ÅRSRAPPORT 2010 ABT-FONDEN ANVENDT BORGERNÆR TEKNOLOGI REDAKTION MINNA MAJOR WRIGHT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSRAPPORT 2010 ABT-FONDEN ANVENDT BORGERNÆR TEKNOLOGI REDAKTION MINNA MAJOR WRIGHT"

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2010

2 ÅRSRAPPORT 2010 ABT-FONDEN ANVENDT BORGERNÆR TEKNOLOGI REDAKTION MINNA MAJOR WRIGHT JOURNALISTISK RESEARCH OG BIDRAG TIL ARTIKLER ANNE RUMLAND ØSTBYGAARD DESIGN OG TRYK BGRAPHIC FOTO MIKKEL ØSTERGAARD, STIG STASIG, COLOURBOX, ISTOCKPHOTO ISBN TRYKT VERSION: ISBN ONLINE VERSION:

3 VELFÆRDSTEKNOLOGI DER VIRKER Forord Finansminister Claus Hjorth Frederiksen I 2010 har regeringen med ABT-fonden sat velfærdsteknologi på dagsordenen. En stribe ABT-projekter demonstrerer og dokumenterer, hvordan man i det offentlige med ny teknologi og nye arbejdsgange kan løse opgaverne bedre og billigere. Eksempelvis har jeg i september set, hvordan medarbejdere i ældreplejen i tre kommuner med loftslifte nemt kan flytte en svag borger op fra sengen til badeværelset. Dermed kan det, der tidligere krævede to hjemmehjælpere, nu klares af én. Den form for nytænkning sparer tid og ressourcer, samtidig med at den forebygger nedslidning og arbejdsskader. Og nytænkning er nødvendig. Danmark står over for store økonomiske udfordringer så langt øjet rækker, og mange offentligt ansatte går på pension de kommende år. Derfor skal vi bruge skattekroner og arbejdskraft effektivt, og det kan ABT-fonden bidrage til. Fondens formål er med andre ord at fungere som en motor for udvikling og modernisering af det offentlige. Dels ved at hjælpe institutioner og myndigheder med at afprøve nye måder at løse opgaverne. Og dels ved at tilskynde til, at ledere og medarbejdere systematisk deler erfaringer og tager ved lære af de dygtigste og mest effektive. Samtidig fremmer ABT-fonden udbredelse af nye fælles løsninger. Eksempelvis finansierer fonden etablering og udbredelse af det fælles medicinkort, som kan bruges både af praktiserende læger, på hospitaler og i den kommunale sundhedspleje. I de sidste to år har ABT-fonden høstet erfaringer fra mindre projekter, der har afprøvet en mangfoldighed af nye løsninger. Fremadrettet bør vi i højere grad investere i større, strategiske satsninger og udbrede velfærdsteknologi til de områder, vi ved vil opleve stigende efterspørgsel og pres på ressourcerne var det første år, ABT-fonden afsluttede og evaluerede sine projekter. I 2011 vil vi være endnu flere erfaringer rigere. Denne årsrapport kan således læses som et inspirationskatalog til, hvordan ny teknologi kan hjælpe os med at løse velfærdsopgaverne smartere til gavn for medarbejdere, borgere, erhvervslivet og dermed også for den offentlige økonomi. God læselyst. Claus Hjort Frederiksen Finansminister 3

4 BEDØMMELSESUDVALGETS MEDLEMMER Thomas Børner Formand, Kommitteret i Finansministeriet Per Askholm Madsen Direktør, Skejby Sygehus Eva Bjerrum Innovationschef, Alexandra Instituttet Ole Kjaer Direktør, Skatte ministeriets koncern Karen Logo-Kofoed Ældrechef, Høje Taastrup Kommune Niels-Erik Mathiassen Direktør, Hjælpemiddelinstituttet Klaus Nørskov Børne- og Kulturdirektør, Gladsaxe Kommune Ole Qvist Pedersen Divisionsdirektør, Falck Peter Schleidt Vicedirektør CIO, Danske Bank Torben Stentoft Direktør, Rigshospitalet Jane Wickmann Direktør, Teknologisk Institut Jane Wiis Kommunaldirektør, Frederikshavn Kommune INDHOLD BERETNING 3 Velfærdsteknologi der virker 5 Hvad er ABT-fonden? 6 Formandens beretning 7 Resultater og portefølje 2010 RESULTATER FRA AFSLUTTEDE INVESTERINGER De første erfaringer - afsluttede projekter 19 Aktiviteter i Case // Videokonferencer sparer politiet timevis på fangetransporter 22 Case // Når én er nok til at betjene liften PROJEKTER 24 Aktiv opfølgning og fokus på gevinstrealisering 25 Sundhed 30 Ældre 33 Administration 35 Det specialiserede social- og handicapområde 37 Forebyggelse og genoptræning 38 Uddannelse 39 Miljø og teknik 40 Dagtilbud 40 Politi, domstole og retsvæsen HOVED- OG NØGLETAL FOR Nøgletal for ABT-fondens sekretariat 42 Projektoversigt 4

5 HVAD ER ABT-FONDEN? ABT-fonden Anvendt Borgernær Teknologi finansierer projekter, der afprøver og udbreder nye effektive løsninger og teknologier, der kan frigøre tid for offentligt ansatte. ABT-fonden skal bruges som en løftestang for udvikling og effektivisering i den offentlige sektor. Tanken er, at offentligt ansatte medarbejdere med den samme indsats kan levere mere service til borgerne, hvis vi gør bedre brug af ny teknologi og tilrettelægger arbejdet smartere. Formålet er at øge produktiviteten i den offentlige sektor, uden at kvalitetsniveauet forringes. Mere tid, færre udgifter Der er afsat 3 mia. kroner frem til og med Fonden finansierer projekter, der systematisk afprøver og udbreder nye velfærdsteknologier og digitale løsninger, som kan hjælpe os til at udnytte samfundets ressourcer bedst muligt. Medarbejderne på velfærdsområdet skal opleve, at teknologi giver dem mere tid til den daglige kontakt med borgeren. Mere avancerede redskaber og automatiserede arbejdsgange kan gøre de tunge, tidskrævende opgaver lettere eller hurtigere at udføre. Og sammenhængende systemer gør den administrative sagsbehandling mere smidig. Det giver mere interessante jobs og mindre nedslidning. For borgerne betyder velfærdsteknologi og kloge løsninger også mere ansvar og mere individuelt tilpassede ydelser. Digital selvbetjening eller telemedicinske løsninger sparer borgerne for tid og bøvl. Og moderne hjælpemidler kan gøre ældre borgere mindre afhængige af andres hjælp, så de kan leve et værdigt liv og bevare deres selvstændighed længere. Kloge løsninger kan dermed føre til bedre og mere fleksibel kontakt til det offentlige, mens det samlede ressourceforbrug reduceres. Hvad støtter ABT-fonden? Der gives støtte til to typer projekter: 1. Demonstrationsprojekter, der afprøver arbejdskraftbesparende løsninger med potentiale for udbredelse i den offentlige sektor. 2. Store, nationale implementeringsprojekter, der ruller velafprøvede, effektive løsninger bredt ud. Hvem kan ansøge? Offentlige institutioner eller myndigheder (fx et hospital eller plejecenter, en kommune, region eller styrelse) eller selvejende institutioner (fx en uddannelses-, forsknings-, eller kulturinstitution) kan søge om finansiering. Løsninger bør som hovedregel afprøves i samarbejde med andre offentlige aktører og gerne med én eller flere private virksom heder. Et tæt offentlig-privat samarbejde og målrettede offentlige investeringer kan medvirke til, at danske virksomheder kan opnå en international styrkeposition. Det skal bidrage til finansieringen af vores velfærd fremadrettet. Hvad er processen? Der uddeles midler to gange årligt på baggrund af to separate ansøgningsrunder. Projekter, der søger medfinansiering fra ABT-fonden, skal indsende en projektansøgning. Fondens bedømmelsesudvalg giver en faglig vurdering af projekterne. På baggrund af denne vurdering træffer partierne bag aftalen om ABT-fonden dvs. regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance en politisk beslutning om tildeling af midler fra fonden. FINANSIERING AF NYE PROJEKTER UDMELDES TYPISK I MAJ/JUNI SAMT I OKTOBER/NOVEMBER. YDERLIGERE INFORMATION ABT-fonden er organisatorisk forankret i Finansministeriet. Læs meget mere om ABT-fonden og om fondens projekter på Demonstration og implementering ABT-fonden støtter to typer projekter: Demonstrationsprojekter er projekter, der afprøver en ny teknologi eller en ny tilrettelæggelse af arbejdet, som kan frigøre tid for offentlige ansatte og øge produktiviteten i det offentlige. Et demonstrationsprojekt efterprøver og måler den forventede effektiviseringsgevinst i de institutioner, der deltager i projektet. De målte resultater fra et gennemført demonstrationsprojekt skal kunne danne grundlag for en positiv business case for national udbredelse af løsningen. Implementeringsprojekter er store projekter, hvor en velafprøvet og moden teknologi udrulles nationalt. Projekterne udbreder en ny velfærdsteknologi eller løsning, der typisk allerede er blevet afprøvet i mindre skala med positive, veldokumenterede resultater (dvs. en positiv business case). 5

6 NYE LØSNINGER GIVER GEVINSTER HVIS VI VIL Formandens beretning I 2010 er smartere brug af velfærdsteknologiske løsninger, omlægning af arbejdsgange og et skarpt fokus på at høste effektiviseringsgevinsterne for alvor sat på dagsordenen i det offentlige. Et flertal af danskerne er faktisk positivt indstillet over for velfærdsteknologi, intelligente hjælpemidler og selvbetjeningsløsninger, der kan lette hverdagen. Og de anerkender behovet for en teknologisk udvikling på områder som sundhed, ældrepleje, offentlig administration mv. Men der er typisk også risici, omkostninger og krav til koordinering forbundet med at afprøve ny velfærdstekno - logi og nye arbejdsgange. Pressede ressourcer og en travl hverdag kan afholde mange offentlige ledere fra at eksperimentere, uanset at resultatet kunne blive, at opgaverne løses bedre og billigere. ABT-fonden løfter dermed en central opgave, når vi investerer i afprøvning og udbredelse af effektive velfærdsløsninger. Den samlede offentlige investering i regi af fonden beløber sig faktisk til knap 930 mio. kr. på blot to år. Heraf bidrager ABT-fonden med 740 mio. kr. og de offentlige projektdeltagere med knap 190 mio. kr. Stærkt samarbejde skaber resultater I 2010 har fonden igangsat 27 nye projekter både i og på tværs af kommuner, regioner og stat. Otte projekter er afsluttet og har dokumenteret gevinster og omkostninger ved de afprøvede løsninger. ABT-fonden bidrager med finansiering og krav til, hvad de enkelte projekter skal kunne dokumentere. Men resultaterne er skabt af de mange dedikerede medarbejdere og ledere, der afprøver de nye teknologier og arbejdsgange. Det er takket være deres vedholdende indsats, vi får konkrete erfaringer og resultater, så vi fremover kan indrette den offentlige sektor smartere og mere effektivt. En central læring fra de afsluttede projekter (se s ) er, at teknologi i sig selv sjældent gør os mere effektive. Forflytningsliften til ældre kan kun frigøre tid og ressourcer, hvis den hjælper til, at opgaven løses af én, ikke to medarbejdere. Det er derfor nødvendigt at omlægge gamle arbejdsgange, når vi indfører ny teknologi. Det kræver både nysgerrighed, gå-på-mod og stærk forandringsledelse at holde fast i en ny løsning. Særligt hvis det i starten virker bøvlet eller bare uvant at arbejde på en ny måde. Det er en central ledelsesopgave at sætte klare rammer for, hvordan organisationen bedst arbejder med ny teknologi. Ellers får hverken borgerne, medarbejderne eller den offentlige økonomi for alvor fordel af de nye løsninger. Fokuserede indsatser, gerne på tværs af sektorer ABT-fonden har i de første to år testet en bred vifte af løsninger. Fremover vil vi i højere grad sigte på at finan - s iere større, koordinerede indsatser med flere offentlige og pri vate samarbejdsparter. Og vi vil prioritere fælles løs ninger, der muliggør mere sammenhængende arbejdsgange på tværs af sektorer, med udgangspunkt i borgerens behov og med fokus på de samlede offentlige udgifter. Med afsæt i erfaringerne fra afsluttede projekter kan de bedste løsninger udbredes. Enten ved, at offentlige myndigheder går i gang på egen hånd, eller ved samlede indsatser. ABT-fonden har i alt afsat godt 260 mio. kr. til tre store, tværgående indsatser. To af dem, nemlig udvikling og ud bredelse af det fælles medicinkort og den nationale udrulning af videokonference ved domstolene, blev i de første faser også finansieret af ABT-fonden i 2009 og Det tredje projekt er en samlet, større telemedicinsk indsats for patienter med kroniske sygdomsforløb, bl.a. KOL og diabetes. Ved hjælp af fælles it-komponenter kan patienterne monitoreres hjemme. Projektet skal belyse gevinster og udgifter for alle sektorer fx hospitaler, praktiserende læger, hjemmesygeplejen mv. Indsatsen bygger videre på en udredning om telemedicin, ABT-fonden fik udarbejdet i Fokus var bl.a. at sikre, at it-infrastruktur genbruges og udvikles som en del af nye telemedicinske projekter. Kortere vej fra ide til resultat I 2010 besluttede aftalepartierne bag ABT-fonden at forlænge fondens levetid med ét år, så der kan ansøges om finansiering frem til Dermed vil fonden i alt investere godt 400 mio. kr. årligt. Afslutningsvist kan nævnes, at prækvalifikationen fremover er afskaffet, så ansøgningsprocessen er gjort hurtigere. Samtidig styrker vi kravene til projekternes opfølgning og dokumentation af resultater. Det skal afkorte vejen fra den gode ide til bedre og billigere opgaveløsning i praksis. Vi ser frem til nye spændende projekter og flere flotte resultater i

7 RESULTATER OG PORTEFØLJE 2010 ABT-fonden har i 2010 igangsat 27 nye projekter. Dermed har fonden i alt givet tilsagn om finansiering til 70 projekter. Heraf er to projekter efter egen indstilling blevet afsluttet før tid, og otte projekter er færdiggjort. Der er desuden reserveret midler til tre større tværgående indsatser. Projektejere Et projekt ejes altid af en offentlig institution eller myndighed. Projektejeren er juridisk og økonomisk ansvarlig for gennemførelsen af projektet og tegner projektet over for ABT-fonden. Der er ofte flere offentlige samarbejdsparter involveret i afprøvningen af den enkelte løsning. Geografisk fordeling af projekterne Kommuner, som i 2010 har deltaget i et eller flere af ABT-fondens 70 projekter, fordeler sig geografisk som illustreret på kortet. På regionalt niveau har ABT-fonden igangsat to implementeringsprojekter på sundhedsområdet, så alle regioner er involverede i ABT-projekter. Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden (inklusiv Bornholms Regionskommune) er derudover alle projektejere for egne projekter. Ultimo 2010 har fonden finansieret 9 statslige projekter, hvoraf en del har deltagelse af kommunale samarbejdsparter. Alle statslige projekter er forankret i hovedstadsområdet. Figur 1 55 kommuner har i 2010 deltaget i et eller flere af ABT-fondens 70 projekter. Disse kommuner er markeret med grønt. Figur 2 Kommuner med projekter finansieret af ABT-fonden Antal projekter angiver antallet af projektejere beliggende i landsdelen. Nordjylland Antal projekter 3 -fonden 7,7 mio. kr. Midtjylland Antal projekter 16 -fonden 46,2 mio. kr. Sønderjylland + Fyn Antal projekter 16 -fonden 99,7 mio. kr. Sjælland Antal projekter 2 -fonden 4,8 mio. kr. Hovedstadsområdet + Bornholm Antal projekter 33 -fonden 319,7 mio. kr. 7

8 Figur 3 Antal projekter i ABT-fondens portefølje Figur 4 Uddelte midler fordelt på bevillingstype Figur 5 Projekter finansieret af ABT-fonden fordelt på forvaltningsniveau 2009 og 2010 Samlet antal projekter iværksat ( ) 80 Pct. af antal projekter Nye projekter Eksisterende antal projekter i portefølje Projekter i alt Procent Demonstrationsprojekt 53 Implementeringsprojekt 12 Reserve 35 Mio. kr. 389,1 89,0 262, I alt 43 projekter Kommune Region Stat I alt 27 projekter 9 3 Samlet I alt 70 projekter Tværsektorielt ABT-fonden har samlet set givet tilsagn om finansiering af 70 projekter. Se afslutningstidspunkt for projekterne på s. 24. ABT-fonden har ultimo 2010 udmøntet i alt 740,3 mio. kr. Af disse midler går 53 pct. til mindre lokale demonstrationsprojekter og 12 pct. til nationale implementeringsprojekter. Endeligt er 35 pct. af midlerne afsat som reserver til større projekter. Reserverne vil blive udmøntet efter politisk beslutning i løbet af Tallet over søjlerne angiver det konkrete antal af projekter, der har opnået finansiering fra ABT-fonden det pågældende år. Figur 6 Samlet offentlig investering i projekterne Figur 7 Investerede midler fordelt på forvaltningsniveau Pct. af investerede midler Finansieringstype 2009 mio. kr mio. kr. I alt mio. kr ,4 Projekternes egenfinansiering 150,3 37,9 188,2 Bevilling fra ABT-fonden 382,3 95,8 478,1 Reserve 119,6 142,6 262,2 Samlet offentlig investering 652,2 276,3 928,5 ABT-fonden har ultimo 2010 samlet bevilliget 740,3 mio. kr. Nogle af midlerne er gået til finansiering af konkrete projekter, andre er reserveret til tre konkrete indsatser: 1. udvikling og udbredelse af det fælles medicinkort 2. national udrulning af videokonference ved domstolene 3. en samlet, større telemedicinsk indsats for patienter med kroniske sygdomsforløb (bl.a. KOL og diabetes). Det blev i foråret 2011 besluttet at frigive reserven på 119,6 mio. kr. til det fælles medicinkort. Den samlede offentlige investering i regi af ABT-fonden til innovative, produktivitetsfremmende projekter i perioden er på i alt 928,5 mio. kr. Dette inkluderer projekternes egenfinansiering ,2 205,7 80, I alt 382,3 mio. kr Kommune Region 11,5 Stat Tværsektorielt 20,3 4, I alt 95,8 mio. kr 155, ,5 Samlet I alt 478,1 mio. kr Tal over søjler angiver ABT-fondens investering i mio. kr. til projekter i hhv. statsligt, regionalt og kommunalt regi. 8 Derudover er der reserveret midler til tre indsatser, som forventes udbetalt på visse betingelser efter politisk afgørelse i løbet af 2011 (se figur 4 og 6).

9 Figur 8 Projekter fordelt på velfærdsområder Figur 9 Fondsmidler fordelt på velfærdsområder Figur 10 Projekternes årsværksbesparelse fordelt på velfærdsområder Projekter Sundhed 26 Ældre 14 Administration 11 Det specialiserede socialog handicapområde 6 Forebyggelse og genoptræning 5 Uddannelse 3 Miljø og teknik 2 Dagtilbud 2 Politi, domstole og retsvæsen 1 Procent Sundhed 50 Administration 21 Ældre 14 Det specialiserede socialog handicapområde 5 Uddannelse 3 Miljø og teknik 2 Forebyggelse og genoptræning 2 Politi, domstole og retsvæsen 2 Dagtilbud 1 Estimerede årsværksbesparelser Sundhed 465 Ældre 152 Administration 141 Det specialiserede socialog handicapområde 113 Forebyggelse og genoptræning 32 Uddannelse 26 Dagtilbud 17 Miljø og teknik 13 Politi, domstole og retsvæsen 1 Inden for sundhedsområdet er der igangsat to implementeringsprojekter. Det betyder, at hele det nationale potentiale forventes realiseret i projektperioden for netop de to projekter. Ser man bort fra de to implementeringsprojekter, forventer projekterne inden for sundhedsområdet at frigøre 390 årsværk. Figur 11 Estimeret national årsværksbesparelse Figur 12 Offentlig-privat samarbejde Antal projekter Projektdeltagere på organisatorisk niveau Statslige institutioner (fx ministerier, styrelser, universiteter og vidensinsitutioner) Regionale institutioner (fx hospitalsafdelinger) Kommunale institutioner (fx plejehjem, børnehaver, kommunale forvaltninger) Private virksomheder, herunder GTS-institutter >500 Antal frigjorte årsværk De projekter, ABT-fonden investerer i, er oftest samarbejdsprojekter. Typisk arbejder flere offentlige institutioner, fx flere kommuner, sammen om at afprøve en ny løsning. I de projekter, der afprøver velfærdsteknologiske løsninger, indgår typisk også statslige styrelser (oftest Servicestyrelsen) og institutter som samarbejdspartnere. Som hovedregel deltager private virksomheder og videnshuse i projekterne. ABT-fonden fungerer dermed som motor for privat-offentligt samarbejde og vækst. Den estimerede nationale årsværksbesparelse afspejler projekternes egen forventning om arbejdskraftbesparelsen i årsværk, hvis afprøvningen af den nye løsning er succesfuld og løsningen efterfølgende udbredes til resten af landet. ABT-fonden har ikke verificeret disse estimater. 9

10 DE FØRSTE ERFARINGER AFSLUTTEDE PROJEKTER 2010 ABT-fonden har i løbet af 2009 og 2010 investeret i alt 478,1 mio. kr. til samlet set 70 konkrete projekter. Projekterne har som grundlag for finansiering opgjort et samlet arbejdskraftbesparende potentiale på knap 1000 årsværk. Senest tre måneder efter afslutning skal projekterne sende en evalueringsrapport til fonden. I alt otte demonstrationsprojekter blev afsluttet i 2010 og har efterfølgende rapporteret til ABT-fonden. Investering i nye løsninger betaler sig ABT-fonden vurderer, at de otte projekter, der blev afsluttet i 2010, samlet set har skabt merværdi i forhold til den investering, fonden har foretaget. Fonden har i alt investeret 34,5 mio. kr. i demonstrationsprojekterne, der i gennemsnit har haft en tilbagebetalingsprofil på ca. to år. Projekterne har dermed isoleret set været fornuftige investeringer. Afprøvningen af nye velfærdsløsninger i de otte demonstrationsprojekter har givet vigtige erfaringer med løsninger til udvikling og effektivisering af den offentlige sektor. Evalueringsrapporterne er konkret dokumentation for gevinster og omkostninger ved projekt erne. Baseret herpå vurderer fonden, at der ved national udbredelse af flere af løsningerne er et anseligt potentiale for at frigøre årsværk i den offentlige sektor. På baggrund af deres konkrete resultater har de otte afsluttede projekter hver især estimeret, hvor mange fuldtidsstillinger, der kan frigøres, hvis deres løsning blev udbredt nationalt. Ud fra disse estimater er det samlede arbejdskraftbesparende potentiale på mere end 1500 årsværk ved national udbre delse. Det er fondens vurdering, at der er grundlag for at arbejde videre med flere af projekterne med henblik på bredere implementering. De afsluttede projekter Oversigten over de otte afsluttede projekter fungerer som vejviser til, hvor myndighederne kan få videre inspiration til selv at gå i gang, med dokumentation både for effekter og centrale erfaringer. Evalueringsrapporter for hvert projekt kan hentes under hvert projekt på ABT-fondens hjemmeside. På de næste par sider gennemgås de otte afsluttede projekter. Figurerne ved hvert projekt illustrerer ABT-fondens vurdering af det enkelte projekt, bl.a. baseret på projektets endelige afrapportering til fonden. Vurderingen illustreres i flere dimen sioner på en skala fra 1 3: 1. lille 2. middel 3. stor Vurdering Punkt 1 4: vurdering af løsningens opfyldelse af ABT-fondens tildelings kriterier Punkt 5: vurdering af, hvorvidt projektejer og andre offentlige samarbejdsparter i projektet vil fortsætte brug af løsningen ud over projektperioden Punkt 6 og 7: vurdering af medarbejder- og borgertilfredshed med løsningen. Alle evalueringsrapporterne kan hentes på ABT-fondens hjemmeside 10

11 1 // VIDEOUDSTYR GØR FANGETRANSPORTER OVERFLØDIGE Videokonference i fristforlængelsessager * 7 // Borgertilfredshed 3 1 // Produktivitetsog serviceforbedrede potentiale 2 2 // Teknologi og nye samarbejdsformer 1 6 // Medarbejdertilfredshed 5 // Lokal forankring af løsning 4 // Potentiale for udbredelse 3 // Innovation og udfordrende løsning Retssystemet i Syd- og Sønderjyllands politikreds har sparet arbejdstimer ved at lade videokonferencer erstatte fysiske retsmøder i sager om forlængelse af varetægtsfængslinger. Projektet installerede videokonferenceudstyr ved to domstole (i Sønderborg og Esbjerg), fire arresthusene (i Kolding, Sønderborg, Haderslev og Vejle), samt på politista tionen i Esbjerg, hvor den offentlige anklagemyndighed for politi kredsen arbejder. Arrestanter har fået deres fristforlæng elsessager afgjort af en dommer uden fysisk at skulle møde op i retten. Sagerne i retssalen tog typisk ikke mere end minutter, men køreture på 100 km har ikke været ualmindelige. Med videoteknologien har politiet sparet kostbar tid, da de nu ikke længere kører arrestanter frem og tilbage mellem arresthus og retten. Desuden mindskes flugtrisikoen. Læring og gevinster Årsværksbesparelsen var lavere end ventet, da det kun lykkedes at finde ledige lokaler til udstyret i fire af de planlagte syv arresthuse. Derved kunne ikke alle planlagte sager om fristforlængelse afholdes via videokonference. Som resultat af en målrettet ind - sats accepterede flere arrestanter i projektperioden en skriftlig høring om forlængelse af deres varetægtsfængsling. Det er mindre ressourcekrævende og giver dermed en afledt effektiviseringsgevinst. Teknologien har fungeret godt og sikkert. Domstolsstyrelsen vurderer, at der er store muligheder for at bruge udstyret i andre slags retssager. Live video vil fx kunne bruges til afhøring af eksperter eller vidner i andre dele af landet, fremvisning af overvågningsvideoer mv. Forklaringer afgivet i retslokalet vil kunne optages. Projektdeltagere Projektejer: Domstolsstyrelsen Offentlige samarbejdsparter: Kriminal forsorgen, Rigspolitiet, Rigsadvokaturet Private samarbejdsparter: Devoteam, Atea, TDC Stamdata -fonden: 7,8 mio. kr. Projektperiode: juli 2009 maj 2010 Årsværksbesparelse i projektet: 1 (ud af 3 årsværk) Domstolsstyrelsen skønner at andelen af skriftlige fristforlængelsessager vil stige fra ca. 40 pct. til ca. 50 pct. Estimeret årsværksbesparelse ved national implementering: Break even i projektet: 10 år Projektets resultat afspejler ikke det forventede potentiale ved national udbredelse af løsningen. * Borgertilfredsheden her de varetægtsfængsledes tilfredshed med løsningen er ikke vurderet i projektet. Læs også artikel om projektet på side

12 2 // FORFLYTNING AF SVAGE BORGERE UDEN NEDSLIDNING Forflytning 7 // Borgertilfredshed 3 1 // Produktivitetsog serviceforbedrede potentiale 2 2 // Teknologi og nye samarbejdsformer 1 6 // Medarbejdertilfredshed 5 // Lokal forankring af løsning 4 // Potentiale for udbredelse 3 // Innovation og udfordrende løsning Medarbejdere i plejecentre og hjemmeplejen hjælper flere gange dagligt ældre borgere med fysiske funktionsnedsættelser med forflytning, fx når borgeren skal fra sengen til toilettet eller i bad. Typisk foretager de mellem 6 og 20 forflytninger dagligt. Det er tidskrævende, da forflytning af én borger ofte udføres af to medarbejdere. Derfor har i alt 770 medarbejdere i Odense, Aarhus og Slagelse afprøvet stationære loftlifte med et rumdækkende skinnesystem. Med til løsningen hører en mobil bade-/toiletstol, der kan indstilles i højden. Hermed kan forflytning af borgeren udføres af én medarbejder. Og antallet af tunge løft i uhensigtsmæssige stillinger med risiko for arbejdsskader og nedslidning reduceres. Projektet har involveret i alt knap 200 borgere. Hovedparten bor i plejecentre, mens 26 bor hjemme og modtager hjemmepleje. Når opgaven kan løses af én medarbejder, spares der også transporttid i hjemmeplejen, og ventetiden på den anden kollega hos borgeren (i hjemmeplejen og plejecentre) fjernes. Læring og gevinster Erfaringer fra projektet viser, at det ved op til 75 pct. af alle forflytninger er muligt at løse opgaven med én fremfor to med arbejdere. Der spares i gennemsnit ti minutter om dagen pr. borger. Det er afgørende, at der er et løbende og vedvarende fokus (både hos ledelsen, forflytningskoordinatorer og hos medarbejderne) på æn dringerne i arbejdsgangene (fra to til én). Alle medarbejdere, der forflytter, skal gennemgå et kompetenceudviklingsforløb. Den samlede løsning giver bedre arbejdsmiljø og reducerer tunge løft. Borgerne er tilfredse og trygge med at blive forflyttet af én medarbejder. Også yngre fysisk handicappede borgere kan få glæde af teknologierne. Stamdata -fonden: 14,0 mio. kr. Projektperiode: januar 2009 december 2010 Årsværksbesparelse i projektet: 10 Estimeret årsværksbesparelse ved fuld national implementering: Ca. 500 (potentielt kan effektiviseringen dog være endnu højere). Estimeret årlig besparelse ved fuld national implementering: mio. kr. Break even i projektet: Ca. 5 år (afhængigt af den enkelte kommunes udgangspunkt). Projektdeltagere Projektejer: Servicestyrelsen Offentlige samarbejdsparter: Hjælpemiddelinstituttet samt Odense, Aarhus og Slagelse kommuner Private samarbejdsparter: Borringia, Guldmann, Rambøll Læs også artikel om projektet på side

13 3 // CHIPKORT GIVER LÆGER OG SYGEPLEJERSKER HURTIG ADGANG TIL INFORMATIONER Single Sign On * 7 // Borgertilfredshed 3 1 // Produktivitetsog serviceforbedrede potentiale 2 2 // Teknologi og nye samarbejdsformer 1 6 // Medarbejdertilfredshed 5 // Lokal forankring af løsning 4 // Potentiale for udbredelse 3 // Innovation og udfordrende løsning Læger og sygeplejersker i sygehusvæsenet bevæger sig rundt mellem sengestuer, kontorer og afdelinger. Medarbejderne skal dog jævnligt have adgang til en computer for at dokumentere og hente information om patienterne (fx røntgenbilleder, medicinering mv.) i hospitalernes specialiserede it-systemer. Ofte taler system erne ikke sammen, så medarbejdere skal logge af ét it-system, før de kan komme ind i det næste. Bispebjerg Hospital estimerer, at læger i snit bruger op til 45 min. om dagen på at logge af og på it-systemer, mens sygeplejersker dagligt bruger ca. 30 min. og sosu assistenter 20 minutter. Det svarer samlet set til, at medarbejderne bruger i alt 15 årsværk på at logge af og på systemer. Derfor har medarbejdere på Bispebjerg Hospital og på Frederiksberg Hospital afprøvet et lille plastikkort med chip. Med chipkortet skal personalet kun logge ind én gang for at få adgang til de mange forskellige it-systemer med vigtige patientdata. Og når kortet trækkes ud igen, er der ingen personfølsomme data på computeren. Det har reduceret personalets tidsforbrug på at tilgå systemerne. Læring og gevinster Der blev foretaget observationer af ca. 750 log-on situationer. Det berørte personale foretager log-on gange dagligt. Ved opbygning af infrastruktur i form af servere, logiske sammenhænge og tynde klienter sikres mere hensigtsmæssige arbejdsformer. Ved implementering er det væsentligt at sikre sig stabile løsninger, ellers bliver systemet ikke brugt. Der er tale om en relativt simpel teknologisk løsning, som giver en væsentlig forbedring af arbejdsgangene for de berørte medarbejdere. Det vurderes, at en etableringsomkostning ved udbredelse vil være lavere end ved afprøvning af projektet. Det synes derfor at være en let tilgængelig løsning af god værdi for andre offentlige institutioner med lignende udfordringer. Stamdata -fonden: 6,0 mio. kr. Projektperiode: september 2009 december 2010 Årsværksbesparelse i projektet: 12 (ud af de 15 årsværk, projektet estimerede blev brugt på ventetid og til at logge af og på it-systemerne). Estimeret årsværksbesparelse ved national implementering: Break even i projektet: 2 år Projektdeltagere Projektejer: Bispebjerg Hospital Offentlige samarbejdsparter: Frederiksberg Hospital, Region Hovedstadens Koncern IT Private samarbejdsparter: Atea, Sun Microsystems, Business Mann, CSC, Investas, Net Design, SecureIT, Synmetric * Borgertilfredsheden er ikke vurderet, da løsningen ikke henvender sig til eller direkte berører borgere. 13

14 4 // OPPUSTELIG LØFTEPUDE FÅR ÆLDRE PÅ BENENE IGEN Op fra gulv efter fald 7 // Borgertilfredshed 3 1 // Produktivitetsog serviceforbedrede potentiale 2 2 // Teknologi og nye samarbejdsformer 1 6 // Medarbejdertilfredshed 5 // Lokal forankring af løsning 4 // Potentiale for udbredelse 3 // Innovation og udfordrende løsning Når ældre borgere falder i deres hjem eller plejebolig, kan de til tider ikke komme op igen uden hjælp. I Københavns Kommune sker det ca gange årligt, at den kommunale hjemmepleje kaldes ud til disse fald. Hjælperne må tit stå i fysisk belastende stillinger for at få den ældre på benene igen. Når det ikke er muligt, tilkaldes assistance fra brandvæsenet. Har brandvæsenet andre akutte opgaver, må borgere og de tilkaldte hjemmehjælpere vente, inden hjælpen kommer frem. Københavns Kommune har derfor afprøvet ELK en: en oppustelig løftepude, der gør det muligt for to medarbejdere at rejse en borger på op til 450 kg op fra gulvet uden at belaste medarbejdernes rygge. En lille transportabel kompressor puster puden op, og borgeren kan selv (eller med støtte fra medarbejderne) rejse sig og stå ved sin rollator eller sætte sig i en stol. De mobile lifte placeres i Hjemmeplejens sygeplejebiler. Da der alligevel skal laves en sygeplejefaglig vurdering ved fald sikrer det, at liftene hurtigt kommer ud til den borger, der skal have hjælp. 250 medarbejdere (social- og sundhedshjælpere og -assistenter samt sygeplejersker) har været på kursus i brugen af løftepuden. Nye medarbejdere introduceres systematisk til brugen af hjælpemidlet. 14 Læring og gevinster I 2007 blev Københavns Brand væsen tilkaldt til 520 assistancer ved fald i eget hjem. Da de mobile lifte blev taget i brug i 2009, faldt behovet for assistancer til 96 ture, og i 2010 til 84 ture. Dermed nåede projektet målsætningen om, at der kun skulle være behov for assistance fra brandvæsnet ved 15 pct. af alle fald. Før brugen af løftepuden brugte hjemmeplejen i snit 150 minutter på de fald, hvor borgeren ikke selv kunne guide borgeren op. Med brug af hjælpemidlet bruger hjemmeplejen nu i snit 44 minutter (2 x 22 minutter ved to medarbejdere). Den direkte arbejdskraftbesparende gevinst for hjemmehjælpen er ikke stor, sammenlignet med investeringen. Men de afledte besparelser ved formindsket tilkald af brandvæsnet gør teknologien rentabel i Københavns Kommune. Den vil også være rentabel i de kom muner, der benytter sig af redningsvæsnet som assistance til hjemme plejen eller hvor hjemme plejen selv løser opgaven. ELK en vejer i alt 9,7 kg. Det er for nogle medarbejdere tungt og klodset at transportere den op til fx 5. sal, hvorfor det nogle gange er blevet fravalgt at tage løftepuden med. Dette kan måske løses ved brug af en særlig rygsæk til transport. Stamdata -fonden: 1,2 mio. kr. Projektperiode: august 2009 oktober 2010 Årsværksbesparelse i projektet: 0,3 Før brugte hjemmeplejen årligt timer på faldsituationer, hvor brandvæsnet måtte tilkaldes. I dag bruger hjemmeplejen 530 timer årligt. Der er dermed sparet 770 timer årligt, dvs. 60 pct., på denne opgave. Hertil kommer en årlig besparelse på 0,5 mio. kr. for reduceret tilkald af redningsvæsnet. (Denne besparelse kan være større, afhængig af kommunens leverandør). Estimeret årsværksbesparelse ved national implementering: 5,2 Hertil kommer en estimeret samlet besparelse på ca. 17 mio. kr. årligt for tilkald af redningsvæsen. Break even i projektet: 5 år Projektdeltagere Projektejer: Københavns Kommune Offentlige samarbejdsparter: Ingen Private samarbejdsparter: Borringia

15 5 // BORGERSERVICE GENNEM VIDEOSKÆRMEN Videobaseret borgerbetjening 7 // Borgertilfredshed 3 1 // Produktivitetsog serviceforbedrede potentiale 2 2 // Teknologi og nye samarbejdsformer 1 6 // Medarbejdertilfredshed 5 // Lokal forankring af løsning 4 // Potentiale for udbredelse 3 // Innovation og udfordrende løsning Guldborgsund Kommune er Region Sjællands geografisk største kommune. Den har knap indbyggere. I flere af kommunens seks borgerservicecentre er antallet af henvendelser lavt. En fuldtidsmedarbejder på et af de mindre centre håndterer henvendelser årligt. Mens der i det store borgerservicecenter i Nykøbing håndteres henven delser årligt pr. medarbejder. For at undgå at fjerne service i yderområderne, har kommunen afprøvet et videobetjent borgerservicecenter på et lokalt bibliotek i Væggerløse. Herfra kan borgerne via videoskærm få personlig betjening af en kommunal medarbejder fra kontaktcenteret, der fysisk befinder sig i Sakskøbing. Via live video er med arbejderen klar til at hjælpe med skatten, pensionen, sygesikringen, valg af læge eller andet, der kan klares på afstand. Borgeren kan se, tale og dele papirer med medarbejderen via en skærm. I Sakskøbing opretholdes det eksisterende fysiske borgerservicecenter. Her er medarbejderne glade for, at de har fået flere kolleger. Det giver mulighed for mere faglig sparring og for at planlægge dagen mere fleksibelt. Efter en fokuseret informationsindsats fra Guldborgsund Kommune har borgerne accepteret den nye løsning, som de finder servicemæssigt på højde med den gamle. Det er hensigten, at yderligere tre borgerservicecentre i kommunen i løbet af 2011 omlægges fra fysisk til online kontaktcenter. Læring og gevinster Projektet har ikke dokumenteret en signifikant arbejdskraftbesparelse, da videoløsningen kun blev demonstreret i ét borgerservicecenter. Det er dog sandsynliggjort, at der vil være en gevinst ved erstatte flere små centre med videobaseret borgerbetjening. En del borgere vælger i stedet at benytte online selvbetjening eller telefon i deres kontakt med kommunen. Begge kanaler er billigere end betjening ved personligt fremmøde. Der er lovgivningsmæssige hindringer for, at det offentlige kan udnytte teknologien fuldt ud. Fx betyder reglen om original underskrift, at feriekort ikke kan udstedes digitalt. Det samme gælder for udstedelse af pas og kørekort, hvor lovgivningen kræver personligt fremmøde. Det vil være muligt også at koble andre services på, så fx turister kan serviceres via video og unge kan få uddannelsesvejledning. Stamdata -fonden: 1,5 mio. kr. Projektperiode: januar december 2010 Årsværksbesparelse i projektet: 1 Hertil kommer sparede driftudgifter for ca kr. årligt. Estimeret årsværksbesparelse ved national implementering: Break even i projektet: 5 år Projektdeltagere Projektejer: Guldborgsund Kommune Offentlige samarbejdsparter: Ingen Private samarbejdsparter: KMD A/S, Cisco Systems Projektet er Europas første forsøg med fjernbetjent borgerservice. I 2010 vandt Guldborgsund Kommune en pris i kategorien 'Most Innovative Collaboration Project'. Prisen blev uddelt i forbindelse med den europæiske teknologikonferende Cisco Live i London. 15

16 6 // SELVMONITORERING STYRER HJERTEPATIENTERS BEHOV FOR KONTROLBESØG Ambuflex 7 // Borgertilfredshed 3 1 // Produktivitetsog serviceforbedrede potentiale 2 2 // Teknologi og nye samarbejdsformer 1 6 // Medarbejdertilfredshed 5 // Lokal forankring af løsning 4 // Potentiale for udbredelse 3 // Innovation og udfordrende løsning Efter en patient fx er blevet opereret, følges der op på behandling og forløb. Det er svært at forudsige komplikationer, patientens reaktion på medicinen mv. Alligevel foregår ambulant kontrol på hospitalet med faste intervaller, hvor patienten ved én konsultation får booket tid til den næste. På landsplan dukker 16 pct. af patienterne aldrig op til deres aftale på sygehuset. For at reducere antallet af unødvendig kontroller og undgå, at hjertepatienters sygdom upåagtet forværres, har to hospitaler afprøvet et spørgeskemabaseret it-system kaldet Ambuflex. Faste kontrolkonsultationer blev erstattet med en løsning, hvor hjertepatienterne selv overvåger deres eget helbred. 90 patienter indrapporterede selv løbende oplysninger om deres hel bred, fx medicinforbrug, vægt og symptomer enten online eller via papirspørgeskemaer. Informationerne blev samlet i en web-baseret database. Løsningen gav bl.a. de syv sygeplejersker på hjerteambulatorierne et opdateret overblik og et godt grundlag for at vurdere den enkelte patients behov for konsultation. Konsultationerne blev mere effektive. Sygeplejersker og speciallæger var bedre forberedt, fordi de forinden havde modtaget vigtige helbredsoplysninger fra patienten. Læring og gevinster Patientrapporterede og kliniske data blev vist på en ny måde, som giver bedre overblik over forløbet, og som reorganiserer arbejdet. Patienterne var meget tilfredse med løsningen. Men antallet af patienter var for lille til at drage endelige konklusioner om systemets potentiale. Skemakontrol har ikke kunnet bru ges så ofte som forudset. Hjertepatienterne var så kritisk syge, at hyppigere kontrol var nødvendig. Kanalstrategi bør overvejes. Papirspørgeskemaer er ressourcekrævende for personalet at håndtere. It-løsningen er generisk og kan udbredes ved integration til den Elektroniske Patientjournal. Det kan give fælles overblik over patientens situation på tværs af sektorgrænser og skabe fleksible, behovsstyrede forløb. Med støtte fra ABT-fonden afprøves systemet nu på en større patientgruppe, der har fået udført hofteog knæoperationer. Patienterne er ikke kritisk syge, hvorfor effektiviseringspotentialet evt. er større. (se s. 25). Stamdata -fonden: 0,6 mio. kr. Projektperiode: juli 2009 juni 2010 Årsværksbesparelse i projektet: 0 1 Der blev sparet 20 min. ved patienternes første konsultation og 10 min. ved efterfølgende konsultationer. Sekretærerne fik mere administrativt arbejde, der reducerer den samlede tidsbesparelse. Med indførelse af det fælles medicinkort (se s. 27) kan data som patientens cpr-nummer, datoer for konsultation mv. nu overføres direkte. Det frigør mere tid. Estimeret årsværksbesparelse ved national implementering: Break even i projektet: 10 år Projektdeltagere Projektejer: Regionshospitalet i Herning Offentlige samarbejdsparter: Region Midtjylland Private samarbejdsparter: Ingen 16

17 7 // NETBOOKS TIL HJEMMESYGEPLEJEN MINDSKER ADMINISTRATIONSTID Netbooks til hjemmesygeplejen 7 // Borgertilfredshed 3 1 // Produktivitetsog serviceforbedrede potentiale 2 2 // Teknologi og nye samarbejdsformer 1 6 // Medarbejdertilfredshed 5 // Lokal forankring af løsning 4 // Potentiale for udbredelse 3 // Innovation og udfordrende løsning Hjemmesygeplejen møder på kontoret og læser borgernes journaler ved arbejdsdagens begyndelse. Når hjemme sygeplejen er på besøg hos en borger, noteres aftaler og behandling. Efter dagens hjemmebesøg tager medarbejderen tilbage på kontoret og kopierer de håndskrevne notater over i borgerens digitale omsorgsjournal. Læring og gevinster Københavns Kommune skønner, at løsningen er relevant til effektivisering af arbejdsgange også hos andre medarbejdergrupper, fx de udgående visitatorer i hjemmeplejen. Stamdata -fonden: 2,0 mio. kr. Projektperiode: juli 2009 maj 2010 Årsværksbesparelse i projektet: 3 (ud af 100 medarbejdere) I Københavns Kommune har hjemmesygeplejen afprøvet små bærbare computere (Netbooks) til journaliseringsopgaven. Ved hjælp af computerne kunne 100 medarbejdere i hjemmesygeplejen i to københavnske bydele Bispebjerg/Nørrebro og Amager orientere sig i og opdatere omsorgsjournalen ude i borgerens hjem, sende besked til lægen om receptfornyelse mv. Projektet viste, at løsningen kan reducere tiden brugt på dobbeltregistrering og dokumentation samt spare medarbejdernes daglige transport til og fra kontoret. Der er gode resultater ved besøg af middel eller længere varighed. Ved korte besøg er tiden brugt på at logge af og på computeren for lang ift. effektiviseringen. Medarbejdere har oplevet opkoblings- og netværksproblemer. Vellykket indførelse af ny teknologi og nye arbejdsgange kræver et vedholdende fokus på forandringsledelse og forankring af nye arbejds gange. Det er svært at høste effek tiviseringsgevinsterne, hvis med arbejderne fortsat dagligt bruger tid på kontoret. Kommunen arbejder videre med implementering af teknologien i kombination med forandringsledelse. Kommunen fortsætter arbejdet med henblik på at identificere en teknisk mere stabil løsning samt adressere de organisatoriske forhold. Løsningen har forbedret kommunikationen imellem de sundhedsfaglige medarbejdere i kontakt med borgeren. 43 pct. af de adspurgte berørte borgere svarer Enig til spørgsmålet: Jeg oplever, at hjemmesygeplejen kan udføre flere op gaver og give bedre information, når de anvender en lille computer. Estimeret årsværksbesparelse ved national implementering: Break even i projektet: 3 år Projektdeltagere Projektejer: Københavns Kommune Offentlige samarbejdsparter: Ingen Private samarbejdsparter: ATEA 17

18 8 // PATIENTKUFFERT TIL GENOPTRÆNING AF ÆLDRE I EGET HJEM Patientkufferet til genoptræning 7 // Borgertilfredshed 3 1 // Produktivitetsog serviceforbedrede potentiale 2 2 // Teknologi og nye samarbejdsformer 1 6 // Medarbejdertilfredshed 5 // Lokal forankring af løsning 4 // Potentiale for udbredelse 3 // Innovation og udfordrende løsning I gennemsnit modtager ca ældre genoptræning i Odense Kommune. Heraf genoptrænes ca. 700 i eget hjem, evt. kombineret med holdtræning i et af kommunens træningscentre. En stor del af fysioterapeuternes tid går med transport samt at gøre klar og pakke sammen. Der kan også forekomme ventetid, når patienter har glemt aftalen eller ikke er klar til træning, når medarbejderen ankommer. Odense Kommune har derfor i 6 måneder afprøvet 15 teleteknologiske patientkufferter til genoptræning. I alt 19 borgere over 65 år modtog to gange om ugen online genoptræ - ning i eget hjem, mens fysioterapeuten fysisk befandt sig i kommunes genoptræningscentre. Projektet havde forudsat at afprøve løsningen på 30 borgere, men terapeuterne i projektet mente ikke at kunne finde flere egnede borgere. Én gang om ugen blev der gennemført fysisk træning hjemme hos den ældre. Med patientkufferten sparer fysioterapeuter transporttiden og dermed 2/3 af den tid, det tager at gennemføre en genoptræning. Både de involverede fysioterapeuter og borgere har givet positive tilbage meldinger. Læring og gevinster Teknologien vurderes til at være moden. Patientkufferten frigør arbejdstid for fysioterapeuterne, men i dette tilfælde ikke tilstrækkeligt til at hente investeringen hjem inden for rimelig tid. For at patientkufferten kan blive en rentabel investering, skal udgiften til patientkufferten falde. Der blev etableret internetforbindelse hos borgerne ifm. projektet, hvilket var dyrt. Fremadrettet kan mobilbredbånd eller eksisterende internetforbindelser bruges. Det vil give en væsentlig driftsbesparelse. Terapeuterne bør have faste dage, hvor online-genoptræningen kan udføres. Det giver den største tidsbesparelse og bedre kendskab til de tekniske muligheder, så træningen optimeres. Borgerne har været glade for løsningen, hvor de har fysioterapeuternes fulde fokus. Samtidig har den ældre også mulighed for at se sig selv på skærmen og derved for - bedre øvelserne. Det største effektiviseringspotentiale findes i kommuner med store geografiske afstande. Gevinsten vil givetvis være større ved brug af løsningen til andre grupper, fx hoftepatienter, der modtager mere ensartet træning. Ved holdtræning forventer projektet, at patientkufferten vil give en stor økonomisk besparelse. Stamdata -fonden: 1,4 mio. kr. Projektperiode: august 2009 juni 2010 Årsværksbesparelse i projektet: 3,5 Årsværksbesparelse nationalt: ikke beregnet Break even i projektet: Opnås ikke, grundet de øvrige udgifter. Projektdeltagere Projektejer: Odense Kommune Offentlige samarbejdsparter: Udvikling Odense Private samarbejdsparter: Medisat 18

19 En hjemmesygeplejerske viser finans minister Claus Hjort Frederik sen og næstformand for EU-kommissi onen Neelie Kroes, hvordan hun med sin mobiltelefon tager et foto af patientens sår. Derefter kan billedet hurtigt op loades til den webbaserede sår journal. Ud fra fotografiet og øvrig dokumen tation i den digitale sårjournal kan en sårspecialist på hospitalet vurdere, om behandlingen skal justeres. Det giver bedre behandling af såret. Og hjemmesygeplejersken opkvalificeres via den tætte kontakt med specialister på hospitalet. ABT-FONDEN PÅ STOR EUROPÆISK KONFERENCE OM VELFÆRDSTEKNOLOGI I september var Danmark vært for årets store europæiske konference om velfærdsteknologi rettet mod seniorer: AAL Forum Konferencen udspringer af EUprogrammet Ambient Assisted Living (AAL), der har til formål at forbedre livskvaliteten for ældre borgere gennem udvikling af alderssvarende velfærdsteknologier. ABT-fonden deltog aktivt på konferencen og fremviste flere af de teknologier og løsninger, der finansieres og afprøves af fonden. Finansminister Claus Hjort Frederiksen og næstformand for EU-kommissionen Neelie Kroes, der begge var åbningstalere på konferencen, besøgte flere af ABT-fondens projekter. Bl.a. fik de forevist et ABT-projekt om telemedicinsk sårvurdering: Med kameramobiltelefoner kan hjemmesygeplejersker tage billeder af borgerens sår, dokumentere behandlingen i en webbaseret fælles sårjournal og kommunikere med sårspecialister på hospitalet. Det giver bedre behandling af såret og forebygger indlæggelser og amputationer. Læs mere om projektet på s. 30 eller på vores hjemmeside under projekt kategorien Sundhed. PROJEKTDAG 2010 Ved det første træf for ABT-fondens projekter blev der netværket og ud vekslet erfaringer. Efter gode til bagemeldinger bliver projekttræffet en fast årlig begivenhed. I september deltog over 80 inviterede deltagere fra fondens projekter i ABTfondens første projekttræf, der blev afholdt i Økonomistyrelsen, hvor fonden har til huse. Her oplevede de et tætpakket program med temaet Business cases og ABT-projekter. Der var oplæg om, hvordan organisationer bruger business cases. Og der blev sat fokus på muligheder og ud fordringer ved brug af business cases i ABT-projekter. Ole Kjær, direktør i SKAT, fortalte om forandringsprocesser i organisationer. Fire af ABT-fondens aktive projekter præsenterede deres arbejde og nogle af de udfordringer, de på forskellige tidspunkter var stødt på. Det åbnede op for mange diskussioner. Efterfølgende arbejdede deltagerne videre i mindre workshops med at finde mulige løsninger på nogle af de konkrete problemstillinger. Tre af fondens projekter blev særligt fremhævet for deres store arbejde i det forgangne år: Guldborgsund Kommune blev rost for deres store kommunika tionsindsats til borgerne om video betjent borgerservice. Aarhus Kommune og Medcom blev hædret for at muliggøre et arbejdskraftbesparende potentiale på tværs af sektorer. Og Servicestyrelsen blev anerkendt for den store indsats, projektet vedr. loftslifte har lagt i at overkomme væsentlige udfordringer i projekt forløbet. 19

20 Når dommer Karen Thegen i Sønderborg går i retten for at afvikle en fristforlængelsessag, er hun oftest fysisk alene i lokalet. Via netværket kobler hun op til en videoforbindelse med de øvrige parter, der projiceres op på de hvide vægge. Alle parter kan se hinanden. Medmindre forsvarer og arrestant vælger at koble sig fra det store netværk for at holde et virtuelt møde under fire øjne. Dokumenter deles også let via en dokumentfremviser. CASE // VIDEOKONFERENCER SPARER POLITIET TIMEVIS PÅ FANGETRANSPORTER Et afsluttet projekt i Syd- og Sønderjyllands politikreds viser, at der er mange mandsskabstimer sparet ved at lade videokonferencer erstatte retsmøder, hvor alle er fysisk tilstede. Dommere, anklagere og politiet er begejstrede. På sigt kan de virtuelle retsmøder sprede sig til resten af landet. På politigården i Esbjerg var det før i tiden ikke usædvanligt, at der på en enkelt dag blev sendt seks politi - betjente af sted til fangetransporter i forbindelse med fristforlængelse s - sager. Hver gang en varetægtsfængsling skulle forlænges, var det nødvendigt at sende to mand af sted for at hente fangen og køre til retten i enten Esbjerg eller Sønderborg. Sagerne i retssalen, der kaldes fristforlængelsessager, tog oftest ikke mere end minutter. Men turene til og fra arresthusene og retssalene kunne rask væk tage fire timer. Tidskrævende kørsler Vi var konstant bagud på grund af alle kørslerne. Det er meget flere gange om ugen at blive rykket ud til transporter, som tager tid fra vores øvrige arbejde. Den nye løsning er meget, meget tidsbesparende for os, fortæller en lettet politileder og sagsbehandler, Ole Lund Andersen. Parterne er hvert sit sted En ny lov fra 1. november 2009 gjorde det muligt at afvikle fristforlængelsessager via videokonference. Med 7,8 mio. kr. i finansiering fra ABT-fonden blev der derfor i januar 2010 sat videokonferenceudstyr op i to retssale, fire arrest huse og hos anklagemyndigheden i Syd- og Sønderjyllands politikreds. Planen var, at ingen skulle starte en bil og krydse landsdelen blot for at befinde sig fysisk i en retssal i 20 minutter. I dag foregår de fleste fristforlængelsessager i Syd- og Sønderjylland ved, at en dommer i Esbjerg eller i Sønderborg med et par tryk på en skærm tænder for videokameraer installeret i lokaler i et af de fire arresthuse og ved anklagemyndigheden. På den måde kan arrestanten befinde sig i Kolding, mens den offentlige anklager sidder i Esbjerg, og dommeren befinder sig i Sønderborg. Forsvareren kan befinde sig enten ved arrestanten eller i retssalen. Det af - hænger af sagen og af forsvarerens eget geografiske udgangspunkt. Bedst for politiet Langt størstedelen af tidsbesparelserne i projektet ligger hos dommerne, an klagerne og især politiet, der står for transporterne af arrestanterne. Men også det administrative personale mærker forskellen. Transportkoordinator på Politigården i Esbjerg Susanne Jensen er en af dem, der ser store fordele ved videokonferenceudstyret: Hvis de nærmeste arrester er fyldt op, kan vi være tvungne til at sende en arrestant af sted helt til Nordsjælland. Hvis sagen så skal fristforlænges, bliver vi nødt til at sende to mand af sted tidligt om morgenen for at hente arrestanten, køre til Esbjerg og vente i de 15 til 20 minutter, sagen tager, og så køre retur 20

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet

Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet Sikring af fremtidens velfærd Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk udvikling medfører øget efterspørgsel

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

Aftale om udmøntning af midler fra ABT-fonden

Aftale om udmøntning af midler fra ABT-fonden Aftale om udmøntning af midler fra ABT-fonden Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance afsatte med finansloven for 2008 i alt 3 mia. kr. i 2009-2015 til afprøvning og udbredelse af ny teknologi

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

>Oprettet i forbindelse med finansloven for 2008

>Oprettet i forbindelse med finansloven for 2008 1 Hvad er ABT-fonden? >Oprettet i forbindelse med finansloven for 2008 >3 mia. kr. i støtte fra 2009-2015 Baggrund: >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service gruppen

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Telemedicin / digital velfærd

Telemedicin / digital velfærd Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet

Læs mere

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Hvad er vores Grundlag? Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre Det

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej

Læs mere

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006 Afdeling: Forsknings- og MTV-afdelingen Udarbejdet af: Claus Duedal Pedersen/Jesper Risom Journal nr.: 2-15-0-00062-2009 E-mail: claus.pedersen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 11. marts 2010 Telefon: 2115

Læs mere

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter Syddjurs Kommune VelTek2015 Projekter Hanne-Marlene Hedegaard 31-07-2014 Indhold Personaleskærme på Rehabiliteringsafdelingen... 2 Brug af video som kommunikationskanal... 2 Loftlifte i plejeboliger...

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge

Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge Nina Husfeldt Clasen Kontorchef, Kontor for digital velfærd Digitaliseringsstyrelsen 10. oktober 2013 Baggrund for strategisk arbejde

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025

NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 København gearer op for velfærdsteknologien Velfærdsteknologi er midlet til to overordnede mål 1) Mere og bedre sundhed og

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Resume af business case for ABT-projekt om forflytning

Resume af business case for ABT-projekt om forflytning Resume af business case for ABT-projekt om forflytning April 2011 Resume af business case for ABT-projekt om forflytning Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.:

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

NOTAT. Velfærdsteknologi

NOTAT. Velfærdsteknologi NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:

Læs mere

3.1a Initiativbeskrivelse

3.1a Initiativbeskrivelse KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

National implementering af telemedicinsk sårvurdering

National implementering af telemedicinsk sårvurdering Dorthe Skou Lassen, dsl@medcom.dk National implementering af telemedicinsk sårvurdering V/ Rikke Viggers, Konsulent MedCom National handlingsplan for udbredelse af telemedicin Regeringen/KL/Danske Regioner,

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Hovedpunkter. Den telemedicinske handlingsplan. Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål

Hovedpunkter. Den telemedicinske handlingsplan. Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål Hovedpunkter Den telemedicinske handlingsplan Det generelle De 5 konkrete initiativer sår er et af dem Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål Den telemedicinske handlingsplan

Læs mere

Demonstration og udbredelse af telepsykiatri. 1. afrapportering

Demonstration og udbredelse af telepsykiatri. 1. afrapportering Demonstration og udbredelse af telepsykiatri 1. afrapportering januar 2013 Indhold Forandringsteori... 3 Resultat målinger... 3 Program til resultatmåling... 6 Effekter for udbredelse projektet... 6 Effekter

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2011-12. Afgjort den 13. juni 2012. Justitsministeriet. København, den 29. maj 2012.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2011-12. Afgjort den 13. juni 2012. Justitsministeriet. København, den 29. maj 2012. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2011-12 Afgjort den 13. juni 2012 110 Justitsministeriet. København, den 29. maj 2012. a. Indledning Justitsministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til at igangsætte

Læs mere

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade 59 000 Helsingør Tlf. - Mob. 25264 krb04@helsingor.dk Dato 28.08. Sagsbeh. Katrine Rosholt Bremholm Ældremilliarden Der blev i forbindelse med Aftale

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Sundhed, Pleje & Omsorg. Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar Sundhed, Pleje & Omsorg

Sundhed, Pleje & Omsorg. Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar Sundhed, Pleje & Omsorg Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar 2014 Sundhed, Pleje & Omsorg Sundhed, Pleje & Omsorg Albertslund Kommune Nordmarks allè 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.sundhed.pleje.omsorg@albertslund.dk

Læs mere

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Som led i realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der enighed om det videre arbejde med en række konkrete digitaliseringsinitiativer.

Læs mere

Indstilling. Udmøntning af den Sundheds- og velfærdsteknologiske investeringspulje. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Udmøntning af den Sundheds- og velfærdsteknologiske investeringspulje. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 18. oktober 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Sundhed og Omsorg Udmøntning af den Sundheds- og velfærdsteknologiske investeringspulje 1. Resume

Læs mere

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program for Sund Vækst NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. juni 2014 Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg Et notat til

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Business case for ABT-projekt om forflytning

Business case for ABT-projekt om forflytning Business case for ABT-projekt om forflytning Maj 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

Succesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015

Succesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015 Succesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015 Hanne Engholm Hansen, Frederikshavn Kommune Gitte Duelund Jensen, KL 2 Hvad er det vi skal?

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune et sammendrag Forord Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg, står over for store udfordringer i de kommende år. Der bliver flere

Læs mere

06-03-2014. Sagsnr. 2014-0037757. Dokumentnr. 2014-0037757-3. Sagsbehandler Ian Røpke

06-03-2014. Sagsnr. 2014-0037757. Dokumentnr. 2014-0037757-3. Sagsbehandler Ian Røpke KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT 06-03-2014 Status og kort beskrivelse af de enkelte teknologier Sundheds- og Omsorgsudvalget har på udvalgsmødet den 27. februar

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Hurtig og klar besked via elektronisk

Hurtig og klar besked via elektronisk MedCom 2 Direkte digital kommunikation mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis Hurtig og klar besked via elektronisk korrespondancemeddelelse og receptfornyelse August 2005 / MC-S201 indledning

Læs mere

Aktstykke nr. 92 Folketinget 2010-11. Afgjort den 23. marts 2011. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. København, den 15. marts 2011.

Aktstykke nr. 92 Folketinget 2010-11. Afgjort den 23. marts 2011. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. København, den 15. marts 2011. Aktstykke nr. 92 Folketinget 2010-11 Afgjort den 23. marts 2011 92 Indenrigs- og Sundhedsministeriet. København, den 15. marts 2011. a. Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT 1. Ledelsesresumé I den fælleskommunale digitaliseringsplan indgår projekt vedr. Fælles Medicinkort (FMK), projekt 4.2. Det fælles

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Sammenfatning: Evaluering af ABTprojekterne

Sammenfatning: Evaluering af ABTprojekterne Sammenfatning: Evaluering af ABTprojekterne 238 og 287 Udarbejdet af: Chefkonsulent Susanne Duus, ABT-fonden Souschef Lars Hulbæk, MedCom Projektleder Jane Clemensen, MedCom Projektleder Ingrid Lysholdt,

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Center for Sundhedsinnovation

Center for Sundhedsinnovation Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume

Læs mere

FICS brevid. 3306973 1

FICS brevid. 3306973 1 FICS brevid. 3306973 1 Politik for digitalisering i Lolland Kommune 1. Baggrund Byrådet i Lolland Kommune ønsker at borgere og virksomheder bosiddende i kommunen altid oplever kommunen som en partner der

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Kommunalt fastholdelsesberedskab 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus-Samsø (forkortet

Læs mere

Tjek temperaturen på telemedicin

Tjek temperaturen på telemedicin Tjek temperaturen på telemedicin Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Den 23. april er CareNet vært ved en temadag om telemedicin på Teknologisk Institut 29. april 2015 2 Erfaringsopsamling

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 214-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Status på ældremilliarden Enhed: Ældreenheden Sagsbeh.: DEPSSK Sagsnr.: SJ-STD-DEPSSK Dok. nr.:

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.6: Optimering af Digital Post og Fjernprint KL, September 2011 Baggrund Kommunerne er i 2010 begyndt at levere breve til Digital Post. Den fællesoffentlige

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet 2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for

Læs mere

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013 Danskernes holdning til digital velfærd September 2013 1. Indledning 2 1.1 Digital velfærd nye muligheder...2 1.2 Hovedresultater...2 2. Danskernes overordnede holdning til digital velfærd 3 2.1 Danskerne

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Region Syddanmarks ønsker til IT-governance

Region Syddanmarks ønsker til IT-governance 13 November 2009 Region Syddanmarks ønsker til IT-governance 2 Kirsten Hjerrild Nielsen Dansk sundhedsvæsen Husk at Danmark er har et meget velfungerende sundhedssystem 3 Danmark er førende i verden, når

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.1: Obligatorisk digital service KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Status på velfærdsteknologiprojekter fra 2012

Status på velfærdsteknologiprojekter fra 2012 Status på velfærdsteknologiprojekter fra 2012 Nr. Projektbeskrivelse (udfyldt i 2012) Videomøder 1. Videokonference ved psykiatri og misbrug, så nogle møder kan afholdes virtuelt. tværorganisatorisk, tværsektorielt

Læs mere

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Vi vil være danmarksmestre i at skabe sammenhæng i patientforløbene Visionerne frem mod 2020 Sammenhæng og udvikling er rammen. De syv visioner understøtter

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Säker Digital Post från myndigheterna

Säker Digital Post från myndigheterna 1 Säker Digital Post från myndigheterna Oplæg på ESV-dagen v/ Lone Boe Rasmussen 11. oktober 2016 DIGITAL POST I DANMARK ANNO 2016 Tak for invitationen til ESV-dagen Fortælle om rejsen, som vi har været

Læs mere

Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi og planlægning Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier

Læs mere