FORSKNINGSRÅDET SYGEHUS SYD

Transkript

1 FORSKNINGSRÅDET SYGEHUS SYD Årsrapport 2010

2 2 ÅRSRAPPORT 2010

3 Indhold Forskningsrådet Forord 5 Region Sjællands Befolkningsundersøgelse i Næstved 6 Studie af nye diagnosemuligheder for diabetes og diabetiske følgesygdomme 8 Sygeplejeforskning lokalt og internationalt 10 Genændringer i tyktarmskræft når den begynder at sprede sig 12 Kunstige hofter lavet udelukkende af metal til yngre slidgigtpatienter 14 Oversigt over forskning i Sygehus Syd Antal indskrevne ph.d.-studerende 59 Ph.d.-forberedelsesstipendiater i Sygehus Syd 60 Ph.d.-studerende i Sygehus Syd 62 Oversigt over postere 73 ÅRSRAPPORT

4 Forskningsrådet 2010 Steen Boesby (Formand)* Ledende overlæge, dr.med. Vagn Bach (Næstformand) Lægefaglig vicedirektør Aase Bjerring Vicedirektør Karsten Bech Klinisk Prodekan Mahin Mohammadi Læge, ph.d.-studerende Arne Bremmelgaard* Overlæge, dr.med. Jørgen H. Engberg Overlæge, dr.med. Jan Kvetny Overlæge, klinisk forskningslektor, dr.med. Lene Bohr* Overlæge Lisbeth Schrøder Ledende overfysioterapeut Lise Bathum* Ledende overlæge, ph.d. Lise Grupe Larsen Ledende overlæge Sanne Bjergskov Andersen* Forskningskonsulent, cand.cur. * = Disse personer er også medlem af Forretningsudvalget. 4 ÅRSRAPPORT 2010

5 Forord 2010 har været forandringernes år i Sygehus Syd. Opgaver og medarbejdere er blevet omrokeret, men én ting står dog uændret: vores fokus på at give patienterne den bedst tænkelige behandling og service. Hér spiller vores dedikerede medarbejdere og den kontinuerlige positive udvikling inden for forskning en afgørende rolle. Vi har oplevet en positiv udvikling på forskningsområdet, idet et stigende antal medarbejdere initierer forskningsprojekter. Derudover er der siden sidste år blevet ansat yderligere seks ph.d.-studerende, og vi tager således hul på det nye år med 18 ph.d.-studerende indskrevet ved Københavns Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet. Dertil kommer vores to ph.d.-forberedelsesstipendiater, som forventes at blive indskrevet i løbet af Forskningens dag 10. september 2010 er et tydeligt bevis på, at forskning i Sygehus Syd nyder fremme. Vi havde 100 tilmeldte deltagere, og 31 postere var tilmeldt posterudstillingen. Størstedelen af posterne var af høj kvalitet og på internationalt niveau. Sygehusets store satsningsområde, Befolkningsundersøgelsen i Næstved, har nu været i gang i et år og har rundet de første borgere. Befolkningsundersøgelsen, som indbefatter en helbredsundersøgelse, er blevet taget godt imod af Næstved kommunes borgere, og det giver os en forhåbning om, at undersøgelsen vil kunne styrke grundlaget for fremtidig sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, og dermed bedre behandlingsmuligheder. Ønsket om at styrke forskningsmiljøet i Sygehus Syd og samtidigt også gøre forskning tilgængeligt for sygehusets medarbejdere har resulteret i ansættelsen af fire koordinerende kliniske forskningslektorer i samarbejde med Syddansk Universitet. Lektorerne skal sideløbende med egen forskning fungere som vejledere for ph.d.- studerende og andre forskere i Sygehus Syd. Denne årsrapport vidner tydeligvis om, at vi er et sygehus i kontinuerlig udvikling inden for forskning, og vi håber, at årsrapporten 2010 vil give inspiration til flere fremtidige forskningsprojekter. Sygehus Syd, marts 2011 Svend Skov Jensen Sygehusdirektør Steen Boesby Ledende overlæge, dr. med. Formand for Forskningsrådet ÅRSRAPPORT

6 Region Sjællands Befolkningsundersøgelse i Næstved Borger nr mandag den 25. oktober Fra venstre: Helle Berner-Nielsen (klinisk koordinator), Kurt Nielsen (borger 5.000), Majken Rasmussen (studentermedhjælper) og Lisbeth Mortensen (ledende overbioanalytiker). Næstved Sygehus har igangsat en undersøgelse af sundheden for den voksne befolkning over 20 år i Næstved Kommune. Der er særligt fokus på opsporing af ikke-erkendte hjertekarsygdomme og metaboliske sygdomme (specielt diabetes) samt risikofaktorer herfor. Formålet med Befolkningsundersøgelsen er at opspore ikke-erkendte sygdomme samt at få kortlagt risikofaktorer for disse sygdomme, hvilket er i befolkningens interesse. Næstved Kommune, som er medfinansierende, kan samtidigt anvende data fra undersøgelsen til planlægning, dimensionering og evaluering af forebyggende og sundhedsfremmende tiltag. Derudover har Næstved Sygehus forskningsinteresse i undersøgelsen og har oprettet en biobank med data fra undersøgelsen til fremtidig lægevidenskabelig forskning. Deltagere Region Sjællands Befolkningsundersøgelse startede 11. januar Indkaldelse sker efter, hvilken dag i måneden man er født, således at (jan.-dec.) indkaldes i 2010, i 2011 og i Borger deltog i undersøgelsen 25.oktober Begivenheden blev også dækket af medierne. Deltagerprocenten er 42%. 6 ÅRSRAPPORT 2010

7 Ledelse og administration Projektet er et samarbejde mellem Næstved Sygehus og Næstved Kommune. Projektet er forankret i Klinisk Biokemisk afdeling. Styregruppen består per 1. januar 2011 af: Svend Skov Jensen, Steen Boesby, Lise Bathum, Arne Bremmelgaard, Jan Kvetny, Dorthe Berg Rasmussen, Birgitte Moldow og Christina Ellervik. Personale Alt sundhedsfagligt personale gennemgår en grundig oplæring teoretisk og praktisk svarende til gældende regionale instrukser (D4) og kliniske guidelines fra nationale og internationale kliniske selskaber, inden de bliver selvstændige undersøgere. Alt sundhedsfagligt personale gennemgår løbende kvalitetstjek. Klinisk koordinator, sygeplejerske Helle Berner-Nielsen, har det daglige ansvar for dette. Helbredsundersøgelsen Helbredsundersøgelsen omfatter blodtryk, kropssammensætning (hofte-taljemål, vægt, højde, fedtprocent, muskelmasse, knoglemasse, hvilestofskifte), lungefunktionsundersøgelse, blodprøver (bl.a. blodsukker og lipider) og EKG. 1/3 af borgerne får også tilbudt en øjenundersøgelse (skelen, farveblindhed, synsstyrke og nethindefoto). Forud for helbredsundersøgelsen har borgerne udfyldt et spørgeskema. Der er desuden planer om at indføre distal blodtryksmåling på 1/3 af borgerne. Deltagerne modtager ca. 14 dage efter undersøgelsen et svarbrev med resultater fra undersøgelsen samt information om, hvorvidt de bør kontakte egen læge for videre udredning. Yderligere information befus@regionsjaelland.dk Telefon: Hjemmeside: Tabel Resultater Antal deltagere (per ) 5000 Mænd/kvinder 43%/57% % med HbA1C>6,5 3% % med Cholesterol>6 28% % med bugfedt>13% 19% % kvinder med talje>88 cm 46% % mænd med talje>102 cm 35% % med BMI>30 15% % svært overvægtige (BMI og talje) 19% Deltagerprocent 42% Afdelingslæge, klinisk forskningslektor, ph.d. Christina Ellervik, Klinisk Biokemisk afdeling, Næstved Sygehus Resultater Undersøgelsen viser foreløbigt (se tabel), at der i Næstved Kommune er flere overvægtige og svært overvægtige borgere end i København. Hos en betydelig gruppe ellers tidligere raske borgere har vi opsporet ikke-erkendte sygdomme såsom diabetes, hypo-/ hyperthyroidisme, hypercholesterolæmi, EKG-arytmi (WPW, atrieflimmer mv.) og nedsat lungefunktion. Forskning Der er startet flere ph.d.-forløb, som tager udgangspunkt i Befolkningsundersøgelsen. Bl.a. læge Tracy Høeg, Øjenafdelingen i Næstved: Danish Rural Eye Study. Læge Iben Miller, Dermatologisk afdeling, Roskilde Sygehus: Comorbidities in Inflammatory Dermatological Diseases. Læge Anne-Dorthe Feldthusen, Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Næstved Sygehus: En undersøgelse af om let påvirket stofskifte er en væsentlig årsag til abort, kompliceret svangerskab og påvirket neonatalperiode. Flere andre ph.d.-forløb er i forberedelsesfasen. Derudover er der startet en række mindre projekter, og Befolkningsundersøgelsen indgår også som en del af andre ph.d.-projekter. ÅRSRAPPORT

8 Studie af nye diagnosemuligheder for diabetes og diabetiske følgesygdomme Måling af mitokondriefunktionen ved flowcytometri. Diabetes er en af de hyppigste dødsårsager i vesten. Derfor er intens forskning indenfor dette felt vigtigt for at reducere antallet af dødsfald med association til diabetes. I et ph.d.-studie i mitokondrieforskningsgruppen ved Næstved Sygehus i samarbejde med RUC undersøges årsagen til diabetes og diabetiske følgesygdomme. Diabetes inddeles i type 1 og type 2 diabetes, hvor type 1 menes at skyldes en autoimmunreaktion mod de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen, og type 2 diabetes formentligt en genetisk betinget sygdom, som fremprovokeres af fedme og inaktivitet. Type 2 diabetes er meget udbredt, og det skønnes, at der findes til personer med type 2 diabetes i Danmark, hvoraf halvdelen ikke er diagnosticeret. Type 2 diabetes er mest udbredt blandt midaldrende og ældre, men ses nu stadig oftere hos yngre mennesker. Type 2 diabetes opfattes ofte som en livsstilssygdom, men ikke alle tilfælde kan henføres til livsstil. Det menes, at ca. 20 % af type 2 diabetikere er normalvægtige, og at sygdommen skyldes 8 ÅRSRAPPORT 2009

9 utilstrækkelig insulinproduktion i forhold til kroppens behov. Type 1 diabetes er ikke ligeså udbredt som type 2 diabetes; ca danskere har sygdommen. Type 1 diabetes er en kronisk sygdom, som også kaldes den insulinkrævende diabetes, og diagnosen stilles ofte hos unge. Type 1 diabetikere må tage insulin for at kunne optage glukose i cellerne, da egen produktion af insulin ikke er tilstrækkelig. Diabetes giver en stærkt øget risiko for komplikationer som hjertekarsygdomme samt komplikationer i nervesystemet, nyrer og øjne. Dette gør, at diabetikere har en overdødelighed i forhold til ikke-diabetikere. Diabetes behandles med henblik på at reducere forekomsten af de dødelige følgesygdomme, altså en symptomatisk behandling, og hvis diagnosen af diabetes og diabetiske følgesygdomme kunne stilles meget tidligere end nu, ville en egentlig kausal behandling måske kunne komme på tale. Fejlfunktion af cellens energifabrikker til diagnose af diabetes og diabetiske følgesygdomme I alle kroppens celler findes små energifabrikker kaldet mitokondrier. Hér dannes den energi, der skal bruges i kroppen. Mitokondrier har deres egne arveanlæg, som koder for proteiner til opretholdelse af energiproduktionen. Dette sker i samspil med proteiner, som kodes af cellens eget arveanlæg. I skjoldbruskkirtlen dannes hormoner, som regulerer kroppens stofskifte. Hormonerne medvirker til regulering af mitokondriernes biogenese samt styrer deres funktion. Flere studier har vist, at der er en sammenhæng mellem mitokondriefunktion og diabetes. Mitokondrieforskningsgruppen ved Næstved Sygehus har udviklet en metode til måling af mitokondriernes evne til at blive stimuleret med hormoner fra skjoldbruskkirtlen. Metoden anvendes til vurdering af mitokondriefunktionen. I det andet delstudie undersøges hos 40 patienter fra diabetesambulatoriet, om der findes en sammenhæng mellem mitokondriefunktionen og udviklingen af diabetiske følgesygdomme. Deltagerne i begge studier får målt mitokondriefunktion ved basal iltoptagelse, og de vil få taget en blodprøve, som kan bruges til at måle mitokondriefunktionen ved flowcytometri og udtrykket af udvalgte gener ved qpcr. De vil endvidere få målt fedtprocent og karstivhed. Basal iltoptagelse er et mål for mitokondriefunktionen og måles med en Oxycon Pro. Deltagerne skal ligge i hvile med en hætte over hovedet, hvorved iltoptagelsen måles. Flowcytometri er en metode, der bruges til at undersøge små partikler og benyttes i dette projekt til at måle mitokondriefunktionen direkte i en blodprøve. Blodcellerne farves med et farvestof, som binder sig til mitokondrierne, og når celleopløsningen passerer en laserlysstråle i flowcytometret, kan signalet fortælle noget om mitokondriets tilstand. Mitokondriefunktionen måles også efter inkubering med skjoldbruskkirtelhormoner. Udtrykket af gener måles ved qpcr. Det undersøges, om der er ændret udtryk af de gener, som er afgørende for mitokondriefunktionen. Patientundersøgelserne påbegyndes medio februar, og analyserne forventes færdiggjort i løbet af efteråret 2011 for det studie, der inkluderer patienter fra diabetesambulatoriet. Det andet delstudie, hvor personer fra befolkningsundersøgelsen bliver inkluderet, påbegyndes umiddelbart herefter. Cand.scient, ph.d.-studerende Stine Anthonsen, Mitokondrieforskningsgruppen, Næstved Sygehus I mit ph.d.-projekt undersøges det, om det er de arvelige faktorer, som styrer mitokondriefunktionen, der har betydning for udviklingen af diabetes og diabetiske følgesygdomme. Hypotesen er, at måling af mitokondriefunktionen samt udtrykket af gener, der er medvirkende til at regulere mitokondriefunktionen, kan forudsige, om personer vil udvikle diabetes, og om diabetespatienter vil udvikle diabetiske følgesygdomme. Dette undersøges i to delstudier. Det første delstudie sammenligner en gruppe personer uden arvelig disposition til diabetes med en gruppe af personer med arvelig disposition til diabetes. Findes en sammenhæng med funktionen af mitokondrier, kan det give helt nye muligheder for at stille diagnosen af diabetes tidligere i udviklingen af sygdommen. I dette delstudie inkluderes 200 personer fra befolkningsundersøgelsen i Næstved, Region Sjælland. ÅRSRAPPORT

10 Sygeplejeforskning lokalt og internationalt Sygeplejersken har en meget væsentlig rolle i vejledningen af patienten. Nye spændende sygeplejefaglige forskningsprojekter. De ortopædkirurgiske afdelinger ved Slagelse, Ringsted og Næstved Sygehus har sammen med Geriatrisk afdeling på Slagelse Sygehus taget skeen i den anden hånd og sat gang i forskningen i et tæt samarbejde med University College Sjælland og Skånes Universitetssjukhus i Lund. Hvorfor forske? Forskning er en proces, som sættes i gang af en irritation en utilfredshed med tingenes tilstand eller nuværende viden (Wandelt 1970). Vejen til bedre sygepleje hedder sygeplejeforskning (Persson 1986). Det har ikke skortet på kloge ord gennem tiden, når talen falder på forskning i sygepleje, og der er bestemt sket meget indenfor det sygeplejefaglige forskningsfelt. Men der er nu noget om snakken og det har irriteret os lidt, at der ikke var gang i forskningen på den Ortopædkirurgiske afdeling, som indtil udgangen af 2010 havde aktiviteter på både Slagelse og Ringsted Sygehus. Projekt Rehabilitering til patienter efter hoftealloplastik Projektet er baseret på patienternes selvvurderede helbredsstatus og er et klinisk kontrolleret forsøg, hvis formål er: at beskrive og dokumentere, hvordan de faglige og økonomiske ressourcer anvendes optimalt til patienter med ny hofte, så effekten af indsats og udbytte kan måles. 10 ÅRSRAPPORT 2010

11 at understøtte patienternes ressourcer til at genvinde deres fysiske, psykiske og sociale færdigheder, som operationen berettiger til postoperativt. Projektet afvikles i tæt samarbejde med UCSJ over en 3-årig periode fra og har modtaget støtte fra Sygehus Syds forskningsråd. Sygeplejefaglig vejledning gør en forskel! I projektet bliver alle patienter interviewet vedrørende forventninger, velbefindende, smerter, hævede ben, søvnbesvær, kvalme, appetitproblemer, vandladningsbesvær, afføringsproblemer, væskebalance, træning, hjælpemidler og netværk. Interviewene finder sted inden operation og 3, 6, 9 og 12 måneder efter operation. Patienter, der indgår i projektet, modtager sygeplejefaglig vejledning efter operationen, henholdsvis 1, 2 og 7 uger efter operation, enten ved ambulant kontrolbesøg eller telefonisk i eget hjem. Patienter i kontrolgruppen modtager ikke sygeplejefaglig vejledning. Projektet efterprøver lignende forskningsprojekter, hvor det blev dokumenteret, at patienter, der modtog vejledning, opnåede den samme helbredsstatus efter tre måneder, som øvrige patienter først opnåede 9 måneder efter operationen. PROHIP international forskning og kompetenceudvikling PROHIP projektet bygger bl.a. videre på tidligere gennemførte projekter om betydningen af vejledning og opfølgning efter operativt indgreb i hoften, herunder også projekt Rehabilitering til patienter efter hoftealloplastik. Men PROHIP rammer et bredere patientmix, idet projektet også omfatter patienter, der opereres efter hoftebrud. Projektet afvikles i perioden 1. april 2010 til 1. april 2013 i tæt samarbejde med Skånes Universitetssjukhus i Lund og med University College Sjælland som Lead Partner. Projektet har et samlet budget på og er understøttet med af den Europæiske Union via Interreg. IV A midler, og er dermed et af de største sygeplejefaglige projekter i norden. Fokus på udvalgte områder I projektet sættes der fokus på eksisterende patientforløb og referenceprogrammer, som er kendte i Danmark og Sverige. Der vil blive fokuseret på udvalgte områder i forløbet: ernæring, urinretention, tryksår, konfusion og rehabilitering. De anbefalinger og referencer, der ligger bag disse fokusområder, valideres, og der foretages yderligere litteratursøgning for at vurdere evidensstyrken. 25 danske og svenske sygeplejersker er allerede i fuld gang med dette arbejde i forbindelse med de indledende kompetenceudviklingskurser. Gennem ny viden om opfølgning på hofteoperationer skal projektet således først og fremmest sikre, at patienterne ofte ældre mennesker - der får opereret en ny hofte ind, får størst muligt udbytte af denne operation. Det vil sige, at de genvinder de færdigheder, som de midlertidigt havde mistet, og genvinder dem så hurtigt som muligt. E-health koncept Et andet væsentligt formål med projektet er at udvikle et E-health koncept for rehabilitering, der kan samle alle de nyeste data i en enhed. Gennem E-health konceptet tilbydes den nyeste viden indenfor området for såvel patienter som pårørende. Herudover etableres en vidensdatabase med evidensbaserede sundhedsfaglige oplysninger til brug for sundhedsfagligt personale, ligesom der satses på at udvikle et E-forum for erfaringsudveksling. Projektet har et tæt samarbejde med Center for Kliniske Retningslinjer og forventes at kunne bidrage med udvikling af evidensbaserede sygeplejefaglige kliniske retningslinjer. Ny læring i grunduddannelserne Endeligt indebærer projektet gode muligheder for ny læring for både undervisere, studerende og ansatte på de medvirkende sygehuse. Sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistenteleverne, som er i praktik i afdelingen i projektperioden, får mulighed for at deltage struktureret i bl.a. dataindsamling, undervisning m.v. Studerende i sygeplejerskeuddannelsen har samtidig mulighed for at gennemføre deres bachelorprojekt eller andre obligatoriske opgaver med afsæt i projektets empiri. Nye rammer Projektet var primært forankret i Ortopædkirurgisk afdeling ved Slagelse Sygehus. Den gennemførte rokade i ortopædkirurgien i Sygehus Syd betyder dog, at projektet lander i nye rammer med virkning fra 1. januar Det vil således være Ortopædkirurgisk afdeling på Næstved Sygehus, der indgår i projektet med patienter, som gennemgår en planlagt hofteoperation. Mens det vil være det ortogeriatriske afsnit ved Geriatrisk afdeling på Slagelse Sygehus, der indgår i projektet vedrørende patienter med hoftenære frakturer, som fremover vil være indlagt i dette afsnit. Yderligere information fås på Ledende oversygeplejerske Niels Pedersen, Ortopæd kirurgisk afdeling, Slagelse Sygehus ÅRSRAPPORT

12 Genændringer i tyktarmskræft når den begynder at sprede sig Biolog og ph.d.-studerende, Anders Krüger, der arbejder med tyktarmskræftceller. Klinisk Patologi på Næstved Sygehus modtager årligt mange polypper/adenomer fra tyktarmen. Adenomer er kendt som en risikofaktor for udvikling af tyktarmskræft. Vævsprøverne bliver undersøgt mikroskopisk i forbindelse med diagnosticeringen, og de danner også grundlaget for forskning indenfor området. I Danmark diagnosticeres årligt patienter med tyktarmskræft, og tyktarmskræft er den næst hyppigste årsag til kræftrelateret dødsfald i Danmark. Patienter uden spredning til nærtliggende væv tilbydes ikke kemoterapi rutinemæssigt på trods af, at % får tilbagefald af sygdommen. Patienter, hvor tumoren har spredt sig, undergår enten radikal kirurgi efterfulgt af kemoterapi eller, hvis kræften har spredt sig til andre organer, vil blive tilbudt lindrende behandling. Overlevelsesraten for denne sidste gruppe er under 3 % over en 5 års periode. Tyktarmskræft starter ved, at nogle tarmceller et vilkårligt sted i tarmen begynder at vokse og ændre udseende. Efterfølgende vil cellevæksten øges samtidig med, at cellerne ændrer udseende. Med tiden vil cellerne begynde at invadere tyktarmens væg, og kræften er nu i gang med at sprede sig. Det afgørende punkt for patientens prognose er, om kræften begynder at 12 ÅRSRAPPORT 2010

13 sprede sig. Derfor er det yderst relevant at kende baggrunden for spredningen og hvilke gener, der er involveret i processen, da en celles evne til at sprede sig er styret af bestemte gener. Cand.scient., ph.d.-studerende Anders Krüger, Klinisk Patologisk afdeling, Næstved Sygehus Molekylærbiologi i patologien De senere år er de klassiske metoder inden for patologien, såsom immunhistokemi, blevet suppleret med molekylærbiologiske teknikker. Det ser ud som om, at molekylærbiologien i fremtiden får større og større betydning for de svar, som patologerne giver patienterne. Dette vil muliggøre diagnosticering på et tidligere tidspunkt og samtidig give en større sikkerhed for den stillede diagnose, og det vil i sidste ende gavne patienten. Derfor er det også oplagt at udføre molekylærbiologisk forskning indenfor patologien. Dette ph.d.-studium omhandler tyktarmskræft og hvilke gener, der regulerer spredningen af kræften. Spredningen af maligne celler fra en kræftknude er karakteriseret ved, at nogle gener aktiveres og andre inaktiveres. For nylig har man fundet ud af, at der er en sammenhæng mellem spredning af tyktarmskræft og et bestemt gen kaldet Cdx-2. Under normale forhold udtrykkes Cdx-2 genet i tarmceller og er en nøglefaktor for udviklingen af og opretholdelsen af tarmens opbygning og funktion. Det foregår ved, at Cdx-2 kontrollerer, hvornår andre gener bliver tændt og slukket, og derved bestemmer, om tarmceller skal dele sig, eller om de skal differentiere sig. Tidligere studier har vist, at Cdx-2 er nedreguleret i celler, der er ved at invadere det omkringliggende raske væv. Senere i metastasen, når kræften har spredt sig, er Cdx-2 tilbage på samme niveau som i den solide kræftknude. Baggrunden for denne mekanisme er endnu ikke kendt. Ved forståelse af sammenhængen mellem spredning af tyktarmskræft og reguleringen af Cdx-2 i tyktarmskræftcellerne vil man potentielt kunne forhindre, at kræften spreder sig, og dermed markant forbedre prognosen for patienter med tyktarmskræft. Arbejdet på patologiafdelingen De metoder, der bliver anvendt i dette studium, er netop en kombination af veletablerede metoder inden for patologien og nye teknikker inden for molekylærbiologien. Det giver en endnu bedre mulighed for at undersøge, hvornår kræftcellerne i tyktarmskræft begynder at sprede sig. I samarbejde mellem Klinisk Patologisk afdeling på Næstved Sygehus og patologiafdelingen på Hvidovre Hospital vil paraffinindstøbt væv fra patienter med tyktarmskræft blive undersøgt for gener, der er involveret i spredningen af tyktarmskræftceller og samtidig er styret af Cdx-2. Studiet bliver superviseret af lektor Jesper Troelsen fra Københavns Universitet (hovedvejleder) og ph.d. Michael H. Kristensen fra Klinisk Patologisk afdeling på Næstved Sygehus. ÅRSRAPPORT

14 Kunstige hofter lavet udelukkende af metal til yngre slidgigtpatienter Læge og ph.d.-studerende, Martin Schou, undersøger kunstig hofte med ultralyd. Ortopædkirurgisk afdeling har startet en stor undersøgelse af mulige problemer ved kunstige hofter lavet udelukkende af metal. I Danmark isættes årligt mere end kunstige hofter. De fleste får en kunstig hofte på grund af slidgigt, og det er generelt en meget vellykket behandling. Patienterne bliver smertefrie og får øget funktion af leddet, hvilket giver et betydeligt løft i livskvalitet. For at en kunstig hofte skal blive en succes, skal den kunne bruges, uden at man tænker over, at man har en reservedel, der skal kunne holde i mange år. Antallet af patienter under 65 år, der får en kunstig hofte, er stærkt stigende og sammen med den øgede levealder og høje fysiske aktivitet til sent i livet stilles store krav til holdbarheden af deres kunstige hofte. Selvom den traditionelle kunstige hofte er en god behandling, er der stigende behov for sliddele, der kan modstå den øgede belastning og forhindre senere mere komplicerede operationer. 14 ÅRSRAPPORT 2010

15 Alternative slidmaterialer i kunstige hofter Traditionelle kunstige hofter er opbygget med et relativt lille metalhoved, der arbejder i en skål af hård plast. Gennem de seneste 10 år har der været arbejdet intensivt på udviklingen af alternative slidmaterialer. Forbedringer i plastikmaterialerne eller brug af keramik som slidmateriale er taget i brug, men disse løsninger har ikke umiddelbart givet styrke nok eller været for dyre at bruge som standard. Forædlingen af en gammel protesetype hvor man bruger et stort ledhoved af metal, der arbejder i en skål af poleret metal, har rigtig god slidstyrke og stabilitet samt god økonomi. I Danmark og på verdensplan bliver denne Metal mod Metal (MoM) kunstige hofte anvendt i stigende grad og udgjorde i 2009 næsten 10% af alle nye kunstige hofter. Bekymringer Samtidig med den øgede anvendelse af MoM kunstige hofter kommer der stadig flere underretninger om patienter, der udvikler pseudotomor eller cyster i relation til sådanne kunstige hofter. Risikoen for udviklingen af cyster er ikke kendt med sikkerhed. Store forskningscentre i England beskriver en 1% risiko for udvikling af cyster, der giver symptomer, mens det vurderes, at der kan være op til 10%, der ikke umiddelbart har udviklet symptomer af deres cyster, endnu. Cystedannelse er fundet at være en alvorlig komplikation til MoM kunstig hofte. På trods af at cysten ikke er ondartet, er den lokalt nedbrydende af både muskler, sener og knogler i området. Efter udbedrende kirurgi, der ofte er en traditionel hofte, ender patienten op med en funktionsstatus som før primær operation eller værre. Bekymringerne stammer fra opgørelser og undersøgelser lavet primært på patienter med symptomer eller ud fra tilfældige fund. Der er endnu ikke beskrevet en grundig tværsnitsundersøgelse, hvor en hel gruppe af patienter bliver undersøgt. En tværsnitsundersøgelse vil give det bedste billede af det mulige problem. Tværsnitsundersøgelse Patienter med MoM kunstig hofte undersøges og sammenlignes med en gruppe af patienter i samme aldersgruppe og køn, der har fået traditionel kunstig hofte. Sammenligningen tager udgangspunkt i udviklingen af pseudotumor, men der foretages en grundig klinisk undersøgelse af alle patienter for at sammenholde data for forskellige parametre. For at finde pseudotumor foretages MR-scanning på en speciel MR-scanner der kun findes få steder i Danmark. Undersøgelsen er meget bekostelig og relativt svært tilgængelig. MR-scanningen bruges i undersøgelsen som en guldstandard. Undersøgelsen søger at vise, at en billig, effektiv og hurtig metode, ultralyd, udført af en let øvet læge (over 150 ultralyd scanninger bag sig), kan diagnosticere pseudotumorer omkring hoften. Samtidig undersøges for koncentrationer of metalioner i blodet, der giver et billede af slitagen på metaldelene i den kunstige hofte og undersøger, om der er sammenhæng mellem metalionerne i blodet og patientens aktivitetsniveau eller hofteskålens placering. Som tovholder på undersøgelsen står læge, ph.d.-studerende Martin Schou. Han foretager ultralyd scanninger på samtlige patienter i projektet, foretager klinisk undersøgelse samt blodprøver til analyse for metalioner. Han gennemfører den indledende samtale med alle patienter, sammenholder data og underretter alle patienter personligt om positive og negative fund ved undersøgelsen. Derudover udarbejder han en individuel plan for samtlige patienter og ved behov henviser til yderligere undersøgelse eller behandling. Dermed kommer patienterne videre i systemet med en grundig undersøgelse af deres kunstige hofte og en plan. Undersøgelsen er en direkte opfølgning på de problemstillinger, der er fundet i arbejdet med et tidligere ph.d.-projekt, der har forløbet på Ortopædkirurgisk afdeling. Det tidligere projekt beskæftigede sig med netop sammenligningen af disse to typer kunstige hofter på et tidspunkt, hvor mistanken om cyster ikke eksisterede, men der blev lagt vægt på de store fordele, der trods alt er ved MoM kunstige hofter. Undersøgelse er blevet muligt takket være det gode forskningsmiljø, der er etableret ved det tidligere projekt, og en stor indsats fra alle personalegrupper på Ortopædkirurgisk afdeling med at finde egnede patienter til oplæring i ultralyd og stor tålmodighed fra alle trods travlhed i afdelingen. Ledende overlæge Jens-Erik Varmarken, der har søsat undersøgelsen og lagt et stort arbejde som vejleder og mentor til hofteproblemstillinger, har fundet egnede patienter både direkte til projektet og ligeledes til oplæring i ultralyd. Undersøgelsen viser, at der kan laves god solid forskning på provinshospitaler, hvis der blot er kræfter til at skabe et miljø til forskning. Vi har fået stor opbakning og støtte fra Forskningsenheden i Sygehus Syd. Undersøgelsen udbygger og forstærker det allerede etablerede tværregionale samarbejde med Syddansk Universitet samt hovedvejleder professor Søren Overgaard fra Odense Universitetshospital, der har bidraget med ideer og skabelon til projektet og guidet os fra idé til virkelighed. Læge, ph.d.-studerende Martin Schou, Ortopædkirurgisk afdeling, Næstved Sygehus ÅRSRAPPORT

16 16 ÅRSRAPPORT 2010

17 Oversigt over forskning i Sygehus Syd 2010 Anæstesiologisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus 18 Anæstesiologisk afdeling, Næstved Sygehus 19 Anæstesiologisk afdeling, Slagelse/Ringsted Sygehuse 20 Arbejdsmedicinsk klinik, Slagelse Sygehus 22 Arbejds- og miljømedicinsk klinik, Nykøbing Falster Sygehus 24 Gynækologisk/obstetrisk afdeling, Næstved/Nykøbing Falster Sygehuse 25 Kirurgisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus 27 Klinisk Biokemisk afdeling, Næstved Sygehus 28 Klinisk Fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling, Næstved Sygehus 30 Klinisk Immunologisk afdeling, Regional enhed 31 Klinisk Mikrobiologisk afdeling, Regional enhed 32 Klinisk Patologisk afdeling, Næstved/Slagelse Sygehuse 36 Mammakirurgisk afdeling, Ringsted Sygehus 40 Medicinsk afdeling, Næstved Sygehus 41 Medicinsk afdeling, Slagelse Sygehus 42 Neurologisk afdeling, Næstved Sygehus 43 Onkologisk/hæmatologisk afdeling, Sygehus Syd 44 Ortopædkirurgisk afdeling, Nykøbing Falster/Næstved Sygehuse 47 Ortopædkirurgisk afdeling, Slagelse Sygehus 48 Pædiatrisk afdeling, Næstved/Nykøbing Falster Sygehuse 50 Radiologisk afdeling, Næstved Sygehus 53 Reumatologi/rehabilitering, Næstved/Slagelse/Nykøbing Falster Sygehuse 54 Tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling, Næstved Sygehus 55 Øjenafdelingen, Næstved Sygehus 56 Øre-næse-hals afdelingen, Slagelse/Nykøbing Falster Sygehuse 57 ÅRSRAPPORT

18 Anæstesiologisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus Afdelingens indsatsområder: Deltagelse i en multicenterundersøgelse 3rd International Study of Mechanical Ventilation som blev afsluttet i juni og er endnu ikke offentliggjort. Desuden forberedelse af en klinisk undersøgelse som skal sammenligne en ny metode til vurdering af cardiac out-put med en ældre velkendt metode hos kritisk syge patienter. Forskningsansvarlige og medarbejdere med universitetstilknytning: Henrik Guldager, overlæge, forskningsansvarlig. Kathrin Columbjerre, overlæge, klinisk lektor. Publikationer: Schäfer CN, Guldager H, Jørgensen HL. Multi-Organ Dysfunction in Bodybuilding Possibly Caused by Prolonged Hypercalcemia due to Multi-Substance Abuse: Case Report and Review of Literature. Int J Sports Med Nov 11. [Epub ahead of print]. 18 ÅRSRAPPORT 2010

19 Anæstesiologisk afdeling, Næstved Sygehus Afdelingens indsatsområder: Intensiv multicenterstudie, kvalitetssikringsprojekter i henhold til patientsikkert sygehus. Anæstesi, intensiv terapi, præhospital indsats, palliativ enhed. Forskningsansvarlige og medarbejdere med universitetstilknytning: Ingelise Brynjolf, forskningsansvarlige overlæge. Igangværende projekter: Deltagelse i Scandinavian Starch for Severe Sepsis/Septic Shock (6S) Trial multicenterstudie af to typer væskebehandling til patienter med svær sepsis. Multicenterstudiet 6S- Scandinavian Starch in Severe Sepsis and Septic Shock. Kontaktperson: Kristian Rørbæk Madsen. Ekstern finansiering: Rigshospitalet udbetaler kr. pr. inkluderet patient. Kongresdeltagelse: Nata Symposium, Barcelona Advanced pain Medicine under Scandinavia Society of Anaesthesiology and Intensive Care Medicine. Desuden deltagelse i diverse certificerede kompetenceudviklingskurser samt kvalitets- og patientsikkerhedskonferencer. ÅRSRAPPORT

20 Anæstesiologisk afdeling, Slagelse/Ringsted Sygehuse Afdelingens indsatsområder: Sygehusenes anæstesifunktion, intensiv afdeling, operations- og sterilafdeling, samt centralt og ambulantkirurgisk opvågningsafsnit. Anæstesi ydes til akut, elektiv og ambulant kirurgi indenfor specialerne ortopædkirurgi, kirurgisk gastroenterologi, central karkirurgi, gynækologi, obstetrik, øre-næse-hals, tand-, mund- og kæbekirurgi, mammakirurgi samt til mindre indgreb og undersøgelser såsom endoskopier, ECT-behandling og DC-konvertering. Der ydes intensiv terapi og observation til kirurgiske og medicinske patienter, samt akutte tilsyn på andre afdelinger og i modtagelsen. Afdelingens speciallæger bemander områdets lægeambulance og deltager i Storebæltsberedskabet. Forskningsansvarlige og medarbejdere med universitetstilknytning: Hanne Margrethe Hansen, overlæge. Thomas Thougaard, uddannelsesansvarlig overlæge. Anne Thorkilsen Skafte, klinisk udviklingssygeplejerske. Ole Mikael Schiødt, overlæge. Susanne Iversen, overlæge. Niels Foldager, forskningsansvarlig overlæge. Igangværende projekter: Kvalitetsregistrering: Præhospital brug af AutoPulse i Region Sjælland. Kontaktperson: Thomas Thougaard. Finansiering: Egen indsats. Tidlig mobilisering af den intensive patient - i forventning om bevaret livskvalitet og kortere indlæggelsestid. Kontaktperson: Anne Thorkilsen Skafte. Finansiering: Forskningsenheden, Sygehus Syd: kr. Post-operativ smertebehandling: Gabapentin-dosis-respons-studium af mammakirurgiske patienter. Kontaktperson: Hanne Margrethe Hansen. Finansiering: Forskningsenheden, Sygehus Syd: Frikøb i tre uger. Effects of hydroxyethyl starch 130/0.4 compared with balanced crystalloid solution on mortality and kidney failure in patients with severe sepsis. The 6S Trial - Scandinavian Starch for Severe Sepsis/Septic Shock Trial. Multicenterstudium. Kontaktperson: Susanne Andi Iversen. Publikationer: Carstensen M, Møller AM. Adding Ketamine to Morphine for Intravenous Patient-Controlled Analgesia for Acute Postoperative Pain: A Qualitative Review of Randomized Trials. Br J Anaesth Apr;104(4): Epub 2010 Mar 5. Postere: Hanne Margrethe Hansen: The use of Premedication on Danish Public Anaesthesiological Departments Spring SSAIs Nordic Education in Advanced Pain Medicines møde, Reykjavik, 31. maj 02. juni Forskningens dag, Slagelse Sygehus, 10. september Benzon Symposium 57 on Acute Pain - Pathophysiology and Risk Factors for Chronification, København, oktober Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin årsmøde, København, november ÅRSRAPPORT 2010

21 Kongresdeltagelse: Frants Wegmann: The European Society for Intravenous Anaesthesia. Symposium, Helsinki, 2010, 1 dag. Euroanaesthesia 2010, Congress, Helsinki, 2010, 4 dage. International Symposium on Critical Bleeding, København, 2010, 2 dage. Henriette Bott-Pedersen: DSIT Intensiv-symposium, Hindsgavl, januar European Society for Clinical Nutrition and Metabolism congress, Nice, september Dorthe Hellemann: DSIT Intensiv-symposium, Hindsgavl, januar Susanne Andi Iversen: SCCM Critical Care Congress, Miami Beach Florida, USA, januar ÅRSRAPPORT

22 Arbejdsmedicinsk klinik, Slagelse Sygehus Afdelingens indsatsområder: Indeklimarelaterede symptomer, meningitis, sepsis og endocarditis hos slagteriarbejdere, sygdomme i bevægeapparatet ved løb, sygdomme i bevægeapparatet ved malerarbejde. Forskningsansvarlige og medarbejdere med universitetstilknytning: Mogens Christiansen, afdelingslæge. Carsten Franck, overlæge. Rolf Petersen, overlæge, ph.d. Jacob Schelde, reservelæge. Inge Gregersen Sørensen, 1. reservelæge. Igangværende projekter: Center for Indeklima- og Stressforskning (CIS). Arbejdsmedicinsk Klinik indgår i et murstensløst center omkring forskning i indeklima og stress. I centret indgår desuden de arbejdsmedicinske klinikker på Bispebjerg og i Køge. Arbejdsmedicinsk Klinik ved Slagelse Sygehus har for tiden formandskabet for centret. Indeklimadatabase. Arbejdsmedicinsk Klinik har i 2008 i CIS-regi stået for opbygningen af en indeklimadatabase, hvori der indgår personer med oplysninger om indeklimarelaterede symptomer, påvirkninger fra indeklimaet og oplysninger om arbejdspladsen. Det drejer sig om personer, der arbejder i bygninger uden kendte indeklima problemer, og databasen kan derfor anvendes som reference i forbindelse med aktuelle undersøgelser af indeklimaklager. Databasen vil blive yderligere udbygget i Kontaktperson: Mogens Christiansen. Finansiering: Internt. Samarbejde med NFA. Arbejdsmedicinsk Klinik indgår i et samarbejde med Indeklimasektionen på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vedrørende øjenirritation hos kontoransatte. Kontaktperson: Carsten Franck. Finansiering: Internt. Sepsis hos slagteriarbejdere. I samarbejde med NFA foretages en undersøgelse af forekomsten af meningitis, sepsis og endocarditis hos slagteriarbejdere i Danmark. Undersøgelsen er en registerundersøgelse foretaget via Erhvervs- og Hospitalsbehandlingsregistret. Kontaktperson: Rolf Petersen. Finansiering: Internt. Samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik i Glostrup og Herning. En undersøgelse foretaget på Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse har vist, at kvindelige malere ca. dobbelt så hyppigt som mandlige får anmeldt en sygdom i bevægeapparatet til Arbejdstilsynet som arbejdsbetinget. I samarbejde med ovennævnte to arbejdsmedicinske klinikker og malerfagets arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer foretages en undersøgelse af belastningerne i faget og sygdomsforekomsten. Projektet er hjemmehørende på Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital med ph.d.-studerende ansat. Titel: SHARM (The Shoulder Arm Project). Kontaktperson: Rolf Petersen. Finansiering: Arbejdsmiljøforskningsfondet: 5,4 mio. kr. 22 ÅRSRAPPORT 2010

23 Løbesko og løbestils betydning for skader. Der er i tidligere undersøgelser påvist mange skader i forbindelse med løb, og flere studier har vist, at løbesko i deres nuværende design kan påvirke den naturlige biomekanik og proprioception. Der planlægges gennemført en undersøgelse af løbeskos og løbestils effekt på forekomsten af skader på bevægeapparatet hos rekrutter i Forsvaret, menige i Beredskabskorpset eller politielever. Titel: Running Trial. Kontaktperson: Jacob Schelde. Finansiering: Internt. Publikationer: Petersen R, Franck C, Munch E. Pleuritis exsudativa kan være en arbejdsbetinget sygdom. Ugeskr Læger 2010; 172: Petersen R, Thomsen JF, Svendsen SW, Mikkelsen S. Malerarbejde måske mest belastende for kvinder? Maleren, 2010 juni: 6-7. ÅRSRAPPORT

24 Arbejds- og miljømedicinsk klinik, Nykøbing Falster Sygehus Afdelingens indsatsområder: Stressforskning gennem deltagelse i projektet OSH (Organisationsændringer, Stress og Helbred). Gruppeundersøgelser, der har karakter af projekter, udføres efter behov med udgangspunkt i konkrete henvendelser om arbejdsmiljøproblemer. Gruppeundersøgelser resulterer typisk i en rapport, men ikke i en egentlig publikation. Forskningsansvarlige og medarbejdere med universitetstilknytning: Morten Blønd, forskningsansvarlig overlæge. Igangværende projekter: OSH (Organisationsændringer, Stress og Helbred) er et samarbejdsprojekt med Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus, Anvendt KommunalForskning og Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Formålet er at beskrive psykiske og fysiologiske forhold i forbindelse med strukturreformen af kommuner og amter. Projektet er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden. Publikationer: Netterstrøm B, Blønd M, Nielsen M, Rugulies R, Eskelinen L. Development of depressive symptoms and depression during organizational change a two-year follow-up study of civil servants. Scand J Work Environ Health 2010; 36: Postere: Martin Nielsen, Bo Netterstrøm, Leena Eskelinen, Morten Blønd: Perceived Stress and Blood Pressure. Predictors of depression and depressive symptoms during organizational change. A two year follow up study of civil servants. WOPS Amsterdam. Eller N, Blønd M, Nielsen ML, Netterstrøm B, and Kristiansen J: Psychosocial factors and total power. Den 7. danske Stressforskningskonference, Bispebjerg Hospital, 11. november Kongresdeltagelse: Morten Blønd: 4 th International Conference on Psychosocial Factors of Work (ICOH-WOP) Amsterdam, juni Martin Nielsen, Bo Netterstrøm, Leena Eskelinen, Morten Blønd: Predictors of long term sickness absence during organizational change. A 2-year follow-up study among employees in Danish municipalities and counties undergoing structural reform. Work Organization and Psychosocial Factors (WOPS) Amsterdam. N Eller, M Blønd, ML Nielsen, B Netterstrøm, ÅM Hansen: Work-related psychosocial factors and salivary cortisol in the morning. Work Organization and Psychosocial Factors (WOPS) Amsterdam. 24 ÅRSRAPPORT 2010

25 Gynækologisk/obstetrisk afdeling, Næstved/Nykøbing Falster Sygehuse Afdelingens indsatsområder: Afdelingen har sammen med afdelingen i Roskilde regionsfunktioner i obstetrik og er ved at etablere regionsfunktion for gravide med misbrugsproblemer i form af et familieambulatorium i relation til afdelingen i Næstved. Sammen med de andre regioner er vi i den forbindelse ved at etablere en landsdækkende database, der på sigt vil give store forskningsmæssige muligheder. Afdelingen har hovedfunktion indenfor almen gynækologi og urogynækologi. På afdelingen i Nykøbing har specialeansvarlig overlæge Jens Prien-Larsen en meget stor database fra de sidste 10 års uro-gynækologiske produktion, der har været en af landets største. Denne danner grundlag for, at der i samarbejde med Skejby planlægges en række publikationer. Forskningsansvarlige og medarbejdere med universitetstilknytning: Jørn Kvist Thomsen, forskningsansvarlig, ledende overlæge. Anne-Dorte Feldthusen, læge, ph.d.-studerende. Jacob Stokholm, læge, ph.d.-studerende. Igangværende projekter: Gravthyr sammenhæng mellem subklinisk hypothyreoidisme og tidlige spontane aborter og graviditetskomplikationer på baggrund af mitokondriel dysfunktion. Kontaktperson: Anne-Dorthe Feldthusen. Finansiering: Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Næstved Sygehus, Forskningsenheden, Sygehus Syd og Region Sjællands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond. Transmission af vaginal mikroflora fra mor til barn ved fødslen. Et delstudie i ABC-kohorten. Kontaktperson: Jakob Stokholm. Finansiering: Region Sjællands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond: kr. Forskningsenheden, Sygehus Syd: kr. Postere/abstracts: Jakob Stokholm: Antibiotic use changes the vaginal microflora in pregnant women. Forskningens Dag, Slagelse Sygehus, 10. September Kongresdeltagelse: Jakob Stokholm: ERS Annual Congress Barcelona, september Mundtlig præsentation: RUC ph.d. school: Basic and Clinical Microbiology, december Publikationer: Vestermark V. Ambulant behandling af menorhhagia. Ugeskrift for Læger 2010; 172: Fabricius MH, Wilms LK, Larsen J, Pedersen PL, Antonsen S, Kvetny J. Measure of expression of mitochondrial related genes in human mononuclear blood cells, adipose white tissue and smooth muscle cells. Clin Chim Acta May 2; 411(9-10): Eidhammer A, Petersen IR. Miltruptur efter sectio. Ugeskrift for Læger 2010 Dec 20. ÅRSRAPPORT

26 Hansen MF, Prien-Larsen JC. Nordic Urogynecological Assocaition (NUGA). Urin incontinence: is one hour enough for a diagnosis. Abstract Prien-Larsen JC. Nordic Urogynecological Assocaition (Nuga). Impact of age, BMI, Previous surgery and Parity on outcomes after TVT. Abstract Prien-Larsen JC. International Urogynecological Association International Continence Society (IUGA-ICS). Monofilament polypropylene tapes for treatment of stress incontinence - are they all alike? Abstract ÅRSRAPPORT 2010

27 Kirurgisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus Afdelingens indsatsområder: Akut kirurgi, herunder akut pancreatitis og hyperlipidæmi. Forskningsansvarlige og medarbejdere med universitetstilknytning: Ole Olsen, overlæge, dr.med., lektor ved IRS, SDU. Igangværende projekter: Akut pancreatitis og hyperlipidæmi. Kontaktperson.: Ole Olsen. Finansiering: Der er søgt såvel ekstern som intern finansiering, kr. Publikationer: Hornum M, Pedersen JF, Larsen S, Olsen O, Holst JJ, Knop FK. Increased postprandial response of glucagonlike peptide-2 in patients with chronic pancreatitis and pancreatic exocrine insufficiency. Pancreatology 2010;10: ÅRSRAPPORT

28 Klinisk Biokemisk afdeling, Næstved Sygehus Afdelingens indsatsområder: Klinisk epidemiologi herunder gennemførelse af Befolkningsundersøgelsen i Næstved. Forskning inden for trombose og hæmostase samt metaboliske sygdomme inden for jernstofskiftet, cholesterol og lactoseintolerans. Forskningsansvarlige og medarbejdere med universitetstilknytning: Arne Bremmelgaard, forskningsansvarlig, overlæge, dr. med. Lise Bathum, koordinerende forskningslektor ved Syddansk Universitet, overlæge, ph.d. Christina Ellervik, klinisk forskningslektor ved Københavns Universitet, afdelingslæge, ph.d. Palle Lyngsie Pedersen, ekstern lektor ved RUC, cand.scient., ph.d. Region Sjællands Befolkningsundersøgelse i Næstved. Kontaktperson: Christina Ellervik. Lactose intolerans projekt. Kontaktperson: Christina Ellervik. Hæmokromatose og jern-ophopnings projekt. Kontaktperson: Christina Ellervik. Igangværende projekter: Cholesterol og overlevelse. En populationsbaseret registerundersøgelse af sammenhængen mellem total cholesterol værdi og overlevelse afhængigt af alder og køn samt kolesterol sænkende behandling (statin-behandling). Kontaktperson: Lise Bathum. Livskvalitet ved uddannelse til selvstyret antikoagulationsbehandling. Kontaktperson: Arne Bremmelgaard. Von Willebrand faktor aktivitet hos patienter med lymfoproliferativ og myeloproliferativ sygdom. Kontaktperson: Arne Bremmelgaard. Von Willebrand faktor og fysisk aktivitet. Kontaktperson: Arne Bremmelgaard. Finansiering: Forskningsenheden, Sygehus Syd: kr. CellThyr. Kontaktperson: Palle Lyngsie Pedersen. Finansiering: Forskningsenheden, Sygehus Syd: kr. Total mortality by transferrin saturation levels: two general population studies and a meta-analysis. Kontaktperson: Christina Ellervik. Publikationer: Ellervik C, Tybjærg-Hansen A, Appleyard M, Ibsen H, Nordestgaard B. Hemochromatosis genotypes, iron overload, hypertension and left ventricular hypertrophy; J Int Med 2010; 268: ÅRSRAPPORT 2010

29 Nielsen TL, Hagen C, Wraae K, Bathum L, Larsen R, Brixen K, Andersen M. The impact of the CAG repeat polymorphism of the androgen receptor gene on muscle and adipose tissues in year-old Danish men: Odense Androgen Study. Eur J Endocrinol Apr;162(4): Epub 2010 Feb 4. Singh R, Kølvraa S, Bross P, Christensen K, Bathum L, Gregersen N, Tan Q, Rattan SI. Anti-inflammatory heat shock protein 70 genes are positively associated with human survival. Curr Pharm Des. 2010;16(7): Kristensen MH, Pedersen P, Mejer J. The Value of Dihydrouracil/Uracil Plasma Ratios in Predicting 5-Fluorouracil-related Toxicity in Colorectal Cancer Patients. J Int Med Res (2010) 38(4): Fabricius MH, Wilms LK, Larsen J, Pedersen PL, Anthonsen S. Kvetny J. Measure of Expression of Mitochondrial related genes in human mononuclear blood cells, adipose white tissue and smooth muscle cells. Clinica Chimica Acta (2010) 411(9-10): Kvetny, J, Wilms, L, Pedersen, P, Larsen, J. Subclinical hypothyroidism affects mitochondrial function. Horm Metab Res. (2010) 42(5): Kristensen, MH, Pedersen, PL, Melsen, GV, Ellehauge, J, Mejer J. Variants in the Dihydropyrimidine Dehydrogenase, Methylenetetrahydrofolate Reductase and Thymidylate Synthase Genes Predict Early Toxicity of 5-Fluorouracil in Colorectal Cancer Patients. J Int Med Res (2010) 38(3): Kristensen MH, Weidinger M, Bzorek M, Pedersen PL, Mejer J. Correlation between Thymidylate Synthase gene variants, RNA and protein levels in Primary Colorectal Adenocarcinomas J Int Med Res (2010) 38(2): Wilms L, Larsen J, Pedersen P, Kvetny J. Evidence of mitochondrial dysfunction in obese adolescents. Acta Paediatr. (2010) 99(6): Kongresdeltagelse: Palle Lyngsie Pedersen: 14th International Thyroid Congress, Paris, september Arne Bremmelgaard: 43. Nordic Coagulation Meeting, Helsinki august Postere/abstracts: Christina Ellervik: DK Biobank. Population Project in Genomics (P3G) kongres, Montreal, Canada, april Kvetny J, Wilms L, Pedersen PL, Larsen J. Impaired effects on mitochondrial function in obese adolescents and in obese adults (P-0715). 14th International Thyroid Congress. Paris, september Bremmelgaard A. Coagulation and platelet function in malignant haematologic disorders. 21st International Congress of Thrombosis. Milano, juli ÅRSRAPPORT

30 Klinisk Fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling, Næstved Sygehus Afdelingens indsatsområder: Onkologisk diagnostik, pædiatrisk nuklearmedicin, PET/CT til diagnostik af infektioner. Forskningsansvarlige og medarbejdere med universitetstilknytning: Bente Sonne, forskningsansvarlig, ledende overlæge, dr.med. Bodil Engelmann, læge, ph.d.-studerende, klinisk assistent. Igangværende projekter: COLOPET FDG PET/CT og molekylær karakterisering af coloncancer (ph.d.-projekt). Kontaktperson: Bodil Engelmann. Finansiering: Intern finansiering: Forskningsenheden, Sygehus Syd, drifts- og lønmidler til projektsygeplejerske fra Klinisk Fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling, driftsmidler fra Patologisk afdeling, Næstved Sygehus og samarbejdende institutioner (Rigshospitalet ved hovedvejleder, professor Liselotte Højgaard, Cluster for molecular imaging, KUSUND ved professor Andreas Kjær, Hvidovre Hospital ved professor Hans Jørgen Nielsen). Finansiering: Region Sjællands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond: kr., Sygehus Syds Forskningsfond: kr., Københavns Universitets Kræftforskningsfond: kr., Aksel Meyer Nielsen og hustru Vetsera Meyer Nielsens Fond: kr. Udvikling af software til kvalitetskontrol af nuklearmedicinske undersøgelser. Kontaktperson: Fysiker Troels Jørgensen. Publikationer: Vind SH, Hess S. Possible role of PET/CT in infective endocarditis. J Nucl. Card Jun; 17(3): Postere/abstracts: Hess S, Vind SH, Skarphédinsson S, Pedersen C, Kolmos HJ, Gerke O, Høilund-Carlsen PF: Clinical value of PET/CT in bacteraemia of unknown origin. Results from an observational pilot study. EANM`10, Annual Congress of the European Association of Nuclear Medicine, Wien, oktober Kongresdeltagelse: Susanne Haase Vind: 6th Uppsala Spring Meeting: The Future of Molecular Imaging, Uppsala, april. Kim Brinch: 10th Congress of WFNMB (World Federation of Nuclear Medicine and Biology), Cape Town, september Jonna Dyrting, Lars Kloster, Kirsten Nielsen, Bente Sonne: European Association of Nuclear Medicine (EANM) `10, Wien, oktober Bodil Engelmann: European Organisation research and treatment of cancer-national Cancer Institute-American Society of Clinical Oncology (EORTC-NCI-ASCO) Annual Meeting on Molecular Markers in Cancer, Hollywood, Florida oktober ÅRSRAPPORT 2010