UNDERVISNINGSMATERIALE

Transkript

1 UNDERVISNINGSMATERIALE TILGODESER FÆLLES MÅL Kristendomskundskab Udskolingen Mobil-app Æstetisk oplevelse Raga & Rasa Musik & følelser Brug før / efter skolekoncert med LMS aktiviteter er støttet af

2 Indhold 3 Sådan bruges materialet 4 Obligatorisk LYN-INTRODUKTION 5 Lærervejledning 6 Til kristendoms-/klasselærer (om mobil-app) 7 Link til RagaJazz s mobil-app Kala Ramnath - violin Lars Møller - saxofon 8 Undervisningsmateriale 9 Fælles Mål 10 Lærervejledning til Et æstetisk blik på Indien (Indien-temaforløb) 12 Elevark med spørgsmål til temaforløbet Abhijit Banerjee - Tabla Thor Madsen - guitar 13 Artikel: Et æstetisk blik på Indien (elevark) Inddelt i tre dele m. div. bilag: Indien - en lille optakt - s. 13 Kunstværk og æstetik - s. 15 Vestlig musik vs. trad. indisk musik - s Praktisk info om koncerten 19 Til kontaktlæreren 20 Praktiske oplysninger Jonas Johansen - trommer 21 Plakat MUSIKSEMPLER PÅ LMS.DK 1. Glow of Benares 2. Janak Se Til kontaktlæreren på side 19 Forsidefoto: Fotografnavn 2

3 Sådan bruges materialet 1. OBL. LYN-INTRODUKTION KRISTENDOM Klasselærer/ Kontaktlærer Varighed: 15 min PRÆSENTATION AF KONCERTEN: OPTAKT + LINK TIL MOBIL-APP Fortæl eleverne, at de skal til koncert med det dansk/indiske ensemble RagaJazz - et unikt samarbejde mellem tre af Danmarks bedste jazzmusikere (Lars Møller, Thor Madsen og Jonas Johansen) og de internationalt kendte indiske musikvirtuoser violinisten Kala Ramnath og tablaspilleren Abhijit Banerjee. Udlever mobil-app-linket til eleverne, så de på egen hånd kan orientere sig i musikken og møde musikerne, inden koncerten. 1. Lærervejledning til obligatorisk lyn-introduktion (lærer) - se s Elev-/lærerark m. link til mobil-app - se s UNDERVISNINGSFORLØB KRISTENDOM Varighed: 1-2 lekt. TEMAFORLØB OM INDIEN: ÆSTETISK OPLEVELSE I KULTURELT PERSPEKTIV RagaJazz er selv et eksempel på et særdeles vellykket kulturmøde mellem musikere fra to vidt forskellige musiktraditioner, som i denne bandkonstellation har fundet et nyt fælles musikalsk udtryk, der henter inspiration fra de bedste dele af deres repspektive kulturelle baggrunde og traditioner. Med åbent sind og en god portion nysgerrighed har de fem musikere udforsket hinandens musikkulturer og fundet frem til et nyt fælles hele. Modsætninger mødes, og sød musik opstår! siger man - og her altså helt bogstaveligt! Det er baggrunden for dette tema-forløb om Indien, der lægger op til både diskussion og inspiration, og til at prøve at se mødet mellem forskellige kulturer i bredere og for Danmark helt aktuelle kontekster. Den centrale artikel, Et æstetisk blik på Indien, er inddelt i tre dele, der kan bruges samlet eller som enkeltstående delemner, alt efter den tid, der er til rådighed. 1. Lærervejledning til Indien-tema - s Elevark til Indien-tema - s Artikel: Et æstetisk blik på Indien - s. 13 3

4 Obligatorisk LYN-INTRODUKTION (klasselærer eller faglærer) 4

5 Obligatorisk LYN-INTRODUKTION til koncerten med RagaJazz Lærervejledning: RagaJazz - fra venstre: Lars Møller, Kala Ramnath, Jonas Johansen, Thor Madsen og Abhijit Banerjee 1 FORTÆL ELEVERNE LIDT OM KONCERTEN: RagaJazz er en del af den danske saxofonist, komponist og orkesterleder Lars Møllers Global Jazzexplorer-projekt. Gruppen består af fem virtuose musikere tre danske og to indiske - der alle er drevet af samme nysgerrighed efter at udforske hinandens forskellige musikkulturer. Deres kunstneriske samarbejde har resulteret i en helt unik fælles musik, bestående af den indiske musiks farverige, melodiske ragaer og komplekse rytmemønstre, godt blandet op med en vis skandinavisk tone og de legende improvisationer fra den moderne amerikanske jazz tradition. Kort sagt, en ægte global musik! RajgaJazz s vision om, at der er stort potentiale i et sådant åbent og fordomsfrit kulturmøde, ønsker de at dele deres med resten af verden og især med de danske skoleelever. Derfor kommer de snart og spiller koncert på jeres skole! 2 UDLEVER LINK TIL PRÆSENTATIONS-APP TIL ELEVERNE: For at eleverne på egen hånd kan få lejlighed til at udforske musikken og møde musikerne før koncerten udleveres link til gruppens særlige præsentations-app, der er designet til smart phones, men også kan åbnes på alm. PC/Mac og div. tablets. Find links til mobil-app en og forklaring på, hvordan man gør, på de følgende sider. 3 SUPPLERENDE MATERIALE: Udover den obligatoriske lyn-introduktion indeholder materialet et tema-forløb om Indien rettet mod Kristendomskundskab. Forløbet lægger op til en diskussion om forskelle og ligheder, om æstetisk oplevelse og om andre relevante elementer i kulturmødet mellem øst og vest. Overvej at supplere lynintroduktionen med dele af eller hele dette lille forløb. 5

6 Til kristendoms-/klasselærer OPTAKT TIL KONCERTEN: MOBIL-APP! En del af undervisningsmaterialet til s skolekoncert retter sig denne gang direkte til eleverne. Som introduktion til koncerten med RagaJazz har LMS udviklet en præsentations-app til mobiltelefon/ipad/ computer/smartboard, hvor gruppen i musik, lyd og billeder inviterer eleverne indenfor til en lille rundtur i deres musik og personlige fortællinger. Vha. app en kan eleverne udforske gruppen og dens musik på egen hånd og på den måde få pirret deres nysgerrighed og forventning til koncerten. Og det vil forhåbentlig i sidste ende give dem en endnu bedre koncertoplevelse! Hvordan gør man? Dansk- eller klasselæreren udleverer et ark med en QRkode og en webadresse til eleverne (se næste side). Har eleverne en smartphone med en QR-scanner, kan de linke direkte til app en ved at scanne QR-koden. Derved åbnes app en automatisk på deres mobil. Det er en web-app, så den bliver ikke installeret på deres mobil - de får blot adgang til den via nettet. Det betyder til gengæld, at det kræver adgang til et gratis netværk (fx skolens WI-FI) eller en mobil aftale med meget mobildata inkluderet for at bruge app en. Ingen smartphone? Intet problem! Naturligvis har ikke alle elever smartphones, men det er der heldigvis råd for. App en kan nemlig åbnes på en hvilken som helst computer, tablet eller smartboard blot ved at linke til den via den vedlagte web-adresse. Forsiden af RagaJazz-app en Modtagere(n)? Selvom app en som udgangspunkt henvender sig direkte til koncertgængeren - den enkelte elev (og lærer, selvfølgelig!) - kan den også med fordel inddrages i det lille tema-forløb om Indien til Kristendomskundskab (i app en er der både links til et fælles interview og videoen til nummeret Glow of Benares som bruges i materialet). App ens indhold og dens brugsværdi i fht. selve koncertoplevelsen kan desuden indgå som elementer i en diskussion bagefter koncerten. BEGYND I GOD TID Udlever link-arket på næste side til eleverne i god tid før koncerten, så de har mulighed for at stifte bekendtskab med RagaJazz og musikken før selve koncertoplevelsen. På forhånd tak! God fornøjelse! 6

7 ELEVARK Link til RagaJazz s mobil-app! Snart skal du til koncert her på skolen med det dansk/indiske ensemble RagaJazz RagaJazz Som opvarmning til koncerten har gruppen fået lavet en præsentations-app, som kan åbnes på alle smart phones (iphone/android). Scan dette QR-link: Scan QR-koden vha. en QR-scanner-app. Den kan downloades gratis fra AppStore (iphone) eller Play Butik (Android). eller: Åben app en i browseren på enten din computer, tablet eller smartphone NB! Brug altid trådløst netværk, hvis du ikke har fri mobildata på din mobil. God fornøjelse med app en - og med koncerten! 7

8 Undervisningsmateriale 8

9 Fælles Mål KRTISTENDOMSKUNDSKAB ( KLASSE) KOMPETENCEOMRÅDE 1. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål KOMPETENCEMÅL 1. Eleven kan forholde sig til hovedtanker og problemstillinger i de store verdensreligioner og livsopfattelsers oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer Læringsmål for undervisningsforløb FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Grundbegreber Eleven kan redegøre for betydningen af centrale grundbegreber og værdier i verdensreligioner og livsopfattelser Eleven har viden om centrale grundbegreber og værdier indenfor verdensrligioner og livsopfattelser EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL 1. Jeg kan give eksempler på en æstetisk oplevelse 2. Jeg kender til sammenhængen mellem raga og rasa indenfor indisk musik BEMÆRK Ovenstående Fælles Mål er eksemplariske og dækker ikke nødvendigvis hele målgruppen for skolekoncerten. Til gengæld er opgaverne i undervisningsmaterialet enkle at justere i sværhedsgrad og kan tilpasses alle klassetrin i pågældende målgruppe. De udvalgte målpar er med andre ord ikke udtømmende for materialets relevans. 9

10 LÆRERARK Om æstetisk oplevelse... LÆRERVEJLEDNING TIL INDIEN-TEMA Fælles Mål: Se s. 9 Varighed: 1-2 lektioner Materiale: Lydfil m. RagaJazz Glow of Benares Video m. RagaJazz Glow of Benares Artikel Et æstetisk blik på Indien Elevark m. spørgsmål Musik: Glow of Benares Download lydfil her Se video her Forberedelse: Læs og kopier artiklen Et æstetisk blik på Indien (s ) til alle elever Kopier elevarket til gruppearbejde (2-4 elever pr. gruppe) Hør musikken til Glow of Benares, og se bagefter videoen (begge dele findes også på app en) FASE 1: GLOW OF BENARES (FÆLLES) Hensigten med videoen Glow of Benares har været at beskrive den helt særligt røde eftermiddagsglød og stemning ved Gangesflodens bred. Her foretages ligbrændinger der er tiggere, munke, legende børn, vasketøj, rituelle badninger, pizzasælgere, plattenslagere, døde dyr, sang og snak. Ved Gangesflodens bred, udspiller sig stor en mangfoldighed og det er også den, musikken forsøger at fange ind. 1. Lyt først til musikken fra videoen fra Ragajazz.com sammen med eleverne og tal med dem om, hvordan de oplever musikken, hvad den får dem til at tænke på, hvilke billeder, den evt skaber mv. 2. Se herefter videoen med samme musik: Svarer billederne til, hvad eleverne havde forestillet sig? Hvad sker der i videoen? Hvordan passer billeder og musik sammen? Hvis man skulle lave en tilsvarende video fra Danmark hvor ville det så være godt at skyde den? Hvordan er det at se på den hvad sker der i kroppen? Hvilke følelser vækker videoen? Er der noget, de får lyst til at gøre, når de ser den får de f.eks. lyst til at rejse ud i verden; eller måske til at rejse jer og gå; til at lægge jer til at sove eller noget helt andet? 10

11 LÆRERARK FASE 2: ET ÆSTETISK BLIK PÅ INDIEN (GRUPPER) Eleverne arbejder sammen i grupper på 2-4 elever om artiklen: Et æstetisk blik på Indien Der samles op på, hvad Indien er for et land og på spørgsmålet om, hvorvidt Danmark kan lære noget af Indien og omvendt. Hver gruppe får udleveret ELEVARK TIL INDIEN-TEMA med opgaver og diskussionsspørgsmål (se s. 12) Opgave 1 har til formål at afklare, hvorvidt eleverne har forstået fænomenet æstetisk oplevelse Opgave 2a, 2b og 2c. har dels til formål at koble fænomenet med elevernes egne erfaringer, at præcisere oplevelsen med benspændet tre ord og til sidst koble deres egen erfaring med artiklen, de har læst Opgave 3 har til formål at sætte perspektiv på, hvad der kan ske, når kulturer bringes sammen gennem kunstoplevelser/musik FASE 3: KONCERT & SAMTALE (FÆLLES) Eleverne oplever koncerten med RagaJazz. Afslutningsvist drøftes koncertoplevelsen ud fra artiklens præmisser, og opgave 2b og 2c fra elevarket gentages. RagaJazz slapper af efter en veloverstået koncert. Fra venstre: Kala Ramnath (violin), Jonas Johansen (trommer), Lars Møller (saxofon), Thor Madsen (guitar) og Abhijit Banerjee (tablas) 11

12 ELEVARK ELEVARK TIL INDIEN-TEMA OPGAVE 1 Forestil jer, at I skal skrive et kort opslag til en ordbog, hvor I skal forklare ordet æstetisk oplevelse. Brug max tre linjer til forklaringen og afslut med at skrive en sætning, hvor ordet indgår meningsfuldt. OPGAVE 2 a. Tal med hinanden om, hvornår I sidst har haft en æstetisk oplevelse; dvs. en oplevelse, hvor I følte er taget med et sted hen, der lå uden for jer selv. Det kan både være en oplevelse, I følte var medrivende og helt fantastisk og det kan være en oplevelse, I følte var væmmelig eller irriterende. Det vigtige er, at det skal have ramt noget i jer. b. Find hver især de tre ord, I synes beskriver oplevelsen bedst og skriv dem på et stykke papir eller en post-it. Byt herefter ord og overvej, om den andens ord, kan dække jeres individuelle oplevelse. Hvorfor/hvorfor ikke? c. Overvej hvilke af de menneskelige grundfølelser, der kom i spil ved jeres oplevelse og skriv dem her: OPGAVE 3 Hvilken betydning, tror I det har, når to kulturer kan spille sig ind i hinandens toner og kultur? Tror I, det kan flytte noget i mennesker eller rundt omkring dem? I givet fald: hvordan og hvad? 12

13 ELEVARK Et æstetisk blik på...indien 1 INDIEN EN LILLE OPTAKT Til trods for at Indien samlet dækker et areal, der er mere end 232 gange større end Danmarks, og med et befolkningstal på 1,2 milliarder er lige på nippet til at overhale Kina som verdens folkerigeste nation, er det overraskende lidt, man herhjemme hører om dette enorme land mod øst. Falder snakken på Indien vil de fleste måske tænke på Indisk take-away, IT-call centre i Mumbai, karry, yoga og Bollywood-film. Men derudover? Mange vestlige backpackere og andre vestlige turister finder årligt vej til det kæmpestore land, og for dem vil flere nuancer forhåbentlig dukke frem. Måske er det dog forskellene, der træder tydeligst frem: de høje temperaturer, den synlige fattigdom, den ekstreme befolkningstæthed, de store sociale forskelle og det voldsomme sanse-bombardement af skarpe farver, fremmedartede lyde, stærke smage og svimlende dufte. Men til trods for alle disse eksotiske forskelle, har vi i Vesten faktisk en hel del til fælles med Indien, både kulturelt og historisk. Den righoldige indiske kulturpåvirkning af den vestlige verden går nemlig mere end år tilbage. Fra ældgammel tid har der gået handelsruter mellem Asien og Europa fra Kina og Indien over Kaukasus til Europas østligste grænser. Silkevejen kaldtes denne datidens globale hovedvej, hvor ikke bare handelsvarer men også kulturelle, kunstneriske og religiøse idéer og ikke mindst sprog blev flittigt udvekslet gennem århundreder, ja årtusinder. Og påvirkningen fra Indien, har sat tydelige spor: Det, vi i dag kalder det arabiske talsystem, stammer oprindeligt fra Indien, ligesom græske teorier om matematik og toners indbyrdes forhold også har indiske rødder. Vor sprogstamme hedder ikke uden grund den indo-europæiske, og den engelske betegnelse for en hvid europæer er Caucasian (dvs. fra Kaukasus-området). Husk også på, at det netop var søvejen til Indien, Columbus søgte, da han nærmest ved et tilfælde opdagede det nordamerikanske kontinent. Gennem 200 år var Indien en hovedhjørnesten (The Jewel in The Crown) i det voksende britiske imperium, der fra 1800-tallet strakte sig ud over hele kloden, og indisk kultur kom derfor til at påvirke englændernes vaner og kultur (og dermed resten af verden). Indien er både et kolossalt stort og meget fremmedartet land. At gå på opdagelse i indisk kultur er derfor som at skulle lære et helt nyt sprog og en helt ny måde at tænke på. Men der er mange menneskelige fællestræk, trods de kulturelle forskelle. Såvel i Indien som i alle steder i verden kan et kunstværk ramme mennesker med den samme kraft, på samme måde, i det samme følelsescenter, helt på tværs af kulturelle forskelle. På den måde kan en æstetisk oplevelse helt konkret være med til at åbne ens sind for verdens mangfoldighed og de menneskelige fællestræk, der binder kloden sammen. Det skal vi kigge nærmere på i næste kapitel. SE FAKTABOX 1: FACTS OM INDIEN PÅ NÆSTE SIDE 13

14 ELEVARK FAKTABOX 1: FACTS OM INDIEN Areal: km2 Hovedstad: New Delhi Afstande: km fra nord til syd / km fra øst til vest Befolkning: ca. 1, personer Religion: Hinduer 80 % Muslimer 13% Andet 7% Indien var britisk kronkoloni og regeret af en engelsk vice-konge fra Indien er verdens største demokrati Og verdens største producent af te. Og mælk. Og biograffilm. Ca. 25% af verdens samlede arbejdsstyrke kommer fra Indien og landet har verdens tredjestørste økonomi. Samtidig bor 42% af verdens fattige i Indien Indien leverer mere end halvdelen af verdens outsourcede IT-service (call centre m.m.) Korruption er meget udbredt Befolkningen er inddelt i et årtusind gammelt kastesystem, der i høj grad styrer og påvirker den enkeltes livsvilkår og muligheder for social opstigen Hindi (og engelsk) er det officielle sprog i Indien, og 17 andre sprog anerkendes officielt, men der tales faktisk mere end 1500 forskellige sprog og dialekter i Indien, heraf 122 af mere end mennesker. Nogle af Indiens musiktraditioner har eksisteret i mere end 2000 år. Danmark havde en handelskoloni i Indien - Trankebar - fra 1620 frem til 1845, hvor de danske besiddelser blev solgt til englænderne. Indien opfandt talsystemet Indien opfandt også shampoo, linealen og tøjknapper Indien er verdens største, ældste, uafbrudte civilisation Det indiske ældgamle sprog sanskrit er stammoder til de europæiske sprog Indien har den næststørste engelsktalende befolkning i verden (kun USA s er større). Yoga stammer fra Indien og er blevet dyrket i år. Brætspillet skak stammer også fra Indien De mest populære sportsgrene i Indien i dag er cricket og hockey - begge levn fra den engelske kolonitid. Citat: India is the cradle of the human race, the birthplace of human speech, the mother of history, the grandmother of legend, and the great grandmother of tradition. Our most valuable and most instructive materials in the history of man are treasured up in India only. (Mark Twain, amerikansk forfatter, ) 14

15 ELEVARK I det følgende afsnit ser vi på, hvad det vil sige at have en æstetisk oplevelse: 2 KUNSTVÆRK OG ÆSTETIK Rasa og raga For inderne er den æstetiske oplevelse af et kunstværk tæt forbundet med det begreb, de kalder rasa. Rasa bruges som udtryk for de 9 menneskelige grundfølelser eller sindstilstande, som er fælles for alle mennesker ifølge indisk hinduistisk filosofi, uanset hvem man er, og hvor man kommer fra (læs mere om rasa-begrebet i Faktabox 1 på næste side). Taj Mahal-templet er en æstetisk oplevelse i sig selv. Når man lytter til musik eller oplever anden kunst, kan man være heldig at få en æstetisk oplevelse. Du har sikkert hørt ordet æstetik før og måske hørt det brugt i forbindelse med, om man bryder sig om noget eller ej. F.eks om en farve på en væg er æstetisk smuk, eller om den måde maden er anrettet på, er æstetisk indbydende. Men æstetik er meget mere end noget der ser ud eller noget, der opleves som skønt for sanserne. Æstetik er også en filosofisk disciplin, der handler om, at æstetisk erfaring er noget af det, der giver tilværelsen mening og sammenhæng. Måske har du prøvet at være ude i naturen eller været sammen med nogen, du er meget glad for - og så pludselig fået en fornemmelse af, at der er noget større på spil. At du næsten ikke kan forstå, du er til. Og måske bevæger det dig. Måske har du ikke helt ordene til at beskrive det, men du fornemmer og forstår meningen på en anden måde, end hjernen umiddelbart kan rationalisere sig frem til. Alle mennesker kan få sådan en oplevelse. Det er ikke noget særligt eller mystisk ved det. Når man oplever verden på den måde, gør man en æstetisk erfaring. Æstetik som filosofisk disciplin forsøger altså at sige noget om den måde, vi oplever og sanser verden på. Og filosofien ja, den beskæftiger sig med, hvad det vil sige at være menneske. De ting arbejdes der helt bevidst med, når Danmark og Indien går sammen om at forene jazz med indisk musik i bandkonstellationen RagaJazz. Indiske musikere lærer derfor, hvordan de som musikere kan påvirke rasa er gennem musikken, bl.a. ved at spille særlige raga er (se Faktabox 1), der passer til specifikke følelser. De lærer, hvordan bestemte toner, motiver, toneskalaer eller rytmer i disse ragaer kan påvirke bestemte følelser i tilhørerne, og øver sig i at beherske menneskelige grundfølelser helt på lige fod med musikkens øvrige spilletekniske krav. På den måde kan de lave en musik, der rammer universelt. De to indiske musikere i RagaJazz, Abhijit Banerjee (tablas) og Kala Ramnath (violin), spiller en raga. I modsætning til de fleste vesteuropæiske musikere handler musikken for de indiske musikere altså ikke primært om at udtrykke sig selv og sine følelser - men snarere at lære at beherske de universelle menneskelige følelser musikalsk, så de kan påvirke disse følelser direkte i publikum. En vestlig musiker derimod er ofte fokuseret på at udtrykke sine egne følelser gennem musikken, og på den måde mere indirekte påvirke publikums følelser. Dermed være ikke sagt, at den ene tilgang eller filosofi er bedre end den anden, men det viser, at der kan være flere forskellige veje frem til samme slutmål: at påvirke sin omverden gennem musikken. 15

16 ELEVARK FAKTABOX 2: LIDT OM RASA OG RAGA Rasa (følelser) De 9 fællesmenneskelige grundfølelser er: Kærlighed, Munterhed, Vrede, Medlidenhed, Afsky, Frygt, Heroisme, Forundring, Ro. I indisk filosofi mener man, at et givet kunstværk (uanset om det er fx et billede, et litterært værk eller et stykke musik) taler til/aktiverer en eller flere af disse menneskelige grundfølelser (rasa er). Nogle gange kan en bestemt rasa blive så stærkt bevæget, at man på én gang pludselig er stærkt bevidst om sat være til i verden og samtidig fyldes med undren over den. Det, at man på den måde bliver bevidst om sig selv i verden, kan være med til at fastholde ens nysgerrighed overfor verden og åbne sig mod den og de åndelige og moralske spørgsmål, det fører med sig. Med andre ord kan en oplevelse af kunsten føre til særlig indsigt, og den indsigt kan så i sidste ende føre til en forfinelse af selvet og livsoplevelsen.] Raga (musik) Raga (ordet betyder at farve sindet eller påvirke ) er en særlig tonerække, der på én gang er en slags skala og en slags melodi. Når man spiller en raga, der der særlige regler for udsmykning og spillemåde for hver enkelt tone og hvert musikalsk motiv, ragaen indeholder. Hver raga skal desuden udtrykke en bestemt grundfølelse, en bestemt rasa, i tilhørerne. Når man spiller en raga, påvirkes netop dén bestemte grundfølelse (rasa), som ragaens toner er rettet mod. Der ligger tusind år gamle traditioner og erfaringer bag denne teknik med at rette musikken direkte mod tilhørernes følelser, og gennem tiderne er disse erfaringer blevet overført fra musiker til musiker, fra lærer til elev, i en slags mesterlære. Den klassiske indiske musik er uadskilleligt forbundet med hinduismen og dens filosofi, og mange ragaer har også navne efter hinduistiske guder. SPØRGSMÅL TIL OVERVEJELSE UNDER LÆSNING AF AFSNIT 2: Hvilken forskel er der i den måde, indiske og vestlige musikere opfatter og bruger følelser i forbindelse med udvøvelsen af musik? Hvornår oplever du hhv. fællesskab og individualisme i forbindelse med musikoplevelse? Hvornår påvirker musik dine sanser og følelser og på hvilken måde? For inderne hører musikken og den hinduistiske religion tæt sammen. Er der lignende sammenhæng mellem religion og musik i Danmark? 16

17 I det sidste afsnit stiller vi skarpt på musikken: ELEVARK 3 VESTLIG MUSIK VS. TRAD. INDISK MUSIK Det skabte sensation, da den legendariske britiske popgruppe The Beatles i midten af 1960 erne lod sig inspirere af indisk kultur og den indiske musiks anderledes lyd og udtryk og brugte indiske instrumenter og musik i flere af deres numre. Det fik mange andre vestlige musikere til at følge trop, og skabte en stor interesse for indisk musik generelt. George Harrison fra The Beatles øver sitar sammen med den indiske sitar-virtuos Ravi Shankar Traditionel klassisk indisk musik og vestlig musik er dog skruet meget forskelligt sammen. I vestlig musik er der ofte mange lag og melodier, der understøttes af akkordklange, bastoner og trommerytmer. Musikken er typisk inddelt i vers og omkvæd og andre formled. Traditionel indisk musik er derimod énstemmig, dvs. alle stemmer spiller med på melodien, og den følger en helt bestemt række toner (en såkaldt raga). Raga ens toner bliver både spillet i rækkefølge og improviseret mere frit over. Den enstemmige raga-melodi understøttes ofte af avancerede trommerytmer, og hvis der endelig er andre toner end melodien med, er det som regel én lang tone, der bliver liggende samme sted (en drone), eller en andenstemme, der følger melodien parallelt. Selvom den indiske musik ikke har vers og omkvæd etc. som i den vestlige musik, er der også i trad. indisk musik et helt fast system i den måde, musikken bygges op. De forskellige dele veksler mellem improvisation og gennemkomponerede stykker og indeholder typisk også en del temposkift. RagaJazz - Indien møder Danmark Umiddelbart er der altså ikke så meget til fælles mellem vestlig popmusik og trad. indisk musik, men gælder det moderne vestlig jazz, er situationen en anden. I jazzen er man nemlig vant til at arbejde med mere frie former og vant til at lave improvisationer over bestemte skalaer (lidt ligesom raga erne). Samtidig er avancerede rytmer og underdelinger også et centralt element i jazztrommespillet. Der er, kort sagt, flere musikalske lighedspunkter, hvor indiske traditionelle musikere og vestlige jazzmusikere faktisk taler samme sprog. Derfor er det heller ikke overraskende, at det netop er tre danske jazzmusikere og to indiske musikvirtuoser, der har fundet sammen i det spændede RagaJazz-projekt, som I snart skal høre spille koncert på jeres skole. De fem musikere er drevet af en gensidig musikalsk nysgerrighed overfor hinandens musikkulturer og ønskes gennem dette samarbejde at skabe en helt ny musik, der kombinerer det bedste fra begge musikverdener. Resultatet er en musik med et ben plantet i hver sin musikkultur og en musik, der rammer helt ind og rører de fælles menneskelige grundfølelser. Her kan I se et klip, hvor de 5 musikere fortæller lidt om deres fællesprojekt: Hør RagaJazz fortælle her Og her er lige et klip fra en koncert: Hør dem spille her NB! SNART KOMMER OG SPILLER PÅ DIN SKOLE! 17

18 Praktisk info om koncerten 18

19 Til kontaktlæreren KONCERTEN RagaJazz præsenterer en unik musikalsk cocktail, bestående af den indiske musiks farverige, melodiske ragaer og komplekse rytmemønstre, mixet med den skandinaviske musiks arkitektoniske skønhed og de legende improvisationer fra den moderne amerikanske jazz tradition. Kort sagt, en ægte global musik, hvor de fem virtuose musikere tre danske og to indiske er drevet af samme nysgerrighed efter at nå nye kreative dybder og essens i deres fælles musikalske skaben. RajgaJazz ønsker at dele denne vision om potentialet i det åbne kulturmøde med resten af verden og især de danske skoleelever! RagaJazz - fra venstre: Lars Møller, Kala Ramnath, Jonas Johansen, Thor Madsen og Abhijit Banerjee MUSIKERNE ER Kala Ramnath - violin Abhijit Banerjee tablas Lars Møller - saxofon Thor Madsen - guitar Jonas Johansen - trommer UNDERVISNINGSMATERIALE Materialet indeholder link til en app til mobil/pc/tablet, hvor gruppen præsenterer sig selv og deres projekt (obl. forberedelse), samt et tema-forløb til faget kristendom om Indien med fokus på kulturmødet mellem øst og vest, og hvad en æstetisk oplevelse er og kan føre med sig (valgfri forberedelse). Kontaktlæreren bedes videreformidle materialet til de involverede faglærere. Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten. Med venlig hilsen LMS og RagaJazz EN GOD KONCERT Eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt og sidder klar, når koncerten starter. Snak også med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer bidrager man bedst ved ikke at tysse, men i stedet sætte sig blandt eleverne og dele oplevelsen med dem. HENT FRA Undervisningsmaterialet downloades som pdffil fra LMS hjemmeside Her finder du også musikeksempler til brug i undervisningen. 19

20 Praktiske oplysninger i Målgruppe: Udskolingen Antal elever: 120 Opstillingstid: 45 minutter Nedtagningstid: 30 minutter Hjælpere: Lokale: Scene: Mørklægning: Publikum: Strøm: Omklædningsrum: Forplejning: Ved ankomst: Kontakt til orkester: 5-6 hjælpere til ind- og udbæring Gymnastiksal eller lukket aula uden gennemgang (ikke sportshal) Opstilling på gulv eller lav scene 5x3 m. Medbringer selv podie til de indiske musikere. Vil gerne have lærred opstillet. Delvis mørklægning optimalt, ellers OK. I halvcirkel omkring scenen. På stole, evt. med madrasser forrest og borde til at sidde på bagest, så alle kan se. 230 V Ja tak Vand, kaffe, the m./ mælk. Evt. lidt frugt og brød Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller andre særlige forhold ved afvikling af koncerten KONTAKTPERSON Lars Møller Mobil: lars@globaljazzexplorer.com HUSK AT EVALUERE Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtig for LMS videreudvikling af skolekoncertordningen, så derfor opfordrer vi jer til at evaluere efter hver koncert. Det foregår elektronisk via nettet og tager kun få minutter. Evalueringsskemaet findes i skolens koncertplan på Brug skolens login for at komme til koncertplanen. Bemærk, at evalueringsskemaet kun kan udfyldes én gang pr. koncert. I koncertplanen vil I også kunne se musikernes evalueringer af mødet med jeres elever, lige som musikerne vil kunne se jeres. 20

21 Plakat LMS aktiviteter er støttet af Foto: KONCERT RagaJazz KLASSER E GS O N! SCA IL-APP B MO STED TIDSPUNKT