1 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

Transkript

1 1 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

2 Vejen til uddannelse og beskæftigelse 2 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

3 INDHOLD FORORD... 5 LÆSEVEJLEDNING INTRODUKTION OM VEJEN TIL UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE ELEMENTERNE I SAMARBEJDSMODELLEN FORLØBET FOR DEN UNGE DREJEBOG FOR KOORDINATORER MÅLGRUPPE OG FOKUS I FORLØBET DET SIGER LOVEN OPSTART AF FORLØB VED DET FYLDTE 15. ÅR MØDER I DET TVÆRFAGLIGE TEAM MED DEN UNGE OPFØLGNING AFSLUTNING AF FORLØB VED DET FYLDTE 23. ÅR ROLLER I DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE KOORDINATOREN DET TVÆRFAGLIGE TEAM FAGPERSONER I SAMARBEJDET PÅ TVÆRS REDSKABER REDSKAB: SAMTYKKEERKLÆRING REDSKAB: NETVÆRKSKORT REDSKAB: NETVÆRKSOVERBLIK REDSKAB: INDSATSOVERBLIK REDSKAB: MÅL- OG AFTALESKEMA INSPIRATION TIL AFKLARING AF DEN UNGES SITUATION: DIALOGSKEMA YDERLIGERE MATERIALE SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN 3

4 4 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

5 FORORD Denne metodehåndbog henvender sig til fagpersoner, som ønsker at gøre en forskel for udsatte unges vej mod uddannelse og beskæftigelse og et bedre liv. Metodehåndbogen er udarbejdet i forbindelse med Vejen til uddannelse og beskæftigelse, som er en samarbejdsmodel med tilhørende redskaber. Samarbejdsmodellen beskriver, hvordan man kan styrke det tværfaglige samarbejde, så flere unge fastholdes i uddannelse og beskæftigelse. I fokus er den unges ønsker og behov, fælles mål, forpligtende aftaler og en klar ansvarsfordeling. I samarbejdsmodellen varetager sagsbehandlerne en koordinatorrolle for den enkelte unge. Metodehåndbogen giver sagsbehandlerne en konkret vejledning til at arbejde med samarbejdsmodellen og de redskaber, der skal bruges til at understøtte den unges forløb mod uddannelse og beskæftigelse samt understøtte samarbejdet med den unge og de øvrige fagpersoner. Metodehåndbogen beskriver ligeledes de opgaver og ansvarsområder, forskellige fagpersoner har i samarbejdet, herunder særligt rollen som koordinator. Udover metodehåndbogen er der udarbejdet følgende materiale, som skal understøtte arbejdet med samarbejdsmodellen: Pjece til unge, der kort fortæller den unge, hvad forløbet handler om Pjece til beslutningstagere, som giver et hurtigt indblik i fordelene ved samarbejdsmodellen Implementeringsguide til, hvordan man som kommune kommer i gang med at anvende samarbejdsmodellen. Al materiale samt konkrete redskaber i samarbejdsmodellen kan hentes på Socialstyrelsens hjemmeside, under Børn og unge, Efterværn: søg på Vejen til uddannelse og beskæftigelse. Baggrund Samarbejdsmodellen er udviklet og afprøvet i et samarbejde mellem medarbejdere og ledere i Fredericia, Gentofte, Roskilde og Københavns Kommune, Rambøll Management Consulting og Socialstyrelsen. Som led i udviklingen af samarbejdsmodellen er unge fra de fire kommuner og et ungepanel bestående af tidligere anbragte unge blevet inddraget. Samarbejdsmodellen er evalueret af SFI. Vejen til uddannelse og beskæftigelse blev til som et led i satspuljeforliget Forliget indeholder flere initiativer til opkvalificering af indsatsen for anbragte og tidligere anbragte unge. Initiativerne skal sikre, at unge, der er eller har været anbragt, sikres de samme muligheder som andre unge i voksenlivet. SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN 5

6 LÆSEVEJLEDNING Kapitel 1 giver en introduktion til samarbejdsmodellen, herunder formål, baggrund og elementer i forløbet fra den unge er 15 til 23 år med tilhørende redskaber. Kapitel 1 henvender sig til alle de fagpersoner, som indgår i det tværfaglige samarbejde med anbragte og tidligere anbragte unge. Kapitel 2 giver en trin for trin vejledning i samarbejdsmodellen, fra den unge starter i forløbet til den unge fylder 23 år og afslutter forløbet. Kapitel 2 henvender sig til de sagsbehandlere, der skal være koordinatorer i samarbejdsmodellen. Kapitel 3 beskriver de roller og opgaver, som er vigtige for at sikre et godt forløb for den unge, det vil sige koordinatorens og det tværfaglige teams roller og opgaver. Lovgivningen på området er kort skitseret for de enkelte fagpersoner. Kapitel 3 henvender sig til koordinatorerne og fagpersonerne. I kapitel 4 findes de fem redskaber i samarbejdsmodellen: 1) Samtykkeerklæring, 2) netværkskort, 3) netværksoverblik, 4) indsatsoverblik samt 5) mål- og aftaleskema. Redskaberne henvender sig primært til koordinatorerne, men er også relevante for fagpersonerne i det tværfaglige team. Symboler i håndbogen: Lovgivning, som regulerer samarbejdet, inddragelsen og støtten til den unge Redskab, der understøtter samarbejdet med den unge. Disse markeres med kursiv Inspiration Kapitel 5 indeholder inspiration til afklaring af den unges situation ved hjælp af et dialogskema. Kapitlet henvender sig primært til koordinatorerne, men kan være relevant for andre fagpersoner også. I kapitel 6 er der links til yderligere relevant materiale. 6 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

7 1. INTRODUKTION 1.1 OM VEJEN TIL UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE "Jeg synes, det er svært nu. Jeg har allermest lyst til at være under 18 år igen. (Ung, 19 år). Uddannelse og beskæftigelse i forhold til udsatte unge har ikke været prioriteret nok tidligere. Det har vi med denne samarbejdsmodel fået mulighed for. (Medarbejder i projektkommune). Vejen til uddannelse og beskæftigelse er en samarbejdsmodel, der sikrer, at flere unge kommer i uddannelse og beskæftigelse. Samarbejdsmodellen støtter de involverede fagpersoner på tværs af forvaltninger, sektorer og afdelinger i at koordinere mål og indsatser i et struktureret forløb med den unge. Samarbejdsmodellen tager udgangspunkt i anbragte og tidligere anbragte unge mellem 15 og 23 år, men kan også anvendes i samarbejdet med andre udsatte unge, som har brug for støtte i forhold til uddannelse og beskæftigelse. HVORFOR EN SÆRLIG SAMARBEJDSMODEL FOR ANBRAGTE UNGE? Kommunernes nuværende samarbejde sikrer ikke i tilstrækkelig grad, at anbragte unge fastholdes i uddannelse, kommer i beskæftigelse og klarer sig godt i voksenlivet. Derfor er der behov for en ny tilgang til indsatsen med fokus på koordination og samarbejde, og hvor den unges ønsker til uddannelse og beskæftigelse står i centrum. Med Vejen til uddannelse og beskæftigelse får kommunen en samarbejdsmodel, der: Skaber et tværfagligt samarbejde med en klar ansvarsfordeling og koordination af indsatser over for unge Giver en mere målrettet indsats for unge inden for den eksisterende økonomiske ramme Sikrer, at flere unge kommer i uddannelse og beskæftigelse. ALT FOR MANGE ANBRAGTE UNGE TABES MED DEN NUVÆRENDE INDSATS Gruppen af anbragte unge klarer sig væsentligt dårligere i forhold til uddannelse og beskæftigelse end andre unge. Over halvdelen af Danmarks befolkning har en erhvervskompetencegivende uddannelse og næsten 3 ud af 4 er også i beskæftigelse. Blandt tidligere anbragte unge er det færre end 1 ud af 4, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse og kun lidt under halvdelen af de unge over 21 år er i beskæftigelse, viser tal fra Hald Andersen, Rockwool Fondens Forskningsenhed 1. 1 Hald Andersen, Signe (red) 2010 Når man anbringer et barn Baggrund, stabilitet i anbringelsen og det videre liv, Rockwool Fondens Forskningsenhed. SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN 7

8 Disse tal tyder på, at kommunernes nuværende indsats ikke er god nok. Alt for mange tidligere anbragte unge dropper ud af uddannelse eller beskæftigelse. MANGE FAGPERSONER GØR DET VANSKELIGT AT KOORDINERE GODE FORLØB MED DE UNGE En af årsagerne til, at indsatsen ikke altid lykkes, er manglende samarbejde og koordination mellem de mange fagpersoner, der indgår i den unges liv. Fagpersoner fra børne- og ungeforvaltningen, voksenforvaltningen, uddannelsesvejledere, kontaktpersoner, anbringelsessteder, jobcenterkonsulenter med flere gør allerede i dag en stor indsats for at hjælpe den unge. Men både forskning og kommunernes erfaringer viser, at det er vanskeligt at få koordineret indsatserne. Figuren nedenfor viser de mange fagpersoner, der kan indgå i samarbejdet med den unge. Samtidig illustrerer figuren den kompleksitet, der er i arbejdet med udsatte unge. Figur 1. Fagpersoner involveret i den unges sag 8 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

9 Nedenfor ses nogle af de praktiske samarbejdsvanskeligheder, som kommunerne oplever i dag: Det er vanskeligt at få prioriteret samarbejdet på tværs i en travl hverdag Der mangler viden om hinandens områder, serviceniveau og lovgivning, og dermed om hvem man kan trække på Det nuværende samarbejde er ofte rettet mod kommunernes interne arbejdsdeling og har ikke tilstrækkelig fokus på inddragelse af den unge Der er ikke tilstrækkeligt fokus på den unges uddannelse og beskæftigelse Indsatserne, den unge modtager, er ikke tydeligt koordinerede. Den unge ved ikke, hvem de skal gå til eller hvilken funktion, de forskellige fagpersoner har Den unge oplever ofte, at de har kontakt til mange forskellige fagpersoner, der siger forskellige ting. Det kan føre til, at nogle unge opgiver og vælger fagpersonerne fra. DET KAN GØRES BEDRE! Samarbejdsmodellen har gjort, at vi er blevet særligt opmærksomme på, at man ved at skabe balance i vægtningen af personlig udvikling og uddannelse opnår synergieffekt, idet fremdrift på det ene punkt har positiv afsmitning på det andet punkt og omvendt. (Projektleder i projektkommune) Med Vejen til uddannelse og beskæftigelse møder den unge en sammenhængende og koordineret indsats med fokus på uddannelse og beskæftigelse. De kommunale fagpersoner oplever, at deres indsatser koordineres, og at der samarbejdes på tværs af faggrupper til gavn for den unge. Vejen til uddannelse og beskæftigelse sikrer: At der arbejdes efter fælles mål på tværs af forvaltninger, sektorer og afdelinger Inddragelse af den unge - i alle dele af forløbet - så den unge støttes til at tage ansvar for eget liv Etablering og fastholdelse af et understøttende netværk for den unge bestående af de kommunale myndigheder, leverandører og personer fra den unges private netværk Et systematisk samarbejde med den unge og de involverede fagpersoner, der sikrer videndeling og forpligtende aftaler En tæt opfølgning på den unge, der er i risiko for at falde ud af uddannelse og beskæftigelse. På tværs af faggrupper og fagafdelinger sætter vi et hold rundt om den unge, og den unge bliver vores fælles sag frem for en jobcentersag, en familiesag og så videre (Koordinator fra projektkommune) DEN UNGE ER I CENTRUM Det er vigtigt, at den unge bliver så selvhjulpen som mulig. Det betyder, at når samarbejdet tilrettelægges, tages der udgangspunkt i den unges muligheder, ressourcer, behov, drømme og SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN 9

10 konkrete situation. Den unge skal støttes i at kunne selv dér, hvor den unge kan. Og den unge skal have støtte dér, hvor den unge har behov for det. Dette betyder, at det private netværk og "den unges voksen" skal inddrages i det omfang, den unge ønsker det, og det er muligt. Dermed bliver støtten mere bæredygtig og den unge bliver mindst muligt afhængig af støtte fra fagpersoner. For den unge, som ikke har et privat netværk, der kan støtte den unge i tilstrækkelig grad, skal fagpersonerne kompensere for dette ved at være understøttende netværk i den unges liv. Fokus skal dog altid være på, hvordan den unge kan opbygge og få støtte fra det private netværk for i sidste ende at kunne stå på egne ben. Vi kan sagtens stille krav til vores unge, og ved at gøre det, viser vi dem, vi tror på dem (Projektleder i projektkommune) Udgangspunktet i samarbejdsmodellen er, at den unge mellem 15 og 23 år inddrages i alle aspekter af forløbet. Det vil sige, at den unge: Er med i planlægningen af og opfølgningen på møder Er i centrum i afholdelsen af møderne Er med til at formulere mål og lave aftaler med fagpersoner om at nå målene Ved, hvorfor det er relevant at deltage i forløbet, og oplever at få hjælp til at nå sine mål og drømme om uddannelse og beskæftigelse. DET KAN BETALE SIG AT GØRE NOGET BÅDE FOR DEN UNGE OG FOR ØKONOMIEN En bedre indsats vil medføre store menneskelige gevinster i form af flere unge, der kommer i uddannelse og beskæftigelse med større selvstændighed og selvforsørgelse til følge. Ud over de menneskelige gevinster, er der en betydelig økonomisk gevinst ved at levere en mere effektiv indsats over for de unge. En analyse viser, at den samlede økonomiske gevinst ved omlægning til mere virkningsfulde indsatser over for anbragte børn og unge generelt er 29,5 mia. kr. årligt hvis det antages, at indsatsen bevirker, at alle anbragte børn og unge opnår et normalt livsforløb. Livsforløbet for én anbragt ung er forbundet med 6,7 mio. kr. i øgede offentlige udgifter sammenlignet med ikke-anbragte. Dette skyldes dels udgifter til støtteforanstaltninger, forsørgelse, fængselsophold og misbrugsbehandling. Dels at anbragte børn og unge over et helt liv generelt set har en langt lavere indkomst end ikke-anbragte (Socialministeriet 2011). Figuren nedenfor viser livsforløbet for normalbefolkningen og gruppen af anbragte børn og unge. Figuren illustrerer forskellene i det såkaldte nettobidrag som er den enkeltes omkostninger for samfundet fratrukket indbetalinger i form af skat med videre. 10 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

11 Figur 2. Udgifter over et livsforløb for anbragte børn og unge samt for normalbefolkningen Figuren viser, at den økonomiske gevinst er størst, hvis samarbejdet og indsatsen fokuseres og intensiveres for unge i alderen 15 til 23 år, hvilket er målgruppen for samarbejdsmodellen. Med mere koordinerede og sammenhængende forløb for de årige unge, vil flere komme i uddannelse og beskæftigelse. Dette vil både øge livskvaliteten for de unge, samtidig med at det medfører en betydelig samfundsøkonomisk gevinst. SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN 11

12 1.2 ELEMENTERNE I SAMARBEJDSMODELLEN Samarbejdsmodellen indeholder følgende syv bærende elementer: 1. Ansvarlig tværgående koordinator: Den unge får en fast koordinator, som er ansvarlig for at koordinere indsatser og skabe sammenhæng i den unges forløb. Koordinatoren arbejder tæt sammen med den unge, formidler forløbet til den unge og følger op på den unges udvikling 2. Tværfagligt team om den unge: Den unge får tilknyttet et tværfagligt team med relevante fagpersoner, som hjælper den unge med dennes forskellige behov og støtter den unge i at komme i gang med uddannelse og beskæftigelse. Andre fagpersoner kan også inddrages, hvis det er relevant for at sikre et godt forløb. Det kan være lærere fra den unges uddannelsesinstitution, en repræsentant fra praktikplads eller en misbrugskonsulent 3. Tværfaglige møder, hvor den unge deltager: Den unge og koordinatoren afholder sammen med det tværfaglige team og øvrige relevante fagpersoner minimum tre lovbestemte møder, når den unge er 16 år, 17½ år og 18½ år 2. Formålet med de tværfaglige møder er at koordinere de indsatser og mål, der arbejdes med i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Der afholdes desuden møder efter behov 4. Forpligtende aftaler om mål og handlinger: Den unge og det tværfaglige team indgår forpligtende aftaler om tiltag for at nå den unges mål om uddannelse og beskæftigelse. Det tværfaglige team aftaler med den unge, hvad der skal gøres for at nå målene, og hvem der er ansvarlige for hvad. Det aftales også, hvornår og hvordan der følges op 5. Den unges voksen : Den unge vælger sammen med koordinatoren en voksen fra sit netværk, der kan støtte den unge i forløbet. Personen kaldes den unges voksen og deltager i alle relevante møder sammen med den unge for at repræsentere den unges interesser. Den unges voksen skal være tilgængelig i forløbet, når den unge har behov for det 6. Dokumentation af resultater: Den unges udvikling i forhold til uddannelse og beskæftigelse følges løbende og systematisk ved hjælp af en mødetjekliste, både for at kunne målrette indsatsen og for at kunne dokumentere aktiviteterne og resultaterne af samarbejdet 7. Tværgående ledergruppe: Der etableres en ledergruppe bestående af ledere fra de forvaltninger, sektorer og afdelinger, der indgår i samarbejdet. Ledergruppen har til opgave at prioritere ressourcer og understøtte det tværfaglige samarbejde og den indsats, som skal hjælpe den unge i uddannelse og beskæftigelse. Ledergruppen følger aktiviteterne og resultaterne tæt via data fra mødetjeklisten og afrapporterer disse til direktører og politikere. Vejen til uddannelse og beskæftigelse tager udgangspunkt i gældende lovgivning og giver kommunerne en samarbejdsmodel med tilhørende redskaber til at udmønte lovgivningen. Elementerne i samarbejdsmodellen skal være en styrkelse af det, der i forvejen gøres for den unge, jævnfør lovgivningen. Det kan dreje sig om 50-undersøgelse, 140-handleplan, uddan- 2 18½ års mødet er lovbestemt for unge, som ved det 18. år bor på et anbringelsessted beliggende i en anden kommune end den anbringende. Fra det 18. år får den unge adresse i anbringelsesstedets kommune, som har pligt til inden 6 måneder at revidere handleplan, herunder efterværn, i samarbejde med den unge. 12 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

13 nelsesplan, afholdelse af overdragelsesmøder ved det fyldte 17½ år samt de foranstaltninger, som er bevilget til den unge. Nedenstående figur illustrerer samarbejdsmodellen. Figur 3. Samarbejdsmodellen Nedenstående boks viser nogle af de erfaringer, projektkommunerne har fået med brugen af samarbejdsmodellen. Erfaringer fra projektkommunerne: Alle fagpersonerne arbejder efter samme mål Alle tager ansvar for den unge og har forståelse for vigtigheden i at samarbejde og tage ansvar Koordineringen mellem indsatser er blevet lettere og tydeligere. Fagpersonerne får sat ansigt på hinanden, kendskabet til hinandens roller og funktioner øges og fordomme om hinanden nedbrydes Fagpersonerne får den nødvendige viden til at kunne ramme præcist med deres indsats Der er skabt overblik over, hvor mange tilbud kommunen i virkeligheden har Det tværfaglige team er blevet et forum for innovation, hvor der kan udvikles ideer og løsninger, som kan forbedre indsatsen for den unge Samarbejdet på tværs optimerer indsatsen for den unge Den unge er blevet bevidst om egne muligheder og eget ansvar. SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN 13

14 1.3 FORLØBET FOR DEN UNGE Samarbejdsmodellens syv elementer anvendes fra den unge er 15 år til den unge fylder 23 år. Den unges forløb og de redskaber, som understøtter de enkelte aktiviteter i forløbet, er kort beskrevet nedenfor. I kapitel 2 gennemgås et helt forløb. Forløb for unge mellem 15 og 23 år mod uddannelse og beskæftigelse Opstart Aktiviteter Når den unge fylder 15 år starter den unges sagsbehandler forløbet op. Sagsbehandlere kan også starte forløb op med unge over 15 år UU eller anbringelsesstedet gør sagsbehandleren opmærksom på, at den unge er fyldt 15 år Sagsbehandleren bliver den unges koordinator og sætter sig ind i rollen Koordinatoren informerer den unge og forældrene om forløbet og udleverer pjece om forløbet Der indhentes samtykke fra forældrene eller fra den unge til, at fagpersoner på tværs af forvaltninger, sektorer og afdelinger kan udveksle relevante oplysninger om den unge Koordinatoren og den unge afstemmer forventninger, laver aftaler om inddragelse samt afklarer, om der er særlige hensyn, der skal tages i forløbet Den unge kortlægger i samarbejde med koordinatoren sit netværk, både det private og det professionelle Den unge vælger den unges voksen i samarbejde med koordinatoren Det tværfaglige team udpeges af koordinatoren og teamets rolle tales igennem med den unge Det tværfaglige team og den unges øvrige netværk, som er kortlagt med netværkskortet, beskrives i et netværksoverblik med kontaktoplysninger og støttemuligheder Koordinatoren indhenter oplysninger om de indsatser, den unge allerede modtager, og skriver dem ind i et indsatsoverblik Koordinatoren og den unge har en indledende dialog om den unges mål i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Målene formuleres i et mål- og aftaleskema. Redskaber Beskrivelse af koordinatorens rolle (kapitel 3.1) Pjece til den unge (link til pjece i kapitel 6) Samtykkeerklæring (kapitel 4.1) Netværkskort (kapitel 4.2) Beskrivelse af det tværfaglige teams rolle (kapitel 3.2) Netværksoverblik (kapitel 4.3) Indsatsoverblik (kapitel 4.4) Mål- og aftaleskema (kapitel 4.5) 14 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

15 Afholdelse af tværfaglige møder Den unge mødes med det tværfaglige team, når den unge er 16, 17 ½ og 18 ½ år. Det er op til den enkelte koordinator og den unge at vurdere, om der er behov for at mødes hyppigere. Der holdes møder med relevante deltagere løbende ved akut opståede begivenheder i den unges liv. Aktiviteter Forberedelse af tværfaglige møder: Den unge, den unges voksen og koordinatoren aftaler formål, dagsorden, deltagere, sted og proces for mødet. Dialog om den unges situation, behov, ønsker og mål i forhold til uddannelse og beskæftigelse Afholdelse af tværfaglige møder: Den unges ønsker og behov for støtte drøftes med den unge. Der opnås enighed om mål i forhold til uddannelse og beskæftigelse, som den unge og det tværfaglige team skal arbejde efter. Det besluttes, hvem der skal gøre hvad, og hvornår der følges op. Det hele samles i et mål- og aftaleskema. Redskaber Drejebog for møder (kapitel 2) Mål- og aftaleskema (kapitel 4.5) Opfølgning Ud over de tre faste tværfaglige møder er koordinatoren ansvarlig for opfølgning og koordinering mellem møderne Aktiviteter Opfølgning på de tværfaglige møder: Koordinatoren følger op på de aftaler, der er lavet Løbende opfølgning mellem møderne: Koordinatoren følger løbende op på den unges udvikling Løbende koordinering: Fagpersonerne melder ændringer i indsats og mål til koordinatoren, som opdaterer mål- og aftaleskemaet og sender det ud til hele teamet og til den unge Koordinatoren indkalder relevante fagpersoner og/eller personer fra den unges private netværk, hvis der opstår akutsituationer. Redskaber Mål- og aftaleskema (kapitel 4.5) Afslutning af forløb Aktiviteter Inden den unge fylder 23 år, vurderes det, om der skal indstilles til indsatser, som kan hjælpe den unge videre efter det fyldte 23. år Mål, oplæg til handlinger og ansvarspersoner for det videre forløb formuleres i mål- og aftaleskemaet. Redskaber Mål- og aftaleskema (kapitel 4.5) SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN 15

16 2. DREJEBOG FOR KOORDINATORER Dette kapitel henvender sig til koordinatorerne, som har ansvaret for de unges forløb, for det tværfaglige team og samarbejdet på tværs af forvaltninger, sektorer og afdelinger. I kapitlet beskrives trin for trin, hvad man som koordinator skal gøre, fra en ung starter i forløbet frem til den unge afslutter forløbet ved det fyldte 23. år. Det beskrives, hvilke redskaber der skal bruges til at understøtte forløbet og samarbejdet med den unge og de øvrige fagpersoner. 2.1 MÅLGRUPPE OG FOKUS I FORLØBET MÅLGRUPPE Forløbet er designet med fokus på unge, som er anbragt eller har været anbragt uden for hjemmet, men kan i praksis anvendes i samarbejdet med alle udsatte unge i alderen 15 til 23 år. Udgangspunktet er, at der er tale om unge, der har brug for en sammenhængende støtte til uddannelse og beskæftigelse. Forløbet kan derfor både anvendes til unge, der skal i gang med uddannelse og beskæftigelse, og til unge, som allerede er i uddannelse eller beskæftigelse, men hvor der er brug for et særligt fokus for at fastholde de unge. Det kræver typisk en kombination af mange indsatser afhængigt af den unges behov. Uddannelsesvejledning og beskæftigelsesaktiviteter vil for mange af de unge ikke være tilstrækkeligt. Det skal for eksempel kombineres med en social indsats, misbrugsbehandling, psykiatrisk behandling, psykologhjælp eller andet afhængigt af den unges behov. Derfor er samarbejdet og koordineringen af indsatser på tværs af de involverede fagpersoner vigtig. FOKUSPUNKTER I FORLØBET FRA 15 TIL 23 ÅR For at den unge får et vellykket forløb, skal der være fokus på følgende: At få den unge startet godt op i forløbet, herunder sikre: o At den unge ved, hvad forløbet handler om, og hvem der er involveret o At den unge, eventuelt via forældrene, giver sit samtykke til, at fagpersonerne, som skal samarbejde omkring den unge, kan udveksle oplysninger om den unge o At den unge er motiveret og kan se, hvorfor forløbet er relevant At den unge får tilknyttet en koordinator, "den unges voksen" og et tværfagligt team At det tværfaglige samarbejde og den samlede indsats koordineres i god tid med den unge At den unge får den fornødne støtte i overgangen mellem børne- og ungeforvaltningen og beskæftigelses- og voksenforvaltningerne ved det fyldte 18. år At der løbende sker en afklaring af den unges situation, forudsætninger, motivation og mål for uddannelse og beskæftigelse samt konkrete aftaler om, hvem der gør hvad, for at nå målene. At den unge sikres en god overgang til voksenlivet o At alle fagpersoner er klar over, hvad de skal gøre og har forudsætningerne for at gøre det o At alle fagpersoner er bevidste om, hvad de hver især kan tilbyde og ikke kan tilbyde, så man kan forberede den unge herpå At den unge har den fornødne støtte både før og efter det fyldte 18. år, og at der sker en positiv udvikling i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Forløbet beskrives nærmere i de følgende afsnit. 16 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

17 2.2 DET SIGER LOVEN Den relevante lovgivning vedrørende samtykke, inddragelse, samarbejde og støtte i forhold til uddannelse og beskæftigelse er skitseret i nedenstående bokse, som henholdsvis skitserer lovgivningen for unge under og unge over 18 år. Unge under 18 år 46. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at: 1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, blandet andet ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk 2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk 3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse 4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel 5) forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv. I alle børn- og unge sager skal der ifølge 50 i Lov om Social Service (herefter serviceloven) foretages en børnefaglig undersøgelse. Ligeledes skal der udarbejdes en handleplan, jævnfør servicelovens 140, som skal revideres hvert halve år. Ved det fyldte16. år skal der laves en særlig handleplan, hvor den unge sammen med sagsbehandleren skal opstille konkrete mål for overgangen til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse og uddannelse. Fra den unge er 16 år, skal der afholdes overdragelsesmøder mellem kommunen og ungdomsuddannelsesinstitutioner. Der etableres et øget samarbejde med de afgivende skoler med henblik på vurderingen af den unges uddannelsesparathed. Derfor skal der i samarbejde med den unge udarbejdes en uddannelsesplan, der beskriver den unges videre uddannelse, beskæftigelse eller anden erhvervsrettet aktivitet efter 9. klasse. Unge i alderen 15 til 18 år, der ikke er i uddannelse eller beskæftigelse, skal modtage en aktiv indsats fra jobcenteret i form af tilbud om virksomhedspraktik, vejledning og opkvalificering samt mentorstøtte med videre. Dette sker i samarbejde med ungdommens uddannelsesvejledning (UU). Det gælder for alle unge under 25 år, der er ledige, og ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og/eller er uden forsørgerpligt, men som er i stand til at tage en uddannelse, at de skal have pålæg om at tage en uddannelse. Alle borgere skal, jævnfør retssikkerhedsloven 4, som udgangspunkt have mulighed for at medvirke i behandlingen af egen sag. Sagsbehandleren skal altid indhente samtykke fra den unge, der giver sagsbehandleren lov til at udveksle og dele oplysninger med andre, der er involveret i den unges sag (retssikkerhedsloven 11a-c og forvaltningsloven 28 samt persondataloven). Se links til Serviceloven i kapitel 6. Note: Lovgivningen er opgjort pr. april 2013 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN 17

18 Unge over 18 år Hvis ikke den unge ved det fyldte 18. år får tilbudt efterværn efter servicelovens 76, overgår den unge til den lovgivning, der regulerer voksenområdet. Det betyder ofte, at den unges sag overdrages til en ny forvaltning og dermed også, at den unge skal have en ny sagsbehandler. Unge over 18 år skal have tilbudt at udarbejde en handleplan, jævnfør servicelovens 141, i samarbejde med deres sagsbehandler. Retssikkerhedslovens 4, der sikrer, at borgeren får mulighed for at medvirke i behandlingen af egen sag, gælder også for unge over 18 år. Ligesom også reglerne for samtykke, der giver sagsbehandleren lov til at dele oplysninger med andre i sagen, gælder. Idet den unge ved det fyldte 18. år bliver myndig, er der ikke længere lovkrav om, at forældrene inddrages i den unges sag. Den unge kan derfor fravælge at have sine forældre med til møder i kommunalt eller regionalt regi. I stedet kan den unge vælge at have en bisidder med, jævnfør forvaltningslovens 8. Der er mulighed for at tilbyde unge over 18 år, der ikke er visiteret til efterværn, en række forskellige foranstaltninger. Den unge kan tilbydes en plads på et midlertidigt botilbud, jævnfør servicelovens 107, men det vil som oftest blive tilstræbt at støtte den unge til at bo i egen bolig. Her er der mulighed for at visitere til bostøtte efter servicelovens 85, ligesom der også er mulighed for at gøre brug af servicelovens 83 om praktisk hjælp i hjemmet. Unge over 18 år kan også, hvis der vurderes at være behov, visiteres til en støtte- og kontaktperson (SKP), jævnfør servicelovens 99. Hvis det vurderes nødvendigt, er der mulighed for at visitere den unge til beskyttet beskæftigelse efter servicelovens 103 samt til aktivitets- og samværstilbud, jævnfør servicelovens 104. Se links til serviceloven i kapitel 6. Note: Lovgivningen er opgjort pr. april OPSTART AF FORLØB VED DET FYLDTE 15. ÅR I dette afsnit beskrives, hvad koordinatoren skal gøre som en del af opstarten af forløbet. Når den unge fylder 15 år, starter den unges sagsbehandler forløbet op. UU eller anbringelsesstedet gør sagsbehandleren opmærksom på, at den unge er fyldt 15 år. En ung, der er ældre end 15 år, kan også have gavn af forløbet i "Vejen til uddannelse og beskæftigelse". SAGSBEHANDLEREN BLIVER DEN UNGES KOORDINATOR Sagsbehandleren har som koordinator ansvar for at sikre et godt forløb for den unge i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Det indebærer, at koordinatoren koordinerer det tværfaglige samarbejde, den samlede indsats i relation til den unge samt løbende følger op på aftaler. Koordinatoren er den myndighedsperson, som er mest aktiv i den unges forløb. Det betyder, at forskellige fagpersoner kan varetage koordinatorrollen afhængig af den unges alder: 18 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

19 Den unge er år: Koordinatoren er den unges sagsbehandler fra børne- og ungeforvaltningen Den unge er år: Der kan planlægges et skifte til en koordinator i jobcentret eller i voksenforvaltningen for at sikre en glidende og velkoordineret overgang til voksenlivet. Dette besluttes i den enkelte kommune Den unge er over 18 år: Hvis den unge er i efterværn, fortsætter børne- og ungesagsbehandleren med at være koordinator frem til det fyldte 23. år, med mindre jobcenterkonsulenten eller voksensagsbehandleren har overtaget sagen. Dette afhænger af den lokale organisering i kommunen. I nogle kommuner er det for eksempel voksenforvaltningen, der har ansvaret for efterværnsindsatsen. Hvis den unge ikke er i efterværn, overtages koordinatorrollen af jobcenterkonsulenten eller voksensagsbehandleren. Den afgivende koordinator har ansvaret for at overdrage ansvaret i den unges sag rettidigt op til selve skiftet ved det fyldte 18. år. Den unge skal møde sin nye koordinator inden overgangen, så de kan hilse på hinanden, og den nye koordinator kan nå at lære den unge at kende. Koordinatorrollen beskrives nærmere i kapitel 3.1. En del unge vil have behov for ekstra møder i overgangen mellem børne- og ungeforvaltningen og voksenforvaltningen. I det følgende afsnit beskrives de centrale skridt i opstartsfasen. INFORMÉR DEN UNGE OG FÅ SAMTYKKE Vejen til uddannelse og beskæftigelse bygger på, at den unge i fællesskab med relevante fagpersoner udarbejder en samlet plan for den unges vej til uddannelse og beskæftigelse. Det er derfor afgørende, at koordinatoren tidligt i forløbet klart og tydeligt informerer den unge og forældrene om det, der kommer til at foregå. For at kunne samarbejde på tværs, er det afgørende, at koordinatoren får den unges og forældrenes samtykke til, at fagpersonerne på tværs af forvaltninger, sektorer og afdelinger kan udveksle relevante oplysninger om den unge. Der er udarbejdet en ungepjece, der kort beskriver forløbet for den unge. Pjecen kan downloades på Socialstyrelsens hjemmeside, under Børn og unge, Efterværn: søg på Vejen til uddannelse og beskæftigelse. Derudover er der et redskab, som kan bruges til at få indhentet samtykke via en samtykkeerklæring fra den unge og forældrene (se kapitel 4.1.). AFSTEM FORVENTNINGER MED DEN UNGE I starten af forløbet er det vigtigt sammen med den unge at afstemme forventningerne til forløbet samt indgå aftaler om, hvordan den unge inddrages. Det kan være en god ide at skrive forventningerne og aftalerne ned, så det er tydeligt, hvad den unge og koordinatoren har talt om og er blevet enige om. Formålet med forventningsafstemningen er at: 1. Tydeliggøre, hvilke forventninger koordinatoren og fagpersonerne har til den unge. Og omvendt, hvilke forventninger den unge har til koordinatoren og øvrige fagpersoner 2. Indgå konkrete aftaler om, hvordan den unge inddrages, hvordan forældre og det private netværk skal inddrages, og hvad man gør, hvis den unge eller koordinatoren udebliver fra aftaler SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN 19

20 3. Præcisere særlige hensyn eller tiltag, der skal til for at sikre den unges inddragelse i forløbet. Det kan omhandle den unges evne til at læse og forstå skriftligt materiale, behov for tolk med mere. Koordinatoren og den unge følger jævnligt op på aftalerne med henblik på justering. Som minimum hvert halve år i forbindelse med opfølgning på den unges udvikling. UNDERSTREG FORMÅLET MED FORLØBET OG DEN UNGES ROLLE HERI Det grundlæggende spørgsmål i den løbende kontakt og dialog med den unge er: Hvad skal der til for, at du selv kan tage ansvar for. Det vil sige, at målet med forløbet hele tiden står klart: At den unge opbygger de nødvendige kompetencer At den unge selv tager ejerskab. Koordinatoren og øvrige fagpersoner er til for at hjælpe den unge med det, den unge ikke kan alene. Og tilgangen er hele tiden at gøre den unge i stand til selv at overtage opgaver og ansvar. Det vil sige at opstille opnåelige mål og rose den unge for de fremskridt, der sker, både de store og de små. IDENTIFICÉR DEN UNGES FAGLIGE NETVÆRK Samarbejdsmodellen er baseret på et tæt koordineret samarbejde med den unge. Koordinatoren skal derfor sammen med den unge udpege de fagpersoner, der er relevante for den unges udvikling og mål. Det tværfaglige team skal sikre helhed og sammenhæng for den unge på tværs af tilbud, indsatser, uddannelse og beskæftigelse. Teamet består af fagpersoner, som både er kommunale myndighedspersoner og leverandører, der er relevante for at skabe et godt forløb. Fagpersonerne i teamet skal imødekomme de specifikke behov og mål den unge har i forhold til uddannelse og beskæftigelse samt øvrige behov, der skal imødekommes som forudsætning for uddannelse og beskæftigelse. Det kan for eksempel være misbrug, psykisk skrøbelighed, kriminalitet med mere. Teamet skal omfatte de relevante fagpersoner, men skal ikke være mere omfattende end nødvendigt for den unges behov og situation. Teamet beskrives nærmere i kapitel 3.2. Udover de relevante fagpersoner, er det en god ide at kortlægge den unges private netværk, med henblik på at få overblik over, hvem der kan støtte den unge fra det private netværk. Det kan være med til at styrke den unges forløb, hvis der er personer fra det private netværk, som støtter den unge, når fagpersonerne ikke har mulighed for det. Til at hjælpe koordinatoren og den unge med at kortlægge netværket anvendes et netværkskort, som findes i kapitel 4.2. Navnene på de fagpersoner og personer fra den unges netværk, som koordinatoren og den unge har kortlagt med netværkskortet, skrives ind i et netværksoverblik (kapitel 4.3). Netværksoverblikket udleveres til den unge. Husk at opdatere netværksoverblikket med jævnlige mellemrum sammen med den unge, såfremt der sker ændringer i fagpersoner eller personer fra det private netværk. 20 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

21 DEN UNGE VÆLGER DEN UNGES VOKSEN For at støtte den unge i forløbet, vælger den unge i samarbejde med koordinatoren en person, som kan være den unges voksen. "Den unges voksen" deltager på alle relevante møder og repræsenterer den unges interesser. For at give den unge tryghed, skal den unges voksen være tilgængelig, når den unge har behov for det. "Den unges voksen" kan være: 1. En fagperson, kontaktperson, støttekontaktperson, social mentor med mere. Personen aflønnes, og der kan stilles krav 2. En frivillig social mentor eller anden person. Personen aflønnes ikke, men der kan stilles visse krav 3. En fra det private netværk: Familie, ven, veninde, fodboldtræner med mere. Personen aflønnes ikke, og det er svært at stille formelle krav. I forbindelse med, at den unge vælger den unges voksen, skal koordinatoren gøre det klart for den unge, hvilke fordele og ulemper der kan være ved de tre muligheder. Det skal påpeges for den unge, at hvis der vælges én fra det private netværk, skal det være én, der kan rumme den unges henvendelser. Den unge skal føle sig tryg ved at dele fortrolige oplysninger uden frygt for, at oplysningerne gives videre eller misbruges. Desuden skal koordinatoren undersøge, om nære familiemedlemmer kan risikere at få en uhensigtsmæssig dobbeltrolle. INDSATSER OG MÅL Som en del af opstarten skal koordinatoren indhente oplysninger om de indsatser, som den unge allerede modtager. Det gøres ved at kontakte de fagpersoner, som står i netværksoverblikket (kapitel 4.3). Indsatserne udfyldes i indsatsoverblikket (kapitel 4.4). Koordinatoren taler med den unge om, hvilke mål den unge har i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Her bruges mål og aftaleskemaet (kapitel 4.5). Det giver koordinatoren og den unge et billede af, hvad der optager den unge, og hvad den unge gerne vil opnå. Oplysningerne fra redskaberne anvendes i samarbejdet med de øvrige fagpersoner i det tværfaglige team. På det første møde med den unge i det tværfaglige team supplerer fagpersonerne med forslag til delmål og handlinger, som gør det muligt at opnå målene. FÅ INDBLIK I DEN UNGES SITUATION OG MOTIVATION For at kunne støtte den unge bedst muligt i vejen til uddannelse og beskæftigelse er det vigtigt at få indblik i den unges situation og forudsætninger for uddannelse og beskæftigelse. Det er for eksempel vigtigt at afdække den unges sociale, sundhedsmæssige, faglige og psykiske situation. Det er også vigtigt at spørge ind til den unges motivation for uddannelse og beskæftigelse. Alt dette bidrager til et veltilrettelagt og målrettet forløb ud fra den unges situation. Hvis den unge for eksempel ikke er motiveret, er motivationen det første, der skal arbejdes med. Hvis den unge ikke er mentalt alderssvarende eller har et massivt misbrug, skal der tages højde for det i tilrettelæggelsen af forløbet. SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN 21

22 2.3.1 TJEKLISTE TIL OPSTART AF FORLØB Koordinatoren skal tjekke, at følgende er opnået som en del af opstarten af forløbet for den unge: Den unge har fået tilknyttet en ansvarlig koordinator Den unge kan se formålet med forløbet Den unge og forældrene har givet samtykke Den unge har afstemt forventninger til forløbet med koordinatoren Den unge har kortlagt sit netværk Den unges indsatser er afdækket Der har været en indledende dialog om den unges mål for uddannelse og beskæftigelse Den unges situation og motivation er afdækket. 2.4 MØDER I DET TVÆRFAGLIGE TEAM MED DEN UNGE I dette afsnit beskrives, hvad koordinatoren skal gøre før, under og efter afholdelsen af møder i det tværfaglige team med den unge ved det fyldte 16., 17½ og 18½ år. Derudover afholdes møder, hvis den unge eller en anden central person finder det nødvendigt at samle relevante fagpersoner og personer fra det private netværk med henblik på at drøfte udfordringer, behov eller ønsker fra den unge. FORMÅL MED DE TVÆRFAGLIGE MØDER De tre faste tværfaglige møder har forskellige formål, og deltagerkredsen kan derfor variere, hvilket nedenstående tabel viser. Den unge, koordinatoren og "den unges voksen" deltager altid på de tværfaglige møder. Derudover kan øvrige relevante fagpersoner deltage afhængig af den unges behov. Det kan være en misbrugskonsulent, psykiatrisk behandler eller praktikvejleder eller personer fra den unges private netværk. På 18½-års mødet kan det desuden være relevant, at sagsbehandleren fra børne- og ungeforvaltningen, som vil være den tidligere koordinator, deltager med viden og erfaringer om den unges forløb. Koordinatoren vurderer i samråd med den unge og den pågældende sagsbehandler, hvorvidt sagsbehandleren fra børne- og ungeforvaltningen skal deltage. 22 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

23 Møde Formål Deltagere Den unge, koordinatoren og "den unges voksen" deltager altid. Derudover: 16 år Planlægning og koordinering af forløbet mod uddannelse og beskæftigelse samt forberedelse til voksenlivet. Hvis ikke før, kan dette møde afholdes i forbindelse med revidering af handleplanen ved den unges fyldte 16. år. På mødet drøftes den unges muligheder og ønsker i forhold til fremtidig uddannelse og beskæftigelse. Der opnås enighed om mål i forhold til uddannelse og beskæftigelse, som den unge og det tværfaglige team skal arbejde efter. Målene skrives ind i mål- og aftaleskemaet (kapitel 4.5). - Børne- og ungesagsbehandler - UU-vejleder - Anbringelsessted - Kontaktperson - Jobcenterkonsulent, hvis jobcentret yder en aktiv indsats - Uddannelsesinstitution, hvis den unge er i uddannelse 17½ år 18½ år Koordinering af indsats, status på uddannelse og beskæftigelse samt overdragelse til voksenforvaltningen. På mødet foretages overdragelsen til voksenforvaltningen og skift af koordinator. Det drøftes, hvordan overgangen til det 18. år skal tilrettelægges. Der er særligt fokus på, at der skal ske en koordineret overgang, hvor støtten gradvist nedtrappes eller ændrer karakter, så den unge bliver klædt på til at varetage de krav, der stilles efter det fyldte 18. år. Det er også på 17½-års mødet, at der skal tages stilling til behovet for efterværn, herunder revidering af handleplan og eventuel indstilling hertil. Der lægges en plan for uddannelse og beskæftigelse, som samles i mål- og aftaleskemaet (kapitel 4.5). Opfølgning på den unges overgang til voksenområdet samt status på uddannelse og beskæftigelse. På mødet drøftes, hvordan koordineringen af overgangen til det 18. år har været. Særligt med fokus på, hvordan den unge håndterer, at støtten er nedtrappet eller har ændret karakter, samt hvorvidt den unge er i stand til at håndtere de nye krav, der stilles efter det fyldte 18. år. Målene for uddannelse og beskæftigelse opdateres i mål- og aftaleskemaet (kapitel 4.5). - Børne- og ungesagsbehandler - UU-vejleder - Anbringelsessted - Kontaktperson - Jobcenterkonsulent - Repræsentant fra ydelseskontor - Sagsbehandler fra voksenforvaltning - Uddannelsesinstitution, hvis den unge er i uddannelse - UU-vejleder - Anbringelsessted - Kontaktperson - Jobcenterkonsulent - Repræsentant fra ydelseskontor - Sagsbehandler fra voksenforvaltning - Uddannelsesinstitution, hvis den unge er i uddannelse SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN 23

24 SPILLEREGLER FOR MØDEFORLØBET Generelt gælder følgende overordnede spilleregler for mødeforløbet: Den unges koordinator er ansvarlig for den gode mødeproces Et godt møde kræver både forarbejde, professionel og struktureret gennemførsel undervejs samt efterarbejde Den unges eget perspektiv på vejen til uddannelse og beskæftigelse skal være i centrum fra start til slut Fagpersoner og personer fra den unges private netværk deltager på mødet for at finde muligheder sammen med den unge Det gode møde: o Forholder sig konkret til de aktuelle udfordringer og ressourcer i forhold til uddannelse og beskæftigelse o Er handlingsorienteret og definerer, hvilke skridt de forskellige deltagere skal tage for at hjælpe den unge på vej mod uddannelse og beskæftigelse o Udvikler og konsoliderer samtidig teamet omkring den unge, og deltagerne arbejder sammen om at hjælpe den unge PLANLÆGNING AF TVÆRFAGLIGE MØDER Koordinatoren skal sammen med den unge og "den unges voksen" i god tid aftale det tværfaglige møde, herunder tale om, hvad der skal ske på mødet, hvem der deltager og hvorfor. Det er vigtigt at booke mødedeltagerne i god tid, så det sikres, at alle kan deltage. Det gode møde kræver en grundig forberedelse. Følgende drejebog hjælper koordinatoren med at komme omkring de vigtigste ting i forberedelsen: 1. Senest tre uger inden selve mødet afklarer koordinatoren sammen med den unge og eventuelt sammen med "den unges voksen" mødets indhold, deltagerkreds og proces. Den unges inddragelse i forberedelsen er afgørende for, at den unge føler sig tryg og samtidig inddrages og får ansvar. Følgende elementer afklares med den unge forud for mødet: a. Formål: Koordinatoren taler med den unge om formålet med mødet - hvad der ligger fast, og hvad den unge har mulighed for at få indflydelse på. Er det et afklaringsmøde, et koordineringsmøde, et indstillingsmøde eller et møde, hvor der kan træffes beslutninger? Der vil som regel være tale om et afklarings- eller drøftelsesmøde, hvorfra der kan indstilles til beslutninger om specifikke handlinger, som træffes af personer med mandat hertil. Dette skal klargøres for den unge, så forventningerne til mødet og udbyttet af mødet er helt klare. b. Dagsorden: Koordinatoren taler med den unge om, hvilke temaer den unge synes, det er vigtigt at få talt om på mødet, og hvilke temaer koordinatoren vurderer, det er vigtigt for fagpersonerne at få talt om. Mødet skal som minimum handle om uddannelse og beskæftigelse - og vejen dertil. Koordinatoren skal være opmærksom på, hvor mange temaer det er realistisk at behandle på det samme møde. 24 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

25 c. Deltagerkreds: Med udgangspunkt i dagsordenen drøfter koordinatoren og den unge, hvem der skal med på mødet og hvorfor. Tag udgangspunkt i det netværksoverblik (kapitel 4.3) som koordinatoren og den unge har udfyldt i opstarten af forløbet og i de deltagere, som står i ovenstående tabel. Både koordinator og den unge kommer med bud på, hvem der skal deltage. Det skal overvejes, hvor mange deltagere den unge kan rumme på mødet. Koordinatoren skal sikre, at input fra de fagpersoner, som ikke deltager på mødet, refereres på mødet. Endelig skal det overvejes, om der skal en tolk med, og hvorvidt der skal en ledelsesrepræsentant med i forhold til at træffe beslutninger af mere vidtgående karakter. d. Proces og tidsramme: Koordinatoren taler mødeforløbet igennem med den unge: Hvordan samtalen kommer til at foregå og hvor længe mødet vil vare. Derudover drøfter koordinatoren med den unge, hvad den unge ønsker at få sagt på mødet, og om der er brug for at hjælpe den unge med at formulere det. Endelig drøftes, hvor lang tid den unge kan holde til at deltage på mødet, og hvordan der kan lægges pauser ind undervejs. Et møde vil typisk vare én til to timer, men kan variere alt efter, hvor mange deltagere der er og hvor mange temaer, der skal drøftes. e. Sted: Koordinatoren aftaler med den unge, hvor mødet skal afholdes. 2. Koordinatoren samler relevante oplysninger om den unges situation inden mødet både fra den unge selv og fra fagpersoner, som arbejder med eller kender den unge. Det kan være oplysninger om den unges funktionsniveau, ressourcer og behov, som er afdækket hos de forskellige fagpersoner. De relevante fagpersonerne vil være afdækket via netværkskortet (kapitel 4.2) og stå i netværksoverblikket (kapitel 4.3). Inspiration dialogskema Koordinatoren kan gøre brug af et dialogskema, som systematisk samler oplysningerne om den unges situation fra de forskellige fagpersoner ét sted (se kapitel 5). 3. Hvis der i forberedelsen af mødet er dukket nye oplysninger op om den unge, som er relevante at dele med mødedeltagerne, indhenter koordinatoren samtykke til, at mødedeltagerne må få indsigt i disse oplysninger. Det skal fremgå klart, hvilken type oplysninger, den unge giver samtykke til videreformidling af. Brug redskabet samtykkeerklæring (kapitel 4.1). 4. Koordinatoren sender dagsorden, proces, tidsramme, sted, formål og listen over mødedeltagere ud til mødedeltagerne sammen med det indledningsvist udfyldte netværksoverblik (kapitel 4.3) samt andre relevante dokumenter. Hvis koordinatoren allerede på dette tidspunkt ved, hvem der kunne være relevant som referent på mødet, kontaktes vedkommende. Ellers vælges referenten på mødet. SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN 25

26 5. Den enkelte fagperson skal være klar over, hvilken rolle vedkommende skal have på mødet, og hvad der er aftalt med den unge. Deltagerne skal have et godt billede af mødets karakter: At der på mødet skal udvikles fælles løsninger. Dette drøfter koordinatoren eventuelt per telefon med de enkelte deltagere forud for mødet FORMØDE UDEN DEN UNGE Den unge skal, så vidt muligt, inddrages både før, under og efter alle tværfaglige møder. Der kan dog være tilfælde, hvor den unge ikke føler sig i stand til at deltage i konkrete møder på grund af psykisk skrøbelighed, koncentrationsbesvær eller andet. Her bør koordinatoren holde møde med den unge og "den unges voksen" om, hvad den unge gerne vil opnå med det tværfaglige møde. Koordinatoren og "den unges voksen" deltager på det tværfaglige møde og formidler resultaterne til den unge efterfølgende. Formødets formål kan være at: Afdække de muligheder, fagpersonerne har for hjælp til den unge Afklare eventuelle tidligere udfordringer eller samarbejdsvanskeligheder, som fagpersonerne ikke ønsker skal frem på mødet med den unge og det private netværk Udpege mødedeltagere til mødet med den unge MEN der må ikke træffes beslutninger på møder, hvor den unge ikke deltager, da det kan undergrave den unges tillid til det tværfaglige team! AFHOLDELSE AF TVÆRFAGLIGE MØDER I det følgende beskrives de forskellige trin, der er i selve afholdelsen af de tværfaglige møder, og formålet med dem. FORMÅLET MED TVÆRFAGLIGE MØDER Formålet med møderne er følgende: Præcisering af, hvorfor der afholdes møder i teamet, og hvordan møderne afholdes. Det handler om at: a. Lytte til den unge og dennes ønsker og behov b. Opstille mål og handlinger og indgå aftaler c. Udpege, hvem der har ansvar for at gennemføre handlingerne d. Koordinere indsatser. Fælles afklaring af den unges situation i forhold til uddannelse og beskæftigelse Enighed om mål og aftaler, som udfyldes i mål- og aftaleskemaet (kapitel 4.5) med indsatser og mål vedrørende den unges uddannelse og beskæftigelse. Fagpersonerne forpligter sig til at samarbejde med den unge om mål og aftaler. Endelig aftales og præciseres, hvordan og hvem der følger op på den unges udvikling. Dette skrives ligeledes ind i mål- og aftaleskemaet (kapitel 4.5). Det aftales, om der er behov for yderligere møder inden det næste møde. 26 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

27 SELVE AFHOLDELSEN AF TVÆRFAGLIGE MØDER Før mødet forbereder koordinatoren sig ved at afklare egen rolle som mødeleder samt at tænke mødets struktur godt igennem. Som mødeleder skal koordinatoren styre mødeforløbet, fremfor at styre indholdet eller resultatet af mødet. Det kræver et godt overblik over mødets struktur. Mødets struktur skal sikre, at: Den unge er i centrum for mødets drøftelser Der etableres en anerkendende dialog med den unge og de øvrige mødedeltagere Alle fagpersoner bliver hørt Det bliver muligt at skabe løsninger på tværs af fagligheder og positioner. Spilleregler for teamet aftales på første tværfaglige møde På det første tværfaglige møde afklarer koordinatoren sammen med den unge, den unges voksen og det tværfaglige team, hvilke spilleregler der skal være på møderne. Det kan for eksempel være, at man ikke må afbryde, at den unge altid skal have mulighed for at kommentere på det sagte. Det skal aftales, hvordan tilgangen skal være for at aktivere den unge bedst muligt ud fra de ressourcer og muligheder, den unge har. Dette baseres på de forventninger og aftaler om inddragelse, den unge har lavet med koordinatoren (jævnfør kapitel 2.3). Mødets struktur består af en række delementer. For hvert delelement skal koordinatoren tænke forløbet igennem, så det kan præsenteres klart for de andre deltagere, og således koordinatoren får en god fornemmelse af, hvor lang tid det vil tage. Det gode møde kan have følgende dagsorden - og det er kun nødvendigt at følge alle punkter, hvis det giver mening: 1. Velkomst: Koordinatoren starter med at byde velkommen og fortælle, hvorfor mødet holdes, med henvisning til forberedelsen sammen med den unge. Herunder fremhæves: Formålet med mødet Dagsordenen for mødet Mødets proces, herunder tidsramme, mødelederens rolle og forventning til deltagernes aktive bidrag Valg af referent, hvis ikke dette er gjort inden mødet. 2. Deltagerpræsentation: Deltagerne præsenterer sig hver især ud fra følgende spørgsmål: Hvilken faglig opgave har jeg? Hvad er min relation til den unge? Kort om hvad der er vigtigt, at vi får talt om i dag, set fra mit perspektiv? Det er en god ide, at koordinatoren tager noter på en flipover, så alle undervejs kan se noterne til hvert emne. SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN 27

28 DRØFTELSE AF DEN UNGES SITUATION, BEHOV OG MÅL Herefter begynder drøftelsen af de forskellige emner, som mødet skal behandle, og som minimum er emnerne uddannelse og beskæftigelse. Her kan behandlingen af det enkelte emne struktureres på følgende måde: 3. Koordinatoren eller den unge fortæller om emnet, og den unges behov og ønsker i relation til emnet. Koordinatoren kan støtte den unges deltagelse på mødet ved at spørge: o Hvad er især vigtigt for dig, at vi andre forstår omkring dette emne? o Hvad håber du på, at vi finder frem til i dag? o Hvordan vil en god løsning se ud for dig? o Er der noget du vil bede os om at tage hensyn til? Koordinatoren kan supplere ved, efter aftale med den unge, at referere dét, den unge har nævnt under forberedelsen. 4. Mødedeltagerene får nu ordet. Denne dialog kan struktureres på følgende måde: o Den enkelte deltager fortæller én ad gangen koordinatoren stiller spørgsmål: Hvad du har hørt, den unge er optaget af? Hvilke tanker gør du dig om dette? Hvilke konkrete idéer får du til, hvordan vi kan hjælpe den unge? o De øvrige deltagere opfordres til at tage noter til dét, de hører, og de idéer, der opstår undervejs o Koordinatoren skriver stikord på flipover. 5. Den unge får ordet igen. Koordinatoren spørger den unge, hvordan det har været at lytte til de andres idéer, og hvad han eller hun især er blevet glad for at høre, og hvad der eventuelt er misforstået, eller den unge ikke er enig i. 6. Fælles udvikling af løsninger: Efter at alle er blevet hørt, begynder den fælles udvikling af løsninger. Koordinatoren spørger deltagerne og den unge: Når vi ser på det billede, der nu tegner sig af den unges situation, hvad vil det så helt konkret være mest hensigtsmæssigt at gøre for, at den unge kommer godt i gang med uddannelse eller beskæftigelse? De konkrete idéer tales igennem, og sammen med den unge laves oplæg til beslutninger, der kan tages på mødet eller efterfølgende af relevant leder eller ledelsesgruppe. AFSLUTNING AF DET TVÆRFAGLIGE MØDE OG BESLUTNINGER Mødet afsluttes ved, at: 7. Beslutninger og fælles handlinger opsummeres: Koordinatoren opsummerer mødets indhold og forslag til løsninger på flipover eller slides. Herefter tages en runde, hvor hver mødedeltager byder ind med, hvordan de vil handle på det, de har hørt. 8. Mål- og aftaleskemaet aktiveres: Enighed om mål, handlinger og aftaler noteres i mål- og aftaleskemaet (kapitel 4.5), herunder hvad fokus skal være, indtil man mødes igen. Referenten noterer direkte i skemaet, eventuelt ved at blæse skemaet op på en væg via 28 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

29 en projektor. Det skal tydeligt fremgå i mål- og aftaleskemaet, hvem der gør hvad. Hvis der er tale om aftaler, som kræver, at andre, for eksempel et visitationsudvalg, skal træffe beslutning herom, skal dette understreges over for deltagerne, og særligt for den unge og det private netværk. Det vil sige, at målene, handlingerne og aftalerne i mål- og aftaleskemaet i den forbindelse skal opfattes som en indstilling til beslutning om specifikke indsatser. 9. Aftaler fremover: Det næste møde aftales. Det aftales, hvem der har kontakten med den unge og andre relevante parter. Og det aftales, hvornår koordinatoren modtager feedback fra de andre deltagere på de opgaver, de har påtaget sig. Der bør ske en opfølgning minimum seks måneder efter mødet, eventuelt via hele teamet eller udvalgte fagpersoner. Det kan ske i forbindelse med revision af 140-handleplan, hvis den unge er under 18 år, eller 141-handleplan, hvis den unge er over 18 år. Endelig skal koordinatoren aftale med deltagerne, hvem der tager sig af den unge, hvis planen ikke holder eller der opstår en akut situation. Her benyttes temaerne i køreplanen, som er en del af mål- og aftaleskemaet. 10. Kort evaluering af mødet: Hvordan har dette møde været for den unge, og for fagpersonerne? Hvad skal deltagerne være opmærksomme på næste gang? TJEKLISTE TIL AFHOLDELSE AF TVÆRFAGLIGE MØDER Koordinatoren skal sikre, at følgende er opnået som en del af afholdelsen af de tværfaglige møder: Der er som minimum planlagt tre faste møder i det tværfaglige team med den unge ved det fyldte 16., 17½ og 18½ år Der er indgået konkrete og forpligtende aftaler i mål- og aftaleskemaet Det tværfaglige samarbejde og den samlede indsats er koordineret omkring den unge. 2.5 OPFØLGNING Ud over de tværfaglige møder er koordinatoren ansvarlig for opfølgning og koordinering mellem møderne. Efter de tværfaglige møder skal koordinatoren bidrage til, at de aftaler, der blev lavet på det pågældende møde, udmøntes i praksis. I det følgende beskrives de vigtigste trin i opfølgningen på møderne og i den løbende koordinering af samarbejdet med den unge OPFØLGNING PÅ DE TVÆRFAGLIGE MØDER Som opfølgning på møderne gør koordinatoren følgende: 1. Koordinator sender netværksoverblik (kapitel 4.3), indsatsoverblik (kapitel 4.4) og målog aftaleskema (kapitel 4.5) samt et kort møderesumé ud til mødedeltagerne. Der er plads til at skrive møderesuméet nederst i mål- og aftaleskemaet. SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN 29

30 2. Dernæst følger koordinatoren op på mødet med den unge for at sikre, at den unge er helt med på, hvad der sker nu: Hvad hørte du, der blev sagt - hvad hørte jeg, der blev sagt? Hvilke aftaler er truffet hvilke beslutninger træffes senere? LØBENDE OPFØLGNING Udover opfølgningen lige efter de tværfaglige møder er det vigtigt, at koordinatoren løbende følger op på de aftaler, som er indgået på mødet og som står i mål- og aftaleskemaet (kapitel 4.5) samt øvrige indsatser, som er iværksat. Minimum et halvt år efter de tværfaglige møder følges systematisk op på målene og handlingerne i mål- og aftaleskemaet. Dette kan eventuelt gøres i forbindelse med revision af 140-handleplanen, hvis den unge er under 18 år, eller 141- handleplanen, hvis den unge er over 18 år. Opfølgningen kan ske med hele det tværfaglige team eller udvalgte fagpersoner, som koordinatoren udpeger. Dette kan enten være på fysiske møder eller ved, at koordinatoren kontakter de enkelte fagpersoner per mail eller telefon. I målog aftaleskemaet står, hvornår og hvordan der følges op på de enkelte mål og handlinger. Det giver koordinatoren et pejlemærke for, hvornår fagpersonerne, som har ansvaret for at iværksætte handlingerne, skal kontaktes og hvordan. I den løbende opfølgning gør koordinatoren sammen med den unge og eventuelt "den unges voksen" status over den unges netværk, indsatser og mål. Koordinatoren kan bruge disse spørgsmål i den konkrete opfølgning med den unge: A. Hvad er status på uddannelse og beskæftigelse? Koordinatoren taler med den unge om, hvordan det går med de opstillede mål og handlinger i forhold til uddannelse og beskæftigelse, og om der eventuelt er nye mål, den unge ønsker at forfølge. Dette giver koordinator og den unge et fornyet billede af, hvad der optager den unge, hvad den unge gerne vil opnå, og om der skal indgås nye aftaler med den unge. Mål- og aftaleskemaet (kapitel 4.5) opdateres med de nye mål. B. Er der sket ændringer i netværket, der skal støtte den unge? Sammen undersøger koordinatoren og den unge, hvordan netværket fungerer, og om der er ændringer i netværket: Er der kommet flere personer til i den unges netværk, eller er der forsvundet nogen fra den unges netværk? Og giver det anledning til at gøre noget? Til at følge systematisk op på den unges netværk anvendes netværkskortet (kapitel 4.2). Med netværkskortet kortlægges den unges netværk med henblik på at få overblik over: 1) Hvem den unge har en relation til og 2) Hvem der kan hjælpe den unge, enten fra det private netværk eller fagpersoner. Netværkskortet kan være udfyldt i opstarten og dermed give et godt grundlag for at drøfte ændringer i netværket. Hvis der er ændringer i netværket opdateres netværksoverblikket (kapitel 4.3) med de nye oplysninger. C. Er der sket ændringer i indsatserne? Koordinatoren undersøger også, om der er ændringer i indsatserne, både ud fra hvad den unge fortæller og ved at kontakte de fagpersoner, som står i netværksoverblikket (kapitel 4.3). Disse oplysninger anvendes i samarbejdet med de øvrige fagpersoner. På 30 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

31 det næste møde med det tværfaglige team og den unge følges op på nuværende mål og indsatser med henblik på eventuel justering. Ud fra samtalen med fagpersonerne og den unge opdateres indsatsoverblikket (kapitel 4.4) med relevante ændringer, hvis der er behov for det. D. Hvilke ændringer vil der ske i støtten efter det fyldte 18. år? Når den unge er 17 ½ år, skal koordinatoren tale med den unge om, hvad der skal ske frem mod det 18. år, hvilke ændringer der kommer til at ske efter det fyldte 18. år, og hvad det betyder for den unge. Her skal der spørges ind til, hvorvidt den unge selv er i stand til at varetage opgaver, som før blev støttet af fagpersoner. Koordinatoren skal tale med den unge om, at den unge nu bliver myndig og derfor selv skal skrive under på papirer og selv give samtykke. E. Følg op på de ændringer, der er sket efter det fyldte 18. år Når den unge fylder 18 år, skal koordinatoren følge op på den unges situation. Koordinatoren informerer den unge om den lovgivning, som er gældende. Tag her udgangspunkt i ovenstående boks Det siger loven (kapitel 2.2). Tal med den unge om, hvornår næste tværfaglige møde skal afholdes, hvor det tværfaglige team mødes igen med den unge, og om der er behov for at mødes før. I den løbende opfølgning skal koordinatoren desuden være opmærksom på følgende. MØDER NÅR DET ER RELEVANT Når det er relevant at mødes, eller hvis der opstår en akutsituation, kontaktes udvalgte fagpersoner per mail, telefon eller andet med henblik på at mødes. HVER FAGPERSON FØLGER OP OG ORIENTERER KOORDINATOREN Hver fagperson følger op på indsats, jævnfør gældende lov for fagpersonens område. Fagpersoner, som har fået specifikke opgaver, melder status tilbage til koordinatoren. Det meddeles koordinatoren, hvis der er ændringer i den unges situation eller i de mål, der arbejdes efter. Koordinatoren opdaterer på den baggrund mål- og aftaleskemaet (kapitel 4.5). VED SKIFT AF KOORDINATOR Hvis en ny koordinator overtager rollen efter det fyldte 18. år, sætter den afgivende koordinator den nye koordinator ind i den unges sag. Dernæst aftales møde med den unge, hvor både den afgivende og den nye koordinator samt "den unges voksen" deltager. Den nye koordinator bør være med på 17½-års mødet sammen med den afgivende koordinator, så det er tydeligt for den unge og for det tværfaglige team, at der vil ske et skift TJEKLISTE TIL OPFØLGNING Koordinatoren skal sikre sig følgende som en del af opfølgningen: At den unge fortsat får den fornødne støtte, og der er positiv udvikling i forhold til uddannelse og beskæftigelse At der er fulgt op i rette tid og med rette hjælp, hvis der sker afvigelser fra aftalerne og målene i mål- og aftaleskemaet eller ved akutte situationer SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN 31

32 At den nye koordinator, som overtager rollen efter det fyldte 18. år, er sat ind i den unges forløb og har mødt den unge både på 17½-års mødet og efterfølgende i opfølgningen på mødet At den unge har fået den fornødne støtte i overgangen ved det fyldte 18. år fra børneog ungeforvaltningen til voksen- og beskæftigelsesforvaltningen. 2.6 AFSLUTNING AF FORLØB VED DET FYLDTE 23. ÅR Umiddelbart inden det fyldte 23. år, hvor forløbet formelt slutter, vurderer koordinatoren sammen med den unge, om teamet eller dele af teamet skal mødes med henblik på at drøfte og indstille til handlinger, som kan hjælpe den unge videre efter det fyldte 23. år, hvis der er behov. Mål- og aftaleskemaet (kapitel 4.5) opdateres med disse mål og handlinger, samt med de fagpersoner, som forpligter sig til at hjælpe den unge videre TJEKLISTE TIL AFSLUTNING AF FORLØB Koordinatoren skal sikre sig følgende som en del af afslutningen af forløbet: At den unge udsluses af forløbet, og der er klarhed over, hvilken hjælp den unge skal have efter det fyldte 23. år, såfremt der fortsat er behov herfor. 32 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

33 3. ROLLER I DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE Formålet med dette kapitel er at give et overblik over de centrale roller i samarbejdsmodellen, deres opgaver og ansvarsområder. Det gælder: Koordinatoren Det tværfaglige team De respektive fagpersoner, der kan deltage i det tværfaglige team og i samarbejdet i øvrigt. Kapitlet er opbygget med afsnit, som henvender sig til de fagpersoner, der indgår i samarbejdsmodellen. Kapitlet kan med fordel læses af alle, som er involveret i forløb med unge og i samarbejdsmodellen, således at forventningerne til de respektive roller og opgaver i samarbejdet er klare for alle. 3.1 KOORDINATOREN Den unge får ved forløbets begyndelse en fast koordinator, som er ansvarlig for at sikre et godt forløb for den unge. Forløbet har fokus på, at den unge opnår uddannelse og beskæftigelse og får en god overgang til voksenlivet. Det indebærer, at koordinatoren koordinerer det tværfaglige samarbejde og den samlede indsats omkring den unge samt løbende følger op på aftaler. Koordinatoren arbejder tæt sammen med den unge om forløbet og følger op på den unges udvikling. Koordinatoren er den myndighedsperson, som er mest aktiv i den unges forløb. Et forløb kan se ud som følger: Mens den unge er år: Koordinatorrollen udfyldes af den unges sagsbehandler fra børne- og ungeforvaltningen Mens den unge er år kan koordinatorrollen i stedet overgå til en jobcenterkonsulent eller voksensagsbehandler. Det er vigtigt at koordinere eventuelle skift og sikre kontinuitet omkring den unges forløb Den unge er fyldt 18 år: Hvis den unge er i efterværn, fortsætter børne- og ungesagsbehandleren med at være koordinator frem til det fyldte 23. år. Hvis den unge ikke er i efterværn overtages koordinatorrollen af jobcenterkonsulenten eller voksensagsbehandleren. OPGAVER OG ANSVARSOMRÅDER Koordinatoren har følgende opgaver og ansvarsområder i forhold til den unge og i forhold til de fagpersoner, som er tilknyttet den unge i det tværfaglige team: Indledningsvist at sikre samtykke fra den unge eller fra forældrene, hvis den unge er under 18 år At indgå tæt samarbejde med den unges voksen At sikre, at den unge og "den unges voksen" oplever, at der er kontinuitet i indsatsen At overbringe myndighedsbeslutninger til den unge SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN 33

34 At være opsøgende i forhold til tidligere skole, arbejdsplads og andre steder, den unge har været, i forbindelse med afdækning af behov og muligheder for uddannelse og beskæftigelse Sammen med den unge at afklare, hvilke fagpersoner, der er relevante at inddrage på de tværfaglige møder. Alt efter hvilke problematikker den unge har, kan det være relevant at inddrage fagpersoner på områder som: Kriminalitet, psykiatri, skolegang, misbrugsbehandling og så videre At stå for den praktiske planlægning og mødeindkaldelse samt uddelegering af ansvar for referat af møder At udfylde og følge op på mål- og aftaleskemaet (kapitel 4.5), det vil sige opfølgning på aftalerne fra de tværfaglige møder og på den unges mål Løbende at sikre koordination og sammenhæng i samarbejdet mellem fagpersoner og den unge At sikre kontinuitet, når den unge flytter til en anden kommune. Det er vigtigt at sørge for, at en fagperson gøres ansvarlig og tager kontakt til den nye kommunes fagpersoner, herunder myndigheder, institutioner, skoler med videre. Det gælder også, når den unge skal skifte eller har skiftet mellem kommuner, forvaltninger eller forskellige behandlere. 3.2 DET TVÆRFAGLIGE TEAM Den unge får et fast tværfagligt team med relevante fagpersoner, som skal støtte den unge i forhold til uddannelse og beskæftigelse samt overgangen til et godt voksenliv. I teamet indgår de fagpersoner, som i forvejen samarbejder med den unge, både kommunale myndighedspersoner og leverandører. Andre fagpersoner kan også inddrages, hvis det er relevant for den unges forløb. Det kan være en lærer, den unges uddannelsesinstitution eller en misbrugsbehandler. Se netværksoverblikket (kapitel 4.3) med forslag til hvilke fagpersoner, som kan indgå i det tværfaglige team. Følgende fagpersoner skal som minimum deltage i det tværfaglige team: Børne- unge sagsbehandler (under 18 år) Voksen sagsbehandler (senest fra det fyldte 17½ år) Jobcenterkonsulent (senest fra det fyldte 17½ år) Sagsbehandler fra ydelseskontor (senest fra det fyldte 17½ år) UU-vejleder Anbringelsessted Kontaktperson, hvis den unge har en Repræsentant fra uddannelsesinstitution, hvis den unge er i uddannelse. Øvrige kompetencer og fagpersoner inddrages efter behov. Det er koordinatorens opgave sammen med den unge at vurdere, hvilke fagpersoner det vil være relevant at inddrage i den unges forløb. 34 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

35 OPGAVER OG ANSVARSOMRÅDER Fagpersonerne i det tværfaglige team har følgende opgaver og ansvarsområder: At arbejde med den unge omkring specifikke behov og mål At deltage aktivt på tværfaglige møder med viden og ideer At lytte aktivt til andres perspektiver, sparre og koordinere også mellem møder At udrede og afklare den unges situation ud fra de forskellige fagpersoners, den unges og det private netværks perspektiver At bidrage til delmål og vælge indsatser, som sikrer et godt forløb for den unge. Målene formuleres i mål- og aftaleskemaet (kapitel 4.5) At anbefale hvilken indsats, der kan understøtte, at den unges mål nås og indstille anbefalingen til rette person eller organ, for eksempel leder eller visitationsudvalg De fagpersoner i det tværfaglige team, som har beslutningskompetence, træffer beslutning om indsats At koordinere samarbejdet omkring indsatser med den unge, blandt andet ud fra indsatsoverblikket (kapitel 4.4) At følge op og eventuelt revurdere indsatser, blandt andet ud fra den unges udsagn og status på målopnåelse i mål- og aftaleskemaet (kapitel 4.5). Fagpersoner i det tværfaglige team skal, så vidt muligt, kunne samles inden for en uge, hvis der er behov for det. På den måde sikres en hurtig og koordineret reaktion på den unges akutte behov. 3.3 FAGPERSONER I SAMARBEJDET PÅ TVÆRS For at styrke samarbejdet på tværs af forvaltninger, sektorer og afdelinger skal der været et tæt og forpligtende samarbejde mellem de involverede fagpersoner. Et tæt samarbejde er afgørende for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende indsats for den unge og for at skabe kontinuitet mellem indsatser, forvaltninger eller sektorer. For at dette kan lade sig gøre, er det vigtigt, at fagpersonerne har: 1. Kendskab til eget ansvarsområde og hertil knyttede opgaver 2. Kendskab til de øvrige fagpersoners ansvarsområder og opgaver. I de følgende afsnit beskrives de fagpersoner (og institutioner), som er mest relevante for samarbejdet med den unge i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Det beskrives, hvilke opgaver og ansvarsområder fagpersonerne har samt de lovområder, fagpersonerne er underlagte. Afhængigt af den unges behov for støtte kan også andre fagpersoner inddrages permanent eller ad hoc SAGSBEHANDLER FRA BØRNE- OG UNGEFORVALTNING Myndighedssagsbehandleren fra børne- og ungeforvaltningen fungerer som koordinator for den unge frem til det fyldte 18. år, og fortsætter frem til det fyldte 23. år, hvis den unge får bevilliget efterværn. SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN 35

36 Sagsbehandleren er ansvarlig for, at unge med behov for særlig støtte får den rette indsats, herunder for at vurdere i samarbejde med den unge, hvilken støtte den unge har behov for. Samtidig er det sagsbehandleren fra børne- og ungeforvaltningen, der skal tage endelig stilling til, hvorvidt den unge skal tilbydes efterværn efter servicelovens 76 eller har behov for andre foranstaltninger, jævnfør serviceloven. Sagsbehandleren fra børne- og ungeforvaltningen er afgørende i det tværfaglige samarbejde i forhold til at koordinere arbejdet med de mål, der er udarbejdet i 140-handleplanen og de støt- fra andre teaktiviteter, sagsbehandlerenn har iværksat med de indsatser, den unge modtager fagpersoner. Sagsbehandleren har typisk kendt den unge i længere tid og har et kendskab til den unges familiebaggrund, der kan være afgørende i forhold til at tilrettelæggee det rette forløb for den unge. Denne viden er relevant at dele med de øvrige samarbejdspartnere i det tværfagovergang mellem lige team. Sagsbehandleren har en afgørende rolle i forhold til at sikre en god de indsatser, den unge modtager før det fyldte 18. år og efter det fyldte 18. år. Det er vigtigt, at en indsats iværksat af børne- og ungeforvaltningen koordineres med voksen- efter den un- forvaltningen. Og det kan være vigtigt, at de iværksatte indsatser fortsætter, også ge er fyldt 18. år, hvis den unge har behov for det. Den unge skal i god tid forberedes på, at indsatsen reduceres i omfang eller ændrer karakter efter det fyldte 18. år på grund af de lovgiv- ningsmæssige rammer på voksenområdet. Sagsbehandleren er også efter den unge er fyldt 18 år central på grund af sin viden om den un- ges baggrund. I alle børn- og unge sager skal der ifølge 50 i Lov om Social Service (herefter serviceloven) foretages en børnefaglig undersøgelse. Ligeledes skal der udarbejdes en handleplan, jævnfør servicelovens 140, som skal revideres hvert halve år, jævnfør servicelovens 70. Ved det 16. år skal der laves en særlig handleplan, hvor den unge sammen med sagsbehandleren skal opstille konkrete mål for overgangen til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse og ud- dannelse. Se links til relevant lovgivning i kapitel 6. Fra den unge er 16 år, skal der skal afholdes overdragelsesmøder mellem kommunen og ungdomsuddannelsesinsti- af de unges uddan- tutioner. Der etableres et øget samarbejde med de afgivende skoler med henblik på vurderingen nelsesparathed. Derfor skal der i samarbejde med den unge udarbejdes en uddannelsesplan, der beskriver den un- ges videre uddannelse, beskæftigelse e eller anden erhvervsrettet aktivitet efter 9. klasse. Note: Lovgivningen er opgjort pr. april SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

37 3.3.2 SAGSBEHANDLER FRA VOKSENFORVALTNINGEN Sagsbehandleren har ansvaret for at sikre kontinuiteten for den unge i overgangen mellem forvaltninger. Sagsbehandleren har ansvaret for, at den unge får den støtte, som den unge har behov for efter det fyldte 18. år, og skal således iværksætte indsatser, der sikrer støtte og eventuel behandling til unge med problemer udover ledighed i samarbejde med det tværfaglige team. Derudover skal sagsbehandleren viderebringe relevante oplysninger om den unges situation og behov til jobcenteret, så jobcentret kan målrette tilbud om aktivering til de unges behov og kompetencer. Sagsbehandleren skal sikre relevant støtte til unge, som ikke er uddannelsesparate. Sagsbehandleren fra voksenforvaltningen er afgørende i det tværfaglige samarbejde og skal koordinere arbejdet med målene fra 141-handleplanen og de indsatser, voksensagsbehandleren har iværksat, med de indsatser, den unge modtager fra andre fagpersoner. Det er relevant at inddrage sagsbehandleren fra voksenforvaltningen allerede før den unge fylder 18 år med henblik på at forberede den unge på de krav, der stilles efter det fyldte 18. år. Derudover kan sagsbehandleren i god tid planlægge den relevante støtte til den unge ud fra kendskabet til den unges situation. Det er vigtigt, at en indsats iværksat i børne- og ungeforvaltningen er koordineret med voksenforvaltningen, så en indsats eventuelt kan fortsætte efter voksenparagrafferne i serviceloven i overgangen ved det fyldte 18. år. Det er vigtigt, at den unge forberedes på, at indsatsen eventuelt reduceres i omfang eller ændrer karakter efter det 18. år. Det er særligt vigtigt at være opmærksom på og planlægge alternativer til de indsatser, den unge ikke vil kunne fortsætte med inden for rammerne af det serviceniveau og den lovgivning, der er gældende på voksenområdet. Sagsbehandleren fra voksenforvaltningen overtager koordinatorrollen fra sagsbehandleren på børn- og ungeforvaltning senest ved det fyldte 18. år og eventuelt allerede ved det fyldte 17½ år, med mindre der er bevilliget efterværn til den unge. Det kan også være jobcenterkonsulenten, som overtager koordinatorrollen, hvis denne er mere aktiv i forhold til den unges forløb end sagsbehandleren fra voksenforvaltningen. Indtil den unge er 18 år, er det dog stadigvæk sagsbehandleren fra børne- og ungeforvaltningen, der har kompetencen til at træffe beslutninger om eventuelle foranstaltninger efter serviceloven. SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN 37

38 Jobcenterkonsulenten er afgørende i det tværfaglige samarbejde med henblik på at koordinere målene fra jobplanen og de aktiviteter, der skal bringe den unge i beskæftigelse, med de ind- satser, den unge ellers modtager. Jobcenterkonsulenten kan have særlig viden om den unges situation, særligt vedrørende den unges aktuelle muligheder for beskæftigelse. Ligesom sags- team al- behandleren fra voksenforvaltningen er jobcenterkonsulenten relevant i det tværfaglige lerede før, den unge fylder 18 år, idet konsulenten kan forberede den unge på de krav, der stil- den relevan- les efter det fyldte 18. år. Derudover kan jobcenterkonsulenten i god tid planlægge te støtte til den unge ud fra kendskabet til den unges situation. Hvis ikke den unge ved det fyldte 18. år får tilbudt efterværn efter servicelovens 76, overgår den unge til den lovgivning, der regulerer voksenområdet. Det betyder ofte, at den unges sag overdrages til en ny forvaltning og dermed også, at den unge skal have en ny sagsbehandler. Unge over 18 år skal have tilbudt at udarbejde en handleplan, jævnfør servicelovens 141, i samarbejde med deres sagsi behandlingen af egen sag, behandler. Retssikkerhedslovens 4, der sikrer, at borgeren får mulighed for at medvirke gælder også for unge over 18 år. Ligesom også reglerne for samtykke, der giver sagsbehandleren lov til at dele oplysnin- ger med andre i sagen, gælder. Idet den unge ved det fyldte 18. år bliver myndig, er der ikke længere lovkrav om, at forældrene inddrages i den unges sag. Den unge kan derfor fravælge at have sine forældre med til møder i kommunalt eller regionalt regi. I stedet kan den unge vælge at have en bisidder med, jævnfør forvaltningslovens 8. Der er mulighed for at tilbyde unge over 18 år, der ikke er visiteret til efterværn, en række forskellige foranstaltninger. Den unge kan tilbydes en plads på et midlertidigt botilbud, jævnfør servicelovens 107, men det vil som oftest blive tilstræbt at støtte den unge til at bo i egen bolig. Her er der mulighed for at visitere til bostøtte efter servicelovens 85, ligesom der også er mulighed for at gøre brug af servicelovens 83 om praktisk hjælp i hjemmet. Unge over 18 år kan også, hvis der vurderes at være behov, visiteres til en støtte- og kontaktperson (SKP), jævnfør servicelovenss 99. Hvis det vurderes nødvendigt, er der mulighed for at visitere den unge til beskyttet beskæftigelse efter servicelovens 103 samt til aktivitets- og samværstilbud, jævnfør servicelovens 104. Se links til relevant lovgivning i kapitel 6. Lovgivningen er opgjort pr. april JOBCENTERKONSULENT Jobcenterkonsulenten skal sikre, at unge på dagpenge eller kontanthjælp støttes i at komme i uddannelse eller i ordinært job. Jobcenterkonsulenten skal sikre, at den unge modtager det ret- uddannel- te aktiveringstilbud og opkvalificering. Derudover skal jobcenterkonsulenten formidle ses- og beskæftigelsesmuligheder til den unge. Jobcenterkonsulenten har for eksempel mulig- hed for at tilbyde den unge støtte fra en mentor. 38 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

39 Hvis den unge er tilknyttet jobcenteret, kan det være jobcenterkonsulenten, der fungerer som den unges koordinator, fra den unge fylder 18. år. Dette vurderes i den konkrete sag. UU-vejlederen har, sammen med den unge, ansvaret for at udarbejde en uddannelsesplan. Udi forbindelse med, dannelsesplanen udarbejdes mens den unge går i grundskolen og opdateres at den unge afslutter grundskolen. UU-vejlederen skal vejlede den unge og forældrene om rele- Unge i alderen år, der ikke er i uddannelse eller job, skal modtage en aktiv indsats fra jobcenteret i form af tilbud fra jobcentret om virksomhedspraktik, vejledning, opkvalificering og mentorstøtte med videre. Dette sker i samarbejde med UU. Jobcentrene har mulighed for at tilbyde mentorstøtte under ordinær uddannelse, hvis den unge er omfattet af Lov om Aktiv Beskæftigelses (LAB-lovens) bestemmelser. Alle unge ledige under 30 år skal have første samtale i jobcenteret senest efter én måneds ledighed. Alle unge ledige under 30 år har ret og pligt til første tilbud om aktivering senest efter 3 måneders ledighed. Der skal gives en individuel samtale efter 1 uge og et afklaringsforløb senest efter 2 uger til unge årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse samt et aktivt tilbud senest efter 1 måneds ledighed. Alle unge ledige under 25 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt, som er i stand til at tage en uddannelse, skal have pålæg om at tage en uddannelse. Se links til relevant lovgivning i kapitel 6. Note: Lovgivningen er opgjort pr. april UU-VEJLEDEREN UU-vejlederens overordnede opgave er at støtte den unge i at træffe valg om uddannelse og beskæftigelse. UU-vejlederen kontakter første gang den unge, når den unge fylder 15 år. UU- unge, og har et vejlederen skal vurdere den unges uddannelsesparathed i samarbejde med den aktuelt overblik over, hvilke uddannelsestilbud der findes i lokalområdet. UU-vejlederen kan desuden hjælpe den unge med at få kontakt til arbejdsmarkedet. UU-vejledningen har særligt fokus på udsatte unge i alderen 15 til 25 år, som ikke er i uddanat den unge mod- nelse eller beskæftigelse. Hver ung tilknyttes en UU-vejleder, som skal sikre, tager den rette støtte, så den unge kan varetage et uddannelsesforløb eller komme i beskæfti- kan også føl- gelse. UU-vejlederen følger op på unge, som ikke er i uddannelse. UU-vejlederen ge den unges fremmøde i samarbejde med uddannelsesinstitutionen og den unges lærere. SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN 39

40 vante beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder. Der kan eksempelvis tilbydes en mentor ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse samt under ungdomsuddannelsen, hvis den unge vurderes at have behov herfor. UU-vejlederen skal ligeledes viderebringe oplysninger om den unges situation og behov til jobcentret, så jobcentret kan træffe beslutning om eventuelle relevante aktiveringstilbud. UU-vejlederen er afgørende i det tværfaglige samarbejde i forhold til at koordinere målene fra uddannelsesplanen og de aktiviteter og indsatser, der kan støtte den unge i at gennemføre en uddannelse med de øvrige indsatser, den unge modtager. UU-vejlederen har særlig viden om den unges uddannelsesparathed, den unges muligheder for ungdoms- og videreuddannelse samt hvilke tilbud om støtte, der gives fra uddannelsesinstitutionerne, som er vigtigt at dele med de øvrige fagpersoner i det tværfaglige samarbejde. 40 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

41 Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) skal vejlede alle elever i grundskolens 7. til 10. klasse om valg af uddannelse og erhverv. UU-vejlederen skal i samarbejde med den unge udarbejde en uddannelsesplan. Inden den unge forlader grundskolen, vurderer UU-vejlederen den unges uddannelsesparathed. Til de unge, der vurderes at have behov for det, kan der tilbydes personlig støtte i forbindelsee med særlige vanskeligheder ved overgangen til en ungdomsuddannelse, for eksempel i form af vejlednings- og undervisningsforløb og/eller en mentor. UU-vejlederen skal vurdere, om den unge mellem 15 og 17 år, der venter på at påbegyndee en søgt uddannelse, har be- hov for andre tilbud. UU-vejlereden har pligt til at vejlede unge i alderen 15 til 17 år, der står uden for uddannelsessystemet. Der skal ydes løbende vejledning til unge, der selv henvender sig. Vejledningen skal fortsætte, indtil den unge fylder 25 år, kommer i ordinær uddannelse eller følger en uddannelsesplan, der fører til ordinær uddannelse. UU-vejlederen skal opsøge og følge unge i alderen 18 til 24 år, der skønnes at have behov for en særlig vejledningsind- eller anden sats, og som ikke i forvejen modtager vejledning fra kommunale jobcentre, socialforvaltningenn myndighed. Der skal følges op på elever, der har forladt grundskolen uden derefter at påbegynde en uddannelse eller et job. UU-vejlederen kan eventuelt indgå i et samarbejde med jobcenteret om at udpege særligt udsatte årige, der vurde- res at have gavn af et aktivt tilbud fra jobcenteret. UU-vejlederen skal tilbyde brobygningsforløb til unge, der har forladt grundskolen, og som vurderes at have behov for af- klaring i forhold til en erhvervsuddannelse. UU-vejlederen skal vurdere om ansøgere til produktionsskoler opfylder kravene til målgruppen. UU-vejlederen skal vurdere om ansøgere til en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov kan gennemføre en an- den ungdomsuddannelse. Børnefamilieydelsen for årige omlægges til en ungeydelse. Kommune kan stoppe udbetalingen, hvis UU vurderer, at den unge ikke følger uddannelsesplanen og ikke samarbejder om at tilrettelægge en ny, eller forældrene og den unge ikke ønsker at samarbejde om udarbejdelsen af uddannelsesplan. Se links til relevant lovgivning i kapitel 6. Note: Lovgivningen er opgjort pr. april 2013 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN 41

42 3.3.5 ANBRINGELSESSTED Anbringelsesstedet har den primære kontakt til den unge frem til anbringelsens ophør. Anbringelsesstedet kan være en døgninstitution, et opholdssted, en plejefamilie eller netværkspleje samt egen bolig eller værelse (se boksen nedenfor). Afhængigt af anbringelsestypen har anbragte unge tilknyttet en eller flere faste personer. Det kan være: Kontaktpædagoger på døgninstitution eller opholdssted Familieplejekonsulenter eller plejeforældrene, hvis den unge er anbragt i plejefamilie eller netværkspleje Kontaktpersoner, hvis den unge er anbragt i egen bolig eller på eget værelse (beskrives nærmere i næste afsnit). Har den unge været anbragt i længere tid, vil det også ofte være anbringelsesstedet, der har den tætteste kontakt med den unge, idet ovennævnte personer fra anbringelsesstedet over tid har haft den daglige kontakt og samarbejdet med den unge. Der udarbejdes en pædagogisk behandlingsplan med fastsatte mål for anbringelsen, der vil være styrende for de aktiviteter, anbringelsesstedet iværksætter. Personen fra anbringelsesstedets opgave i det tværfaglige samarbejde vil være at deltage på de tværfaglige møder som en støtte for den unge, herunder at følge op på aftaler og beskeder fra møderne. Det er vigtigt, at personen sikrer, at den unge er indforstået med mødernes indhold, herunder hvad der skal ske fremover. Det er vigtigt, at personen har en tæt dialog med den unges koordinator. Personen har også ansvaret for at viderebringe relevante oplysninger til koordinatoren om den unges situation, særligt hvis der sker ændringer, som påvirker de mål og aftaler, der er lavet med den unge. Personen fra anbringelsesstedet er afgørende i det tværfaglige samarbejde i forhold til at koordinere mål fra den pædagogiske behandlingsplan og støtteaktiviteter med de øvrige indsatser, den unge modtager. Personen har særlig viden om den unges situation, som kan være relevant at dele med de øvrige samarbejdspartnere i det tværfaglige team. 42 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

43 Ifølge servicelovens 52 skal Kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Kom- og behov, der er munalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter Anbringelsessteder for børn og unge kan være: 1) Plejefamilier, jævnfør 142, stk. 1 2) Kommunale plejefamilier, jævnfør 142, stk. 1 3) Netværksplejefamilier, jævnfør 142, stk. 2 4) Egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdsstedet jævnfør 142, stk. 6 5) Opholdssteder for børn og unge, jævnfør 142, stk. 7 6) Døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner, jævnfør 67. Se links til relevant lovgivning i kapitel 6. Note: Lovgivningen er opgjort pr. april KONTAKTPERSON En kontaktperson tilknyttes udsatte unge, som er hjemmeboende og unge, som er anbragt på eget værelse eller i egen bolig. Kontaktpersonen vil i de tilfælde være den fagperson, der har den tætteste kontakt med den unge. Kontaktpersonen arbejder ud fra en pædagogisk handle- plan med mål, der er styrendee for de aktiviteter, der iværksættes. Den unges kontaktperson skal yde støtte til den unge afhængigt af den unges behov jævnfør handleplanen. Støtten kan relatere sig til den unges skolegang, beskæftigelse eller hverdagsliv, eksempelvis i forhold til at støtte den unge i at få struktureret dagligdagen og overholde aftaler. Kontaktpersonen er, ligesom personerne der er tilknyttet anbringelsesstedet, afgørende i det tværfaglige team, særligt som støtte for den unge. Det kan være kontaktpersonens opgave at følge op på aftaler og beskeder fra møderne og i den forbindelse sikre, at den unge er indforat kontaktperso- stået med, hvad der er aftalt og hvad der skal ske fremover. Her er det vigtigt, nen har en tæt dialog med den unges koordinator. Kontaktpersonen har også ansvaret for at vi- hvis der sker derebringe relevante oplysninger til koordinatoren om den unges situation, særligt ændringer, som påvirker de mål og aftaler, der er lavet med den unge. Kontaktpersonen er afgørendee i det tværfaglige samarbejde og skal bidrage med at koordinere mål og støtteaktiviteter fra den pædagogiske handleplan med de øvrige indsatser, den unge modtager. Derudover har kontaktpersonen i kraft af sin hyppige kontakt med den unge en særkommunale ind- lig viden om den unges situation og en særlig indsigt i, hvordan den samlede sats støtter den unge. SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN 43

44 Der kan udpeges en fast kontaktpersonn for barnet eller den unge. Opgaverne for en fast kontaktperson kan spænde fra en begrænset støttefunktion i forhold til eksempelvis skolegang til en mere omfattende støttefunktion, der kan yde vejledning og støtte i forhold til hele barnets eller den unges livssituation; det vil sige støtte på det nære, personlige plan. Kontaktper- behov for, jævnfør servicelo- sonen kan således udfylde flere forskellige funktioner alt efter, hvad barnet eller den unge har vens 52,stk. 3. Kommunen kan også udpege en fast kontaktperson til hele familien, jævnfør servicelovens 52, stk. 3. Denne mulighed er blandt andet et led i styrelsen af den særlige indsats overfor utilpassede unge. Der kan tilbydes fast kontaktperson til hele familien uafhængigt af, om der er truffett beslutning om andre foranstaltninger, også uanset om barnet eller den unge har eller får udpeget en fast kontaktperson. Se links til relevant lovgivning i kapitel 6. Note: Lovgivningen er opgjort pr. april MISBRUGSKONSULENT OG MISBRUGSBEHANDLER Hvis den unge har et misbrug af rusmidler og/eller alkohol, eller hvis den unges forbrug vurde- De to roller beskrives kort i det res risikobetonet, tilknyttes den unge en misbrugskonsulent og eventuelt en misbrugsbehandler. følgende. Misbrugskonsulenten vil ofte have ansvar for at yde åben anonym rådgivning og indledende motivationsarbejde samt samtaler med den unge og forældrene om forbruget af rusmidler. Den anonyme rådgivning er placeret i kommunen enten på rådhuset eller adskilt fra den almindelige kommunale forvaltning, for eksempel i et ungecenter eller familiehus. Hvis en ung har så store sociale og psykiske problemer forbundet med sit forbrug af rusmidler, at den unge har svært ved at fungere i sin hverdag, kan et egentligt behandlingstilbud være aktuelt. I de tilfælde er det ofte misbrugskonsulentens opgave at vejlede om de muligheder, der findes for støtte og be- handling i lokalområdet samt henvise til rette misbrugsbehandling. Misbrugsbehandleren vil ofte have ansvar for udredning og behandling af den unge samt vurde- af offentli- re, om det er det rette tilbud for netop denne unge. Misbrugsbehandlingen varetages ge eller godkendte private behandlingstilbud. Misbrugsbehandleren udarbejderr sammen med den unge en behandlingsplan, som er styrende for de aktiviteter, der iværksættes. Der er forskel på at behandle henholdsvis voksne og unge med rusmiddelproblemer. Mange ungebehandlere oplever, at motivationen og baggrunden for at gå i behandling er anderledes hos unge end hos voksne. Nogle unge har ikke selv opsøgt behandlingstilbuddet og vurderer ikke selv, at de har et misbrug. De føler sig opfordret og presset af andre, eksempelvis deres familie, kommunale medarbejdere eller skolen, til at gå i behandling. Derudove ønsker de fær- hænger sam- reste unge at stoppe helt med at tage rusmidler - selvom de er i behandling. Det men med de unges opfattelsee af rusmidlerne. Eksempelvis anser mange unge ikke alkohol og 44 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

45 hash for at være farlige rusmidler, ligesom mange unge ikke opfatter hash som et egentligt stof. Samtidig har unge ofte ikke oplevet samme omfang af negative konsekvenser ved et misbrug som voksne med et længere misbrugsforløb bag sig. 3 En misbrugskonsulent og en misbrugsbehandler er relevante at inddrage i det tværfaglige samarbejde med den unge, der har et misbrug eller forbrug af rusmidler, som virker forstyrrende for den unges udvikling. Misbrugsrådgivningen og -behandlingen samt de mål, der arbejdes efter i behandlingsplanen, skal koordineres med de øvrige indsatser og mål, den unge arbejder efter. Misbrugskonsulenten og misbrugsbehandleren kan løbende bidrage med vurderinger af den unges situation og behov for støtte, for eksempel i forhold til, hvilke tilbud den unge har behov for, og hvordan indsatsen iværksættes og tilpasses øvrige indsatser og fælles mål. Reglerne, om hvorledes en kommune griber en indsats an over for unge med et behandlingskrævende stofmisbrug og et behandlingskrævende alkoholmisbrug, er forskellige. Der er ligeledes forskel på, hvilken misbrugsbehandling som tilbydes en ung, som er over eller under 18 år. 3 Se publikationen Helen vejen rundt Redskaber til arbejdet med unges rusmiddelproblemer : SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN 45

46 Behandlingsgaranti i forbindelse med stofmisbrug Unge over 18 år, der henvender sig til kommunen med et ønske om at komme i behandling for et stofmisbrug, har krav på, at der iværksættes behandling inden for 14 dage regnet fra den første henvendelse, jævnfør serviceloven 101, stk. 2. Unge under 18 år, der har et misbrug af stoffer, der medfører alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer for den unge, har ligeledes krav på, at der iværksættes behandling inden for 14 dage. De adfærdsmæssige problemer skal have en karakter, som gør, at den unge ikke kan fungere i sin hverdag i familien, på uddannelsen eller arbejdet. Der er her tale om unge med sociale, fysiske og/eller psykiske skader, som er forårsaget af stofmisbruget. Tilbuddet skal iværksættes med forældremyndighedens samtykke og kræver tillige samtykke fra den unge, når denne er fyldt 15 år, jævnfør serviceloven 101, stk. 3, samt Bekendtgørelse om garanti for social behandling for stofmisbrug til unge under 18 år i særlige tilfælde. Unge, der henvender sig med et misbrug af alkohol, har ligeledes krav på, at der iværksættes behandling inden for 14 dage. Dette gælder både unge over og under 18 år, jævnfør sundhedsloven kap. 40, 141. Social behandling for stofmisbrug efter 101 hviler på en beslutning om et individuelt forløb, hvor stofmisbrugeren på baggrund af en faglig vurdering visiteres til et konkret behandlingstilbud. Det forudsættes, at stofmisbrugerens egne ønsker til behandlingsforløbet tillægges stor betydning, og at der udarbejdes en behandlingsplan over behandlingsforløbet. Denne behandlingsplan skal indgå som en del af handleplanen, som også omfatter al øvrig social støtte. Der skal som led i den samlede støtte tages højde for efterbehandling og udslusning. Unge over 18 år, der på baggrund af 101 visiteres til et behandlingstilbud, kan frit vælge mellem det tilbudte tilbud og andre offentlige behandlingstilbud eller godkendte private behandlingstilbud under forudsætning af, at tilbuddet er af en tilsvarende karakter. Se links til relevant lovgivning i kapitel 6. Note: Lovgivningen er opgjort pr. april UDDANNELSESINSTITUTION En repræsentant fra den unges uddannelsesinstitution er relevant at inddrage i det tværfaglige samarbejde med henblik på at koordinere den støtte, den unge modtager på uddannelsesinstitutionen, med de øvrige indsatser. Repræsentanten kan være den unges lærer eller en vejleder. Repræsentanten har en særlig viden om den unges faglige status. Repræsentanten kan dele et aktuelt billede af den unges uddannelsesforhold med de øvrige samarbejdspartnere, der arbejder med den unge. Eksempelvis kan det være afgørende at kende den unges fremmødeprocent, faglige standpunkt og karakterer, når det i det tværfaglige team drøftes, hvilken type indsats der skal iværksættes, reduceres eller intensiveres. 46 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

47 Uddannelsesinstitutionerne kan desuden ofte tilbyde vejledning, mentorstøtte, kontakt med eller formidling til praktikpladser i forbindelse med den unges eventuelle praktikforløb. Som det fremgår af nedenstående boks med lovtekst skal uddannelsesinstitutionen arbejde tæt sammen med den unges UU-vejleder. Uddannelsesinstitutionerne skal henvise årige til UU-vejlederen, hvis de ikke har en uddannelsesplan og søger om optagelse på uddannelsesinstitutionen. Hvis den unge ansøger fra klasse ikke optages, sender uddannelsesinstitutionen uddannelsesplanen videre til den dernæst prioriterede uddannelsesinstitution eller til UU-vejlederen, hvis den unge ikke har andre uddannelsesønsker. Hvis den unge ikke er uddannelsesparat og søger om optagelse på en uddannelsesinstitution, skal institutionen revurdere den unges uddannelsesparathed, hvis den unge forlanger det, og UU-vejlederen anmoder herom. Uddannelsesinstitutionen skal underrettee UU-vejlederen, når en ung under 25 år, der ikke har gennemført en uddannelse, optages på et uddannelsesforløb eller afbryder et uddannelsesforløb. I samarbejde med UU-vejlederen tilbydes der personlig støtte gennem særlige vejlednings- og undervisningsforløb, hvis en skole eller UU-vejlederen vurderer, at en elev har øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsud- dannelse. Uddannelsesinstitutionen skal i samarbejde med UU-vejlederen sikre anvendelse af mentorer i overgangen mellem klasse og ungdomsuddannelse, hvis det vurderes nødvendigt for den unge. Uddannelsesinstitutionerne kan bevillige SPS (særlig pædagogisk støtte). Se links til relevant lovgivning i kapitel 6. Note: Lovgivningen er opgjort pr. april 2013 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN 47

48 4. REDSKABER Udover en drejebog for den unges forløb (kapitel 2) og en beskrivelse af roller, ansvar og opgaver hos koordinatoren, det tværfaglige team samt de enkelte fagpersoner (kapitel 3), indeholder samarbejdsmodellen fem redskaber, som understøtter samarbejdet med den unge: 1) Samtykkeerklæring 2) Netværkskort 3) Netværksoverblik 4) Indsatsoverblik 5) Mål- og aftaleskema. I dette kapitel beskrives redskaberne. Hvert redskab indledes med en beskrivelse af, hvad formålet er med redskabet, hvem der skal bruge det, hvornår og hvordan. Derefter følger en illustration af redskabet. Alle redskaberne kan downloades fra Socialstyrelsens hjemmeside, under Børn og unge, Efterværn: søg på Vejen til uddannelse og beskæftigelse. 4.1 REDSKAB: SAMTYKKEERKLÆRING Dette redskab indeholder en samtykkeerklæring til indhentning og videregivelse af personoplysninger. HVAD ER FORMÅLET? En af forudsætningerne for et vellykket tværfagligt samarbejde er, at der er mulighed for at udveksle oplysninger om den unge på tværs af forvaltninger, sektorer og afdelinger. Dette kræver samtykke fra den unges forældre, hvis den unge er under 18 år, og fra den unge, hvis den unge er over 18 år. Formålet med redskabet er derfor at give den unge eller forældrene mulighed for på et oplyst grundlag at give samtykke til, at der må udveksles oplysninger om den unge mellem de fagpersoner, som samarbejder med den unge. HVEM SKAL BRUGE DET? Redskabet skal bruges af den person, som er i kontakt med den unge, det vil sige sagsbehandleren, som er den unges koordinator og/eller "den unges voksen", som kan være en fagperson eller en person fra den unges private netværk. HVORNÅR BRUGES DET? Der indhentes samtykke, hver gang en ny oplysning skal deles med nye fagpersoner i det tværfaglige team. Det anbefales at indhente samtykke som en del af mødeforberedelsen med den unge. På den måde er koordinatoren, som forbereder mødet med den unge, sikker på, at den unge er indforstået med, at specifikke oplysninger viderebringes til hvilke fagpersoner. 48 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

49 HVORDAN BRUGES DET? Skabelonen til indhentning af samtykke udfyldes med de relevante oplysninger. Det anbefales at gøre dette sammen med den unge. Derefter skriver den unge og forældrene under på samtykkeerklæringen. Skabelonen til indhentning af samtykke vises i det følgende. Den kan downloades fra Socialstyrelsens hjemmeside, søg på Vejen til uddannelse og beskæftigelse. SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN 49

50 4.2 REDSKAB: NETVÆRKSKORT Dette redskab består af et netværkskort, hvormed den unge sammen med sin koordinator kortlægger de fagpersoner og personer fra det private netværk, som er relevante at inddrage i samarbejdet. HVAD ER FORMÅLET? Formålet er at kortlægge den unges netværk med henblik på at få overblik over, hvem den unge har en relation til, herunder hvem der kan hjælpe den unge, enten fagpersoner eller personer fra det private netværk. HVEM SKAL BRUGE DET? Den unge udfylder netværkskortet sammen med sin koordinator. Alle fagpersoner, der arbejder sammen med den unge, kan med den unges samtykke bruge kortet til at få et overblik over de fagpersoner, som er en del af den unges netværk. HVORNÅR BRUGES DET? Netværkskortet udfyldes i starten af forløbet forud for det første møde i det tværfaglige team. Derudover bruger den unge og koordinatoren kortet som en del af forberedelsen af de tværfaglige møder samt efter behov, hvis der er brug for at tale om, hvem der konkret kan hjælpe den unge i en given situation. Netværket skal ikke blot kortlægges, men koordinatoren og relevante fagpersoner i det tværfaglige team samt "den unges voksen" skal også aktivt opsøge og inddrage netværket, hvor det er relevant for den unges forløb. 50 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

51 HVORDAN BRUGES DET? Ud fra netværkskortet afdækkes, hvem der er i den unges netværk. Konkrete spørgsmål til den unge: Hvilke vigtige persone findes i dit liv? Hvem kender til, hvordan du har det? Hvem kan du tale med eller få hjælp fra? Hvem af dem skal med til møderne? Ud fra netværkskortet udpeges følgende konkrete personer: "Den unges voksen" De fagpersoner, som skal indgå i det tværfaglige team Øvrige fagpersoner, som kan inddrages ad-hoc, for eksempel persone fra den unges arbejde, skole eller uddannelse Øvrige personer fra den unges private netværk, herunder familie, slægt og andre. Det kan være naboer, venner med flere De konkrete trin i kortlægningen følger her: 1) Den unge laver en liste over de personer, som den unge har en relation til 2) I netværkskortet (se nedenfor) placeres personerne i de relevante felter i den afstand fra den unge, som føles rigtig for den unge: a. Familie: De personer, som den unge bor hos, hvor relationen gentages dagligt b. Slægt: De personer, som den unge ikke bor hos, og hvor der dermed er sjæld- c. Andre personer, som den unge møder i fritiden: Naboer, venner, fodboldtræner nere kontakt, inklusiv forældre, hvis den unge ikke bor hjemmee d. Arbejde/skole: Leder/chef på arbejdsplads, kollegaer og læreree relationen gentages eventuelt dagligt e. Fagpersoner: De fagpersoner, som skal indgå i det tværfaglige team, herunder sagsbehandlere, koordinator, "den unges voksen" og andre fagpersoner, for eksempel psykolog eller misbrugskonsulent 3) I netværkskortet tegner den unge en streg mellem de personer, der har noget med hin- samt anden at gøre. Se eksempel nedenfor 4) Fagpersonerne, personerne fra det private netværk og deres kontaktoplysninger kort beskrivelse af, hvad de kan hjælpe med, skrives ind i netværksoverblikket (kapitel 4.3) SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN 51

52 4.3 REDSKAB: NETVÆRKSOVERBLIK Nedenfor er givet et eksempel på et udfyldt netværkskort. Koordinatoren finder sammen med den unge ud af, hvordan kortet visuelt skal tegnes. Det kan være en god ide at tage et stort stykke papir (A3) at tegne kortet på, og så scanne papiret ind, så det ligger elektronisk og er let at dele med andre. Koordinatoren skal med samtykke fra den unge sende kortet til det tvær- faglige team. Netværkskortet kan downloades fra Socialstyrelsens hjemmeside, un- der Børn og unge, Efterværn: søg på Vejen til uddannelse og beskæftigelse. Dette redskab indeholder en oversigt over de personer, der er kortlagt med netværkskortet (kapersoner fra det pitel 4.2). Det vil sige personerne i den unges netværk, både fagpersoner og private netværk, herunder fagpersoner i det tværfaglige team, der har med den unges forløb at gøre. I oversigten står desuden kontaktoplysninger, og hvad den enkelte person kan hjælpe den unge med. HVAD ER FORMÅLET? Formålet er at give både den unge, fagpersonerne og personerne fra den unges private netkan komme i kon- værk et hurtigt overblik over, hvem der er i den unges netværk, hvordan man takt med disse, samt hvordan de hver især kan støtte den unge. HVEM SKAL BRUGE DET? Det er koordinatoren, som har ansvaret for, sammen med den unge, at udfylde og opdatere netværksoverblikket. Redskabet bruges af den unge, fagpersonerne samt personerne fra den unges private netværk. Netværksoverblikket kan ligeledes anvendes af den unge og øvrige re- i levante fagpersoner, som med den unges samtykke får adgang til oplysningerne redskabet. HVORNÅR BRUGES DET? Netværksoverblikket udfyldes første gang af den unge og koordinatoren i forbindelse med opstarten af forløbet, og i forbindelse med kortlægningen af den unges netværk. Netværksover- fra det pri- blikket bruges, når der er brug for at kontakte den unges fagpersoner eller personer vate netværk, eventuelt hvis der er behov for at indhente viden om den unges situation eller be- hov for akut hjælp. 52 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

53 HVORDAN BRUGES DET? Koordinatoren udfylder nedenstående skema sammen med den unge. Ved ændringer i netværk orienterer de pågældende fagpersoner koordinatoren herom, så skemaet kan opdateres. Derefter orienteres det tværfaglige team om de ændringer, der er sket. Koordinatoren og i sidste ende fagpersonernes ledere - har ansvaret for at få fagpersonerne til at orientere om ændringerne. På næste side er skemaet med netværksoverblikket vist. Skemaet kan downloades fra Socialstyrelsens hjemmeside, under Børn og unge, Efterværn: søg på Vejen til uddannelse og beskæftigelse. NETVÆRKSOVERBLIK Den unge Navn: CPR: Adresse: Postnummer: Telefon/mobil: By: Netværksoverblik: Fagpersoner og privat netværk Netværksoverblik Sæt kryds, hvis personen er en del af det tværfaglige team (dem med kryds SKAL deltage) Kontaktoplysninger Navn, direkte nummer, hovednummer, , postadresse, billede Støttemuligheder Hvad hjælper vi med? Koordinator x "Den unges voksen" x Familie/pårørende Familie/pårørende Plejeforældre Sagsbehandler (børne- og ungeforvaltning) x Sagsbehandler (voksenforvaltning) x UU-vejleder x Jobcenterkonsulent x Anbringelsessted x Kontaktperson Familieplejekonsulent Misbrugskonsulent SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN 53

54 Psykiatrirådgiver SSP-medarbejder Skolerepræsentant Uddannelsesinstitution Repræsentant fra virksomhed Økonomisk sagsbehandler fra ydelseskontor Andre 4.4 REDSKAB: INDSATSOVERBLIK Dette redskab indeholder et overblik over de indsatser, den unge modtager. HVAD ER FORMÅLET? Indsatsoverblikket giver overblik over de indsatser, den unge modtager og har modtaget, hvem der har iværksat dem, hvorfor og i hvilken periode. Det gør det lettere at koordinere indsatser og giver mulighed for at kontakte de specifikke fagpersoner, der har med indsatsen at gøre for en eventuel uddybning. HVEM SKAL BRUGE DET? Det er koordinatoren, som har ansvaret for, sammen med den unge, at udfylde og opdatere indsatsoverblikket. Redskabet bruges af både den unge, fagpersonerne i det tværfaglige team og den unges voksen. Indsatsoverblikket kan ligeledes anvendes af den unge og øvrige relevante fagpersoner, som med den unges samtykke får adgang til oplysningerne i redskabet. HVORNÅR BRUGES DET? I starten af forløbet indhenter koordinatoren oplysninger om de indsatser, som den unge modtager og udfylder derefter indsatsoverblikket. Indsatsoverblikket bruges i planlægningen af de tværfaglige møder med den unge og i opfølgningen på den unges forløb. Den unge kan også bruge indsatsoverblikket, når den unge er til møde med andre fagpersoner fra den unges tværfaglige team, så de får indsigt i, hvilke indsatser den unge modtager. HVORDAN BRUGES DET? Koordinatoren udfylder skemaet sammen med den unge. Koordinatoren kan indhente oplysninger om de indsatser, som den unge modtager, ved at kontakte de relevante fagpersoner i netværksoverblikket (kapitel 4.3). Ved ændringer i indsatser, orienterer de pågældende fagpersoner koordinatoren herom, så skemaet kan opdateres. Derefter orienteres det tværfaglige team om de ændringer, der er sket. Koordinatoren og i sidste ende fagpersonernes ledere - har ansvaret for at få fagpersonerne til at orientere om ændringerne. På næste side er skemaet med indsatsoverblikket vist. Skemaet kan downloades fra Socialstyrelsens hjemmeside, søg på Vejen til uddannelse og beskæftigelse. 54 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

55 INDSATSOVERBLIK Indsatser, den unge modtager Dato og periode Indsats Hvem (kontaktperson) Hvad (indhold) Hvorfor 4.5 REDSKAB: MÅL- OG AFTALESKEMA Dette redskab indeholder et mål- og aftaleskema samt en køreplan for at nå målene. HVAD ER FORMÅLET? Mål- og aftaleskemaet giver både den unge, fagpersonerne og den unges voksen et samlet overblik over den unges mål og aftaler i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Det sikrer, at der eksisterer klare aftaler for, hvem der gør hvad i forhold til at nå disse mål samt hvordan den konkrete opfølgning foregår. HVEM SKAL BRUGE DET? Det er koordinatoren, som har ansvaret for, sammen med den unge, at udfylde og opdatere mål- og aftaleskemaet. Skemaet bruges af både den unge, fagpersonerne og "den unges voksen". Mål- og aftaleskemaet kan ligeledes anvendes af den unge og øvrige relevante fagpersoner, som med den unges samtykke får adgang til oplysningerne i skemaet. HVORNÅR BRUGES DET? Mål- og aftaleskemaet bruges i det løbende samarbejde med den unge, i dialogen med den unge på og uden for de tværfaglige møder. Skemaet udfyldes første gang sammen med koordinatoren i opstarten af forløbet. Skemaet udfyldes og tages op til revision på de tværfaglige møder, som minimum når den unge er 16 år, 17½ år og 18½ år. På de tværfaglige møder kan deltagerne, med den unges samtykke få indblik i de mål, der arbejdes efter, samt hvem der er ansvarlig for at iværksætte handlinger, som skal nå målene. Koordinatoren har ansvaret for at supplere med mål og aftaler/handlinger fra de fagpersoner, som ikke deltager på mødet. Mål- og aftaleskemaet er således et dynamisk værktøj, der løbende opdateres i takt med, at der formuleres nye mål eller eksisterende mål revideres. SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN 55

56 HVORDAN BRUGES DET? Koordinatoren har ansvaret for, sammen med den unge, at udfylde og opdatere skemaet. Ved ændringer i mål orienterer de pågældende fagpersoner koordinatoren herom, så skemaet kan opdateres. Derefter orienteres det tværfaglige team om de ændringer, der er sket. Koordinatoren og i sidste ende fagpersonernes ledere - har ansvaret for at få fagpersonerne til at orientere om ændringerne. Brug følgende trin i udfyldelsen af skemaet: 1. På møderne er det en god ide at udpege en referent, der udfylder skemaet, gerne direkte på en pc 2. Skemaet kan eventuelt blæses op på en væg via en projektor, så alle kan se, hvad der bliver skrevet. Eller koordinatoren kan skrive målene og aftalerne på en flipover 3. Mål- og aftaleskemaet indledes med de mål, der er aftalt for den unges uddannelse og beskæftigelse. Det er vigtigt, at den unge selv er med til at definere målene og at målene er formulerede med udgangspunkt i den unges ønsker. Dette er for at sikre ejerskab og motivation hos den unge 4. De fagpersoner, som får ansvar for at iværksætte specifikke handlinger, som bidrager til, at den unge når sine mål, noteres i skemaet 5. Løbende og på de efterfølgende møder følges op på, om målene er nået, herunder hvorfor 6. Nye delmål og handlinger indsættes i skemaet med dato, så det er tydeligt, hvornår målet er gældende fra og hvornår der følges op 7. Efter selve mål- og aftaleskemaet er udfyldt, udfyldes køreplanen for at nå målene 8. I skemaet er der plads til at skrive et kort resume af mødet 9. De i mål- og aftaleskemaet anførte personer forpligter sig til at følge de indgåede aftaler om handlinger, der skal til for at nå målene i skemaet, herunder reagere og følge op, såfremt der opstår ændringer i den unges situation. Nedenfor er mål- og aftaleskemaet og tilhørende køreplan illustreret. Hele skemaet kan downloades fra Socialstyrelsens hjemmeside, under Børn og unge, Efterværn: søg på Vejen til uddannelse og beskæftigelse. 56 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

57 MÅL- OG AFTALESKEMA SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN 57

58 5. INSPIRATION TIL AFKLARING AF DEN UNGES SITUATION: DIALOGSKEMA I dette kapitel kan der hentes inspiration til afklaring af den unges situation ved hjælp af et dialogskema. Det er ikke noget krav i samarbejdsmodellen, at dialogskemaet anvendes Kapitlet indledes med en beskrivelse af, hvad målet er med dialogskemaet, hvem der kan bruge det, hvornår og hvordan. Derefter vises de temaer, som skemaet afdækker. Dialogskemaet indeholder temaer, der kan afdækkes hos den unge specifikt i forhold til uddannelse og beskæftigelse samt andre oplysninger, som er relevante i forhold til at koordinere og målrette uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen for den unge. Dialogskemaet er baseret på begreber fra den børnefaglige undersøgelse ( 50) og den ressourceprofil, jobcentrene anvender, så der er overensstemmelse med de skemaer og begreber, som i forvejen anvendes. Derudover er dialogskemaet baseret på begreberne fra den socialfaglige metode ICS (Integrated Child System), som er de begreber, der vil blive anvendt i DUBU (itløsning for Digitalisering af Udsatte Børn og Unge). HVAD ER FORMÅLET? At det tværfaglige team sammen med den unge og "den unges voksen" får en fælles forståelse af den unges situation, ressourcer og behov. Dette med henblik på at understøtte den unges udvikling mod relevante mål, som omhandler uddannelse og beskæftigelse. Afklaringen danner udgangspunkt for det mål- og aftaleskema (kapitel 4.5), der udarbejdes med den unge. HVEM SKAL BRUGE DET? Dialogskemaet kan anvendes af den unge og koordinatoren samt øvrige relevante fagpersoner, som med den unges samtykke får adgang til oplysningerne i dialogskemaet. HVORNÅR BRUGES DET? Dialogskemaet kan bruges på de tværfaglige møder, der afholdes med den unge, som minimum når den unge er 16 år, 17½ år og 18½ år. Den unges koordinator har ansvaret for at indhente og overføre de oplysninger om den unge, som allerede var kendt før mødet, til dialogskemaet. Dette sendes eventuelt videre til de øvrige fagpersoner i teamet inden mødet, så fagpersonerne kan forberede sig, herunder udvælge den rette fagperson, der skal deltage i mødet. Derudover kan skemaet bruges i dialogen med den unge på og uden for møderne. Endelig kan skemaet bruges i det løbende samarbejde med den unge. HVORDAN BRUGES DET? Dialogskemaet målrettes det givne tema, som det tværfaglige team skal drøfte. Teamet skal på de tværfaglige møder drøfte temaerne i dialogskemaet på baggrund af eksisterende oplysninger fra den børnefaglige undersøgelse (servicelovens 50), handleplan (servicelovens 140), status fra anbringelsessted med mere. Hver fagperson formidler de relevante oplysninger, der er i forhold til den specifikke unge, og det tema, som drøftes, ud fra reglen om ikke at overoplyse sagen. Oplysningerne i dialogskemaet anvendes som udgangspunkt for formulering af mål i mål- og aftaleskemaet (kapitel 4.5). 58 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN