Danmarks Tekniske Universitet Anker Engelundsvej 1, bygn. 101A 2800 Kongens Lyngby. Att. Rektor Lars Pallesen

Transkript

1 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Danmarks Tekniske Universitet Anker Engelundsvej 1, bygn. 101A 2800 Kongens Lyngby Att. Rektor Lars Pallesen Vedr. akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i systembiologi. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 14. december 2007 behandlet Danmarks Tekniske Universitets anmodning om akkreditering og godkendelse af den ansøgte kandidatuddannelse i systembiologi. Kandidatuddannelsen i systembiologi er en ingeniørvidenskabelig uddannelse, der sigter mod at kvalificere den studerende inden for teknisk videnskab med fokus på komplette biologiske systemer. Uddannelsen indeholder en obligatorisk del med fokus på grundlæggende aspekter ved systembiologi og ingeniørarbejde samt et specialiseret studieforløb, hvor de studerende får kendskab til, hvordan man analyserer, fortolker og anvender informationer om komplette biologiske systemer. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Begrundelsen fremgår af vedlagte akkrediterings- samt sagsbehandlingsrapport udarbejdet af Det Faglige Sekretariat. Akkrediterings- og sagsbehandlingsrapport er udarbejdet på baggrund af det materiale, universitetet har indsendt i forbindelse med anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Vurderingen af uddannelsen er foretaget inden for rammerne af den tjek-liste, som Rektor har modtaget primo september 2007, og på baggrund af de overordnede kriteriesøjler for universitetsuddannelsers kvalitet og relevans, jf. 2 i Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). 31. januar 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Artillerivej København S Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Nete Lerdahl Søgaard Telefon E-post nls@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel 2. uddannelsens normerede studietid 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. notat af 29. januar 2008 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til Danmarks Tekniske Universitet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte notat:

2 Titel Der er tale om to uddannelser. Kandidatuddannelsen i systembiologi (indenfor det ingeniørvidenskabelige område) UBST har godkendt følgende titler: Dansk: Cand.polyt. i systembiologi Engelsk: Master of Science in Engineering (Systems Biology) Jf. 62, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), idet hovedvægten ligger på det ingeniørvidenskabelige område. Kandidatuddannelsen i systembiologi (indenfor det teknisk-naturvidenskabelige område) UBST har godkendt følgende titler: Dansk: Cand.scient.techn. i systembiologi Engelsk: Master of Science and Technology (Systems Biology) Jf. 63, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), idet hovedvægten ligger på det teknisk-naturvidenskabelige område. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Fælles for uddannelserne: Uddannelsernes normerede studietid Akkrediteringsrådet har indstillet, at uddannelsernes normerede studietid er 120 ECTS. Universitets- og Bygningsstyrelsen har imødekommet denne indstilling. Uddannelsernes tilskudsmæssige indplacering Akkrediteringsrådet har indstillet, at kandidatuddannelserne indplaceres på heltidstakst 3. Universitets- og Bygningsstyrelsen har imødekommet denne indstilling. Evt. fastsættelse af maksimumrammer Akkrediteringsrådet har indstillet, at der ikke er maksimumrammer for tilgangen til uddannelserne. Universitets- og Bygningsstyrelsen har imødekommet denne indstilling. Tilknytning til censorkorps Uddannelserne tilknyttes censorkorpset for ingeniøruddannelserne, kemiretningen. Godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes kandidatuddannelserne i systembiologi jf. Akkrediteringslovens 10, med opstart i Adgangskrav til cand.polyt. i systembiologi Optagelse på uddannelsen kræver en af følgende forudsætninger: - En teknisk-videnskabelig bacheloruddannelse i: Bioteknologi, Sundhed og Produktion eller Kemi og Teknologi.

3 - Diplomingeniører med følgende retningsbetegnelse: Kemi og Bioteknologi. Desuden stilles krav om engelsk på B-niveau. Adgangskrav til cand.scient.techn. i systembiologi Optagelse på uddannelsen kræver en af følgende forudsætninger: - En teknisk-naturvidenskabelig bacheloruddannelse i: Biokemi, biologi, molekylær biomedicin eller fødevarevidenskab. Desuden stilles krav om engelsk på B-niveau. Forudsætning for godkendelsen Uddannelserne skal opfylde bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelorog kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Det forudsættes, at kandidatuddannelsernes endelige studieordning opfylder uddannelsesbekendtgørelsens 67, stk. 3. Tekst til uddannelsesguiden.dk Systembiologi er et fremspirende område, der forbinder computerbaserede metoder og matematisk modellering med data fra avancerede metoder inden for biologi. I og med at næsten alle funktionelle komponenter af celler kan måles og analyseres systematisk, kan nye modelleringsmetoder anvendes. Ved at kombinere målinger af genniveauer med eksisterende biologisk viden kan man konstruere modeller, der simulerer signaleringsprocesser og metaboliske processer. Og modellerne afføder hypoteser, der kan testes eksperimentelt i laboratoriet. Ved at forstå modelleringsforsøgene får du en kvalitativ forståelse af biologiske systemer og bliver fx i stand til at forudsige nye mål for lægemidler. Og ved at kunne designe og forstå de metaboliske modeller får du mulighed for at være med til at udvikle mere effektive cellefabrikker til produktion af fx lægemidler, fødevareingredienser eller alternativt brændstof. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Uddannelserne er engelsksprogede og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Jette Frederiksen Formand / Direktør Akkrediteringsrådet Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediterings- og sagsbehandlingsrapport Kopi er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen, som i særskilt brev vil orientere om aktivitetsgruppekoden for den godkendte uddannelse.

4 Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i systembiologi Kandidatuddannelsen i systembiologi er en ingeniørvidenskabelig uddannelse, der sigter mod at kvalificere den studerende inden for teknisk videnskab med fokus på komplette biologiske systemer. Uddannelsen indeholder en obligatorisk del med fokus på grundlæggende aspekter ved systembiologi og ingeniørarbejde samt et specialiseret studieforløb, hvor de studerende får kendskab til, hvordan man analyserer, fortolker og anvender informationer om komplette biologiske systemer. Uddannelsen sigter mod forskelligartede job i erhvervslivet, offentlige myndigheder og forskning. Et af de store anvendelsesområder i industriel bioteknologi er at udvikle mere effektive cellefabrikker til produktion af lægemidler, fødevareingredienser eller alternativt brændstof. Uddannelse: Dansk: Cand.polyt (civilingeniør) i systembiologi Engelsk: Master of Science in Engineering in Systems Biology Eller Dansk: Cand.scient.techn. i systembiologi Engelsk: Master of Science and Technology in Systems Biology Universitet: Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Biocentrum Sagsbehandling afsluttet: 19. november 2007 Bilag: Sagsbehandlingsskema vedlagt. 1

5 Indstilling til Akkrediteringsrådet Det faglige sekretariats indstilling og begrundelse Kandidatuddannelsen i systembiologi indstilles til positiv akkreditering. Indstillingen er baseret på følgende: Forskningsbasering Det er i ansøgningen sandsynliggjort, at uddannelsen er forskningsbaseret og at dette kan bære opbygningen af en kandidatuddannelse. Uddannelsens samfundsmæssige relevans Det er i ansøgningen sandsynliggjort, at der vil være en efterspørgsel efter færdiguddannede kandidater inden for systembiologi Det vurderes som sandsynliggjort, at den ansøgte uddannelse indholdsmæssigt adskiller sig fra beslægtede uddannelser i bioinformatik på KU, ÅU, SDU samt DTU s egen uddannelse i bioteknologi med mulighed for specialisering i bioinformatik. Faglig progression Det er sandsynliggjort, at der en faglig progression på uddannelsen såvel eksternt i forholdet mellem bachelor- og kandidatniveau som internt mellem 1. og 3. semester på kandidatuddannelsen. 2

6 Hvad har været væsentligt for vurderingen og indstillingen? Det har været væsentligt for vurderingen og indstillingen, at det i ansøgningen er sandsynliggjort, at der er et samfundsmæssigt behov for uddannelsen, at uddannelsen i systembiologi adskiller sig fra beslægtede uddannelser samt at uddannelsen er forskningsbaseret. Med hensyn til det samfundsmæssige behov for uddannelsen har det været væsentligt, at DTU dokumenterer positive behovstilkendegivelser fra virksomheder og interessenter på området. Det vurderes, at DTUs redegørelse for samfundets behov for uddannelsen hviler på en undersøgelse i en begrænset kreds af aftagere. Vurderet i lyset af aftagerrepræsentanternes og virksomhedernes placering samt den generelt lave ledighed på ingeniørområdet - i juli 2007 blev opgjort til 3% - vurderes det imidlertid at være tilstrækkeligt. Det vurderes, at der både er forskel og væsentligt overlap mellem DTU s systembiologiuddannelse og beslægtede uddannelser i bioinformatik på KU, AU og SDU samt DTU s egen kandidatuddannelse i bioteknologi med mulighed for specialisering i bioinformatik. Kurser, der dækker 55 ECTS-points, er identiske på DTU s ansøgte uddannelse i systembiologi og den nævnte eksisterende kandidatuddannelse i bioteknologi. Forskningsprojekterne på 30 ECTS-point er imidlertid forskellige, ligesom kurser, der dækker 35 ECTS-point findes på systembiologiuddannelsen men ikke på kandidatuddannelse i bioteknologi med mulighed for specialisering i bioinformatik. Ud fra det supplerende materiale, som DTU har fremsendt, vurderes det dog som sandsynliggjort, at der er forskel på disciplinerne bioinformatik og systembiologi og at systembiologi dermed adskiller sig fra de beslægtede uddannelser i Danmark, der allerede udbydes. DTU betoner med henvisning til de citerede aftagerrepræsentanter, at der kan være problemer med kendskabet til systembiologi både i det brede danske samfund og blandt bachelorstuderende. Det vurderes, at en selvstændig systembiologiuddannelse frem for en specialisering på en eksisterende uddannelse vil være et bidrag til at synliggøre området over for bachelorer. Endelig har det med hensyn til forskningsbasering været væsentligt, at uddannelsen udbydes af veletablerede forskningsgrupper inden for BioCentrum-DTU, at undervisningen foregår i aktive forskningsmiljøer samt at de medarbejdere, DTU nævner i ansøgningen ifølge CV erne har publiceret om uddannelsens emner og temaer i nationale såvel som internationale sammenhænge. 3

7 Indstilling til Universitets- & Bygningsstyrelsen Titel indstilling Cand.polyt. i systembiologi med den engelske oversættelse Master of Science in Engineering in Systems Biology. Ifølge bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) 20 giver en kandidatuddannelse ret til at anvende Cand. efterfulgt af betegnelsen for den enkelte uddannelse som fastsat i kapitel 6. Der er ikke hjemmel til at give den samme uddannelse to titler. Uddannelsens danske titel med tilhørende oversættelse skal derfor afgøres ud fra uddannelsens kernefaglighed. DTU betegner i ansøgningen uddannelsen som en avanceret ingeniørfaglig uddannelse (Ansøgning, s. 1). Videre hedder det i ansøgningen: Uddannelsen følger den generelle studieordning og studieplan for DTU s kandidatuddannelse og i hovedtræk den almindelige struktur for kandidatuddannelsen, jf. bilag 1. Det betyder, at uddannelsen i systembiologi opfylder de to centrale mål for en kandidatuddannelse: At give den studerende en faglig spidskompetence.. [og] At give den studerende en polyteknisk helhedskompetence, der udover en identitetsskabende faglighed omfatter at kunne overskue en kompleks, teknisk problemstilling og at kunne tænke en teknisk faglighed ind i erhvervs- og samfundsmæssige sammenhænge. (Ansøgning, s. 3). De konstituerende fagelementer i uddannelsen placerer sig dels på det ingeniørvidenskabelige område og dels på det naturvidenskabelige område. Mindst 50 ECTS placerer sig inden for det naturvidenskabelige område (molekylær cellebiologi, videregående bioinformatik, introduktion til systembiologi, DNA Microarrayanalyse, mikrobiel kemi mv.) 25 ECTS placerer sig inden for det ingeniørvidenskabelige område (Metabolic Engineering, Innovation og ingeniørarbejde rettet mod forskning). 15 ECTS er valgfri kurser. De valgfri fag omfatter ifølge DTU s Fælles studieordning for kandidatuddannelser alle videregående kurser på DTU. 30 ECTS er Forskningsprojekt inden for systembiologi. (Ansøgning, bilag 2, s. 14). Kurser og forskningsprojekt, der dækker op til 70 ECTS-point placerer sig samlet inden for det ingeniørvidenskabelige område. Uddannelsens kernefaglighed vurderes på baggrund af ovenstående at være det ingeniørvidenskabelige. Det indstilles, at uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) 62 giver ret til titlen Cand.polyt. i systembiologi med den engelske oversættelse Master of Science in Engineering in Systems Biology. Adgangskrav Studerende med en relevant 3-årig dansk eller udenlandsk bachelorgrad i teknisk videnskab er kvalificeret til optagelse på kandidatuddannelsen i systembiologi. Følgende bacheloruddannelser fra DTU giver umiddelbart adgang til uddannelsen: Bioteknologi, Sundhed og Produktion samt Kemi og Teknologi. Endvidere kan studerende med en dansk eller udenlandsk bachelorgrad i naturvidenskab søgeoptagelse. Endelig kan diplomingeniører (professionsbachelorer, B Eng), der opfylder de almindelige betingelser for optagelse på kandidatuddannelserne, og som har følgende retningsbetegnelse søge 4

8 optagelse på uddannelsen: Kemi og Bioteknologi. Uddannelsens normerede studietid 120 ECTS Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Det indstilles, at uddannelsen i systembiologi bør indplaceres på taxametertakst 3. Uddannelsen placerer sig under det ingeniørtekniske området. Et af kurserne i den studieplan, der er vedlagt ansøgningen, indeholder laboratorieøvelser. De øvrige kurser består af forelæsninger, opgaveregning, computerøvelser, projektarbejde mv. (Ansøgning, bilag 2, s. 14f). Der er imidlertid en høj grad af sammenfald mellem kurserne på systembiologiuddannelsen og kurserne på DTU s eksisterende uddannelse i bioteknologi med mulighed for specialisering i bioinformatik. Den eksisterende uddannelse er indplaceret på en taxametertakst 3. Det indstilles derfor, at uddannelsen i systembiologi bør indplaceres på taxametertakst 3. Eventuel maksimumsgrænse for optag på uddannelsen Ikke oplyst Akkrediteringen af uddannelsen er sket inden for rammerne af den tjek-liste, som universiteternes rektorer har modtaget primo september fra ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen i Danmark. Her fremgår det, hvilke minimumskrav ansøgningerne skal leve op til, og det fremgår hvilke overordnede kriterier, der ligger til grund for akkrediteringen. Ud over bekendtgørelses- og legalitetsforhold er det specielt uddannelsens samfundsmæssige relevans, dens forskningsbasering og uddannelsens faglige progression. 5

9 Sagsbehandling af ny kandidatuddannelse i systembiologi Ansøger: Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Titel: Dansk: Cand.polyt (civilingeniør) i systembiologi Engelsk: Master of Science in Engineering in Systems Biology Sagsbehandlers vurdering Ifølge bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) 20 giver en kandidatuddannelse ret til at anvende cand. efterfulgt af betegnelsen for den enkelte uddannelse som fastsat i kapitel 6. Der er ikke hjemmel til at give den samme uddannelse to titler. Uddannelsens danske titel med tilhørende oversættelse skal derfor afgøres ud fra uddannelsens kernefaglighed. DTU betegner i ansøgningen uddannelsen som en avanceret ingeniørfaglig uddannelse (Ansøgning, s. 1). Videre hedder det i ansøgningen: Uddannelsen følger den generelle studieordning og studieplan for DTU s kandidatuddannelse og i hovedtræk den almindelige struktur for kandidatuddannelsen, jf. bilag 1. Det betyder, at uddannelsen i systembiologi opfylder de to centrale mål for en kandidatuddannelse: At give den studerende en faglig spidskompetence.. [og] At give den studerende en polyteknisk helhedskompetence, der udover en identitetsskabende faglighed omfatter at kunne overskue en kompleks, teknisk problemstilling og at kunne tænke en teknisk faglighed ind i erhvervs- og samfundsmæssige sammenhænge. (Ansøgning, s. 3). De konstituerende fagelementer i uddannelsen placerer sig dels på det ingeniørvidenskabelige område og dels på det naturvidenskabelige område. Mindst 50 ECTS placerer sig inden for det naturvidenskabelige område (molekylær cellebiologi, videregående bioinformatik, introduktion til systembiologi, DNA Microarrayanalyse, mikrobiel kemi mv.) 25 ECTS placerer sig inden for det ingeniørvidenskabelige område (Metabolic Engineering, Innovation og ingeniørarbejde rettet mod forskning). 15 ECTS er valgfri kurser. De valgfri fag omfatter ifølge DTU s Fælles studieordning for kandidatuddannelser alle videregående kurser på DTU. 30 ECTS er Forskningsprojekt inden for systembiologi. (Ansøgning, bilag 2, s. 14). Kurser og forskningsprojekt, der dækker op til 70 ECTS-point placerer sig samlet inden for det ingeniørvidenskabelige område. Uddannelsens kernefaglighed vurderes på baggrund af ovenstående at være det ingeniørvidenskabelige. Det indstilles, at uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (ud- 1

10 dannelsesbekendtgørelsen) 62 giver ret til titlen cand.polyt. i systembiologi med den engelske oversættelse Master of Science in Engineering in Systems Biology. DTU s ansøgning om titlen Cand.scient.techn. i systembiologi indstilles ikke til imødekommelse. Indhold og kompetenceprofil Indholdsbeskrivelse Kandidatuddannelsen i systembiologi er en ingeniørvidenskabelig uddannelse, der sigter mod at gøre den studerende til ekspert inden for teknisk videnskab med fokus på komplette biologiske systemer (Ansøgning, s. 3). Uddannelsen indeholder en obligatorisk del med fokus på grundlæggende aspekter ved systembiologi og ingeniørarbejde samt et specialiseret studieforløb, hvor de studerende får kendskab til, hvordan man analyserer, fortolker og anvender informationer om komplette biologiske systemer. Kompetenceprofil Kandidatuddannelsen giver den studerende en polyteknisk helhedskompetence og en faglig spidskompetence. Den polytekniske helhedskompetence omfatter udover en identitetsskabende faglighed også det at kunne overskue en kompleks, teknisk problemstilling og at kunne tænke en teknisk faglighed ind i erhvervs- og samfundsmæssige sammenhænge. Den faglige spidskompetence omfatter kendskab til, hvordan man analyserer, fortolker og anvender informationer om komplette biologiske systemer samt kompetencer i forhold til Eksperimentelle teknikker med højt volumen, der bruges til at analysere hele biologiske systemer, såsom transkriptom, proteom, metabolom og fluxom med fokus på mennesker og mikrobielle celler. Integreret dataanalyse, dvs. bioinformatik og statistiske analyser af store mængde data fra humane, animale eller mikrobielle kilder. Brug af data til at forudse og simulere funktionen af biologiske systemer på forskellige niveauer og dermed anvende den opnåede viden til at forbedre enten: menneskers sundhed gennem en forståelse af dets samspil med mikroorganismer, eller mikrobielle cellers produktivitet i den industrielle bioteknologi (Ansøgning, s. 4) Uddannelsens samfundsmæssige relevans Samfundsmæssige behov Begrundelse for hvorfor der ansøges DTU søger om akkreditering af kandidatuddannelsen, fordi systembiologi er et område i hastig vækst. Der er behov for medarbejdere, der kan konvertere dataressourcer fra informationer om biologiske systemer fra levende organismer til anvendeligt biologisk og bioteknologisk viden 2

11 (Ansøgning, s. 1). Redegørelse for samfundets behov for uddannelsen DTU skriver, at BioCentrums studienævnsformand, kandidatstudieleder og BiCs direktion har diskuteret behovet for en systembiologiuddannelse med BiCs scientific advisory board på et møde tidligere i Til stede var Kirsten Drejer fra Symphogen, Peter Olesen fra Chr. Hansen og Egon Bech Hansen fra Danisco, alle ledende medarbejdere i disse virksomheder. Deres tilbagemelding til os var at systembiologi er et vigtigt område, men de var bekymrede fordi systembiologi som sådan ikke var særligt velkendt i det brede danske samfund. Deres mening var, at det ville være vigtigt at uddannelsen markedsføres på den rigtige måde, hvis et stort antal af bachelor studerende vil søge ind på en kandidatuddannelse i systembiologi (Supplerende materiale vedr. systembiologi, s. 5). DTU har ifølge ansøgningen og det supplerende materiale vedr. systembiologi ikke foranstaltet yderligere undersøgelser vedr. samfundets behov for uddannelsen. Beskæftigelsesgrad DTU henviser til, at arbejdsløsheden for civilingeniører i juli 2007 blev opgjort til 3%. Ledigheden blandt nyuddannede civilingeniører var på samme tidspunkt 6% (Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse) (Ansøgning, s. 1). DTU vedlægger ikke dokumentation for arbejdsløsheden blandt ingeniører inden for biotekbranchen. Erhvervssigte/ Aftagergrupper Sagsbehandlers vurdering DTU betoner, at uddannelsen kan føre til mange og forskelligartede job i erhvervslivet, offentlige myndigheder og forskning. Et af de store anvendelsesområder i industriel bioteknologi er at udvikle mere effektive cellefabrikker til produktion af lægemidler, fødevareingredienser eller alternativt brændstof. Der forventes desuden mange opgaver inden for udvikling af teknologier til behandling og anvendelse af biologiske data i industri, universiteter, hospitaler og andre statslige myndigheder (Ansøgning, s. 1). Det vurderes, at DTUs redegørelse for samfundets behov for uddannelsen hviler på en undersøgelse i en begrænset kreds af aftagere. Vurderet i lyset af aftagerrepræsentanternes og virksomhedernes placering samt den generelt lave ledighed på ingeniørområdet vurderes det imidlertid at være tilstrækkeligt. Hvad angår samfundets specifikke behov for systembiologiuddannelsen betoner DTU med henvisning til de citerede aftagerrepræsentanter, at der kan være problemer med kendskabet til systembiologi både i det brede danske samfund og blandt bachelorstuderende. Det vurderes, at en selvstændig systembiologiuddannelse frem for en specialisering på en eksisterende uddannelse vil være et bidrag til at synliggøre området over for bachelorer. Det vurderes samlet set som sandsynliggjort, at der inden for biotekindustrien er og vil være en specifik efterspørgsel i kandidater i systembiologi. 3

12 Beslægtede uddannelser Sammenhæng med samme/beslægtede uddannelser ved samme eller andet universitet (herunder fleksibilitetshensyn) DTU fremhæver, at der ikke findes nogen systembiologi-uddannelse i Danmark, men der findes dog uddannelser inden for bioinformatik fx på Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Århus Universitet. DTU peger på, at uddannelsen i systembiologi adskiller sig fra uddannelserne inden for bioinformatik ved at tage udgangspunkt i hele biologiske systemer og ikke kun - som de beslægtede uddannelser i bioinformatik at give kompetencer i brug af værktøjer til at bearbejde biologiske data (Ansøgning, s.5). Ifølge KUs hjemmeside vedr. Bioinformatik, handler denne uddannelse om bearbejdning og analyse af data samt metodeudvikling relateret til den kraftigt voksende biologiske informationsmængde ( Ifølge SDUs hjemmeside vedr. Bioinformatik kombinerer denne uddannelse biologiske fag som biokemi og molekylær biologi med informationsteknologi ( formatik.aspx). Ifølge AUs hjemmeside fokuserer bioinformatikuddannelsen på udvikling af it-løsninger inden for den bioteknologiske sektor og dækker biologiske, datalogiske og statistiske emner ( Sammenlignes kandidatuddannelsen i systembiologi med DTU s egen kandidatuddannelse i bioteknologi med mulighed for specialisering i bioinformatik, er kurser, der dækker 55 ECTS-points, identiske på de to uddannelser. Forskningsprojekterne på 30 ECTS-point er forskellige, ligesom kurser, der dækker 35 ECTS-point findes på systembiologiuddannelsen men ikke på bioteknologi med mulighed for specialisering i bioinformatik DTU skriver i en supplerende redegørelse blandt andet følgende: Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at den foreslåede uddannelse i systembiologi ikke er en bioinformatik-uddannelse, sådan som spørgsmålet omkring sammenligning med KU, SDU og AU antyder. og den nye uddannelse har ikke fokus på basal gen- og proteinsekvensanalyse (som uddannelserne fra KU og AU har), men sigter mod en systemforståelse af biologiske organismer, og anvendelsen af denne systemforståelse til f.eks. design af nye cellefabrikker til enzym- og medicin produktion. Uddannelsen på SDU er rettet mere specifikt mod proteomics. (Supplerende materiale vedr. systembiologi, s. 1). Videre hedder det i det supplerende materiale: Samlet set kan man sige at bioinformatik anvendes som værktøj indenfor systembiologien, men reelt er en helt anden disciplin. (Supplerende materiale vedr. systembiologi, s. 2). Det supplerende materiale omtaler endelig materiale fra EU, DRs klumme om videnskab og IT, Innovations og forskningsstyrelsen i Danmark m.fl., der betoner forskellen mellem bioinformatik og systembiologi (Supplerende materiale vedr. systembiologi, s. 1f). På DTUs hjemmeside omtales forskelle og ligheder mellem bioinformatik og systembiologi i artiklen Bioinformatik og systembiologi - introduktion. Artiklen er skrevet af Johanne Keiding og Professor Søren Brunak. Professor Søren Brunak er involveret tilrettelæggelsen af ud- 4

13 dannelsen i systembiologi. I artiklen hedder det blandt andet: Forskningsområderne bioinformatik og systembiologi dækker over en kombination af videnskabelige metoder hentet fra biologi, biokemi, bioteknologi, medicin, statistik og informationsteknologi. Gennem den multidisciplinære tilgang, der kendetegner ingeniørvidenskaben, er det muligt at opnå en dybere indsigt i levende organismers funktionalitet, dels for at få en bedre forståelse af livets mest basale mekanismer, dels for at kunne udnytte denne viden bioteknologisk og medicinsk. Indenfor bioinformatikken arbejder man oftest på den reduktionistiske bane. Dvs. at man forsøger at skille tingene ad og finde ud af, hvilke egenskaber det enkelte gen og protein har. Ved f.eks. at bruge værktøjer udviklet på Center for Biologisk Sekvensanalyse, kan man få en idé om, hvilken struktur forskellige proteiner har. Denne viden kan være utrolig vigtig, når man f.eks. udvikler medicin, som I vil se i dette undervisningsmateriale. I systembiologien prøver man at sætte det gen, man arbejder med, ind i en sammenhæng med hundrede- eller tusindvis af andre gener. Man er ude i en helt anden skala, hvor man gerne vil overskue hele systemet eller i hvert fald de systemiske effekter af den problematik, man studerer. Ved hjælp af systembiologien kan det f.eks. lade sig gøre at bruge computere til at forudsige, hvilke gener man skal sætte ind i en gær for at den producere mere ethanol. Det er jo selvsagt ganske kompliceret at forudsige, hvordan et nyt gen vil påvirke alle de andre gener, der er i cellen. ( n.aspx ) Begrundelse for hvorfor eksisterende uddannelser ikke opfylder det samfundsmæssige behov Sagsbehandlers vurdering DTU peger på, at uddannelsen i modsætning til uddannelser inden for bioinformatik fx på Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Århus Universitet tager udgangspunkt i hele biologiske systemer og giver ikke kun kompetencer i brug af værktøjer til at bearbejde biologiske data. Vurderet ud fra beskrivelserne i studieplanens kurser er der både forskelle og ligheder mellem DTU s systembiologiuddannelse og de beslægtede uddannelser i bioinformatik på KU, AU og SDU samt DTU s egen kandidatuddannelse i bioteknologi med bioinformatikspecialisering. Kurser, der dækker 55 ECTS-points, er identiske på DTU s ansøgte uddannelse i systembiologi og den eksisterende kandidatuddannelse i bioteknologi med mulighed for specialisering i bioinformatik. Forskningsprojekterne på 30 ECTS-point er forskellige, ligesom kurser, der dækker 35 ECTS-point findes på systembiologiuddannelsen men ikke på bioteknologi med mulighed for specialisering i bioinformatik Vurderet ud fra DTU s supplerende materiale samt DTUs artikel Bioinformatik og systembiologi - introduktion er det sandsynliggjort, at der er forskel på disciplinerne bioinformatik og systembiologi og at systembiologi dermed adskiller sig fra de beslægtede uddannelser i Danmark, der allerede eksisterer. 5

14 Forskningsbasering Forskningsaktive underviseres deltagelse i tilrettelæggelsen af uddannelsen Forskningsaktive underviseres del i undervisningen CV / publikationslister for underviserne DTU nævner i ansøgningen 4 videnskabelige medarbejdere med tilknytning til uddannelsen i systembiologi. Det er Lektor Uffe Mortensen, Lektor Christopher Workman, Lektor Hanne Jarmer og Professor Søren Brunak. DTU peger på, at uddannelsen udbydes af veletablerede forskningsgrupper inden for BioCentrum-DTU, og undervisningen foregår i aktive forskningsmiljøer. Undervisningen i Systembiologi vil som den øvrige undervisning på DTU i alt overvejende grad blive varetaget af aktive forskere, der deltager i internationale forskningssamarbejder med publikationer, konferencebidrag m.m. DTU dokumenterer i ansøgningen 4 medarbejderes publikationer og projekter via henvisning til DTU s hjemmesider. DTU henviser til følgende medarbejdere: - Lektor Uffe Mortensen, jf. person&id= Lektor Christopher Workman, jf. - Lektor Hanne Jarmer, jf - Professor Søren Brunak, jf. mon&id=4734&type=person Forskningsmiljøets deltagelse i internationalt forskningssamarbejde (publikationslister, medlemskab af internationale forskningskomitéer o. lign.) Medarbejderne har ifølge CV erne på DTU s hjemmesider publiceret om uddannelsens emner og temaer i nationale såvel som internationale anerkendte tidsskrifter. Omfanget af publikationer varierer fra medarbejder til medarbejder, men omfatter mellem 5 og 15 internationale publikationer i perioden Sagsbehandlers vurdering Det vurderes på baggrund af CV er og publikationslister mv. på DTU s hjemmesider, at uddannelsen har en forskningsbasering og at denne er tilstrækkelig til at kunne opbygge en kandidatuddannelse. Faglig progression Er der faglig progression i forhold til den/de adgangsgivende BA? Bacheloruddannelserne i Bioteknologi, Sundhed og Produktion samt Kemi og Teknologi fra DTU giver umiddelbart adgang til uddannelsen. Studerende med en dansk eller udenlandsk bachelorgrad i naturvidenskab kan søge optagelse. Endelig kan diplomingeniører (professionsbachelorer, B Eng), der opfylder de almindelige betingelser for optagelse på kandidatuddannelserne og som har Kemi og Bioteknologi som retningsbetegnelse, søge optagelse på uddannelsen Hvad angår ekstern progression fastslår DTU, at uddannelsen i systembiologi er udformet således, at den indeholder en studiemæssig progression i forhold til en given bacheloruddannelse i teknisk videnskab eller 6

15 naturvidenskab (Ansøgning, s 4). Er der faglig progression i uddannelsen samlet set? Sagsbehandlers vurdering Med hensyn progressionen internt på kandidatuddannelsen peger DTU på, at Den obligatoriske del af uddannelsen sikrer et solidt generisk fundament i form af kendskab til de basale koncepter, værktøjer og ingeniørvidenskabelige tilgang til systembiologimæssige analyser af et biologisk system. Herefter hedder det: Det efterfølgende studieforløb giver den studerende en faglig spidskompetence inden for systembiologi. Her får den studerende indsigt i den aktuelle internationale frontforskning og viden på højeste niveau. (Ansøgning, s 4). På den obligatoriske del af uddannelsen på 1. semester dækker kurset Introduktion til systembiologi 5 ECTS-point. På 3. semester beskrives alle 3 kurser advanced/videregående. Det vurderes, at det er sandsynliggjort, at der en faglig progression på uddannelsen såvel eksternt i forholdet mellem bachelor og kandidatniveau som internt mellem 1. og 3. semester på kandidatuddannelsen. Taxameterindplacering Forslag til taxameterindplacering Tidspunkt for uddannelsens start Forventet årligt optag Forventet optag pr. studiestart Evt. krav til minimumsoptag Forventes uddannelsen at erstatte anden uddannelse helt eller delvist Sagsbehandlers vurdering DTU peger på, at kandidatuddannelsen i systembiologi er en civilingeniøruddannelse (cand.polyt.) og ønskes indplaceret på samme takst som civilingeniøruddannelsen i øvrigt. Det vil sige takst 3 ( kroner) Uddannelsen planlægges udbudt fra september 2008 (Ansøgning, s. 4). DTU forventer et årligt optag på 30 studiepladser. Ikke oplyst DTU skriver: Der intet minimumsoptag som forudsætning for udbud af uddannelsen, men hvis færre end fem studerende melder sig til kurserne, vil undervisningen blive gennemført individuelt i samråd med de studerende (Ansøgning, s. 5) Ikke oplyst Det vurderes, at uddannelsen i systembiologi bør indplaceres på taxametertakst 3. Uddannelsen placerer sig under det ingeniørtekniske området. Et af kurserne i den studieplan, der er vedlagt ansøgningen, indeholder laboratorieøvelser. De øvrige kurser består af forelæsninger, opgaveregning, computerøvelser, projektarbejde mv. (Ansøgning, bilag 2, s. 14f). Der er imidlertid en høj grad af sammenfald mellem kurserne på systembiologiuddannelsen og kurserne på DTU s beslægtede eksisterende uddannelse i bioteknologi med mulighed for specialisering i bioinformatik. Den eksisterende uddannelse er indplaceret på en taxametertakst 3. 7

16 Det vurderes derfor, at uddannelsen i systembiologi bør indplaceres på taxametertakst 3. Bekendtgørelsesforhold Uddannelsesbekendtgørelse Bekendtgørelsesgrundlaget for ansøgningen er bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen). Adgangskrav Hvilke uddannelser giver adgang? Særlige krav til fag og deres ECTS-vægte DTU skriver: Studerende med en relevant 3-årig dansk eller udenlandsk bachelorgrad i teknisk videnskab er kvalificeret til optagelse på kandidatuddannelsen i systembiologi. Følgende bacheloruddannelser fra DTU giver umiddelbart adgang til uddannelsen: Bioteknologi Sundhed og Produktion Kemi og Teknologi Endvidere kan studerende med en dansk eller udenlandsk bachelorgrad i naturvidenskab søgeoptagelse. Endelig kan diplomingeniører (professionsbachelorer, B Eng), der opfylder de almindelige betingelser for optagelse på kandidatuddannelserne, og som har følgende retningsbetegnelse søge optagelse på uddannelsen: Kemi og Bioteknologi (Ansøgning, s. 4). For diplomingeniører (professionsbachelorer, B Eng) gælder, at de skal opfylde de almindelige betingelser for optagelse på kandidatuddannelserne og at de har Kemi og Bioteknologi som retningsbetegnelse søge optagelse på uddannelsen (Ansøgning, s. 4). Hvis ikke diplomingeniører har Kemi og Bioteknologi som retningsbetegnelse, vil der blive gennemført en individuel vurdering af, om ansøgeren opfylder de faglige forudsætninger for den pågældende retning og samtidig opfylder et krav om mindst 10 ECTS point naturvidenskabelige fag. Den individuelle vurdering vil typisk omfatte en personlig samtale med studielederen for den pågældende kandidatretning (Ansøgning, bilag 1 Fælles studieordning for kandidatuddannelsen (Cand.polyt), s. 12). Kvalitetsudvikling Tilknytning til censorkorps Forventet kvalitetsudvikling af uddannelsen og undervisningen Ingeniøruddannelsernes censorkorps, kemiretningen. DTU skriver, at uddannelserne løbende evalueres som led i den fortsatte kvalitetsudvikling. Der gennemføres slutevalueringer af samtlige kurser, idet de studerende udfylder et fast spørgeskema (CampusNetevalueringer). Resultatet af evalueringerne behandles af studienævnene, 8

17 som også iværksætter eventuel opfølgning. 1/3 af uddannelsen bedømmes med ekstern censur, og 2/3 af uddannelsen bedømmes efter 7-trinsskalaen (Supplerende redegørelse fra DTU, 15. november 2007). Sagsbehandlers vurdering DTU planlægger at gennemføre interne evalueringer af såvel bachelorsom kandidatuddannelserne og har iværksat et pilot-projekt i efteråret I 2009 og 2010 forventes det, at samtlige kandidatuddannelser, herunder kandidatuddannelsen i systembiologi, evalueres og kvalitetsvurderes. (Ansøgning, s. 5) Det vurderes, at uddannelsen er omfattet af et veletableret kvalitetssikringssystem. Uddannelsesguiden Oplysning om hvilke BAuddannelser der er adgangsgivende Kort beskrivelse af uddannelsen til brug for Uddannelsesguiden Studerende med en relevant 3-årig dansk eller udenlandsk bachelorgrad i teknisk videnskab er kvalificeret til optagelse på kandidatuddannelsen i systembiologi. Følgende bacheloruddannelser fra DTU giver umiddelbart adgang til uddannelsen: Bioteknologi Sundhed og Produktion Kemi og Teknologi Endvidere kan studerende med en dansk eller udenlandsk bachelorgrad i naturvidenskab søgeoptagelse. Endelig kan diplomingeniører (professionsbachelorer, B Eng), der opfylder de almindelige betingelser for optagelse på kandidatuddannelserne, og som har følgende retningsbetegnelse søge optagelse på uddannelsen: Kemi og Bioteknologi. (Ansøgning, s. 4). Systembiologi er et fremspirende område, der forbinder computerbaserede metoder og matematisk modellering med data fra avancerede metoder inden for biologi. I og med at næsten alle funktionelle komponenter af celler kan måles og analyseres systematisk, kan nye modelleringsmetoder anvendes. Ved at kombinere målinger af genniveauer med eksisterende biologisk viden kan man konstruere modeller, der simulerer signaleringsprocesser og metaboliske processer. Og modellerne afføder hypoteser, der kan testes eksperimentelt i laboratoriet. Ved at forstå modelleringsforsøgene får du en kvalitativ forståelse af biologiske systemer og bliver fx i stand til at forudsige nye mål for lægemidler. Og ved at kunne designe og forstå de metaboliske modeller får du mulighed for at være med til at udvikle mere effektive cellefabrikker til produktion af fx lægemidler, fødevareingredienser eller alternativt brændstof. Særlige bemærkninger Supplerende materiale er indhentet pr. mail 9. november og modtaget 15. november I mailen af 9. november blev DTU bedt om en uddybning af dokumentation for samfundets behov for uddannelserne samt en uddybning af, hvordan den ansøgte uddannelse i systembiologi adskiller sig fra beslægtede uddannelser på KU, SDU og AU. 9

18 I mailen modtaget 15. november kommer DTU med uddybende dokumentation for potentielle aftageres interesse for uddannelsen samt en redegørelse for, hvordan systembiologi adskiller sig fra beslægtede uddannelser. I redegørelsen for, hvordan systembiologi adskiller sig fra beslægtede uddannelser citeter DTU egne forskere, en rapport fra EU, et videnskabeligt magasin fra DR samt Innovations og forskningsstyrelsen i Danmark m.fl., der alle betoner forskellen mellem bioinformatik og systembiologi. Sagsbehandlers indstilling Positiv akkreditering Kandidatuddannelsen i systembiologi indstilles til positiv akkreditering. Afslag på akkreditering 10