Materialesamling til Hovedstadskommissionens betænkning. Bilag e-j.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Materialesamling til Hovedstadskommissionens betænkning. Bilag e-j."

Transkript

1 Materialesamling til Hovedstadskommissionens betænkning. Bilag e-j. Indenrigsministeriet December 1995

2 Betænkning nr fra Hovedstadskommissionen om hovedstadsområdets fremtidige struktur. Udgiver: Indenrigsministeriet Christiansborg Slotsplads København K Tlf.: Fax: Tryk: J.H. Schultz Grafisk A/S Betænkningen: ISBN Materialesamling. Bilag a-d: ISBN Materialesamling. Bilag e-j: ISBN Materialesamling. Bilag k-1: ISBN Den samlede betænkning: ISBN Resumé - vurderinger og forslag: ISBN Oplag: Betænkningen: stk. Hver af de 3 materialesamlinger: stk. Resumé: stk. Betænkningen er tilgængelig på Internet på: http: //www.schultz.dk Pris: 125 kr. inkl. moms pr. bind. 400 kr. inkl. moms for alle 4 bind samlet. 30 kr. inkl. moms for resumé - vurderinger og forslag. Publikationerne kan købes ved henvendelse til: Indenrigsministeriet Christiansborg Slotsplads København K Tlf.: Fax: eller Statens Information, INFOservice J.H. Schultz Grafisk A/S Postbox 1103 Herstedvang København K eller 2620 Albertslund Tlf.: Tlf.: Fax: Fax: Redaktionen er afsluttet den 19. december 1995

3 Bilag e. Udvikling og status for Københavns Kommunes økonomi 1. Baggrund for særligt at se på Københavns Kommune Tidligere initiativer vedrørende Københavns Kommunes økonomi Indledning Perioden debat om udligningsmæssig dækning AKF's Københavnerrapport Det særlige tilskud for årene Udsættelse af skatteafregning i 1990 og "3-års planen for " Kommuneaftaler for Spørgsmålet om sygehusudligningen Aftalen for Aftalen for Dispensation fra kassekreditreglen for 1994 og Finansieringsreform og aftalen for Udvikling i Københavns Kommunes beskatning og gæld Udvikling i beskatningen Udviklingen i Københavns Kommunes gældsætning Aktuel status for Københavns Kommunes økonomi Den fremtidige udvikling i Københavns Kommunes økonomi AKF-undersøgelsen "Københavns Kommunes økonomi" Baggrunden for den lave vækst i indkomstgrundlaget 34 3

4 Bilag f. De offentlige opgavers fordeling og organisering i hovedstadsområdet 4 1. Indledning Den regionale opgavefordeling på amtskommuner, kommuner, private og statslige organer Den regionale opgavevaretagelse i hovedstadsområdet inden for udvalgte ministeriers områder Arbejdsministeriet Arbejdsformidlingen i hovedstadsområdet AF's formidlingsvirksomhed Arbejdsdelingen mellem kommunerne og Arbejdsformidlingen i indsatsen for ledige Omfanget og betydningen af henholdsvis den statslige arbejdsformidling og den kommunale arbejdsformidling Arbejdsløshedskassernes struktur og virksomhed m.v. i hovedstadsområdet Arbejdsmarkedsuddannelserne Samspillet mellem AMU-centrene og andre uddannelsesinstitutioner Arbejdstilsynets organisatoriske struktur i hovedstadsområdet Boligministeriet Beskrivelse af de opgaver, som amtskommunerne løser på Boligministeriets område Bskrivelse af de opgaver på Boligministeriets område, som primærkommunerne i hovedstadsområdet rent faktisk samarbejder om at løse Beskrivelse af opgaver på Boligministeriets område, der i hovedstadsområdet løses af staten eller private organisationer Beskrivelse af særlige hovedstadsforhold i forbindelse med opgaveløsningen på Boligministeriets område Kulturministeriet Beskrivelse af de opgaver, som amtskom-

5 munerne løser på Kulturministeriets område Beskrivelse af de opgaver på Kulturministeriets område, som primærkommunerne løser i hovedstadsområdet Beskrivelse af de opgaver på Kulturministeriets område, der i hovedstadsområdet løses af staten eller private organisationer Beskrivelse af særlige hovedstadsforhold i forbindelse med opgaveløsningen på Kulturministeriets område 79 Miljø- og Energiministeriet Indledning Amtskommunernes miljøopgaver Tilsyn med miljøtilstanden i omgivelserne Godkendelse af og tilsyn med virksomheder Affaldsbortskaffelse, planlægning og registerring af affald Spildevandsbehandling og -bortskaffelse Grundvandsbeskyttelse og vandforsyning Trafikforhold Kommunernes opgaver på miljøområdet Godkendelse af og tilsyn med virksomheder m.v Affaldsbortskaffelse, planlægning og registrering af affald Spildevandsbehandling og -bortskaffelse Grundvandsbeskyttelse og vand forsyning Opgaver på miljøområdet, der løses af staten Amtskommunernes opgaver på naturområdet Kommunernes opgaver på naturområdet Opgaver på naturområdet, der løses af 5

6 6 staten Særlige hovedstadsforhold vedrørende naturopgaver Amtskommunernes opgaver på energiområdet Kommunernes opgaver på energiområdet Omtale af forsyningsselskaberne m.v Særlige hovedstadsforhold vedrørende energiopgaver Socialministeriet Indledning Amtskommunale opgaver Forebyggelse, rådgivning og vejledning Særlige daginstitutioner for børn og unge Døgnophold for børn og unge Institutioner for stofmisbrugere Institutioner for personer med særlige sociale vanskeligheder (hjemløse, socialt udstødte og truede grupper) Svangre- og mødrehjem Aktivering Revalideringsinstitutioner Institutioner for personer med handicap Social- og sundhedsuddannelserne Tværgående opgaver Kommunale opgaver Samarbejde om indsatsen for børn og unge Botilbud til ældre Opgaver for personer med handicap Opgavedeling vedr. behandling af pleje Aktivering Indsatsen for socialt udstødte og sinds-

7 lidende Tværgående opgaver Statslige opgaver - og opgaver, som løses af private Statsrefusion af sociale udgifter De sociale nævn Den Sociale Ankestyrelse Statens Øjenklinik John F. Kennedy Instituttet Kofoeds Skole Selvejende institutioner Samarbejde mellem private og offentlige Statslige puljer Sundhedsministeriet Sygehusvæsenet Et historisk rids Hovedstadens Sygehusfællesskab Sygehusvæsenet - generelt Psykiatri Foranstaltninger mod alkohol- og stofmisbrug Primær sektoren Sygesikringen Hjemmesygepleje Forebyggende sundhedsordninger Planlægning Det videnskabsetiske komitésystem Stadslægen i København Levnedsmiddelområdet Trafikministeriet Hovedstadsområdets trafik Veje Samarbejde om anlægs- og driftsopgaver Koordinering og planlægning Kollektiv Trafik Lovgrundlag og organisering Bustrafik 169 7

8 S-tog Regionaltog Bybanen (Ørestadsbanen) Privatbaner Øvrig lokal og regional kollektiv trafik Den individuelle kørselsordning Hyrekørsel Særlige kommunale kørselsordninger Havne m.m Generelt om havne Københavns Havn Lufthavne Undervisningsministeriet Amtskommunale opgaver Undervisning af voksne indvandrere i dansk Specialundervisning for voksne handicappede m.v Voksenuddannelse Specialundervisning i folkeskolen m.v Amtscentraler for undervisningsmidler Gymnasier, HF og VUC Social- og sundhedsuddannelserne Sygeplejerske- og radiograf uddannelserne Ergo- og fysioterapeut samt jordemoderuddannelsen Hospitalslaborantuddannelsen Kliniske aftaler for lægestuderende Primærkommunale opgaver Folkeoplysning Produktionsskoler og daghøjskoler Folkeskolen - generelt Undervisning af tosprogede elever Andre uddannelser Statslige opgaver 197

9 Det folkeoplysende område Erhvervsskolerne Videregående uddannelsesinstitutioner Øvrige ministerområder Erhvervsministeriet Indledning Kollektive erhvervsudviklingsaktiviteter Systemeksport Regionale erhvervsudviklingsprogrammer Lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v Indenrigsministeriet Opgaver, som amtskommunerne løser på beredskabsområdet Beskrivelse af de opgaver som kommunerne løser i hovedstadsområdet Beredskabsopgaver, der i hovedstadsområdet løses af staten eller private organisationer Hovedstadskommissionens behandling af den regionale opgavefordeling i hovedstadsområdet Oversigt over de emner, som Hovedstadskommissionen drøftede med ministerierne Arbejdsministeriet Boligministeriet Kulturministeriet Miljø- og Energiministeriet Socialministeriet Sundhedsministeriet Trafikministeriet Undervisningsministeriet 216 Bilag g. Samarbejdsrelationer i hovedstadsområdet 1. Indledning Fælleskommunale selskaber m.v Kommuners og amtskommuners samarbejde med 9

10 aktieselskaber m.v Uformelle samarbejdsrelationer mellem kommunerne i hovedstadsområdet 229 Bilag h. Erhvervsudvikling og udviklingspotentialer i hovedstadsområdet 1. Indledning Erhvervsministeriets bidrag om erhvervsudvikling i hovedstadsområdet Indledning Udviklingen i erhvervsstrukturen Erhvervsmæssige styrkepositioner Erhvervsministeriets bidrag om erhvervspolitiske initiativer i hovedstadsområdet Statslige initiativer Kommunale og amtskommunale initiativer Tværgående kommunalt og amtskommunalt samarbejde Forskningsministeriets bidrag om forskning og udvikling i hovedstadsregionen Hovedstadsregionens placering på forsknings- og udviklingslandkortet Den offentlige forsknings- og udviklingsindsats i hovedstadsregionen Erhvervslivets forsknings- og udviklingsindsats i hovedstadsregionen - sektorfordelt Erhvervslivets forsknings- og udviklingsindsats - branchefordelt Hovedstadsregionens vækstpotentiale Indledning Erhvervsforskeruddannelsen Forsknings- og udviklingscentre Det teknologiske servicenet Forskerparker Informationsteknologiske og elektroniske 10 databaser Øresundsregionens forsknings- og udviklingsperspektiver 257

11 Bilag i. Udenlandske storbyerfaringer og reformovervejelser 1. Indledning Norge Landets administrative struktur Opgavefordeling De kommunale opgaver De amtskommunale opgaver Lokal statsforvaltning på regionalt niveau Lokal statsforvaltning på kommuneniveau Hovedstadsregionen Oslo/Akershusregionen Økonomi Samarbejde i regionen Oslo Kommunes styrelse og bydelsudvalg Strukturovervejelser Christiansen-udvalget Høringssvar vedrørende Christiansenudvalgets betænkning Det nye hovedstadsudvalg Udvalg på sygehusområdet Sverige Landets administrative struktur Opgavefordeling De kommunale opgaver Landstingenes opgaver Statsforvaltning på regionalt niveau Kommunedelsnemndene De tre storbyområder Stockholm-regionen Økonomi Bydelsreformen i Stockholm

12 Vestsverige-regionen Skåne-regionen Strukturovervejelser Regionudredningen fra Den nye Regionberedning Finland Landets administrative struktur Opgavefordeling De kommunale opgaver Interkommunalt samarbejde Lokal statsforvaltning på regionalt niveau Økonomi Helsinki-regionen Helsinki Kommune Helsinki-regionen Samarbejdet i hovedstadsregionen Strukturovervejelser Holland Landets administrative struktur Opgavefordeling De kommunale opgaver Provinsernes opgaver Interkommunalt samarbejde Bydelsråd Økonomi Storbyområderne Amsterdam-regionen Bydelsstyret i Amsterdam Rotterdam-regionen Nye strukturovervejelser Rammeudspillet Status for gennemførelse af strukturmodellen England Landets administrative struktur Opgavefordeling 338

13 De kommunale opgaver De amtskommunale opgaver Økonomi Storbyområderne og London Strukturovervejelser Tyskland Landets administrative struktur Opgavefordeling Økonomi Storbyområderne Hamborg og Berlin Hamborg Berlin Strukturovervejelser 345 Bilag j. Styringsmæssige forhold i hovedstadsområdet - særligt om Københavns Kommune 1. Generelt om indholdet Behovet for nye eller ændrede styreformer i de kommunale styrelseslove i relation til kommunerne i hovedstadsområdet Den historiske udvikling i København Den gældende styrelsesordning i Københavns Kommune Indledning Borgerrepræsentationen Magistraten De faste udvalg og særlige udvalg Forskelle mellem styreformerne Magistratsstyret i Odense, Aalborg og Århus... Kommuner Forskelle mellem styret i København og i de øvrige magistratskommuner Forskelle mellem Københavns Kommunes styre og udvalgsstyre Forskelle i øvrigt mellem den københavnske styrelseslove og den almindelige kommunale 13 styrelseslov Problemerne ved den nuværende styrelsesordning

14 i Københavns Kommune Bydelsstyreforsøg i Københavns Kommune Overvejelser om ændring af styreformen i Københavns Kommune Høring af Københavns Kommune 370 Appendiks 1. Hovedstadskommissionens skrivelse af 2. oktober 1995 til Københavns Borgerrepræsentation 375 Appendiks 2. Københavns Borgerrepræsentations skrivelse af 17. november 1995 til Indenrigsministeriet

15 Bilag e. Udvikling og status for Københavns Kommunes økonomi 1. Baggrund for særligt at se på Københavns Kommune Københavns Kommunes økonomi har siden midten af 1980'erne været præget af en omfattende gældsætning og stigende finansieringsproblemer. Disse problemer er de seneste 4-5 år kulmineret med et direkte likviditetsproblem, og en betydelig finansiel ubalance. En ubalance det kun har været mulig at løse ved en omfattende spareplan, salg af anlægsaktiver, og en række konkrete statslige initiativer over for Københavns Kommune. I dette bilag behandles nogle af disse udviklingstræk, idet der først er set på hovedtrækkene i de tidligere statslige initiativer, der særligt har berørt eller taget udgangspunkt i udviklingen i Københavns Kommunes økonomi. Herefter er set på udviklingen i skat og gældsætning, mens der i de sidste afsnit er indeholdt en omtale af den aktuelle status, og af den mulige udvikling de kommende år. 2. Tidligere initiativer vedrørende Københavns Kommunes økonomi 2.1. Indledning Beskrivelsen nedenfor af tidligere statslige initiativer, der særligt har berørt Københavns Kommunes økonomi, er koncentreret om udviklingen fra 1978 til i dag. Perioden er inddelt i følgende "hovedforløb". Perioden , hvor diskussionen hovedsageligt har berørt den udligningsmæssige dækning af de sociale merudgifter i Københavns Kommune og andre storbykommuner. Der henvises her i øvrigt til den nærmere gennemgang af udviklingen i hovedstadsudligningen i bilag b. Perioden 1986 til 1990, hvor der med henblik på tilpasning af kommunens økonomi ydes et særtilskud til Københavns Kommune på 250 mio. kr. årligt. 15

16 Budget 1991, hvor Københavns Kommune har vedtaget en økonomisk 3-årsplan, omfattende en skatteforhøjelse på 1,9 pct, og en samlet spareplan på 1,0 mia. kr. Perioden , hvor der har været tale om årlige aftaler med regeringen om særlige finansieringselementer for Københavns Kommune, og hvor der i de sidste år har været tale om betydelige finansieringsproblemer. Aftalerne har har således bl.a. omfattet følgende , hvor der i regeringens aftaler med amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg Kommuner indgik en udsættelse af skatteafregningen for 1989 og 1990 samt et statsligt Hypotekbanklån i 1993 på 850 mio. kr. Aftalen for 1994 tog udgangspunkt i de større forskydninger i kommunernes økonomi, der opstod i forbindelse med regeringens skattereform og den gennemførte bruttoficering af de sociale ydelser. Skattereformen og bruttoficeringen gav under ét Københavns Kommune en væsentlig gevinst. Samtidig gennemførtes en begrænset omlægning af den amtskommunale udligning, en statslig finansieringsgaranti for skattegrundlaget i 1994 og et Hypotekbanklån på 1,2 mia. kr. Før indgåelse af aftalen for 1995 var der som udgangspunkt tale om en finansiel manko på over 2 mia. kr., og et direkte likviditetsproblem i Den samlede aftale med Københavns Kommune har som bekendt bl.a. omfattet etablering af Hovedstadens Sygehusfællesskab, en statslig finansieringsgaranti for skattegrundlaget for 1995 og et væsentligt ekstraordinært ejendomssalg. De særlige aftaleelementer i regeringens aftale med Københavns Kommune for 1996 omfatter bl.a. et vist ejendomssalg samt aftale om undersøgelse af muligheden for etablering af et fælles kommunalt/statsligt IT-aktieselskab til overtagelse af Københavns Kommunes EDB-central. Herudover har den gennemførte finansieringsreform medvirket til sikring af en mere permanent løsning af finansieringssituationen bl.a. via indførelse af en frivillig statsgaranti for kommunernes udskrivningsgrundlag. Herudover har ændringerne i udligningssystemet givet Københavns Kommune en væsentlig gevinst Perioden debat om udligningsmæssig dækning Københavns Kommune fremlagde i 1977 med rapporten "Bloktilskud og andre udligningsordninger" en samlet gennemgang og kritik af det daværende 16

17 bloktilskudssystem. Det blev bl.a. påpeget, at der med de daværende kriterier kun i ringe omfang blev taget hensyn til de sociale merudgifter i storbyerne, og at Københavns Kommune havde haft et væsentligt tab på omlægningen fra refusionsordninger til generelle tilskud. Opgjort i 1977-niveau svarede tabet på refusionsomlægningen til ca. 475 mio. kr. Der pegedes i rapporten på mulighed for enten særtilskud til storbyerne eller ændring af kriterier for opgørelse af kommunernes udgiftsbehov og fordeling af bloktilskud. Rapporten var den umiddelbare anledning til, at indenrigsministeren i 1977 nedsatte en arbejdsgruppe til at analysere de kommunale udgiftsbehov. Arbejdsgruppen afgav i november 1978 betænkning nr. 855 "Kommunale udgiftsbehov". Herudover er spørgsmålet behandlet i betænkning nr. 963, Disse overvejelser er nærmere omtalt i bilag b. Ved lov nr. 252 af 8. juni 1979 og lov nr. 181 af 14. maj , blev der på baggrund af disse overvejelser gennemført en omfattende reform af tilskuds- og udligningssystemet. Ændringen omfattede bl.a. indførelse af sociale kriterier i både den primær- og amtskommunale udligning. Den samlede ændring af de sociale kriterier gav Københavns Kommune en udligningsmæssig gevinst på 425 mio.kr. (i daværende prisniveau) - hvortil dog kom et tab på 85 mio. kr. vedrørende særforsorgens udlægning. Som opfølgning på forhandlingerne med Københavns Kommune i 1984 foretog AKF, på bestilling fra Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg, i 1984/1985 en nærmere analyse af Københavns Kommunes særlige storbyproblemer og merudgifter på det sociale område. Undersøgelsen konkluderede, at en stor del af Københavns Kommunes merudgifter på de sociale og sundhedsmæssige område kunne forklares ud fra de særlige sociale forhold i Københavns Kommune. Men der pegedes samtidig på, at Københavns Kommunes økonomiske problemer måtte ses i sammenhæng med kommunestrukturen og opgavefordelingen i hovedstadsområdet. I rapporten konkluderes, at Københavns Kommune på skoleområdet, det sociale område og sundhedsområdet i alt har et ekstra udgiftsbehov på 1,2 mia. kr. som følge af de særlige sociale forhold i kommunen. En væsentlig del af dette større udgiftsbehov blev dog allerede dækket via det eksisterende udligningssystem. 1 Lovforslag nr. L 220 af 15. maj 1979, og lovforslag nr. L 156 af 28. februar

18 Analysens resultatet indgik i Indenrigsministeriets fortsatte overvejelser, jf. bl.a. betænkning nr. 1033, marts 1985, og i lovforslag nr. L 225 af 24. april 1985, hvori der fremsattes forslag om ændring i udligningssystemet fra tilskudsåret De her gennemførte ændringer i den kommunale udligning, havde dog for den primærkommunale udligning i det væsentligste til hensigt at mindske virkningen af den samtidigt fremlagte sociale refusionsomlægning. Refusionsomlægningen, der indebar, at den statslige refusion for de sociale institutioner bortfaldt fra 1987, gav særlige tab for storbykommunerne, der havde forholdsvis høje institutionsudgifter. Dette blev med lovforslag nr. L 225 søgt imødegået ved en forhøjelse og ændring af de sociale kriterier i den primærkommunale udligning. Københavns Kommunes samlede tab på refusionsomlægningen, efter korrektion af den primærkommunale udligning, blev opgjort til 171 mio. kr. For den amtskommunale udligning blev der ved samme lejlighed gennemført en ændring af de sociale kriterier. Disse ændringer blev i lovforslaget bl.a. begrundet i de merudgifter, som AKF's undersøgelse havde påvist på sundhedsområdet. Den samlede omlægning af den amtskommunale udligning gav Københavns Kommune en beregnet gevinst på 292 mio. kr Det særlige tilskud for årene Perioden var generelt præget af betydelige finansieringsproblemer, der delvist blev dækket ved et stort likviditetsforbrug. Udviklingen kulminerede med en negativ likviditet, og Københavns Kommune måtte ved flere lejligheder søge tilladelse til brug af de kommende års låneadgang. For 1985 gav regeringen herudover tilladelse til, at kommunen kunne låne 250 mio. kr. til styrkelse af kassebeholdningen, og for 1986 indgik det i den samlede løsning af kommunens økonomiske problemer, at lånerammen blev forøget med 500 mio. kr. ud over den "ordinære" låneadgang på 650 mio. kr. Med lovforslag nr. L 227 blev der i 1985 på baggrund af disse økonomiske problemer indført et direkte særtilskud til Københavns Kommune. Tilskuddet udgjorde 250 mill. kr. årligt, og blev i lovforslaget begrundet med "hensyn til Københavns Kommunes øjeblikkelige økonomiske problemer" og "for at give tid til nødvendige tilpasninger i kommunens økonomi, styrelse og struktur". 18

19 Halvdelen af tilskuddet blev finansieret af kommunerne i hovedstadsområdet. Den øvrige del af tilskuddet var generelt finansieret af primærkommunerne via bloktilskuddet. Særtilskuddet indgik i en samlet løsning af Københavns Kommunes økonomiske problemer. I tilknytning til særtilskuddet indgik således også, jf. tidligere, en midlertidig forhøjelse af kommunens låneramme for 1986 med 500 mio. kr., ligesom der blev gennemført en generel ændring af reglerne for beskatning af statens ejendomme. I lovbestemmelsen om særtilskuddet indgik en bemyndigelse til indenrigsministeren til - "med henblik på en langsigtet forbedring af kommunens økonomi" - at fastsætte de nærmere betingelser for ydelse af særtilskuddet for årene Som anført i lovforslagets bemærkninger var det regeringens hensigt, at der skulle fastsættes et krav om en negativ realvækst i kommunens udgiftsniveau på ca. 2 pct. årligt. Den præcise afgrænsning og opgørelse af udgiftsreduktionen blev fastsat ved årlige forhandlinger med regeringen, og blev i perioden fastsat efter lidt forskellige opgørelsesmetoder. Ved fastsættelse af sparekravet for 1987 blev der eksempelvis taget højde for, at Københavns Kommune i de forudgående år havde gennemført besparelser på over to pct. pr. år, hvorfor sparekravet blev opgjort ud fra den samlede realvækst for perioden For 1988 blev kravet ændret til et krav om uændret beskatningsniveau, mens der for 1989 og 1990 igen blev stillet krav til faldende udgiftsniveau Udsættelse af skatteafregning i 1990 og 1991 I aftalen af 9. maj 1990 mellem regeringen og Amtsrådsforeningen om økonomien i 1991 indgik bl.a., at skatteafregningen for skatteårene 1989 og 1990, der ellers skulle indbetales i 1990 og 1991, blev udskudt. Dette aftalepunkt kom også til at omfatte Københavns Kommune. Hensigten hermed var generelt at undgå skattestigninger i Aftalen blev udmøntet ved en ændring af kildeskatteloven i 1990, der gav indenrigsministeren en bemyndigelse til at bestemme tidspunktet for tilbagebetalingen af de udsatte novemberafregninger efter forhandling med de pågældende parter, idet "tilbagebetalingen påbegyndes, når der bliver overskud i amtskommunernes økonomi". Udskydelsen af novemberafregningen udgjorde for Københavns Kommune for skatteårene 1989 og 1990 henholdsvis 239 mio. kr. og 284 mio. kr., mens der for amtskommunerne var tale om henholdsvis 1,1 mia. kr. og 0,6 19

20 mia. kr. Forholdsmæssigt var der altså tale om en større finansieringslempelse for Københavns Kommune end for amtskommunerne "3-års planen for " Som omtalt ovenfor bortfaldt det særlige tilskud på 250 mio. kr. til Københavns Kommune fra Københavns Kommune havde under forhandlinger med regeringen fremført, at Københavns Kommunes situation var forværret drastisk fra 1991, og at der nu var tale om en permanent ubalance på op mod 1,7 mia. kr. Der blev dog ikke under forhandlingerne med regeringen givet tilsagn om særlige initiativer ud over de generelle finansieringsmæssige lempelser for 1991, jf. ovenfor. I forbindelse med budgetlægningen for 1991 fremlagde Københavns Kommune på denne baggrund en økonomisk 3-årsplan for årene årsplanen omfattede dels en skatteforhøjelse på 1,9 pct. - svarende til et merprovenu på godt 800 mio. kr. - og dels en spareplan for de tre år på i alt 1,0 mia. kr. Budgettet for 1991 endte med at balancere med en skatteforhøjelse på 1,9 pct., besparelser på 500 mio. kr., og ekstraordinære indtægter, der omfattede ejendomssalg på 390 mio. kr., og udskydelse af afdrag på lån på 175 mio. kr Kommuneaftaler for Københavns Kommunes 3-års plan byggede på de statslige skøn over udviklingen i skattegrundlag og uændrede udgifter på de konjunkturafhængige områder. Det planlagte mål var, at der i løbet af 3-års perioden skulle skabes en strukturel balance. Allerede ved budgetlægningen for 1992 stod det dog klart, at disse forudsætninger ikke var holdbare. Det skyldes navnlig stigende udgifter til kontanthjælp og aktivering, og en lavere udvikling i skattegrundlaget end forudsat. Københavns Kommune opgjorde, at budgetsituationen for 1992 i alt var blevet forværret med 1,1 mia. kr. På den baggrund blev det samlede sparemål opjusteret til 1,1 mia. kr. Herudover blev der ved budgetlægningen for 1992 gennemført et ekstraordinært ejendomssalg, ligesom der skete en fremrykning af de planlagte besparelser. De kommuneaftaler, der blev indgået med de kommunale parter i juni 1991, vedrørte perioden og indebar to væsentlige generelle finansieringslempende foranstaltninger: 20

21 * Udsættelse af den almindelige skatteafregning med ét år (fra november året efter skatteåret til maj to år efter skatteåret). Det betød således, at afregningen for skatteåret 1991 blev udskudt fra 1992 til * Tilsagn om statslige Hypotekbanklån for For amts- og primærkommunerne fordeltes Hypotekbanklånene efter kommunernes beskatningsgrundlag, mens lånerammen for Københavns- og Frederiksberg Kommuner fremgik direkte af forhandlingsresultatet. Der indgik heri en lånemulighed på 550 mio. kr., som efterfølgende blev forhøjet til 850 mio. kr. De ydede lån fremgår af den følgende tabel 1: Tabel 1. Udbetalte Hypotekbanklån for 1993 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Primærkommunerne Amtskommunerne Hele landet 850 mio. kr. 150 mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr Spørgsmålet om sygehusudligningen I forhandlingsresultatet af 11. juni 1991 med Københavns Kommune indgik, at der skulle nedsættes et udvalg under Sundhedsministeriet med henblik på, at undersøge forskellene i sygehusudgifter mellem København og Frederiksberg Kommuner og det øvrige land. Udvalget afgav i juni 1992 rapporten "Københavns og Frederiksberg kommuners sygehusforbrug, Sundhedsministeriet 1992". Sundhedsministeriets redegørelse viste bl.a., at Københavns Kommune havde et alderskorrigeret sengedagsforbrug på det somatiske sygehusområde, der var 32 pct. højere end landsgennemsnittet. Heraf kunne en væsentlig del af merforbruget dog henføres til sociale forhold. Undersøgelsen viste således, at merforbruget faldt til 12 pct., hvis der blev korrigeret for sociale forhold såsom indkomst, formue, kontanthjælp, boligforhold, erhverv, civilstand. I forhandlingsresultaterne mellem regeringen og Københavns og Frederiksberg Kommuner den 22. juni 1992 om den kommunale økonomi i

22 indgik på baggrund af ovennævnte rapport, at Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg skulle underkaste spørgsmålet om Københavns og Frederiksberg Kommuners sygehusforbrug en nærmere vurdering med henblik på lovforslag med virkning for tilskudsåret Fra statslig side blev det fremført, at der ud fra Sundhedsministeriets rapport var påvist en "manko" for Københavns Kommune i den amtskommunale udligning på mio. kr. Denne konklusion kunne dog ikke støttes af Amtsrådsforeningen. I forbindelse med den efterfølgende skattereform, der gav Københavns Kommune en betydelig gevinst, jf. nedenfor, blev der dog opnået enighed mellem de kommunale parter og regeringen om en løsning, hvorefter der gennemførtes en begrænset omlægning af de sociale kriterier. Det forudsattes herefter, at der var taget endeligt stilling til ændringer i udligningen på baggrund af Sundhedsministeriets rapport Aftalen for 1994 I aftalen med Københavns Kommune indgik på linje med aftalerne for amtskommunerne og Frederiksberg Kommune, at der blev givet en statslig finansieringsgaranti for udskrivningsgrundlaget for Efterfølgende er det aftalt, at finansieringsgarantien ophæves for amtskommunerne og Frederiksberg Kommune. For Københavns Kommune forventes det dog fortsat, at det garanterede udskrivningsgrundlag vil ligge over det faktiske niveau, og at garantien derfor vil være effektiv. Virkningen af skattereformen, bruttoficering og ændring af den amtskommunale udligning var beregnet til en samlet gevinst for Københavns Kommune på 388 mio.kr. Herudover blev der på baggrund af den skønnede underskudsvurdering givet tilsagn om et statsligt Hypotekbanklån på 1,2 mia. kr., jf. tabel 2 nedenfor. Tabel 2. Udbetalte Hypotekbanklån for 1994 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Amtskommunerne Hele landet mio. kr. 141 mio. kr. 196 mio. kr mio. kr. 22

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 08:30 Fraværende: Ingen REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2011 finansiering 638 2. Orientering 642 3. Lukket -

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Betænkning nr. 1307 fra Hovedstadskommissionen om hovedstadsområdets fremtidige struktur

Betænkning nr. 1307 fra Hovedstadskommissionen om hovedstadsområdets fremtidige struktur Betænkning nr. 1307 fra Hovedstadskommissionen om hovedstadsområdets fremtidige struktur Indenrigsministeriet December 1995 Betænkning nr. 1307 fra Hovedstadskommissionen om hovedstadsområdets fremtidige

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 47 Folketinget 2010-11 Fremsat den 4. november 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124 Økonomiudvalget Politisk organisation 1 kr. Budget bevillinger Budget 12.18 247 12.265 12.124 Området omfatter udgifter til politikere, herunder borgmesterløn, borgmesterpensioner, udvalgsvederlag, udgifter

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014.

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014. Samtlige regioner Sagsnr. 2013-07243 Doknr. 115097 Dato 28. juni 2013 Budgetlægningen for 2014 Til brug for regionernes budgetlægning for 2014 udmeldes hermed fordelingen af bloktilskuddet fra staten.

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 07.22 Renter af likvide aktiver -3.838-3.743-3.620-3.866 05 Indskud i pengeinstitutter -3.838-3.743-3.620-3.866

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det

Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det Økonomi- og indenrigsministeriet lægger i nyt udspil op til en reform af refusions-systemet på beskæftigelsesområdet. Reformen dækker udgiftsområderne

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Finansposter budgetbidrag 2013

Finansposter budgetbidrag 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og

Læs mere

169. Budgetforslag 2016-2019 for Odsherred Kommune

169. Budgetforslag 2016-2019 for Odsherred Kommune Side 1 af 5 169. Budgetforslag 2016-2019 for Odsherred Kommune Sag 306-2015-819 Dok. 306-2015-214761 Initialer: CLH Åbent Kompetence Byrådet via Økonomiudvalget Beslutningstema Vedtage budget for 2016

Læs mere

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 Overordnede betragtninger om budgetsituationen Budget 2014 2017 1 Indledning Formålet med Mål- og Budgetfokus maj 13 er at give et samlet overblik over budgetsituationen

Læs mere

Det kommunale regnskab. Indenrigsministeriet. Juni 1998

Det kommunale regnskab. Indenrigsministeriet. Juni 1998 Det kommunale regnskab 1997 Indenrigsministeriet Juni 1998 Det kommunale regnskab 1997 Udgiver: Tryk: Indenrigministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12 39

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter Kommunaludvalget 2010-11 KOU alm. del Bilag 4 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse) I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

DET KOMMUNALE BUDGET 2006 - NOVEMBER 2006

DET KOMMUNALE BUDGET 2006 - NOVEMBER 2006 DET KOMMUNALE BUDGET - NOVEMBER Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk Hjemmeside: www.im.dk Design:

Læs mere

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019 Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019 Af nedenstående resultatopgørelsen for Lemvig Kommune fremgår det forventede regnskab for 2015, samt forslag til budget 2016-2019. Tabel 1: Resultatopgørelse

Læs mere

Økonomioversigt Ændringer i forhold til BF 2015-18 Mio. kr. BF 15 BF0 16 BF0 17 BF0 18

Økonomioversigt Ændringer i forhold til BF 2015-18 Mio. kr. BF 15 BF0 16 BF0 17 BF0 18 Notat Tekniske ændringer til budgetforslag 2015-18 Indledning Dette notat beskriver en række tekniske ændringer i forhold til det budgetforslag, som blev sendt i høring 3. september 2014. Nedenstående

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle

Læs mere

Kommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007

Kommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007 Kommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007 14. december 2011 Favrskov Kommune Hedensted Kommune Odder Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Syddjurs Kommune

Læs mere

1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose

1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose 1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose Sagstype: Åben Type: Økonomiudvalget I Sagsnr.: 11/19949 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 25-01-2011 proceduren for budgetlægningen 2012-2015 og besluttede,

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger side 1 Indhold 7. Renter... 2 7. Tilskud og udligning... 4 7. Refusion af købsmoms... 6 7. Skatter... 7 8. Balanceforskydninger... 9 8. Forskydninger i langfristet gæld... 11 side 2 7. Renter Hovedkonto

Læs mere

Budgetlægning 2009-2012

Budgetlægning 2009-2012 Budgetlægning 2009-2012 J.nr.: Sagsid.: 995084 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1068782) Resume: Økonomiudvalget skal til Byrådet udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som

Læs mere

Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2

Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2 NOTAT 21. august 2015 LRASM Aftale om kommunernes økonomi for 2016 Indholdsfortegnelse Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2 Indledning... 2 Omprioriteringsbidrag på 1% årligt.... 2 Prioritering

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Renter. Renter af andre tilgodehavender vedr. konto 0-8 På baggrund af de senere års regnskaber forventes årlige renteindtægter på 50.000 kr.

Renter. Renter af andre tilgodehavender vedr. konto 0-8 På baggrund af de senere års regnskaber forventes årlige renteindtægter på 50.000 kr. Renter Renter Renter af likvide aktiver Der er i 2015 budgetteret med renteindtægter af likvide aktiver på netto 2.496.000 kr. Renteindtægten er beregnet på grundlag af det historiske flow tillagt en budgetteret

Læs mere

Bilag 2 administrative nøgletal

Bilag 2 administrative nøgletal Økonomiforvaltningen Administrationsanalysen Bilag 2 administrative nøgletal Dato: 17. januar 2006/CB Nøgletal for administration og styring af udvikling i udgifterne Nøgletal for kommunens administrationsudgifter

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus)

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Sagstype: Åben Type: ØU Sagsnr.: 12/13820 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 13-12-2011 proceduren for budgetlægningen af budget 2013-2016.

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Kalundborg Vandforsyning A/S Att.: Susanne Lüthgens Holbækvej 189B 4400 Kalundborg Den 10. juli 2014 Sag nr. 12/17510 Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Økonomiudvalget Budgetbemærkninger til budget 2014-2017

Økonomiudvalget Budgetbemærkninger til budget 2014-2017 Budgetbemærkninger til budget 2014-2017 # "!" #!!"#!!#!"! " #"! " Renter -20.572 0-20.572-20.127 0-20.127-19.664 0-19.664-19.184 0-19.184 07224 22 Renter af likvide aktiver -8.600 0-8.600-8.600 0-8.600-8.600

Læs mere

Særlige skatteoplysninger 2014

Særlige skatteoplysninger 2014 Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 07-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Dagsorden Mandag den 7. oktober 2013 kl. 17:00 afholder Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2008 HVT 08 Byrdefordeling vedrørende renter og afdrag på HUR-lånet Indstilling: Direktionen indstiller, at Renteudgifter på HUR-lånet finansieres

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering vedr. status på lånedispensationer og låneoptag i Region Midtjylland i relation til budget 2007 og 2008

Bilag. Region Midtjylland. Orientering vedr. status på lånedispensationer og låneoptag i Region Midtjylland i relation til budget 2007 og 2008 Region Midtjylland Orientering vedr. status på lånedispensationer og låneoptag i Region Midtjylland i relation til budget 2007 og 2008 Bilag til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 19 Regionshuset

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud 2014

Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Juni 2013 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12

Læs mere

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden Referat af tillægsdagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Assens Kommune gælden og dens betydning

Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune Økonomi Juli 2013 1 Indledning Denne rapport omhandler Assens Kommunes gæld fra kommunesammenlægningen til i dag. Herudover indgår den nuværende afviklingsprofil

Læs mere

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider Forskydninger i kirkeskat Afdrag på lån Optagelse af lån

Læs mere

Renter. I forbindelse med kommunens strategi om større økonomisk råderum er der i foråret 2015 placeret yderligere 50 mio. kr. i kapitalpleje.

Renter. I forbindelse med kommunens strategi om større økonomisk råderum er der i foråret 2015 placeret yderligere 50 mio. kr. i kapitalpleje. Renter Renter af likvide aktiver Der er i 2016 budgetteret med renteindtægter af likvide aktiver på netto 3.458.000 kr. Renteindtægten er beregnet på grundlag af det historiske flow tillagt en budgetteret

Læs mere

Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi

Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi This page intentionally left blank Thorkil Juul Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Håndbog i kommunernes

Læs mere

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune Regnskab 2009 Byrådsorientering d. 22. marts 2010 Randers Kommune Resultatopgørelse 2009 Mio. kr. B 2009 KB 09 R09 Afv. Skatter -3.312,4-3.313,1-3.309,1 4,0 Tilskud og udligning -1.318,5-1.360,3-1.362,5-2,2

Læs mere

14. Redegørelse for amtets gældssituation

14. Redegørelse for amtets gældssituation 14. Redegørelse for amtets gældssituation 14.1 Typer af lån... 2 14.2 Den historiske Udvikling i amtets gæld... 3 14.3 Gældens sammensætning i 2005... 4 14.4 Risikovurdering af gælden 2005-08... 6 Socialudvalget

Læs mere

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse REGNSKAB 2008 Bevillingsområde 80.84. Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Resultater Årets samlede resultat

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2010 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2010 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-10.004-10.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster

Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Afvigelse mellem seneste skøn og korrigeret budget 31/8 31/5 31/3 Forbrug pr. 31/3-2015 Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Renter Område

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Kommunale skatter, udskrivningsgrundlag (1.000 kr.) Kirkeskat

Kommunale skatter, udskrivningsgrundlag (1.000 kr.) Kirkeskat -2(8Œ+8)6*-2%27-)6-2+ I de efterfølgende afsnit redegøres der for kommunens generelle indtægtsside, som består af følgende: Y Kommunale skatter, jf. afsnit 3.1 og 3.2 Y Generelle tilskud og udligning,

Læs mere

Budget 2010-2013. Skattefinansieret budgetoplæg 2010-2013 2010 2011 2012 2013

Budget 2010-2013. Skattefinansieret budgetoplæg 2010-2013 2010 2011 2012 2013 Budget 2010-2013 Skattefinansieret budgetoplæg 2010-2013 2010 2011 2012 2013 - = overskud Ordinær drift (skatter, statstilskud og driftsudgifter) 2010 2011 2012 2013 Underskud på ordinær drift i h.t. budgetoplæg

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling Befolkningstal Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose for 2008 til 2020 på baggrund af lokalt boligprogram og befolkningssammensætning pr. 1. januar 2008. Det planlagte boligprogram betyder, at der

Læs mere

Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Samtlige kommunalbestyrelser Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Sagsnr. 2013-11322 Doknr. 180108 Dato 12-12-2013 Hermed orienteres om ændringer af Budget-

Læs mere

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Økonomiudvalget 1. behandling af budget 2013-2016 Den 27. august 2012 Bilag A Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Indsættes i budgetmappen Afsnit 7 1 HVIDOVRE KOMMUNE Central- og

Læs mere

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018 Notat Haderslev Kommune Økonomi og Udbud Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13. maj 2014 Sagsident: 14/14080 Lb.nr. 97953 Sagsbehandler: Jytte

Læs mere