køber ydelser i afdeling, som ikke registrerer NOVANA aktiviteter (f.eks. i MIMI, der laver laboratorieanalyser for andre afdelinger). 2) Dette omfatter de overordnede tværgående, koordinerende opgaver som DMU har i relation til NOVANA, nogle få restmidler til tværgående indsatser, køb af fælles data under NOVANA (primært klimadata), Standat-sekretariatet m.v. Pkt 5.2 Q NOVANA

21 NOVANA-forpligtelse DMU forbrug 2010 Afdeling, område, aktivitet Årsværk Løn eks. Drift Basis Årsværk Løn eks. Drift Basis ex. Indtæg- Intern Basis Afvigelse OH eks. OH OH indtægter ter handel 1 eks. OH ift. budget Luftovervågning 18, , Landovervågning 1, , Ferskvand 5, , Marine områder 5, , Arter/terrestriske naturtyper 4, , Koord., udvikl. opgaver, køb kons. og data m.v. 2, , I alt 37, , Tabel 2: Som tabel 1, men hvor lønudgifterne er uden overhead. For NOVANA forpligtelsen er der for alle områder anvendt en gennemsnitsårsværkspris på 0,500 mio. kr. Pkt 5.2 Q NOVANA

22 Afdeling, område, aktivitet Årsværk Løn eks. OH DMU budget 2010 Forbrug 2010 Drift Indtægter Intern Basis Årsværk Løn eks. Drift Indtægter Intern handel eks. OH OH handel Basis eks. OH ATMI i alt: 19, , Luftovervågning 19, , NOVANA Fagdatacenter for luftkvalitet 2, , NOVANA Monitorer og partikelmålinger 4, , NOVANA Natur: fokus på kvælstofafsætning 1, , NOVANA Uorg. prøveopsamling og analyser 5, , NOVANA Org. prøveopsamling og analyser 1, , NOVANA Datacenter for luftkvalitet 1, , NOVANA Stationsnetværk 1, , NOVANA Akkreditering 0, , Lukket LMPIV 0, , FEVØ i alt: 7, , Landovervågning: 1, , Landovervågning - LOOP 1, , Ferskvand (vandløb, søer, hydrometri): 5, , Fagdatacenter aktiviteter 4, , Revision af NOVANA 0, , Pigmentprojekt NOVANA 0, , Koordinering 0, , Standat 0, , MAR i alt 5, , Marine områder: 5, , Revision af NOVANA 0, , Forureningsovervåg. på havområde 0, , Pkt 5.2 Q NOVANA

23 Fagdatacenter og edb-udvikling 2, , Overvågning af bundfauna 0, , Overvågning miljøfarlige stoffer 0, , Overvågning biologiske effekter 0, , Stenrevsovervågning (KDA) 0, , AM i alt 0, , Arter/terrestriske naturtyper 0, , Sæltællinger i indre danske farvande 0, , TERI i alt 1, , Arter/terrestriske naturtyper 1, , Revision af NOVANA 0, , Fagdatacenter, biodiversitet 1, , VIBI i alt 4, , Arter/terrestriske naturtyper 4, , Revision af NOVANA 0, , Økohydrologi-tværg. NOVANA-projekt 0, , Fagdatacenter, biodiversitet 2, , Feltstationer (Tipperne) 0, , Overvågning skarv 0, , Overvågning fugle i Vadehavet 0, , Tøndermarsken overvågning 1, , Overvågning Vadehavet 0, , Midvinter Fugletællinger 0, , Vandfugletællinger 0, , FORS inkl. gennemløb 1, , Koord., udvikl. opg., fælles data m.v.: 1, , NOVANA Eksterne ydelser 0, , NOVANA Interne ydelser 0, , Standat 0, , Pkt 5.2 Q NOVANA

24 NOVANA 0, , Revision af NOVANA 0, , I alt DMU 39, , Tabel 3: Budgetterede NOVANA aktiviteter i 2010 fordelt på afdeling og NOVANA-områder sammenlignet med time- og driftsforbruget i Lønudgifter er uden overhead og med de aktuelle satser (kostpriser) afdelingerne har anvendt i ARS. Pkt 5.2 Q NOVANA

25 Årsværk Drift Indtægt Basis i alt Forbrug i % af budget Forbrug i % af budget Konteret i % af budget Forbrug i % af budget Luftovervågning Landovervågning Ferskvand Marine områder Arter/terrestriske naturtyper Koord., Standat, data tvær. projekter m.v I alt Tabel 4: Forbruget i 2010 i procent af 2010-budgettet for NOVANA-områderne. Område NOVANA-forudsætning Faktisk årsværkspriser Luftovervågning Landovervågning Ferskvand Marine områder Arter/terrestriske naturtyper 1) Koord., Standat, data tvær. projekter m.v Gennemsnit Tabel 5: Årsværkspriser inkl. 116 % overhead (i kilo kr.) anvendt i NOVANA-beregningsforudsætninger sammenlignet med de faktisk årsværkspriser, der har været i I DMU s takstblad for 2010 er der følgende takster ved timer og 116 % overhead: Forskningschefer: Seniorforsker: Forsker: 847 IT-medarbejder: 784 Laborant/TAP: 663 Pkt 5.2 Q NOVANA

26

27 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Punkt 5.3 FORKLÆDE/BILAG Angående Q IT og dataprojektet Indledning Lars Moeslund Svendsen Projektchef Dato: 26. marts 2011 Side 1/5 Nedenfor findes Q4-status ( ) for projekterne relateret til de fælles databaser. De er fordelt på 3 projektnumre: Investeringsplanen projekt xx-8002 IT og data ifm. Kommunalreformen : Omhandler etableringen af de fælles databaser vedr. natur, vandløb, søer, havet og luften samt fagsystemerne vedr. landbrugsdata (AGRI) og hydrometri (HYMER) aftalt i 2006 for perioden (tabel 1) Projekt xx-8001 Nye FDC-opgaver ifm. fællesdatabaser m.v. : Omhandler færdiggørelse af investeringsplanen, og herudover drift, vedligeholdelse og efterfølgende videreudvikling af de fælles databaser, ekstra kvalitetssikringsopgaver o.l. i perioden (tabel 2). Projekt xx-8004: Midlerne der er afsat ift. de fælles databaser under NO- VANA-programmet fra 2010 (til drift, vedligeholdelse, kvalitetssikring samt mindre videreudviklingsopgaver af de fælles databaser, tabel 3). For xx-8001 og xx-8002 er det uforbrugte midler fra henholdsvis og , der er overført il xx-8004 er nye midler fra De overførte midler på xx-8001 og xx-8002 skal anvendes til at afslutte udestående udviklings- og kvalitetssikringsopgaver på de fællesdatabaser. Status Projekt xx-8001 (Nye FDC-opgaver ift. til de fælles databaser m.v.) tabel 1: Der er overført knap timer (4,7 årsværk) og godt 2,2 mio. kr. i drift fra 2009 til 2010 (tabel 1). I 2010 er der i alt anvendt godt timer ATMI, FEVØ og MAR har ultimo fået bevilget ekstra timer, hhv. 83 timer, 1725 timer og 208 timer (de ekstra timer fremgår ikke af tabel 1) De ekstra timer svarer til der fra driften konverteres for kr. 0,776 mio. kr., således at der overføres uforbrugt drift til 2011 svarende til 1,34 mio. kr., som bliver konverteret til timer til ATMI, FEVØ og MAR. ATMI er i lovet i alt0,3 mio. kr. (timepris 385 kr.), MAR 0,3-0,4 mio. kr. FEVØ er stilet 1-2 mio. kr. i udsigt, men det afhænger af hvor mange udviklingsopgaver, der kan nå at blive løst med de givne personaleressourcer Det er aftalt med IT-afdelingen at der reduceres 260 timer (0,1 mio. kr.) af de ikke forbrugt timer og tilsvarende vil ske fra FORS. Pkt 5.3 Q IT/Data

28 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Side 2/5 Projekt xx-8002 (investeringsplanen) tabel 2: Fra 2009 er overført 981 timer (0,75 årsværk), 2,2 mio. kr. konsulentmidler samt 0,2 mio. kr. øvrig drift. I 2010 timerne anvendt, så der er ingen uforbrugte timer Der er 18 % af konsulentmidlerne samt 5 % af øvrige drift De resterende konsulent- og driftsmidler skal dels konverteres til timer (jf. bemærkningerne under xx-8001) og til at dække igangsatte og kommende konsulentopgaver. Samlet for xx xx-8002: Næsten alle timer overført fra 2009 er brugt i Der overføres til gengæld i alt for 1,8 mio. kr. konsulentmidler og ca. 1,7 mio. kr. drift, idet tre afdelinger i 2010 har fået bevilget nogle ekstra timer som er konverteret fra driftsmidler. De resterende drifts- konsulentmidler skal dels anvende til allerede igangsatte og manglende konsulentopgaver og til at løse de resterende udviklingsopgaver, der mangler ift. oprindelige aftalt udviklingsprojekt samt aktiviteter for at få luftdata op Danmarks Miljøportal. Det er fortsat vurderingen at der kan udvikles, det der oprindelig blev lovet lovede indenfor de økonomiske rammer og udviklingen afsluttes i 2011, mens nye udviklingsopgaver løses af midler på xx Projekt xx-8004: IT- og data fra 2010 tabel 3: Afdelingerne er blevet bedt om generelt først at anvende overførte midler fra 2009 på xx-8001 og xx-8002 før der anvendes midler på xx-8004 ift. vedligeholdelse og mindre nyudviklingsopgaver. Timer på xx-8004 anvendes i 2010 primært til drifts og kvalitetssikringsopgaver. Da der blev overførte relativt mange timer fra 2009 på xx-8001 og xx-8002 er det besluttet forlods at reservere 5 af 9 årsværk xx-8004 (tabel 3) indtil det er aftalt med BLST/NST, hvilke udviklingsbehov som skal prioriteres ift. de fælles databaser. I 2010 er der anvendt godt timer 57 %) af de timer der samlet er bevilget på xx-8004, men 78 % af de timer som er fordelt på afdelingerne ATMI og VIBI har anvendt de bevilgede timer, mens MAR har 8 % uforbrugte timer FEVØ (37 %), FORS (57) og IT-afdelingen (48 %) har en del uforbrugte timer, der kan overføres til 2011 Der er anvendt 16 % af driftsmidlerne. Fire afdelingerne kan således i alt overføre godt timer til 2011, og der er desuden 4 ufordelte årsværk og 0,75 mio. kr. i drift der overføres. Dette er hensigtsmæssigt da er en række velbegrundede og påtrængende ønsker til de fælles databaser, behov for at kunne vise data på Danmarks Miljøportal samt nødvendige justeringer grundet revideret overvågningsprogram. Pkt 5.3 Q IT/Data

29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Side 3/5 Fra 2011 er den andel af FDC NOVANA ressourcen der er til datahåndtering, databaser og kvalitetssikring slået sammen med aktiviteterne under xx-8004 i en ny aktivitet FDC-databaser og kvalitetssikring, som styres separat ift. resterende FDC-NOVANA aktiviteter (FDC-faglig opgaver) under et nyt projekt x Herefter bør medarbejderne ikke være i tvivl om, hvor denne type opgaver skal konteres. Der bliver en meget tæt opfølgning omkring timeforbrug og aktiviteter for denne type opgaver. Ressourcer overført fra xx-8001, xx-8002 og xx-8004 vil dog skulle konteres på disse projekter. Indstilling Det indstilles at chefkredsen: Drøfter status og fremdrift for projekterne, herunder om timeforbruget giver anledning til bemærkninger Melder tilbage til projektchefen, hvis der identificeres behov for videreudvikling/nyudvikling grundet revisionen af NOVANA Sikrer at overførte ressourcer fra xx-8001, xx-8002 og x registreres på disse aktiviteter og i øvrigt anvendes den aktivitet xx-8006 til databaseopgaver og kvalitetssikringsopgave ri relation til NOVANA, jf. fremsendte vejledning I øvrigt tager status til efterretning. Pkt 5.3 Q IT/Data

30 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Side 4/5 Bilag til Punkt 5.3: Q for IT og data projektet xx-8001 Overført Forbrug Rest Rest Til % ATMI ,0 FEVØ ,0 FORS ,4 IT-afdeling ,0 MAR ,0 TERI ,0 VIBI Timer i alt ,3 Løn i alt (kkr.) ,3 Konsulent (kkr.) ,0 Drift m.v. (kkr.) ,7 I alt (kkr.) ,2 Tabel 1: Overførte timer, konsulent og drift på projekt xx-8001 fra 2009, sammenholdt med forbrug og rest pr Det skal bemærkes at AT- MI, FEVØ og MAR har fået bevilget hhv. 83, 208 og 1725 timer ved at konvertere for 0,776 mio. kr. drift. Dette er IKKE indarbejdet i tallene ovenfor. xx-8002 Overført Forbrug Rest Rest Til % ATMI ,0 FEVØ ,3 FORS ,9 IT-afdeling ,0 MAR ,5 TERI VIBI ,0 Timer i alt ,2 Løn i alt (kkr.) ,2 Konsulent (kkr.) ,1 Drift (kkr.) ,0 I alt (kkr.) ,2 Tabel 2: Overførte timer, konsulent og drift på projekt xx-8002 fra 2009, sammenholdt med forbrug og rest pr Pkt 5.3 Q IT/Data

31 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Side 5/5 xx-8004 Budget Forbrug Rest Rest % ATMI ,0 FEVØ ,7 FORS ,4 IT-afdeling ,9 MAR ,9 TERI ,0 VIBI ,7 Udvikl./ufordelt ,0 Timer i alt ,9 Løn i alt (kkr.) ,9 Konsulent (kkr.) ,0 Drift (kkr.) ,1 I alt (kkr.) ,4 Tabel 3: Ramme for timer og drift på projekt xx-8004 sammenholdt med forbrug og rest pr Pkt 5.3 Q IT/Data

32

33 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Punkt 5.4 FORKLÆDE Rapportpipeline 3/3-2010: Sagsnr Ref. Søren Skovsgaard Jensen Side 1/1 Resume Der er nu aftalt nye terminer for rapportpipelinen i 2010 og næste opdatering skal sendes til NST den 6/4. Der hvor pipelinen i øvrigt indeholder uklarheder eller uhensigtsmæssig information, er der anført kommentarer og/eller spørgsmål i oversigtens sidste kolonne. Spørgsmålene bedes besvaret. Øvrige deadlines for 2011 er meddelt de ansvarlige kontaktpersoner i afdelingerne. Da Søren Skovsgaard fratræder 31/3 overgår ansvaret for rapportpipelinen fra og med dette chefmøde til Lone Winge. Bemærk også at det ikke længere er Miljøministeriets departement som er modtager men derimod Naturstyrelsen. Indstilling Det indstilles at chefgruppen kvalitetssikrer rapporten og melder evt. ændringer til Lone Winge senest d. 4/4. 9. marts 2010 Pkt 4.4 Rapportpipeline

34

35 Danmarks Miljøundersøgelser v/ Aarhus Universitet Pkt_05_04_Rapportpipeline_bilag.xls Arktisk Miljø Rapport titel og serie Egmond aan Zee havmøllepark Udgiver(e) samt type af publikation Kontaktperson Oprindelig Forventet forventet offentliggørelse offentliggøre lse Bemærkninger Faglig rapport Jakob Tougaard okt-10 maj-11 Afventer stadig hollandsk klients godkendelse Rapportens formål / baggrund for rapporten Forventninger til konklusionen på rapporten Vurdering af behov for særlig beredskab Orientering af ministeren via styrelserne Bemærkninger Rekvirent fra departement og styrelser Alterra, Holland DMU-interne spørgsmål og bemærkninger Sprogø havmøllepark Faglig rapport Jakob Tougaard feb-11 Draft afleveret marts-11 Overvågning møllepark A/S Storebælt Deadline overskredet. Hvad er ny deadline? Marsvinmodellering Miljøgruppen Faglig rapport Jacob Nabe- Nielsen okt-10 maj-11 Status rapport afleveret 1 marts. Endelig rapport forventes som planlagt. Belyser effekten af vindmøller på marsvins adfærd og populationsdynamik Et vindue til sælerne Faglig rapport Jonas Teilmann dec-11 Beskrivelse af forstyrrelser af spættet sæl i Anholt sælreservat. Færdiggørelse af PhD forløb Underwater noise from the drillship Stena Forth in Disco West, Baffin Bay, Greenland Breeding birds and moulting geese in Jameson land, East Greenland 2009 Strategic Faglig rapport Environmental Impact Assessment of oil activities in the Greenland Sea Strategic Faglig rapport Environmental Impact Assessment of oil activities in the Baffin Bay Oil spill sensitivity atlas Faglig rapport of coastal areas in NW Greenland gr N Faglig rapport Line Kyhn jun-11 Draft afleveret Jan-11, Afventer endelig offentliggørelse Beksrivelse af undervandstøj i forbindelse med prøveboring i Bafin Bugten Tech. Report Hans Meltofte dec-10 apr-11 Ynglefugle i evt. minepåvirket Ramsarområde og i et evt. erstatningsområde David Boertmann David Boertmann David Boertmann dec-10 jun-11 Opdatering af den foreløbige version der udkom in 2009 dec-10 jun-11 Opdatering af den foreløbige version der udkom in jun-11 Udsat p.g.a. forsinkelse med udarbejdelse af figurmateriale Senarier for populationsudvikling kan estimeres udfra tilgængelig viden om faktorer der påvirker marsvins adfærd Menneskelige forstyrrelser af spættet sæl i Anholt sælresevat En første beskrivelse og vurdering af undervandstøj i forbindelse med prøveboring Relativ gode ynglebestande med god diversitet begge steder, Ramsarområdet måske med højere diversitet. Samme antal fældegæs som i 2008 Nej Nej Miljøgruppen Hvad skyldes forsinkelsen? Nej Nej Nej Naturstyrelsen Nej Nej Nej Råstofdirektoratet, Grønlands Selvstyre, og CAIRN og BMP Orientering af Råstofdirektora tet inden udgivelse Orientering af Råstofdirektora tet inden udgivelse Orientering af Råstofdirektora tet inden udgivelse Orientering af Råstofdirektora tet inden udgivelse Nej Nej Råstofdirektoratet, Åsag til forsinkelse? Grønlands Selvstyre nej nej Råstofdirektoratet, Åsag til forsinkelse? Grønlands Selvstyre nej nej Råstofdirektoratet, Åsag til forsinkelse? Grønlands Selvstyre nej nej Råstofdirektoratet, Grønlands Selvstyre Side 1 af 13

36 Danmarks Miljøundersøgelser v/ Aarhus Universitet Pkt_05_04_Rapportpipeline_bilag.xls Atmosfærisk Miljø Rapport titel og serie Assessment of Health-Cost Externalities of Air Pollution at the National Level using the EVA Model System Content of dimethyl fumarate in footwear. Chemical Substances and Chemical Preparations Luftkvalitetsvurdering vedr. VVM for motorvejsudbygning af Odense Syd Luftkvalitetsvurdering vedr. VVM for alternativer for 3. Limfjordsforbindelse Evaluering af miljøzoner i Danmark. Endelig rapport Udgiver(e) samt type af publikation CEEH rapport Nr. 3 Technical Report DMU rapport DMU rapport DMU rapport Kontaktperson Jørgen Brandt Oprindelig forventet offentliggørelse Forventet offentliggørelse Bemærkninger uge 11, 2011 Rapporten laves indenfor for CEEH. Rapportens formål / baggrund for rapporten Datarapport vedr. sundhedsudgifter fra luftforurenmings fra danske emissionssektorer, samt int skibstraffik Teddy Krongaard mar-11 Kontrol af forekomst af det allergifremkaldende stof DMF i fodtøj på det danske marked. Steen Solvang Jensen Steen Solvang Jensen Steen Solvang Jensen Particle project report DMU rapport Andreas Massling, Jacob Klenø Nøjgaard, Thomas Ellermann, Matthias Ketzel, Lone Grundahl, Claus Nordstrøm Supplerende målinger af benzen og PAH i relation til luftkvalitetsovervågning under NOVANA The Danish Air Quality Monitoring Programme, annual summary for 2010 Forventninger til konklusionen på rapporten Hvem bidrager mest til sundhedseffekter fra luftforurening i Danmark 1 produkt overholdt ikke EU-grænserne 22. april 2011 Luftkvalitetsberegnin Nyere ger med OML- emissionsnormer vil Highway langs gøre at luftkvaliteten Odense Syd forbedres: Ingen motorvejen (fra 2 til overskridelser af 3 spor i hver retning) grænseværdier i maj-11 mar-11 mar-11 DMU rapport Thomas Ellermann jun-11 Aftalerne med ligger endnu ikke helt på plads Luftkvalitetsberegnin ger med OML- Highway langs alternative linjeføringer for 3. limfjordsforbindelse Vurdering af effekt af miljøzoner i Århus, Odense, Aalborg og København Traffic contribution in Copenhagen to PM2.5 and submicrometer aerosol, origin of PM2.5 in Denmarks Vurdering af målinger af benzen og PAH i relation til overvågning af luftkvalitet under NOVANA DMU rapport Thomas Ellermann jun-31 Rapportering af måle- og modelresultater for 2010 og vurdering af overskridelse af grænseværdier scenarieår. Mindre effekter af udvidelse af motorvej Nyere emissionsnormer vil gøre at luftkvaliteten forbedres: Ingen overskridelser af grænseværdier i scenarieår. Omlejringer af trafikken afhængig af alternativ omfordeler eksponering for luftforurening Mindre reduktion i PM10 og PM2.5 og større i NO2 samt ultrafine partikler Reduction of PM10, PM2.5 and particle number in urban aerosol Vurdering af behov for særlig beredskab DMUNyt Orientering af ministeren via styrelserne orienteres inden offentliggørelse Nej, udtaler står for evt. sig. DMU har været i orientering kontakt med producenten af det produkt der ikke overholdt kravene Nej, Vejdirektoratet udtaler sig primært Nej, Vejdirektoratet udtaler sig primært Nej, udtaler sig primært Nej, udtaler sig primært Ikke på nuværende tidspunkt Aftales med når resultaterne kendes Bemærkninger Rekvirent fra departement og styrelser Nej Vejdirektoratet står Nej for evt. orientering af Trafikministeriet Vejdirektoratet står Nej for evt. orientering af Trafikministeriet står for orientering står for orientering Nej Nej Vejdirektoratet Vejdirektoratet Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen DMU-interne spørgsmål og bemærkninger Side 2 af 13