Samtaler i hverdagen - et læringsmiljø

Transkript

1 Samtaler i hverdagen - et læringsmiljø Af Anne-Mette Sønderskov Babelstårnet Modul navn: Sprogpædagogik og sprogindsatser Uddannelsens navn: Diplomuddannelse Vejleders navn: Malene Slott Nielsen Eksamens termin: Januar 2016 Eksamensform: Mundtlig Karakter 12

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Læringsmiljøet i sprogstimuleringen... 4 Mål... 4 Metode... 6 Ydre rammer... 6 Samtaler som en aktivitet i et dagtilbud... 6 Samtaler i hverdagen... 8 Forældresamarbejde... 8 Diskussion... 8 Perspektivering... 9 Konklusion... 9 Side 2

3 Indledning Handle so, daß du die Menschheit sowohl in deiner Person, als auch in der Person eines jeden anderen jederzeit zugleich als Zweck, niemals bloß als Mittel brauchest. Immanuel Kant (1785) Mit daglige arbejde som tosprogskonsulent består hovedsagelig i, at give sprogstimulering til flersprogede børn i alderen 3-6 år, i dagtilbud. For at identificere børn med behov for tilbuddet sprogvurderes alle flersprogede børn ud fra Ministeriets materiale Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen. Jeg har bemærket, at de flersprogede børn ofte scorer lavt i den del af sprogvurderingen, der omhandler kommunikationen mellem børn og voksne i dagtilbuddet (Se bilag 1). Når børnene henvises af pædagogerne er det typisk med ordene Vi ved ikke rigtig, hvor meget dansk sprog han kan, han taler sjældent med de voksne og kun lidt med de andre børn. Allerede ved starten af sprogstimuleringen 1 viser det sig ofte, at børnene bliver mere sprogligt aktive og deltagende i kommunikationen i de rammer og det læringsmiljø sprogstimuleringen tilbyder. De evaluerende sprogvurderinger viser desuden, at de flersprogede børn scorer højere i de Kommunikative strategier og i sprogvurderingerne generelt, når de har modtaget sprogstimulering.. Heraf følger min problemformulering. Hvordan kan læringsmiljøet i sprogstimuleringen overføres til dagtilbuddet og derigennem understøtte flersprogede børns sprogtilegnelse? 1 Sprogstimulering refererer i denne opgave til min praksis i forbindelse med Tilbud om sprogstimulering. Side 3

4 Læringsmiljøet i sprogstimuleringen Mål I det følgende afsnit beskrives sprogstimuleringen ud fra mål, metode og rammer koblet til teorierne. Ingen af teorier kan stå alene, men tilsammen udgør de det læringsteoretiske grundlag i sprogstimuleringen. Målet for sprogstimuleringen er, at styrke flersprogede børn sprogligt og socialt, så de får mulighed for, at indgå i fællesskabet i deres dagtilbud og tilegne sig det danske sprog gennem leg og aktiviteter. At stimulere barnets nysgerrighed gennem et udviklende og anerkendende læringsmiljø og give barnet viden og færdigheder til at indgå i den kommende undervisning i skolen på lige fod med andre børn. Sprogstimuleringen er baseret på Vygotskys teori (1934) om nærmeste udviklingszone, der handler om, at barnet med støtte fra en voksen eller andre børn løser problemer, som ligger lidt ud over det barnet selv kan løse. Min opgave består af at vejlede ved hjælp af spørgsmål, fælles undren og forklaringer, som tilpasses børnenes udvikling. Børnene opnår viden og færdigheder gennem samtalen. I sprogstimuleringen tages der udgangspunkt i børnenes interesser, behov og læringsstrategier, læring ses som noget der opstår i samspillet med andre børn og voksne. Jeg starter typisk sprogforløbene op med en samtale ud fra åbne spørgsmål, hvor børnenes sprog understøttes ud fra Jerome Bruners teori (1995) om stilladsering. På samme måde som Vygotsky mener Bruner, at den sociale interaktion er grundlæggende i forhold til i udviklingen af sproget. Bruner siger desuden, at børn lærer sprog for at kommunikere og derigennem lærer sprogets opbygning. I begyndelsen er børnene afhængige af voksenstøtte, men efterhånden som de opnår ny viden og færdigheder fjernes støtten gradvist. Når der i sprogstimuleringen arbejdes med, at styrke børnene sprogligt og socialt er det ud fra en anerkendende grundholdning om ligeværd og respekt. Ifølge Berit Bae (1995) indebærer det, at man ser på relationen mellem børn og voksne som mere end et middel til at opnå andre formål. Relationen ses som udgangspunkt for fælles opdagelse og erkendelse. Der ses desuden en sammenhæng mellem anerkendende relationserfaringer og læring. Hvis barnet får mulighed for at knytte gode oplevelser til læringsprocessen, bliver det modtageligt for ny læring. Dette at få et positivt forhold til at lære at lære er et mål i sig selv, samtidig med at det skaber forudsætninger for videre læring. Bae (1995) Side 4

5 Jeg tilstræber, at samtalerne i sprogstimuleringen er ligeværdige. Det Charlotte Palludan (2005) beskriver som en udvekslingstone, hvor børn og voksne indgår i samtaler og udveksler oplevelser, fortolkninger, meninger, erfaringer og viden. Udvekslingstonen er responderende og understøtter børns sproglige udfoldelse, den eneste respektable form. Modsætningen er undervisningstonen, hvor den voksne er instruerende og lægger vægt på forklaring. Pædagogen fortæller, mens barnet er stille, lyttende og følger anvisningerne. Barnet bliver objekt for pædagogens undervisning, i stedet for at være aktivt deltagende, især flersprogede børn er udsat for undervisningstonen. *( Karse) Klippet viser et typisk eksempel, med drengen Benjamin. Når den indledende samtale er ved at være slut, bringes materialerne i spil. Det afgørende er ikke materialerne i sig selv, men hvordan de bruges. Alle materialer tilpasses det enkelte barn, gruppen og situationen. Konkurrence elementer nedtones eller fravælges, da det handler om, at alle deltager med hver deres forudsætninger. Lige som Vygotsky og Bruner mener Tomasello (2007), at viden opnås og skabes i samspil med og afhængigt af andre personer. Han beskriver desuden, hvordan børn lærer sprog ud fra en fælles opmærksomhed, hvor to personer indgår i et fællesskab, som er medieret af noget tredje. Det fælles tredje kan for eksempel være materialerne i sprogstimuleringen. I sprogstimuleringen arbejdes der desuden med begrebet Vejledt leg Dion Sommer (2015) som lægger sig op ad Vygotskys teori om nærmeste udviklingszone. Her skelnes mellem en kundskabsfokuseret pædagogik, hvor pædagogen er instruerende og en samspilsfokuseret pædagogik, hvor pædagogens formidling består af vejledning, det kan siges at At pædagogen er ude på noget, men at mål og midler opstår naturligt i samspillet undervejs. På den måde adskiller den vejledte leg sig fra mere systematisk tilrettelagt undervisning. Marianne B. Larsen (2009) Inden for de rammer sprogstimuleringen er underlagt, prioriteres det desuden at følge barnets spor. Det er centralt, at børnene deltager i udvælgelsen af de materialer der arbejdes med. Børn skaber selv viden i forhold til det liv, de lever, hvorfor det har stor betydning, at pædagogen har kendskab til barnets spor. Daniela Cecchin (2010) Barnets spor defineres som tegn og udtryk for noget, som barnet viser interesse for, er særligt optaget af og er engageret i. Side 5

6 Metode Sprogstimuleringen er for en stor del bygget op om støtte og inspirationsmaterialet fra sprogvurderingerne (2010) og der arbejdes med fælles handleplaner, som tager udgangspunkt i barnets sprogvurdering. Et andet grundelement er Sprogpakken og der arbejdes med Samtaler i hverdagen som metode, ud fra sprogpakkens Understøttende sprogstrategier (Se bilag 2), samt Sprogtilegnelse i teori og praksis Sprogstimuleringen er dog mindre struktureret i sin tilgang til læring end sprogpakken, hvilket blandt andet ses i fortolkningen af Dialogisk læsning. I sprogstimuleringen arbejdes der efter Whitehursts metode, da det er samtale og refleksion der prioriteres. Ydre rammer I modsætning til mødet med børnene er de ydre rammer strukturerede og styret af stram planlægning. Tid og sted er aftalt og skemalagt på forhånd, med det formål at skabe kontinuitet og ro til fordybelse i aktiviteterne. De fysiske rammer er lokaler i dagtilbuddene uden baggrundsstøj og afbrydelser. Børnegrupperne er mindre grupper bestående af to til fire børn, sammensat ud fra alder og dansksprogligt niveau. Grupperne sammensættes desuden ud fra kriterier om, hvilke børn der vil have udbytte at opbygge sociale relationer som kan benyttes fremadrettet. Børnene opfordres til selv, at invitere gæster med. Jeg forsøger at være tydelig og regler for turtagning forklares eksplicit, det giver alle børn mulighed for at styrke sproget. ( Karse) I klippet ses, hvordan de sprogligt stærke børn dominerer samtalen. Jeg placerer mig overfor eller på et hjørne til venstre for barnet. (Karse) Her ses, hvor stor rolle den fysiske placering har. I sprogstimuleringen er der ingen fremstilling af produkter, der arbejdes udelukkende med materialer til fordybelse her og nu. (Karse) Fremstilling af produkter kan let fjerne opmærksomheden fra samtalen. De medbragte materialer, er særligt udvalgte og velegnede til at understøtte børnenes sproglige udvikling i forhold til alderssvarende emner og dansksprogligt niveau. Dokumentation og evaluering består af handleplaner, sprogvurderinger og opfølgende samtaler. Samtaler som en pædagogisk aktivitet i et dagtilbud Med Wengers teori (2000) om læring i praksisfællesskaber som fortæller, at Læring finder sted i praksis i sammenhæng med levede erfaringer med, at deltage i situationer i fællesskaber med andre bliver det væsentligt, at læringsmiljøet i sprogstimuleringen bredes ud til hverdagen i dagtilbuddet. Tom Ritchie (2009) Side 6

7 siger desuden Vi har brug for at udvide vores forståelse af anerkendelse, således at fællesskabets betydning medtænkes. Der lægges op til en pædagogik, hvor pædagogens strategier rettes mod det sociale miljø, frem for kun at fokusere på det enkelte barn. I dette afsnit vises, hvordan læringsmiljøet i sprogstimuleringen kan overføres til dagtilbuddet, som en pædagogisk aktivitet, ved hjælp samme strukturerede rammer og læringsteoretiske grundlag. De ydre rammer har en afgørende betydning, i inspirationsmaterialet fra sprogvurderingerne siges det at, Den store faglige udfordring ligger ikke i at tilegne sig nye strategier, men i at oparbejde en daglig systematik, der sikrer, at de velkendte strategier og metoder anvendes i dagligdagen på en måde, så de kommer alle børn til gode. Det betyder, at tid og sted for aktiviteten planlægges på forhånd, det kan for eksempel være en time om formiddagen ( ). For, at undgå forstyrrelser må alle børn og pædagoger være mødt inden da. Støjniveauet minimeres ved at inddrage alle lokaler i dagtilbuddet, så som mødelokaler, personalestue og lignende. Lederen svarer telefonen og tager imod børn, der kommer senere. Der sættes et ikke forstyrre skilt på døren. Det forudsættes, at der er 3 pædagoger til 24 børn. Børnene inddeles i mindre grupper, efter samme kriterier som i sprogstimuleringen. Hver pædagog har ansvar for en gruppe på i alt 8 børn, som igen deles i 2 grupper med fire børn i hver. Af hensyn til normeringerne vil det ikke være muligt, at alle børn deltager i en sproggruppe samtidig. Børnene må skiftes, hvilket betyder, at 4 børn leger roligt under opsyn, mens de 4 andre deltager i aktiviteten med pædagogen. Børnene delagtiggøres i planlægningen. Da alt er planlagt på forhånd, er det ikke nødvendigt for pædagogerne, at tale sammen under forløbet. Det giver mulighed for ro, fordybelse og koncentration i samtalerne. Der benyttes udelukkende materialer som er frit tilgængelige på stuerne og det besluttes i fællesskab, hvilke materialer der arbejdes med. Der tilrettelægges et fælles forløb for alle børn og voksne, eksemplet i casen (se bilag 3) viser, at behovet for samtaler generelt er stort. Der fokuseres på én af de Understøttende sprogstrategier ad gangen, som øves uge for uge. Dokumentationen består af korte referater, samt billeder eller små videoklip, der vises til forældremøder eller forældrekonsultationer. Samtalerne kan evalueres ved hjælp af registreringsskemaet Kommunikative strategier, der udfyldes jævnligt, for de børn der ligger i en særlig eller fokuseret indsats. Side 7

8 Samtaler i hverdagen Alle situationer kan opfattes som læringssituationer i følge Wenger, han siger desuden, at Forudsætningen for, at der finder læring sted, er, at barnet oplever deltagelsen som meningsfuld. Oplevelsen af mening fremkalder engagement og intensitet. (ibid.) Hvis sproget indgår som en naturlig del af dagligdagen er der størst mulighed for, at det opleves meningsfuldt. Pædagogen faciliterer et godt sprogmiljø ved, at bringe sproget ind i alle aktiviteter og situationer. Det er vigtigt at, være opmærksom på, hvornår der er mulighed og behov for en samtale og skabe rammerne ved ikke at lade sig forstyrre. Forældresamarbejde Modersmålet er som kroge det nye sprog kan hænges på og med henvisning til de nævnte teorier er det vigtigt, at forældrene inddrages i sprogarbejdet. Det kan ske ved, at forældrene orienteres om sprogindsatsen i dagtilbuddet og inddrages fra starten. (Se bilag 3) Diskussion Med indførelse af læreplaner i dagtilbud, er der sket en ændring i pædagogikken. Det er ikke så meget kravet om en målsætning, som det er krav om dokumentation og evaluering, der har medført at pædagogikken har rettet sig mod planlægning af læringsaktiviteter, der kan synliggøres. Bekymringen går på den ene side om børnene nu lærer nok og på den anden side om værdier som selvtillid, solidaritet og samarbejde tilsidesættes i den strukturerede tilgang til læring. Dion Sommer (2015) taler om en academics -pædagogik versus det hele barn -pædagogik, hvor pædagogen inddrager hele barnets personlighed og forbindelser mellem følelsesliv, socialitet og kognition. Børneperspektivet og barnet i sættes i centrum. Jeg mener, at struktur hører til i de ydre rammer og at vi i mødet med børnene skal følge teorierne, hvis vi ønsker at gøre børnene selvstændige, initiativrige, engagerede. Konflikten står mellem det hele barn tilgangen og den kognitive tilgang med dens snævre fokus på akademiske færdigheder. Visdommen fra udviklingspsykologiens forskningsfelt støtter det hele barn tilgangen Zigler (2005). Side 8

9 Perspektivering Pædagogens forberedelse af de ydre rammer består i at prioritere sin tid i form af planlægning og struktur. Forberedelsen af mødet med børnene består i uddannelse og vidensdeling om børns sprogtilegnelse og læringsstrategier. Konklusion Det konkluderes hermed, at læringsmiljøet i sprogstimuleringen kan overføres til dagtilbuddet ved, at benytte de samme strukturerede rammer og det samme læringsteoretiske udgangspunkt som i sprogstimuleringen. De flersprogede børn inkluderes ved hjælp af struktur og planlægning og får derved mulighed for at styrke deres sprog gennem samtaler i hverdagen. Side 9