længere kampagner kræver lagerfaste roer
|
|
- Else Astrup
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vinter 2017/18 3. årgang nr. 1 i Danmark Side 8 længere kampagner kræver lagerfaste roer Side 4 4 skarpe fra Sesvanderhave Side 6 Forsøg En nødvendighed med udfordringer Dorthe Kappel fra AgroCon analyserer w w w. s e s v a n d e r h a v e. c o m
2 forord Første dyrkningsår i et nyt marked Snart er dyrkningsåret 2017 historie - uheldigvis et skelsættende år på flere måder. Først og fremmest fordi sukkermarkedet nu næsten er frit i EU. Hvilket har betydet et kraftigt pres på roeprisen i Europa. Heldigvis er roer stadig en attraktiv afgrøde i mange lande i Europa. Ikke mindst hos os i Danmark, såfremt vi blot kan ligge i den høje ende med udbytterne. Roer er en fortrinlig vekselafgrøde, som passer godt ind i mange sædskifter og i arbejdsfordelingen henover året på mange landbrug. Roer som forfrugt til korn har oftest givet fortrinlige udbytter. Vejret har igen i år været en udfordring for roedyrkningen. Et lidt sent forår, en kold sommer og ikke mindst meget besværlige optagningsbetingelser. Har gjort det ekstra udfordrende for os som dyrkere. En ny transportordning har også set dagens lys for mange dyrkere, hvor en del justeringer kan være ønskelige for mange leverandører. Når alt det er sagt, må vi stadig sige, at roer var og er en spændende afgrøde, som vi i fælleskab skal kæmpe for at bevare i landet. Vi i SESVANDERHAVE, har i årets løb deltaget i og arrangeret forskellige møder og events vedr. roedyrkning og nyder den sparring vi får fra jer dyrkere, som vi kan tage med til vores forædlere i vores firma. Vores velbesøgte julemøde i Bangs Have er en fornøjelse at arrangere, hvor vi i hyggelige rammer kan komme vidt omkring planteavl, roedyrkning og økonomi. Vi glæder os til mange flere møder med eliten af dansk roedyrkning. Hos SESVANDERHAVE er vi klar til igen at levere roefrø til dig i Roefrø af god kvalitet til ethvert behov, hvad enten det gælder alm. rizhosorter, dobbelttolerante sorter, som også er en god forsikring mod nematoder, samt roefrø til de nye avlere af økologiske sukkerroer. Held og lykke med din roedyrkning igen i 2018 Med venlig hilsen Henrik Møller SESVanderHave 2 SESVANDERHAVE S Roedyrkeren Vinteren 2017/18 nr. 1
3 Sortsvalget til 2018 Inden man sætter sig til tasterne og bestiller roefrø til den kommende sæson, er det altid en god ide at reflektere lidt over hvordan den forgangene roesæson forløb og måske endda se tilbage på sidste års roesæson. Roedyrkning handler nemlig rigtig meget om erfaring og fingerspidsfornemmelse omkring velegnede sorter til lige netop ens egen bedrift. Det handler mere, end blot om, hvordan de enkelte tal ser ud i forsøgene, som når alt kommer til alt blot viser, at langt det meste frø ligger inden for den samme LSD værdi og derfor ikke kan defineres som værende forskellige rent ydelsesmæssigt. Valg af sorter handler i stor udstrækning om erfaring i sine egne roemarker, om egne jordbundsforhold, klimatiske forhold, ens tidlighed i såningen, erfaring med stokløbere og meget, meget andet. Året 2017 var præget af meget få solskinstimer i eftersommer og efterår, hvilket betød at vores, normalt højt sukkerholdige sorter faldt en smule igennem i forsøgene. Vi er dog overbevist om vi er tilbage i topform, når vi får et lidt mere normalt vejrmæssigt år. Vi har fået rigtig mange tilbagemeldinger fra vores nye og trofaste kunder om endog meget flotte udbytter i vores sorter. Sortslisten i år er lidt længere end tidligere, hvilket giver gode muligheder for at sprede sine valg og dermed minimere sine risici. SESVANDERHAVE tilbyder i år to velkendte sorter, nemlig LOMBOK og STARLING og en ny sort WHISKY. Herudover kommer der en ny prøvesort på listen, nemlig sorten LAKEBA, den begrænsede mængde gør man skal være hurtig ude for at få fingre i denne sort. Der er således noget for enhver roedyrker. Vi glæder os til at være din sortsleverandør igen i år, hvad enten det bliver i større eller mindre grad. Har du spørgsmål til vores sorter er du altid velkommen til at kontakte os på tlf Held og lykke med dit sortsvalg. Vidste du at... Der arbejdes med planer om etablering af en ny sukkerfabrik i England nord for Leeds. Kapacitet ts roer pr. dag i perioden september til marts. Og levering af roer fra ca 3500 nye dyrkere. Firmaet der udvikler og evt. etablerer er baseret i Dubai, Al Khaleej Sugar som allerede har etableret verdens største sukkerraffinaderi i De forenede emirater. Sukkerudbytterne i Europa ser lovende ud i denne sæson, med et udbytteløft på ca 6 % pr. ha i gennemsnit. Største stigninger er i Belgien + 16 %, Holland +12 % og England +11 %. Frankrig forventes at øge udbytterne med +5,2 % og Tyskland med +6,1 % Mød os på Facebook! SESVANDERHAVE Scandinavia - aktuelt nyt om din roedyrkning Der er faktisk venteliste på at dyrke roer til Nordic Sugar i 2018 SESVANDERHAVE S Roedyrkeren Vinteren 2017/18 nr. 1 3
4 fire skarpe fra sesva WHISKY Topsorten med høje procenter Glat ensartet roe Høj sukkerprocent Velegnet til tidlig såning Godt bladdække LOMBOK Velkendt stabil Flexfield sort Det sikre valg ved nematoder Stort bladdække Sidder tilpas i jorden Glat roe nem at rense 4 SESVANDERHAVE S Roedyrkeren Vinteren 2017/18 nr. 1
5 nderhave LAKEBA - NYHED Ny sort med højt potentiale Nyeste genetik Hurtig fremspiring Højt økonomisk udbytte NY Prøv den og lad os følge den sammen STARLING Din sikre Darling Høj sukkerprocent Minimalt bladhæfte Stort bladdække tidlig lukning Velegnet til tidlig såning SESVANDERHAVE S Roedyrkeren Vinteren 2017/18 nr. 1 5
6 Forsøg En nødvendighed med udfordringer Lysten til at vide mere ligger i os, også når det gælder viden om hvordan vi opnår højere udbytter i sukkerroer. For at få mere viden testes der i markforsøg hvert år en række faktorer som indgår i roedyrkningen. I Danmark har vi NBR som er med til at styrke viden og tester en lang række forskellige dykningsfaktorer så som ny planteværn, sorter og dyrkningsmetoder, der er med til at øge udbyttet. Af: Dorthe Kappel, AgroCon Den mest traditionelle måde at lave forsøg på er små parceller. Parcellerne består typisk af 6 rækker roer i en længde af 8 meter. Små parceller er praktiske at anvende, det kræver ikke så stort areal og er væsentlig mindre tidskrævende og forholdsvis billigere end hvis forsøg skulle anlægges i storskala. Udfordringen er at nogle faktorer kan være svære at teste ud fra et meget mindre areal end hvad vi dyrker sukkerroerne i. Som landmand ved man godt at alting ikke går lige efter en snor i marken, i hvert fald gør det meget sjældent. Sådan er det også med forsøg. Forsøgene ligger oftest på marker ude hos landmænd og derfor mødes de samme udfordringer i forsøgene, som ved traditionel roedyrkning. I forsøg tåles ikke fejl ej heller uregelmæssigheder, hvilket kan medføre at forsøget skal kasseres. For os der bruger resultaterne fra forsøgene er det vigtigt at de forsøg, hvor noget går galt under vejs, bliver kasseret. Hvis de ikke blev kasseret kunne resultaterne være misvisende og give os en forkert forståelse af fx en sort eller planteværnsprodukt. Kan vi være sikker på forsøgene? Det kræver omhyggelighed, præcision og masser af tid at lave et forsøg, hvor kvaliteten er høj og resultaterne er retningsgivende. Hvordan kan vi som landmænd vide om de resultater vi får fra forsøgene er brugbare og er retningsgivende for hvordan vi skal dyrke sukkerroer? Vi kan aldrig helt vide om forsøget er udført korrekt og med høj kvalitet, her må vi stole på at de foreninger der laver forsøgene, lever op til kravene. Som bruger af forsøgsresultater er den fornemste opgave at være kritisk. Der skal vi se efter en statistisk værdi, der hedder LSD. Det lyder måske lidt langhåret, men det er det egentlig ikke. LSD fortæller, hvor stor forskel der skal være imellem resultaterne før de egentlig kan betegnes som forskellige. Et eksempel fra sortsforsøgene med tons sukker pr ha, vi har en LSD-værdi på 0,5 tons og sort Y giver 17,3 t/ha og sort X 17,5 t/ha disse to sorter har ikke en forskel over 0,5 t/ha og derved kan vi ikke sige om den ene er bedre end den anden. Det kræver at tons sukker/ha skal være over 0,5 t/ha i forskel, før vi med sikkerhed kan sige den ene sort er bedre end den anden. LSD-værdien er vigtig at have med ellers kan vi nemt komme til at snyde os selv når vi vælger sort. Stok og udbytte Sortsforsøgene har til formål at teste sorternes udbytte og egenskaber. Når vi ser på sortsforsøg tænker vi primært hvor meget udbytte kan den enkelte sort give men det vi egentlig får svar på er, hvor meget kan den enkelte sort yde under de givne forhold på den givne mark. Og forholdene kan jo ændres sig fra år til år og fra forsøgsmark til forsøgsmark. Hvad hvis dyrkningsforholdene er optimal for den ene sort og ikke nær så meget for den anden sort. På den måde vil der gives udtryk i resultaterne, at den ene sort falder bedre ud end den anden. Selvom de måske er lige gode sorter i henhold til udbytte. Det er specielt her vi skal være opmærksom på LSD-værdien, for at få jævnet disse forskelle ud. Vi skal også være opmærksom, når der testes forskellige egenskaber hos sorterne og forsøget ikke er designet til at få denne egenskab til udtryk. Det var blandt andet tilfældet ved stokløbere. Forsøgene blev sået på normalt såtidspunkt, hvilket ikke altid gav nogle sikre resultater, da fremkomsten af stokløbere var begrænset i sortsforsøget. Nu fremprovokeres stokløbere i et separat forsøg, hvor roerne sås første gang meget tidligt og derefter med interval indtil normal såtid. Denne fremprovokation af stokløbere giver mere retningsgivende resultat af sorternes tendens til at gå i stok. Derved er forsøget designet til at måle lige nøjagtigt på stokløbere og derved få et validt resultat på netop denne egenskab hos sorten. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at designe et nyt forsøg, men det er selvfølgelig også med til 6 SESVANDERHAVE S Roedyrkeren Venstre 2017/18 nr. 1
7 at øge omkostningerne, når der skal laves flere forsøg. Nematoder, kan være svære at tolke på Nematoder er ikke kendt for at være særlig mobile i jorden og derved ikke flytter sig fysisk rundt. Størstedelen af smittespredningen sker via dæk og maskiner, ved at hænge fast til disse. Det er årsagen til nematoder opleves i pletter i mark. Der kan med udgangspunkt i denne information forudsiges, hvor vanskeligt det kan være at finde arealer til nematodeforsøg, hvor der er samme smitte vilkår for alle parceller og sorter. En anden udfordring er andelen af nematoder i marken, har marken et generelt højt niveau af nematoder eller generelt lavt niveau. I forsøg på marker med et generelt lavt niveau er det vanskeligt at få testet sorterne så der ses sortsforskel. Lidt det samme som med stokløberne, hvis forsøget sås hvor forholdene ikke fremprovokerer stokløberne er det svært at sige noget om sorternes tendens til at gå i stok. Ønsket til forsøgene er at mængden af nematoder inden såning ligger på et højt niveau. Et højt niveau i forsøg skal være så højt at man som landmand vil tænke det er umuligt at anvende denne jord til roedyrkning uden anvendelse af stærke nematodesorter. Når niveauet er så højt, vil vi kunne begynde at skelne imellem sorterne. I nematode forsøgene ses en tydelig forskel i udbytterne om sorten er tolerant eller ej. De ikke tolerante sorter ligger med udbytte index i 70 erne, men variationen i de tolerante sorter er meget svingende. Det interessante er om resultaterne er udsvingene er på grund af nematoder eller af andre årsager? Dette kan vi måske få svar på, hvis nematode forsøgene ligger på marker med et stabilt meget højt niveau af nematoder. Prøv selv Ud over de små parcelforsøg der laves, kan det kun opfordres til at lave egne forsøg i større skala. Stor skala forsøg kan have meget stor værdi, da de afspejler virkeligheden på en helt anden måde end det ellers er muligt i småparcel forsøg. En god ide til dette er at anvende de nye observationssorter og afprøve i marker side om side med sine hovedsorter. Vi kan kun blive klogere sammen. Før du vælger roesort Spring i rækkerne Hvert dyrkningsår er forskellig og i år er ingen undtagelse vil blive husket for sin kølige sommer og de rigelige mængder af regn i sensommer og efterår. Der blev til gengæld sparet på solskinstimerne, specielt i september og oktober har det overskyet gråvejr været dominerende. Det har nok også sat sine spor på udbytterne, både på sukker procenten og tons roer. Vejret kan vi ikke gøre så meget ved og derved en faktor som i roeforsøgene blot kan være med til at forklare nogle af de variationer der ses imellem årene og også imellem sorterne. Nogle sorter vil i år blive udfordret på udbyttefaktoren tons pr ha og specielt for disse sorter vil det koste dyrt, hvis der ved etablering af forsøgene ikke er kommet en ens fremspring i rækkerne. Roerne kan være gode til at kompensere, hvis der mangler en til to roer i rækken. Spring i rækken begynder at koste, når der mangler mere en to roer, da mellemrummet bliver for stort til nabo roerne kan udnytte pladsen. I forsøg bliver udbyttet målt på baggrund af to høstede rækker pr. parcel og hvis der er spring i rækken koster det væsentligt i udbyttet for den gældende sort. Spring i rækken kan have en stor betydning for sorter, hvor størstedelen af udbyttet kommer fra tons pr og ikke fra sukker procenten. Der er stor opmærksomhed på at få mindske spring i rækken. Der forsøges på bedste vis fra forsøgsstederne, at lave det bedste mulige såbed for at minimere risikoen for manglende spiret roer. Det kan dog være udfordrende at nå rundt med forsøgsmaskinerne og få sået lige efter landmændene har klargjort jorden til såning. Derved kan jorden risikere at tørre ud før frøene bliver sået. Eller vejret viser sig fra sin tørre side og derved får roefrøene ikke jordfugt nok til at give en optimal spiring. I år hvor foråret var så koldt blev såningen senere, hvilket også kan være med til at gøre forholdene for spiringen af roefrøene mindre gunstige. Inden der vælges sort til næste sæson kan det opfordres til at se på både sukker procenten og tons pr ha og ikke kun tons sukker pr ha. Hvis sorten ligger fx lavt på tons pr ha kan dette være en egenskab for sorten eller et udtryk for det givne år og uheldige omstændigheder. Resultaterne fra sortsforsøgene giver en indikation om hvordan de enkelte sorter har klaret sig netop i år under de vejrforhold der har været. Det kan være med til at nogle sorter viser et udbytte som falder uden for hvad der normalt forventes af dem. De udsving der kommer imellem årene kan mindskes ved at se på data over flere år og have egne erfaringer med ind over. SESVANDERHAVE S Roedyrkeren Vinteren 2017/18 nr. 1 7
8 Længere kampagner kræver lagerfaste roer Længere kampagner kræver bedre og stærkere roer til at kunne opbevares længere tid i kule. SESVANDERHAVE har netop taget patent på en metode, som gør det hurtigere at forudsige en sorts evne til opbevaring i kule. Længere roekampagner vil blive almindeligt i rigtig mange lande fremover, eftersom industrien for at forbedre produktionspriserne for at opnå lavere enhedsomkostninger pr. produceret tons sukker. Det stiller krav om blandt andet bedre sortsmateriale, som er i stand til at kunne lagres længere i kuler under forskellige vejrbetingelser. Allerede for år tilbage begyndte man at forske i typer, som kunne tåle længere opbevaring efter optagning. Problemet har været mere komplekst at få løst idet også optagningsbetingelser og maskiner har kraftig indflydelse på roens evne til at kunne lagres uden væsentlige tab. Forsøg har allerede vist at der er store forskelle i kuletabet fra sort til sort. Men udfordringen er som ofte, at inden man får lavet flerårige forsøg, er sorten måske allerede overhalet af nye sorter med et højere udbytte. Sorten er derfor ikke konkurrence dygtig længere og tages af sortslisten og resultatet bliver dermed uaktuelt i forbindelse med sortsvalget. Med den nye metode kan vi allerede på et tidligt tidspunkt give et kvalificeret bud på sortens evne til langtidslagring med kun et minimalt tab af hvidt sukker. Vi glæder os til at kunne præsentere dig for nye sorter udvalgt efter den nye metode i fremtiden. CLUB 1 REKLAMEBUREAU Vælg SESVANDERHAVE sorter Et sikkert og godt valg NY w w w. s e s v a n d e r h a v e. c o m Henrik Møller tlf henrik.moller@sesvanderhave.com
Sortsvalg til 2018 Spred risikoen Hvilken type sort? højt udbytte god dyrkningsøkonomi Nematode-tolerante rhizoctonia Hvad skal jeg lægge mærke til?
Sortsvalg til 2018 Spred risikoen Når der bestilles roefrø, er det en god regel at vælge mindst to forskellige sorter. Har du et større areal så vælg gerne 3-4 sorter. Flere sorter (genetikker) spreder
Læs mereSortsvalg til 2019 Spred risikoen Hvilken type sort? højt udbytte god dyrkningsøkonomi Nematode-tolerante rhizoctonia Hvad skal jeg lægge mærke til?
Sortsvalg til 2019 Spred risikoen Når der bestilles roefrø, er det en god regel at vælge mindst to forskellige sorter. Har du et større areal så vælg gerne 3-4 sorter. Flere sorter (genetikker) spreder
Læs mereBestilling af roefrø til 2015
Information fra Nordic Sugar - Januar 2015 Bestilling af roefrø til 2015 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 21. januar 2015 fra kl. 6.30 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den
Læs mereTidlig bestilling. Sorter, der gør en forskel
Tidlig bestilling Sorter, der gør en forskel Kære sukkerroedyrker 2009 ser foreløbig ud til at blive et rigtigt godt år, når det gælder udbytte i sukkerroer. Igen i år har KWS leveret frø til mange sukkerroemarker
Læs mereSortsvalg til 2017 Spred risikoen Hvilken type sort? højt udbytte god dyrkningsøkonomi Nematode-tolerante rhizoctonia Observationssorter
Sortsvalg til 2017 Spred risikoen Når der bestilles roefrø, er det en god regel at vælge mindst to forskellige sorter. Har du et større areal så vælg gerne 3-4 sorter fra forskellige forædlere. Flere sorter
Læs mereSortsvalg til marker med nematoder
Information fra Nordic Sugar - Januar 2014 Bestilling af roefrø til 2014 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 8. januar 2014 fra kl. 6.00 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den senest
Læs mereNye horisonter i roedyrkningen SEEDING THE FUTURE SINCE 1856
Nye horisonter i roedyrkningen SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 Kære sukkerroedyrker Aldrig så snart som den sidste roe er leveret begynder en ny sæson. Og de første beslutninger, som kommer til at påvirke
Læs mereVækstvilkår Growth conditions Additiver Dyser, Logaritme Annual Report. NBR Nordic Beet Research SIDE 2
Annual Report Additiver Dyser, Logaritme 52214-217 Vækstvilkår 218 Growth conditions 218 Desirée Börjesdotter db@nbrf.nu +46 75 42726 Nordic Beet Research Foundation (Fond) DK: Højbygårdvej 14, DK-496
Læs mereKWS foder- og energiroer
KWS foder- og energiroer 14 www.kws.dk Kære grovfoderproducent De senere år har udbytter og kvalitet i majs til helsæd været varierende. I den forgangne sæson blev kvaliteten heldigvis god de fleste steder.
Læs mereNematoder noget vi taler om eller noget vi gør noget ved. Elo West Larsen
Nematoder noget vi taler om eller noget vi gør noget ved Elo West Larsen Gæt hvilken sort til højre Noget vi kan se 2 26.11.2009 Elo West Larsen Vi ligger, som vi har redt Roedyrkning er blevet koncentreret
Læs mereOptimering er kodeordet SEEDING THE FUTURE SINCE 1856
Optimering er kodeordet SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 Kære sukkerroedyrker Aldrig før har det været så vigtigt at optimere og trimme sin produktion som nu. Alt og alle presses på marginalerne i et frit
Læs mereKWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856
KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 Kære grovfoderproducent I 2018 brochuren indledte jeg med ordene 2017 var et af de 10 mest nedbørsrige år siden DMI begyndte at måle i 1874.
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereKl. Emne Titel Indlægsholder Intro Velkommen, program for dagen Otto Nielsen, NBR
Kl. Emne Titel Indlægsholder 09.30 Intro Velkommen, program for dagen Otto Nielsen, NBR 09.40 Dyrkning 2018 Hvordan gik dyrkningsåret 2018 Jørgen Jakobsen, Nordic Sugar 09.50 Roesorter Er nogle roesorter
Læs mere5T Projektet Together To Twenty Ton in RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS
778-20 5T Projektet Together To Twenty Ton in 20-20 RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 61 76 23 34 Nordic Beet Reseach
Læs mereKWS foder- og energiroer seeding the future since 1856
KWS foder- og energiroer 2018 seeding the future since 1856 Kære grovfoderproducent 2017 var et af de 10 mest nedbørsrige år siden DMI begyndte at måle i 1874. Så kan det ikke længere undre nogen, at det
Læs mereSorter Varieties Annual Report. Desirée Borjesdotter Jens Nyholm Thomsen
101 103 109 114-2015 Annual Report Sorter 2015 Varieties 2015 Jens Nyholm Thomsen jnt@nbrf.nu +45 21 26 61 67 Desirée Borjesdotter db@nbrf.nu +46 70 542 70 26 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond)
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i sukkerroer
Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske
Læs mereKrav til information, betingelser for dyrkning samt krav til håndtering af spildplanter, frø og høstede afgrøder ved dyrkning af GM-bederoer
Krav til information, betingelser for dyrkning samt krav til håndtering af spildplanter, frø og høstede afgrøder ved dyrkning af GM-bederoer I denne oversigt er opstillet de specifikke krav til information
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereMelsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.
Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: 1.optagning Sort /ha KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Steen Møller Madsen DJF Jyndevad Ove
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereFakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha
Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster
Læs mereØkologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018.
Bilag 3 Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018. Af Lars Skytte De tre sorter af peberrod der afprøves i praktisk dyrkning er: Klon nr. 9: Sindal Klon nr.
Læs mereDecember Nr årgang
December 2017 - Nr. 4. 35. årgang Udfordrende efterår, side 3 Sorter til dyrkning i 2018, side 4 Sukkerroedyrkning i Litauen, side 18 Den europæiske sukkersektor efter reformerne, side 24 Når enden er
Læs mereLandmandstræf 2019 DEKALB
Landmandstræf 2019 DEKALB Raps-sæsonen 2017-2018 Vejret blev den store udfordring!! Opsummering af året 2017-2018 Mange udfordringer: Dårlig etablering Meget vådt efterår Rapsjordlopper og snegle Phoma
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereSorter Desirée Börjesdotter NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby
101 103 109 114-2016 Annual Report Sorter 2016 Varieties 2016 Desirée Börjesdotter db@nbrf.nu +46 70 542 70 26 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg
Læs mereSIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?
SIKKER RAPSDYRKNING Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? v./ Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Eba@vkst.dk Direkte telefon 5484 0976 Mobil 51150887 Fokus Såtider og udbytte Høst og udbytte
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereVækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen
Annual Report Vækstvilkår 215 Growth conditions 215 Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237
Læs mereVækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen
Annual Report Vækstvilkår 2014 Growth conditions 2014 Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237
Læs mereHESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
Læs mereHvor tjener du penge på planteavlen?
Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000
Læs mereVejledning til FieldMap Ny version af Mine Roemarker
Vejledning til FieldMap 2017 Ny version af Mine Roemarker Indholdsfortegnelse Forord... 2 Kom i gang med indtegning af Mine roemarker... 3 Markoversigt og registrering af roemark... 3 Grundopbygning af
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereSorter 2018 Varieties 2018
101 103 109 114-2018 Additiver Dyser, Logaritme 520 2014-2017 Sorter 2018 Varieties 2018 RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS Desirée Börjesdotter db@nbrf.nu
Læs mereKWS foder- og energiroer seeding the future since 1856
KWS foder- og energiroer 2017 seeding the future since 1856 Kære grovfoderproducent 2016 vil blive husket for året, hvor økonomien for alvor strammede til. Så kan vi jo glæde os over, at høsten af grovfoder
Læs mereStudietur til Frankrig 4-7 november 2017
Studietur til Frankrig 4-7 november 2017 Denne rapport beskriver min studietur til Frankrig fra 4-7. novmeber 2017. Turen var arrangeret af FRDK (Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark). I
Læs mereVintersæd 2018/19. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT
N&S Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vintersæd 2018/19 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift Kontakt os: +45 43 29 88 88 N & S Vinterbyg Med den nye sort Valerie, kan vi tilbyde markedets
Læs mereOptimering af nettoudbyttet
Optimering af nettoudbyttet Karl Martin Schelde Terpsminde Placering Vest for højderyggen Jordtype: Primært JB 1-3 (få arealer med JB 4-5) + en del humusrige arealer Præsentation af bedrift Overtaget efter
Læs mereMaksimér dit rapsudbytte gennem det intelligente sortsvalg. Søren Lykkegaard Hansen
Maksimér dit rapsudbytte gennem det intelligente sortsvalg Søren Lykkegaard Hansen Agenda Stærke og sunde planter før vinter Forårs vækst, biomasse, lejesæd og sygdomme Høst,- lad rapsen modne helt af
Læs mereSortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014
Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...
Læs mereMonterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine
Monterings- og brugsvejledning Freshlife automatisk spiremaskine Kære kunde Tak, fordi du har købt den automatiske spiremaskine fra Freshlife. Vi håber, at du bliver glad for dit køb og bliver inspireret
Læs mereBegrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning
Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...
Læs mereAftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S
Aftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S Fremstillingspris på korn + Stykomkostninger (gødning, udsæd,
Læs mereSukkerroer. Konklusioner. Sortsvalg. Tabel 1. Forholdstal for udbytte af polsukker og for stabilitet
Tabel 1. Forholdstal for udbytte af polsukker og for stabilitet Sort Sortsvalg En oversigt over de seneste fire års afprøvning af sorter ses i tabel 1. Sorterne er rangeret efter deres udbytte af polsukker
Læs mereModel for spiring af ukrudtsgræsser
Anvendelsesorienteret Planteværn 13 X Model for spiring af ukrudtsgræsser Peter Kryger Jensen De fleste af vores almindeligt forekommende ukrudtsgræsser som agerrævehale og vindaks har frø med begrænset
Læs mereVintersæd 2017/18. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S N & S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT
N & S Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vintersæd 2017/18 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift Kontakt os: +45 43 29 88 88 N & S Vinterhvede Du skal gå efter den sort der passer til DIN
Læs mereVintersæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT
Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vintersæd 2019 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift Kontakt os: +45 43 29 88 88 Vinterhvede Du skal gå efter den sort der passer til DIN bedrift! I Nielsen
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereKonsulenttræf d. 23. august 2016
Konsulenttræf d. 23. august 2016 PROGRAM Hvordan er det gået med Hyvido i år? Tidlig såning virker det? Er forfrugten ligegyldig til vinterraps? Skal Hyvido efterårs gødskes? LANDSFORSØG DANMARK MARKEDSFØRTE
Læs mere72 metoder mod græsukrudt testes A-Z// ALLE METODER MOD GRÆSUKRUDT TESTES. Målet: er at finde den bedste kombination af behandlinger
Al henvendelse: Vesterbrogade 6 D 2, 1620 København V Tlf:33394700 MARK / NR. 2 / 2016 Jó napot fra Ungarn. Nr. 2 // December // 2016 Økonomi No Till 60 Overblik Kornvogne med tip SIDER MED ALT NYT OM
Læs mereSUKKERSTATISTIK. Udarbejdet af DANSKE SUKKERROEDYRKERE
SUKKERSTATISTIK Udarbejdet af DANSKE SUKKERROEDYRKERE Februar 2013 Indholdsfortegnelse Side 1 Verdensmarkedsprisen og EU s pris på hvidtsukker siden 1980 Verdensmarkedsprisen og EU s priser på hvidtsukker
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereHellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Læs mereIntroduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011
Introduktion Udbytte og kvalitet af kartofler er af stor betydning for den endelige afregning som landmanden får for sine kartofler. Frit levende nematoder kan have stor indflydelse på udbyttet i marken.
Læs mereDecember Nr årgang
December 2018 - Nr. 4. 36. årgang Ny mulighed for kontrahering til 2019, side 3 og 26 Sorter til dyrkning i 2019, side 4 Reduktion af ukrudtstryk gennem jordbearbejdning, side 18 Jordbårne rodbrandsvampe
Læs mereGrovvarer til dansk landbrug helt nede på jorden
Grovvarer til dansk landbrug helt nede på jorden Gør en god handel Frihed til at handle I BMG er et ord et ord, og vi sætter handling bag hvert eneste af dem. Det vil du opleve, når du vælger os som din
Læs mereFormål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen.
Afrapportering vedr. GAU-projekt gennemført i 2008 Titel Jordbær bekæmpelse af visnesyge med biofumigation i jordbær Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ
Læs mereKvalitetskorn fra såning til salg
Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle
Læs mereÅben forsøgsmark 21. juni 2017
Åben forsøgsmark 21. juni 2017 Oversigt over forsøg i forsøgsmarken Vinterhvedesorter Vinterbygsorter Vårbygsorter Høst af hestebønner Udsædsmængder i vinterhestebønner OBS-parceller vinterbygsorter OBS-parceller
Læs mereDyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler
Dyrkningsvejledning Avl af pulverkartofler 2 Dyrkningsvejledning pulverkartofler Indhold Specifikke krav...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning...4 Vanding er vigtig... 6 Ensartet afmodning... 6 Nænsom
Læs mereTummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter
Sådan arbejder jeg med indkøbsstrategi med foder (Sådan har jeg indledt arbejdet) Hans Wildenschild SI-centeret Tummelsbjerg, gråsten Dorthe og Hans Wildenschild Etableret 1987 1000 søer salg af 9 kg grise
Læs mereSå- og høstkvalitet Sowing and harvest quality
64-07 Så- og høstkvalitet Sowing and harvest quality RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 6 57 Nordic Beet Reseach Foundation
Læs mereHvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?
Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker
Læs mereDK EXLIBRIS
DK EXLIBRIS 04-04-2018 DK Exlibris er et af de nyeste skud på stammen fra DEKALB s euræpiske team af dygtige forædlere. Sorten er så ny at den kun i meget begrænset omfang har været testet i Denmark, hvor
Læs mereAlternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522
Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer
Læs mereDecember Nr årgang
December 2015 - Nr. 4. 33. årgang Sorter til dyrkning 2015, side 4 Desirée Börjesdotter, ny forsøgschef for NBR, side 20 5T Bedste tilvækst i efteråret nogensinde, side 22 Problemer med vejrabatter, side
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereFondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning modtager i 2010 tilskud fra Sukkerroeafgiftsfonden til følgende projekter:
Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning modtager i 2010 tilskud fra Sukkerroeafgiftsfonden til følgende projekter: Forskning og forsøg Forsøg med sorter 447 Gødningsforsøg 143 Ukrudtsbekæmpelse og reduceret
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereAktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning
Aktuelt nyt om majs Martin Mikkelsen Landscentret Planteavl Aktuelt nyt om majs Plantetal Status på plastdækning Hvordan dyrker man Fusarium Høsttid og Pioneer-metoden Plantetal i majs Optimale plantetal
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken
Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt
Læs mereEfterafgrøder - praktiske erfaringer
Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan
Læs mereSorter af økologiske spiseløg
Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereFrilandNYT MARKEDSBERETNING 1. HALVÅR Et halvår med udfordringer
FrilandNYT MARKEDSBERETNING 1. HALVÅR 219 Et halvår med udfordringer Et halvår med udfordringer Hermed en status på første halvår af regnskabsåret 218/19, der på nogle områder ikke er gået, som vi havde
Læs mereRadrensning og lugning (del af Optimek-projektet)
968-216 Annual Report Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet) Otto Nielsen on@nh.nu +45 23 61 7 57 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby / Borgeby Slottsväg
Læs mereHvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte
Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat
Læs mereVejledning til Mine Roemarker. Indtegning og registrering af dine roemarker
Vejledning til Mine Roemarker Indtegning og registrering af dine roemarker Indholdsfortegnelse Forord... 2 Kom i gang med indtegning af Mine roemarker... 3 Markoversigt og registrering af roemark... 3
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
215 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 215 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs merePressen. 47. sæson. Sider 883 til 899. Åbningstider: HUSK! Havemøbler har vi hele året Med sjællands største udvalg. Kvalitet siden 1970
har skrevet'opdateret Pressen 2017 47. sæson Kvalitet siden 1970 1. Maj Sider 883 til 899 Åbningstider: i sommer halvåret 1. April til 30. Sept. Mandag kl. 11 00-19 00 Tirs-Ons-Tors kl.11 00-17 30 Fredag
Læs mereØkologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
Læs mereTransskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic
Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Interviewlængde: 40 min. Interviewer: Shillan Saifouri Interviewperson: Helen Torkashvand ejer af Indenta Clinic Interviewet er foretaget d. 18 maj,
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereN-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015
N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5
Læs mereSukkerroer leveringspct. og afregning
Plantenyt nr. 31 den 26. november 2015 - Sukkerroer leveringsprocent og afregning - Krav til autorisation udskudt - Roetransport i Lolland kommune - Fyraftensmøde Sukkerroer leveringspct. og afregning
Læs mereSådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening
Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe Peter Hvid Djursland Landboforening Egehøjgård I/S 100 ha i omdrift Korn, rajgræs og raps Lerjord, mindre del jb 4 Forventet udbytte 2019: 48,31 hkg (5
Læs merePrisen på halm til kraftvarme?
Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...
Læs mereVårsæd økologi Styrk troværdigheden Køb økologisk dyrket såsæd NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT
N&S Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vårsæd økologi 2019 Styrk troværdigheden Køb økologisk dyrket såsæd Kontakt os: +45 43 29 88 88 N & S Såsæd Vi kan tilbyde et stort udvalg af økologisk
Læs mereAfgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk
Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning
Læs mere5T Hvad lærte vi af Robert Olsson og Otto Nielsen NBR
5T Hvad lærte vi af 2015 Robert Olsson og Otto Nielsen NBR Vi har lært: At stille spørgsmål At lytte til hinananden og tage til lære Mirakler er sjældne Sætte spørgsmål ved egen indsats kan det gøres bedre
Læs mereIndledning Formålet med forsøget er at afprøve nye og markedsførte sukkerroesorter. Sortsforsøgene er udført af NBR (Nordic Beet Research, Holeby).
Sukkerroer sorter Ved valg af roesort skal sukkerudbytte og udbyttestabilitet over flere år prioriteres højest, samtidig skal sorterne spire ensartet og hurtigt frem og have lav stokløbningstendens. Cantona
Læs mereRoerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES
Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder
Læs mereHvordan gør de professionelle?
Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision
Læs merePlantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark?
Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Er der en fremtid for havefrø i Danmark? 1. Ja, hvis der er politisk forståelse og ramme-vilkårene
Læs mereNy roepris, side 3 og 28. Sorter til dyrkning i 2014, side 4. Lagring af sukkerroer med fiberdug, side 24
December 2013 - Nr. 4. 31. årgang Ny roepris, side 3 og 28 Regneark på hjemmesiden er nu opdateret Sorter til dyrkning i 2014, side 4 Lagring af sukkerroer med fiberdug, side 24 Bugseret eller selvkørende
Læs mere