Uddannelsesprogram for ansættelse i Gynækologi Psykiatri Kirurgi Medicin Pædiatri

Transkript

1 Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprram for ansættelse i Gynækoli Psykiatri Kirurgi Medicin Pædiatri i hoveduddannelsen i almen medicin Herning Sygehus Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1 Indledning.

2 1.1. Specialet almen medicin. Uddannelsen i almen medicin fører primært frem til et arbejde som alment praktiserende læge med aftale med Den Offentlige Sygesikring ( ydernummer ). Dansk almen medicin har tilsluttet sig den nye europæiske definition af specialet (WONCA Europe, juni 2002). Her beskrives specialet dets udøvere: Praktiserende læger er speciallæger uddannet i fagets principper. De er personlige læger; primært ansvarlige for den samlede vedvarende behandling uanset alder, køn sundhedsproblem. De tager sig af den enkelte i forhold til dennes familie, lokalsamfund kultur i respekt for den enkelte patients autonomi. De vedkender sig så deres professionelle ansvar overfor lokalsamfundet. De integrerer fysiske, psykoliske, sociale, kulturelle eksistentielle faktorer i den behandlingsplan, de sammen med patienten udarbejder, styrket af den viden tillid, der opstår ved gentagne kontakter. Praktiserende læger udøver deres professionelle rolle ved at fremme sundhed, forebygge sygdomme, eller ved behandling, omsorg eller palliation. Dette sker direkte eller gennem andre personer ud fra de sundhedsbehov tilgængelige ressourcer der er i det samfund, de betjener, de hjælper samtidig patienterne med adgang til disse ydelser i det omfang, det er nødvendigt. De skal tage ansvaret for udvikling vedligeholdelse af egne færdigheder, personlige integritet for de værdier som danner grundlaget for en effektiv sikker omsorg Uddannelsen i almen medicin. Efter fuldført turnusuddannelse er speciallægeuddannelsen 5-årig: ½ års introduktionsstilling (I) 4½ års hoveduddannelse (H). I bilag 1 findes en skematisk oversigt over uddannelsens opbygning. Den nye målbeskrivelse for uddannelsen i almen medicin findes p.t. udelukkende i en elektronisk form på DSAM s hjemmeside: (klik dig videre ind under uddannelse målbeskrivele ny målbeskrivelse) eller på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Målbeskrivelsen indeholder en nøjere beskrivelse af specialet specialeuddannelsen oplister specifikt de kompetencer, som en uddannelsessøgende i almen medicin skal besidde ved afslutningen af uddannelsen. I målbeskrivelsen findes 119 kompetencer i alt af disse skal 7 være erhvervet ved afsluttet I-forløb, de resterende 112 kompetencer skal erhverves i løbet af det 4½ års H-forløb. Forudsætninger for ansættelse i Hoveduddannelses-stilling i almen medicin: gennemført Introduktionsstilling i almen medicin derved fået godkendt målbeskrivelsens 7 I-kompetencer, sikker i specialevalg. Side 1

3 Formålet med ansættelse i H-stillingen er at den uddannelsessøgende læge erhverver alle målbeskrivelsens kompetencer, at den uddannelsessøgende således efter gennemført uddannelsesforløb kan opnå speciallægeanerkendelse i almen medicin. Kompetenceerhvervelsen sker gennem et formaliseret planlagt uddannelsesforløb, der består af, 2 års ansættelse i almen praksis (2 x ½ år 1 x 1 år i i alt 2 forskellige praksis), returdage til praksis under sygehusansættelserne, 10 dage pr.år, 2½ års ansættelse på sygehusafdelinger (5 kliniske specialer), amtslige temadage for uddannelsessøgende i almen medicin, tværfaglige kurser i ledelse, administration samarbejde, et forskningstræningsmodul, et 30 dage varende specialespecifikt teoretisk kursus i almen medicin, evt. fokuserede kliniske ophold på andre sygehusafdelinger eller hos speciallæger m.v., evt. træning i færdighedslaboratorier, selvstudium Uddannelsen i almen medicin i Ringkøbing Amt. I Ringkøbing Amt opslås 12 I-stillinger 10 H-stillinger årligt fordelt på 4 ansættelsesterminer: 1. februar, 1. maj, 1. august 1. november. De samme ansættelsesterminer anvendes i de tre øvrige amter i Region Nord. Ansættelse i H-stilling sker efter skriftlig ansøgning kombineret med struktureret interview af de bedst kvalificerede ansøgere. Ansættelsesudvalget til H-stillingerne består af en repræsentant fra administrationen i amtet, den almenmedicinske uddannelsesvejleder, praksisreservelægekoordinatoren, en af amtsreservelægerådet udvalgt yngre læge endelig en overlæge udpeget af overlægerådet. I Ringkøbing Amt er der ca. 180 alment praktiserende læger halvdeles af disse læger er godkendte som tutorlæger eller arbejder i praksis, hvor én eller flere kolleger er godkendte som tutorlæger. Der er således ca. 40 godkendte tutorpraksis i amtet: dels solopraksis dels kompagniskabspraksis. Returdage: i løbet af de 2½ års hospitalsansættelse arbejder den uddannelsessøgende i sin stampraksis 1 dag månedligt på såkaldte returdage. Formålet med disse returdage til praksis er: at den uddannelsessøgende vedligeholder opretholder sin almenmedicinske reference ramme at uddannelseslægen kan følge patientforløb i praksis at den uddannelsessøgende vedligeholder kontakten til praksismiljøet at den uddannelsessøgende får inspiration til at uddrage det praksisspecifikke af hospi talsansættelserne at den uddannelsessøgende møder hovedvejlederen/mentor har uddannelsesorienterede samtaler/mentor-sessioner med denne Side 2

4 at kunne drøfte projektet i forskningstræningsmodulet med tutorlægen at evt. få mulighed for at samle data mv. til projektet i forskningstræningsmodulet Det er uhyre vigtigt, at den uddannelsessøgende læge af planlægningsmæssige grunde i god tid aftaler de konkrete datoer for disse returdage med såvel praksis om sygehusafdeling! Temadage: i Ringkøbing Amt mødes alle specialeuddannelsessøgende i almen medicin til amtslige temadage 3 dage pr. semester i tidsrummet fra kl Formålet med disse temadage er dobbelt: uddannelse med fokus på det lokale samarbejde, de lokale samarbejdspartnere samarbejdsrelationer lokal netværksdannelse mellem de uddannelsessøgende. Netværksdannelsen er nyttig både i løbet af uddannelsen efter fuldført uddannelse. Der er oprettet tilskudsbaserede 12-mandsforeninger for bloklæger i Ringkøbing Amt. Supervisionsgrupper: deltagelse i sådanne (fx Balint- eller Bendixmetoden) planlægges i amtsligt regi. Dette finder typisk sted som kvarte/halve eftermiddage. Deltagelse i sådanne grupper planlæges p.t. til at skulle finde sted i praksisamanuensis, fase 3-tiden. Uddannelseskoordinatorer i almen medicin i Ringkøbing Amt: AMU - almen medicinsk uddannelseskoordinator som står for det individrettede uddannelsesforløb, planlægning af amtslige temadage, blokansættelser mv. PKL i almen medicin almen medicinsk postgraduat klinisk lektor er en praktiserende læge, der har til opgave at koordinere specialeuddannelsen i almen medicin i Ringkøbing Amt både i relation til de uddannelsessøgende læger de uddannelsesgivende praksis afdelinger. P.t. bestrides AMU-stillingen PKL-stillingen af: Praktiserende læge Ejvind Mouritsen, Bredgade 22, 6900 Skjern Tlf.: , Ejvind@dadlnet.dk 2. Præsentation af uddannelsesforløbet ansættelsessteder. H-stillingen består af ansættelser i såvel almen praksis som på sygehusafdelinger. Praksisansættelserne finder sted i lægepraksis med godkendt tutorlæge(r) sygehusansættelserne finder sted i godkendte uddannelsesforløb på de pågældende afdelinger. Det amtslige videreuddannelsesråd har godkendt nærværende uddannelsesprram. Ansættelserne finder sted i den nedenfor beskrevne rækkefølge med basis på Sygehuset i Herning. Side 3

5 Ansættelse nr Speciale Almen praksis I: Gynækoli/obstetrik, Herning Psykiatri, Herning Kirurgi, Herning Intern Medicin, Herning Pædiatri, Herning Almen praksis I Almen praksis II: Varighed tidspunkt 6 mdr., dato: 6 mdr., dato: 6 mdr., dato: 6 mdr., dato: 6 mdr., dato: 6 mdr., dato: 6 mdr., dato: 12 mdr., dato: Præsentation af de forskellige ansættelsessteder. Præsentation af almen praksis for praksisamanuensisfase 1-stillingen. Se venligst særskilt uddannelsesprram for dette element Præsentation af gynækolisk-obstetrisk afdeling, Herning Sygehus. Gynækolisk-obstetrisk afdeling, Ringkøbing Amt, består principielt af tre klinikker beliggende på henholdsvis Herning, Holstebro Ringkøbing Sygehuse. Klinikkerne er een afdeling med fælles lægestab afdelingsledelse. I Herning findes amtets børneafdeling, hvorfor den mest patoliske obstetrik samles her. Der er ca fødsler / år. I obstetrisk ambulatorium findes skanneafsnit, hvor så amtets prænatale diagnostik udføres. Den stationære operative gynækoli foregår udelukkende i Herning, hvor der tillige findes gynækolisk ambulatorium med alle specialets interesseområder. Al dagkirurgi i amtet foregår i Herning med undtagelse af sterilisationer en del af de provokerede aborter, som foretages i Ringkøbing. Vagten dækkes i øjeblikket af en reservelæge i forvagt en 1.-reservelæge / speciallæge i boligvagt. I Holstebro findes ca fødsler / år med tilhørende obstetrisk ambulatorium samt et gynækolisk ambulatorium, som betjenes af en bagvagtskvalificeret læge. Ønsker en reservelæge at lægge et antal ambulatoriedage i Holstebro, vil det kunne arrangeres efter forudgående aftale. Vagten dækkes af en speciallæge i tilstedeværelsesvagt. I Ringkøbing foregår der ca. 400 fødsler / år. Endvidere foretages samtlige sterilisationer en vis del af de provokerede aborter her. Vagten dækkes af sygehuslæger, de gynækoliske speciallæger har således ikke nen udetjeneste i Ringkøbing. Samlet foretages der årligt ca. 800 større gynækoliske operationer samt et tilsvarende antal dagkirurgiske indgreb. I afdelingens ambulatorier ses årligt ca patienter nenlunde ligeligt fordelt mellem gynækoli obstetrik. Som det således fremgår af ovenstående, vil ap-lægen være ansat med hovedtjenestested i Herning, men lejlighedsvis udetjeneste i Holstebro kan komme på tale, ligesom fokuserede Side 4

6 ophold i Holstebro Ringkøbing må forventes. Der vil altid være behørig adgang til supervision, uanset hvor ap-lægen forretter tjeneste. Den faste lægestab indgår i en række tværfaglige teams, mens reservelægelaget af hensyn til bredden i uddannelsen ikke er søjleopdelt. Der findes i øjeblikket følgende teams : obstetrik, almengynækoli incl. blødningsforstyrrelser, infertilitet incl. endokrinoli, urynækoli onkolisk gynækoli. Afdelingen er lønsumstyret, hvilket betyder, at der ikke findes en egentlig personalenormering, eftersom afdelingsledelsen frit kan disponere over budgettet til at ansætte det personale, der skønnes optimalt. Afdeliningens opbygning, produktion samt den faste lægelige bemanding kan ses på Kvinde-Barncentrets hjemmeside på Hertil kommer 4 1.-reservelæger i uddannelsesstilling, som arbejder superviseret på speciallægeniveau. Forvagtslaget består af 3 introduktionslæger, 5 ap-læger 1-2 læger ansat i uklassificeret stilling eller som led i uddannelsen til andet speciale, fx patoli. Den teoretiske kompetenceudvikling sker ved, at ap-lægen dels dyrker selvstudier, dels deltager i den undervisningsrække, som løbende tilbydes i afdelingen på sygehuset. I begrænset omfang vil så ap-læger kunne forvente at få bevilliget kurser på centrets regning. Ved ansættelsens start tildeles ap-lægen en vejleder, som afholder introduktions-, midtvejs slutsamtaler med denne. Ap-lægen vejlederen indgår i et forpligtende samarbejde om at få uddannelsesressourcerne fordelt på en hensigtsmæssig måde, der er tilpasset netop den aktuelle ap-læges behov. Ap-lægen har således selv et medansvar for, at de konkrete uddannelsestiltag bliver sat i værk, eksempelvis tildelingen af et bredt patientmateriale i ambulatoriet. Vejlederen har ansvaret for, at ikke-patientrelateret kompetenceudvikling, eksempelvis fantomøvelser, afholdes, ligesom diverse evalueringer så er vejlederens ansvar. Den uddannelsesansvarlige overlæge har det overordnede ansvar for, at uddannelsesprrammet fungerer i praksis. Desuden foretager den uddannelsesansvarlige overlæge de fornødne justeringer i uddannelsesplanerne, som skønnes nødvendige ud fra de evalueringer, som aplægerne giver ved vejledersamtalerne. I ikke-tilfredsstillende uddannelsesforløb vil den uddannelsesansvarlige overlæge skulle involveres på et tidligt tidspunkt. Det anses for en selvfølge, at ap-lægen orienterer sig i afdelingens instruksbøger i den relevante litteratur i øvrigt Præsentation af psykiatrisk afdeling, Herning Sygehus. Optageområde amtslig organisation. Psykiatrisk Afdeling Herning fungerer som en sygehusafdeling med behandlingsansvaret for mennesker med psykiatriske sygdomme bosat i de 9 sydlige kommuner i Ringkjøbing Amt, svarende til et befolkningsunderlag på ca indbyggere. Afdelingen hører administrativt under Skole- Socialudvalget i Ringkjøbing Amt. Med henblik på at fremme kontinuitet sammenhæng i behandlingen er der under direktøren for dette område ansat en psykiatrichef med ansvar for de psykiatriske afdelinger i Herning Holstebro samt socialpsykiatrien. Side 5

7 Ledelse, afdelinger teams. Psykiatrisk Afdeling i Herning ledes af en ledende overlæge en oversygeplejerske. Afdelingen er dels specialeopdelt, dels distriktsopdelt for at opnå kontinuitet i indlæggelsesforløbet, øge kendskabet til samarbejdet med patienter, pårørende relevante samarbejdspartnere. Afdelingen består af 3 almenpsykiatriske afdelinger for hver deres optageområde hver med 12 senge, én akut modtageafdeling med 12 senge én gerontopsykiatrisk afdeling med 6 senge. Til hver af de 3 almenpsykiatriske afdelinger er der knyttet distriktspsykiatrisk team, der er et gerontopsykiatrisk team for hele regionen. Et eksisterende daghospital påtænkes slået sammen med de distriktspsykiatriske teams, således at der bliver en central visitation, hvorfra patienten kan afsluttes til egen læge med rådgivning, evt. efter en vurderingssamtale eller visiteres til behandling i individuel behandling eller gruppebehandling efter diagnose eller funktionrelaterede kriterier. Herudover er der etableret et mobilteam bestående af 4 sygeplejersker, der skal fungere på akut basis med henblik på alternativer til indlæggelse støtte til patienter efter udskrivning. Personale samarbejde. Afdelinger distriktspsykiatri har tværfaglig bemanding sammensat af læger, psykoler, distriktssygeplejersker, socialrådgivere sekretærer. Der lægges vægt på samarbejde med kommunernes socialforvaltninger psykiatrimedarbejdere, praktiserende læger socialpsykiatriske institutioner i området. Afdelingsarbejde distriktspsykiatrisk arbejde er tilrettelagt ud fra et tværfagligt perspektiv under lægelig ledelse. Sengeafdelingerne. Afdelingen er placeret bygningsmæssigt i nyrenoverede/nyoprettede faciliteter i sammenhæng med Herning Sygehus, med hvilket der samarbejdes med bl.a. gensidig tilsynsforpligtelse, vidensudveksling m.m., ligesom vi på vanlig måde rekvirerer undersøgelser fra somatikken. Normering. Afdelingen er normeret med 9 overlæger, heraf 1 ledende overlæger, 2 afdelingslæger, 3 1. reservelæger 7 reservelæger. 1 overlæge er ansat uden kliniske opgaver varetager uddannelses- supervisionsopgaver. Endvidere er der en uddannelsesansvarlig overlæge. En overlæge har erfaring med anvendelse af rating skalaer. Afdelingen har ansat en overlæge, der er ph.d., som kan bistå uddannelsessøgende læger med forskningsrelaterede opgaver. Denne overlæge har erfaring med konsultativ bistand overfor praktiserende læger i form af vurderingssamtaler (planlagte eller subakutte), telefonrådgivning mødeaktivitet. Der planlægges aktuelt et projekt med en øget indsats overfor ikke psykotiske patienter i forhold til kommunernes arbejdsmarkedsafdelinger med forskningsmæssig evaluering af effekten. Uddannelse. Afdelingen har igennem mange år varetaget uddannelsesforpligtelse for reservelæger i I-stilllinger 1. reservelægestillinger (post kursus) til speciallægeuddannelse i psykiatri samt reservelæger til speciallægeuddannelse i almen medicin. Den uddannelsessøgende reservelæge er under ansættelsen knyttet til ét afsnit med døgn ambulant behandling. Den uddannelsessøgende reservelæge tildeles en fast vejleder gennem hele forløbet, der varetager klinisk vejledning, supervision teorigennemgang. Afdelingen har godkendte vejledere i psykoterapi. Den psykoterapeutiske grunduddannelse foregår i samarbejde med Psykiatrisk Afdeling Holstebro gennemføres med et årligt godkendt 30 timers teorikursus. Afdelingen har formaliseret fast ugentlig lægeundervisning i både kliniske teoretiske emner i semesterfor- Side 6

8 løb, ligesom der er oprettet en Balintgruppe. Den uddannelsessøgende reservelæge kan deltage i afdelingens tværfaglige uddannelsesprram, som består af tematiserede tilbud med eksterne, kompetente undervisere, eksempelvis i psykoterapi, psykofarmakoli, psykopatoli, bl.a. med anvendelse af gængse psykiatriske rating skalaer som Present State Examination, psykiatriloven, andre retslige bestemmelser klinikker. Den uddannelsessøgende reservelæge opfordres ligeledes til at deltage i relevante eksterne kurser uddannelsesforløb. Den uddannelsessøgende reservelæge indgår således i et lægefagligt uddannelses klinisk miljø. Den uddannelsessøgende reservelæge arbejder i dagligdagen meget selvstændigt, men under kyndig vejledning trænes i diagnosticering samt undersøgelses- behandlingsmetoder i det enkelte patientforløb. Endvidere optrænes kompetence i tværfagligt samarbejde, administrative opgaver samarbejde med pårørende eksterne samarbejdspartnere. Målgrupper. Der er på årsbasis ca. 500 indlæggelser, der visiteres ca. 150 patienter til daghospitalet. De distriktspsykiatriske teams har årligt ca kontakter gerontospykiatrien ca kontakter. Målgruppen udgøres af almenpsykiatriske patienter i optageområdet fra det fyldte 20. år med undtagelse af retspsykiatriske patienter, som kan indlægges på psykiatrisk afdeling i Viborg. Målgruppen deles med praktiserende speciallæger i psykiatri almen praksis efter kriterier om behov for indlæggelse eller behov for en tværfaglig indsats, som den ydes i distriktspsykiatrien. Afdelingens patientklientel er meget bredt omfattende alle aldersgrupper af voksne incl. gerontopsykiatrisk sengeafsnit, hvor afdelingen definerer gerontopsykiatri efter alderskriterium. Der er i patientklientellet et bredt diagnosespektrum, d med hovedvægten indenfor svære psykoser affektive lidelser. Vagtfunktion. Den uddannelsessøgende reservelæge i I-stilling i uddannelse til almen medicin indgår i 7-skiftet bunden vagt fra vagtværelse. Der er i afdelingen et bagvagts- et beredskabsvagtlag. Den uddannelsessøgende 1. reservelæge indgår i bagvagtslaget. Der er vagtforpligtelse for et ungdomspsykiatrisk sengeafsnit med 6 senge, hvorved der opnås en glimrende mulighed for at få faglig viden erfaring om denne aldersgruppes specielle problemstillinger. Vagtarbejdet byder på akutte vurderinger af akut psykisk syge, inklusive akut opståede psykoser, misbrug, personlighedsforstyrrelser selvmordstruede patienter. Daglige rutiner. Afdelingen afholder dagligt en morgenkonference til overlevering af vagtarbejdet for den afgående vagthavende læge. Ved dette møde gennemgås tillige øvrige faglige planlægningsmæssige problemstillinger. Der er løbende mulighed for ad hoc supervision rådgivning. Der afholdes hver anden uge et møde af ½ time mellem yngre læger overlæger, Side 7

9 ca. hver måned et møde af 3 timers varighed. Afdelingen har tilgængelig administrativ instruks, vagtinstruks behandlingsinstruks. Nye medarbejdere deltager over to dage i et tværfagligt introduktionsprram. Januar 2004 Birgitte Aagaard/ad Ledende overlæge 2.3. Præsentation af kirurgisk afdeling, Herning Sygehus. Kirurgisk Afdeling, Ringkjøbing Amt består af 4 klinikker: Holstebro, Herning, Tarm Lemvig. Den kirurgiske hoveduddannelse foregår på Klinik Herning Holstebro. Herning Sygehus har lokalfunktion for ca indbyggere, hovedsygehusfunktion for ca indbyggere for visse funktioner/specialer amtsfunktion for amtets ca indbyggere. Sygehuset har ca. 300 senge. Der er ca indlæggelser om året ca ambulante besøg. Følgende specialer er repræsenteret på sygehuset: intern medicin (herunder cardioli, endocrinoli medicinsk gastroenteroli), kirurgi, ortopædkirurgi, gynækoli/obstetrik, anæstesi (herunder intensivafdeling), pædiatri, onkoli arbejdsmedicin. Kirurgisk Klinik, Herning er normeret med 6,5 overlæger 10 reservelæger. Alle overlæger er specialæger i Kirurgi 2 er tillige speciallæger i Kirurgisk Gastroenteroli. Klinikken modtager patienter med gastroenteroliske, endocrine mamma sygdomme. Klinikken varetager så almindelig børnekirurgi. Klinikken har amtsfunktion for thyreoideakirurgi, kirurgi for reflux samt Transanal Endoskopisk Mikrokirurgi. Klinikken har 48 stationære senge. ambulatorium, endoskopifaciliteter (incl. ERCP) dagkirurgisk aktivitet. Der er ca indlæggelser om året, heraf 60% akutte. Der er ca ambulante besøg 2500 operationer i stationær regi. Der udføres ca endoskopier 2000 mindre indgreb. Kirurgisk Afdeling har i 2002 fået oprettet et forskningsafsnit, placeret på Herning Sygehus. Det ledes af en forskningsoverlæge, der er halvtids ansat i øvrigt ansat som overlæge på Kirurgisk Klinik Herning. Afdelingen sætter uddannelse højt forventer du tager aktiv del i dit uddannelsesforløb selv er med til at opsøge uddannelsesgivende situationer. Afdelingen holder daglige konferencer forventer uddannelseslægen så bruger disse i uddannelsesøjemed. Der er mulighed for daglig ad hoc supervisering til konferencer mv. Afdelingens læger skiftes til fremlæggelse af et emne i de månedlige uddannelseskonferencer i afdelingen. Inden ansættelsen fremsendes vagtskema, navn på din vejleder i afdelingen, introduktionsplan instruksb som vi forventer du har sat dig ind i ved ansættelsen. Afdelingen har adgang til Internet vi har et større bibliotek du altid er velkommen til at benytte. Du kan til enhver tid rette henvendelse til afdelingen hvis du har spørgsmål til ansættelsen. Side 8

10 De fokuserede ophold udenfor afdelingen vil ligge efter ca. en måned i afdelingen i sidste del af ansættelsen for hhv. ortopædkirurgi (2 uger) uroli (1 uge), hvoraf sidstnævnte foregår på Holstebro Sygehus. Vejledning evaluering under ansættelsen følger de overordnede retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen Præsentation af intern medicinsk afdeling, Herning Sygehus. Medicinsk afdeling, Herning Sygehus er en del af Medicinsk Center, som omfatter de intern medicinske afdelinger i Ringkøbing, Herning/Tarm, Holstebro/Lemvig, Reumatolisk Afdeling samt Ergo- Fysioterapiafdelingen varetager den samlede medicinske funktion for amtets indbyggere har funktioner på alle 5 sygehuse. Medicinsk afdeling Herning/Tarm er én administrativ enhed med et optageområde på ca indbyggere. Der er samlet ca indlæggelser pr. år ambulante besøg. Afdelingen har ud over bred intern medicinsk funktion grenspecialefunktion i kardioli, gastroenteroli, endokrinoli infektionsmedicin med amtsfunktion i invasiv kardioli (KAG pacemakerfunktion i eget kardiolisk laboratorium) infektionsmedicin. Afdelingerne har tilsammen 126 senge, heraf de 90 i Herning. Der er begge steder daghospital ambulatorium. Afdelingsledelse: Ledende overlæge, dr. med. Niels Thorsgaard oversygeplejerske Mette Bruun Pedersen. Uddannelsesansvarlig overlæge: Jan Eriksen Lægestab: Lægenormeringen er pr : 1 ledende overlæge, 12 overlæger, 2 afdelingslæger, 4 1.reservelæger 15 reservelæger. Ifølge ny uddannelsesreform 7 turnuslæger, 3 læger i almen medicin, 3 introduktionslæger 8 læger i intern medicinske hoveduddannelsesforløb, heraf 3 i intern medicin/kardioli, 2 i intern medicin/gastroenteroli, 2 i intern medicin/endokrinoli 1 i intern medicin/geriatri. Vagtlag: Der er 3 vagtlag: Et forvagtslag bestående af turnuslæger, et mellemvagtslag af introduktionslæger, læger i første fase af hoveduddannelsesforløb i almen medicin et bagvagtslag af læger i sidste fase af hoveduddannelsesforløb, afdelingslæger, vagtbærende overlæger indtil videre 1.reservelæger. Der er etableret medicinsk kardiolisk beredskabsvagt af overlæger. Vagtarbejde: Der modtages uselekterede patienter i fællesmodtagelse. Akutte hjertepatienter modtages d direkte på kardiolisk afsnit. Visitationsafsnit forventes åbnet i løbet af Røntgenafdelingen er fuldt digitaliseret, der er mulighed for overførsel af billeder for eksempel til neurokirurgisk vurdering i Århus. Instrukser: Afdelingens instruksb er udelukkende computerbaseret tilgængelig over internettet. Afdelingen har uddannelsesforpligtelse overfor medicinstuderende på 3. semester, læger i turnus, i uddannelse til almen medicin, i introduktionsstilling i hoveduddannelsesforløb til speciallæge i intern medicin/kardioli, -/gastroenteroli, -/endokrinoli -/geriatri. Side 9

11 Forskning: Afdelingen deltager i en række multicenterstudier inden for alle specialer har derudover egne projekter bl.a. vedrørende iskæmisk hjertesygdom, kronisk pankreatitis, PPIforbrug ernæring. Der er udgået flere PhD-afhandlinger fra afdelingen. Uddannelse: Den uddannelsessøgende gennemgår et 14 dages introduktionsforløb tildeles en vejleder, sammen med hvem der lægges en uddannelsesplan for introduktionsstillingen planlægges evalueringssamtaler. Den uddannelsessøgende vil blive tilknyttet et afsnitsteam bestående af læger på flere uddannelsestrin superviseret af en overlæge med gensidigt ansvar for uddannelsen. Det tilstræbes, at der så sker tilknytning til medicinsk dagafsnit, hvor tilrettelæggelse af undersøgelsesforløb for ikke indlagte patienter overvejende foregår superviseret af de tilknyttede overlæger. Den uddannelsessøgende forventes aktivt selvstændigt at deltage i bidrage til afdelingens undervisningsaktiviteter. Der er ugentlige morgenmøder med undervisning samt månedlig fællesundervisning for yngre læger. Der forventes så teambaserede uddannelsesaktiviteter. Afdelingen dækker intern medicin bredt, der vil ikke være egentlige fokuserede ophold. De i målbeskrivelsen anførte kompetencer anses alle at kunne opnås på det forventede niveau. Der samarbejdes d med neurolisk afdeling, Holstebro Sygehus om uddannelseskomponenterne inden for neurolien. Yderligere beskrivelse af afdelingens arbejde vil fremgå af introduktionsmappen, der udleveres forud for ansættelsen Præsentation af pædiatrisk afdeling, Herning Sygehus. Indledning. Pædiatrien omfatter diagnostik, behandling kontrol af medfødte erhvervede lidelser afvigelser fra normalfunktion i barnealderen, det vil sige fra fødsel til overstået pubertet. Indenfor gruppen af kronisk syge er pædiatriens målgruppe flere steder udvidet til så at omfatte årige unge. Foruden diagnostik behandling varetager pædiatrien så rådgivning vedrørende børns fysiske psykiske udvikling samt forebyggelse af sygdom funktionsforstyrrelser. Specialet pædiatri er således, i modsætning til de fleste andre medicinske specialer aldersdefineret ikke organdefineret. Det betyder, at pædiatrien er et meget bredt fag, der kræver tæt samarbejde med mange andre lægelige specialer sundhedsprofessioner, med andre pædiatriske afdelinger sammen med amtslige kommunale instanser. De fleste funktioner indenfor pædiatrien varetages således i et tværfagligt samarbejde med andre sundhedsprofessioner. I Danmark udøves pædiatri både i den primære sekundære sektor i den kommunale sundhedstjeneste for børn unge. Børneafdelingen i Ringkjøbing Amt er en pædiatrisk afdeling med basisfunktion, afdelinger på dette niveau varetager diagnostik, behandling kontrol indenfor funktionsområderne almen pædiatri, neonatoli, allergoli, pulmonoli samt neuroli. Herudover varetages endokrinoli, kardioli, gastroenteroli, hepatoli, immunoli, reumatoli, hæmatoli, onkoli, nefroli specielle infektioner samt metaboliske sygdomme i varierende grad på basisniveau, eventuelt i samarbejde med en landsdelsfunktion, hvor Skejby Sygehus er den primære landsdelsafdeling. Side 10

12 Pædiatrisk Afdeling, Herning Sygehus er amtets eneste specialafdeling i pædiatri har som optagelsesområde Ringkjøbing Amt med et befolkningsgrundlag på ca Afdelingen har 42 senge delt på 2 afsnit, hvoraf Neonatalafsnittet har 17 sengepladser. Afdelingen for større børn er delt i 2 afsnit, et for mindre børn et for større børn. Kirurgiske børn indlægges på Pædiatrisk Afdeling, men deres behandling varetages af kirurgisk ansatte læger. Lægenormeringen er p.t. 8 overlæger, 3 1. reservelæger 6 reservelæger. Med gennemførelsen af den nye speciallægeuddannelse ændres stabsopbygningen. Hospitalsuddannelsen i almen praksis i pædiatri finder sted på Pædiatrisk Afdeling i Herning varer 6 måneder. Arbejdsfunktionen er indpasset i forvagtslaget, som p.t. er 7-skiftet i 2-holdsdrift med døgnvagt lørdag, søndag helligdage. Afdelingens organisatoriske placering, eksterne funktioner, detaljeret arbejdstilrettelæggelse lægernes fordeling på funktionsområder er nærmere beskrevet i Arbejdsinstruks for lægerne på Børneafdelingen, Herning Sygehus, som kan rekvireres hos den ledende overlæge Maurits Dirdal, Børneafdelingen. Hospitalsuddannelsen i pædiatri skal give den uddannelsessøgende læge et bredt indblik i specialet samt medvirke i uddannelsen som medicinsk ekspert i pædiatri jævnfør kompetencerne 91, 92, 93, 96, 97, 98, 99, 101, 102, 103, 104, som beskrevet i målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i almen medicin. I målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i almen medicin er beskrevet, hvorledes de forskellige kompetencer kan indlæres (indlæringsstrategi). Den faglige uddannelse i Børneafdelingen er i høj grad baseret på arbejdsbaseret læring selvstudie kombineret med teoretisk undervisning. Herudover kan der blive tale om fantomøvelser casepræsentationer. Afdelingen arbejder med superviseret ambulatoriefunktion. Evalueringen af opnåede kompetencer (evalueringsstrategi) følger forslagene i målbeskrivelsen. Det drejer sig overvejende om vejledersamtaler samt samlede vurderinger. Opnåede komptencer dokumenteres via Portefølje. Der er ikke kun tale om rent faglige teoretiske/praktiske kompetencer. Også kompetencer omhandlende kommunikation, samarbejde, ledelse, administration, sundhedsfremmende virksomhed, akademisk holdning til faget professionelt arbejde vil indgå i uddannelsen. De anførte kompetencer er minimums kompetencer, der er intet til hinder for, at der kan opnås enkelte kompetencer på et højere niveau. Evalueringen af den lægelige videreuddannelse finder sted i henhold til Vejledning evaluering af den lægelige videreuddannelse, Sundhedsstyrelsen Der foretages introduktionssamtale, midtvejssamtale slutevalueringssamtale. I forbindelse med disse samtaler udarbejdes justeres den individuelle uddannelsesplan, som beskriver hvordan den uddannelsessøgende skal arbejde for at opnå målene med de læringsrammer, der findes i afdelingen. Det tilstræbes, at introduktionssamtalerne finder sted indenfor de første Side 11

13 14 dage efter ansættelsen, det er introduktionslægen vejlederens fælles ansvar, at samtalerne overholdes til tiden. Den uddannelsessøgende i uddannelse til almen praksis skal evaluere kvaliteten af den uddannelse, afdelingen har tilbudt. Dette foretages sammen med vejlederen i forbindelse med slutevalueringssamtalen på officielle skemaer, der via den uddannelsesansvarlige overlæge sendes til centerchefen videreuddannelsesområdet. Hvis uddannelsen ikke forløber planmæssigt i henhold til uddannelsesprrammet uddannelsesplanen, har vejlederen pligt til at forsøge at afhjælpe den uddannelsessøgendes problem. Ved utilfredsstillende forløb er både den uddannelsessøgende vejlederen forpligtet til at orientere den uddannelsesansvarlige overlæge. Præsentation af almen praksis for praksisamanuensisfase 2-stillingen. Se venligst særskilt uddannelsesprram for dette element. Det er den samme praksis som varetager uddannelsen i fase-1stillingen. Præsentation af almen praksis for praksisamanuensisfase 3-stillingen. Se venligst særskilt uddannelsesprram for dette element. Dette er en ny praksis i forhold til ansættelsen i fase1- fase 2- stillingen Præsentation af kompetenceudvikling / læringsstrategier / evalueringsstrategier. Dette afsnit er et udpluk af målbeskrivelsen her præsenteres i skematisk form de kompetencer eller mål, der skal erhverves på sygehuset. Det efterfølgende skema består af 4 kolonner: Mål: Konkretisering: Læringsmetoder: Dette er det overordnede mål/kompetencen. Nummeret refererer til målets placering blandt de 119 mål i målbeskrivelseen. Giver en mere udførlig beskrivelse af målet, så dette bliver lettere forståeligt entydigt. Der kan så være tale om eksemplificeringer delmål. Beskriver, hvorledes kompetencen kan erhverves se nedenfor. Evalueringsmetoder:Beskriver hvorledes det skal afgøres, om kompetencen er erhvervet - se nedenfor. Hvert enkelt af kompetencerne skal evalueres for sig en tilfredsstillende evaluering attesteres i den uddannelsessøgendes Portefølje. I Porteføljeen kan den uddannelsessøgende i øvrigt så løbende følge sin egen kompetenceudvikling med hensyn til mål. Side 12

14 Det fremgår specifikt, hvor den pågældende kompetence skal opnås (=attesteres) men ved flere kompetencer kan det være relevant, at dele af kompetencen er erhvervet ved tidligere ansættelser. Sådanne delmål noteres i Porteføljeen løbende indgår således ved den endelige godkendelse af den samlede kompetence. Hver sygehuskompetence skal attesteres af den eller de uddannelsesansvarlige læger på de forskellige afdelinger. Porteføljen er elektronisk Internet-baseret; uddannelseslægen uddannelsesansvarlige overlæge/vejleder bestiller hver sit password til portefølje ved påbegyndelse af ansættelsen via nedenstående hjemmeside. Dette benyttes til specifikke afsnit af den uddannelsessøgendes portefølje. Man går ind på (ændres nok fremover til ) for i højre øvre hjørne at klikke på "ansøgning". Her kan man så oprette sin egen konto, man får oplyst et brugernavn en adgangskode via en mail i løbet af få sek., hvis man er dadlnet-bruger (i andre tilfælde går der 1-2 dage). Nu kan man aktivere sin konto ved at klikke på det anførte link. Dernæst lger man på porteføljen med det modtagne brugernavn adgangskode. Dette gælder både for uddannelsesansvarlige overlæge/vejleder uddannelseslæger. Når den ene af parterne har lget sig på kan man ændre i sin profil finde sin makker. Det er ligegyldigt om det er uddannelsesansvarlige overlæge/vejleder eller uddannelseslægen der gør det. Den læge man angiver makker vil modtage en når pågældende bekræfter relationen ved at klikke på det modtagne link så er relationen mellem dem etableret Demoversion er tilgængelig på med lin password som max max for uddannelseslæge tom tom for uddannelsesansvarlige overlæge/vejleder. Læsevejledning til skemaet: Læringsstrategier: For læringsrammerne "almen praksis" "sygehusafdeling" er angivet mulige læringsstrategier. De anførte læringsstrategier skal opfattes som en helhed, for at opnå det angivne mål skal alle læringsstrategier som hovedregel anvendes - d gælder denne læsevejledning: er der mellem to læringsstrategier anført "" skal begge metoder anvendes; er der mellem to læringsstrategier anført "/eller" kan man frit vælge den ene, den anden eller evt. begge metoder. De anvendte begreber er defineret nedenfor. " arbejde" kan bestå i deltagelse i kliniske arbejdsopgaver fx konkret arbejde med patienter, undersøgelse, samtale, rådgivning, vejledning, tilrettelæggelse af behandlingsforløb eller udredningsprram. Side 13

15 Det kan d så være mere specielle opgaver i forbindelse med drift, administration eller kvalitets udvikling. "Den åbne portefølje " er den åbne del af porteføljen (må ses af tutorlæge/vejleder). Denne kan rumme uddannelseslægens beskrivelse af, uddannelsesplan, uddannelsesstedet en vurdering af dette, klinisk vejledning supervision, klinisk arbejde, eksempelvis udvalgte patientforløb, læreprocesserne samt af, lben. "en/den private portefølje", er den del af porteføljen, der fungerer som læringsdagb til uddannelseslægens personlige brug. Heri kan uddannelseslægen eksempelvis notere, refleksion over patientforløb, refleksion over uddannelsesforløb, refleksion over læringsprocesser deres betingelser i klinikken, evalueringsskema for uddannelsesforløb uddannelsessted. "Refleksion over egen arbejdspraksis" betyder, at uddannelseslægen overfor tutor/vejleder præsenterer temaer ud fra optegnelser i portefølje både løbende under uddannelsesforløbet ved de formelle evalueringssamtaler. "Observation af tutorlæges/vejleders arbejdspraksis" er det begreb, der kommer tættest på mesterlæreprincippet - "en-til-en vejledningen" "demonstrationen under arbejdet" med henblik på at den uddannelsessøgende dernæst overtager arbejdsfunktionen med større større selvstændighed. Evalueringsstrategier: Disse strategier skal som hovedregel betragtes som ligestillede muligheder, hvor der er anført mere end én evalueringsstrategi, skal evalueringen altså ikke nødvendigvis omfatte alle de anførte. Der gælder her følgende læsevejledning: er der mellem to evalueringsstrategier anført "" skal begge metoder anvendes; er der mellem to evalueringsstrategier anført "/eller" kan man frit vælge den ene, den anden eller evt. begge metoder; er der anført "eller" anbefales kun den ene metode anvendt. De anvendte begreber er defineret nedenfor: "Vurdering af opgaver" Dette kan omfatte uddannelseslægens gennemgang af specifikke opgaver sammen med tutor/vejleder såsom: Henvisninger, attester, patientforløb, kvalitetssikring (kontrol/kalibrering af instrumenter) Side 14

16 case præsentation - fremlæggelse af patientforløb, video, litteraturgennemgang ved konference. "Vurdering af porteføljeoptegnelser" Denne metode indebærer, at tutor/vejleder sammen med den uddannelsessøgende gennemgår optegnelserne i den åbne del af porteføljen. "Vejledersamtale" Vejledersamtale er en evalueringsmetode, der primært anvendes med henblik på afdækning af den uddannelsessøgendes viden på specifikke områder. Fx kan metoden med udgangspunkt i en konkret patient-case anvendes til at tutor/vejleder afdækker den uddannelsessøgendes viden om "lovgivningen omkring provokeret abort", viden om begreber som "compliance" "mestring" viden om "klimakteriets fysioli udtryksformer". Udgangspunktet for en sådan vejledersamtale kan så være elementer fra porteføljen. Struktureret kollegial bedømmelse Ved læring i praksis (almen praksis /eller hospitalsafdeling) kan den uddannelsessøgendes færdigheder adfærd observeres direkte eller indirekte. Evalueringsmetoden kan omfatte: supervision af arbejdsopgaven med feedback, indirekte (tutor er flue på væggen ), indirekte (samtale op patientforløb/video/taperecording/oplysning fra andet personale/andet) ved tutor/vejleder. observation af færdigheder adfærd (udenfeedback - igen direkte eller indirekte. "" Er evaluering bestående af både struktureret kollegial bedømmelse, refleksion over egen arbejdspraksis, vurdering af porteføljeoptegnelser evt. vurdering af opgaver. 5 Skema over H-stillingens kompetencer under sygehusansættelsen. Almen praksis, praksisamanuensis fase-1 stillingen. Se venligst særskilt uddannelsesprram for dette element Gynækolisk-obstetrisk afdeling, Herning Sygehus. Mål Konkretisering Læringsmetoder Evalueringsmetoder # 74 Kunne vurdere, diag- Kunne redegøre for arbejde nosticere kvinders normale behandle patienter cyclus/ blødningsmøn- Udfærdigelse af to patientfor- /eller med blødningsfor- ster i forskellige livs- løbsprrammer vedrørende styrrelser faser patoliske blødningsmønstre Vejledersamtale Side 15

17 Redegøre for abnorme blødningers terminoli mulige årsager relateret til kvindens alder herunder opmærksomhed overfor neoplastisk betingede blødninger Kunne diagnosticere, behandle visitere abnorme blødninger Kunne behandle med hormoner informere om hormonbehandlingens fordele ulemper Portefølje Selvstudium i den ved Århus Universitet autoriserede læreb i Gynækoli. Deltagelse i afdelingens reservelægeundervisning Positiv, individuel selektion af ambulante patienter efter aftale med afdelingssygeplejersken i gynækolisk ambulatorium. Herunder tildeles den uddannelsessøgende så patienter med inkontinens prolaps (delmål #76). Ved behov journalgennemgang med speciallæge før efter den ambulante patientkontakt. Opfølgning ved prøvesvar # 75 arbejde Kunne rådgive Redegøre for lovgiv- vejlede kvinder/par ningen omkring pro- der ønsker gravidite- vokeret abort Portefølje ten afbrudt eller ønsker sterilisation Kunne håndtere ambi- Vejledersamtale valens tilbyde samt gennemføre samtaler Selvstudium før endelig beslutning Side 16

18 om abort herunder dis- Selvstudium i den ved Århus kutere fremtidig præ- Universitet autoriserede læreb vention i Gynækoli Kunne gennemføre Praktisk arbejde i forundersøgel- støttesamtaler efter sesambulatoriet. udført abort Ophold på Ringkøbing sygehus Redegøre for lovgiv- 1-2 dage mhp. at se evt. ningen omkring steri- under supervision foretage pro- lisation kunne vokeret kirurgisk abort samt handle derudfra laparoskopisk sterilisation. Kunne informere om Gennemføre støttesamtaler i det følger eventuelle omfang, som de måtte forekom- bivirkninger ved steri- me. lisation # 77 Kunne håndtere Kunne redegøre for Selvstudium patienter med udflåd cyclus, graviditets alders indflydelse på den normale vaginale arbejde sekretion. Portefølje Vejledersamtale Kunne vurdere normalt udflåd. Kunne diagnosticere, behandle visitere patolisk udflåd. Selvstudium i den ved Århus Universitet autoriserede læreb i Gynækoli Kunne diagnosticere, behandle visitere Iagttagelse beskrivelse af det normale udflod. Side 17

19 vaginit, cervicit, Deltagelse i det daglige elektive salpingit intra- akutte arbejde. uterin infektion Foretage direkte mikroskopi af Kunne vejlede om ufarvet præparat efter demon- relevant hygiejne stration ved speciallæge # 81 arbejde Kunne udføre gynæ- Redegøre for indika- kolisk undersø- tion for undersøgelsen gelse Portefølje Kunne skelne mellem normale patoli- ske fund ved undersøgelsen, herunder Mikroskopi (case præsentation) bækkenbundsmusku- laturens funktion Selvstudium Kunne udføre undersøgelsen, udtage relevante prøver, såsom Om fornødent fantomtræning podninger, wetsmears instruktion på bedøvet patient, smear til cytolisk men det forventes kun undtagel- undersøgelse - sesvist at være nødvendigt. samt informere patienten om fund # 82 Selvstudium Kunne håndtere gra- Kunne redegøre for vide med normalt den normale arbejde svangerskab, fødsel graviditet, fødsel efterforløb barselsperiode Portefølje Vejledersamtale Kunne varetage svangreprofylaktiske /eller Side 18

20 undersøgelser efter retningslinierne under hensyn til lokale forhold Kunne koordinere samarbejdet omkring den gravide med jordemoder, fødested andre relevante samarbejdspartnere Kunne risikovurdere graviditeten, visitere agere på tegn på sygelige tilstande så i fødsel puerperium Observationsdag hos jordemoder fysioterapeut Selvstudium i den ved Århus Universitet autoriserede læreb i Obstetrik Deltagelse i afdelingens interne undervisning Deltagelse i arbejdet i svangreambulatoriet Fokuseret ophold på fødegangen (1-2 dage) i jordemoderkonsultationen (2-3 dage). Kunne bistå ved uventet fødsel udenfor institution Redegøre for amningens fysioli vigtigheden af støtte til amning # 83 Kunne håndtere gra- Kunne bedømme Selvstudium vide med normalt mammae hos lacte- svangerskab, fødsel rende kvinder med arbejde efterforløb henblik på mastitis absces samt lave Vejledersamtale behandlingsplan Portefølje Side 19

21 Kunne rådgive præ- gravide/tidligt gravide med Observationsdag hos jordemo- epilepsi der fysioterapeut hypertension diabetes mellitus astma andre kroniske medicinske sygdomme Selvstudium i den ved Århus Universitet autoriserede lærebøger i Obstetrik Gynækoli Kunne rådgive vejlede omkring livssti- Deltagelse i vagtarbejdet samt stuegang på barselsafsnittet lens betydning for graviditet foster Deltagelse i samtaler forud for prænatal diagnostik (½ dag) Kunne informere omkring prænatal diagnostik Efter nærmere aftale med afdelingens infertilitetsteam forundersøge patienter med uønsket Redegøre for princip- barnløshed perne for udredning af uønsket barnløshed # 85 Kunne håndtere Kunne udfærdige et arbejde arbejde patienter der henven- udredningsprram der sig med klimak- for, vejlede evt. terielle gener behandle for klimakte- Selvstudium rielle gener Selvstudium i den ved Århus Redegøre for klimak- Universitet autoriserede læreb teriets fysioli i Gynækoli udtryksformer Deltagelse i det daglige arbejde, hvor klimakterielle spørgsmål Side 20

22 Kunne vejlede omkring iværksætte samt kontrollere hormonterapi dukker op i adskillige andre sammenhænge Supplerende under gynækolisk/obstetrisk ansættelse: a. Delmål i # 76vedrørende gynækoliske problemstillinger skal erhverves i gynækolisk afdeling/praksis godtgøres i porteføljen til brug under kirurgisk ansættelse. b. Mikroskopi-del-kompetencerne skal erhverves i almen praksis (praksisamanuensis fase 1) 5.2. Psykiatrisk Afdeling Herning Mål Konkretisering Læringsmetoder Evalueringsmetoder # 13 Kunne håndtere kommunikation med specielle patienter I mødet med den psykiatriske patient: kunne fastholde egne fysiske psykiske grænser Rollespil, Struktureret kollegial bedømmelse I mødet med den kriseramte patient: redegøre for have forståelse af, at mødet aktiverer lægens egne følelser I mødet med den diagnostisk uafklarede patient: kunne rumme den faglige usikkerhed, Observation af tutors/vejleders arbejdspraksis Vurdering af porteføljeoptegnelser eller Vejledersamtale I mødet med den misbrugende patient: redegøre for at der i kommunikationen med misbrugere kan være en øget risiko for manipulation # 64 Kunne håndtere patienter med angst Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med angst som følge af: panikangst generaliseret angst dødsangst eksistentiel angst Side 21

23 Kunne håndtere angstens konverteringsformer udtrykt ved: fobier somatisering obsessiv kompulsiv tilstand seksuelle dysfunktioner regressive adfærdsformer # 65 Kunne håndtere patienter med personlighedsforstyrrelser Kunne diagnosticere, behandle/ visitere patienter med personlighedsforstyrrelser præsenteret som: psykopati (voldelige, selvhævdende, charmerende forførende) lav frustrationstærskel seksuelle afvigere (pædofile, incestkrænkere, voldtægtsforbrydere kriminelle sociopater, Gruppediskussion eller Simulerede patienter # 66 Kunne håndtere patienter, der tilhører minoritets-grupper Kunne agere på viden om, at marginaliserede gruppers levevilkår har betydning for muligheder for lægelig behandling af dem (hjemløse, posedamer, zigøjnere, særlinge) Vurdering af porteføljeoptegnelser # 67 Kunne håndtere patienter med organiske psykosyndromer Kunne håndtere patienter med intoxications-udløst psykosyndrom parkinsonmedicin prednisolon Vurdering af porteføljeoptegnelser # 68 Kunne håndtere patienter med misbrug udforme en kontrakt Redegøre for: Alkohol, medicin euforiserende stoffers på sygdom sundhed arbejde Vejledersamtale Side 22

24 Redegøre for differentialdiagnoser til stofmisbrug Redegøre for afgiftningsbehandling antabusbehandling Redegøre for relevante behandlingstilbud (fx den motiverende samtale, lokale behandlingstilbud behandling under internat) Gruppediskussion Portefølje Vurdering af porteføljeoptegnelser Kunne udforme en behandlings-kontrakt # 70 Kunne håndtere patienter med psykotiske tilstande Kunne diagnosticere, behandle/ visitere patienter med psykose skizofreni paranoia depressiv psykose. Kunne iværksætte tvangsindlæggelse (gul, rød) Udfyldelse af røde gule papirer ved tvangsindlæggelse med simulerede patienter, Vurdering af porteføljeoptegnelser # 72 Kunne håndtere patienter med spiseforstyrrelser Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med spiseforstyrrelser Redegøre for de forskellige former for spiseforstyrrelser Vurdering af porteføljeoptegnelser Vejledersamtale anorexi bulimi bingeeting # 73 Kunne håndtere patienter med tab /eller traumer Kunne redegøre for krisens karakteristika Vurdering af porteføljeoptegnelser Kunne redegøre for sorgprocessens normale forløb komplikationer, såsom blokerende følelser i sorgen (for eks vrede, skam, skyld) Portefølje Refleksion over egen arbejdspraksis Side 23

25 Kunne redegøre for eksistensen af somatiske symptomer som udtryk for depression Kunne spørge ind til vurdere selvmordsrisiko Kunne visitere til psykol el. psykiater Supplerende under ansættelsen på Psykiatrisk Afdeling Herning: # 64: Her søger uddannelseslægen at have kontakt med patienter fra egen praksis via returdagene til sin stampraksis bliver superviseret i disse forløb på afdelingen Kirurgisk afdeling, Herning Sygehus. # 78 Kunne håndtere patienter med smerter i abdomen Kunne diagnosticere, behandle visitere akutte kroniske smertetilstande i maven, herunder: arbejde ulcus ventriculi duodeni pancreatitis aortaaneurysme mesenterialthrombose ileus appendicit Meckels divertikel colon irritabile inflammotoriske tarmsygdomme gynækoliske lidelser psykosomatiske smertetilstande. Kunne behandle stenudløste smerter galde urinveje # 84 Kunne håndtere patienter med gastrointestinale klager Kunne diagnosticere, behandle/visitere de lidelser der ligger bag de hyppigste mavetarmsymptomer, fx: arbejde Side 24

26 hæmatemese, blødning per rectum, ændret afføringsmønster, smerter, vægttab, udfyldning, opkastning. Selvstudium Kunne udfærdige et udredningsprram for evt. behandle samt informere om undersøgelse ved ventrikelsygdom, inflammatorisk tarmsygdomme, cancer intestini, malabsorption. Kunne varetage kontrol vejledning ved stomi. # 87 Kunne håndtere patienter med karrelaterede lidelser Kunne diagnosticere, behandle/visitere patienter med varicer perifere embolier perifere arterielle lidelser aortaaneurismer ulcus cruris lungeembolus, Selvstudium # 88 Kunne håndtere patienter, der henvender sig med lidelser relateret til mamma Kunne udføre mammapalpation. Kunne diagnostiserere, behandle /visitere de hyppigst forekommende mammalidelser: arbejde - fibroadenomatosis mamma -tumor mamma - Pagets disease of the nipple - mastitis - fissura pappillae - abcessus mamma # 90 (Se supplerende nedenfor!) Kunne udføre mindre kirurgiske indgreb Have procedurer for skadesbehandling chirurgia minor kunne udføre: fjernelse af hudtumorer fjernelse af negl incision af abcesser fjernelse af fremmedlegemer håndtering af sår, herunder suturering Struktureret kollegial bedømmelse # 95 (Se supplerende nedenfor!) Side 25