Materialesamling til Hovedstadskommissionens betænkning. Bilag e-j.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Materialesamling til Hovedstadskommissionens betænkning. Bilag e-j."

Transkript

1 Materialesamling til Hovedstadskommissionens betænkning. Bilag e-j. Indenrigsministeriet December 1995

2 Betænkning nr fra Hovedstadskommissionen om hovedstadsområdets fremtidige struktur. Udgiver: Indenrigsministeriet Christiansborg Slotsplads København K Tlf.: Fax: Tryk: J.H. Schultz Grafisk A/S Betænkningen: ISBN Materialesamling. Bilag a-d: ISBN Materialesamling. Bilag e-j: ISBN Materialesamling. Bilag k-1: ISBN Den samlede betænkning: ISBN Resumé - vurderinger og forslag: ISBN Oplag: Betænkningen: stk. Hver af de 3 materialesamlinger: stk. Resumé: stk. Betænkningen er tilgængelig på Internet på: http: //www.schultz.dk Pris: 125 kr. inkl. moms pr. bind. 400 kr. inkl. moms for alle 4 bind samlet. 30 kr. inkl. moms for resumé - vurderinger og forslag. Publikationerne kan købes ved henvendelse til: Indenrigsministeriet Christiansborg Slotsplads København K Tlf.: Fax: eller Statens Information, INFOservice J.H. Schultz Grafisk A/S Postbox 1103 Herstedvang København K eller 2620 Albertslund Tlf.: Tlf.: Fax: Fax: Redaktionen er afsluttet den 19. december 1995

3 Bilag e. Udvikling og status for Københavns Kommunes økonomi 1. Baggrund for særligt at se på Københavns Kommune Tidligere initiativer vedrørende Københavns Kommunes økonomi Indledning Perioden debat om udligningsmæssig dækning AKF's Københavnerrapport Det særlige tilskud for årene Udsættelse af skatteafregning i 1990 og "3-års planen for " Kommuneaftaler for Spørgsmålet om sygehusudligningen Aftalen for Aftalen for Dispensation fra kassekreditreglen for 1994 og Finansieringsreform og aftalen for Udvikling i Københavns Kommunes beskatning og gæld Udvikling i beskatningen Udviklingen i Københavns Kommunes gældsætning Aktuel status for Københavns Kommunes økonomi Den fremtidige udvikling i Københavns Kommunes økonomi AKF-undersøgelsen "Københavns Kommunes økonomi" Baggrunden for den lave vækst i indkomstgrundlaget 34 3

4 Bilag f. De offentlige opgavers fordeling og organisering i hovedstadsområdet 4 1. Indledning Den regionale opgavefordeling på amtskommuner, kommuner, private og statslige organer Den regionale opgavevaretagelse i hovedstadsområdet inden for udvalgte ministeriers områder Arbejdsministeriet Arbejdsformidlingen i hovedstadsområdet AF's formidlingsvirksomhed Arbejdsdelingen mellem kommunerne og Arbejdsformidlingen i indsatsen for ledige Omfanget og betydningen af henholdsvis den statslige arbejdsformidling og den kommunale arbejdsformidling Arbejdsløshedskassernes struktur og virksomhed m.v. i hovedstadsområdet Arbejdsmarkedsuddannelserne Samspillet mellem AMU-centrene og andre uddannelsesinstitutioner Arbejdstilsynets organisatoriske struktur i hovedstadsområdet Boligministeriet Beskrivelse af de opgaver, som amtskommunerne løser på Boligministeriets område Bskrivelse af de opgaver på Boligministeriets område, som primærkommunerne i hovedstadsområdet rent faktisk samarbejder om at løse Beskrivelse af opgaver på Boligministeriets område, der i hovedstadsområdet løses af staten eller private organisationer Beskrivelse af særlige hovedstadsforhold i forbindelse med opgaveløsningen på Boligministeriets område Kulturministeriet Beskrivelse af de opgaver, som amtskom-

5 munerne løser på Kulturministeriets område Beskrivelse af de opgaver på Kulturministeriets område, som primærkommunerne løser i hovedstadsområdet Beskrivelse af de opgaver på Kulturministeriets område, der i hovedstadsområdet løses af staten eller private organisationer Beskrivelse af særlige hovedstadsforhold i forbindelse med opgaveløsningen på Kulturministeriets område 79 Miljø- og Energiministeriet Indledning Amtskommunernes miljøopgaver Tilsyn med miljøtilstanden i omgivelserne Godkendelse af og tilsyn med virksomheder Affaldsbortskaffelse, planlægning og registerring af affald Spildevandsbehandling og -bortskaffelse Grundvandsbeskyttelse og vandforsyning Trafikforhold Kommunernes opgaver på miljøområdet Godkendelse af og tilsyn med virksomheder m.v Affaldsbortskaffelse, planlægning og registrering af affald Spildevandsbehandling og -bortskaffelse Grundvandsbeskyttelse og vand forsyning Opgaver på miljøområdet, der løses af staten Amtskommunernes opgaver på naturområdet Kommunernes opgaver på naturområdet Opgaver på naturområdet, der løses af 5

6 6 staten Særlige hovedstadsforhold vedrørende naturopgaver Amtskommunernes opgaver på energiområdet Kommunernes opgaver på energiområdet Omtale af forsyningsselskaberne m.v Særlige hovedstadsforhold vedrørende energiopgaver Socialministeriet Indledning Amtskommunale opgaver Forebyggelse, rådgivning og vejledning Særlige daginstitutioner for børn og unge Døgnophold for børn og unge Institutioner for stofmisbrugere Institutioner for personer med særlige sociale vanskeligheder (hjemløse, socialt udstødte og truede grupper) Svangre- og mødrehjem Aktivering Revalideringsinstitutioner Institutioner for personer med handicap Social- og sundhedsuddannelserne Tværgående opgaver Kommunale opgaver Samarbejde om indsatsen for børn og unge Botilbud til ældre Opgaver for personer med handicap Opgavedeling vedr. behandling af pleje Aktivering Indsatsen for socialt udstødte og sinds-

7 lidende Tværgående opgaver Statslige opgaver - og opgaver, som løses af private Statsrefusion af sociale udgifter De sociale nævn Den Sociale Ankestyrelse Statens Øjenklinik John F. Kennedy Instituttet Kofoeds Skole Selvejende institutioner Samarbejde mellem private og offentlige Statslige puljer Sundhedsministeriet Sygehusvæsenet Et historisk rids Hovedstadens Sygehusfællesskab Sygehusvæsenet - generelt Psykiatri Foranstaltninger mod alkohol- og stofmisbrug Primær sektoren Sygesikringen Hjemmesygepleje Forebyggende sundhedsordninger Planlægning Det videnskabsetiske komitésystem Stadslægen i København Levnedsmiddelområdet Trafikministeriet Hovedstadsområdets trafik Veje Samarbejde om anlægs- og driftsopgaver Koordinering og planlægning Kollektiv Trafik Lovgrundlag og organisering Bustrafik 169 7

8 S-tog Regionaltog Bybanen (Ørestadsbanen) Privatbaner Øvrig lokal og regional kollektiv trafik Den individuelle kørselsordning Hyrekørsel Særlige kommunale kørselsordninger Havne m.m Generelt om havne Københavns Havn Lufthavne Undervisningsministeriet Amtskommunale opgaver Undervisning af voksne indvandrere i dansk Specialundervisning for voksne handicappede m.v Voksenuddannelse Specialundervisning i folkeskolen m.v Amtscentraler for undervisningsmidler Gymnasier, HF og VUC Social- og sundhedsuddannelserne Sygeplejerske- og radiograf uddannelserne Ergo- og fysioterapeut samt jordemoderuddannelsen Hospitalslaborantuddannelsen Kliniske aftaler for lægestuderende Primærkommunale opgaver Folkeoplysning Produktionsskoler og daghøjskoler Folkeskolen - generelt Undervisning af tosprogede elever Andre uddannelser Statslige opgaver 197

9 Det folkeoplysende område Erhvervsskolerne Videregående uddannelsesinstitutioner Øvrige ministerområder Erhvervsministeriet Indledning Kollektive erhvervsudviklingsaktiviteter Systemeksport Regionale erhvervsudviklingsprogrammer Lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v Indenrigsministeriet Opgaver, som amtskommunerne løser på beredskabsområdet Beskrivelse af de opgaver som kommunerne løser i hovedstadsområdet Beredskabsopgaver, der i hovedstadsområdet løses af staten eller private organisationer Hovedstadskommissionens behandling af den regionale opgavefordeling i hovedstadsområdet Oversigt over de emner, som Hovedstadskommissionen drøftede med ministerierne Arbejdsministeriet Boligministeriet Kulturministeriet Miljø- og Energiministeriet Socialministeriet Sundhedsministeriet Trafikministeriet Undervisningsministeriet 216 Bilag g. Samarbejdsrelationer i hovedstadsområdet 1. Indledning Fælleskommunale selskaber m.v Kommuners og amtskommuners samarbejde med 9

10 aktieselskaber m.v Uformelle samarbejdsrelationer mellem kommunerne i hovedstadsområdet 229 Bilag h. Erhvervsudvikling og udviklingspotentialer i hovedstadsområdet 1. Indledning Erhvervsministeriets bidrag om erhvervsudvikling i hovedstadsområdet Indledning Udviklingen i erhvervsstrukturen Erhvervsmæssige styrkepositioner Erhvervsministeriets bidrag om erhvervspolitiske initiativer i hovedstadsområdet Statslige initiativer Kommunale og amtskommunale initiativer Tværgående kommunalt og amtskommunalt samarbejde Forskningsministeriets bidrag om forskning og udvikling i hovedstadsregionen Hovedstadsregionens placering på forsknings- og udviklingslandkortet Den offentlige forsknings- og udviklingsindsats i hovedstadsregionen Erhvervslivets forsknings- og udviklingsindsats i hovedstadsregionen - sektorfordelt Erhvervslivets forsknings- og udviklingsindsats - branchefordelt Hovedstadsregionens vækstpotentiale Indledning Erhvervsforskeruddannelsen Forsknings- og udviklingscentre Det teknologiske servicenet Forskerparker Informationsteknologiske og elektroniske 10 databaser Øresundsregionens forsknings- og udviklingsperspektiver 257

11 Bilag i. Udenlandske storbyerfaringer og reformovervejelser 1. Indledning Norge Landets administrative struktur Opgavefordeling De kommunale opgaver De amtskommunale opgaver Lokal statsforvaltning på regionalt niveau Lokal statsforvaltning på kommuneniveau Hovedstadsregionen Oslo/Akershusregionen Økonomi Samarbejde i regionen Oslo Kommunes styrelse og bydelsudvalg Strukturovervejelser Christiansen-udvalget Høringssvar vedrørende Christiansenudvalgets betænkning Det nye hovedstadsudvalg Udvalg på sygehusområdet Sverige Landets administrative struktur Opgavefordeling De kommunale opgaver Landstingenes opgaver Statsforvaltning på regionalt niveau Kommunedelsnemndene De tre storbyområder Stockholm-regionen Økonomi Bydelsreformen i Stockholm

12 Vestsverige-regionen Skåne-regionen Strukturovervejelser Regionudredningen fra Den nye Regionberedning Finland Landets administrative struktur Opgavefordeling De kommunale opgaver Interkommunalt samarbejde Lokal statsforvaltning på regionalt niveau Økonomi Helsinki-regionen Helsinki Kommune Helsinki-regionen Samarbejdet i hovedstadsregionen Strukturovervejelser Holland Landets administrative struktur Opgavefordeling De kommunale opgaver Provinsernes opgaver Interkommunalt samarbejde Bydelsråd Økonomi Storbyområderne Amsterdam-regionen Bydelsstyret i Amsterdam Rotterdam-regionen Nye strukturovervejelser Rammeudspillet Status for gennemførelse af strukturmodellen England Landets administrative struktur Opgavefordeling 338

13 De kommunale opgaver De amtskommunale opgaver Økonomi Storbyområderne og London Strukturovervejelser Tyskland Landets administrative struktur Opgavefordeling Økonomi Storbyområderne Hamborg og Berlin Hamborg Berlin Strukturovervejelser 345 Bilag j. Styringsmæssige forhold i hovedstadsområdet - særligt om Københavns Kommune 1. Generelt om indholdet Behovet for nye eller ændrede styreformer i de kommunale styrelseslove i relation til kommunerne i hovedstadsområdet Den historiske udvikling i København Den gældende styrelsesordning i Københavns Kommune Indledning Borgerrepræsentationen Magistraten De faste udvalg og særlige udvalg Forskelle mellem styreformerne Magistratsstyret i Odense, Aalborg og Århus... Kommuner Forskelle mellem styret i København og i de øvrige magistratskommuner Forskelle mellem Københavns Kommunes styre og udvalgsstyre Forskelle i øvrigt mellem den københavnske styrelseslove og den almindelige kommunale 13 styrelseslov Problemerne ved den nuværende styrelsesordning

14 i Københavns Kommune Bydelsstyreforsøg i Københavns Kommune Overvejelser om ændring af styreformen i Københavns Kommune Høring af Københavns Kommune 370 Appendiks 1. Hovedstadskommissionens skrivelse af 2. oktober 1995 til Københavns Borgerrepræsentation 375 Appendiks 2. Københavns Borgerrepræsentations skrivelse af 17. november 1995 til Indenrigsministeriet

15 Bilag e. Udvikling og status for Københavns Kommunes økonomi 1. Baggrund for særligt at se på Københavns Kommune Københavns Kommunes økonomi har siden midten af 1980'erne været præget af en omfattende gældsætning og stigende finansieringsproblemer. Disse problemer er de seneste 4-5 år kulmineret med et direkte likviditetsproblem, og en betydelig finansiel ubalance. En ubalance det kun har været mulig at løse ved en omfattende spareplan, salg af anlægsaktiver, og en række konkrete statslige initiativer over for Københavns Kommune. I dette bilag behandles nogle af disse udviklingstræk, idet der først er set på hovedtrækkene i de tidligere statslige initiativer, der særligt har berørt eller taget udgangspunkt i udviklingen i Københavns Kommunes økonomi. Herefter er set på udviklingen i skat og gældsætning, mens der i de sidste afsnit er indeholdt en omtale af den aktuelle status, og af den mulige udvikling de kommende år. 2. Tidligere initiativer vedrørende Københavns Kommunes økonomi 2.1. Indledning Beskrivelsen nedenfor af tidligere statslige initiativer, der særligt har berørt Københavns Kommunes økonomi, er koncentreret om udviklingen fra 1978 til i dag. Perioden er inddelt i følgende "hovedforløb". Perioden , hvor diskussionen hovedsageligt har berørt den udligningsmæssige dækning af de sociale merudgifter i Københavns Kommune og andre storbykommuner. Der henvises her i øvrigt til den nærmere gennemgang af udviklingen i hovedstadsudligningen i bilag b. Perioden 1986 til 1990, hvor der med henblik på tilpasning af kommunens økonomi ydes et særtilskud til Københavns Kommune på 250 mio. kr. årligt. 15

16 Budget 1991, hvor Københavns Kommune har vedtaget en økonomisk 3-årsplan, omfattende en skatteforhøjelse på 1,9 pct, og en samlet spareplan på 1,0 mia. kr. Perioden , hvor der har været tale om årlige aftaler med regeringen om særlige finansieringselementer for Københavns Kommune, og hvor der i de sidste år har været tale om betydelige finansieringsproblemer. Aftalerne har har således bl.a. omfattet følgende , hvor der i regeringens aftaler med amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg Kommuner indgik en udsættelse af skatteafregningen for 1989 og 1990 samt et statsligt Hypotekbanklån i 1993 på 850 mio. kr. Aftalen for 1994 tog udgangspunkt i de større forskydninger i kommunernes økonomi, der opstod i forbindelse med regeringens skattereform og den gennemførte bruttoficering af de sociale ydelser. Skattereformen og bruttoficeringen gav under ét Københavns Kommune en væsentlig gevinst. Samtidig gennemførtes en begrænset omlægning af den amtskommunale udligning, en statslig finansieringsgaranti for skattegrundlaget i 1994 og et Hypotekbanklån på 1,2 mia. kr. Før indgåelse af aftalen for 1995 var der som udgangspunkt tale om en finansiel manko på over 2 mia. kr., og et direkte likviditetsproblem i Den samlede aftale med Københavns Kommune har som bekendt bl.a. omfattet etablering af Hovedstadens Sygehusfællesskab, en statslig finansieringsgaranti for skattegrundlaget for 1995 og et væsentligt ekstraordinært ejendomssalg. De særlige aftaleelementer i regeringens aftale med Københavns Kommune for 1996 omfatter bl.a. et vist ejendomssalg samt aftale om undersøgelse af muligheden for etablering af et fælles kommunalt/statsligt IT-aktieselskab til overtagelse af Københavns Kommunes EDB-central. Herudover har den gennemførte finansieringsreform medvirket til sikring af en mere permanent løsning af finansieringssituationen bl.a. via indførelse af en frivillig statsgaranti for kommunernes udskrivningsgrundlag. Herudover har ændringerne i udligningssystemet givet Københavns Kommune en væsentlig gevinst Perioden debat om udligningsmæssig dækning Københavns Kommune fremlagde i 1977 med rapporten "Bloktilskud og andre udligningsordninger" en samlet gennemgang og kritik af det daværende 16

17 bloktilskudssystem. Det blev bl.a. påpeget, at der med de daværende kriterier kun i ringe omfang blev taget hensyn til de sociale merudgifter i storbyerne, og at Københavns Kommune havde haft et væsentligt tab på omlægningen fra refusionsordninger til generelle tilskud. Opgjort i 1977-niveau svarede tabet på refusionsomlægningen til ca. 475 mio. kr. Der pegedes i rapporten på mulighed for enten særtilskud til storbyerne eller ændring af kriterier for opgørelse af kommunernes udgiftsbehov og fordeling af bloktilskud. Rapporten var den umiddelbare anledning til, at indenrigsministeren i 1977 nedsatte en arbejdsgruppe til at analysere de kommunale udgiftsbehov. Arbejdsgruppen afgav i november 1978 betænkning nr. 855 "Kommunale udgiftsbehov". Herudover er spørgsmålet behandlet i betænkning nr. 963, Disse overvejelser er nærmere omtalt i bilag b. Ved lov nr. 252 af 8. juni 1979 og lov nr. 181 af 14. maj , blev der på baggrund af disse overvejelser gennemført en omfattende reform af tilskuds- og udligningssystemet. Ændringen omfattede bl.a. indførelse af sociale kriterier i både den primær- og amtskommunale udligning. Den samlede ændring af de sociale kriterier gav Københavns Kommune en udligningsmæssig gevinst på 425 mio.kr. (i daværende prisniveau) - hvortil dog kom et tab på 85 mio. kr. vedrørende særforsorgens udlægning. Som opfølgning på forhandlingerne med Københavns Kommune i 1984 foretog AKF, på bestilling fra Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg, i 1984/1985 en nærmere analyse af Københavns Kommunes særlige storbyproblemer og merudgifter på det sociale område. Undersøgelsen konkluderede, at en stor del af Københavns Kommunes merudgifter på de sociale og sundhedsmæssige område kunne forklares ud fra de særlige sociale forhold i Københavns Kommune. Men der pegedes samtidig på, at Københavns Kommunes økonomiske problemer måtte ses i sammenhæng med kommunestrukturen og opgavefordelingen i hovedstadsområdet. I rapporten konkluderes, at Københavns Kommune på skoleområdet, det sociale område og sundhedsområdet i alt har et ekstra udgiftsbehov på 1,2 mia. kr. som følge af de særlige sociale forhold i kommunen. En væsentlig del af dette større udgiftsbehov blev dog allerede dækket via det eksisterende udligningssystem. 1 Lovforslag nr. L 220 af 15. maj 1979, og lovforslag nr. L 156 af 28. februar

18 Analysens resultatet indgik i Indenrigsministeriets fortsatte overvejelser, jf. bl.a. betænkning nr. 1033, marts 1985, og i lovforslag nr. L 225 af 24. april 1985, hvori der fremsattes forslag om ændring i udligningssystemet fra tilskudsåret De her gennemførte ændringer i den kommunale udligning, havde dog for den primærkommunale udligning i det væsentligste til hensigt at mindske virkningen af den samtidigt fremlagte sociale refusionsomlægning. Refusionsomlægningen, der indebar, at den statslige refusion for de sociale institutioner bortfaldt fra 1987, gav særlige tab for storbykommunerne, der havde forholdsvis høje institutionsudgifter. Dette blev med lovforslag nr. L 225 søgt imødegået ved en forhøjelse og ændring af de sociale kriterier i den primærkommunale udligning. Københavns Kommunes samlede tab på refusionsomlægningen, efter korrektion af den primærkommunale udligning, blev opgjort til 171 mio. kr. For den amtskommunale udligning blev der ved samme lejlighed gennemført en ændring af de sociale kriterier. Disse ændringer blev i lovforslaget bl.a. begrundet i de merudgifter, som AKF's undersøgelse havde påvist på sundhedsområdet. Den samlede omlægning af den amtskommunale udligning gav Københavns Kommune en beregnet gevinst på 292 mio. kr Det særlige tilskud for årene Perioden var generelt præget af betydelige finansieringsproblemer, der delvist blev dækket ved et stort likviditetsforbrug. Udviklingen kulminerede med en negativ likviditet, og Københavns Kommune måtte ved flere lejligheder søge tilladelse til brug af de kommende års låneadgang. For 1985 gav regeringen herudover tilladelse til, at kommunen kunne låne 250 mio. kr. til styrkelse af kassebeholdningen, og for 1986 indgik det i den samlede løsning af kommunens økonomiske problemer, at lånerammen blev forøget med 500 mio. kr. ud over den "ordinære" låneadgang på 650 mio. kr. Med lovforslag nr. L 227 blev der i 1985 på baggrund af disse økonomiske problemer indført et direkte særtilskud til Københavns Kommune. Tilskuddet udgjorde 250 mill. kr. årligt, og blev i lovforslaget begrundet med "hensyn til Københavns Kommunes øjeblikkelige økonomiske problemer" og "for at give tid til nødvendige tilpasninger i kommunens økonomi, styrelse og struktur". 18

19 Halvdelen af tilskuddet blev finansieret af kommunerne i hovedstadsområdet. Den øvrige del af tilskuddet var generelt finansieret af primærkommunerne via bloktilskuddet. Særtilskuddet indgik i en samlet løsning af Københavns Kommunes økonomiske problemer. I tilknytning til særtilskuddet indgik således også, jf. tidligere, en midlertidig forhøjelse af kommunens låneramme for 1986 med 500 mio. kr., ligesom der blev gennemført en generel ændring af reglerne for beskatning af statens ejendomme. I lovbestemmelsen om særtilskuddet indgik en bemyndigelse til indenrigsministeren til - "med henblik på en langsigtet forbedring af kommunens økonomi" - at fastsætte de nærmere betingelser for ydelse af særtilskuddet for årene Som anført i lovforslagets bemærkninger var det regeringens hensigt, at der skulle fastsættes et krav om en negativ realvækst i kommunens udgiftsniveau på ca. 2 pct. årligt. Den præcise afgrænsning og opgørelse af udgiftsreduktionen blev fastsat ved årlige forhandlinger med regeringen, og blev i perioden fastsat efter lidt forskellige opgørelsesmetoder. Ved fastsættelse af sparekravet for 1987 blev der eksempelvis taget højde for, at Københavns Kommune i de forudgående år havde gennemført besparelser på over to pct. pr. år, hvorfor sparekravet blev opgjort ud fra den samlede realvækst for perioden For 1988 blev kravet ændret til et krav om uændret beskatningsniveau, mens der for 1989 og 1990 igen blev stillet krav til faldende udgiftsniveau Udsættelse af skatteafregning i 1990 og 1991 I aftalen af 9. maj 1990 mellem regeringen og Amtsrådsforeningen om økonomien i 1991 indgik bl.a., at skatteafregningen for skatteårene 1989 og 1990, der ellers skulle indbetales i 1990 og 1991, blev udskudt. Dette aftalepunkt kom også til at omfatte Københavns Kommune. Hensigten hermed var generelt at undgå skattestigninger i Aftalen blev udmøntet ved en ændring af kildeskatteloven i 1990, der gav indenrigsministeren en bemyndigelse til at bestemme tidspunktet for tilbagebetalingen af de udsatte novemberafregninger efter forhandling med de pågældende parter, idet "tilbagebetalingen påbegyndes, når der bliver overskud i amtskommunernes økonomi". Udskydelsen af novemberafregningen udgjorde for Københavns Kommune for skatteårene 1989 og 1990 henholdsvis 239 mio. kr. og 284 mio. kr., mens der for amtskommunerne var tale om henholdsvis 1,1 mia. kr. og 0,6 19

20 mia. kr. Forholdsmæssigt var der altså tale om en større finansieringslempelse for Københavns Kommune end for amtskommunerne "3-års planen for " Som omtalt ovenfor bortfaldt det særlige tilskud på 250 mio. kr. til Københavns Kommune fra Københavns Kommune havde under forhandlinger med regeringen fremført, at Københavns Kommunes situation var forværret drastisk fra 1991, og at der nu var tale om en permanent ubalance på op mod 1,7 mia. kr. Der blev dog ikke under forhandlingerne med regeringen givet tilsagn om særlige initiativer ud over de generelle finansieringsmæssige lempelser for 1991, jf. ovenfor. I forbindelse med budgetlægningen for 1991 fremlagde Københavns Kommune på denne baggrund en økonomisk 3-årsplan for årene årsplanen omfattede dels en skatteforhøjelse på 1,9 pct. - svarende til et merprovenu på godt 800 mio. kr. - og dels en spareplan for de tre år på i alt 1,0 mia. kr. Budgettet for 1991 endte med at balancere med en skatteforhøjelse på 1,9 pct., besparelser på 500 mio. kr., og ekstraordinære indtægter, der omfattede ejendomssalg på 390 mio. kr., og udskydelse af afdrag på lån på 175 mio. kr Kommuneaftaler for Københavns Kommunes 3-års plan byggede på de statslige skøn over udviklingen i skattegrundlag og uændrede udgifter på de konjunkturafhængige områder. Det planlagte mål var, at der i løbet af 3-års perioden skulle skabes en strukturel balance. Allerede ved budgetlægningen for 1992 stod det dog klart, at disse forudsætninger ikke var holdbare. Det skyldes navnlig stigende udgifter til kontanthjælp og aktivering, og en lavere udvikling i skattegrundlaget end forudsat. Københavns Kommune opgjorde, at budgetsituationen for 1992 i alt var blevet forværret med 1,1 mia. kr. På den baggrund blev det samlede sparemål opjusteret til 1,1 mia. kr. Herudover blev der ved budgetlægningen for 1992 gennemført et ekstraordinært ejendomssalg, ligesom der skete en fremrykning af de planlagte besparelser. De kommuneaftaler, der blev indgået med de kommunale parter i juni 1991, vedrørte perioden og indebar to væsentlige generelle finansieringslempende foranstaltninger: 20

21 * Udsættelse af den almindelige skatteafregning med ét år (fra november året efter skatteåret til maj to år efter skatteåret). Det betød således, at afregningen for skatteåret 1991 blev udskudt fra 1992 til * Tilsagn om statslige Hypotekbanklån for For amts- og primærkommunerne fordeltes Hypotekbanklånene efter kommunernes beskatningsgrundlag, mens lånerammen for Københavns- og Frederiksberg Kommuner fremgik direkte af forhandlingsresultatet. Der indgik heri en lånemulighed på 550 mio. kr., som efterfølgende blev forhøjet til 850 mio. kr. De ydede lån fremgår af den følgende tabel 1: Tabel 1. Udbetalte Hypotekbanklån for 1993 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Primærkommunerne Amtskommunerne Hele landet 850 mio. kr. 150 mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr Spørgsmålet om sygehusudligningen I forhandlingsresultatet af 11. juni 1991 med Københavns Kommune indgik, at der skulle nedsættes et udvalg under Sundhedsministeriet med henblik på, at undersøge forskellene i sygehusudgifter mellem København og Frederiksberg Kommuner og det øvrige land. Udvalget afgav i juni 1992 rapporten "Københavns og Frederiksberg kommuners sygehusforbrug, Sundhedsministeriet 1992". Sundhedsministeriets redegørelse viste bl.a., at Københavns Kommune havde et alderskorrigeret sengedagsforbrug på det somatiske sygehusområde, der var 32 pct. højere end landsgennemsnittet. Heraf kunne en væsentlig del af merforbruget dog henføres til sociale forhold. Undersøgelsen viste således, at merforbruget faldt til 12 pct., hvis der blev korrigeret for sociale forhold såsom indkomst, formue, kontanthjælp, boligforhold, erhverv, civilstand. I forhandlingsresultaterne mellem regeringen og Københavns og Frederiksberg Kommuner den 22. juni 1992 om den kommunale økonomi i

22 indgik på baggrund af ovennævnte rapport, at Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg skulle underkaste spørgsmålet om Københavns og Frederiksberg Kommuners sygehusforbrug en nærmere vurdering med henblik på lovforslag med virkning for tilskudsåret Fra statslig side blev det fremført, at der ud fra Sundhedsministeriets rapport var påvist en "manko" for Københavns Kommune i den amtskommunale udligning på mio. kr. Denne konklusion kunne dog ikke støttes af Amtsrådsforeningen. I forbindelse med den efterfølgende skattereform, der gav Københavns Kommune en betydelig gevinst, jf. nedenfor, blev der dog opnået enighed mellem de kommunale parter og regeringen om en løsning, hvorefter der gennemførtes en begrænset omlægning af de sociale kriterier. Det forudsattes herefter, at der var taget endeligt stilling til ændringer i udligningen på baggrund af Sundhedsministeriets rapport Aftalen for 1994 I aftalen med Københavns Kommune indgik på linje med aftalerne for amtskommunerne og Frederiksberg Kommune, at der blev givet en statslig finansieringsgaranti for udskrivningsgrundlaget for Efterfølgende er det aftalt, at finansieringsgarantien ophæves for amtskommunerne og Frederiksberg Kommune. For Københavns Kommune forventes det dog fortsat, at det garanterede udskrivningsgrundlag vil ligge over det faktiske niveau, og at garantien derfor vil være effektiv. Virkningen af skattereformen, bruttoficering og ændring af den amtskommunale udligning var beregnet til en samlet gevinst for Københavns Kommune på 388 mio.kr. Herudover blev der på baggrund af den skønnede underskudsvurdering givet tilsagn om et statsligt Hypotekbanklån på 1,2 mia. kr., jf. tabel 2 nedenfor. Tabel 2. Udbetalte Hypotekbanklån for 1994 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Amtskommunerne Hele landet mio. kr. 141 mio. kr. 196 mio. kr mio. kr. 22

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

Indtægtsprognose 2015-18

Indtægtsprognose 2015-18 Indtægtsprognose 2015-18 Beregningen af kommunens indtægter fra skat samt tilskud og udligning er i det nuværende beregnede basisbudget i hovedtræk baseret på udmeldt statsgaranti for 2015, dvs. det er

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er: Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 16. april 2015 NOTAT Underbilag A til Budgetbilag II Det tekniske budgetforslag Kommunens indtægter 2016-2019 Dette er en kort redegørelse for udsigterne

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Valg af skattegrundlag 2017 - statsgaranti eller selvbudgettering Dette notat har til formål at beskrive konsekvenserne af ved et valg af henholdsvis selvbudgettering

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2016 - indtægter 17. august 2015 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2016-2019. Sagsid. Konsekvenserne af aftalen mellem KL

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel. Notat Side 1 af 8 Til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Til Drøftelse Kopi til Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2017 BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Byrådet

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012 Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del Spørgsmål 35 Offentligt Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 08:30 Fraværende: Ingen REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2011 finansiering 638 2. Orientering 642 3. Lukket -

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-09-2015 Indtægtsprognose 2016 Økonomisk udvikling og sammenfatning I slutningen af august fremlagde Finansministeriet en konjunkturvurdering,

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263 Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263 07.22.05-07 Renteindtægter af likvide aktiver. -285.000 Der er forudsat en forrentning på 0,8 % af en gennemsnitlige Kassebeholdning

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

Udligningsreform Et Danmark i reel balance. Michael Ziegler

Udligningsreform Et Danmark i reel balance. Michael Ziegler Udligningsreform Et Danmark i reel balance Michael Ziegler Udligningssystemets formål Det overordnede formål med udligningssystemet er at tilvejebringe nogenlunde ligelige økonomiske vilkår i alle kommuner.

Læs mere

Ændringer i økonomien siden B2014-2017

Ændringer i økonomien siden B2014-2017 Bilag 2 Dato 20-08-2014 Ændringer i økonomien siden B2014-2017 Tabellen viser de væsentligste ændringer i økonomien i budgetforslaget for 2015-2018. Ændringerne er kommet til, siden Byrådet sidst har behandlet

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

Byrådet, Side 1

Byrådet, Side 1 Byrådet, 06-09-2016 Side 1 2. Åbent punkt - Beslutningssag - 1. behandling af budget 2017-2020 med tilhørende justering af de økonomiske pejlemærker - Sag nr. 16/4131 Sagsgang og sagstype Økonomiudvalget,

Læs mere

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling).

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling). Økonomi og Analyse Sagsnr. 190259 Brevid. 1092528 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Byrådets 1. behandling af budget 2011-2014 26. august 2010 Økonomiudvalgets 1. behandling Økonomiudvalget

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-03-2016 Til Økonomiudvalget Sagsnr. 2016-0042371 Dokumentnr. 2016-0042371-2 ØU budgetbidrag 2017 - finansposter Bilag Sagsbehandler Kristoffer

Læs mere

Indtægtsprognose budget

Indtægtsprognose budget Indtægtsprognose budget 2016-2019 Indtægtsprognosen for 2016-19 er beregnet og viser i hovedtræk en forøgelse af indtægterne i budgetperioden på 92,8 mio. kr. Merindtægterne afspejler imidlertid også væsentlige

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter Notat om Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter 1.1 Indledning Midtjyllands samlede langfristede gæld forventes med udgangen af 2011 at være tæt på 5 mia. kr. I dette notat beskrives

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget

Frederikshavn Kommune Budget Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

REFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen

REFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen REFERAT BYRÅDET den 27.08.2012 i Byrådssalen Afbud: Ingen Orlov: Anders Kronborg (A) Stedfortræder: Rut Sydbøge (A) SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Budgetrevision pr. 30. juni 2012 - Alle

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Kommunens samlede langfristede gæld udgør pr. 31. juli 2016 i alt 1.230,8 mio. kr. fordelt således: Færge lån 12,9 514,3 25,0 199,6 479,0 1.

Kommunens samlede langfristede gæld udgør pr. 31. juli 2016 i alt 1.230,8 mio. kr. fordelt således: Færge lån 12,9 514,3 25,0 199,6 479,0 1. et beskriver kort nogle overordnede forhold vedr. finansieringen af budget 2017-20, hvor Byrådet har muligheder for at træffe beslutninger i budgetlægningen. Det drejer sig dels om gæld, afdrag og renter

Læs mere

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Rapportering Økonomisk rapportering pr. 30. juni Halvårsregnskab inkl. tillægsbevillingsansøgninger Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Indledning Den økonomiske rapportering

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

Af vedhæftede oversigt fremgår Social- og Indenrigsministeriets kontaktpersoner.

Af vedhæftede oversigt fremgår Social- og Indenrigsministeriets kontaktpersoner. Samtlige regioner Sagsnr. Doknr. Dato 03-09-2015 Budgetlægningen for 2016 Til brug for regionernes budgetlægning for 2016 udmeldes hermed fordelingen af bloktilskuddet fra staten. Endvidere beskrives muligheden

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2015.

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2015. Samtlige regioner Sagsnr. 2014-7428 Doknr. Dato 30. juni 2014 Budgetlægningen for 2015 Til brug for regionernes budgetlægning for 2015 udmeldes hermed fordelingen af bloktilskuddet fra staten. Endvidere

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning er 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer Der findes ikke én entydigt korrekt måde at opgøre kommunernes økonomiske grundvilkår på. Dette bilag beskriver den metode, som KREVI har fundet

Læs mere

Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015)

Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015) Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015) Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Regnskabsprincipper... 2 3 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 30. juni 2015 samt forventet

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Forudsætninger for budget 2015 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2014 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

1. Finansieringssystemet for regionerne

1. Finansieringssystemet for regionerne Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter

Læs mere

Aftale til afløsning af aftale af 19. maj 2005 om sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner

Aftale til afløsning af aftale af 19. maj 2005 om sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner Indenrigs- og Sundhedsministeriet Furesø Kommune Dato: 8. marts 2011 Aftale til afløsning af aftale af 19. maj 2005 om sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner I forlængelse af aftalen af 3. marts 2005

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering 300 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning

Forslag. Lov om ændring af lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning 2009/1 LSF 218 (Gældende) Udskriftsdato: 18. september 2016 Ministerium: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2010-2654 Fremsat den 26. maj 2010 af indenrigs

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Beskatning og Udligning 2010 2011 2012 Udskrivningsprocent 706 Syddjurs Kommune 25,40 25,40 25,30 707 Norddjurs Kommune 24,60 24,60 25,10 710 Favrskov

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014.

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014. Samtlige regioner Sagsnr. 2013-07243 Doknr. 115097 Dato 28. juni 2013 Budgetlægningen for 2014 Til brug for regionernes budgetlægning for 2014 udmeldes hermed fordelingen af bloktilskuddet fra staten.

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Valg mellem statsgaranti og I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode.

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode. Økonomi- og lønafdelingen Notat af 3. august 2011 Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet i 2011 I forbindelse med den samlede aftale om finansloven 2011 blev der i november 2010 indgået en række aftaler

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 8 2013 Dato: 4. september 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1269 Dok.nr: 2013-152514 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Sagsnr. 2016-2816 Doknr. 341275 Dato 07-04-2016 (Nedlæggelse

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

Forslag til budget

Forslag til budget ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 6 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Forslag til budget 2017-2020 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 15.

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015

Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015 Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015 Maj 2012 Juni 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2015 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Baggrund I henhold til vedtagelsen af budgetprocessen for budget 2014 skal der udarbejdes et notat der på et overordnet niveau belyser, hvordan serviceudgifterne

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Beregnede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen

Beregnede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen N O T A T Beregnede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen 1. december 2010 J.nr. 2010-0015025 HMA/CSO/PKA Beregningen af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser består dels af beregninger

Læs mere

Tabel 1 Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016

Tabel 1 Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets nomiske redegørelse fra maj 2012 24. juli 2012 Sagsbehandler: JJJ Dok.nr.: 2012/0062713-3

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: 190-2011-8309 Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 07.22 Renter af likvide aktiver -3.838-3.743-3.620-3.866 05 Indskud i pengeinstitutter -3.838-3.743-3.620-3.866

Læs mere

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017 Bilag 4 Skatteskøn 21. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-1 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Skøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende redegørelse er

Læs mere